Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 81 Bilag 1
Offentligt
2684694_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
Havvind
Dato
22-02-2023
J nr.
2021 - 845
/ELMRJ
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for
elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af
dele af VE II-direktivet)
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker
og implementering af dele af VE II-direktivet) blev sendt i ekstern høring den 23.
januar 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 20. februar 2023.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 6 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
Better Energy A/S
Dansk Erhverv
Dansk Solcelleforening
Finans Danmark
Green Power Denmark
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
Danoil
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske Bygningskonsulenter
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
L 81 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2684694_0002.png
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og
lovtekniske ændringer i lovforslagets bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Hastighed for udbygning af vedvarende energi
Nr. 2: Parlamentarisk forankring
Nr. 3: Juridiske barrierer for realkreditfinansiering af havvind uden for søterritoriet
Nr. 4: Oprindelsesgarantier for støttet VE
Ad nr. 1: Hastighed for udbygning af vedvarende energi
Green Power Denmark og Dansk Erhverv anfører, at hurtig udbygning af
vedvarende energi, herunder havvind, er afgørende. Der bakkes generelt op om
tiltag, der kan bidrage til hurtigere udbygning af havvind. Finans Danmark bakker
endvidere også op om en hurtigere implementering og afklaring af rammerne for
nye udbud af havvindmølleparker. Dansk Erhverv anfører endvidere, at man gerne
ser, at hastigheden bliver et tværgående og det tungestvejende kriterium for støtte-
og betalingsmodellerne.
Ministeriets bemærkninger:
Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet noterer sig organisationernes ønske om en hurtigere
implementering og afklaring af rammerne for nye udbud af havvindmølleparker.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovændringen ikke i sig selv
vil forkorte udbudsprocessen, men vil eliminere risikoen for, at et udbud bliver
forsinket grundet forsinkelser i lovprocessen med at sikre hjemmel til støtte- og
betalingsmodeller for individuelle havvindmølleparker.
Ad nr. 2: Parlamentarisk forankring
Dansk Erhverv anfører, at det er centralt at sikre den parlamentariske forankring i
principperne for støtte- og betalingsmodeller. Dansk Erhverv mener dog også, at
det er positivt, at modellerne kan udarbejdes administrativt i udbudsmaterialet i
overensstemmelse med de politisk aftalte principper.
Ministeriets bemærkninger:
Side 2/5
L 81 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2684694_0003.png
Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bliver bemyndiget til at kunne udbetale støtte samt opkræve
betaling for fremtidige udbudte havvindmølleparker. Der er dog tradition for, at der
ligger politiske forlig bag aftaler om nye udbud af havvind samt rammerne herfor.
Det er forventningen, at aftalepartierne bag allerede indgåede aftaler og eventuelle
fremtidige politiske aftaler om udbud som hidtil vil blive inddraget ifm. fastsættelse
af eventuelle støtte- og betalingsmodeller. Herefter vil klima-, energi- og
forsyningsministeren kunne udmønte aftalerne direkte i udbudsmaterialet frem for
via ny lovgivning. Desuden bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
såfremt modellerne medfører udgifter for staten, vil der fortsat skulle opnås
bevillingshjemmel på finansloven eller ved aktstykke.
Ad nr. 3: Juridiske barrierer for realkreditfinansiering af havvind uden for
søterritoriet
Finans Danmark anfører, at der i dag eksisterer en række barrierer i national
lovgivning, der forhindrer muligheden for at tilbyde realkreditfinansiering ved
anlæggelsen af VE-anlæg uden for søterritoriet. Finans Danmark oplister en række
bestemmelser i forskellige retsakter, som menes at udgøre sådanne barrierer,
herunder i VE-loven, tinglysningsloven, retsplejeloven samt evt. anden lov.
Ministeriets bemærkninger:
Høringssvaret falder ikke inden for lovforslagets genstandsfelt, og bemærkningerne
giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Energistyrelsen vil ved
fremtidig lovrevision vurdere, om der er behov for en lovændring af retsakter, der
falder ind under ministeriets ressortområde.
Ad nr. 4: Oprindelsesgarantier for støttet VE
Better Energy mener, at det med fordel kan adresseres i loven, hvorvidt loven
indebærer, 1) at der ikke kan udstedes oprindelsesgarantier til en producent, som
modtager statsstøtte, 2) om der skelnes mellem modtagelse af statsstøtte via
udbud og via fastpristillæg, 3) om ældre VE-anlæg fortsat kan modtage
oprindelsesgrantier fremover, 4) hvordan markedsværdien påtænkes at blive taget
administrativt i betragtning i niveauet af finansiel støtte.
Better Energy mener, at der bør bemærkes, at udstedelsen af oprindelsesgarantier
til ældre og eksisterende VE-anlæg, der samtidig modtager statsstøtte, hæmmer
udrulningen af ny VE-produktion. Better Energy, Dansk Solcelleforening og
TEKNIQ Arbejdsgiverne anbefaler ligeledes, at anlæg etableret før 1. januar 2020
ikke gives mulighed for at opnå indtægter fra salg af oprindelsesgarantier.
Side 3/5
L 81 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2684694_0004.png
Better Energy, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Solcelleforening ser gerne, at
man i Danmark følger muligheden i VE II-direktivets artikel 19 for at udstede en
oprindelsesgaranti til en statsstøttet producent og straks annullere den, for på den
måde ikke at påvirke priserne på oprindelsesgarantier og derigennem skævvride
konkurrencen VE-teknologierne imellem. TEKNIQ Arbejdsgiver og Dansk
Solcelleforening mener, at der i høringsudkastet lægges op til, at ejere af
havvindmølleparker, i modsætning til ejere af andre former for vedvarende energi,
kan opnå en form for dobbeltstøtte ved dels såkaldt markedsbaseret støtte i form af
indtægter fra salg af oprindelsesgarantier, og dels evt. direkte statsstøtte for
elektricitet produceret på havvindmølleparker.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke har til
hensigt at ændre på Danmarks implementering af hvilke VE-producenter, som vil
kunne få udstedt oprindelsesgarantier, herunder på muligheden for at udstede
oprindelsesgarantier til eksisterende VE-anlæg. Ligeledes vil klima-, energi-, og
forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler for, hvordan
oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i betragtning på passende vis, ikke
indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, om at der
ikke kan udstedes oprindelsesgarantier til støttet VE.
Den foreslåede § 56 b, stk. 5 (i høringsudkastet § 56 b, stk.4) vil synliggøre VE II-
direktivets krav, om at markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning
for finansielle støtteordninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i en
kommende bekendtgørelse fastsætte regler om, hvornår det formodes, at
markedsværdien er taget i betragtning.
Markedsværdien af oprindelsesgarantier formodes at være taget i betragtning på
passende vis, hvis støtten ydes via en udbudsprocedure. I forbindelse med
implementering af VE II-direktivet understregede Klima- Energi- og
Forsyningsministeriet (høringsnotat 18. januar 2021), at fremadrettet støtte til
udbygning af ny VE-produktion først og fremmest skulle tildeles på baggrund af
udbud, hvorved markedsværdien af oprindelsesgarantier internaliseres i budprisen,
og derved formodes at være taget i betragtning. Nærværende lovforslags del om
”udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på
udbudte havvindmølleparker” vedrører netop sådanne udbudsprocedurer.
Derudover bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at kommende
støtteordninger til bl.a. biogas og PtX ligeledes vil være udbudsbaserede.
For så vidt gælder Better Energys spørgsmål om, hvornår oprindelsesgarantiers
markedsværdi anses for at være taget administrativt i betragtning i niveauet af
finansiel støtte på ikke udbudsbaserede ordninger, så bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at dette eksempelvis kan ske via initiale og/eller løbende
overkompensationsvurderinger. Ministeriet har præciseret lovforslaget ved at tilføje
dette eksempel til lovforslagets bemærkninger.
Side 4/5
L 81 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2684694_0005.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i lovforslaget ikke
skelnes mellem oprindelsesgarantier for havvind og oprindelsesgarantier for andre
vedvarende energikilder. Det vurderes derfor ikke, at lovforslaget på nogen måde
bidrager til at favorisere markedet for oprindelsesgarantier for havvind i forhold til
andre teknologier.
Endelig skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understrege, at udstedelse af
oprindelsesgarantier for støttet VE ikke udgør dobbeltstøtte. Den foreslåede § 56 b,
stk. 5 har tværtimod til hensigt at sikre, at såfremt der udstedes
oprindelsesgarantier for støttet VE, så tages markedsværdien af
oprindelsesgarantierne i betragtning. Ministeriet bemærker desuden, at udstedelse
af oprindelsesgarantier ikke i sig selv udgør statsstøtte som defineret i TEUF artikel
107, stk.1.
Foruden ovenstående indføjelse af eksempel på, hvornår oprindelsesgarantiers
markedsværdi anses at være taget administration i betragtning, så giver
bemærkningerne ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 5/5