Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84
Offentligt
2698438_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Pelle Dragsted (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 720
28. april 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 9
(L 84), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for ministeriets fortolkning af præambelbemærkning 28 i
arbejdsvilkårsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152
af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæi-
ske Union) angående offentlige stillinger, samt redegøre for om denne fortolkning
er gældende for alle ansatte dækket af funktionærloven?”
Svar:
Direktivets præambelbetragtning (28) er knyttet til artikel 8 om maksimal varighed
af en eventuel prøvetid. Det i den nævnte betragtning anførte om offentlige stillin-
ger angår tilfælde, hvor varigheden af en prøvetid er længere end 6 måneder, og det
er ikke relevant i forhold til funktionærer og funktionærloven. Efter funktionærlo-
ven kan en eventuel prøvetid højst være 3 måneder.
Det i den nævnte betragtning anførte om offentlige stillinger og prøvetid ud over 6
måneder er relevant i forhold til lovforslagets § 6, stk. 4, hvor det foreslås, at be-
stemmelser om fastsættelse af prøvetidens længde for tjenestemænd og tjeneste-
mandslignende ansættelse ikke berøres. Tjenestemænd og lignende omfattes ikke
af funktionærloven, hvilket fremgår af denne lovs § 1, stk. 3.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen