Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98 Bilag 1
Offentligt
2683956_0001.png
Mette Eigaard Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
6. januar 2023 13:02
[email protected]; Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad
Høringssvar vedr. forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
DIGST (Id nr.: 1663923)
Digitaliseringsstyrelsen har den 5. januar 2023 sendt forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening i
høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.
+45 33 92 84 00
Dir.
+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Casper Freundlich Larsen <[email protected]>
Sendt:
5. januar 2023 12:55
Til:
[email protected];
Nina Bisgaard Meyer <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Trine Petersen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Det Centrale Handicapråd
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Datatilsynet
<[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsombuddet <[email protected]>;
[email protected];
'[email protected]' <[email protected]>;
[email protected];
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0002.png
Mette Eigaard Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
DKCERT <[email protected]>
9. januar 2023 09:57
Casper Freundlich Larsen
Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad; Eskil Sørensen; Henrik Larsen
RE: Høring af forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjeningDIGST
(Id nr.: 1663923)
Til Digitaliseringsstyrelsen
Tak for invitationen til at afgive høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
DKCERT har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vi ønsker fortsat gerne at blive inviteret til at høringer om relevante lovforslag.
Mvh
DKCERT
Til høringsparterne
Digitaliseringsstyrelsen sender hermed forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening i
høring.
Vedlagt finder I:
- Høringsbrev
- Lovforslag
- Høringsliste
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med
[email protected]
og
[email protected]
i kopi,
og modtages gerne senest
den 2. februar 2023 kl. 12.
Med venlig hilsen
Casper Freundlich Larsen
Specialkonsulent │ Kontor for digital inklusion
[email protected]
Tlf. 25 72 46 67
Landgreven 4 │ 1017 København K
www.digst.dk
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de
personoplysninger om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0003.png
Til Digitaliseringsstyrelsen,
[email protected]
Cc.
[email protected]
og
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
24. januar 2023 / mol_dh
Sag 6-2023-00023
Dok. 614730
Høringssvar: Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
DH har følgende bemærkninger:
DH mener, at med dette lovforslag kommer vi et skridt i den rigtige retning. Det bliver lettere for de menne-
sker, der allerede er fritaget for digital post, at blive fritaget for obligatorisk digitalisering uden yderligere
begrundelse end fritagelsen for digital post. Det vil helt klart lette processen for den enkelte at skulle godt-
gøre, at man skal undtages for anvendelse af obligatoriske selvbetjeningsløsninger ved blot at henvise til, at
man er undtaget for digital post.
Det nuværende lovforslag løser dog ikke udfordringen med, at man skal søge om fritagelse fra gang til gang.
Derfor mener vi, at en generel fritagelse vil lette byrden for mange mennesker, der ikke er digitale. Og vi
mener, at det ville være en fordel, hvis myndighederne kunne lave en varig fritagelse for digital selvbetjening
i deres myndighed. Som det er nu, og som det fortsat vil være med dette lovforslag, så er der forskel fra
den ene myndighed til den anden, om der er tale om undtagelse fra gang til gang, i sagsforløb eller varig
fritagelse.
DH foreslår derfor, at der i bemærkningernes pkt. 2.1.2. tilføjes, at de enkelte myndigheder skal give den
mest omfattende grad af fritagelse medmindre særlige forhold taler for andet. Dvs. at borgeren, så vidt
muligt fritages for selvbetjening generelt ift. myndigheden, alternativt i det enkelte sagsforløb og endelig,
hvis dette ikke er muligt eller aktuelt (fx. ved registrering af flytning), så fritaget for den enkelte selvbetje-
ning.
DH mener desuden, at det er vigtigt at informere om muligheden for fravigelse. Dette kan ske ved, at alle
myndigheder, ved skriftlig henvendelse omhandlende en obligatorisk digital selvbetjening til en borger, der
er fritaget for Digital Post, skal nævne, at borgeren frit kan vælge, om de vil benytte den obligatoriske selv-
betjeningsløsning, eller om de vil anmode om fravigelse.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0005.png
Digitaliseringsstyrelsen
Januar 2023
ATP’s høringssvar vedr. forslag til lov om fravigelse fra
obligatorisk selvbetjening
ATP har den 5. januar 2023 modtaget forslag til lov
om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening
i høring fra Digitaliseringsstyrelsen. ATP forholder sig i høringssvaret til
implikationerne for de ordninger og ydelser vi administrerer, med undtagelse af
Udbetaling Danmark, der har udarbejdet et særskilt høringssvar.
1. Vurdering af de økonomiske/administrative konsekvenser
Lovforslaget
om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
vurderes ikke at give
anledning til væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for ATP. Det
gælder også, såfremt flere borgere ønsker at benytte sig muligheden for at blive fritaget
for obligatorisk digital selvbetjening. Dette ud fra en betragtning om, at der dels vurderes
at være vide muligheder for fritagelse gennem bl.a. blanketløsninger via Borger.dk, dels
at særlovgivningen på langt de fleste ordninger ikke har regler om fravigelse fra
obligatorisk selvbetjening.
2. Juridiske aspekter ved lovforslaget
I bekendtgørelsen om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
fremgår det i § 11, stk. 2 og 4, samt § 12, i stk. 2, at tilkendegivelse om at udsætte
udbetaling af feriemidler ved opnået folkepensionsalder, efterfølgende ansøgning om
udbetaling i forbindelse med tidlig pensionering mv. skal ske digitalt på fondens
hjemmeside. Det fremgår dog også, at:
”en lønmodtager, der ikke har et elektronisk ID
(eID) kan tilkendegive udsættelse af udbetaling på en blanket udstedt af fonden.”
Det
beskrevne kriterie for undtagelse fra digital selvbetjening er
ikke
i overensstemmelse
med lovforslaget og bør derfor tilpasses via en ændring i bekendtgørelsen.
Administrationen af hvilke lønmodtagere, der kan fritages for digital selvbetjening i
henhold til disse bestemmelser, er allerede lempelige, hvor det i forbindelse med
selvbetjeningsløsningerne er oplyst, at en blanket kan udleveres ved henvendelse til
fondens Kundeservice. Lovforslaget forventes derfor ikke at få betydning for
administrationen i form af mere manuel sagsbehandling eller lignende.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at ordlyden i bekendtgørelsen på bl.a. FerieKonto og
Lønmodtagernes Garantifond med fordel kan ændres, således at den er i
overensstemmelse med ordlyden i lovforslaget.
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag-Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0006.png
Til: Digitaliseringsstyrelsen
[email protected]
Cc: [email protected] og [email protected]
København, 2023-01-30
Høringssvar om ”Lov om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening”
PROSA er glade for at se et forslag, der sikrer muligheden for fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening hos offentlige myndigheder. Det er vigtigt at tage hensyn til personer, der ikke ønsker eller
ikke kan benytte digital selvbetjening, og at sikre, at de kan få tilbudt et alternativ. Det er at sætte
mennesket før systemet.
Vi mener dog ikke, at det er formålstjenstligt, at dette tilbud skal ske ”efter anmodning”. I praksis vil det
formodentlig sjældent give mening: Hvis man ikke kan bruge Digital Post, vil man næppe kunne håndtere
mange andre digitale services. Derfor bør udgangspunktet være, at folk, der er undtaget, automatisk
bliver tilbudt den analoge løsning, men kan tilvælge den digitale løsning, hvis det giver mening for
borgeren.
Vi anbefaler også, at man også overvejer at gøre tilslutning til Digital Post frivillig for fysiske personer. På
denne måde kan man sikre, at personer, der ikke ønsker at modtage Digital Post, ikke bliver tvunget til
det, og samtidig bevare muligheden for dem, der ønsker at benytte det.
I det hele taget, det er en rigtig god ting at sikre, at offentlige myndigheder har mulighed for at tilbyde
alternative løsninger for dem, der ikke kan eller vil bruge digitale selfservice-løsninger og samtidig
mulighed for at få Digital post være frivilligt.
I modsætning til private leverandører kan man sjældent vælge det offentlige fra: Der er i de fleste tilfælde
tale om et naturligt monopol. Derfor er det vigtigt at konkurrenceudsætte løsningerne – og ved at tillade
borgerne at vælge dårlige løsninger fra, så er løsningerne udsat for en form for konkurrence.
Med venlig hilsen
Niels Bertelsen
Chairman
PROSA
Ole Tange
IT-politisk rådgiver
PROSA
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0007.png
Til Digitaliseringsstyrelsen
Januar 2023
Udbetaling Danmarks høringsvar vedr. forslag til lov om fravigelse
fra obligatorisk selvbetjening (ID nr.: 1663923)
Udbetaling Danmark har den 5. januar 2023 modtaget forslag til
lov om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening
i høring fra Digitialiseringsstyrelsen. Udbetaling Danmark har i høringssvaret
taget udgangspunkt i de juridiske, antalsmæssige og økonomiske vurderinger, der fremgår af
lovforslaget, men har også fundet anledning til at tydeliggøre områder, hvor vi vurderer, at
implikationerne af lovforslaget kan afvige fra det i høringsmaterialet beskrevne.
1. Vurdering af økonomiske/administrative konsekvenser
Der er med udgangspunkt i det foreliggende materiale ikke grundlag for at konkludere på de
adfærdsmæssige konsekvenser af lovforslaget og dermed de økonomiske konsekvenser for
driften på de store ydelsesområder, hvor Udbetaling Danmark i dag har mere end 4 mio. løbende
sager.
Udbetaling Danmark noterer sig, at det i bemærkningerne til lovforslaget beskrives, at antallet af
personer, der ventes at
fravige obligatorisk digital selvbetjening alene på baggrund af Digital Post-
fritagelsen […] vurderes at være begrænset.
I et sådant scenarie, hvor der tilsvarende sikres høj
klarhed omkring borgerens vej til fravigelse (jf. afsnit 3), vurderer Udbetaling Danmark, at
belastningen med henvendelser og manuel sagsbehandling til vores kundeserviceenheder og
dermed de økonomiske konsekvenser vil være begrænsede i omfang.
På baggrund af de store sagsmængder finder Udbetaling Danmark dog også anledning til at
fremhæve implikationerne af selv mindre forskydninger mellem borgernes anvendelse af
henholdvis selvbetjening og analoge kanaler (jf. også beskrivelsen i afsnit 2).
Et muligt scenarie for pensionsområdet kunne være, at yderligere 10 pct. af de ca. 300.000
ydelsesmodtagere fritaget for Digital Post også vælger at fravige obligatorisk digital selvbetjening
(ca. 70.000 er i dag undtaget for obligatorisk digital selvbetjening på pensionsområdet). Det vil
indebære en mer-belastning på op til 30 min pr. sag, og dermed op til 15.000 arbejdstimer eller
ca. 7,5 mio. kr. årligt i Udbetaling Danmarks administration.
Et tilsvarende scenarie for boligstøtteområdet, hvor yderligere 10 pct. af de ca. 134.000
ydelsesmodtagere fritaget for Digital Post også vælger at fravige obligatorisk digital selvbetjening,
vil indebære en mer-belastning på op til 15 min pr. sag, svarende til knap 3500 arbejdstimer, eller
ca. 1,5 mio. kr årligt.
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0008.png
Det konkrete tidsestimat varierer på grund af sagernes kompleksitet mv., og afspejler en
gennemsnitssag og ikke nødvendigvis den typisk borger/sag, der skifter kanal. Tilsvarende er der
stor usikkerhed om, hvor mange ydelsesmodtagere, der vil skifte kanal. Gennemgående er
konklusionen dog, at fravigelser fra obligatorisk digital selvbetjening vil påvirke driftsudgifterne i
Udbetaling Danmark negativt.
På Pensions- og Boligstøtteområdet er målgruppen, de betydelige antal ydelsesmodtagere og
det aktuelle omfang af fritagelse/fravigelse sådan, at der vil kunne forekomme betydelige effekter,
såfremt lovforslaget indebærer selv mindre procentvise ændringer i andelen af borgere, der
fritages for digital selvbetjening. Udbetaling Danmark vil derfor løbende følge op på udviklingen i
antallet af ydelsesmodtagere, der fraviger fra obligatorisk selvbetjening samt opgøre de
administrative konsekvenser, såfremt de viser sig at være væsentlige.
Det bemærkes, at målgruppen og den aktuelle digitaliseringsgrad på såvel Barsels- og
Familieydelsesområderne som på de mindre ydelsesområder i Udbetaling Danmark indebærer,
at konsekvenserne ved mindre ændringer i borgernes adfærd vil være beskedne.
Udbetaling Danmark hæfter sig ved, at det i lovforslagets bemærkninger betones, at de potentielle
udgifter og besparelser forventes at udligne hinanden på tværs af myndigheder. Udbetaling Dan-
mark skal i den forbindelse og ikke mindst lyset af de før-beskrevne scenarier fremhæve, at
Udbetaling Danmark arbejder på omkostningsdækket basis, hvorfor Udbetaling Danmark vil
opgøre de administrative konsekvenser såfremt lovforslaget viser sig at have konsekvenser for
Udbetaling Danmarks administration.
2. Baggrunden for at analog betjening er mere tidskrævende end digital betjening
I den praktiske tilrettelæggelse og håndtering af sager i Udbetaling Danmark er der to primære
årsager til, at sagsbehandlingen i et analogt/manuelt forløb tager længere tid end sager i det
automatiske sagsbehandlingsflow:
Manuelle ansøgninger, blanketter mv. kan ikke håndteres med den automatik, der gælder
for størstedelen af sager modtaget via selvbetjeningen. Det betyder, at Udbetaling
Danmarks sagsbehandlere skal forholde sig til det modtagne materiale og fx manuelt
udarbejde partshøringer.
Udfyldelse af papirblanketter er i modsætning til selvbetjeningen ikke understøttet af elek-
tronisk vejledning, informationsfelter, låste menuvalg o.l. Det betyder, at borger ikke på
samme måde bliver guidet til at afgive alle relevante oplysninger. Udbetaling Danmarks
sagsbehandlere vil derfor i langt højere grad skulle indhente yderligere, supplerende in-
formation fra borger på en papiransøgning/blanket end på en digital ansøgning.
Udbetaling Danmark skal hertil bemærke, at borgerne på UDKs områder i meget vidt omfang
fritages for obligatorisk digital selvbetjening igennem hele sagsforløb, og at dette kan strække sig
over meget lang tid, ofte år, og indebære mange procestrin/sagsbehandlingsgange.
Endelig knytter der sig portoudgifter til sager, der er undtaget for digital post og/eller selvbetjening.
Merudgiften afhænger af det konkrete sagsforløb, men som udgangspunkt knytter størstedelen
2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0009.png
af udgiften sig til evt. fritagelse for digitial post, mens mer-portoudgiften knyttet til fravigelse fra
obligatorisk selvbetjening primært relaterer sig til evt. fremsendelse af blanketter.
3. Juridiske aspekter ved lovforslaget
Forslaget ændrer ikke på den nuværende retsstilling om, at fravigelse fra krav om at anvende en
obligatorisk digital selvbetjeningsløsning sker efter anmodning fra borgeren og om hvortil anmod-
ningen skal indgives. Dette fremgår af de foreslåede bestemmelser ved, at det i § 2, stk. 1, er
skrevet ind, at fravigelse for at anvende obligatorisk digital selvbetjening på et givet område sker
efter anmodning,
og i stk. 2, at
Anmodning skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den
pågældende særlovgivning.
Af hensyn til borgernes retssikkerhed er det hensigtsmæssigt, at borgerne i videst muligt omfang
kan udlede deres retsstilling direkte af lovteksten. På den baggrund er det Udbetaling Danmarks
opfattelse, at det ud fra et borgerperspektiv er vigtigt, at det fremstår tydeligt direkte i lovteksten,
at borgeren selv skal rette henvendelse for at anmode om at blive undtaget fra et krav om at
anvende obligatorisk digital selvbetjening. I videst muligt omfang bør det også fremgå, hvortil
borgeren i givet fald skal rette sin anmodning.
Det er på den baggrund Udbetaling Danmarks opfattelse, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at
det fortsat er den enkelte borger, der skal anmode om undtagelse fra krav om obligatorisk digital
selvbetjening. Det kan eksempelvis ske ved, at det skrives ind i et særskilt stykke i § 2.
Ligeledes bør det efter Udbetaling Danmarks opfattelse så vidt muligt tydeliggøres i lovteksten,
hvortil borgers anmodning skal fremsættes. Udbetaling Danmark er opmærksom på, at den valgte
løsning med en ny lovfastsat regel, der skal supplere de allerede eksisterende regler i særlovgiv-
ningen – i stedet for ændring af de allerede fastsatte regler i særlovgivningen – begrænser mu-
ligheden herfor.
Det er imidlertid Udbetaling Danmarks opfattelse, at det vil være muligt at præcisere, at anmod-
ningen i visse tilfælde skal indgives til en anden myndighed end den, som administrerer det på-
gældende sagsområde, hvor der er krav om digital selvbetjening. Eksempelvis vil det være hen-
sigtsmæssigt, at borgerne kan læse af lovteksten, at anmodningen skal indgives til borgerens
kommune på bl.a. de store ydelsesområder, som administreres af Udbetaling Danmark.
Endelig er det Udbetaling Danmarks opfattelse, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn bør
fremgå direkte af lovbestemmelserne, at reglerne supplerer bestemmelserne i særlovgivningen,
jf. bemærkningerne til lovforslaget. I modsatte fald vil det kunne medføre tvivl hos borgerne om
deres retsstilling.
3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0010.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt til e-mail:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
og
[email protected]
www.dataetiskraad.dk
Dato: 02.02.2023
Høringssvar til lovforslag om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening
Dataetik Råd finder det vigtigt, at der kommer mere fokus på, at en stor andel af
borgerne oplever problemer på grund af digitaliseringen.
Dataetisk Råd ser derfor positivt på lovforslaget. Lovforslaget imødekommer
nemlig en central dataetisk problemstilling; nemlig behovet for en inkluderende
digitalisering der også tager hensyn til de borgere, som ikke kan overskue det
digitale, men også bør tilbydes at være en del af en brugervenlig og inkluderende
samfundsudvikling. Her fremstår særligt formålet om, at det skal være enklere for
borger og administration at håndtere fritagelse fra obligatorisk digital
selvbetjening som en reel imødekommelse af en del af det behov, som det store
antal digitalt udsatte skaber; at borgerne bliver ’tabt’ i et (for dem) uoverskueligt
digitalt administrationssystem.
Det er positivt, at kravene for fritagelsen bliver enklere og går på tværs af
myndighederne. Særligt indførelsen af et objektivt kriterium, som skal bidrage til,
at reglerne bliver mere gennemskuelige for borgerne samt lettere for
myndighederne at administrere, vil være et skridt i den rigtige retning. Men når
det så er sagt, vil Dataetisk Råd også opfordre til, at man også ser på, hvad
Side 1 af 3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
kriterierne for fritagelsen er. Som det er nu, gælder fritagelsen kun de 7 % af
befolkningen, som er fritaget fra digital post.
Det anslås ifølge myndighederne, at
17-22 % af befolkningen i aldersgruppen 15-89 år oplever problemer på grund af
digitaliseringen. Tænketanken Justitia anslår tallet til at være helt op til 25 % af
befolkningen. Det kunne derfor
overvejes om kriterierne fra fritagelsen skal
udvides, hvis man for alvor vil række en hånd ud til de digitalt udsatte borgere.
Dataetisk Råd finder også kravet om passende alternativer positivt. For at
alternativerne skal blive velfungerende, forudsætter det efter rådets opfattelse,
at nødvendige ressourcer stilles til rådighed. Dataetisk Råd anbefaler derfor en
konkretisering af, hvad de passende alternativer reelt rummer, og hvordan de
skal operationaliseres i praksis, så myndighederne ved, hvad der kræves af dem
og borgerne ved, hvad de har ret til. I den forbindelse kunne det med fordel
præciseres i hvilket omfang de passende alternativer forventes at udgøre en
styrkelse af de eksisterende tilbud hhv. reelt at udgøre et tillæg hertil. Derudover
vil en afklaring af, hvordan alternativerne skal finansieres også anbefales, før
lovforslaget fremsættes.
Rådet vil også gøre opfordre til opmærksomhed imod risikoen for øget
kompleksitet for de udsatte borgere. Rådet vil derfor opfordre til, at alternativerne
ikke fører til øget kompleksitet i mødet mellem borgeren og det offentlige system.
Der kan således være meget at navigere i for den enkelte, der potentielt allerede
føler sig hægtet af. Løsningerne bør derfor fokusere på at mindske
kompleksiteten for borgerne i allerede udviklede samt fremtidige systemer
både digitale og analoge.
Side 2 af 3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
Rådet anbefaler endvidere, at der indtænkes omhyggelig oplysningsindsats over
for de berørte borgere med henblik på at de nye regler kan blive hurtigt kendt og
anvendt, herunder for at genoprette den mistillid og modvilje imod digitalisering,
der kan være opstået fra de digitalt udsatte borgere.
Afslutningsvis vil Dataetisk Råd gøre opmærksom på, at rådet gerne bidrager til
at dataetiske hensyn indtænkes i forbindelse med eventuel implementering af
nye digitale redskaber i forbindelse med loven. Rådet skal her særligt henvise til
rådets
værktøj ’Dataetik – sådan gør du’, når de nye løsninger skal designes og
administreres, men står i øvrigt også på anden vis til rådighed for sparring og
rådgivning.
Side 3 af 3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0013.png
31. januar 2023
JAHL
DI-2021-49810
Høringssvar til "udkast til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening"
Dansk Industri takker for muligheden for at give høringssvar på "udkast til forslag til lov
om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening."
I DI ønsker vi et velstående samfund, hvor danskerne både har tryghed og valgmuligheder
i deres liv og hverdag. På denne baggrund hilser vi en ensretning og forenkling af lovgiv-
ningen på området for fravigelse af obligatorisk digital selvbetjening velkomment.
Samtidigt er det dog helt centralt for DI at gøre opmærksom på, at vi ikke tror på, at ud-
videt anvendelse af ”undtagelse” er den rette vej at gå. Hverken for den enkelte borger
eller for vores samfund mener vi, at man vil være bedre stillet ved at gå tilbage til fysiske
blanketter og hyppigere fysisk fremmøde i borgerservice og på jobcentrene. Vi vil på det
kraftigste advare imod, at reglerne bliver en glidebane til, at flere borgere fritages, og at
man i det offentlige tvinges til at opretholde et forældet analogt parallelunivers fremfor
kontinuerligt at have fokus på at nytænke og udvikle tidssvarende selvbetjeningsløsninger
med fokus på brugervenlighed.
Hos DI har vi fulgt debatten om ”digital udsatte” og anerkender fuldt ud, at vi som sam-
fund har en vigtig opgave i at sikre, at alle har lige adgang til offentlige services. Vi aner-
kender ligeledes, at der til enhver tid vil være en mindre gruppe borgere, for hvem undta-
gelse fra digital selvbetjening er den eneste udvej. Det er i midlertidigt DIs opfattelse, at
barrieren som oftest ikke alene er selve den digitale løsning. Lige så ofte skal udfordringen
findes i eksempelvis kompleks lovgivning og mangel på sammenhæng i mødet med bor-
gerne.
Således er det DIs opfattelse, at digitalisering og digital selvbetjening ikke er det problem,
som borgere skal ”fritages” fra. Derimod er der behov for, at vi med udgangspunkt i bor-
gerne, og på tværs af offentlige myndigheder kigger på, hvordan vi bedst muligt møder
borgerne. Her er det DIs opfattelse, at netop digitalisering er et helt centralt element i
forhold til at skabe den nødvendige brugervenlighed og tilgængelighed for at imøde-
komme de mange forskellige behov og forudsætninger, der findes blandt forskellige grup-
per af borgere.
Med venlig hilsen
Jacob Høffer Larsen
Chefkonsulent
DI Digital
*SAG*
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0014.png
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1301 København K
Til [email protected]
Den 30. januar 2023
Høringssvar om forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Hermed Dansk ITs bemærkninger til lovforslaget:
Dansk IT bakker op om lovforslaget og intentionen om at give borgerne flere muligheder for at blive fritaget
fra den obligatoriske digitale selvbetjening. Dansk IT bakker også op om at bruge fritagelsen fra Digital Post
til et objektivt kriterium, fordi det er et kriterium, der nemt kan administreres og gennemskues.
Lovforslaget har potentiale til at bidrage til en øget følelse af værdighed hos borgerne, som i dag føler sig
hægtet af den digitale udvikling. Dette er yderst positivt, og Dansk IT mener, at lovforslaget er et godt skridt
i retningen af øget digital inklusion og en ligestilling af digitale og ikke digitale borgere.
Dansk IT anbefaler, at der udarbejdes en detaljeret vejledning til lovforslaget. Lovforslaget har
komplicerede konsekvenser i praksis, da forslaget henviser til særlovgivning på tværs af hele den danske
lovsamling. Dette udgør en risiko, fordi loven kan have utilsigtede effekter, hvis den ønskede praksis ift. de
påvirkede love ikke præciseres. En detaljeret og gennemtænkt vejledning bør tage hensyn til dette.
Forslaget rummer desuden muligheden for at besværliggøre kontakten med offentlige instanser for en
række borgere. Dette er især tilfældet, fordi lovforslaget kan fortolkes og implementeres på en måde, hvor
en fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening er lig med en fuldstændig udelukkelse fra digitale
selvbetjeningsløsninger. Her mener Dansk IT, at det er afgørende, at lovforslaget konkretiseres på en måde,
der udelukker denne mulighed og sikrer, at borgerne fortsat kan bruge digitale løsninger på deres egne
præmisser.
Helt konkret bør lovforslaget sikre, at borgere der er fritaget fra obligatorisk digital selvbetjening, ikke bliver
fuldstændig udelukket fra digitale selvbetjeningsløsninger.
Denne bekymring stammer fra at den nuværende fritagelse for digital post også udelukker borgerne fra at
bruge digital post. Dette besværliggør borgerens mulighed for hjælp og denne praksis må ikke opstå i
forbindelse med digital selvbetjening på baggrund af dette lovforslag. Borgeren skal forsat kunne anvende
digitale selvbetjeningsløsninger, hvor dette ønskes.
At denne mulighed sikres, er afgørende for især to grupper af borgere:
1. Borgere, der får hjælp af pårørende ved hjælp af digitale fuldmagter
Selvom disse borgere kan være fritaget for digital post af forskellige årsager, kan de gennem
digitale fuldmagter varetage den digitale kommunikation og selvbetjening i en vis grad. Hvis en
fritagelse fra digital obligatorisk selvbetjening er lig med en udelukkelse fra samtlige digitale
selvbetjeningsløsninger, bliver de pårørende igen slået tilbage til start og vil ikke kunne hjælpe
deres nære. Hvis lovforslaget ikke præciseres, er der således en risiko for, at loven umyndiggør
både denne gruppe af borgere og de pårørende, som er betroet med fuldmagter.
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2.
Borgere, der gerne vil betjene sig selv digitalt i et vist omfang, men som er fritaget for digital post
Der findes en stor gruppe borgere, som af forskellige årsager primært har svært ved den digitale
karakter af deres post. Denne gruppe skal ikke blive udelukket fra muligheden for at begå sig
digitalt, hvor dette er muligt. En stor gruppe borgere fravælger digital post fra det offentlige,
udelukkede fordi det digitale ikke giver dem et overblik, de føler sig trygge ved. De er bange for at
misse aftaler eller deadlines, hvis de ikke har brevet på papir i hænderne.
En fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening skal derfor rumme muligheden for, at borgeren
kan skabe sig det fornødne overblik analogt, men at borgeren også kan besvare eller kommunikere
med det offentlige digitalt, hvor borgeren ønsker eller har kompetencerne til dette. Dette vil højne
denne gruppe af borgeres mulighed for en værdig kontakt til det offentlige. Det vil være uheldigt,
hvis denne gruppe borgere udelukkes fra digital selvbetjening.
På baggrund af ovenstående kommentarer vil Dansk IT foreslå følgende:
At det tilføjes tydeligt i lovteksten, at en fritagelse for obligatorisk selvbetjening aldrig må
blive en udelukkelse fra digitale selvbetjeningsløsninger.
At der udarbejdes en vejledning til loven, der beskriver den ønskede praksis. En sådan
vejledning kunne også indeholde generelle retningslinjer for tilgængelige og værdige
alternativer til den ikke digitale borger, så det bliver tydeligt hvad en fritagelse egentlig
indeholder.
Dansk IT mener derfor, at det vil gavne borgerne, hvis lovforslaget tog højde for disse bemærkninger. Ved
at sikre, at borgerne på trods af fritagelsen har muligheden for frivilligt at gør brug af digitale løsninger,
sikres borgernes værdighed overfor det offentlige. Samtidig sikrer man, at borgerne i det omfang, som det
er muligt, er en del af det digitale Danmark. Dette kan på sigt have positive konsekvenser for borgernes
digitale kompetencer og tilliden til digitale løsninger. Ikke mindst vil dette tage højde for, at borgerne kan få
hjælp af pårørende, venner, eller andre, når de begår sig digitalt. Hvis denne mulighed ikke udelukkes,
risikerer man en yderligere umyndiggørelse af borgerne og en fremmedgørelse ved det offentlige. Vi er
derfor fortalere for, at lovforslaget sikrer muligheden for forskellige grader af anvendelsen eller fritagelsen
for obligatorisk digital selvbetjening.
Vi håber, at der bliver taget højde for vores bekymringer og ser derudover frem til at loven forhåbentlig
bliver vedtaget.
Med venlig hilsen
Anna de Boer, Dansk ITs Forperson for arbejdsgruppen om Digital Inklusion, medlem af Dansk ITs udvalg for
IT i den offentlige sektor
Yderligere information:
Dansk IT
Vermundsgade 38A, st. tv. - 2100 København Ø
Hinnerk Frech, politisk konsulent. Tlf: 53 39 15 15 - Email: [email protected] - web: www.dit.dk
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0016.png
Til Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Kontonr.: 5301 0273256
[email protected]
www.danske-seniorer.dk
Høringssvar vedrørende Lov om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening
Landsorganisationen Danske Seniorer er bekendt med, at Digitaliseringsstyrelsen har udsendt
lovforslaget til offentlig høring i perioden 5. januar til den 2. februar. 2023.
Danske Seniorer er paraplyorganisation for omtrent 78.000 medlemmer, men også cirka 400
seniorforeninger på tværs af hele landet. Vi noterer, at en række interessenter fra seniorområdet
allerede er blandt de hørte parter til lovforslaget. Men som en organisation, der varetager både
seniorernes og foreningslivets interesser, vil vi gerne bidrage med vores egne betragtninger og
perspektiver på lovforslaget.
1.
Overordnede betragtninger til lovforslaget
Vi er overordnet positive over for lovforslaget. Det er positivt, at ministeriet med forslaget søger at
forenkle hverdagen for de digitalt udfordrede borgere. Således er vores overordnede vurdering, at
indførslen af fritagelse fra Digital Post som objektivt kriterium for fritagelse fra digitale
selvbetjeningsløsninger er et tiltrængt og nødvendigt tiltag. Det kan lette sagsbehandlingen hos de
offentlige myndigheder og samtidig forøge nytten for de digitalt udfordrede borgere. Det løser dog
langt fra de mange udfordringer, som digitaliseringen stiller de digitalt udsatte og den store gråzone
af borgere med begrænsede digitale ressourcer og evner overfor.
2.
Bemærkninger til det vedlagte høringsbrev
Det nævnes i det vedlagte høringsbrev, at ”Regler
i særlovgivningen bevares, herunder om der er
tale om undtagelse fra gang til gang, i sagsforløb eller varig fritagelse”.
Vores
indtryk
er,
at
hvis
man
som
borger
har
udfordringer
med
brug
af
digitale
selvbetjeningsløsninger, så vil denne manglende evne gå på tværs af møderne med offentlige
myndigheder. Hvis forandringen ikke blot skal være inkrementel, men reelt forenkle livet for både
borgere og myndigheder, kræver det i vores optik en reel mulighed for varig fritagelse for brug af
digitale selvbetjeningsløsninger på tværs af offentlige myndigheder.
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
-2-
For mange borgere er alene fritagelsen fra Digital Post forbundet med betragtelige administrative
byrder. Det samme gælder de mange undtagelser til fritagelsen, fx post fra forsikringsselskaber og
arbejdsgivere. I vores optik vil det både forenkle myndighedernes arbejde og borgernes hverdag,
hvis
borgeren
havde
en
særskilt
mulighed
for
generel
fritagelse
fra
digitale
offentlige
selvbetjeningsløsninger. Her kunne fritagelse fra Digital Post indgå som objektivt kriterium. En vej
til generel fritagelse vil i vores optik forenkle lovgivningen på området yderligere og derfor tilgodese
første princip om digitaliseringsklar lovgivning, nemlig enkle og klare regler. Vi vurderer, at det
stadig er i tråd med det andet princip omhandlende digital kommunikation, da dette princip også
vejer hensynet til digitalt udfordrede borgere.
3.
Kommentar vedrørende private selvbetjeningsløsninger
På side 15 i det vedlagte lovforslag nævnes:
”Loven
vil kun vedrøre offentlige obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Loven vil derfor ikke
omfatte private selvbetjeningsløsninger, som fx banker eller forsikringsselskaber tilbyder kunder”.
På samme måde som der oprettes et nødspor til en mere analog kontakt med det offentlige, bør
dette også gøre sig gældende for borgeres og foreningers kontakt med private virksomheder. Det
er i vores øjne paradoksalt og uholdbart, at supermarkeder opretholder kundernes ret til
kontantbetaling, mens banker
af alle virksomheder
kan afvise indbetaling af kontanter. Vores
perspektiv er, at det skaber mest offentlig værdi, hvis virksomheder, der varetager kritiske
samfundsfunktioner forpligtes til at oprette analoge alternativer til deres digitale drift.
Lovforslaget bør tage højde for, at der er visse typer af virksomheder som alle borgere er tvunget
til at være kunde i. Det gælder fx for banker, da alle borgere er nødsaget til at have en NemKonto,
det
gælder
for
forsyningsvirksomheder
og
det
gælder
eksempelvis
boligselskaber
og
forsikringsselskaber. Når man er fritaget for digital post, bør fritagelsen kunne udvides til
kommunikation med den type af virksomheder uden ekstra omkostninger for borgerne.
Derfor bør loven også omfatte private selvbetjeningsløsninger i private virksomheder inden for
samfundskritisk infrastruktur og brancher som banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber,
forsyningsselskaber, boligselskaber og lignende. Det vil være en diskrimination af digitalt udsatte,
hvis de ikke kan kommunikere med den type af virksomheder eller pålægges store gebyrer fordi de
ikke bruger digitale løsninger.
4.
Foreninger
Vi mener også, at den digitale fritagelse fra Digital Post bør gælde frivillige foreninger. Mange
foreninger er i dag nødsaget til at besidde et CVR-nummer, og de kan derfor ikke fritages Digital
Post eller MitID. Det skævvrider den lige adgang til offentlige goder, at man fx kun kan søge §18
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
-3-
midler ved brug af en webformular. Det truer mange seniorforeninger på deres eksistens, foruden
de mange dokumentationskrav, som i forvejen er svære at navigere rundt i for alle foreninger.
Som det fremgår af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt de generelle ambitioner
med samfundets digitalisering, bør digitaliseringen medføre enkle regler og øget effektivitet. Mange
borgere og foreninger oplever dog en stigende kompleksitet, som udfordrer foreningers levevilkår
og digitalt udsatte borgeres retsfølelse. Derfor er der i vores øjne behov for lovgivning, der også
skaber mulighed for mere analoge veje i borgerens kontakt med det private, såvel som det offentlige.
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0019.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
Høringssvar til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
j.nr. 2022-2309
Det fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er behov for enklere og mere
smidige regler for de personer, som ønsker at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital
selvbetjening. Derfor introducerer lovforslaget mulighed for, at fysiske personer, der er fritaget for
Digital Post fra offentlige afsendere, kan benytte denne fritagelse som eneste kriterium for at fravige
obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget skal således gøre det nemmere for personer, der i
forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Herudover
skal lovforslaget skabe bedre sammenhæng i reglerne for personers digitale kommunikation med
offentlige myndigheder og lette administrationen for myndighederne.
Justitias bemærkninger:
Indledningsvist bemærkes, at digitaliseringen af den offentlige sektor utvivlsomt har et stort
potentiale, bl.a. fordi det kan skabe bedre tilgængelighed for borgerne, øget forudsigelighed i
sagernes afgørelse, væsentligt kortere sagsbehandlingstider og økonomiske besparelser på de
offentlige budgetter. Udviklingen rejser dog også en række væsentlige udfordringer i forhold til bl.a.
borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale
processer. Disse udfordringer rammer digitalt udsatte borgere ekstra hårdt.
Overordnet set er det Justitias opfattelse, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men at
lovforslagets målgruppe er for snæver, at lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til dets
formål, og at der er behov løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres
retssikkerhed og rettigheder. Dette uddybes nærmere nedenfor.
Lovforslagets målgruppe er for snæver
Digitaliseringsstyrelsen og KL har i rapporten
Digital inklusion i det digitaliserede samfund
fra april
2021 vurderet, at de digitalt udsatte borgere udgør 17-22 procent af den voksne befolkning. I
rapporten bliver gruppen delt op i to undergrupper. Den første gruppe bestående af 10-15 procent
af den voksne befolkning anses for at befinde sig i en såkaldt digital gråzone, hvor de tilsyneladende
klarer sig digitalt, men har brug for hjælp i større eller mindre grad. Den anden gruppe bestående af
7,5 procent af den voksne befolkning er fritaget for Digital Post, og her vil de fleste ikke på egen
hånd kunne gennemføre en selvbetjeningsløsning.
I rapporten
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
fra juli 2022 har Justitia vurderet, at den
sidstnævnte gruppe må anses for være noget større i praksis. Justitia har herved henvist til, at der
også er en del borgere, som er så digitalt udsatte, at de slet ikke er i stand til at ansøge om fritagelse
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0020.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
for Digital Post, hvilket bl.a. er kommet frem i Justitias tidligere analyser om digitalisering på det
strafferetlige område. Hertil kommer, at man ikke har medregnet de borgere, der normalt klarer sig
selv, men får pludseligt opståede og særligt vanskelige livssituationer, og de hjælpende pårørende
som møder forhindringer. Justitia vurderede på denne baggrund, at det reelle antal digitalt udsatte
borgere meget vel kan udgøre op til en fjerdedel af den voksne befolkning.
Henset til, at digitalt udsatte borgere udgør en så stor gruppe i befolkningen, finder Justitia det
beklageligt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med sit lovforslag alene vil hjælpe de ca. 7,5
procent af den voksne befolkning, som er fritaget for Digital Post. Dermed efterlades en stor gruppe
borgere på perronen, herunder ikke mindst de borgere, som opfylder betingelserne for at blive
fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som ikke har viden eller ressourcer
til at ansøge om det. Det samme gælder de borgere, som måske ikke opfylder de gældende
betingelser for at blive fritaget for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, men som står med
et stort uopfyldt behov for hjælp til det digitale.
Hertil kommer, at der tilsyneladende ikke er taget initiativ til at undersøge, om de gældende
fritagelsesregler reelt omfatter de borgere, som har behov for fritagelse for Digital Post og digitale
selvbetjeningsløsninger. Det kunne f.eks. overvejes, om det bør være lettere for borgere ramt af
stress og lignende at blive fritaget.
Lovforslagets målgruppe er således for snæver i forhold til gruppen af digitalt udsatte borgere, der
i forskellig grad har vanskeligt ved at begå sig i en digital offentlig sektor.
Lovforslagets løsning er utilstrækkelig i forhold til formålet
Med lovforslaget vil det fremover blive nemmere for borgere, der er fritaget for Digital Post, at opnå
fritagelse for digitale selvbetjeningssystemer, og samtidig vil myndighedernes praksis blive mere
ensartet for denne gruppe. Processen vil dog fortsat være ressourcekrævende, fordi der skal ansøges
om fritagelse for hvert enkelt system hos de ansvarlige myndigheder, der ovenikøbet kan have
forskellige procedurer. Hertil kommer, at der i nogle tilfælde skal ansøges op til flere gange, fordi
varigheden af en fritagelse varierer.
For de mange borgere, som ikke er fritaget for digitalt post, vil processen naturligvis være endnu
mere ressourcekrævende. De vil
udover det ovenfor anførte
tillige blive mødt af en uensartet
sagsbehandling med forskellige betingelser og dokumentationskrav for at opnå fritagelse for digital
selvbetjening.
Lovforslaget løser således ikke i tilstrækkelig grad udfordringerne for de borgere, der har behov for
at ansøge om fritagelse for digital selvbetjening.
Behov for løsninger, der i højere grad tilgodeser digitalt udsatte borgeres retssikkerhed og
rettigheder
Ifølge forarbejderne til de fire bølgelove fra 2012-2015, som indførte digital selvbetjening på 89
forskellige områder, var målet, at de offentlige myndigheder i 2015 skulle modtage mindst 80
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0021.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det blev
vurderet, at det ikke ville være praktisk gennemførligt med 100 procent digitale henvendelser, fordi
der skulle tages hensyn til borgere med forskellige identificerede udfordringer. Hertil kom, at der
ville være områder eller dele af områder, hvor det ikke gav mening at digitalisere. En opgørelse over
de serviceområder, som ved de tre første bølgelove overgik til obligatorisk digital selvbetjening, har
vist, at 87 procent af alle anmeldelser og ansøgninger på de omfattede områder blev foretaget
digitalt i 2015. Antallet ligger således langt over det oprindelige mål om 80 procent digitale
transaktioner. Opgørelsen viser dog også store variationer. For eksempel havde ansøgninger om EU-
sygesikringsbevis, folkepension og barselsdagpenge høje digitaliseringsgrader på henholdsvis 90, 95
og 100, mens ansøgninger om varmetillæg, begravelseshjælp og sundhedskort havde noget lavere
digitaliseringsgrader på henholdsvis 40, 41 og 49. De forskellige digitaliseringsgrader viser, at digital
selvbetjening på nogle områder har været en stor succes, mens det på andre områder har været en
udfordring for mange borgere. Det ser samtidig ud til, at digitaliseringssuccesen bl.a. afhænger af
den personkreds, som skal anvende de digitale selvbetjeningssystemer. Alligevel har alle borgere
som udgangspunkt pligt til at anvende alle selvbetjeningssystemer. Dette gælder også størstedelen
af de digitalt udsatte borgere.
Digital udsathed kan imidlertid få alvorlige konsekvenser for borgerne. I Justitias rapport
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
er det f.eks. blevet påvist, at både borgere, der får hjælp
fra pårørende, og borgere uden hjælpemuligheder i deres sociale netværk rammes af en vilkårlig
retssikkerhed i de digitale selvbetjeningssystemer, hvilket bl.a. kan få betydning for deres økonomi
og livsmuligheder.
I 1997, da digitaliseringsområdet lå under Forskningsministeriet, var man opmærksom på paradokset
ved, at teknologien på den ene side havde potentiale til at udligne forskelle, og på den anden side
kunne skabe nye kløfter mellem dem, der kan og ikke kan. Løsningen på dette paradoks blev
dengang bl.a. anset for at være, at teknologien ikke skulle presses ned over hovedet på nogen. Dette
perspektiv ændrede sig sidenhen i takt med, at digitaliseringen blev et økonomisk projekt og
løsningen på mange af velfærdsstatens udfordringer. Det høje antal digitalt udsatte borgere i
Danmark og de store variationer i anvendelsen af digitale selvbetjeningssystemer rejser dog
spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle borgere i det digitale samfund kan blive mødt af en
retssikkerhedsmæssig betryggende proces i den offentlige sektor og lige muligheder for udøve
deres rettigheder.
Der er behov for en tilbagevenden til et mere nuanceret syn på borgerne i det digitale samfund, og
den generelle pligt til at anvende offentlige digitale selvbetjeningssystemer. Det bør i den forbindelse
overvejes, om offentlige digitale selvbetjeningssystemer helt eller delvist kan blive et servicetilbud til
borgerne i stedet for en pligt. Frivillighed er særlig vigtig, når der er tale om systemer, som et ikke
ubetydeligt antal digitalt udsatte borgere forventes at anvende, og hvor manglende anvendelse af
systemerne kan få alvorlige konsekvenser for borgerne. Hvis digital selvbetjening blev frivillig, ville
der højst sandsynligt fortsat være rigtig mange borgere, som ville anvende systemerne på grund af
deres fleksibilitet, hvor man kan logge sig på systemerne hele døgnet, uanset hvor man opholder
sig, og hvor sagsbehandlingstiden er væsentlig kortere. Samtidig ville de digitalt udsatte borgere,
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0022.png
Justitia |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar den 1. februar 2023
som
på trods af de eksisterende tilbud om hjælp, vejledning og kompetenceløft
ikke er i stand til
at begå sig i en digital offentlig sektor, være sikret den analoge betjening og vejledning, som de har
behov for.
Hvis offentlig digital selvbetjening ikke gøres helt eller delvist frivillig, bør processen i det mindste
være nemmere for alle de digitalt udsatte borgere, som har behov for fritagelse. Det kan ske ved at
indføre ”digitale fripas”, hvor borgerne på én gang kan ansøge om fritagelse for digital post samt
alle nuværende og fremtidige digitale selvbetjeningsløsninger. Det digitale fripas vil kunne ophæves
på borgerens anmodning, hvilket f.eks. vil være relevant, hvis borgerens digitale kompetencer løftes.
Herudover bør det undersøges, om de forskellige fritagelsesregler reelt omfatter de borgergrupper,
som bør have ret til fritagelse for Digital Post og digitale selvbetjeningssystemer, eller om grupperne
bør udvides til at omfatte eksempelvis borgere ramt af stress og lignende.
Afslutningsvist bemærkes mere overordnet, at der efter Justitias opfattelse er behov for en ny version
for digitaliseringen af den offentlige sektor, så den bliver mere borgernær og inkluderende. Justitia
har sammen med en lang række andre eksperter mv. opstillet otte principper og initiativer, der kan
understøtte en sådan udvikling og dermed imødegå en række af de aktuelle udfordringer, som er
knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor.
Til orientering er vedhæftet Justitias rapport
Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere
og
dokumentet
Borgernær og inkluderende digitalisering i Danmark
, som er underskrevet af 33
forskellige eksperter, forskere og repræsentanter for organisationer.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0023.png
D
en Sociale Retshjælps Fond
Høringssvar til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Vi er positivt stillede overfor lovforslaget, da vi vurderer, at det vil være fordelagtigt for socialt ud-
satte borgere. Mange socialt udsatte borgere, er ofte fritaget for digital post, da de ikke har mulighed
for eller ressourcerne til at benytte sig af den øgede digitalisering. Dette betyder selvsagt, at mange
af borgerne i denne gruppe også har problemer med digital selvbetjening. Vi mener derfor, at dette
lovforslag vil være et godt initiativ for socialt udsatte borgere, da det vil give dem lettere adgang til
den betjeningsløsning, som passer dem.
Vi har dog to opmærksomhedspunkter, som vi mener, er vigtige at have in mente når vi taler om
digitaliseringen af samfundet og socialt udsatte borgere.
Anmodningen om fritagelse
I §2 stk. 2 står der, at; ”Anmodning
skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den pågældende
særlovgivning”
Det er vores vurdering, at anmodningen om fritagelse for obligatorisk digital selvbetjening bør gene-
raliseres. De borgere, som i forvejen er digitalt socialt udsatte vil have svært ved at skulle sætte sig
ind i forskellige regelsæt inden for forskellige særlovgivninger hver gang, de skal anmode om frita-
gelse. Der bør derfor laves et standardregelsæt på tværs af særlovgivninger, så det derved bliver lettere
for borgerne at anmode om fritagelse. Det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af denne lov er fokus på,
at det særligt er udsatte borgere, som vil gøre brug af dette tilbud, så processen heri skal være over-
kommelig for dem.
Fritagelse ved banker og forsikringsselskaber
I
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse,
hvor bemærkningen til §1 siger, at
”Loven vil
kun vedrøre offentlige obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Loven vil derfor ikke omfatte
private selvbetjeningsløsninger, som fx banker eller forsikringsselskaber tilbyder kunder.”
Loven bør udbredes, så den også dækker private organisationer. Socialt udsatte borgere, som er fri-
taget for digital post og ønsker fritagelse fra digital selvbetjening, vil alt andet lige også have proble-
mer med selvbetjeningsløsninger ved private organisationer. Det kan f.eks. være svært for socialt
udsatte borgere at gøre brug af netbank til bl.a. at overføre penge, betale regninger og se kontoudtog.
Vi mener derfor, at det mest hensigtsmæssige for borgerne vil være, at loven også vil gælde de private
selvbetjeningsløsninger.
Side
1
af
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0024.png
Til Digitaliseringsstyrelsen
Den 2. februar 2023
Høring vedrørende forslag til Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Danske Ældreråd kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
Det er positivt, at der fra offentlige myndigheder er en større bevågenhed på og villighed
til at diskutere løsninger for de borgere, som er digitalt udsatte, end tidligere.
I forhold til det konkrete forslag er det - for de borgere, der er fritaget for Digital Post -
en lettelse, at de kan blive fritaget digital selvbetjening alene på baggrund af, at de i
forvejen er fritaget fra Digital Post. Det finder vi positivt.
Vi finder det også positivt, at personer altid kan vælge at benytte obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger, selvom de er fritaget for Digital Post.
Danske Ældreråd har dog en bekymring i forhold til den gruppe af borgere, der ikke
ønsker at bliver frameldt Digital Post, men som altid eller nogle gange oplever
problemer med at anvende digital selvbetjening. For den gruppe vil reglerne være de
samme som hidtil: Personen kan fravige obligatorisk digital selvbetjening på baggrund af
en vurdering af personens evne til at benytte den obligatoriske selvbetjeningsløsning. Et
forløb, som mange oplever som besværligt og nedværdigende.
Tal fra Digitaliseringsstyrelsen indikerer, at denne gruppe af borgere kan være stor.
Ifølge Styrelsen er syv procent af borgere over 15 år i dag fritaget fra Digital Post. Men
Styrelsen vurderer, at 17-22 procent af den voksne befolkning er digitalt udsatte.
Vores bekymring er, at den enkelte borger - som altid eller indimellem har det svært
med digitale selvbetjeningsløsninger - kan føle sig presset til at blive fritaget fra Digital
Post.
Et af formålene med forslaget er at gøre det lettere for myndighederne at administrere
reglerne om fritagelse ved at ensrette dem, det anerkender vi. Vi mener dog, at reglerne
i højere grad bør kunne tage højde for borgernes behov, for eksempel borgere, som fint
mestrer Digital Post, men ikke digitale selvbetjeningsløsninger og vice versa. Systemet
skal være fleksibelt og kunne tilpasses borgerne - ikke omvendt.
Inger Møller Nielsen
Formand
Trine Toftgaard Lund
Direktør
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0025.png
Rådet for Socialt Udsatte
02-02-2023
HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOV OM FRAVIGELSE FRA
OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING
Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.
Lovforslaget gør fritagelse for digital post til en tilstrækkelig begrundelse til at blive fritaget fra
andre obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger hos det offentlige. Det vil dog stadig være
nødvendigt at anmode om fritagelse fra hver ordning med obligatorisk digital selvbetjening.
For socialt udsatte mennesker, der ikke er digitale, kan det at ansøge eller anmode om fritagelse
fra digital selvbetjening i sig selv være en stor belastning. Socialt udsatte mennesker har ikke
forudsætningerne for at vide, hvilke obligatoriske selvbetjeningsordninger der findes, og de kan
anmode om fritagelse fra, før de har brug med kontakt med det offentlige. Lovforslaget bør derfor
ændres, så borgere, der er fritaget fra digital post, automatisk fritages fra andre obligatoriske
digitale selvbetjeningsløsninger.
I forlængelse deraf er det et opmærksomhedspunkt, at en del af de mest socialt udsatte
mennesker ikke er fritaget fra digital post, da de ikke får ansøgt. En spørgeskemaundersøgelse
fra Landsforeningen af Væresteder blandt værestedsbrugere viser at 23 pct. af dem, der ikke er
fritaget fra digital post, ikke føler sig klædt godt på til at kommunikere digitalt med det offentlige
1
.
Det kan betyde store praktiske og retssikkerhedsmæssige problemer for borgerne. En
undersøgelse fra Justitia viser fx at socialt udsatte mennesker, der ikke er fritaget fra digitalpost
kommer i vanskeligheder ved bødeforlæg, som de ikke opdager og derfor ikke har mulighed for at
gøre indvendinger imod
2
.
Det er derfor nødvendigt, at myndigheder er opmærksomme på mennesker i social udsathed, der
ikke reagerer på digitale henvendelser. Rådet anbefaler, at myndigheder forpligtes til altid at følge
op med telefonisk kontakt til socialt udsatte mennesker eller evt. deres opholdssted, hvis de ikke
svare rettidigt på eller elektronisk post eller igennem obligatoriske selvbetjeningsløsninger uanset
om de er fritaget fra digital post.
Landsforeningen af VæreSteder Årsrapport for udsatteområdet 2020:
lvs_aarsrapport_2020.pdf
(vaeresteder.dk)
2
Eiriksson, Birgitte Arent og Ida Nordland: Hvad er der galt med retssikkerheden i bødesager? 2021:
Analyse_retssikkerhed-i-boedesager.pdf (justitia-int.org)
1
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0026.png
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0027.png
HØRINGSSVAR
2. februar 2023
KOMBITs bemærkninger til udkast til forslag til lov om
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
KOMBIT har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Fysisk person
Hvornår er en person ikke fysisk, jf. § 1?
Kontaktregistret
KOMBIT antager at ”Kontaktregistret” udvides med oplysningen om, om en person er
undtaget obligatorisk selvbetjening. I den forbindelse foreslår KOMBIT, at der
udarbejdes en abonnementsservice i stil med CPR, hvor CPR udsender ændringer.
Årsagen til forslaget er, at en undtagelse på sygedagpenge gælder et fravær og ikke en
henvendelse. I dag er der aktuelt 75 borgere, der er undtaget for obligatorisk
selvbetjening. Denne registrering ligger i Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).
Om man er undtaget eller ej, har betydningen for en del af de breve, der automatisk
udsendes fra KSD, idet indholdet af brevet er anderledes, hvis man er undtaget for
selvbetjening.
Hvis der ikke er en abonnementsfunktion, vil KSD skulle forespørge Kontaktregistret for
hvert brev der skal udarbejdes. Der er tale om over 1. mio. breve årligt, som er berørt at
denne funktion.
Ikrafttrædelse
KOMBIT vil gøre opmærksom på, at ikrafttrædelsen den 1. juni 2023 kan give
problemer, idet der vil være tale om it-udvikling i de systemer, der i dag skal håndtere
undtagelser, herunder KSD. Det er således ikke korrekt, at lovændringen ikke har
tekniske afhængigheder til de digitale løsninger.
Med venlig hilsen
Mette Schwebs
KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk [email protected] CVR 19 43 50 75
Side 1/1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0028.png
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Høring af forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening
KL kvitterer hermed for muligheden for at kommentere lovforslaget om
fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
KL finder, at den foreslåede model, hvor digital post-fritagelse erstatter den
skønsmæssige vurdering fra sag til sag, er en god model for borgere, der
er digitalt udfordrede. KL finder, at den nye model i vid udstrækning bringer
praksis i overensstemmelse med borgernes forventning til fritagelse.
KL hilser på den baggrund lovforslaget velkomment. KL vurderer, at for at
ændringen skal størst mulig værdi og mindst muligt besvær for borgere og
myndigheder, bør følgende sikres:
-
-
-
Klarhed over hvilke digitale selvbetjeningsløsninger, der er omfattet
Tydelig kommunikation om ordningen, særligt ved lanceringen
Yderligere støtte til ikke-digitale borgere
Dato: 2. februar 2023
Sags ID: SAG-2021-02054
Dok. ID: 3296490
E-mail:
[email protected]@
kl.dk
Direkte: 3370 32143370
3214
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 1 af 2
Klarhed over hvilke digitale selvbetjeningsløsninger, der er omfattet
For at lette overgangen for borgere og de, der skal hjælpe borgerne i bl.a.
kommunernes borgerservice, anbefales det, at der udarbejdes en liste
over de digitale selvbetjeningsløsninger, det er obligatorisk at anvende og
hvilke myndigheder, der er ansvarlige for dem. I dag henvises der på
Borger.dk til, at ”Det fremgår af de enkelte bekendtgørelser”. Der er intet
samlet overblik. Der er således behov for et bedre og mere tilgængeligt
overblik over, hvilke selvbetjeningsløsninger, der er omfattet.
Tydelig kommunikation og dialog om lancering
Der opfordres til, at der bliver tydelig kommunikation om lovforslaget og
dets konsekvenser til borgere og myndigheder. Bl.a. så der ikke opstår
forvirring ift. om loven giver mulighed for fritagelser på flere offentlige
løsninger. Det kunne berøre fx Aula og Jobnet. Det er fortsat myndigheden
med ansvar for en given service eller ydelser, som (med ganske få
undtagelser), borgeren skal henvende sig hos for at fravige brugen af
digital selvbetjening. Der kan her også her være behov for tydelig
kommunikation til borgerne, for at de ikke skal opleve at gå til de forkerte
for at få hjælp.
En del borgere har ligeledes svært ved at skelne mellem offentligt og
privat, og den nye lovgivning ændrer ikke på, at fravigelse for digital
selvbetjening alene omfatter offentlige løsninger. I kommunikationen om
ordningen bør dette også fremhæves, så der ikke sker misforståelser.
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0029.png
Dato: 2. februar 2023
Samtidig er det afgørende at Borgerservice m.fl. klædes på til at
understøtte ændringen, således at loven sikres en god modtagelse blandt
borgerne. KL indgår gerne i dialog herom.
Støtte til ikke-digitale
KL har flere gange advokeret for, at det skal være muligt for borgere, der
er fritaget for Digital Post, at ”holde deres digitale postkasse åben” og
dermed kan give læseadgang til pårørende og støttepersoner. Dvs. ”Digital
Post by default”, så det er nemmere at være hjælper.
Såfremt lovændringen fører til væsentlig forøgelse af analoge
ekspeditioner, og dermed har økonomiske konsekvenser for kommunerne,
finder KL, at der skal ses på den øgede administrative belastning i
kommunerne.
Med venlig hilsen
Pia Færch, Kontorchef KL
Sags ID: SAG-2021-02054
Dok. ID: 3296490
E-mail:
[email protected]@
kl.dk
Direkte: 3370 32143370
3214
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 2 af 2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0030.png
Københavns Byret
Digitaliseringsstyrelsen
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 IS
CVR 21 65 9509
adm
,kbh(Ldornstoi.dk
.Lnr. 23/06431
Den 2. februar 2023
Digitaliseringsstyrelsen har ved mail af 5. januar 2023 anmodet om byretternes bemærkninger
til udkast til lovforslag om fravigelse af obligatorisk digital selvbetjening. Det fremgår af lovud
kastet, at det foreslås, at borgere, der er fritaget for Digital Post skal have ret til at fravige kra
vet om at benytte en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning alene på baggrund af deres fri
tagelse for Digital Post. Det fremgår af forslaget, at baggrunden for forslaget er hensynet til at
undgå de udfordringer, som borgerne måtte have ved at skulle henvende sig ved flere myn
digheder for at opnå fritagelse for krav om digital selvbetjening. Det fremgår endvidere, at for
slaget forventes at være udgiftsneutralt for de berørte myndigheder, idet lettelsen ved at skulle
behandle eventuelle dispensationsansøgninger efter det foreslåede mere enkle krav antages
at dække de administrative meromkostninger, som myndighederne må forventes at ville have
ved den efterfølgende ikke-digitale sagsbehandling af borgerens henvendelser.
Byretterne og Sø- og Handelsretten skal i den forbindelse foreslå, at det i lovudkastet præcise
res, at domstolenes sagsportal (minretssag,dk) til behandling af civile sager ikke skal omfattes
af bestemmelsen i det foreliggende udkast. Det samme gælder skifteportalen, som delvist er
taget i brug, men fortsat er under udvikling, og andre kommende portalløsninger under dom
stol. d k.
Det skyldes for det første, at domstolenes civilportal ikke naturligt kan anses for omfattet af
ordlyden af det fremsendte lovudkast, men at dette på den anden side kan give anledning til
tvivl. Baggrunden herfor er, at domstolenes civile sagsportalportal ikke (alene) har karakter af
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0031.png
en it-løsning i forhold til det offentlige. Portalen har således som sin centrale funktion, at den
understøtter, at en privat part kan anlægge sag mod en anden privat part. For det andet er det
i langt de fleste sager sådan, at retssager hverken anlægges eller behandles som selvbetje
ningssager. I langt de fleste retssager er parterne således repræsenteret ved en advokat eller
en anden professionel repræsentant, som selvsagt er i stand til at behandle den pågældende
sag digitalt
og som typisk vil foretrække en sådan behandling. Parter, der måtte have van
skeligheder med selv at behandle deres sag digitalt, vil således typisk have professionel bi
stand hertil og kan i den forbindelse tillige anmode repræsentanten om bistand til adgang til
sagens processkrifter, dokumenter eller retsbøger m.v.
Dertil kommer, at det ikke ville være i overensstemmelse med det grundlæggende princip om
retternes uafhængighed, at det som en konsekvens at lovudkastets henvisning til
§
5
i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere reelt overlades til landets kommunalforvaltninger at træffe
afgørelse om sagsbehandlingen i konkrete retssager. Der er derimod tale om judicielle afgø
relser, som det alene tilkommer den pågældende dommer eller dommerfuldmægtig at afgøre i
henhold til retsplejelovens
148 a, stk. 4. Denne bestemmelse fastsætter, at retten kan be
§
stemme, at “en part, en skønsmand m.v., der ikke må forventes at kunne anvende domstole-
nes sagsportal, fritages herfor”. Af forarbejderne hertil fremgår endvidere: “Er
en
borger i for
vejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed,
som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende domstolenes sagspor
tal. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på sags-
portalen, og betingelserne for fritagelse for digital post er ikke sammen faldende med vurderin
gen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt.” Som det fremgår, er der tale om en konkret vur
dering, der er knyttet til partens evne til at føre den konkrete sag. Vurderingen indebærer her
under en judiciel afvejning af flere modstående hensyn set i forhold til sagens karakter og om
fang. Afgørelsen kan derfor heller ikke reduceres til en ren refleksvirkning af muligheden for at
anvende at digital post som foreslået i lovudkastet. Da der på sagsportalen behandles sager
mellem civile parter, vil fritagelse at én part ud over i forhold til retterne tillige indebære en
belastning for den anden private part, som derved fratages muligheden for de administrative
lempelser, portalen indebærer. En lempelse vil endvidere medføre en administrativ byrde for
de involverede advokater mv., som derved vil skulle anvende særlige sagsgange i forhold til
den konkrete sag, hvilket må forventes at fordyre processen i forhold til begge parter. Det
fremgår da også af forarbejderne til bestemmelsen i retsplejelovens
§
148 a, stk. 4, at “En
...
ikke som
part, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at behandle sagen digitalt, vil
udgangspunkt kunne fritages fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal.” For parter,
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0032.png
der ikke har en partsrepræsentant, må det tillige inddrages i vurderingen, at retterne i henhold
til forarbejderne til retsplejelovens
§
148 a, stk. 4, skal “yde hjælp ti/dem, som ikke kan eller
har svært ved at bruge domstolenes sagsportal. Hjælpen kan gives både telefonisk, ved digital
kommunikation og ved personlig henvendelse i retten. Borgeren skal i retten have adgang til
sagen på en computer og skal have mulighed for at få hjælp til at ind/æse sine bilag på sagen.
Der vil dermed skulle foretages en konkret vurdering af, om parten er i stand til at føre sin
sag under hensyn til rettens mulighed for at yde bistand hertil.
Endelig bemærkes, at den anførte forudsætning om, at forslaget vil være udgiftsneutralt i for
hold til det offentlige klart ikke vil være retvisende i forhold til retterne. Merarbejdet ved sags-
behandlingen analogt vil for langt størstedelen at retternes sager under hensyn til de sædvan
lige sagsbehandlingsskridt og mængder af dokumenter, der indgår i disse sager, i betragtelig
grad overstige den relativt begrænsede lempelse at behandlingen af de i praksis relativt få
ansøgninger, retterne modtager om fritagelse for anvendelse at den civile sagsportal. Som
nævnt vil forslaget tillige medføre administrative meromkostninger i forhold til advokater og
professionelle partsrepræsentanter, hvilket der heller ikke ses at være taget højde for i lovud
kastets almindelige bemærkninger.
Der henvises til Digitaliseringsstyrelsens j.nr. 2022-2309.
Med venlig hilsen
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0033.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470
København K
W
I
I
L D E R S
P L A D
S 8K
LDE S
8K
1
403 KØBENHAVN K
EN
TE
L E F O N 3 2
6 9 8 8 8 8
F
M
O B I
L
9 1 3 2 5 7 7 1
M
O
M
M
ANR
HTS. DK
M O R A @ H U M
A N R I G
H T S . D K
M
E N N E S K E R
E T . D K
M
ENNESK
T
D O K . NR. 2 3
/
0 0 0 5 6 - 2
/
0
2. FEBRUAR 2023
2.
EBRU
H
Ø R
I N
G O V E R L
O V
F O R S L
A G
OM F
R A
V I
I
G E L S
E
F
R A
ØR G OVER L
FORSL
OM F
V GELS F
ELV ETJEN
O
B L
I G A
T O R I S
K D
I G I T A
L S E L V B E T J E N I
I
N G
BL
TORIS
IGITA
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har ved e-mail af 5. januar
2023
anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
anmodet
om Institut
bemærkninger til lovforslag
om
fravigelse fra obligatorisk digital
om
selvbetjening.
Instituttet indleder med at sammenfatte vores væsentligste
bemærkninger.
SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslår Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, at
fysiske personer, der er fritaget for Digital Post fra offentlige afsendere,
kan benytte denne fritagelse som
eneste
kriterium for at fravige
obligatorisk
digital
selvbetjening.
Formålet med lovforslaget er at
gøre
det nemmere for personer,
der i
forvejen er fritaget for Digital Post, at blive undtaget fra obligatorisk
digital selvbetjening,
samt at
skabe bedre sammenhæng i reglerne for
samt at
personers digitale kommunikation med offentlige myndigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget
ændres
følgende punkter:
der
indføres
en enkel og
generel
fritagelsesadgang, der
gælder
al fremtid brug
af
alle offentlige selvbetjeningsløsninger; og
der fastsættes fælles regler for de alternativer, der skal stilles til
rådighed for borgere, der undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening;
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at:
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet afdækker, i hvilket
omfang
der eksisterer
obligatoriske digitale
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0034.png
selvbetjeningsløsninger, som borgerne ikke kan fritages fra, og
at ministeriet i samarbejde med de respektive
ressortmyndigheder vurderer, hvorvidt de manglende
fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks
internationale
FN's
forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention; og
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet fremadrettet har
et
et
tydeligt fokus på at sikre, at digitaliseringen ikke virker
ekskluderende, og at flest muligt borgere sikres
effektiv adgang
til digitale løsninger.
GENERELT
OM
OBLIGATORISK
DIGITAL POST OG OBLIGATORISKE
OM
DIGITAL
OBLIGATORISKE
DIGITALE
DIGITALE
SELVBETJENINGSLØSNINGER
Borgerne kan som
udgangspunkt
rette henvendelse til offentlige
udgangspunkt
myndigheder i den form, de selv
ønsker.
Det kræver
dog
lovhjemmel at pålægge borgerne at kommunikere
{herunder
digitalt med offentlige myndigheder (herunder sende og modtage
digital post mv.).
Det
kan
desuden
ikke
uden
hjemmel i lovgivningen
Det
kræves,
at
borgere skal anvende en
digital
selvbetjeningsløsning, når de
at
henvender sig til myndighederne.
a
om
Det følger i den forbindelse af
f
§
3 i
lov om Digital Post fra offentlige
afsendere, at alle fysiske personer,
der
er
15 år eller
derover, og som
har bopæl eller fast ophold i Danmark, forpligtes til at modtage Digital
Post fra det offentlige.
Fysiske personer kan imidlertid fritages fra Digital Post
efter
r § 7 i
efte
bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital
om
Post fra offentlige afsendere, hvis personen har
en
kognitiv
eller
fysisk
funktionsnedsættelse, der hindrer personen i at anvende Digital Post;
hvis personen
ikke
har
adgang
til computer, smartphone eller
tablet
i
eget hjem
eller
en
internetforbindelse af
en
vis
styrke; hvis personen
er
registreret
udrejst af Danmark eller er registreret
uden
fast bopæl; hvis personen
har sproglige barrierer, der
gør
det svært for personen at
anvende
Digital Post; hvis personen har praktiske vanskeligheder ved at skaffe et
elektronisk id, der
giver
adgang til Digital Post, eller hvis der i
øvrigt
øvrigt
foreligger ganske særlige omstændigheder.
om
Det fremgår af en rapport om
Digital inklusion i
det digitaliserede
det
samfund',
som Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening
samfund
1
,
1
https://digst.dk/media/24389/digital-inklusion-i-det-digitaliserede-
samfund.pdf
2/8
2/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0035.png
{KL)
(KL) offentliggjorde
i april
2021, at ca.
7,5
pct. af befolkningen er
fritaget for Digital Post.
På en række offentlige serviceområder er der
i
den relevante
fastsat
særlovgivning fastsat krav om, at personer skal anvende
en
digital
selvbetjeningsløsning, som den relevante myndighed stiller
til
rådighed.
Det
er
som
udgangspunkt
muligt at blive fritaget fra digital
udgangspunkt
selvbetjening, hvilket dog kræver, at borgeren selv retter henvendelse
til den myndighed, der udbyder den relevante selvbetjeningsløsning, og
om
anmoder om at blive fritaget.
Det
er
i hver enkelt særlov anført hvilke kriterier, som en myndighed
om
kan lægge vægt på i vurderingen af, om en person kan undtages fra
et
obligatorisk
digital
selvbetjening.
Som
ét af kriterierne kan fritagelse for
Digital Post
indgå,
men det er ikke
givet,
at dette er
et gyldigt
kriterium
et gyldigt
for at blive
undtaget
for obligatorisk digital selvbetjening.
undtaget
Som reglerne er i dag, kan borgere derfor opleve, at en fritagelse for
Digital
Post
i nogle tilfælde kan benyttes som begrundelse for
Post
undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening og i andre tilfælde, kan
fritagelsen for Digital Post
ikke
benyttes hertil.
retsplejelovens§
Det kan som eksempel nævnes, at det følger
af
retsplejelovens §
148
a
at parter
(herunder
borgere) i borgerlige
(civile)
sager skal
{herunder
{civile)
om
kommunikere digitalt med retten om konkrete sager via en digital
{minretssag.dk).
a
sagsportal (minretssag.dk). Det følger af
f
§
148
a, stk. 4, at retten kan
{f.eks.
beslutte, at en part (f.eks. en borger) kan fritages fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør,
at
parten
(borgeren),
ikke må forventes at kunne anvende domstolenes
{borgeren),
at
sagsportaI.
sagsportal.
om
Det fremgår
i
den forbindelse af Danmarks Domstoles
vejledning
om
fritagelse2,
tilstrækkeligt
fritagelse
2
, at det er
ikke
tilstrækkeligt til at blive fritaget fra den
obligatoriske
anvendelse
af minretssag.dk, at en borger, der er part
i
en
et
civil sag, eksempelvis ikke har en computer; at den pågældende bor et
sted, hvor der ikke er bredbåndsforbindelse; eller at den pågældende
er
er
undtaget fra offentlig Digital Post.
https://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter-og-
vejledninger/minretssagdk/digitalt-fritaget/
vejledni nger/m in retssagdk/ digitaIt-fritaget/
2
3/8
3/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
FORSLAGET OM FRAVIGELSE FRA
OBLIGATORISK
DIGITAL
OM FRAVIGELSE
DIGITAL
SELVBETRJENING
FOR PERSONER, DER ERFRITAGET
FOR
DIGITAL POST
ER FRITAGET
DIGITAL
Med lovudkastet foreslås det, at fysiske personer, der
er
fritaget for
Digital Post fra offentlige afsendere, fremover kan benytte denne
fritagelse som eneste kriterium for at blive undtaget fra enhver
obligatorisk
digital
selvbetjening,
uanset
hvilke kriterier der
gælder
for
uanset
fritagelse
i
den enkelte særlov.
Instituttet finder det positivt, at der med forslaget lægges op til i
en
vis
grad
at ensarte fritagelseskriterierne på
tværs
af særlovgivningen, og
lovforslaget
instituttet anerkender, at lovforslaget
derved
kan medvirke til at sikre
en mere forudsigelig
afgørelsespraksis
på tværs af myndighederne,
hvilket er til
gavn
for borgernes retssikkerhed.
Når det er sagt,
indebærer
den foreslåede ordning en række
uhensigtsmæssigheder, som instituttet vil komme nærmere
ind
i
det
følgende.
l.
at
1.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2,
at
særlovgivningens
undtagelsesbestemmelser i udgangspunktet er udformet således, at en
borger kan undtages fra at benytte en selvbetjeningsløsning i en
om
konkret situation, men at borgeren vil skulle anmode om undtagelse,
hver
gang
han/hun skal benytte
en
selvbetjeningsløsning. Man kan
således ikke blive undtaget for al fremtidig brug af den samme
selvbetjeningsløsning
eller
for al fremtidig brug af alle offentlige
selvbetjeningsløsninger.
Fraværet af en enkel og
generel
fritagelsesadgang betyder, at det f.eks.
pålægges borgere med en varig kognitiv eller fysisk
funktionsnedsættelse eller borgere, der ikke behersker det danske
om
sprog, at søge om fritagelse flere
gange
og hos flere forskellige
myndigheder. Det er en
urimelig
byrde for disse borgere, navnlig set
i
lyset
af, at deres
tilstand ofte vil være permanent, hvilket
at
myndighederne bør kunne
indse
allerede efter første fritagelse. Disse
borgere kan i fraværet af en
generel
fritagelsesregel have en berettiget
følelse af umyndiggørelse
i
mødet med den offentlige
digitalisering.
Det kunne eksempelvis være tilfældet for visse borgere med varigt
om
nedsat fysisk
eller
psykisk funktionsevne, der søger om hjælpemidler
el.lign.
efter
serviceloven.
Instituttet anbefaler på den baggrund, at lovudkastets § 2, stk. 2,
ændres således, at der indføres en enkel og generel fritagelsesadgang,
at
der
gælder
al fremtid brug af alle offentlige selvbetjeningsløsninger, så
4/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
borgere, der
ikke
kan gøre brug af digitale selvbetjeningsløsninger,
ikke
om
om
skal søge om fritagelse, hver
gang
de f.eks. skal ansøge om offentlig
service el.lign.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres en
enkel og
generel
fritagelsesadgang, der
gælder
al fremtid brug
af alle
offentlige
selvbetjeningsløsninger.
2. Det fremgår
af
lovforslagets pkt. 2.1.2, at hvis
udgangspunktet
om
udgangspunktet
om
obligatorisk
digital
selvbetjening fraviges, skal personen
tilbydes
betjening på anden vis, hvilket er hjemlet i undtagelsesbestemmelsen
i
særloven. Den foreslåede bestemmelse regulerer derfor
ikke
i sig selv,
hvilke mulige
alternativer,
der skal tilbydes
i
stedet for de
digitale
selvbetjeningsløsninger.
Henset til, at formålet med lovforslaget bl.a. er at ensarte
undtagelsesreglerne på tværs af de relevante særlove, bør lovforslaget
lovforslaget
ligeledes
ensarte
de alternativer, der stilles til rådighed for de borgere,
der undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, eksempelvis ved
at
at
{f.eks.
om
der fastsættes minimumskrav
el.lign.
(f.eks. krav om papirblanketter
eller fysisk fremmøde)
i
lovforslaget.
På den måde sikres det, at de borgere, der
undtages,
ved, hvad de kan
forvente, ligesom det vil muliggøre at standardisere den vejledning,
som de myndigheder, der udbyder de digitale løsninger, er ansvarlig
for, herunder i forhold
til
hvordan myndighederne skal modtage ikke-
digitale ansøgninger mv. Det vil skabe en større
grad
af
gennemsigtighed
for de berørte borgere, ligesom det vil
gøre
det
nemme at udstede fælles regler for, hvordan myndighederne skal
administrere
deres
analoge alternativer.
Instituttet anbefaler på den baggrund, at lovudkastets
ændres,
så der i
lovforslaget fastsættes fælles regler for hvilke alternativer, der stilles til
rådighed for de borgere, der undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastsættes
fælles regler for de alternativer, der skal stilles til rådighed for
borgere, der
undtages
fra obligatorisk digital selvbetjening.
3. Det fremgår
af
lovforslagets pkt. 2.1.2, at den foreslåede
undtagelsesbestemmelse alene finder anvendelse, hvis der i særloven
allerede
eksisterer
en undtagelsesbestemmelse.
5/8
5/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
lovforslaget
at
Formålet med denne begrænsning er ifølge lovforslaget
at
sikre,
at
der
at
ikke
gives
Digital Post-fritagne personer en bedre retsstilling for
fravigelse end de personer, som
er
tilmeldt Digital Post. Derudover
fremhæves det, at der i de
tilfælde,
hvor der
ikke allerede
i særloven
eksisterer en fravigelsesbestemmelse,
ikke
eksisterer
et alternativ
til
et
den obligatoriske selvbetjeningsløsning.
Det synes at forudsætte, at der eksisterer obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger, som
det
ikke er muligt at blive fritaget for. Det
er bekymrende, hvis udsatte borgere, der eksempelvis
grundet
grundet
handicap el.lign.
ikke
kan anvende en digital selvbetjeningsløsning, ikke
et
FN's
stilles et passende alternativ til rådighed. FN’s Handicapkonvention
indebærer bl.a., at digital selvbetjening skal kunne fraviges, hvis en
digitale løsning
udgør
en hindring for at borgeren kan udnytte sine
rettigheder, og
i
sådanne situationer skal den offentlige myndighed
træffe passende foranstaltninger for at sikre,
at
borgere med handicap
at
fuldt ud kan
udnytte
sine rettigheder, herunder kommunikere med det
Det
offentlige. Det kan f.eks. sikres ved, at der eksisterer passende analoge
alternativer til de digitale løsninger.
Instituttet anbefaler på den baggrund, at Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
Ligestillingsministeriet
afdækker, i
hvilket omfang der eksisterer
obligatoriske
digitale
selvbetjeningsløsninger, som borgerne
ikke
kan
fritages fra. Hvis det er
tilfældet,
bør ministeriet i samarbejde med de
om
ansvarlige ressortmyndigheder vurdere, om
de
manglende
fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks
internationale
FN's
forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
Ligestillingsministeriet
afdækker, i
hvilket omfang der eksisterer
obligatoriske
digitale
selvbetjeningsløsninger, som borgerne
ikke
kan fritages fra, og at ministeriet i samarbejde med de
om
respektive ressortmyndigheder vurderer, om de manglende
fritagelsesordninger er forenelige med Danmarks
internationale
forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention.
FN's
6/8
6/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0039.png
BEHOV FOR
YDERLIGERE
TILTAG FOR
AT
SIKRE,
AT ALLE
BORGERE KAN
YDERLIGERE
AT
BORGERE
FØLGE MED DEN
DIGITALE
UDVIKLING
DIGITALE
FØLGE
KL's
om
Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens og KL’s rapport om
Digital
inklusion i
det digitaliserede samfund",
at ca.
10-15
pct. af
den
voksne
samfund
3
,
befolkning tilhører en gruppe, der ikke er fritaget fra Digital Post, og
desuagtet
som tilsyneladende klarer sig digitalt, men som desuagtet har brug for
hjælp til det digitale i større eller mindre
grad.
Det seneste års offentlig
debat
har vist, at der er
en
række aktuelle
debat
udfordringer knyttet til digitaliseringen af den offentlige sektor, og at
disse udfordringer
går
på tværs af samfundsgrupper,
og
ikke kan
isoleres til særlige
grupper,
som f.eks.
ældre.
Visse
grupper,
der i
forvejen er
udsatte,
risikerer dog i særlig
grad
at blive yderligere
marginaliseret, hvis digitaliseringen ikke sker med
øje
for inklusion
af
størst mulige
dele
af befolkningen.
et
Det
er
selvsagt et demokratisk problem.
Der er derfor behov for,
at det
offentlige
fremadrettet
i højere grad end
at det
fremadrettet
tidligere har fokus på, at digitaliseringen ikke skal virke ekskluderende
over for de borgere, der i dag oplever udfordringer i det digitale møde
med forvaltningen. Der er behov for at sikre,
at
flest muligt borgere
at
sikres adgang til digitale løsninger, og at alle borgere forstår deres
rettigheder. Derfor bør det
offentlige
bl.a. stille højere krav
til
kvalitet af
de digitale løsninger, der
udvikles,
så de bliver intuitive og har nemme
og tilgængelige brugergrænseflader.
Institut for Menneskeret har
i
samarbejde med bl.a. DTU,
IT-
iDA,
Universitetet,
Justitia,
IDA, HK og Dataetisk Råd taget initiativ
til
udviklingen
af
otte principper for borgernær digitalisering, som kan
anvendes til inspiration for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
videre arbejde med at sikre, at alle borgere kan følge med den digitale
udvikling.
Principperne kan findes her:
https://menneskeret.dk/nyheder/8-
prineipper-sikre-borgernaer-inkluderende-digitalisering.
principper-sikre-borgernaer-inkluderende-digitalisering.
Instituttet anbefaler på den baggrund, at Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
et
Ligestillingsministeriet fremadrettet har et tydeligt fokus på at sikre, at
digitaliseringen ikke virker ekskluderende og sikrer, at flest muligt
borgere bliver
trygge
ved digitaliseringen og kan begå sig i
den
digitale
forvaltning.
https://digst.dk/media/24389/digital-inklusion-i-det-digitaliserede-
samfund.pdf
3
7/8
7/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
et
Ligestillingsministeriet fremadrettet har et tydeligt fokus på at
sikre, at digitaliseringen ikke virker ekskluderende, og
at flest
at flest
muligt
muligt borgere sikres effektiv adgang
til
digitale løsninger.
Med venlig hilsen
Morten Chjeffer Rasmussen
CHEFKONSULENT
CHEFKONSULENT
8/8
8/8
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0041.png
Mette Eigaard Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Casper Freundlich Larsen
2. februar 2023 15:23
Mette Eigaard Rasmussen; Chamilla Palvad
VS: høringssvar fra Dommerforeningen
Fra:
Mikael Sjöberg <[email protected]>
Sendt:
2. februar 2023 15:08
Til:
Casper Freundlich Larsen <[email protected]>; [email protected]
Cc:
Gitte Lene Pedersen <[email protected]>
Emne:
høringssvar fra Dommerforeningen
Digitaliseringsstyrelsen
Ved mail af 5. januar 2023 har Digitaliseringsstyrelsen hørt Dommerforeningen over et
udkast til ny lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
Udkastet har været behandlet i Dommerforeningens bestyrelse.
Digitaliseringsstyrelsen lægger med sit forslag op til, at der på alle offentlige områder, hvor
der efter særlovgivningen findes en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, som kan
fraviges, skal etableres en ordning, hvorefter en borger, som allerede er fritaget for Digital
Post, uden videre også skal have ret til fritagelse fra anvendelsen af den pågældende digitale
løsning.
Det er efter formuleringen af lovforslaget og bemærkningerne til dette ikke umiddelbart
klart, om det er hensigten, at også domstolenes digitale sagsportal, som har hjemmel i
retsplejelovens § 148 a, skal omfattes af den foreslåede ordning. Digitaliseringsstyrelsen har
dog på Dommerforeningens forespørgsel oplyst, at sagsportalen vurderes at blive omfattet af
forslaget.
På den digitale sagsportal anlægges og behandles størstedelen af domstolenes civile sager,
og portalen anvendes af alle sagens parter, dvs. civile borgere, virksomheder og
myndigheder. Den ret, hvor en sag verserer, kan efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, træffe
beslutning om, at en part fritages fra anvendelse af portalen, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at den pågældende ikke kan forventes at kunne anvende denne. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at retten ved denne vurdering bl.a. kan lægge vægt
på kognitive og fysiske funktionsnedsættelser, social udsathed, sprogvanskeligheder og
manglende adgang til computer som følge af institutionsanbringelse. Det kan i den
forbindelse også indgå, at den pågældende er fritaget for Digital Post, men der vil stadig
skulle foretages en konkret vurdering, idet betingelserne for fritagelse for Digital Post ikke er
sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt. Det har i den
forbindelse også væsentlig betydning, at borgeren ofte vil være repræsenteret af en
1
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0042.png
professionel repræsentant, som er i stand til at behandle sagen digitalt, selv om borgeren
ikke selv er det.
Efter karakteren af den vurdering, retten skal foretage, og da der er tale om en judiciel
afgørelse, som kan kæres efter reglerne i retsplejeloven, er det Dommerforeningens
opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kompetencen til at træffe beslutning
om fritagelse fra sagsportalen i en række tilfælde reelt henlægges til kommunalbestyrelserne
i forbindelse med deres afgørelser om fritagelse for Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om
Digital Post fra offentlige afsendere. Det bør derfor fremgå af loven eller dennes forarbejder,
at ordningen ikke finder anvendelse for domstolenes sagsportal.
Dommerforeningen har sendt kopi af dette svar til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
2
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0043.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
J.nr.: 23/02275-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
25. januar 2023
Digitaliseringsstyrelsen har ved mail af 5. januar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til høring
over udkast til forslag til lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening. Landsretten har modtaget
høringen fra Domstolsstyrelsen.
Landsretten kan tilslutte sig høringssvarene fra byretterne og Dommerforeningen.
Kopi af dette høringssvar er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0044.png
Digitaliseringsstyrelsen
Casper Freundlich Larsen ([email protected])
Mette Eigaard Rasmussen ([email protected])
Chamilla Palvad ([email protected])
2. februar 2023 • LKS
Høring af Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslag til
lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
Ældre Sagen kæmper for, at der skal være plads til alle i samfundet, og at mennesket skal
komme før systemet i den digitale tidsalder. Der har gennem længere tid været meget fokus
i offentligheden på de udfordringer, som nogle personer oplever i vores digitaliserede
samfund. Vi finder det derfor yderst positivt, at Digitaliseringsstyrelsen dels vil gøre det
nemmere for personer at blive undtaget fra obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger,
dels vil skabe en bedre sammenhæng i reglerne for den digitale kommunikation med
offentlige myndigheder. Vi ser høringen som et konstruktivt udtryk for viljen til i højere
grad at tage hensyn til borgerne og deres behov.
Ret til fritagelse bør ikke stå en særlovgivning, men skal samles i én regel
Ældre Sagen er af den opfattelse, at digitale løsninger bringer meget positivt med sig, og de
færreste ønsker sig fritaget, blot fordi de kan. Ønsker om fritagelse bunder oftest i et reelt
behov, fordi de berørte ikke sig ser i stand til at benytte digitale løsninger. Fra Ældre
Sagens Fremtidsstudie 2021 ved vi, at 26% 85-89-årige slet ikke og 32% i mindre grad kan
følge med i udviklingen inden for teknologi, fx computer, smartphones og tablets. Derfor
skal retten til fritagelse fra digital selvbetjening altid være til stede og understøttes af reelle
og brugbare alternativer
Det fremgår af høringen, at formålet med loven blandt andet er at gøre det nemmere for
personer at blive fritaget og skabe bedre sammenhæng i reglerne. Vi er enige i disse
betragtninger og mener på den baggrund, at der kun bør være én regel om ret til fritagelse,
og at særlovgivningen herom bør ophæves.
Vi finder særligt særlovgivningen problematisk, da det fremgår af høringen, at
bestemmelsen i § 2 ikke kan anvendes, hvis der ikke allerede i særlovgivningen eksisterer
en fravigelsesbestemmelse, og vi finder det uklart, hvordan dette i øvrigt skulle give en
bedre retstilling for fravigelse.
Der bør altid være en fravigelsesbestemmelse og et alternativ. Ellers forekommer retten til
fratagelse illusorisk i nogle tilfælde. Det vil skabe klarhed over rettighederne for både
personer og myndigheder, hvis der kun er én gældende lovgivning med objektive kriterier
og klare anvisninger - og ingen særlovgivning. Det vil endvidere bidrage til
afbureaukratisering ved at luge ud i antallet af gældende bestemmelser om fritagelse.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen fravælger at følge ovenstående har Ældre Sagen følgende
bemærkninger.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
Ældre Sagens subsidiære bemærkninger til høringen
Digital Post som objektivt kriterium er relevant, men det kan ikke stå alene
Vi er enige i, at der bør være et objektivt kriterium, som går på tværs af myndigheder, da
det letter processen for både borger og myndighed. Forslaget imødekommer i særdeleshed
de ca. 248.000 65+årige, der er fritaget for Digital Post, da det må kunne lægges til grund,
at størstedelen af de fritagne, også har behov for fritagelse fra digital selvbetjening.
Vi anerkender også, at der i høj grad vil være/er et overlap mellem ældre, som er fritaget for
Digital Post, og som er/ønsker at blive fritaget fra digitale selvbetjeningsløsninger. Vi
mener dog ikke, at dette kriterium bør begrænses til at være det eneste objektive kriterium,
der giver adgang til at blive fritaget jf. særlovgivningen. Det skyldes, at der efter vores
opfattelse, ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn imellem de to, da der i sagens natur er
forskel på løsningerne. Digital Post er en postkasse, som borgerne er forpligtet til at tjekke,
og løsningen har samme genkendelige
”brugermønster” fra gang til gang.
Digitale
selvbetjeningsløsninger er derimod forskellige fra myndighed til myndighed og forudsætter
andre digitale kompetencer og færdigheder, som stiller andre og højere krav til den enkelte,
end det gør at tjekke sin digitale postkasse.
Vi mener derfor, at Digitaliseringsstyrelsen bør tage højde for, at persongruppen, som selv
vurderer ikke at være i stand til at gennemføre digitale selvbetjeningsløsninger,
sandsynligvis er større end gruppen, der er fritaget for Digital Post. Denne iagttagelse vil
med rettidig omhu
bidrage til at undgå ”huller” i lovgivningen, der efterlader nogle på
perronen - huller som efterfølgende skal lukkes med yderligere lovgivning.
Det er således relevant at persongruppen, som er fritaget for Digital Post, kan lade sig
fritage fra digital selvbetjening, men vi mener ikke, at det iagttager den fulde problematik.
Reglen bør kunne gælde på tværs af myndigheder
Det bør være borgernes behov, der er i centrum for løsningen, således at den enkelte ikke
skal at rende de enkelte myndigheder på dørene og bede om fritagelse baseret på samme
kriterium. Omend et objektivt kriterium letter den administrative byrde, og borgeren ikke i
øvrigt skal begrunde sine behov, er det stadig en byrde for den enkelte, at fritagelsen jf. i
nærværende høring ikke skal gælde på tværs af myndigheder.
Vi mener, at borgernes behov skal være styrende for, om en fritagelse skal være gældende i
en konkret situation, eller om det skal gælde universelt. Det er derfor afgørende, at
adgangen til at gøre fritagelse dækkende på tværs af myndigheder er tilgængelig.
Der bør være adgang til at give læseadgang
Mange, som oplever at være udfordrede af det digitale, får hjælp af en pårørende. En måde
at få hjælp på er ved at give læseadgang. Denne mulighed er højt værdsat, da den fx giver
adgang til at hjælpe på tværs af større geografiske tilstande.
Side 2 af 3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0046.png
Vi mener derfor, at det er problematisk, at man ikke kan være fritaget for Digital Post og
alligevel beholde sin digitale adgang til at give andre læseadgang. Vi foreslår i stedet for en
”enten-eller”-
løsning,
at det er en ”både og”-
løsning, hvilket vil betyde, at flere kan
beholde muligheden for at give læseadgang og samtidigt have lettere adgang til fritagelse
for digital selvbetjening.
Ældre Sagen står naturligvis til rådighed for videre dialog om dette vigtige arbejde.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 3 af 3
L 98 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat
2683956_0047.png
Østre Landsret
Præsidenten
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
3. februar 2023
J.nr.: 23/01376-2
Sendt til [email protected], [email protected] og
[email protected]
Sagsbehandler: RSL
Digitaliseringsstyrelsen har ved mail af 5. januar 2023 (sagsnr. 1663923) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening.
Landsretten kan tilslutte sig høringssvarene fra byretterne og Dommerforeningen.
Kopi af dette høringssvar er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214