BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Virkningsfuld

rekruttering af

VEU-kursister

Vidensopsamling

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

INDHOLD

Virkningsfuld

rekruttering af

VEU-kursister

2.1

2.2

Formål og rammer for vidensopsamlingen

Individers motivation for deltagelse i VEU

Overordnede pointer om individers motivation for deltagelse i VEU

Tre temaer der har betydning for voksnes motivation for deltagelse i almen VEU (Rambøll

2019)

2.3

Ufaglærtes overvejelser om uddannelse – ni forhold der kan fremme de ufaglærtes

motivation for vejledning om uddannelse (EVA 2021a)

2.4

Seks forhold der kan fremme AMU-deltageres motivation for deltagelse i undervisning med

henblik på at styrke deres basale færdigheder (EVA 2022b)

2.5

Syv forhold der kan fremme voksne ordblindes motivation for deltagelse i

ordblindeundervisning (OBU) (EVA 2022a)

2.6

Ufaglærtes motivation for at blive faglærte (EVA 2015)

3.1

3.2

Individers barrierer for deltagelse i VEU

Hvad forskningen siger om barriereformer (Klindt 2023)

Barrierer med hensyn til ufaglærtes overvejelser om uddannelse – tre barrierer der kan

fremme de ufaglærtes motivation (EVA 2021a)

3.3

Fem forhold der kan hæmme AMU-deltageres motivation for deltagelse i undervisning med

henblik på at styrke deres basale færdigheder (EVA 2022b)

3.4

Fire forhold der kan hæmme voksne ordblindes deltagelse i ordblindeundervisning (OBU)

(EVA 2022a)

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

3.5

Barrierer for at ufaglærte starter på en erhvervsuddannelse (EVA 2015)

4.1

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

To temaer der har betydning for virksomhedernes efterspørgsel efter almen VEU (Rambøll

2019)

4.2

4.3

4.4

Virksomme mekanismer der kan fremme virksomhedernes brug af VEU (EVA 2021b)

Barrierer for virksomheders brug af AMU (EVA 2021c)

Barrierer for virksomheders brug af OBU (EVA 2022a)

Appendiks A – Litteraturliste

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

1 Formål og rammer for

vidensopsamlingen

Som led i projektet

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

har EVA gennemført en mindre vi-

densopsamling. Formålet med denne er at give et samlet overblik over den eksisterende viden i en

dansk kontekst om

individer og virksomheders motivation og barrierer for deltagelse

i VEU samt et

overblik over viden om

virkningsfuld rekruttering af deltagere til VEU med særligt fokus på voksne

med svage basale færdigheder

og deres deltagelse i de uddannelsestilbud, der findes i forhold til

denne målgruppe, det vil især sige FVU, AVU og OBU. Hertil kommer AMU, der har en bredere mål-

gruppe.

Vidensopsamlingen omfatter de bøger, rapporter mv, som EVA har kendskab til om emnet i en

dansk sammenhæng

og som er empirisk funderede.

Det betyder dels, at der kun i meget begrænset

omfang er refereret til

teoretiske

værker om fx motivation og læringsteori, dels at der

ikke

med hen-

blik på denne vidensopsamling er gennemført systematiske søgninger i fx internationale databa-

ser.

Da det er meget begrænset, hvad der er lavet af studier i en dansk kontekst om motivation og/eller

barrierer for deltagelse i almen VEU og AMU (EVA 2016a, Rambøll 2019, Klindt 2023), har vi valgt at

brede feltet mere ud, så det ikke kun fokuserer på voksne med svage basale færdigheder, men den

samlede gruppe af kortuddannede og ufaglærte, men med særligt blik for voksne med svage ba-

sale færdigheder i de tilfælde, hvor det er muligt. Med hensyn til afgrænsningen af VEU har vi valgt

også at se på ufaglærtes motivation og barrierer for deltagelse i forhold til erhvervsuddannelser, og

ikke alene AMU, FVU, AVU og OBU, da vi må antage, at der er et betydeligt sammenfald med hensyn

til de forklarende faktorer for motivation og barrierer for deltagelse.

Men selv med disse udvidelser, kan det være vanskeligt at få et tilstrækkeligt vidensgrundlag, da en

stor andel af studier om voksnes læring opererer med mere generelle kategorier, som fx motivation

for læring eller uddannelse mere generelt uden at specificere i forhold til fx alder og uddannelses-

baggrund. Vi har derfor også i et vist omfang inddraget mere generel viden vedrørende voksnes

motivation og barrierer for læring.

Da vi ved, at andelen af voksne med svage basale færdigheder er størst blandt ufaglærte voksne

med grundskole som højeste uddannelse (Rosdahl m.fl. 2013: 125), vil der være særligt fokus på

denne gruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Formål og rammer for vidensopsamlingen

Vidensopsamlingen vil derfor omfatte eksisterende viden om følgende fire undertemaer med sær-

ligt henblik på

virkningsfuld rekruttering til VEU af voksne med svage basale færdigheder:

•

individers motivation

for deltagelse i VEU

•

individers barrierer

for deltagelse i VEU

•

virksomheders motivation

for brug af VEU i forhold til deres kortuddannede medarbejdere

•

virksomheders barrierer

for brug af VEU i forhold til deres kortuddannede medarbejdere

Da vidensgrundlaget med hensyn til de to sidste undertemaer er begrænset, har vi slået disse sam-

men i et hovedafsnit.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

2 Individers motivation for deltagelse i

VEU

Voksnes deltagelse i uddannelse er ikke et nyt tema i dansk sammenhæng. Wahlgren skrev fx i

2010, at det havde ”været et centralt uddannelsespolitisk tema i de seneste 40 år” og stillede

spørgsmålet: ”Hvordan kan man sikre, at, de, som har de største behov for kompetenceudvikling,

faktisk også deltager i voksenuddannelse? Det spørgsmål har været en permanent udfordring til

voksenuddannelserne” (Wahlgren 2010: 27).

I det følgende bruger vi begrebet motivation i den brede betydning, der handler om tilskyndelse til,

at mennesker handler på bestemte måder – og i vores sammenhæng altså

tilskyndelse til at voksne

deltager i voksenuddannelse.

Neden for ser vi nærmere på, hvad der kan motivere individer til at

deltage i VEU, mens vi i et senere afsnit fokuserer på, hvad der kan motivere/tilskynde virksomhe-

der til at gøre (mere) brug af VEU – i begge tilfælde med særligt henblik på voksne med svage ba-

sale færdigheder.

Motivation for deltagelse i uddannelse er som tema tæt knyttet til begrebet læring, som dels har

med individuel lyst til at lære dels med strukturelle, sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle for-

hold at gøre (Andersen 2019: 67-68). Lysten til og behovet for læring ændres livet igennem (Illeris

2000: 161). Derfor er der god grund til at fokusere særskilt på voksnes motivation for læring, hvad

der påvirker motivationen og sammenhængen mellem læring og uddannelse.

I kapitlets første hovedafsnit gennemgås kort nogle overordnede pointer om individers motivation

for deltagelse i VEU. Herefter i kapitlets andet afsnit refereres en vidensopsamling fra Rambøll

(Rambøll 2019), der belyser tre temaer, der har betydning for voksnes motivation for almen VEU.

Denne kilde differentierer dog ikke resultaterne med hensyn til forskellige segmenter af voksne.

De fire følgende hovedafsnit omfatter en gengivelse af hovedresultater fra fire undersøgelser og/el-

ler evalueringer, som EVA har gennemført, og som belyser motivation for deltagelse i uddannelse

eller deltagelse i vejledning om uddannelse blandt 1) ufaglærte, 2) voksne ordblinde og 3) voksne

med svage basale færdigheder.

Endelig har vi neden for indsat en tekstboks, der viser en række forhold, som VEU-trepartsudvalget

i 2006 pegede som havde betydning for voksnes motivation for VEU. Det er EVA’s vurdering, at disse

motivationsforhold fortsat er gyldige og i vidt omfang understøttes af nyere viden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Motivation for medarbejderes deltagelse i VEU

• Der er generelt sammenhæng mellem uddannelsesbaggrund og motivation for at deltage i VEU

• Det er vigtigt for ufaglærte og faglærte, at VEU har umiddelbar nytteværdi i forhold til deres job.

Personer med videregående uddannelser ser generelt VEU i et bredere fagligt og personligt per-

spektiv

• De væsentligste faglige årsager er ønsket om at blive bedre til det daglige arbejde og oplevelsen

af, at uddannelse er nødvendig i jobbet. De væsentligste personlige årsager er muligheden for at

udvikle sig personligt og vedligeholde sin viden og kunnen

•

Læsesvage og visse ufaglærte har brug for særlig motivering, herunder fra nærmeste leder og le-

delsen, for at deltage i voksenuddannelse

Kilde: Trepartsudvalget 2006: 43

2.1 Overordnede pointer om individers motivation for

deltagelse i VEU

2.1.1

Matthæuseffekten

Begrebet matthæuseffekten refererer i uddannelsessammenhæng til det forhold, at dem der i for-

vejen har mest uddannelse også siden får mest uddannelse/VEU (Wahlgren 2010: 19). Heckman

har spidsformuleret det ved at sige, at ”Motivation fremmer færdigheder og færdigheder fremmer

motivation” (Heckman 2007: 64). Eller sagt med andre ord er der er en tendens til, at jo mere man

lærer og jo flere færdigheder man får, herunder i forhold til at lære, desto mere motiveret bliver

man for at lære mere. Der er selvfølgelig tale om en stærk generalisering, der skal tages med forbe-

hold i forhold til at bruge i konkrete sammenhænge, men overordnet set, synes der her at være tale

om en sammenhæng med hensyn til motivation og læring. Derfor er det at fremme motivation

blandt voksne, der af mange forskellige grunde kun har en svag motivation for at lære, så vigtig.

2.1.2

Motivation for læring og motivation for uddannelse er ikke det samme

Når vi taler om motivation for VEU, er det væsentlig at skelne mellem motivation for læring og mo-

tivation for deltagelse i VEU. Hvor læring kan være formel, nonformel eller uformel (se fx Werquin

2010: 22-23), herunder afhængigt af hvor strukturerede og målrettede aktiviteter, der er tale om, så

bruger vi begrebet uddannelse om en institutionel ramme for undervisning og læring (Andersen

2019: 19). Det betyder, at man fx godt kan være motiveret for at lære noget samtidig med, at man

ikke er motiveret for at deltage i uddannelse, også selvom der langt hen ad vejen måske er tale om

det samme indhold. Kondrup har i sin ph.d.-afhandling således også konstateret, at ufaglærtes

konkrete erfaringer og muligheder for læring i arbejdslivet ikke nødvendigvis tilskynder dem til at

deltage i uddannelse (Kondrup 2012: 316). Når fx lyst til læring ikke nødvendig giver sig udtryk i lyst

til uddannelse, hænger det sammen med en række barrierer, som vi vender tilbage til i næste kapi-

tel.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

2.1.3

Motivation og barrierer for deltagelse i uddannelse hænger dialektisk

sammen

Motivation for deltagelse i VEU og barrierer for deltagelse i VEU er to sider af samme sag. Alligevel

giver det mening at holde de to begreber adskilt. Det hænger blandt andet sammen med, at der i

uddannelsesforskningen og i konsulentbranchen traditionelt set har været et primært fokus på

kortuddannedes manglende motivation

for deltagelse i VEU (Illeris 2014, Klindt 2023, Reformkom-

missionen 2022, Trepartsudvalget 2006).

Klindt påpeger imidlertid i et forskningsreview fra 2023, at der er god grund til at fokusere mere på

barrierer frem for manglende motivation blandt kortuddannede, fordi dette giver mulighed for at

synliggøre ”en række årsagsforklaringer, der rækker ud over det individualistiske motivationsargu-

ment.”. Og tilføjer, at ”måske ligger nøglen til løsningen af (dele af) Mathæus-paradokset i at fjerne

barrierer – frem for hele tiden at fokusere på motivation.” (Klindt 2023: 4). Vi vil i næste kapitel se

nærmere på disse barriere.

2.2 Tre temaer der har betydning for voksnes motivation for

deltagelse i almen VEU (Rambøll 2019)

Neden for gengives ordret tre tekststykker fra Sammenfatningen af en vidensopsamling om voks-

nes motivation for almen VEU, som Rambøll lavede i 2019 for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK) (Rambøll 2019: 3). Bemærk at der ikke skelnes mellem forskellige segmenter af voksne til

forskel fra de efterfølgende afsnit (3.3-3.6). Der er derfor her tale om nogle mere generelle voksen-

pædagogiske pointer.

2.2.1

Målrettet rekruttering

(..) voksne motiveres til at efter- og videreuddanne sig, når rekrutteringen er målrettet. Målrettet

rekruttering indebærer, at vejledningen og rådgivningen er tilpasset den enkeltes behov, situation

og kompetencer. Det handler dels om, at præsentationen af uddannelsesmulighederne er målret-

tet den enkeltes behov, dels at den voksnes kompetencer kortlægges, og at man gør sig overvejel-

ser om afsenderen af vejledningen. Dette tema handler primært om, hvordan man får voksne moti-

veret til at påbegynde almen VEU. Målrettet rekruttering omfatter flere virkningsfulde kernelemen-

ter, bl.a. at rekruttering sker direkte til den voksne; at den kobles direkte til den voksnes behov og

situation, samt at der tillidsfuldt sker en afdækning af den voksnes kompetencer. Endelig er det

væsentligt, at vejen fra vejledning til opstart af kompetenceudvikling er kort og effektiv.

2.2.2

Differentieret undervisning

(..) undervisningen skal differentieres, hvis den skal være virkningsfuld. Det indebærer blandt an-

det, at undervisningen skal tilpasses den enkeltes læringsbehov, kontekst og læringsstil; at der op-

sættes individuelle læringsmål, og at der gives løbende feedback på kursistens progression. Ifølge

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

litteraturen er identifikation af den enkelte kursists læringsbehov afgørende. I den forbindelse er

forudgående screening af færdigheder et kernelement, som kan bidrage til, at undervisningen mål-

rettes den enkeltes kompetenceniveau og læringsbehov. Også formulering af individuelle lærings-

mål understøtter voksnes motivation, idet de bliver bevidste om et konkret udbytte af undervisnin-

gen og får en tro på, at de vil kunne mestre nye færdigheder. Systematisk feedback er i den sam-

menhæng et virkningsfuldt greb. Kortlægningen peger også på ’kontekstualisering’ af undervisning

som et delelement i indsatsen i forhold til at differentiere undervisningen. Hermed menes, at un-

dervisningen skal være praksisnær og knyttes til den voksnes arbejds- eller private livssituation.

2.2.3

Inddragende undervisningsmiljø

(..) voksnes motivation er formuleret som vigtigheden af et inddragende undervisningsmiljø. Dette

tema beskæftiger sig med, hvordan et inddragende undervisningsmiljø fremmer fastholdelsen af

kursister. Ifølge litteraturen skal underviserne have kompetencerne til at understøtte relationsdan-

nelse mellem underviseren og kursisterne samt kursisterne imellem. Samtidig skal undervisningen

give mulighed for, at kursisterne kan give feedback på indholdet af undervisningen for på den

måde at få medbestemmelse over indhold og fokus. Det er væsentlige kerneelementer, der skaber

motiverende oplevelser af respekt, ligeværd og inddragelse, som fastholder voksne i undervisnin-

gen.

2.3 Ufaglærtes overvejelser om uddannelse – ni forhold der

kan fremme de ufaglærtes motivation for vejledning om

uddannelse (EVA 2021a)

EVA udgav i 2021 rapporten

Vejledning til ufaglærte voksne i beskæftigelse

(EVA 2021a), der hand-

lede om de overvejelser, som ufaglærte voksne i beskæftigelse gør sig om arbejdsliv og uddan-

nelse, og den rolle, vejledning spiller i disse overvejelser. Undersøgelsen, der var baseret på 14 dyb-

degående interview og 13 opfølgende interview med ufaglærte voksne i alderen 29-56 år, identifi-

cerede en række muligheder og barrierer for at motivere ufaglærte for uddannelse igennem vejled-

ning. Neden for gengives ordret de resultater mv fra rapportens resume, som belyser, hvordan man

kan styrke de ufaglærtes motivation for VEU (EVA 2021a: 6-12).

2.3.1

En kombination af forhold påvirker de ufaglærte voksnes motivation

for at deltage i vejledning om uddannelse

Det er en kombination af fire forhold, der har betydning for, at de ufaglærte voksne i undersøgelsen

bliver motiveret for at deltage i vejledning:

• De ufaglærte ser en mulighed for at opnå noget gennem uddannelse. Det kan være at styrke de-

res position på arbejdsmarkedet, have flere udfordrende arbejdsopgaver, opnå mere anerken-

delse eller opnå en mere langsigtet drøm om job eller uddannelse.

• De ufaglærtes barrierer for at deltage i uddannelse er mindsket eller forsvundet. Det handler

om, at uddannelse er blevet mere tilgængeligt, fordi de økonomiske forhold er blevet mere at-

traktive, og om, at der kan være sket en ændring i de ufaglærtes familiesituation.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

• De ufaglærte har fået styrket deres selvtillid i forhold til at deltage i uddannelse.

• De ufaglærte har fået viden om et vejledningstilbud, som er tilgængeligt og relevant. De har fået

viden via virksomheden, de arbejder i, eller via egne søgninger på internettet.

2.3.2

Omgivelserne har betydning for de ufaglærte voksnes afklaring om at

ønske uddannelse

De ufaglærte voksnes afklaring om at ønske uddannelse er en proces, der sker i et samspil mellem

den ufaglærte og vedkommendes omgivelser. Det kommer til udtryk, når den ufaglærtes arbejds-

plads fx skaber rammer og retning for de muligheder, den ufaglærte har for at deltage i uddan-

nelse, kunne udtrykke ønsker om uddannelse samt for at få information om uddannelse. Det kom-

mer også til udtryk, når den ufaglærtes leder, kolleger og TR, men også venner og familie, på for-

skellige måder påvirker og leder de ufaglærte på vej i afklaringsprocessen ved at bidrage med vi-

den, inspiration, opbakning, håndholdt støtte mv.

2.3.3

Stor bredde i de ufaglærte voksnes vejledningsbehov

Når de ufaglærte voksne i undersøgelsen fortæller om deres erfaringer med vejledning, så vidner

det om, at der er stor bredde i deres vejledningsbehov. Det er alt lige fra en kort vejledningssamtale

om en konkret uddannelse, til vejledning om merit og forskellige tilrettelæggelsesmuligheder i for-

bindelse med RKV og endelig til en mere afklarende og udforskende tilgang, hvor vejledningen

hjælper de ufaglærte til at blive ”set” og ledt i den rigtige retning uddannelsesmæssigt. Det er også

forskelligt, hvor meget vejledning de ufaglærte har behov for. Nogle har behov for vejledning en en-

kelt gang, mens andre har behov for et længere vejledningsforløb for at kunne realisere ønsket om

at starte uddannelse. Når de ufaglærte har behov for vejledning mere end en enkelt gang, så er det

et stort ønske fra de ufaglærte side, at det er den samme vejleder, der følger dem. Ligeledes udtryk-

ker de en tydelig præference for vejledningstilbud, som er lokale, og hvor der tilbydes fysiske vej-

ledningsmøder.

2.3.4

Gode relationer og solid viden er afgørende for det gode

vejledningsmøde

Ifølge de ufaglærte voksne i undersøgelsen er der to centrale kendetegn ved et vellykket og udbyt-

terigt vejledningsmøde. For det første er det vigtigt, at relationen mellem den ufaglærte og vejlede-

ren opleves som tryg og tillidsfuld. Her er det ifølge de ufaglærte vigtigt, at vejlederen fremstår

kompetent og troværdig. Vejlederen skal udvise handlekraft og villighed til at hjælpe den ufaglærte

og signalere, at vejledningen tages seriøst, bl.a. ved at imødekomme de vejledningsbehov, den

ufaglærte måtte have. Derudover skal vejlederen udvise tiltro til, at den ufaglærte kan tage en ud-

dannelse, da dette motiverer dem. Endelig skal den samme vejleder være tilgængelig og imøde-

kommende, hvis den ufaglærte har behov for mere vejledning. Det kan være grænseoverskridende

og uvant for nogle af de ufaglærte at bede om vejledning, men det gør det mere overskueligt at

tage kontakt, når de ufaglærte kender vejlederen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

For det andet er det, ifølge de ufaglærte, centralt for udbyttet af vejledningen, at vejlederen besid-

der den rette viden om det fagområde eller den branche, de ufaglærte ønsker at tage en uddan-

nelse indenfor, og også om væsentlige forhold relateret til VEU-området. Det gælder bl.a. økonomi-

ske ordninger og rammer for voksenuddannelser, mulighederne for læreplads og beskæftigelse i

nærområdet, relevante kontaktpersoner og muligheder for støtte til udfordringer under uddannel-

sesforløbet. Solid viden er, ifølge de ufaglærte, vigtig, fordi VEU-området er komplekst og uoversku-

eligt at orientere sig i og træffe valg om.

2.3.5

Vejledning bør i højere grad igangsætte og støtte ufaglærtes

overvejelser om uddannelse

Nogle af de ufaglærte voksne i undersøgelsen har gode muligheder for at få igangsat og støttet de-

res overvejelser om uddannelse og for at deltage i uddannelse, andre har ikke. Mulighederne af-

hænger bl.a. af, hvilken virksomhed de ufaglærte arbejder i, og hvilke relationer de er omgivet af.

Der er behov for at styrke vejledningsindsatsen til ufaglærte, som er ansat i virksomheder, hvor der

ikke er gode muligheder for at blive afklaret om at ønske uddannelse og for at deltage i uddan-

nelse. Og ligeledes til ufaglærte, som har uddannelsesønsker, der ikke er i arbejdsgivers interesse.

Vejledning kan fx med fordel spille en større rolle ved at placere tilbud om afklarende og udfor-

skende vejledning tættere på ufaglærte, fx på uddannelsesinstitutioner, som er der, hvor de ufag-

lærte i undersøgelsen søger hen. Det kan også ske ved at tilbyde individuel eller kollektiv vejled-

ning på ufaglærtes arbejdspladser, hvorved det kan blive muligt at gøre vejledning synlig og til-

gængelig for dem, der ellers ikke ville opsøge vejledning selv på en uddannelsesinstitution.

Der er også behov for at opjustere vejledningen af virksomheder, så de får nemmere ved at igang-

sætte og støtte deres ufaglærte medarbejderes ønsker til uddannelse. Som led i Puljen til opsø-

gende arbejde

har man allerede igangsat vejlednings- og informationsindsatser i virksomheder,

og denne undersøgelses resultater understreger vigtigheden af virksomhedsrettede indsatser. Un-

dersøgelsen peger dog også på, at opsøgende arbejde i endnu større grad kunne adressere den

vigtige rolle, som virksomheders indstilling til uddannelse spiller, samt den rolle, som ufaglærtes

ledere og kolleger har for ufaglærtes orientering mod uddannelse. Det kan fx være større fokus på

betydningen af, at ledere indgår i dialog med medarbejdere om uddannelse i virksomheden, og at

ledere, TR og kolleger støtter ufaglærte medarbejdere i at identificere styrker og udviklingspotenti-

aler, som kan være afsæt for uddannelse, samt giver håndholdt støtte og opbakning til ufaglærte

medarbejderes deltagelse i uddannelse.

Puljen til opsøgende arbejde fra

trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-21)

har haft til

formål at understøtte arbejdet med at sikre en institutionsneutral informations-, vejlednings- og rådgivningsrolle i forhold til pri-

vate og offentlige virksomheder med særligt fokus på de ufaglærte og faglærte beskæftigedes almene og erhvervsrettede kompe-

tencer. Samtidig har puljen skullet give målgruppen større kendskab til vilkår, rettigheder og muligheder for undervisning i almen

og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Endelig har puljen skullet bidrage til at få flere medarbejdere i gang med un-

dervisning i almen og erhvervsrettet VEU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

2.3.6

Vejledningstilbud bør være mere synlige og tilgængelige

De ufaglærte voksne i undersøgelsen har gennem deres arbejdsliv manglet viden om muligheder

for vejledning, og de fleste har heller ikke haft kendskab til muligheder for at tage en uddannelse

som voksen, herunder muligheder for at styrke basale færdigheder med henblik på at tage en er-

hvervsuddannelse eller muligheder for støtte til udfordringer i uddannelsesforløb.

Der er potentiale for at gøre uddannelses- og vejledningsmuligheder mere synlige og tilgængelige

med henblik på at få flere ufaglærte til at deltage i vejledning. En vej til at styrke synligheden er

gennem bedre kommunikation til målgruppen. Dette kan ske ved at skabe større gennemslags-

kraft og rækkevidde for budskabet om, at det aldrig er for sent at uddanne sig, og at der er mulig-

hed for vejledning om uddannelse. Dertil kommer også, at man skal kommunikere bredere ud, at

der findes uddannelsesmuligheder, som er attraktive for voksne, fordi der er særlige økonomiske

rammer, mulighed for afkortning, støtte til udfordringer og et læringsmiljø tilpasset voksne. Endelig

kan det også finde sted gennem styrkede oplysningsindsatser, i forhold til hvilke vejledningstilbud

ufaglærte kan gøre brug af, herunder tydelighed omkring den forskel, vejledning kan gøre for dem.

Fx eVejledning, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og virksomheder kan gennem en mere pro-

aktiv indsats tage større ansvar for at oplyse ufaglærte om de tilgængelige og relevante vejled-

ningstilbud.

For at styrke tilgængeligheden af vejledningstilbuddene er det vigtigt, at vejledningen er til rådig-

hed og nem at bruge for ufaglærte, fx lokale tilbud om uddannelses- og karrierevejledning, hvor

der tilbydes fysiske vejledningsmøder. Dette skal ske for at sikre, at der er relevante vejledningstil-

bud til flere ufaglærte, herunder også dem med svage basale læsefærdigheder og utilstrækkelige

digitale kompetencer, som har behov for afklarende og udforskende vejledning.

2.3.7

Vejledning bør spille en større rolle ved kontakt med

uddannelsessystemet

De ufaglærte voksne i undersøgelsen har gennem deres arbejdsliv deltaget i AMU eller FVU, og flere

har også afbrudte erhvervsuddannelsesforløb bag sig. Ifølge de ufaglærte har de ikke fået tilbudt

eller selv opsøgt vejledning, når de har været i kontakt med uddannelsessystemet.

Når ufaglærte deltager i almene voksenuddannelsesforløb eller AMU, er det en oplagt anledning til,

at uddannelsesinstitutionens vejledere i højere grad tilbyder vejledning i ufaglærtes uddannelses-

muligheder inden for VEU-systemet. Herunder vejledning i rammerne for disse muligheder fx med

hensyn til økonomi og RKV. Samtidig kan det være en anledning til, at vejledere informerer ufag-

lærte om andre vejledningsaktører, der kan hjælpe dem på vej, fx eVejledning eller særlige vejled-

ningsindsatser i lokalområder. Relevansen af at tilbyde vejledning ved kontakt med uddannelses-

systemet underbygges af, at vi ved – som også denne undersøgelse bekræfter – at en positiv ople-

velse med et uddannelsesforløb kan give ufaglærte lyst til mere uddannelse.

Når ufaglærte afbryder uddannelsesforløb, fx en erhvervsuddannelse, er det en oplagt lejlighed til,

at vejledere på uddannelsesinstitutioner tilbyder vejledning. Undersøgelsen peger på, at ufaglærte

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

falder fra på grund af fx praktikpladsmangel, økonomiske udfordringer eller faglige og psykiske ud-

fordringer, så vejledningen kunne med fordel i højere grad have fokus på at imødekomme nogle af

disse udfordringer og støtte ufaglærte i at finde tilbage i uddannelse.

2.3.8

Vejledning bør i højere grad imødekomme behov for afklarende og

udforskende vejledning i trygge rammer

En del af de ufaglærte voksne i undersøgelsen har manglet vejledning, der kunne hjælpe dem med

at udforske muligheder og lede dem på vej i forhold til at træffe valg om uddannelse på baggrund

af deres erhvervserfaringer, interesser, drømme, livssituation mv. Det er det, vi kalder for en afkla-

rende og udforskende tilgang til vejledning, som også kan minde om karrierevejledning. Nogle

ufaglærte har ikke oplevet at få det tilbudt på den uddannelsesinstitution, de har været i kontakt

med, eller har ikke fundet frem til eVejledning, som tilbyder denne type vejledning. Andre ufaglærte

har ikke oplevet, at der har været de nødvendige rammer for at kunne modtage afklarende og ud-

forskende vejledning, og har derfor ikke efterspurgt det.

Hvis flere ufaglærte skal modtage og have et godt udbytte af vejledning, er det vigtigt, at der er til-

bud, der imødekommer ufaglærtes behov for afklarende og udforskende vejledning i trygge ram-

mer. Undersøgelsen peger på, at trygge rammer er lokale, fysiske vejledningsmøder, hvor der er

mulighed for at mødes og opbygge en tryg og tillidsfuld relation. Samtidig skal der være tid til, at

ufaglærtes behov for vejledning kan identificeres og imødekommes, og der skal også være mulig-

heder for at imødekomme de ufaglærte, der har behov flere møder og samtaler for at finde frem til,

hvordan uddannelse passer ind i deres arbejdsliv og livssituation.

2.3.9

Vejledning bør have større fokus på særlige behov og hensyn

Når de ufaglærte voksne i undersøgelsen træffer beslutninger om uddannelse i relation til deres

arbejdsliv, så er der nogle særlige behov og hensyn, som fylder hos dem. Det kan for nogle betyde,

at det er en længerevarende og håndholdt vejledningsindsats, der er brug for, men det kan være

nødvendigt for at få de ufaglærte til at starte og gennemføre en uddannelse.

Hvis flere ufaglærte skal løftes til faglært niveau, så er det vigtigt at sikre, at vejledere har (eller har

mulighed for at opsøge) viden om forhold, der er særlige for ufaglærtes uddannelsesmuligheder,

og har ressourcer til at give den viden og støtte, som ufaglærte har brug for med henblik på at

komme i uddannelse. Det handler om støtte til at vælge en uddannelse, som giver gode fremtidige

beskæftigelsesmuligheder, og som matcher eventuelle hensyn til den voksnes helbred eller livssi-

tuation. Det gælder også viden om og støtte til fx at tilrettelægge et godt uddannelsesforløb (fx mu-

ligheder for afkortning, lokale uddannelsestilbud og lærepladser i lokalområdet og muligheder for

fjernundervisning), som også imødekommer et eventuelt behov for hensyn til den ufaglærtes pri-

vate livssituation. Det gælder viden om muligheder for at sikre økonomisk stabilitet/tryghed under

uddannelse (fx muligheder for voksenlæreplads og midler fra kompetencefonde). Samtidig er det

også vigtigt, at vejlederen har viden om, hvordan ufaglærte forud for og under et uddannelsesfor-

løb kan få støtte til at imødekomme udfordringer som læsevanskeligheder eller manglende selvtil-

lid på grund af dårlige erfaringer med uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Det er også vigtigt at være opmærksom på de hensyn, der skal tages til ufaglærte, som er ord-

blinde, har svært ved at læse eller har begrænset erfaring med at orientere sig i tekster, på hjem-

mesider mv. Undersøgelsen peger på, at vejlederes praksis for at henvise ufaglærte til at søge viden

i skriftligt materiale, på skolers hjemmesider mv. om fx tilrettelæggelsesmuligheder, realkompeten-

cevurdering eller økonomiske ordninger ikke altid er hensigtsmæssig. For nogle af de ufaglærte er

det overskueligt at søge information og uddrage viden selv, mens det for andre er en stor udfor-

dring. Det er derfor vigtigt at kunne tilbyde mundtlig formidling og støtte til at fremsøge viden i vej-

ledningen, når ufaglærte har brug for det.

2.4 Seks forhold der kan fremme AMU-deltageres motivation

for deltagelse i undervisning med henblik på at styrke

deres basale færdigheder (EVA 2022b)

EVA udgav i 2022 rapporten

Evaluering af AMU-udbydernes arbejde med basale færdigheder,

der var

en procesevaluering med fokus på, hvordan flere AMU-deltagere kan motiveres til at få forbedret

deres basale færdigheder, herunder gennem deltagelse i FVU og/eller AMU-dansk og AMU-mate-

matik (EVA 2022b). Nedenfor opsummeres disse resultater med hensyn til seks forhold, der kan

fremme AMU-deltageres motivation. Bemærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resumeet i

rapporten (EVA 2022b: 8-11).

2.4.1

Når vurdering og vejledning er en fast del af kurset, får deltagerne

vurderet deres basale færdigheder

Udbydere af AMU er gennem AMU-loven forpligtet til at tilbyde deltagere i AMU-kurser eller Indivi-

duel kompetencevurdering i AMU en vurdering af deres basale færdigheder samt vejledning i til-

knytning hertil. Vurdering af basale færdigheder kan enten ske gennem AMU-kurset

Vurdering af

basale færdigheder,

der varer 0,3 dage, eller gennem FVU. Antallet af unikke deltagere på AMU-kur-

set

Vurdering af basale færdigheder

er faldet siden 2011, og i 2019 var det kun 19 AMU-udbydere,

svarende til 24 % af alle AMU-udbydere, der havde aktivitet på disse kurser (EVA 2021d). Vurderin-

gen af basale færdigheder og vejledning i tilknytning hertil kan bidrage til, at både deltager og ud-

byder får kendskab til deltagernes behov.

Evalueringen peger på, at det er begrænset, hvor mange deltagere der gennem AMU får en vurde-

ring af deres basale færdigheder og efterfølgende vejledning. Dette skyldes, at mange AMU-udby-

dere giver information om muligheden for at få vurderet ens basale færdigheder skriftligt og/eller

mundtligt, men at deltagerne selv er ansvarlige for at tilmelde sig vurderingen og vejledningssam-

talen, og det får mange deltagere ikke gjort.

Dog viser evalueringen også, at der er et potentiale i at gøre vurderingen til en fast del af fagfaglige

kurser. Evalueringen peger nemlig på, at når vurdering af basale færdigheder og vejledning i til-

knytning hertil er en fast del af fagfaglige kurser og gennemføres blandt samtlige deltagere, så får

flere deltagere foretaget en vurdering og modtager vejledning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Det er EVA’s vurdering, at der fortsat er behov for at styrke arbejdet med at få vurderet AMU-delta-

gernes basale færdigheder og for at styrke vejledningssamtalerne i forbindelse hermed, samt at

det i højere grad bør prioriteres af AMU-udbyderne. Fordi evalueringen peger på, at flere AMU-del-

tagere modtager vurdering og vejledning, når det er en fast del af de fagfaglige kurser på AMU, vur-

derer EVA, at denne model med fordel kan udbredes.

2.4.2

AMU-dansk og AMU-matematik kan bidrage til, at flere består de

fagfaglige kurser

AMU-kurserne AMU-dansk og AMU-matematik har til formål at styrke og videreudvikle deltagernes

færdigheder inden for læsning, skrivning, regning og matematik med henblik på udførelse af fag-

lige opgaver i deres branche eller ved deltagelse i erhvervsrettet voksenuddannelse. Kurserne varer

to til tre dage og er ikke kompetencegivende. EVA’s aktivitetsundersøgelse fra 2021 viser, at aktivi-

teten på kurserne AMU-dansk og AMU-matematik er lav og er faldet i perioden fra 2008 til 2019

(EVA, 2021).

Evalueringen peger på, at AMU-dansk og AMU-matematik kan bidrage til, at deltagerne i højere

grad gennemfører og består de fagfaglige kurser. Samtidig peger evalueringen på, at kursernes

længde på to til tre dage både er en styrke og en svaghed. Hvor nogle informanter vurderer, at

korte kurser kan have positiv betydning for deltagernes lyst til at deltage i den almene undervis-

ning, vurderer andre informanter, at det er begrænset, hvad deltagerne kan nå at lære og få løftet

af basale færdigheder på så kort tid.

Det er EVA’s vurdering, at der er et potentiale i at anvende AMU-dansk og AMU-matematik i langt

højere grad for at bidrage til, at deltagerne kan bestå og gennemføre fagfaglige kurser eller anden

uddannelse. En øget aktivitet på kurserne AMU-dansk og AMU-matematik vil betyde, at flere delta-

gere får arbejdet med og styrket deres dansk- og matematikfærdigheder og derigennem kan blive

motiveret til fortsat deltagelse i almen undervisning såsom FVU.

2.4.3

Der er behov for at styrke brugen af FVU og samspillet mellem AMU og

FVU

Forberedende voksenundervisning (FVU) kan udbydes på alle institutioner, herunder udbydere af

AMU, der har driftsoverenskomst med et VUC. Formålet med FVU er at forbedre og supplere voks-

nes grundlæggende færdigheder med henblik på videre uddannelse og på at styrke deres forud-

sætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

Evalueringen peger på, at FVU på AMU i højere grad end AMU-dansk og AMU-matematik kan give et

løft af deltagernes basale færdigheder, særligt fordi FVU er et længerevarende og mere dybtgående

forløb end AMU-dansk og AMU-matematik. Derudover viser evalueringen, at FVU, der udbydes på

en AMU-institution, giver én indgang til flere uddannelsesmuligheder. Endeligt kan FVU på AMU

være med til at fremme brugen af erhvervsuddannelse for voksne og anden VEU. Evalueringen pe-

ger dog på, at samarbejde på tværs af FVU og AMU er begrænset, også blandt de udbydere, der har

driftsoverenskomst med VUC.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Samtidig peger evalueringen på, at det kan være svært at motivere AMU-deltagerne til FVU, og at

virksomhederne primært bruger FVU til at styrke medarbejdernes dansk som andetsprog. Desuden

viser evalueringen, at det er en udfordring, at FVU og AMU har forskellige rammer mht. refusion og

kursuslængde.

Det er EVA’s vurdering, at der, på trods af barriererne, er et potentiale i i langt højere grad at kombi-

nere FVU og AMU for at løfte deltagernes basale færdigheder, fx ved at udbyde FVU på institutioner,

der udbyder AMU. Derudover er det EVA’s vurdering, at der er behov for at fremme dialogen mel-

lem AMU-udbydere og VUC og for at styrke informationen om FVU i AMU-systemet, fordi mulighe-

derne med FVU ikke bruges i tilstrækkelig grad i dag.

2.4.4

Almen undervisning som integreret del af kursuspakker betyder flere

og mere motiverede deltagere

AMU-udbydere kan som en del af AMU-loven sammensætte AMU-kurser og enkeltfag, der er opta-

get i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser (FKB), efter behov. I relation til at styrke AMU-del-

tagernes basale færdigheder betyder det, at udbyderne kan sammensætte kursuspakker, der kom-

binerer almen undervisning og fagfaglige AMU-kurser eller enkeltfag. De almene kurser kan både

være AMU-dansk og AMU-matematik eller FVU, hvis AMU-udbyderen har driftsoverenskomst med

et VUC.

Evalueringen viser, at kursuspakker, der kombinerer almen og fagfaglig undervisning, kan bidrage

til, at flere AMU-deltagere får dansk- og matematikundervisning og altså får styrket deres basale

færdigheder. Således viser evalueringen, at deltagere og virksomheder er mindre tilbøjelige til at

fravælge den almene undervisning, når den er en integreret del af en kursuspakke. Evalueringen

viser tilmed, at når den almene undervisning kombineres med den fagfaglige undervisning, ople-

ves den som mere relevant og motiverende for deltagerne. Det kan dog være en barriere, at så-

danne kursuspakker kræver flere kursusdage.

Det er EVA’s vurdering, at der er et potentiale i at udbyde og sammensætte kursuspakker, der inte-

grerer almen og fagfaglig undervisning. Dels fordi den almene undervisning i kursuspakken i min-

dre grad bliver fravalgt af deltagerne og virksomhederne, dels fordi deltagerne oplever den almene

undervisning som mere relevant, når den kombineres med den fagfaglige undervisning.

2.4.5

Ord- og regneværksted er et fleksibelt og uformelt tilbud, der er særligt

relevant for målgruppen

Ord- og regneværksteder er fysiske enheder på skolen, hvor en eller flere lærere er tilknyttet og kan

yde støtte i læsning, skrivning, regning og matematik på ad hoc-basis, når AMU-deltagerne har be-

hov for det. I perioden 2005-2009 støttede Undervisningsministeriet et forsøg med at etablere ord-

og regneværksteder på en række erhvervsrettede voksenuddannelsesinstitutioner for at styrke til-

buddet til læse- og regnesvage voksne. Enkelte AMU-udbydere har valgt at holde fast i tilbuddet

efter puljens ophør.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Evalueringen viser, at et ord- og regneværksted er et fleksibelt og uformelt tilbud, hvilket gør det

særlig relevant for skrive-, læse- og regnesvage AMU-deltagere. Dels fordi deltagerne kan benytte

sig af tilbuddet ad hoc, når et konkret behov opstår, dels fordi ord- og regneværkstedet kan hjælpe

deltagere gennem et fagfagligt kursus eller uddannelsesforløb. Samtidig peger evalueringen på, at

det er en styrke, at underviseren på ord- og regneværkstedet har kendskab til det fagfaglige om-

råde, for at værkstedet fremstår som et relevant og brugbart tilbud for deltagerne. Evalueringen

viser også, at ord- og regneværkstedet kræver en ledelsesmæssig prioritering og opbakning, idet

værkstedet kræver særskilt finansiering og medarbejdere med de rette kompetencer.

Det er EVA’s vurdering, at der er et potentiale i at tilbyde ord- og regneværksted på flere AMU-insti-

tutioner som et alternativ til de formelle uddannelsestilbud såsom FVU, AMU-dansk og AMU-mate-

matik, fordi det er mere fleksibelt og uformelt og derfor kan opleves som mere relevant af målgrup-

pen. Det er dog EVA’s vurdering, at en væsentlig større udbredelse af ord- og regneværksteder for-

udsætter en særskilt finansiering.

2.4.6

Et stærkt samarbejde mellem AMU-udbydere og VUC kan styrke

arbejdet med basale færdigheder

Evalueringen peger på, at samarbejdet mellem AMU-udbydere og voksenuddannelsescentre (VUC)

om deltagernes basale færdigheder med fordel kan styrkes. Evalueringen identificerer fire årsager

til, at samarbejdet mellem de to institutioner med fordel kan styrkes. For det første har VUC et sær-

ligt ansvar i forhold til FVU. For det andet har VUC særlige forudsætninger for at arbejde med udvik-

ling af voksnes almene færdigheder og kompetencer. For det tredje viser caseundersøgelsen, at de

AMU-udbydere, der samarbejder med VUC, vurderer, at samarbejdet er værdifuldt. Endelig viser

evalueringen, at det er en udbredt tendens blandt AMU-udbyderne i caseundersøgelsen, at de kun

i mindre grad samarbejder med VUC.

For nogle AMU-udbydere består samarbejdet i, at de får styrket deres kendskab til, hvilke uddan-

nelsesmuligheder det lokale VUC kan tilbyde i forhold til at styrke basale færdigheder, og det gør

det lettere at henvise deltagerne til fx FVU på VUC. Andre AMU-udbydere samarbejder med det lo-

kale VUC om virksomhedsopsøgende arbejde eller vurderinger af AMU-deltagernes basale færdig-

heder og de efterfølgende vejledningssamtaler. Ifølge de interviewede AMU-udbydere bidrager det

tætte samarbejde med VUC bl.a. til, at udbyderne i højere grad kan imødekomme deltagerne og

virksomhedernes behov for uddannelse og vejledning med hensyn til basale færdigheder.

Det er EVA’s vurdering, at samarbejdet mellem AMU-udbydere og VUC giver muligheder for i langt

højere grad at styrke deltagernes basale færdigheder, og at der fremadrettet er et potentiale i, at

flere AMU-udbydere og VUC’er samarbejder om basale færdigheder med særligt henblik på FVU.

Denne evaluering fokuserer på samarbejdet mellem AMU-udbydere og VUC om at styrke AMU-deltagernes basale færdigheder, og

ikke på AMU-udbydernes samarbejde med VUC om driftsoverenskomst på FVU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

2.5 Syv forhold der kan fremme voksne ordblindes

motivation for deltagelse i ordblindeundervisning (OBU)

(EVA 2022a)

Et segment blandt voksne med svage basale færdigheder er den gruppe af ordblinde, som ikke har

modtaget tilstrækkelig undervisning. I 2022 udgav EVA rapporten

Deltagelse i ordblindeundervis-

ning for voksne (OBU). En kvalitativ undersøgelse af, hvilke faktorer, der fremmer og hæmmer delta-

gelsen i OBU

(EVA 2022a). Rapporten identificerer en række forhold, der kan fremme deltagelsen i

OBU. Nedenfor gengives disse resultater. Bemærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resu-

meet i rapporten (EVA 2022a: 8-10).

2.5.1

Rollemodeller har positiv virkning

En væsentlig fremmende faktor for deltagelse i OBU er, ifølge de interviewede deltagere, udbydere

og virksomhedsrepræsentanter, brugen af rollemodeller, der selv er ordblinde. Et udbredt perspek-

tiv blandt informanterne er, at rollemodeller kan motivere til deltagelse i OBU og er med til at bi-

drage positivt til dialogen om ordblindhed. Grunde til dette er dels, at rollemodellerne kan fortælle

om deres egne oplevelser med at være ordblind, dels at deltagerne kan spørge ind til rollemodel-

lernes erfaringer og udbytte i forhold til at blive screenet og deltage i OBU. Således fortæller de in-

terviewede deltagere, at de er blevet inspireret og motiveret af rollemodeller, eksempelvis kolle-

gaer eller venner, som har deltaget i OBU.

2.5.2

Virksomhederne bør fokusere på ordblindhed

En anden væsentlig fremmende faktor for deltagelse i OBU er, ifølge deltagerne, udbyderne og

virksomheder, når virksomhederne fokuserer på ordblindhed. Informanterne oplever, at når virk-

somhederne går forrest og sætter ordblindhed på dagsordenen, så bidrager det dels til, at medar-

bejderne får kendskab til OBU, dels til at medarbejderne motiveres til at deltage i OBU, fordi ord-

blindhed derigennem opleves som mindre tabuiseret. Eksempelvis er der blandt de interviewede

deltagere flere, som først har hørt om OBU på arbejdspladsen, fordi arbejdspladsen fx har haft in-

formationsmøder om ordblindhed og OBU, eller fordi arbejdspladsen fx har screenet alle medar-

bejdere.

Informanterne peger samtidig på, at det gør en væsentlig forskel for erhvervsdeltagerne, at OBU

tilbydes i arbejdstiden med løn, og at det er et frivilligt tilbud. Ifølge virksomhedsrepræsentanterne

og deltagerne har det stor betydning for deltagernes motivation og deltagelse i OBU, at OBU fore-

går i arbejdstiden. Det er en udbredt fortælling blandt deltagerne, at de ikke ville have deltaget i

OBU, hvis det ikke foregik som en del af arbejdstiden, men i fritiden, fordi det vil være svært for del-

tagerne at få det til at hænge sammen med privatlivet.

Samtidig peger informanterne på, at det er vigtigt for at fremme deltagelsen i OBU, at virksomhe-

derne har fokus på at skabe motivation og tryghed i dialogen med medarbejderne om OBU. Dette

er for at sikre, at medarbejderne har lyst til at deltage og ikke oplever OBU som noget farligt, der

eksempelvis kan have betydning for medarbejdernes ansættelsessituation. Nogle virksomhederne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

har eksempelvis inddraget tillidsrepræsentanten i dialogen med medarbejderne om OBU for at

skabe motivation og sikre tryghed.

2.5.3

Udbydernes opsøgende arbejde fremmer deltagelsen

OBU-udbydernes opsøgende arbejde både i forhold til virksomhederne og fritidsdeltagerne er

ifølge udbyderne og virksomhederne ligeledes en væsentlig fremmende faktor for deltagelse i

OBU. Informanterne peger på, at udbydernes opsøgende arbejde blandt virksomhederne gør virk-

somhederne opmærksomme på OBU og mulighederne ved OBU og derigennem fremmer medar-

bejdernes deltagelse. Eksempelvis fortæller en af virksomhedsrepræsentanterne, at det var et VUC,

som tog kontakt til dem og spurgte, om de var interesseret i OBU. Virksomhedsrepræsentanten be-

skriver ligeledes, at de ikke selv var bekendte med OBU og nok heller ikke selv ville have opsøgt vi-

den om det.

De interviewede udbydere og deltagere peger på, at tilbuddet om OBU også bør være synligt for

den del af målgruppen, som udgøres af de såkaldte fritidsdeltagere, via forskellige platforme og

måder at informere på. Ifølge udbyderne er det vigtigt, at oplysningerne er nemt tilgængelige for

deltagerne, og at det er tydeligt, hvem man skal kontakte. Samtidig skal indgangen til OBU være

nem og håndholdt. Udbydernes erfaring er nemlig, at deltagere hurtigt springer fra, hvis ikke de bli-

ver taget i hånden, eller hvis de oplever, at tilmeldingen er besværlig.

2.5.4

Obligatorisk screening får flere til at deltage

Obligatorisk screening for ordblindhed af alle eller større grupper af medarbejdere og potentielle

deltagere har positiv betydning for både kendskabet til og deltagelse i OBU. Ifølge deltagerne, ud-

byderne og virksomhederne skyldes det dels, at screeningen opleves som mindre farlig af delta-

gerne, når alle skal igennem det samme, dels at alle får afklaret, om de faktisk er ordblinde, og om

de har behov for at deltage i OBU, da dette ikke altid er tydeligt for den enkelte.

2.5.5

Nye behov kan motivere

Når deltagere oplever et nyt behov for at blive bedre til at læse og skrive, kan det motivere til at

starte på OBU. På tværs af interviewene med OBU-deltagerene giver deltagerne således udtryk for,

at de har skullet erkende et behov for at blive bedre til at læse og skrive, end de i forvejen var, før

de blev motiveret til at opsøge eller tage imod et tilbud om OBU.

På baggrund af analysen har vi identificeret fire konkrete situationer, som ifølge informanterne har

betydning for, at deltagerne har erkendt eller oplevet et behov for at deltage i OBU. Disse vedrører

behov for bedre at kunne begå sig i hverdagen, behov for bedre at kunne begå sig på arbejdet, nye

behov i forbindelse med sporskifte og behov for at kunne gennemføre uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

2.5.6

Åbenhed og aftabuisering af ordblindhed er vigtigt

Deltagere, udbydere og virksomhedsrepræsentanter peger på, at åbenhed og aftabuisering af ord-

blindhed er fremmende for deltagelse i OBU. Dette handler både om, at der er fokus på ordblind-

hed, og hvordan ordblindhed italesættes. Konkrete eksempler, der nævnes af de interviewede del-

tagere og udbydere, er Danmarks Radios programserie om ordblinde voksne, ordblindeugen og

det, at flere – også kendte personer – står frem og fortæller om deres ordblindhed. Dette har ført til,

at ordblindhed er blevet mindre tabubelagt i dag, end det var tidligere.

2.5.7

Behov for fleksibilitet i OBU-tilbuddet

Fleksibilitet i tilbuddene om OBU kan ligeledes være fremmende for deltagelsen. Grunden til dette

er, at OBU kan passes ind i den enkelte deltageres hverdag, privatliv, arbejdsliv og præferencer. Så-

ledes fremhæver både udbyderne, deltagerne og virksomhedsrepræsentanterne, at muligheden

for at kunne deltage på enten dagshold eller aftenhold, at kunne vælge mellem få eller mange ti-

mer om ugen og at kunne vælge mellem fysisk tilstedeværelsesundervisning, onlineundervisning

eller en kombination bidrager positivt til deltagelse i OBU.

2.6 Ufaglærtes motivation for at blive faglærte (EVA 2015)

Med hensyn til empiriske studier af omfanget af lysten til at deltage i uddannelse blandt voksne

med grundskole som højeste uddannelse kan den survey EVA lavede i 2015 blandt 1.408 ufaglærte

bruges som en indikation på ufaglærtes motivation for uddannelse, selvom den dels ikke er helt

ny, dels ikke dækker fx AMU eller almen VEU. EVA påtænker i 2023-2024 at gentage denne survey

(denne gang så også med fokus på AMU).

Surveyen viste, at 56 % af de ufaglærte slet ikke havde lyst, 16 % havde i mindre grad lyst, mens 10

% i nogen grad havde lyst og andre 10 % i høj grad havde lyst til at starte på en erhvervsuddan-

nelse inden for de næste fem år (EVA 2015: 40). Resultatet pegede således på en begrænset motiva-

tion for at gå i gang med en erhvervsuddannelse, men viste altså ikke noget om evt. motivation for

anden uddannelse, såsom AMU. Dette er selvsagt en vigtig begrænsning, set i lyset af, at det kun er

meget få ufaglærte, der hvert år går i gang med en erhvervsuddannelse (AE 2020), herunder sam-

menholdt med det langt større antal ufaglærte, der årligt deltager i et AMU-forløb eller anden kom-

petenceudvikling (EVA 2019).

EVA’s undersøgelse omfattede også en registerundersøgelse og en analyse af, hvilke forhold der

havde betydning for lysten til at starte på en erhvervsuddannelse. Neden for opsummerer disse re-

sultater. Bemærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resumeet i rapporten Fra ufaglært til

faglært (EVA 2015: 11-12).

2.6.1

Push-faktorer, der har størst betydning for lysten til at starte på en

erhvervsuddannelse

Analysen viser, at push-faktorer såsom faglige forudsætninger, risiko for ledighed og opfordring fra

kollegaer har den største betydning for, om de ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Følgende registervariable har tillige betydning for de ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsud-

dannelse: forældrenes socioøkonomiske status (målt som moderens uddannelse), egen socioøko-

nomiske situation, ledighed og alder.

Hertil kommer en række andre forhold, som de ufaglærte har oplyst i spørgeskemaundersøgelsen,

som har betydning for, om de har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse.

• Hvis de vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er der ni til ti

gange så stor en sandsynlighed, som hvis de ikke vurderer dette.

• Hvis de vurderer, at risikoen for at blive ledig er stor eller meget stor, er der seks gange så stor

sandsynlighed, som hvis de vurderer risikoen som lille eller meget lille.

• Hvis de er blevet opfordret af en eller flere af deres nuværende kollegaer til at starte på en er-

hvervsuddannelse, er der tre til fire gange så stor en sandsynlighed, som hvis de ikke er blevet

dette.

• Hvis de i høj grad eller i nogen grad kunne tænke sig at arbejde inden for en anden branche, er

der to til tre gange så stor en sandsynlighed, som hvis de kun gør dette i mindre grad eller slet

ikke.

• Hvis de i høj eller i nogen grad overvejer at skifte job, er der dobbelt så stor sandsynlighed, som

hvis de kun har overvejet dette i mindre grad eller slet ikke.

2.6.2

Andre væsentlige forhold af betydning for de ufaglærtes lyst til

erhvervsuddannelse

Tilsammen peger de forskellige delundersøgelser på en lang række forhold, der har betydning for

den enkelte ufaglærtes lyst eller mangel på lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. De fleste af

disse forhold har enten med arbejdslivserfaringer eller med erfaringer med uddannelse og læring

at gøre.

Følgende forhold kan hæmme lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• At de fleste ufaglærte ikke er orienteret mod nye jobs og oplever en relativ høj grad af jobsikker-

hed.

• At det kun er få arbejdsgivere, ledere og kollegaer, der opfordrer de ufaglærte til at blive fag-

lærte.

• At et flertal af de ufaglærte mangler viden om mulighederne for erhvervsuddannelser for voksne.

Følgende forhold peger på potentiale for at fremme lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• At arbejdsgivere og kollegaer i almindelighed er positivt indstillet over for erhvervsuddannelse

• At et flertal vurderer, at de har klaret sig godt i grundskolen og på anden uddannelse og vurde-

rer, at de rent fagligt ville kunne klare en erhvervsuddannelse, herunder at de vurderer deres læ-

sefærdigheder relativt positivt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers motivation for deltagelse i VEU

Og følgende forhold kan fremme lysten til at starte på en erhvervsuddannelse:

• Hvis flere arbejdsgivere, ledere og kollegaer opfordrede de ufaglærte til at blive faglærte.

• Hvis flere ufaglærte modtager vejledning om muligheder for erhvervsuddannelse for voksne.

• Hvis flere ufaglærte får de nødvendige faglige forudsætninger for en erhvervsuddannelse gen-

nem styrkede almene kompetencer.

Interviewundersøgelsen peger desuden på tre centrale pointer, der alle har betydning for de ufag-

lærtes orientering mod erhvervsuddannelse – og som kan påvirke lysten til erhvervsuddannelse i

både positiv og negativ retning.

Lærere, man har haft som barn i grundskolen, har stor betydning for lysten til videre uddan-

nelse og troen på egne evner – en påvirkning der både kan løfte den enkelte og give mod på

uddannelse og det modsatte: sætte sig langvarige spor og indprente et selvbillede, som én der

ikke dur til at gå i skole.

Tidligere frafald fra uddannelse efter grundskolen påvirker ikke i sig selv orienteringen mod er-

hvervsuddannelse – og i de tilfælde hvor en frafaldshistorie opfattes som en barriere for at

starte på en erhvervsuddannelse igen, er årsagerne til frafaldet typisk personlige og/eller fag-

lige udfordringer.

De ufaglærtes erfaringer med kurser og anden efteruddannelse kan både fremme og hæmme ly-

sten til erhvervsuddannelse. På den ene side kan oplevelsen af et positivt og inspirerende lærings-

miljø gøre at negative erfaringer fra folkeskolen bliver mindre vigtige og afløses af et billede af ud-

dannelse, som relevant og brugbart. På den anden side kan oplevelser af, at det er vanskeligt rent

fagligt at følge med på kortere kurser gøre at erhvervsuddannelse vælges fra.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

3 Individers barrierer for deltagelse i

VEU

Dette hovedafsnit omfatter dels at afsnit om barriereformer baseret på en forskningsgennemgang,

dels en gengivelse af hovedresultater fra de fire samme undersøgelser og/eller evalueringer, som

blev refereret i forrige hovedafsnit med hensyn til motivation. I dette hovedafsnit gengives de til-

svarende resultater med hensyn til barrierer for deltagelse i uddannelse eller deltagelse i vejled-

ning om uddannelse blandt 1) ufaglærte, 2) voksne ordblinde og 3) voksne med svage basale fær-

digheder.

3.1 Hvad forskningen siger om barriereformer (Klindt 2023)

Klindt identificerede i sit litteraturstudie om barrierer for kortuddannedes deltagelse i VEU i alt 19

dansk- og engelsksprogede publikationer, hvoraf otte blev udvalgt til nærmere gennemgang

(Klindt 2023). På den baggrund opstilles der følgende fem forskellige kategorier af barriereformer:

Situationelle barrierer

Institutionelle barrierer

Informationsbarrierer

Sociale og kulturelle barrierer

Mentale barrierer.

Neden for beskrives de fem former for barrierer i kort form med udgangspunkt i Klindts formulerin-

ger.

3.1.1

Situationelle barrierer (Klindt 2023: 8-9)

Begrebet situationelle barrierer dækker over, at ”forhold i ens livssituation begrænser eller umulig-

gør deltagelse i VEU, f.eks. pengeknaphed eller manglende tid. Situationelle barrierer kan være

permanente eller midlertidige. I travle børnefamilier er der måske ikke tidsmæssigt overskud til, at

forældrene deltager i kurser, og en anden praktisk problemstilling kan f.eks. handle om manglende

transportmuligheder til og fra uddannelsesinstitutionen. Usikre job- og boligforhold kan også næv-

nes som forhindringer.”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

Klindt gør opmærksom på, at denne barriereform stammer fra forskning fra efterkrigstidens USA,

hvor deltagelse i voksenuddannelse typisk har været forbundet med brugerbetaling og har fundet

sted efter arbejdstid. Med andre ord i en kontekst, der ofte er meget forskellig fra en aktuel dansk

kontekst. Med til de situationelle barrierer hører dog også sproglige eller kompetencemæssige bar-

rierer, som også er relevante i en aktuel dansk sammenhæng.

3.1.2

Institutionelle barrierer (Klindt 2023: 9)

Institutionelle barrierer er ”love, regler, procedurer og praksisser, der ud over de situationelle barri-

erer besværliggør eller helt ekskluderer grupper fra at deltage”. Herunder fx ”adgangskrav, strikte

fremmødekrav og mangel på interessante kursusudbud.” Under de institutionelle barrierer hører

også, at det fx kan være for bureaukratisk eller besværligt at tilmelde sig VEU.

Klindt refererer blandt andet til Reformkommissionens rapport fra 2022, der vurderer, at ”Komplek-

siteten i VEU-systemet i sig selv kan udgøre et problem. De mange uddannelsesmuligheder og

kompleksiteten i støtteordninger for deltagerbetaling, lønkompensation mv. kan således tænkes

at have en dæmpende aktivitetsvirkning på voksen- og efteruddannelse. Det er ikke nogen decide-

ret let opgave at skabe sig overblik over, hvad der er af muligheder” (Reformkommissionen 2022:

66).

3.1.3

Informationsbarrierer (Klindt 2023: 10)

Informationsbarrierer dækker over, ”at man ikke kender til mulighederne for VEU, eller at man ikke

ved, hvor man kan søge og få informationer om VEU. (..) Tilstedeværelsen af informationsbarrierer

kan handle om, at information ikke kan forefindes, eller at de eksisterende informationskanaler

ikke når ud til alle i målgruppen.”

Klindt vurderer, at man i et moderne informationssamfund som det danske i 2020’erne, kan an-

tage, ”at de fleste informationsbarrierer er nedbrudt”, fordi ”information om uddannelsesmulighe-

der og støtteordninger findes i rigt mål og er tilgængelig med få klik rundt omkring på internettet.

Uddannelsesvejledere, -konsulenter og -ambassadører er desuden ansat til at få information ud til

og guide potentielle kursister.”

Men som Klindt selv påpeger, er spørgsmålet, ”om budskabet når ud til alle, og om de kommunika-

tionskanaler, der benyttes, rammer de kortuddannede, der f.eks. har et ordblindehandikap eller

netop ikke kan bruge en computer i forhold til informationssøgning”. Hertil kommer en anden vin-

kel på informationsbarriere, idet Klindt peger på, at der måske kan være tale om et informations-

overload, hvor VEU-systemet kan virke uoverskueligt eller utilnærmeligt. For så vidt kan der være

tale om ”et sammenfald mellem informationsrelaterede og institutionelle barrierer i det danske

system”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

3.1.4

Sociale og kulturelle barrierer (Klindt 2023: 10-11)

Klindt påpeger, at hvor ”situationelle og institutionelle barrierer samt informationsbarrierer essen-

tielt er håndgribelige materielle eller regulative barrierer, er sociale og kulturelle barrierer immate-

rielle barrierer”. De sociale og kulturelle barrierer er ”normative barrierer, der består i, at omgivel-

sernes forventninger til individets rolle og adfærd er i konflikt med imperativer eller ønsker om del-

tagelse i VEU.”. Sociale og kulturelle barriere for deltagelse i VEU, kan skabes på arbejdspladsen

blandt kolleger, i familien og andre steder.

3.1.5

Mentale barrierer (Klindt 2023: 12-14)

Mentale barrierer i forhold til deltagelse i VEU er ”barrierer, der opstår i en mere eller mindre be-

vidst selvrefleksiv proces i relation til diskursen om livslang læring. Der er i kontrast til de sociale og

kulturelle barrierer tale om indre psykologiske barriereformer, som individet i høj grad selv kon-

struerer, f.eks. på baggrund af tidligere erfaringer eller identitet.”.

Klindt refererer til Knud Illeris og Sissel Kondrup, der hver for sig har forsøgt at videreudvikle forstå-

elsen af ”de individuelle psykologiske processer, der konstruerer barrierer for uddannelsesdelta-

gelse.” Begge bruger ”identitet som begrebsligt afsæt for at forstå deltagelse og fravalg af delta-

gelse i VEU. (..) Identiteten, dvs. den enkeltes billede af sig selv og selvforståelse, skabes op gennem

barndommen og ungdommen og fuldendes for mange først omkring 30 års-alderen. På dette tids-

punkt har de fleste individer dannet en kerneidentitet med et nogenlunde helstøbt selvbillede og

en række klare præferencer. Fra kerneidentiteten udgår en række delidentiteter, der omhandler de

roller, man indtager i familien, på arbejdsmarkedet, i sociale sammenhænge mv. Delidentiteter

handler desuden om politiske, seksuelle og religiøse orienteringer samt om uddannelse og læring

(Illeris, 2014b) – heraf begrebet ”læringsidentitet” (Kondrup, 2012).”

Pointen som Klindt formulerer i forlængelse af Illeris og Kondrup er, at en del kortuddannede har

”en svag eller måske endda en negativ læringsidentitet; dvs. en selvforståelse, der tilsiger, at man

har svært ved at lære noget inden for rammerne af uddannelsessystemet. Mange med negativ læ-

ringsidentitet er ordblinde, der gik gennem folkeskolen uden at blive diagnosticeret. De haltede

bagud i forhold til deres klassekammerater, fik dårlige karakterer og blev således bekræftet i, at de

havde svært ved at lære noget i skolen. Deres vej ud på arbejdsmarkedet gik via ufaglærte jobs og

learning by doing – det, som kendes under betegnelsen ’praksislæring’. De har således lært noget

og tilegnet sig kompetencer, men altså uden for rammerne af skolesystemets boglige didaktik. En

negativ læringsidentitet kan således være én af forklaringerne på, at mange voksne mangler selvtil-

lid i forhold til at deltage i VEU. ”

Klindt refererer også Illeris for at pege på, at identitetsforsvaret er ”en naturlig psykologisk meka-

nisme i voksenlivet efter 30’erne, hvor selvidentiteten er fuldbyrdet. Den menneskelige psyke har

brug for en stabil kerne, og der er således grænser for, hvor fleksibelt selvet kan være.” Der kan dog

”opstå livsforandrende begivenheder, f.eks. at man mister sit job eller bliver skilt, der nødvendiggør

identitetsændringer. Når deltagelse i VEU afstedkommer dette, er der tale om ”transformativ læ-

ring” (Mezirow, 2000). Men det er lettere sagt end gjort, og mange vil være skeptiske over for at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

skulle skifte branche eller flytte til en anden del af landet, hvis sådanne skift implicerer brud på

stærke delidentiteter.”

Anbefalinger rettet mod fire af fem barriereformer (Klindt 2023:

17-18)

Som en opsummering på sit litteraturstudie giver Klindt fire generelle anbefalinger, der hver især er

rettet mod én af barriereformerne, idet han antager, at de situationelle barrierer for almen VEU i en

dansk kontekst generelt set er nedbrudt.

• Nedbryd institutionelle barrierer dels ved at gøre det lettere at planlægge sammenhængende ud-

dannelsesforløb og dels ved at forsimple tilmeldingsprocedurer og ansøgninger vedrørende

godtgørelse og kompensation. I den forbindelse kan det overvejes at anvende beslutningsarki-

tektur, der sikrer, at tilvalg af VEU rent praktisk bliver et mere bekvemt valg end fravalg.

• Nedbryd informationsbarrierer gennem bedre og mere målrettet information, herunder en styr-

ket og mere integreret voksenvejledning.

• Nedbryd sociale og kulturelle barrierer gennem styrkede forventninger til deltagelse fra arbejdsgi-

vere og tillidsrepræsentanter. Erhvervsorganisationer og fagforeninger spiller en vigtig rolle i for-

hold til en mere grundlæggende kulturændring på arbejdspladsniveau.

• Nedbryd mentale barrierer ved at vende negative læringsidentiteter til positive via kollektive læ-

ringsmæssige succesoplevelser, f.eks. fælles kurser, der har et rekreativt sigte.

3.2 Barrierer med hensyn til ufaglærtes overvejelser om

uddannelse – tre barrierer der kan fremme de ufaglærtes

motivation (EVA 2021a)

Som vi viste tidligere, kan der identificeres en række forhold, der kan motivere ufaglærte for ud-

dannelse igennem vejledning. Tilsvarende er der en række forhold der kan

hæmme

dette. Neden-

for peges der på tre barrierer, der kan have den modsatte virkning. Bemærk at der er tale om en

ordret gengivelse fra resumeet i rapporten (EVA 2021a: 6-8).

3.2.1

De ufaglærte voksne prioriterer trivsel, jobsikkerhed og økonomi

De ufaglærte voksne i undersøgelsen balancerer forskellige behov og prioriterer især trivsel, jobsik-

kerhed og økonomi, når de træffer valg i deres arbejdsliv. Trivsel er påvirket af balancen mellem

arbejdsliv og privatliv, af det kollegiale fællesskab, arbejdsforholdene og for nogle af de ufaglærte

også af udviklingsmuligheder på arbejdspladsen. Den oplevede jobsikkerhed er påvirket af de

ufaglærtes erfaringer med jobskifte og af deres vurderinger af deres fremtidige beskæftigelsesmu-

ligheder. Hvad angår de ufaglærtes økonomiske behov, handler det både om livssituation og prio-

riteringer. Det kan fx handle om, at det som småbørnsfamilie ikke har været en mulighed at klare

sig med SU eller lærlinge- eller elevløn.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

De ufaglærte giver udtryk for, at trivsel, jobsikkerhed og økonomi er retningsgivende for de valg, de

træffer i deres arbejdsliv, og derfor også er nogle af årsagerne til, at de gennem deres arbejdsliv har

fravalgt at tage en uddannelse.

3.2.2

Vejledning er stort set fraværende i de ufaglærtes voksnes overvejelser

om uddannelse og arbejdsliv

Vejledning om uddannelse er helt eller stort set fraværende, når de ufaglærte voksne i undersøgel-

sen gør sig overvejelser om uddannelse og arbejdsliv. Det skyldes et eller flere af fire forhold.

For det første har de ufaglærte lav interesse for uddannelse generelt. Nogle af de ufaglærte har

alene interesse for kortere kurser, hvor der ikke er behov for vejledning. Interessen for uddannelse

varierer imidlertid gennem livet som følge af ændrede livssituationer og prioriteringer samt foran-

dringer i troen på egne evner til at tage en uddannelse og forandret viden om uddannelsesmulig-

heder. For det andet har de ufaglærte manglende kendskab til vejledningstilbud. På tidspunkter,

hvor de ufaglærte har gjort sig overvejelser om uddannelse eller ønsket forandring i arbejdslivet,

har de altså ikke kendt til mulighederne for vejledning. Undersøgelsen viser, at den begrænsede

viden, de ufaglærte har om vejledningstilbud, ofte stammer fra netværk, kolleger eller egen søg-

ning. For det tredje oplever de ufaglærte, at de ikke tilbydes vejledning om uddannelse i forbin-

delse med kontakt til en uddannelsesinstitution og/eller et jobcenter. Det fjerde og sidste forhold,

som har indflydelse på, at de ufaglærte stort set ikke bruger vejledning, når de gør sig overvejelser

om uddannelse og arbejdsliv, er deres tidligere oplevelser af utilstrækkelig vejledning. Disse ople-

velser gør dem mere forbeholdne overfor at søge vejledning igen.

3.2.3

De ufaglærte voksne får ikke altid den vejledning, de har behov for

Ikke alle de ufaglærte voksne i undersøgelsen oplever at have fået den vejledning, de har behov for.

Enten fordi de ikke har formået at sætte ord på deres vejledningsbehov, eller fordi de ikke har vidst,

hvad de havde behov for. Samtidig viser undersøgelsen, at den vejledning, de ufaglærte har mod-

taget, hovedsageligt har forholdt sig til de umiddelbare og konkrete behov, som de ufaglærte har

italesat. Det vil sige, at vejlederen ofte ikke har formået at udforske (eller udfordre) de ufaglærtes

uddannelsesønsker i forhold til deres drømme, muligheder, erfaringer, motivation, barrierer/usik-

kerhed mv. De ufaglærte oplever heller ikke, at vejlederne har bragt viden i spil om jobmuligheder

eller muligheder for læreplads inden for de uddannelsesområder, som har haft de ufaglærtes inte-

resse. Denne viden kunne ellers være brugbar for de ufaglærte og i særlig grad for de ufaglærte,

som har opsøgt vejledning med henblik på at skifte job eller branche, og som specifikt ønsker at

tage en uddannelse, hvor der er gode muligheder for at få en læreplads og et godt job efterføl-

gende.

De ufaglærte i undersøgelsen giver blandt andet udtryk for, at de har manglet vejledning om:

• Uddannelse og støtte til at vælge den rette uddannelsesvej. Det vil sige vejledning, som har en

afklarende og udforskende karakter med fokus på den ufaglærte voksnes erfaringer og ønsker.

• Læreplads og job i lokalområdet og inden for en bestemt branche.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

• Muligheder for støtte til udfordringer i løbet af uddannelsesforløbet, fx ordblindhed eller eksa-

mensangst.

• Fleksible tilrettelæggelsesmuligheder, fx fjernundervisning og deltidsuddannelser.

De ufaglærte i undersøgelsen, som har modtaget vejledning af afklarende og udforskende karak-

ter, har fået vejledningen i forbindelse med en særlig vejledningsindsats målrettet ufaglærte

voksne, som har været støttet af EU-midler. Der har således været tilknyttet nogle særlige ressour-

cer og betingelser, som har gjort det muligt, at de kunne blive tilbudt denne form for vejledning.

3.3 Fem forhold der kan hæmme AMU-deltageres motivation

for deltagelse i undervisning med henblik på at styrke

deres basale færdigheder (EVA 2022b)

Som vi viste tidligere, kan der identificeres en række forhold, der kan

fremme

AMU-deltageres moti-

vation for deltagelse i undervisning med henblik på at styrke deres basale færdigheder. Tilsvarende

er der en række forhold der kan

hæmme

dette. Nedenfor er disse fem barrierer opsummeret. Be-

mærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resumeet i rapporten (EVA 2022b: 11-13).

3.3.1

AMU-udbyderne ser det i mindre grad som deres opgave at styrke

basale færdigheder

Evalueringen viser, at nogle AMU-udbydere ikke ser det som en af deres primære opgaver at styrke

deltagernes basale færdigheder. For dem er AMU et erhvervsrettet uddannelsestilbud målrettet

specifikke brancher og jobfunktioner på arbejdsmarkedet, mens styrkelse af basale færdigheder og

almen undervisning er en opgave, der primært ligger hos voksenuddannelsescentrene (VUC).

At evalueringen viser, at der er AMU-udbydere, som i mindre grad ser det som deres opgave at

styrke basale færdigheder, skal ses i lyset af, at vi i caseundersøgelsen har talt med de AMU-udby-

dere, som har haft den højeste aktivitet på enten AMU-dansk, AMU-matematik,

Vurdering af basale

færdigheder

eller FVU. Der kan derfor være grund til at antage, at denne holdning kan være mere

udbredt blandt alle AMU-udbydere.

Det er EVA’s vurdering, at der fortsat er behov for, at udbyderne af AMU prioriterer og styrker arbej-

det med basale færdigheder, fordi der er et stort potentiale i at styrke deltagernes basale færdighe-

der inden for rammerne af AMU.

3.3.2

AMU-deltagerne er ofte ikke motiverede for undervisning i dansk og

matematik

Evalueringen identificerer også en barriere blandt AMU-deltagere, der kun i meget begrænset om-

fang efterspørger dansk- og matematikundervisning, selvom de har behov for at få styrket deres

basale færdigheder. Evalueringen peger på fire grunde til dette. For det første er AMU-deltagerne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

ikke nødvendigvis bevidste om deres behov og muligheder for at få styrket deres basale færdighe-

der. For det andet kan svage skrive-, læse- og regnefærdigheder være et tabu. For det tredje har

flere i AMU-målgruppen dårlige skoleerfaringer. For det fjerde opleves styrkede dansk- og matema-

tikfærdigheder af AMU-deltagerne ikke altid som nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

Evalueringen viser dog, som tidligere nævnt, at når undervisningen i dansk og matematik er koblet

til eller integreret i den fagfaglige undervisning eller er en del af en kursuspakke, så fremmer det

målgruppens motivation for at deltage i den almene undervisning.

Det er EVA’s vurdering, at der er behov for, at AMU-udbyderne har mere fokus på, hvordan man

styrker deltageres motivation for almen undervisning, fx ved at tydeliggøre, hvad den almene un-

dervisning kan bruges til med hensyn til uddannelse, job og i privatliv.

3.3.3

Virksomhederne har mere fokus på fagfaglig opkvalificering end at

styrke basale færdigheder

Evalueringen identificerer også en barriere blandt virksomhederne. Evalueringen peger nemlig på,

at der blandt virksomhederne er et meget større fokus på fagfaglig opkvalificering af medarbejdere

end på styrkelse af basale færdigheder. De interviewede uddannelsesledere og undervisere ople-

ver, at travlhed og fokus på drift gør det vanskeligt at motivere virksomheder til uddannelse, der

styrker medarbejderne basale færdigheder.

I evalueringen er der dog også eksempler på, hvordan det er lykkedes AMU-udbyderne at tydelig-

gøre relevansen af at opkvalificere medarbejderes basale færdigheder for virksomheden. Eksem-

pelvis, når kurser, der skal styrke basale færdigheder, kobles direkte til et fagfagligt kursus, fx som

et for-kursus eller som en integreret del af en kursuspakke.

Det er EVA’s vurdering, at der er behov for en øget indsats med hensyn til det opsøgende arbejde

og information til virksomheder og jobcentre om betydningen af gode basale færdigheder.

3.3.4

AMU-udbyderne oplever, at det kan være svært at afsætte tid til

vurdering af deltagernes basale færdigheder på korte kurser

Evalueringen identificerer et opmærksomhedspunkt til det politiske niveau, idet det blandt AMU-

udbyderne opleves som en strukturel barriere at skulle finde tid til vurdering af deltagernes basale

færdigheder i forbindelse med kortevarende kursusforløb. Således vurderer AMU-udbydere, at

fordi AMU-kurser ofte er korte, fx 2-3 dage af 7,4 timers varighed, kan det være svært at finde tid til

at vurdere deltagernes basale færdigheder. Kursusdagene er ifølge udbyderne i forvejen fyldt op

med fagfagligt indhold og prøver, så det kan være svært at finde plads til de 0,3 dage, en vurdering

af basale færdigheder varer, og en evt. efterfølgende vejledning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

3.3.5

Forskellige rammer for AMU og FVU er en barriere for at styrke basale

færdigheder

Evalueringen peger også på et andet opmærksomhedspunkt til det politiske niveau om rammerne

for AMU og FVU. Ifølge AMU-udbyderne og virksomhederne er det en strukturel barriere for at styrke

deltagernes basale færdigheder, at rammerne for AMU og FVU er forskellige. De forskellige rammer

handler dels om kursuslængde og dels om mulighed for finansiel støtte. AMU-kurser er betydeligt

kortere end FVU-kurser, hvilket gør det svært at kombinere AMU og FVU eller udbyde FVU på AMU,

fordi det ifølge udbyderne kan være svært at få virksomheder og deltagere til at vælge mange flere

kursusdage oveni et planlagt kort kursusforløb. Desuden opleves det af udbyderne og virksomhe-

derne som en administrativ byrde, at virksomhederne og deltagerne skal søge Statens voksenud-

dannelsesstøtte (SVU) til FVU, men VEU-godtgørelse til AMU. Ifølge de interviewede AMU-udbydere

og virksomhedsrepræsentanter betyder de forskellige rammer, at det er administrativt mere be-

sværligt at kombinere FVU og AMU.

3.4 Fire forhold der kan hæmme voksne ordblindes

deltagelse i ordblindeundervisning (OBU) (EVA 2022a)

Som vi viste tidligere, kan der identificeres en række forhold, der kan fremme ordblinde individers

deltagelse i OBU. Tilsvarende er der en række forhold, der kan hæmme deltagelsen. Nedenfor er

disse opsummeret. Bemærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resumeet i rapporten (EVA

2022a: 10-12).

3.4.1

Ordblinde voksnes manglende kendskab til OBU er en barriere

Informanterne peger enslydende på, at mange ordblinde voksne mangler kendskab til OBU og mu-

lighederne med OBU, og at dette er en væsentlig hæmmende faktor for deltagelse i OBU. Således

er det en udbredt fortælling blandt de interviewede deltagere, at de først efter flere år og som

voksne har fået kendskab til OBU, på trods af at de vidste, at de var ordblinde. Nogle deltagere var

eksempelvis ikke bekendt med, at der er specifik ordblindeundervisning for voksne, og at den er

gratis.

I forhold til både deltagernes og virksomhedernes kendskab til OBU peger analysen på, at det både

handler om, at deltagerne får viden om, at OBU-tilbuddet eksisterer, at OBU er gratis, at undervis-

ningen adskiller sig fra undervisningen i grundskolen, og at man kan få et stort udbytte af at del-

tage i OBU.

3.4.2

Nogle har lært at leve med deres ordblindhed

En anden væsentlig hæmmende faktor for deltagelse i OBU er ifølge informanterne, at ordblinde

voksne ikke oplever behov for OBU. Både deltagere og udbydere fortæller om ordblinde, som har

lært at leve med deres ordblindhed, og som anvender forskellige kompensationsstrategier uden at

få den nødvendige hjælp og støtte. Udbydere peger eksempelvis på, at den gruppe af ordblinde,

som har lært at leve med, at de har et handicap, og som kompenserer på andre måder, kan være

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Individers barrierer for deltagelse i VEU

en vanskelig gruppe at motivere til OBU, fordi deltagerne selv oplever, at de klarer sig fint i hverda-

gen og på deres arbejde. Dette er tilfældet, på trods af at de ordblinde voksne, ifølge udbyderne og

deltagerne, vil have gavn af at deltage i OBU.

3.5 Barrierer for at ufaglærte starter på en

erhvervsuddannelse (EVA 2015)

I den tidligere nævnte undersøgelse som EVA lavede i 2015, spurgte vi også de ufaglærte, der havde

lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, hvad det var der afholdt dem fra at gå i gang. På den

baggrund konkluderede vi, at de strukturelle barrierer var de mest udbredte.

Følgende fem barrierer blev fremhævet som de mest udbredte blandt den femtedel af responden-

terne, der inden for de seneste fem år i høj grad eller i nogen grad havde overvejet at starte på en

erhvervsuddannelse:

At det vil være for stor en økonomisk byrde at være under uddannelse

At det tidsmæssigt er svært at forene med nuværende job (kun beskæftigede)

At en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig i forhold til nuværende job (kun beskæftigede)

At det kan være svært at finde en læreplads

At jobcentret ikke støtter ønsket om at starte på en erhvervsuddannelse (kun ledige)

I forhold til fortolkningen af dette resultat skal man være opmærksom på, at vilkårene for som

ufaglært at påbegynde en erhvervsuddannelse er blevet ændret siden 2015, herunder med hensyn

til økonomien. Alligevel kan det give et fingerpeg om, hvad der opleves som vigtigt for ufaglærte i

forhold til at påbegynde uddannelse af en vis varighed. Og det handler primært om økonomi, tid

og om det opleves som nødvendigt i forhold til det job man har, hvis man er i beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

4 Virksomheders motivation og

barrierer for deltagelse i VEU

I dette hovedafsnit sammenfatter den viden vi har om, hvad der i en dansk sammenhæng kan mo-

tivere/tilskynde virksomheder til at gøre (mere) brug af VEU med særligt henblik på medarbejdere

med svage basale færdigheder. Da vidensgrundlaget er begrænset, har vi samlet motivation og

barrierer i samme afsnit.

I kapitlets første afsnit refereres en vidensopsamling fra Rambøll (Rambøll 2019), der belyser to te-

maer, der har betydning for virksomhedernes efterspørgsel efter almen VEU, herunder det de kal-

der opsøgende rekruttering. Denne kilde differentierer dog ikke resultaterne med hensyn til forskel-

lige segmenter af voksne.

I forlængelse heraf præsenteres i det følgende afsnit en af de vigtigste kilder vi har om virksomme

mekanismer, der kan fremme virksomhedernes brug af VEU. Det drejer sig om rapporten

Evaluerin-

gen af trepartsaftalens pulje til opsøgende arbejde

(EVA 2021b), der fokuserede på, hvordan man

gennem finansiering af projekter vedrørende virksomhedsopsøgende arbejde kunne understøtte

arbejdet med at sikre en institutionsneutral informations-, vejlednings- og rådgivningsrolle i for-

hold til private og offentlige virksomheder med særligt fokus på de ufaglærte og faglærte beskæfti-

gedes almene og erhvervsrettede kompetencer. Nedenfor i afsnit 5.1 opsummeres disse resultater.

Bemærk at der er tale om en ordret gengivelse fra resumeet i rapporten (EVA 2021b: 7-10).

Med hensyn til barrierer har vi gennem en årrække på EVA afdækket virksomhedernes brug og vur-

deringer af AMU (EVA 2021c). Disse undersøgelser er refereret i afsnit 5.2, men belyser således kun

en del af feltet. Desuden belyses barrierer for virksomheders brug af OBU (EVA 2022a) i afsnit 5.3.

Endelig er der nedenfor indsat en tekstboks, der viser en række forhold, som VEU-trepartsudvalget

i 2006 pegede på, som havde betydning for virksomhedernes motivation og barrierer for brug af

VEU. Det er EVA’s vurdering, at disse forhold fortsat er gyldige og i vidt omfang understøttes af ny-

ere viden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU

• De væsentligste barrierer i virksomheden for deltagelse i uddannelsesaktiviteter er arbejdspres,

travlhed og at der ikke er nogen til at overtage jobbet under uddannelsen. Også besværlig eller

manglende arbejdsplanlægning er en barriere

• Generelt er hensynet til virksomhedens konkurrenceevne det dominerende motiv for virksomhe-

dernes uddannelsesindsats

Kilde: Trepartsudvalget 2006: 43

4.1 To temaer der har betydning for virksomhedernes

efterspørgsel efter almen VEU (Rambøll 2019)

Neden for gengives ordret to tekststykker fra Sammenfatningen af en systematisk kortlægning af

viden om, hvordan man kan fremme virksomheders efterspørgsel efter almen VEU, som Rambøll

lavede i 2019 for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) (Rambøll 2019: 4). Bemærk at der

ikke knyttes an til forskellige segmenter af voksne.

4.1.1

Opsøgende rekruttering

(..) opsøgende rekruttering styrker virksomheders efterspørgsel efter almen VEU. Den opsøgende

rekruttering er virksom, når den formår både at anskueliggøre regler og støttemuligheder samt

synliggøre opkvalificeringsbehov og fordele for virksomheden ved almen VEU. I den sammenhæng

peger studierne blandt andet på, at virksomhederne bør vejledes ud fra et helhedsperspektiv, da

virksomheden skal få en forståelse for, hvordan opkvalificeringen kan bidrage til at fremtidssikre

virksomhedens udvikling og være et led på vejen mod langsigtede mål. Kortlægningen har flere ek-

sempler på, hvordan den opsøgende rekruttering konkret kan foregå. Systematik og tæt opfølg-

ning er nøgleord, og kompetenceudvikling skal ses som del af en sammenhængende strategisk

proces for virksomhederne.

4.1.2

Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen

(..) fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen bidrager til, at virksomhederne oplever en større re-

levans og værdi af almen VEU. Den fleksible tilrettelæggelse indebærer både en tilpasning af tid og

sted for undervisningen, og samtidig indebærer det en tilpasning af undervisningsindholdet til virk-

somhedens arbejdsområde og -opgaver. Temaet behandler bl.a. virksomhedsforlagt undervisning

samt e-læring som mulige fleksible indsatser for virksomhederne. Endelig er det væsentligt, at

selve indholdet af undervisningen tilpasses konkret, så det er målrettet branche, arbejdsgange og

behov hos den enkelte virksomhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

4.2 Virksomme mekanismer der kan fremme

virksomhedernes brug af VEU (EVA 2021b)

Nedenfor har vi i otte små afsnit samlet hovedresultaterne fra rapporten

Evalueringen af trepartsaf-

talens pulje til opsøgende arbejde

(EVA 2021b), der var en virkningsevaluering med særligt henblik

på, hvordan det virksomhedsopsøgende arbejde kan tilrettelægges på virkningsfulde måder. De

syv første omhandler selve indsatsen i det opsøgende arbejde, og den ottende omhandler kon-

tekstfaktorer, som skal gives særlig opmærksomhed i tilrettelæggelsen af indsatsen.

4.2.1

Institutionsuafhængighed og opbakning fra arbejdsmarkedets parter

styrker virksomhedernes lyst til at få besøg af de opsøgende

konsulenter

Virkningsevalueringen peger på, at det, at det opsøgende arbejde er institutionsuafhængigt, og at

det er arbejdsmarkedets parter, som står bag indsatsen, kan være med til at fremme virkningen af

det opsøgende arbejde. Det skyldes, at det har positiv betydning for, hvordan virksomhedernes op-

lever de opsøgende konsulenter som troværdige og relevante sparringspartnere, at det er deres

egne organisationer, der henvender sig.

4.2.2

Samarbejde med uddannelsesudbydere kan styrke det opsøgende

arbejdes virkning

Evalueringen viser, at det opsøgende arbejde kan styrkes gennem et samarbejde med uddannel-

sesudbyderne. Samarbejdet kan understøtte, at virksomheder og medarbejdere får et overblik

over, hvor og hvornår relevante uddannelsestilbud gennemføres, og at flere relevante uddannel-

sestilbud udbydes og gennemføres. Udvikling af uddannelsesudbydernes uddannelsesudbud lig-

ger uden for den formelle ramme for puljen til opsøgende arbejde. Men i en række projekter har

man erfaret, at uddannelsesudbydernes uddannelsesudbud ikke modsvarede virksomhederne og

medarbejdernes behov, og at et samarbejde med uddannelsesudbyderne om udvikling af udbud-

det derfor har været hensigtsmæssigt i forhold til at opfylde puljens mål. Evalueringen viser også,

at et forpligtende samarbejde med AMU-udbydere kan være med til at styrke prioriteringen af

AMU-indsatsen på institutioner, hvor der ellers kan være en tendens til mest at fokusere på grund-

uddannelserne.

4.2.3

Tæt og fortløbende virksomhedskontakt gør en forskel

Evalueringen viser, at det opsøgende arbejde fungerer bedst, når der etableres en tæt og vedva-

rende kontakt til virksomhederne. Fordi virksomhederne ofte ikke selv umiddelbart efterspørger

kontakten, skal de opsøgende konsulenter initiere dialoger og overtale virksomhederne til at ac-

ceptere besøg. Det kræver, at de opsøgende konsulenter er proaktive og vedholdende i forhold til

at få etableret en kontakt med virksomhederne. Et enkelt virksomhedsbesøg er sjældent nok. Der-

for er det vigtigt, at de opsøgende konsulenter aktivt følger op på, om der er fremdrift i virksomhe-

dens uddannelsesindsats og løbende understøtter fremdriften.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

4.2.4

Uddannelse skal gøres til et fælles anliggende i virksomhederne

Evalueringen viser, at den opsøgende indsats kan styrke uddannelsesorienteringen på virksomhe-

den, når det lykkedes at gøre uddannelse til et fælles anliggende og tema i dialogen mellem le-

delse og medarbejdere. De opsøgende konsulenter kan med fordel understøtte, at dialogen sætter

fokus på afdækningen af virksomhedens og medarbejdernes kompetencebehov og på de udfor-

dringer, ledelse og medarbejdere oplever med hensyn til at igangsætte og gennemføre en uddan-

nelsesindsats, og hvordan disse kan håndteres.

4.2.5

Information skal suppleres med fokus på motivation

Evalueringen viser, at information i sig selv langt fra er tilstrækkelig, hvis virksomheder og medar-

bejdere skal motiveres til at anvende uddannelse og støttemuligligheder. Tværtimod skal det op-

søgende arbejde eksplicit have fokus på at motivere både ledere og medarbejdere til at anvende

uddannelse. Udover at tilbyde virksomhederne information, som er relevant og overskuelig, kan

virksomhederne med fordel tilbydes fx materialer med inspirerende eksempler på udbyttet af at

deltage i de forskellige uddannelsestilbud. For nogle virksomheder og medarbejdere kan motivati-

onen for uddannelse øges, hvis de opsøgende konsulenter først understøtter en afdækning af

kompetencebehovet, fx ved hjælp af dialog og/eller screeninger, og derefter vejleder om, hvilke

specifikke uddannelsestilbud der kan imødekomme virksomhedens- og medarbejders kompeten-

cebehov.

4.2.6

Virksomhedens uddannelsesindsats skal understøttes

Evalueringen viser, at de opsøgende konsulenter med fordel kan understøtte den mere konkrete

planlægning og gennemførelse af uddannelsesindsatsen i virksomhederne, herunder rådgive og

vejlede virksomheden om planlægningen af uddannelsesindsatsen og det administrative arbejde

ved ansøgning og hjemtagning af økonomisk støtte. Det opsøgende arbejde kan med fordel under-

støtte virksomhedens arbejde, ved at tilbyde virksomheden værktøjer som vejleder virksomhe-

derne trin for trin både i afdækningen af kompetencebehov og i planlægning og gennemførelse af

uddannelsesindsatsen. Fx, værktøjer, som vejleder virksomhederne om, hvordan de udarbejder

rammeaftaler, uddannelsesplaner mv., som er en forudsætning for at søge støtte fra fondene, og

vejledning i hvordan man konkret tilmelder sig kurser og hjemtager de forskellige former for støtte.

Disse værktøjer kan bidrage til at gøre virksomhedens arbejde med uddannelsesindsatsen mere

overskuelig og understøtte, at virksomheder og medarbejdere selvstændigt arbejder med uddan-

nelsesindsatsen og dermed gør sig nye erfaringer, de kan bruge fremadrettet.

4.2.7

Indsatsens skal varetages af konsulenter med branchekendskab, være

kontinuerlig, systematisk og løbende indsamle viden, der kvalificerer

indsatsen

Evalueringen viser, at det er et gennemgående kendetegn ved virkningsfulde projekter, at de har en

stærk projektorganisering med hensyn til fire forhold. For det første har de opsøgende konsulen-

ters kompetencer væsentlig betydning for det opsøgende arbejde. De opsøgende konsulenter skal

have stærke kompetencer i form af kendskab til, og meget gerne erfaring fra, branchen, indsigt i

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

relevante uddannelses- og støttemuligheder samt kompetence til at udfordre og motivere de virk-

somheder og medarbejdere, som ikke oplever at have behov for uddannelse. For det andet skal

der være kontinuitet i bemandingen. For det tredje skal der være en systematisk tilgang til virksom-

hedskontakten, som understøtter progressionen i virksomhedernes uddannelsesindsats. For det

fjerde skal der være fokus på løbende læring i projektorganisationen. Løbende læring forudsætter

en intern evalueringskapacitet, hvor der løbende systematisk indsamles viden om aktiviteternes

fremdrift og virkninger, og hvad der har betydning for dette. Desuden kræver det en agil projektle-

delse, som justerer indsatsen på baggrund af denne læring.

4.2.8

Væsentlige kontekstfaktorer

Evalueringen viser to kontekstfaktorer, som er særlig væsentlige at tage højde for i tilrettelæggel-

sen af det opsøgende arbejde.

For det første må det opsøgende arbejde organiseres med afsæt i virksomhedernes orientering

mod uddannelse og deres uddannelseskapacitet. Virksomheder med lav uddannelsesorientering

er kendetegnet ved, at de i mindre grad oplever, at uddannelsesmuligheder er relevante eller kan

imødekomme virksomhedens kompetencekrav og i mindre grad ser uddannelse som virksomhe-

dens ansvar. Virksomhedens uddannelseskapacitet er dens interne kapacitet til at arbejde med

planlægning og gennemførelse af en uddannelsesindsats. Denne er påvirket af erfaring med brug

af uddannelses- og støttemuligheder og af tradition for samarbejde om kompetenceudvikling evt. i

form af formaliseret samarbejde. Den er også påvirket af, om der er ressourcepersoner med et ud-

dannelsesansvar, samarbejde mellem uddannelses- og personaleansvarlig, muligheden for at

samle et helt hold kursusdeltagere, samt hvor nemt/svært man på virksomheden oplever, det er at

planlægge uddannelse i forhold til produktionsvilkår eller sæson. Jo mere begrænset uddannel-

seskapaciteten er, jo større behov er der for en håndholdt støtte som led i det opsøgende arbejde.

For det andet må det opsøgende arbejde organiseres efter, om virksomhederne oplever, at uddan-

nelsesudbyderne har et tilgængeligt og relevant uddannelsesudbud. Et tilgængeligt relevant ud-

dannelsesudbud er en betingelse for, at virksomheder og medarbejdere kan omsætte deres ud-

dannelsesbehov og motivation for uddannelse i konkrete uddannelsesaktiviteter. Tilgængelighe-

den af relevant uddannelse afhænger både af, om det er nemt at få overblik over, hvor og hvornår

kurser og uddannelser udbydes, om kursernes og uddannelsernes indhold matcher målgruppens

behov, om kurserne og uddannelserne udbydes på tidspunkter, der tager højde for høj-/lavsæson i

de relevante brancher, og om der er en høj grad af sikkerhed for at udbudte kurser og uddannelser

gennemføres. Jo mindre tilgængeligt og relevant uddannelsesudbydernes uddannelsesudbud op-

leves, jo større behov er der for, at det opsøgende arbejde eksplicit gør en indsats for at styrke

dette.

4.3 Barrierer for virksomheders brug af AMU (EVA 2021c)

EVA udgav i 2021 rapporten

Virksomhedernes brug og vurderinger af AMU – belyst gennem surveys i

2007, 2011, 2015, 2019 og 2021 (EVA

2021c), der handlede om virksomhedernes brug og vurderinger

af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) med særligt henblik på, hvordan dette har udviklet sig fra

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

2007 til 2021. I den forbindelse blev det undersøgt, hvorfor virksomheder fravælger AMU. Nedenfor

er dette resultat gengivet fra rapportens resume

(EVA

2021c: 6).

De mest forekommende begrundelser for, at virksomhederne ikke bruger AMU, og det gælder både

med hensyn til de ufaglærte og faglærte medarbejdere, er, at de ikke oplever, at de har behov for

AMU, at de mangler kendskab til AMU, og at de vurderer, at AMU ikke giver medarbejderne de kom-

petencer, de har brug for.

Disse tre årsager til fravalg af AMU, som flest har peget på i 2021, er de samme, som flest virksom-

heder pegede på i både 2015 og 2019. 49 % af de virksomheder, der aldrig bruger AMU til kompe-

tenceudvikling af deres ufaglærte medarbejdere, svarer således, at det skyldes manglende behov

for AMU, mens 23 % svarer, at de ikke benytter AMU, fordi de ikke har kendskab til AMU. De tilsva-

rende andele med hensyn til de faglærte medarbejdere er 45 % og 28 %.

Ligesom i 2019 begrunder virksomhederne derimod

ikke

i særlig høj grad deres fravalg af AMU med

hverken prisen, manglende tid eller manglende fleksibilitet i forbindelse med udbuddet:

• Kun 6 % peger på prisen i forhold til deres ufaglærte medarbejdere. Det samme gør 4 % i forhold

til deres faglærte medarbejdere.

• Kun 12 % peger på, at det er fordi, de ikke har tid i forhold til deres ufaglærte medarbejdere. Det

samme gør 10 % i forhold til deres faglærte medarbejdere.

• Kun 8 % peger på, at det er fordi, udbuddet af AMU er ufleksibelt med hensyn til,

hvornår

det

passer virksomheden i forhold til deres ufaglærte medarbejdere. Og det er samme andel i for-

hold til deres faglærte medarbejdere.

• Kun 4 % peger på, at det er fordi, udbuddet af AMU er ufleksibelt med hensyn til,

hvor

det passer

virksomheden i forhold til deres ufaglærte medarbejdere. Det samme gør 5 % i forhold til deres

faglærte medarbejdere.

Der er tale om er ret klart resultat, som i tråd med tidligere resultater peger på, at hvis flere virk-

somheder skal vælge AMU, skal der gøres noget ved dels deres kendskab til AMU, dels deres vurde-

ring af, hvor godt det eksisterende udbud af AMU matcher deres kompetencebehov.

4.4 Barrierer for virksomheders brug af OBU (EVA 2022a)

4.4.1

Virksomhederne og udbyderne oplever strukturelle barrierer

De interviewede virksomheder og udbydere peger på en række strukturelle barrierer, som er hæm-

mende for deltagelsen i OBU. Ifølge de interviewede virksomhedsrepræsentanter er det en barriere

at planlægge og afsætte tid til OBU. Det skyldes dels, at planlægning af undervisning kræver en del

ressourcer, og dels at det opleves som svært for virksomhederne at få passet OBU ind i hverdagen,

når den normale drift og produktion skal opretholdes.

For udbyderne oplever de, at det er en strukturel barriere at oprette hold og sikre geografisk spred-

ning og fleksibilitet af OBU-tilbuddet, når der er få deltagere. Ifølge udbyderne går dette ud over

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virksomheders motivation og barrierer for deltagelse i VEU

tilgængeligheden af OBU og i sidste ende deltagelsen. Udbyderne peger på, at det er en udfordring

at få økonomien til at hænge sammen med få deltagere og derigennem at kunne tilbyde den fleksi-

bilitet af OBU, som efterspørges. Dels i forhold til at kunne tilbyde hold med undervisning i både

dagstimerne og aftentimerne, dels at kunne tilbyde OBU-hold i hele Danmark og sikre geografisk

spredning.

4.4.2

Virksomhederne og udbyderne oplever økonomiske barrierer

Virksomhederne og udbyderne peger på en række økonomiske barrierer, som, ifølge dem, er hæm-

mende for deltagelsen i OBU. For virksomhederne drejer det sig om, at OBU er mindre attraktivt,

hvis medarbejdernes løn ikke dækkes af det offentlige, og det kan betyde, at virksomhederne fra-

vælger OBU. Det skyldes, at virksomhederne i forvejen oplever, at det er en udfordring, at medar-

bejderne er væk fra arbejdet, og at det derfor er afgørende, at det ikke samtidig koster virksomhe-

den for meget. Der er også blandt de interviewede virksomheder en oplevelse af, at det kan være

en udfordring, at Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) ikke dækker hele medarbejdernes løn.

For udbyderne handler de økonomiske barrierer om, at taxameteret for OBU ikke i tilstrækkelig

grad dækker deres omkostninger.

Konkret peger de interviewede udbydere på tre grunde til, at

OBU ikke er økonomisk rentabelt for dem, idet taxameteret ikke dækker 1) vejledning og relations-

arbejde i forhold til deltagerne, 2) det opsøgende arbejde rettet mod virksomhederne, og 3) når un-

dervisning gennemføres med mindre OBU-hold, og dermed ikke bidrager til, at udbyderne kan til-

byde den fleksibilitet af OBU, der efterspørges af deltagerne og virksomhederne.

Det skal bemærkes, at dataindsamlingen blandt udbyderne er foretaget i efteråret 2021, og at der med finansloven for 2022 er ble-

vet besluttet et taxameterløft til almene voksenuddannelser (Regeringen et al., 2021). Taxameterløftet med finansloven for 2022

svarer til et løft på tre procent pr. fuldtidsdeltager om året. Det skal dog ses i lyset af, at taxameteret er faldet løbende fra 2014 og

frem til 2017, hvor det var lavest, og at taxameteret for 2022 er lavere end taxametret i 2014 (BUVM, 2022a). Resultaterne af vores

undersøgelse skal derfor ses i lyset af, at udbyderne forholder sig til det gamle taxameter for OBU.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Appendiks A – Litteraturliste

Andersen (2019).

VEU-Håndbogen. Overblik og perspektiver på voksenuddannelse.

København:

Samfundslitteratur 2019.

Epinion (2017).

Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse. Hovedre-

sultater. Opgave lavet for Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, april 2017.

Køben-

havn: Epinion.

AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (2020).

1 ud af 30 ufaglærte kommer med på vognen som

voksne.

København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2005).

Forberedende voksenundervisning.

København: Dan-

marks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2007).

Grunduddannelse for voksne.

København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2008).

Nyt AMU – med fokus på kompetencer og fleksibilitet.

Kø-

benhavn: Danmarks Evalueringsinstitut

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2012a).

Forberedende voksenundervisning (FVU). Med fokus på

aktivitet, deltagerprofiler og udbydere.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2012b).

AMU som springbræt til fortsat uddannelse.

København:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2013).

Almen voksenuddannelse. Evaluering af reformen fra

2009.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2015). Fra ufaglært til faglært. Hvad har betydning for ufaglær-

tes orientering mod at blive faglærte? København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2016a).

Desk Study on basic skills among adults in the Nordic

region.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Appendiks A – Litteraturliste

EVA (2016b).

FVU og de svage læsere. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på for-

beredende voksenundervisning (FVU).

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2017).

Virksomhedernes behov for basale færdigheder.

Køben-

havn: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021a).

Vejledning til ufaglærte voksne i beskæftigelse.

Køben-

havn: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021b).

Evaluering af trepartsaftalens pulje til opsøgende ar-

bejde. Hovedrapport.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021c).

Virksomhedernes brug og vurderinger af AMU – belyst

gennem surveys i 2007, 2011, 2015, 2019 og 2021.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021d).

AMU som indgang til styrkede basale færdigheder. Akti-

vitetsanalyse af AMU-kurser målrettet styrkede basale færdigheder i perioden 2008-2019.

København:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2022a).

Deltagelse i ordblindeundervisning for voksne (OBU). En

kvalitativ undersøgelse af, hvilke faktorer, der fremmer og hæmmer deltagelsen i OBU.

København:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2022b).

Evaluering af AMU-udbydernes arbejde med basale fær-

digheder.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Heckman, J. (2007).

Uddannelse, færdigheder og synapser.

I D.B. Asmussen og C. Ottesen (red.), Tid-

lig indsats i dagtilbud. Perspektiver på Heckman-kurven. Frederikshavn: Dafolo: 17-90.

Illeris, K. (2000).

Læring.

1. udgave. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Illeris, K. (2003).

Voksenuddannelse og voksenlæring.

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag og

København: Learning Lab Denmark.

Illeris, K. (2014).

Transformative Learning and Identity.

Journal of Transformative Education, 12(2),

148–163. https://doi.org/10.1177/1541344614548423

Illeris, K. (2015).

Læring.

3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Klindt, M. P., & Sørensen, J. H. (2010).

Barrierer og løftestænger for kortuddannedes opkvalificering.

Klindt, M.P. (2023).

Barrierer for deltagelse i almen VEU og muligheder for kortuddannede: Et review

af forskningslitteraturen.

Aalborg Universitetsforlag.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Appendiks A – Litteraturliste

Kondrup, S. (2012).

Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte ar-

bejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering.

Ph.d.-afhandling. Roskilde: Forskersko-

len i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Rambøll (2019).

National vidensopsamling om almen VEU – Delopgave 1: Systematisk Kortlægning.

København: Rambøll.

Reformkommissionen (2022).

Nye reformveje 1.

Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V. og Jørgensen, M. (2013).

Færdigheder i læsning, regning og

problemløsning med IT i Danmark.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ryan, R. og Deci, E. (2000).

Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions.

Contemporary Educational Psychology, 25: 54-67. Doi:10.1006/ceps.1999.1020

Trepartsudvalget (2006).

Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet: Kort-

lægning og analyser

(bind 2).

VEU-ekspertgruppen (2017).

Nye kompetencer hele livet. Fremtidens voksen-, efter- og videreuddan-

nelse.

Wahlgren, B. (2010).

Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde.

Køben-

havn: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B. (2015a).

Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. Et inspirati-

onshæfte.

København: Undervisningsministeriet.

Wahlgren, B. (2015b).

Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. En eksempel-

samling.

København: Undervisningsministeriet.

Wahlgren, B. (2019).

Motivation i voksenundervisning.

EMU: Danmarks Læringsportal.

Werquin, P. (2010).

Recognizing Non-Formal and Informal Learning. Outcomes, Policies and Prac-

tices.

Washington, DC: OECD.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: iStock

ISBN (www) 978-87-7182-715-6

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 154: BUU Orientering om offentliggørelse af projekt om virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud

bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk