Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2811412_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, den 15. januar 2024
Orientering nr. 1/ 2024
Nytårstale fra formanden for Naalakkersuisut
Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) indledte sin nytårstale (bilag 1) med stor ros til
landets håndboldkvinder, som efter mange års forberedelser netop har deltaget ved VM i håndbold. Han
opfordrer folk til at lade sig inspirere af dem og deres tro på, at fremtiden bringer muligheder. Derudover
kom formanden ind på en række politiske emner som den nye fiskerilov, der er blevet sendt i høring i
december, en kommende skattereform, arbejdet med forfatningsudkastet, stigende inflation, uddannelse
samt det pressede sundhedsvæsen.
Grønland fejrer tronskiftet
I forbindelse med dronning Margrethes abdikation udsendte formanden for Naalakkersuisut, Múte B.
Egede (IA) en pressemeddelelse, hvor han på vegne af Naalakkersuisut og det grønlandske folk takkede
for hendes dedikation og engagement for Grønland. Han bemærkede samtidig, at dronningen har været
vellidt og respekteret af mange grønlændere. Endelig udtrykte han sine varmeste lykønskninger til
kronprins Frederik i hans nye rolle som kommende konge.
I ugen op til tronskiftet har de grønlandske medier været meget præget af mange positive historier om
dronning Margrethes og den kommende konges tætte forhold til Grønland og det grønlandske folk.
På selve dagen for tronskiftet den 14. januar 2024 flagede alle selvstyrets institutioner med det
grønlandske flag Erfalasorput. Herudover opfordrede Naalakkersuisut alle landets kommuner og borgere
til at flage på dagen. I København overværede formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA)
tronskiftet og deltog i den efterfølgende kur for den nyudnævnte kong Frederik 10., hvor han overrakte
en gave til kongen på vegne af Naalakkersuisut. Sammen med formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen
deltog formanden for Naalakkersuisut også, da Folketinget den 15. januar 2024 markerede tronskiftet.
Kritik af forslag til ny fiskerilov
Departementet for Fiskeri og Fangst sendte i slutningen af november 2023 et forslag til ny fiskerilov i
offentlig høring med frist for bemærkninger den 24. januar 2024. Fra flere sider kommer der nu kritik af
forslaget. Der opfordres også til at udsætte høringsfristen, så de relevante parter har ordentlig tid til at
sætte sig ind i forslaget, som har været undervejs gennem mange år. I en pressemeddelelse udtaler
borgmesteren for Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (løsgænger) bl.a. følgende: ”Det
er alt for kort
høringsfrist. Fiskerne er selvfølgelig nervøse for, om de til fulde forstår, hvilke konsekvenser loven vil få. Det er meget
materiale og hvis alle skal have en fair chance for at forstå den omfattende lov og komme med vigtige input, så skal fristen
forlænges.”
Grønlands Erhverv bemærker, at ”høringsfristen
er urimelig kort for et så komplekst lovforslag, samtidig
med, at de bagvedliggende beregninger er skjult for offentligheden.”
Grønlands Erhverv gør endvidere opmærksom
på, at lovforslaget vil gøre det samlede fiskerierhverv mindre effektivt og dermed forringe den
grønlandske samfundsøkonomi.
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]
GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 19: Orientering nr. 1/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2811412_0002.png
Politisk uro om fertilitetsbehandling
IVF- og ICSI-behandlinger i Danmark for ufrivilligt barnløse blev lukket ned i december 2018. Siden har
der pågået et politiske arbejde for at fastsætte midler, så ufrivilligt barnløse igen kan få mulighed for at få
fertilitetsbehandlingen. På forårssamlingen 2023 vedtog Inatsisartut et forslag fra Demokratiit, der skulle
sikre 8,7 mio. kr. om året i finansloven, til IVF- og ICSI-behandlinger.
Pengene, som offentligt blev lovet under præsentationen af finanslovsforslaget for 2024, er under
finanslovsprocessen omplaceret til et sundhedsforlig, uden at dette er meldt offentligt ud. I en artikel i
Sermitsiaq.ag den 5. januar 2024 udtaler Demokratiits formand Jens Frederik Nielsen:
”Vi mener, at det her
er et enormt svigt fra Naalakkersuisut. Og så er det en grov tilsidesættelse af en klokkeklar beslutning fra Inatsisartut.
Naalakkersuisut er nødt til at forstå, at man i et demokrati skal følge beslutninger fra Inatsisartut”
og fortsætter
”Håndteringen af det her viser, at Naalakkersuisoq for Finanser og Naalakkersuisoq for Sundhed groft har svigtet deres
ansvar – både over for de ufrivilligt barnløse og over for Inatsisartut. Demokraatit skal derfor opfordre dem begge til at tage
det fulde ansvar herfor og indlevere deres afskedsbegæring hurtigst muligt”.
Stigende inflation på vej mod Grønland
I sin nytårstale opfordrede formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) til, at de grønlandske
borgere begyndte at lægge mere til side i lyset af de stigende priser på verdensmarkedet. Flere
virksomheder i Grønland gør nu også opmærksom på, at de stigende råstof- og fragtpriser kan medføre
stigende inflation og øgede priser for de grønlandske forbrugere. Til Sermitsiaq udtaler direktør for
dagligvarekæden Brugsensi, Susanne Christensen bl.a. følgende: ”De
varslede prisstigninger fra Royal Arctic
Line på atlantfragten, og den fortsat usikre tid, vi lever i, med store globale konflikter, vil uden tvivl betyde, at priserne på
dagligvarer kommer til at stige i løbet af 2024.”
Endvidere fortæller Royal Greenlands administrerende direktør
Susanne Arfelt Rajamand, at ”krig
i Ukraine og nu en konflikt i Mellemøsten, som måske vil sende oliepriserne op i
nye højder, er faktorer, som påvirker vores forretning, og som vi ikke er herre over. Vi er imidlertid parat til at tage kampen
op, tilpasse os og vende den kedelige udvikling, vi har været vidne til her i 2023.”
Grønlandske miljøorganisationer kritiserer dybhavsminedrift
Som et af de første lande i verden vedtog det norske storting den 9. januar 2024 en beslutning om trinvis
åbning for dybhavsminedrift på norsk kontinentalsokkel, som bl.a. grænser op til havet omkring
Grønland. Beslutningen har fået flere miljøorganisationer i bl.a. Grønland til at råbe vagt i gevær, da de
mener, at dybhavsminedrift kan ødelægge havbunden. De opfordrer derfor til, at man som minimum
indfører et moratorium for minedrift, indtil man ved mere om konsekvenserne.
Til avisen Sermitsiaq oplyser Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), at der pt. ikke er
et egentlig forbud mod off-shore mineralaktivitet i den grønlandske minerallov, men også at
Naalakkersuisut endnu ikke har taget nogen principbeslutning om, hvordan man skal forholde sig. Mht.
forslaget om et moratorium siger hun: ”Det
skal formuleres som et egentligt lovforslag og fremlægges for Inatsisartut.
Et moratorium vil dermed tidligst kunne komme på efterårssamlingen 2024 og vil altså kræve, at et flertal i Inatsisartut
tilslutter sig.”
Bedre lånemuligheder for grønlandske kommuner
Den 10. januar 2024 indgik Naalakkersuisut, den danske regering og KommuneKredit en aftale om, at
grønlandske kommuner og kommunalt ejede virksomheder fremover får mulighed for at optage lån på
op til 4 mia. kr. i KommuneKredit med en garanti fra den danske stat og selvstyret. Det er intentionen,
at lånene skal anvendes til større, lokale offentlige anlægsprojekter, bolig- og infrastrukturprojekter og
erhvervsprojekter, som de grønlandske kommuner skal finansiere de kommende år.
Aftalen kommer i forlængelse af en revision af KommuneKredit-loven, der blev vedtaget i Folketinget i
foråret 2023. Med loven får de grønlandske kommuner og kommunalt ejede virksomheder adgang til
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]
GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 19: Orientering nr. 1/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2811412_0003.png
samme billige finansiering, som KommuneKredit tilbyder danske kommuner og regioner samt selskaber
og institutioner med en kommunal eller regional garanti.
I forbindelse med indgåelse af aftalen udtaler Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Erik Jensen: ”Jeg
er rigtig glad for, at kommunerne nu får nye og bedre muligheder for at investere i projekter, der understøtter den lokale
udvikling. Naalakkersuisut glæder sig samtidig over, at den aftale, vi har skabt i fællesskab med den danske regering og
KommuneKredit, er en ligeværdig aftale, hvor Grønland og Danmark sammen deler ansvaret for garantistillelsen.”
Øget fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur
Vandkraftværket Buksefjordsværket leverer en stor del af elektriciteten til Nuuk, hvor omkring en
tredjedel af den grønlandske befolkning bor. Dermed er værket en meget vigtig del af landets
infrastruktur. Det blev tydeligt ved en omfattende strømafbrydelse i november 2021. For nylig besøgte
Grønlands Politi og Politiets Efterretningstjeneste værket for at vurdere trusselsniveauet og ikke mindst
vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser, hvis værket af den ene eller anden grund er sat ud af drift.
I forlængelse af besøget udtalte chefpolitiinspektør Jørgen Harlev fra Grønlands Politi til Sermitsiaq, at:
”Der
er i øjeblikket megen fokus på den kritiske grønlandske infrastruktur. Det øgede fokus hænger sammen med den
internationale situation. Blandt andet har forsvarets efterretningstjeneste netop offentliggjort en rapport om trusselsniveauet
i den sammenhæng. Men der er også andre trusler som for eksempel vejret og klimaet – og det er det, der især er baggrunden
for, at vi har sat fokus på Buksefjordværket her i Grønlands Politi.”
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 1030, 3900 Nuuk
www.rigsombudsmanden.gl
Telefon: +299 32 10 01
E-mail: [email protected]