Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt
2683940_0001.png
-- AKT 257912 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84 - Bilag 1
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Departementet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.:
230161).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
23. august 2022
J.nr. 22-36529
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0002.png
-- AKT 257912 -- BILAG 2 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Postenheden ([email protected])
Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])
ATP - Anders Østergaard ([email protected])
Sv: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring
23-08-2022 10:35
Vedr. BM's j. nr. 2021-9687
Ankenævnet for ATP m.m. har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår.
Venlig hilsen
Anders Østergaard
Sekretær
Ankenævnet for ATP m.m.
Advokatrådet ([email protected]), Akademikerne ([email protected]), Ankenævnet foor
Søfartsforhold ([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]), ATP ([email protected]), Business
Danmark ([email protected]), Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg
([email protected]), CO-søfart ([email protected]), DANMARKS FRIE FAGFORENING
ADMINISTRATIONEN ([email protected]), Dansk Erhverv (høring ([email protected]), Danske
Advokater ([email protected]), Danske Rederier ([email protected]), Danske Regioner
([email protected]), Datatilsynet ([email protected]), DEN DANSKE DOMMERFORENING
([email protected]), DI Byggeri ([email protected]), Erhvervsstyrelsen ([email protected]),
finanssektorens arbejdsgiverforening ([email protected]), FORENINGEN DANSKE REVISORER ([email protected]),
Forhandlingsfællesskabet ([email protected]), Færdselsstyrelsen ([email protected]),
GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE ([email protected]), HK Service
([email protected]), Indenrigs- og Boligministeriet ([email protected]), Kommunernes Landsforening
([email protected]), Kooperationen ([email protected]), Lederne Søfart ([email protected]),
Lærernes Centralorganisation ([email protected]), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ([email protected]),
S/I Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd ([email protected]), SMV Danmark ([email protected]),
Team Effektiv Regulering ([email protected]), Udbetaling Danmark ([email protected]), Udbetaling
Danmark ([email protected]), 3F ([email protected]), 3F Privat Service, Hotel og
Restauation ([email protected]), 3F Sømændene ([email protected]), ATP's Ankenævn ([email protected]),
Arbejdsretten ([email protected]), Kristian Bak ([email protected]), Bolig- og Planstyrelsen
([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]), Danmarks Pelagiske
Producentorganisation ([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Dansk Metal ([email protected]), Det Faglige Hus - A-kasse ([email protected]),
Digitaliseringsstyrelsen ([email protected]), 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected]),
Fagbevægelsens Hovedorganisation ([email protected]), Faglig Fælles Forbund 3F ([email protected]), Finansministeriets
postkasse ([email protected]), Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ([email protected]), Fiskernes Forbund
([email protected]), FOA - fag og arbejde ([email protected]), Forsvarsministeriet ([email protected]), Frie
Funktionærer ([email protected]), IDT Arbejdsgiver ([email protected]), Kristelig Fagbevægelse KRIFA
([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]), LEDERNE ([email protected]),
Maskinmestrenes Forening ([email protected]), Skatteministeriet ([email protected]), Social- og Ældreministeriet
([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), Transportministeriet ([email protected]), UFM FP DEP - UFM
Departement ([email protected])
Postenheden ([email protected])
Fra:
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring
Titel:
E-mailtitel:
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)
15-08-2022 14:28
Sendt:
Til:
Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0003.png
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0004.png
-- AKT 257912 -- BILAG 3 -- [ Arbejdsretten - Vedr. Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i… --
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Postenheden ([email protected])
Arbejdsretten ([email protected])
Arbejdsretten - Vedr. Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring
Arbejdsretten - Vedr. Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.:
230161)
07-09-2022 14:24
Fra:
Tine Vuust <[email protected]>
Sendt:
7. september 2022 11:27
Til:
Arbejdsretten <[email protected]>
Emne:
SV: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)
Ingen bemærkninger…
J
Med venlig hilsen
Tine Vuust, landsdommer
Sekretariatsleder
Telefon 33956721
[email protected]
Sådan behandler vi personoplysninger
Fra:
Postenheden <[email protected]>
Sendt:
15. august 2022 14:28
Til:
3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauation <[email protected]>; 3F
Sømændene <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>;
Ankenævnet foor Søfartsforhold <[email protected]>; Post ATP-Anke <[email protected]>; Ankestyrelsen
<[email protected]>; Arbejdsretten <[email protected]>; ATP <[email protected]>; Kristian Bak <[email protected]>; Bolig-
og Planstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; Business Danmark <[email protected]>; Business
Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg <[email protected]>; CO-søfart <[email protected]>; Danmarks
Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; DANMARKS FRIE FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>;
Danmarks Pelagiske Producentorganisation <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Metal <[email protected]>; Danske
Advokater <[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Danske Regioner
<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING
<[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>; DI Byggeri
<[email protected]>; FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse
<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Faglig Fælles
Forbund 3F <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; finanssektorens arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd <[email protected]>; Fiskernes Forbund <[email protected]>; FOA - fag
og arbejde <[email protected]>; FORENINGEN DANSKE REVISORER <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>;
Færdselsstyrelsen <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; HK
Service <[email protected]>; IDT Arbejdsgiver <[email protected]>; Indenrigs- og Boligministeriet
<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Kristelig
Fagbevægelse KRIFA <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>;
Lederne Søfart <[email protected]>; Lærernes Centralorganisation <[email protected]>; Maskinmestrenes
Forening <[email protected]>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <[email protected]>; S/I Handelsflådens
Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; SMV Danmark
<[email protected]>; Social- og Ældreministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Team Effektiv
Regulering <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Udbetaling Danmark
<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM
Departement <[email protected]>
Emne:
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0005.png
Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0006.png
-- AKT 257912 -- BILAG 4 -- [ 22-0161.3 ] --
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0007.png
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0008.png
-- AKT 257912 -- BILAG 5 -- [ Akademikernes høringssvar til forslag til Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsv… --
Beskæftigelsesministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
J.nr. 2021-9687
Akademikernes høringssvar til forslag til Lov om ansættel-
sesbeviser og visse arbejdsvilkår
Akademikerne støtter overordnet op om lovforslaget, som har til formål
at implementere Arbejdsvilkårsdirektivet (EU 2019/1152) i dansk lov-
givning.
Akademikerne finder det særligt positivt, at der med direktivet og lov-
forslaget sigtes mod at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme mere
gennemsigtige og forudsigelig ansættelse, og at dette også har til hen-
sigt at blive udbredt til lønmodtagere med en løsere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at tilkaldevika-
rer i mange situationer er at henregne til gruppen med løsere tilknytning
og befinder sig i en særlig sårbar situation, og derfor er det uforståeligt,
at disse ikke omfattes af lovforslaget fuldt ud, uanset det antal timer de
faktisk arbejder - der kan i den forbindelse henvises til direktivets præ-
ambelbemærkning 12.
Mere konkret skal det bemærkes til de enkelte bestemmelser:
Lovforslagets § 1, stk. 5.
Lovforslaget lægger op til, at direktivets materielle rettigheder ikke fin-
der direkte anvendelse for lønmodtagere, der er omfattet af kollektive
overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative parter i
Danmark, og som dækker hele det danske område, og sikrer den over-
ordnede beskyttelse af de pågældende lønmodtagere jf. direktivets arti-
kel 14.
Akademikerne skal i den forbindelse bemærke, at arbejdsmarkedspar-
terne på akademikerområdet endnu ikke har forholdt sig til, om akade-
mikeroverenskomsterne sikrer den overordnede beskyttelse i direktivets
forstand i forhold til de materielle bestemmelser i direktivets kapitel 3
og i henhold til direktivets formål.
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at FH og DA har drøftet ind-
holdet af arbejdsvilkårsdirektivets kapitel 3 (art. 8-13) i forhold til de
overenskomster, der er indgået af FH's medlemmer og DA's medlemmer
samt medlemmer heraf. Det fremgår endvidere, at ved vurderingen af
Den 8. september 2022
Sagsnr. S-2022-926
Dok.nr. D-2022-48188
jdj/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
hvorvidt overenskomsterne respekterer den overordnede beskyttelse af
lønmodtageren ved fastsættelse af arbejdsvilkår, der er forskellige fra
dem, som er fastlagt i art. 8-13 og direktivets formål, som udtrykt i art.
1, stk. 1, er FH og DA enige om, at en række nærmere oplistede ele-
menter kan indgå.
Akademikerne må tage et forbehold for, om de oplistede elementer er
relevante i forhold til vurderingen på akademikerområdet, indtil dette
har været drøftet med arbejdsgivermodparterne på akademikerområdet.
Tilsvarende må tages et forbehold for udfaldet af disse drøftelser i for-
hold til om overenskomsterne sikrer den overordnede beskyttelse i di-
rektivets forstand, eller om bestemmelserne i direktivets kapitel 3 skal
implementeres i overenskomsterne helt eller delvist.
§ 6 Prøvetid
Akademikerne finder det vanskeligt at opretholde funktionærlovens § 2,
stk. 5 og stk. 6 i forhold til tidsbegrænsede ansættelsesforhold, når det
fremgår af direktivet, at det skal sikres, at prøvetiden står i et rimeligt
forhold til kontraktens varighed. Akademikerne skal derfor foreslå, at
også tidsbegrænsede ansatte funktionærer omfattes af reglen om, at
prøvetiden højst kan udgøre en fjerdedel af ansættelsestiden, dog mak-
simalt 3 måneder.
Akademikerne skal desuden henstille til, at der i forbindelse med imple-
menteringen af direktivets artikel 8 tillige sker konsekvensændringer i
Funktionærlovens § 2b, så 1-års grænsen nedsættes til 6 måneder.
Funktionærer er i realiteten prøvetidsansatte i det første år, når funktio-
nærloven ikke giver adgang til godtgørelse for urimelig afskedigelse, før
man har været ansat i et år. Dette er ikke i overensstemmelse med di-
rektivets artikel 8, der indfører et maksimum på 6 måneder for prøvetid.
I § 6, stk. 3 foreslås det, at der ikke kan aftales yderligere prøvetid i
forbindelse med forlængelse eller fornyelse af et tidsbegrænset ansæt-
telsesforhold. I direktivets artikel 8, stk. 2 nævnes fornyelse af en kon-
trakt vedrørende samme funktion og opgaver. Akademikerne skal derfor
foreslå, at der ikke kan indføres ny prøvetid ved en genansættelse inden
for 6 måneder i en stilling med samme funktion eller opgaver, som man
allerede har bestået prøvetiden i ved en tidligere ansættelse.
§ 7 Sideløbende ansættelse
Akademikerne finder, at de nævnte uforenelighedsbegrænsninger i lov-
forslagets § 7, stk. 2 er unødvendige, og risikerer at føre til en ind-
skrænkning af den direktivsikrede ret til sideløbende ansættelse.
I stedet kan der henvises til den almindelige loyalitetsforpligtelse i et
ansættelsesforhold samt lov om forretningshemmeligheder og markeds-
føringslovens regler om beskyttelse af forretningshemmeligheder, som
sikrer mod uberettiget videregivelse eller udnyttelse af forretningshem-
Side 2 af 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
meligheder, hvilket bør være tilstrækkeligt til, at der er behov for at
anvende yderligere uforenelighedsbegrænsninger.
Hensynet til ”integriteten i den offentlige forvaltning” må antages allere-
de i dag at være reguleret af decorumkravet for offentlige ansatte samt
habilitetsregler og tavshedsbestemmelser i forvaltningsloven m.v. Det
må derfor tydeliggøres i lovforslaget, at der ikke med lovforslagets § 7,
stk. 2 indføres en yderligere indskrænkning af retten til sideløbende an-
sættelse, end der allerede gælder for offentligt ansatte.
§ 16 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Lovforslagets § 16, stk. 3, fastsætter, at arbejdsgiver alene skal udleve-
re eller supplere dokumenter for allerede ansatte den 1. januar 2023,
når det sker efter anmodning. Anmodningen skal efterkommes senest
efter 8 uger.
Fristen bør følge lovens almindelige udgangspunkt, dvs. 7 dage hhv. 1
måned, afhængigt af hvilke oplysninger, der er tale om.
Lovforslaget kunne desuden godt tydeliggøre, hvordan man skal forhol-
de sig til de materielle rettigheder i lovens §§ 6-11 i forhold til de an-
sættelseskontrakter, hvor der ved lovens ikrafttrædelse er aftalt vilkår,
der er ringere end lovens §§ 6-11, og hvor ansættelsesforholdet ikke er
omfattet af en kollektiv overenskomst. Eksempelvis bør det sikres enten
i lovteksten eller i bemærkningerne til lovudkastets § 7, jf. § 16, at for-
buddet i § 7 mod, at arbejdsgiveren søger at hindre lønmodtageren i at
tage sideløbende beskæftigelse, træder i kraft umiddelbart samtidig med
lovens ikrafttræden og med den virkning, at et eksisterende forbud
f.eks. i en ansættelseskontrakt mod bibeskæftigelse er ugyldigt.
Endelig skal det bemærkes, at direktivet skulle have været implemente-
ret i national ret den 1. august 2022. Lovforslaget mangler derfor at
forholde sig til, hvordan lønmodtagere i perioden fra den 1. august og
frem til lovforslagets foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar 2023 får
adgang til deres direktivsikrede rettigheder i det omfang, at de ikke alle-
rede har dem.
Tjenestemænd
Akademikerne savner i øvrigt, at lovforslaget tager stilling til de særlige
regler for tjenestemænd fx om prøveansættelse.
Med venlig hilsen
Jesper David Jensen
D: 22495862
E: [email protected]
Side 3 af 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0011.png
-- AKT 257912 -- BILAG 6 -- [ SV Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring j.nr. 2021 … --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])
Heidi Hovmann Nonbo ([email protected])
Per Dyrholm ([email protected])
SV: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring j.nr. 2021 - 9687
09-09-2022 10:01
Krifa har følgende bemærkninger til udkastet om implementering arbejdsvilkårsdirektivet.
Det er generelt positivt, at der med direktivet og lovforslaget indføres bedre regulering af ansættelsesvilkårene for
lønmodtagerne.
Indførelsen af materielle bestemmelser og afskedigelsesbeskyttelse er en klar forstærkning af lønmodtagernes
retsstilling.
§1, stk. 4-5 Forskelsbehandling af Fagforeninger
Der er i lovforslaget lagt op til en de facto forskelsbehandling mellem de fagspecifikke og de tværfaglige
fagforeninger. Tværfaglige fagforeninger tegner også overenskomster, men vil alt andet lige yderst sjældent være de
mest repræsentative.
Loven lægger op til en meget snæver reguleringsmulighed for de tværfaglige i stk.4 og en reel fritagelse for at følge
dele af loven for de fagspecifikke i stk. 5. Denne forskelsbehandling bygger angivelig på den antagelse at fagspecifikke
overenskomster er gode fordi de er indgået af ”rigtige” fagforeninger og tværfaglige overenskomster er dårlige fordi
de er indgået af de ”forkerte”. Det er et usagligt princip, at det afgørende for implementeringen via overenskomster,
er hvem der er parter i en kollektiv aftale, og ikke indholdet i aftalen.
Dette vil, som vi har set det så ofte før, gøre det mindre attraktivt for virksomheder at tegne overenskomster med
f.eks. Krifa. Krifa og andre fagforeninger vil gerne have lige muligheder og kan ikke acceptere, at lovgiver igen og igen
indfører den slags bestemmelser, der gør det vanskeligere at lave sammenhængende overenskomster.
Vi har set dette talrige gange – senest i ferieloven, men havde også diskussionen under vedtagelsen af
godskørselsloven. Her lykkedes det først i sidste øjeblik at undgå et rent 3F monopol på godstransport.
Bestemmelsen er et ublu forsøg på at bære yderligt brænde til bålet, hvor nogle fagforeninger synes i deres ret til at
bekæmpe andre via lovgivning og alle andre metoder. Et frit fagforeningsvalg indebærer også en lige adgang for
fagforeninger til at virke i Danmark.
I ansættelsesbevisloven fandtes denne sondring ikke.
Begrundelse for at undtage noget af oplysningspligten fra 7 dages-fristen jf. § 3, stk. 1 2. pkt. (§ 3, stk. 2, nr.
6,8,9,13-15)
Det virker uoverskueligt og gør det svært for både lønmodtager og arbejdsgiver at agere i, at skulle overholde 2
forskellige frister for oplysningspligten. Især henset til, at oplysningerne ofte gives i en samlet kontrakt.
En sådan differentiering – om end den er overensstemmende med arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5 - fremmer
hverken gennemsigtighed eller forudsigelighed.
Der synes heller ikke at være en objektiv begrundelse - ud over arbejdstidsdirektivets artikel 5 - for, hvorfor en
lønmodtagers ret til betalt fravær, opsigelsesvarsler eller kendskab til gældende overenskomst er mindre vigtige at få
klarlagt for lønmodtageren end de øvrige vilkår.
§ 3, stk. 4 – Lønmodtagernes adgang til kollektive aftaler:
§ 3, stk. 4 bygger på en antagelse om at lønmodtageren har adgang til de pågældende dokumenter, men der
forekommer i praksis, at en lang række overenskomster og lokale aftaler ikke er offentligt tilgængelige for
lønmodtageren. Direktivet forudsætter, at alle skal have reel og uhindret adgang til oplysningerne om
ansættelsesforholdet jf. artikel 5, stk. 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0012.png
Kollektive aftaler:
Med bestemmelsen undtages arbejdsgiver - i disse ofte forekommende situationer - for at udlevere væsentlige
oplysninger om ansættelsesforholdet f.eks. arbejdstid, løn og opsigelsesvarsler til lønmodtageren i situationer, hvor
lønmodtageren ikke har mulighed for at gøre sig bekendt med aftalerne på anden vis.
Der ses ikke i forlængelse af lovforslaget eller i bemærkningerne taget skridt mod at opfylde arbejdsvilkårsdirektivets
artikel 5 nr. 3. for så vidt angår tilgængeligheden af kollektive overenskomster, hvilket må anses for en væsentlig
forudsætning for, at henvisning til de pågældende aftaler giver fornøden klarhed for lønmodtageren.
Manglende mulighed for at fremfinde kollektive overenskomster via en generel internetsøgning stiller
udenforstående lønmodtagere væsentligt ringere end organiserede lønmodtagere. Situationer som i praksis giver
anledning til en lang række tvister, da arbejdsgivere på forespørgsel ofte heller ikke er villige til at udlevere de
pågældende oplysninger, når lønmodtageren spørger efter dette.
I situationer, hvor lønmodtageren ikke er medlem af den overenskomstbærende organisation, er lønmodtageren de
facto forhindret i at få oplysninger, som er væsentlige for ansættelsesforholdet. Dermed stilles de dårligere som
medlemmer af Krifa. Nogle fagforeninger gør overenskomsterne offentligt tilgængeligt, herunder Krifa, men det er
ikke alle.
Lokalaftaler:
I forhold til lokalaftaler, som udarbejdes med henvisning til kollektive aftaler, og som i betydeligt omfang regulerer
væsentlige ansættelsesvilkår, ses disse hverken nævnt eller reguleret i lovforslaget eller bemærkningerne.
I praksis udgør disse aftaler en stor del af aftalegrundlaget for ansættelsesforholdet, men ofte sker det, at disse ikke
udleveres til/stilles til rådighed for lønmodtageren.
Henset til den udvidede materielle beskyttelse der er indlagt i loven, virker dette nu mere uhensigtsmæssig end efter
den nugældende lov.
Disse aftaler bør ikke sidestilles med kollektive aftaler, hvilket også underbygges af arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5
nr. 3. om almen og gratis offentlig tilgængelighed.
Det skaber uklarhed om denne særlige aftaletype, at den ikke er nævnt i loven.
For både kollektive overenskomster og lokalaftaler bør det derfor gælde, at de skal være let tilgængelige for
lønmodtager – uafhængigt af foreningsforhold.
Undtagelse af kollektivt regulerede områder fra loven
Udenforstående lønmodtagere, som ikke kan påberåbe sig organisationernes bodsbestemmelser, må uanset det
kollektive element kunne påberåbe sig lovens godtgørelsesbestemmelser af hensyn til den effektive håndhævelse af
direktivets bestemmelser, og anmode om prøvelse ved de civile domstole
Dette er nu præciseret med § 13, stk. 3, § 14, stk. 2 og § 15, stk. 4. Det er vi glade for, da det sidestiller
udenforstående lønmodtagere med organiserede lønmodtagere og understøtter det frie fagforeningsvalg.
Godtgørelsesniveauet.
Lovens bestemmelser om godtgørelsesniveauet for manglende oplysningspligt er ikke ændret i forhold til den
nugældende lov.
Domstolenes praksis ved afgørelser om godtgørelsesniveauet harmonerer ikke med lovens ordlyd, da godtgørelser i
praksis ikke udmåles efter ugelønninger men i nærmest faste takster på mellem 2.500 og 10.000 kr. med 2.500 kr.
interval.
Det kan undre, at man ikke ved indførelsen af ny lovgivning forsøger at skabe harmoni mellem loven og gældende
praksis på området, eller i bemærkningerne kommenterer på, hvorfor man trods gældende domstolspraksis ønsker
at fastholde ordlyden fra ansættelsesbevisloven.
Venlig hilsen
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0013.png
Per Dyrholm
politisk konsulent
[email protected]
Tlf: 72277144
Mobil: 25444093
Kommunikation - Samfund
Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N
krifa.dk
-
facebook
-
persondatapolitik
Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater
her
.
Fra:
Lars Stig Madsen <[email protected]>
På vegne af
Krifa Kommunikation
Sendt:
15. august 2022 15:18
Til:
Per Dyrholm <[email protected]>
Emne:
VS: Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)
Fra:
Postenheden <[email protected]>
Sendt:
15. august 2022 14:28
Til:
3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauation <[email protected]>; 3F
Sømændene <[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes
Centralorganisation <[email protected]>; Ankenævnet foor Søfartsforhold <[email protected]>; Ankenævnet for ATP
<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten <[email protected]>; ATP <[email protected]>;
Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bolig- og Planstyrelsen <[email protected]>; Business Danmark
<[email protected]>; Business Danmark Centralorganisationens Fællesudvalg <[email protected]>; CO-
søfart <[email protected]>; Danmarks Fiskeriproducent Organisation <[email protected]>; DANMARKS FRIE
FAGFORENING ADMINISTRATIONEN <[email protected]>; Danmarks Pelagiske Producentorganisation
<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring
<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Danske
Advokater <[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Danske Regioner
<[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING
<[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>; DI Byggeri
<[email protected]>; Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervsministeriet <[email protected]>;
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; 3F <[email protected]>;
Finansministeriet FM <[email protected]>; finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
<[email protected]>; Fiskernes Maritim Forbund <[email protected]>; FOA - fag og arbejde <[email protected]>;
FORENINGEN DANSKE REVISORER <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet <[email protected]>;
Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; Færdselsstyrelsen <[email protected]>;
GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; HK Service <[email protected]>; IDT
Arbejdsgiver <[email protected]>; Indenrigs- og Boligministeriet <[email protected]>; Kommunernes Landsforening
<[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Krifa Kommunikation <[email protected]>; Landbrug og
fødevarer <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; Lederne Søfart <[email protected]>; Lærernes
Centralorganisation <[email protected]>; Maskinmestrenes Forening <[email protected]>; Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen <[email protected]>; S/I Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd <[email protected]>;
Skatteministeriet <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Social- og Ældreministeriet <[email protected]>;
Statsministeriet <[email protected]>; Team Effektiv Regulering <[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>;
Udbetaling Danmark <[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>;
Uddannelses- og Forskningsministeriet <[email protected]>
Emne:
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161)
Hermed fremsendes Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring.
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0014.png
Venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0015.png
-- AKT 257912 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar FOA ] --
Beskæftigelsesministeriet
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar til Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
j.nr. 2021 - 9687
Indledningsvist skal FOA henvise til de bemærkninger til lovforslaget, som er
afgivet af FH som hovedorganisation for FOA og af Forhandlingsfællesskabet som
forhandlingsorganisation for FOA vedrørende generelle løn- og arbejdsvilkår.
FOA ønsker supplerende at afgive et høringssvar til det nu foreliggende lovudkast.
Lønmodtagere antaget på tilkaldebasis
FOA konstaterer, at man i direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og
forudsigelige arbejdsvilkår henviser til en lang række betragtninger om forbedring
af arbejdsforhold for arbejdstagere. I betragtning 2 til direktivteksten anføres det,
at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal forhindres, bl.a. ved
at forbyde misbrug af atypiske kontrakter. Videre hedder det i direktivets
betragtning 4, at det er hensigten med direktivet, at arbejdstagere udstyres med
minimumsrettigheder, som har til formål at fremme tryghed og forudsigelighed.
Særligt i forhold til arbejdstagere med løs tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår
det af betragtning 12, at ”Arbejdstagere
uden en garanteret arbejdstid, herunder
personer uden et fast timetal og visse med kontrakter på tilkaldebasis, befinder sig
i en særlig sårbar situation. Derfor bør bestemmelserne i dette direktiv finde
anvendelse på dem, uanset det antal timer de rent faktisk arbejder.”
I betragtning 35 fremhæves det, at der i forhold til tilkaldevikarer er et særligt
behov for at forebygge misbrug: ”Ansættelseskontrakter
på tilkaldebasis,
herunder kontrakter uden fast timetal, i henhold til hvilke arbejdsgiveren har
fleksibilitet til at kalde arbejdstageren på arbejde, når der er behov for det, er
særligt uforudsigelige for arbejdstageren. Medlemsstater, der tillader sådanne
kontrakter, bør sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forhindre, at
de misbruges. Sådanne foranstaltninger kan tage form af begrænsninger i
anvendelsen og varigheden af sådanne kontrakter, af en afkræftelig formodning
om, at der forefindes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et
garanteret antal betalte timer baseret på præsterede arbejdstimer i en
forudgående referenceperiode, eller af andre tilsvarende foranstaltninger, der
sikrer effektiv forebyggelse af misbrug.”
Hensynene i disse betragtninger kommer til udtryk i direktivets artikel 1, stk. 4,
som fastslår, at direktivet finder anvendelse på ansættelsesforhold, hvor
arbejdstageren ikke er garanteret en mængde betalt arbejde, før
Dato:
09-09-2022
Dokumentnummer:
21/362781-85
Ref.:
Ettie Trier Petersen
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon:
46972626
www.foa.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
-2-
ansættelsesforholdet begynder, også selvom medlemsstaten har undtaget
arbejdstagere i ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte og faktiske
arbejdstid udgør eller er mindre end gennemsnitligt tre timer i en
referenceperiode på 4 uger.
FOA bemærker, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe, som har
udarbejdet en rapport til brug for medlemslandenes implementering af direktivet.
Rapporten, som er udgivet i juni 2021, indeholder dermed bidrag til den danske
forståelse og fortolkning af, hvordan de enkelte bestemmelser skal
implementeres.
Det vil efter FOAs opfattelse derfor være naturligt, at der i bemærkningerne til
lovudkastet henvises til ekspertgruppens rapport, idet FOA forudsætter, at
Beskæftigelsesministeriet ikke vil tilsidesætte den fortolkning, som kommer til
udtryk i rapporten.
Direktivet lægger op til at skulle gælde alle arbejdstagere, men åbner mulighed
for at medlemslandene kan bestemme, at direktivet ikke skal finde anvendelse på
ansættelsesforhold med en aftalt og faktisk arbejdstid på under 3 timer ugentligt
i en referenceperiode på 4 på hinanden følgende uger. Denne undtagelse har
Beskæftigelsesministeriet foreslået implementeret i dansk lovgivning. Det
bemærkes, at så snart timegrænsen overskrides, vil en arbejdstager være
omfattet af direktivet – også selv om vedkommendes timetal senere igen falder til
under grænsen. (Betragtning 11 og Rapporten pkt. 1.3.1).
FOA bemærker, at arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører
samme virksomhed, koncern eller enhed skal medregnes ved beregning af den
gennemsnitlige arbejdstid, lovudkastet § 1, stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet har formuleret følgende på side 37 i bemærkningerne
til § 1: ”Hvis
en lønmodtager i en periode på fire uger arbejder mere end tre timer
i gennemsnit om ugen, har lønmodtageren krav på oplysning om arbejdsvilkårene
fra arbejdsgiver, uanset hvad der måtte være aftalt på forhånd vedrørende
arbejdstiden. Pligten til at oplyse om arbejdsvilkårene udløses, så snart det står
klart, at der arbejdes mere end tre timer om ugen i en periode på fire uger.”
Ifølge lovudkastets § 1, stk. 3 finder loven anvendelse ”for
lønmodtagere med et
ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde
betalt arbejde før ansættelsesforholdets begyndelse”;
det betyder med andre ord,
at de helt løst ansatte
ikke
skal opfylde den fastsatte timegrænse på
gennemsnitlig 3 timers arbejde over en fire-ugers periode for at blive omfattet af
lovens bestemmelser.
FOA finder det på den baggrund højst bemærkelsesværdigt og i strid med
direktivet, at Beskæftigelsesministeriet i lovudkastet side 38 giver udtryk for den
opfattelse, at lønmodtagere, der tilkaldes til arbejde uden at have en pligt til at
møde frem, ikke vil være omfattet af reglen i § 1, stk. 3. Ifølge
Beskæftigelsesministeriet vil § 1, stk. 3 alene kunne finde anvendelse på 0-timers
kontrakter forstået som en kontrakt, hvor arbejdstageren uden at være garanteret
arbejde har forpligtet sig til at møde frem ved tilkald. En sådan kontrakt ville
indebære, at arbejdstageren eksempelvis ikke ville kunne stå til rådighed for
arbejdsmarkedet uanset at vedkommende ikke havde krav på anden indtægt.
Det er FOAs opfattelse, at direktivets rettigheder netop skulle tilgodese
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
-3-
lønmodtagere, der møder op efter tilkald ved pludseligt opstået behov på
uforudsigelige vilkår, hvor arbejdsgiver tilkalder dem, når der er arbejde til dem,
eller hvor løntager selv tilbyder at tage vagter i et system, hvor arbejdsgiver
tilbyder vagterne. Disse arbejdstagere har en højst usikker ansættelse, uanset om
der er en decideret pligt til fremmøde ved arbejdsgivers tilkald. Det er FOAs
opfattelse, at netop disse arbejdstagere er i en særlig sårbar situation, og at
beskyttelsen af sådanne tilkaldevikarer er et kerneområde for direktivet, jf. også
det ovenfor anførte. Ekspertgruppens rapport henviser i punkt 1.4.1 til
betragtning 12, som er citeret ovenfor, og anfører videre: ”In other words, the
possibility to exempt marginal employment relationships under Article 1(3) does
not apply to employment relationships without any guaranteed hours. ..”
Rapporten bruger udtrykket ”Zero-hours contracts” i relation til direktivets artikel
1, stk. 4 og som en delmængde af de arbejdstagere, der ikke har nogen garanteret
arbejdstid. I den danske oversættelse af direktivets indledende betragtninger er
”zero-hour contract” i betragtning 12 oversat til ”personer uden et fast timetal”.
Der er efter FOAs opfattelse ikke grundlag for Beskæftigelsesministeriets
indskrænkende definition af, hvem der omfattes af lovudkastets § 1, stk. 3 og det
bør tydeligt fremgå, at også tilkaldevikarer uden pligt til fremmøde er omfattet af
loven.
Sammenfattende er det FOAs opfattelse, at det havde været administrativt lettere
at lade loven gælde alle arbejdstagere jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Ved at gøre
brug af direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 1, stk. 3, hvorefter loven ikke
finder anvendelse på ansættelsesforhold på gennemsnitligt tre timers arbejde
eller mindre ugentligt, har det været nødvendigt at indsætte en bestemmelse i
lovens § 1, stk. 3, som en undtagelse til den danske hovedregel.
Den foreslåede ordning, hvor tilkaldevikarer uden pligt til fremmøde først ville få
rettigheder, når de opfyldte beskæftigelseskravet på over
tre timers
gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, vil desuden indebære en væsentlig risiko
for manglende efterlevelse af reglerne. Da løst tilknyttede lønmodtagere typisk vil
blive tilkaldt til vagter flere gange inden for en 4 ugers referenceperiode, vil
arbejdsgiver skulle holde øje med, hvornår lønmodtagerens faktiske arbejdstid
udgør mere end gennemsnitligt tre timer ugentligt, da pligten til at give
oplysninger efter loven indtræder, så snart det står klart, at der arbejdes mere end
tre timer om ugen i en periode på fire uger for samme arbejdsgiver, jf.
lovudkastets § 1, stk. 2. Beskæftigelsesministeriet slutter således afsnittet af med
at fastslå, at ”I
tilfælde af, at lønmodtagere som netop nævnt
(tilkaldevikarer uden
pligt til fremmøde, Min bemærkning)
faktisk arbejder mere end tre timer ugentlig
i gennemsnit, vil de kunne have ret til oplysning om ansættelsesvilkårene i medfør
af hovedreglen i det foreslåede stk. 1.”
Det er FOAs opfattelse, at lønmodtageren
ikke blot ”vil kunne have” ret til oplysning om ansættelsesvilkår men rent faktisk
har denne ret.
FOA skal på denne baggrund foreslå den enklere løsning at lade loven gælde alle
lønmodtagere uanset timetal.
Mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår – direktivets artikel 8-13
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
-4-
I overensstemmelse med dansk implementeringspraksis fastslås det i lovens § 1,
stk. 4 og stk. 5, at loven viger for kollektive overenskomster, hvis de indeholder
regler, der svarer til reglerne og beskyttelsesniveauet i direktivet.
I forhold til § 1, stk. 5 er det foreslået, at lovens §§ 6-11 ikke finder anvendelse på
lønmodtagere, som er omfattet af kollektive overenskomster, som sikrer den
overordnede beskyttelse i forhold til de materielle rettigheder i direktivet.
Beskæftigelsesministeriet henviser i den forbindelse til en forståelsesaftale på FH-
DA området.
Det bemærkes i denne forbindelse, at FH og DA i deres forståelsesaftale er enige
om, at
en overenskomstpart konkret kan tage spørgsmålet om det generelle
beskyttelsesniveau op med deres modpart.
Der henvises i den forbindelse til EU-
Kommissionens svar til FH af 11. marts 2022 og parterne anfører:
Det følger heraf,
at en kollektiv overenskomst, som indeholder regler med et lavere
beskyttelsesniveau end fastlagt i art. 8-13, skal sikre, at det overordnede
beskyttelsesniveau for arbejdstagerne ikke er sænket. Overenskomsten skal
indeholde andre tiltag eller fordele for lønmodtagerne, som er i overensstemmelse
med formålet med direktivet, som det kommer til udtryk i art. 1, stk. 1, og som
opretholder et niveau for beskyttelse af lønmodtagerne som svarer til det
beskyttelsesniveau, som lønmodtagere omfattet af art. 8-13 er sikret.
(Udkast til
lovforslag side 28 n.)
FOA lægger i den forbindelse vægt på Kommissionens opfattelse, der indebærer,
at der skal foretages en analyse af arbejds- og ansættelsesforholdene som
reguleret ved en kollektiv overenskomst sammenlignet med beskyttelsesniveauet
i artiklerne 8-13. En overenskomstpart, som mener, at en eksisterende
overenskomst sikrer den overordnede beskyttelse af lønmodtagerne, som det
kommer til udtryk i artiklerne 8-13, må - i tilfælde af uenighed med
overenskomstmodparten – dokumentere dette i en evt. fagretlig sag.
Afslutningsvist skal FOA opfordre Beskæftigelsesministeriet til at indsætte
henvisninger til direktivets bestemmelser i bemærkningerne til alle
lovbestemmelser, idet det kun er visse steder, der er henvist til den relevante
bestemmelse i direktivet.
Venlig hilsen
Ettie Trier Petersen
Chefjurist
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0019.png
-- AKT 257912 -- BILAG 8 -- [ Høring - lov om ansættelsesbeviser og visse vilkår ] --
Att.:
[email protected], [email protected]
og [email protected]
Vermlandsgade 65
2300 København S
T 3283 3283
www.lederne.dk
Beskæftigelsesministeriets j.nr. 2021-9687 –
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår
Lederne har modtaget lovforslag om
ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i
høring ved henvendelse af 16. august 2022.
Lovforslaget giver anledning til følgende
bemærkninger;
Bemærkninger til lovforslagets § 7
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7
om lønmodtageres adgang til at tage sideløbende
arbejde, at dette forhold ikke er ”generelt
reguleret i gældende ansættelsesretlig lovgivning”,
hvorefter der er fremhævet et enkelt eksempel fra
lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere.
Det foreslås, at bestemmelsen i Funktionærlovens §
15, om funktionærers ret til at påtage sig hverv
uden for tjenesten uden arbejdsgivers forudgående
samtykke, nævnes i bemærkningerne, da denne
bestemmelse må anses for at være ”en generel
regulering i gældende lovgivning”, som favner en
betydelig mængde af danske lønmodtagere.
Lovforslagets § 10
Det fremgår af forslaget til bestemmelsen, at ”En
lønmodtager, der har været ansat i 6 måneder, og
som har udstået sin prøvetid…”. Ordlyden indikerer,
at der er to betingelser, der skal være opfyldt,
idet der er et anciennitetskrav
og
et krav om at
lønmodtageren har udstået sin prøvetid.
Som bekendt, er det ikke en betingelse for f.eks.
funktionærer, at de underlægges en prøvetid i deres
ansættelse, da prøvetid alene er gældende, når det
aftales mellem parterne – og en stringent
ordlydstolkning af den foreslåede § 10 vil
udelukke, at funktionærer ansat uden prøvetid, har
København 8. september 2022
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0020.png
ret til at anmode om en mere forudsigelig og tryg
ansættelsesform.
Det formodes, at det ikke er intentionen at
udelukke disse lønmodtagere, hvorfor det foreslås,
at bestemmelsen formuleres, så den gælder, når
lønmodtagere har udstået en
eventuel
prøvetid.
Med venlig hilsen
Rikke Agervig Helles
Teamchef og advokat
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0021.png
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0022.png
-- AKT 257912 -- BILAG 9 -- [ CFU høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --
CFU
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Sendt pr. mail
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 96
www.cfu-net.dk
[email protected]
CVR: 15247002
12. september 2022
22-00300 02.01.05.
LM/LM
Ref.: J.nr: 2021
9687. Høring vedr. forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår
CFU skal hermed afgive høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår.
CFU er generelt positivt indstillet overfor direktivets og lovforslagets formål med at
sikre, at ansættelsesvilkår bliver mere gennemsigtige og forudsigelige og at visse
minimumsrettigheder sikres.
I relation til lovforslagets
§ 1, stk. 5,
hvor lovens materielle rettigheder ikke finder
anvendelse for lønmodtagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er
indgået af de mest repræsentative parter i Danmark, og som dækker hele det danske
område og sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodtagere, skal
CFU bemærke, at vi ikke har vurderet, om de kollektive aftaler, som CFU har indgået
med Skatteministeriet, opfylder minimumskravene, og CFU har heller ikke indgået en
aftale svarende til FH/DA aftalen (citeret i afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger)
med Skatteministeriet.
CFU har derfor heller ikke et grundlag for at vurdere, hvorvidt de elementer, som
FH/DA-aftalen nævner som elementer, der kan indgå i vurderingen af, om der er en
overordnet beskyttelse af lønmodtagerne, som forudsat i lovens §1, stk. 5, kan indgå i
en vurdering af, hvorvidt de indgåede kollektive aftaler
på CFU’s område sikrer den
overordnede beskyttelse af lønmodtagerne efter direktivets artikel 8 - 13.
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
Prøvetid - § 6
CFU finder, at direktivets sikring af, at prøvetiden skal stå i et rimeligt forhold til
kontraktens varighed (artikel 8) også skal gælde for funktionærer. CFU kan ikke se, at
direktivet hjemler den adgang til at undtage funktionærer, som lovforslagets § 6, stk. 2
fastlægger.
Undtagelsen af funktionærer bør således udgå af loven, så tidsbegrænset ansatte
funktionærers prøvetid højst kan udgøre en fjerdedel af ansættelsestiden, dog
maksimalt 3 måneder.
CFU skal desuden henstille til, at der sker konsekvensændringer i Funktionærlovens §
2b, så 1-års grænsen nedsættes til 6 måneder. Funktionærer er i realiteten
prøvetidsansatte i det første år, når funktionærloven ikke giver adgang til godtgørelse
for urimelig afskedigelse, før man har været ansat i et år. Dette er ikke i
overensstemmelse med direktivets artikel 8, der indfører et maksimum på 6 måneder
for prøvetid.
Sideløbende ansættelse - § 7
CFU finder, at de nævnte eksempler på uforenelighedsbegrænsninger i lovforslagets §
7, stk. 2 er unødvendige og at de risikerer at føre til en indskrænkning af den
direktivsikrede ret til sideløbende ansættelse for offentligt ansatte.
Hensynet til ”integriteten i den offentlige forvaltning” må antages allerede i dag at
være reguleret af decorumkravet for offentligt ansatte samt habilitetsregler og
tavshedsbestemmelser i forvaltningsloven mv. Hvis formuleringen opretholdes, bør
det tydeliggøres i lovforslaget, at der ikke med lovforslagets § 7, stk. 2 indføres en
yderligere indskrænkning af retten til sideløbende ansættelse, end der allerede gælder
for offentligt ansatte.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser - § 16
Lovforslagets § 16, stk. 3, fastsætter, at arbejdsgiver alene skal udlevere eller supplere
dokumenter for allerede ansatte den 1. januar 2023, når det sker efter anmodning.
Anmodningen skal efterkommes senest efter 8 uger.
Fristen bør følge lovens almindelige udgangspunkt, dvs. 7 dage hhv. 1 måned,
afhængigt af hvilke oplysninger, der er tale om.
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0024.png
Lovens anvendelse på tilkaldevikarer - § 1
CFU skal opfordre til, at direktivets formål med at sikre en passende grad af
gennemsigtighed og forudsigelighed i ansættelsesvilkårene og at sikre visse
minimumsrettigheder også opfyldes i loven for tilkaldevikarer, som ikke formelt er
forpligtet til at tage en tilbudt vagt.
Som det umiddelbart, men dog uklart, fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 3 (side
38) er disse tilkaldevikarer, som der - også på offentlige arbejdspladser i Danmark - er
et udpræget brug af, ikke omfattet af § 1, stk. 3.
CFU skal opfordre til, at også tilkaldevikarer, som ikke er forpligtede til at tage en
mulig tilkaldevagt, er omfattet af § 1, stk. 3 og dermed af lovforslaget.
Tjenestemænd
CFU savner i øvrigt, at lovforslaget tager stilling til de særlige regler for tjenestemænd
fx om prøveansættelse.
CFU skal i øvrigt henvise til høringssvar afgivet at Akademikerne Fagbevægelsens
Hovedorganisation samt eventuelle høringssvar fra disses medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Lene Maigaard
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0025.png
-- AKT 257912 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar om forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --
Beskæftigelsesministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
J.nr. 2021-9687
Høringssvar om forslag til lov om ansættel-
sesbeviser og visse arbejdsvilkår
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 15. august 2022 modtaget hø-
ring om forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
DA vil først og fremmest gerne kvittere for, at lovudkastet lægger sig tæt
op ad den forståelsesaftale, som er indgået mellem FH og DA om imple-
mentering af arbejdsvilkårsdirektivet. Derudover vil DA også gerne kvit-
tere for præciseringen af, at nachfrist fortsat kan finde anvendelse i over-
enskomstsystemet.
Ikrafttrædelse
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt, som er angivet til den 1. januar 2023,
giver dog anledning til væsentlige administrative udfordringer.
For det første vil ikrafttrædelsestidspunktet generelt efterlade utrolig kort
tid til at indrette sig på de nye regler, da lovforslaget, som DA har forstået
det, først forventes endeligt vedtaget i december 2022.
For det andet er oplysningspligten indarbejdet i en lang række overens-
komster på det private område. Disse skal fornyes i starten af 2023. Det vil
være særdeles svært for parterne at forhandle en implementering på
plads, så ændringen kan træde i kraft under igangværende overenskomst-
forhandlinger.
DA skal derfor anmode om, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.
Denne ikrafttrædelsesdato vil give overenskomstparterne mulighed for at
forhandle justeringer på plads ved OK 2023 og samtidig give tid til, at
ændringerne kan implementeres på virksomhedsniveau, inden loven træ-
der i kraft.
12. september 2022
SGJ
Dok ID: 197232
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0026.png
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 2/2
Stine Graaskov Lemke
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0027.png
-- AKT 257912 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar ] --
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Bemærkningerne er sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Jeres ref.:
2021 - 9687
Dato: 12. september 2022
Høringssvar til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
ITD Arbejdsgiver takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen.
ITD Arbejdsgiver arbejder for ordentlige forhold inden for transportbranchen, herunder gennem sin
overenskomst med Krifa. Det er derfor væsentligt for ITD Arbejdsgiver, at foreningen sikres samme
muligheder som øvrige arbejdsmarkedsparter.
ITD Arbejdsgiver finder det derfor forkert, at lovforslagets § 1, stk. 5 alene omhandler de kollektive
overenskomster, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Der kan ikke
være noget i vejen for, at man i stedet blot henviser til
kollektiv overenskomst, som gælder på hele det
danske område.
På den måde får øvrige seriøse arbejdsmarkedsparter end lige netop de mest
repræsentative også mulighed for at fastsætte ordninger for arbejdstageres arbejdsvilkår, som er
forskellige fra dem, der er omhandlet i artikel 8-13, jf. muligheden i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14.
Dette burde være ubetænkeligt, da såvel direktivets artikel 14 som lovforslagets § 1, stk. 5 fastslår, at
den overordnede beskyttelse af arbejdstagere fortsat skal respekteres. Samtidig er det i tråd med
lovforslagets gengivelse på side 26 nederst af, at det i forståelsesaftalen mellem DA og FH er fremhævet,
at det er afgørende, at overenskomstparterne på det private område sikres de videst mulige rammer for
en aftalemæssig gennemførelse af direktivet. ITD Arbejdsgiver tilslutter sig parternes holdning til dette.
ITD Arbejdsgiver står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.
Med venlig hilsen
ITD Arbejdsgiver
Jakob Kjær Thorborg
Chefjurist
1
/
1
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0028.png
-- AKT 257912 -- BILAG 12 -- [ KL’s høringssvar til udkast til lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --
NOTAT
KL’s høringssvar til udkast til lovforslag om
ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
Beskæftigelsesministeriet har den 15. august 2022 sendt udkast til lovforslag
til ”Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår” i offentlig høring med
høringsfrist 12. september 2022.
KL takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
KL har følgende bemærkninger til enkeltbestemmelser i lovforslaget:
Arbejdsgiver § 1, stk. 2
KL bemærker, at definitionen af
”enhed”
i § 1, stk. 2 ikke indeholder
bemærkninger relateret til det offentlige arbejdsmarked. KL lægger
derfor til grund, at enhed skal forstås som filial, afdeling eller
institution. Dette bør fremgå af bemærkningerne.
Tilkaldevikarer § 1, stk. 3
KL noterer sig lovforslagets bemærkninger om tilkaldevikarer, som de
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3.
KL er enig i beskrivelsen, som udtrykker gældende ret.
Tilkaldevikar er et fast indarbejdet begreb på det kommunale
arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt for KL, at det fortsat står klart, at
en tilkaldevikar, som ikke har mødepligt, er lønmodtager fra det
tidspunkt, hvor personen indtræder i ansættelsesforholdet, nemlig ved
vagtens start.
Det er helt afgørende for KL, at der ikke ændres i kommunernes
adgang til at anvende tilkaldevikarer uden mødepligt på bl.a. de
borgernære områder som ældre- og børneområderne.
Oplysning om fravær med løn § 3, stk. 2, nr. 8
Der er efter KL’s vurdering tale om en overimplementering.
Af direktivets 4, stk. 2, litra i, fremgår, at der skal oplyses om
varigheden af det fravær med løn, som arbejdstageren har ret til.
Af lovforslaget fremgår, at lønmodtageren skal have oplysninger om
rettighederne med hensyn til betalt ferie og fravær og ikke kun om
varigheden. Der er ikke redegjort for dette forhold i bemærkningerne
til bestemmelsen og en sproglig fortolkning af bestemmelsen kan
derfor give anledning til misforståelser.
Dato: 22. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03394
Dok. ID: 3244498
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3778
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0029.png
NOTAT
KL opfordrer til, at lovforslaget tilpasses, så det overholder de
gældende principper for Danmarks implementering af EU-regulering,
herunder princippet om minimumsimplementering.
Lovforslagets §§ 6-11
Det er KL’s vurdering, at de materielle rettigheder i lovforslagets §§ 6-
11 ikke vil finde anvendelse på lønmodtagere ansat på KL’s område.
Det skyldes, at KL’s overenskomster er indgået med de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele
det danske område og indholdet i overenskomsterne sikrer den
overordnede beskyttelse af lønmodtagerne i henhold til direktivet.
Uanset dette har KL valgt at afgive bemærkninger til de
bestemmelser, der implementerer de materielle rettigheder i direktivet,
og som fremgår af lovforslagets §§ 6-11.
§ 6, stk. 1 om prøvetid
Direktivet giver mulighed for i artikel 8, stk. 3, at medlemsstaterne kan
fastsætte længere prøvetider, hvor dette er begrundet i
beskæftigelsens art.
KL opfordrer til, at lovforslaget tager højde for, at der på
tjenestemandsområdet er krav om, at første varige ansættelse sker
efter prøveansættelse og at der i henhold til bekendtgørelse nr. 96 af
20. marts 1972 gælder et udgangspunkt om, at prøvetiden er to år.
§ 6, stk. 2 om prøvetid for tidsbegrænset ansatte
KL finder, at der er tale om en overimplementering, og reglen er efter
KL’s opfattelse problematisk ift. aftalte funktionærer.
Det forekommer ikke velbegrundet at gøre forskel på funktionærer ex
lege og aftalte funktionærer med begrundelse i arbejdets art, idet
medarbejderne netop har samme rettigheder i ansættelsen.
Der er tale om en ulogisk nyskabelse, som der ikke er grundlag for i
direktivet. Desuden vil bestemmelsen medføre administrative
udfordringer i kommunerne.
Der henvises til de gældende principper for Danmarks implementering
af EU-regulering, herunder princippet om minimumsimplementering.
KL foreslår, at begrænsningen i prøvetidens længde skal gælde for
ansættelser af mere end et års varighed.
§ 9 om tilkaldevikarer
Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 3.
KL ønsker på den baggrund, at det tydeligt fremgår af lovforslagets
bemærkninger til § 9 om tilkaldevikarer, at der er forskel på
tilkaldevikarer med og uden mødepligt. For at undgå begrebsforvirring
bør det fremgå, at bestemmelsen alene angår lønmodtagere, som er
Dato: 22. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03394
Dok. ID: 3244498
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3778
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0030.png
NOTAT
ansat på tilkaldebasis med mødepligt fx på de såkaldte 0-timers
kontrakter.
Dato: 22. august 2022
Sags ID: SAG-2022-03394
Dok. ID: 3244498
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3778
DUT
Det er KL’s vurdering, at lovforslaget vil medføre forhøjede
administrative byrder for kommunerne, og at der vil være økonomiske
konsekvenser, fordi kommunerne vil skulle udlevere og eller supplere
flere ansættelsesbeviser, og at disse skal indeholde flere oplysninger.
KL skal derfor anmode om en økonomisk høring af lovforslaget.
KL tager forbehold for politisk godkendelse af høringssvaret i KL.
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0031.png
-- AKT 257912 -- BILAG 13 -- [ FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring … --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])
Merete Preisler ([email protected]), David Luxhøj-Pedersen ([email protected])
Claus Ryde ([email protected])
FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring, j.nr. 2021-9687
FA høringssvar om Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring (Id nr.: 230161), j.nr.
2021-9687
12-09-2022 13:05
FA takker for høringen om Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
FA finder, at lovforslaget er afbalanceret i forhold til udmøntning af direktivet om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår, og at der med dette lovforslag foretages en minimumsimplementering af direktivet. FA tilslutter sig
beslutningen om en minimumsimplementering og har iøvrigt følgende bemærkninger til forslagets indhold:
I forslagets § 3, stk. 2, nr. 8, udvides kravet om oplysninger om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt
ferie til også at omfatte ”andet fravær med løn”. Det fremgår af bemærkningerne til dette punkt, at ”Det skal således
udspecificeres, at der fx er ferieret og betaling under ferie efter pågældende kollektiv overenskomst eller ferie efter
ferieloven, hvori lønmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med sin retsstilling.” Det fremgår også af
bemærkningerne, at oplysningspligten kan opfyldes ved at henvise til fx kollektive overenskomster. Derimod fremgår
det hverken af lovteksten eller bemærkningerne, hvilke andre former for fravær, hvor lønmodtager modtager løn,
bestemmelsen omfatter. Indebærer bestemmelsen, at andre former for fravær med løn end fx
overenskomstbestemte feriedage, skal omfattes, bør også dette oplyses. Gælder bestemmelsen således
overenskomsternes eventuelle bestemmelser om omsorgsdage eller seniorfridage?
Lovforslagets § 7 gennemfører direktivets bestemmelse om ret til sideløbende beskæftigelse. FA finder det fortsat
uheldigt, at disse begrænsninger indføres, men noterer, at det i bemærkningen til bestemmelsen slås fast, at det
fortsat er muligt at fastsætte saglige og proportionelle, objektivt begrundede begrænsninger af muligheden for
sideløbende beskæftigelse.
FA finder det vigtigt, at lovforslaget rummer en rimelig frist for opfyldelse af de nye krav for medarbejdere, der
allerede er ansat, når de nye regler træder i kraft 1. januar 2023. Forslaget har sat denne frist til 8 uger, der regnes
fra at medarbejderen beder om nyt ansættelsesbevis. Lovforslaget indebærer et omfattende arbejde med at
gennemgå ansættelsesbeviser, og tilføje de krævede, nye oplysninger. Dette omfattende arbejde påhviler således
virksomhederne i forhold ansættelsesbeviserne for alle eksisterende medarbejdere ved lovens ikrafttrædelse.
FA skal således gøre opmærksom på den administrative byrde, der pålægges virksomhederne med udvidelsen af
kravene til ansættelsesbeviser, særligt ved overgangen. Dette bør medtages i beskrivelsen af forslagets økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. FA skal i den forbindelse udtrykke forundring over, at
høringsudgaven af forslaget ikke beskriver disse konsekvenser.
Med venlig hilsen
Claus Ryde
Seniorkonsulent, DPO
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1614
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0032.png
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0033.png
-- AKT 257912 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar120922 ] --
FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected]
Sagsnr. 19-2705
Vores ref. MABU
Deres j.nr. 2021 - 9687
Den 12. september 2022
Høringssvar Forslag til Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
FH kvitterer for modtagelsen af Beskæftigelsesministeriets høring, og anerkender det store og
vanskelige arbejde, der følger med implementering af et andengenerationsdirektiv som arbejds­
vilkårsdirektivet.
FH finder overordnet, at Beskæftigelsesministeriets implementeringsforslag respekterer princip­
pet om minimumsimplementering, som der er tradition for ved implementering af EU-direktiver.
Der er dog nogle af de specielle bemærkninger, hvor der efter FH's opfattelse er behov for
præciseringer, ændringer og/eller tilføjelser.
Som følge heraf har FH flere konkrete bemærkninger, der vil blive uddybet herunder.
Konkrete bemærkninger
§ 1, stk. 4 og 5 - overenskomstimplementering
De specielle bemærkninger til § 1, stk. 5 om kombinationsanvendelse af § 1 stk. 4 og stk. 5, er
svære at forstå, og det er FH's opfattelse, at de kan give vanskeligheder med at overenskomst­
implementere korrekt.
Det er derfor behov for at gøre det lettere forståeligt, hvordan der kan ske implementering i
overenskomsterne. Beskæftigelsesministeriet opfordres til at forholde sig til den situation, hvor
en overenskomst har implementeret bestemmelserne knyttet til de formelle rettighederne, men
en eller flere af betingelserne for at fravige de materielle rettigheder i loven ikke er opfyldt.
Finder loven derved anvendelse i sin helhed, eller vil de formelle rettigheder være reguleret af
overenskomsten og de materielle rettigheder af loven - i givet fald også uden en overenskomst­
henvisning til lovens bestemmelser om materielle rettigheder?
FH foreslår desuden følgende tilføjelse på side 39, næstsidste afsnit:
”1 § 1, stk. 5, foreslås, at §§ 6-11 ikke finder anvendelse i forhold til lønmodtagere, der er om­
fattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkeds­
parter i Danmark, som dækker hele det danske område, og som sikrer den overordnede beskyt­
telse af de pågældende lønmodtagere i overensstemmelse med direktivets artikel 1, stk. 1 os
artikel 14. Herved udnyttes den mulighedforfravigelse af arbejdsvilkårsdirektivets artikel 8-13,
som findes i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14. Der er, jf. det i de almindelige bemærkninger
anførte, indgået en forståelsesaftale mellem FH og DA, hvor parterne blandt andet har anbefalet
en implementering af artikel 14, som har været væsentlig i forbindelse medudformn ing af nær­
værende lovforslag. ”
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0034.png
§ 3, stk. 2 - arbejdsgivers oplysningspligt
Der er enkelte oplysninger oplistet i § 3, stk. 2, som Beskæftigelsesministeriet opfordres til at
præcisere anvendelsen af i de specielle bemærkninger.
§ 3, stk. 2, nr. 6
Af § 3, stk. 2, nr. 6 følger det, at når det drejer sig om vikaransatte, omfatter arbejdsgiverens
oplysningspligt brugervirksomhedens identitet, når og så snart denne er kendt. Dette er endvi­
dere en oplysning, som efter § 3, stk. 1 skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet
er påbegyndt.
Beskæftigelsesministeriet opfordres til at forholde sig til sammenhængen mellem de to frister i
de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 6.
§ 3, stk. 2, nr. 11
Bestemmelsen angår arbejdstid for forudsigeligt arbejde.
Af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, nr. 11, s. 48, 2. afsnit, foreslår FH følgende præci­
sering:
"Oplysningspligten for så vidt angår den ugentlige og daglige arbejdstid vii kunne opfyldes ved
angivelse af en årsnorm, som det fx er tilfældet på nogle områder i undervisningssektoren, en
absolut ugentlig arbejdstid eller ved angivelse af fremmøde- og sluttidspunkt, medmindre der
er tale om et helt eller overvejende uforudsigeligt arbejdsmønster som nævnt i den foreslåede
§3, stk. 2, nr. 12."
§ 3, stk. 2, nr. 12, litra c (§ 8, stk. 3 om kompensation ved annullering af arbejdsopgave)
FH finder det nødvendigt, at Beskæftigelsesministeriet forholder sig til § 3, stk. 2, nr. 12, litra c,
i sammenhæng med § 8, stk. 3.
Det følger af § 3, stk. 2, nr. 12, litra c, at hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforud­
sigeligt, skal arbejdsgiveren underrette lønmodtageren om den minimumvarslingsperiode, som
lønmodtageren er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, samt en eventuel frist for
annullering af arbejdsopgaven.
Den sidste del af bestemmelsen om fristen for annullering af arbejdsopgaven bliver ikke be­
handlet i de specielle bemærkninger. Bestemmelsen hænger sammen med § 8, stk. 3, hvorefter
der skal betales kompensation til arbejdstageren af arbejdsgiver ved annullering efter udløbet
af en rimelig frist.
Af rapporten udarbejdet af kommissionens ekspertgruppe fremgår følgende på s. 53 om kom­
pensation ved annullering af en arbejdsopgave:
"In such cases, the Member State shall take the measures necessary, In accordance with national
law, collective agreements or practice, to ensure that the worker is entitled to compensation if
the employer cancels, after a specified reasonabte deadline. The "reasonable deadline"needs
to be specified in the written statement."
Beskæftigelsesministeriet bør derfor i de specielle bemærkninger forholde sig til oplysningen om
den rimelige frist i ansættelsesbeviset. At fristen fremgår af ansættelsesbeviset er også i over­
ensstemmelse med direktives formål om at sikre forudsigelige arbejdsvilkår.
Side 2 af 5
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0035.png
Da den rimelige frist ikke er "eventuel", hvis en arbejdsopgave kan annulleres, opfordres Be­
skæftigelsesministeriet endvidere til, at ordet "eventuel" flyttes af hensyn til forståelsen, således
at ordlyden bliver følgende ".v
samt en eventuel frist for eventuel annullering af arbejdsopga­
ven."
§ 6 - prøvetid
Bemærkninger angående funktionærer
FH foreslår og ønsker sætningen om funktionærloven i § 6, stk. 2
'idet funktionærlovens § 2,
stk. 5 og 6, dog ikke berøres herved”
fjernet.
FH forstår bestemmelsen således, at funktionærer maksimalt kan have en prøvetid på 3 måne­
der, men i tilfælde af tidsbegrænset ansættelse er der ikke krav om, at prøvetiden skal udgøre
maksimalt en fjerdedel.
Følgende fremgår af præambelbetragtning 28:
...Undtagelsesvis bør prøvetid kunne vare længere end seks måneder, hvor dette er begrundet
i beskæftigelsens art, såsom for ledelses- eller topledelsesstillinger eller offentlige stillinger, eller
hvor dette er i arbejdstagerens interesse, såsom i forbindelse med specifikke foranstaltninger ti!
fremme af varig ansættelse, navnlig for unge arbejdstagere... I tilfælde af tidsbegrænsede an­
sættelsesforhold på under 12 måneder bør medlemsstaterne sikre, at varigheden afprøvetiden
er passende og står i et rimeligt forhold ti! kontraktens forventede varighed og ti! arbejdets art.
Hvor det er fastsat i national ret eller praksis, bør arbejdstagere kunne optjene arbejdstagerret­
tigheder under prøvetiden ".
"
I præambelbetragtning 28 nævnes ledelses- eller topledelsesstillinger eller offentlige stillinger,
som eksempler på stillinger, som efter sin art kan begrunde en længere prøvetid. Henvisningen
til ledelses- eller topledelsesstillinger må forstås således, at beskæftigelsens art indbefatter et
stort ansvar og typisk vil indebære store omkostninger for virksomheden - også i en fratrædel­
sessituation. Henvisningen til offentlige stillinger må forstås som en henvisning til stillinger i det
offentlige med samme karakteristika som ledelses- eller topledelsesstillinger.
Lovfunktionærer omfatter en meget bred gruppe af arbejdstagere med vidt forskellige typer
arbejdsopgaver og ansvarsgrader. Langt størstedelen er ikke ansat i ledelses- eller topledelses­
stillinger, og FH finder det vanskeligt at forene undtagelsen af lovfunktionærer med de snævre
undtagelsesmuligheder i præambelbetragtning 28, og det klare udgangspunkt i direktivet, hvor­
efter arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold skal have en prøveperiode, som er
passende og står i rimeligt forhold til arbejdets forventede varighed og art.
Det fremgår ikke af de specielle bemærkninger, hvad det er ved funktionærarbejdets art, der
nødvendiggør, at prøvetiden for tidsbegrænset ansatte funktionærer kan være af en længere
varighed end en fjerdedel af ansættelsesperioden.
Ved at undtage tidsbegrænset ansatte lovfunktionærer fra den maksimale prøveperiode for tids­
begrænset ansatte undtages en meget stor andel af de danske arbejdstagere1, og det vil efter
FH's opfattelse give anledning til uklarhed.
Af de grunde bør undtagelsen af lovfunktionærer fjernes.
1 Ifølge undersøgelser fra 2007 udgør ca. 64 % af arbejdsstyrken (1,3 mio.) funktionærer. Se nærmere
Steen Scheuer i Funktionærloven 80 år, Djøfs forlag s. 567. Alle antagelser peger på, at det tal er steget
siden 2007.
Side 3 af 5
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0036.png
FH finder det endvidere væsentligt at bemærke, at det ikke er nødvendigt at foretage ændringer
i funktionærloven ved, at lovfunktionærer omfattes af § 6, stk. 2.
Tidsbegrænset ansatte lovfunktionærer vil få reguleret den maksimale prøvetid af § 6, stk. 2 i
samspil med funktionærlovens § 2, stk. 5.
Det vil være tilstrækkeligt at anføre i de specielle bemærkninger til § 6, at funktionærlovens §
2, stk. 5, stadig regulerer den maksimale varighed af prøvetid for funktionærer, men at prøve­
tiden for tidsbegrænset ansatte funktionærer dog ikke kan overstige en fjerdedel af ansættel­
sestiden.
Bemærkninger angående tjenestemænd
De specielle bemærkninger forholder sig ikke til prøvetid for tjenestemænd, hvis prøvetid er
længere end 6 måneder. Beskæftigelsesministeriet bør efter FFIs opfattelse forholde sig til dette
i de specielle bemærkninger.
§ 7 - sideløbende ansættelse
Af de specielle bemærkninger til § 7, stk. 2, s. 56 i lovforslaget følger det, at de nævnte eksem­
pler i § 7, stk. 2 ikke er udtømmende eksempler, og at forskellige forhold kan gøre, at retten til
at tage sideløbende ansættelse må vige.
FFI finder, at det bør præciseres, at de nævnte forhold skal være af samme karakter, som de
opregnede i bestemmelsen.
Beskæftigelsesministeriet bør indskrive følgende tilføjelse:
"I § 7, stk. 2, foreslås, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis omstændighederne ved det pågæl­
dende arbejde, såsom hensyn tii sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmelighe­
der, integriteten i den offentlige forvaltning eller at undgå interessekonflikter, indebærer, at
beskæftigelse som nævnt i stk. 1 er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold. Der kan
være tale om forskellige forhold af den nævnte karakter, som gør, at retten ti! at tage sidelø­
bende ansættelse må vige, og de eksempler, som er nævnt i den foreslåede bestemmelse er
ikke udtømmende."
§ 10 - overgang til anden form for ansættelse
Det følger af bestemmelsen, at en lønmodtager, som har udstået sin prøvetid og har været
ansat i 6 måneder kan anmode om en mere tryg og forudsigelig ansættelsesform, hvis en sådan
ansættelsesform findes på virksomheden.
Det bemærkes, at direktivet ikke begrænser den mere trygge og forudsigelige ansættelsesform
til at være en der findes på virksomheden, hvor arbejdstageren er ansat. FFI opfordrer derfor
Beskæftigelsesministeriet til at fjerne "på virksomheden" fra bestemmelsen.
I § 10, stk. 4 følger det, at hvor arbejdsgiver er en fysisk person, eller hvor antallet af ansatte
er mindre end 35, er fristen for at besvare en anmodning 3 måneder. Beskæftigelsesministeriet
opfordres til at præcisere, hvad der forstås ved "fysiske personer", og om det indbefatter en­
keltmandsvirksomheder.
§ 12 - kompetencespørgsmål
I de specielle bemærkninger til § 12, stk. 3, s. 60 og 61 er følgende afsnit:
Side 4 af 5
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0037.png
"Er der ikke indgået en aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter om, at
spørgsmålet om, hvorvidt den overordnede beskyttelse af lønmodtagere sikres via overenskom­
sten, afgøres ved fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift, kan Arbejdsretten ved prø­
velsen heraf lægge vægt på, om det godtgøres, at overenskomsten er mangelfuld, så den ud
fra en samlet vurdering ikke sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta­
gere. "
FH finder, at den pågældende bestemmelses formål er at fastlægge kompetencen til at træffe
afgørelse om spørgsmål angående overholdelse af betingelserne i § 1, stk. 5. Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne blandes bevisbyrdebetragtninger ind i bestemmel­
sen, idet dette bør overlades til Arbejdsretten/en faglig voldgiftsret at afgøre. Yderligere bør det
fremgå, hvad rammen er for vurderingen af den overordnede beskyttelse af lønmodtagere.
FFI foreslår følgende ændring af afsnittet:
"Er der ikke indgået en aftale mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter om, at
spørgsmålet om, hvorvidt den overordnede beskyttelse af lønmodtagere sikres via overenskom­
sten, afgøres ved fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift, kan Arbejdsretten ved prø­
velsen heraf lægge vægt på, om det godtgøres, at overenskomsten er mangelfuld, så den ud
fra en samlet vurdering ikke sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende lønmodta­
gere i overensstemmelse med direktivets art. 1, stk. 1 og art. 14."
§ 16 - ikrafttrædelsestidspunkt
FFI er enige med DA i, at det er hensigtsmæssigt at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til den
1. juli 2023.
Med venlig hilsen
Anne Gausland
Side 5 af 5
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0038.png
-- AKT 257912 -- BILAG 15 -- [ Danske Regioners høringssvar over lov om ansættelsesbeviser j.nr. 2021-9687 ] --
Beskæftigelsesministeriet
09-09-2022
EMN-2022-01032
1572872
Malene Vestergaard
Sørensen
Beskæftigelsesministeriet har den 15. august 2022 sendt udkast til forslag til lov
om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i høring med frist for afgivelse af
høringssvar den 12. september 2022.
Lovforslaget skal implementere EU-direktivet
forudsigelige arbejdsvilkår fra 2019.
om gennemsigtige og
Det bemærkes indledningsvist, at området for ansættelsesbeviser og
arbejdsvilkår er reguleret i aftale mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet i
efter den gældende lov om ansættelsesbeviser. Og det er positivt, at der med
lovforslaget lægges op til, at der fortsat skal ske aftaleimplementering frem for
direkte lovregulering. Det er vigtigt i forhold til at kunne understøtte den
danske aftalemodel i en situation med EU-regulering.
De aftalte bestemmelser på området sikrer generelt medarbejdere bedre
vilkår, end bestemmelserne i lovgivningen. Lovforslaget giver dog anledning til
en række bemærkninger, som er centrale i forhold til at kunne implementere
dem efterfølgende via en aftale.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven skal finde anvendelse på alle lønmodtagere
med forudbestemt eller faktisk arbejdstid på tre timer ugentligt i en
referenceperiode på fire på hinanden følgende uger. Dvs. at flere lønmodtagere
sikres minimumsrettighederne i form af de oplysninger og vilkår ved ansættelse
der følger af loven, herunder om løn, ferie og arbejdssted mv.
I forhold til gældende lov, hvor timegrænsen er otte timer ugentligt, og
hensigten er, at ansættelsen skal vare mindst en måned, vil der være er tale om
en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af loven, og som derfor skal
have et ansættelsesbevis. Dette har i udgangspunktet ikke nogen konsekvenser
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
på det regionale område, da medarbejdere med færre end otte timer ugentligt
også som udgangspunkt får ansættelsesbeviser med de relevante oplysninger.
Der er dog usikkerhed om bestemmelserne for så vidt angår tilkaldevikarer.
Danske Regioner lægger vægt på, at regionernes mulighed for at anvende
tilkaldevikarer uden mødepligt ikke begrænses med forslaget. Derfor bør det
præciseres, at forslaget ikke omfatter tilkaldevikarer uden pligt til at give møde.
Der er forskel på, om en vikar har mødepligt eller kan afslå at møde frem. I en
situation med mangel på arbejdskraft, og der er medarbejdere, der gerne stiller
sig til rådighed, når det passer ind i deres hverdag, bør der ikke ske
lovgivningsmæssige hindringer herfor. Danske Regioner mener, at en
tilkaldevikar, som ikke har mødepligt, er at betragte som lønmodtager ved
arbejdstids start.
Danske Regioner vil dog understrege, at regionerne generelt foretrækker at
kunne ansætte medarbejdere med et fast timeantal, så der både for
medarbejdere og arbejdsgiver en sikkerhed for, hvad der kan planlægges efter.
Lovens bestemmelser om mindsterettigheder forventes som følge af aftale og
de kollektive overenskomster mellem parterne på området i vidt omfang ikke
at få virkning på det regionale arbejdsmarked, der, jf. det ovenfor anførte,
indeholder en række af de rettigheder og vilkår, som lønmodtagere skal
informeres om.
Det bemærkes dog, at det fremgår af lovforslagets § 6, at en prøvetid ikke kan
vare længere end 6 måneder. Det er efter Danske Regioners opfattelse ikke
foreneligt med nyansættelse på tjenestemandsvilkår, hvor prøvetiden er op til
to år. Tilsvarende bør der være opmærksomhed på samspillet med
tjenestemandsreglerne for så vidt angår bibeskæftigelse.
Til forslagets § 10, hvorefter en lønmodtager kan anmode om en
ansættelsesform med mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår, bør det
præciseres, hvorledes bestemmelsen håndteres i samspil med
opslagsbekendtgørelsen, der tilsiger eksternt opslag og at stillinger på det
offentlige arbejdsmarked skal besættes med den bedst kvalificerede.
Direktivets bestemmelser om beskyttelse fremgår af forslagets § 15, hvorefter
lønmodtagere er beskyttet mod ugunstig behandling, herunder afskedigelse,
og at overtrædelse kan udløse en godtgørelse.
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0040.png
Danske Regioner noterer sig, at det af bemærkningerne fremgår, at der ikke
ved siden af en godtgørelse efter den bestemmelse, kan opnås godtgørelse for
usaglig afskedigelse efter anden lovgivning.
Endelig tager Danske Regioner forbehold for de økonomiske konsekvenser af
loven, afhængig af hvordan de konkrete bestemmelser konkretiseres.
Høringssvaret afgives med forbehold for godkendelse i Danske Regioners
bestyrelse ved møde den 29. september 2022.
Med venlig hilsen
Anders Kühnau
Formand
Stephanie Lose
Næstformand
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0041.png
-- AKT 257912 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar - Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ] --
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar over lovforslag om ansættelsesbeviser og visse ar-
bejdsvilkår.
Tak for det ved e-mail af 15. august 2022 fremsendte høringsmateriale.
I det følgende er det alene lovforslagets § 19 – implementeringen af de
dele af direktivets mindsterettigheder mv., der finder anvendelse for sø-
farende – der vil blive berørt.
Lovforslaget indeholder overordnet gode elementer i forhold til at skulle
implementere vilkår, der generelt ikke synes anvendelige inden for sø-
ens særlige forhold, og hvor det – efter det for os oplyste – ikke vil være
muligt at implementere korrekt ved at undlade at implementere vilkår
(f.eks. vilkåret om prøvetid) under henvisning til ’umulighed’.
Ordlyden i § 3 e giver dog anledning til særlige bemærkninger, ligesom
de særlige bemærkninger til de respektive bestemmelser giver anled-
ning til en række kommentarer.
Ordlyden i § 3 e
Ordlyden i § 3 e er ikke hensigtsmæssig i forhold til indholdet – og
håndhævelsen – af bestemmelsen. Vi foreslår derfor, at bestemmelsens
ordlyd ændres til følgende, hvilket vil give den nødvendige klarhed over
bestemmelsens indhold og udstrækning:
§ 3 e. Ansatte, der er omfattet af overenskomster indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og som dækker det
danske område inden for søfart eller fiskeri, hvorved den over-
ordnede beskyttelse, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, sik-
res, er ikke omfattet af §§ 3 a – 3 c.
12. september 2022
Sagsnummer:
EMN-2021-00170
1/4
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0042.png
Som følge heraf skal punkt 3.5.2 i de almindelige bemærkninger og de
særlige lovbemærkninger til bestemmelsen konsekvensrettes som føl-
ger:
Under punkt 3.5.2 i de almindelige bemærkninger skal næstsid-
ste afsnit på side 33 ændres til følgende:
Samtidig foreslås det med hensyn til anvendelse af arbejdsvil-
kårsdirektivets artikel 14 at indsætte en bestemmelse om, at i det
omfang den ansatte er omfattet af overenskomster indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, der dækker det dan-
ske område inden for søfart eller fiskeri, hvorved den overord-
nede beskyttelse, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, er sikret,
er den ansatte ikke omfattet af de bestemmelser, som implemen-
terer direktivets artikel 8, 11 og 13
Første afsnit under de særlige lovbemærkninger (lovforslagets
side 74) skal ændres til følgende:
Det foreslås, at der som ny § 3 e i loven indsættes, at ansatte,
der er omfattet af overenskomster indgået af de mest repræsen-
tative arbejdsmarkedsparter, der dækker det danske område in-
den for søfart eller fiskeri, hvorved den overordnede beskyttelse,
jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 14, er sikret, ikke er omfattet af
de foreslåede §§ 3 a – 3 c, der gennemfører direktivets artikel 8,
11 og 13.
Sidste afsnit under de særlige lovbemærkninger (lovforslagets
side 75) skal ændres til følgende:
Med hensyn til de direktivmæssige rettigheder, som gennemfø-
res med forslaget til §§ 3 a – 3 c, jf. lovforslagets § 19, nr. 3, er
det ikke et krav, at de nævnte overenskomster specifikt fastsæt-
ter regulering heraf, idet det er tilstrækkeligt, at det pågældendes
arbejde dækkes af de mest repræsentative overenskomster.
Baggrunden herfor er, at de kollektive overenskomster, som
2/4
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0043.png
indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark inden for søfart og fiskeri, generelt må anses for betryg-
gende for de af overenskomsterne omfattede ansatte, selvom de
ikke nødvendigvis indeholder regulering, som direkte svarer til
det i direktivets artikel 8, 11 og 13 fastsatte.
Ændres bestemmelsen ikke i overensstemmelse med ovenstående vil
det – efter vores opfattelse – føre til en uhensigtsmæssig retstilstand,
hvor der ikke er meget hjælp at hente i lovbemærkningerne, hvis der se-
nere måtte blive sat spørgsmålstegn ved indholdet og udstrækningen af
bestemmelsen, ligesom håndhævelsesmuligheden samt retningslin-
jerne for prøvelse af et eventuelt spørgsmål om, hvornår en overens-
komst opfylder de i bestemmelsen fastsatte betingelser er meget uklare.
De særlige lovbemærkninger
De særlige bemærkninger til de respektive bestemmelser giver anled-
ning til følgende bemærkninger:
Til § 3 a – Det er svært at gennemskue, hvordan andet punktum i
næstsidste afsnit på side 69 og andet punktum i tredje afsnit på
side 70 hænger sammen med ordlyden i lovbestemmelsen, da
der i lovbestemmelsen ikke er adgang til at aftale ny prøvetid ved
forlængelse af en tidsbegrænset aftale.
Til § 3 c – Der henvises i første afsnit på side 73 til, at bestem-
melsen ikke forventes at få praktisk betydning, hvilket vi er enige
i. Det bør dog tilføjes, at dette også skyldes, at vi ikke har sådan
uddannelse, der omfattes af bestemmelsen.
Til § 3 d – I forhold til godtgørelsesniveauet henvises der i næst-
sidste afsnit på side 73 til sømandslovens § 43, når niveauet skal
fastsættes for officerer. Dette må bero på en fejl. For menige
henvises der til lovens § 18, når godtgørelsesniveauet skal fast-
sættes. Sømandslovens § 45 er officerernes pendant til lovens §
18, hvorfor der også skal henvises til den – og ikke § 43.
3/4
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0044.png
Ændres dette ikke, vil godtgørelsesniveauerne skulle fastsættes
på to forskelligartede måder – alt efter om det er en menig eller
en officer – hvilket ikke kan have været meningen, og som vil
medføre en uhensigtsmæssig og uklar retstilstand.
I sidste punktum i første afsnit på side 74 henvises der desuden
til, at en degradering kan udgøre et eksempel på en ’tilsvarende
foranstaltning’. Dette må bero på en fejl, når godtgørelsesni-
veauet fastsættes på baggrund af reglerne om uberettiget af-
sked.
En degradering er en anden og væsentlig mindre indgribende
foranstaltning end afsked, og kan/skal således ikke sidestilles i
relation til godtgørelsesniveauet. Denne sætning bør derfor tages
ud, eller erstattes med, at den tilsvarende foranstaltning skal
have samme retsvirkning for den søfarende, som hvis vedkom-
mende bliver afskediget. Ændres dette ikke, vil det føre til en
uhensigtsmæssig og fejlagtig retsstilling, der risikeres udbredt til
de ’almindelige’ ansættelsesretlige situationer, hvor en degrade-
ring og en afsked – i dag – ikke har (og ikke skal have) samme
retsvirkning for den søfarende. Dette skal der ikke risikeres ryk-
ket ved på baggrund af et – efter vores opfattelse – forkert ek-
sempel.
Til § 3 e – Det fremgår øverst på side 75, at ved tvivlstilfælde om,
hvem der er de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, skal
dette afgøres i det arbejdsretlige system. Denne formulering er
uklar, da det arbejdsretlige system indeholder ’flere muligheder’.
Det bør i stedet præciseres, at det er Arbejdsretten der skal af-
gøre, hvilke parter der er de mest repræsentative.
I må endelig kontakte os, hvis vores høringssvar giver anledning til
spørgsmål eller kommentarer, eller hvis vi skal uddybe nærmere.
Med venlig hilsen
Frederik Rindom Korch
4/4
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0045.png
-- AKT 257912 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse a… --
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt pr. mail til følgende modtagere:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Den 9. september 2022
Ref.: AH/ELH
Sagsnr.: 21/08786
J.nr. 2021-9687 – Høringssvar over forslag til lov om ansættelses-
beviser og visse arbejdsvilkår
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-
16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
[email protected]
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at komme med be-
mærkninger til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejds-
vilkår
Dansk Sygeplejeråd kan generelt støtte op om Arbejdsvilkårsdirek-
tivets overordnede formål, der er at sikre lønmodtagere forbedrede
arbejdsvilkår i form af større krav til gennemsigtighed og forudsige-
lighed i ansættelsen.
Idet der i øvrigt henvises til høringssvar fra Fagbevægelsens Hoved-
organisation og Forhandlingsfællesskabet har Dansk Sygeplejeråd
yderligere bemærkninger til lovens anvendelse på tilkaldevikarer og
mulighederne for bibeskæftigelse for deltidsansatte.
Lovens anvendelse for tilkaldevikarer
Dansk Sygeplejeråd finder det uheldigt, at lovforslaget skaber tvivl
om, hvorvidt tilkaldevikarer, som ikke er forpligtede til at tage en
tilkaldevagt, er omfattet af loven.
Ved en umiddelbar læsning af § 1, stk. 3, synes tilkaldevikarer om-
fattet af loven, men ved læsning af bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. side 38, er dette uklart. Derfor opfordrer Dansk Sygeplejeråd
til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at tilkaldevikarer, der ikke
er forpligtet til at tage en tilkaldevagt, er omfattet af loven, så denne
gruppe, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, sikres lo-
vens beskyttelse.
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0046.png
Mulighed for bibeskæftigelse for deltidsansatte
Flere sygeplejersker er ansat på deltid. Grunden kan både være et
personligt ønske men også, at arbejdsgiverne ikke slår stillingerne
op som fuldtidsstillinger, da det giver en fleksibilitet i forhold til at
kunne pålægge merarbejde.
Derfor er flere sygeplejersker tvunget til at have en bibeskæftigelse
for at sikre deres indtægtsgrundlag.
Det er derfor bekymrende, at det af bemærkningerne til § 7, stk. 2,
jf. side 56, fremgår, at de nævnte eksempler i bestemmelsen ikke er
udtømmende.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer derfor til, at det præciseres, at de for-
hold, der kan begrunde en indskrænkning af retten til bibeskæftigelse
skal have samme karakter, som de, der er opregnet i bestemmelsen.
Grete Christensen
Formand
Side 2 af 2
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0047.png
-- AKT 257912 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar til forslag om lov om ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår - jr.n… --
Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
12/09/2022
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1069 København K
12. september 2022
Fremsendt pr. e-mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
med angivelse af journalnummer
2021 – 9687.
Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
Dansk Teater takker for muligheden for at afgive høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbe-
viser og visse ansættelsesvilkår.
Dansk Teater er branche- og arbejdsgiverorganisation for 82 professionelle teatre /scenekunstpro-
ducenter i Danmark – lige fra Det Kongelige Teater og de store landsdelsscener til egnsteatre, små
storbyteatre og til de mindre projektteatre. Dansk Teater er arbejdsgiverpart i 18 kollektive overens-
komster med de relevante faglige organisationer, der dækker forskellige medarbejdergrupper på
teatrene (skuespillere, teknikere, musikere, administrative medarbejdere, instruktører, scenografer
m.fl)
Det ligger Dansk Teater på sinde og er en del af foreningens strategi, at assistere teatrene med at
sikre gode arbejdsforhold for ansatte på teatrene. Herunder så vidt det er muligt at skabe gennem-
sigtighed og forudsigelighed i de medvirkende lønmodtageres vilkår, som også er direktivets og lov-
forslagets sigte.
Dog vækker dele af forslaget bekymring for scenekunstområdet. Særligt forudser vi, at de materielle
mindstekrav til fremtidige ansættelser i lovforslagets §§ 7-10 kommer til at udfordre den praksis
præget af bl.a. mange tidsbegrænsede opgave/projektansættelser, som teaterbranchen i årtier har
benyttet i forbindelse med ansættelser til de mange og meget forskelligartede teaterproduktioner. Vi
frygter, at forslaget, hvis det vedtages med sin nuværende ordlyd og indhold vil udfordrer scene-
kunstbranchen massivt, da netop denne branche har nogle af de kendetegn, som direktivet itale-
sætter (løsere tilknytning til arbejdspladsen, korttidsansættelser, skiftende arbejdstider m.v.). Ele-
menter som vi mener fortsat bedst aftales og håndteres i dialog og forhandlinger mellem branchens
overenskomstparter.
Der er tale om forskellige specialistfunktioner i branchen, som bliver hyret ind til den enkelte teater-
produktion/forestilling, hvor prøve- og spilleforløb er dynamiske processer, der ofte undergår æn-
dringer undervejs og derfor også stiller krav om fleksibilitet i rammevilkår som f.eks. de kollektive
overenskomster indgået på området.
Dansk Teater
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K
Direktør Peter Lundberg
30 52 68 59
[email protected]
1
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0048.png
Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
12/09/2022
I teaterbranchen er ansættelsesformerne ofte atypiske på den måde at der kun i begrænset omfang
er tale om fastansættelser, men derimod tidsbegrænsede ansættelser (freelancere) skæve arbejds-
tider, og specialiserede fagligheder. Typisk vil en lønmodtager arbejde på flere forskellige teatre
samtidigt. Altså markant forskelligt fra den traditionelle fastansættelse på fuld tid hos en enkelt ar-
bejdsgiver.
I de følgende afsnit fremgår Dansk Teaters bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget,
der giver anledning til bekymring for den danske scenekunstbranche.
Til § 7 – Lønmodtagerens ret til anden beskæftigelse
Teatrene i den danske scenekunstbranche tilgodeser gerne en lønmodtagers ønske og behov for
ansættelse på en anden arbejdsplads; dette gælder sågar i adskillige af Dansk Teaters overens-
komster, som specifikt regulerer spørgsmålet. Dog kræver overenskomsterne, at beskæftigelse på
en anden arbejdsplads skal godkendes konkret af teaterledelsen. Ved indførelsen af lovforslagets §
7 vil der blive vendt op og ned på teaterbranchens hidtidige praksis.
I bestemmelsens 2. led fremgår det, at lønmodtagerens anden beskæftigelse er tilladt, medmindre
det er i uoverensstemmelse med arbejdsgiverens fastlagte tidsplan. Ofte er det umuligt for teatrene
at fastlægge en eksakt og ufravigelig tidsplan for lønmodtageren, når de aftaler ansættelsen. Dette
skyldes, at teatre indgår ansættelseskontrakter helt op til to år inden selve ansættelsens begyndelse,
fordi repertoiret planlægges flere sæsoner i forvejen.
Det er Dansk Teaters frygt, at bestemmelsen kommer til at betyde, at en kommende ansat på et
teater kræver prøve- og spilletider planlagt allerede ved kontraktens indgåelse, det vil sige
to år før
den pågældende sæson.
Hvis ikke teatret er i stand til dette, risikerer det, at den ansatte vælger at
tage andet arbejde i samme periode, og at teatret enten står uden den ansatte, når prøve- og spil-
leperioder går i gang eller risikerer at blive sanktioneret for at forhindre lønmodtagerens sideløbende
beskæftigelse.
Til § 8 – Minimumsforudsigelighed i arbejdet
Dansk Teater mener, at det er uklart, hvilket varsel, der er er tale om. Bestemmelsen henviser til
lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 12, litra c, som kalder det et ”minimumsvarsel”, men denne bestemmelse
uddyber ej heller, hvor dette ”minimum” ligger.
Dansk Teater mener desuden, at varsler typisk forhandles af arbejdsmarkedets parter, eller i mangel
på samme indeholdes varsler i ledelsesretten.
Vi ønsker derfor redegørelse af, hvad der skal forstås ved minimumsvarsel, og om det fremover kan
forhandles ved kollektiv overenskomst.
Til § 9 – Formodning for, at en lønmodtager ansat på tilkaldebasis er ansat på minimumsantal
betalte timer
Dansk Teater
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K
Direktør Peter Lundberg
30 52 68 59
[email protected]
2
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0049.png
Høringssvar over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
12/09/2022
Som vi tidligere har redegjort for i dette høringsbrev, benytter teatrene sig i stor grad af korttidsan-
sættelser, og lønmodtagerne har ofte sidebeskæftigelse på mange forskellige teatre og på film/tv-
området. Da lovforslaget ikke nærmere definerer, hvordan begrebet ”tilkaldebasis” skal forstås, er vi
i Dansk Teater bekymrede for, at vores branche med vores mange atypiske og kortvarige ansættel-
ser, rammes uforholdsmæssigt hårdt af denne bestemmelse.
Der er tale om nye regler, som kan gribe ind i den måde, hvorpå den danske scenekunstbranche
længe har virket, og dette skaber naturligvis bekymring hos os på vegne af vores medlemsteater.
Dansk Teater anmoder derfor Ministeriet om en præcisering af begrebet ”tilkaldebasis” og nærmere
oplysning af, hvilke lønmodtagergrupper der nyder beskyttelse efter bestemmelsen.
Til § 15 – Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde ved afskedigelse
Med denne bestemmelse indføres der en lønmodtagerret til at modtage en skriftlig begrundelse for
afskedigelse eller den anden ugunstig foranstaltning fra arbejdsgivers side, hvis lønmodtageren har
påberåbt sig sine rettigheder i henhold til lovforslaget. Dette er en ny minimumsrettighed for lønmod-
tageren, og Dansk Teater ønsker blot at understrege, at spørgsmålet om skriftlig begrundelse ved
afskedigelse traditionelt forhandles mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark igennem de kollek-
tive overenskomster
I samme bestemmelses stk. 3 bemærker vi, at der med det nye lovforslag indføres en ny bevisbyr-
deregel om delt bevisbyrde, som træder i stedet for den nuværende ligefremme bevisbyrde.
Der er her tale om en fravigelse af den traditionelle juridiske hovedregel om ligefrem bevisbyrde, og
vi er bekymrede for, at teatrene rammes uforholdsmæssigt hårdt og ofte af sanktionering – ikke fordi
de faktisk har forbrudt sig mod nogen bestemmelser, men fordi de nu også skal løfte bevisbyrden.
Med venlig hilsen
Dansk Teater
Peter Mark Lundberg, direktør
Spørgsmål kan rettes til
Adea Basha, juridisk konsulent. T: 31 12 28 85 E:
[email protected]
Charlotte Bach, chefkonsulent. T: 53 77 62 25 E:
[email protected]
Dansk Teater
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K
Direktør Peter Lundberg
30 52 68 59
[email protected]
3
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0050.png
-- AKT 257912 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - lov om ansættelsesbeviser (MEDST) ] --
Beskæftigelsesministeriet
Sendt pr. e-mail til
[email protected], [email protected],
og
[email protected]
Den 13. september 2022
J.nr. 2021 - 2011
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Telefon +45 35 27 13 13
Mail [email protected]
www.medst.dk
Høringssvar vedrørende
j.nr. 2021 – 9687 – lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal indledningsvist kvittere for modtagelsen af
Beskæftigelsesministeriets høring over forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse ar-
bejdsvilkår.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har enkelte bemærkninger til bestemmelserne, jf.
straks nedenfor.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har noteret ift. lovforslagets § 1, stk. 2, at det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved beregning af tretimersgennemsnittet
efter stk. 1 medregnes arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme
virksomhed, koncern eller enhed, samt at et moder- og et datterselskab, der er koncern-
forbundne, betragtes i denne sammenhæng som én virksomhed, uanset om de hver især
betragtes som en selvstændig juridisk person. Dette må anses som en væsentlig ændring,
der kan være vanskelig at håndtere administrativt.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har endvidere noteret ift. lovforslagets § 6 om
prøvetid, at Beskæftigelsesministeriet ikke har valgt at implementere arbejdsvilkårsdirekti-
vets artikel 8, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte længere prøvetider, hvor
dette er begrundet i beskæftigelsens art eller er i arbejdstagerens interesse.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal hertil bemærke, at det fremgår af § 5 i be-
kendtgørelse nr. 96 af 20. marts 1972 om ansættelse som tjenestemand på prøve i staten
med senere varig ansættelse for øje, at ved første varige ansættelse som tjenestemand er
prøvetjenestens længde 2 år, samt at der for enkelte grupper af tjenestemænd ved aftale
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
med vedkommende forhandlingsberettigede organisation er fastsat en længere prøvetje-
neste end 2 år.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal på den baggrund anmode Beskæftigelsesmini-
steriet om at benytte muligheden i arbejdsvilkårsdirektivets artikel 8, stk. 3, som nærmere
defineret i præambelbetragtning (28), og give hjemmel til at der kan fastsættes regler om
længere prøvetider for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte.
Såfremt Beskæftigelsesministeriet ikke fastsætter sådan hjemmel, vil de nugældende regler
om prøvetjeneste for tjenestemænd og tjenestemandslignende være ulovlige, hvilket vil
medføre store administrative og juridiske udfordringer, herunder i den nugældende ud-
dannelse af fængselsbetjentelever og politibetjentelever.
Med venlig hilsen
Martin Herss
Fuldmægtig
JUP – Jura og Pension
L 84 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
2683940_0052.png
-- AKT 257912 -- BILAG 20 -- [ Høring Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, j.nr. 2021-9687 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Anders Levy ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Emilie Munch Ohlsen ([email protected])
Høring: Lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, j.nr. 2021-9687
12-09-2022 17:00
Til Beskæftigelsesministeriet,
CO-Søfart har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
Med venlig hilsen
Emilie Munch Ohlsen
Juridisk Konsulent
Metal Maritime/CO-Søfart
Molestien 7
2450 København SV
Tlf.: 36365585
Dir.: 36365592