L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
L 96 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

Høringsnotat om forslag til lov om Kulturens

Analyseinstitut

Indholdsfortegnelse

28. februar 2023

MEBU

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1 Instituttets formål og opgaver (§1 - §3)

2.2.2. Rammer og økonomi (§4 og §5)

2.2.3 Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse (§ 6 og §7)

2.2.4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut har i perioden fra den 2.

februar 2023 til den 2. marts 2023 været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 3. februar 2023 endvidere sendt til Kulturudvalget

til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 3. fe-

bruar 2023.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hørings-

svar, og om høringsparten i givet fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Der er afgivet 35 høringssvar.

Jour. nr. 90070

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Ønsker

ikke at af-

give

hø-

ringssvar

A.P. Møllerfonden

Advokatrådet

Akademiet for de Tek-

niske Videnskaber

Akademikerne

Akademiraadet

Amatørernes Kunst og

Kultur Samråd

Amatørmusik

Dan-

mark

Applaus

Arbejdstilsynet

Arkitektforbundet

Arkitektforeningen

Arkivarforeningen

Art Music Denmark

(SNYK)

ASSITEJ Denmark /

Teatercentrum

Augustinusfonden

Autor (tidl. DJBFA –

Komponister og Sang-

skrivere)

Bibliotekschefforenin-

gen

Bikubenfonden

Billedkunstnernes For-

bund

Bog og litteraturpane-

let

Boghandlerforeningen

Brancherådet for Sce-

nedans i Danmark

Børne- og Kulturchef-

foreningen

C.L. Davids Fond og

Samling

Cirkusdirektørforenin-

gen

Copydan Arkiv

Copydan AVU-medier

Copydan KulturPlus

Copydan Tekst og Node

Copydan Verdens TV

Copydan Visda

Danish Association of

Zoos

and

Aquaria

(DAZA)

Side 2

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Danmarks Biblioteks-

forening

Danmarks

Billed-

kunstlærere

Danmarks

Evalue-

ringsinstitut

Danmarks Kulturarvs-

forening

Danmarks Statistik

Danmarks Teaterfor-

eninger

Dansk Amatørteater og

Scenekunst - DATS

Dansk Artist Forbund

Dansk Bibliotekscenter

Dansk Blindesamfund

Dansk Design Center

Dansk Erhverv

Dansk

Filmfotograf

Forbund

Dansk Folkeoplysnings

Samråd - DFS

Dansk

Forfatterfor-

ening

Dansk Fotografisk For-

ening

Dansk Industri

Dansk Journalistfor-

bund

Dansk Kapelmesterfor-

ening

Dansk Komponistfor-

ening

Dansk Kulturliv

Dansk Kunstnerråd

Dansk Live

Dansk

Magisterfor-

ening

Dansk Musiker For-

bund

Dansk Musikpædago-

gisk Forening

Dansk Organist og

Kantorsamfund

Dansk Skuespillerfor-

bund

Dansk Solistforbund

Dansk Sprog- og Litte-

raturselskab

Dansk Sprognævn

Dansk Teater

Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd DUF

Side 3

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Danske Advokater

Danske Agenters Sam-

menslutning

Danske A-Kasser

Danske Arkitektvirk-

somheder

Danske Billedautorer

Danske Billedkunstne-

res Fagforening

Danske Biografer

Danske Bladtegnere

Danske Dramatikeres

forbund

Danske Egnsarkiver

Danske Ensembler, Or-

kestre og Operainstitu-

tioner - DEOO

Danske Fag-, Forsk-

nings- og Uddannelses-

biblioteker

Danske Filminstruktø-

rer

Danske Forlag

Danske

Galleriers

Sammenslutning

Danske Handicaporga-

nisationer

Danske Koncert- og

Kulturhuse

Danske Kulturbesty-

relser

Danske

Kunsthånd-

værkere & Designere

Danske Mediedistribu-

tører

Danske Medier

Danske Museumsfor-

eninger (SAMMUS)

Danske Musik- og Kul-

turskoler

Danske Populær Auto-

rer

Danske Regioner [kun

modtaget høringssvar

fra Region Hovedsta-

den]

Danske Skønlitterære

Forfattere

Danske Studerendes

Fællesråd (DSF)

Danske Tegneserieska-

bere

Danske Universiteter

Side 4

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Datatilsynet

DBC (Dansk Biblio-

teksCenter)

De Danske Dansesko-

ler

De Frie Koreografer

De Frivillige Kulturelle

Samråd

Den Danske Filmskole

Den Danske Scene-

kunstskole

Den Jyske Kunstfond –

bestyrelse

Den Obelske Familie-

fond

DEOO - Danske En-

sembler, Orkestre og

Operainstitutioner

Departementet for Ud-

dannelse,

Kultur,

Forskning og Kirke

(Grønland)

Designskolen Kolding

Det Danske Akademi

Det Danske Filminsti-

tut DFI

Det Danske Kulturin-

stitut

Det Digitale Folkebibli-

otek

Det Frivillige Kultu-

relle Samråd

Det Fynske Kunstaka-

demi

Det Informationsviden-

skabelige

Akademi

[Nu: Institut for Kom-

munikation]

Det Jyske Kunstaka-

demi

Det Jyske Musikkon-

servatorium

Det Kgl. Bibliotek

Det kgl. Teater

Det Kongelige Aka-

demi for de Skønne

Kunster

Det kongelige danske

musikkonservatorium

Det Københavnske Te-

atersamarbejde

Digitaliseringsstyrel-

sen

Side 5

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

DJBFA – Komponister

og Sangskrivere

Domstolsstyrelsen

Egmont Fonden

FAF (Film- og tv-arbej-

derforeningen)

Fagbevægelsens

Ho-

vedorganisation

Filmfyn

Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark

Forbundet Arkitekter

og Designere

Forbundet Kultur og

Information

Foreningen af Daghøj-

skoler i Danmark

Foreningen af Danske

Dramaturger

Foreningen af Danske

Kulturtidsskrifter

Foreningen af Danske

Sceneinstruktører

Foreningen af Filmud-

lejere I Danmark

Foreningen af Kunst-

haller i Danmark

Foreningen

Digitalt

Ansvar

Forfatternes Forvalt-

ningsselskab

Forfatterskolen

Forlæggerforeningen

FSR – danske revisorer

GRAKOM

Gramex

HI (Brancheorganisati-

onen for ledende med-

arbejdere inden for

idræts-, kultur-, og fri-

tidssekto-ren)

ICOM Danmark (Inter-

national Council of Mu-

seums)

Idrættens Analysein-

stitut

Institut for Menneske-

rettigheder

Jazz Danmark

Knud Højgaards Fond

Koda

Kommunernes Lands-

forening (KL)

Side 6

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Konkurrence- og for-

brugerstyrelsen

Kreativitet og Kommu-

nikation

Kulturelle Samråd i

Danmark

Kulturens Analysein-

stitut

Kulturhusene i Dan-

mark

Kulturværdiudvalget

Kunstakademiets Bil-

ledkunstskoler

KUR – Kulturministe-

riets rektorer

KVINFO

Landsforeningen for

Bygnings- og Land-

skabskultur

Live Nation

Manuskriptskolen for

Børnefiktion

Medierådet for Børn og

Unge

Museumsformidlere i

Danmark (MiD)

Museumstjenesten

Music Export Den-

mark

Musikforlæggerne

Musikselskabernes

brancheorganisation

(IFPI)

Nationalmuseet

Nordeafonden

Nordisk Konservator-

forbund – Danmark

(NKF-dk)

Nota

Ny Carlsbergfondet

Nye Medier

Oplysningsforbunde-

nes Fællesråd

Organisationen af

Danske Arkiver (ODA)

Organisationen Dan-

ske Museer (ODM)

Producent Rettigheder

Danmark

Producentforeningen

Realdania

Side 7

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Rektorkollegiet for de

Kunstneriske og Kul-

turelle Uddannelser

(RKU)

RettighedsAlliancen

Rigsarkivet

Rigsrevisionen

ROSA

Rytmisk Musikkonser-

vatorium

Rådet for Etniske Mi-

noriteter

Salling fondene

Samarbejdsforum for

Danske Lytter- og

Seerorganisationer

SAML

Sammenslutningen af

Danske Scenografer

Sammenslutningen af

Lokalarkiver

Sammenslutningen af

Medieforskere i Dan-

mark (SMiD)

Samrådet for Ophavs-

ret

Scenit

Slots- og Kulturstyrel-

sen

SMVdanmark

Solistforeningen af

1921

Speaker- og Indlæser-

foreningen

Statens Museum for

Kunst

Super 16

Syddansk Musikkon-

servatorium

Tegnerforbundet af

1919

Tempi

The Animation Work-

shop

Tuborgfonden

Tænketanken Fremti-

dens Biblioteker

Uafhængige Scene-

kunstnere

Udvalget for Kunstne-

risk Udviklingsvirk-

somhed

Side 8

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Udvalget Til Beskyt-

telse Af Videnskabeligt

Arbejde

UNESCO National-

kommissionen

Videncenter for Folke-

oplysning (VIFO)

Videnscenter om han-

dicap

VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd

Værkstedsrådet - Sta-

tens Værksteder for

Kunst

Aage og Johanne

Louis-Hansens Fond

Aarhus Arkitektskole

Aarhus Universitet,

Center for Kultureva-

luering

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet

til lovforslag.

Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det

udkast, som har været i høring.

Det Danske Filminstitut, Rigsarkivet, Filmforeningsuddannelsen Super16, Det

Kongelige Teater, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbundet Kultur og Infor-

mation har ingen bemærkninger til lovforslaget. Kulturens Analyseinstitut ønsker

ikke at afgive høringssvar.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

I en række høringssvar støttes generelt op om oprettelsen af Kulturens Analysein-

stitut, idet behovet for kvalificeret viden på forskellige fagområder inden for kunst-

og kulturlivet understreges:



Dansk Skuespillerforbund bifalder, at der oprettes et analyseinstitut på kultur-

området.



Dansk Industri anfører, at det er glædeligt, at kunst- og kulturlivet får yderli-

gere adgang til evidens- og faktabaseret viden til grundlag for udvikling, dialog

og den offentlige debat.

Side 9

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren



Dansk Erhverv hilser etableringen af Kulturens Analyseinstitut velkommen, så

det samlede vidensgrundlag i sektoren kan styrkes og udvikles.



Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser finder det vær-

difuldt, at Kulturens Analyseinstitut skal analysere kunsten og kulturens be-

tydning med et internationalt perspektiv. Rektorkollegiet ser frem til, at fagom-

råderne design, arkitektur og konservering kan indgå i genstandsfeltet for Kul-

turens Analyseinstitut.



RettighedsAlliancen hæfter sig positivt ved Analyseinstituttets afsæt i evidens-

og faktabaserede undersøgelser samt muligheden for, at instituttet kan arbejde

med kunstens og kulturens økonomiske og sociale aspekter. RettighedsAllian-

cen finder det væsentligt at inddrage viden om det ulovlige, rettighedskræn-

kende markeds betydning for kultures vilkår.



De Frie Koreografer hilser lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut velkom-

ment og understreger især behovet for kvalitative data om scenekunsten.



Dansk Forfatterforening hæfter sig ved Kulturens Analyseinstituts potentiale

til at kunne pege på strukturelle problemer, oversete sammenhæge og nye ind-

satsområder. Ambitionen om at give kulturlivets aktører værktøjer til at ar-

bejde med kunstens sociale og kulturelle aspekter bifaldes.



Autor er glade for, at Kulturens Analyseinstitut etableres og ser målet for insti-

tuttets arbejde som at give kunstens verden et bredt funderet og empirisk

grundlag.

Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere ønsker ordet

”evidensbaseret”

fjernet fra lovforslaget, idet man finder, at ”evidens” har en natur-

og teknisk-videnskabelig konnotation, hvorimod mange forskere understreger, at

kvalitativ forskning og dybdegående analyser også skal vægtes.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af indledningen til de alminde-

lige lovbemærkninger samt af bemærkningerne til §2, at Kulturens Analyseinstitut

har mulighed for at anvende en flerfaglig, tværvidenskabelig tilgang. Dette mulig-

gør den metodemæssige mangfoldighed, der efterspørges i høringssvaret. Institut-

tet kan således frit vælge at anvende for eksempel kvalitativ forskning og dybdegå-

ende undersøgelser i sit arbejde. At instituttets arbejde tager afsæt i evidensbase-

rede undersøgelser fremgår af både grundlaget og vedtægterne for Kulturens Ana-

lyseinstitut. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin-

ger.

Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere spørger endvi-

dere, om medieområdet hører under ressortområdet for Kulturens Analyseinstitut.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at medieområdet ikke er en del af undersøgel-

sesområdet for Kulturens Analyseinstitut, men at instituttets arbejde kan få rele-

vans for medieområdet. Det fremgår for eksempel af §2, nr. 8, at medierne er én af

de aktører, som Kulturens Analyseinstitut skal give inspiration og værktøjer til at

arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske betydning.

Side 10

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan-

ske Museer og Danmarks Biblioteksforening anfører, at opbygningen af Kulturens

Analyseinstitut bør ske i sammenhæng med kulturbranchen, herunder analysetil-

tag i branchen og forskningsverdenen. Det ønskes, at der i etableringsfasen er stort

fokus på at skabe samarbejdsrelationer og aftaler om for eksempel fælles analyser.

Mere specifikt ønskes det, at brancheforeninger, fagforeninger og lignende også an-

føres som vidensproducenter i indledningen til de almindelige lovbemærkninger for

at sikre, at det forskningsbaserede suppleres af det praksisnære.

Kulturministeriet bemærker, at Kulturens Analyseinstitut skal opdyrke et samar-

bejde med kunstens og kulturlivets aktører, som det også fremgår i §2, nr. 8 og 9,

samt i de almindelige lovbemærkninger og bemærkningerne til §2. Det er desuden

centralt for Kulturens Analyseinstitut at opbygge et tæt samarbejde med øvrige vi-

densproducenter for at kunne bearbejde og formidle aktuel forskning og viden. Så-

danne vidensproducenter omfatter ikke kun universiteter, men også øvrige rele-

vante analyse- og forskningsmiljøer. Kulturministeriet vurderer, at også relevante

vidensproducerende miljøer i for eksempel branche- og fagforeninger kan omfattes

af den nuværende formulering i indledningen til de almindelige lovbemærkninger.

Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer.

Region Hovedstaden anfører, at Kulturens Analyseinstitut bør inddrage et regio-

nalt perspektiv, bl.a. fordi de danske regioner årligt bidrager til udviklingen af

mange kulturprojekter på tværs af landet. Ligeledes er regionerne ofte indgangen

til den internationale arena. Region Hovedstaden anbefaler derfor, at regionerne

indskrives i lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det i lovforslaget såvel som i grundlaget for

Kulturens Analyseinstitut fremgår, at instituttets arbejde både har lokalt, natio-

nalt og internationalt sigte. Således anføres det for eksempel i §2, nr. 1, at Kultu-

rens Analyseinstitut blandt andet har til opgave at skabe indsigt i sammenhængen

mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt

perspektiv, og i §2, nr. 2, at instituttet skal bidrage til den kulturpolitiske debat om

kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internati-

onalt perspektiv. Kulturens Analyseinstitut kan i disse og andre af deres opgaver

inddrage blandt andet regionerne og kommunerne. Bemærkningen giver med den

begrundelse ikke anledning til ændringer.

Dansk Forfatterforening oplever en bias omkring Kulturens Analyseinstitut med

hensyn til den intuitive opfattelse af, hvad kultur er. Som eksempel henvises til

indledningen til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det i indlednin-

gen fremgår, at

”Kulturens Analyseinstitut eksisterer for at skabe overblik over og

indsigt på kunst og kulturområdet ”på scenen, foran scenen og bag scenen”, herun-

der for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kul-

turområdet.”

Dansk Forfatterforening understreger, at ikke al kultur har med op-

træden og sociale oplevelser at gøre og anfører, at det er vigtigt at medtænke den

kultur, der ligger i vores sprog og litteratur.

Side 11

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

Kulturens Analyseinstituts arbejde omfatter hele kunst- og kulturområdet og skal

medtænke den kultur, der ikke primært finder sted på en scene, herunder littera-

turen. Formuleringen ”på scenen, foran scenen og bag scenen” skulle anskuelig-

gøre, at Kulturens Analyseinstitut både skal skabe indsigt for kunstnere, organisa-

tioner og øvrige ansatte på kulturområdet. For at undgå misforståelser fjernes

denne formulering. For at sikre, at der ikke sker en utilsigtet nedprioritering af de

skabende kunstnere, tilføjes ”skabende og udøvende” foran ”kunstnere” i samme

sætning.

KVINFO anfører, at Kulturens Analyseinstitut vil kunne bidrage til løsningen af

diversitets- og ligestillingsudfordringer på kulturområdet ved at indhente yderli-

gere viden om ligestillingsproblemer i kulturbranchen. KVINFO anbefaler, at der

laves en ligestilllingsvurdering af lovforslaget.

Kulturministeriet bemærker, at Kulturens Analyseinstitut kan vælge at udføre

analyser, der belyser ligestillings- og diversitetsproblematikker på kulturområdet.

Denne mulighed er indeholdt i lovforslagets §2, nr. 5, hvor det beskrives, at analy-

seinstituttet skal ”gennemføre uafhængig udredninger, analyser, undersøgelser og

evalueringer af betydning for kunstens of kulturens udvikling.” Kulturministeriet

har vurderet, at nærværende lovforslag ikke har ligestillingsmæssige konsekven-

ser. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer.

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark foreslår, at Kul-

turens Analyseinstitut evalueres eksternt med henblik på at korrigere den organi-

satoriske model efter sin første 4-årige beskikkelsesperiode.

Frie koreografer opfordrer til, at instituttets dataindsamling sker på en måde, så

det ikke er for tidskrævende for miljøet, idet det ellers risikeres, at kun ressource-

stærke institutioner med drift og flere faste medarbejdere kan afsætte tid til at

svare.

Dansk Erhverv giver udtryk for, at analyseinstituttets arbejde bør have et praksis-

nært fokus i både analyser og kommunikation, samt at der særligt i forbindelse

med instituttets opstart bør være fokus på at få afstemt forventningerne blandt de

mange aktører på området, herunder såvel offentlige som private vidensproducen-

ter.

Kulturministeriet tager bemærkningerne til efterretning, som dog vurderes at

falde uden for rammerne af nærværende lovforslag.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1 Instituttets formål og opgaver (lovforslagets §1 - §3)

Amatørmusik Danmark finder, at der er en uklarhed i §1, hvor det fremgår, at Kul-

turens Analyseinstitut skal skabe

”overblik over og indsigt på kunst- og kulturom-

rådet, herunder for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på

Side 12

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

kunst- og kulturområdet.”

Amatørmusik Danmark ønsker det i §1 eller tilhørende

bemærkning præciseret, at

”organisationer”

dækker såvel bredde- og amatørkultu-

rens som kulturbranchens organisationer.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at lovforslaget tilgodeser, at Kulturens Analy-

seinstitut kan bidrage til at skabe overblik og indsigt for såvel bredde- og amatør-

kulturens som kulturbranchens organisationer. Det bemærkes videre, at analyse-

instituttets arbejde skal ske under hensyntagen til andre vidensproducenter på

området, herunder Videnscenter for Folkeoplysning, som også repræsenterer ama-

tørkulturen. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin-

ger.

En række høringssvar ønsker ændringer eller tilføjelser til §2, som beskriver Kulu-

rens Analyseinstituts opgave:



Uafhængige Scenekunstnere, Danske Scenografer, Dansk Skuespillerforbund og

Dansk Kunstnerråd foreslår, at det tilføjes under analyseinstituttets arbejdsop-

gaver i §2, at instituttet skal belyse løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunst-

nere, der engageres til offentligt støttede aktiviteter.



Danske Scenografer foreslår, at Kulturens Analyseinstitut i deres dataindsam-

ling og kommunikation, skal fremhæve og dokumentere de store bidrag, som

kunstnere leverer til den samlede samfundsøkonomi.



Dansk Forfatterforening ønsker, at kunstneres arbejds- og levevilkår direkte

bliver nævnt blandt analyseinstituttets arbejdsområder, idet man finder det

værdifuldt at få mere viden om den økonomiske og beskæftigelsesmæssige usik-

kerhed, som præger kunstnernes og kunstens vilkår.



Dansk Komponistforening foreslår at tilføje et ekstra punkt i §2 under analyse-

instituttets arbejdsopgaver med ordlyden,

”belyse løn-, arbejds- og rettighedsvil-

kår for skabende og udøvende kunstnere.”



The Animation Workshop finder det hensigtmæssigt at udbygge §2, punkt 8, så-

ledes at det her fremgår, at instituttet bør være opmærksom på kunst og kultur

som forretning og erhverv samt hvordan man kan skabe vækst og eksport.



Dansk Industri anfører, at der på tværs af brancher opleves et udtalt fokus på,

at kulturinstitutioner inddrager data og viden i forretnings- og publikumsudvik-

ling. Det foreslås, at det bør være en del af instituttets kerneopgave at bidrage

til dette fokuspunkt og at denne opgave derfor bør stå tydeligere beskrevet.



Videnscenter om handicap ønsker, at Kulturens Analyseinstitut får til opgave

at frembringe viden om danskernes brug af kunst og kultur, så formålet i højere

grad bliver at belyse samspillet mellem kunst, kultur og kulturforbrugere. Mere

specifikt foreslås, at instituttet får til opgave at undersøge forskellige målgrup-

pers adgang til kunst- og kulturområdet.

Kulturministeriet bemærker, at det står Kulturens Analyseinstitut frit at udføre

analyser, der belyser lønvilkår mv. for kunstnere, der engageres til offentligt støt-

tede aktiviteter, samt at belyse kunstneres arbejds- og levevilkår mere generelt. På

samme måde har instituttet mulighed for at vælge at belyse kulturens bidrag til

samfundsøkonomien dens vækst- og eksportpotentiale, brugen af data i forretnings-

Side 13

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

og publikumsudvikling eller forskellige målgruppers adgang til kulturområdet.

Disse muligheder er indeholdt i lovforslagets §2, nr. 5, hvor det beskrives, at analy-

seinstituttet skal ”gennemføre uafhængig udredninger, analyser, undersøgelser og

evalueringer af betydning for kunstens of kulturens udvikling.” Kulturens Analyse-

institut er uafhængigt og må således ikke være bundet af politiske hensyn eller sær-

interesser. Derfor reguleres instituttets analyser ikke nærmere ved lov. Det bemær-

kes dertil, at instituttets bestyrelse varetager den overordnede ledelse, jf. lovforsla-

gets §5, og dermed fastlægger de overordnede retningslinjer for driften af instituttet.

Bemærkningerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer.

Danske Musik- og Kulturskoler anfører, at Kulturens Analyseinstitut har en for-

pligtelse til på baggrund af data og analyser at facilitere en omverdens-kobling.

Der foreslås derfor en tilføjelse sidst i §2, punkt 9, således at det fremgår, at Kultu-

rens analyseinstitut skal fremme og facilitere en kontinuerlig dialog ikke kun

”mel-

lem kunsten og kulturlivets aktører”

men

”mellem kunsten og kulturlivets aktører

og de sektorer, erhverv og områder, som kunsten og kulturen bidrager til.”

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår i §2, nr. 8-9, at instituttet skal

have et bredt samarbejde med både kunstens og kulturlivets aktører og medier, for-

skere og beslutningstagere. Kulturministeriet vurderer, at relevant dialog med for-

skellige sektorer mv., som kulturen bidrager til, kan omfattes af den nuværende for-

mulering i §2, nr. 9. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til

ændringer.

2.2.2. Rammer og økonomi (lovforslagets §4 og §5)

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturens Analyseinstitut er omfattet af Rigsrevisorlo-

ven, idet instituttets kerneaktiviteter dækkes ved statsligt tilskud, og eventuelle

supplerende indtægter fra rekvirerede opgaver (jf. lovforslagets §5, stk. 2) må for-

ventes at få et mindre omfang. Rigsrevisionen finder derfor, at det bør fremgå af

bemærkningerne til lovforslaget, at Kulturens Analyseinstitut er omfattet af Rigs-

revisorloven. Rigsrevisionen finder videre, at det bør fremgå af bemærkningerne til

lovforslaget, at Kulturministeren og Rigsrevisionen i henhold til Rigsrevisorlovens

§9 kan aftale, at instituttets regnskab skal revideres af en godkendt revisor.

Kulturministeriet tilføjer i forlængelse af 5. afsnit i punkt 3.2.1., at ”Kulturens

Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3 i

Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.” Desuden tilføjes et nyt afsnit til be-

mærkningerne til § 4, hvor det fremgår, at: ”Kulturens Analyseinstitut er desuden

omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsrevisor

kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt re-

visor, jf. rigsrevisorlovens § 9.”

Rigsrevisionen anfører, at formuleringen i lovforslagets §5, stk. 3,

”indtægter fra

rekvirerede opgaver jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets

kerneaktiviteter”

, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal aflægges flere

Side 14

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

forskellige årsrapporter/årsregnskaber. Det foreslås, at ministeriet i bemærknin-

gerne præciserer, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede op-

gaver ikke skal fremgå af et særskilt regnskab, men kan fremgå af årsregnskabet

for Kulturens Analyseinstitut.

Kulturministeriet tilføjer en præcisering i bemærkningen til lovforslagets §5, stk.

3, for at understrege, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede

opgaver ikke nødvendigvis skal fremgå af et særskilt regnskab, men kan fremgå af

årsregnskabet for Kulturens Analyseinstitut

Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan-

ske Museer og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at det understreges, at

indtægtsdækket virksomhed ikke må overstige arbejdet med løsning af hovedopga-

verne, og at ekstra eksterne opgaver som hovedregel ikke bør andrage mere end 20

% af instituttets opgaveportefølje.

Kulturministeriet bemærker, at der kun kan rekvireres eksterne opgaver i det om-

fang, at dette er foreneligt med kerneopgaverne (§5, stk. 1). Det understreges såle-

des i bemærkningerne til lovforslagets §5, at de rekvirerede opgaver ikke må være i

modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opgaver som defineret i §2.

Kulturministeriet finder på den baggrund, at den nuværende bestemmelse imøde-

kommer, at rekvirerede opgaver ikke må overstige arbejdet med løsning af hoved-

opgaverne. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin-

ger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at støtteordninger, herunder

driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut, potentielt kan bevirke en skævvrid-

ning af konkurrencen, såfremt tildeling ikke sker på objektive, gennemsigtige og

ikke-diskriminerende vilkår. Støtten ydes ifølge lovforslaget alene til Kulturens

Analyseinstitut, og kan ikke tildeles hverken eventuelle potentielle eller aktuelle

konkurrenter til Kulturens Analyseinstitut, hvilket potentielt kan medføre en

skævvridning af konkurrencen mellem disse.

Dansk Industri anbefaler, at instituttet ikke udfører rekvirerede opgaver inden for

analyser, dataindsamlinger og evalueringer, da der eksisterer et velfungerende pri-

vat marked, som det også vurderes at være en fordel for instituttet at bibeholde.

Princippet om at undgå krydssubsidiering understreges, idet der ikke skal ske

statslig støtte til ydelser, der konkurrerer med private udbydere af rådgivnings-

ydelser.

Uafhængige Scenekunstnere ønsker, at der indskrives en formulering i lovforsla-

gets §5 om, at opgavestillere og økonomisk omfang ved rekvirerede opgaver skal

være offentlige tilgængelige.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af grundlagt for Kulturens

Analyseinstitut, at instituttet i forbindelse med rekvirerede opgaver skal iagttage

de til enhver tid gældende konkurrence- og statsstøtteregler. Det bemærkes videre,

Side 15

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

at indtægter fra rekvirerede opgaver skal være regnskabsmæssigt adskilt fra insti-

tuttets kerneopgaver, jf. lovforslagets §5, stk. 3. Det understreges, at driftstilskud-

det til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsknings- og

formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kulturli-

vets aktører, beslutningstagere og borgere, og som dermed ikke udgør økonomisk

aktivitet. Lovmærkningen til §5, stk. 3, vil blive justeret, således at det fremgår ty-

deligere, hvilket formål driftstilskuddet gives til. Det er overordnet Kulturministe-

riets vurdering, at lovforslaget ikke medfører konkurrencebegrænsninger.

Følgende høringssvar ønsker ændringer til den økonomiske ramme på finansloven:



Det Obelske Familiefond opfordrer til, at der gives en ekstraordinær tillægsbe-

villing, så omkostningerne til Kulturens Analyseinstitut ikke fragår det nuvæ-

rende budget til Kulturministeriet på finansloven.



Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark opfordrer til,

at den økonomiske ramme for Kulturens Analyseinstitut øges med 2 mio. kr. år-

ligt, så den kommer på niveau med rammen for idrættens Analyseinstitut

(IDAN). Der udtrykkes især bekymring for, om der med den afsatte ramme er

tilstrækkelige midler til også at håndtere internt igangsatte analyseopgaver

samt opgaver der belyser amatørkulturen og det frivillige foreningsliv.



De Frie Koreografer hæfter sig ved, at der i lovforslaget ikke er sat en økono-

misk ramme længere frem end til 2025, men at Kulturens Analyseinstitut kun

kan opløses ved lov. Det anføres, at det er vigtigt, at bestyrelsen kender deres

økonomiske rammer flere år ud i fremtiden.

Det fremgår af aktstykke 279 af 9.juni 2022, at der på Finansloven er afsat 4,0

mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens

Analyseinstitut. Lovforslaget beskriver således den allerede eksisterende bevil-

lingsmæssige ramme. Det fremgår af bemærkningen til lovforslagets §9, at ved

manglende statslig bevillig vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet. Be-

mærkningerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer.

Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan-

ske Museer og Danmarks Biblioteksforening ønsker en ændring i lovbemærknin-

gerne, hvor det fremgår, at

”Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen ind-

drager eksisterende viden og kompetencer hos øvrige vidensproducenter på kultur-

området.”

Det ønskes, at instituttet i hele sin levetid trækker på denne eksiste-

rende viden.

Kulturministeriet bemærker, at instituttet i hele sin levetid skal inddrage den ek-

sisterende viden hos øvrige vidensproducenter. Dette fremgår af §2, nr. 3, at insti-

tuttets opgave blandt andet er at skabe overblik over og perspektivere aktuel forsk-

ning på området. Bemærkningen til lovforslagets 3.2.1, som der henvises til i hø-

ringssvaret, er målrettet opstartsfasen, idet sigtet her er, at instituttet i denne

fase kan anvende driftsmidler til at inddrage eksisterende viden og kompetencer

hos øvrige vidensproducenter på kulturområdet. Bemærkningen giver med den be-

grundelse ikke anledning til ændringer.

Side 16

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

2.2.3 Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse (§ 6 og §7)

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser tilslutter sig ændrin-

gerne i §6 fra tidligere udkast af lovforslaget til det, der 3. februar 2023 udsendt i

høring, om at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 9, og at kulturmini-

steren udpeger formanden for bestyrelsen samt de anførte præciseringer i lovbe-

mærkningerne.

Dansk Kulturliv støtter op om udvidelsen af bestyrelsen til 9 medlemmer. Der op-

fordres til, at man ved nye udpegninger lægger vægt på at tilføre kompetencer med

indsigt ikke blot i kulturlivet, men i kulturlivets institutioner og rammevilkårene

omkring drift og udvikling af disse.

Kulturministeriet tager bemærkningerne til efterretning. Bemærkningerne giver

ikke anledning til ændringer.

Dansk Komponistforening foreslår, at ordet

”bestyrelsesformand”

i §6 ændres til

”bestyrelsesleder”

med henblik på at at gøre ordlyden i loven tidssvarende gennem

kønsneutralt sprogbrug ved politisk udpegede poster.

Kulturministeriet følger forslaget fra Dansk Komponistforening og ændrer ”besty-

relsesformand” i §6 og i lovbemærkningerne til ”bestyrelsesleder.” Denne ændring

er i overensstemmelse med det kønsneutrale sprogbrug i nylige fremsatte lov-

forslag, for eksempel udkast til Lov om ændring af lov om videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner. Samme sprogbrug anvendes desuden i vedtægterne

for Kulturens Analyseinstitut.

De Frie Koreografer og Uafhængige Scenekunstnere mener ikke, at det er hen-

sigtsmæssigt, at hele bestyrelsen udpeges af kulturministeren, men anfører, at det

er vigtigt, at dele af bestyrelsen udpeges af branchen for at sikre armslængde og

uafhængighed. Uafhængige Scenekunstnere anfører videre, at et udpegningsorgan

i højere grad ville sikre uafhængighed.

Dansk Kunstnerråd, Danske Scenografer og Danske Kunstnere ser gerne, at de

professionelle kunstnere og organisationer er repræsenteret i bestyrelsen og fore-

slår, at der indstilles minimum to repræsentanter fra disse i bestyrelsen for Kultu-

rens Analyseinstitut. Uafhængige Scenekunstnere ønsker to ekstra repræsentanter

i bestyrelsen, som skal komme fra kunstnersiden i bestyrelsen.

Kulturelle Samråd i Danmark mener, at det frivillige kulturelle område og amatør-

kulturområdet burde have været taget i betragtning i forbindelse med udpegning af

bestyrelse og ønsker, at der rettes op på dette ved en tilføjelse i lovteksten.

Region Hovedstaden finder det ærgerligt, at hensigten om nordisk repræsentation i

bestyrelsen i modsætning til tidligere udkast til lovforslaget ikke længere fremgår

Side 17

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren

af det lovudkast, der blev sendt i høring 3. februar 2023, idet man ser det nordiske

samarbejde som en driver for internationalt samarbejde.

Institut for Kommunikation foreslår for at sikre Kulturens Analyseinstituts forsk-

nings- og vidensmæssige grundlag, at

”kultur- og kunstfaglighed”

i §6, stk. 3, 2. pkt.,

erstattes af ”kunst- og kulturpolitisk forskning.”

Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere foreslår en udvi-

delse af kompetenceprofilen i §6, stk. 3, således at kompetencerne

”formidling”

”kunst- og kulturforskning”

tilføjes.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af aktstykke 279 af 9. juni 2022,

og af grundlaget for Kulturens Analyseinstitut, at Kulturministeren udpeger alle

bestyrelsesmedlemmer. Bredden i bestyrelsen sikres gennem den kompetenceprofil,

der fastlægges i lovforslagets §6, stk. 3, hvor det fremgår, at der ved udpegning skal

lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet, samt

at bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og

international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi

og lignende, forskning samt statistik. Kulturministeriet bemærker videre, at det

blandt andet er vigtigt at sikre bestyrelsens forsknings- og vidensmæssige grundlag,

hvilket vurderes indeholdt i den nuværende formulering af §6, stk. 3, hvor forskning

er en af de kompetencer, der skal være repræsenteret i bestyrelsen. Bemærknin-

gerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer.

En række høringssvar har ønsker til sammensætningen af det rådgivende panel:



Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen

Danske Museer og Danmarks Biblioteksforening foreslår i forhold til §6, at der

udarbejdes retningslinjer for sammensætningen af det rådgivende panel.



Dansk Erhverv og Dansk Kulturliv stiller sig til rådighed og bidrager gerne til

etableringen af det rådgivende panel.



Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark opfordrer til,

at også bredde- og amatørkulturen samt kommunerne er repræsenteret i insti-

tuttets rådgivende panel, blandt andet med henblik på at sikre prioriteringen af

kortlægning af amatørkultur og det frivillige kulturelle foreningsliv.



Institut for Kommunikation foreslår for at sikre forskningsmæssig kompetence i

det rådgivende panel, at der tilføjes

”samt relevant forskningsmiljøer”

til §7 stk.

”Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af

repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, organisatio-

ner mv., samt relevante forskningsmiljøer.”



Dansk Komponistforening foreslår, at man tilføjer

”skabende og udøvende”

foran

”kunstnere”

i §7 med henblik på at sikre repræsentation fra både det ska-

bende og udøvende felt af kunstnere på tværs af genrer.



Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere foreslår, at

man tilføjer

”kultur- og forsknings”

foran

”institutioner”

i §7 for at styrke det

forsknings- og vidensmæssige grundlag.

Side 18

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren



Dansk Forfatterforening ønsker, at det sikres, at der udpeges repræsentanter

for både skabende og udøvende kunstnere til panelet. Desuden opfordres til, at

alle større kunstarter repræsenteres i panelet.



De Frie Koreografer ønsker, at det frie felt repræsenteres i det rådgivende pa-

nel, samt at der sikres ressourcer til deres engagement og tilstedeværelse.



Kulturelle Samråd i Danmark anfører, at det frivillige kulturelle område og

amatørkulturområdet specifikt bør nævnes som medlemmer af det rådgivende

panel.



Dansk Industri anfører, at der i sammensætningen af det rådgivende panel bør

tages hensyn til, at kulturinstitutioners inddragelse af data og viden i forret-

nings- og publikumsudvikling i stigende grad er et fokuspunkt på tværs af bran-

cher.



Autor ønsker, at det rådgivende panel skal mødes mindst fire gange årligt og at

panelet får reel indsigt i bestyrelsen og instituttets bevæggrunde.

Autor anfører endvidere i forhold til stk. 2, som er §3 i det fremsatte lovforslag, at

der bør etables meget mere end en årlig involvering af kulturlivets aktører. En så-

dan involvering bør ske løbende hen over året.

Uafhængige Scenekunstnere udtrykker bekymring for, om feltet, der skal sikres di-

alog med i stk. 2, som er §3 i det fremsatte lovforslag, er for stort og foreslår en

eventuel indsnævring.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af aktstykke 279 af 9. juni

2022, at det er bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut, der udpeger det bredt

sammensatte rådgivende panel af repræsentanter for kulturlivet inden for ram-

merne af formålsparagraffen, §6, stk. 1. Kulturens Analyseinstitut er uafhængigt

og må således ikke være bundet af politiske hensyn eller særinteresser. Det er såle-

des op til Kulturens Analyseinstitut, om man finder det hensigtsmæssigt at udar-

bejde mere detaljerede retningslinjer for sammensætningen af det rådgivende pa-

nel og deres arbejdsområde. Det fremgår i lovforslaget, at det rådgivende panel

skal mødes mindst to gange om året, men der er ikke noget til hinder for, at Kultu-

rens Analyseinstitut og panelet kan vælge, at panelet mødes oftere. På samme

måde er der heller ikke noget til hinder for, at instituttet kan vælge at involvere

kulturlivets aktører hyppigere end årligt. Bemærkningerne giver med den begrun-

delse ikke anledning til ændringer.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det fremsatte

lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer i lovbemærkningerne:



I første sætning af afsnit 2 i Indledning til de almindelige lovbemærkninger

fjernes formuleringen ”på scenen, foran scenen og bag scenen” og

”skabende og

udøvende”

tilføjes foran

”kunstnere

.”

Side 19

L 96 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren



I forlængelse af 5. afsnit i punkt 3.2.1. i de almindelige lovbemærkninger tilfø-

jes, at

”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. §



2, stk. 1, nr. 2. og 3 i Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.”

I bemærkningerne til §4 tilføjes et nyt afsnit: ”

Kulturens Analyseinstitut er des-

uden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og

rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af

en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.”

I bemærkningerne til §5 tilføjes til et nyt afsnit:

”Det er ikke påkrævet, at den

separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede opgaver fremgår af et

særskilt regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét samlet års-

regnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis instituttets ledelse og bestyrelse

foretrækker dette.”

I bemærkningerne til §5 tilføjes et nyt afsnit: ”

Det lægges til grund, at driftstil-

skuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsk-

nings- og formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådig-

hed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere, og som dermed ikke

udgør økonomisk aktivitet.”

I §6 og i lovbemærkningerne ændres alle forekomster af ”

bestyrelsesformand”

til

”bestyrelsesleder.”

I bemærkningen til §11 tilføjes:

”idet Færøerne har hjemtaget og Grønland over-

taget området.”

Denne ændring er ikke foranlediget af et høringssvar.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter.

Side 20