Finansudvalget 2023-24
Aktstk. 151 § 25 Bilag 1
Offentligt
2840354_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - Bilag 38
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. november 2021
Til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg
Hermed oversendes til Finansudvalget orientering om, at det er besluttet at ud-
skyde lanceringen af Næste generation Digital Post, så den nye løsning først sættes
i drift i første kvartal 2022. Lanceringen af løsningen var tidligere udmeldte idrift-
sættelsesdato 30. november 2021.
Den nye Digital Post-løsning er en kompleks løsning, som kræver flere end tu-
sinde integrationer mellem løsningen, myndigheder og leverandører. Regionerne
har rejst bekymring om, at en fastholdelse af det planlagte lanceringstidspunkt ud-
gør en betydelig risiko på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsnet i forvejen er presset.
De påpeger blandt andet, at det kan medføre, at patienter ikke får de nødvendige
undersøgelser og behandlinger.
Hertil kommer, at sundhedsmyndighederne i den nuværende situation vurderer
det afgørende at kunne sende coronarelateret digital post ud til borgerne, fx i for-
bindelse med kommende vaccinationer.
Sygdomssituationen i det danske samfund stiller i øjeblikket særligt høje krav til, at
leverancen af Digital Post til borgere og virksomheder er stabil og pålidelig til hver
en tid, så sundhedsfaglig information kan komme hurtigt, nemt og sikkert ud til
alle modtagere.
Det er derfor afgørende, at der på nuværende tidspunkt ikke sker større driftsfor-
styrrelser på en kritisk infrastruktur som Digital Post-løsningen, også selvom så-
danne forstyrrelser måtte være kortvarige.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at udskyde
lanceringen til første kvartal 2022.
I den forbindelse vil projektet snarest fremsende et nyt aktstykke til Finansudval-
get, hvori der redegøres for den nye tidsplan og de afledte økonomiske konse-
kvenser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Aktstk. 151 - 2023-24 - Bilag 1: Bilag til orienterende aktstykke 151 om drift og gevinstrealisering af Næste generation Digital Post
Side 2 af 2
Ligeledes fremsendes snarest en opdateret statusrapportering for Næste genera-
tion Digital Post for 3. kvartal 2021, der vil indeholde status frem til d.d.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister