Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 68 Bilag 1
Offentligt
2679608_0001.png
Skatteministeriet
[email protected]
c.c.
[email protected]
Mrk. J.nr. 2022 - 13570
København 24. februar 2023
Høringssvar vedr. indtægtsloftsloven
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) skal takke for modtagelsen af udkast til forslag til lov om et loft over
indtægter fra elproduktionen (indtægtsloftsloven) i høring.
ARI noterer sig, at der er tale om implementering af fælleseuropæisk lovgivning i form af Rådets
forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser
(nødindgrebsforordningen).
ARI skal opfordre til, at man i udformningen af loven har fokus på at begrænse reelle merindtægter på
salg af el, hvor produktion og salg af el er formålet med produktionen og salget ikke blot er en
accessorisk aktivitet.
Der er en række affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, som brænder både almindeligt affald og farligt
affald. Der er 23 konventionelle forbrændingsanlæg, heraf 6 forbrugerejede eller ejet af varmeselskaber,
mens 17 er kommunalt ejet. Hertil kommer 2 anlæg der forbrænder farligt affald, som er privat ejet.
Anlæggene er helt overvejende anlagt som kraftvarmeværker, da det i lang tid har været en politisk
målsætning, at alle affaldsforbrændingsanlæg skulle være kraftvarmeværker, medmindre man havde en
særlig begrundelse for afvigelse herfra i forhold til det konkrete anlæg.
Anlæggene har af mere eller mindre tilfældige grunde valgt at være brutto- eller nettoafregnet på deres
salg af el. Alle anlæggene har et betydeligt egetforbrug af el, og bruger i perioder stort set hele deres
elproduktion eller mere selv. Et skifte mellem afregningsformer, således at anlægget afregnes efter
bruttoprincippet eller nettoprincippet kan i vidt omfang foretages administrativt, men kræver dog også
godkendelse af Energistyrelsen.
Loven undtager en række anlæg fra betalingsforpligtelsen, jf. § 8 nedenfor.
Ӥ 8.
Undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. § 2, er indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er
produceret på:
2) kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter
kapitel 4 i lov om varmeforsyning, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling,
3) affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,”
Specifikt i forhold til Fortum, som brænder farligt affald, har man opnået dispensation fra § 75, stk. 3 af
Energistyrelsen i lyset af den særligt dyre og energikrævende proces, det er at destruere farligt affald set i
forhold til konventionel affaldsforbrænding, men anlægget var i udgangspunktet omfattet af
bestemmelsen. Det vides ikke, om ikke kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg i øvrigt har søgt eller
burde have søgt om dispensation fra bestemmelsen.
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0002.png
Varmeprisen er reguleret af Varmeforsyningsloven og begrænset af de tre prislofter, populært kaldet
omkostningsprisen, alternativprisen og det nationalt fastsatte prisloft. Ydermere har man indgået en
Forsyningssikkerhedsaftale mellem staten og anlægget, hvor staten understøtter driften i fornødent
omfang for at bevare anlæggets kapacitet til at destruere affald i Danmark.
Fortums varmepris er således reelt begrænset som beskrevet i baggrunden for § 8, stk. 2:
”Bestemmelsen er en udmøntning af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 2, hvoraf følger, at
indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producenter, hvis indtægter per MWh produceret elektricitet
allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i
henhold til artikel 8.”
ARI skal derfor primært opfordre til, at Fortum omfattes af undtagelsen i § 8 for at sikre en ligestilling
mellem affaldsforbrændingsanlæggene, uanset om de er ejet af en større eller mindre kreds af ejere.
Sekundært skal vi opfordre til, at det præciseres, at der alene bliver en betalingspligt i forhold til
nettosalget af el, uanset om selskabet er brutto eller nettoafregnet. Et loft over indtægt ved bruttosalg og
ikke en modsvarende lettelse af prisen ved tilbagekøb af den producerede el vil skabe en urimelig
skævhed alene baseret på, om anlægget administrativt har valgt brutto eller nettoafregning.
Såfremt nettosalget ikke vil blive lagt til grund for betalingspligten, skal der opfordres til, at der afsættes
tilstrækkelige ressourcer i Energistyrelsen til behandling af ansøgninger om omlægning til nettoafregning,
og at dette gives tilbagevirkende kraft, således at omlægningen gælder for hele lovens periode.
Vi skal anmode om et møde om sagen.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Niels Bukholt
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0003.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 23. februar 2023
Høringssvar
Høring over udkast til forslag til lov om et loft
over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
BL
Danmarks Almene Boliger har den 27. januar 2023 modtaget Høring af forslag til lov om et
loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
BL har følgende bemærkninger til høringen:
Formålet med forslaget er at afbøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for
slutkunderne når endnu mindre holdbare niveauer, og at medlemsstaterne træffer
ukoordinerede nationale foranstaltninger, der kan bringe forsyningssikkerheden på EU-plan i
fare og pålægge erhvervslivet og forbrugerne i EU en yderligere byrde.
BL anerkender behovet for regulering, men indføres reglerne uden hensyntagen til
sektorintegrationen mellem el- og varmeproduktion, kan BL være bekymret for den afledte
effekt på fjernvarmeområdet og eludbuddet generelt. Heraf på varmeprisen i de mange almene
boliger, som er forsynet med fjernvarme.
Reglerne er midlertidige og ophører igen 30. juni 2023. Dette giver mulighed for en evaluering
af reglerne og deres effekt på markedet.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0004.png
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0005.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
J.nr. 2022 - 13570
Den 23. februar 2023
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende udkast til lov om et loft over ind-
tægter fra elproduktion
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om et
loft over indtægter fra elproduktion.
Generelle bemærkninger
Indtægtsloftet følger af implementering af EU-forordning fra september 2022. Indtægtsloftet er
reel en særskat på grøn energi. Særskatten er hverken godt for forbrugernes pengepung, klimaet
eller bestræbelserne på at slippe fra den russiske gas. Dansk Erhverv vil i den sammenhæng ad-
vare mod brugen af ekstraordinær beskatning, der indføres ad-hoc. Vilkårlig beskatning medfører
usikkerhed og vil forventeligt medføre ændret adfærd fra investorer, der fremadrettet vil frygte ny
ad-hoc beskatning. Det kan betyde færre investeringer i sektorer, der bliver pålagt indtægtsloft, og
reducerer mulighederne for, at de berørte virksomheder kan geninvestere i deres produktionsap-
parat til gavn for produktivitet, grøn omstilling osv.
Et indtægtsloft (særskat) for VE-producenter vil:
Begrænse VE-udbygningen som følge af et svagere prissignal, der reducerer incitamentet
til at opstille ny vind- eller solenergi. Business-casen for opstilling af nye vindmøller eller
solceller bliver simpelthen forværret, hvilket vil medføre en lavere udbygning.
Betyde, at opstillere af vind- og solenergi får et mindre incitament til at opstille anlæg,
der maksimerer produktionen af grøn strøm, når efterspørgslen og dermed prisen er hø-
jest (dvs. VE-anlæg). Det mindsker forsyningssikkerheden, forvrider markedets prissig-
nal og fører til samfundsøkonomiske tab.
Medføre regulatorisk usikkerhed for den grønne omstilling. Med den danske implemen-
tering er der lagt op til en beskatning, der vil have bagudrettet virkning. Ekstraordinære
beskatninger, der indføres ad-hoc, er gift for markedets villighed til at foretage nye inve-
steringer. Dette illustreres af, at de aktuelle ordrer på nye vindmølleturbiner er faldet på
tværs af Europa.
De aktuelle diskussioner i EU-regi om at gøre indtægtsloftet permanent understreger, at
det midlertidige indtægtsloft har medført betydeligt regulatorisk usikkerhed
også frem-
adrettet.
Et permanent indtægtsloft vil medføre en varig nedgang i udbygningen af ny vedvarende
energi samt gøre fossil energiproduktion mere konkurrencedygtig vis-a-vis vedvarende
energi.
Side 1/3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Alt i alt vil konsekvenserne af indtægtsloftet være, at elpriserne bliver højere end ellers, da ud-
bygningen af billig vedvarende energi reduceres. Det er både skidt for klimaet, økonomien og for
udsigterne til at komme ud af den energikrise, vi aktuelt befinder os i.
Regulatorisk usikkerhed og arbitrær ekstrabeskatning vil gøre EU mindre attraktiv for grønne
investeringer. Det skal sammenholdes med den modsatrettede tendens i USA, hvor Inflation Re-
duction Act har medført store incitamenter til at lægge grønne investeringer i USA.
Dansk Erhverv er grundlæggende skeptiske overfor permissen om overnormale profitter på VE-
området. Overnormal profit er et fagøkonomiskbegreb som betegner en profit der typisk kun vil
fremkomme hvis der er tale om udnyttelse af en knap ressource, fx naturressourcer, monopollig-
nende tilstande eller i tilfælde af anden meget svag konkurrence. Vind, - og sol er ikke knappe
naturressourcer. Der er ikke monopol på området men i stedet international konkurrence.
Dansk Erhverv anerkender, at det er en bunden opgave for regeringen at implementere indtægts-
loftet for VE-producenter, da EU-forordningen er forpligtende for medlemslandene. I forlæn-
gelse heraf vil Dansk Erhverv også anerkende, at regeringen med sit forslag implementerer ind-
tægtsloftet med henblik på at begrænse skadevirkningerne for forbrugerne, erhvervslivets inve-
steringslyst og den grønne omstilling. Samtidig vil Dansk Erhverv kraftigt opfordre regeringen
til, at der i EU-regi aktivt arbejdes for, at indtægtsloftet ikke forlænges eller gøres permanent.
Specifikke bemærkninger
Indtægtsopgørelse
Med lovforslaget lægges der op til, at de realiserede markedsindtægter i udgangspunktet opgøres
som et månedsbaseret gennemsnit.
Dansk Erhverv hilser velkomment, at der ved opgørelsen af markedsindtægterne skal tages hen-
syn til indgåede prissikringsaftaler. Det er således afgørende, at tab på prissikringsaftaler i en
given måned kan fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i andre måneder. Det vil un-
derstøtte, at VE-producenter, der har en sæsonbestemt indtjening og dermed en særlig profilri-
siko ift. indtægtsloftet, kan sæson korrigere indtjeningen.
Omfattede virksomheder
Dansk Erhverv værdsætter at regeringen ikke vil lade indtægtsloftet eller anden særbeskatning
omfatte energihandlerne. Et indtægtsloft eller anden særbeskatning målrettet energihandlerne
vil have væsentlige negative konsekvenser for forsyningssikkerheden, statskassen og den grønne
omstilling. I Danmark har vi nemlig skabt en førerposition inden for international energihandel.
Det har vi, fordi vi i Danmark tidligt satsede på grøn energi. Det har skabt grobund for energi-
handlerne, som nu er blevet helt afgørende for den grønne omstilling, da de sørger for, at vi kan
udnytte energien bedst muligt.
Hvis rammevilkårene for energihandel forværres i Danmark, er der risiko for, at branchen flytter
udenlands. Det vil i så fald medføre et varigt milliardtab i skatteprovenu. Derfor er det afgørende,
at regeringen ikke overimplementerer EU-forordningen og indfører en ekstraordinær beskatning
af energihandlerne. Yderligere gør Dansk Erhverv opmærksom på, at danske energihandlere er
aktører i de globale energimarkeder, og at langt størstedelen af branchens omsætning og indtje-
ning sker i udlandet.
Beskatning med tilbagevirkende kraft
Side 2/3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv finder det på et principielt plan særdeles problematisk, at lovgivningen vil have
virkning med tilbagevirkende kraft. Det er således stærkt uhensigtsmæssigt, at de berørte produ-
center vil blive beskattet med virkning fra d. 1. december 2022, men at lovgrundlaget for beskat-
ningen først forventes at træde i kraft ultimo april 2023. Lovgivningen bør ikke være gældende
for perioden før ikrafttrædelsen af lovgivningen og heller ikke omfatte realiserede indtægter før
ikrafttrædelsen.
Dansk Erhverv henviser yderligere til, at implementeringen af prisloftet i Sverige har virkning fra
1. marts 2023, hvilket er samme dato, som lovgivningen bag prisloftet træder i kraft. Derfor op-
fordrer Dansk Erhverv til, at det overvejes, at prisloftet i Danmark får virkning fra samme dato.
Dette skal tilsigte, at lovgivningen ikke får virkning med tilbagevirkende kraft.
Forskelsbehandling af associerede virksomheder
Dansk Erhverv bemærker, at lovforslagets inddragelse af associeret virksomhed medfører, at as-
socierede virksomheder bliver forskelsbehandlet i forhold til tredjepart på basis af aftaler, der
alle er indgået på de samme markedsbaserede vilkår. Dermed vil associerede virksomheder blive
stillet dårligere end tredjepart, uagtet at aftalerne indgås på samme markedsvilkår.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at associerede virksomheder ikke underlægges lovforslagets
regler om beskatning i de tilfælde, hvor handlen mellem elproducenten og den associerede virk-
somhed sker på markedsbaserede vilkår.
Skal sikres mod dobbeltbeskatning
Det bør fremgå tydeligt af lovbestemmelserne, at indtægter fra elproduktion ikke skal beskattes
to gange. Hensigten om at undgå dobbeltbeskatning bør fremgå tydeligere af lovforslagets § 4 og
§ 7.
Eksempelvis bør finansielle positioner, som kun indirekte er forbundet med den faktiske elpro-
duktion, ikke være inkluderet i beskatningsgrundlaget, idet der ellers kan ske dobbeltbeskatning.
Ineffektiv beskatning
Indtægtsloftets dårlige samfundsøkonomi ses i de økonomiske provenuberegninger som viser et
stort dødvægtstab på hele 77,8 pct. i faktiske priser og hele 80,5 pct. ved en gennemsnitlig afreg-
ningspris på 50 pct. over gennemsnittet. Med andre ord lægges der op til at beskatte noget, der
umiddelbart skulle give 1 mia. kr. i statskassen, men reelt kun giver 200-230 mio. kr. Der er også
en reel sandsynlighed for et provenu på 0 kr. Beskatningsbaser med så store dødvægtstab er
stærkt uhensigtsmæssige og bør undgås.
Med venlig hilsen,
Esben Thietje Mortensen
Chefkonsulent, Klima, Energi og Miljø
Side 3/3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0008.png
Skatteministeriet
J.nr. 2022 - 13570
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes bemærkninger til Høring over udkast til
forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven)
Dansk Fjernvarme har udarbejdet nedenstående høringssvar til udkast til forslag til lov
om et loft over indtægter (indtægtsloftsloven), der har til formål at supplere og gennem-
føre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh
for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rå-
dets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå
høje energipriser.
Hovedproblemstilling
Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imø-
degå høje energipriser giver på flere punkter mulighed for, at medlemslandene kan vælge
at tilpasse forordningen til nationale forhold.
Lovforslaget præciserer konkrete regler for fastsættelse og håndtering af elindtægtsloftet i
Danmark.
Indtægtsloftet fastsættes 180 €/MWh eller 1.340 kr./MWh fra el produceret på ”inframargi-
nale” teknologier: Vindkraft, Solenergi, Geotermisk energi, Vandkraft uden reservoir, Bio-
massebrændsel, Affald, Atomkraft, Brunkul, Råolieprodukter og Tørv.
El produceret på biomasse omfattes af et dynamisk loft, der ikke kan blive mindre end
1.340 kr./MWh, men som kan forhøjes, hvis brændselsprisen på biomasse er høj (så høj,
at marginalomkostningen er højere end 1.340 kr./MWh).
Indtægtsloftet er gældende fra 1. december 2022 til 30. juni 2023 og elproducenterne an-
giver deres månedlige markedsindtægter to gange i perioden. Elmarkedsindtægterne, der
overstiger indtægtsloftet, beskattes med 90 pct.
Lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødindgrebsforordningen ved opgørelsen af ind-
tægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet pro-
ducenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser. Dette er tilfældet for
affaldsforbrændingsanlæg, der er underlagt et hvile i sig selv-princip, hvor indtægterne fra
23. februar 2023
Side 1/5
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0009.png
elektricitet fratrækkes produktionsanlæggets samlede omkostninger, hvorefter de reste-
rende omkostninger til kraftvarmeproduktionen fordeles mellem varmeforbrugerne og for-
brugernes affaldstakster. Indtægterne fra elektricitet fra affaldsforbrændingsanlæg kom-
mer således alene forbrugerne til gode direkte som følge af en statslig regulering.
I de tilfælde, hvor en kraftvarmeproducent og varmeforsyningsvirksomhed er i samme
selskab, og dermed ikke skal holde aktiviteterne regnskabsmæssigt adskilt, anvendes
indtægterne fra elektricitet til at nedsætte varmeprisen, hvorfor indtægterne fra produktion
af elektricitet fra sådanne kraftvarmeanlæg er undtaget fra de ved lovforslaget foreslåede
bestemmelser.
Lovforslaget indebærer videre, at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af de reali-
serede indtægter fra salg og levering af elektricitet til varmesiden og dermed varmefor-
brugerne, vil kunne fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realise-
rede markedsindtægter, der indgår i beskatningsgrundlet (beregningsgrundlaget).
Konklusion
Dansk Fjernvarme vurderer samlet set, at lovforslaget har fundet en god balance mellem
hensynet til elforsyningssikkerhed og hensynet om at reducere høje energipriser hos bor-
gerne.
Dansk Fjernvarme vurderer, at lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødindgrebsfor-
ordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte
overføres til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de
høje elpriser.
Selvom kraftvarmeværker primært leverer varme, så udgør deres elproduktion et væsent-
ligt bidrag til den samlede effekttilstrækkelighed i elnettet. Dansk Fjernvarme har været
bekymret for, at hvis kraftvarmeselskaber omfattes af et indtægtsloft, så vil det kunne be-
tyde, at kraftvarmeværker vil producere mindre el og mere varme ved at køre såkaldt by-
pass, hvor dampen kanaliseres uden om den turbine, der producerer el. Det skyldes, at
kraftvarmeværkerne er forpligtet til at levere varme med det billigste brændsel, og dermed
fravælger at producere el for udelukkende at producere varme.
Dansk Fjernvarme vurderer, at lovforslaget tager hensyn til dette og sikrer et fortsat inci-
tament til at fastholde samproduktion af el og varme.
Høj elforsyningssikkerhed
Det er positivt, at lovforslaget tager hensyn til, at forordningen ikke har som formål at for-
værre forsyningssikkerheden ved at reducere de økonomiske incitamenter til at under-
støtte en effektiv anvendelse af elproduktionskapaciteten.
For at understøtte vigtigheden af at lovforslaget tager højde for elforsyningen, har Dansk
Fjernvarme gennemført en række beregninger, der konkluderer, at pålægges
Side 2/5
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0010.png
kraftvarmeværker et elindtægtsloft, vil det give kraftvarmeværkerne et økonomisk incita-
ment til at omlægge produktion fra el til varme:
Hvis der er et stort varmebehov og selskabet har en alternativ varmekilde til kraftvarme-
værket, som f.eks. en gaskedel, så kan der være situationer, hvor det er billigere at øge
varmeproduktionen fra kraftvarmeværket ved at bypasse turbinen – og dermed sænke el-
produktionen – for at nedbringe forbruget af dyr gas på gaskedlen. Under normale forhold
er det ikke ualmindeligt, at et kraftvarmeanlæg producerer meget el i perioder, hvor der er
et lille varmebehov. Med de høje marginalpriser på biomasse (træpiller), vil el- og var-
meproduktion på biomasse (træpiller) ikke blive valgt lige så ofte, hvis der er et loft på el-
prisen. Under normale forhold, og når der er et stort varmebehov, så vil et fjernvarme-
værk producere både el og varme fra kraftvarmeanlægget og evt. supplere med yderli-
gere varmeproduktion fra en gaskedel. I en situation, hvor marginalomkostningerne ved
at producere varme på en gaskedel er større end marginalomkostningerne ved at produ-
cere varme på kraftværket, vil der derfor være et økonomisk incitament til at maksimere
produktionen af varme fra kraftværket. Når gasprisen er meget høj, bliver omkostningen
til den alternative varmeproduktion på gaskedlen også høj, og så vil incitamentet til at
maksimere produktionen af varme fra kraftværket (bypass-kørsel) blive endnu større.
Dansk Fjernvarme vurderer derfor, at loftet på elindtægter kan påvirke det optimale pro-
duktionsmønster. Resultaterne afhænger af de valgte forudsætninger og mulighederne
for at køre med alternative varmekilder (gaskedel). Resultaterne viser, at det både kan
føre til, at ren elproduktion (kondenskørsel) giver underskud, hvis varmebehovet er meget
lille, og til at elproduktionen neddrosles ved bypass af generatoren, hvis varmebehovet er
meget stort.
Lavere energipriser som er hensigten med elindtægtsloftet
Dansk Fjernvarme ser det som værende fornuftigt, at lovforslaget tager højde for eksiste-
rende offentlige foranstaltninger og regulering sætter rammer for anvendelse af ekstraor-
dinære elindtægter, således, at der efter nødindgrebsforordningen ved opgørelsen af ind-
tægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet pro-
ducenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser.
Det fremgår i artikel 7 stk. 2, at det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6,
stk. 1, ikke finder anvendelse på producenter, hvis indtægter pr. MWh produceret elektri-
citet allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger. Videre
er dette også beskrevet i punkt 36 i præamblen til forordningen.
Kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg er reguleret af flere foranstaltninger. Det fremgår
af definitionen i forordningens artikel 2 stk. 1 nr. 21), at en ”national foranstaltning” er en
lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der er vedtaget
og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31. december 2022, og som bidrager til ri-
melige energipriser.
Affaldsforbrændingsanlæg skal økonomisk hvile i sig selv, og leveringen af varme skal
herudover overholde varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Indtægterne fratrækkes
Side 3/5
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0011.png
anlæggets samlede omkostninger, hvorefter de resterende omkostninger til kraftvarme-
produktionen fordeles mellem varmeforbrugerne i kraft af et kollektivt varmeforsyningssel-
skab og forbrugernes affaldstakster. Det kollektive varmeforsyningsselskab skal økono-
misk hvile i sig selv. Dansk Fjernvarme vurderer på denne baggrund, at det understøtter
hensigten med forordningen at undtage affaldsforbrændingsanlæg fra betalingspligten.
I kraftvarmeanlæg hvor levering af elektricitet og levering af varme ikke er regnskabs-
mæssigt adskilt, vil hele markedsindtægten blive overført til varmeforbrugerne. Dansk
Fjernvarme vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt og understøtter formålet med for-
ordningen at undtage indtægter fra elproduktion på kraftvarmeanlæg fra betalingsforplig-
telsen, når kraftvarmeanlægget ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem el- og
varmesiden.
Dansk Fjernvarme vurderer det videre som hensigtsmæssigt at de kraftvarmeanlæg, hvor
levering af elektricitet og levering af varme er regnskabsmæssigt adskilt, og som overfø-
rer en andel af de realiserede indtægter fra salg af elektricitet til varmesiden og dermed
varmeforbrugerne, med lovforslaget opnår mulighed for at fratrække denne andel af ind-
tægterne ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter, der indgår i beskatnings-
grundlaget (beregningsgrundlaget). Dette følger ordlyden i nødindgrebsforordningen, at
der ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overfø-
res til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje el-
priser.
Dansk Fjernvarme gør videre opmærksom på, at fjernvarmeselskaberne er reguleret
både gennem lovgivning og gennem en høj grad af kunde-ejerskab. Der er således både
detaljerede regler for, hvordan varmeprisen skal fastsættes i varmeforsyningslovens § 20
og § 21, og der er lovgivningsmæssige og administrative begrænsninger på hvordan ejer-
skabet må forvaltes. Her tænkes både på modregningsregler for det kommunale bloktil-
skud og generelle regler om kommunernes styrelse (LBK nr 47 af 15/01/2019).
Dansk Fjernvarme bemærker samlet set, at lovforslaget på rimelig vis tager højde for de
forskelle, der er i reguleringen af affaldsenergien og kraftvarmeværkerne. Det kommer til
særligt til udtryk, at der er forskel i opgørelsesmetoden for de selskaber, der har regn-
skabsmæssig adskillelse mellem elindtjening og varme- hhv. affaldsproduktion. På den
måde understøtter lovforslaget formålet med forordningen om at imødegå høje energipri-
ser.
Præcisering af beregning per produktionsanlæg
Dansk Fjernvarme bemærker, at beregningsgrundlaget skal opgøres for hvert produkti-
onsanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at der er lighedstegn mellem ”produkti-
onsanlæg” og ”afregningspunkt til elnettet”. Det skal forstås på den måde, at virksomhe-
derne sælger strøm på markedet baseret på opgørelser i tilslutningspunktet til elnettet,
men at der bag en tilslutning godt kan være flere f.eks. vindmøller. Dansk Fjernvarme an-
befaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, at beregningsgrundlaget skal opgøres på
de samme oplysninger, som også er grundlaget for afregning på elmarkedet.
Side 4/5
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0012.png
Side 5/5
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og står til rådig-
hed for evt. opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Michael Schrøder,
Konsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 3090 2766
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0013.png
23. februar 2023
MMUJ
DI-2023-01293
Deres sagsnr.: 2022-13570
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven)
Den 27. januar 2023 har Skatteministeriet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
et forslag til lov om et loft over indtægter for elproduktion (indtægtsloftsloven), der har til
formål at gennemføre de bestemmelser, der følger af Rådets forordningen (EU) nr.
2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. (j.nr.
2022-13570)
DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser;
Fsva. lovforslagets § 1 og 2
har Dansk Industri ingen bemærkninger og konstaterer
således blot, at der er tale om lovgivning, der implementerer fælles EU-regler, som
allerede er vedtaget ved Rådets forordningen 1854/2022/EU af 6. oktober 2022. Af
samme grund vil
nærværende høringssvar primært forholde sig til de
implementeringstekniske aspekter af forslaget.
Fsva. lovforslagets § 3, 4 og 5
tager DI positivt imod, at der i vidt omfang tages hensyn til
fastpris- og prissikringsaftaler, ved at nettoeffekterne af sådanne langvarige aftaler
fradrages i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det sikrer at prissikringsaftaler, der allerede
var indgået ved de foreslåede bestemmelsers ikrafttrædelse, ikke påvirkes og at loftet
derfor primært rammer spotprismarkedet i den periode fra 1. december 2022 til 30. juni
2023, der er afgrænset i lovforslaget.
Fsva. lovforslagets § 6 og 7
har DI ingen bemærkninger.
Fsva. lovforslagets § 8
støtter DI op om de undtagelser, der oplistes i pkt. 1 til 8, idet
undtagelserne dels bidrager til at understøtter den grønne omstilling og samtidig
medvirker til at afgrænse lovforslagets anvendelsesområde, så de foreslåede ændringer
bliver nemmere at administrere.
Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Morten Munch Jespersen
Chefkonsulent
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0014.png
HØRINGSSVAR
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til e-mail:
[email protected].
Kopi til
[email protected]
J. nr. 2022-13570
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 2229 3521
[email protected]
danskmetal.dk
24. februar 2023
Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om et loft
over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Skatte-
ministeriet til høring over udkast til forslag til lov om et loft over indtægter
fra elproduktion (indtægtsloftloven).
I en tid, hvor vi har krig og energikrise i Europa, mener Dansk Metal, at det
er forsvarligt at lave indgreb, for en begrænset periode, som er med til at
imødekomme de stigende energipriser, vi har set det sidste år. De stigende
energipriser har stor betydning for industrien og i særlig grad for lønmodta-
gerne, der igennem det seneste år har oplevet et historisk fald i deres købe-
kraft og i deres forbrugsmuligheder.
Derfor kan Dansk Metal også støtte, at man indfører et indtægtsloft over
salget af elektricitet. Dansk Metal støtter, at man pålægger et indtægtsloft til
en gruppe af elektricitetsproducenter, som har en overnormal profit på sal-
get af elektricitet. Dog er Dansk Metal også af den holdning, at lovforslaget
burde inkludere
de såkaldte ”mellemhandlere”, som vi også
ser, har over-
normal profit på deres salg og køb af elektricitet. Undtagelsen af
”mellem-
handlere” bidrager til en skævvridning af, hvem indtægtsloftet omhandler
og skaber uigennemsigtighed på elmarkedet til skade for forbrugerne.
I lovforslaget fremgår det, at elektricitetsproducenter, som har markedsind-
tægter på over 180 euro pr. MWh, bliver omfattet af indtægtsloftet. Ind-
lægsloftet planlægges indført med en sats på 90 pct. af de markedsindtæg-
ter, der overstiger loftet. Det er imidlertid svært at vurdere, hvad der define-
rer den overnormale profit på et marked, hvorfor Dansk Metal afstår fra at
kommentere på, hvorvidt grænsen her er meningsfuld ud fra et hensyn om,
at overnormal profit bør beskattes.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står
vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
1
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0015.png
Erhvervspolitisk chef
Formandssekretariatet
Side 2 af 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0016.png
Ida Waagepetersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jakob Degn Nielsen <[email protected]>
2. februar 2023 15:01
Lovgivning og Økonomi
Ida Waagepetersen
SV: Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264) - J.nr. 2022 - 13570 [DRS-M368.2]
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Tak for det fremsendte høringsmateriale, som vi sætter pris på at have modtaget.
Dansk Retursystem A/S har ingen bemærkninger til det fremlagte lovforslag.
Med venlig hilsen
Jakob Degn Nielsen
Advokat
T +45 43323473
M +45 30671344
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup
CVR: 25 49 61 40
Fra:
Ida Waagepetersen <[email protected]>
Sendt:
27. januar 2023 11:28
Til:
Ida Waagepetersen <[email protected]>
Emne:
Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)
1
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0017.png
OBS:
Vær opmærksom på, at dette er en e-mail fra en ekstern afsender, og at afsenderen kan
være forfalsket. Virker mailen mistænkelig, så slet den eller send et screenshot af den til IT-
Servicedesk.
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
fredag den 24. februar
2023.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-
13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til
[email protected].
Med venlig hilsen
Ida Waagepetersen
Miljø, Energi og Motor [MEM]
Mobil72377972
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0018.png
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0019.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Sendt til:
[email protected]
15. februar 2023
J.nr. 2023-11-0951
Dok.nr. 563752
Sagsbehandler
Alberte Kylén
Pedersen
Høringssvar til forslag til Lov om et loft over indtægter fra
elproduktion (indtægtsloftsloven)
Ved e-mail af 27. januar 2023 har Skatteministeriet rettet henvendelse til Datatilsynet og an-
modet om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
1
og databeskyt-
telsesloven
2
vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-
anlediget af forslaget, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
c, om at behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstrækkelige og begrænset til hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Med venlig hilsen
Alberte Kylén Pedersen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0020.png
Skatteministeriet att. Ida Waagepetersen
[email protected]
[email protected]
24 februar, 2023
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
[email protected]
www.europeanenergy.com
Høringssvar over udkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra
elproduktion
European Energy takker for muligheden for at kommentere på høring over udkast til forslag
til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Indledningsvist vil European Energy pointere, at den europæiske forordning (EU) nr.
2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at adressere høje energipriser, som
sætter rammen for indtægtsloven, skaber grundlæggende udfordringer for producenter af
vedvarende energi i EU. Det skyldes, at der i forordningen fokuseres på at beskatte
overnormal omsætning af grøn strøm i stedet for at ensrette mellem alle energiformer og
dermed beskatte overnormale profitter, som det er tilfældet for de fossile energiformer.
I den forbindelse finder European Energy det bemærkelsesværdigt, at andre europæiske
lande bl.a. Finland i deres implementering af forordningen vælger at indføre en beskatning
af alle energiselskabers overnormale profitter, hvilket den danske regering burde skele til.
Denne implementering er grundlæggende at foretrække, da der her tages højde for
selskabets samlede aktiviteter og strukturer, samt omkostninger og eventuelle tab.
Når det er sagt, kvitterer European Energy for en grundlæggende fornuftig implementering
af forordningen. I implementeringen fastlægges et loft over markedsindtægter på 180
€/MWh,
som indført på EU-niveau. Derudover opgøres beregningsgrundlaget på
månedsbasis, hvor 10 pct af markedsindtægter friholdes beskatning. Det bør dog fremgå
mere tydeligt af lovforslaget, at det i henhold til forordningens rammer ikke kan forlænges
udover udløbsdatoen 30. juni 2023, og at denne ikke kan ændres.
Der lægges op til, at loftet over markedsindtægter allerede er gældende tilbage fra d. 1/12-
2022. European Energy opfordrer til en implementering per 1. marts, 2023. Flere lande i
EU, hvor lovgivningen ikke har været på plads forud for den 1/12-2022, har valgt at udskyde
forordningens ikrafttrædelse til implementeringstidspunktet. Eksempelvis i Sverige og
Tyskland, hvor lovgivningen ikke har været på plads forud for den 1/12-2022, har man valgt
at udskyde ikrafttrædelse, således at loftet over markedsindtægter ikke pålægges
producenter med tilbagevirkende kraft. I Sverige er ikrafttrædelsestidspunktet derfor
udskudt til d. 1/3-2023.
Eftersom lovforslaget og indholdet heraf først blev kendt i forbindelse med at indeværende
høring blev udsendt d. 27. januar 2023, er det først på dette tidspunkt, at producenter af
vedvarende energi, som rammes af dette lovforslag, har fået vished om
beskatningen. European Energy finder, at den aktuelle lovgivning med tilbagevirkende kraft
er yderst problematisk.
Sidst men ikke mindst vil European Energy understrege, at der med lovforslaget indføres
en administrativ tung byrde ved at skulle opgøre sin indtjening på et meget detaljeret
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0021.png
niveau for at dokumentere en eventuel betalingspligt. Det fulde dokumentationskrav bør
derfor kun være gældende i tilfælde af, at producenten enten har bruttoindtægter over det
fastsætte loft og dermed ifølge lovgivningen er beskatningspligtig, eller at producenten
udtages til en stikprøvekontrol.
European Energy står til rådighed for yderligere kommentarer eller eventuelle spørgsmål til
ovenstående.
Med venlig hilsen,
Knud Erik Andersen
Adm. Direktør
European Energy
Page 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0022.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
J.nr. 2022 - 13570
Sendt via email til:
[email protected]
Kopi:
[email protected]
Hobro, 24-02-2023
Høringssvar Eurowind Energy - Indtægtsloftloven
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til
indtægtsloftlov. Hasteindgrebet i elmarkedet, der blev vedtaget i september 2022,
risikerer at underminere tilliden til rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi i
Europa. Indgrebet er kortsigtet med potentielt omfattende konsekvenser for
rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi.
Eurowind Energy opfordrer til, at indgrebet i elmarkedet bliver midlertidigt for at
opretholde tilliden til rammevilkårene for investeringer i vedvarende energi. Det bør
derfor fremgå tydeligt af lovforslaget, at indgrebet ikke kan forlænges udover
udløbsdatoen 30. juni 2023 og at denne ikke kan ændres.
Implementeringen af hasteindgrebet er sket efter meget forskellige metoder på tværs
ad Europa i de forskellige medlemsstater. Det er Eurowind Energys yderligere
opfordring, at den danske regering tager initiativ til, at der igangsættes et arbejde, som
bør sikre, at implementeringen på tværs ad Europa holdes indenfor rammerne i
forordning 1854/2022.
Energipriserne i det indre marked for energi er faldet siden vedtagelsen af forordning
1854/2022 til et niveau, der ikke længere kan begrunde indførelsen af hasteindgrebet.
Vi henviser her til, at spotprisen i Vestdanmark i januar måned 2023 var på et niveau
omkring 84 øre/kWh i gennemsnit, hvilket var lavere end samme periode i 2022. Samme
tendens er gældende for spotprisen i Østdanmark.
Dette afspejles yderligere af, at lovforslagets forventning til statens provenu kun, ifølge
lovforslaget, med betydelig usikkerhed udgør 0,4 mia. kr., hvilket ikke er proportionalt set
i lyset af de mærkbare administrative omkostninger ved indførelsen af ordningen hos
danske elproducenter. Ifølge lovforslaget er det forventede provenu opgjort på basis af
en forwardpris fra december 2022, og vi gør opmærksom på, at markedsprisen i
1 af 4
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0023.png
spotmarkedet i både Vest- og Østdanmark er tæt på halveret fra december til januar,
hvilket understreger den betydelige usikkerhed om det forventede provenu.
1. Implementeringen af lovforslaget i dansk ret og opgørelse af indtægtsgrundlag
Den foreslåede implementering af hasteindgrebet i dansk ret, hvor der sigtes mod, at
prisloftet i elmarkedet skal gælde ud fra realiserede indtægter for danske
elproducenter er hensigtsmæssig. Månedlige opgørelser baseret på månedlige
gennemsnitlige og faktiske afregningspriser under hensyntagen til prissikringsaftaler vil
give et retvisende billede af danske elproducenters indtægter fra elmarkedet.
Muligheden for overførsler af et nettoresultat af indtægter i tilfælde med
baseloadkontrakter er også afgørende for, at prisloftet får virkning på de reelle
realiserede indtægter fra elproduktion i Danmark.
Men det er Eurowinds bekymring, at lovforslagets bestemmelser vil medføre en
uforholdsmæssig administrativ byrde for danske elproducenter, da faldet i
energipriserne siden vedtagelsen af forordning 1854/2022 vil medføre, at kun en mindre
del af elproduktionen i Danmark vil blive omfattet af prisloftet.
Det er derfor vores opfordring, at der i lovforslaget indføres regler om, at såfremt det
kan påvises, at et indtægtsgrundlag ikke er tæt på indtægtsloftet, bør det ikke være
nødvendigt at udarbejde en opgørelse. Det bør derfor fremgå af lovforslagets kapitel 5,
at der ikke er en afrapporteringsforpligtigelse såfremt en elproducent ikke er
skattepligtig i henhold til lovforslaget.
2. Ikrafttrædelse af lovforslaget
Lovforslaget forventes at få virkning for perioden før ikrafttrædelsen af lovforslaget fra
den 1. december 2022, og dette ser Eurowind Energy som problematisk og potentielt
som lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det er derfor Eurowind Energys opfordring, at lovforslaget ikke får virkning for perioden
før lovforslagets ikrafttræden. Anvendelse af lovforslagets regler for indtægter og
aftaler indgået uden kendskab til indholdet af lovforslaget vil ikke være
hensigtsmæssigt.
I perioden siden 1. december 2022 kan flere måneders elproduktion allerede være
afregnet og indtægter udbetalt til ejere og investorer. En tilbagevirkende opkrævning
af indtægter fra denne elproduktion vil blive vanskeliggjort af for eksempel allerede
afsluttede regnskabsår.
Vi henviser til, at lovgivningen bag implementeringen af prisloftet i Sverige først har
virkning fra 1. marts 2023, og det er vores stærkeste opfordring, at lovforslaget i
Danmark får virkning fra samme dato.
3. Forskelsbehandling af associerede virksomheder
2 af 4
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0024.png
Lovforslaget angiver i § 4 og i bemærkningerne i afsnit 2.1.3.4, at også associerede
virksomheder vil blive omfattet af prisloftet i de tilfælde, hvor den associerede
virksomhed sælger strøm fra en forbunden elproducent. En associeret virksomhed er i
lovforslaget defineret med henvisning til årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5.
Beskatning af en associeret virksomhed vil ske uanset, at handlen mellem
elproducenten og den associerede virksomhed sker på markedsvilkår, da dette følger
af § 4 stk. 1 i lovforslaget. En associeret virksomhed vil derfor blive forskelsbehandlet i
forhold til tredjepart på basis af aftaler, der alle er indgået på de samme
markedsbaserede vilkår jf. også § 7 i lovforslaget.
Dette vil udgøre en forskelsbehandling af associerede virksomheder til elproducenter,
da prisloftet derfor i realiteten vil være gældende for denne type virksomheder, og ikke
for tredjeparter, uanset af virksomhederne alle indgår aftaler med elproducenter på de
samme vilkår.
Vi bemærker derfor, at lovforslagets henvisning til definitionen i ligningslovens § 2 og
den indeholdte definition af en associeret virksomhed, har utilsigtede konsekvenser og
derfor bør ændres. Det er vores opfordring, at associerede virksomheder ikke bør være
underlagt lovforslagets regler om beskatning.
4. Dobbeltbeskatning bør undgås
Bestemmelserne i lovforslaget bør sigte mod at undgå, at indtægter fra elproduktion
beskattes to gange. Denne hensigt bør fremgå tydeligere af lovforslagets § 4 og § 7.
Dobbeltbeskatningen kan finde sted når salg af elproduktion finder sted i spotmarkedet
og er omfattet af beskatning, men der også sker beskatning af en efterfølgende
finansiel position, som kan dække f.eks. en hel portefølje af elproduktion eller være
forbundet med udviklingen i råvaremarkederne.
Lovforslaget bør derfor ændres så det sikres, at der ikke sker dobbeltbeskatning ved, at
finansielle positioner, som kun indirekte er forbundet med faktisk elproduktion, ikke bør
inkluderes i beskatningsgrundlaget.
5. Implementering af hasteindgrebet i de forskellige medlemsstater i EU
Som nævnt ovenfor gør Eurowind Energy opmærksom på, at prisloftet er
implementeret efter meget forskellige metoder i de forskellige medlemsstater i EU.
Dette er uhensigtsmæssigt for operatører af vedvarende energi med aktiver i mange
europæiske lande som Eurowind, da rammevilkårene for investeringer og drift af
vindmøller og solceller i medlemsstaterne er forskellige. Dette øger den administrative
byrde ved at være aktør i det indre marked for energi og mindsker tilliden til vilkårene
for investeringer i vedvarende energi i Europa. Eurowind Energy vil derfor igen opfordre
til, at der på europæisk niveau igangsættes et arbejde, som skal sikre en
hensigtsmæssig implementering af forordning 1854/2022 i alle medlemsstater.
Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.
3 af 4
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0025.png
Med venlig hilsen
Søren Klinge
[email protected]
Eurowind Energy
4 af 4
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0026.png
EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Værkmestergade 25
Postboks 330
8100 Aarhus C
Telefon 73 23 30 00
Fax 72 29 30 30
www.ey.com/dk
CVR-nr. 30 70 02 28
20. februar 2023
Høringsbidrag vedr. forslag til lov om loft over indtægter fra elproduktion
Den 27. januar 2023 fremsatte regeringen et lovforslag om indførsel af prisloft på de realiserede markedsind-
tægter ved elproduktion. Formålet med dette lovforslag er at nedsætte visse elproducenters indtægter for at
imødegå høje energipriser.
Dette brev har til formål på baggrund af nedenstående at foreslå en modificering til lovforslagets § 8, stk. 1,
nr. 2, således denne omfatter både kraftvarme- og kraft-anlæg i varmesektoren.
Det fremgår af lovforslagets § 2, at betalingspligten omfatter en række produktionsanlæg, som benytter sig af
følgende teknologier; Vindkraft, solenergi, geotermisk energi, vandkraft, affald mv.
Af lovforslagets § 8 fremgår herefter en række aktører som er fritaget for prisloftet på markedsindtægter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra elproduktion på visse kraftvarmeanlæg bliver undta-
get fra betalingsforpligtelsen, når kraftvarmeanlægget ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem el og
varmeproduktion og el-indtægten indgår i grundlag for opgørelse af varmepriser.
Vi er gennem vores arbejde med aktører i den pågældende sektor blevet gjort opmærksom på, at der er aktø-
rer i Danmark, hvis anlæg har ren elproduktion gennem f.eks. vindmøller eller solceller, som herefter anvender
hele el-indtægten til at reducere varmeprisen for deres varmeforbrugere. Vi kan imidlertid konstatere efter
ordlyden af § 8, stk. 1, nr. 2, at indtægter fra sådanne rene kraft-anlæg ikke omfattet af, idet bestemmelsen
alene omfatter ”kraftvarme” og
dermed ikke anlæg med ren elproduktion.
Af Skatteministeriets betænkninger og overvejelser fremgår det lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål
at undtage kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen
efter kapitel 4 i varmeforsyningsloven, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling.
Skatteministeriet begrunder undtagelsen af kraftvarmeanlæg på baggrund af at et kraftvarmeanlægs indtæg-
ter fra el-salg kan benyttes til at sænke varmeprisen fra kraftvarmeanlægget. Samt skal indtægter og udgifter
i varmeforsyningsvirksomheder kunne balancere, så virksomhederne økonomisk hviler i sig selv over årene.
Det er vores opfattelse at en række virksomheder, som nævnt ovenfor, bør omfattes af undtagelsen efter lov-
forslagets § 8, således bestemmelsen omfatter både kraftvarme- og kraftanlæg i varmesektoren hvis indtæg-
terne fra kraftanlæg indgår 100 % ved opgørelse af grundlag for varmeøkonomien, idet kraftanlæg på linje
med kraftvarmeanlæg overholder det formålet som Skatteministeriet fremhæver som for at omfattes af und-
tagelsen i lovforslaget. I modsat fald vil prisloftet på elproduktion medføre forhøjede varmepriser for de rele-
vante varmeværker, som ejer vindmøller eller solceller.
Vi ser derfor gerne, at aktører der beskæftiger sig med kraftanlæg også omfattes af lovforslagets § 8, således
at der ikke forekommer en fordrejning af vilkår mellem aktører i samme sektor.
Med venlig hilsen
EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Anders Klinge
Associate Partner
EY Godkendt Revisionspartnerselskab - A member firm of Ernst & Young Global Limited
HSF, Høringsbidrag - Loft på produktion af elektricitet, 20. feb. 2023.docx
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0027.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Sagsnr. 18-1022
Vores ref. MAJ
Deres ref
Den 23. februar 2023
Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om et loft over
indtægter fra elprroduktionen (indtægtsloftsloven) og forslag til
lov om midlertidigt solidaritetsbidrag
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovene, der implementerer EU-rådets forordning 1854/2022/EU af 6. oktober 2022 om et
nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Da lovforslagene om henholdsvis
indtægtsloftsloven og midlertidigt solidaritetsbidrag udspringer af samme forordning, kommer
her et samlet høringssvar.
FH finder det både rimeligt og nødvendigt med politisk handling i en periode præget af meget
høje prisstigninger på energi. Da prisstigningerne kun i nogle tilfælde afspejler højere
produktionsomkostninger, har det betydet meget store overskud i store dele af energisektoren.
Samtidig har de danske husholdninger betalt en høj pris via el- og varmeregningerne. FH
anerkender derfor ønsket om at omfordele noget af overskuddet til de husholdninger, der er
hårdest ramt af inflationen.
Desværre er regeringen kun i begrænset omfang lykkedes med at tilvejebringe et væsentligt
provenu til inflationshjælp, fordi der med lovene foretages en minimumsimplementering af EU-
forordningen.
FH finder det urimeligt overfor alle de husholdninger, der fortsat er hårdt ramt, at man ikke er
gået længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i
hele
energisektoren i 2022. Det skyldes
tre
væsentlige forhold.
For det første
implementeres indtægtsloftsloven med virkning i perioden 1. december 2022
til og med 30. juni 2023. De overskud i elsektoren, som er tilvejebraft i størstedelen af 2022,
vil således ikke blive beskattet. Elsektoren må forventes at have overskud ud over det
sædvanlige i 2022, fordi elprisen steg markant, uden at produktionsomkostningerne steg
tilsvarende. FH har forståelse for, at indtægtsloftets konstruktion vil være problematisk at
indføre med tilbagevirkende kraft, men det efterlader en ekstraordinær indtjening i
hovedparten af 2022, som kunderne har betalt prisen for. Og som selskaberne ikke skal betale
et ekstra skattebidrag af.
For det andet
indføres solidaritetsbidraget for så vidt angår råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne kun med virkning for indkomståret 2023, selvom EU-forordningen lægger
op til, at det indføres i
2022 og/eller 2023
. Når man ikke har valgt at beskatte overskuddet i
2022, har det været begrundet i, at man ikke vil beskatte med tilbagevirkende kraft.
FH har forståelse for det ønske som et generelt princip, men i dette tilfælde er der tale om et
midlertidigt
indgreb, som netop er indført pga. et
midlertidigt
stød til priserne. Da der er tale
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
om en ekstraordinær indtjening i en ekstraordinær situation – som har ramt husholdningerne
hårdt – mener FH, at det ville være rimeligt at afvige fra grundreglen og beskatte de meget
høje overskud for 2022. Det er i øvrigt det, som EU-rådet selv lægger op til i forordningen.
For det tredje
er mellemhandlerne ikke omfattet af hverken solidaritetsbidraget eller
indtægtsloftet, da man ikke har været i stand til at finde en model hertil. FH har forståelse for,
at afgrænsningen kan være problematisk for så vidt angår indtægtsloftet, men det
forekommer mærkværdigt, at man ikke kan målrette lovgivning mod de selskaber, der
tilvejebringer hovedparten af deres omsætning gennem handel med fx el og gas. I lovudkastet
vedr. solidaritetsbidraget beskrives det, hvordan man afgrænser
råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne
ved at opstille en
”betingelse, at mindst 75 pct. af den skattepligtige
omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding,
minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter”.
Tilsvarende burde man
også kunne afgrænse energimellemhandlere med henblik på at beskatte deres ekstraordinære
overskud for 2022.
Dertil kommer, at der i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for så vidt angår
indtægtsloftet indregnes en adfærdseffekt på 50 pct. via indkomstindretning/skatteomgåelse.
Den samme usikkerhed/risiko bliver rejst for så vidt angår solidaritetsbidraget men indregnes
ikke. FH finder det bekymrende, hvis selskaber har mulighed for at planlægge sig ud af
solidaritetsbidraget. Derfor bør der også være skærpet kontrol med de berørte sektorer i
henhold til fordordningens punkt 26: ”
For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over
markedsindtægter bør medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til at sikre, at loftet
over markedsindtægter anvendes effektivt i situationer, hvor producenterne indgår i en
koncern.”.
Risikoen for omgåelse bør ikke fører til, at man undlader at beskatte de sektorer,
som har haft en ekstraordinær indtjening under inflationskrisen – tværtimod.
Samlet set mener FH, at lovene om henholdsvis indtægtsloft og midlertidigt solidaritetsbidrag
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til en rimelig omfordeling af de ekstraordinært store overskud,
der forventes at være tilvejebragt i 2022 for
hele
energisektoren. En analyse foretaget af HBS-
Economics skønner, at energisektoren samlet set står til en indtjening på 32 mia. kr. i 2022,
hvilket er en stigning på næsten 50 pct. Dette vurderes endda som et forsigtigt skøn, der
sandsynligvis undervurderer det samlede overskud. I det lys er et samlet provenu fra
regeringens tiltag på under 1 mia. kr. ikke rimeligt i forhold til det overordnede formål om at
kompensere alle de husholdninger, der har oplevet historiske prisstigninger.
FH er indforstået med, at der er særlige hensyn til fx nordsøaftalen og regulering af
energisektoren. Men med en større politisk vilje kunne man have fundet veje til i højere grad
at beskatte de store overskud fra hele energisektoren – herunder mellemhandlere – for
indkomståret 2022.
FH har noteret sig, at Skatteministeriet vil fortsætte et analysearbejde om mulighederne for at
tilvejebringe et solidaritetsbidrag fra mellemhandlere, og ser frem til det videre arbejde med
dette.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Side 2 af 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0029.png
Ida Waagepetersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Christian Sand <[email protected]>
24. februar 2023 15:00
Lovgivning og Økonomi
Pia Saxild; Karin Breck; Morten Bruun Pedersen; Ida Waagepetersen
Journalnummer 2022-13570 - Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra
elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet, støtter forslaget og har følgende bemærkninger.
I Forbrugerrådet Tænk hæfter vi os ved, at det er et samlet EU, der vurderer at situationen er så særlig og har så
store konsekvenser for helt almindelige borgere i EU og herunder DK, at den situation kræver særlige tiltag.
Skatteministeriet er kommet med et udspil til beskatning af overnormal profit i elsektoren, der kun indeholder
beskatning af producenternes overnormale profitter. Beskatning af mellemhandlernes overskud er ikke omfattet af
forslaget. Skatteministeriet begrunder dette med, at det er svært rent teknisk at opgøre mellemhandlernes ekstra
profit. Vi kan forstå, at Skatteministeriet arbejder på en model herfor med henblik på, der kan gælde på et senere
tidspunkt.
I elsektoren er der såvel producenter, mellemhandlere og distributører. Mellemhandlerne har i den aktuelle
situation tjent betydelige summer ved at købe electricitet og sælge den dyrere. Mellemhandlerne har således ikke
nogen teknisk betydning for produktionen af electricitet, men udelukkende en handelsmæssig funktion.
Forbrugerrådet Tænk mener, at det er vigtigt, at mellemhandlerne bliver beskattet af deres overprofit.
Produktions- og distributionsselskaber er vigtige aktører, når der skal investeres i den grønne omstilling, herunder i
en fremtidig nødvendig udbygning af elnettet, og dermed også i sikringen af lave priser til forbrugeren på den lange
bane. Mellemhandlerne bidrager ikke på samme måde til investering i grønne omstilling og infrastruktur.
Forbrugerrådet Tænk mener, at produktionsselskaberne skal beskattes af deres overprofit på et niveau, der samtidig
sikrer, at der er tilstrækkelige
midler til at investere i grøn omstilling af energisektoren – og at det kræver opfølgning, at disse investeringer i grøn
omstilling også foretages.
Forslaget om beskatningen af overprofitten skal endvidere ses i lyset af ønsket om at finde midler til at hjælpe svage
forbrugere, der er ramt af de høje energipriser uden der dog er en direkte kobling. Forbrugerrådet Tænk mener, at
der skal tages hånd om de svage forbrugere i den særlige situation, vi står i. Dog bør kompensationsordninger være
midlertidige og begrænses til de mest udsatte og mest trængende forbrugere.
Med venlig hilsen
Karin Breck
Politisk chef
Med venlig hilsen
Christian Sand
Forbrugerpolitisk medarbejder
Christian Sand
FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER
1
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0030.png
T
+45 7211 8880 | M +45 4172 9403
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra:
Ida Waagepetersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. januar 2023 11:28
Til:
Ida Waagepetersen
Emne:
Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
fredag den 24. februar
2023.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-
13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til
[email protected].
Med venlig hilsen
Ida Waagepetersen
Miljø, Energi og Motor [MEM]
Mobil72377972
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0031.png
REJSEARBEJDERE. DK
23.2.2023.
Foreningen rejsearbejdere.dk siger tak, for indbydelsen om at komme med et høringssvar til. Forslag til Lov
om et loft over indtægter fra elproduktion. Modtaget den. 27-01.2023. J.nr. 2022-13570.
Vi har for nuværende ingen bemærkninger til lovforslaget. Vi vil følge lovforslagets videre behandling, i
Folketinget og eventuel sende bemærkninger.
Venlig hilsen.
Hans Erik Meyer
Formand
Foreningen Rejsearbejdere.dk
telefon: 4018 7648 / 7461 8351
www.rejsearbejdere.dk
Med venlig hilsen
Hans Erik Meyer
Formand
Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: [email protected]
Kasser : Johannes Classen
.
Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0032.png
Skatteministeriet
Miljø, Energi og Motor
Sendt pr. mail:
[email protected]
[email protected]
24. februar 2023
DOKNR-45-906
E-mail: [email protected]
Side 1 af 1
Skatteministeriets journalnummer: 2022-13570
Høringssvar vedr. lovforslag om et loft over indtægter fra
elproduktion (indtægtsloven)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-
mentere på forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
Af lovgivningen fremgår det, at der er loft for følgende elproduktion:
1) Vindkraft
2) Solenergi (solvarme og solceller)
3) Geotermisk energi
4) Vandkraft uden reservoir
5) Biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan
6) Affald
7) Atomkraft
8) Brunkul
9) Råolieprodukter
10) Tørv
Loftet over indtægter fra elproduktion gælder således ikke el, der er produceret
på biogas eller naturgas.
FRI mener, at forgasningsgas bør medtages som en undtagelse under pkt. 5
”biomassebrændsel”, da forgasningsgas ikke er biometan og enkelte el-produ-
cerende anlæg drives med termisk forgasningsgas.
Med venlig hilsen
Frederikke Vorborg
Konsulent, Energipolitik og analyser
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 København V
+45 35 25 37 37
www.frinet.dk
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0033.png
Til Skatteministeriet
(j.nr. 2022-13570)
Sendes pr. email til:
[email protected]
kopi til:
[email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om et loft over indtægter
fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
Skatteministeriet har den 27. januar 2023 sendt udkast til forslag til lov om et loft over
indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) i høring.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over udkastet:
Bestemmelsen i § 5
Det fremgår af forslaget til § 5, at hvis
den forventede produktion fra et anlæg, der pro-
ducerer elektricitet fra vindkraft eller solenergi, helt eller delvist er omfattet af en aftale
om levering til fast pris af en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over aftaleperio-
den, kan et realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan henføres til anlæggets pro-
duktion i en bestemt kalendermåned, helt eller delvist vælges fratrukket ved opgørel-
sen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermåned inden for
afregningsperioden.
Det fremgår endvidere af de særlige bemærkninger til § 5, at bestemmelsen
vedrører
leverings- og prissikringsaftaler i form af såkaldte baseloadkontrakter, hvorefter en pro-
ducent er forpligtet til at levere en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over en peri-
ode til en forbruger eller elhandler.
Det er Forsyningstilsynets forståelse, at der med forslaget til bestemmelsen lægges op
til en forskelsbehandling mellem fremtidig produktion solgt fysisk på en langsigtet af-
tale og fremtidig produktion solgt finansielt på en langsigtet aftale. Bestemmelsen i § 5
indebærer, at der bliver en særlig adgang for markedsaktører, der råder over produkti-
onsanlæg, hvor den fremtidige produktion er solgt fysisk på en langsigtet aftale, til at
fratrække et evt. nettotab i en måned i beregningsgrundlaget for indtægtsloftet for de
efterfølgende måneder.
Forsyningstilsynet er betænkelig ved denne bestemmelse. Forsyningstilsynet bemær-
ker for det første, at de nævnte to typer af aftaler (fysisk og finansiel) fungerer ens i for-
hold til risikoafdækning og pengestrømme.
23. februar 2023
J.nr.: 23/00510
KBLP/SLRS
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via
virk.dk
Send via
borger.dk
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0034.png
Side 2/6
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at udviklingen i markedet og i reguleringen i
de senere år har været henimod, at der ikke skal være forskel på at indgå en fysisk el-
ler finansiel langsigtet aftale.
Forsyningstilsynet bemærker for det andet, at produktion solgt på finansielle aftaler
også sælges fysisk i de fysiske markeder, dvs. engrosmarkedet for elektricitet, som be-
står af day-ahead-markedet, intraday-markedet og balancemarkedet. Finansielle afta-
ler trækker således ikke likviditet ud af de fysiske markeder. Dette er derimod ikke til-
fældet for produktion solgt på en fysisk langsigtet aftale, denne produktion ikke læn-
gere er til rådighed for de fysiske markeder. Høj likviditet i de fysiske markeder, herun-
der især day-ahead-markedet er altafgørende for et velfungerende el-system i Dan-
mark. Langt størstedelen af alle finansielle kontrakter afregnes i forhold til prisen i day-
ahead-markedet og tæt på halvdelen af almindelige forbrugere (slutkunder) har også
en kontrakt, hvori leveringsprisen bliver sat ud fra prisen i day-ahead-markedet
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at bestemmelsen i § 5 kan give incitament til, at
flere producenter fremover vil indgå fysiske kontrakter frem for finansielle kontrakter.
Forsyningstilsynet finder det uhensigtsmæssigt, at lovgiver på denne måde positivt for-
skelsbehandler produktion solgt fysisk på en langsigtet aftale, og Forsyningstilsynet
vurderer, at det sender et uheldigt signal til markedet, der rækker ud over den periode,
som indtægtsloftsloven gælder for. Forsyningstilsynet finder, at der er risiko for at mar-
kedsaktørerne får en formodning om, at dette danner præcedens for fremtidig lovgiv-
ning/regulering.
Det er endvidere Forsyningstilsynets vurdering, at mere produktion solgt fysisk på
langsigtede aftaler vil svække likviditeten i day-ahead-markedet samt svække likvidite-
ten i de børshandlede forwardmarkeder. Begge dele vil føre til mere usikre prissignaler
på kort og lang sigt, hvilket kan føre til højere risikopræmier ved prissikring. Det kan
endvidere indebære, at elektricitet bliver dyrere for forbrugerne, da omkostningerne
ved de højere risikopræmier overvæltes på forbrugerne.
Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at forslagets § 5 ændres således, at også
finansielle aftaler bliver omfattet af bestemmelsen. Alternativt foreslår Forsyningstilsy-
net, at § 5 udgår.
I forlængelse af Forsyningstilsynets forslag om at lade § 5 udgå, finder Forsyningstilsy-
net det nyttigt at bemærke, at produktion fra vindkraft i højere grad svinger mellem
dage og uger og i mindre grad mellem måneder, og at beregningsgrundlaget i udkast
til indtægtsloftsloven foreslås at være månedsbaseret. Forsyningstilsynet vurderer der-
for, at det ikke er nødvendigt med en særskilt ordning for at støtte produktion fra vind-
kraft.
Bestemmelserne i § 6 og § 8.
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at kraftvarmeanlæg ved opgørelsen af de reali-
serede indtægter fratrækker den del af månedens bruttoindtægter, der anvendes til at
reducere varmeprisen eller affaldstaksten. I lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, foreslås
endvidere at undtage kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger,
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0035.png
Side 3/6
der kan indregnes i varmeprisen efter kapitel 4 i varmeforsyningsloven, på grundlag af
en regnskabsmæssig opdeling.
De foreslåede bestemmelser vil indebære:
-
at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af de realiserede indtægter fra
salg og levering af el til varmesiden og dermed varmeforbrugerne, vil kunne
fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realiserede mar-
kedsindtægter, der indgår i beregningsgrundlaget
-
at indtægter fra el-produktion på kraftvarmeanlæg bliver undtaget fra beta-
lingsforpligtelsen, når kraftvarme-anlægget ikke har en regnskabsmæssig ad-
skillelse mellem el- og varmesiden.
I de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.3.6.2. Kraftvarmeanlæg) og de særlige be-
mærkninger til §§ 6 og 8 (fra s. 96 og s. 100) redegøres der bl.a. nærmere for Forsy-
ningstilsynets praksis for at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regn-
skabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra el anvendes til at ned-
sætte varmeprisen. Det fremgår således, at et kraftvarmeanlæg, der leverer el og op-
varmet vand eller damp omfattet af varmeforsyningslovens kapitel 4, kan bruge ind-
tægter fra el-produktion til at sænke varmeprisen fra kraftvarmeanlægget.
I bemærkningerne skelnes der ikke [tydeligt] mellem kraftvarmeanlæg med en el-effekt
over 25 MW og kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder. Forsy-
ningstilsynet præciserer i det efterfølgende den omtalte praksis.
Kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder er omfattet af varmeforsy-
ningsloven, da det er ”kollektive varmeforsyningsanlæg”, jf. varmeforsyningslovens §
2, stk. 1, nr. 3 og ”kollektive varmeforsyningsanlæg” omfattes af varmeforsyningslo-
vens § 20, jf. ordlyden af bestemmelsen. Kollektive varmeanlæg er på linie med bl.a.
kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW omfattet af varmeforsyningslovens pris-
bestemmelser, herunder § 20 og § 21.
Indtægter og omkostninger vedrørende el skal som udgangspunkt holdes adskilt fra
indtægter og omkostninger vedrørende levering af opvarmet vand m.v. (varme). I med-
før af elforsyningslovens § 75, stk. 2, som Forsyningstilsynet er tilsynsmyndighed for,
må omkostningsfordelingen på el og varme ikke være urimelig for fjernvarmeforbru-
gerne. Dette betyder bl.a. fordeling efter rimelige driftsøkonomiske principper.
Dette gælder i udgangspunktet både kraft-varmeanlæg med en el-effekt på 25 MW el-
ler derunder og kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW. I medfør af bestem-
melsen har Energitilsynet/Forsyningstilsynet udviklet praksis med særomkostninger på
hhv. el og varme og fællesomkostninger f.eks. til administration.
Der kan generelt henvises til afsnit 6.5.1. i Forsyningstilsynets ”Vejledning til anmel-
delse af budget og priseftervisning”, som findes på dette link:
https://forsyningstilsynet.dk/lovgivning/vejledninger/vejledning-til-anmeldelse-af-bud-
get-og-priseftervisning
Kraftvarmeanlæg med en el-kapacitet på 25 MW eller derunder
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Side 4/6
Energitilsynet/Forsyningstilsynet har i en årrække haft en praksis, hvorefter kraft-var-
meanlæg med en el-kapacitet på 25 MW eller derunder har kunnet vælge at anmelde
de totale varme- og el-omkostninger mod at fradrage el-indtægterne i de totale om-
kostninger, jf. afsnit 6.5.2. i Forsyningstilsynets vejledning:
”Forsyningstilsynet
har i øvrigt en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand
m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af el, hvis indtægterne fra
el anvendes til at nedsætte varmeprisen (virksomheder, der driver decentrale kraftvarmeanlæg
med en el-effekt op til 25 MW). Muligheden for at undlade regnskabsmæssig adskillelse ændres
ifølge Forsyningstilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at levering af el isoleret set
i perioder ikke dækker omkostningerne forbundet med at producere og levere el.
Virksomheder, der fx driver et decentralt kraftvarmeværk, og undlader at foretage
regnskabsmæssig adskillelse af el- og varmesiden, skal modregne indtægter fra salg
af el under punkt 1.5. Omkostninger, der vedrører el, anføres under de relevante omkostningspo-
ster.
Statussiden kan som udgangspunkt anmeldes for den samlede virksomhed, dvs. uden
at opdele aktiver og passiver med henblik på at anmelde varmesidens andel heraf.”
Hvis el-omkostningerne i en periode er større end el-indtægterne, vil den særlige prak-
sis bidrage til periodevist højere varmepriser, end hvis el- og varmeomkostningerne
havde været adskilt. Omvendt vil ordningen bidrage til periodevist lavere varmepriser,
såfremt el-indtægterne i en periode overstiger el-omkostningerne.
Kraftvarmeanlæg kan med andre ord lade eventuelle underskud på el-produktionen
indgå i varmepriserne under forudsætning af, at der som minimum er balance mellem
over- og underskud på el-siden over tid.
Baggrunden for den særlige ordning for kraftvarmeanlæg på 25 MW eller derunder er
fra tiden før år 2000, da elforsyningslovens prisbestemmelser svarede til de prisbe-
stemmelser, der i dag findes i varmeforsyningsloven. Om denne praksis for de mindre
anlæg kan opretholdes fremtidigt vil bero på en vurdering af, om den samlet set fører
til lavere varmepriser, end hvis el- og varmeomkostninger havde været adskilt.
Kraftvarmeanlæg med el-effekt over 25 MW
Kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW er underlagt elforsyningslovens bevil-
lingssystem, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1. Disse kraftvarmeanlæg er som tidligere
nævnt tillige omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, da § 20 udtrykkeligt næv-
ner kraftvarmeanlæg over 25 MW i el-kapacitet. Der kan generelt henvises til afsnit
6.5.1. i Forsyningstilsynets vejledning. Her fremgår det bl.a. på s. 11, at:
”Varmeforsyningslovens
prisbestemmelser indebærer med andre ord, at levering af opvarmet
vand m.v. som udgangspunkt skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre ydelser,
som en virksomhed leverer, således, at der kan ske en kontrol af, om prisfastsættelsen for det
opvarmede vand m.v. er sket i overensstemmelse med prisbestemmelserne. For en virksomhed,
der driver et kraftvarmeanlæg betyder prisreguleringen konkret, at omkostningerne til produktion
af el og varme skal fordeles. Der vil således være særomkostninger til elproduktion, særomkost-
ninger til varmeproduktion og fællesomkostninger, der skal fordeles mellem el- og varmesiden…”
……..
”Fællesomkostninger skal fordeles via en fordelingsnøgle. Omkostningsfordelingen skal være ri-
melig og Forsyningstilsynet vil, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, have mulighed for at æn-
dre fordelingen, hvis dette ikke er tilfældet. Forsyningstilsynet har i flere sager taget stilling til for-
deling af fællesomkostninger i virksomheder med forenet produktion.
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Side 5/6
Virksomheder, der fx driver et centralt kraftvarmeværk skal foretage regnskabsmæssig adskillelse
af el- og varmesiden og som nævnt anmelde en omkostningsfordeling. Det samme gælder virk-
somheder, der fx driver et affaldsforbrændingsanlæg. Baseret på denne fordeling skal virksomhe-
den anmelde de varmeprismæssige omkostninger under de relevante omkostningsposter.
Statussiden skal også alene indeholde de varmeprismæssige aktiver og passiver. Det totale af-
skrivningsgrundlag (anlægssummen) skal fordeles på de enkelte produkter efter rimelige, drifts-
økonomiske principper.”
Elmarkedet er som udgangspunkt baseret på markedsbaseret prisfastsættelse, jf. el-
forsyningslovens § 75. Varmeforsyningslovens § 20 er baseret på hvile-i-sig-selv-prin-
cippet, hvorved der er balance mellem overskud og underskud. Det vil være i strid med
varmeforsyningsloven, hvis de kraftværksejede kraftvarmeanlæg kunne indregne tab
på el-produktionen i varmepriserne jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, jf. elforsy-
ningslovens § 75, stk. 2.
Som tidligere nævnt skal indtægter og omkostninger vedrørende el som udgangspunkt
holdes adskilt fra indtægter og omkostninger vedrørende varme. Når vendingen ”i ud-
gangspunktet” anvendes er årsagen, at varmeforsyningsloven ikke er til hinder for, at
et kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW efter eget valg nedbringer varmeom-
kostningerne med nettoindtægterne fra el-produktionen. Med nettoindtægter mener
Forsyningstilsynet de indtægter der er tilbage, når omkostningerne til el-produktionen
er fratrukket.
Efter Forsyningstilsynets forståelse af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, kan
kraftvarmeanlæg med en el-effekt over 25 MW ved opgørelsen af de realiserede mar-
kedsindtægter efter § 3, stk. 2, således fratrække den del af månedens bruttoindtægter
opgjort efter den foreslåede § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen.
Det er desuden Forsyningstilsynets forståelse af den foreslåede bestemmelse i § 8,
stk. 1, nr. 2, at kraftvarmeanlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder som - i
medfør af Forsyningstilsynet praksis for mindre anlæg - ikke opgør de nødvendige om-
kostninger, der kan indregnes i varmeprisen på grundlag af en regnskabsmæssig op-
deling, er undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2.
Elforsyningslovens § 75, stk. 3, ophæves
Det foreslås i lovforslagets § 8, nr. 3, at undtage affaldsforbrændingsanlæg, som er
omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra affaldsforbrændingsanlæg
omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3, ikke omfattes af betalingspligten i § 2.
I den forbindelse bemærker Forsyningstilsynet, at elforsyningslovens § 75, stk. 3, i
”Lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsy-
ning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og kon-
kurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald)”
som blev sendt i høring d. 14. fe-
bruar 2023, dvs. efter høring over nærværende lovforslag, foreslås ophævet.
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Side 6/6
Det fremgår af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.3.6.3. Affaldsforbrændingsan-
læg), at affaldsforbrændingsanlæg er underlagt et hvile i sig selv-princip efter denne
bestemmelse. Ved den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 3, vil der ske en ophævelse
af kravet om, at virksomheder, der producerer elektricitet ved forbrænding af affald
økonomisk skal hvile i sig selv. Virksomhederne vil derimod kunne drives på kommer-
cielle vilkår.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, finder loven anvendelse på indtægter
fra salg og levering af el produceret fra og med den 1. december 2022 til og med den
30. juni 2023. Ovennævnte lovforslag, der ophæver elforsyningslovens § 75, stk. 3,
træder dog først i kraft den 1. juli 2023 (efter det pågældende lovforslags foreslåede
bestemmelse i § 5) og den pågældende bestemmelse, der ophæver § 75, stk. 3, træ-
der først i kraft den 1. januar 2025.
Skatteministeriet er velkommen til at rette henvendelse til Forsyningstilsynet med hen-
blik på drøftelse af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Kimmie Byriel Laage-Petersen
Chefkonsulent
Tlf +45 51 71 04 49
[email protected]
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0039.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 - København K
Att. Ida Waage Petersen
Sendt digitalt til: til
[email protected]
og
[email protected]
24. februar 2023
FSR
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Høringssvar til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven), jf. Skatteministeriets j. nr. 2022-13570.
FSR
danske revisorer
(”FSR”)
takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven), som
Skatteministeriet har sendt i høring den 27. januar med høringsfrist den 24. februar
2023.
FSR takker for modtagelsen af udkast til nærværende høring. Vores bemærkninger
fremgår nedenfor.
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Til § 2
Det fremgår af udkastets § 2, stk. 1, at ” Betalingspligten efter denne lov påhviler
producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og
med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret her i landet på
produktionsanlæg…..”
Som bekendt er det svært at lagre elektricitet, hvorfor det må formodes, at der næppe
er meget elektricitet, som produceres, som bliver lagret med henblik på senere salg.
Derimod sker det ofte, at elektricitet sælges før det er produceret fx ved
forwardkontrakter, men leveringen sker først ved produktionen. FSR har følgende tre
spørgsmål hertil:
a.
Betyder ovennævnte formulering, at elektricitet solgt i fx 2021 til levering (og
produktion på kvalificerede produktionsanlæg) 1. februar 2023 er omfattet af
el-loftet?
Betyder ovennævnte formulering, at elektricitet solgt den 1. februar 2023 til
levering (produktion på kvalificerede produktionsanlæg) 1. juli 2023 ikke er
omfattet af el-loftet?
b.
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0040.png
Svaret må fsva. de to spørgsmål være
”ja”,
hvilket § 4, stk. 2 og bemærkningerne
på side 84 indirekte indikerer. Vil Skatteministeriet venligst bekræfte?
c.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, at vandkraft uden reservoir er omfattet,
hvorfor de danske vandkraftværker med reservoirer må være undtaget.
Betyder det, at alle vandkraftværker, som producerer el ved hjælp af vand fra
kunstige søer (som på dansk typisk omtales som vandmagasiner) og vand som
ledes fra opdæmmede arealer bag dæmninger er undtaget?
Til § 4
Af udkastets § 4, stk. 3 fremgår det, at hvis prissikringsaftalen ikke kan henføres til
afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt
produktionsanlæg, skal det realiserede nettoresultat fordeles forholdsmæssigt på
produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.
a.
Hvis prissikringsaftalen er hægtet op på en fastprisaftale, som kan dække fx
65 % af både egenproduceret elektricitet og indkøbt elektricitet fra såvel
koncernforbundne selskaber i udlandet og i Danmark og indkøbt el fra
tredjemand. Hvordan fordeles tab/gevinst i relation til elloftet i givet fald?
A.
Den skattemæssige behandling af el-loftet.
På side 72 i bemærkningerne anføres det i en note til tabel 1, at betalingen til Staten
som følge af el-loftet anses som en beskatning på 90 %. Ifølge flere internationale
eksperter betragtes de 90 % som en afgift i bogførings- og regnskabsmæssig
sammenhæng, om end få taler for, at der er tale om en skat. Skatteministeriet anfører
dog på side 82 i bemærkningerne, at der er tale om en driftsomkostning, som kan
fradrages i skatteopgørelsen.
a.
Bør fradragsretten ikke fremgå tydeligt af loven ligesom det gør fsva.
solidaritetsbidraget (hvor det i loven fremgår, at det kan fradrages i kap 3A), så
det helt klart at beskatningen ikke bliver 112% (for et selskab) og ikke 90 %?
Da betalingen på de 90 % er fradragsberettiget, må det for et selskab, der er
omfattet og har kalenderårsregnskab, betyde, at den beregnede 90% betaling
for december 2022 kan fradrages i skatteopgørelsen for 2022?
b.
B.
Elektricitet produceret udenfor 12 sømils grænsen
Som bekendt har Danmark endnu ikke indført beskatning af udenlandske selskaber
produktion af el produceret udenfor Danmarks 12 sømils grænse, dvs. i Danmark
økonomiske zone. Der er sendt et udkast lovforslag i høring herom, men efter dette
udkasts ikrafttrædelsesbestemmelse, så er det intentionen, at det først skal træde i
kraft efter at el-loftet er ophørt.
a.
Bekræft venligst at det kun er intentionen at pålægge produktion fra anlæg,
der er omfattet af dansk skattepligt.
Side 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0041.png
b.
Bekræft endvidere, at ”her i landet” anført i §
2 kun omfatter Danmark
indenfor 12 sømilsgrænsen på samme måde som det er tilfældet med
momsloven og selskabsskattelovens § 1, hvorfor anlæg ude i Danmarks
økonomiske zone ikke er omfattet.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0042.png
Skatteministeriet
Att.: [email protected]
Adresse: Nicolai Eigtveds Gade 28
Postnr. og by: 1402 København K
Dok. ansvarlig: MYP
Sekretær:
Sagsnr.: s2023-089
Doknr: d2023-7235-3.0
20-02-2023
Høringssvar til forslag til lov om indtægtsloftsloven
Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på høring over udkast til forslag til lov om
et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Indledningsvist vil Green Power Denmark gerne kvittere for den gode og konstruktive dialog med
embedsværket, som har været lydhøre overfor branchens bekymringer vedrørende implementeringen af
forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at adressere høje energipriser.
Dette har resulteret i en grundlæggende fornuftig implementering, hvor der fastlægges det maksimale loft
over markedsindtægter på
180 €/MWh, dynamisk loft biomasse og olie, der sikrer forsyningssikkerhed,
beregningsgrundlaget opgøres på månedsbasis, hvor 10 pct af markedsindtægter friholdes beskatning.
Herudover er hybridanlæg og små anlæg op til 1 MW undtaget loftet over markedsindtægter, hvilket Green
Power Denmark bakker op om.
Rådets forordning vedrørende et nødindgreb blev indført på et tidspunkt med historisk høje elpriser. Green
Power Denmark anerkender, at de høje energipriser, foranlediget af et udbudschok og mangel på naturgas
som følge af Ruslands invasion af Ukraine, medførte uholdbare høje energipriser for visse forbrugere i en
begrænset tidsperiode. Siden sommeren og efteråret 2022 har vi således kunne konstatere et væsentligt
fald i energipriserne, til et niveau, der ikke længere kan begrunde indførelsen af hasteindgrebet, idet
elpriserne på nuværende tidspunkt er væsentligt under loftet på 180 €/MWh.
Green Power Denmark er af den overbevisning, at udfordringer med midlertidige og høje energiregninger
bør løses via socialpolitikken og ikke med et indgreb målrettet virksomheder, der historisk igennem bl.a.
markedsbaseret samhandel har sikret billig grøn strøm til forbrugerne. Ligeledes er det vigtigt at pointere,
at det er selv samme virksomheder der i stor udstrækning i fremtiden skal stå for at opsætte ny vedvarende
energi til erstatning for de fossile brændsler, i særdeleshed naturgassen, som anvendes på nuværende
tidspunkt.
Investorsikkerhed og stabile rammer er afgørende for at skabe de bedste forudsætninger for de
nødvendige investeringer i grøn energi. Udmøntningen af et loft over markedsindtægter med kort varsel og
endda med tilbagevirkende kraft har allerede haft negative implikationer for investeringslysten i
vedvarende energi. Green Power Denmark advarer derfor imod den slags hastelovgivning, da det vil være
skadeligt for de danske klimaambitioner. For at opretholde tilliden til rammevilkårene for investeringer i
vedvarende energi, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, at lovforslaget ikke kan forlænges udover
udløbsdatoen 30. juni 2023 og at denne dato ikke kan ændres.
Green Power Denmark anerkender og kvitterer for den overordnede tilgang og implementering af
forordningen, dog er der en rækker punkter, der bør tages hånd om i den endelige implementering:
1
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0043.png
Lovgivning med tilbagevirkende kraft:
Green Power Denmark finder det problematisk, at man i lovforslaget lægger op til at indføre et loft over
markedsindtægter med tilbagevirkende kraft fra d. 1/12-2022. Lovgivning med tilbagevirkende kraft
er forbundet med stor usikkerhed og omkostninger for de berørte selskaber og investorer, der med
eksempler fra Sverige ikke er nødvendig og dermed ligeledes bør undgås i den danske implementering.
I perioden siden 1. december 2022 kan flere måneders elproduktion allerede være afregnet og indtægter
udbetalt til ejere og investorer. En tilbagevirkende opkrævning af indtægter fra denne elproduktion vil blive
vanskeliggjort af, for eksempel allerede afsluttede regnskabsår. I den forbindelse opfordrer Green Power
Denmark til, at der i den endelige implementering sikres, at loftet over markedsindtægter tidligst er
gældende fra d. 1/3-2022, og ideelt set efter endelig vedtagelse af lovforslaget.
Præcisering af indtægtsgrundlag:
Den foreslåede implementering af hasteindgrebet i dansk ret, hvor der sigtes mod, at loftet over
markedsindtægter skal gælde ud fra realiserede indtægter for danske elproducenter er hensigtsmæssig.
Månedlige opgørelser baseret på månedlige gennemsnitlige og faktiske afregningspriser under
hensyntagen til prissikringsaftaler vil give et retvisende billede af danske elproducenters indtægter fra
elmarkedet.
Det er ligeledes positivt at finansielle positioner relateret til den forventede produktion og som tjener til
risikoafdækning indgår i indtægtsgrundlaget. Det bør dog understreges i § 4 og § 7, at det alene er
finansielle positioner som relaterer sig til den forventede position som skal inkluderes. Derfor anbefaler
Green Power Denmark, at det i § 4 og § 7 præciseres, at lovforslaget ikke har til hensigt at indføre
dobbeltbeskatning.
Muligheden for at overføre negative nettoindtægter i tilfælde med baseloadkontrakter er også afgørende
for, at prisloftet får virkning på de reelle realiserede indtægter fra elproduktion i Danmark.
Problemstillingen gør sig gældende for både fysiske og finansielle baseload kontrakter. Vi tolker det
nuværende forslag til alene at omfatte fysiske baseload kontrakter. På den baggrund foreslår vi en teknisk
revision af reglerne, således at der opnås mulighed for at overføre tab på både fysiske og finansielle
baseload kontrakter. Vi henviser til vores nærmere bemærkninger herom i afsnittet ”Tab
prissikringsaftaler”
nedenfor.
Betalingspligt:
Af høringsbrevet fremgår formålet med loven: “Lovforslaget
har til formål at supplere og gennemføre
bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret
elektricitet
… ”.
Af formålets ordlyd fremgår det med al tydelighed, at det er loft over markedsindtægter for
produceret elektricitet. Det er Green Power Denmarks forståelse fra vores tætte og konstruktive dialog
med myndighederne, at loftet over markedsindtægter alene er tiltænkt og målrettet elproducenter, jf.
formålsbeskrivelsen. Dette sammenholdt med udmeldinger fra myndighederne og det politiske niveau
vedrørende beslutningen om ikke at inddrage handelsledet, er det derfor til stor undren og bekymring for
Green Power Denmark, at lovforslaget er formuleret så uklar om, hvem der er underlagt et loft over
markedsindtægter.
I §2 fremgår det, at betalingspligt påhviler producenter, som har “indtægter fra
salg og levering
af
elektricitet”. Salg og levering af elektricitet
er termer, som anvendes i forbindelse med både
mellemhandlere og elleverandører, hvor Green Power Danmark anbefaler at det præciseres, at
betalingspligten påhviler producenter som har “indtægter fra produktion af elektricitet”. Dette vil i så fald
skulle konsekvensrettes i lovforslaget.
2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Lovforslaget angiver i § 4, stk. 1., og i bemærkningerne i afsnit 2.1.3.4, at bruttoindtægter realiseret af
koncernforbundne og også associerede virksomheder skal anvendes som grundlag for opgørelsen af den
betalingspligtiges forpligtelse under prisloftet i tilfælde, hvor den associerede virksomhed sælger strøm fra
en tilknyttet elproducent. Dette gælder uanset om handlen mellem elproducenten og den associerede
virksomhed sker på markedsvilkår, jf. lovforslagets §§ 4, stk. 1 og 7. Koncerner med integrerede
handelsfunktioner og associerede virksomheder vil derfor blive forskelsbehandlet i forhold til producenter
som indgår tilsvarende aftaler med en tredjepart.
Det er Green Power Denmarks opfordring, at såfremt vilkårene for salg til associerede virksomheder
fortages på markedsvilkår, jf. også det eksplicitte krav herom i lovforslagets § 7, bør indtægterne hos
producenten fra denne handel, og ikke den associerede virksomheds videresalg af strømmen, tjene som
grundlag for opgørelsen under prisloftet.
Koncerner med både produktion- og handelsfunktioner underlægges i lovforslaget prisloftet i handelsledet
jf. § 4. Dette uanset at producenterne har indgået elsalgsaftaler på markedsmæssige vilkår identisk med
salg til en tredjepart. Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at det præciseres, at der ikke skal ske
beskatning i detail- og mellemhandelsledet, således elhandelsselskaber vil kunne få dækket egne
omkostninger, eventuel avance samt eventuelle historiske effekter af profil og volumentab.
Tab på prissikringsaftaler:
I henhold til § 5 i lovforslaget gælder en særlig regulering i adgangen til at fremføre tab på såkaldte
baseload-kontrakter til modregning i fremtidige kalendermåneder og afregningsperioder.
En baseload-kontrakt defineres som en kontraktuel forpligtelse til at
levere
en fast mængde elektricitet
hver måned over et kalenderår til en fast pris. Grundet kravet om
levering
af en fast mængde elektricitet,
tolker vi denne definition til alene at omfatte kontrakter vedrørende fysisk levering af elektricitet.
Sådanne baseload kontrakter kan imidlertid også være af finansiel karakter. Forskellen ligger alene i om der
er en forpligtelse til fysisk levering af elektriciteten eller ej. Fysiske og finansielle baseload kontrakter
afdækker således den samme risiko, og det vil afhænge af konkrete kommercielle forhold om det ene eller
andet produkt vælges.
Begrænsningen i adgangen til at fremføre tab på sådanne kontrakter til alene at gælde fysiske baseload
kontrakter synes således at være en utilsigtet forskelsbehandling af to typer af produkter, som
fundamentalt afdækker den samme kommercielle risiko.
Green Power Denmark anbefaler derfor at denne forskelsbehandling adresseres ved en mindre teknisk
justering af § 5, stk. 1, i lovforslaget, således at ordlyden af lovbestemmelsen ændres fra ”..en
aftale om
levering til fast pris af en fast mængde elektricitet…”
til ”…en aftale om afregning til fast pris af en fast
mængde elektricitet…”. Lovbemærkninger bør tilsvarende konsekvensrettes på samme vis, og det bør
specificeres, at også finansielle baseloadkontrakter kan omfattes af reglerne.
Store administrativ byrde:
Green Power Denmark er bekymret for, at lovforslagets bestemmelser vil medføre en uforholdsmæssig stor
administrativ byrde for danske elproducenter. Elpriserne er aktuelt væsentligt under det fastsatte loft,
hvilket, givet de aktuelle forwardpriserne, også er forventningen for de kommende måneder, hvor loftet
over markedsindtægter er gældende.
Green Power Denmark mener således, at det bør fremgå af lovforslagets, at hvis et selskab kan
anskueliggøre, at man ikke har et betalingspligtigt indtjeningsgrundlag, da bruttoindtægterne på den
produceret strøm er under det fastsatte loft, bør man således ikke være forpligtiget til en fuld
3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
dokumentationspligt i forbindelse med opgørelserne på månedsbasis. Herudover, bør det ligeledes
præciseres, at der ikke er noget dokumentationskrav for producenter der er undtaget indtægtsloftet. Det
fulde dokumentationskrav bør derfor kun være gældende i tilfælde af, at i) producenten har
bruttoindtægter over det fastsætte loft og er dermed ifølge lovgivningen er beskatningspligtig, eller ii)
producenten udtages til stikprøvekontrol. Dette vil minimere det administrative omkostninger for både
branchen og myndighederne.
Valutakurs:
Lovforslaget lægger op til, at basis for indberetning af indtægtsloftet er EUR/MWh. Green Power Denmark
vil opfordre til, at der ligeledes udregnes et indtægtsloftet i DKK/MWh, da dette vil reducere
kompleksiteten og det administrative arbejde med indberetning og dokumentation.
Dynamisk indtægtsloft:
I § 3, stk. 2 og 3 beskrives et højere dynamisk indtægtsloft for elproduktion fra råolieprodukter og
biomassebrændsel. Green Power Denmark vil gerne opfordre til, at der medtages et regneeksempel i
lovteksten der viser, hvorledes det dynamiske indtægtsloft beregnes.
Vidtgående kontrolbeføjelser:
§ 20 giver kontrolmyndigheden meget vidtgående beføjelser i og med at man uden en retskendelse
til enhver tid vil kunne få adgang til lokaliteter, der tilhører den betalingspligtige producent. Green
Power Denmark mener, at en sådan kontrol uden en retskendelse underminerer de berørte aktørers
retssikkerhed og opfordrer derfor til, at kontrolbeføjelserne indskrænkes til at gælde med en
retskendelse.
Med venlig hilsen
Morten Yde Petersen
[email protected]
Dir. tlf. +45 2218 9743
Maiken Thomsen
[email protected]
Dir. tlf. +45 2218 974352
4
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0046.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København
Att.: Ida Waagepetersen ([email protected])
J.nr: 2022-13570
Forsyningsstrategi Energi
Direkte tlf.
2795 2785
E-mail
[email protected]
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om et loft over ind-
tægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
HOFOR takker for muligheden for at kommentere på høringen vedrørende udkast til forslag
til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven). HOFOR mener overord-
net set, at implementeringen af forordningen fra EU er blevet løst seriøst, med en god dialog
med branchen og en løsningsorienteret tilgang som har taget hensyn til kompleksiteten i
energimarkederne.
HOFOR anerkender præmissen for, hvorfor der i EU har været et ønske om at handle på de
meget ekstreme elpriser, der især i sommeren 2022 gjorde sig gældende. Generelt mener
HOFOR dog, at det er uhensigtsmæssigt, at der fra EU’s side er valgt en løsning, hvor ind-
tægter beskattes fremfor overskud. Det er indtrykket, at det er det overnormale overskud, der
har været et ønske om at beskatte og det undrer derfor, at der er valgt en mere kompliceret
løsning med beskatning af indtægter. Ligeledes vurderer HOFOR, at indgrebet kan have haft
en negativ langtidseffekt på investeringerne i inframarginale teknologier, da det har skabt
usikkerhed på elmarkedet og dermed øget risikoen. HOFOR håber at den danske regering
fremadrettet vil arbejde for at undgå den slags indgreb i energimarkederne.
Derudover mener HOFOR, at det ikke er et godt princip, at der indføres beskatning med til-
bagevirkende kraft. Det er ikke normal praksis og det skaber usikkerhed og stiller virksomhe-
derne i en urimelig situation, da de ikke kan agere optimalt ift. stabile prissignaler. Vi støtter
derfor ikke en implementeringsdato, der ligger tilbage i tid.
HOFOR har derudover følgende kommentarer til den konkrete udmøntning.
Det er forsøgt afklaret inden afgivelsen af høringssvaret, hvordan man skal forstå den defini-
tion af produktionsanlæg, som der henvises til på side 82, 2. afsnit (bemærkning til §2):
”Der
henvises i den foreslåede bestemmelse til, at produktionsanlæg vil skulle forstås i over-
ensstemmelse med definitionen i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28. Af denne bestem-
melse følger, at der ved et produktionsanlæg forstås et anlæg, der omdanner primær energi
til elektrisk energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net.”
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
HOFOR tolker definitionen således, at et produktionsanlæg i denne sammenhæng er et sam-
let anlæg af moduler, som har en fælles nettilslutning (inkl. transformerstation, som opgrade-
rer til transmissionsnet, hvor det er relevant). For HOFOR konkret opfattes Amagerværket
med dette udgangspunkt som værende ét produktionsanlæg med tilhørende moduler
(blokke), da der er én transformerstation, som tilslutter al elproduktion til nettet på Amager-
værket. HOFOR opfordrer myndighederne til at meddele os, hvis denne tolkning ikke er kor-
rekt indenfor definitionen, gerne
inden
eventuel skat skal indbetales.
Derudover bemærker HOFOR, at lovforslagets beregning af fradrag for produktionsanlæg,
der producerer elektricitet fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler indeholder en fast
transportomkostning for brændsel i euro/MWh (se nedenfor). HOFOR foreslår, at transport-
omkostningen i stedet fastsættes ud fra den faktiske transportomkostning i euro/MWh da
transportomkostningerne for brændsel kan variere markant afhængigt af oprindelsesstedet
for brændslet, og kan udgøre i stedet mellem 30-40 % af den samlede brændselspris.
”T er transportomkostningen for brændsel i euro/MWh. T fastlægges til 1,1 euro/MWh.” (Bilag
2, side 42)
I §6 fremgår der følgende:
”Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter efter § 3, stk. 2, for kraftvarmeanlæg
fratrækkes den del af månedens bruttoindtægter opgjort efter § 4, der anvendes til at redu-
cere varmeprisen eller affaldstaksten.”
(side 4)
Og i kommentarerne til § 6 fremgår der følgende:
”Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af
de realiserede indtægter fra salg og levering af elektricitet til varmesiden og dermed varme-
forbrugerne, vil kunne fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realise-
rede markedsindtægter, der indgår i beregningsgrundlaget efter forslaget til § 4, stk. 2.” (side
97)
HOFOR finder det helt centralt, at det med denne paragraf sikres, at indtægter fra elproduk-
tion, som anvendes til reduktion i fjernvarmeprisen, kan fradrages uanset, hvorledes aftalen
med varmesiden eller opgørelsen grundlaget for reduktionen er beregnet. HOFOR foreslår
derfor, at det i lovbemærkningerne til §6 tydeliggøres, at fradragsretten ligeledes gøres gæl-
dende for varmeaftaler, som er forfattet således, at det ikke er bruttoindtægter, men deling af
nettoresultat fra salg af elektricitet der ligger til grund for reduktion af varmeprisen.
HOFOR anbefaler konkret at fradragsretten i sådanne tilfælde, sker ved at reducere det be-
talingsgrundlag, der opgøres efter § 3 for hver afregningsperiode efter § 9.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 2 af 3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Slutligt vurderer HOFOR, at der grundet udviklingen i elpriserne, er sandsynlighed for, at en
del elproduktionsvirksomheder ikke kommer til at betale denne skat. Det vil derfor være hen-
sigtsmæssigt, hvis der ikke er krav til meget omfattende indrapporteringer, hvis det åbenlyst
kan godtgøres, at der over en måned ikke i gennemsnit har været elpriser, som overstiger
loftet på de €180. Dette for at undgå unødig arbejdsbyrde for såvel virksomheder, som myn-
digheder.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side 3 af 3
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0049.png
Skatteministeriet
J.nr. 2022 - 13570
Sendt til: [email protected] og [email protected]
KL’s bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om et
loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)
KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til
forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftslo-
ven). KL har udarbejdet følgende høringssvar til lovforslaget, der har til
formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft
over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret elektricitet i
perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rådets forord-
ning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imø-
degå høje energipriser.
KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret, som kan
føre til yderligere bemærkninger.
Generelle bemærkninger
KL støtter generelt op om udkastet til forslag til lov om et loft over ind-
tægter fra elproduktion. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om imple-
mentering af en forordning i dansk lovgivning. Samtidig er det vigtigt at
fremhæve, at der er tale om et lovforslag med tidsbegrænset indvirkning
på en i forvejen hårdt reguleret sektor.
KL er positive over, at lovforslaget tager hensyn til, at der efter nødind-
grebsforordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes
indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet producenterne i så-
danne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser.
For KL er det af afgørende betydning, at implementeringen af nødind-
grebsforordningen ikke får uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekven-
ser for de selskaber, der er underlagt principperne om hvile -i-sig-selv og
afledt heraf også varmeforbrugerne. Det vurderes, at nærværende udkast
til lovforslaget har fundet en god balance mellem hensynet til elforsy-
ningssikkerhed og hensynet om at reducere høje energipriser hos bor-
gerne.
KL bakker i øvrigt op om Dansk Fjernvarmes høringssvar til udkast til lov-
forslaget. For mere specifikke bemærkninger til udkast til lovforslaget
henvises derfor til Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Dato: 16. februar 2023
Sags ID: SAG-2023-00875
Dok. ID: 3308730
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0050.png
Click here to enter text.
Dato: 16. februar 2023
Sags ID: SAG-2023-00875
Dok. ID: 3308730
Med venlig hilsen
Jesper Albér Madvig
Specialkonsulent
Klima og Erhverv, KL
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0051.png
Dato
Side
24. februar 2023
1 af 4
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Ida Waagepetersen
Høringssvaret er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion, j.nr. 2022-13570
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftloven).
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at lovforslaget var vedtaget tidligere, så lovforslaget ikke
medfører lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at denne form for midlertidig lovgivning ikke bliver praksis
fremover. Særligt set i lyset af de store administrative konsekvenser sammenlignet med indgrebets
forventede provenu.
Specifikke bemærkninger
Virksomheder omfattet af bilag 2
Med lovforslagets § 3, stk. 2, 4 pkt., lægges der op til, at produktionsanlæg, der producerer
elektricitet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsel, omfattes af et højere loft. Med EU-
forordningen er det muligt at lade andre energikilder omfatte af det højere indtægtsloft.
Gasformig biomassebrændsel har også været ramt af stigende investeringer og driftsomkostninger
blandt andet som følge af høje priser på biomasse. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til,
at gasformig biomassebrændsel også omfattes af det forhøjede indtægtsloft.
Associerede virksomheder
Efter lovforslagets §4, stk. 2, er en associeret virksomhed også omfattet af indtægtsloftet ved
handel med en elproducent. En associeret virksomhed er en virksomhed, der besidder
kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle
ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomhedens og dens
dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne, jf. lovforslagets
specielle bemærkninger til §4 på s. 91.
Associerede virksomheder til en elproducent kan være en virksomhed, der agerer som bindeled
mellem elproducenten og slutforbrugeren. Handlerne mellem de to virksomheder kan ske på
markedsvilkår.
Landbrug & Fødevarer finder det konkurrenceforvridende, at associerede virksomheder til
elproducenter er omfattet af indtægtsloftet, når deres konkurrenter, der også agerer som bindeled
mellem producenter og forbrugere, ikke er omfattet af indtægtsloftet. Elproducentens salg til tredje
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0052.png
Side 2 af 4
part er ikke omfattet af indtægtsloftet, mens elproducentens salg til en associerede virksomhed er
omfattet. Når handlen sker på markedsvilkår, finder Landbrug & Fødevarer, at den associerede
virksomhed ikke bør være omfattet af indtægtsloftet, når øvrige mellemhandlere ikke er omfattet af
lovforslaget.
Angivelsesfrist
Efter lovforslagets § 10, stk. 3, skal der ske angivelse til Skatteforvaltningen senest d. 1. i den fjerde
måned efter afregningsperiodens udløb. Der er dermed ikke sammenfald med øvrige angivelser for
de fleste omfattede producenter. Skatteministeriet bedes oplyse baggrunden for angivelsesfristen
og oplyse, om det er muligt at ændre fristen, så der er større sammenfald med eksisterende
angivelsesfrister.
Fradrage betalingen ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §2 s. 82, at det beløb, som den
afgiftspligtige indbetaler efter loven, skal anses for en driftsomkostning, der vil kunne fradrages ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår dog ikke, hvordan betalingen for december
2022 skal fradrages, hvis man har kalenderårsregnskab. Er det i 2022, eller når betalingen for
første afregningsperiode er betalt, eller når betalingen for hele perioden er betalt? Landbrug &
Fødevarer skal bede Skatteministeriet om at tilføje dette i lovforslagets bemærkninger.
Fradrage nettotab
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets §5 s. 95-96, at et realiseret nettotab fra
en baseloadkontrakt kan fratrækkes beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden
kalendermåned inden for afregningsperioden. Det er ligeledes muligt at overføre nettotabet fra
første afregningsperiode til anden afregningsperiode.
Med de nuværende formuleringer er der efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke muligt at
fradrage et nettotab fra anden afregningsperiode til første afregningsperiode. Landbrug &
Fødevarer skal opfordre til, at det ligeledes skal være muligt at overføre et realiseret nettotab fra
anden afregningsperiode til første afregningsperiode.
Det fremgår af bemærkningerne øverst s. 96, at hvis en baseloadkontrakt kun dækker december
2022, mens en ny kontrakt dækker 2023, så er det ikke muligt at fradrage et evt. nettotab fra
december 2022 i 2023. Da der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, og
baseloadkontrakterne potentielt blev indgået inden lovgivningen, herunder EU-aftalen, var kendt,
bør det være muligt at fradrage nettotabet for 2022 i 2023, hvis der fortsat er indgået en
baseloadkontrakt i 2023.
Ikrafttræden
Lovforslaget finder anvendelse på indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret fra og
med d. 1. december 2022 til og med d. 30. juni 2023, men forventes fremsat i anden halvdel af
marts og derefter behandling i Folketinget. Det betyder, at en væsentlig del af perioden allerede er
gået, når lovforslagets vedtages. Der er dermed tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Landbrug & Fødevarer er dog opmærksom på, at forordningen er fra d. 6. oktober 2022, og at der
har været Folketingsvalg og regeringsdannelse i den efterfølgende periode.
Men Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at det havde været en prioritering at sende dette
lovforslag i høring og få lovforslaget vedtaget tidligere for at skabe klarhed for de omfattede
producenter. Alternativet er lade lovforslaget få virkning senere.
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0053.png
Side 3 af 4
Følgende fremgår af den svenske regerings forslag til implementering af forordningen i Sverige
1
:
”Regeringens förslag: Den föreslagna lagen om skatt på överintäkter från el ska träda i kraft den 1
mars 2023 och tillämpas första gången för el som matas in i mars 2023. Ändringarna i
skatteförfarandelagen ska träda i kraft den 1 mars 2023.”
Efter Landbrug & Fødevarers forståelse betyder det, at reglerne først har virkning fra 1. marts 2023
i Sverige. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre Skatteministeriet til at undersøge muligheden
for senere ikrafttrædelse i Danmark nærmere.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af lovforslagets afsnit 3 om økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige på s. 73, at de implementeringsmæssige
konsekvenser for Skatteforvaltningen skønnes at udgøre 0,1 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023 og
4,0 mio. kr. i 2024 og 2,0 mio. kr. i 2025. Det fremgår endvidere, at udgifterne blandt andet vedrører
vejledning og kontrol.
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at de implementeringsmæssige konsekvenser er størst i
2024, hvor indtægtsloftet ikke længere er gældende. Det kunne tyde på, at der er mere fokus på
kontrol end vejledning. Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at der er mere fokus på vejledning
end kontrol.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det fremgår af forslagets afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. på s. 75, at ”Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer samlet set, at de
kvartalsvise administrative omkostninger udgør 2-23 mio. kr., inkl. kontrol.”
Loven finder anvendelse på indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret fra og med d. 1.
december 2022 til og med d. 30. juni 2023.
Som Landbrug & Fødevarer læser det, så medfører afsnittet om administrative konsekvenser, at
lovforslaget potentielt vil medføre administrative konsekvenser på 46 mio. kr. for et halvt år.
Set i lyset af, at der forventes et merprovenu efter adfærd og tilbageløb på 0,4 mia. kr., så svarer de
administrative konsekvenser til ca. 10 pct. af merprovenuet, hvilket er meget højt.
Omfattede virksomheder, kommunikation og vejledning
Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre Skatteministeriet og Skattestyrelsen til at kommunikere til
de virksomheder, der er omfattet af indtægtsloftet. Efter Landbrug & Fødevarers forståelse, så har
Energinet en oversigt over energiproducenter og dermed også de omfattede producenter.
Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at omfattede producenter orienteres og vejledes om
indtægtsloftet.
1
https://www.regeringen.se/contentassets/05f0b03ea34b48bb9bb94b0108c330e7/extra-andringsbudget-for-2023--tillfallig-skatt-
pa-vissa-elproducenters-overintakter-prop.-20222358.pdf
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0054.png
Side 4 af 4
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 4024 9064
E [email protected]
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0055.png
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0056.png
Ida Waagepetersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>
3. februar 2023 09:05
Lovgivning og Økonomi
Ida Waagepetersen
VS: Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)
Høringsbrev.pdf; Resumé.pdf; Udkast til lov om et loft over indtægter fra
elproduktion.pdf; Høringsliste.pdf
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære Jer
Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til ”Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion
(indtægtsloftsloven)”.
Venlig hilsen
Lene Tellund Reis
Kundekonsulent
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette
e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Fra:
Ida Waagepetersen <[email protected]>
Sendt:
27. januar 2023 11:28
Til:
Ida Waagepetersen <[email protected]>
Emne:
Høring af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) (SKM.: 39264)
Til høringsparter
Der vedlægges forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Vedlagt er også høringsbrev, resumé og høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
fredag den 24. februar
2023.
1
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0057.png
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2022-
13570. Der bedes samtidig sendes en kopi til
[email protected].
Med venlig hilsen
Ida Waagepetersen
Miljø, Energi og Motor [MEM]
Mobil72377972
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
2
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0058.png
Returadresse: Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 4., 1612 København V
24. februar 2023
Kontakt
Send post til
Skatteankestyrelsen her
Skatteankestyrelsen.dk
Telefon
33760909
Sagsbehandler
Signe Ebbesen
Direkte telefon
33760803
Vores sagsnr.
22-0100490
Skatteministeriets Departement
Fremsendes pr. e-mail til:
[email protected]
Cc:
[email protected]
Jeres sagsnr.:
2022-13570
Høringssvar - forslag til Lov om et loft over indtægter fra elproduktion (ind-
tægtsloftsloven)
Skatteankestyrelsen har den 27. januar 2023 modtaget forslag til Lov om et loft over ind-
tægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven) fra departementet.
Skatteankestyrelsen bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en delt administra-
tion mellem henholdsvis told- og skatteforvaltningen og klima-, energi og forsyningsmini-
steren. Styrelsen hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at skatteforvaltningslovens al-
mindelige processuelle regler vedrørende klage – med de i selve lovforslaget foreslåede
tilpasninger – vil finde anvendelse på afgørelser, som efter den foreslåede lov er truffet i
første instans af henholdsvis told- og skatteforvaltningen og klima-, energi og forsynings-
ministeren. Styrelsen finder det positivt, at der med den foreslåede klagemodel er lagt
op, at klageprocessen overordnet følger den model, der kendes og anvendes i dag.
Skatteankestyrelsen bemærker, at der på baggrund af lovforslaget kan forventes et antal
nye klagesager af en karakter, som klagemyndighederne ikke beskæftiger sig med i dag
og har erfaring med. På baggrund af lovforslaget forventer styrelsen, at der vil være tale
om klagesager, som i deres indhold må antages at være relativt omfattende og potentielt
af ganske kompleks karakter.
Venlig hilsen
Henrik Klitz
Side 1 af 1
Vi sikrer uafhængig behandling af din klage
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679608_0059.png