L 84 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om lovforslagets konsekvenser for fagforeningerne med hensyn til regulering af ansættelsesforholdene

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Helle Bonnesen (KF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 720

28. april 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1

(L 84), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helle Bonnesen

(KF).

Spørgsmål nr. 1:

”Vil

ministeren redegøre for om lovforslagets § 1, stk. 5, vil få den konsekvens, at

nogle fagforeninger vil kunne vælge at lave deres egen regulering af ansættelses-

forholdene på lovens område, hvis de kan blive enige med deres arbejdsgivermod-

part, men at andre fagforeninger vil være bundet til at følge lovens §§ 6-11 i deres

overenskomster?”

Svar:

Lovforslagets § 1, stk. 5, indebærer, at §§ 6-11 ikke finder anvendelse i forhold til

lønmodtagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele det danske

område, og som sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta-

gere. §§ 6-11 er de materielle rettigheder i lovforslaget.

Arbejdsvilkårsdirektivet indeholder i artikel 14 en mulighed for, at der ved kollek-

tiv overenskomst fastsættes vilkår, som er forskellige fra direktivets materielle ret-

tigheder, idet den overordnede beskyttelse af arbejdstagere respekteres, og denne

mulighed foreslås udnyttet i lovforslaget, så de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparters landsdækkende overenskomster vil kunne finde anvendelse i stedet for

§§ 6-11.

Det er ikke nyt i en dansk sammenhæng, at de mest repræsentative arbejdsmar-

kedsparter gennem deres landsdækkende overenskomster får en videre adgang til at

fravige bestemmelser i et EU-direktiv ved implementeringen af direktivet i Dan-

mark. Fx indeholder Vikarloven i § 3, stk. 5, en lignende adgang til at fravige lige-

behandlingsprincippet. Det kan i den forbindelse nævnes, at der i forståelsesaftalen

mellem DA og FH af 30. juni 2022 om implementering af arbejdsvilkårsdirektivet

er henvist netop til vikarloven. I forståelsesaftalen mellem DA og FH, der i vid ud-

strækning er gengivet i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der desuden af

FH og DA gjort nærmere rede for en række elementer i overenskomsterne, der kan

indgå i vurderingen af, hvorvidt overenskomsterne respekterer den overordnede be-

skyttelse af lønmodtagerne.

L 84 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om lovforslagets konsekvenser for fagforeningerne med hensyn til regulering af ansættelsesforholdene

Det skal endelig bemærkes, at alle overenskomstparter

–

såvel de mest repræsenta-

tive som øvrige arbejdsmarkedsparter

–

i medfør af lovforslagets § 1, stk. 4, har

mulighed for at implementere både de formelle og de materielle rettigheder i direk-

tivet ved kollektiv overenskomst, hvorved tvister vil skulle behandles fagretligt.

Der er således tale om en sædvanlig dansk praksis i forhold til implementering af

arbejdsretlige EU-direktiver, hvor der er adgang til overenskomstimplementering

af direktiver, hvorved loven ikke finder anvendelse.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen