Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 60 Bilag 1
Offentligt
2675854_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede og barselsloven
(Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og
Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om
principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede m.v.)
15. marts 2023
J.nr. 2022 - 6179
CAIJ
Indledning
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-
nerede (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-
ganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-
tionerede m.v.) har i to perioder fra den 20. juni 2022 til den 18. august 2022, og
fra den 15. september 2022 til den 29. september 2022 været sendt i høring hos føl-
gende organisationer:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenæv-
net for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, ITD Arbejdsgiver, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne.
Der er modtaget høringssvar fra: DA, FH, KL, Danske Regioner og KRIFA.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankenævnet
for ATP, Arbejdsretten, ATP, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening og Forhandlingsfællesskabet.
Ændringen af barselsloven har fra den 15. august 2022 til den 5. september 2022
været sendt i høring til følgende organisationer:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension
(ATP), BusinessDanmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk
Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Ad-
vokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hoved-
organisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far,
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0002.png
Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-,
Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut
for Menneskerettigheder (IMR), ITD Arbejdsgiver, Forhandlingsfællesskabet,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Forældre og Sorg, Lederne, Pro-
ducentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen,
CFU, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Udbetaling Dan-
mark og KRIFA.
Der er modtaget høringssvar fra FH og Forhandlingsfællesskabet.
Bemærkninger til ændringen af Lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede:
Generelle bemærkninger
DA bakker op om lovforslaget, der
udmønter DA og FH’s
Aftale om principper for
justering af Arbejdsmarkedets Fond of Udstationerede
(AFU). Det er for DA afgø-
rende, at det danske overenskomstsystem kan håndhæves effektivt
også overfor
udenlandske virksomheder. Lovforslaget vil efter
DA’s
opfattelse medvirke til en
effektiv håndhævelse af fagretlige afgørelser, og sikre, at arbejde udført i Danmark
foregår efter ordnede forhold
både for danske og europæiske virksomheder.
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder lovudkastet meget po-
sitivt, da det styrker mulighederne for at bekæmpe social dumping og sikrer, at
danske retsafgørelser bliver håndhævet effektivt i udlandet.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslagets forslag til inddrivelse af bodsbeløb:
FH bemærker, at lovforslaget bygger på en aftale mellem DA og FH om styrkelsen
af AFU, herunder navnlig om at fonden kan inddrive bodskrav i udlandet, selvom
der ikke er rejst lønkrav for navngivne udenlandske medarbejdere.
FH finder forslaget meget positivt,
og ser frem til at følge udviklingen med AFU’s
inddrivelse af bod og andre krav i udlandet. Dette er ifølge FH ofte en krævende
opgave, og det bør sikres, at AFU har optimale rammer til en hurtig og effektiv
inddrivelse af disse krav, der bygger på retsafgørelser i det danske arbejdsretlige
system. FH bemærker, at det er af stor retssikkerhedsmæssig betydning og generelt
af stor betydning for forebyggelsen af social dumping, at AFU kan inddrive disse
krav. FH mener, at såvel lovgiver som arbejdsmarkedets parter har en stor opgave
med at sikre, at AFU får succes med denne vigtige opgave.
Krifa bemærker, at det med lovforslaget vil blive sværere for en udstationeret løn-
modtager, der ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, at for-
følge sit individuelle lønkrav hos arbejdsgiveren via de civile domstole. Ifølge
Krifa opstår problemet, når en uorganiseret udstationeret lønmodtager inddriver sit
individuelle krav samtidig med, at den overenskomstbærende fagforening inddriver
sit krav i henhold til overenskomstbruddet. Krifa anfører, at en arbejdsgiver kan
komme til at skulle betale for det samme krav to gange - første gang på baggrund
2
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0003.png
af en fagretlig afgørelse, og anden gang på baggrund af en civilretlig dom. Krifa ser
med bekymring på, at AFU med lovforslaget vil kunne inddrive bodsbeløb med
mindre præcise angivelser af elementerne i inddrivelsesgrundlaget, og at dette vil
svække retssikkerheden for den uorganiserede udstationerede lønmodtager.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på, at bodsbeløb,
som tilkendt ved eksigibelt forlig, fagretlig voldgift eller dom i Arbejdsretten, kan
inddrives hos den udenlandske arbejdsgiver.
AFU kan allerede efter gældende regler inddrive fagretlig bod, når der samtidig
anmeldes et løntilgodehavende til fonden. Alternativt kan den faglige organisation
selv forestå inddrivelsen. Lovforslaget ændrer således ikke på, at der er situatio-
ner, hvor en udstationeret uorganiseret lønmodtager forfølger sit individuelle løn-
krav via en civil domstol, samtidig med at enten AFU eller den faglige organisation
forfølger bodskravet i henhold til overenskomstbruddet. Der er således tale om to
forskellige aftalerelationer.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det med lovforslaget er forudsat,
at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om dokumentation for den tilkendte
bod, der søges inddrevet af AFU, herunder Arbejdsrettens påtegning af afgørelsen,
jf. arbejdsretslovens §§ 34 og 34 a.
Lovforslagets forslag til en indførelse af særlig tavshedspligt om lønmod-
tagerens identitet:
Tavshedspligten (§ 9, stk. 2 og 4):
DA anerkender, at der kan være situationer, hvor der er et legitimt hensyn i at be-
skytte en lønmodtager mod at blive udsat for repressalier, fordi lønmodtageren har
anmodet AFU om udbetaling af et lønkrav på grundlag af en fagretlig afgørelse.
DA bemærker, at lovforslaget imidlertid er alt for vidtgående, og at der kan være
legitime årsager til, at en arbejdsgiver skal kunne få oplyst, hvem der gør krav på
betaling af tilgodehavende løn mv.
DA bemærker, at når arbejdsgiveren afskæres fra oplysning om lønmodtagers iden-
titet, afskærer man samtidig arbejdsgiveren fra at kunne kontrollere og dokumen-
tere, om der allerede er foretaget betaling. Retssikkerheden bør også være til stede
for arbejdsgiveren, og det er vigtigt, at loven sikrer, at arbejdsgiveren ikke bringes i
en situation, hvor der er risiko for dobbeltbetaling.
DA opfordrer til, at lovforslaget suppleres med en bestemmelse, som sikrer, at en
arbejdsgiver kan få oplyst identiteten på den eller de lønmodtagere, som har anmo-
det AFU om udbetaling, når arbejdsgiveren har en retlig interesse og kan redegøre
for årsager, som berettiger hertil.
DA foreslår en formulering af en sådan bestemmelse og bemærker, at det bør
fremgå af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der f.eks. kan være tale om en
situation, hvor den fagretlige afgørelse fastslår et samlet bodsbeløb, der tilkommer
den faglige organisation, og hvor de berørte lønmodtagere først efterfølgende iden-
3
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0004.png
tificeres. Her skal en arbejdsgiver bl.a. kunne sikre sig, at der er tale om en løn-
modtager, der var ansat hos arbejdsgiveren på det pågældende tidspunkt, som afgø-
relsen vedrører.
Alternativt foreslår DA, at der som minimum indsættes en bemyndigelsesbestem-
melse i loven, hvorefter der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, som gør det
muligt i særlige tilfælde at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til
arbejdsgiveren.
DA bemærker, at DA er bekymret for, at en retsstilling, hvor arbejdsgiveren ikke
kan få adgang til disse oplysninger, når der foreligger reelle begrundelser herfor,
vil kunne møde kritik fra retssystemerne i andre EU-lande og yderligere vanskelig-
gøre inddrivelse af fagretlige afgørelser i udlandet.
FH finder forslaget om indførelse af en særlig tavshedspligt om lønmodtagerens
identitet særdeles positivt. FH bemærker, at udstationerede udenlandske medarbej-
dere ofte befinder sig i en sårbar position, og at det kan være vanskeligt for uden-
landske medarbejdere at håndhæve krav om betaling af løn efter danske standarder
overfor udenlandske arbejdsgivere, der i hjemlandet aflønner medarbejdere med
langt lavere løn. Ifølge FH er der mange eksempler på, at udstationerede medarbej-
dere, der ønsker deres rettigheder respekteret, mødes med sanktioner og anden
ufordelagtig/overenskomststridig behandling fra arbejdsgivernes side. FH finder
således forslaget meget velbegrundet.
FH er bekendt med, at der er ønske fra anden side om en undtagelsesmulighed fra
den særlige tavshedspligt om lønmodtagerens identitet, men finder pt. intet grund-
lag for en sådan undtagelsesmulighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker til DA og FH’s bemærkninger
om en undtagel-
sesmulighed fra den særlige tavshedspligt, at lovforslaget er blevet suppleret med
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren efter inddragelse
af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte regler om, at fonden i nærmere angivne
situationer uden lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om lønmod-
tagerens identitet til arbejdsgiveren.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte regler
om, hvornår og under hvilke nærmere betingelser oplysninger om lønmodtagerens
identitet kan videregives til arbejdsgiveren uden lønmodtagerens samtykke, og hvil-
ken dokumentation arbejdsgiveren vil skulle fremvise i denne forbindelse.
Beskæftigelsesministerie bemærker endvidere, at bemyndigelsen påtænkes udmøn-
tet efter inddragelse af DA og FH.
Partshøring (§ 9, stk. 3):
FH bemærker til lovforslagets almindelige bemærkninger om
AFU’s mulighed for
partshøring i forbindelse med fondens påkrav om betaling til den udenlandske ar-
bejdsgiver af hhv. et løntilgodehavende og ekstraordinært bidrag, at det er svært at
forstå, hvad fonden mener at skulle partshøre over, idet inddrivelsen drejer sig om
4
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0005.png
pengebeløb, der allerede er slået fast ved fagretlig behandling under arbejdsgive-
rens medvirken. FH påpeger, at arbejdsgiveren allerede har været part i en fagretlig
behandling, der i sidste instans afgøres under betryggende juridiske former, og at
arbejdsgiveren i den forbindelse har kunne fremlægge alle synspunkter og gøre
indsigelser mod alle dele af de løn- og bodskrav, der måtte være rejst, herunder
også om grundlaget for disse krav, f.eks. antal medarbejdere, der har udført arbej-
det, relevante antal arbejdstimer samt hvilke aflønninger, der måtte være ydet.
FH henviser til lovforslagets afsnit 3.2.3., hvor det fremgår, at fonden kan parts-
høre ”over
de øvrige oplysninger, der lægges til grund for en afgørelse, ligesom
fondens påkrav om betaling bør begrunde, at den anonymiserede lønmodtagers
krav er omfattet af den fagretlige afgørelse”.
FH bemærker, at de nævnte forhold er
behandlet i den fagretlige proces, og at en sådan partshøring risikerer at medføre, at
AFU tager stilling til et forhold, der allerede er bindende afgjort fagretligt. FH be-
mærker, at dette i sig selv er uheldigt, og at det aldrig har været hensigten med
AFU.
Muligheden for partshøring og krav om begrundelse, som nævnt i lovforslaget, kan
efter
FH’s
opfattelse alene bestå i, at der som begrundelse henvises til resultatet af
den fagretlige afgørelse, ligesom resultatet af den fagretlige afgørelse også må an-
føres som begrundelse for afvisning af eventuelle indsigelser mod grundlaget for
fondens betalingskrav. FH påpeger, at partshøring og begrundelse om andre for-
hold end resultatet af den fagretlige afgørelse i realiteten medfører en efterprøvelse
af den fagretlige afgørelse i regi af AFU.
FH bemærker, at forslaget om at den enkelte lønmodtager skal afgive en
”tro-
og
loveerklæring”
om, at vedkommende ikke har modtaget hel eller delvis betaling fra
arbejdsgiveren af det anmeldte lønkrav, er ganske uklar.
FH fremhæver, at det i en fagretlig afgørelse vil være bestemt, hvilket beløb der
skal betales til det pågældende forbund, der har ført sagen, og at den udenlandske
arbejdsgiver herefter kun kan betale med frigørende virkning til forbundet. FH me-
ner derfor ikke, at det er velbegrundet, at det i lovforslaget forudsættes, at AFU
skal vurdere, om der eventuelt måtte være sket betaling direkte til de omhandlede
medarbejdere i tiden efter den fagretlige afgørelse. FH mener endvidere, at det ikke
er velbegrundet at give en udenlandsk arbejdsgiver mulighed for at
”dokumentere”,
at der efter den fagretlige afgørelse måtte være udbetalt løn til en eller flere medar-
bejdere ved at fremlægge lønsedler eller lign. FH påpeger, at en sådan fremgangs-
måde er uheldig henset til, at den udenlandske arbejdsgiver alene kan betale med
frigørende virkning til forbundet, ligesom forslaget ikke tager højde for, at der fore-
går omfattende snyd med anvendelse af f.eks. falske lønsedler. FH henviser til, at
dagspressen omtaler eksempler på sådanne sager.
FH bemærker, at det forekommer betænkeligt og naivt, såfremt AFU vil lade uden-
landske arbejdsgivere undgå opkrævning af ekstraordinære bidrag på baggrund af
fremvisning af lønsedler. Ifølge FH er det endvidere problematisk, hvis AFU vil
kræve tilbagebetaling af et udbetalt løntilgodehavende fra en lønmodtager, som har
udfyldt en tro- og loveerklæring på baggrund af arbejdsgiverens
”dokumentation”
for betaling af løn til lønmodtageren.
5
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
I forhold til partshøring bemærker Beskæftigelsesministeriet indledningsvist, at
AFU efter forvaltningsloven har pligt til at foretage partshøring, når fonden træf-
fer en afgørelse, hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndighe-
den er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eks-
terne faglige vurderinger, der er til ugunst for den pågældende part og er af væ-
sentlig betydning for sagens afgørelse.
Til den af FH anførte kommentar om, hvad fonden mener at skulle partshøre over
bemærker Beskæftigelsesministeriet, at AFU i udgangspunktet ikke foretager parts-
høring i forbindelse med et påkrav om betaling af et løntilgodehavende. Det skyl-
des dels, at påkravet ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og dels at
AFU ikke foretager parthøring over pengebeløb, der allerede er fastslået ved fag-
retlig behandling under arbejdsgiverens medvirken.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forlængelse af ovenstående, at sager om på-
ligning af ekstraordinært bidrag derimod er afgørelsessager i forvaltningslovens
forstand. Et ekstraordinært bidrag beregnes af AFU på baggrund af fondens udbe-
taling af et løntilgodehavende og er adresseret til henholdsvis den udenlandske ar-
bejdsgiver og den første danske hvervgiver. I sådanne sager er fonden således for-
pligtet til at iagttage forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse m.v.
Vedrørende fondens generelle pligt til parthøring bemærkes endvidere, at der des-
uden kan være tilfælde, hvor fonden bør partshøre efter principperne i forvalt-
ningsloven, selvom der ikke består en retlig pligt til f.eks. at foretage partshøring
eller begrunde et påkrav. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er afsagt en
udeblivelsesdom, fordi arbejdsgiveren er udeblevet fra den fagretlige behandling af
sagen, eller når oplysninger om de enkelte lønmodtagere og størrelsen på deres
lønkrav først tilvejebringes efter den fagretlige behandling af sagen og i forbin-
delse med anmeldelsen af et løntilgodehavende til AFU.
Beskæftigelsesministeriet er enig i den af FH anførte bemærkning om, at det i en
fagretlig afgørelse vil være bestemt, hvilket beløb der skal betales til det pågæl-
dende forbund, som har ført sagen. Forbundet kan på baggrund af den fagretlige
afgørelse selv inddrive beløbet
alternativt kan forbundet anmode AFU om at fo-
restå inddrivelsen af det samlede bodsbeløb, eller af konkrete anmeldte løntilgode-
havender. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at arbejdsgiverens mulighed for at
dokumentere at der måtte være udbetalt løn til en eller flere medarbejdere ved at
fremlægge lønsedler eller lign. indføres for at undgå at arbejdsgiveren betaler et
løntilgodehavende to gange. Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at doku-
mentfalsk er strafbart efter straffelovens § 171.
Til den af FH anførte bemærkning om, at fonden vil lade udenlandske arbejdsgi-
vere undgå opkrævning af ekstraordinære bidrag på baggrund af fremvisning af
lønsedler, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ekstraordinært bidrag fortsat vil
blive opkrævet på baggrund af udbetaling af et løntilgodehavende.
Til den af FH anførte
bemærkning om forslaget til en ’tro- og loveerklæring’ fra
lønmodtageren om, at vedkommende ikke har modtaget hel eller delvis betaling fra
arbejdsgiveren af det anmeldte lønkrav, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at
forslaget er udgået af lovforslaget.
6
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0007.png
Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
KL og Danske Regioner anmoder om et DUT-notat vedrørende de økonomiske kon-
sekvenser for hhv. kommunerne og regionerne som arbejdsgivere.
Danske Regioner bemærker endvidere, at det obligatoriske arbejdsgiverbidrag til
AFU aktuelt er 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og at den isolerede effekt af lovforslaget
vurderes at være 2
4 mio. kr. årligt, med en bidragsstigning på 1
2 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget. Da fonden blev indført i 2016, gjorde Danske Regioner gæl-
dende, at der skulle kompenseres for de øgede udgifter, som fonden ville indebære,
idet de offentlige arbejdsgiveres finansieringsandel af fonden ikke var i overensstem-
melse med det forventede træk på ordningen. Parterne nåede ikke til enighed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
efter vanlig praksis vil blive DUT-forhandlet med KL og Danske Regioner.
Øvrige emner
DA
opfordrer til, at der sker en generel opstramning af AFU’s administrationsgrund-
lag, idet legitimiteten af den model, som er blevet indført, forudsætter at AFU har et
sikkert og klart administrationsgrundlag både generelt og i relation til inddrivelse af
bod. DA understreger i den sammenhæng, at udmøntningen af den nye bemyndigel-
sesbestemmelse forudsætter en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter, da fonden
er finansieret af alle arbejdsgivere i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig DA’s opfordring
til en generel opstram-
ning af AFU’s administrationsgrundlag,
som udarbejdes af ATP med inddragelse
af DA og FH. Beskæftigelsesministeriet vil i øvrigt i forbindelse med en forestå-
ende ændring af bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede se
på behovet for at
justere reglerne om AFU’s administration via den gældende be-
myndigelse i AFU-loven til at fastsætte regler om fondens administration.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med lovforslaget er forudsat, at der ved
bekendtgørelse fastsættes regler om fondens inddrivelse af bod, herunder om doku-
mentation for boden, om anmodning til fonden og fordeling af omkostninger, der er
forbundet med inddrivelsen. Beskæftigelsesministeriet vil inddrage ATP, der admi-
nistrerer AFU, og arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udmøntningen af be-
myndigelsesbestemmelsen.
Bemærkninger til ændringen af barselsloven
FH finder det hensigtsmæssigt, at der gælder samme varslingsfrist for oplysning
om retsbaseret udskydelse af fraværsret og oplysning om afholdelse af fraværsret
efter §§ 7 a, stk. 2, 9 og 10. Derudover foreslår FH, at begrebet ”fravær” anvendes i
stedet for ”orlov” i lovforslagets bemærkninger
i overensstemmelse med de gen-
nemførte ændringer i barselsloven samt den foreslåede ændring.
Forhandlingsfællesskabet noterer sig forslaget om ændring af varslingsfristen i §16,
stk. 1, for udskydelse af orlov fra 8 uger til 6 uger og noterer samtidig, at fristen i §
16, stk. 2, ikke samtidig ændres fra 8 til 6 uger.
7
L 60 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsnotat og lovforslaget
2675854_0008.png
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er blevet sprogligt justeret.
I forhold til varslingsfristen i § 16, stk. 2, bemærkes, at denne frist vedrører løn-
modtagerens varsling af afholdelse af udskudt orlov. Fristen er fastsat til 8 uger
forud for afholdelsen af de 5 uger, som efter de nye regler retsbaseret kan udsky-
des, mens varslingsfristen for afholdelse af mellem 8 og 13 uger efter tidligere reg-
ler fortsat er 16 uger forud for afholdelsen.
8