L 70 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, at tryghedsvagterne får flere beføjelser til brug af droner i forbindelse med indbrud og indsamling af fotos som bevismateriale og at kunne udskrive bøder i afgrænsede områder

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. maj 2023

Politikontoret

Poul Stampe Berggreen

2023-0037-0171

2799736

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommu-

nale tryghedsvagter m.v.) (L 70) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om vagtvirksomhed, som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 12. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Mai Mercado (KF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, at tryghedsvagterne får flere beføjelser til brug af droner i forbindelse med indbrud og indsamling af fotos som bevismateriale og at kunne udskrive bøder i afgrænsede områder

Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om vagt-

virksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryg-

hedsvagter m.v.) (L 70) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

indebærer, at tryghedsvagterne får flere beføjelser i form af mu-

lighed for at gøre brug af droner i forbindelse med indbrud og

indsamling af fotos som bevismateriale, og at tryghedsvagterne

derudover får mulighed for at kunne udskrive bøder i afgræn-

sede områder, f.eks. i tilfælde af forstyrrelser af den offentlige

orden, og vil ministeren samtidig redegøre for sin holdning til et

sådant ændringsforslag?”

Svar:

Det følger af den foreslåede § 1 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan

gøre brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige or-

den mv. på kommunens område. Den foreslåede forsøgsordning giver såle-

des kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere

politiets arbejde med at opretholde ro og orden og styrke trygheden lokalt.

Tryghedsvagterne skal således bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres

tilstedeværelse i gadebilledet og vil som led heri kunne henstille til personer

at stoppe forstyrrende adfærd.

Der lægges ikke med lovforslaget op til, at tryghedsvagterne skal erstatte

politiets arbejde i form af efterforskning eller patruljering mv., ligesom tryg-

hedsvagterne ikke vil få til opgave at gribe ind over for strafbare handlinger

som f.eks. et igangværende indbrud. I situationer, hvor en tryghedsvagt

måtte observere grovere strafbare handlingerne, vil tryghedsvagterne som

det klare udgangspunkt skulle tilkalde politiet, og der er med lovforslaget

lagt op til, at tryghedsvagterne vil få et særligt telefonnummer til politiets

vagtcentral, som tryghedsvagterne kan benytte bl.a. i sådanne situationer.

Jeg mener derfor ikke, at anvendelse af droner, der kan foretage foto- og

videooptagelser, er nødvendigt for, at tryghedsvagterne kan udføre deres ar-

bejde.

Det bemærkes i øvrigt, at der med den foreslåede § 1 b, stk. 2, allerede er

lagt op til, at kommunale tryghedsvagter i forbindelse med deres virksom-

hed vil kunne foretage foto- og videooptagelser af personer, der befinder sig

på et sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis det er nødvendigt, med

Side 2/8

henblik på at dokumentere forstyrrelse af den offentlige orden mv. eller øv-

rige strafbare forhold.

Det bemærkes endvidere, at en ordning, hvor kommunale tryghedsvagter

skal anvende droner, der f.eks. kan flyve ud til igangværende indbrud hos

kommunens borgere, rejser en række spørgsmål i forhold til, hvordan ord-

ningen skal administreres i praksis. Dette skyldes navnlig, at en sådan ord-

ning vil indebære, at kommunen efter gældende regler vil skulle have en

særlig certificering eller en operationsgodkendelse fra Trafikstyrelsen. Hvis

en kommune ønsker at kunne flyve med droner uden for synsvidde, vil der

desuden forud for hver flyvning skulle ”lukkes” et afgrænset luftrum for al

anden luftfart for at sikre flyvesikkerheden. Dette vil indebære, at kommu-

nen skal indgive en ansøgning til Trafikstyrelsen. Det vil endvidere kunne

indebære betydelige forstyrrelser af flytrafikken, såfremt afgrænsede luft-

rum løbende lukkes. Da dronerne vil skulle flyve over privat ejendom, vil

der desuden efter de gældende regler skulle indhentes samtykke til flyvnin-

gerne fra beboerne eller ejerne af de ejendomme, som dronerne måtte flyve

over.

Indførelse af regler i vagtvirksomhedsloven om, at tryghedsvagter skal

kunne bruge droner i forbindelse med igangværende indbrud, kræver såle-

des grundige overvejelser i forhold til den lovgivning, der i dag regulerer

flyvning af droner, ligesom det ikke kan udelukkes, at det vil kræve ændring

af anden lovgivning. Efter Justitsministeriets opfattelse bør det ikke ske in-

den for rammerne af et ændringsforslag.

Endelig skal det bemærkes, at vagt- og sikkerhedsbranchen i forbindelse

med den offentlige høring har udtrykt ønske om, at tryghedsvagter ikke til-

deles beføjelse til at anvende droner.

Jeg kan på den baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tryghedsvagter skal have mu-

lighed for at kunne udstede bødeforelæg på afgrænsede områder, kan jeg

oplyse, at bødeforelægsordninger i et vist omfang er blevet indført på sær-

lovsområdet, således at den myndighed, der i øvrigt administrerer området,

ved nærmere afgrænsede overtrædelser kan udstede administrative bødefo-

relæg.

Side 3/8

Da sådanne ordninger indebærer, at særmyndigheden

–

forudsat at den på-

gældende erklærer sig skyldig og rede til at betale en bøde

–

får adgang til

ved bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndighe-

den og domstolene involveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige

hensyn, at en række betingelser skal være opfyldt.

Særmyndigheder bør således alene have adgang til at udstede bødeforelæg

ved overtrædelse af nærmere angivne strafbestemmelser, når overtrædel-

serne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivls-

spørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtrædelserne bør

således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgø-

relse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæs-

sige elementer af betydning.

Det bemærkes, at såkaldte kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter, fal-

der uden for det strafferetlige system. Parkeringsafgifter udgør således ikke

bøder, og kommunale parkeringsvagters udstedelse heraf har ikke karakter

af bødeforelæg.

Beføjelsen til at udstede bødeforelæg må

–

idet en sådan beføjelse indebæ-

rer, at en strafbar overtrædelse under visse betingelser kan afgøres uden

domstolsbehandling

–

betragtes som en væsentlig magtbeføjelse, der som

det klare udgangspunkt alene bør varetages af personer, der er særligt ud-

dannede, og som har gennemført den nødvendige praktiske tjeneste mv. I

det omfang dette udgangspunkt fraviges, bør beføjelsen til at udstede bøde-

forelæg som angivet ovenfor begrænses til overtrædelse af nærmere angivne

strafbestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplice-

rede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.

Reglerne i f.eks. ordensbekendtgørelsen om opretholdelse af ro og orden er

i vidt omfang forbundet med et politifagligt skøn. Håndhævelsen heraf ad-

skiller sig således eksempelvis fra håndhævelsen af reglerne om standsning

og parkering, som falder uden for det strafferetlige system, og som i øvrigt

ikke er forbundet med en særlig borgerkontakt. En kompetence for en tryg-

hedsvagt til at udstede bødeforelæg kan heller ikke sammenlignes med sær-

myndigheders kompetence til at udstede bødeforelæg i forbindelse med

visse klare og objektivt konstaterbare overtrædelser på særlovsområdet,

hvor kompetencen ligger hos den myndighed, der i øvrigt administrerer og

har særlig indsigt i området, og som derfor typisk har særlig ekspertise og i

øvrigt oplyser de relevante sager. Et hensyn til borgerens retssikkerhed taler

Side 4/8

således for, at skønnet i sager om f.eks. offentlig ro og orden alene udøves

af personer med de nødvendige politimæssige kompetencer.

Hertil kommer, at udstedelse af bødeforelæg i forbindelse med overtrædelse

af f.eks. regler om den offentlige ro og orden er forbundet med en særlig

grad af og form for borgerkontakt. Denne borgerkontakt forudsætter bl.a.,

at den pågældende har særlige konflikthåndteringsevner, samt at den pågæl-

dende kan gøre brug af magt og er i stand til at vurdere, hvornår og i hvilket

omfang en sådan magtanvendelse er nødvendig og proportional. De kon-

fliktsituationer, der kan opstå i den forbindelse, bør derfor som udgangs-

punkt håndteres af personer, som har en egentlig politiuddannelse.

Endelig bemærkes, at der ikke ses at være eksempler i gældende ret på, at

private har fået overladt kompetence til at udstede bødeforelæg. Det vil så-

ledes være et nybrud og i særlig grad give anledning til principielle overve-

jelser, såfremt tryghedsvagter ansat i en privat vagtvirksomhed, som har ind-

gået aftale med en kommune, gives beføjelse til at udstede bødeforelæg.

Der lægges af de grunde med lovforslaget op til at fastholde de gældende

klare rammer for henholdsvis politivirksomhed og vagtvirksomhed.

Det skal i øvrigt bemærkes, at vagt- og sikkerhedsbranchen i forbindelse

med den offentlige høring har udtrykt ønske om, at tryghedsvagter ikke til-

deles beføjelse til at udstede bødeforelæg.

Jeg kan på den baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på føl-

gende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

m.v.) (L 70)

(…):

Side 5/8

Til § 1

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 1 b

indsættes efter

stk. 4:

»Stk.

Tryghedsvagter kan i forbindelse med igangværende indbrud an-

vende droner med henblik på at foretage foto- og videooptagelser, som på

begæring fra politiet overdrages, hvis overdragelsen kan have betydning for

politimæssig opfølgning. Anvendelse af droner skal ske under hensyntagen

til de til enhver tid gældende regler for flyvning med droner.

Stk. 6.

I sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4,

stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og § 15-16, samt naturbeskyttelseslovens §

28, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan kommunalbesty-

relsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis

den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges.

Stk. 7.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anven-

delse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 8.

Vedtages bøden, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen har

samme gentagelsesvirkning som en dom.

Stk. 4 bliver herefter til stk. 9.«

[Indførelse af yderligere beføjelser til tryghedsvagter til at anvende droner

ved indbrudstyveri og udstede bødeforelæg]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at kommu-

nale tryghedsvagter kan anvende droner i forbindelse med igangværende

indbrud.

Formålet med ændringsforslaget er at forebygge indbrud og at give politiet

bedre muligheder for at opklare indbrud ved at anvende optagelser foretaget

af tryghedsvagter ved hjælp af droner. Med ændringsforslaget får kommu-

nale tryghedsvagter mulighed for at anvende droner, når tryghedsvagter op-

dager et igangværende indbrud. Dronen kan således bruges til at fotografere,

Side 6/8

lyse op og advare om, at der er indbrudstyve i området, ligesom dronen kan

anvendes til bevissikring.

Kommunale tryghedsvagters anvendelse af droner skal ifølge den foreslåede

§ 1, stk. 5, 2. pkt., ske under hensyntagen til de til enhver tid gældende regler

for flyvning med droner. Der henvises i den forbindelse navnlig til bekendt-

gørelse nr. 2253 af 29. december 2020 om supplerende bestemmelser til EU-

forordning 2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede

luftfartøjer (dronebekendtgørelsen).

Det følger af dronebekendtgørelsens § 3, stk. 1, at flyvning med droner skal

ske i overensstemmelse med reglerne i EU-forordning 2019/947 om regler

og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer og efterfølgende æn-

dringer hertil, lov om luftfarts kapitel 9 a og bestemmelserne i denne be-

kendtgørelse. Det er fjernpilotens ansvar at sikre, at kravet i stk. 1 er opfyldt,

jf. § 3, stk. 2.

Det følger endvidere af dronebekendtgørelsens § 13, stk. 1, at flyvning med

droner over bygninger og beboelsesejendomme og dertilhørende haver,

gårdspladser og lignende, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende,

ikke må finde sted uden ejers eller beboers samtykke, medmindre flyvnin-

gen sker som led i udførelse af arbejde eller virksomhed, som efter anden

lovgivning giver adgang til ejendommen.

Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at der indføres hjemmel til,

at kommunale tryghedsvagter kan udstede bødeforelæg.

Det foreslås i stk. 6, at kommunalbestyrelsen i sager om overtrædelse af

ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og

§ 15-16, samt naturbeskyttelseslovens § 28, der ikke skønnes at medføre

højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgø-

res uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig

i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at

betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Forslaget indebærer, at kommunale tryghedsvagter efter omstændighederne

vil kunne udstede bødeforelæg ved overtrædelser af bekendtgørelse nr. 511

af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse

af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til

at iværksætte midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen). Det

Side 7/8

drejer sig om overtrædelser af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, § 4, stk.

1, §§ 8 og 12, § 14, stk. 2-4, og §§ 15 og 16, samt naturbeskyttelseslovens

§ 28.

Det forudsættes, at overtrædelserne generelt er klare og umiddelbart konsta-

terbare, og at sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,

er uden skønsmæssige elementer af betydning. Der vil kunne opstå konkrete

tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke

kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller

hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. I sådanne tilfælde

skal forholdet anmeldes til politiet.

En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at en kommunal tryghedsvagt

udsteder et administrativt bødeforelæg, er, at den pågældende person dels

erklærer sig skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse.

Hvis den pågældende person ikke ønsker at acceptere et administrativt bø-

deforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig el-

ler ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af tryghedsvagten,

forudsættes det, at sagen anmeldes til politiet.

Det foreslås i stk. 7, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et an-

klageskrift, og om at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder til-

svarende anvendelse på bødeforelæg.

Det foreslås i stk. 8, at vedtages bøden, bortfalder videre strafforfølgning.

Side 8/8