BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

JK/UDKAST 14. marts 2024

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 149

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven

ved en elevs ophold på krisecenter)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, som

ændret ved lov nr. 1542 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1544 af 12.

december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »eleven«: », jf. dog stk. 3«.

§ 54

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Opholder en elev sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om

social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes

vold eller trusler om vold fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen

i den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet

af hensyn til elevens sikkerhed og velfærd, efter anmodning fra den foræl-

der, som barnet opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en mid-

lertidig afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold

til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder,

eller indtil der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af

forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplysninger, der kan

tjene til at identificere barnets opholdssted, må ikke oplyses til den forælder,

hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under sagens behandling, her-

under i forbindelse med den endelige afgørelse.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)

JK/UDKAST 14. marts 2024

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder ved elevs ophold på kri-

secenter

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Konsekvenser for FN’s Verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag udmønter en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 15. december 2023 om at ændre

UDKAST

folkeskolelovens regler for at sikre bedre adgang til skoleskift for elever,

som opholder sig på et krisecenter.

Børn, der vokser op i hjem med vold, har øget risiko for at mistrives og for

at klare sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Når børn flytter med

en voldsudsat forælder på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgø-

rende. At kunne komme i skole er en vigtig del af den stabilitet.

Folkeskoleforligskredsen har derfor indgået aftale om at ændre folkeskole-

lovens regler, så en kommune får mulighed for efter anmodning at fratage

en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. En

afgørelse om at fratage en forældremyndighedshavers rettigheder i henhold

til § 54, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at den forældre, som opholder sig på et

krisecenter sammen med barnet, efterfølgende uden den anden forældres vi-

den og samtykke kan flytte barnet til en anden folkeskole.

Ændringen skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole,

når det af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte skole

for at beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet under

opholdet på krisecenteret, således at den anden forældre ikke får kendskab

til deres opholdssted.

Det foreslås derfor, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2025.

2. Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder ved elevs ophold på

krisecenter

2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at forældrenes rettighe-

der efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e,

19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler

tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over ele-

ven.

De i stk. 1, 1. pkt., citerede rettigheder vedrører risikotest for ordblindhed

(§ 3 b), afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8.

og 9. klassetrin (§ 9, stk. 3), beslutning om en elevs deltagelse i særlige un-

dervisningsforløb (§ 9, stk. 4), beslutning om, at en elev rykkes et klassetrin

op eller undervises på samme klassetrin i 2 år (§ 12, stk. 1), henvisning til

specialundervisning som ikke er af foreløbig karakter (§ 12, stk. 2), foræl-

dres ønsker om optagelse i en skole beliggende i en anden kommune end

bopælskommunen i forbindelse med specialundervisning (§ 12, stk. 3), af-

gørelse om valg af fag og om fortsat skolegang i 10. klasse (§ 12, stk. 4),

UDKAST

regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om lærernes og even-

tuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen og resultatet af

test (§ 13), forældreinddragelse i forbindelse med afgørelse om indstilling

af eleven til frivillige prøver (§ 14), samtykke til elevens deltagelse i fjern-

undervisning (§ 16 c, stk. 3), afgørelse om valg af fag og om brobygning (§

19 d, stk. 8), samtykke til aftale om deltagelse i erhvervsrettede 10.-klasse-

forløb (§ 19 e, stk. 5), afgørelse om indstilling til 10-klassesprøver (§ 19 f,

stk. 2), forældres ønske om optagelse af børn og unge i folkeskolen i bo-

pælskommunen (§ 20), forældres samtykke til henvisning af en elev til en

anden skole, herunder f.eks. en fri grundskole (§ 22, stk. 2), forældrenes

samtykke til indlogering i skolebyen (§ 27, stk. 1), beslutning om at en elev

efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i

særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningsplig-

ten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med

henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg, beslutning om eleven skal

undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik (§ 33, stk.

5), beslutning om hvilken undervisning eleven skal deltage i (§ 33, stk. 7),

tilladelse fra skolens leder til, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder

sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folke-

skolens fagrække i den kommunale ungdomsskole (§ 33, stk. 8), tilladelse

fra skolens leder til, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervis-

ningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet

musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening (§ 33, stk. 9),

beslutning om udsættelse af et barns undervisning til et år efter undervis-

ningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling (§ 34, stk.

2), anmodning om optagelse af barn ved skoleårets start trods beslutning om

rullende skolestart (§ 34, stk. 3),indskrivning efter anmodning af barn i fol-

keskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år (§ 36, stk.

1), forældrenes rettigheder i forhold til frit valg af folkeskole (§ 36, stk. 3),

rettigheder i forhold til optagelse i skolefritidsordning (§ 36, stk. 7), optages

i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år,

hvis det må antages at kunne følge undervisningen (§ 37), bestemmelser om

indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn i skolefritidsord-

ning ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning (§ 38) samt adgang

til klage over afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til speci-

alundervisning mv. (§ 51).

Ved fælles forældremyndighed tilkommer forældrenes rettigheder efter §

54, stk. 1, 1. pkt., herunder reglerne om skoleindskrivning og skoleskift, så-

ledes forældrene i fællesskab.

UDKAST

Bestemmelsen i § 54, stk. 1, 1. pkt., fortolkes i praksis således, at når en

skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig,

men der er fælles forældremyndighed, og det ikke er tilkendegivet over for

skolen, at der er uenighed mellem forældrene, kan skolen gå ud fra, at den

ene forælder også handler på den anden forælders vegne, da fælles foræl-

dremyndighed kræver samarbejde af forældrene.

Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om

skolevalg eller skoleskift, vil skolen skulle inddrage den anden forælder –

for eksempel i forbindelse med skoleskift.

Baggrunden herfor er, at fælles forældremyndighed kræver, at forældrene

skal samarbejde for barnets bedste, hvorfor det som udgangspunkt kan læg-

ges til grund, at der er enighed mellem forældrene i samarbejdet med skolen.

Der er ikke i den gældende folkeskolelov mulighed for at fratage en foræl-

dremyndighedsindehaver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. Den eneste

modifikation til bestemmelsen er i § 54, stk. 2, hvorefter skolen kan anse

den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndig-

hedens indehavers vegne bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyn-

delse og varighed.

Efter § 109, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-

tidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Disse

boformers virksomhed omfatter kvinder, som har været udsat for fysisk,

psykisk eller seksuel vold, trusler om vold eller tilsvarende. Boformer efter

§ 109 i serviceloven kaldes også kvindekrisecentre. Kvinderne kan være

ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Ophold

på et kvindekrisecenter er omfattet af det såkaldte selvmøderprincip, som

indebærer en ret for kvinden til at få ophold og modtage hjælp på kvinde-

krisecentre uden forudgående kommunal visitation. Det er lederen af kvin-

dekrisecenteret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning af kvin-

den på krisecenteret, jf. § 109, stk. 3, i serviceloven. Kvindekrisecentre ud-

steder erklæringer om baggrunden for opholdet, f.eks. at kvinden har været

udsat for vold eller trusler om vold.

Efter § 110, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde midler-

tidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for boti-

lbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Disse § 110-tilbud henvender sig til både kvinder og mænd og til en bredere

målgruppe end voldsramte. § 110 i serviceloven regulerer ikke optagelse af

UDKAST

børn, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at et barn tager ophold på et

§ 110-tilbud sammen med den ene forælder. Ved ophold på et § 110-tilbud

udstedes ikke en krisecentererklæring om baggrunden for opholdet som den,

der udstedes ved ophold på et kvindekrisecenter.

Hverken kvindekrisecentre eller § 110-tilbud har ikke noget formelt ansvar

for, at børn og unge på centret får undervisning.

Kvindekrisecentrets ansvar er ifølge serviceloven at yde omsorg og støtte til

kvinder og børn på krisecentret. Krisecentret har dog pligt til at underrette

barnets bopælskommune, hvis barnet ikke opfylder undervisningspligten,

og hvis der er behov for særlig støtte i den forbindelse.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Med aftale af 15. december 2023 blev det besluttet at give mulighed for at

fratage en forældres rettigheder efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt.,

for derved at lette muligheden for skoleskift for en elev, som opholder sig

på kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud.

Det er aftalepartiernes opfattelse, at det fortsat bør være udgangspunktet, at

eleven fortsætter på sin hidtidige skole. Det giver færrest afbrydelser i ele-

vens skolegang, og det sikrer, at eleven går på den skole, som elevens for-

ældre er enige om, er bedst.

Aftalekredsen anerkender dog samtidig, at det i enkelte tilfælde af hensyn

til elevens sikkerhed eller velfærd vil være nødvendigt, at eleven ikke fort-

sætter skolegangen på sin hidtidige skole for at beskytte elevens eller den

medfølgende forældres anonymitet under opholdet på kvindekrisecenteret

eller et § 110-tilbuddet, således at den anden forældre ikke får kendskab til

deres opholdssted.

På denne baggrund er aftalekredsen enig om med henblik på at lette skole-

skift i forbindelse med ophold på et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud,

at indsætte en ny bestemmelsen i folkeskolelovens § 54, stk. 3.

Det vil fremgå af bestemmelsen, at opholder en elev sig i en boform efter

§§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres

det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder,

kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkere-

gisteret, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og velfærd efter

anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik på

skoleskift træffe en midlertidig afgørelse om bortfald af den anden forælders

UDKAST

rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode

på op til 6 måneder, eller indtil der er truffet afgørelse om midlertidig eller

endelig placering af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Op-

lysninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted, må ikke op-

lyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under

sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse.

Da der er tale om et indgreb i en forældres rettigheder i forhold til eget barn

foreslås det, at rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt., højest vil kunne fratages

i 6 måneder, og indgrebet vil falde bort, hvis der inden dette tidspunkt er

truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndig-

heden hos den ene forældre efter forældreansvarsloven, eller hvis barnet fra-

flytter krisecenteret eller § 110-tilbuddet.

Det foreslås, at det vil være elevens seneste bopælskommune inden opholdet

på kvindekrisecenteret eller § 110-tilbuddet, som efter anmodning fra den

forældre, som eleven opholder sig hos, skal træffe afgørelse i sagen.

Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det

relevante kvindekrisecenter eller § 110-tilbud samt andre relevante oplys-

ninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold eller trusler

om vold i familien mv. For så vidt angår kvindekrisecentre udsteder disse i

dag en erklæring om baggrunden for opholdet, f.eks. at kvinden har været

udsat for vold eller trusler om vold. Foreligger der en sådan kvindekrisecen-

tererklæring, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet og barnets per-

spektiv på baggrund af volden m.v., vil den oftest kunne danne grundlag for

at træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettigheder efter § 54, stk.

1, 1. pkt., dog forudsat, at volden m.v. er godtgjort eller sandsynliggjort,

f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport m.v.

I øvrigt vil der konkret være tale om en afvejning mellem karakteren af vol-

den/truslen om vold og dennes betydning for barnet, samt hensynet til den

anden forældres rettigheder.

Af hensyn til elevens krav på skolegang, er det hensigten, at en anmodning

efter bestemmelsen vil skulle færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter

modtagelsen, medmindre dette på grund af sagens kompleksitet undtagel-

sesvis ikke er muligt.

Idet der i henhold til forslaget vil være tale om en retsakt, vil der være tale

om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor forvaltningslovens

regler skal ivaretages. Det vil bl.a. betyde, at den forældremyndighedsinde-

UDKAST

haver, hvis rettigheder begæres frataget, vil have ret til blandt andet parts-

aktindsigt og partshøring, og at der vil skulle stilles en række krav til selve

afgørelsen, f.eks. krav om begrundelse. Der fastsættes ikke regler om kla-

geadgang i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse, som derfor vil være

endelig.

Af hensyn til barnets sikkerhed og velfærd foreslås det indsat i bestemmel-

sen, at oplysninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted, ikke

vil kunne oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget under

sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgørelse. Det

betyder, at disse oplysninger hemmeligholdes under sagens behandling, her-

under i forbindelse med partshøringen mv. De relevante oplysninger vil i

praksis være kvindekrisecenterets eller § 110-tilbuddets navn, beliggenhed,

herunder beliggenhedskommune mv.

Det bemærkes, at der af hensyn til barnets krav på skolegang i disse sager

som udgangspunkt vil skulle fastsættes en kort frist i forbindelse med parts-

høringen, medmindre der i den konkrete sag foreligger helt særlige omstæn-

digheder, som nødvendiggør, at den anden forældre får mere tid til at sætte

sig ind i det relevante materiale og fremkomme med en udtalelse.

I henhold til forslaget, vil en afgørelse om at fratage en forældremyndig-

hedshavers rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt., betyde, at den for-

ældre, som opholder sig på et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud sam-

men med barnet, efterfølgende uden den anden forældres viden og samtykke

kan flytte barnet til en anden folkeskole. Idet alle rettigheder i henhold til

folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., med afgørelsen vil blive frataget, vil

den anden forældre heller ikke længere medvirke til eller få øvrige oplys-

ninger om barnets skolegang. Dette skønnes nødvendigt for at hemmelig-

holde, hvilken skole eleven nu bliver indskrevet på, og herunder elevens

opholdssted.

For nærmere om henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-2, og bemærkningerne

hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Den mulighed, som gives med lovforslaget, der skal sikre, at børn, der er på

et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil

være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnets eller den medfølgende

forældres anonymitet under opholdet på krisecenteret, således at den anden

forældre ikke får kendskab til deres opholdssted, vurderes at understøtte del-

UDKAST

mål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gen-

nemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddan-

nelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

Efter delmål 16.2 skal mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle

former for vold og tortur mod børn stoppes. Forslaget i forhold til børn på

kvindekrisecentre m.v. vil endvidere kunne medvirke til opfyldelse af del-

mål 16.2, og det vurderes derfor, at lovforslaget vil have positive konse-

kvenser for Danmarks opfyldelse af verdensmål 16.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, skal

træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og kommunerne skal have fokus

på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet

mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare,

herunder at være vidne til vold.

Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse træffes således uanset foræl-

drenes køn.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor en elev, som pt. opholder sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov

om social service, senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet af hensyn

til elevens sikkerhed og velfærd, efter anmodning fra den forælder, som bar-

net opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en midlertidig afgø-

relse om bortfald af den anden forælders rettigheder i henhold til folkesko-

lelovens § 54 stk. 1, 1. pkt., hvis det kan godtgøres at opholdet skyldes vold

eller trusler om vold fra den anden forælder.

Kvinder er i væsentligt større omfang end mænd udsat for partnervold, og

kvinder tager derfor meget oftere ophold på et kvindekrisecenter på grund

af partnervold end mænd på grund af partnervold tager ophold på et tilbud

efter § 110 i serviceloven. Dette indebærer, at når der skal træffes afgørelse

efter den foreslåede bestemmelse, vil resultatet oftere blive, at en far får fra-

taget sine rettigheder i henhold til folkeskoleloven end med sin mor.

Forslaget vil opretholde dette, og det vil derfor have negative ligestillings-

mæssige konsekvenser for mænd.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne

på 2 mio. kr. årligt fra 2025 og varigt frem.

UDKAST

De økonomiske konsekvenser knytter sig til kommunernes fremadrettede

meropgave med at træffe en midlertidig afgørelse om bortfald af den anden

forælders rettigheder efter anmodning fra den forældre som opholder sig på

et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud. Der er ca. [1200] skolesøgende

børn årligt, som har ophold med en af deres forældre på et af disse tilbud og

det vurderes at en mindre andel af disse børn svarende til ca. 400 børn vil

være den potentielle målgruppe for lovforslaget.

De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat og regioner, og det

vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes at betyde hurtigere afgørelser for det enkelte barn i sager

om skoleskift ved ophold på krisecentre, idet en flytning uden samtykke fra

den anden forældremyndighedsindehavere ikke længere vil skulle afvente

en afgørelse om midlertidig forældremyndighed i henhold til forældrean-

svarsloven.

Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så en afgørelse kan træffes hurtigt

samtidig med, at den anden forældres retssikkerhed tilgodeses.

Der fastsættes ikke regler om klageadgang, da afgørelsen alene har virkning

til der træffes afgørelse efter forældreansvarsloven.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. april 2024 til den 13. maj

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

UDKAST

Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børne- og kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-

vea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og

gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magi-

sterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Dø-

ves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Data-

tilsynet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det

Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Inte-

grationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF,

Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Danmark, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn

og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske

skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til

gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring

og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menne-

skerettigheder, Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka, Kriminalforsorgen,

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ung-

domsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen,

Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for

Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinersko-

ler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole

og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-

lederne, Ungdomsskoleforeningen og Økonomistyrelsen

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ja. Lovforslaget medfører kommu-

nale merudgifter på ca. [2] mio. kr.

årligt fra 2025 og varigt frem.

Lovforslaget har ikke økonomiske

konsekvenser for stat og regioner.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Lovforslaget vil medføre positive Ingen

konsekvenser for konsekvenser for børn på krisecentre,

borgerne

som hurtige vil få mulighed for skole-

skift uden inddragelse af den anden

forældre samtidig med, at den anden

forældres retssikkerhed tilgodeses

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

UDKAST

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 54, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven, at forældrenes ret-

tigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d,

19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte

regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over

eleven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvens-

ændring som følge af § 1, nr. 2, hvor der foreslås indsat et nyt stykke i fol-

keskolelovens § 54, stk. 3, som fastsætter en undtagelse til bestemmelsen i

§ 54, stk. 1, 1. pkt. Der må som følge heraf indsættes en henvisning til den

foreslåede nye bestemmelse i § 54, stk. 3, i § 54, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk. 1,

at forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c,

stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør

af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældre-

myndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myn-

dighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f,

§ 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at bortset fra spørgsmålene om skole-

gangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje,

for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

UDKAST

Det foreslås efter § 54, stk. 2, at indsætte en ny bestemmelse i § 54, stk. 3.

Det vil fremgå af den foreslåede bestemmelsen, at opholder en elev sig i en

boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med den ene forælder,

og godtgøres det, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den an-

den forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest

var folkeregisteret, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og

vel-færd efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos,

med henblik på skoleskift træffe en midlertidig afgørelse om bortfald af den

anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen kan træf-

fes for en periode på op til 6 måneder, eller indtil der er truffet afgørelse om

midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældre-

ansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere barnets opholds-

sted, må ikke oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget efter

1. pkt. under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige

afgørelse.