Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69
Offentligt
2700786_0001.png
3. maj 2023
J.nr. 2022 - 13539
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 27. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvorfor der i Skatteministeriet lægges til grund, at der ikke er en adfærdseffekt ved indførelse af et solidaritetsbidrag (L 69), men at man forventer dette af det midlertidige indtægtsloft (L 68)
2700786_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i Skatteministeriet lægges til grund, at der ikke
er en adfærdseffekt ved indførelse af et solidaritetsbidrag (L69) med begrundelsen: “Det
beror på en antagelse om, at selskaberne har tillid til, at der alene er tale om en midlertidig
særskat, som alene pålægges i ét enkelt år”, jf. svar på spørgsmål 4,
men at man
samtidig forventer en adfærdseffekt af det midlertidige indtægtsloft (L68)
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at den skønnede provenuvirkning fra både solidaritetsbi-
draget og indtægtsloftet er forbundet med væsentlig usikkerhed. I forhold til solidaritets-
bidraget skyldes det, at provenuet afhænger af resultatet i ét enkelt år og for ganske få sel-
skaber, som er præget af kraftigt svingende resultater. I forhold til indtægtsloftet skyldes
det ligeledes, at der er tale om en midlertidig særskat, og at provenuet blandt andet afhæn-
ger af udviklingen i elpriserne, og af det omfang producenterne indgår finansielle aftaler,
som medfører en realiseret pris under indtægtsloftet.
Det er lagt til grund,
at de berørte selskaber ikke vil ændre adfærd som følge af det
midlertidige solidaritetsbidrag.
Det beror på en antagelse om, at selskaberne har tillid til,
at der alene er tale om en midlertidig særskat, som alene pålægges i ét enkelt år. Hvis det
er tilfældet, vurderes selskaberne ikke strukturelt at ændre deres investeringsniveau, lige-
som de ikke vurderes at nedvælte skatten i lønningerne. Det bemærkes dog, at de berørte
selskaber i praksis vil have mulighed for at udskyde indkomster eller fremrykke udgifter
med henblik på at minimere skattens størrelse. Det kan fx ske ved at fremrykke større
vedligeholdelsesprojekter, hvilket kan reducere grundlaget for solidaritetsbidraget. Der fo-
religger ikke et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang det i givet fald vil påvirke prove-
nuet fra solidaritetsbidraget, hvorfor der ikke er indregnet en virkning heraf i lovforslaget.
Det bemærkes, at der er tale om branche, som er præget af lange planlægningshorisonter
ift. investeringer og vedligehold mv., hvorfor selskaberne ikke vurderes at flytte indkom-
ster og udgifter i praksis alene mhp. at begrænse størrelsen på solidaritetsbidraget.
Det er derimod lagt til grund, at producenter af el vil få et markant økonomisk incitament
til at ændre adfærd som følge af det midlertidige indtægtsloft på en sådan måde, at det re-
ducerer det skønnede merprovenu for det offentlige. Dette vurderes primært at ske ved,
at producenter kan indgå aftaler, der medfører, at de ikke opnår en realiseret pris over lof-
tet i den periode, hvor indtægtsloftet gælder. Det bemærkes i den forbindelse, at produ-
centerne skal indbetale 90 pct. af alle indtægter over loftet til det offentlige, hvilket inde-
bærer, at de kun har et begrænset incitament til at maksimere deres indtægter i den peri-
ode, loftet gælder.
Side 2 af 2