Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 151 § 25 Bilag 1
Offentligt
2840356_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-2345
Doknr.
221875
Dato
16-08-2023
Til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om afslutning af
Næste generation Digital Post (NgDP). Projektet er afsluttet, og systemet er overgået til drift.
Finansudvalget gav ved aktstykke 96 af 22. juni 2017 tilslutning til at gennemføre projektet
Næste generation Digital Post (NgDP). I forlængelse heraf gav Finansudvalget ved aktstykke
27 af 26. september 2019 fortsat tilslutning til at gennemføre projektet på baggrund af en for-
sinkelse af det oprindelige udbud på knap 14 måneder, som ændrede den først planlagte lan-
ceringsdato. Lancering af den nye løsning var, efter indgåelse af kontrakten med leverandøren
Netcompany ved udbuddet i 2019, planlagt til den 30. november 2021, men blev på grund af
covid-situationen udskudt til den 21. marts 2022 som følge af Digital Posts kritiske rolle i det
nationale covid-beredskab, jf. FIU alm. del. Bilag 38 af 24. november 2021. I forbindelse her-
med gav Finansudvalget tilslutning til fortsættelse af Næste generation Digital Post-projektet
ved aktstykke 196 af 16. marts 2022. Udskydelsen af lanceringen øgede forsinkelsen fra ca. 4
måneder til i alt godt 7,5 måneder.
Tabel 1
viser udviklingen af de samlede projektudgifter for Næste generation Digital Post.
Tabel 1
Udvikling i projektudgifter (inkl. renter, ekskl. drift og vedligehold)
(2023-pl)
Udgift (mio. kr.)
Oprindelig forventet projektudgift
Gennemført udbud og forsinkelse
Udskudt lancering
Samlede faktiske projektudgifter
264,3
328,9
401,5
395,8
Bemærkninger
Tiltrådt aktstykke 96 den 22. juni 2017
Tiltrådt aktstykke 27 den 26. september 2019
Tiltrådt aktstykke 196 den 16. marts 2022
Nærværende orienterende brev
Anm.: Bemærk pris- og lønreguleringen er omregnet til 2023-pl.
Projektets formål
Projektet har haft til formål at tilvejebringe en fortsat sikker og brugervenlig national Digital
Post-løsning samt at fremtidssikre løsningen. Det er derfor hensigten, at Næste generation
Digital Post skal fungere bedre i sammenhæng med de øvrige fællesoffentlige it-løsninger,
særligt MitID, NemLog-in og MitID Erhverv. Desuden skal løsningen give en bedre samlet bru-
geroplevelse, øget anvendelse og sikre de fællesoffentlige parter (stat, kommuner og regio-
ner) et strategisk ejerskab til forretningskritiske dele af løsningen, som kan fortsættes og vide-
reudvikles frem for at skulle nyudvikles ved kontraktudløb. Den nye løsning skal være med til
Aktstk. 151 - 2023-24 - Bilag 1: Bilag til orienterende aktstykke 151 om drift og gevinstrealisering af Næste generation Digital Post
2840356_0002.png
at sikre en lettere visitation og journalisering af post i offentlige myndigheder og virksomhe-
der. Dette skal bl.a. ske gennem øget opmærkning af meddelelserne med relevante data og
anvendelse af et standardiseret og af de offentlige parter defineret fællesoffentligt meddelel-
sesformat.
Den nye Digital Post-løsning
Etableringen af den nye Digital Post-løsning har været et komplekst og kritisk it-infrastruktur-
projekt, som berører borgere, virksomheder og offentlige myndigheder bredt. Det er gennem-
ført i en omfattende organisatorisk og interessentmæssig kontekst, som bl.a. involverer de
fællesoffentlige parter (KL og Danske Regioner foruden staten). Samtidig har projektet haft
centrale grænseflader og afhængigheder til andre fællesoffentlige it-infrastrukturløsninger
(MitID, NemLog-in og MitID Erhverv).
Digitaliseringsstyrelsen indgik, på vegne af de fællesoffentlige parter, kontrakt med Netcom-
pany A/S i oktober 2019, som dermed skulle afløse e-Boks A/S som leverandør af Digital Post-
løsningen.
Den nye postløsning understøtter en mere enkel, tidssvarende og brugervenlig distribution af
digital post fra offentlige afsendere til borgere og virksomheder, som samtidig styrker sam-
menhængen til andre offentlige digitale infrastrukturløsninger.
Med den nye Digital Post-løsning er der introduceret et nyt format til at sende post, nye bru-
gergrænseflader til borger.dk og virk.dk, samt nye løsninger til mobiltelefon og tablet i form af
den nye Digital Post-app. Med det nye meddelelsesformat er det enklere at se, hvem posten
er fra, hvem den vedrører, og hvad den handler om samt at handle på baggrund af posten, fx
besvare breve, hvis det er nødvendigt.
Med den nye løsning sikres Digitaliseringsstyrelsen, på vegne af de fællesoffentlige parter
strategisk ejerskab til rettighederne for løsningen. Hjemtagelsen af ejerskab af Digital Post
medfører derfor, at Digitaliseringsstyrelsen på vegne af den offentlige sektor har ansvaret for
at sikre en velfungerende Digital Post-løsning. Dette indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen op-
når en større uafhængighed og fleksibilitet, end hvad der tidligere var muligt, hvor Digitalise-
ringsstyrelsen ikke havde ejerskab til løsningen. En sådan større uafhængighed og fleksibilitet
er vigtig, da postløsningen indgår i den fællesoffentlige digitale infrastruktur, der er sam-
fundskritisk.
Dette har desuden sikret det offentlige større ansvar og ejerskab for design og udvikling af
funktionalitet i løsningen, da løsningen ikke længere købes som en service. Det giver bedre
mulighed for at tilpasse løsningen til både brugernes og det offentliges fremtidige behov.
Visningsklienter
Med den nye Digital Post-løsning er der desuden etableret mulighed for, at flere aktører kan
vise den offentlige post. Det betyder, at borgere og virksomheder kan tilgå deres Digital Post
fra offentlige afsendere via brugergrænseflader, der betegnes visningsklienter, hvor en borger
eller virksomhed kan tilgå (læse, sende og besvare) sin digitale post.
Fælles for visningsklienterne er, at de meddelelser, der er afsendt af offentlige afsendere, vil
være tilgængelige i alle visningsklienter, og at visningen af dem synkroniseres på tværs af vis-
ningsklienterne. En åbnet eller en ulæst meddelelse vil derfor fremstå ens, uanset hvilken vis-
ningsklient den tilgås via.
Borgere og virksomheder kan som hidtil læse deres offentlige post på de offentlige visningskli-
enter, henholdsvis borger.dk (drevet af Digitaliseringsstyrelsen) og Virk.dk (drevet af Erhvervs-
styrelsen). Herudover kan borgere og små virksomheder læse deres post i den offentlige app
”Digital Post” på mobiltelefon eller
tablet.
De findes aktuelt to kommercielle visningsklienter, e-Boks.dk og mit.dk, som drives af hen-
holdsvis e-Boks A/S og Netcompany A/S. Til forskel fra den offentlige digitale post, som kan
2
Aktstk. 151 - 2023-24 - Bilag 1: Bilag til orienterende aktstykke 151 om drift og gevinstrealisering af Næste generation Digital Post
2840356_0003.png
læses på alle visningsklienter, er det kun muligt at se post fra private afsendere (fx banken) på
den visningsklient, som afsenderen (fx banken) har en specifik aftale med.
Til trods for at en anden leverandør end e-Boks vandt det lovpligtige udbud af Digital Post i
2019, har introduktionen af kommercielle visningsklienter muliggjort, at e-Boks fortsat kan
vise Digital Post fra offentlige afsendere. Dermed blev der sikret kontinuitet for de borgere og
virksomheder, der fortsat ønskede at anvende en bestemt visningsklient i forbindelse med
overgangen til den nye Digital Post-løsning.
Konceptet bidrager samtidigt med bedre muligheder for innovation, da visningsklienterne er i
konkurrence med hinanden, og dermed løbende forbedrer deres services for at tiltrække bru-
gere.
Udgifter ved projektet
Projektet er fællesoffentligt, og løsningen er finansieret af henholdsvis stat, kommuner og re-
gioner efter en 40-40-20 fordeling. Projektudgifterne er ved nedlukning af projektet opgjort til
358,1 mio. kr. ekskl. renteomkostninger. Hertil kommer renteudgifter på 37,7 mio. kr. så de
samlede realiserede projektudgifter inkl. renteomkostninger bliver 395,8. mio. kr.
Tabel 2
angiver fordelingen af de forventede projektudgifter (ekskl. renteomkostninger) samt
årligt status i perioden 2019-2022, herunder med forbrug af udgifter.
Forventning ved
tidl.
baseline
(oktober 2019)
Status
ultimo 2019
Status
ultimo 2020
Status
Ultimo 2021
Status
Ultimo 2022
Tabel 2
(mio. kr.)
(2023-pl)
Forventede projektud-
gifter, ekskl. renteom-
kostninger
Heraf udvikling
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam
mv.)
Heraf risikopulje
Samlet forbrug
Heraf udvikling
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam
mv.)
300,0
301,0
325,5
366,4*
358,1
96,3
171,9
31,8
-
-
-
96,6
172,6
31,8
94,5
4,2
90,3
130,0
185,8
9,7
160,1
30,2
129,9
131,8
229,3
5,3
289,5
108,5
181,0
127,6
230,5
0
358,1
127,6
230,5
Anm.: Bemærk pris- og lønreguleringen er omregnet til 2023-pl. Det betyder, at de nøjagtige beløb ikke nødvendig-
vis kan genfindes i aktstykker mv., da beløbene her kan være opgjort i en andet pl-niveau.
*De 366,4 mio. kr. (2023-pl) er projektets baseline, som følger af aktstykke 196 fra marts 2022.
Kilde: Projektets business case januar 2023 og regnskabstal.
Projektet er afsluttet, og opdateringen af projektets business case angiver derfor den sidste
og endelige opgørelse af de samlede projektudgifter for etableringen af Næste generation Di-
gital Post. Den fremadrettede økonomi til drift og videreudvikling af Digital Post er ikke en del
af projektudgifterne og dermed ikke en del af projektafslutningen.
Gevinster ved projektet
Projektet har primært gevinster af ikke-økonomisk karakter, som følger af det strategiske
ejerskab til rettighederne for løsningen, herunder stabilitet i de fremadrettede driftsudgifter
(særligt ved udsving i forsendelsesmængder) og lettere visitation og journalisering af post i
offentlige myndigheder. Gevinsterne ligger primært hos de fællesoffentlige parter (stat, kom-
muner og regioner), som opnår mindre følsomhed i forhold til stigninger i postmængden samt
bedre forudsætninger for automatiseret visitation af Digital Post i myndighederne og større
virksomheder og mere hastighed og fleksibilitet i forhold til tilpasning af løsningen ved ønsker
til ny eller tilpasset funktionalitet.
3
Aktstk. 151 - 2023-24 - Bilag 1: Bilag til orienterende aktstykke 151 om drift og gevinstrealisering af Næste generation Digital Post
2840356_0004.png
Dertil kommer mindre økonomiske gevinster ved projektet, der udgøres af billigere drifts- og
vedligeholdelsesomkostninger ved den nye Digital Post løsning. Realiseringen af gevinsten
sker kontinuerligt efter løsningen er idriftsat. I tidsperioden for business casen estimeres ge-
vinsten til samlet set at udgøre 17,3 mio. kr.
Der foreligger derudover en økonomisk gevinst i form af sikring af teknisk kontinuitet ved
genudbud og eventuelle fremtidige leverandørskift, hvilket vil mindske omfanget af udgifter
ved fremtidige udbud, da løsningen ikke skal etableres på ny. Denne gevinst er i business ca-
sen opgjort til 78,4 mio. kr.
Overgang til drift
Med idriftsættelse af den nye Digital Post-løsning er projektorganisationen lagt sammen med
driftsorganisationen i en såkaldt agil produktorganisering omkring Digital Post i Digitaliserings-
styrelsen. Denne organisering er lavet med fokus på dels at sikre en stabil og robust overgang
fra projekt til drift og en fleksibel og effektiv tilgang til videreudvikling både ift. medarbejdere,
kompetencer og viden.
Tidsplan for fremtidige orienteringer
Finansudvalget forventes orienteret om status på projektets drift og effekt i 2. kvartal 2024, ét
år efter projektets afslutning.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
4