Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 68 Bilag 1
Offentligt
2679607_0001.png
22. marts 2023
J.nr. 2022 - 13570
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ARI - Affalds- og Res-
sourceindustrien
ARI bemærker, at forslaget bør
have fokus på at begrænse reelle
merindtægter på salg af elektricitet,
hvor salg er formålet med produk-
tionen og ikke en accessorisk akti-
vitet.
ARI bemærker, at affaldsforbræn-
dingsanlæg har valgt at være
brutto- eller nettoafregnet på deres
salg af el. Anlæggene har et bety-
deligt egetforbrug af el og bruger i
perioder hele deres elproduktion
selv. Et skifte mellem afregnings-
former, så anlæg afregnes efter
brutto- eller nettoprincippet, kræ-
ver godkendelse af Energistyrel-
sen. ARI opfordrer til, at der kun
bliver betalingspligt for nettosalget
af el, uanset om selskabet er
brutto- eller nettoafregnet. I mod-
sat fald opfordres Energistyrelsen
til at give ansøgninger om omlæg-
ning til nettoafregning tilbagevir-
kende kraft.
ARI bemærker, at Fortum, som
brænder farligt affald, har fået di-
spensation fra elforsyningslovens §
75, stk. 3, og varmeprisen er regu-
leret af varmeforsyningsloven og
er således reelt begrænset som be-
skrevet i bemærkningerne til § 8,
nr. 2. ARI opfordrer til, at Fortum
omfattes af undtagelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at det alene er
den elektricitet, som producenter
opnår indtægter fra, der bliver om-
fattet af loftet, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldte.
Der er ikke længere hjemmel til at
nettoafregne for nye anlæg eller at
skifte fra øjebliksafregning til time-
baseret nettoafregning. Hjemme-
len ophørte med PSO-ordningens
udløb ved udgangen af 2021. Der-
med er nettoafregningsordningen
for nye anlæg ligeledes ophørt.
Det bemærkes, at kraftvarmean-
læg, herunder affaldsforbrændings-
anlæg med kraftvarmeproduktion,
der ikke opgør de nødvendige om-
kostninger, der kan indregnes i
varmeprisen efter kapitel 4 i var-
meforsyningsloven på grundlag af
en regnskabsmæssig opdeling, er
undtaget betalingspligten på
samme måde som affaldsforbræn-
dingsanlæg omfattet af elforsy-
ningslovens § 75, stk. 3, jf. forsla-
gets § 9, nr. 2 (§ 8 i høringsver-
sion). Yderligere bemærkes det, at
affaldsforbrændingsanlæg med
kraftvarmeproduktion ligeledes er
omfattet af forslagets § 6, der fast-
lægger, at ved opgørelsen af de re-
aliserede markedsindtægter efter §
Side 2 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
3, stk. 2, fratrækkes den del af må-
nedens bruttoindtægter opgjort ef-
ter § 4, der anvendes til at reducere
varmeprisen eller affaldstaksten.
BL
Danmarks Al-
mene Boliger
BL anerkender behovet for regule-
ring, men indføres reglerne uden
hensyn til sektorintegration mel-
lem el- og varmeproduktion, er BL
bekymret for den afledte effekt på
fjernvarmeområdet og eludbuddet,
herunder på varmeprisen i de al-
mene boliger. BL bemærker, at de
midlertidige regler giver mulighed
for en evaluering af deres effekt på
markedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at lovforslaget
indeholder en undtagelse for ind-
tægter fra elproduktion på affalds-
forbrændingsanlæg og på kraftvar-
meanlæg i det omfang, at elindtæg-
ten overføres til varmesiden. Det
er således ministeriets vurdering, at
forslaget tager hensyn til sektorin-
tegrationen mellem el- og varme-
produktion.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening har
tilkendegivet, at de ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv bemærker, at ind-
tægtsloftet er en særskat, der hver-
ken er god for forbrugerne, kli-
maet eller bestræbelserne på at
slippe af med russisk gas. Dansk
Erhverv advarer mod brugen af
ekstraordinær beskatning, der ind-
føres ad-hoc, og at det medfører
usikkerhed og forventeligt færre
investeringer.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at indtægtslof-
tet som udgangspunkt ikke vurde-
res at have en nævneværdig struk-
turel indvirkning på investerings-
omfanget, herunder VE-udbyg-
ning.
Indtægtsloftet og EU's varslede el-
markedsreform kan dog bidrage til
usikkerhed om de fremtidige vilkår
for VE for markedsaktørerne, hvil-
ket ikke kan udelukkes at påvirke
VE-udbygningen. Det er dog ikke
muligt at vurdere den konkrete ef-
fekt heraf.
Side 3 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv bemærker, at et
indtægtsloft vil begrænse VE-ud-
bygningen som følge af et svagere
prissignal, der reducerer incita-
mentet til at opstille ny vind- eller
solenergi, der mindsker forsy-
ningssikkerheden, forvrider mar-
kedets prissignal og fører til sam-
fundsøkonomisk tab. Dansk Er-
hverv bemærker, at indtægtsloftet
vil medføre regulatorisk usikker-
hed, da forslaget har bagudrettet
virkning, hvilket går ud over mar-
kedets villighed til at foretage nye
investeringer. Samme virkning vil
et permanent indtægtsloft have.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Dansk Erhverv bemærker, at regu-
latorisk usikkerhed og arbitrær
ekstrabeskatning vil gøre EU min-
dre attraktiv for grønne investerin-
ger sammenholdt med den mod-
satrettede tendens i USA med In-
flation Reduction Act.
Dansk Erhverv er skeptisk overfor
præmissen om overnormale profit-
ter på VE-området og anfører, at
overnormal profit er et fagøkono-
miskbegreb, som betegner en pro-
fit, der typisk kun vil fremkomme,
hvis der er tale om udnyttelse af en
knap ressource, fx naturressourcer,
monopollignende tilstande eller i
tilfælde af anden meget svag kon-
kurrence. Dansk Erhverv anfører,
at vind og sol ikke er knappe res-
sourcer, og at der er international
konkurrence på området. Dansk
Erhverv anerkender, at forordnin-
gen er en bunden opgave for
Det følger af forordningens artikel
20, stk. 1, at senest den 30. april
2023 foretager Kommissionen en
evaluering af forordningens kapitel
II (indtægtsloftet) i lyset af elprisen
og Unionens generelle elforsy-
ningssituation. Regeringen følger
Kommissionens arbejde med eva-
lueringen af indtægtsloftet og for-
slag til elmarkedsreform.
Side 4 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
regeringen, og at regeringen med
sit forslag implementerer indtægts-
loftet
med henblik på at begrænse skade-
virkningerne for forbrugere, er-
hvervslivets investeringer og grøn
omstilling. Dansk Erhverv opfor-
drer regeringen til, at aktivt arbejde
for, at indtægtsloftet ikke forlæn-
ges.
Dansk Erhverv hilser velkom-
ment, at der tages hensyn til pris-
sikringsaftaler, og at tab kan fra-
drages ved opgørelsen af bereg-
ningsgrundlaget i andre måneder
for at understøtte producenter, der
har sæsonbestemt indtjening.
Det bemærkes, at det kun er ved
baseloadkontrakter, jf. forslagets §
5, at tab kan anvendes til modreg-
ning i beregningsgrundlaget i andre
måneder eller eventuelt fremføres
fra første afregningsperiode til
modregning i den anden afreg-
ningsperiode.
Dansk Erhverv værdsætter, at re-
geringen ikke vil lade indtægtslof-
tet eller anden særbeskatning om-
fatte energihandlere, da det vil
have negative konsekvenser for
forsyningssikkerheden, statskas-
sen, den grønne omstilling og
Danmarks førerposition inden for
international energihandel. Hvis
vilkårene forværres for energihan-
del, er der en risiko for, at bran-
chen flytter udenlands, hvilket vil
medføre et varigt milliardtab i pro-
venu. Dansk Erhverv finder det
afgørende, at forordningen ikke
overimplementeres med en beskat-
ning af energihandel og bemærker,
at langt størstedelen af energihand-
lens omsætning sker i udlandet.
Lovforslaget har til formål af gen-
nemføre nødindgrebsforordnin-
gens obligatoriske indtægtsloft, og
en evt. særbeskatning af fx uaf-
hængige mellemhandlere falder
derfor uden for rammerne af for-
slaget. Lovforslaget indebærer, at
hvis salg sker via en interessefor-
bundet mellemhandler, medregnes
mellemhandlerens indtægter ved
videresalget ved opgørelsen af de
markedsindtægter, som indtægts-
loftet gælder for. Dette skal med-
virke til at hindre omgåelse af ind-
tægtsloftet via fx mellemhandler
inden for en koncern.
Hvis producenten sælger til en
ikke-interesseforbundet mellem-
handler, er det producentens brut-
toindtægter ved salget til mellem-
handleren, der medregnes ved
Side 5 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opgørelsen af de markedsindtæg-
ter, som indtægtsloftet gælder for.
Til bruttoindtægterne vil også
skulle medregnes værdien af evt.
andre modydelser end penge, som
mellemhandleren yder producen-
ten som vederlag for elektriciteten.
Dansk Erhverv finder det særdeles
problematisk, at forslaget vil have
virkning med tilbagevirkende kraft.
Dansk Erhverv henviser til Sve-
rige, hvor indtægtsloftet har virk-
ning og træder i kraft den 1. marts
2023. Dansk Erhverv opfordrer til,
at forslaget får virkning fra samme
dato.
Nødindgrebsforordningen har di-
rekte virkning i dansk ret. Ind-
tægtsloftet finder efter forordnin-
gens artikel 6 anvendelse fra den 1.
december 2022 til den 30. juni
2023.
For at understøtte forordningens
gennemførelse skal der vedtages
national følgelovgivning, der bl.a.
regulerer, i hvilket omfang forord-
ningens muligheder for at fastsætte
undtagelser fra indtægtsloftet skal
udnyttes ved gennemførelsen i
Danmark. Denne følgelovgivning
vil have virkning fra samme tids-
punkt.
Dansk Erhverv bemærker, at asso-
cierede virksomheder bliver for-
skelsbehandlet ift. tredjepart på af-
taler, der er indgået på samme
markedsbaserede vilkår. Dansk
Erhverv opfordrer til, at associe-
rede virksomheder ikke omfattes.
Indtægtsloftet er udformet efter en
model, hvor der ved beregningen
af de realiserede markedsindtægter
tages hensyn til gevinst og tab ved
enten videresalg gennem eller pris-
sikring via et selskab, der er kon-
cern- eller interesseforbundet med
producenten.
Til kredsen af interesseforbundne
medregnes virksomheder, der efter
reglerne i årsregnskabsloven skal
anses for associerede virksomhe-
der, herunder en associeret virk-
somhed i forhold til et selskab i en
koncern, hvori producenten enten
Side 6 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indgår eller er en associeret virk-
somhed.
Denne afgrænsning tjener et dob-
belt formål, idet den bidrager til at
sikre mod omgåelse af indtægtslof-
tet, og bidrager til at sikre, at reg-
lerne om indtægtsloftet ikke med-
fører, at der udløses en betalings-
pligt for indtægter, der faktisk ikke
er realiseret. I sidstnævnte hen-
seende indebærer medtagelsen af
associerede virksomheder i kred-
sen af interesseforbundne parter
fx, at et tab på en prissikringsaftale
vil kunne medregnes ved opgørel-
sen af betalingsgrundlaget, når af-
talen er indgået af et selskab i en
koncern, der ejer en andel af pro-
ducenten, som kun er tilstrækkelig
stor til, at producentvirksomheden
er en associeret virksomhed i for-
hold til koncernen.
Det er vurderingen, at medtagelsen
af associerede virksomheder i
kredsen af interesseforbundne
virksomheder medvirker til at sikre
en hensigtsmæssig opgørelse af be-
regningsgrundlaget, herunder fordi
det indebærer, at tab vil kunne
medregnes i beregningsgrundlaget
i en situation som den beskrevne.
Dansk Erhverv bemærker, at det
bør fremgå tydeligere af §§ 4 og 7,
at indtægterne fra elproduktion
ikke dobbeltbeskattes. Eksempel-
vis bør finansielle positioner, som
kun indirekte er forbundet med
den faktiske elproduktion, ikke
være inkluderet i
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at det betalingsplig-
tige beløb skal anses for en fra-
dragsberettiget driftsomkostning
efter skattelovgivningens alminde-
lige regler. Der sker således ikke en
dobbeltbeskatning af indtægter fra
elproduktion.
Side 7 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
beskatningsgrundlaget, idet der el-
lers kan ske dobbeltbeskatning.
Det realiserede nettoresultat af
prissikringsaftaler, der er indgået
med henblik på afdækning af pris-
risici forbundet med den forven-
tede produktion, indgår ved opgø-
relsen af det betalingspligtige be-
løb. Opnås der en nettogevinst på
en sådan prissikringsaftale, og
denne gevinst isoleret set udløser
en betaling efter de foreslåede reg-
ler, vil også denne betaling være
fradragsberettiget i den skatteplig-
tige indkomst.
Det bemærkes, at det kun er netto-
resultatet af prissikringsaftaler, der
er indgået med henblik på afdæk-
ning af prisrisici forbundet med
produktionen, der medregnes i be-
regningsgrundlaget. Resultatet af
andre finansielle kontrakter, her-
under fx aftaler indgået i spekulati-
onshensigt, indgår ikke i bereg-
ningsgrundlaget.
Dansk Erhverv bemærker, at ind-
tægtsloftets dårlige samfundsøko-
nomi ses i provenuberegningerne
med et dødvægtstab på hele 77, 8
pct. i faktiske priser og 80, 5 pct.
ved en gennemsnitlig afregnings-
pris på 50 pct. over gennemsnittet.
Dansk Erhverv bemærker, at be-
skatningen skulle give 1 mia. kr.,
men giver 200-230 mio. kr., der
kan blive 0 kr. Beskatningsbaser
med store dødvægtstab bør und-
gås.
Den nationale følgelovgivning
er
fastsat, så elmarkedet påvirkes
mindst muligt. I udgangspunktet
er der ligeledes begrænsede sam-
fundsøkonomiske omkostninger
ved at opkræve midlertidige skatter
og afgifter af grundlag, der har ka-
rakter af såkaldte wind fall gevin-
ster. Forordningen må dog forven-
tes at give anledning til omkostnin-
ger til at ændre og tilrettelægge
kontrakter mv., så betalingsforplig-
telsen minimeres. Disse omkost-
ninger vil være en samfundsøko-
nomisk omkostning. Der er ikke
skønnet over forordningens
Side 8 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mulige samfundsøkonomiske om-
kostninger.
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme bemærker, at
forslaget på rimelig vis tager højde
for forskellig regulering af affalds-
energien og kraftvarmeværkerne.
Særligt ved forskellen i opgørelses-
metoden for de selskaber, der har
regnskabsmæssig adskillelse mel-
lem elindtjening og varme- hhv.
affaldsproduktion. Forslaget un-
derstøtter formålet med forordnin-
gen om at imødegå høje energipri-
ser.
Dansk Fjernvarme bemærker, at
det er deres opfattelse, at der er
lighedstegn mellem ”produktions-
anlæg” og ”afregningspunkt til el-
nettet”,
så virksomhederne sælger
strøm på markedet baseret på op-
gørelser i tilslutningspunktet til el-
nettet, men at der bag en tilslut-
ning godt kan være flere fx vind-
møller. Dansk Fjernvarme anbefa-
ler, at dette præciseres i lovforsla-
get.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at forslaget er
tilrettet, så det fremgår af bemærk-
ningerne, at det er nettilslutningen,
der er afgørende for, hvorvidt der
er tale om et ”produktionsanlæg”,
jf. elmarkedsforordningens artikel
2, nr. 28. Såfremt et modul har
egen nettilslutning, vil der være
tale om et produktionsanlæg. Be-
står et anlæg af flere moduler, der
har én fælles nettilslutning, vil der
også være tale om ét produktions-
anlæg.
Dansk Industri
Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger til forslagets §§ 1 og 2.
Dansk Industri tager positivt
imod, at forslagets §§ 3, 4 og 5 ta-
ger hensyn til fastpris- og prissik-
ringsaftaler, ved at nettoeffekterne
fradrages i afgiftsgrundlaget.
Dansk Industri bemærker, at
Ved opgørelsen af beregnings-
grundlaget tages der hensyn til re-
sultatet af prissikringsaftaler, der er
indgået med henblik på afdækning
af prisrisici, der er forbundet med
den forventede produktion i de
Side 9 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
prissikringsaftaler, der allerede var
indgået ved de foreslåede bestem-
melser ikrafttrædelse, ikke påvir-
kes, og at loftet primært rammer
spotprismarkedet.
afregningsperioder, der er omfattet
af indtægtsloftet. Dette gælder
også prissikringsaftaler, der er ind-
gået før lovens ikrafttræden.
Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger til §§ 6 og 7, og støtter und-
tagelserne i § 8, da de bidrager til
grøn omstilling og gør forslaget
nemmere at administrere.
Dansk Metal
Dansk Metal bemærker, at i en tid
med krig og energikrise i Europa,
er det forsvarligt med et midlerti-
digt indgreb for at imødekomme
de høje priser. Dansk Metal be-
mærker, at det har stor betydning
for industrien og lønmodtagere,
der har oplevet et historisk fald i
deres købekraft.
Dansk Metal støtter at der indføres
et indtægtsloft og mener mellem-
handlere burde være omfattet, da
det medfører en skævvridring og
uigennemsigtighed på elmarkedet
til skade for forbrugerne.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Dansk Metal finder, at det er svært
at definere overnormal profit.
Dansk Metal afstår fra at kom-
mentere på, om den foreslåede
model er meningsfuld ud fra et
hensyn om, at overnormal profit
bør beskattes.
Dansk Retursystem
Ingen bemærkninger.
Side 10 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DANVA
DANVA bifalder, at vandforsynin-
ger og spildevandsselskaber frita-
ges fra indtægtsloftet, da det giver
vandforsyninger og spildevandssel-
skaber incitament til en øget pro-
duktion af grøn el, og er et positivt
eksempel på sektorkobling.
Datatilsynet
Datatilsynet bemærker, at udkastet
ikke umiddelbart giver anledning
til bemærkninger. Datatilsynet for-
udsætter, at reglerne i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyt-
telsesloven vil blive iagttaget ved
evt. behandling af personoplysnin-
ger.
European Energy
European Energy bemærker, at
forordningen skaber udfordringer
for producenter af VE, da den be-
skatter grøn strøm i stedet for at
ensrette beskatningen mellem alle
energiformer. European Energy
bemærker, at Finland beskatter alle
energiselskabers overnormale pro-
fitter, hvilket den danske regering
burde skele til.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at det fremgår
af forordningen, at indtægtsloftet
gælder for teknologier med mar-
ginalomkostninger, der er lavere
end loftet, fx vind- og solenergi,
atomkraft eller brunkul.
European Energy kvitterer for en
fornuftig implementering. Det bør
fremgå af forslaget, at forordnin-
gen ikke kan forlænges, og at det
ikke ændres.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar ved-
rørende Kommissionens evalue-
ring af indtægtsloftet.
Det fremgår af forordningen, at
Kommissionen navnlig, hvis det er
begrundet i de økonomiske om-
stændigheder eller elmarkedets
funktion i Unionen og i de enkelte
medlemsstater, kan foreslå at for-
længe forordningens
Side 11 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anvendelsesperiode, ændre ind-
tægtsloftet i artikel 6, stk. 1, og kil-
derne til elproduktion i artikel 7,
stk. 1 eller på anden måde ændre
kapitel II.
European Energy opfordrer til en
implementering pr. 1. marts 2023,
som andre lande har valgt, hvor
lovgivningen ikke har været på
plads. European Energy bemær-
ker, at forslagets indhold først blev
kendt ifm. høringen, og finder lov-
givning med tilbagevirkende kraft
yderst problematisk.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
European Energy understreger, at
forslaget indfører en administrativ
tung byrde. Det fulde dokumenta-
tionskrav bør kun gælde, hvor ind-
tægterne overstiger loftet eller ved
kontrol.
Producenter, der er betalingsplig-
tige, skal efter udløbet af hver af-
regningsperiode angive det beløb,
der skal betales. Angivelsen skal
foretages i en digital blanket på
skat.dk. Hvis producenten ikke har
indtægter over loftet og dermed
heller ikke en betaling at foretage,
skal dette ligeledes angives i blan-
ketten. Der skal ikke vedlægges
yderligere dokumentation ved an-
givelsen, men producenterne skal
kunne fremvise dokumentation for
angivelsen, hvis kontrolmyndighe-
den efterfølgende anmoder herom.
Eurowind
Eurowind bemærker, at forordnin-
gen risikerer at underminere tilli-
den til rammevilkårene for investe-
ringer i VE og opfordrer til, at for-
slaget ikke forlænges, og at denne
ikke kan ændres.
Der henvises til kommentaren til
European Energys høringssvar.
Side 12 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Eurowind bemærker, at priserne er
faldet siden vedtagelsen af forord-
ningen, og at det nuværende pris-
niveau ikke længere kan begrunde
indførelsen af indtægtsloftet. Eur-
wind henviser til spotprisen i Vest-
danmark og Østdanmark. Euro-
wind bemærker, at forslagets pro-
venu ikke er proportionalt med de
administrative omkostninger for
elproducenterne. Eurowind be-
mærker, at provenuet er opgjort
pba. en forwardpris fra december
2022 og gør opmærksom på, at
spotprisen er tæt på halveret fra
december til januar, hvilket under-
streger usikkerheden.
Der er stor usikkerhed om de
fremtidige elpriser. Lavere elpriser
vil reducere de potentielle indtæg-
ter under indtægtsloftet.
Eurowind finder det hensigtsmæs-
sigt, at loftet gælder for realiserede
indtægter. Månedlige opgørelser
med hensyn til prissikringsaftaler
vil give et retvisende billede. Desu-
den vil forslaget medføre en ufor-
holdsmæssig administrativ byrde.
Eurowind opfordrer til, at hvis et
indtægtsgrundlag ikke er tæt på
loftet, skal der ikke udarbejdes en
opgørelse. Det bør fremgå af lov-
forslagets kap. 5, at der ikke er en
afrapporteringsforpligtelse, så-
fremt en producent ikke er skatte-
pligtig efter forslaget.
Der henvises til kommentaren til
European Energys høringssvar.
Eurowind finder, at det er proble-
matisk og potentielt må anses som
lovgivning med tilbagevirkende
kraft, at loven efter forslaget skal
have virkning fra den 1. december
2022. Flere måneders elproduktion
kan allerede være afregnet og
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Side 13 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udbetalt til fx ejere samt blive van-
skeliggjort af det afsluttede regn-
skabsår. Eurowind henviser til
Sverige, hvor loftet har virkning
fra den 1. marts 2023, og opfor-
drer til, at forslaget får virkning fra
samme dato.
Eurowind bemærker, at forslaget
vil udgøre en forskelsbehandling af
associerede virksomheder til pro-
ducenter, uanset at aftalerne er
indgået på samme vilkår som med
en tredjepart. Eurowind bemærker,
at henvisningen til ligningslovens §
2 har utilsigtede konsekvenser og
bør ændres, så associerede virk-
somheder ikke er omfattet.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
om baggrunden for medtagelsen af
associerede virksomheder i kred-
sen af interesseforbundne parter.
Eurowind bemærker, at forslaget
bør sigte mod at undgå dobbeltbe-
skatning. Dobbeltbeskatning kan
finde sted, når salg af elproduktion
finder sted i spotmarkedet og er
omfattet af beskatning, men der
også sker beskatning af en efterføl-
gende finansiel position, som kan
dække fx en hel portefølje af el-
produktion eller være forbundet
med udviklingen i råvaremarke-
derne. Lovforslaget bør derfor æn-
dres, så det sikres, at der ikke sker
dobbeltbeskatning ved, at finan-
sielle positioner, som kun indirekte
er forbundet med faktisk elpro-
duktion, ikke bør inkluderes i be-
skatningsgrundlaget.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv,
herunder at de foreslåede regler
ikke udløser dobbeltbeskatning, og
at kun resultatet af finansielle afta-
ler indgået med henblik på afdæk-
ning af prisrisici forbundet med
den forventede produktion med-
regnes ved opgørelsen af bereg-
ningsgrundlaget.
I forhold til eksemplet skal det til-
føjes, at hvis der er tale om et salg
til en spotmarkedpris over ind-
tægtsloftet, vil det ofte forholde sig
således, at der isoleret set udløses
et tab på en eventuel finansiel af-
tale, der har skullet prissikre den
producerede elektricitet. I sådanne
tilfælde vil medregning af nettore-
sultatet på prissikringsaftalen ned-
bringe beregningsgrundlaget.
Side 14 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Eurowind opfordrer til, at der på
europæisk niveau igangsættes et ar-
bejde, der sikrer en hensigtsmæssig
implementering i alle medlems-
lande.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
EY
EY bemærker, at der er aktører i
Danmark, hvis anlæg har ren el-
produktion fra fx vindmøller eller
solceller, som anvender hele elind-
tægten til at reducere varmeprisen
for deres varmeforbrugere. Efter
EY’s opfattelse bør undtagelsen
efter lovforslagets § 8 også omfatte
sådanne rent elproducerende an-
læg, hvis elindtægterne indgår fuldt
ud ved opgørelsen af grundlaget
for varmepriser. I modsat fald vil
prisloftet på elproduktion medføre
forhøjede varmepriser for de var-
meværker, som ejer vindmøller el-
ler solceller.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at ifølge for-
ordningen er indtægter fra elpro-
duktion fra vindmøller og solceller
som udgangspunkt omfattet af lof-
tet over markedsindtægter. Ind-
tægtsloftet finder dog ikke anven-
delse på producenter, hvis indtæg-
ter allerede er begrænset som følge
af statslige eller offentlige foran-
staltninger. Som det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, for-
tolker Klima-, Energi og Forsy-
ningsministeriet forordningen såle-
des, at reguleringen i varmeforsy-
ningsloven og elforsyningslovens §
75, stk. 3, indebærer, at elindtægter
fra selve kraftvarmeanlægget eller
affaldsforbrændingsanlægget ikke
skal omfattes af indtægtsloftet i det
omfang, de overføres til varmefor-
brugerne. Det vurderes, at fortolk-
ningen ikke kan udstrækkes til at
omfatte indtægter fra elproduk-
tion, som ikke er omfattet af pris-
reguleringen i varmeforsyningslo-
ven eller elforsyningslovens § 75,
stk. 3, eller underlagt anden statslig
regulering, der begrænser elindtæg-
terne.
Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation (FH)
FH har afgivet et samlet hørings-
svar for forslag til indtægtsloftet
Side 15 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og forslag til midlertidigt solidari-
tetsbidrag.
FH finder det nødvendigt med po-
litisk handling i en tid med høje
energipriser og anerkender ønsket
om at omfordele til de husholdnin-
ger, der er hårdt ramt af inflation.
FH bemærker, at forslaget medfø-
rer et begrænset provenu, da der
foretages en minimumimplemente-
ring og finder det urimeligt, at man
ikke er gået længere.
Der er ved udformningen af for-
slaget lagt vægt på en model, der
kan implementeres og administre-
res af myndighederne og elprodu-
centerne, og som bl.a. tager højde
for både elforsyningssikkerhed,
hvile-i-sig-selv-princippet og admi-
nistrerbarhed.
FH har forståelse for, at indtægts-
loftet vil være problematisk at ind-
føre med tilbagevirkende kraft,
men at det efterlader en ekstraor-
dinær indtjening i 2022, som kun-
derne har betalt, og selskaberne
ikke har betalt ekstra skat af.
Forordningens regler om indtægts-
loftet finder anvendelse fra og med
den 1. december 2022 til og med
den 30. juni 2023.
FH bemærker, at mellemhandlere
ikke er omfattet, da der ikke er
fundet en model. FH forstår, at af-
grænsningen kan være problema-
tisk fsva. loftet, men det er mærk-
værdigt, at man ikke kan målrette
lovgivningen mod de selskaber,
der tilvejebringer hovedparten af
deres omsætning gennem handel
med fx el og gas.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
FH mener, at forslaget ikke til-
strækkeligt bidrager til en omfor-
deling af de ekstraordinært over-
skud fra 2022 fra energisektoren.
FH henviser til en analyse fra
HBS-Economics. FH bemærker,
at med en større politisk vilje
Forordningens regler om indtægts-
loftet finder anvendelse på indtæg-
ter fra salg og levering af elektrici-
tet, der er produceret på anlæg, der
anvender energikilderne som opli-
stet i forslagets § 2.
Side 16 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kunne man have beskattet de store
overskud fra hele energisektoren.
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk støtter for-
slaget og hæfter sig ved, at et sam-
let EU vurderer, at situationen
kræver særlige tiltag.
Forbrugerrådet Tænk mener, at
mellemhandlere skal beskattes af
deres overprofit. Produktions- og
distributionsselskaber er vigtige for
investeringer i grøn omstilling, ud-
bygning af elnettet og dermed lave
priser for forbrugere. Mellemhand-
lere bidrager ikke med sådanne in-
vesteringer. Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at beskatningen af pro-
duktionsselskaber skal sikre, at de
fortsat kan investere i grøn omstil-
ling af elsektoren.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Forbrugerrådet Tænk mener, at de
svage forbrugere skal hjælpes.
Kompensationen bør være midler-
tidig og begrænset til de mest ud-
satte forbrugere.
Med Aftale om inflationshjælp af
10. februar 2023 er regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Mode-
raterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Alter-
nativet og Nye Borgerlige enige
om inflationshjælp på samlet ca.
2,4 mia. kr. Aftalepartierne er
enige om at gennemføre midlerti-
dige tiltag for at kompensere bor-
gere og virksomheder for fortsat
høje priser ved bl.a. en ekstra øko-
nomiske støtte til modtagere af æl-
drechecken, økonomisk ramme til
udsatte børnefamilier, midler til ci-
vilsamfundspulje til hjælp af børn i
udsatte familier og udskydelse af
Side 17 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betalingsfrister for A-skat og AM-
bidrag.
Foreningen for Rejsear-
bejdere.dk
Foreningen for Rejsearbejdere.dk
har ingen bemærkninger, men vil
følge behandling i Folketinget.
Foreningen for Rådgi-
vende Ingeniører (FRI)
FRI bemærker, at forgasningsgas
bør medtages som en undtagelse
til forslagets § 2, stk. 1, nr. 5, hvor-
efter indtægtsloftet finder anven-
delse på elproduktion fra ”biomas-
sebrændsel (fast eller gasformigt),
undtagen biomethan”, da forgas-
ningsgas ikke er biometan og en-
kelte el-producerende anlæg drives
med termisk forgasningsgas.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet gør opmærksom på, at
den foreslåede § 2 er en gengivelse
af forordningens artikel 7, stk. 1,
som fastsætter, hvilke energikilder
indtægtsloftet finder anvendelse
på. Der er ikke i forordningen
hjemmel til at undtage yderligere
energikilder fra indtægtsloftet.
Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet forstår, at der
med forslaget lægges op til for-
skelsbehandling mellem fremtidig
produktion solgt hhv. fysisk og fi-
nansielt på en langsigtet aftale. § 5
indebærer, at der bliver en særlig
adgang for aktører, der råder over
produktionsanlæg, hvor den frem-
tidige produktion er solgt fysisk på
en langsigtet aftale, til at fratrække
et evt. nettotab i en måned i bereg-
ningsgrundlaget for de efterføl-
gende måneder. Forsyningstilsynet
er betænkelig ved § 5, da fysiske og
finansielle aftaler fungerer ens ift.
risikoafdækning og pengestrømme.
Seneste udvikling har været, at der
ikke skal være forskel på at indgå
en fysisk eller finansiel langsigtet
aftale. Forsyningstilsynet bemær-
ker, at produktion solgt på finan-
sielle aftaler også sælges fysisk i de
fysiske markeder, og finansielle
Lovbestemmelsen er justeret, så
det fremgår, at den også omfatter
finansielle baseloadkontrakter.
Side 18 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
aftaler dermed ikke trækker likvidi-
tet ud af det fysiske marked. For-
syningstilsynet foreslår på den bag-
grund, at forslagets § 5 ændres så-
ledes, at også finansielle aftaler bli-
ver omfattet af bestemmelsen.
Forsyningstilsynet bemærker, at
der i lovbemærkningerne ikke skel-
nes tydeligt mellem kraftvarmean-
læg med en eleffekt over 25 MW
og en eleffekt på 25 MW eller der-
under. Forsyningstilsynet har i hø-
ringssvaret præciseret den praksis,
som er omtalt i lovbemærknin-
gerne. Efter Forsyningstilsynets
forståelse af den foreslåede be-
stemmelse i § 6, stk. 1, kan kraft-
varmeanlæg med en eleffekt over
25 MW ved opgørelsen af de reali-
serede markedsindtægter efter § 3,
stk. 2, fratrække den del af måne-
dens bruttoindtægter opgjort efter
den foreslåede § 4, der anvendes til
at reducere varmeprisen. Det er
desuden Forsyningstilsynets for-
ståelse af den foreslåede bestem-
melse i § 8, stk. 1, nr. 2, at kraft-
varmeanlæg med en eleffekt på 25
MW eller derunder, som
i med-
før af Forsyningstilsynets praksis
for mindre anlæg
ikke opgør de
nødvendige omkostninger, der kan
indregnes i varmeprisen på grund-
lag af en regnskabsmæssig opde-
ling, er undtaget fra betalingsfor-
pligtelsen, jf. den foreslåede § 2.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at Forsynings-
tilsynets forståelse er korrekt. For-
slaget har dog ikke til hensigt at
fastsætte regler eller praksis for,
hvilke anlæg der kan eller skal lave
en regnskabsmæssig opdeling ved
opgørelse af de nødvendige om-
kostninger, der kan indregnes i
varmeprisen. Således er forslaget
ikke til hinder for, at kraftvarme-
anlæg med en eleffekt på 25 MW
eller derunder, der i overensstem-
melse med reglerne i varmeforsy-
ningsloven, herunder praksis, op-
gør de nødvendige omkostninger,
der kan indregnes i varmeprisen på
grundlag af en regnskabsmæssig
opdeling, ligeledes kan anvende lo-
vens § 6, stk. 1. På samme måde er
forslaget ikke til hinder for, at
kraftvarmeanlæg med en eleffekt
over 25 MW omfattes af lovens §
9, stk. 1, nr. 2 (§ 8 i høringsver-
sion), hvis kraftvarmeanlægget i
overensstemmelse med varmefor-
syningslovens regler, herunder
praksis, ikke opgør de nødvendige
omkostninger, der kan indregnes i
varmeprisen på grundlag af en
regnskabsmæssig opdeling.
På baggrund af Forsyningstilsynets
bemærkninger er der dog i lovbe-
mærkningerne tilføjet en henvis-
ning til elforsyningslovens § 75,
Side 19 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stk. 2, der ligesom varmeforsy-
ningslovens § 20, stk. 1, og § 21,
stk. 4, omhandler prisregulering.
Forsyningstilsynet bemærker, at el-
forsyningslovens § 75, stk. 3, fore-
slås ophævet i det lovforslag om
ændring af bl.a. elforsyningsloven
(Ny organisering af affaldsfor-
brændingssektoren og konkurren-
ceudsættelse af forbrændingsegnet
affald), som blev sendt i høring
den 14. februar 2023.
Indtægtsloftsloven finder anven-
delse på indtægter fra salg og leve-
ring af elektricitet produceret fra
og med den 1. december 2022 til
og med den 30. juni 2023. Det
fremgår af det forslag til ændring
af elforsyningsloven m.v., som
blev sendt i høring den 14. februar
2023, at ophævelse af elforsynings-
lovens § 75, stk. 3, foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2025.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet vurderer derfor, at der
ikke er nogen uoverensstemmelse
mellem de to lovforslag.
FSR
danske revisorer
FSR anmoder om, at det oplyses,
om formuleringen af § 2 betyder,
at elektricitet solgt i fx 2021 til le-
vering (og produktion på kvalifice-
rede produktionsanlæg) 1. februar
2023 er omfattet af loftet. Ligele-
des anmoder FSR om at få oplyst,
om elektricitet solgt den 1. februar
2023 til levering (produktion på
kvalificerede produktionsanlæg) 1.
juli ikke er omfattet af loftet.
De rejste spørgsmål kan bekræftes.
Der er herved lagt til grund, at af-
talerne er indgået på sædvanlige
markedsvilkår og ikke er påvirket
at et eventuelt interessefællesskab,
så de ikke kan anses for at inde-
bære en omgåelse af indtægtsloftet.
FSR bemærker, at vandkraft uden
reservoir er omfattet, herunder at
det oplyses, om alle vandkraftvær-
ker, som producerer elektricitet
ved hjælp af vand fra kunstige søer
og vand, som ledes fra opdæm-
mende arealer bag dæmninger, er
undtaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bekræfter, at vandkraft-
værker med reservoir som følge af
nødretningsforordningen ikke er
omfattet af indtægtsloftet. Det er
ministeriets vurdering, at elpro-
duktion ved hjælp af vand fra kun-
stige søer eller fra opdæmmede
arealer bag dæmninger må
Side 20 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
karakteriseres som vandkraftvær-
ker med reservoir og derfor ikke
omfattes af indtægtsloftet.
FSR anmoder i relation til forsla-
gets § 4, stk. 3, om at det oplyses,
hvordan tab/gevinst fordeles, hvis
en prissikringsaftale er hægtet op
på en fastprisaftale, som kan
dække fx 65 pct. af både egenpro-
duceret og indkøbt elektricitet fra
koncernforbundne selskaber i ud-
landet og i Danmark og indkøbt
elektricitet fra tredjemand.
Spørgsmålet forstås sådan, at der
spørges til, hvordan nettoresultatet
af en prissikringsaftale skal forde-
les, hvis den dækker 65 pct. af den
elektricitet, der skal leveres efter en
fastprisaftale, som vedrører både
elektricitet produceret på egne an-
læg, elektricitet produceret på kon-
cernselskabers udenlandske anlæg
og elektricitet indkøbt fra tredje-
mand.
Den forholdsmæssige fordeling vil
i så fald i overensstemmelse med
forslaget til § 4, stk. 3, skulle fore-
tages enten på baggrund af den
mængde af den efter fastprisaftalen
leverede elektricitet, der er produ-
ceret på henholdsvis eget, kon-
cernforbundne selskabers eller
tredjemands anlæg, eller på bag-
grund af bruttoindtægterne oppe-
båret ved salget af elektricitet fra
de 3 forskellige produktionskilder.
Der kan således fx ikke - når det er
de samlede prisrisici forbundet
med levering af elektriciteten pro-
duceret på de tre forskellige kilder,
der afdækkes
ske henføring af
hele gevinsten eller tabet på aftalen
til den egenproducerede elektrici-
tet, heller ikke selv om denne elek-
tricitet udgør mindre end 65 pct. af
den samlede mængde elektricitet
leveret efter fastprisaftalen.
FSR bemærker, at en beskatning
på 90 pct. er en afgift i bogførings-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 21 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og regnskabsmæssig forstand. Det
er i forslaget anført, at der er tale
om en driftsomkostning, som kan
fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, men FSR
spørger, om fradragsretten ikke
bør fremgå tydeligt af loven.
Det bemærkes, at der ikke vurde-
res at være behov for at fastsætte
en udtrykkelig bestemmelse om, at
betalinger efter loven er fradrags-
berettigede, da fradragsretten føl-
ger af almindelige principper om,
hvilke udgifter der må anses for
fradragsberettigede driftsomkost-
ninger.
FSR anmoder om, at det bekræf-
tes, at når betalingen er fradragsbe-
rettiget, må det for et selskab, der
er omfattet og har kalenderårs-
regnskab, betyde, at betalingen for
december 2022 kan fradrages i
skatteopgørelsen for 2022.
Det betalingspligtige beløb vil i ek-
semplet først være fradragsberetti-
get ved indkomstopgørelsen for
indkomståret 2023, idet kravet stif-
tes den første dag efter afregnings-
perioden, jf. forslagets § 13 (§ 12 i
høringsversion).
FSR bemærker, at der endnu ikke
er indført beskatning af udenland-
ske selskabers produktion af elek-
tricitet udenfor Danmarks 12 sø-
milegrænse, men at der er et for-
slag i høring herom. FSR ønsker
bekræftet, at det kun er intentio-
nen at indtægtsloftet skal gælde for
produktion fra anlæg, der omfattet
af dansk skattepligt. FSR ønsker
endvidere bekræftet, at ”her i lan-
det” i § 2 kun omfatter Danmark
indenfor 12 sømilegrænsen.
Det er ikke hensigten, at indtægts-
loftet kun skal gælde for produ-
center, der er omfattet af de almin-
delige regler om indkomstskatte-
pligt til Danmark.
I overensstemmelse med lovens
overordnede formål bør loftet
tværtimod også finde anvendelse
på anlæg beliggende i Danmarks
eksklusive økonomiske zone, og
dette er derfor præciseret i lov-
forslagets § 2.
Greenpower Denmark
Green Power Denmark kvitterer
for den konstruktive dialog, der
har resulteret i en grundlæggende
fornuftig implementering.
Der har været et væsentligt fald i
energipriser, der ikke længere kan
begrunde indførelsen af
Side 22 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hasteindgrebet. Green Power Den-
mark bemærker, at de høje energi-
priser bør løses via socialpolitikken
og ikke med et indgreb målrettet
virksomhederne, der historisk har
sikret billig strøm og i fremtiden
skal sikre opsætningen af ny VE.
Green Power Denmark bemærker,
at udmøntningen har haft negative
implikationer for investeringsly-
sten i VE. For at opretholde tilli-
den til vilkårene for investeringer i
VE, skal det fremgå tydeligt, at
forslaget ikke kan forlænges, og
den dato ikke ændres.
Der henvises til kommentaren til
European Energys høringssvar.
Green Power Denmark finder det
problematisk, at lovgivningen har
tilbagevirkende kraft, da det er for-
bundet med stor usikkerhed og
omkostninger for de berørte sel-
skaber og investorer. Green Power
Denmark henviser til Sverige og
bemærker, at siden 1. december
2022 kan flere måneders elproduk-
tion være afregning og udbetalt til
fx ejere og bliver vanskeliggjort af,
et fx afsluttet regnskabsår. Green
Power Denmark opfordrer til, at
loftet tidligst gælder fra den 1.
marts 2023, og ideelt efter vedta-
gelsen.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Green Power Denmark bemærker,
at månedlige opgørelser under
hensyntagen til prissikringsaftaler
vil give et retvisende billede af pro-
ducenternes indtægter. Green Po-
wer Denmark anbefaler, at det i §§
4 og 7 præciseres, at forslaget ikke
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Side 23 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
har til hensigt at indføre dobbelt-
beskatning.
Green Power Denmark forstår, at
indtægtsloftet alene er målrettet
producenterne. Sammenholdt med
udmeldinger fra myndigheder og
det politiske niveau om ikke at
inddrage handelsledet, er det til
stor bekymring for Green Power
Denmark, at forslaget er formule-
ret så uklart om, hvem der er om-
fattet. De anbefaler, at det præcise-
res, at betalingspligten påhviler
producenter, der har ”indtægter fra
produktion af elektricitet”.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Green Power Denmark bemærker,
at koncerner med integrerede han-
delsfunktioner og associerede virk-
somheder vil blive forskelsbehand-
let ift. producenter, der indgår af-
taler med en tredjepart. Green Po-
wer Denmark opfordrer til, at det
præciseres, at der ikke skal ske be-
skatning i detail- og mellemhan-
delsledet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Green Power Denmark bemærker,
at begrænsning i adgangen til at
fremføre tab på alene fysiske base-
load kontrakter er en utilsigtet for-
skelsbehandling af to typer af ri-
siko, der dækker den samme risiko.
Green Power Denmark anbefaler,
at finansielle baseloadkontrakter
omfattes af reglerne.
Forslaget er justeret. Der henvises
desuden til kommentaren til For-
syningstilsynets høringssvar.
Side 24 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Green Power Denmark er bekym-
ret for, at forslaget vil medføre
uforholdsmæssige administrative
byrder for producenterne og me-
ner, at hvis et selskab kan anskue-
liggøre, at man ikke har indtægter
over loftet, er man ikke forpligtet
til en fuld dokumentationspligt.
Dokumentationskrav bør ikke
gælde for producenter, der er und-
taget, og bør kun gælde ved efter-
følgende kontrol.
Der henvises til kommentaren til
European Energys høringssvar.
Green Power Denmark opfordrer
til, at indtægtsloftet udregnes i
DKK/MWh.
Det følger af forordningen, at ind-
tægtsloftet udgør 180 euro per
MWh elektricitet. Det fremgår af
lovforslagets § 3, stk. 2, at beløbet
omregnes til danske kroner på
grundlag af den af Danmarks Nati-
onalbank offentliggjorte gennem-
snitlige valutakurs ved opgørelsen
af beregningsgrundlaget for den
pågældende kalendermåned.
Green Power Denmark opfordrer
til, at der medtages et regneeksem-
pel i lovteksten til det forhøjede
loft.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet oplyser, at bilag 2 til for-
slaget indeholder en formel, der
beskriver metoden til at beregne
det dynamiske indtægtsloft. Under
formlen er der en beskrivelse af de
enkelte punkter, der skal indgå i
nævnte formel. Energistyrelsen
oplyser, at styrelsen gerne er be-
hjælpelig med brug af formlen i bi-
lag 2, hvis dette måtte ønskes.
Green Power Denmark opfordrer
endvidere til, at kontrolbeføjel-
Den foreslåede bestemmelse § 21
(§ 20 i høringsversion) angår udgå-
ende kontrol hos betalingspligtige
producenter. Bestemmelsen svarer
Side 25 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
serne i forslaget indskrænkes til at
gælde med en retskendelse.
til eksisterende bestemmelser på
Skatteministeriets område, hvoref-
ter der kan foretages udgående
kontrol hos erhvervsdrivende med
henblik på, at virksomhederne sva-
rer det til staten, som de er pligtige
til. Sådanne bestemmelser findes
fx i skattekontrollovens § 54 og
momslovens § 74, der i vidt om-
fang er enslydende med den fore-
slåede § 21. Der vurderes ikke at
foreligge særlige hensyn, der kan
begrunde, at der ikke skal være
samme adgang til at kontrollere
betalingspligtige producenter om-
fattet af forslaget som fx erhvervs-
drivende omfattet af momsloven.
HOFOR
HOFOR forstår definitionen af
”produktionsanlæg”
sådan, at et
produktionsanlæg er et samlet an-
læg af moduler, som har en fælles
nettilslutning (inkl. transformersta-
tion, som opgraderer til transmissi-
onsnet, hvor det er relevant).
HOFOR anser Amagerværket som
værende ét produktionsanlæg med
tilhørende moduler (blokke) og
opfordrer myndighederne til at
meddele dem, hvis denne tolkning
ikke er korrekt, gerne inden even-
tuel skat skal indbetales.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker desuden, at
Energistyrelsen først vil have kom-
petence til at træffe afgørelser om,
hvorvidt et konkret produktions-
anlæg er betalingspligtigt, når lo-
ven er trådt i kraft.
HOFOR bemærker, at det er cen-
tralt med § 6, at det sikres, at ind-
tægter kan fradrages, uanset hvor-
dan aftalen med varmesiden eller
opgørelsen af grundlaget for re-
duktionen er beregnet. HOFOR
foreslår at det tydeliggøres i lovbe-
mærkninger til § 6, at fradragsret-
ten også gælder for varmeaftaler,
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet bemærker, at § 6 ikke fast-
sætter nærmere regler for, hvordan
det opgøres eller aftales, hvor stor
en andel af månedens bruttoind-
tægter, der anvendes til at reducere
varmeprisen. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet ser derfor
ikke et behov for at indarbejde i
Side 26 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor det ikke er bruttoindtægter,
men deling af nettoresultatet fra
salg af elektricitet, der ligger til
grund for reduktion af varmepri-
sen. HOFOR anbefaler, at fra-
dragsretten i sådanne tilfælde sker
ved at reducere det betalings-
grundlag, der opgøres efter § 3 for
hver afregningsperiode efter § 9.
bemærkningerne til § 6, at fra-
dragsretten også gælder ved en
specifik form for varmeaftale, her-
under den af HOFOR nævnte.
HOFOR bemærker, at det vil være
hensigtsmæssigt, hvis der ikke er
omfattende krav om indrapporte-
ringer, hvis det kan godtgøres, at
der over en måned ikke har været
indtægter, som overstiger indtægts-
loftet.
Der henvises til kommentaren til
European Energys høringssvar.
HOFOR bemærker, at forslagets
beregning af fradrag for produkti-
onsanlæg, der producerer elektrici-
tet fra råolieprodukter og faste
biomassebrændsler, indeholder en
fast transportomkostning for
brændsel i euro/MWh. HOFOR
foreslår, at transportomkostningen
i stedet fastsættes ud fra den fakti-
ske transportomkostning i
euro/MWh, da transportomkost-
ningerne for brændsel kan variere
markant afhængigt af oprindelses-
stedet for brændslet, og kan ud-
gøre i stedet mellem 30-40 pct. af
den samlede brændselspris.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet oplyser, at der ved udar-
bejdelsen af forslaget er lagt vægt
på, at lovgivningen skulle udarbej-
des på en måde, der gør lovgivnin-
gen let administrerbar for alle virk-
somheder og myndigheder.
Ministeriet har, med det udgangs-
punkt valgt, at transportomkost-
ninger skal opgøres som en fast
udgift. Denne metode skal med-
virke til at sikre, at de administra-
tive byrder, der kan være ved for-
slaget mindskes så meget som mu-
ligt. Dette gælder både i forhold til
selve opgørelsen af transportudgif-
terne, der kan være, og i forhold til
de efterfølgende krav til dokumen-
tation for transportudgifterne.
KL
KL tager forbehold for yderligere
bemærkninger, men støtter gene-
relt op om forslaget, da det er
Side 27 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
implementering af en forordning,
og det har en tidsbegrænset virk-
ning i en reguleret sektor.
KL bakker desuden op om Dansk
Fjernvarmes høringssvar og henvi-
ser hertil.
KL er positive over, at der ved op-
gørelsen af indtægter ikke skal
medregnes indtægter, der direkte
overføres til forbrugerne. KL fin-
der det afgørende, at forordningen
ikke får uhensigtsmæssige konse-
kvenser for de selskaber, der er
underlagt hvile-i-sig-selv princip-
pet, og afledt også for varmefor-
brugerene. KL vurderer, at forsla-
get har en god balance mellem
hensynet til elforsyningssikkerhed
og at reducere høje energipriser
hos borgerne.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at gasformigt biomassebrændsel
omfattes af det forhøjede loft.
Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet er opmærksom på, at også
gasformige biomassebrændsler kan
have været ramt af stigende priser.
Det er dog en forudsætning for
anvendelse af den foreslåede § 3,
stk. 2, 4. pkt., at produktionsanlæg-
gene kan sandsynliggøre, at de har
haft øgede udgifter. Energistyrel-
sen har i den forbindelse haft drøf-
telser herom med branchen, lige-
som styrelsen har konsulteret tek-
nologikataloget. Det er på den
baggrund Energistyrelsens vurde-
ring, at det ikke er sandsynliggjort,
at der har været forøgede udgifter
af en sådan størrelse, at det har
kunnet berettige til et højere loft
for produktionsanlæg, der
Side 28 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
anvender gasformige biomasse-
brændsler, hvorfor det vurderes, at
der ikke er anledning til at justere
lovforslagets § 3, stk. 2, pkt. 4.
Landbrug & Fødevarer finder det
konkurrenceforvridende, at associ-
erede virksomheder er omfattet,
når øvrige mellemhandlere ikke er.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Landbrug & Fødevarer anmoder
Skatteministeriet om begrundelse
for angivelsesfristen, og om den
kan ændres til sammenfald med
øvrige frister.
Afregningsperioderne er hhv. fra
og med den 1. december 2022 til
og med den 28. februar 2023 samt
fra og med den 1. marts 2023 til og
med den 30. juni 2023. Angivelsen
af det betalingspligtige beløb skal
foretages senest den 1. i den fjerde
måned efter afregningsperiodens
udløb. De to angivelsesfrister er
fastsat med henblik på at gøre ind-
tægtsloftet lettere administrerbart
for de omfattede producenter og
myndigheder.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at det ikke er muligt at fradrage et
nettotab fra en anden afregnings-
periode i første afregningsperiode,
og ønsker det ændret.
Det er som udgangspunkt ikke
muligt at overføre et nettotab til
modregning mellem de to afreg-
ningsperioder, hverken fremførsel
eller tilbageførsel. Det er alene ved
baseloadkontrakter, at der er åbnet
mulighed for fremførsel af netto-
tab fra første afregningsperiode til
den anden afregningsperiode pri-
mært af hensyn til anlæg, hvor der
som følge af sæsonudsving i pro-
duktionsomfanget generelt vil være
tab i vintermånederne.
Der er ikke fundet grundlag for at
give adgang til tilbageførsel af tab
fra den anden til den første
Side 29 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afregningsperiode. Det bemærkes,
at en sådan ”carry back”-ordning
vurderes at ville give anledning til
væsentlige administrative byrder.
Landbrug & Fødevarer havde
gerne set, at det var prioriteret at
sende forslaget i høring og få det
vedtaget tidligere for at skabe klar-
hed for producenterne. Efter
Landbrug & Fødevarers forståelse
har reglerne for indtægtsloftet
først virkning i Sverige fra den 1.
marts 2023, og opfodrer derfor til
at undersøge muligheden for en
senere ikrafttrædelse i Danmark.
Der har først efter regeringsdan-
nelsen kunnet tages stilling til gen-
nemførelsen af indtægtsloftet i
Danmark. Forslaget er af kom-
plekst og af teknisk karakter, og
der er lagt vægt på, at offentlighe-
den skulle have mulighed for at af-
give høringssvar uden forkortet
høringsfrist. Der henvises desuden
til kommentaren til Dansk Er-
hvervs høringssvar.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at de implementeringsmæssige
konsekvenser for Skatteforvaltnin-
gen er størst i 2024 og opfordrer
til, at der er mere fokus på vejled-
ning end kontrol.
Opgaverne i 2024 og 2025 vedrø-
rer kontrol, mens vejledning sker i
2023. Skattestyrelsen har fokus på
at sikre den fornødne vejledning
også ved direkte kommunikation
til virksomhederne. Kontrolopga-
ven kræver imidlertid flere ressour-
cer end vejledningen. Det skyldes
kontrolopgavens individuelle ka-
rakter, hvor vejledningen bl.a. kan
benytte eksisterende kanaler og
platforme, der kan nå mange virk-
somheder for få midler. Skattesty-
relsen bemærker i øvrigt, at estima-
tet over ressourceforbruget til vej-
ledning er forbundet med stor
usikkerhed. Det skyldes bl.a. usik-
kerheden ift. det forventede antal
henvendelser fra virksomhederne.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at med det forventede provenu,
svarer de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet til ca. 10
Danmark er som medlemsstat i
EU forpligtet til at gennemføre
forordningen og national følgelov-
givning, der understøtter dette.
Side 30 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pct., hvilket er højt. Landbrug &
Fødevarer opfordrer til, at der
kommunikeres til de omfattede
virksomheder.
Skattestyrelsen og Energistyrelsen
har vejledt om forordningen, siden
den trådte i kraft. De omfattede
virksomheder vil blive vejledt efter
vedtagelsen af forslaget ved direkte
henvendelse til de enkelte virk-
somheder i god tid inden først an-
givelsesfrist.
Landsskatteretten
Landsskatteretten noterer sig, at
afgørelser truffet af både told- og
skatteforvaltningen og klima-,
energi- og forsyningsministeren,
kan påklages til Landsskatteretten.
Retten forstår, at det først er mu-
ligt at klage over klima-, energi- og
forsyningsministerens afgørelse
om, hvorvidt et produktionsanlæg
er betalingspligtigt, når told- og
skatteforvaltningen har truffet af-
gørelse, men at der dog kan være
særlige situationer, hvor der kan
klages, uden at Skatteforvaltningen
forinden har truffet afgørelse.
Landsskatteretten bemærker, at
den specielle model forekommer
nødvendig, da administrationen er
delt i første instans.
Det er korrekt, at klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørel-
ser efter forslaget først kan ind-
bringes, når told- og skatteforvalt-
ningen har truffet afgørelse. Der
kan være særlige tilfælde, hvor
Landsskatteretten eller Skatteanke-
forvaltningen kan træffe beslut-
ning om, at der klages særskilt over
klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens afgørelse. Landsskatteret-
tens afgørelse kan træffes af en
retsformand.
Landsskatteretten forudsætter, at
de almindelige regler i skattefor-
valtningsloven om klagebehand-
ling mv. finder anvendelse.
Landsskatteretten finder det desu-
den positivt, at der sikres en ensar-
tet klageproces, der så vidt muligt
følger den allerede eksisterende.
Det kan bekræftes.
Side 31 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Sikkerhedsstyrelsen
Ingen bemærkninger.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen bemærker, at
der lægges op til en delt admini-
stration mellem told- og skattefor-
valtningen og klima-, energi- og
forsyningsministeren. Skattefor-
valtningslovens alm. regler vedr.
klage med de foreslåede tilpasnin-
ger vil finde anvendelse på afgørel-
ser truffet i første instans.
Skatteankestyrelsen finder det po-
sitivt, at den foreslåede klagemodel
overordnet følger den model, der
kendes og anvendes i dag.
Skatteankestyrelsen forventer nye
klagesager af en karakter, som
myndighederne ikke beskæftiger
sig med i dag og ikke har erfaring
med. Styrelsen forventer, at der vil
være tale om klagesager, som i de-
res indhold må antages at være re-
lativt omfattende og potentielt af
kompleks karakter.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning bemærker, at
forslaget har en god balance mel-
lem hensynet til elforsyningssik-
kerheden og hensynet til at redu-
cere høje energipriser, og henviser
til Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Aalborg Forsyning bemærker, at
det er hensigtsmæssigt, at kraftvar-
meanlæg, hvis levering af elektrici-
tet og varme regnskabsmæssigt er
Side 32 af 33
L 68 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2679607_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
adskilt, ikke skal medregne indtæg-
ter, der direkte overføres til for-
brugerne.
Aalborg Forsyning bemærker, at
forslaget sikrer, at de kan opret-
holde en elproduktion og fortsat
have incitament til at fastholde
samproduktion af el og varme.
Side 33 af 33