Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
2851377_0001.png
C:\Users\B258184\AppData\Local\Temp\Templafy\WordVsto\Assets\e8bc913a-f3b7-4ad8-a302-d865aaf43960.jpeg
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - Bilag 158
Offentligt
Statusredegørelse for
folkeskolens udvikling
2022/2023
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0002.png
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling
2022/2023
Design: Center for Kommunikation og Presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
ISBN nr. 87-603-3362-6 (web udgave)
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0003.png
Indhold
Indhold .......................................................................................................................................................................... 3
1
Sammenfatning ......................................................................................................................................... 4
2
2.1
2.2
2.3
2.4
Udvikling i de fire resultatmål .............................................................................................................. 6
Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de
nationale test .............................................................................................................................................. 6
Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik
skal stige år for år ..................................................................................................................................... 7
Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for
læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år ........................... 8
Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år .................................................................. 9
3
3.1
3.2
3.3
Resultater opdelt på baggrundsvariable .......................................................................................11
Resultater opdelt på køn......................................................................................................................11
Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau..................................................................11
Resultater opdelt på herkomst ..........................................................................................................12
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
Ressourcer i folkeskolen .......................................................................................................................13
Udgifter til folkeskolen .........................................................................................................................13
Kommunernes udgifter til folkeskolen ...........................................................................................14
Personaleressourcer ...............................................................................................................................14
Undervisningsressourcer ......................................................................................................................16
Klassekvotienter .......................................................................................................................................17
Planlagte undervisningstimetal .........................................................................................................17
5
Anmærkninger til figurer og tabeller ..............................................................................................19
6
Forbehold for resultater under COVID-19 ....................................................................................22
7
Bilag ..............................................................................................................................................................24
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0004.png
1
Sammenfatning
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som følger op på udvik-
lingen i forhold til de tre nationale mål for folkeskolen om elevernes faglige og trivselsmæssige udvik-
ling. Statusredegørelsen beskriver desuden udviklingen i folkeskolens ressourcer (udgifter pr. elev i fol-
keskolen, personaleressourcer, klassekvotient mm.).
Faktaboks 1: De nationale mål og resultatmål
Nationale mål
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
så dygtige, de kan.
Resultatmål
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
at læse og regne i de nationale test.
1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og
matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social
baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes
blandt andet gennem respekt for professionel viden
og praksis.
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset so-
cial baggrund skal reduceres år for år.
3.1 Elevernes trivsel skal øges.
Fra skoleåret 2022/23 har Folkeskolens Nationale Overgangstest erstattet de tidligere nationale test.
Det indebærer bl.a., at testene fra 2022/23 gennemføres tidligere på skoleåret som lineære test, hvor
alle elever stilles de samme opgaver.
1
Derfor kan resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest
ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra de nationale test, hvilket begrænser muligheden for at
følge elevernes faglige udvikling fra 2021/22 til 2022/23.
Det vurderes ikke, at resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og
regne, er opnået i skoleåret 2022/23. Mellem 67 og 76 procent af eleverne er gode til at læse og mel-
lem 75 og 77 procent af eleverne er gode til at regne på de klassetrin, hvor udviklingen følges. Andelen
er derfor med stor sikkerhed under 80 procent, selv om det på grund af overgangen til Folkeskolens
Nationale Overgangstest ikke er muligt at opgøre udviklingen i elevernes faglige resultater fra 2021/22
til 2022/23. De to andre resultatmål for elevernes faglige udvikling kan ikke opgøres i 2022/23 på grund
af overgangen fra de nationale test til Folkeskolens Nationale Overgangstest. Se
faktaboks 2
for beskri-
velse af overgangen fra nationale test til Folkeskolens Nationale Overgangstest. Resultatmål 3.1 om at
elevernes trivsel skal øges er ikke indfriet. Elevernes trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau
siden 2014/15. I skoleåret 2022/23 ses et lille fald i forhold til tidligere, men eleverne er dog fortsat ge-
nerelt glade for at gå i skole.
Ser man på udviklingen i ressourcer og udgifter til folkeskolen, har der siden 2016 har der været en
svag stigning i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen. Det dækker over en stor variation i
kommunernes udgifter. Antallet af elever pr. personale- og lærerårsværk er faldet svagt i de senere år,
mens undervisningsressourcer pr. elev er steget svagt. Der er stor spredning mellem kommuner og
1
Jf.
Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
af 29. oktober 2021.
4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0005.png
mellem folkeskoler inden for kommunen i forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressour-
cer pr. elev. Siden 2015/16 har der desuden været en stigende andel skoler, som konverterer understøt-
tende undervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisnin-
gen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra personale,
jf. folkeskolelo-
vens § 16 b, d og e.
Faktaboks 2: Opgørelse af elevernes faglige resultater
De nationale resultatmål for elevernes faglige resultater følges ud fra elevresultater på den krite-
riebaserede skala
2
for Folkeskolens Nationale Overgangstest og de nationale test .
Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater: "God præstation",
"Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat: "Fremra-
gende præstation".
Elever med dårlige resultater i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: "Ikke-til-
strækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Folkeskolens Nationale Overgangstest
erstattede fra skoleåret 2022/23 de tidligere nationale
test. De nye test adskiller sig væsentligt fra de tidligere nationale test på en række områder:
Testtidspunkt er ændret fra slutningen af skoleåret til begyndelsen af skoleåret.
Testene er lineære, så alle elever får samme opgaver, hvor de tidligere var adaptive, så ele-
verne fik forskellige opgaver, alt efter hvordan de klarede testen.
De nye test er baseret på det faglige indhold fra de nationale test, men tester på nogle om-
råder på anden vis
Resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest kan derfor ikke sammenlignes direkte
med tidligere års resultater i de nationale test.
Derfor beregnes og opgøres resultater for Folkeskolens Nationale Overgangstest i skoleåret
2022/23 på den kriteriebaserede skala, så der på landsplan er de samme andele elever inden for
kriterierne som ved seneste gennemførelse af de nationale test i skoleåret 2021/22.
3
Ændringer i
elevresultater på landsplan vurderes langt overvejende at skyldes forskellene mellem de to test
og ikke ændringer i elevernes faglige niveau.
En konsekvens heraf er, at udviklingen i landsresultaterne fra 2021/22 til 2022/23 ikke kan opgø-
res, da fordelingen af elevresultaterne i Folkeskolens Nationale Overgangstest i 2022/23 på
landsplan per definition er sat lig med fordelingen af elevresultaterne i de nationale test i
2021/22. Derfor kan status på resultatmål, der knytter sig til den årlige udvikling i elevresultater
ikke opgøres i dette års statusredegørelse.
De nationale test
blev anvendt frem til og med skoleåret 2021/22. Opgørelse af elevresultater
fra de nationale test på den kriteriebaserede skala var baseret på en faglig vurdering af, hvor
mange opgaver eleverne på de enkelte niveauer forventedes at kunne svare korrekt på, oprinde-
ligt fastsat i samarbejde med opgavekommissionerne i de enkelte fag. Resultaterne var således
udtryk for, hvor dygtige eleverne var i forhold til de elementer i Fælles Mål for folkeskolen, der
blev testet i.
2
Den kriteriebaserede skala er på seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de
dele af fagene, som testes. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation, Rigtig god
præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation, Ikke tilstrækkelig præstation.
Resultater for alle obligatoriske test aflagt på almene folkeskoler, kommunale specialskoler for børn og interne
skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder indgår i beregningen.
3
5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0006.png
2
Udvikling i de fire resultatmål
Resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, og resultatmål
3.1 om at elevernes trivsel skal øges, er ikke indfriet i skoleåret 2022/23. De to øvrige resultatmål kan
ikke opgøres i 2022/23 på grund af overgangen fra de nationale test til Folkeskolens Nationale Over-
gangstest,
jf. faktaboks 2.
Faktaboks 3: Hvilke elever indgår i statusredegørelsen?
De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er opgjort på baggrund af resultater fra Fol-
keskolens Nationale Overgangstest, de nationale test og den nationale trivselsmåling i folkesko-
len. Opgørelserne omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser.
Andelen af elever på almene folkeskoler, der ikke gennemfører Folkeskolens Nationale Over-
gangstest skoleåret 2022/23 i dansk læsning (del 2) og matematik er 10,2 procent. Andelen af
elever på almene folkeskoler, der ikke gennemførte den nationale trivselsmåling i skoleåret
2022/2023 var 12,8 procent.
Udviklingen i folkeskolens ressourcer i afsnit 5 indeholder opgørelse af udviklingen i udgifter pr.
elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervisning. De øvrige opgørelser af folkeskolens
ressourcer omfatter folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
2.1
Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og
regne i de nationale test
Det vurderes ikke, at resultatmål 1.1 er indfriet i skoleåret 2022/23 på nogen klassetrin i hverken læs-
ning eller matematik,
jf. tabel 1.
Andelen er derfor med stor sikkerhed under 80 procent, selv om det på
grund af overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest ikke er muligt at opgøre udviklingen i
elevernes faglige resultater fra 2021/22 til 2022/23,
jf. faktaboks 2.
Ser man på udviklingen i perioden fra 2014/15 til 2021/22, ses en tendens til et fald i andelen af elever
med gode læseresultater frem til skoleåret 2019/20 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/22 på alle
klassetrin bortset fra 8. klasse. Andelen af gode læsere i 2021/22 var lavere end den var i 2014/15 på 4.,
6. og 8. klassetrin, mens den var uændret på 2. klassetrin.
Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik på 3. klassetrin, var på nogenlunde samme
niveau i perioden. Andelen af elever med gode matematikresultater på 6. og 8. klassetrin var faldende i
perioden 2017/18 til 2021/22.
Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i skoleåret 2022/23 er pr. definition sat lig andelen i
2021/22 på grund af overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest,
jf. faktaboks 2.
Der kan være
små forskelle mellem de to år i statusredegørelsen, da opgørelser i statusredegørelsen alene omfatter
elever i almene folkeskoler.
6
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0007.png
Tabel 1. Andel elever som er gode til at læse og regne
Nationale test
Folkeskolens Natio-
nale Overgangstest
Dansk, læsning
2. kl.
3. kl.
4. kl
6. kl
8. kl
Matematik
2. kl.
3. kl
4. kl.
6. kl
7. kl.
8. kl.
-
-
-
-
-
-
-
73
-
-
-
-
-
76
-
-
-
-
-
75
-
78
-
80
-
75
-
77
-
79
-
76
-
75
-
77
-
78
-
76
-
77
-
74
-
75
-
75
75
-
75
75
76
76
Nej
Nej
Nej
Nej
71
73
78
68
71
78
67
71
78
66
68
79
64
66
78
63
62
74
70
71
75
67
68
74
75
75
75
76
73
72
79
76
76
76
67
68
74
Nej
Nej
Nej
Nej
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Resultatmål
indfriet?
2.2
Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og
matematik skal stige år for år
Det kan ikke opgøres om resultatmål 1.2 er indfriet i skoleåret 2022/23 på grund af overgangen til Fol-
keskolens Nationale Overgangstest,
jf. faktaboks 2.
Ser man på perioden fra 2014/15 til 2021/22, faldt andelen af de allerdygtigste elever i læsning i 4. og
6. klasse, men var relativt stabil på 2. og 8. klassetrin, dog med et fald på 8. klassetrin i 2021/22. Ande-
len af de allerdygtigste elever i matematik var stabil eller faldt lidt på alle klassetrin fra 2015/16 og
2017/18.
4
4
Faldet i andel gode i matematik i 8. klasse er to procentpoint beregnet på ikke afrundede tal.
7
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0008.png
Tabel 2. Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i læsning og matematik
Nationale test
Folkeskolens Natio-
nale Overgangstest
Dansk, læsning
2. kl.
3. kl.
4. kl.
6. kl.
8. kl.
Matematik
2. kl.
3. kl.
4. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
-
-
-
-
-
-
-
9
-
-
-
-
-
11
-
-
-
-
-
11
-
9
-
7
-
11
-
9
-
7
-
11
-
9
-
6
-
9
-
8
-
5
-
8
-
7
-
4
10
-
9
7
8
4
-
-
-
-
-
-
9
-
10
6
13
8
-
10
6
14
8
-
9
5
15
9
-
8
5
14
9
-
8
5
14
10
-
8
5
14
10
-
7
3
13
10
-
7
3
11
10
10
7
3
11
-
-
-
-
-
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Resultatmål
indfriet?
2.3
Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund
skal reduceres år for år
Det kan ikke opgøres om resultatmål 2.1 er indfriet i skoleåret 2022/23 på grund af overgangen til Fol-
keskolens Nationale Overgangstest,
jf. faktaboks 2.
Resultatmålet opgøres ved at se på den samlede andel af elever med dårlige resultater. Elevernes resul-
tater i de nationale test afspejler fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund m.v. Forskelle mellem elev-
grupper baseret på social baggrund er beskrevet i afsnit 4 om
Resultater opdelt på baggrundsvariable.
Ser man på perioden fra 2014/15 til 2021/22, var andelen af elever med dårlige resultater i læsning no-
genlunde stabil på 2. og 8. klassetrin, men steg på 4. og 6. klassetrin. I matematik var andelen med dår-
lige resultater nogenlunde stabil set over perioden.
8
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0009.png
Tabel 3. Andel elever med dårlige resultater i læsning og matematik
Nationale test
Folkeskolens Natio-
nale Overgangstest
Dansk, læsning
2. kl.
3. kl.
4. kl
6. kl
8. kl
Matematik
2. kl.
3. kl
4. kl.
6. kl
7. kl.
8. kl.
-
-
-
-
-
-
-
12
-
-
-
-
-
11
-
-
-
-
-
11
-
9
-
6
-
11
-
10
-
6
-
11
-
12
-
7
-
9
-
10
-
6
-
12
-
11
-
7
11
-
11
11
10
6
-
-
-
-
-
-
9
-
11
9
8
9
-
13
10
9
9
-
14
10
9
8
-
14
11
8
9
-
15
12
9
10
-
15
15
11
8
-
12
10
9
10
-
15
12
10
10
10
15
12
10
-
-
-
-
-
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
Resultatmål
indfriet?
2.4
Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år
Elevernes trivsel vurderes ud fra de fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel i 4. til 9. klasse,
jf. faktaboks 4.
Eleverne i 0. til 3. klasse får færre og mere enkle spørgsmål i trivselsmålingen, og der ud-
regnes ikke trivselsindikatorer for disse klassetrin. Derfor baseres opfølgningen på resultatmålet om
elevernes trivsel på trivselsmålingen i 4.-9. klasse.
Faktaboks 4: De fire trivselsindikatorer og indikator for generel
skoletrivsel i trivselsmålingen i 4.-9. klasse
Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
Faglig trivsel
omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og pro-
blemløsningsevne.
Social trivsel
omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fæl-
lesskabet, samt tryghed og mobning.
Støtte og inspiration
omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt
af lærernes hjælp og støtte.
Ro og orden
omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Generel skoletrivsel
er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire
differentierede indikatorer.
9
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0010.png
Resultatmål 3.1 er ikke indfriet,
jf. tabel 4.
Elevernes gennemsnitlige trivsel på de fem trivselsindikatorer
er faldet svagt fra 2021/22 til 2022/23. Ser man på hele perioden siden 2014/15, har trivslen ligget sta-
bilt på et relativt højt niveau, dog med en tendens til et svagt fald i de senere år, særligt for
social trivsel
og
støtte og inspiration.
Tabel 4. Elevernes gennemsnitlige trivsel, 4.-9. klasse
Resultat-
mål ind-
friet?
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
2014/15
Generel skoletrivsel
Faglig trivsel
Social trivsel
Støtte og inspiration
Ro og orden
3,7
3,7
4,1
3,3
3,7
Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen).
Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.
I skoleåret 2022/23 er trivslen højest for indikatoren
social trivsel
med en score på 3,9 på en skala fra 1-
5, mens den er lavest for
støtte og inspiration
med en score på 3,1. Tendensen har været den samme,
siden reformen trådte i kraft.
Trivslen varierer kun lidt på tværs af klassetrin med undtagelse af indikator for
støtte og inspiration
og
til dels
generel skoletrivsel,
som er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen,
jf. tabel 5.
Tabel 5. Elevernes gennemsnitlige trivsel opdelt på indikator og klassetrin (2022/23)
Faglig trivsel
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
3,6
3,6
3,6
3,6
3,6
3,6
Social trivsel
4,0
3,9
3,9
3,9
3,9
3,9
Støtte og in-
spiration
3,4
3,2
3,1
3,0
2,9
3,0
Ro og orden
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
Generel skole-
trivsel
3,7
3,6
3,6
3,5
3,5
3,6
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.
2015/16
3,8
3,8
4,1
3,3
3,8
2016/17
3,8
3,7
4,1
3,3
3,8
2017/18
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
2018/19
3,7
3,7
4,1
3,2
3,7
2019/20
3,7
3,7
4,1
3,2
3,8
2020/21
3,7
3,7
4,0
3,2
3,8
2021/22
3,7
3,6
4,0
3,2
3,8
2022/23
3,6
3,6
3,9
3,1
3,7
10
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0011.png
3
Resultater opdelt på baggrundsvariable
I det følgende beskrives status for resultatmålene for elevernes faglige resultater og trivsel opdelt på
køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Udviklingen over tid beskrives ikke på grund af over-
gangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest fra 2022/23.
3.1
Resultater opdelt på køn
Flere piger end drenge opnår gode resultater i læsning, mens flere drenge end piger opnår gode resul-
tater i matematik i skoleåret 2022/23,
jf. tabel 6.
Eksempelvis opnår 75 procent af pigerne og 69 procent
af drengene gode resultater i læsning, mens 77 procent af drengene og 73 procent af pigerne opnår
gode resultater i matematik. Drenges trivsel er lidt højere end pigers trivsel (3,7 i forhold til 3,5).
Tabel 6. Status på resultatmål opdelt på køn (2022/23)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i læs-
ning og matematik)
Læsning
Drenge
Piger
69
75
Matematik
77
73
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdyg-
tigste elever i læsning
og matematik)
Læsning
7
10
Matematik
9
6
Resultatmål 2.1
(Andel elever med dår-
lige resultater i læsning
og matematik)
Læsning
13
10
Matematik
9
11
3,7
3,5
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skoletriv-
sel)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og
2 nederst i redegørelsen.
3.2
Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau
Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit op-
når 80 procent af de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, et godt resultat i læsning.
Den tilsvarende andel blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,
er 47 procent. Samme billede ses i matematik (83 procent og 50 procent). Det samme mønster ses for
andelen af de allerdygtigste elever og andelen af elever med dårlige resultater. Der ses ikke væsentlige
forskelle i trivsel mellem elevgrupper, hvis forældre har forskelligt uddannelsesniveau.
11
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0012.png
Tabel 7. Status på resultatmål opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse (2022/23)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i læs-
ning og matematik)
Forældres høje-
ste fuldførte ud-
dannelse
Grundskoleud-
dannelse
Ungdomsud-
dannelse
Videregående
uddannelse
Matema-
tik
50
66
83
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdyg-
tigste elever i læsning
og matematik)
Matema-
tik
2
4
10
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matema-
tik)
Læsning
Matema-
tik
25
14
6
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skoletriv-
sel)
Trivsel
Læsning
Læsning
47
63
80
2
4
11
27
15
7
3,5
3,5
3,6
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og
2 nederst i redegørelsen.
3.3
Resultater opdelt på herkomst
Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i skoleåret 2022/23 end elever med indvandrer- og
efterkommerbaggrund – især bedre resultater end elever med ikke-vestlig baggrund,
jf. tabel 8.
For-
skellen er større i læsning end i matematik, både hvad angår andelen af gode, andelen af de allerdyg-
tigste og andelen af elever med dårlige resultater. Eksempelvis opnår 42 procent af elever, der er ikke-
vestlige indvandrere, gode resultater i læsning, mens 60 procent opnår gode resultater i matematik. Til
sammenligning gælder det for hhv. 75 og 77 procent af elever med dansk herkomst. Der er ikke forskel
på elevers trivsel mellem herkomstgrupperne.
Tabel 8. Status på resultatmål opdelt på herkomst (2022/23)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i
læsning og matema-
tik)
Herkomst
Ikke-
vestlig
Vestlig
Ikke-
vestlig
Vestlig
Læsning
42
54
54
64
75
Matema-
tik
60
70
60
75
77
Resultatmål 1.2
(Andel af de aller-
dygtigste elever i
læsning og matema-
tik)
Læsning
1
3
2
4
9
Matema-
tik
3
5
4
7
8
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matema-
tik)
Læsning
31
21
20
15
9
Matema-
tik
19
11
19
10
9
3,7
3,6
3,6
3,6
3,6
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skole-
trivsel)
Indvandrer
Efterkom-
mer
Dansk herkomst
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og
2 nederst i redegørelsen.
12
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0013.png
4
Ressourcer i folkeskolen
I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervis-
ning. Derudover fremgår udviklingen i ressourcer for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervis-
ningstilbud for hhv. personale- og undervisningsressourcer, klassekvotient og undervisningstimer for
skoler, med kommunalbestyrelsens godkendelse til at afkorte skoledagen, jf. Folkeskolelovens §§ 16 b,
d eller e.
4.1
Udgifter til folkeskolen
De samlede udgifter til folkeskolen var på 48,9 mia. kr. i 2022,
jf. tabel 9.
Heraf blev 6,8 mia. kr. anvendt
til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlings-
tilbud og på anbringelsessteder.
De samlede udgifter til folkeskolen har i perioden 2012-2022 ligget på et stabilt niveau, sideløbende
med at der har været et faldende elevtal. Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen
steget i denne periode.
Tabel 9. Udviklingen i elevtal og udgifter pr. elev i folkeskolen m.fl., mia. kr. 2024-pl, 0.-10. klasse
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Samlede udgifter
(mia. kr., 2024-pl)*
- Heraf udgifter til
specialundervisning
i regionale tilbud
- Heraf udgifter til
kommunale special-
skoler og interne
skoler i dagbehand-
lingstilbud og på
anbringelsessteder
Antal elever**
Samlede udgifter pr.
elev (kr., 2024-pl)
48,9
47,5
49,8
50,5
49,4
49,2
49,1
48,6
48,1
48,7
48,9
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
7,5
7,3
7,2
6,9
6,1
6,1
6,2
6,3
6,3
6,4
6,6
582.267
83.976
577.426
82.221
572.376
86.948
568.755
88.818
565.326
87.390
561.541
87.698
556.028
88.256
548.488
88.554
539.544
89.119
531.229
91.745
526.970
92.734
Kilde: Danmarks Statistik (REGK100), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
Anm.: *De kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
**Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler, interne skoler i dagbehandlingst ilbud og
på anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. Se også anmærkning 3 nederst i redegørelsen.
13
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0014.png
4.2
Kommunernes udgifter til folkeskolen
Der var i 2022 stor variation i kommunernes udgifter pr. elev til folkeskolen.
5
Figur 1 viser de gennem-
snitlige udgifter pr. elev i folkeskolen på tværs af kommunerne. De gennemsnitlige udgifter varierer fra
137.187 kr. i kommunen med det højeste niveau til 79.044 kr. i kommunen med det laveste niveau
(2024-pl). Udgifter pr. elev er opgjort for den samlede folkeskole inklusiv elever i specialundervisnings-
tilbud.
Figur 1. Udgifter pr. elev (2022) opgjort på kommuneniveau (kr., 2024-pl)
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Kommuner
Landsgennemsnit
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-
regninger.
Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.
4.3
Personaleressourcer
I skoleåret 2022/2023 var der 12,4 elever pr. lærerårsværk i folkeskolen, ligesom året før. Fra 2014/2015
har antallet af elever pr. lærerårsværk i folkeskolen været relativt stabilt, dog med et fald de to seneste
år,
jf. figur 2.
Siden 2014/2015 er antal elever pr. personaleårsværk faldet fra 10,4 til 9,7 elever pr. personaleårsværk i
skoleåret 2022/2023. Niveauet i 2022/2023 er det laveste niveau i perioden. Fra 2008/2009 til
2022/2023 ses samlet et fald på cirka 1 elev pr. årsværk.
5
Kommunale regnskabstal for 2023 foreligger i slutningen af april 2024. Elevtal for skoleåret 2023/24 foreligger om-
kring august 2024. Året 2022 er nyeste år med data for udgifter og udgifter pr, elev.
14
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0015.png
Figur 2. Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede
specialundervisningstilbud
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
11,8
12,5
13,1
12,7
12,7
12,7
12,7
12,4
12,4
10,8
11,3
11,7
10,4
10,2
10,1
10,0
9,8
9,7
Elever pr. lærerårsværk
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.
Elever pr. årsværk
Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. Kommunen
med flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 14,3 elever pr. lærerårsværk, mens kommunen med
færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 8,6 elever pr. lærerårsværk,
jf. figur 3.
Ser man bort fra
kommuner med de højeste og laveste antal elever pr. lærerårsværk, har 90 procent af kommunerne
mellem 9,9 og 13,8 elever pr. lærerårsværk.
Figur 3 viser også, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem skoler i den enkelte kom-
mune. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. lærerårsværk. I
kommunen med den største spredning i lærerressourcer har skolen med færrest elever pr. lærerårsværk
7,8 elever pr. lærerårsværk, mens skolen med flest har 24,9 elever pr. lærerårsværk. Variation i elever pr.
lærerårsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, an-
vendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.
Figur 3. Variation i antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen,
eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2022/23)
25
23
21
19
17
15
13
11
9
7
5
Kommunegennemsnit
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.
15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0016.png
4.4
Undervisningsressourcer
Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i
normalklasser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Undervisningsres-
sourcer pr. elev voksede betydeligt fra skoleåret 2013/2014, hvor det var 55,2 timer pr. elev til 68,0 ti-
mer pr. elev i 2014/2015. Undervisningsressourcerne er herefter steget svagt fra 68 timer pr. elev i sko-
leåret 2014/2015 til 70,6 timer i 2022/2023,
jf. figur 4.
Figur 4. Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede
specialundervisningstilbud) opgjort i klokketimer pr. skoleår
80
70
60
50
40
30
20
10
0
68,0 67,2 67,8 67,3 67,9 67,2 68,6 70,5 70,6
58,9 56,1
54,1 52,1 53,3 55,2
Undervisningsressourcer pr. elev
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.
Figur 5 viser, hvordan undervisningsressourcerne pr. elev varierer mellem kommuner og mellem skoler i
den samme kommune. Der er stor spredning i undervisningsressourcer mellem skolerne i nogle kom-
muner. Spredningen i den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, anven-
delse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv. Ser man bort fra kom-
muner med de højeste og laveste undervisningsressourcer pr. elev, varierer undervisningsressourcer pr.
elev mellem 62,8 og 91,5 timer pr. elev i de resterende 90 procent af kommunerne.
Figur 5. Variation i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og mellem
skoler i kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2022/23)
200
150
100
50
0
Kommunegennemsnit
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.
16
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0017.png
4.5
Klassekvotienter
Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2022/2023, men har lig-
get stabilt eller er steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Siden sidste skoleår ses et uæn-
dret eller et svagt fald i klassekvotienten for alle klassetrin, bortset fra 0. klasse, hvor der ses en mindre
stigning,
jf. tabel 10.
Tabel 10. Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede
specialundervisningstilbud
Klasse-
trin
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Samlet
2014/15
21,9
21,7
21,8
21,5
21,7
21,5
21,3
22,2
21,9
20,6
21,6
2015/16
21,7
21,6
21,6
21,7
21,5
21,6
21,6
21,9
21,7
20,5
21,6
2016/17
21,8
21,7
21,6
21,7
21,8
21,7
21,7
22,3
21,9
20,7
21,7
2017/18
21,4
21,6
21,9
21,7
21,8
21,9
21,8
22,4
22,1
20,8
21,7
2018/19
21,4
21,2
21,6
21,8
21,8
21,8
21,8
22,4
22,4
20,8
21,7
2019/20
21,2
21,2
21,2
21,6
21,8
21,8
21,7
22,5
22,2
21,2
21,6
2020/21
20,9
20,9
21,2
21,3
21,6
21,8
21,8
22,3
22,1
20,9
21,5
2021/22
20,9
20,8
20,9
21,1
21,3
21,5
21,6
22,1
21,9
20,9
21,3
2022/23
21,2
20,8
20,8
21,0
21,1
21,2
21,5
21,9
21,9
20,8
21,2
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: De samlede klassekvotienter i bunden af tabellen er opgjort på tværs af klassetrin for alle elever på 0. til og
med 9. klassetrin. Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen.
4.6
Planlagte undervisningstimetal
Folkeskoler har mulighed for at afkorte skoledagens længde,
jf. folkeskoleloven § 16 b, d og e,
ved at
konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personale-
forbrug for skolen i undervisningen.
Skoleugens længde opgjort som antallet af klokketimer pr. uge er faldet fra skoleåret 2014/2015 til
2022/2023 for alle klassetrin i de folkeskoler, der har godkendelse til at afkorte undervisningstiden for
understøttende undervisning. I skoleåret 2022/2023 var det gennemsnitlige planlagte undervisnings-
timetal pr. uge på niveau med skoleåret før på tværs af klassetrin for klasser, der gjorde brug af § 16 b,
d og/eller e,
jf. figur 6.
17
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0018.png
Figur 6. Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal inklusiv pauser for klasser med godkendelse
til at afkorte skoledagen, jf. § 16 b, d og/eller e (klokketimer pr. uge)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1. kl.
2014/15
2. kl.
2015/16
3. kl.
2016/17
4. kl.
2017/18
5. kl.
2018/19
6. kl.
2019/20
7. kl.
2020/21
8. kl.
2021/22
9. kl.
2022/23
31
27
27
28
32
32
33
33
33
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Der findes data fra dette år. Se desuden anmærkning 7 nederst
i redegørelsen.
Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der ikke har gjort brug af § 16 b, d eller e, fremgår af
fi-
gur 13
i bilag. For disse klasser uden godkendelse til §16 b, d eller e er den planlagte skoleuge en klok-
ketime længere for 1., 2., 4., 7. og 9. klassetrin ift. klasser, der gør brug af bestemmelserne.
Antallet af skoler, der anvender bestemmelserne, som giver mulighed for at afkorte skoledagens
længde, er steget markant på alle klassetrin i perioden 2015/2016-2022/2023,
jf. tabel 11.
Her ses det
også, at der er sket en markant stigning i anvendelsen for 1.-3. klassetrin det seneste år.
Årsagen til den markante stigning i brugen af § 16 b og § 16 d fra 2018/2019 til 2020/2021 kan bl.a.
være, at der med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) er blevet ændret i anvendelsesområdet
for § 16 b og tilføjet § 16 d. Desuden har det i skoleårene 2020/2021 til 2022/2023 været muligt at af-
korte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning på alle klassetrin som følge
af reglerne om nødunderisning m.v. i forbindelse med COVID-19 og efterfølgende § 16 e. Der findes
data for sidstnævnte fra indførelsen af § 16 e i skoleåret 2021/22.
Tabel 11. Antal skoler, der anvender § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede special-
undervisningstilbud
Klassetrin 2014/15
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
66
66
64
61
58
59
45
45
46
39
38
37
37
35
32
30
29
28
165
164
157
229
224
220
213
205
205
225
222
225
395
384
380
349
338
325
272
270
272
478
475
465
399
390
369
440
439
443
870
866
859
665
656
639
490
490
497
972
957
955
730
716
694
654
648
651
979
974
969
748
738
724
755
752
753
1.025
1.020
1.009
783
780
752
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/22. Se desuden anmærkning 7 nederst i redegørelsen.
18
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0019.png
5
Anmærkninger til figurer og tabeller
1
Opgørelsen omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser, der har gennemført Fol-
keskolens Nationale Overgangstest (fra 2022/23) eller de tidligere nationale test (frem til 2021/22). Re-
sultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest er ikke direkte sammenlignelige med resultater fra de
nationale test,
jf. faktaboks 2.
Elevresultater er opgjort på den kriteriebaserede skala
6
:
Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater: "God præstation",
"Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat: "Fremra-
gende præstation".
Elever med dårlige resultater i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: "Ikke til-
strækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
For Folkeskolens Nationale Overgangstest gælder:
Opgørelserne vedrørende dansk, læsning, dækker kun læsning, del 2 (sprogforståelse og tekst-
forståelse)
I matematik på 2. klassetrin testes udelukkende i tal og algebra. På øvrige klassetrin testes desu-
den i geometri og måling samt i statistik og sandsynlighed
Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der fra skoleåret 2020/21 kun bereg-
net ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere blev beregnet elevdygtighed i hver af
de tre faglige områder, som en test består af. Ændringen blev gennemført for at gøre resultaterne mere
sikre på elevniveau. I forlængelse heraf blev elevdygtigheder genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er
muligt at sammenligne resultater fra de nationale test fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2021/22.
I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/15. På
grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke væ-
ret muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/15.
I matematik i 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsyn-
lighed" fra og med 2015/16, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik i 6. klasse er profilom-
rådet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/18, hvorfor
der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i 8. klasse blev indført i 2017/18.
Bemærk, at de nationale test i 2019/20 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.
6
Den kriteriebaserede skala er på seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de
dele af fagene, som testes. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation, Rigtig god
præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation, Ikke tilstrækkelig præstation.
19
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
Højeste fuldførte uddannelse for elevernes forældre er opgjort i det år, hvor eleverne fylder 13 år. Er
oplysningerne ikke tilgængelige det valgte år, anvendes det seneste år, som ligger før og alternativt det
nærmeste år efter. Kun oplysningen fra forælderen med den højeste uddannelse er medtaget. Ung-
domsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregå-
ende uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående ud-
dannelse), LVU (lang videregående uddannelse) og PhD.
2
Opgørelsen omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser, der har gennemført den
obligatoriske nationale trivselsmåling blandt elever i 4.-9. klasse. Resultaterne af trivselsmålingen blandt
elever i 4.-9. klasse opgøres i form af en generel indikator for skoletrivsel og fire differentierede indika-
torer: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.
Trivselsmålingen blandt elever i 0.-3. klasse er baseret på færre spørgsmål, og der opgøres ikke trivsels-
indikatorer for disse klassetrin. Derfor indgår 0.-3. klasse ikke i tabellen.
Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
3
De samlede udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale special-
skoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse
i folkeskolen. Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn,
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klassefor-
løb. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2021/2022,
2022/2023 osv.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til
kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første skoleår med 7/12 og det sidste
skoleår med 5/12.
De gennemsnitlige udgifter pr. elev er beregnes som de samlede udgifter til folkeskolen fordelt på det
samlede elevantal.
Nyeste mulige år i opgørelsen er 2022. Der foreligger endnu ikke kommunale regnskabstal for 2023 el-
ler elevtal for skoleåret 2023/24.
4
Opgørelsen omfatter folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer i normalklasser på 1.-10
klassetrin. Beregningen er baseret på personalekategorier og kun personalekategorierne "lærer" og "le-
der" indgår. For skoleledere indgår kun den del af skolelederens arbejdstid, som er planlagt brugt på
undervisning.
Elever pr. personaleårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidsansat medarbejder med un-
dervisningsrelateret arbejde i normalklasser. Alle elever i normalklasser uanset klassetrin indgår i bereg-
ningen. Alle personalekategorier med undervisningsrelateret arbejde indgår.
Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har ind-
berettet oplysninger om personaleressourcer og elevtal.
20
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af undervis-
ningspersonalets arbejdstid. Det planlagte ressourceforbrug opgøres i timer og omregnes til årsværk
ved at dividere med 1.924 timer svarende til et standard årsværk. Opgørelsesdatoen er den 5. septem-
ber hvert skoleår. Der indgår kun personale med undervisningsrelateret arbejde, skoleleder og eventu-
elt viceskoleleder. Der er kun personale med, som er planlagt ved skoleårets start. Vikardækning, der
ikke er planlagt, er derfor ikke med i opgørelsen.
5
Opgørelsen omfatter folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.
Undervisningsressourcer pr. elev angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i normalklas-
ser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pæda-
goger, ledere med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressource i opgørelsen med
udgangspunkt i det antal klokketimer, denne gruppe underviser i normalklasser.
I kommunefordelte tal sorteres kun groft for ekstreme værdier, da det er svært at skelne mellem kor-
rekte og forkerte indberetninger – bl.a. grundet forskelle i skolestørrelse, anvendelse af socioøkonomi-
ske tildelingsmodeller samt fordeling af specialklassespor.
6
Opgørelsen omfatter elever i 0.-9. klasse på folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.
Institutioner og kommuner, der har fået dispensation til at fravige reglerne om klasseloft, indgår i op-
gørelsen. Opgørelsen er baseret på skolernes elevadministrative systemer og afspejler skolernes regi-
strering af elever pr. klasse. Det bemærkes, at klasser med færre end 10 elever og mere end 35 elever er
frasorteret før optælling.
7
Opgørelserne inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud. I to figurer op-
gøres klasser med hhv. uden kommunal godkendelse til at fravige reglerne om mindste varighed af un-
dervisningstiden for understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter,
der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervis-
ningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen, jf.
folkeskolelovens §§ 16 b, d og e.
Skolerne indberetter et planlagt undervisningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. sko-
leuge under antagelse af, at et skoleår udgør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af
dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.
Tal for 2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstændighe-
derne med COVID-19, hvilket Styrelsen for It og Læring ellers gør under normale omstændigheder.
I opgørelsen af antal skoler er skolerne kun talt med én gang, selvom de måtte have godkendelse til at
anvende flere paragraffer.
21
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0022.png
6
Forbehold for resultater under COVID-19
Skoleårene 2019/20, 2020/21 og 2021/22 afviger fra andre skoleår på en række områder, hvilket der
bør tages forbehold for ved tolkning af resultater og sammenligninger mellem årene,
jf. faktaboks 5.
Faktaboks 5: Forbehold for resultaterne i statusredegørelsen
2019/20, 2020/21 og 2021/22
COVID-19, nationale test
Den obligatoriske testperiode var fra 1. marts til 30. april. Grundet COVID-19 blev testperio-
den i skoleåret 2020/21 udvidet frem til den 18. juni 2021. I skoleåret 2019/20 blev testafvik-
lingsperioden ligeledes pga. COVID-19 udvidet frem til skoleårets afslutning.
Det betød, at 80 procent af de obligatoriske test i 2021 blev gennemført i maj og juni (87
procent i 2020). I samme periode blev der i 2019 kun gennemført tre procent af testene. I
2022 er 94 procent af de obligatoriske test gennemført i den obligatoriske testperiode i
marts og april og kun 6 procent i maj og juni.
Der ses en sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen.
Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat.
Det kan have påvirket testresultaterne, at eleverne blev hjemmeundervist i længere perioder.
Stikprøve for de nationale test 2019/20
I skoleåret 2019/20 udvalgte Børne- og Undervisningsministeriet et repræsentativt udsnit af
landets klasser, som fortsat skulle gennemføre de nationale test,
jf. aftale om nationale test af
21. februar 2020.
Sammenligning med resultaterne for de nationale test i 2019/20 i denne
rapport vedrører udelukkende den repræsentativt udvalgte stikprøve med cirka 4.500 elever
pr. klassetrin for skoleåret 2019/20. Det vurderes, at de gennemførte test i stikprøven er re-
præsentative for udviklingen i resultaterne på landsplan.
7
COVID-19, trivsel
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/21 blev gennemført i perioden
fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. Skolerne blev opfordret til at vente med at gennem-
føre målingen, indtil eleverne var vendt fysisk tilbage. Det kan ikke afvises, at nogle elever
kan have gennemført målingen hjemmefra eller har foretaget besvarelsen, umiddelbart efter
de var vendt fysisk tilbage til skolen. Begge dele kan have haft betydning for resultatet. I
data foreligger ikke oplysninger om, hvorfra eleverne har besvaret målingen. Resultaterne
viste overordnet, at eleverne trivedes på samme niveau som tidligere år, og ser dermed ikke
ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gennemførsel grundet COVID-19.
Ændring i folkeskolens prøver
Indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/20, 2020/21 og 2021/22 er baseret helt eller
delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens prøver, som
følge af COVID-19. Sammenligninger med prøvekarakterer fra andre år skal foretages med
ekstra varsomhed og kan ikke tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes fag-
lige niveau.
7
De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale
test
2020” samt ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”.
Se:
https://www.uvm.dk/aktuelt/ny-
heder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020
22
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0023.png
23
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0024.png
7
Bilag
I bilaget beskrives udviklingen i en række indikatorer for folkeskolens udvikling. Det drejer sig i om ud-
viklingen i karaktergennemsnit og andel med over 2 i dansk og matematik i 9. klasse, udviklingen i an-
del elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse og andel, der forventes at fuldføre mindst en
ungdomsuddannelse inden for otte år efter afsluttet 9. klasse, udviklingen i elevfravær samt planlagte
undervisningstimer og lærernes planlagte tid med eleverne.
7.1
Karaktergennemsnit i bundne prøver, dansk og matematik
I 2022/2023 opnåede eleverne i 9. klasse et karaktergennemsnit på 7,2 i de bundne prøver. Karakter-
gennemsnittet er 0,4 karakterpoint lavere end i skoleåret 2021/2022, og 0,2 karakterpoint lavere end
skoleåret 2018/2019, hvor karaktergennemsnittet var på 7,4,
jf. figur 7.
Da prøvekaraktererne for
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer
skal sammenligninger med prøvekarakterer fra disse år foretages med ekstra varsomhed og kan ikke
tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau.
Figur 7. Karaktergennemsnit i bundne 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik
(begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt
8,5
8,0
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
2019/20*
2020/21*
2021/22*
2022/23
2019/20*
2020/21*
2021/22*
2019/20*
2020/21*
2021/22*
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2022/23
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
Bundne prøver
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Dansk
Matematik
Anm.: En elev indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har
aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karaktergennemsnittet i dansk indgår en vægtning af de
skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår kun i beregningen af karaktergennemsnit i bundne
prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I beregningen indgår vægtningen af de skriftlige del-
prøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og special-
skoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.
*Bemærk ændring af datagrundlaget i 2019/20, 2020/21 og 2021/22 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning af
folkeskolens prøver. Alle prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophøjede standpunktskarakterer og prø-
vekarakterer fra sommerterminen 2021 og 2022 er den højest opnåede karakter af elevens standpunktskarakter
eller prøvekarakteren.
2022/23
24
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0025.png
7.2
9. klasseelever med mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik
Andelen af 9. klasseelever med mindst 2 i dansk og matematik er 86 procent i skoleåret 2022/23. Det er
lavere end i de sammenlignelige år 2014/2015 til 2018/2019,
jf. figur 8.
I skoleårene 2019/2020 til
2021/2022 var andelen 93-94 procent. Prøvekarakterer for 2019/2020-2021/2022 er dog baseret helt
eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer, hvorfor sammenligninger med prøvekarakterer i disse
skoleår skal foretages med varsomhed,
jf. anmærkning til figur 7.
En række elever får ikke indberettet
prøvekarakterer og indgår derfor ikke i opgørelsen. Det gælder fx elever, der er fritaget for prøver eller
af andre årsager ikke deltager i prøver. Det gælder desuden elever på karakter- eller prøvefri skoler.
Derfor må det forventes, at den reelle andel af elever, som på landsplan opfylder kriteriet om et gen-
nemsnit på mindst 2 i dansk og matematik, er lavere end det viste.
Figur 8. Andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
89
89
87
90
91
93
94
93
86
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22* 2022/23
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: En elev indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har
aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karaktergennemsnittet i dansk indgår en vægtning af de
skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår kun i beregningen af karaktergennemsnit i bundne
prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I beregningen indgår vægtningen af de skriftlige del-
prøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og special-
skoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.
*Bemærk ændring af datagrundlaget i 2019/20, 2020/21 og 2021/22 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning
af folkeskolens prøver. Alle prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophøjede standpunktskarakterer og
prøvekarakterer fra sommerterminen 2021 og 2022 er den højest opnåede karakter af elevens standpunktska-
rakter eller prøvekarakteren.
25
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0026.png
7.3
Elevers uddannelsesstatus tre og 15 måneder efter 9. klasse
Andelen af elever, der tre måneder efter afslutning af 9. klasse er i gang med 10. klasse, er steget fra 50
procent i 2014/15 til 53 procent i 2021/22. Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse er 30
procent i 2021/22, hvilket er et fald på fem procentpoint siden 2014/2015. Andelen, der er i gang med
en erhvervsfaglig uddannelse er 8 procent og er relativt stabil i perioden,
jf. figur 9.
Figur 9. Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med eller har fuldført en
ungdomsuddannelse eller 10. klasse (procent)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014/15
2015/16
10. kl.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der
afslutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler
og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem). Statustidspunktet er 30. september samme år som eleverne af-
slutter 9. klasse. Elever, der er påbegyndt, men har afbrudt inden statustidspunktet indgår ikke.
50
35
46
37
48
37
48
36
49
35
49
34
52
53
32
30
7
7
7
7
8
8
8
8
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Andelene, der er i gang med 10. klasse, en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 15 måne-
der efter afsluttet 9. klasse, har været nogenlunde stabile siden i perioden fra 2014/2015 til 2020/2021.
Figur 10. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med eller har fuldført en
ungdomsuddannelse eller 10. klasse (procent)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
67
68
67
66
67
67
66
18
5
17
5
17
5
18
5
18
4
2018/19
18
4
2019/20
18
5
2020/21
2014/15
2015/16
10. kl.
2016/17
2017/18
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der
afslutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler
og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem). Statustidspunktet er 30. september året efter afsluttet 9. klasse.
Elever, der er påbegyndt, men har afbrudt inden statustidspunktet indgår ikke.
26
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0027.png
7.4
Elever der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse
otte år efter afsluttet 9. klasse
Andelen af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse senest otte år
efter afsluttet 9. klasse, er steget med tre procentpoint siden årgang 2013 til nu at være 86 procent for
årgang 2021.
Figur 11. Andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse
inden for otte år efter afsluttet 9. klasse (procent)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Opgørelsen er baseret på Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel, der pba. en fremskrivning
estimerer, hvor stor andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en uddannelse. Opgørelsen omfatter alle
elever i 9. klasse i grundskolen i de givne år. Det vil sige elever i folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler, dag-
behandlingstilbud, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Årgangen angiver årstallet for elever-
nes afslutning af 9. klasse.
83
82
83
85
85
85
85
86
85
27
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0028.png
7.5
Elevfravær fordelt på fraværstyper
I skoleåret 2021/22 var elevfraværet væsentligt højere end i tidligere år. Det samlede elevfravær var 8,1
procent i mod 5,1 procent i 2020/21. Stigningen var især drevet af en stor stigning i sygefravær, som
blev næsten fordoblet til 5,3 procent og en stigning i fravær med skolelederens tilladelse til 2,1 procent.
Det høje sygefravær i 2021/22 skal ses i lyset af, at første kvartal af 2022 var præget af et højt COVID-
19-smittetryk i kombination med åbne skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test.
I 2022/23 er elevfraværet faldet til 7,2 procent, hvilket dog fortsat er noget højere end i årene før CO-
VID-19. Lovligt og ulovligt fravær er faldet til cirka samme niveau som 2017/18 og 2018/19, der er de to
seneste skoleår før COVID-19. Sygefraværet er med 4,5 procent dog fortsat omkring 1,5 procentpoint
højere end i årene før COVID-19.
Det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 bør tolkes med forbe-
hold, da COVID-19 kan have haft betydning for såvel registrering af elevfraværet i perioder af 2020,
2021 og 2022 som for det faktiske elevfravær grundet hjemsendelse fra landets skoler og opfordring
om jævnlige screenings-test.
Figur 12. Samlet elevfravær fordelt på fraværstyper (procent)
8
6
4
3,0
2
0
1,4
2014/15
1,5
2015/16
1,6
2016/17
1,8
2017/18
1,9
1,8
1,4
3,1
3,0
5,4
0,9
5,6
1,0
5,7
1,0
6,0
1,0
3,1
5,9
1,0
3,1
8,1
0,8
7,2
0,8
5,3
0,7
2,8
5,1
0,8
2,9
5,3
4,5
2,1
1,9
2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22** 2022/23
Fravær pga. sygdom
Ulovligt fravær
Fravær med skolelederens tilladelse
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskoler og specialskoler.
*I skoleårene 2019/20 og 2020/21 var der længere perioder med hjemsendelser af eleverne, hvilket kan have
haft betydning for såvel registrering af elevfravær som faktisk elevfravær. Elevfraværet i denne periode bør der-
for tolkes med forbehold herfor.
**Første kvartal af 2022 var præget af højt COVID-19-smittetryk, åbne skoler samt opfordring om to ugentlige
screening-test, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene
før COVID-19. Det højere samlede fravær for 2021/22 skal ses i dette lys.
Andelen af elever med mere end 10 procent samlet fravær var i perioden 2014/15 til 2018/19 mellem
13,2 og 15,1 procent. Det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 bør
jf. ovenfor tolkes med forbehold, og udviste først et fald og efterfølgende en stor stigning til 25,8 pro-
cent i 2021/22. Det sidste skal som nævnt ses i lyset af, at første kvartal af 2022 var præget af et højt
COVID-19-smittetryk i kombination med åbne skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test.
Andelen af elever med mere end 10 procent fravær i skoleåret 2022/23 er 20,7 procent og fortsat mar-
kant større end årene før COVID-19.
28
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0029.png
Figur 13. Andel elever med over 10 procent samlet fravær (procent)
30
25
20
15
10
5
0
25,8
20,7
13,2
13,7
13,9
15,1
14,6
12,0
11,9
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22** 2022/23
Andel elever med over 10 % samlet fravær
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskoler og specialskoler.
*I skoleårene 2019/20 og 2020/21 var der længere perioder med hjemsendelser af eleverne, hvilket kan have
haft betydning for såvel registrering af elevfravær som faktisk elevfravær. Elevfraværet i denne periode bør der-
for tolkes med forbehold herfor.
**Første kvartal af 2022 var præget af højt COVID-19-smittetryk, åbne skoler samt opfordring om to ugentlige
screening-test, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene
før COVID-19. Det højere samlede fravær for 2021/22 skal ses i dette lys.
7.6
Gennemsnitligt planlagte undervisningstimetal
Skolerne har siden 2015/2016 haft mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf.
folkeskoleloven § 16
b, d og e
ved at konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsva-
rende personaleforbrug for skolen i undervisningen.
Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der
ikke
har kommunal godkendelse til at afkorte skole-
dagen, jf. §§ 16 b, d eller e, fremgår af figur 14 nedenfor. Skoleugens længde inklusiv pauser er for disse
klasser uændret fra 2014/2015 til 2018/2019. I skoleåret 2019/2020 er skoledagens længde for 1., 2. og
3. klassetrin faldet fra 30 klokketimer til 28 klokketimer, jf.
aftalen om Folkets Skole: Faglighed, dannelse
og frihed
justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole.
I 2021/2022 er skoledagen lige-
ledes én time kortere i 5. og 6. klasse sammenlignet med skoleårene før. I skoleåret 2022/2023 er skole-
dagen i 8. klasse fra én time kortere, hvis man sammenligner med skoleåret før. I opgørelsen af skole-
ugens længde indgår den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning inklusiv alle
pauser.
29
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0030.png
Figur 14. Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal inklusiv pauser for klasser uden
godkendelse til at afkorte skoledagen, jf. § 16 b, d og/eller e (klokketimer pr. uge)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1. kl.
2014/15
2. kl.
2015/16
3. kl.
2016/17
4. kl.
2017/18
5. kl.
2018/19
6. kl.
2019/20
7. kl.
2020/21
8. kl.
2021/22
9. kl.
2022/23
32
28
28
28
32
32
34
33
34
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/22. Se desuden anmærkning 7.
7.7
Lærernes planlagte tid med eleverne
I 2022/2023 bruger folkeskolelærerne i gennemsnit 40 procent af deres arbejdstid på undervisning og
øvrig tid med eleverne. Andelen af den planlagte tid, der bruges på undervisning og øvrig tid med ele-
verne, er relativt stabil gennem hele perioden. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, da de angi-
ver den planlagte arbejdstid, som den så ud ved skoleårets start.
Figur 15. Folkeskolelæreres andel af planlagt tid på undervisning og øvrig tid med eleverne (pct.)
50
41
40
30
20
10
0
2014/15
2015/16
2016/17
2017/18
2018/19
2019/20
2020/21
2021/22
2022/23
40
40
40
40
40
40
40
40
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Opgørelsen omfatter almene folkeskoler.
’Tid med eleverne’ dækker både over fagopdelt undervisning,
understøttende undervisning og øvrig tid med eleverne inklusiv ferie og søndage/helligdage.
30
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.
2851377_0031.png
31