Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 250
Offentligt
2851279_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
23-02-2024
J nr.
2024 - 2474
/mvnw og tbvdh
Høring over forslag til ny hovedbekendtgørelse af BEK nr. 1536 af 16/12/2022 om af-
faldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen
1
)
Energistyrelsen sender hermed vedlagte forslag til ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktør-
bekendtgørelsen i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den 6.
maj 2024 kl. 12.00.
Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til
Timothy Abilo Vildershøj
[email protected],
samt angivelse af journalnummer 2024-2474.
Baggrund og indhold
Kompostering af haveaffald
Med miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 3, bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse,
herunder betingelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med behandling
af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen.
Bestemmelsen skal udmøntes efter inddragelse af aftalepartierne bag »Aftale om
en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra 2020 og andre relevante
parter, hvis det viser sig hensigtsmæssigt under hensyntagen til klima- og
miljømæssige gevinster.
Denne bestemmelse foreslås udmøntet i en ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendt-
gørelsen, således at kommunerne kan foretage kompostering på genbrugspladser af haveaf-
fald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen. Det foreslås ligeledes specificeret, at
kommunerne i forbindelse med komposteringen på genbrugspladsen kan udføre de forbe-
handlingsaktiviteter, herunder neddeling, der er nødvendige for komposteringen.
En konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil være, at miljøbeskyttelseslovens § 49 e
omhandlende pligt til at udbyde visse affaldsfraktioner, ikke finder anvendelse på komposte-
ring af haveaffald på genbrugspladser. Miljøbeskyttelseslovens § 49 h omhandlende pligt til
at udskille visse behandlingsaktiviteter i særskilte selskaber (selskabsgørelsespligt) for akti-
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
1
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1536
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Orientering om høring af forslag til ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2851279_0002.png
viteter tilmeldt overgangsordningen for kommunal behandling af affald egnet til materialenyt-
tiggørelse, vil ligeledes ikke finde anvendelse på kompostering af haveaffald på genbrugs-
pladser.
Ved bemyndigelsens vedtagelse blev det bemærket, at aftalekredsen, af hensyn til kommu-
nal planlægning, skulle tage stilling til om bestemmelsen skulle udmøntes eller ej inden krav
om udbud af affald egnet til materialenyttiggørelse trådte i kraft 1. juli 2023, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 49 e.
I april 2023 besluttede aftalekredsen at udskyde beslutningen med et år fra den 1. juli 2023
med automatisk ophævelse den 1. juli 2024. Baggrunden for at udskyde beslutningen var, at
der skulle skabes et stærkere beslutningsgrundlag grundet begrænset viden om praksis for
kompostering af haveaffald på kommunale genbrugspladser.
I januar 2024 har ministeren efter forelæggelse for aftalekredsen truffet en endelig beslut-
ning om, at der skal indføres en permanent undtagelse, der tillader kommunerne at kompo-
stere haveaffald indsamlet på kommunens egne genbrugspladser samt udførelse af forbe-
handlingsaktiviteter nødvendige for komposteringen, når komposteringen foregår på gen-
brugspladsen.
Dermed vil behandling af haveaffald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen, und-
tages fra det generelle forbud mod, at kommunalbestyrelsen deltager i aktiviteter forbundet
med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, der følger af miljøbeskyttelseslo-
vens § 49 b, stk. 1.
Den nuværende, midlertidige undtagelse i affaldsaktørbekendtgørelsens § 34 a afløses af en
permanent undtagelse gældende fra den 1. juli 2024.
Benchmarkings af forbrændings- og deponeringsanlæg
Tidligere var det et krav i miljøbeskyttelseslovens § 50 d, at der årligt skulle foretages bench-
marking af hhv. forbrændings- og deponeringsanlæg. Klima- energi- og forsyningsministeren
skulle efter daværende § 50 d, stk. 2, fastsætte regler om den årlige benchmarking, herun-
der hvilke oplysninger som skal indberettes til brug for benchmarking. Opgaven var derud-
over varetaget af Energistyrelsen.
Miljøbeskyttelsesloven blev ændret ved lov nr. 745 af 13. juni 2023, hvorefter der fra den 1.
juli 2023 1) kun skal ske benchmarking af deponeringsanlæg og 2) opgaven overflyttes fra
Energistyrelsen og bliver fremadrettet varetaget af Forsyningstilsynet.
På baggrund heraf ophæves § 51 i affaldsaktørbekendtgørelsen hvorefter bekendtgørelsen
konsekvensrettes.
Det vurderes, at der ikke vil være nogen konsekvenser ved at ophæve § 51 i affaldsaktørbe-
kendtgørelsen.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Orientering om høring af forslag til ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2851279_0003.png
Øvrige oplysninger
Det foreslås, at en ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelse vedrørende kom-
postering af haveaffald på genbrugspladser skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelse er sendt i høring hos de høringspar-
ter, der fremgår af vedlagte høringsliste, ligesom bekendtgørelsen d.d. er offentliggjort på
Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til udkastet af ny hovedbekendtgørelse af affaldsaktørbekendtgørelsen
kan rettes til: Timothy Abilo Vildershøj på mail:
[email protected]
eller tlf. nr. 3395 0909.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af hø-
ringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mail-
adresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Med venlig hilsen
Timothy Abilo Vildershøj
Side 3/3