Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1
Rettelser til ”Notat
om
Den nikænske Trosbekendelse.”
Dateret: Thomas Reinholdt Rasmussen 15. august 2011.
Se noten tilføjet til sidst.
Af Svend Aage Nielsen, Vedersø Klit. Lars Murersvej 8,
6990 Ulfborg.Cand. theol. fhv. sognepræst, forfatter.
Thomas Reinholdt Rasmussen indleder med den
indrømmelse, at i forhold til Den nikænske Trosbekendelse,
som blev stadfæstet på kirkemødet i Konstantinopel i 381
og gjort forpligtende på kirkemødet i Chalcedon i 451, er
”udsagnet
om Helligånden, som også udgår fra Sønnen,
ikke udtrykt i den oprindelige bekendelse.”
Når han derefter begiver sig ud i en lang beskrivelse af sin
subjektive vurdering ud fra teologi og tradition, har han
misforstået mit anliggende.
Mit ærinde er udelukkende spørgsmål om sandhed og ret i
forhold til ordene, der forpligter folkekirken i Danske Lov,
så her kan teologi og tradition lades helt ude af billedet.
Min påstand er, at der i Danske Lovs retsgrundlag ikke er
grundlag for at have indført ordene ”og fra Sønnen” i Den
nikænske Trosbekendelse.
I tre årtier
plus 15 år
har jeg bedt om, at få retsgrundlaget
for ”udvidelsen” udpeget
- uden resultat. Det udpeges heller
ikke i hans notat.
Min følgepåstand er, at folkekirkens ledende fører
folkekirkens medlemmer og offentligheden bag lyset og
udtaler sig usandfærdigt, når de vælger at fortie indførelsen
af ordene i deres betegnelser af teksten, som om den ikke
var udvidet.
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 20/12-23 fra Svend Aage Nielsen om rettelser til notat om Den nikænske Trosbekendelse
2
Når nu notatet er udarbejdet og har fået tilslutning fra
Københavns og Nordjyllands biskopper, må det undre, at de
giver tilslutning til følgende fejlagtige påstande:
1)
”og fra Sønnen” på latin: Filioque indføres ikke i
den
”vestlige kirke” i Toledo
i 589. I selvtægt indføres
udvidelsen i lokalkirken i Toledo det år.
2)
Filioque blev ikke endelig fastslået ”som vestlig
kirkelære” ved synoden i Aachen 809. Pave Leo III
skriver forinden til Karl den (såkaldt) Store, at han ikke
ønskede
”filioque” indføjet
i Den nikænske
Trosbekendelse. Han fremstiller den eneste tekst, der
har sandhed og ret til betegnelsen ”Den nikænske
Trosbekendelse” og placerer den på to sølvtavler i
Peterskirken.
3) Det forties, at filioque kom ind i trosbekendelsen som
”romersk messesymbol i 1014”
fordret af den tysk-
romerske kejser Henrik II under pave Benedikt VIII.
4)
Det er ikke sandt, at Martin Luther ”tilslutter sig også
denne tradition.” Henvisningen til Den danske
Salmebogs nr. 437 vers 3 er vildledende, idet den ikke
forholder sig til Helligånden, som
udgår,
men
tværtimod nævner som skriften gør det i vers 3, at den
er ”sendt
fra Faderen og Sønnen… der os til bod og
bedring leder.”
5)
Luther tilslutter sig ikke ”traditionen”, men præciserer
Reformationens princip
”skriften alene”, sådan som
Danske Lov som evangelisk-luthersk lov gør det.
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 20/12-23 fra Svend Aage Nielsen om rettelser til notat om Den nikænske Trosbekendelse
3
6)
Filioque har ikke ”stærke belæg
i Skriften.”
Intet sted i
Skriften er der belæg for, at Helligånden
udgår
fra
Sønnen.
7)
Det er ikke sandt, at udtrykket ”Den lille
Trosbekendelse” om Johs. 15,26 ”traditionelt har været
anvendt til Johs. 3,16.”
Johs. 3,16 er af Luther kaldt
”Den lille Bibel”.
8)
Det er ikke ”meget snævert
at give Johs. 15,26 denne
betegnelse,” som jeg har gjort
det siden 1995.
Betegnelsen er anerkendt af Dansk Sprognævn siden
1995. Johs. 15,26 var direkte forlæg for dem, som i det
led udformede, vedtog og forpligtede hele kirken på
Den nikænske Trosbekendelse i år 381 og 451.
9)
Det er ikke sandt, at jeg ser udtrykket ”Den nikænske
Trosbekendelse” ”som en forvanskning…”
Udtrykket
alene kan bruges om den oldkirkelige tekst.
10)
Det er ikke sandt, ”at det er østkirken, der
skærper
positionen…” Det er den romersk-katolske
kirke, der
lader filioque indføje ved lokal selvtægt på selvtægt og
uden om det eneste rette sted, hvor det kunne opnå
legitimitet. Det er på et fælleskirkeligt kirkemøde.
11) Det er ikke sandt, at vestkirken
”med
god ret kalder
symbolet for ”Den nikænske trosbekendelse…”
Ophavsretten til den betegnelse beror hos dem, der
vedtog trosbekendelsen i oldkirken.
12. Det tydeligste eksempel på, at den romersk-
katolske kirke øvede vold mod sandhed og ret, er
kardinal Humberts bandbulle i Hagia Sophia katedralen
den i 1054, hvor bandbullen bebrejdede den ortodokse
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 20/12-23 fra Svend Aage Nielsen om rettelser til notat om Den nikænske Trosbekendelse
4
kirke for at have udeladt udvidelsen. Herved prøvede
han på at lyve sig til betegnelsen
–
Den nikænske
Trosbekendelse
–
den tekst, der er en udvidelse af den.
Den romersk-katolske kirke har i snart 1000 år været
for fej til at indrømme, at når man udvider en tekst, kan
den ikke længere bære dens oprindelige navn. Kirken
fedtede sig på unions-forsøgs-kirkemødet i Firenze i
1438
ind på sin ”ret” ved at pukke på pavens
overherredømme over universalkirken og samme paves
uhyrligt opskruede ufejlbarlighed. Derved påførte den
sig selv den problematik, at hverken Jesus, Peter eller
det første årtusindes paver udtrykte, at filioque var
ufejlbarlig lære. Hvorimod de paver, der siden, tvunget
af magtmennesker, har fastholdt filoque-læren, har
dømt Jesus, Peter og det første årtusindes paver til at
være fejlbarlige i denne lære.
D. G. Monrad afdækker dette i sin bog fra 1875 ”Den
første kamp om den apostolske Trosbekendelses
oprindelse.”
13. Konklusionen i Notatet er usandfærdigt i sin første
sætning, da Nikænum sprogligt er udvidet med ordene
”og fra Sønnen.”
14. Usandfærdigheden afdækkes af den 2. sætning, da
en ikke udvidelse ikke kan ”præcisere” noget.
-
Mine spørgsmål om sandhed og ret i forhold til
folkekirkens bekendelsesgrundlag i Danske Lov, er ikke
blevet besvaret. Det er et
lavpunkt, at et ”Notat” med 14
fejl har fået tilslutning af to biskopper og to kirkeministre
–
samt hele folketingets kirkeudvalg.
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 20/12-23 fra Svend Aage Nielsen om rettelser til notat om Den nikænske Trosbekendelse
5
Note: Den 18. december 2023 læste Københavns
biskop i Københavns Domkirke om bebudelsen til
jomfru Maria. Herunder Lukas kap. 1, vers 31, 34-35.
Her går Maria spørgende frem til budskabet,
”du skal
undfange og føde en søn… Jesus.” ”Jeg ved ikke af
nogen mand” nævner hun. Hertil får hun svaret:
”Helligånden skal komme over dig.”
Sammenholdes dette med den uevangelske vranglære,
at Helligånden ”udgår fra Faderen og fra Sønnen”, så
er det både Faderen og Sønnen, der ”skal komme
over” jomfru Maria.
Det kan ikke betegnes som andet end incest-teologi.
Den er
ingen ”præcisering”
af oldkirkens tro af 381.
Den desavouerer Jesu ord i Johs. ev. 15,26. Begge
sætninger med
”ståen
inde
for”i
Thomas Reinholdts
responsum er her dokumenteret som usandfærdige.