Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70
Offentligt
2704718_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. maj 2023
Politikontoret
Poul Stampe Berggreen
2023-0037-0171
2799736
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommu-
nale tryghedsvagter m.v.) (L 70) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om vagtvirksomhed, som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 12. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 70 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at forsøgsperioden udvides til 4 år i stedet for 3 år
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om vagt-
virksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryg-
hedsvagter m.v.) (L 70) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer at forsøgsperioden udvides til 4 år
i stedet for 3 år, og vil ministeren redegøre for sin holdning til
et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvag-
ter med henblik på at opretholde ro og orden i det offentlige rum, hvilket
som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Henset til, at ord-
ningen med kommunale tryghedsvagter vil indebære, at kommunerne som
noget nyt vil kunne anvende vagter på steder, hvortil der er almindelig ad-
gang, er der med lovforslaget lagt op til en forsøgsordning, der løber i tre år,
jf. pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der er med lovforslaget lagt op til, at lovforslaget træder i kraft den 15. juni
2023, og at forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026.
Det er i pkt. 2.1.3.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forudsat,
at tryghedsvagterne har gennemgået en særlig uddannelse, inden ansættel-
sen træder i kraft, og at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler
om tryghedsvagternes uniformering, herunder regler der skal sikre, at uni-
formen er ensartet på tværs af landet, så kommunale tryghedsvagter er let-
genkendelige for befolkningen. Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt
i dialog med relevante aktører og interessenter om både spørgsmålet om ud-
dannelse og uniformering.
Det er i pkt. 2.1.3.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forudsat,
at Justitsministeriet forud for en eventuel videreførelse af ordningen ind-
samler erfaringer fra de kommuner, der har gjort brug af tryghedsvagter,
vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser, relevante branche-
organisationer for vagter, politiet og Politiforbundet med henblik på at
kunne vurdere, om det er relevant og hensigtsmæssigt at videreføre bestem-
melserne. Det vil i den forbindelse være naturligt at se på, om der er behov
for at forlænge tidsrammen for forsøgsordningen.
Henset til, at der med lovforslaget er tale om en betydelig liberalisering af
de gældende regler på vagtområdet, er det min opfattelse, at tre år udgør en
Side 2/4
L 70 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at forsøgsperioden udvides til 4 år i stedet for 3 år
passende og fornuftig tidsmæssig ramme for forsøgsordningen, og jeg kan
på den baggrund ikke støtte ændringsforslaget.
På baggrund af den dialog, som Justitsministeriet har haft med interessen-
terne på vagtområdet, og af hensyn til at sikre, at kommunerne reelt kan gøre
brug af forsøgsordningen i en treårig periode, vil jeg imidlertid fremsætte et
ændringsforslag, der går ud på, at tidspunktet for forsøgsordningens begyn-
delse fastsættes af justitsministeren. Ændringsforslaget gør det muligt for
justitsministeren ved bekendtgørelse at bestemme, hvornår den treårige for-
søgsperiode skal begynde at løbe.
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at forsøgsordningen først begynder
at løbe fra det tidspunkt, hvor uniformeringen og den ekstra uddannelse for
tryghedsvagter, som er forudsat i lovforslaget, er endeligt fastlagt. Bemyn-
digelsen vil blive udnyttet, så snart dette arbejde er tilendebragt.
2.
Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på føl-
gende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed
(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter
m.v.) (L 70)
Af
(…):
Til § 1
1)
I den under
nr. 5
foreslåedes
§ 1 a, stk. 1,
ændres datoen »1. juli 2026«
til »1. juli 2027«
[Forlængelse af forsøgsperioden til fire år]
Bemærkninger
Til nr. 1
Side 3/4
L 70 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at forsøgsperioden udvides til 4 år i stedet for 3 år
Med ændringsforslaget foreslås det, at den tidsmæssige periode for, at kom-
munalbestyrelsen på frivillig basis kan antage tryghedsvagter med henblik
på at opretholde den offentlige orden mv. på kommunens område, udvides
fra tre år til fire år.
Den med ændringsforslaget fastsatte tidsramme for kommunernes adgang
til at antage tryghedsvagter vil indebære, at kommunerne ikke vil kunne
gøre brug af tryghedsvagter efter den 1. juli 2027, medmindre der forinden
vedtages et lovforslag, der forlænger forsøgsordningen eller gør ordningen
permanent.
Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmelser, der regulerer
brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde anvendelse efter den 1. juli 2027,
ligesom kommunerne i praksis vil skulle afskedige antagne tryghedsvagter.
Side 4/4