Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 87 Bilag 1
Offentligt
2687490_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. oktober 2022
Formueretskontoret
Lars Møller Haase
2022-709-0351
2529115
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v.
(Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding, ændring af Indsam-
lingsnævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder m.v.)
I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,
Amnesty International Danmark, BetterNow, Børnenes Kontor, Børns Vil-
kår, Care Danmark, Caremaker, Center for Podcast, Centralmissionen, Co-
penhagen Business School (Juridisk Institut), Danish Muslim Aid, Dan-
marks Idrætsforbund (DIF), Danmarks-samfundet, Dansk Crowdfunding
Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,
Dansk Industri, Dansk Revisorforening, Dansk Røde Kors, Dansk Sø-
mands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater, Danske Regioner,
De Samvirkende Købmænd, De samvirkende menighedsplejer, Den Danske
Dommerforening, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendoms-
mæglernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finans-
tilsynet, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, Frelsens
Hær, FSR
danske revisorer, Gigtforeningen, Grænseforeningen, Grøn-
lands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Hjerteforeningen, HK-
Landsklubben Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Indsam-
lingsnævnet,
Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation
Side 1/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
(ISOBRO), Justitia, Kirkens Korshær, Kommunernes Landsforening (KL),
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Retshjælp, Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Evnesvages vel
(Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukkersyge (Diabetesforenin-
gen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse),
Landsorganisationen Red Barnet (Red Barnet), Læger uden Grænser (MSF),
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Politiets Efterretningstjeneste
(PET), Politiforbundet, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, SOS Bør-
nebyerne, Spillemyndigheden, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Ud-
lændingestyrelsen, Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Retshjælp, og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
II. Høringssvarene
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Alz-
heimerforeningen, Amnesty International, BetterNow, Børns Vilkår, Center
for Podcasting, CISU
Civilsamfund i Udvikling, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Danske Advoka-
ter, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Diabetesforeningen,
Domstolsstyrelsen, Dyrenes Beskyttelse, Finans Danmark, Finanstilsynet,
Forbrugerrådet Tænk, FSR
danske revisorer, Hjerteforeningen, Indsam-
lingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISO-
BRO), Julemærkefonden, Kirkens Korshær, Kommunernes Landsforening
(KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Politiets
Efterretningstjeneste (PET), Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Røde Kors, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden og Udlændingestyrel-
sen.
Nedenfor er gengivet det væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Samtlige hø-
ringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Det bemærkes, at et udkast til den del af lovforslaget, som omhandler be-
lønningsbaseret crowdfunding (lovforslagets § 1, nr. 1), har været sendt i
høring i perioden fra den 2. juli 2021 til den 13. august 2021. Ved
Side 2/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
udarbejdelsen af nærværende lovforslag er der taget højde for de bemærk-
ninger, som blev modtaget i forbindelse med den tidligere høring, herunder
ved mindre justeringer af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. På
denne baggrund er høringssvar fra den første høringsperiode ikke medtaget
i høringsoversigten, medmindre høringsparterne specifikt har henvist til et
tidligere høringssvar.
1. Generelt til lovforslaget
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Danske Regio-
ner, Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet, Kommunernes Landsforening
(KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Politiforbundet
og
Rigsad-
vokaten
har meddelt, at de ikke afgiver høringssvar, eller at de ikke har
nogen bemærkninger til lovforslaget.
Amnesty International, Børns Vilkår
og
SOS Børnebyerne
finder det
positivt, at kontrollen og tilsynet på indsamlingsområdet bliver styrket.
SOS
Børnebyerne
finder, at styrkelsen er med til at sikre danskernes tillid til
indsamlingsorganisationerne.
Dansk Erhverv
finder det overordnet hensigtsmæssigt, at indsamlingsloven
bliver opdateret, så loven bringes i bedst mulig harmoni med behovene på
indsamlingsområdet. Det er positivt, at man med en række af lovforslagets
ændringer søger at styrke tilliden til godkendte indsamlinger yderligere.
Diabetesforeningen
tilslutter sig bestræbelserne på at styrke kontrollen og
tilsynet med indsamlinger af hensyn til de indsamlere, der yder en engageret
indsats for at indsamle midler til velgørende formål.
Finans Danmark
støtter overordnet myndighedernes indsat til forebyg-
gelse og bekæmpelse af kriminalitet. Det er dog vigtigt at sikre den rette
balance mellem formålet med myndighedernes indsats og de midler, som
myndighederne anvender.
Indsamlingsnævnet
kan tilslutte sig lovforslaget. Nævnet ser positivt på
Justitsministeriets initiativ til løbende at holde indsamlingsreguleringen ak-
tuel og opdateret, herunder at der skal tilføres særlige it- og digitaliserings-
mæssige kompetencer på området. Nævnet bemærker, at de øgede beføjel-
ser, som nævnet forventes at få, vil have ressourcemæssige konsekvenser.
Side 3/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ISOBRO
kan fuldt ud tilslutte sig bestræbelserne på at styrke kontrollen og
tilsynet med indsamlinger. Både samfundsmæssige hensyn og hensyn til
indsamlere, der yder en engageret indsats for på behørig vis at indsamle
midler, taler for en styrkelse af kontrollen og tilsynet. Tiltagene vil dog ikke
have den ønskede effekt, hvis ikke der samtidig tilvejebringes de nødven-
dige ressourcer til at styrke indsatsen i alle de nødvendige led.
Diabetesforeningen, Dyrenes Beskyttelse
og
Hjerteforeningen
angiver,
at de som medlemmer af ISOBRO tilslutter sig ISOBROs høringssvar.
Dy-
renes Beskyttelse
anser det af største vigtighed, at indsamlingsloven revi-
deres og tilpasses donorernes adfærd, samtidig med at der gennem ressour-
cer og kontrol sikres fastholdelse af donorernes tillid til, at de indsamlede
midler går til det beskrevne formål.
Kirkens Korshær
finder det positivt med de foreslåede ændringer, der un-
derstøtter arbejdet for at modvirke svindel på indsamlingsområdet. Organi-
sationen opfordrer dog kraftigt til at have opmærksomhed på, at ændrin-
gerne ikke medføre negative administrative konsekvenser for civilsam-
fundsorganisationerne.
Justitsministeriet har noteret sig høringspaternes generelle opbakning til
lovforslaget.
2. Belønningsbaseret crowdfunding
Center for Podcasting
er enig i den foreslåede undtagelse af belønnings-
baseret crowdfunding.
Dansk Journalistforbund
er enig i, at det skal være lettere for nye medie
iværksættere og startups at benytte sig af belønningsbaseret crowdfunding,
da det i mange tilfælde er en gunstig adgang til finansiering af virksomheds-
opstart eller udvikling af konkrete projekter. Forbundet tilslutter sig, at do-
nationsbaseret crowdfunding fortsat skal være omfattet af indsamlingslo-
ven.
Dansk Erhverv
kan tilslutte sig, at belønningsbaseret crowdfunding med
erhvervsmæssigt formål fremover undtages fra indsamlingsloven. Ændrin-
gen må forventes at afstedkomme et behov for yderligere ressourcer i Ind-
samlingsnævnets sekretariat, og det er væsentligt, at det ikke medfører en
forlænget sagsbehandlingstid.
Side 4/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ISOBRO
og
Kræftens Bekæmpelse
deler Justitsministeriets vurdering af,
at indsamlingsloven bør ændres, så mulighederne for at benytte belønnings-
baseret crowdfunding styrkes. ISOBRO forventer dog, at arbejdsbyrden for
Indsamlingsnævnets sekretariat vil stige som konsekvens af, at man kan
rette henvendelse til sekretariatet, hvis der i et konkret tilfælde, er tvivl om,
hvorvidt en påtænkt indsamling er omfattet af undtagelsen.
Indsamlingsnævnet har over for Justitsministeriet oplyst, at den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger efter indsamlingslovens §§ 3 og
4 aktuelt er 7 dage, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden
fra 1. januar 2022 til 6. september 2022 er 10 dage. Det blev i forbindelse
med indførelsen af den nuværende § 3 forudsat, at Indsamlingsnævnets
sagsbehandlingstid skulle være under 2 uger, jf. Folketingstidende 2018-19
(1. samling), A, L 117 som fremsat, side 7.
Indsamlingsnævnet har endvidere oplyst, at den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid for øvrige henvendelser, herunder generelle spørgsmål om
indsamlingslovgivningen, aktuelt er 9 dage, mens den gennemsnitlige sags-
behandlingstid i perioden fra 1. januar 2022 til 6. september 2022 er 21
dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid må forventes at stige, da al-
deren (liggetid) på disse henvendelser aktuelt er på 87 dage i gennemsnit.
Som det fremgår under pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vurderer Justitsministeriet, at lovforslaget vil medføre begrænsede merud-
gifter i forbindelse med fastlæggelse af ny praksis, samt at der lægges op til,
at disse afholdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske
ramme. På baggrund heraf, og idet de aktuelle sagsbehandlingstider ligger
inden for den forudsatte sagsbehandlingstid, finder Justitsministeriet det
ikke nødvendigt at tilføre Indsamlingsnævnet flere ressourcer.
Forbrugerrådet Tænk
finder det essentielt, at man ikke med forslaget
utilsigtet
– skaber rum for omgåelsessituationer, hvor den ”belønning”, der
gives til gengæld for et bidrag, ikke er af reel betydning, men
alene
er kon-
strueret med det formål at blive undtaget fra indsamlingslovens anvendel-
sesområde. Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at man adresserer omgå-
elsessituationer
samt et værn herimod
i lovforslagets bemærkninger.
FSR
danske revisorer
mener, at den foreslåede ordning, hvorefter beløn-
ningsbaseret crowdfunding undtages fra indsamlingsbegrebet, uanset om
modydelsen står i rimeligt forhold til bidraget, giver mulighed for omgåelse,
Side 5/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
da der kan oprettes indsamlinger, der er undtaget fra kravene i indsamlings-
loven, blot fordi der gives en modydelse, uanset om modydelsen har en me-
get ringe værdi.
Udlændingestyrelsen
vurderer, at der bør udvises forsigtighed ved undta-
gelse af belønningsbaseret crowdfunding, da grænserne mellem belønnings-
baseret og donationsbaseret crowdfunding ikke synes klare i visse miljøer.
Styrelsen henviser især til højreekstremistiske organisationer. Styrelsen an-
fører desuden, at en udvidet fortolkning af begrebet ’belønning’ kan føre til
omgåelse ved, at der gives en belønning af mere symbolsk karakter.
Som det fremgår under pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
foreslås det, at begrebet »belønning« fortolkes udvidende, hvilket indebæ-
rer, at der ikke stilles krav til størrelse, værdi, karakter eller egenskab ved
den belønning, der ydes til gengæld for bidraget. Den udvidende fortolkning
af begrebet »belønning« indebærer f.eks., at det betragtes som en belønning,
når en podcast stilles til rådighed for brugerne mod betalinger via abonne-
mentsløsninger til udviklingen af podcasten.
Undtagelsen af belønningsbaseret crowdfunding har til formål at styrke og
forenkle mulighederne for at benytte belønningsbaseret crowdfunding. Med
henblik på at sikre, at undtagelsen også omfatter belønning i form af offent-
lig adgang til at lytte til en podcast eller musik, som er udviklet og støttet
via donationer, er det Justitsministeriets vurdering, at der ikke bør stilles
nærmere krav til selve belønningen. Dette indebærer dog ikke, at indsam-
linger, hvor belønningen er illusorisk og alene gives med det formål at blive
undtaget indsamlingsloven, ikke omfattes af loven (omgåelsestilfælde). Det
bemærkes hertil, at det derudover er en betingelse, at crowdfundingen har
et erhvervsmæssigt formål, hvilket afgrænser undtagelsesbestemmelsens
anvendelsesområde yderligere.
Det bemærkes, at det følger af den gældende indsamlingslovs § 10, stk. 1, at
Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overens-
stemmelse med indsamlingsloven. Det følger endvidere af den gældende
indsamlingslovs § 10, stk. 6, at Indsamlingsnævnet af egen drift kan optage
en sag til behandling. Indsamlingsnævnet har således kompetence til at op-
tage en sag til behandling, hvis nævnet bliver opmærksom på, at indsamlin-
gen er iværksat uden den nødvendige tilladelse, eller hvis der er mistanke
om omgåelse.
Side 6/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Spillemyndigheden
bemærker, at det er dens erfaring, at belønningsbaseret
crowdfunding i visse tilfælde kan få karakter af spil omfattet af spillelov-
givningen. Spillemyndigheden oplyser, at der med lovændringen vil være
en betydelig risiko for, at en arrangør af en belønningsbaseret crowdfunding
vil udbyde koncepter, som har karakter af spil, med en forventning om, at
den pågældende crowdfunding afvikles lovligt og efter den foreslåede und-
tagelsesbestemmelse, til trods for at indsamlingen vil være i strid med spil-
lelovgivningen. Spillemyndigheden anbefaler på den baggrund, at det tyde-
liggøres i lovforslaget, at belønningsbaseret crowdfunding ikke må antage
karakter af spil, hvor belønningen tildeles på baggrund af lodtrækning.
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny undtagelsesbestem-
melse i indsamlingsloven. Lovforslaget ændrer dog ikke ved, at de undtagne
indsamlinger fortsat kan være underlagt anden relevant lovgivning, herun-
der spilleloven og markedsføringsloven. Det er imidlertid ikke nyt, at der
kan være indsamlinger, som ikke omfattes af indsamlingsloven, men som
omfattes af anden relevant lovgivning.
På denne baggrund finder Justitsministeriet det ikke nødvendigt at beskrive
lovforslagets forhold til øvrig lovgivning.
3. Afslag på ansøgning om og tilbagekaldelse af tilladelse efter indsam-
lingslovens § 3
Alzheimerforeningen, Amnesty International, ISOBRO, Julemærke-
fonden, Kræftens Bekæmpelse
og
SOS Børnebyerne
er enige i, at Ind-
samlingsnævnet bør have mulighed for at meddele afslag på en ansøgning
om tilladelse, når forhold vedr. tidligere indsamling indikerer, at indsam-
lingslovgivningen ikke vil blive overholdt i forbindelse med fremtidige ind-
samlinger, samt at Indsamlingsnævnet skal kunne tilbagekalde en allerede
tildelt tilladelse, når der foreligger sådanne forhold, der vil kunne begrunde
et afslag på en ansøgning om tilladelse.
Kræftens Bekæmpelse
vurderer, at
det er et vigtigt redskab til at undgå, at en indsamler eller kreds af indsamlere
gentagne gange overtræder indsamlingsloven.
Dansk Erhverv
finder det hensigtsmæssigt, at Indsamlingsnævnet tillæg-
ges kompetence til at afslå en ansøgning om tilladelse, hvis forhold ved tid-
ligere indsamlinger giver anledning til at formode, at loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt, da dette styrker tilliden til god-
kendte indsamlinger og begrænser antallet af problematiske indsamlinger.
Side 7/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
BetterNow
foreslår, at der føres en liste over tilbagekaldte indsamlingstil-
ladelser, og at den eksisterende tilladelse opdateres med besked om tilbage-
kaldelsen. Det vil herefter være nemmere for platforme at vide, om en tilla-
delse er tilbagekaldt, eller om den blot ved en teknisk eller menneskelig fejl
ikke er opført på listen over godkendte indsamlinger. BetterNow ønsker des-
uden, at listen over godkendte indsamlinger ændres til en database med
nemmere søgeadgang.
Det følger af indsamlingslovens § 10, stk. 1, at Indsamlingsnævnet fører en
offentligt tilgængelig fortegnelse over godkendte indsamlinger, jf. § 3, stk.
1, og de organisationer, der har fået tilladelse efter § 4, stk. 1, samt god-
kendte indsamlinger, jf. § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2.
Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-
udsættes det, at indsamlinger, hvis tilladelse er blevet tilbagekaldt, vil blive
fjernet fra Indsamlingsnævnets offentlige tilgængelige liste over godkendte
indsamlinger.
Der skal ved vurderingen af, om der bør etableres en særskilt fortegnelse
over tilbagekaldte tilladelser og påtegning om tilbagekaldelse på den eksi-
sterende fortegnelse, foretages en afvejning af hensynet til de indsamlere,
som oplysningen om tilbagekaldelsen vedrører, over for hensynet til ind-
samlingsplatformene.
Med lovforslaget vil Indsamlingsnævnet kunne tilbagekalde en indsamlings-
tilladelse, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at for-
mode, at indsamlingsloven ikke vil blive fulgt. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, vil det oftest være oplysninger
om tidligere overtrædelser af indsamlingsloven, der begrunder en tilbage-
kaldelse.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at offentliggørelse af
en oplysning om, at en indsamlingstilladelse er tilbagekaldt, er indgribende
for den pågældende indsamler. Ministeriet finder ikke, at hensynet til ind-
samlingsplatformene opvejer hensynet til de berørte indsamlere.
Det bemærkes, at det i den eksisterende fortegnelse over godkendte indsam-
linger er muligt at søge på bl.a. CVR-nr., årstal, enkelte ord og ordsammen-
sætninger.
Side 8/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udlændingestyrelsen
mener, at det bør præciseres, om forhold ved den ak-
tuelle indsamling
og ikke alene tidligere indsamlinger
kan begrunde til-
bagekaldelse.
Med lovforslaget foreslås det, at Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning
om tilladelse, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at
formode, at loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive
fulgt. Indsamlingsnævnet kan desuden tilbagekalde en allerede tildelt tilla-
delse, når der foreligger sådanne forhold, der vil kunne begrunde et afslag
på en ansøgning om tilladelse.
For at kunne tilbagekalde en tilladelse efter forslaget, skal der foreligge nye
faktiske oplysninger, der ikke forelå på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev
meddelt.
Det er således ikke udelukket, at forhold ved den aktuelle indsamling kan
begrunde en tilbagekaldelse af indsamlingstilladelsen. Det er dog Justits-
ministeriets vurdering, at det primært vil være forhold vedrørende tidligere
indsamlinger, der begrunder afslag eller tilbagekaldelse efter den foreslå-
ede ordning, f.eks. manglende regnskab.
Det bemærkes desuden, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-
ger om, at en begunstigende afgørelse, f.eks. en tilladelse til indsamling, kan
tilbagekaldes uden udtrykkelig lovhjemmel, gælder ved siden af den foreslå-
ede bestemmelse om tilbagekaldelse. Om der i et konkret tilfælde er grund-
lag for tilbagekaldelse til ugunst for afgørelsens adressat, beror på en af-
vejning af henholdsvis adressatens berettigede forventninger om, at den op-
rindelige afgørelse (tilladelse, dispensation m.v.) står ved magt, og modstå-
ende
almindeligvis offentlige
interesser i at få afgørelsen tilbagekaldt.
4. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning
Alzheimerforeningen, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse
og
SOS
Børnebyerne
anerkender, at der kan være behov for at styrke nævnets kom-
petencer inden for IT og teknologi, men er afvisende i forhold til, at styrkel-
sen sker på den foreslåede måde, da det medfører tab af den faglige indsigt
og viden, som medlemmerne indstillet af ISOBRO besidder. Høringspar-
terne opfordrer til, at det overvejes, om Indsamlingsnævnet i stedet bør
Side 9/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
udvides med et medlem, der indstilles af Finanstilsynet, eller ved at nævnets
sekretariat styrkes med de ønskede kompetencer.
Amnesty International
og
Julemærkefonden
mener ikke, at det er nød-
vendigt at ændre Indsamlingsnævnets sammensætning, men anbefaler i ste-
det at fortsætte med den nuværende sammensætning, hvor ISOBRO indstil-
ler 2 medlemmer til indsamlingsnævnet. Julemærkefonden foreslår, at der
nedsættes et fagpanel svarende til Retslægerådet.
Dansk Erhverv
finder, at Indsamlingsnævnets nuværende sammensætning
sikrer gode balancer og en hensigtsmæssig repræsentation af de relevante
parter. Der bør dog i det daglige arbejde i nævnets sekretariat indgå en mere
specifik viden på IT-området og i forhold til aktuelle digitale tendenser.
Kompetencerne bør dog ikke tilvejebringes gennem en ændring af nævnets
sammensætning, men ved en tilførsel af de fornødne kompetencer til sekre-
tariatet.
Dyrenes Beskyttelse
udtrykker bekymring over ændringen af Indsamlings-
nævnets sammensætning, der medfører, at indsamlingsbranchen ikke læn-
gere kan indstille to medlemmer. Indsamlingsbranchen udvikler sig lø-
bende, og det er vigtigt, at der i Indsamlingsnævnet er repræsentanter med
tæt kontakt til og forståelse for indsamlingsbranchen.
Indsamlingsnævnet
peger på, at de tilførte kompetencer skal have digital
indsamlingsforretningsmæssig forståelse.
ISOBRO
er ikke enig i den foreslåede ændring. Organisationen anerkender,
at der kan være behov for at styrke kompetencerne i Indsamlingsnævnet in-
den for IT- og teknologiområdet, men den anfører, at det kan ske på flere
måder, f.eks. gennem stærkere faglig indsigt i sekretariatet. Der er en stor
risiko for, at relevante forhold ikke afdækkes og forelægges Indsamlings-
nævnet, hvis den faglige indsigt ikke er til stedet på sekretariatsniveau. ISO-
BRO mener ikke, at styrkelsen af den faglige indsigt ved udpegning af ét
permanent medlem fører til det ønskede resultat.
ISOBRO anfører, at dens medlemmer af nævnet har tilført en væsentlig vi-
den og indsigt i udviklingen på indsamlingsområdet. ISOBRO bemærker, at
den på nuværende tidspunkt indstiller et medlem med generel viden om og
overblik over indsamlingsmarkedet og de aktuelle udviklingsstrømme og et
medlem med en særlig dybtgående indsigt i de konkrete forhold og
Side 10/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
problemstillinger, der knytter sig til en indsamlingsorganisation og dens ar-
bejde på indsamlingsmarkedet.
Det vil efter ISOBRO’s opfattelse også være
tilfældet i fremtiden, herunder i relation til spørgsmål, der forudsætter kend-
skab til IT og digital udvikling.
ISOBRO er ikke enig i, at der er en ubalance i Indsamlingsnævnet og hen-
viser i den forbindelse til betænkning nr. 1532/2012 om indsamlinger.
ISOBRO foreslår, at der findes en anden måde at tilføre flere faglige res-
sourcer til Indsamlingsnævnet. Organisationen opfordrer til, at Indsamlings-
nævnet i stedet udvides med et medlem, eller at nævnets sekretariat styrkes
med de ønskede kompetencer.
Kirkens Korshær
finder det naturligt, at Indsamlingsnævnet løbende styr-
kes med nødvendige kompetencer som følge af udviklingen på området. Det
er dog beklageligt, at man vil styrke Indsamlingsnævnets kompetencer på
bekostning af civilsamfundets repræsentation. Kirkens Korshær opfordrer
derfor til, at nævnets størrelse i stedet udvides og suppleres.
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
støtter ændringen af Indsamlings-
nævnets sammensætning, idet netop IT og digital udvikling vil være helt
centrale kompetencer for nævnet fremadrettet, f.eks. inden for kryptovaluta
og digitale indsamlinger. Ud fra samme betragtninger støtter PET forslaget
om at skabe balance i nævnets sammensætning med henblik på opnåelse af
ligelig repræsentation.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
Indsamlingsnævnets nuværende sammensætning udtryk for en afvejning af
hensynene til indsamlingsorganisationerne, befolkningen og erhvervslivet.
Nævnets medlemmer er i dag ikke udpeget med særlig viden inden for IT og
digital udvikling for øje.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der tilføres Indsamlingsnævnet kom-
petencer på det teknologiske område, da den løbende digitale udvikling har
medført, at indsamlinger i et stort omfang foregår på internettet, og den
praktiske anvendelse af indsamlingsloven derfor fordrer en mere indgående
teknologisk forståelse.
Side 11/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt at styrke kompetencerne
på nævnsniveau, da man derved sikrer de relevante kompetencers indfly-
delse på nævnets beslutninger.
Nævnets nuværende sammensætning indebærer, at indsamlingsorganisati-
onerne er repræsenteret med 2 medlemmer, mens offentligheden og er-
hvervslivet alene er repræsenteret med 1 medlem hver. Der er dog et sam-
menfald mellem de interessenter, som repræsenteres af indsamlingsorgani-
sationernes repræsentanter og erhvervslivets repræsentant, idet en række af
de indsamlingsorganisationer, som repræsenteres af ISOBRO, også er med-
lemmer af Civilsamfundets Brancheforening, som er medlem af Dansk Er-
hverv. Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der er vist
overlap eller sammenfald af interesser blandt nævnsmedlemmerne, hvilket
skaber en ubalance i nævnets sammensætning, som skal være udtryk for en
ligelig repræsentation af indsamlingsorganisationerne samt offentligheden
og erhvervslivet.
Efter Justitsministeriets opfattelse imødekommes den relevante afvejning af
hensynene til indsamlingsorganisationerne, offentligheden og erhvervslivet
med den foreslåede ændring af Indsamlingsnævnet, idet såvel indsamlings-
organisationerne som offentligheden og erhvervslivet fortsat vil være re-
præsenteret i nævnet.
Det bør desuden sikres, at Indsamlingsnævnet ikke vokser sig for stort, da
nævnets størrelse skal sikre en smidig sagsbehandling og undgå en for dyr
drift.
For så vidt angår høringsparternes bemærkninger om tilførsel af ressourcer
til Indsamlingsnævnets sekretariat bemærkes det, at det
som det også
fremgår af pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
forud-
sættes som hidtil, at Indsamlingsnævnets sekretariat sikrer, at der i sekreta-
riatet er de fornødne faglige kompetencer, således at sekretariatets kontrol
med indsamlinger styrkes, herunder kontrol med, at indsamlede midler an-
vendes i overensstemmelse med de angivne (lovlige) formål.
5. Indhentning af oplysninger hos tredjemand
Advokatrådet
bemærker, at det generelt er rådets opfattelse, at der som ud-
gangspunkt bør foreligge en kendelse fra domstolene, hvis offentlige myn-
digheder vil pålægge private tredjeparter at udlevere oplysninger til dem.
Rådet finder ikke bestemmelse proportional og opfordrer derfor dels til en
Side 12/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
præcisering og indskrænkning af de oplysninger, der kan kræves udleveret,
dels til en præcisering og indskrænkning af den omfattede personkreds. Rå-
det bemærker, at advokaters tavshedspligt er en hjørnesten i retssamfundet
og et helt centralt retsstatsprincip, som er med til at sikre advokaternes uaf-
hængighed af bl.a. staten og finder det derfor afgørende, at advokater ikke
omfattes af udleveringspligten.
Alzheimerforeningen, ISOBRO
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
principielt betænkeligt at gennemføre den foreslåede ændring, hvorefter
Indsamlingsnævnet gives adgang til at indhente oplysninger hos tredje-
mand, da den giver mulighed for at indhente oplysninger i tilfælde, hvor
dette almindeligvis kræver en kendelse fra domstolene. Alzheimerforenin-
gen og ISOBRO finder ikke, at der på indsamlingsområdet er særligt væg-
tige argumenter, der kan medføre tilsidesættelse af de almene hensyn til rets-
sikkerheden.
Amnesty International
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at
indføre en så vidtgående bestemmelse.
Dansk Erhverv
har forståelse for ønsket om at sikre administrativt smidige
sagsgange, men finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at fravige mere grund-
læggende retsprincipper og fravige udgangspunktet om kendelse fra dom-
stolene. De retssikkerhedsmæssige ulemper er efter Dansk Erhvervs opfat-
telse særdeles betydelige og tungtvejende og opvejes ikke af administrative
fordele.
Danske Advokater
mener, at den foreslåede ændring, hvorefter Indsam-
lingsnævnet gives adgang til at indhente oplysninger hos tredjemand, ikke
bør gælde for advokater i relation til oplysninger om klienter. De få undta-
gelser til advokaters tavshedspligt omhandler tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn, eksempelvis hensynet til forebyggelse af terrorfinansiering og
hvidvask, og foreningen finder ikke, at der foreligger sådanne hensyn i for-
hold til indsamlingsloven.
Den Danske Dommerforening
bemærker, at det vil give anledning til prin-
cipielle og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis en større del af den
indledende oplysning af mulige straffesager overlades til Indsamlingsnæv-
net frem for politiet og således holdes uden for strafferetsplejelovens om-
råde, herunder ikke mindst retsplejelovens regler om edition.
Side 13/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Finans Danmark
finder ikke, at den foreslåede ændring, hvorefter Indsam-
lingsnævnet gives adgang til at indhente oplysninger hos tredjemand, ram-
mer den rette balance mellem formål og midler. Udleveringspligten er en
undtagelse til de tavshedspligtsregler, som den finansielle sektor er under-
lagt. De nærmere praktiske og saglige begrundelser for ændringen er ikke
klart beskrevet i forarbejderne. Finans Danmark mener, at bestemmelsen er
vidtgående, og at Indsamlingsnævnets sagsbehandling med bestemmelsen
får karakter af efterforskning og bevissikring omfattet af retsplejelovens edi-
tionsregler. Bestemmelsen bør ikke finde anvendelse i situationer, hvor ind-
samlerens manglende oplysninger blot kan tillægges processuel skadevirk-
ning, f.eks. ved ansøgninger. Finans Danmark mener ikke, at det bør være
tredjemand, der skal tage initiativ til prøvelse af, at et pålæg om udlevering
af oplysninger er korrekt, men at det bør sikres på anden vis, f.eks. ved en
uvildig godkendelsesproces eller stikprøver. Det er efter Finans Danmarks
opfattelse ikke proportionalt, at der kan idømmes bødestraf for manglende
efterlevelse af pålæg om udlevering af oplysninger.
Forbrugerrådet Tænk
finder det afgørende, at bestemmelsen kun er an-
vendelig i begrænsede og helt særlige situationer.
FSR
danske revisorer
bemærker, at der ikke er revisorpligt for en ind-
samler, uanset om denne er en privatperson eller et selskab. Der vil desuden
sjældent være mulighed for at indhente oplysninger hos revisor, da det må
forventes, at en indsamler, der har oprettet en indsamling med svig for øje,
næppe har antaget en revisor. Foreningen finder derfor ikke, at den foreslå-
ede ændring effektivt forhindrer, at der oprettes og gennemføres indsamlin-
ger med svig for øje.
Kræftens Bekæmpelse
mener, at udleveringspligten medfører en principiel
forkert tilsidesættelse af retssikkerheden, da oplysninger, som under nor-
male omstændigheder ville kræve kendelse fra domstolene, vil kunne ind-
hentes uden dommerkendelse.
Rigspolitiet
lægger til grund, at udleveringspligten ikke gælder for politiet,
og at oplysninger fra politiet alene kan videregives til Indsamlingsnævnet
efter de almindelige regler i retshåndhævelsesloven, forvaltningsloven m.v.
Udlændingestyrelsen
bemærker, at det bør præciseres, om udleveringsplig-
ten også gælder for personer, der er omfattet af reglerne i retsplejelovens
kapitel 18 om vidnefritagelse.
Side 14/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
CISU
Civilsamfund i Udvikling
opfordrer til at sikre, at ændringen ikke
medfører yderligere administrative byrder for organisationerne.
Finans Danmark
bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at det er
en forudsætning, at der eksempelvis kan pålægges gebyr for behandlingen i
forbindelse med udlevering af oplysninger.
Kræftens Bekæmpelse
bemærker, at de enkelte foreninger kan blive tilført
en tung administrativ byrde.
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
vurderer, at det er væsentligt for Ind-
samlingsnævnets kontrolmuligheder, at nævnet får mulighed for at anmode
om oplysninger hos tredjemand med henblik på bedre at belyse sager om
potentielle lovovertrædelser henset til, at non-profit området udgør et højri-
sikoområde for terrorfinansiering. Den nuværende lovgivning giver ikke i
tilstrækkelig grad mulighed for at udføre en effektiv kontrol.
Justitsministeriet har genovervejet den foreslåede bestemmelse i lyset af de
indkomne høringssvar og på den baggrund fundet, at bestemmelsen bør
udgå af lovforslaget.
6. Afskaffelse af krav om flere ansvarlige og medansvarlige
Alzheimerforeningen
tilslutter sig den foreslåede ændring.
Dansk Erhverv
er skeptisk over for afskaffelse af kravet om, at en indsam-
ling skal forestås af mindst tre fysiske personer eller en juridisk person, da
afskaffelsen vil øge risikoen for snyd med indsamlinger. Dansk Erhverv fin-
der det mere oplagt at iværksætte tiltag for bedre information og mere op-
søgende oplysning.
ISOBRO
og
SOS Børnebyerne
har forståelse for ønsket om at gøre det
nemmere at lave en indsamling, men gør dog opmærksom på, at det er nem-
mere at snyde, når man er én fremfor tre.
Dyrenes Beskyttelse
tilslutter sig ISOBROs bekymring.
Julemærkefonden
støtter ikke den foreslåede ændring og anbefaler i stedet
en skærpelse af kravene til en offentlig indsamling. Julemærkefonden påpe-
ger i denne forbindelse, at der ved vedtagelsen af indsamlingsloven i 2014
var et ønske om at sikre større gennemsigtighed og bedre kontrol af
Side 15/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
indsamlinger. Julemærkefonden mener ikke, at det er meningsfuldt, at der
er et ønske om at styrke kontrollen med indsamlinger, når man samtidig vil
sænke barren for adgangen til markedet.
Udlændingestyrelsen
bemærker, at der bør udvises forsigtighed ved afskaf-
felsen af kravet om, at der for indsamlinger, der forestås af juridiske perso-
ner, skal angives mindst en myndig person, som skal være medansvarlig for
de forpligtelser, der påhviler arrangørerne. Styrelsen henviser i den forbin-
delse til, at visse organisationer løbende ændrer navn og CVR-nummer.
Desuden låner nogle organisationer indsamlingstilladelser fra andre organi-
sationer. Udlændingestyrelsen er på den baggrund bekymret for, at formålet
med bl.a. donationsloven og den øgede kontrol, der ønskes indført ved de
foreslåede ændringer af indsamlingsloven, ikke vil kunne håndhæves over-
for organisationer, foreninger mv., som løbende skifter navn og løbende un-
der nye navne søger om indsamlingstilladelser.
Kravet om, at indsamlinger, der ikke forestås af en juridisk person, skal fo-
restås af mindst tre fysiske personer, blev videreført i forbindelse med ud-
arbejdelsen af den gældende indsamlingslov ud fra en antagelse om, at ri-
sikoen for misbrug mindskes, hvis indsamlingen forestås af mere end en en-
kelt person, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som fremsat, side 16.
Over for hensynet til at mindske risikoen for misbrug står dog det forhold,
at kravet kan virke som en barriere for at opnå Indsamlingsnævnets tilla-
delse. Det kan være medvirkende til, at sådanne indsamlinger i et vist om-
fang iværksættes uden Indsamlingsnævnets tilladelse.
Dertil kommer, at udbredelsen af sociale medier, internetbaserede indsam-
lingsplatforme og mobile betalingsløsninger gør det enkelt at indsamle, dele
betalingsoplysninger og udbrede kendskabet til en indsamling, og der kræ-
ves derfor ikke samme fysiske indsats fra indsamleren som tidligere. Det er
således blevet nemmere at starte og drive en indsamling som enkeltperson.
Kravet kan desuden omgås ved, at der indsættes ægtefæller, børn eller lig-
nende som øvrige komitémedlemmer.
På denne baggrund finder Justitsministeriet det fortsat hensigtsmæssigt at
afskaffe kravet om, at indsamlinger, der ikke forestås af en juridisk person,
skal forestås af mindst tre fysiske personer.
Side 16/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
7. Digital indberetning af regnskaber
Dansk Erhverv
tilslutter sig den foreslåede ændring.
Kirkens Korshær
mener, at det er fornuftigt, at regnskaber skal indgives
digitalt, men opfordrer dog til, at der sikres grundig vejledning og en ordent-
lig overgangsfase.
For så vidt angår Kirkens Korshærs bemærkning om vejledning bemærker
Justitsministeriet, at der findes generel vejledning om indsamlingsområdet,
herunder til den digitale selvbetjeningsløsning som kan anvendes til ansøg-
ninger, på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Vejledningen opdateres lø-
bende ved ændringer på området.
Der vil desuden blive udarbejdet en vejledning om anvendelsen af den digi-
tale selvbetjeningsløsning til indsendelse af regnskaber.
For så vidt angår overgangsfase, bemærker Justitsministeriet, at loven for-
ventes at træde i kraft den 1. januar 2023. Justitsministeriet vil desuden i
forbindelse med den ændring af indsamlingsbekendtgørelsen, som bl.a. skal
fastsætte de nærmere regler om obligatorisk brug af digital selvbetjening
ved indsendelse af regnskaber, sikre en hensigtsmæssig overgangsfase.
8. Øvrige bemærkninger
Flere høringsparter opfordrer til at ændre indsamlingslovens §§ 5 og 6, så
bestemmelserne gøres tidssvarende og giver mulighed for at hverve faste
støtter på lige fod med hvervning af medlemmer på gaden eller pr. telefon
efter tilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Som det fremgår af pkt. II ovenfor, vil forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, ikke indgå i høringsoversigten, og Justitsministeriet
kommenterer derfor ikke på høringsparternes forslag.
ISOBRO, Julemærkefonden
og
SOS Børnebyerne
foreslår at styrke kon-
trollen med indsamlingsområdet ved at udstyre Indsamlingsnævnets sekre-
tariat med arbejdsredskaber og sætte sekretariatets medarbejdere i stand til
at opnå en reel indsigt i eventuelle problematiske forhold, herunder eksem-
pelvis ved en adgang til udveksling af oplysninger med andre relevante of-
fentlige myndigheder.
Side 17/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udlændingestyrelsen
bemærker, at der bør overvejes etableret hjemmel til
et smidigere samarbejde mellem Indsamlingsnævnet og Udlændingestyrel-
sen, så de to myndigheder i højere grad kan udveksle relevante oplysninger,
uden at disse oplysninger kan komme til udenforståendes kendskab, herun-
der i relation til den foreslåede mulighed for tilbagekaldelse af indsamlings-
tilladelser. De to myndigheder kan i deres arbejde kortlægge oplysninger,
som er relevante for hinanden.
Justitsministeriet bemærker, at det i forbindelse med ændringen af Indsam-
lingsnævnets sammensætning er forudsat, at Indsamlingsnævnets sekreta-
riat sikrer, at der i sekretariatet er de fornødne faglige kompetencer, således
at sekretariatets kontrol med indsamlinger styrkes, herunder kontrol med,
at indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med de angivne (lovlige)
formål, jf. pkt. 2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår høringsparternes bemærkninger om udveksling af oplys-
ninger med andre relevante offentlige myndigheder, herunder mellem Ind-
samlingsnævnet og Udlændingestyrelsen, bemærkes det, at Indsamlings-
nævnet er omfattet af de almindelige regler om videregivelse af oplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder i forvaltningsloven og de databeskyttel-
sesretlige regler.
Justitsministeriet finder ikke grundlag for at fastsætte særlige regler for Ind-
samlingsnævnet i den henseende, herunder særlige regler om adgangen til
aktindsigt i nævnets korrespondance med andre myndigheder.
CISU
Civilsamfund i Udvikling
mener, at gebyret, der betales i forbin-
delse med en ansøgning om indsamlingstilladelse, er uforholdsmæssigt højt
for mange mindre organisationer, når det sammenholdes med det indsam-
lede beløb. Foreningen opfordrer derfor til, at man i denne eller en fremtidig
gennemgang af indsamlingsloven inddrager lovens § 14.
Gebyret for en 1-årig tilladelse efter indsamlingslovens § 3 er 1.200 kr.,
mens gebyret for en 3-årig tilladelse efter indsamlingslovens § 4 er 10.600
kr.
Betalingsordningen blev indført med henblik på at finansiere en del af om-
kostningerne til Indsamlingsnævnet (sekretariatet), og idet udvalget om re-
vision af reglerne om offentlige indsamlinger fandt, at
Side 18/19
L 87 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
indsamlingsorganisationerne burde bære en del af omkostningerne, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, A, L 142 som fremsat, side 29.
Det bemærkes derudover, at der efter indsamlingsbekendtgørelsens § 7, stk.
2, kan anvendes et rimeligt beløb af de indsamlede midler til dækning af
omkostninger i forbindelse med indsamlingen, herunder til betaling for ind-
samlingen.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre gebyr-
satserne.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
De modtagne høringssvar har ikke
ud over de ændringer og præciseringer,
der fremgår af pkt. II
givet anledning til at foretage ændringer af indholds-
mæssig karakter.
Der er dog foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk og redaktionel
karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Der er desuden
foretaget enkelte mindre uddybninger og præciseringer i bemærkningerne
til lovudkastet.
Side 19/19