Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2828692_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 22. februar 2024
Orientering nr. 3/ 2024
Offentliggørelse af Grønlands udenrigspolitiske strategi
På et pressemøde i Nuuk den 21. februar 2024 præsenterede Naalakkersuisoq for Selvstændighed og
Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, Grønlands nye strategi for udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik (se bilag 1). Strategien bærer titlen
Grønland i Verden
Intet om os, uden os.
Der er tale om et
egentlig forlig om strategien, som er indgået af alle partier i Inatsisartut
med undtagelse af Naleraq. Alle
forligspartierne deltog i pressemødet, hvor de også underskrev forliget.
Strategien, der har et 10-årigt sigte, har stort fokus på, hvordan Grønland kan styrke sine
handelsforbindelser
særligt i forhold til Nordamerika og Østasien. Der er også fokus på, hvordan
Grønland skal styrke sin tilstedeværelse i internationale fora, herunder Arktisk Råd og FN. Endvidere er
der en række overvejelser om, hvordan Grønland skal varetage sine interesser i relation til sikkerheds- og
forsvarspolitiske spørgsmål.
I forbindelse med pressemødet udtalte Vivian Motzfeldt bl.a. følgende til mediet Sermitsiaq.ag:
”Vi har i
mange år været dybt afhængige af de økonomiske, handelsmæssige samt udenrigs- og sikkerhedsmæssige forhold. Vi er nået
til et stadie, hvor vi kan se, at den bundenhed ikke har båret frugt og givet os den økonomiske uafhængighed. Det er derfor
på tide, at vi nu må søge andre muligheder for at gøre vort land både politisk og økonomisk uafhængig, derfor er det ikke
nogen hemmelighed at vi ønsker at udvide samhandelsrelationer med vores tætte allierede, som også er vores nabolande,
nemlig USA, Canada og Island.”
Uro i Siumuts bagland
I en artikel i KNR den 21. februar 2024 beskrives det, hvordan flere lokalafdelinger i landet er utilfredse
med det nuværende koalitionssamarbejde. Lokalafdelingerne er frustrerede over den førte politik, hvor
der som eksempler nævnes den kommende fiskerilov, der netop har været i høring og udvinding af
uranholdige råstoffer. Næstformand i Siumut i Aasiaat, Enok Sandgreen udtaler, at hvis den nuværende
koalition fastholder fiskeriloven, som den ser ud nu, bør der udskrives valg. Siumuts lokaladfeling i
Uummannaq ønsker, at udvinding af råstoffer og uranholdige råstoffer kommer til folkeafstemning, idet
disse kan være med til at skabe indtægter til hele landet. Dermed ønskes et opgør med den
nultolerancepolitik, som Siumut accepterede tilbage i 2021 for at kunne indgå i koalitionen. Ud over
lokalafdelingerne i Aasiaat og Uummannaq nævnes lokalafdelingerne i Ilulissat og Qasigiannguit også
som afdelinger, der finder, at det er nødvendigt at se på koalitionsaftalen. Samme dag kunne Sermitsiaq
fortælle, at tidligere borgmester og medlem af Naalakkersuisut og Inatsisartut, Simon Simonsen og et
andet kommunalbestyrelsesmedlem, begge fra Siumut, med øjeblikkelig virkning har opsagt deres
medlemskab af Siumut. De to har i deres udtrædelsesbrev til Siumut ikke peget på konkrete
problemstillinger, der har kulmineret ift. deres udtræden fra partiet.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]
GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Orientering nr. 3/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2828692_0002.png
Fælles forskningsledelse udpeget til historisk udredning
Grønland og Danmark har i fællesskab udpeget den forskningsledelse, som skal stå i spidsen for
udredningen af landenes forbundne historier siden Anden Verdenskrig. Det bliver Daniel Thorleifsen,
direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik,
oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark samt Naalakkersuisut. De er begge erfarne
historikere og udpeget med baggrund i deres solide erfaring med forskningsledelse, formidling og
inddragelse af interessenter og borgere i deres arbejde, skriver Naalakkersuisut. Naalakkersuisoq Vivian
Motzfeldt udtaler om udpegelsen af ledelsen:
”Vi ser frem til igangsættelsen af den historiske udredning med
udpegelsen af ledelsen. Kendskabet til vores sprog, vores historie og forskning er til stede i forskningsledelsen, og har været en
del af vores samfund i den periode
som udredningen skal belyse”.
Tenna Jensen er også projektleder for udredningen
af den såkaldte spiralsag.
Byggeri af fiskefabrik i Tasiilaq går i gang
Efter mange års ønske blev der den 4. februar 2024 taget det første spadestik til en fiskefabrik i Tasiilaq,
der forventes at åbne til sommer. Det er det selvstyreejede aktieselskab, Royal Greenland A/S, der er
bygherre for fiskefabrikken. Når fabrikken står færdig, forventes det, at der blive skabt syv varige
arbejdspladser samt positive afledte effekter på beskæftigelsen i lokalsamfundet i øvrigt, hvilket er meget
tiltrængt. De seneste tal fra Grønlands Statistik viser, at 15 pct. af de arbejdsdygtige personer i Tasiilaq
og nærliggende bygder pr. december 2023 søgte arbejde.
Fortsat stor indvandring fra Asien
Den 9. februar 2024 udgav Grønlands Statistik en publikation om befolkningen, ind- og udvandringer,
aldersfordelingen og befolkningens interne fordeling. Ifølge publikationen boede der pr. 1. januar 2024
56.699 personer i Grønland. Dermed er befolkningen steget med 90 personer i løbet af det seneste år,
mens antallet af danske statsborgere faldt med 290 personer. Af tabellen nedenfor fremgår, at det er
indvandrere fra Asien og det øvrige Europa, der fortsat kommer flere af.
Mens folketallet steg en smule, skete der en mere markant stigning for aldersgruppen 60 år og derover.
Den voksede med 339 personer fra 9.402 til 9.741 i løbet af 2023. Kigger man på kommunerne, steg
folketallet i både Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq, mens det faldt i de øvrige
kommuner. Ifølge statistikkontoret var stigningen særlig kraftig i Nuuk By, således at 35 pct. af landets
befolkning nu bor i Nuuk.
Menneskerettighedspris til Naja Lyberth
Den 13. februar 2024 offentliggjorde Rådet for Menneskerettigheder i Danmark, at Naja Lyberth og
spiralsagens arbejdsgruppe modtager rådets 10. menneskerettighedspris. De tildeles prisen for deres
mod til offentligt at fortælle om de traumer, som de ufrivillige spiraloplægninger har efterladt dem og
flere tusinde grønlandske kvinder med. Prisen overrækkes den 26. februar 2024.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]