L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 70 Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet

Sagsnr. 2022-00957

10. oktober 2022

SB+JH/

Sendt pr mail til [email protected]

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter), Justitsmi-

nisteriets sagsnr. 2021-10-0689.

Justitsministeriet har ved brev af 12. september 2022 sendt udkast til lovforslag om

tryghedsvagter i høring. Politiforbundet takker for muligheden for at udtale sig om

lovforslaget, der efter forbundets opfattelse rejser en række principielle problemstil-

linger, som vil blive adresseret i det følgende.

I Politiforbundet har vi noteret os, at man ved lovforslaget gør op med en mangeårig

forståelse af, at opretholdelse af tryghed og orden på offentligt område udelukkende

er et anliggende for politiet.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at forslaget er motiveret i et øn-

ske om at sikre et tryggere samfund, og at den foreslåede forsøgsordning derfor

skal ses som et supplement til politiets arbejde med hensyn opretholdelse af ro og

orden. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det af Justitsministeriets tryghedsunder-

søgelse 2021 fremgår, at borgerne grundlæggende opfatter sig trygge i deres nabo-

lag, og at trygheden har været stigende siden undersøgelsen i 2019. Undersøgel-

sen viser dog også, at tryghedsfølelsen er væsentligt lavere i udsatte boligområder,

som har været præget af rocker- og bandeaktiviteter.

Politiforbundet er enig i, at der i forhold disse særlige områder kan være behov for

yderligere tryghedsskabende aktiviteter. Det synes dog klart at være en politiop-

gave, og ikke en opgave for tryghedsvagter med begrænset uddannelse og be-

grænsede beføjelser.

Det er således Politiforbundets klare opfattelse, at en styrkelse af den tryghedsska-

bende indsats med henvisning til de hensyn som ligger bag enhedspolitiet og det

forhold, at det alene er politiet som er tillagt beføjelser til at foretage tvangsindgreb i

forhold til at opretholde sikkerhed, fred og orden, bør ske ved en styrkelse af politiet

– ikke ved at revitalisere et kommunalt (eller kommunalt finansieret) vægterkorps.

Selvom det klart fremgår af bemærkningerne, at tryghedsvagter alene skal kunne

henstille til orden samt iagttage og foretage videooptagelser, er vi i Politiforbundet

bekymrede for, at sådanne beføjelser i sig selv – særligt hvis tryghedsvagter sættes

ind i de udsatte boligområder, hvor behovet ifølge tryghedsundersøgelsen synes

størst – vil kunne akkumulere yderligere uro og dermed behov for tilkaldelse af poli-

tiet.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Dette leder frem til overvejelser af, hvorledes borgerklager vedrørende tryghedsvag-

ters adfærd og anmeldelser vedrørende mulige strafbare handlinger begået under

udøvelse af det tryghedsskabende arbejde bør håndteres.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at adfærdsklager vedrørende tryg-

hedsvagterne skal behandles i de respektive kommuner og at mulige strafbare for-

hold skal behandles af politiet. For så vidt angår politiet så behandles tilsvarende

sager som bekendt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Klager, som måtte

vedrøre såvel politiet som tryghedsvagter i samme hændelse, vil altså efter om-

stændighederne skulle undersøges/behandles og/eller efterforskes ved forskellige

myndigheder. Efter Politiforbundets opfattelse indebærer dette risiko for sammen-

stød mellem forskellige adfærdsstandarder samt en risiko for, at politiklagemyndig-

hedens henholdsvis politiets beføjelser med hensyn til efterforskning kolliderer.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der skal opretholdes en tydelig

distinktion mellem politiets og tryghedsvagters uniformering og beføjelser. Politifor-

bundet er enige i Justitsministeriets betragtninger om vigtigheden af, at der tydeligt

skal kunne skelnes mellem tryghedsvagter og politiet, og at tryghedsvagter ikke skal

tillægges egentlige beføjelser med hensyn til tvangsindgreb og magtanvendelse.

Påtale af borgeres adfærd – særligt på særlige tidspunkter i døgnet og i særlige om-

råder – kan erfaringsmæssigt i sig selv forekomme konfliktoptrappende, og håndte-

ring af sådanne situationer forudsætter en særlig uddannelse svarende til den politi-

tjenestemænd modtager og efter omstændighederne også udøvelse magtbeføjel-

ser, som kun politiet har. Det er derfor i Politiforbundet vores opfattelse, at indførel-

sen af tryghedsvagter vil kunne indebære yderligere træk på politiets ressourcer.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, så er det Politiforbundets opfattelse, at for-

slaget repræsenterer et nybrud i relation til opretholdelse af ro og orden på offentligt

område. I Politiforbundet har vi derfor også med tilfredshed noteret os, at der læg-

ges op til en forsøgsordning, som efter lovforslaget ophæves efter 3 år, idet der dog

forinden skal foretages en evaluering af forsøget med det formål at overveje om

ordningen skal videreføres.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at Justitsministeriet forud for ordnin-

gens ophævelse forudsættes at indsamle erfaringer fra de kommuner, som i for-

søgsperioden måtte have gjort brug af forsøgsordningen. Politiforbundet opfordrer

venligst til, at det til bemærkningerne eksplicit tilføjes, at der også bør indhentes er-

faringer fra politiet og fra Politiforbundet.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Heino Kegel

forbundsformand

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Notat

Til Justitsministeriet

[email protected]

Høringssvar til udkast til lovforslag om forsøgsordning med kommu-

nale tryghedsvagter

Københavns Kommune har d. 12. september 2022 modtaget anmod-

ning om udtalelse til Justitsministeriets udkast til lovforslag om en for-

søgsordning med kommunale tryghedsvagter med svarfrist d. 10. okto-

ber 2022.

Københavns Kommune glæder sig over udkastet til lovforslag, der mu-

liggør en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter, som kom-

munen har tilkendegivet ønske om gennem længere tid

–

senest med

en hensigtserklæring i kommunens budgetaftale for 2023.

Københavns Kommune ønsker, at der kan etableres en effektiv indsats

med tryghedsvagter mod utryghedsskabende adfærd og ordenspro-

blemer, som til tider præger de københavnske gader og pladser, i par-

ker og ved byrum langs havnen.

Københavns Kommune har et tæt og godt samarbejde med Køben-

havns Politi om håndtering af både utryghedsskabende adfærd og or-

densproblemer. Københavns Kommune har allerede forskellige vagt-

ordninger ift. kommunale ejendomme samt dialogorienterede udgå-

ende medarbejdere (bl.a. natteværter og havneværter), som gør et

stort arbejde for at finde løsninger lokalt, der imødegår udfordringer så-

som støjende ungegrupper, høj musik og efterladt affald. Det er væ-

sentligt, at forsøgsordningen med tryghedsvagter sker i tæt koordina-

tion og samspil med disse. For at begrænse støjgener for beboere i lo-

kalområdet, har Københavns Kommune derudover fastsat ordensregler,

der regulerer afspilning af elektronisk forstærket musik i udvalgte områ-

der af byen. For at virke effektivt, skal denne regulering håndhæves, og

Københavns Kommune ønsker, at tryghedsvagterne, udover at få kom-

petencen til at henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden

at stoppe den forstyrrende adfærd, kan bidrage til denne håndhævelse.

Herved kan tryghedsvagterne supplere politiets arbejde med at opret-

holde ro og orden, som er regeringens formål med ordningen.

04-10-2022

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Pr. mail

10. oktober 2022

SikkerhedsBranchens høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

vagtvirksomhed

SikkerhedsBranchen er glad for den balance, Justitsministeriet har ramt i udmøntningen

af politiforliget i forhold til tryghedsvagter, herunder ser vi meget positivt på, at

vagtvirksomhederne ikke er blevet tillagt beføjelser til at køre med blå blink, flyve med

droner eller udstede bøder. SikkerhedsBranchen noterer med tilfredshed, at vagtlovens

anvendelsesområde udvides betragteligt samtidig med, at de beføjelser vi hidtil har haft

fastholdes.

Vi betragter os som supplement til politiet – ikke som et alternativ. SikkerhedsBranchen

har mange års erfaring med at samarbejde med politiet, og vi er vant til at håndtere

snitfladerne og kender vores rolle.

Ad § 1 a.

SikkerhedsBranchen forstår, at præmissen i politiforliget er, at der i første omgang

bliver tale om en forsøgsordning, men henset til investeringerne i uddannelse og

materiel med videre havde vi naturligvis gerne set, at der var tale om en permanent

ordning.

Ad § 1 b.

Stk. 1.

SikkerhedsBranchen er bevidst om, at opretholdelse af ro og orden primært er en

politiopgave, og vi vil gå meget ydmygt og seriøst til opgaven, når en kommune vælger

at udnytte de nye muligheder, lovændringen giver. Som nævnt betragter vi os stadig

som et supplement til politiet og ser med forventning frem til samarbejdet om at

opretholde ro og orden i kommunerne. Når det er sagt, er det SikkerhedsBranchens

opfattelse, at den helt afgørende betydning for opretholdelsen af ro og orden er

tilstedeværelse. Her er magtmidler ikke afgørende. Det, at en kompetent person med

uddannelse i blandt andet konflikthåndtering er til stede og kan henstille til personer,

der forstyrrer den offentlige orden med videre, og står i kontakt med politiet, vil øge

den generelle tryghed og begrænse antallet af uønskede hændelser betragteligt.

Kontakten med politiet er selvsagt vigtig, og når tryghedsvagten har behov for at komme

i kontakt med politiet, vil det ofte være hastende. Kommunikationen til politiet skal

derfor ske via direkte linjer. Enten via en politigodkendt kontrolcentral, som allerede

har direkte linjer til politiet eller direkte til politiets vagtcentral.

I den forbindelse er det vores opfattelse, at uddannelse af vagten er afgørende. Her har

autoriserede vagtvirksomheder efter den gældende vagtlov krav om, at deres

medarbejdere skal have ”grundlæggende vagt”, et seks-ugers AMU-kursus. Dette kursus

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

skal være minimumskravet for alle tryghedsvagter uanset om de er kommunalt ansatte

eller kommer fra en privat vagtvirksomhed. Der vil sandsynligvis være behov for et

specialkursus med henblik på opgavens særlige karakter, men dette kan ikke stå alene

uden grunduddannelsen. SikkerhedsBranchen er endvidere af den opfattelse, at de

øvrige krav i lov om vagtvirksomhed i videst muligt omfang også skal gælde kommunal

tryghedsvagtvirksomhed herunder kravene til kontrolcentraler (der hvor alarmer

behandles, kommunikation med vagter og politi varetages og disponering af vagterne

sker). Således skal eventuelle kommunale kontrolcentraler i lighed med de private være

godkendt af politiet.

Stk. 2.

En væsentlig del af opgaven vil være at være politiets øjne og ører. Muligheden

for at optage hændelserne vil lette politiets efterfølgende arbejde betragteligt og

samtidig være en ekstra sikkerhed for vagten. SikkerhedsBranchen ser derfor meget

positivt på den eksplicitte hjemmel til at anvende for eksempel kropsbårne kameraer. Af

hensyn til vagtens arbejdsmiljø og sikkerhed samt politiets reaktionsmuligheder bør der

desuden være mulighed for at streame videooptagelserne direkte til politiets

vagtcentral, således at politiet kan følge med i hændelsen i realtid.

I forhold til tryghedsvagternes udrustning bør der af hensyn til vagternes sikkerhed og

arbejdsmiljøet stilles krav om, at vagter er i besiddelse af en telefon eller lignende med

nødkaldsfunktion og GPS-positionering, hvor signalet går til en politigodkendt

kontrolcentral.

Stk. 4.

Muligheden for at anvende hunde i forbindelse med tryghedsvagt ser

SikkerhedsBranchen som noget, der skal overvejes grundigt i hvert enkelt tilfælde.

Hunde er under udfasning i vagtbranchen generelt, idet vagtens arbejde i dag er langt

mere præget af konfliktløsning. Forsvarshunde kan måske være en rimelig foranstaltning

i visse områder.

Det er væsentligt for os, at det understreges, at det nye lovforslag omfatter funktionen

”tryghedsvagt”, altså opretholdelse af ro og orden på kommunale områder, hvor der er

almindelig adgang, og ikke titlen ”tryghedsvagt”. Vi har desværre gennem årene oplevet

mange omgåelser af og brud på vagtloven ved, at man har omdøbt det, der i

virkeligheden var vagter og vagtopgaver omfattet af vagtloven, til for eksempel

”tryghedsværter” og lignende, og dermed har ment, at man ikke var omfattet af

vagtloven, selvom opgaven tydeligvis enten var omfattet af vagtloven eller decideret

ulovlig jf. for eksempel politilovens §1.

Ad § 1 c.

SikkerhedsBranchen mener generelt, at der ikke er meget behov for, at justitsministeren

fastsætter nærmere bestemmelser om tryghedsvagter. De krav, der allerede gælder for

vagtvirksomheder, bør naturligvis også gælde for tryghedsvagter, uanset om de er

kommunale eller private.

For så vidt angår uddannelsen af tryghedsvagterne skal de alle have det grundlæggende

seks-ugers AMU-kursus suppleret med et kortere kursus målrettet opgaven som

tryghedsvagt.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Der skal gælde samme krav for begge typer tryghedsvagter med hensyn til uniformering.

SikkerhedsBranchen mener ikke, at tryghedsvagterne skal have en særlig uniform. I

bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at man forestiller sig en ens,

landsdækkende uniform, særligt for tryghedsvagter. Det, mener SikkerhedsBranchen, er

helt unødvendigt, omkostningstungt og svært at administrere. SikkerhedsBranchen

mener, at de nuværende regler, hvorefter uniformen for den enkelte vagtvirksomhed og

fremover således også for de kommunalt ansatte tryghedsvagter, skal godkendes af

Politiets Administrative Center (PAC), er tilstrækkelige. Distinktionen mellem

almindelige godkendte vagter og tryghedsvagter kan ske ved at udstede et særligt

legitimationskort til sidstnævnte. Se nedenfor.

I henhold til den gældende vagtlov skal alle vagter godkendes og bære synligt

legitimationskort. Fremover bør alle vagter som er godkendt som tryghedsvagter

udstyres med et legitimationskort, hvoraf dette tydeligt fremgår. Evt. kan

tryghedsvagter have teksten ”tryghedsvagt” på uniformen, de samme steder som vagter

i dag har teksten ”vagt”.

For så vidt angår hunde, transportmidler og lignende er de gældende regler i vagtloven

også tilstrækkelige, blot skal det igen understreges, at reglerne naturligvis skal gælde

både kommunalt og privat ansatte tryghedsvagter.

SikkerhedsBranchen hilser strafbestemmelsen i den foreslåede nye nr. 3 i

vagtvirksomhedslovens § 20 stk. 1 velkommen. Det er vigtigt, at også den ansvarlige

kunde skal sikre sig, at vagtvirksomheden er autoriseret og den enkelte vagt er

godkendt. Dette bør gælde hele vagtvirksomhedslovens anvendelsesområde og

bestemmelsen bør formuleres i overensstemmelse hermed. Det er endvidere afgørende

for bestemmelsens værdi, at politiet pålægges at gennemføre kontroller heraf.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse med

forsøgsordningen skal indsamles erfaringer fra de kommuner, der benytter sig af

forsøgsordningen. Det er naturligvis vigtigt, men de vagtvirksomheder, som rent faktisk

leverer eller har leveret tryghedsvagtydelser, bør også inddrages i

erfaringsindsamlingen.

I forhold til de forbedringsforslag vi er fremkommet med, stiller SikkerhedsBranchen sig

til rådighed med vores viden og erfaring.

Med venlig hilsen

Kasper Skov-Mikkelsen

Direktør i SikkerhedsBranchen

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt til:

[email protected]

Sagsnummer: 2021-10-0689

Dato: 04. oktober 2022

Høringssvar vedr. etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter.

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL) takker for muligheden for at

komme med bemærkninger i forbindelse med høringen over forslag til lov om ændring af lov om

vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter). VSL er som

brancheforening af vagter, en helt central høringspart ift. en ordning med kommunale tryghedsvagter.

VSL repræsenterer knap 3000 organiserede vagter i alle aldre, køn og demografiske områder i

Danmark. Dette fordeler sig på ca. ¾ mænd og ¼ dele kvinder.

VSL anerkender behovet for flere tryghedsskabende aktiviteter og initiativer i det offentlige rum. På

den baggrund bifalder VSL det politiske brede ønske om at etablere en forsøgsordning med

kommunale tryghedsvagter.

VSL anser det som altafgørende, at de kommunale tryghedsvagter er beskyttet i deres arbejde, og har

de rette kompetencer for at efterspørge behovet for tryghedsskabende aktiviteter. Dette er bl.a. for at

sikre vagternes sikkerhed, men også for at garantere, at de borgerne og miljøer, som de kommunale

tryghedsvagter skal agere i, møder veluddannede, forberedte og kompetente vagter, der kan udfylde

den rolle, som der er politisk ønske om. Dette vil bl.a. indebære at vagterne til anvendelse, har

modtaget adækvat, korrekt, og fuldt ud supplerende uddannelse til at udføre de funktioner, de er

tiltænkt som kommunal tryghedsvagt.

1 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Fire forhold er afgørende for at politiske målsætninger med lovforlag kan imødekommes

For at opnå at lovforslaget kan udmøntes korrekt, og at de politiske målsætninger som lovforslaget

om etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter indeholder, er det VSL’

anbefaling at følgende forhold skal præciseres og i indarbejdes lovforslaget:

•

Kommunale tryghedsvagter skal bære overfaldsalarm

Kommunale tryghedsvagter skal bære kropsbårne kameraer (bodycams)

Kommunale tryghedsvagter skal som minimum arbejde i par af to personer

Kommunale tryghedsvagter skal som minimum gennemføre 4 ugers supplerende kursus

Disse forhold og generelle bemærkninger uddybes i det følgende.

Baggrund for den brede politisk enighed om behov for tryghedsvagter

Som led i aftalen fra december 2020, om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023,

blev det mellem aftaleparterne som var bredt repræsenteret både i rød og blok (Regeringen (S), DF,

RV, SF, EL, K, NB) vedtaget og besluttet at etablere en forsøgsordning med kommunale

tryghedsvagter

Heri blev det noteret at: ”Aftaleparterne

er enige om, at der skal etableres en forsøgsordning…hvor

kommunerne får bedre mulighed for at anvende vagter, vægtere og eventuelt ny teknologi, der kan

supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden…. Den konkrete model skal tage højde for

eventuelle retssikkerhedsmæssige problemstillinger, ligesom det skal sikres, at kommunen anvender

godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte vagter

Aftaleparterne var enige om, at der skal etableres en forsøgsordning, som tilfører kommunerne

muligheden for at anvende vagter, der bl.a. kan supplere politiets arbejde med at sikre ro og orden.

Det blev også specificeret at: Forsøgsordningen kræver etablering af det nødvendige lovgrundlag.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/12/Aftale-om-politiets-og-anklagemyndighedens-

oekonomi-2021-2023.pdf

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

2 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Baggrunden for forslag ligger nu flere år tilbage, hvor flere aktører løbende har adresseret den høje

utryghed i flere lokalområder i Danmark, med et dertilhørende ønske om en øget tryghed i landets

kommuner.

F.eks. understregede daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i efteråret 2021, at der er steder i

Danmark, hvor danske borgere ikke kan færdes trygt

. Dette er suppleret af udtalelser fra bl.a. Pernille

Beckmann (V), borgmester i Greve kommune, og Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte

kommune, som begge ønsker et opgør med den utryghedsskabende adfærd i gadebilledet i de

respektive kommuner, hvilken politiet ikke har ressourcer til at løse.

En måling, som er foretaget af

Megafon i oktober 2021 for TV2 og Politiken, viser samtidigt, at 42 pct. af respondenterne undgår at

færdes i visse områder af deres hjemkommuner, fordi de føler sig utrygge

. Debatten kan endda

spores helt tilbage til 2019, hvor bl.a. Gentoftes daværende borgmester, Hans Toft (K), offentligt

formulerede et ønske om at kunne oprette en kommunal indsats, som skulle kunne rykke ud ved

indbrud og lign.

Dette udsprang bl.a. af de mange indbrud- og hærværkssager, som har præget især

de Nordsjællandske kommuner, for hvem opklaringsprocenten på indbrud blot var 3,9 procent i

2020.

Lovforslag om etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har på baggrund af ovenstående, fremsat et lovforslag om

etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter, som har til formål, at sikre en øget

lokal tryghed blandt danskerne. Det fremgår i lovforslaget, at de kommunale tryghedsvagter således

skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og vil eksempelvis kunne anvendes i

områder præget af utryghed, områder med særlig risiko for indbrud og i områder med støj og larm

fra fester og forsamlinger, der er rykket ud i det offentlige rum.

Når de kommunale tryghedsvagter skal supplere politiets arbejde i konfliktfyldte områder, så er der

en stor risiko for, at episoder og situationer heri kan eskalere og blive reelt farlige for de udsendte

vagter. Derfor er det vigtigt, at der er klarhed om kompetencen, således både borgernes – men også

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-26-politikere-vil-have-private-vagtvaern-danskerne-er-splittede-1

https://nyheder.tv2.dk/2021-10-25-mange-foeler-sig-utrygge-nu-kan-det-faa-betydning-i-valgkampen

https://www.berlingske.dk/hovedstaden/blaa-blink-droner-og-schaeferhunde-gentofte-vil-have-eget-vagtvaern

https://www.berlingske.dk/samfund/de-lovede-tryghedsvagter-bliver-ikke-en-realitet-foreloebig

3 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

de kommunale tryghedsvagters – tryghed sikres i disse potentielt farlige situationer. Dette sætter høje

krav til de kommunale tryghedsvagters sikkerheds- og kompetenceniveau, hvilket bør sikres gennem

beskyttelse og korrekt uddannelse, der bør være specificeret i lovgrundlaget.

VSL støtter forslagets intention, men loven skal præcises før det politiske mål kan nås

VSL støtter grundlæggende intentionen i forslaget om at sikre en øget tryghed i det offentlige rum i

Danmark.

VSL støtter intentionen om, at det i lovforslaget er forudsat, at de kommunale tryghedsvagter skal

gennemgå en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft. I den forlængelse er VSL dog meget

opmærksom, at på kvalitetsniveauet af denne yderligere uddannelse skal stemmeoverens med de

arbejdsopgaver i konfliktfyldte områder, som forestår de kommunale tryghedsvagter.

VSL ser ligeledes positivt på intentionen om, at kommunale tryghedsvagter kan være både godkendte

kommunalt ansatte vagter samt godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder. Således gør

forslaget ikke forskel på godkendelseskrav mellem offentlige og private aktører, og hermed undgås

unfair konkurrence på bekostning af kvalitet og sikkerhed for dem der skal udføre opgaven.

Endvidere bifalder VSL intentionen om, at kommunale tryghedsvagter ikke skal bevæbnes. Med den

foreslåede ordning er arbejdsopgaverne for de kommunale tryghedsvagter ift. politimæssige opgaver,

at observere, henstille og melde strafbare forhold videre til Politiet. En klar arbejdsdeling, og sikring

at der ikke sker kompetenceglidning er vigtig og støttes af VSL.

Men for at opnå de politiske målsætninger og ambitioner, som forslaget om ændring af lov om

vagtvirksomhed indeholder, og samtidigt sikre de kommunale tryghedsvagters sikkerhed, mener

VSL, at der er flere forhold som skal håndteres og løses. I den forlængelse anses følgende

bestemmelser som særligt vigtige, såfremt VSL skal kunne bakke op om lovforslaget:

Præcisering af hvilke elementer i lovforslag VSL der skal uddybes:

4 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

•

Kommunale

tryghedsvagter

fra

skal

kunne

kommunikere

med

sende

sporbare

til

alarminformationer

overfaldsalarmeringsanlæg

(overfaldsalarm)

Rigspolitigodkendt kontrolcentral jf. §9 i bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

, hvilket

bør defineres som et krav i lovforslaget.

•

Der skal være krav om at kommunale tryghedsvagter skal bære kropsbårne kameraer

(bodycams) – der bl.a. kan bruges for forebyggelse og efterforskning.

•

Der skal være krav om at kommunale tryghedsvagter som minimum være to personer sammen

i udførelsen af arbejdsopgaver. Dette af hensyn til kommunale tryghedsvagters egen sikkerhed

ved arbejdet i konfliktfyldte områder.

•

Der skal være krav om at kommunale tryghedsvagter minimum skal gennemføre 4 ugers

supplerende

kursus inden for følgende emner:

Borgerkontakt

Samfundsforhold

Konflikthåndtering

Håndtering af personer som er påvirket af alkohol og narkotika

Håndtering af personer med psykisk sygdom

Psykologi

CrowdControl

Retspleje, retsregler og beføjelser

Regler for GDPR og videoovervågning på offentlige arealer

Security awareness

Samarbejde med Politi og SSP

VSL bistår gerne med bemærkninger og anbefalinger til indholdet i ovenstående bestemmelser, inkl.

indholdet i de oplistede emner for det supplerende kursus. Som faglig organisation for vagter i

Danmark har VSL et indgående kendskab til branchen og dens arbejdsopgaver samt udfordringer.

Det generelle uddannelsesniveau for vagter i Danmark

Vagter i Danmark er ikke blande de personer på arbejdsmarked der har de længste uddannelser i

Danmark. Adgangskravet for at udføre vagtvirksomhed i Danmark er, foruden en aldersgrænse på 18

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/112

5 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

år, at have gennemført grundkursus for vagtfunktionærer

(grundlæggende vagt)

. Kurset har en

varighed af blot 6 uger. Derfor er et supplerende kursus af den vigtigste betydning.

På den baggrund forudser VSL potentielt farlige hændelser for kommunale tryghedsvagter, såfremt

den nødvendige beskyttelse og supplerende uddannelse ikke sikres i det endelige lovforslag.

VSL ønsker generelt et uddannelsesløft i vagtbranchen

Det kan også noteres afslutningsvis, at det er VSL’s store ønske, at nye bestemmelser om beskyttelse

og uddannelsesløft udbredes til hele personkredsen i lov om vagtvirksomhed, herunder også

parkeringsvagter. VSL ønsker ikke, at der er forskellige regler for forskellige vagtopgaver.

Ultimativt ønsker VSL endvidere, at uddannelsesniveauet for vagter i Danmark hæves generelt. Det

er et ønske for VSL, at adgangskravet for at kunne udføre vagtvirksomhed i Danmark bør ændres,

således erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt erstatter grundkurset for vagtfunktionærerne

(grundlæggende vagt).

Dette vil styrke kompetenceniveauet i hele vagtbranchen.

VSL står fuldt ud til rådighed for uddybning og spørgsmål i forbindelse med ovenstående.

Med venlig hilsen

Peter Jørgensen

Formand

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1408

6 af 5

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Høringssvar til Justitsministeriet om lovforslag om forsøgsord-

ning med tryghedsvagter

Aarhus Kommune fremsender hermed høringssvar til lovforslag om ændring

af lov om vagtvirksomhed (forsøgsordning med tryghedsvagter).

Med henblik på at supplere politiets arbejde, med at skabe tryghed i byen, vil

Aarhus Kommune gerne deltage i forsøgsordningen om etablering af tryg-

hedsvagter.

Finansiering

Der vil være betydelige udgifter forbundet med forsøgsordningen og Aarhus

Kommune mener, at der er behov for statslig finansiering i forsøgsperioden

mod, at kommunen implementerer og evaluerer forsøgsordningen, og der-

med bidrager med viden om at skabe lokal tryghed med tryghedsvagter.

Det er værd at bemærke, at Aarhus Kommune vil have mulighed for at af-

prøve tryghedsvagter i meget forskellige sammenhænge herunder i bymid-

ten, i grønne områder, i nybyggede områder som Aarhus Ø og i store ud-

satte boligområder som Gellerup. Dette vil give et godt erfaringsgrundlag

som udgangspunkt for en evaluering af forsøgsordningen.

Samtidig vil Aarhus Kommune, ved en organisatorisk samling af ejendoms-

området på tværs af kommunen og en samtænkning med kommunens city-

assistenter, kunne tilbyde en attraktiv økonomisk og organisatorisk model for

implementering af forsøgsordningen.

Tryghedsvagternes redskaber

For at forsøget skal blive en succes er det vigtigt, at tryghedsvagterne har de

nødvendige redskaber til at skabe ro og orden. Derfor vil Aarhus Kommune

pege på vigtigheden af, at tryghedsvagterne får flere redskaber herunder

droner og mulighed for at udskrive bøder, som følge af forstyrrelse af den of-

fentlig orden. Det er Aarhus Kommunes opfattelse at dette i endnu højere

grad vil kunne bidrage til at understøtte politiets arbejde.

Det er afgørende at betone, at Aarhus Kommune, i tråd med det i forvejen

tætte samarbejde med Østjyllands Politi, vil sikre et tæt samarbejde med po-

litiet om ordningen både før, under og efter implementeringen.

27. september 2022

Side 1 af 1

Borgmesterens Afdeling

Fælles Service

Aarhus Kommune

HR og Organisation

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Direkte telefon: 89 40 22 45

Direkte e-mail:

[email protected]

Sag: EMN-2022-508600

Sagsbehandler:

Per Frølund

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

5. oktober 2022

Dok.nr.: 22/18420-7

Sagsbehandler:

Asbjørn Hæstrup Hansen

Mail:[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 12. september 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgs-

ordning med kommunale tryghedsvagter).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at lov om vagtvirksomhed (etablering

af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter) ikke medfører merudgifter ved domsto-

lene. Ved vurderingen har Domstolsstyrelsen lagt til grund, at lovforslaget ifølge Justitsministeriet

ikke forventes at medføre yderligere sager ved domstolene.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

HK Politiet og Anklagemyndigheden - vi arbejder for at sikre det gode arbejdsliv

POLITIET og Anklagemyndigheden

Att. Justitsministeriet

10. oktober 2022

Justitsministeriet har anmodet om en udtalelse om forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter). - J.nr. 2021-10-0689

Landsklubben HK Politiet og Anklagemyndigheden har følgende opmærksomhedspunkter til

bemærkningerne til lovforslaget:

2.1.1.1. Autorisation, godkendelse og tilbagekaldelse mv.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed med senere

ændringer (vagtvirksomhedsbekendtgørelsen), at autorisation til at udøve erhvervsmæssig vagtvirksomhed

meddeles af politiet, hvor administrativt ansatte i politiet skal være med til at sikre, at

”vagtvirksomhed,

udøver virksomheden på en for samfundet forsvarlig og

betryggende måde” (side 7).

Sikringen består bl.a. af vandelsgodkendelse og kontrol af, at den enkelte vagt og vagtvirksomhed ikke er

dømt for strafbart forhold, og gennem kontrol og registreringen af afsagte domme, vurderer politiet om

forudsætningerne for autorisation eller godkendelse ikke længere er til stede.

Den foreslåede udvidelse af vagtvirksomhed hos kommunerne vil derfor alt andet lige føre til et udvidet

sagsbehandlingsportefølje og øget sagsbehandlingspres blandt de administrativt ansatte i politiet, herunder

navnlig tilladelsesafdelingen i Politiets Administrative Center hos Midt- og Vestjyllands Politi.

HK Politiet og Anklagemyndigheden undrer sig derfor over punkt 6. Administrative konsekvenser for

borgeren

”Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne” (side 39).

En udvidelse af tilladelsesopgaverne vil påvirke behandlingen af de allerede eksisterende daglige tilladelser.

Der er altså tale om en administrativ overløbseffekt, som kan have konsekvenser for de øvrige tilladelser,

borgerne dagligt indgiver ansøgninger til politiet om.

Skal der derfor gennemføres en udvidelse af vagtvirksomheden hos kommunerne opfordrer HK Politiet og

Anklagemyndigheden derfor til, at den administrative kapacitet udvides for bl.a. at undgå forlænget

sagsbehandlingstid og forøget arbejdspres mv.

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kom-

munale tryghedsvagter)

Justitsministeriet har ved e-mail af 12. september 2022 sendt udkast til

ovennævnte lovforslag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politik-

lagemyndigheden) med henblik på eventuelle bemærkninger.

I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse, at Politiklagemyn-

digheden ikke har bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

Aarhus, 20-09-2022

Journalnr.: 139-99-22

Sagsbehandler: Anne Skov Anhøj,

ASA

Claes Vestergaard

kontorchef

Banegårdspladsen 1A, 1. sal



8000 Aarhus C



Telefon 41 78 35 00



[email protected]



politiklagemyndigheden.dk

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Fra:

Trine Foldager

Sendt:

30. september 2022 17:50

Til:

£Politikontoret

Emne:

Vs: Høring over forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning

med kommunale tryghedsvagter) - J.nr. 2021-10-0689 (RIGS-GL Sagsnr.: 2016 - 504) (Nanoq - ID nr.:

21366554)

Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lov om ændring af lov om

vagtvirksomhed, som ikke gælder for Grønland.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Trine Foldager

Immikkoortortaqarfimmi pisortaq

Afdelingschef for Justitsområdet

Head of division

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Aatsitassanut Inatsisillu Atuutsinneqarnerannut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet

Ministry of Mineral Resources and Justice

P.O. Box 930 . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 54 66 47

Oq./Tel.: +45 53 66 94 93

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Til:

Fra:

Titel:

Formandens Departement

Julie Præst Wilche

Vs: Høring over forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning

med kommunale tryghedsvagter) - J.nr. 2021-10-0689 (RIGS-GL Sagsnr.: 2016 - 504)

Sendt

14-09-2022 16:14

Til rette vedkommende

Hermed oversendes lovforslag fra Justitsministeriet omkring lovforlag om ændring af lov om

vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter)

Lovforslaget omfattes umiddelbart af selvstyrelovens § 17, idet lovforslaget indeholder en

bestemmelse om, at forslaget kan sættes i kraft for Grønland, hvorfor lovforslaget fremsendes til

udtalelse hos Grønlands Selvstyre.

Lovforslaget indeholder ikke umiddelbart bestemmelser af særlig betydning for Grønland.

Der henvises i øvrigt til det vedhæftede følgebrev fra Justitsministeriet.

Rigsombudsmanden i Grønland står i øvrigt til tjeneste for eventuelle spørgsmål.

Med venlig hilsen

Inussiarnersumik Inuulluarit

Julie Præst Wilche

Rigsombudsmand

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Rigsombudsmanden i Grønland

Postboks 1030

3900 Nuuk

Telefon: (+299) +299551190

Fax: (+299) 32 41 71

Officiel e-mail:

[email protected]

Officiel hjemmeside:

https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1oYWul-0004QU-5y&d=4%7Cmail%2F90%2F1663179000%2F1oYWul-0004QU-

5y%7Cin12e%7C57e1b682%7C15246422%7C12695312%7C63221A2FC1B0F03D73BCD89484E09592&s=s6hIE27T_0Uku42EZLJFx-

G3si8&o=s.wwmigowrdsbunanedmlg.

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning

med kommunale tryghedsvagter) - J.nr. 2021-10-0689

Sendt

12-09-2022 10:01

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

19. september 2022

J.nr.: 22/17856-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Justitsministeriet har ved brev af 12. september 2022 (sagsnr. 2021-10-0689) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en

forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf 9968 70 15

CVR2I 659509

adm.kbh(& domstol,dk

J.nr. 22/18106

Den 19. september 2022

Ved en mail af 12. september 2022 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin

ger til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering af en forsøgsordning

med kommunale tryghedsvagter).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om forslaget.

Der henvises til j.nr. 2021-10-0689

Med venlig hilsen

/WlRoj9Aa

4lansen

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed

(Etablering af en forsøgsordning med kommunale

tryghedsvagter) - J.nr. 2021-10-0689.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

14. september 2022

J.nr. 22-40157

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 70 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast, kommenteret høringsoversigt og høringssvar. fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

13. september 2022

J.nr.: 22/17884-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 12. september 2022 (sagsnr. 2021-10-0689) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed (Etablering

af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221