Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2847004_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
5. april 2024
J.nr. 20205000938
2024-1800
Kære udvalgsmedlemmer
Hermed orienteres I om udskydelse af fremsættelsen af lovforslag om ændring af
lov om arbejdsskadesikring i Grønland til Landstingets efterårssamling 2024 samt
om fornyet ekstern høring som følge af ændringer i lovforslaget.
Udskydelsen skyldes, at lovforslaget ved en beklagelig ekspeditionsfejl kun blev
lagt på den grønlandske høringsportal og ikke sendt til høringsparterne direkte.
Selvstyret har efterfølgende bedt om en længere høringsfrist, og at forslaget
udskydes til behandling på Landstingets efterårssamling 2024.
Selvstyrets ønske imødekommes, hvilket indebærer, at lovforslaget vil blive ud-
sendt i en ny ekstern høring med sædvanlig frist, samt at lovforslaget forberedes til
behandling i landstinget i efterårssamlingen 2024 og behandling i Folketinget i for-
året 2025.
Som følge af høringssvar fra høringen er der foretaget få tekniske og konsekvens-
mæssige opdateringer af lovforslaget. Derudover er lovforslaget opdateret på et en-
kelt punkt som følge af arbejdsskadeaftalen fra september 2022
svarende til en
tilsvarende ændring i den danske arbejdsskadesikringslov. Det drejer sig om, at de
lovbestemte frister for behandling af arbejdsskadesager, som er blevet afskaffet i
Danmark, ligeledes afskaffes i Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
herefter som udgangspunkt skulle overholde frister for sagsbehandlingstiden sva-
rende til de frister, som blev fastsat i arbejdsskadeaftalen fra september 2022.
Arbejdstilsynet beklager fejlen og har taget den til efterretning i forhold til at undgå
lignende tilfælde fremover.
Lovforslaget forventes efter oversættelse af ændringerne til grønlandsk at blive
sendt i ny ekstern høring i april 2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen