EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 409
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

35.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 19. maj 2022

Kl. 12.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Kim Valentin (V), Ulla Tør-

næs (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn, erhvervs-

minister Simon Kollerup, deputation fra Historiske Huse repræsente-

ret ved Birthe Iuel og Amal Ashur samt deputation repræsenteret ved

Uffe Hvidkær.

Desuden deltog:

Ulla Tørnæs fungerede som formand fra punkt 3.

Punkt 1. Modtagelse af deputationer ved:

a) Historiske Huse vedr. EU´s nye bygningsdirektiv

KOM (2021) 0802

–

bilag 3 (henvendelse af 17/5-22 fra Historiske Huse vedr.

EU's bygningsdirektiv)

Historiske Huse

Direktør Birthe Iuel

Kommunikationsansvarlig Amal Ashur

Birthe Iuel (Historiske Huse):

Historisk Huse er en fællesbetegnelse for de to foreninger for priva-

te ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygnings Frednings Foreningen BYFO og

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.

Vi er her i dag for at gøre jer opmærksomme på, at en stor del af Danmarks og Europas beva-

ringsværdige bygninger vil være truede, hvis udkastet til EU's ny bygningsdirektiv gennemføres.

Hvis direktivets minimumskrav til energicertificeringsmål skal implementeres i medlemslandene,

skal bygningerne isoleres. Den nemmeste og billigste måde at isolere på er udvendig isolering.

Derfor er vi nervøse for, at en stor del af bygningskulturen forsvinder bag isolering. Forestil jer,

hvad der vil ske med bygningerne, hvis de bliver pakket ind i isolering.

Side 1126

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

I direktivets artikel 5, stk. 2 foreslås en undtagelsesbestemmelse for officielt beskyttede bygninger.

Kun ca. 4.000 ejendomme er beskyttet af bygningsfredningsloven. Mange tror, at bevaringsværdi-

ge bygninger også er officielt beskyttede, når de er registreret i et kommuneatlas eller en kommu-

neplan, men det er de ikke. Først når bevaringsværdige bygninger er omfattet af en lokalplan med

bevaringsbestemmelser eller udpeget af kulturministeren, er de officielt beskyttede. Langt under

halvdelen af Danmark er dækket af lokalplaner med bevaringsbestemmelser

–

og meget få områ-

der i det åbne land.

Vi ved ikke, hvor mange bevaringsværdige bygninger vi har, men tidligere anslog man, at antallet

af bygninger med høj bevaringsværdi lå på ca. 125.000 bygninger, som er opført før 1940. I dag

mener man, at mange bygninger opført i perioden 1940 til 1970 også er bevaringsværdige. Så i alt

bliver det til ganske mange. Vi antager, at under halvdelen af vores bevaringsværdige bygninger

med høj bevaringsværdi er officielt beskyttet. I resten af Europa står det endnu værre til, ikke

mindst når vi kigger mod øst og mod syd.

Direktivets undtagelsesbestemmelse redder alt for få bevaringsværdige bygninger. Nogle beva-

ringsværdige bygninger har måske ikke stor arkitektonisk og historisk værdi i sig selv, men kan

være meget værdifulde for et samlet bygningskulturelt udtryk.

Hvis undtagelsesbestemmelsen ikke bredes mere ud og direktivet vedtages med sin nuværende

ordlyd, er vi bekymrede for, at der ved implementeringen af direktivet i dansk bygningsreglement

ikke indarbejdes undtagelsesregler for de ubeskyttede bevaringsværdige bygninger. Vi har ikke

erfaring med, at man i Danmark underimplementerer EU-direktiver. Når vi frygter, at bygningerne

forsvinder bag udvendig isolering, er det, fordi den isoleringsform er den billigste og den nemme-

ste.

Dyr energi og statens incitamenter til udvendig isolering, som vi allerede nu ser i f.eks. den meget

populære bygningspulje, betyder, at ejerne vil søge at få bygningerne udvendigt isoleret, og der-

med forsvinder vores kulturarv.

Vi mener, at man i højere grad skal fokusere på de enkelte bygningers livscyklusanalyser, hvor vi

ved, at mange bevaringsværdige bygninger står stærkt. Vi er dog stadig enige i, at ejere af både

fredede og bevaringsværdige bygninger også skal forsøge at nedbringe CO

-udledningen mest

muligt, men det må gøres indefra med isolering af tag, isætning af forsatsruder, isolering af etage-

adskillelser, tætning af døre og indvendig anvendelse af nye isoleringsmaterialer til ydervæggene

–

brugt med omtanke kan det anvendes mange steder.

Vi tror, det kan blive svært at ændre formuleringen af direktivets undtagelsesbestemmelse. Der er

trods alt 20 lande, der skal tages i ed. Men vi opfordrer udvalget til at hjælpe os med, at udtrykket

bliver defineret i direktivets artikel 2, hvor andre udtryk også er defineret. Vi foreslår, at udtrykket

defineres som: bygninger, som er officielt udpegede og/eller beskyttede, eller som medlemslande-

ne hver især vurderer som vigtige at bevare.

Med denne bredere definition giver vi mulighed for, at bygninger over hele Europa, som endnu ikke

er udpegede eller beskyttede, men som har væsentlig bevaringsværdi, kan omfattes af undtagel-

sesbestemmelsen, så længe bygningerne af de enkelte medlemslande vurderes som væsentlige.

Side 1127

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Vi er enige i, at nedbringelsen af CO

-udledning er en vigtig sag, men vores kulturarv må ikke ofres

i bestræbelsen på at opnå klimamålene, bare fordi man glemte at tænke sig om eller fik anvendt en

for snæver formulering i bygningsdirektivet. Derfor skal den defineres i direktivet, så der ikke er tvivl

om, hvad den dækker.

Jeg afslutter med at vise et billede fra indgangspartiet til en smuk ejendom, hvor man tydeligt ser,

hvad der foregår. Bygningen bliver pakket ind i rockwool, og det mangler nu kun lige at blive pudset

over. Den fine risalit over indgangspartiet ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre ved, så den bli-

ver nok skåret af.

Alex Ahrendtsen (DF):

Tak for, at I kom, og tak for et aldeles glimrende lille oplæg. Jeg er enig i,

at vi bliver nødt til at få defineret, hvad det egentlig betyder, når de skriver, hvad de skriver i direkti-

vet. Vi har været i kontakt med hinanden, og vi har stillet spørgsmål til ministeren. Ministeriet siger,

at der ikke er de store problemer, at alle vore huse er beskyttede. Hvad er dit svar til det?

Birthe Iuel (Historiske Huse):

Problemet er netop, at jeg har korresponderet med Indenrigs- og

Boligministeriet, og de skriver, at jeg ikke behøver være nervøs, fordi alle fredede og bevarings-

værdige bygninger i Danmark jo er beskyttede. De viser, at de ikke er klar over, at det rent faktisk

kun gælder bygninger, som er omfattet af en bevarende lokalplan, eller som er udpeget af ministe-

ren, hvilket kun 100 bygninger er. Alle de andre er ikke beskyttede, selv om de er udpegede. Det er

en udbredt misforståelse.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Tak, fordi I tager denne sag op. Jeg forstår jer sådan, at bygningsdi-

rektivet skal fortsætte med at være den drivende kraft i lovgivningen. Vi skal øge energieffektivise-

ring uden at ændre på de bevaringsværdige huses udseende. Mangler der efter jeres mening no-

get i bygningsdirektivet? I har ret i, at vi er gode til at implementere direktiver fra EU. Vi plejer ikke

at underimplementere, så det kan give nogle vanskeligheder. Samtidig har vi krav om, at vi skal til

at spare på energien. Mangler der løsninger på energieffektiviseringsområdet for bevaringsværdige

bygninger?

Birthe Iuel (Historiske Huse):

Vi er alle sammen enige om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at

nedbringe CO

, og det gør man bl.a. ved at spare på energien. Her har vi bare noget kulturarv,

som vi skal passe på. Det må ikke ryge i svinget i bestræbelserne på at få nedbragt CO

udledningen. Derfor skal der være en undtagelsesbestemmelse, som er så bred, at man får mulig-

hed for at beskytte alle værdifulde, bevaringsværdige bygninger i hele Europa og sige, at man ikke

kan isolere udvendigt, isolér indvendigt i stedet. Det er det, der er så vigtigt. Før vi ser os om, har vi

jo alligevel fundet noget alternativ energi, som gør, at vi om 20-30 år måske vil ærgre os over, at vi

var for hurtige til at få ødelagt vores kulturarv.

Ulla Tørnæs (V):

Mange tak, for at komme herind, og tak for at pege på en super relevant pro-

blemstilling, som faktisk er ny for mig. Jeg har ikke været opmærksom på det i så detaljeret grad,

som det beskrives.

Det blev nævnt undervejs, at ministeriet afviser jeres argumentation. Med hvilke argumenter afviser

ministeren og ministeriet, at der er en udfordring?

Birthe Iuel (Historiske Huse):

I brevet, vi har modtaget fra ministeriet, står der, at vi ikke behøver

være så nervøse, fordi undtagelsesbestemmelsen i det nuværende direktiv omfatter alle beva-

Side 1128

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

ringsværdige og fredede bygninger. Det er en generel opfattelse, men den er forkert. Det er måske

også temmelig kompliceret, og det er en meget lille niche, som måske kun de færreste får dykket

ordentligt ned i. Men det forholder sig sådan, at det kun gælder bygninger, der er omfattet af en

bevarende lokalplan.

Man kunne spørge: Handler det ikke bare om at få alle kommuner til at lave bevarende lokal-

planer i en fart? Vi har forsøgt de sidste 20 år. Vi får dem ikke til det. Dels er det dyrt at lave beva-

rende lokalplaner, dels er der mange kommuner, som ikke bryder sig om at få lagt det bånd på sig,

som en bevarende lokalplan er. Så det har jeg efterhånden opgivet.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Tusind tak skal I have. Skal vi ikke prøve at stille nogle opfølgen-

de spørgsmål il ministeriet? Alex Ahrendtsen har stillet nogle, men jeg synes, vi skal prøve at ud-

fordre dem mere specifikt med lokalplaner. Vi stiller uddybende spørgsmål til ministeren på vegne

af udvalget.

Hvis jeres materiale er tilgængeligt, kan vi også bruge lejligheden til at rette henvendelse til vo-

res kolleger i Europa-Parlamentet. Vi ved, at Morten Helveg følger sagen. Jeg går ud fra, I har haft

drøftelser med Morten Helveg, ellers vil jeg anbefale, at I gør det. Vi sørger i hvert fald for at orien-

tere dem om sagen.

Birthe Iuel (Historiske Huse):

Jeg har sendt en tekst til jer, som jeg også sendte videre til Pernille

Weiss, men jeg kunne også godt sende det til Morten Helveg.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Det er så fint, at Pernille Weiss har fået det, men så vidt jeg hu-

sker, har Morten Helveg også en rolle at spille i sagen. Vi kan også godt sørge for at orientere eu-

ropaparlamentsmedlemmerne generelt om jeres besøg.

Tusind tak skal I have. Det var meget nyttigt.

b) Uffe Hvidkær vedr. Konferencen om Europas fremtid

KOM (2020) 0027

Uffe Hvidkær

Uffe Hvidkær:

Jeg er stifter af borgertænketanken Europe Dialogue og bestyrelsesmedlem af FN-

forbundet Fyn. Jeg er glad og taknemmelig for denne mulighed, fordi jeg har faktisk arbejdet med

Konferencen om Europas fremtid hver eneste dag i halvandet år. Jeg har en masse erfaringer og

udfordringer, som jeg gerne vil dele med jer.

Nogle gange kan man lære meget af at starte helt fra bunden

–

uden opskrift, uden penge, uden

store forudsætninger. Det gjorde jeg i august 2018, da jeg deltog i et arrangement på den svenske

ambassade i København med organisationen Nyt Europa sammen med min søn. Vi blev begge

meget engagerede i det europæiske miljø, og min søn blev senere ansat i Europa-Parlamentets

besøgsafdeling. Siden da har jeg arbejdet med EU i stigende grad. Jeg var aktiv omkring euro-

paparlamentsvalget i 2019, så jeg har fulgt EU i hele denne valgperiode. Jeg lavede et projekt kal-

det »Dialog på Tværs af Grænser« efter en studietur til Ukraine, Kosovo og Bruxelles. Det skrev

jeg også en bog om.

Side 1129

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

På et tidspunkt hørte jeg Ursula von der Leyen omtale Konferencen om Europas fremtid, og jeg fik

armene op og tænkte, det skal jeg bare være med i. Det synes jeg var en rigtig, rigtig god nyhed.

Men hvordan gør man det som borger uden det helt store grundlag for det? Så oprettede jeg bor-

gertænketanken Europe Dialogue omkring 1. januar 2021. Vi er en international borgertænketank

med 276 medlemmer. Det senest indmeldte medlem er fra Etiopien. Vi er fra mere end 50 lande,

og vi udfører bl.a. daglig international folkeoplysning. Jeg læser Politico hver dag og deler informa-

tioner fra alle mulige organisationer. Jeg har både stået for internationale onlinemøder og fysiske

møder. Jeg har også været med i et borgerpanel i Demokratigarage i København.

Jeg var til en konference i Flensborg i European Center for Minority Issues. Det er en vigtig organi-

sation, støttet af både den danske og den tyske stat samt af delstaten Slesvig-Holsten. De arbejder

med forskellige former for mindretal. Der er 300 mindretal i Europa

–

så det er virkelig vigtigt, også

fordi det er en del af EU-traktaten, at vi behandler de nationale mindretal med respekt.

Jeg var i Norge den 25. april 2022 og holdt et folkemøde. Selv om Norge ikke er med i EU, har de

en Europabevægelse. Jeg var tovholder sammen med et kompetent norsk panel, og det var rigtig

spændende at diskutere Norge, EU og verden

–

også lidt om Norge i FN’s

Sikkerhedsråd.

Det var

jo lidt kontroversielt at invitere Taliban til Oslo, men nogle gange skal der lidt utraditionel tænkning

til i diplomatiet.

Jeg har lige haft en fantastisk uge i Baltikum. Vi besøgte alle tre lande. Estland, Letland og Litauen

er alle med i EU og NATO. De er også med i eurozonen. De har valgt at blive meget integreret i det

internationale samarbejde mod Europa og væk fra Rusland. Nu sker der en masse spændende

ting i Norden også, hvor vi måske får et par stykker mere med i NATO.

Vi besøgte også i parlamentet i Litauen, hvor et parlamentsmedlem opfordrede mig til at fortæl-

le om deres initiativ »United for Ukraine«, som handler om en hurtig vej til EU-medlemskab for

Ukraine. Vi mødte folk fra Belarus i Litauen, som stod for en uafhængig avis, og jeg fik stor respekt

for det farlige arbejde. Jeg er fortsat i kontakt med dem. Sådan kan man også støtte Belarus.

I går var jeg leder af en workshop på en sikkerhedskonference i Polen omkring Rusland og Ukrai-

ne. I næste uge skal jeg 2 dage til Prag til en Pre-Presidency Conference, som TEPSA (Trans Eu-

ropean Policy Studies Association), der svarer til DIIS i Danmark, holder. Jeg har fulgt de sidste 6-7

formandskaber, har været til møder med ambassadører og ambassader, og på den måde fået ind-

blik i de nationale prioriteter for EU.

Jeg synes, det har været spændende at være en del af Konferencen om Europas fremtid, og jeg

slutter ikke her, selv om der egentlig allerede er konklusioner på Europadagen 9. maj. Jeg vil gerne

fortsætte, både med det internationale Europe Dialogue, men også med et projekt, jeg kalder

»Danmark i verden«.

Jeg har inviteret til et åbent møde den 8. juni i København, hvor alle er velkomne, og hvor vi kan

tale om Danmarks rolle. I 2025 får Danmark pladsen for bordenden i rigtig mange EU-

sammenhænge. Måske er vi med i FN’s Sikkerhedsråd, Nordisk Råd og Arktisk Råd, hvis der

kommer lidt mere gang i det igen. Jeg kunne sagtens dele mange flere erfaringer og udfordringer,

men jeg vil gerne give tid til nogle spørgsmål her til sidst.

Side 1130

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Tusind tak. Hvor er det herligt at høre om alle de fora, arrange-

menter og muligheder for at deltage i debatten om vores samarbejde.

Ulla Tørnæs (V):

Tak for orienteringen om en fantastisk aktivitet. Hvor mange er involveret i disse

ting? Hvor mange når det ud til? Når vi i al beskedenhed står på gader og stræder, har vi fornem-

melsen af at nå ud til rigtig, rigtig mange, men måske overdrives det lidt i vores eget sind. Hvor

mange deltager i møderne?

Uffe Hvidkjær:

Som sagt er der 276 medlemmer i gruppen, som jeg dagligt deler information med.

F.eks. har jeg fortalt om, at jeg er her i dag. Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige aktive, men

mange af dem er rigtig aktive, og mange af dem er med på at arbejde på at udvikle Europe Dia-

logue til mere, end det er i dag.

Det handler om at være med rigtig mange steder og hele tiden søge dialogen. Nu har jeg fået flere

medlemmer fra de baltiske lande efter at have været der. Jeg får mange henvendelser fra Afrika og

Latinamerika. Selve møderne har jo været en udfordring på grund af covid-19-perioden, så det har

været et sted mellem 5 og 20 deltagere, både på de online og de fysiske møder.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Tak orienteringen. Får gruppen midler til at opbygge mere organisation

og struktur omkring Europe Dialogue?

Uffe Hvidkjær:

Jeg har lige fået 10.000 fra Europanævnet. Det var for et halvt års arbejde, så det

er ikke, fordi det er nogen høj timeløn. Men jeg arbejder hele tiden på at få flere midler, og der skal

mere til nu, for at jeg kan fortsætte på en bæredygtig måde. Jeg har derfor valgt at hæve mit efter-

lønsbidrag for at kunne fortsætte et halvt år endnu. I samarbejde med folk fra andre lande forsøger

jeg at finde flere midler. Det er passionen, der driver mig, ikke at skabe en forretning. Jeg har rigtig

svært ved at tage penge for at komme ud og snakke. Jeg vil hellere bare tilbyde det frivilligt. Så det

er noget, vi arbejder på, og som vi bruger det næste halve år på at finde ud af, om det er bæredyg-

tigt at fortsætte eller ej.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Tusind tak, for at dele erfaringer og give os et indblik i alle dine

aktiviteter. Det sætter vi stor pris på. Rigtig god arbejdslyst med at få flere involverede derude og

holde debatten i gang. Det sætter vi i Europaudvalget stor pris på. Tak for det.

Side 1131

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3872 (landbrug og fiskeri) den 23.

–

24. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 512 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Alle punkter forelægges til ori-

entering.

1. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3872

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Drøftelsen vil have fokus på den

kommende WTO-ministerkonference i Genève den 12.-15. juni 2022.

Fra dansk side bakker vi op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum. Og vi støtter,

at EU presser på for at sikre, at WTO-konferencen leverer konkrete resultater. Desværre er der

begrænsede forventninger til, at WTO-konferencen vil munde ud i nye aftaler. Det gælder også på

landbrug og fiskeri.

Kommissionen forventes også at komme ind på de udfordringer, som den russiske invasion af

Ukraine har medført for den globale handel med fødevarer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1132

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

2. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3872

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Der vil fortsat være særligt fo-

kus på konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine, og hvordan vi sikrer muligheder for

eksport af korn fra Ukraine. Den russiske flåde har siden krigens begyndelse blokeret de ukrainske

afskibningshavne ved Sortehavet. Det forhindrer reelt Ukraine i at eksportere korn, og det påvirker

priserne på verdensmarkedet. I EU drøfter man derfor lige nu, hvordan man kan etablere alternati-

ve fragtruter for korn ud af Ukraine.

Det er fortsat forventningen, at de ukrainske landmænd gennemfører forårssåningen, hvor det er

muligt. Der udestår fortsat såning af majs i Ukraine, som typisk foregår i maj og juni.

De globale fødevarepriser er fortsat rekordhøje, men FAO’s (FN’s fødevare-

og landbrugsorganisa-

tion) fødevareprisindeks viser dog et lille fald i april måned. Ud over korn er der også stigende pri-

ser på især oksekød og mælk. De højere foderpriser kommer til at påvirke den animalske produkti-

on. Aktuelt ser man en nedjustering af svineproduktionen i EU og i Danmark. Prisen på handels-

gødning er siden september 2021 blevet dobbelt så høj. Det skyldes bl.a., at produktionen i EU er

faldet med 40 pct. som følge af de høje energipriser.

Vi forventer ikke, at der vil opstå en egentlig fødevaremangel i Danmark eller i EU. Vi har stærke

forsyningskæder og producerer meget selv i EU. Men vi ser stigende forbrugerpriser, og mange

europæere står i en rigtig svær situation med stigende fødevarepriser.

Desuden er det vigtigt her at understrege, at stigende globale fødevarepriser rammer de fattigste

og i forvejen sårbare lande hårdest. Derfor er det også afgørende, at vi holder fokus på at få Ukrai-

nes korn ud på verdensmarkedet. Vi skal sikre, at Ukraines kommende høst også kan blive en del

af den samlede globale fødevareforsyning.

Jeg arbejder i øvrigt sammen med en række EU-kollegaer

på at få David Beasley fra FN’s Fødeva-

reprogram (WFP) til at tale til rådsmødet i juni 2022, så vi kan få inddraget det globale perspektiv

endnu mere i vores drøftelser i EU.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi ved alle, at de russiske slyngler stjæler hveden og kører den ud af lan-

det. Samtidig er der, så vidt jeg er orienteret, omkring 2 mio. ton hvede i Ukraine, som ikke kan

komme ud. Man har fået et par hundrede tusind ud. Man planlægger at transportere det på tog

igennem Rumænien, men det er langt fra nok

–

det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Den eneste

måde at få det ud på er ved hjælp af skibe. Der ligger en masse, men de kan Ikke komme nogen

vegne. For at det kan lade sig gøre, bliver vi nødt til at sende flådefartøjer for at beskytte dem, og

så gelejde dem ud af Sortehavet. Er regeringen indstillet på at anbefale den løsning?

Kim Valentin (V):

Jeg forstår, at Kommissionen barsler med at fremlægge tiltag for at håndtere de

stigende fødevarepriser så hurtigt som muligt

–

det er jo fint. Men kan ministeren uddybe, hvilken

retning det forventes at gå?

Side 1133

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Til Alex Ahrendtsen: Der er ikke

nogen tvivl om, at det er meget alvorligt. I sig selv er det dybt ulykkeligt, at en fremmed magt som

Rusland så aggressivt går ind i et selvstændigt land som Ukraine. Jeg kan helt tilslutte mig det ord-

valg, som Alex Ahrendtsen brugte til at beskrive de pågældende.

Man gør alt for at løse udfordringerne med kornforsyningen. Det foregår på meget højt niveau i FN-

regi, og der er en stor indsats fra EU, USA og G7. Spørgsmålet om at sende skibe ind for at hjælpe

med at få kornet ud af ukrainske havne osv. ligger uden for mit ressort. Jeg vil derfor foreslå, at

man tager det op et andet sted. Men det lyder som en situation, der kan blive opfattet meget kon-

fliktoptrappende. Jeg forstår udmærket Alex Ahrendtsens intention og iver efter at få det løst, for

det kan få ret store konsekvenser, hvis ikke vi får løst problemet med at få kornet ud af Ukraine.

Til Kim Valentin: Hele spørgsmålet er, hvad vi kan sætte ind for at have alternativer til de produkter,

der nu bliver knappe ressourcer både på EU-niveau og på dansk niveau. Hvis man pludselig ser en

eksplosiv stigning i prisen på f.eks. solsikkeolie, er det vigtigt at få alternativer frem. Det kan måske

være f.eks. rapsolie eller olivenolie, så europæiske forbrugere ikke bliver ramt helt så hårdt.

Der har også været diskussion af, om vi kan gøre noget for at dyrke mere selv, og i en drøftelse på

rådsmødet blev der lagt op til at bruge braklagt jord. Det er meget små mængder, man kan få ud af

det, men til gengæld vil klimapåvirkningen være temmelig negativ. Der er fortrinsvis tale om korn,

der skal bruges som dyrefoder. For griseproduktion har man vedtaget en privat oplagringsordning,

så man fryser kødet ned for at holde prisen oppe, fordi der ikke er efterspørgsel på det. Man skal

altså pløje brakjord op, bruge pesticider for at få gang i kornproduktionen, og så kommer der et

meget lille udbytte, som man kan fodre grise med, og de bliver så frosset ned for at holde priserne

oppe, fordi der ikke er efterspørgsel på dem. Så man skal lige finde balancen.

Vi gør alt, hvad vi kan fra dansk side for at være inde i loopet, med hensyn til hvad vi gør, og vi har

indgående samtaler med Landbrug & Fødevarer. De kan ikke se for sig, at eksisterende brakjord

skal pløjes op i Danmark, men de kunne godt se for sig, at man kunne vente med at udtage ny

brakjord. I øjeblikket kigger vi på, om det er den vej, man skal for at producere mere selv. Der er

svære balancer i det, og vi har tæt dialog med organisationerne, men også med forligspartierne på

området.

Endelig har vi initieret, at vi får

David Beasley fra FN’s Fødevareprogram

til at tale, og deres bud-

skab er, at det ikke handler så meget om mangel på mad, men mere om fordeling af den mad, der

er. Der er altså også et fordelingspolitisk spørgsmål. På verdensplan smides en tredjedel af den

producerede mad ud og går til spilde. Hvis man kunne bruge den nuværende krise som en anled-

ning til at stoppe madspild og omfordele det til dem, der har behovet, er der noget at vinde.

Vi ser ikke for os, at der kommer en regulær fødevarekrise på hverken dansk eller europæisk ni-

veau, men der kommer ret betydelige prisstigninger, og det kan forbrugerne desværre allerede

mærke nu. Ministeriet vil prøve at kommunikere, hvad der er af alternativer, når priserne stiger, så

man kan få et husholdningsbudget til at hænge bedre sammen. I danske hjem kan man også kigge

på, hvad man gør for at undgå noget af det madspild, der allerede er. Den gennemsnitlige dansker

smider, hvad der svarer til ca. 60 aftensmåltider om året, ud. Hvis man kunne organisere sin hus-

holdning lidt anderledes, kunne man spare penge. Ellers sørger vi for at kigge på, om forsyningen

Side 1134

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

er tilstrækkelig, om handelen og markederne holdes åbne osv., og det skulle få os nogenlunde tør-

skoede igennem denne selvfølgelig meget kedelige krise.

Kim Valentin (V):

Jeg hører ministeren sige, at de planter, der bliver produceret, så vidt muligt ikke

skal gå til dyrefoder, men til menneskemad, for hvis det går til dyrefoder, så bliver grise ikke solgt,

men bare oplagrede nedfrosne. Jeg kan sagtens forstå argumentationen, men det er ikke sådan,

markedet fungerer. Hvis man har grise, køber man foder, og så er der prisstigninger. Man forbyder

jo ikke at købe foder til grise. Der er også andre steder i verden, hvor man måske er mere tilbøjeli-

ge til at sige, at vi skal bruge korn for at kunne få brød. Det regulerer verdensmarkedet. Jeg taler

om, hvordan Kommissionen ser på det, og jeg gætter på, at Kommissionen ikke vil sætte prislofter

eller forbyde, at man køber foder til dyr. Forventes det, at man kigger på det? Jeg spørger sådan,

fordi det er ret afgørende for vores egne landmænd, hvad de kan forvente i dette marked.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg synes, at ministeren har beskrevet meget fint, hvilke udfordringer Europa

står over for, men selvfølgelig også globalt i sin glimrende gennemgang af den usikre verden, vi

står i. Hvilken indflydelse får de prisstigninger, som jo er en realitet, på den samlede danske land-

brugsproduktion? Vi oplever det selv i supermarkedet. Vil der ske ændringer i landbrugsproduktio-

nen, eller hvad forventer man?

Jeg deler også fuldt ud ministerens bemærkninger om Ukraine. På europaudvalgsmødet den 12.

maj 2022 gav udvalget mandat til, at man kunne fjerne alle handelsbarrierer mellem Ukraine og

EU, og det handlede bl.a. om at smidiggøre eksport til EU. Blev der også truffet beslutning om, at

der på europæisk plan skal iværksættes konvojer af korn ud af Ukraine? Man kan af gode grunde

ikke sejle det. Ingen vil p.t. forsikre de skibe, der ville skulle hente kornet i havne i Sortehavet. Vi

har vel alle en forventning om, at det kører. Hvis ikke, må ministeren gerne bede de folk, han mø-

der på sin vej, om at sikre, at man er i fuld gang med det.

Det er rigtig godt, hvis det lykkes Danmark at få David Beasley

fra FN’s Fødevareprogram

til at tale

for Rådet. Jeg er helt overbevist om,

at han vil bede EU’s medlemslande om at øge kernebidrage-

ne til dem, så han kan købe korn på verdensmarkedet til de lande, der ikke selv har mulighed for at

brødføde deres befolkning. Der opstår bare i mine øjne virkelig et dilemma, for fremadrettet kan

han købe korn hos Vladimir Putin. Danmark er et af de lande, der forholdsmæssigt giver allerstørst

kernebidrag til fødevareprogrammet. Hvilke overvejelser giver det anledning til?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Kim Valentin har fuldstændig ret

i, at markedet ikke fungerer sådan, at man bare kan sige, at når kornet går til svineproduktion, spil-

ler det ingen rolle. Det vil stadig væk have den indvirkning, at priserne stiger, når det er en knap

ressource. Jeg prøvede bare at sætte det lidt i perspektiv. Skal man sætte turbo på produktionen

på bl.a. vinterhvede, som i overvejende grad bliver brugt som svinefoder og ikke til brød, skal man

gå meget på kompromis med klima og miljø for at fremme noget, der ikke er den samme efter-

spørgsel på, så man er nødt til at fryse det ned. Det er den overvejelse, vi havde. Det har ikke no-

get med markedet at gøre, men det er måske en refleksion eller en etisk overvejelse om, hvilke

valg vi træffer.

Både Kim Valentin og Ulla Tørnæs spørger, hvordan vi vurderer, at det vil påvirke dansk landbrug.

Der har faktisk været et fald i svineproduktionen på lidt over 5 pct., og det skyldes nok så meget, at

Side 1135

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

omkostningerne, både til foder og f.eks. energi, simpelt hen er højere, så det har været mindre at-

traktivt. Før den relativt nye oplagringsordning var der også en mangel på efterspørgsel. Den er så

stimuleret ved, at man har en oplagringsordning, og derfor begynder priserne at stige igen. Det er

svært at spå om, hvad der så kommer til at ske, men det er en vanskelig tid.

Hele udfordringen kommer oven i, at man i forvejen med den brede landbrugsaftale, hvor Venstre

også er med, har lavet eco-schemes

med EU’s støttemidler,

hvor man gør det ekstra attraktivt at

producere planteprotein til mad. Det vil nok gøre, at nogle landmænd vil sige, at fremtiden måske

er at producere mere planteprotein som f.eks. ærter og bønner til menneskeføde, fordi der vil være

en større efterspørgsel på det. Det er også attraktivt at dyrke det, hvorimod det at holde fast i en

traditionel animalsk produktion bliver udfordret dels af de fordyrende omkostninger og dels af, at vi

skal leve op til vandrammedirektivet, hvor såning af f.eks. efterafgrøder bliver besværligt og dyrt.

Så kan det godt betale sig måske at skrue en lille smule ned for det ene og skrue op for det andet.

Der er flere virkeligheder på samme tid. Noget ville være kommet uanset Ukrainekrisen, og når

Ukrainekrisen er der, kan det måske skrue op for den udvikling, men det er svært at vurdere.

Vi sørger for at gøre, hvad vi kan, for at der ikke kommer nogen chok, så mennesker, som har

knoklet et helt liv for at få en forretning op at stå, oplever, at tæppet bliver trukket væk under dem.

Det har vi ikke et behov for. Vi vil gerne have en rolig og stabil håndtering, så ingen kommer i en

kedelig situation. Men at der er en stille og rolig transformation i retning af noget, kan være fornuf-

tigt nok. Vi skal også huske på, at Danmark står noget bedre end f.eks. Bulgarien, Rumænien osv.,

som er voldsomt hårdt ramt af, at der ikke er den samme forsyning fra Rusland som tidligere.

Til Ulla Tørnæs: Hvad angår konvoj ud af Ukraine, prøver man på højt niveau at sætte ind. Der har

både været tale om lastbilskonvojer og tog, og en af udfordringerne er simpelt hen at finde de

mange tusind togvogne, der kan køre med kornet. Man arbejder på de logistiske udfordringer i det.

Det kan måske være nemmere med lastbiler, men der er også udfordringer i det. Der er ikke nogen

tvivl om, at det ville være meget nemmere med skibe med så store mængder korn, men der er så

bare den anden udfordring, nemlig at russerne kontrollerer så meget.

Jeg tror, at det er helt afgørende, at landbrugsministrene i Europa inviterer

FN’s Fødevareprogram

til at få et perspektiv. Jeg har oplevet, at når krisen kradser, og krybben er tom, så ikke alene bides

hestene, men man er måske også tilbøjelig til først og fremmest at kigge på egne behov og lidt

miste udsynet. Der kan det være meget godt, at der kommer nogen ind og fortæller, hvordan de

ser det. David Beasley vil opfordre til at støtte, og der kan vi ranke ryggen fra dansk side, for vi er

blandt de absolutte topdonorer til verdensfødevareprogrammet.

Skal det partout være Putins korn, vi køber? Der er også EU-lagre, der kan sælges ud af, og derfor

kan man ikke sige helt skråsikkert, at det er Putins korn, der bliver købt. Der opstår andre handels-

veje i lyset af det her, men det ville være meget dilemmafyldt, hvis man kom dertil, at man skulle til

at købe noget af Putin. Jeg ville være meget ked af det, hvis man kom derhen.

Det er nogle store spørgsmål, så det er nok ikke helt dækkende, men det er så godt, jeg kan gøre

det i denne situation.

Ulla Tørnæs (V):

Vi så tydeligt under covid-19-krisen med hensyn til adgangen til vaccinationer,

hvordan man lukkede sig om sig selv, inklusive Danmark. Men det er en anden debat.

Side 1136

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Ministeren

nævner EU’s fødevarelagre.

Jeg kunne godt tænke mig en oversigt over, hvad der fin-

des af lagre p.t., for vi har drøftet det tidligere, og jeg var personligt af den opfattelse, at der stort set

ikke findes nogen lagre. Men det kunne være interessant at vide, hvilken buffer Europa har at læne

sig op ad, for det kan godt være, at det skal bringes i spil på forskellig vis.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Jeg er ked af, hvis det er blevet

opfattet som EU-lagre. Det er private lagre i Europa. Som jeg er orienteret, findes det også i USA

og Canada, så der er noget at trække på, hvis man vil købe fra andre end Putin. Men set i lyset af

at verdens kornkammer, Ukraine, er under besættelse af en fremmed magt, hvilket giver den ud-

fordring, at man ikke kan få kornet ud, kommer hele verden til at mangle korn, så det bliver ikke så

simpelt endda. Man kan så diskutere om det mest etisk oplagte er at bruge det korn, man har, til at

fodre grise, som man er nødt til at lægge på lager, fordi der ikke er efterspørgsel på dem. Det sy-

nes jeg er en overvejelse værd, og det har vi også givet udtryk for i EU. Omvendt har vi også den

interesse, at vores egne landmænd ikke står i en situation, hvor det økonomiske tæppe bliver truk-

ket væk under dem. Så der er nogle balancer i det.

3. Rådskonklusioner om højpatogen fugleinfluenza (HPAI): En strategisk tilgang til

udvikling af vaccination som et komplementært værktøj til forebyggelse og kontrol

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3872

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Konklusionerne understreger, at

kampen mod fugleinfluenza fortsat kræver fokus på smittebekæmpelse og et godt overvågnings-

system. Der kan dog være behov for at kunne anvende vaccination af fjerkræ som et supplement

til at reducere udbruddenes omfang, hvis det bliver aktuelt i fremtiden.

I den sammenhæng er det vigtigt, at vi går i dialog med vores handelspartnere. En potentiel vacci-

nation mod fugleinfluenza må ikke påvirke samhandelen. Fra dansk side kan rådskonklusionerne

støttes.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1137

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

og berigtigelse af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige

foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod

Ukraine på fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser,

som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer

eller akvakulturprodukter

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

KOM (2022) 0179

Rådsmøde 3872

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Forslaget omhandler en æn-

dring af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for 2014-20 som følge af den russiske invasion af

Ukraine. Forslaget giver flere muligheder for at afbøde krigens negative konsekvenser for fiskeriet i

EU.

Fra dansk side ser vi positivt på forslaget og på muligheden for at kunne omprioritere eksisterende

midler til kriseforanstaltninger i denne ekstraordinære situation.

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et kommende

rådsmøde.

Kim Valentin (V):

I høringssvaret fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

anføres det, at problemet ikke er at få afsat fiskene, men i højere grad at komme ud at fiske. Derfor

mener DFPO, at ressourcerne burde prioriteres her, herunder øget år til år-fleksibilitet, undtagelse

fra antagelighedsregler og oplægningsordninger. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Fiskeriorganisationerne har ud-

trykt ønske om at udvide muligheden for at overføre ekstra uforbrugt kvote fra et år til det næste,

begrundet i den vanskelige situation som følge af forholdene i Ukraine. Hensigten er, at det skal

bidrage til at afbøde nogle af de negative konsekvenser for fiskeriet. Det vil kræve en ændring af

EU-reglerne, og jeg nævnte allerede idéen på rådsmødet i marts 2022. Vi har bedt erhvervet om at

komme med input til, hvilke bestande der er særligt relevante. I den sammenhæng er det også

vigtigt at være opmærksom på bestandssituationen. Vi har også anmodet dem om at drøfte det

med erhvervet i andre lande. Det er vigtigt, at vi er flere medlemslande, som arbejder sammen for

at overbevise Kommissionen.

Så er der spørgsmålet om antagelighed. Jeg har haft lejlighed til at være ude på en række fiskeri-

havne og har rykket ministeriet ud på henholdsvis Hanstholm og Hirtshals havn. Jeg håber på i

nær fremtid at kunne komme til Gilleleje. Antagelighedsspørgsmålet er noget, som fiskerne tager

op, og det fylder noget for dem. Vi har ikke ment, at der er anledning til at ændre i det. Det kan give

en skævvridning og noget uheldigt, hvis vi ændrer på det. Vi kan selvfølgelig godt høre, hvad fi-

skerne siger, men vi ser det ikke for os på nuværende tidspunkt.

Side 1138

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

5. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et

kommende rådsmøde

Rådsmøde 3872

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Der er tale om fiskerimulighe-

derne for brisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt for rejer i Skagerrak og den norske del

af Nordsøen for 2022.

Vi lægger fra dansk side vægt på, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med prin-

cippet om maksimalt bæredygtigt udbytte.

Hvad angår brisling, bør der gives mulighed for øget fleksibilitet til at kunne flytte uforbrugte kvoter

mellem Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Det er samtidig vigtigt, at fiskeriet kan begynde fra den

1. juli 2022.

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet, men forslaget ventes vedtaget på et kommende

rådsmøde.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1139

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 512 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Jeg forelægger sagen om fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA) og forslaget til revision af Solvens II til forhandlingsoplæg. De

øvrige sager forelægges til orientering. Jeg forelægger alle sager på vegne af finansministeren.

1. Fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0421

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 694 (notat af 29/5-20 om delegeret retsakt vedr.

tredjelandelisten)

EU-note (21)

–

E 4 (EU-note af 26/10-21 om Kommissionens pakke om

bekæmpelse af hvidvask)

Videokonference 26/7-21

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af uformel vk økofin

26/7-21)

EUU alm. del (20)

–

bilag 332 (udvalgsmødereferat side 104, strategiske

prioriteter på hvidvaskområdet behandlet i EUU 30/10-20)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Det er et forslag om en EU-tilsynsmyndighed til bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Sagen er ikke på dagsordenen for Ecofin, men der kan mu-

ligvis opnås enighed allerede i juni 2022, da sagen har høj prioritet.

Forslaget indebærer, at EU-tilsynsmyndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn med udvalgte store

banker og andre finansielle virksomheder i EU. Myndigheden skal ligeledes føre tilsyn med de na-

tionale tilsynsmyndigheder, der vil lave et indirekte hvidvasktilsyn med virksomheder, som ikke om-

fattes af det direkte tilsyn.

Forslaget om en fælles myndighed skal ses i lyset af problemerne med hvidvask i en række euro-

pæiske banker i de senere år. Den aktuelle struktur, hvor der er et tilsynsansvar for både myndig-

heden i bankens hjemland og for myndigheden i det land, hvor banken i øvrigt har et udenlandsk

datterselskab eller en filial, indebærer væsentlige risici. Der er i dag et samarbejde, men det har

vist sig ikke at være tilstrækkeligt, for der er simpelt hen for meget, der risikerer at falde ned mellem

to stole.

Myndigheden skal føre direkte hvidvasktilsyn med de finansielle virksomheder i EU, hvor risikoen

for hvidvask er størst. Fokus vil være på virksomheder med betydelige grænseoverskridende akti-

viteter, og kompromiset indebærer som noget nyt i forhold til Kommissionens forslag også et geo-

grafisk princip. Fra 2026 udvælges virksomheder kun på basis af risiko for hvidvask, men fra 2029

vil mindst en finansiel virksomhed i hvert EU-land blive omfattet af det direkte tilsyn. Hvilken virk-

somhed i Danmark, der vil være tale om, vil selvfølgelig afhænge af de endelige regler og metoden

til at vurdere risikoen for hvidvask, så det er for tidligt at sige noget meget håndfast om i dag.

Side 1140

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Myndigheden består af et almindeligt råd, hvor alle EU-lande er repræsenteret, og derudover af en

bestyrelse. Det almindelige råd træffer generelle beslutninger om f.eks. metoden til at vurdere hvid-

vaskrisiko, og bestyrelsen træffer afgørelse om specifikke virksomheder.

EU-landene støtter bredt en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og også den risikobaserede tilgang.

Landene er mere delte, når det kommer til det geografiske princip, men det vurderes som sandsyn-

ligt, at der bliver indført sådan et princip.

Vi finder det afgørende, at der bliver slået hårdt ned på hvidvask. Derfor støtter regeringen en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed, som sikrer en ambitiøs og grænseoverskridende og mere ensartet til-

gang til bekæmpelse af hvidvask i EU.

•

Vi lægger stor vægt på, at myndigheden fører tilsyn med virksomheder, hvor risikoen er

størst og med mindst en finansiel virksomhed pr. land, således at den fælles myndighed

og dens standarder for hvidvasktilsyn bliver forankret i alle EU-lande og i alle nationale til-

syn.

Vi lægger stor vægt på, at det fælles tilsyn organiseres, så det kan træffe hurtige og effek-

tive beslutninger, samt sikrer inddragelse af de nationale myndigheders viden og erfaring.

Vi lægger vægt på, at det fælles tilsyn gives kompetence, som generelt svarer til, hvad na-

tionale tilsynsmyndigheder har i dag.

Vi lægger vægt på, at der sikres tilstrækkelig finansiering af myndigheden, så den kan

gennemføre et stærkt og effektivt tilsyn og primært finansieres af gebyrer på sektoren og i

mindre grad af EU-budgettet.

•

De principper vil sikre, at det fælles tilsyn bliver både stærkt og effektivt og i øvrigt bygger på ensar-

tede og høje standarder, som indebærer et tæt samarbejde med nationale myndigheder.

Vi vender tilbage til sagen i udvalget, inden sagerne skal behandles i Ecofin.

Kim Valentin (V):

Forhandlingsoplægget ligger meget i forlængelse af, hvad Venstre mener, og vi

bakker op om det.

Vi synes, at det er en rigtig god idé, at vi arbejder på tværs af landene. Der er selvfølgelig nogle

krøller i en ny virksomhed. Jeg lægger mærke til, at der f.eks. er planer om påbud og bøder

–

også

administrative. Hvordan vi forholder os til det, og forventes det at blive arbejdet ud af forslaget, lige-

som man plejer? Det er jo et problem for Danmark at have administrative bøder.

Finans Danmark bemærker, at brugerne skal betale 75 pct. af regningen, mens 25 pct. skal betales

et andet sted, og de mener, at det er meget, at de selv skal betale 75 pct. af regningen. Man kunne

også overveje, at risikoen et sted var stor og et andet sted var mindre. Så vidt jeg forstår, er planen,

at virksomhederne ikke betaler, i forhold til hvor stor risiko virksomheden har for hvidvask, men ud

fra andre kriterier. Er det rimeligt at betale fuldstændig det samme over hele linjen? Man kunne

lægge ind, at virksomheder, der har en meget stor risiko for hvidvask, fordi de ikke rigtig gør noget

ved det, betaler en større del af regningen. Hvordan forholder ministeren sig til de to pointer?

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Det lyder rigtig fint, at der skal være en klar ansvarsfordeling, og

at de nationale myndigheder skal gøre brug af deres kompetencer og erfaringer på bedst mulig vis.

Side 1141

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Hvordan skal ansvarsfordelingen være i ministerens øjne? Er der noget,

som EU’s tilsyn helst ikke

skal, og som man gerne vil have over på nationalt tilsyn? Kan der være små uhensigtsmæssighe-

der i ansvarsfordelingen, hvis man ikke har tænkt ordentligt over den?

EU’s tilsyn er utroligt stærkt,

og det skal vi så vidt muligt gøre brug af. Nogle gange kan det være godt,

hvis det er EU’s tilsyn og

ikke det nationale tilsyn, som varetager opgaven, men det kommer an på den konkrete situation.

Det

er hovedsageligt finansieret ved gebyrer og i mindre grad fra EU’s budget. Det lyder fornuftigt

nok, men dækker det udgiften ordentligt, og får man en lidt skrabet model, hvis man hovedsageligt

finansierer via gebyrer? Hvad er provenuet, og hvad er prisen for indsatsen?

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi er tilhængere af, at vi generelt fører tilsyn med hvidvask. Vi kender alle

de sager, der har været. Det har været frygteligt, og banker i dag er internationale og har ofte filia-

ler. Denne sag hører til det indre marked, og normalt ville vi sige ja til den slags, for Dansk Folke-

parti er en stærk tilhænger af EU’s indre marked. Men vi er lidt tilbageholdende,

fordi vi synes, at

det er et noget voldsomt indgreb i den nationale finansielle suverænitet. Vi kan ikke støtte forhand-

lingsoplægget, fordi vi ikke er helt tilfredse med det. Er ministeren slet ikke er bekymret for de red-

skaber, som vi giver den overnationale tilsynsmyndighed i EU?

Katarina Ammitzbøll (KF):

Der kan udbetales administrative bøder til en forpligtet enhed. Hvem vil

modtage indtægten fra de bøder? Vil det gå ind i den enhed i EU, og hvordan er det i forhold til

nationalstaterne? Vi havde f.eks. en sag om Danske Bank. Hvad vil det betyde for den nationale

kompetence i forhold til at håndtere en sådan sag

–

også for at kunne indkræve eventuelle bøder?

Jeg synes ikke, det er helt klart, hvad nærhedsprincippet er i denne sag.

Hvad angår budgettet, og hvordan det skal kunne lade sig gøre i forhold til gebyrer, er det svært at

vurdere udefra, om 250 medarbejdere er meget eller lidt. Hvad mener man om setuppet? Jeg for-

står godt, at man vil lægge vægt på, at det skal være smidigt, der skal træffes fælles, hurtige be-

slutninger, og der skal være kompetencer, men kan man være sikker på det?

Hvor langt breder tilsynet sig ud i efterforskningen af hvidvask? Er det globalt eller opererer man

bare inden for EU?

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Til Kim Valentin: Vi vender tit tilbage til de administrative

bøder i udvalget. Det er en retslig udfordring for Danmark, når forslag fra EU pålægger danske

myndigheder at kunne uddele administrative bøder. Så forelægger vi altid et bombastisk forhand-

lingsoplæg, og så løser det sig på mirakuløs vis alligevel til sidst. Men her er det anderledes, fordi

der er tale om en EU-myndighed, som tildeler administrative bøder. Derfor er der ikke tale om en

bøde pålagt af en dansk myndighed, og derfor er der heller ikke det samme retslige problem. Det

er simpelt hen et spørgsmål om, hvilken myndighed der har bødeudskrivelsesansvaret og -pligten.

Så er der forholdet omkring finansieringsfordelingen, og hvor meget fællesskabet skal betale. Jeg

synes, at det er en både rimelig og fair fordeling, at en stor del af det er gebyrfinansieret af sektoren

selv. Det følger af de principper, vi kender herhjemmefra.

Kim Valentin spørger også til, om de kunder, der mindst lever op til at bekæmpe hvidvask, må bæ-

re en større del af regningen. Kunderne i butikken i det direkte tilsyn skal betale gebyret. Ordet

»kunder« er nok mere positivt ladet, end det måske vil blive oplevet for de banker, det drejer sig

om. Men kunderne i butikken er dem, hvor det vurderes, at risikoen for hvidvask skal udløse et di-

Side 1142

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

rekte tilsyn. I den forstand er det risikobaseret, hvilke banker der kan underlægges det direkte til-

syn, og derfor er der en gebyrbetaling for dem. Vi kan se forskelligt på det, men jeg synes egentlig,

at det er den positive skævhed, der skal være i det.

Til Anne Valentina Berthelsen: Jeg synes, vi vil få positive bidrag ved at have en fælles europæisk

tilsynsmyndighed i de situationer, hvor store banker har aktiviteter, datterselskaber eller filialer i

andre lande og i dag oplever, at et dansk tilsyn, et estisk tilsyn

–

et tænkt eksempel

–

eller et helt

tredje lands tilsyn skal samarbejde. Samarbejdet sker, men risikoen for, at ting falder mellem flere

stole, er simpelt hen for stor, og historien har desværre vist os, at den risiko også er reel. Der vil et

fælles EU-tilsyn have mulighed for at gå mere på tværs. Kompetencerne i selve tilsynsarbejdet vil

svare til de kompetencer, det nationale tilsyn har, men det er mere den grænseoverskridende, fili-

aloverskridende karakter, jeg synes er vigtig.

Jeg er enig med Anne Valentina Berthelsen i, at det kun fungerer, hvis der er finansiering nok, men

jeg mener, at det bliver løst ved, at man indfører finansieringsmodellen, hvor en stor del bliver ge-

byrfinansiering. Et princip, vi kender fra Danmark. Hvis man måtte udvide hen ad vejen, så flere

skal underlægges tilsyn, vil basen for gebyret tilsvarende vokse. Så kommer der flere kunder i bu-

tikken og dermed også bedre finansiering. Derfor er jeg egentlig ikke så bekymret for finansierin-

gen, men vi har fokus på, at det selvfølgelig skal kunne være et effektivt tilsyn, der også er finansie-

ret i tilstrækkelig grad.

Jeg er enig med Alex Ahrendtsen i, at vi har et problem på hvidvaskområdet, og vi har faktisk en

mulighed for at lave en fælles indsats. Jeg er ikke bekymret for afgivelse af suverænitet inden for

det finansielle område, men jeg er bekymret for, om vi er gode nok til at få stoppet hvidvask, der

går på tværs af grænser i meget store koncerner. Overblikket er måske gået tabt, eller de stedlige

tilsynsmyndigheder har ikke et tilstrækkelig stærkt samarbejde, eller ting falder ned mellem to stole.

Det har jeg desværre god grund til at være virkelig bekymret for, og det har vi i fællesskab, for det

har historien vist. Jeg havde håbet, at Dansk Folkepartis konklusion var endt et andet sted, for jeg

synes faktisk, det havde styrket vores indsats for også på hvidvaskområdet at kunne forhindre de

sager, vi har set og ikke ønsker at se flere af i fremtiden, hvor det er mere på tværs af lande.

Katarina Ammitzbøll spurgte, hvad der sker med bøderne i hvidvasktilsynet. I og med at det vil bli-

ve et fælles europæisk tilsynsarbejde, vil bødeindtægterne tilgå det fælles EU-budget. Vi skal også

huske, at der fortsat vil være nationalt tilsynsarbejde på hvidvaskområdet i meget stor stil.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Jeg er helt enig med ministeren i, at det interessante ved EU-

tilsynet er, at det er grænseoverskridende, og at ministeren, som det er i dag, er bekymret for, om

vi er gode nok til at få stoppet hvidvask på tværs af filialer og landegrænser. Det er vi også meget

optagede af i SF. Men derfor er jeg lidt interesseret i, om vi kan komme til at spænde ben for effek-

tiviteten i styrkelsen, hvis man er for optaget af at overlade bestemte kompetencer til nationale

myndigheder. Er der en fare for, at vi ikke giver EU-tilsynet de kræfter, det skal have, fordi de nati-

onale myndigheder stadig væk skal gøre brug af deres kompetencer og erfaringer på en række

områder? Eller vurderer ministeren, at man har givet EU-tilsynet de muskler og det råderum, det

skal have, for at kunne lukke hullerne med tilsynet på tværs af landegrænser, som vi alle sammen

kan se i dag?

Side 1143

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Vi kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, om vi får et

stærkt nok tilsyn ud af det. Men vi kan i hvert fald konstatere, at der har været problemer med at

have det filialoverskridende som rent national kompetence, også selv om der er samarbejde, og

man har forsøgt. Jeg kan se fremskridt, og jeg tror på, at det bliver bedre. Jeg tror også på, at tilsy-

net med de nationale tilsyn også giver en indirekte effekt ud i økosystemet af vores finansielle insti-

tutioner. Jeg tror, at det vil give et løft, men jeg kan ikke sige, at vi ikke sidder her om nogle år og

siger, at det ikke blev stærkt nok. Det er en branche, der har vist, at vi skal være ret skrappe til at

holde øje med f.eks. hvidvask. Derfor har vi løftet vores indsats, men jeg kan ikke sige, at det er

sidste gang, vi gør det.

Den fungerende formand (Ulla Tørnæs):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 1144

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

2. Forslag til revision af Solvens II

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0581

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 6, om forsikringstagerbeskyttelse, fra

finansministeren

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 5, om de regulatoriske krav og systemisk risiko

i forsikrings- og pensionsselskaber, fra finansministeren

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 1, om effekterne i Danmark af Kommissionens

pakke af forslag på forsikringsområdet, fra finansministeren

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 4, om hvorfor de statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke er vurderet

endnu, fra finansministeren

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 3, om hvorvidt ministeren vil arbejde for, at

revisionen ikke medfører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de

enkelte lande, fra finansministeren

KOM (2021) 0581

–

svar på spm. 2, om hvorvidt ministeren deler bekymringen fra

Forsikring og Pension for, at forslagene vil gøre til lavere afkast for

pensionsopsparere og lavere provenu fra pensionsskatten, fra finansministeren

EUU alm. del (20)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 234, handlingsplan for

kapitalmarkedsunionen, herunder Solvens II behandlet i EUU 26/11-20)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Finansministeren orienterede udvalget om sagen forud

for ecofinrådsmødet i oktober 2021. Sagen er ikke på dagsordenen for ecofinrådsmødet, men der

ventes enighed i Rådet snarest, muligvis allerede i juni 2022.

Solvens II-direktivet udgør de overordnede rammer for forsikrings- og pensionsselskaber sammen

med en delegeret retsakt, den såkaldte Solvens II-forordning. Reglerne fastlægger bl.a., hvordan

selskaberne skal beregne deres kapitalkrav. Revisionen af direktivet har til formål at sikre, at sel-

skaberne kan imødekomme deres forpligtelser over for pensionsopsparere og forsikringstagere,

f.eks. ved også i fremtiden at kunne udbetale pensioner. Justeringen skal samtidig styrke den fi-

nansielle stabilitet.

Jeg vil nævne tre centrale ændringer af direktivet. For det første ændres den metode, som selska-

berne skal benytte til at beregne deres langsigtede forpligtigelser, f.eks. deres pensionsudbetalin-

ger. Ændringen skal sikre, at betalingerne bedre afspejler de faktiske markedsforhold, og det er

især renterne, der tænkes på. Det medfører isoleret set, at selskaberne skal hensætte mere kapital

til at kunne udbetale f.eks. pensioner i fremtiden. Ændringen indfases gradvis frem mod 2032 gen-

nem en obligatorisk overgangsordning.

For det andet skal reglerne tage bedre højde for renteudsving, og at renterne både kan være me-

get lave, og de kan også til tider være negative. Selskaberne skal være mere robuste over for ren-

teudsving, der påvirker værdien af selskabernes aktiver og forpligtigelser. Det skærper behovet for,

at selskaberne er tilpas godt polstrede med kapital.

Side 1145

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

For det tredje er der noget, der trækker i den anden retning. Der er nemlig områder, hvor reglerne

lempes, og hvor man sænker selskabernes kapitalkrav. Særlig foreslås det at øge den såkaldte

volatilitetsjustering. Det er en mekanisme, som sikrer, at selskaberne ikke skal hensætte mere ka-

pital på kort tid, når der er udsving på de finansielle markeder. Volatilitetsjusteringen fungerer i

praksis ved at lempe kravene til, hvor meget kapital selskaberne skal hensætte. Det enkelte sel-

skab får en større lempelse, desto bedre selskabets aktiver og forpligtigelser matcher hinanden.

Forslaget gør det ikke klart, om danske selskaber kan medregne aktiver i euro til at matche forplig-

tigelser i kroner. Det praktiserer de danske selskaber i høj grad i dag, fordi det er sikkert på grund

af fastkurspolitikken. Kompromisforslaget sikrer dog, at danske selskaber kan medregne euro. Det

er sket efter dansk ønske i arbejdet med sagen.

Revisionen af direktivet skal udmøntes af Kommissionen i form af ændringer i den delegerede for-

ordning, og det vil ske efter vedtagelse af direktivet og selvfølgelig inden for direktivets rammer.

Konsekvenserne af det nye samlede regelsæt kendes derfor først, når den delegerede forordning

er på plads. Der forventes bred støtte blandt landene til en ændring af direktivet på linje med det

aktuelle kompromisforslag og til ønsket om en fremgangsmåde, hvor Kommission og landene har

grundige konsultationer, inden Kommissionen vedtager den delegerede forordning. Det er vigtigt at

vide, at den metode er lagt ind i det.

Kommissionen ventes at følge landenes ønske til processen, og i den forbindelse vil det være mu-

ligt at afdække forslagets konsekvenser i landene. Regeringen vil også gerne forelægge den dele-

gerede retsakt for udvalget forud for dens vedtagelse.

Kommissionen vurderer, at selskabernes kapitalkrav på lang sigt vil være cirka uændrede samlet

set på tværs af EU.

Vi støtter fra regeringens side overordnet forslaget, og derfor er forhandlingsoplægget som følger.

•

Vi lægger vægt på, at Solvens II-reglerne fortsat sikrer beskyttelse af forsikringstagere og

pensionsopsparere samt understøtter den finansielle stabilitet.

Vi lægger stor vægt på at undgå uforholdsmæssige stigninger i kapitalkravene, idet det

samtidig skal sikres, at kapitalkravene afspejler de risici, der måtte være.

Vi arbejder for, at det skal være frivilligt for selskaberne, om de vil gøre brug af overgangs-

ordningen i forhold til den nye metode for beregning af selskabernes langsigtede forpligti-

gelser.

Vi lægger stor vægt på, at der tages højde for, at beregningen af volatilitetsjusteringen ta-

ger højde for selskaber i EU-lande med fastkurspolitik over for euroen.

•

De prioriteter er generelt imødekommet i kompromisforslaget. Brug af overgangsordningen er dog

fortsat obligatorisk i kompromisforslaget, og regeringen vil på den baggrund støtte kompromisfor-

slaget eller en løsning på linje hermed.

Kim Valentin (V):

Vi er ikke helt tilfredse for at sige det lige ud. Venstre mener, at det er problema-

tisk, at der ikke er udarbejdet en reel økonomisk analyse af forslagets konsekvenser, som der p.t.

er stor usikkerhed omkring, inden regeringen søger mandat på forslaget. Især henset til at forslaget

både indeholder stramninger og lempelser til kapitalkravene, og eneste bud fra Kommissionen er,

Side 1146

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

at det vil være omtrent neutralt. Der foreligger ikke en opgørelse for de enkelte medlemslande,

hvor forslaget vil have forskellige konsekvenser. Dermed afgiver Folketinget et mandat uden at

have en reel indsigt i forslagets økonomiske konsekvenser for Danmark og berørte danske virk-

somheder. Det finder Venstre utilfredsstillende. Vi er godt klar over, hvad ministeren er ude i her,

men vi synes også, at der må arbejdes for, at det det er et bedre grundlag, vi giver mandat på

fremadrettet.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi er ikke helt tilfredse med regeringens forhandlingsoplæg, som jeg også

synes er lidt blegt, og umiddelbart kan vi ikke støtte det. Vi anerkender, at Solvens II kan være god

for nogle europæiske lande, men jeg er ikke så sikker på, at det er godt for danske selskaber, og vi

er lidt bekymrede for de byrder, man kommer til at lægge på dem.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Kommissionen foreslår bl.a., at vi skal diskutere, om man har den

rigtige værdiansættelse af aktiver i forhold til nutidsværdien og fremtidsværdien og de langsigtede

forpligtelser inden for pensions- og forsikringsbranchen. Der er det jo fuldstændig afgørende, at

man har et blik for både, hvad den grønne omstilling kan betyde positivt, men også hvad klimafor-

andringer kan betyde negativt i forhold til finansielle risici blandt forsikrings- og pensionsselskaber. I

hvor høj grad er det noget, der følger? Der er et stort fokus på, hvad f.eks. covid-19 og negative

renter har betydet, men lidt mindre fokus på, hvordan man værdiansætter rigtigt i forhold til både at

sikre forsikrings- og pensionskunder realværdien af deres penge, men også at vi værdisætter kor-

rekt. Det er jo en kæmpestor del af vores finansielle sektor, så hvis man ikke har et meget kritisk

syn på, hvordan man værdiansætter korrekt, kan det gå rigtig galt.

I hvor høj grad vil regeringen tage den forpligtelse, som breder sig mange steder, til at indregne

klimarelaterede finansielle risici med? Burde det ikke brede sig i endnu højere grad til resten af den

finansielle sektor? Det burde ikke kun være noget inden for forsikrings- og pensionsbranchen

–

det

er vel hele den finansielle sektor, der i høj grad har store risici hvad angår strandede aktiver.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Vi støtter forhandlingsoplægget, men ligesom Venstre er vi ret kritiske

over for, at man ikke kender de økonomiske konsekvenser for branchen, som har udtrykt ret stor

bekymring i forhold til, hvor meget kapital der kan risikere at blive bundet. Ministeren nævnte, at

man ville komme tilbage i forhold til retsakten. Vil regeringen forelægge et nyt forhandlingsoplæg,

når man har en konsekvensvurdering af det? Hvis vi giver et mandat, hvor meget mandat giver vi

så? Har vi mulighed for at kunne revidere det, når vi kender de økonomiske konsekvenser?

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Til Kim Valentin, Alex Ahrendtsen og Katarina Ammitz-

bøll: Jeg kan langt en ad vejen godt følge de bemærkninger, der er faldet, og frustrationen over de

manglende økonomiske konsekvensvurderinger af direktivændringen. Danmark har ad flere om-

gange rejst ønsket om, at Kommissionen vurderer de nærmere konsekvenser af ændringen af di-

rektivet, og især hvordan det ender med at ligge for de enkelte lande. Men det har ikke været mu-

ligt, fordi direktivet fastsætter de mere overordnede principper i reguleringen for selskaberne, og

det er først, når vi får forordningen på bordet, at vi langt bedre kan vurdere konsekvenserne.

Katarina Ammitzbøll spørger, om vi vender tilbage, og vi har tilbudt, at udvalget også skal have

mulighed for at se forordningen, når den er lagt frem. Det synes vi er en rigtig fremgangsmåde her.

Side 1147

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Men jeg er ikke uenig i, at det havde været bedre, hvis vi havde kunnet får mere håndfaste vurde-

ringer.

Lisbeth Bech-Nielsen spørger om værdiansættelse af det grønne. I samlenotatet står der noget om

det i tabel 1 om hovedelementer i Kommissionens forslag. Under hovedelement 7, »Klima og bæ-

redygtighed«, står der, at selskaberne skal analysere, hvordan klimarelaterede risici kan få konse-

kvenser for deres forretningsmodeller. De skal desuden vurdere, om der er fagligt grundlag for at

pålægge miljømæssigt bæredygtige investeringer lavere kapitalkrav og miljøbelastende aktiviteter

højere kapitalkrav. Jeg tænker egentlig, at det er okay reflekteret ind, og jeg håber, at det er svar

nok til SF om, at det er med. Vi arbejder også med det inden for andre finansielle institutter og

brancher. Det fører nok for vidt at tage hele den diskussion her, men vi opdaterer løbende også

vores hjemlige tilsyn, og vi har et tilsyn med de alternative finansieringer, som kan gennemføres

f.eks. på det grønne område i vores finansielle institutter.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Jeg er enig i, at der står en del om det, bl.a. om en vurdering af, om

der skal være differentierede kapitalkrav. Man kan undersøge, om biodiversitetsrisici skal indgå i

det, og hvordan man generelt arbejder med klimarelaterede risici. Men noget af sproget er ret fluffy.

Finansielle institutioner skal foretage analyser af, hvordan deres forretningsmodeller vil se ud inden

for to scenarier

–

under og over 2 graders temperaturstigning. Hvad er regeringens holdning til,

hvad der skal ske med de analyser? Skal der være nogle fastere greb, for at man bliver nødt til at

gøre noget ved det? Hvad er regeringens position på, at der bliver lagt op til at undersøge, om det

giver mening at have differentierede kapitalkrav, altså lavere kapitalkrav ved grønne og højere ved

sorte?

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Jeg synes faktisk, at det er svært bare at sige, at grønne

investeringer skal udløse lavere kapitalkrav. Hvis vi i fællesskab skal sikre, at der er pensionsudbe-

talinger i fremtiden, og at den finansielle stabilitet er solid og intakt, er vi nødt til at kunne skinne

igennem det grønne og vurdere, hvad risikoen er ved en investering, for det er den, der skal afspej-

le sig i et kapitalkrav. Det må hele tiden være risikobestemt, hvordan vi udløser kapitalkrav. Det er

en meget principiel diskussion, og jeg har en meget stor veneration for grønne investeringer. Jeg vil

også gerne have, at der flyder investeringer i den retning, for jeg tror grundlæggende på, at vi skal

leve af de investeringer i fremtiden. Det er derfor ikke en modstand mod det, men inden for denne

verden, hvor det er betroede og fremtidssikrede midler, skal vi selvfølgelig kunne lade en risiko

battle med, at det er grønt, så det på en eller anden måde opvejer hinanden. Derfor tror jeg, at det

er en god idé med de analyser, der bliver lagt op til, for det giver et bedre grundlag at stå på i den

debat. Jeg ved godt, at det ikke var et ja-nej-svar, men det er de dilemmaer, jeg ser i den sag.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Ministeren har selvfølgelig ret i, at man bliver nødt til at se på det en-

kelte produkt, og hvilke risici der er i det osv., men allerede i dag er der dele af den finansielle sek-

tor, som positivt forfordeler visse grønne produkter. Man kan få et billån til 0 pct. i rente og grønne

realkreditlån til energieffektiviseringer. Men jeg anerkender det, som ministeren siger i forhold til at

have lavere kapitalkrav på grønne investeringer.

Der bliver i dag stadig væk investeret milliarder af kroner i fossile investeringer, på trods af at vi

godt ved, hvad der skal til for at nå både Parisaftalens og vores eget 70-procentsmål. Vi ved, at

fossile investeringer bidrager til f.eks. stormflodsskader, migration, konflikt og ressourcemangel,

Side 1148

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

som, ud over at de er forfærdelige på andre måder, også indebærer en masse finansielle risici på

sigt. Skal de fossile investeringer have det samme kapitalkrav som alle mulige andre

–

nu taler jeg

ikke grønne investeringer

–

men bare alle andre investeringer, som ikke bidrager til en meget var-

mere verden med alle de problemer og risici, det også indebærer?

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Vi har et fælles ønske om at få de grønne investeringer til

at fylde. Der er f.eks. indgået et partnerskab med den finansielle sektor om, at man kan låne billigt

til at skifte sit oliefyr ud med en varmepumpe. Vi vedtager også en europæisk taksonomi for grønne

investeringer, så virksomhederne nu skal rapportere, hvor grønne de er, så man kan se, hvem der

er rigtig grønne, og hvem der bare pynter sig med det. Det er alt sammen for at kanalisere investe-

ringer i den grønne retning, og jeg synes, at vi gør meget for at skubbe tingene i den rigtige retning.

Ordførerne og jeg har en god dialog om, hvordan vi bruger vores eksportkredit progressivt i forhold

til både internationale og måske også nationale investeringer inden for energiområdet, og alt det er

selvfølgelig rigtig vigtigt og positivt.

Spørgsmålet er, om en fossil investering skal have et andet kapitalkrav end andre investeringer. Vi

vender tilbage til, at risikoen skal afspejles i de kapitalkrav, der skal sikre midlerne til fremtidige ud-

betalinger og stabiliteten i vores finansielle system. Selvfølgelig skal der tages højde for klimarisici,

men det er vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang. Derfor tror jeg, at den foreslåede analyse er et

udmærket skridt at tage. Jeg kan i hvert fald være bekymret for, at vi i sidste ende kommer til at

skabe selskaber, der er ukritiske og dermed skaber usikkerhed for de forbrugere, der skal have

pengene, hvis vi skaber for ulige risikovurderinger. Jeg synes ikke, at det er det, kapitalkravet skal i

sidste ende. Jeg synes, at det vigtige er, at vi gelejder investeringer i retning af de grønne løsnin-

ger. Men kapitalkravene har også en funktion, der handler om finansiel stabilitet og fremtidig udbe-

talingssikring for vores forbrugere. Der mener jeg, at det er risikoen, der skal analyseres og afdæk-

kes, mere end om det per definition er grønt eller ej.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF):

Jeg spørger ind til det, fordi der står i samlenotatet, at man skal ana-

lysere og vurdere, om det giver mening at have differentierede kapitalkrav i begge retninger. Vi har

en national og en europæisk målsætning om, at vi bliver nødt til at holde os under 2 grader. Men

faktisk skal vi holde os under 1�½ grad, for ellers sker der en masse mekanismer, som gør, at vores

klode ikke bare bliver varmere, og vandstandene stiger, det får også nogle gigantiske konsekven-

ser for vores økonomi. Det er ikke bare noget, nogen tror, vil ske. Der er masser af fremskrivninger

af, hvad det vil koste med stormskader, og når vandet stiger osv. Så jeg taler her ikke alene om, at

vi gerne vil have et klima, der ikke går amok. Jeg taler om de afledte økonomiske finansielle kon-

sekvenser ved det. Derfor kan jeg ikke forstå, at jeg ikke kan få et svar ud af ministeren, når der

bliver lagt op til at undersøge det, og at ministeren siger, at det synes han faktisk ikke.

Bare for at være helt sikker: Skal jeg udlede af det, at regeringen allerede har en holdning til det

åbne spørgsmål om, hvorvidt vi skal have differentierede kapitalkrav? Synes regeringen ikke, at vi

skal have det? Jeg synes eddermame, at det er et problem, hvis man går til forhandlingerne med

det synspunkt. I samlenotatet står der i det mindste, at man skal være åben over for at diskutere

det, og vi ved, at fossile investeringer er til skade for den globale opvarmning

–

det er der ingen

tvivl om. Jeg håber ikke, at vi skal gå 30 år baglæns på det synspunkt. Jeg håber, at ministeren nu

Side 1149

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

vil sige, hvad ministeren og regeringen vil gå til forhandlinger med, for det betyder noget, hvordan

vi investerer pengene i forhold til den grønne omstilling.

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Selvfølgelig skal vi ikke gå baglæns på den udvikling, vi

er i. Regeringen ønsker også en massiv grøn omstilling af hele vores verden

–

af alle mulige årsa-

ger. Af miljømæssige årsager, af klimamæssige årsager, af erhvervsmæssige årsager og af sik-

kerhedspolitiske årsager. Der er så mange gode grunde til at investere grønt. Men jeg synes også,

at der er gode grunde til at sige, at det er klogt at analysere, om de grønne investeringer i sig selv

er mindre risikofyldte eller ej.

Jeg synes faktisk, at ordføreren kom til at lægge mig for mange ord i munden ved at sige, at jeg

bare siger, at man ikke kan differentiere på kapitalkrav. Det er rigtigt, at jeg i dag ikke vil sige, at vi

bare gør de grønne billigere, og de sorte ikke billigere. For jeg har også brug for, at de planlagte

analyser bliver gennemført, så vi har et blik ned igennem de grønne investeringer som sådan. Det

vil da være positivt, hvis resultatet er, at der er en lavere risiko forbundet med grønne investererin-

ger, og derfor er der også grundlag for et andet kapitalkrav, som er mere gunstigt i vores finansielle

institutioner. Det er bare for tidligt at drage den konklusion nu, og det var det, jeg forsøgte at sige.

Jeg går til det med et meget åbent sind, men jeg gør bare opmærksom på, at det, vi arbejder med

her, er forsikring- og pensionsbranchen, som også i fremtiden skal kunne udbetale de pensioner,

som folk selvfølgelig regner med at kunne få, og som de også skal være sikre på at få.

Jeg vil slutte af med at gentage, at vi ud over værktøjet kapitalkrav også har mange andre værktø-

jer i vores værktøjskasse. Vi har vores statslige investeringsfonde, vi har taksonomiarbejdet, og vi

har samarbejde med den finansielle sektor. Vi har et hav af værktøjer, som vi rask væk bringer i

anvendelse, fordi det er den rigtige vej at gå. Men jeg synes, at det rigtige er at få de analyser gen-

nemført, og derfor er det også der, forhandlingsoplægget ligger.

Den fungerende formand (Ulla Tørnæs):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 1150

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

3. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

EU-note (21)

–

E 22 (EU-nyt om EU-sanktioner overfor Rusland, status pr. 8/4-

22)

Videokonference 2/3-22

–

bilag 2 (opfølgning på skriftlig forelæggelse af uformel

vk økofin 2/3-22)

Videokonference 2/3-22

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse af uformel vk økofin 2/3-

22)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Der ventes fokus på status for sanktioner, håndtering af

de økonomiske udfordringer som er relateret til krigen og EU’s finansielle støtte til Ukraine.

EU’s omfattende sanktioner bidrager selvsagt til en svækkelse af Ruslands økonomi og dermed

også finansieringen af Ruslands krig. Vi arbejder fra regeringens side fortsat for så stærke og hår-

de økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt. Vi skal holde fast i sammenholdet i EU og

den tætte koordinering med f.eks. USA og Storbritannien og sammen sikrer vi det stærkeste mod-

svar over for Rusland.

Ruslands aggression mod Ukraine har også konsekvenser og omkostninger for EU-landenes øko-

nomier, navnlig stigende energi- og fødevarepriser, mindre samhandel samt svækket tillid hos virk-

somheder og husholdninger. Det vil føre til lavere vækst, end vi tidligere har ventet. Det er også

konklusionen i Kommissionens netop offentliggjorte økonomiske forårsprognose, som kom midt i

maj 2022. Det er en vigtig national opgave for EU-landene at håndtere de økonomiske konsekven-

ser af krigen. Flere lande har vedtaget støtteordninger bl.a. i lyset af de stigende energipriser. I

Danmark forbereder vi os bedst muligt, og vi følger udviklingen ganske nøje. Fra regeringens side

finder vi generelt, at nationale støttetiltag bør være midlertidige og målrettet dem, som er mest ud-

fordret. Det er i øvrigt også i tråd med de anbefalinger, vi har fra bl.a. nationalbanken.

Også på EU-niveau er der fokus på håndteringen af krigens konsekvenser. Kommissionens nye

udspil REPowerEU, som kom i går,

skal bl.a. adressere EU’s afhængighed

af russiske fossile

brændsler. Kommissionen har også fremlagt forslag om en revision af forordningen vedrørende

genopretningsfaciliteten. Forslaget skal bane vejen for at landenes genopretningsplaner kan udvi-

des med initiativer, som bidrager til formålet med REPowerEU-pakken. Det udspil vil vi gå i gang

med at se nærmere på fra regeringens side. Kommissionen har også fremlagt en meddelelse om

yderligere finansiel EU-støtte til Ukraine, herunder øget makrofinansiel assistance og etablering af

en fond, som skal bidrage til den langsigtede genopretning i Ukraine.

Vi står fra regeringens side fuldt bag Ukraine og formålet om uafhængighed af Rusland, og vi vil

generelt se positivt på forslag til yderligere assistance til Ukraine, selvfølgelig inden for rammerne

af den eksisterende MFF-aftale.

Regeringen vil nu se nærmere på de konkrete forslag og naturligvis inddrage udvalget.

Side 1151

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Ulla Tørnæs (V):

Ministeren sagde, at al den støtte, som vi samlet set giver til Ukraine, skal være

inden for

MFF’en,

altså

EU’s samlede budget. Det betyder alt andet lige,

at man på et tidspunkt

kommer ud i en prioriteringsdiskussion. Jeg er klar over, at

MFF’en

løber helt frem til 2027, så der

er selvfølgelig lidt at løbe på. Alligevel tænker jeg, at man som økonomisk ansvarlig minister gør

sig nogle overvejelser om, hvilke områder inden for EU-budgettet der har udsigt til at blive nedprio-

riteret i lyset af den støtte, som vi jo alle er enige om, at vi giver til Ukraine, men det har der bare

ikke været så meget fokus på.

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Vi er oppe på at bruge over 8.000 mia. kr. i den syvårige

budgetramme, så mon ikke man kan finde en omprioritering inden for den ramme. Det tænker jeg,

og vi kan selvfølgelig vende tilbage til det, når vi skal til at drøfte Kommissionens konkrete forslag

f.eks. til en Ukrainesolidaritetsfond. Men ellers er det også nationale finansieringer og nationale

tiltag, der har båret meget af vores indsats. Vi sender f.eks. gravemaskiner med national finansie-

ring. Jeg tror, at vi kommer tilbage til finansieringen, i takt med at forslagene til konkrete indsatser

også bliver mere konkrete.

Ulla Tørnæs (V):

Mit spørgsmål var mest henledt på den makrofinansielle støtte. vi giver til Ukrai-

ne. så Ukraine kan fastholde en form for statslig funktion. Men vi kan altid vende tilbage til, hvad

det så kommer til at betyde for EU’s samlede budget og de prioriteringer,

som vi skal igennem.

4. EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 (om minimumsbeskatning)

−

Drøftelse

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

KOM (2021) 0823

–

bilag 3 (kopi af svar i SAU om det foreslåede kulturbidrag for

streamingtjenester i medieudspillet)

KOM (2021) 0823

–

svar på spm. 3 om opfølgning på svar på spm. 2 af KOM

(2021) 0823 vedr. direktivforslag om en global minimumsskatte-sats for

multinationale koncerner i EU, fra skatteministeren

KOM (2021) 0823

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt det vil være en fordel for

Danmark, at andelsselskaber undtages regler for minimumsbeskatning ifm.

implementering af OECD-aftalen, fra udenrigsministeren

KOM (2021) 0823

–

svar på spm. 1 om oversendelse af uddybende notat, der

redegør for OECD-principaftalens samlede provenuvirkning for Danmark, fra

skatteministeren

Rådsmøde 3855

–

bilag 3 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1152

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

UDG

5. Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

−

Drøftelse

KOM (2021) 0722

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

Rådsmøde 3864

–

bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økofin 5/4-22)

Punktet var udgået.

6. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Drøftelse

KOM (2020) 0408 og KOM (2022) 0075

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

EU-note (21)

–

E 16 (EU-note af 1172-22 vedr. samråd om det europæiske

semester)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Afrapportering fra G20-finansministermøde 20. april 2022

−

Drøftelse

Rådsmøde 3873

–

bilag 1 (samlenotat side 66)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1153

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Punkt 4. Sager på finansministerens område:

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Forslaget om oprettelse af en social klimafond forelæg-

ges til forhandlingsoplæg. Forslaget til ændringsbudget 2 forelægges til orientering.

a) Kommissionens forslag til oprettelse af en social klimafond

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0568

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 512 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0568

–

svar på spm. 1, om den danske forhandlingsposition i forhold

til de øvrige forslag i fit-for-55-pakken, fra finansministeren

EUU alm. del (21)

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Forslaget om en social klimafond blev behandlet i den

tekniske gennemgang af EU's budget, som finansministeren afholdt for Europaudvalget og Finans-

udvalget i sidste uge.

Som led i den såkaldte Fit for 55-klimapakke præsenterede Kommissionen i sommeren 2021 et

forslag om en social klimafond på ca. 63 mia. euro i perioden 2025-2032. Formålet er at modvirke

de socioøkonomiske konsekvenser af forslaget om et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og

bygninger (ETS 2).

Fonden kan støtte nationale tiltag såsom renovering af bygninger, energieffektivitet og midlertidig

indkomststøtte til udsatte grupper. Fondens struktur følger den samme model som EU's genopret-

ningsfond, hvor de enkelte lande udarbejder en social klimaplan, og midlerne udbetales efter opfyl-

delse af konkrete mål og milepæle.

Fordelingen af fondens midler mellem landene er baseret på faktorer som fattigdomsrisiko, histori-

ske udledninger fra fossil brændsel og landenes relative velstandsniveau. De største modtagere er

lande i Øst- og Sydeuropa, mens Danmark forventes at modtage cirka 2,4 mia. euro i hele perio-

den.

Finansieringen af fonden vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Kommis-

sionen foreslår, at fonden placeres inden for EU-budgettet oven på de eksisterende udgifter. Det vil

altså kræve en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF’en). Man forpligter sig

også poli-

tisk til at prioritere fonden i den næste MFF fra 2028.

Med udgangspunkt i den danske finansieringsandel til EU-budgettet på godt 2 pct. skønnes forsla-

get isoleret set at øge det danske EU-bidrag med ca. 11,6 mia. kr. over perioden 2025-2032. Det

Side 1154

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

svarer til ca. 1,5 mia. årligt. Hertil kommer merudgifter til national medfinansiering på ca. 2,4 mia.

kr. over perioden. Skønnene er forbundet med usikkerhed.

Kommissionen angiver, at fonden skal finansieres med en ny EU-indtægt, som er baseret på kvo-

tehandelssystemet, hvilket vil reducere Danmarks finansieringsandel. Yderligere detaljer om dette

findes i grund- og nærhedsnotatet om pakken med forslaget til nye EU-indtægter.

Forhandlingssituationen

De fleste lande udtrykker skepsis over for fonden af forskellige årsager. Danmarks traditionelt lige-

sindede lande er bl.a. skeptiske over at man skal genåbne

MFF’en

og størrelsen af fonden. Der er

allerede afsat ca. 600 mia. euro til den grønne omstilling under MFF’en og genopretningsfonden.

Særlig de østeuropæiske lande ønsker kompensation for at acceptere klimareguleringen og udvi-

delsen af kvotehandelssystemet. De ønsker også begrænsede krav til anvendelsen af midlerne.

Kvotehandelssystemet, der er politisk koblet sammen med forslaget om en social klimafond, er

genstand for parallelle forhandlinger, og det sker i regi af klimaministrene.

Forhandlingerne om fonden fortsætter på et teknisk niveau, hvor man arbejder med at afklare ind-

holdet og konsekvenserne af forslaget, og finansieringssiden er endnu ikke blevet drøftet på politisk

niveau. Det er muligt, at den sociale klimafond og udvidelsen af kvotehandelssystemet vil blive

drøftet i Det Europæiske Råd i slutningen af maj 2022 for at skabe momentum i klimaforhandlin-

gerne. Derfor mener vi, at det er et passende tidspunkt at fremlægge et forhandlingsoplæg nu, selv

om der kan være lange udsigter til, at forhandlingerne leder til et resultat.

Forhandlingsoplæg

Vi ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan indfri EU's klimamål for

2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og i hele EU mod målet om klimaneutralitet

senest i 2050.

Den grønne omstilling i EU skal være både ambitiøs og socialt retfærdig. Regeringen støtter derfor,

at EU's udgifter målrettes understøttelse af den grønne omstilling i de lande, hvor den socioøko-

nomiske udfordring herved er særligt stor.

•

Samtidig noterer vi, at der allerede er afsat historisk mange midler i

MFF’en

og genopret-

ningsfonden til netop det formål. Derfor er regeringen stærkt kritisk over for etableringen af

en social klimafond og lægger stor vægt på, at socioøkonomiske konsekvenser af et nyt

kvotehandelssystem adresseres gennem eksisterende instrumenter uden at øge loftet for

udgifterne i

MFF’en.

Vi må ikke underminere tiltroen til, MFF-aftaler reelt fastlægger de flerårige rammer for

EU's udgiftspolitiske prioriteter, og regeringen lægger derfor stor vægt på, at forhandlin-

gerne om den kommende MFF med virkning fra 2028 ikke foregribes.

Det er også centralt for regeringen, at det danske EU-bidrag ikke stiger markant, og vi

lægger derfor stor vægt på, at den danske finansiering af eventuel kompensation

–

f.eks.

via den foreslåede sociale klimafond

–

nedbringes mest muligt.

Socialpolitik er grundlæggende ikke en EU-opgave. Regeringen lægger derfor stor vægt

på, at EU-finansiering af direkte indkomststøtte i videst muligt omfang begrænses, da for-

•

Side 1155

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

delingspolitik generelt er nationale regeringers opgave, og da social balance under alle

omstændigheder ikke kan opnås gennem EU-midler.

•

Fokus bør være på at indfri EU's høje klimaambitioner. Det kræver en effektiv implemente-

ring af de mange midler, som allerede er afsat, og regeringen lægger derfor vægt på, at

forvaltning af midler til en eventuel kompensation understøtter overholdelse af retsstats-

princippet, at fejludbetalinger minimeres ved resultatorientering, og at administrative byrder

så vidt muligt mindskes.

Det står klart, at spørgsmål om kompensation

–

såsom den sociale klimafond

–

i nogen

grad er koblet til det foreslåede nye kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning.

Derfor lægger regeringen vægt på, at eventuel kompensation primært understøtter omstil-

lingen fra fossilt forbrug i vejtransport og opvarmning af bygninger.

Regeringen vil arbejde for at fremme danske interesser i tæt samarbejde med ligesindede

lande.

•

Alex Ahrendtsen (DF):

Der er mange malkekøer i Danmark. EU-systemet har opdaget det, så de

strækker deres lange fingre op mod Danmark og malker danskernes yvere. Det koster os milliarder

hvert år. Vi er vel oppe på 24 mia. kr., og nu vil man gudhjælpemig bruge 11,4 mia. kr. på denne

sociale klimafond. Hvordan kan regeringen forsvare en så stor check, når vi allerede bidrager så

meget?

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget, som ikke er skarpt nok. Man kunne have valgt

afgørende vægt i sin kritik, men det har man ikke gjort.

Jeg skulle hilse fra Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti, som også stemmer nej til

forhandlingsoplægget.

Kim Valentin (V):

Det er ikke ukompliceret. På den ene side vil vi gerne hjælpe de lande, som ikke

selv kan, men spørgsmålet er, hvor meget vi skal hjælpe dem, og hvor meget vi skal kræve, de

selv gør. Vi synes, det er fornuftigt, at man bruger konditionalitet ligesom i genopretningsfaciliteten.

Man investerer en masse penge, og så får man sine egne penge tilbage igen. Det gør man også i

genopretningsfaciliteten, men der er det dog eksternt finansieret. Her skal vi finde pengene bagef-

ter, og det er et kritikpunkt. Vi har ikke fundet pengene endnu, for vi ved ikke, hvor stor regningen

bliver. Men vi ved, at der kommer en regning, for den sociale klimafond bliver til noget. Derfor kun-

ne man have angivet, hvor pengene skal komme fra, og det har regeringen ikke gjort. Det er vigtigt

at holde øje med det.

Jeg undrer mig over den midlertidige støtte. Hvad dækker »midlertidig« over? Der mangler nogle

rammer, for at den sociale klimafond ikke ender med at være en fond, man kan hæve midler fra,

uden at der sker noget. Den kritik synes jeg sådan set regeringen får med i forhandlingsoplægget,

for det er et kritisk forhandlingsoplæg med stor vægt på en del elementer, og det er vi helt på linje

med. Vi ville måske have været lidt hårdere nogle steder, for det er nu, rammerne skal sættes.

Venstre støtter forhandlingsoplægget, så vi kan komme videre, og der reelt kan komme forandring i

de lande, som ikke selv har råd til at udrulle den grønne omstilling. Venstre forholder sig dog stærkt

kritiske over for forslaget om en ny social klimafond. Vi ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv

Side 1156

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

klimaindsats i EU. Dette opnås bedst ved at målrette investeringsstøtte, så pengene skaber reelle

klimagevinster, frem for indkomststøtte og social omfordeling, hvilket vi ikke anser for at være en

opgave for EU.

Venstre lægger endvidere stor vægt på, at den sociale klimafond gør os afhængige af udvidelsen

af kvotehandlen til flere sektorer gennem ETS 2.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Vi er vel enige om, at det vigtigste er, at Fit for 55 og revisionen

af kvotesystemet går igennem.

Set fra SF’s perspektiv kræver det

kompensation til de fattigste lan-

de, som er bagud i den grønne omstilling. Det kommer vi ikke uden om. Hvis vi skal have medici-

nen til at glide ned, bliver vi nødt til at gribe til lommerne.

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti ikke støtter forhand-

lingsoplægget. Vi går langt med mange store vægte i forhandlingsoplægget.

Jeg er enig med Anne Valentina Berthelsen i, at der selvfølgelig skal være en hjælp, der får forsla-

get til at glide igennem. Der er dog allerede afsat mange midler til det formål, men vi kan godt se

for os, at der skal yderligere hjælp til.

Jeg tror

–

ligesom Kim Valentin pointerer

–

at hjælpen skal rettes mod direkte indsatser, der frem-

mer en grøn omstilling og hjælper landene med det. Med forhandlingsoplægget kan vi arbejde på

at skubbe den sociale klimafond væk fra almindelig indkomstoverførsel og hen mod grøn omstil-

ling. På den måde kan vi både hjælpe og få den grønne omstilling til at flyve.

Linjen i forhandlingsoplægget er ret kritisk over for den linje, der er lagt op til. Med »midlertidig«

mener man indtil 2032

–

det er altså inde i næste MFF-periode, som vi derfor skal foruddiskontere

nu. Det er lidt vildt, og her skal Danmark løfte pegefingeren. Men vi kommer ikke uden om, at den

grønne omstilling skal gennemføres, og Fit for 55 skal gennemføres. Vi skal nå de mål, vi har sat.

Vi skal gøre det omkostningseffektivt. Vi skal bare have bragt regningen for denne øvelse ned, eller

i hvert fald målrette den.

En omkostningseffektiv grøn omstilling kan have et erhvervspotentiale for Danmark, da vi er leve-

ringsdygtige i termostater, isolering og klima- og energieffektivitet i både produktion og private

hjem. Jeg er derfor ikke så bekymret for investeringen i hjælp til de fattigste lande, men det kan

gøres mere begavet, end der er lagt op til nu.

Den fungerende formand (Ulla Tørnæs):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige

har ytret sig imod det.

b) Kommissionens forslag til ændringsbudget 2

–

Drøftelse

KOM (2022) 0250

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 512 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Der er tale om en årlig teknisk justering af EU's budget,

Side 1157

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

hvor overskydende midler fra 2021 overføres til 2022-budgettet, hvilket samlet set beløber sig til

3,2 mia. euro. Forslaget indebærer, at EU-landenes bidrag til budgettet i 2022 bliver nedjusteret

tilsvarende. Selv om det er en fast teknisk øvelse, forelægger jeg sagen til orientering grundet be-

løbets størrelse.

Regeringen støtter forslaget. Forslaget vil isoleret set medføre en reduktion i det danske EU-bidrag

på cirka 566 mio. kr. i år. Kommissionen angiver, at overskuddet skyldes højere indtægter og lave-

re udgifter end forventet. Overskuddet skyldes især øgede told- og bødeindtægter, som bidrager til

et overskud på ca. 2,6 mia. euro. På udgiftssiden er der tale om et overskud på ca. 652 mio. euro,

der skyldes mindre forbrug på især administrationsområdet og valutakursudsving.

Regeringen finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har været mere opmærksom på disse

forhold. Danmark og flere andre lande har løbende opfordret til omprioriteringer med henblik på at

finansiere merudgifter til de ændringsbudgetter i 2021-budgettet, som Kommissionen har foreslået.

I lyset af det vil regeringen fortsat have fokus på at finansiere merudgifter til EU-budgettet via om-

prioriteringer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1158

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Punkt 5. Rådsmøde (transport, tele og energi

–

transportdelen) den 2. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 512 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

1. Forslag til forordning om krav til alternative brændstoffer i søfarten (FuelEU

Maritime)

−

Generel indstilling

KOM (2021) 0562

Rådsmøde 2-3/6-22

–

transport, tele og energi

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra den tekniske gennemgang af klar til 55-

pakken 28/4-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

I juli 2021 præsenterede Kommissionen Fit for 55-

pakken. Den har bl.a. til formål at sikre, at vi når ambitionerne i EU's grønne pagt om minimum 55

pct. drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Den grønne omstilling er ikke et valg, det er noget, vi skal igennem, og derfor er det afgørende, at

vi også får søfartssektoren med. Eksempelvis er Mærsks globale CO

-udledning større end Dan-

marks, og søfarten står alene for 2-3 pct. af de globale drivhusgasudledninger.

Hvis vi ikke handler nu, vil udledningerne fra denne sektor stige markant. Reguleringen i EU på

søfartsområdet bidrager både til at opfylde målsætningerne i den grønne pagt og til at påvirke den

kommende globale regulering af søfarten under FN's søfartsorganisation (IMO).

Et af de vigtigste forslag i pakken på søfartsområdet er forslaget til forordning om anvendelse af

vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransporten. Det kaldes også FuelEU Maritime. Det

er et forslag med potentiale til at sikre reel og varig grøn omstilling.

Formålet med forslaget er at sikre en reduktion af emissioner fra søfarten, nærmere bestemt fra de

skibe, der sejler under et flag fra et EU-medlemsland og anløber EU-havne. Det gøres ved at indfø-

re krav til det brændstof, som de største skibe sejler på, samt ved at kræve, at passagerskibe og

containerskibe enten tilslutter sig landstrøm eller anvender nulemissionsteknologi, når de ligger i

havn. Disse krav gælder for de største skibe på over 5.000 bruttoton, som anløber europæiske

havne, og disse skibe udgør 90 pct. af emissionerne fra søfartssektoren i EU. Kravene omfatter

således 100 pct. af alle emissioner fra sejlads inden for EU samt 50 pct. af emissionerne fra sejlads

til og fra EU fra tredjelande.

EU-kravene er helt nødvendige for, at skibe fremover begynder at sejle på kulstoffattige brændstof-

fer, og uden disse krav kommer vi ikke til at se den nødvendige omstilling af søfarten. Der er også

behov for, at IMO følger trop her.

Kommissionen foreslår et fortrængningskrav på det brændstof, som skibene sejler på, hvilket bety-

der, at drivhusgasindholdet af brændstofferne skal reduceres med en vis procentsats. Kravene

Side 1159

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

starter ved 2 pct. i 2025 med en gradvis og tiltagende stigning helt op til 75 pct. i 2050. Det betyder,

at skibene på et tidspunkt skal vælge det grønneste ptx-brændstof (power-to-x), såsom E-metanol

eller E-ammoniak.

I regeringen ønsker vi at gå endnu længere, og derfor arbejder vi for at øge ambitionsniveauet med

hensyn til fortrængningskravene. Forordningen indeholder et sæt fleksibilitetsmekanismer, som

bl.a. belønner frontløbere for deres investeringer i de grønneste teknologier.

En af disse mekanismer er en puljemekanisme, som gør det muligt for rederierne at samle flere

skibe i en pulje og sammenlagt leve op til fortrængningskravene. Den mekanisme giver rederierne

et incitament til at investere i de grønneste løsninger tidligst muligt, og derfor er puljemekanismen

en særlig vigtig prioritet for regeringen at bevare.

Forordningen indeholder også sanktionsmekanismer, herunder muligheden for bøder, hvis man

ikke overholder kravene. Bøden spiller en afgørende rolle for at sikre, at kravene efterleves, og

samtidig reduceres incitamentet til ikke at leve op til disse krav.

Kommissionen foreslår, at indtægter fra forordningsforslaget tilgår EU’s innovationsfond. Regerin-

gen mener,

at midlerne skal indgå i EU’s generelle budget eller tilgå medlemsstaterne.

Det er positivt, at forordningen skal kunne tilpasses globale regler, som måtte vedtages i IMO, da

det giver de bedste muligheder for at sikre globale løsninger, og da skibsfart er et globalt erhverv,

som skal konkurrere på globale vilkår.

Den danske holdning

Forslaget er i overensstemmelse med de danske prioriteringer på klima- og søfartsområdet. Vi har

store forventninger til, hvad det kan betyde for den grønne omstilling af denne sektor. Regeringen

støtter derfor formålet med forslaget og arbejder for et højt ambitionsniveau med henblik på at

fremme reelt klimaneutrale brændstoffer i søfarten.

Regeringen

•

lægger stor vægt på et højere fortrængningskrav for drivhusgasintensiteten i skibenes

brændstoffer med henblik på at bidrage til at nå klimaneutralitet i 2050.

lægger stor vægt på, at bæredygtighedskriterierne i fortrængningskravene bibeholdes, så-

ledes at førstegenerations-VE-brændstoffer anses for at have samme emissionseffekt som

fossile brændstoffer.

vil arbejde for at bevare den foreslåede vugge til grav-tilgang for beregning af drivhusgas-

intensiteten fra brændstofferne, således at reelt klimaneutrale brændstoffer fremmes frem

for eksempelvis LNG (flydende naturgas).

lægger stor vægt på, at der indføres fleksibilitetsmekanismer, herunder især en puljeme-

kanisme som foreslået.

lægger stor vægt på, at der sikres en gennemskuelig og harmoniseret håndhævelsespro-

ces på tværs af Unionen med reelle konsekvenser ved manglende efterlevelse af kravene.

•

Side 1160

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

•

lægger vægt på at indføre yderligere incitamentsværktøjer, der kan fremme efterspørgslen

af ptx-brændstoffer, herunder er hovedprioriteten et underkrav på anvendelse af ptx-

brændstoffer, da sådanne krav vil sikre, at skibene også på kort sigt begynder at investere

i disse brændstoffer.

lægger vægt på, at et eventuelt provenu fra økonomiske sanktioner tilgår medlemsstater-

ne eller EU's budget, såfremt det sker på transparent vis og følger de horisontale regler

herfor.

vil arbejde for, at medlemsstaterne får mulighed for at fastsætte et højere nationalt for-

trængningskrav for indenrigsfærger.

lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at indføre administrative bøder

uden adgang til domstolsprøvelse.

•

Søfartssektoren står over for en kæmpe, men afgørende transition, og det er nu, vi skal sætte ind,

hvis vi skal nå klimamålene i 2050. Heldigvis er danske virksomheder stærke både på efterspørg-

sels- og udbudssiden, og derfor er jeg sikker på, at dette forslag både er godt for klimaet og for de

danske rederier, som er godt positioneret til at imødekomme kravene i det fremlagte forslag.

Jeg var vært for en erhvervskonference under Nordsøtopmødet i går, hvor den maritime sektor

også var repræsenteret, og drøftelserne understregede, at vi har momentum for omstilling, og at

den danske søfartssektor er klar til at bidrage hertil. Derfor håber jeg, at vi kan opnå enighed om

linjen i denne sag.

Alex Ahrendtsen (DF):

Dansk Folkeparti støtter den grønne omstilling, især når den er markeds-

baseret. Vi støtter også den grønne omstilling i den maritime sektor, hvor vi ved, at de store die-

selmotorer har tendens til at forurene meget.

Vi er tilfredse med, at regeringen kritiserer den budgettildeling, som Kommissionen har forsøgt at få

igennem. Det er lidt utidigt, at de hele tiden forsøger at skabe indtægter til sig selv. Det er godt, at

regeringen lægger afgørende vægt på dette.

Dansk Folkeparti støtter faktisk forhandlingsoplægget. Ikke kun på grund af den grønne omstilling

og regeringens afgørende vægt på budgetdelen, men også i høj grad, fordi forordningen vil skabe

en konkurrencefordel for danske rederier. Mange af dem har en højere standard end andre virk-

somheder i Europa og andre steder i verden. Så de investeringer, som danske rederier har foreta-

get i mange år, begynder nu at bære frugt. Vi støtter forordningen, og vi er faktisk ret tilfredse med

den, da den også styrker det indre marked.

Kim Valentin (V):

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

En del af tankegangen omkring brændstof til skibsfart bygger på, at man udnytter brintproduktion,

og det går simpelt hen for langsomt med omstillingen. Hvis det skal lykkes, skal man som regering

fremme brintproduktionen i Danmark, ellers når vi ikke i mål.

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Jeg er enig med Alex Ahrendtsen i, at forordningen giver

en konkurrencefordel.

Side 1161

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 409: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-22

35. europaudvalgsmøde 19/5 2022

Koblingen til IMO-reglerne er godt for EU, og det er rigtig, rigtig godt, når også kinesiske og andre

internationale rederier skal underlægges høje standarder for brændstoffer og sejlads. Derfor er det

vigtigt at have denne kobling til IMO-reglerne, og derfor arbejder Danmark for tilpasningsmulighe-

den til de globale rammer.

Til Kim Valentin: Jeg er ikke uenig i, at den grønne produktion af brint og andre brændstoffer skal

skubbes i ryggen, og det gør vi med forskellige initiativer.

Den fungerende formand (Ulla Tørnæs):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

a) Kommissionens forslag til ændringer i direktivet om krav til lækstabilitet på

RO-RO-passagerskibe

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Der er oversendt et grund- og nærhedsnotat den 30.

marts 2022.

Ro-ro-passagerskibe er skibe, hvor last kan køres fra kajen direkte ombord og ud af skibet igen,

f.eks. enten ved selv at kunne køre ombord

–

f.eks. i bilfærger

–

eller via hjælp fra ramper.

Forslaget tilpasser EU-reguleringen på området til de nyligt opdaterede standarder, som er define-

ret af IMO (FN's søfartsorganisation). Forslaget fastholder det høje sikkerhedsniveau i EU for alle

Ro-ro-passagerskibe og har skærpede krav til visse skibstyper sammenlignet med EU-

reguleringen. Vi støtter tiltag, der bidrager til et højt sikkerhedsniveau for passagersejlads, og derfor

er vi positive over for Kommissionens forslag om tilpasning af direktivet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 15.05.

Side 1162