L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 53 Bilag 1
Offentligt

3. marts 2023

J.nr. 2022 - 14760

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og ejendomsvurderingsloven

(Indførelse af godtgørelse af tinglysningsafgift for pant tinglyst til sikkerhed for lån til ud-

skiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde efter Klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022 af 25. juni 2022, fremrykket kategorisering af visse ejendomme

m.v.).

Det bemærkes, at forslaget om fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v. har

været i høring som en del af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kom-

munal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og

inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dæk-

ningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag

i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af an-

tallet af dommere i Landsskatteretten m.v.). Efter høringen er forslaget dog blevet indar-

bejdet i nærværende lovforslag, da det som følge af udsendelsesplanen for ejendomsvur-

deringerne er nødvendigt, at reglerne træder i kraft senest den 11. april 2023.

For høringsparter, der har afgivet høringssvar til begge lovforslag, er høringsparten angi-

vet to gange med angivelse af, hvad høringssvaret angår. Hvis ikke andet er angivet, er

høringssvaret afgivet til den del af nærværende lovforslag, der omhandler ændringen af

tinglysningsafgiftsloven (indførelse af fritagelse for tinglysningsafgift ved tinglysning af

pant til sikkerhed for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmnings-

kilde).

De dele af høringssvarene til ovennævnte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, som

ikke vedrører forslaget om fremrykket kategorisering af visse ejendomme m.v., vil blive

kommenteret i høringsskemaet til det nævnte lovforslag, når det fremsættes.

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomskredit støtter lov-

forslaget, idet tinglysningsafgifterne

ved tinglysning af pant, vejer tungt i

forhold til lånenes typisk forven-

tede størrelse på 75.000 kr. til

125.000 kr.

Det bemærkes, at der indføres en

godtgørelsesordning. Der henvises i

øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende den foreslåede godtgø-

relsesordning.

Dansk Ejendomskredit bemærker,

at den foreslåede fritagelse kun vil

gælde for banklån. Ifølge Dansk

Ejendomskredit skyldes det, at un-

derpant i et ejerpantebrev kan ting-

lyses i én og samme anmeldelse

som selve ejerpantebrevet, hvorfor

både underpantet og ejerpantet kan

fritages for tinglysningsafgift. Når

almindelige pantebreve skal under-

pantsættes, er det imidlertid nød-

vendigt først at tinglyse pantebrevet

og derefter tinglyse underpantet.

Da underpantsætningen i disse situ-

ationer ikke kan ske i samme an-

meldelse som selve pantebrevet,

skal der betales fast afgift ved un-

derpantsætningen.

Det betyder ifølge Dansk Ejen-

domskredit, at pantebrevslån til de

fritagne formål, hvor der sker en

underpantsætning af pantebrevet,

koster 1.825 kr. i afgift.

Denne forskelsbehandling er ifølge

Dansk Ejendomskredit urimelig og

konkurrenceforvridende.

Lovforslaget er blevet tilpasset, såle-

des at den afgift, der skal betales

ved underpantsætning af alminde-

lige pantebreve, ligeledes kan godt-

gøres. Det bemærkes, at hvis sikker-

heden for et lån omfattet af ordnin-

gen opnås ved tinglysning af et un-

derpant i et eksisterende tinglyst

ejerpantebrev, vil tinglysningen af

dette nye underpant ligeledes kunne

godtgøres.

Dansk Ejendomskredit mener ikke,

at lovforslaget og tinglysningsaf-

giftsloven skal rettes, men at ting-

lysningssystemet skal konsekvens-

tilrettes således, at det er muligt at

Det bemærkes, at denne problema-

tik ligger uden for formålet med

lovforslaget, og at der har været dia-

log mellem Skatteministeriet og

Side 2 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oprette underpant i et pantebrev på

samme anmeldelse som selve pan-

tebrevet.

Dansk Ejendomskredit har beskre-

vet problematikken overfor Skatte-

ministeriet i deres vedlagte notat af

7. juni 2021.

Dansk Ejendomskredit om den an-

førte problematik.

Dansk Ejendomsmæg-

lerforening

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af ejendomsvurde-

ringsloven

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker, at der planlægges en hø-

ringsindsats for at få kategoriseret

aktuelt landbrugsvurderede ejen-

domme korrekt. Dansk Ejendoms-

mæglerforening forstår denne ind-

sats således, at der gives 2 ugers be-

tænkningstid for de berørte, uden at

disse får andre oplysninger end,

hvad der kan lægges til grund for

kategoriseringen. Dansk Ejendoms-

mæglerforening opfordrer kraftigt

til, at der samtidigt gives oplysning

om konsekvenserne af at være kate-

goriseret som den ene eller anden

type, fx ved modelberegninger, ty-

peeksempler eller andre konse-

kvensbeskrivelser, der sikrer, at in-

gen foretager et valg i blinde.

Behovet for en grundig kommuni-

kation i forbindelse med udsendel-

sen af de foreslåede afgørelser om

kategorisering kan tiltrædes. Det

kan i den forbindelse oplyses, at

Vurderingsstyrelsen har stort fokus

på at forberede, hvordan kommuni-

kationen kan tilrettelægges, så ejerne

vejledes bedst muligt om kategori-

seringens betydning mv., og at det

af Dansk Ejendomsmæglerforening

anførte vil indgå i disse overvejelser.

Herudover vil der i forbindelse med

tilrettelæggelsen af kommunikatio-

nen ske inddragelse af interessent-

organisationer på området. En vig-

tig del af kommunikationen vil

være, at både agterskrivelsen om ka-

tegoriseringen og afgørelsen herom

vil indeholde udførlig vejledning om

bl.a. overgangsordningen, kategori-

seringens skattemæssige betydning,

omstændigheder der kan medføre

bortfald af overgangsordningen, og

hvilke muligheder der vil være for at

klage over kategoriseringen.

Dansk Skovforening

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af ejendomsvurde-

ringsloven

Dansk Skovforening bemærker, at

med den fremrykkede kategorise-

ring af ejendommene, uden at eje-

ren kender niveauet for den nye

vurdering, er det væsentligt, at

ejerne vejledes grundigt om

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at Vurderingsstyrelsen har stort

fokus på at forberede, hvordan

kommunikationen om kategorise-

ringen kan tilrettelægges, så ejerne

Side 3 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konsekvenserne af en eventuelt æn-

dret kategorisering, herunder mulig-

heden for at vælge overgangsord-

ning, og i hvilke tilfælde at over-

gangsordningen vil bortfalde.

vejledes bedst muligt om kategori-

seringens betydning mv. Det af

Dansk Skovforening anførte vil

indgå i disse overvejelser.

Dansk Skovforening bemærker, at

skov- og landbrugsejendomme ad-

skiller sig fra andre erhvervsejen-

domme ved, at produktionsjorden

typisk er virksomhedens største ak-

tiv, og at dette er afspejlet i ejen-

domsvurderingsloven, hvor de har

deres egen kategorier. Større kom-

binerede skov- og landbrugsejen-

domme har typisk samtidigt en stor

bygningsmasse og ofte en række

fritliggende boliger, der tidligere

blev brugt til ansatte, men i dag

ofte lejes ud. For de boliger, der er

beliggende på fredskovspligtige are-

aler, bemærker Dansk Skovfor-

ening, at der her er tale om boliger,

der som følge af skovlovens be-

stemmelser ikke kan omsættes frit.

Dansk Skovforening mener derfor,

at udlejning af disse bør betragtes

som en del af skovdriften i forhold

til kategoriseringen, ligesom værdi-

ansættelsen bør tage højde for, at

de ikke kan omsættes frit og derfor

har en lavere værdi.

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Lovforslaget vil derimod ikke ændre

på reglerne om kriterierne for kate-

goriseringen og betydningen heraf

for værdiansættelsen af ejendom-

men. Det af Dansk Skovforening

anførte herom falder uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Dansk Skovforening har herudover

en række generelle bemærkninger

og spørgsmål samt konkrete be-

mærkninger til enkelte bestemmel-

ser:

Side 4 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Generelle bemærkninger

Dansk Skovforening bemærker, at

for skovbruget vil det som ud-

gangspunkt ikke være implemente-

ringen af det nye boligbeskatnings-

system, der skaber de største æn-

dringer for skovejerne. Det er i ste-

det den tidligere ændring af ejen-

domsvurderingsloven, der betyder,

at der ikke længere skal fastsættes

en ejendomsværdi for skov- og

ejendomme (ejendomsvurderings-

lovens § 10), men at ejeren kan for-

anledige dette, hvis det skal anven-

des i forbindelse med generations-

skifter til fastsættelse af bo- eller ga-

veafgift (ejendomsvurderingslovens

§ 11)

–

en såkaldt § 11-vurdering.

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af Dansk Skovforening anførte

falder uden for rammerne af dette

lovforslag.

Dansk Skovforening bemærker, at

fravær af en løbende ejendomsvær-

divurdering skaber en stor usikker-

hed og gør det særdeles vanskeligt

at forudberegne konsekvenserne af

et generationsskifte. Derved stilles

land- og skovbrugsejendomme i en

langt mere usikker situation end an-

dre ejendomskategorier, hvilket er

et retssikkerhedsmæssigt problem,

som yderligere forstærkes af, at

planlægningen af et generations-

skifte ofte vil tage flere år og kan

medføre behov for nye ejendoms-

vurderinger i forløbet, da den kon-

kret fastsatte ejendomsvurdering

kun vil være gældende i maksimalt

2 år.

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af Dansk Skovforening anførte

falder uden for rammerne af dette

lovforslag.

Dansk Skovforening bemærker, at

for skovejendomme vil anvendel-

sen af vurderingsnormen i

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

Side 5 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslovens § 15

være problematisk, da antallet af

skovhandler i fri handel er begræn-

set, hvorfor der dels ikke nødven-

digvis findes skovhandler i lokal-

området inden for de maksimalt 2

år, hvor vurderingen er gældende,

dels fordi skove varierer betydeligt i

forhold til den konkrete træarts- og

aldersklassefordeling, vedmasseni-

veau, jagtværdi mv. Dansk Skovfor-

ening indskærper derfor behovet

for, at der anvises og anvendes en

reel og gennemskuelig metode til

værdiansættelse af skovejendomme,

hvilket fx kunne være en model,

hvor der ud fra objektive ejen-

domsdata (areal, jordbundstype,

træarts- og AKL-fordeling, belig-

genhed m.m.) foretages en drifts-

økonomisk værdiberegning.

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af Dansk Skovforening anførte

falder uden for rammerne af dette

lovforslag.

Dansk Skovforening påpeger, at

ejendomsvurderingsloven har den

grundlæggende uhensigtsmæssig-

hed, at den gør jordanvendelsen

meget statisk, hvilket ikke er syn-

derligt hensigtsmæssigt i en foran-

derlig verden. Ændringerne af ejen-

domsvurderingsloven betyder, at

der ikke kan ske omvurdering af

grundværdien for skov- og land-

brugsejendomme i de tilfælde, hvor

der sker ændringer i anvendelsen af

produktionsjorden. Det kan fx

være, når skov i drift i stedet udlæg-

ges til urørt skov eller, hvis der sker

skovrejsning på fx landbrugsjord. I

disse tilfælde vil arealerne grund-

værdimæssigt fortsat indgå i vurde-

ringen som hhv. produktive land-

eller skovbrugsbrugsarealer med

fortsat høje jordskatter.

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af Dansk Skovforening anførte

falder uden for rammerne af dette

lovforslag.

Side 6 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skovrejsning eller driftsændringer i

eksisterende skov vil således ikke

føre til ændringer i grundværdierne.

Det vil betyde at ejere, der gennem-

fører ændringer af arealanvendel-

sen, fastholdes i en for høj beskat-

ning af arealet i forhold til det

fremtidige indtjeningspotentiale.

Dette vil alt andet lige gøre det van-

skeligere for regeringen at nå sine

målsætninger om rejsning af yderli-

gere 250.000 hektar skov, omlæg-

ning af produktionsarealer til natur-

og biodiversitet, øget plantning af

løvskov mv.

§ 3

–

ændringer til ejendomsvurderingsloven

Dansk Skovforening bemærker, at

lovforslaget bl.a. har til formål at

fastsætte kriterier for foreløbige

vurderinger for 2022/2023-vurde-

ringerne således, at de kan udgøre

beskatningsgrundlaget fra den 1. ja-

nuar 2024 og frem til de endelige

vurderinger forventes at foreligge

2025/2026, og at kategoriseringen

af ejendomme efter ejendomsvur-

deringslovens § 3 som følge heraf

fremrykkes. Dansk Skovforening

bemærker i den forbindelse, at æn-

dringer i kategorisering vil give mu-

lighed for valg af overgangsordning

efter ejendomsvurderingslovens §

83, og derfor vil der ifølge bemærk-

ningerne til loven være behov for at

fremrykke kategoriseringen for at

sikre, at de berørte ejendomsejere

–

forud for modtagelse af den forelø-

bige vurdering

–

har mulighed for

at få vished om, hvorvidt de er om-

fattet af overgangsordningen, og i

så fald mulighed for at tilvælge

denne. Dansk Skovforening finder,

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at Vurderingsstyrelsen har stort

fokus på at forberede kommunikati-

onsindsatsen i forbindelse med ka-

tegoriseringen, og at både agterskri-

velsen og afgørelsen om kategorise-

ring vil indeholde vejledning om

bl.a. kategoriseringens skattemæs-

sige betydning.

Side 7 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at dette er relevant, men at der er

behov for tydelig vejledning af

lodsejerne i forhold til betydningen

af kategoriseringen og eventuelt

valg af overgangsordning for be-

skatning

–

både i forhold til ejen-

domsbeskatning og anden beskat-

ning relateret hertil som fx ejen-

domsavancebeskatning.

Konkrete bemærkninger

Til nr. 17, 18 og 19

Dansk Skovforening henviser til, at

der som

følge af den fremskudte ka-

tegorisering med forslagets nr. 17 og

18 indføres bestemmelser om, at hvis

ejendommen har været ejet af flere

ejere i de enkelte vurderingsår, og der

træffes afgørelse om, at ejendommen

skal ændre kategorisering fra skov-/

landbrugsejendom til ejerbolig eller

omvendt, skal valg af brug af over-

gangsordning træffes i enighed mel-

lem ejerne. Beslutningen om valg af

overgangsordning skal endvidere

træffes i forbindelse med kategorise-

ringen og inden for en kort frist (in-

den for fristen til at påklage kategori-

seringen jf. bemærkninger til lov-

forslagets § 3, nr. 19).

Dansk Skov-

forening påpeger i den forbindelse,

at der

meget vel kan opstå situatio-

ner, hvor det kan være svært at nå til

enighed (fx i de tilfælde, hvor den

tidligere ejer er død), og at det ikke

fremgår tydeligt af lovforslaget eller

bemærkningerne, hvordan det skal

løses i de tilfælde, hvor der ikke kan

opnås enighed mellem flere ejere.

Dansk Skovforening bemærker her-

udover, at ovennævnte bestem-

melse begrundes med, at det af

Som det fremgår af lovforslaget, er

det i dag kun den aktuelle ejer

–

dvs. den ejer, der ejer ejendommen,

når 2021-ejendomsvurderingen

modtages

–

der kan vælge at an-

vende overgangsordningen. Tidli-

gere ejere har derfor ikke indfly-

delse på valget. Dette medfører, at

den aktuelle ejers valg af kategori

efter overgangsordningen kan få

indflydelse på en tidligere ejers be-

skatning, hvis der er sket ejerskifte i

perioden fra vurderingsterminen

den 1. marts 2021 til udsendelsen af

vurderingsmeddelelsen.

Med lovforslaget foreslås det at ud-

vide overgangsordningen, så der i

højere grad gives mulighed for, at

også tidligere ejere kan træffe et valg

for de vurderingsår, hvor vedkom-

mende har ejet ejendommen. Dog

er der en systemmæssig begræns-

ning, der gør, at ejendomme som

udgangspunkt kun kan henføres til

én kategori i det samme vurde-

ringsår. Af den grund var der i hø-

ringsversionen af lovforslaget lagt

op til, at ejerne i det enkelte vurde-

ringsår skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen, og

Side 8 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

administrative årsager kun er muligt

at henføre en ejendom til én kate-

gori i samme vurderingsår. Da kate-

goriseringen kan få væsentlig betyd-

ning for den enkeltes beskatning,

og at mængden af ejendomme, der

er solgt mange gange inden for et

vurderingsår siden 1. marts 2021, er

begrænset, finder Dansk Skovfor-

ening, at det bør være muligt at til-

godese ejerne, således at det i over-

gangsperioden vil være muligt at

alle ejere i et givet vurderingsår frit

og uafhængigt af de andre ejere kan

vælge eller fravælge overgangsord-

ningen.

at ejendommen i det pågældende

vurderingsår i tilfælde af manglende

enighed ville skulle henføres til den

”rigtige” kategori, dvs. kategorien i

henhold til reglerne i den nye ejen-

domsvurderingslov.

Med henblik på at undgå uhensigts-

mæssige konsekvenser i forhold til

ejendomsavancebeskatning, i til-

fælde af at en tidligere ejer ikke kan

blive enig med den nye om valget

efter overgangsordningen for ejer-

skifteåret, er der dog foretaget en

justering af lovforslaget. Justerin-

gen, der vil skulle håndteres manu-

elt af Skatteforvaltningen pga. oven-

nævnte systemmæssige begrænsnin-

ger, vil indebære, at det vil være eje-

ren pr. 31. december i det enkelte

vurderingsår, der vil kunne træffe

valget efter overgangsordningen for

det pågældende vurderingsår, uden

at der vil gælde et krav om enighed

med tidligere ejere i ejerskifteåret.

Samtidigt vil tidligere ejere i ejerskif-

teåret, der med justeringen ikke vil

få indflydelse på valget i ejerskifte-

året, i stedet få mulighed for at

træffe et selvstændigt valg efter

overgangsordningen, der dog kun

vil få virkning for den tidligere ejer

selv i forhold til ejendomsavancebe-

skatningsloven.

Dansk Skovforening bemærker, at

det fremgår af bemærkningerne til

nr. 19, at konsekvenserne ved frem-

rykningen af kategoriseringen også

vil betyde fremrykning af valg af

overgangsordning, og at de berørte

ejendomme dermed ikke vil blive

tilbudt et nyt valg i forbindelse med

Det kan tiltrædes, at der er behov

for at vejlede herom i forbindelse

med de foreslåede afgørelser om ka-

tegorisering.

Side 9 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den endelige 2021-vurdering.

Dansk Skovforening påpeger i den

forbindelse, at er vigtigt, at dette

fremgår klart i vejledningen til

ejerne.

Dansk Skovforening bemærker, at

reglerne for benyttelse af over-

gangsordningen fremgår af ejen-

domsvurderingslovens § 83, og at

det af bestemmelsens stk. 4 frem-

går, at hvis ejendommen ændres i

en sådan grad, at den skal omvurde-

res (fx ved om- og tilbygning), bort-

falder overgangsordningen. Det er

imidlertid ganske få ændringer, der

skal til for, at overgangsordningen

bortfalder, hvilket vil fratage ejere

muligheder for renovering og ud-

viklingen af deres ejendomme, da

de ellers risikerer at få ændret deres

beskatning væsentligt.

Allerede af reglerne i dag følger det,

at overgangsordningen vil kunne

bortfalde, når der sker ændringer af

en ejendom, som medfører en om-

vurdering omfattet af ejendomsvur-

deringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7.

Som det fremgår af lovforslaget, vil

overgangsordningen dog kun bort-

falde, hvis ændringen sker på eje-

rens foranledning, eller hvis ejeren

har haft indflydelse på ændringen.

Det bemærkes, at der med lov-

forslaget ikke lægges op til at ændre

på reglerne herom.

Dansk Skovforening bemærker, at i

det hele taget bliver vejledningsind-

satsen væsentlig, så konsekvenserne

af kategoriseringen og valg af over-

gangsordning fremstår tydeligt for

ejerne. Dansk Skovforening henvi-

ser i den forbindelse til, at der i til-

fælde med flere ejere i samme vur-

deringsår kan være forskellige inte-

resser mellem to ejere. Da skov-

ejendomme vil have de samme ud-

fordringer som landbrugsejen-

domme, henviser Dansk Skovfor-

ening til høringssvaret fra Landbrug

og Fødevarer, der opstiller en

række scenarier for de situationer

og efterlyser klarhed over

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at Vurderingsstyrelsen har stort

fokus på at forberede kommunikati-

onsindsatsen i forbindelse med ka-

tegoriseringen.

For så vidt angår det anførte om

kommunikationsindsatsen i forhold

til kravet om enighed om valget i

henhold til overgangsordningen,

henvises der til kommentaren oven-

for om, at lovforslaget på dette

punkt er justeret, så der ikke læn-

gere kræves enighed med tidligere

ejere i indkomståret.

Side 10 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslagenes konsekvenser i de

opstillede scenarier.

Til nr. 22

Dansk Skovforening finder det po-

sitivt, at forslag til ejendomsvurde-

ringslovens § 83 a, stk. 2, sikrer, at

der forud for afgørelsen om katego-

riseringen vil ske inddragelse af den

eller de, der pr. 1. marts 2021 ejede

ejendommen, og den eller de, der

efter den 1. marts 2021 måtte have

erhvervet ejendommen, ved frem-

sendelse af en agterskrivelse efter

reglerne i skatteforvaltningslovens §

20. Det giver ejerne mulighed for at

komme med supplerende oplysnin-

ger, der kan være relevante for ejen-

dommens kategorisering, før der

træffes afgørelse herom. Dansk

Skovforening bemærker dog, at fri-

sten for partshøringen efter skatte-

forvaltningslovens § 20, stk. 2, er

sat til mindst 15 dage regnet fra da-

teringen, og at fristen forventes

holdt på de 15 dage. Dansk Skov-

forening påpeger i den forbindelse,

at mange skovejere, der vil blive

omfattet af en ny kategorisering, vil

have behov for at søge sagkyndig

bistand, hvorfor 15 dage vil være en

urimelig kort frist, der blot risikerer

at medføre langt flere klagesager,

hvilket ikke kan være i Skattemini-

steriet og Vurderingsstyrelsens inte-

resse. Dansk Skovforening foreslår

derfor at der fastsættes en hørings-

frist på minimum 4 uger.

Som det fremgår af lovforslaget, er

formålet med den fremrykkede ka-

tegorisering bl.a. at opnå afklaring

af ejendommenes kategorisering ef-

ter det nye ejendomsvurderingssy-

stem, før der senere i år udsendes

foreløbige 2022-/2023-vurderinger

efter reglerne i de lovforslag, som

vil blive fremsat i april 2023.

Vurderingsstyrelsen har i den for-

bindelse oplyst, at det ikke vil være

muligt at forlænge den nævnte frist

for partsinddragelse

–

der svarer til

den normale frist herfor i Skattefor-

valtningens agterskrivelser

–

da tids-

planen for udsendelsen af de nye

ejendomsvurderinger er stram. En

forlængelse af fristerne vil derfor

medføre risiko for, at der kan ikke

kan opnås afklaring af ejendomme-

nes kategorisering, herunder ejernes

ønske om at anvende overgangsord-

ningen, før de foreløbige vurderin-

ger udsendes.

Dansk Skovforening bemærker her-

udover, at afgørelsen om kategori-

sering kan påklages til

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at tidsplanen for ud-

sendelsen af de nye

Side 11 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteankeforvaltningen med en

frist på 6 uger. Dansk Skovforening

formoder, at skatteankeforvalt-

ningslovens § 35 h, stk. 3, med mu-

ligheden for, at Skatteankeforvalt-

ningen kan tilkalde sagkyndige til at

yde bistand i sager om vurdering af

fast ejendom, gælder, da vurderin-

gen af, hvorvidt en skovejendom vil

opfylde kriterier for at blive katego-

riseret som skovejendom, ofte vil

kræve skovbrugskendskab.

ejendomsvurderinger er stram, og at

det derfor ikke vil være muligt at

udskyde fristen for partsinddragelse.

Det samme gælder i forhold til den

nævnte frist for klage over kategori-

seringen.

Danske Advokater

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af ejendomsvurde-

ringsloven

Danske Advokater henviser til, at

det med følgelovforslagets § 3, nr.

17, foreslås at indsætte en ny be-

stemmelse i ejendomsvurderingslo-

vens § 83, stk. 2, 2. pkt., med føl-

gende ordlyd:

»Hvis ejendommen i perioden fra

og med den 2. marts 2021 til og

med den dato, hvor told- og skatte-

forvaltningen som led i en vurde-

ring eller i medfør af § 83 a træffer

afgørelse om, hvilken kategori en

ejendom skal henføres til, har skif-

tet ejer en eller flere gange, træffes

valget efter 1. pkt. særskilt for de

enkelte vurderingsår i perioden, og

alle, der i vurderingsåret har ejet

ejendommen, skal i enighed vælge,

at ejendommen i det pågældende

vurderingsår fortsat skal vurderes

som landbrugsejendom eller skov-

ejendom.«

Danske Advokater henviser herud-

over til, at det med følgelovforsla-

gets § 3, nr. 18, foreslås at indsætte

en ny bestemmelse i ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 3, 2. pkt.,

med følgende ordlyd:

Side 12 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

»Hvis ejendommen i perioden fra

og med den 2. marts 2021 til og

med den dato, hvor told- og skatte-

forvaltningen som led i en vurde-

ring eller i medfør af § 83 a træffer

afgørelse om, hvilken kategori en

ejendom skal henføres til, har skif-

tet ejer en eller flere gange, træffes

valget efter 1. pkt. særskilt for de

enkelte vurderingsår i perioden, og

alle, der i vurderingsåret har ejet

ejendommen, skal i enighed vælge,

at ejendommen i det pågældende

vurderingsår fortsat skal vurderes

som ejerbolig.«

Danske Advokater bemærker i for-

hold til ovennævnte foreslåede be-

stemmelser, at det må være termi-

nen for den første nye vurdering af

ejendommen, der danner udgangs-

punktet for afgræsningen af kred-

sen, der kan træffe valg om katego-

riseringen i det nye ejendomsvurde-

ringssystem, eftersom ejer pr. 1.

marts 2021 er berettiget til at klage

over den nye vurdering. Danske

Advokater mener således, at det af-

gørende må være, om ejendommen

i perioden fra og med den 1. marts

2021 til og med Skatteforvaltnin-

gens afgørelse om kategoriseringen

har skiftet ejer.

Som det fremgår af lovforslaget, er

det efter de gældende regler kun

den aktuelle ejer, der kan træffe val-

get i henhold til overgangsordnin-

gen, uanset at valget vil få skatte-

mæssig virkning tilbage fra og med

den 1. marts 2021, hvorved valget

kan få virkning for evt. tidligere

ejere i perioden.

Formålet med de nævnte bestem-

melser er således

–

i det omfang at

ejendommen har skiftet ejer den 2.

marts 2021 eller senere

–

at give de

tidligere ejere i perioden bedre mu-

lighed for at vælge kategori med

virkning for det eller de vurde-

ringsår, hvor den pågældende har

ejet ejendommen.

Hvis det seneste ejerskifte er sket

den 1. marts 2021 eller tidligere, vil

der ikke være noget behov herfor,

da valget efter overgangsordningen i

det tilfælde kun vil få virkning for

den aktuelle ejer. Dette er

Side 13 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

baggrunden for, at det i de nævnte

bestemmelser er foreslået, at perio-

den omfattet af bestemmelserne

skal løbe fra og med den 2. marts

2021 fremfor den 1. marts 2021.

Hvis kategoriseringen sker som led

i en afgørelse om vurdering, må der

(uændret) være tale om en beslut-

ning. Derimod vil der kunne træffes

en særskilt afgørelse om kategorise-

ring, hvis kategorisering ikke sker

som led i en afgørelse om vurde-

ring. Danske Advokater mener, at

det bør overvejes, om der med den

foreslåede ordlyd åbnes op for, at

der kan hoppes ud og især tilbage

til den oprindelige kategorisering,

efter at ny kategorisering er tilvalgt.

Som det fremgår af lovforslaget,

skal de nævnte bestemmelser sikre,

at der i de tilfælde, hvor ejendom-

men har skiftet ejer den 2. marts

2021 eller senere, vil være mulighed

for, at der kan træffes særskilte valg

i henhold til overgangsordningen

for de enkelte vurderingsår i perio-

den. Dette vil betyde, at der fx vil

kunne træffes to forskellige valg ef-

ter overgangsordningen med virk-

ning for henholdsvis 2021 og 2022.

Danske Advokater påpeger, at det

synes modsat at være en, alternativ,

beskeden ændring af gældende reg-

ler, at det fortsat er et krav for at

blive i gammel kategorisering efter

vurderingsloven, at alle ejere, der

har ejet en ejendom fra og med den

1. marts 2021, skal være enige

derom (valg af gammel kategorise-

ring). Det kan overvejes, at det for-

hold, at der nu kan være efterføl-

gende ejere kan begrunde en æn-

dring af det oprindelige udgangs-

punkt (at alle ejere skal være enige,

hvis gammel kategorisering skal

kunne vælges).

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen, og

at det i stedet vil være ejerkredsen

den 31. december i det pågældende

vurderingsår, der vil kunne træffe

valget alene.

Danske Advokater anfører, at

umiddelbart kunne den foreslåede

ændring af stk. 2, under hensynta-

gen til det ovenfor anførte, og uden

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om begrundelsen for den

foreslåede ordlyd og om justeringen

Side 14 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ændre de oprindelige præmisser

for muligheden for at vælge, være

formuleret således:

»Hvis ejendommen i perioden fra

og med den 1. marts 2021 til og

med den dato, hvor told- og skatte-

forvaltningen træffer afgørelse om

vurderingen pr. 1. marts 2021 eller i

medfør af § 83 a træffer afgørelse

om, hvilken kategori ejendommen

skal henføres til, har skiftet ejer en

eller flere gange, kan ejendommens

ejer eller ejere i den nævnte periode

i enighed vælge, at ejendommen i

det pågældende vurderingsår fortsat

skal vurderes som landbrugsejen-

dom eller skovejendom.«

Danske Advokater anfører herud-

over, at den foreslåede ændring af

stk. 3 umiddelbart med samme be-

grundelse kunne være formuleret

således:

»Hvis ejendommen i perioden fra

og med den 1. marts 2021 til og

med den dato, hvor told- og skatte-

forvaltningen træffer afgørelse om

vurderingen pr. 1. marts 2021 eller i

medfør af § 83 a træffer afgørelse

om, hvilken kategori en ejendom

skal henføres til, har skiftet ejer en

eller flere gange, kan ejendommens

ejer eller ejere i den nævnte periode

i enighed vælge, at ejendommen i

det pågældende vurderingsår fortsat

skal vurderes som ejerbolig.«

af lovforslaget, hvorved kravet om

enighed med tidligere ejere udgår.

Danske Advokater bemærker, at

der i bemærkningerne bør indarbej-

des en mere udførlig beskrivelse af

betydningen af, at forskellige ejere,

Som det fremgår af lovforslaget, har

forslaget til formål at give tidligere

ejere, der har afstået ejendommen

den 2. marts 2021 eller senere,

Side 15 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder inden for et givent vurde-

ringsår, skal kunne træffe forskel-

lige valg i forhold til kategoriserin-

gen og dermed særligt beskatningen

af samme ejendom. Det bør herun-

der beskrives, hvilken betydning

den foreslåede løsning vil kunne

have i forhold til beregningen af

skatterabat for ejeren af ejendom-

men pr. 31. december 2023. Dan-

ske Advokater vurderer, at disse be-

skrivelser er nødvendige for, at der

kan tages endegyldigt stilling til be-

tydningen af de stillede forslag.

bedre mulighed for at vælge kate-

gori med virkning for det eller de

vurderingsår, hvor den pågældende

har ejet ejendommen. Som det her-

udover fremgår af lovforslaget, vil

de foreslåede afgørelser om katego-

risering blive udsendt i løbet af

2023. Forslaget vil således få betyd-

ning for beskatningen af ejendom-

men i årene 2021-2023. Der vil ikke

med forslaget blive ændret på, at det

fortsat vil være ejerkredsen på det

tidspunkt, hvor den foreslåede afgø-

relse om kategorisering udsendes,

der vil kunne træffe det fremadret-

tede valg i henhold til overgangs-

ordningen, som herefter vil have

virkning, indtil det bortfalder som

følge af fx et nyt ejerskifte. For så

vidt angår regler om skatterabatten,

henvises der til lovforslaget om en

ny ejendomsskattelov, der fremsæt-

tes senere i foråret 2023.

Danske Advokater henviser til, at

der med følgelovforslagets § 3, nr.

19, er foreslået en ny bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 83,

stk. 4, 2. pkt., med følgende ordlyd:

»Hvis beslutningen om, hvilken ka-

tegori en ejendom skal henføres til,

er truffet uafhængigt af vurderin-

gen, jf. § 83 a, skal valget dog træf-

fes senest ved udløbet af den frist,

inden for hvilken afgørelsen herom

kan påklages.«

Danske Advokater henviser herud-

over til, at der med følgelovforsla-

gets § 3, nr. 20, er foreslået, at det

til nuværende 2. pkt., der under

henvisning til det ovenfor anførte

Side 16 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslag bliver 3. pkt., tilføjes føl-

gende:

», jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.

pkt.«

Danske Advokater bemærker

–

med forbehold for bemærkningerne

ovenfor i forhold til betydningen af

de som nr. 17 og 18 foreslåede æn-

dringer

–

at ændringen, der er fore-

slået som nr. 19, uden at der behø-

ver at opstå forvirring i forhold til,

om der tages en beslutning eller

træffes en afgørelse, umiddelbart al-

ternativt vil kunne formuleres på

denne måde:

»Hvis der i medfør af § 83 a træffes

særskilt afgørelse om, hvilken kate-

gori en ejendom skal henføres til,

skal valget dog træffes senest ved

udløbet af den frist, inden for hvil-

ken afgørelsen herom kan påkla-

ges.«

Der henvises til kommentarerne

ovenfor. Der ses ikke herudover at

være indholdsmæssige forskelle i

forhold til den foreslåede ordlyd,

hvorfor den i lovforslaget foreslå-

ede ordlyd af bestemmelsen fasthol-

des (dog med enkelte sproglige ju-

steringer i forhold til høringsversio-

nen).

Danske Advokater henviser til, at

der

–

i forlængelse af ovenstående

–

med følgelovforslagets § 3, nr. 22,

er foreslået en ny bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 83 a.

Danske Advokater bemærker hertil,

at det bør fastlægges udtrykkeligt, i

hvilke tilfælde der træffes en beslut-

ning, der ikke kan påklages særskilt,

og i hvilke tilfælde der træffes en af-

gørelse, der kan påklages særskilt.

Danske Advokater påpeger i den

forbindelse, at det forekommer at

være hensigten, at der i de tilfælde,

hvor kategorisering sker med hjem-

mel i den nu foreslåede

Som det fremgår af lovforslaget,

sker kategoriseringen normalt som

led i en vurdering, hvorfor kategori-

seringen kan påklages som led i en

klage over vurderingen. Med lov-

forslaget foreslås det, at Skattefor-

valtningen for visse ejendomme ved

vurderingsterminen pr. 1. marts

2021 skal have mulighed for at

træffe særskilte afgørelser om kate-

gorisering, som også vil kunne på-

klages særskilt, og hvor partsinddra-

gelsen vil ske efter de almindelige

regler i skatteforvaltningsloven om

agterskrivelser.

Side 17 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelse, og ikke som led i vur-

deringsprocessen, skal træffes en

særskilt forvaltningsretlig afgørelse

om kategorisering. En sådan afgø-

relse skal derfor træffes under over-

holdelse af forvaltningslovens reg-

ler om sagsbehandling og afgørelse.

Dette skal dog, i henhold til forsla-

get, ske under anvendelse af de sær-

lige partshøringsregler, der er fast-

sat i skatteforvaltningslovens § 20.

Danske Advokater påpeger, at en

klage over en sådan afgørelse om

kategorisering, ligesom en klage

over en afgørelse om vurdering, vil

være en klage over en afgørelse, der

er truffet med hjemmel i ejendoms-

vurderingsloven. En klage over en

afgørelse om kategorisering vil der-

for umiddelbart være omfattet af

skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a

og 6 b, der således skal afgøres af et

vurderingsankenævn, medmindre

vurderingsankenævnet henviser sa-

gen til afgørelse i Landsskatteretten

eller skatteankeforvaltningen til af-

gørelse.

Det er korrekt, at da de foreslåede

afgørelser om kategorisering træffes

efter ejendomsvurderingsloven, vil

de være omfattet af skatteforvalt-

ningslovens §§ 6-6 b.

Danske Advokater bemærker her-

udover, at da der ikke er tale om en

afgørelse om vurdering omfattet af

ejendomsvurderingslovens § 89, vil

de særlige regler i ejendomsvurde-

ringslovens § 89 af ret åbenlyse år-

sager ikke finde anvendelse. Dan-

ske Advokater påpeger, at en sådan

klage derfor som udgangspunkt

ville skulle indgives til Skatteanke-

styrelsen efter reglerne i skattefor-

valtningslovens kapitel 13 a, der

fastlægger de fælles regler om klage,

Det er korrekt, at de foreslåede af-

gørelser om kategorisering ikke vil

kunne anses som en vurdering om-

fattet af ejendomsvurderingslovens

§ 89, og at det derfor vil være de al-

mindelige klageregler, der vil finde

anvendelse. Den foreslåede klage-

frist på 6 uger er

–

på grund af den

stramme tidsplan for udsendelsen af

de nye ejendomsvurderinger

–

nød-

vendig for at sikre, at der er afkla-

ring om ejendommenes

Side 18 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men at der imidlertid med lov-

forslagets § 3, nr. 22, er gjort den

udtrykkelige undtagelse fra de gene-

relt gældende regler, at afgørelser

om kategorisering skal påklages se-

nest 6 uger fra dateringen af afgø-

relsen. Danske Advokater henviser

til, at det er en klagefrist, der er væ-

sentligt kortere end den klagefrist,

der er fastsat i skatteforvaltningslo-

vens § 35 a, stk. 3, der fastlægger en

klagefrist på 3 måneder fra modta-

gelsen af afgørelsen over en afgø-

relse efter ejendomsvurderingslo-

ven.

kategorisering, før de foreløbige

2022-/2023-vurderinger udsendes.

Danske Advokater henviser herud-

over til, at der i lovforslaget er taget

udtrykkeligt stilling til, hvem der

skal modtage meddelelser om en af-

gørelse om kategorisering. Modta-

gerkredsen er således i forslaget af-

grænset til den eller dem, der ifølge

et autoritativt register ejede ejen-

dommen den 1. marts 2021, og den

eller dem, der ifølge et autoritativt

dommen efter den 1. marts 2021.

Denne med forslaget definerede

kreds af modtagere af meddelelser

om kategorisering afviger umiddel-

bart ikke fra den kreds, der i hen-

hold til skatteforvaltningslovens §

20 d skal partsinddrages og mod-

tage anden kommunikation, der

sendes af Skatteforvaltningen ved

almindelig vurdering og omvurde-

ring af en fast ejendom. Danske

Advokater mener dog ikke, at det

er begrundet, hvis det i relation til

meddelelser om kategorisering er

vurderet, at der kan bortses fra den

risiko for fejlregistreringer, der har

Som det fremgår af lovforslaget, vil

partsinddragelsen i forbindelse med

de foreslåede afgørelser om katego-

risering skulle ske efter de alminde-

lige regler i skatteforvaltningslovens

§ 20 om agterskrivelser, der

–

lige-

som den efterfølgende afgørelse om

kategorisering

–

vil skulle sendes til

den aktuelle ejerkreds og til evt. tid-

ligere ejere siden den 1. marts 2021.

Dette skal ses i sammenhæng med,

at dette svarer til personkredsen,

der vil være omfattet af den foreslå-

ede udvidelse af overgangsordnin-

gen, der giver mulighed for at fast-

holde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

For så vidt angår det anførte om

skatteforvaltningslovens § 20 d, be-

mærkes det, at det følger af skatte-

forvaltningslovens § 20 d, at part-

inddragelse og anden kommunika-

tion vedrørende vurderingerne,

alene sendes til de registrerede aktu-

elle ejere af den pågældende ejen-

dom, medmindre

Side 19 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ført til, at det med skatteforvalt-

ningslovens § 20 d er fastslået, at

Skatteforvaltningen herudover skal

sende relevante meddelelser til an-

dre end de registrerede ejere, hvis

Skatteforvaltningen har andet sær-

ligt kendskab til, at andre har parts-

status i den pågældende vurdering (i

det her omhandlede tilfælde vil det

være den pågældende afgørelse om

kategorisering). Der er heller ikke

taget udtrykkeligt stilling til, om af-

grænsningen af kredsen af modta-

gere af sådanne meddelelser, der er

foreslået, er at anse som en af-

grænsning af kredsen, der er beret-

tiget til at klage over afgørelsen om

kategorisering, som dermed afviger

fra kredsen af klageberettede, der er

afgrænset med skatteforvaltningslo-

vens § 35 a, stk. 2. I den forbindelse

er der heller ikke taget stilling til be-

tydningen af, at den afgørelse, der

her påklages, er en afgørelse efter

ejendomsvurderingsloven, men

ikke en afgørelse om ejendomsvur-

dering, selvom afgørelsen jo vedrø-

rer fastlæggelsen af et forhold, som

over tid kommer til at indgå som et

i forvejen fastlagt grundlag for en

konkret ejendomsvurdering.

Skatteforvaltningen får kendskab til,

at andre har partsstatus i vurderin-

gen. Bestemmelsen gælder således

alene for ejendomsvurderinger og

derfor ikke vil gælde for de foreslå-

ede afgørelser om kategorisering.

Samtidigt bemærkes det også, at

formålet med § 20 d er at afgrænse

personkredsen, der uden konkret

anmodning eller myndighedens sær-

skilte kendskab til vedkommendes

partsstatus skal modtage underret-

ninger og meddelelser fra vurde-

ringsmyndigheden om vurdering af

fast ejendom, og at § 20 d således

hverken indebærer en egentlig be-

grænsning eller udvidelse af den

personkreds, der skal modtage

kommunikationen. Lovforslaget er

ikke til hinder for, at dette også gør

sig gældende i forbindelse med de

foreslåede afgørelser om kategorise-

ring. Skatteforvaltningen vil således

også kunne sende afgørelserne til

andre end ovennævnte ejere og tid-

ligere ejere, i tilfælde hvor Skattefor-

valtningen i processen bliver gjort

opmærksom på disses partsstatus.

Danske Advokater mener, at der

derfor er behov for en langt mere

udtømmende beskrivelse af, hvilke

af reglerne i skatteforvaltningslo-

vens kapitel 13 a, der skal være hen-

holdsvis ikke være gældende for

klager over afgørelser om kategori-

sering. Der er herunder behov for

en udtrykkelig stillingtagen til, i

hvilket omfang der skal betales kla-

gegebyr ved klagens indgivelse, jf.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at det vil være de al-

mindelige klageregler, der vil finde

anvendelse i forhold til de foreslå-

ede afgørelser om kategorisering,

dog således at der vil gælde en kla-

gefrist på 6 uger med henblik på at

sikre, at der er afklaring om ejen-

dommenes kategorisering, før de

Side 20 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

igen de generelt gældende regler i

kapitel 13 a.

foreløbige 2022-/2023-vurderinger

udsendes.

Danske Advokater mener herud-

over

–

under henvisning til at en

klage over en afgørelse om katego-

risering som udgangspunkt vil

skulle klagebehandles efter reglerne

i skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a

og 6 b

–

at der er behov for en ud-

førlig begrundelse for, at det med

lovforslaget er foreslået, at skatte-

forvaltningslovens § 35 h, stk. 2

–

der fastslår, at Skatteankestyrelsen

ikke kan ændre en ansat ejendoms-

og grundværdi, medmindre denne

skal ændres med mere end 20 pct.

–

ikke skal finde anvendelse ved kla-

gebehandlingen af de omhandlede

særskilte afgørelser om kategorise-

ring, der træffes med hjemmel i den

foreslåede bestemmelse. Der træf-

fes ved en afgørelse om kategorise-

ring ikke afgørelse om ansættelse af

hverken en ejendoms- eller grund-

værdi. En specifik undtagelse fra 20

pct. reglen giver derfor umiddelbart

slet ikke mening. Hvis det alligevel

vurderes, at der er behov for at

gøre en sådan undtagelse til de ge-

nerelt gældende regler, bør det

overvejes, om relevante undtagelser

er undtagelse fra skatteforvaltnings-

lovens § 38, stk. 3, der fastlægger

vurderingsankenævnenes ændrings-

kompetence, og skatteforvaltnings-

lovens § 45, stk. 2, som fastlægger

Landsskatterettens ændringskom-

petence.

Som det fremgår af lovforslaget, har

den foreslåede bestemmelse, som

Danske Advokater henviser til,

alene til formål at tydeliggøre, at da

der ved en særskilt klage over en

ejendoms kategorisering ikke er tale

om en ændring af ejendomsværdien

eller grundværdien, vil skatteforvalt-

ningslovens § 35 h, stk. 2, om en

ændring, der er større end 20 pct.,

ikke finde anvendelse i disse til-

fælde.

Da den nævnte bestemmelse dog

vurderes at være overflødig, er den

udgået i fremsættelsesversionen af

lovforslaget.

Danske Advokater bemærker i den

forbindelse, at det af

Som nævnt af Danske Advokater

omhandler skatteforvaltningslovens

Side 21 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteforvaltningslovens § 6 b føl-

ger, at en klage over en afgørelse,

der er truffet med hjemmel i ejen-

domsvurderingsloven, kun kan

henvises til Skatteankestyrelsen til

afgørelse, når klagen i overvejende

grad angår en tvist om de registre-

rede oplysninger, der er lagt til

grund for den påklagede afgørelse.

Det bemærkes også, at en afgørelse

om kategorisering efter ejendoms-

vurderingslovens § 3, stk. 2, træffes

ud fra en bedømmelse af ejendom-

mens samlede karakter, dvs. et vur-

deringsfagligt skøn over den sam-

lede karakter, i hvilket oplysnin-

gerne i Bygnings- og Boligregistret

om den registrerede anvendelse af

bygninger beliggende på grunden

og oplysninger fra offentlige regi-

stre i øvrigt blot indgår. Danske

Advokater opfordrer derfor Skatte-

ministeriet til at uddybe, om

–

og i

så fald med hvilken begrundelse

–

særskilte afgørelser om kategorise-

ring vil være afgørelser, der i over-

vejende grad angår en tvist om de

registrerede oplysninger, der er lagt

til grund for den påklagede afgø-

relse.

§ 6 b sager, hvor der er tvist om de

registrerede oplysninger, der er lagt

til grund for den påklagede afgø-

relse. Der kan fx være tale om sager,

hvor der efter endt sagsbehandling i

vurderingsmyndigheden er uenig-

hed mellem klageren og vurderings-

myndigheden om rigtigheden af op-

lysninger, der er registreret i BBR,

plandataregistret eller andre registre,

og som er lagt til grund for afgørel-

sen. Det vil i forhold til de foreslå-

ede afgørelser om kategorisering af-

hænge af den konkrete klagesag,

hvorvidt der kan anses for at være

tale om en tvist, der omhandler da-

tagrundlaget.

DI støtter lovforslaget om ændring

af tinglysningsafgiftsloven, der in-

debærer fritagelse for tinglysnings-

afgift i perioden 2023-2028 ved

tinglysning af pant til sikkerhed for

lån til udskiftning af olie- eller gas-

fyr med en anden opvarmnings-

kilde.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark

vedrørende den foreslåede godtgø-

relsesordning.

DI opfordrer dog til, at de admini-

strative byrder, detaljerigdommen i

I bemærkningerne til lovforslaget er

der søgt sikret en passende balance i

Side 22 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dokumentationskravene samt kon-

trolforanstaltninger i tilknytning til

lovforslaget, holdes på et minimum.

detaljegraden i beskrivelsen af både

administrative byrder, dokumentati-

onskrav og kontrolforanstaltninger.

Herudover opfordrer DI til, at der

tilvejebringes en beregning for for-

ligskredsen af den skønnede mer-

omkostning ved også at lade fritids-

huse indgå i ordningen, jf. bl.a. at

en stor andel af fritidshuse ligger i

de dele af landet, der ikke automa-

tisk står foran en udrulning af fjern-

varme i overskuelig fremtid.

Fokus i

Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022

er at hjælpe de danske

husholdninger. Initiativerne i afta-

len, herunder fritagelse for tinglys-

ningsafgift, retter sig således mod

helårsbeboelse. Det bemærkes for

god ordens skyld, at godtgørelse af

tinglysningsafgift ikke er begrænset

til kun at gælde i områder, hvor der

ikke udrulles fjernvarme.

Finans Danmark

Finans Danmark oplyser, at den fi-

nansielle sektor som en del af part-

nerskabet ”Fyr dit fyr”-kampagnen

står klar til at tilbyde lån til udskift-

ning af opvarmningskilde uden op-

rettelsesgebyrer. Finans Danmark

mener imidlertid, at Skatteministeri-

ets oprindelige forslag til model

med fritagelse for tinglysningsafgift

via afkrydsningsfelt ikke kan op-

fylde ambitionerne i partnerskabet

mellem den daværende regering og

Finans Danmark.

Finans Danmark anfører en række

uhensigtsmæssigheder ved den op-

rindeligt foreslåede fritagelsesmo-

del.

Regeringen sætter pris på partner-

skabet med Finans Danmark, som

bygger på et fælles ansvar, der bi-

drager til den grønne omstilling og

mindsker afhængigheden af russisk

gas.

Skatteministeriet har på baggrund af

Finans Danmarks høringssvar været

i tæt dialog med Finans Danmark

med henblik på sammen at finde en

hensigtsmæssig model for afgiftsfri-

tagelsen.

Omkostninger

Finans Danmark bemærker, at mo-

dellen medfører store implemente-

ringsomkostninger hos de finan-

sielle institutter, som ikke står mål

med ordningens besparelse. Det

skyldes ifølge Finans Danmark, at

Fritagelsesordningen var oprindelig

valgt, fordi der allerede på andre

områder, hvor der er afgiftsfrita-

gelse, anvendes afkrydsningsfelter i

tinglysningssystemet. Det bemær-

kes, at der i stedet for en fritagelse

Side 23 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

storkunder benytter en system-til-

system-løsning, når de tinglyser fx

pant. Hvis fritagelsen for tinglys-

ningsafgift derfor indføres som et

afkrydsningsfelt, vil det kræve, at de

finansielle institutter ændrer i deres

systemer.

for tinglysningsafgift via et afkryds-

ningsfelt (som fremgik af hørings-

versionen af lovforslaget) i stedet

foreslås indført en godtgørelsesord-

ning, hvor godtgørelse kan opnås

på to måder afhængig af, om der er

tale om en registreret storkunde el-

ler en ikke-registreret panthaver el-

ler pantsætter. Den foreslåede godt-

gørelsesordning imødekommer en

række af Finans Danmarks anførte

udfordringer og forventes derfor

ikke at medføre væsentlige admini-

strative og økonomiske konsekven-

ser for den finansielle sektor.

Herudover anfører Finans Dan-

mark, at modellen vil tage lang tid

at implementere og medføre en be-

tydelig forsinkelse af ”Fyr dit fyr”-

kampagnen, som den daværende

regering indgik med Finans Dan-

mark, og at den ikke opfylder inten-

tionen bag partnerskabet mellem

den daværende regering og Finans

Danmark. Ifølge Finans Danmark

vil den foreslåede fritagelsesmodel

pålægge den finansielle sektor en

ensidig byrde, der ligger langt ud

over den aftale, der er indgået mel-

lem den daværende regering og den

finansielle sektor.

Det bemærkes jf. ovenfor, at der fo-

reslås en anden model udarbejdet i

samarbejde med den finansielle sek-

tor. For så vidt angår det tidsmæs-

sige perspektiv, har det ikke har væ-

ret muligt fremsætte et lovforslag

om udmøntning af initiativet i

Kli-

maaftale om grøn strøm og varme 2022

efteråret grundet folketingsvalg og

regeringsdannelse. Forslaget fore-

slås at træde i kraft 1. maj 2023,

som er det tidspunkt den finansielle

sektor og Skatteforvaltningen kan

være klar med implementeringen af

ordningen.

Finans Danmark påpeger, at det

fremgik af lovforslaget, der blev

sendt i høring, at lovforslaget sam-

let kan medføre administrative om-

kostninger for erhvervslivet på over

4 mio. kr. Finans Danmark bemær-

ker i den forbindelse, at vurderin-

gen af de økonomiske og admini-

strative konsekvenser for

Det bemærkes jf. ovenfor, at der fo-

reslås en anden model. Den foreslå-

ede godtgørelsesordning er udarbej-

det i tæt samarbejde med Finans

Danmark med henblik på, at ord-

ningen kan administreres af både

den finansielle sektor, Skatteforvalt-

ningen og Tinglysningsretten, sam-

tidig med at den sikrer en

Side 24 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervslivet ikke er retvisende i

forhold til de faktiske omkostnin-

ger, som den oprindeligt foreslåede

model ville medføre. Det er Finans

Danmarks vurdering, at den oprin-

deligt foreslåede model vil kunne

medføre omkostninger til bl.a. æn-

dring af it-systemer på op til tocif-

ret millionbeløb for de enkelte in-

stitutter.

udmøntning af

Klimaaftale om grøn

strøm om varme 2022.

Det vurderes,

at godtgørelsesordningen vil med-

føre administrative konsekvenser

for erhvervslivet på under 4 mio. kr.

De administrative konsekvenser

konsolideres i dialog med den fi-

nansielle sektor og Området for

Bedre Regulering under Erhvervs-

ministeriet.

Finans Danmark anfører herud-

over, at den finansielle sektor som

del af partnerskabet ”Fyr dit fyr”

ikke opkræve gebyrer for oprettel-

sen af lån til udskiftning af olie- og

gasfyr til en grøn varmekilde. Fi-

nans Danmark tilføjer, at omkost-

ningerne ved at oprette disse lån

imidlertid stadig vil være de samme.

Finans Danmark påpeger, at disse

økonomiske konsekvenser for den

finansielle sektor ikke er beskrevet i

lovforslaget.

Det bemærkes, at afskaffelsen af ge-

byrer ikke følger af lovforslaget,

men er aftalt som led i parternska-

bet ”Fyr dit fyr”, som Finans Dan-

mark har indgået med den davæ-

rende regering. Omkostningerne i

den forbindelse skal derfor ikke

medtages i lovforslaget, da det ikke

er en konsekvens af lovforslaget.

”Overførsel af afgift”

Finans Danmark anfører, at reg-

lerne om, at pant omfattet af ord-

ningen ikke kan benyttes til såkaldt

”overførsel af afgift” eller ændres til

afgiftspantebreve, betyder, at pante-

brevene ikke kan indgå i de finan-

sielle eksisterende og automatise-

rede systemløsninger. Derfor vil

disse regler kræve udvikling af de fi-

nansielle institutters it-systemer.

Dertil anfører Finans Danmark, at

når disse pant ikke kan indgå i de

eksisterende systemer, vil der også

opstå udfordringer i forbindelse

med, at en boligejer vil skifte

Det bemærkes, at det i henhold til

de almindelige principper for beta-

ling af tinglysningsafgift ikke er mu-

ligt at benytte hovedstolen som af-

giftsfritagelsesgrundlag for den vari-

able afgift ved fremtidige tinglysnin-

ger (såkaldt ”overførsel af afgift”),

når der ikke er betalt afgift. Mulig-

heden for ”overførsel af afgift” har

ifølge Finans Danmark været en af-

gørende forudsætning for en vel-

fungerende ordning. Derfor er det

vurderet, at det var nødvendigt helt

undtagelsesvist at fravige dette prin-

cip til fordel for ambitionen om at

Side 25 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pengeinstitut. Det skyldes ifølge Fi-

nans Danmark, at de finansielle in-

stitutter har mulighed for at få ind-

sigt i kundernes forhold hos andre

institutter. Hvis pant omfattet af

ordningen ikke indgår i de eksiste-

rende systemer, vil andre institutter

ikke få den fornødne indsigt til at

give korrekt rådgivning fx i forbin-

delse med en boligejers skift af kre-

ditinstitut.

give de danske husholdninger øko-

nomisk hjælp til udskiftningen af

deres olie- og gasfyr. Derfor vil det

med den foreslåede godtgørelses-

ordning blive muligt at overføre ho-

vedstolen af pant omfattet af ord-

ningen til at opnå fritagelse for vari-

abel afgift ved fremtidige tinglysnin-

ger.

Kombinerede lån og rykning

Finans Danmark påpeger, at mo-

dellen ikke giver mulighed for, at

lån til udskiftning af olie- og gasfyr

kombineres med andre lån, herun-

der fx til energifremmende tiltag

som kunne gavne boligejerens

fremtidige økonomi. Boligejeren vil

således ikke kunne tage ét samlet

lån til både udskiftningen af olie- el-

ler gasfyret og til andre energifor-

bedringer og samtidig opnå afgifts-

fritagelse. Dette vil ifølge Finans

Danmark kunne medføre, at bolig-

ejeren skal betale ekstra gebyrer til

førtidig indfrielse af et eller flere af

lånene.

Det bemærkes, at det ikke er muligt

at medtage kombinerede lån i ord-

ningen. For det første omfatter af-

giftsfritagelsen kun udskiftning af et

olie- eller gasfyr. Dernæst vil det

kræve, at afgiften kun godtgøres

delvist fsva. udgiften til udskiftning

af varmekilden, og ved en sådan

delvis godtgørelse af tinglysningsaf-

gift er det ikke muligt at identificere

og kontrollere pantet individuelt ef-

terfølgende, idet der ikke er en di-

rekte sammenhæng mellem godtgø-

relsen og den samlede tinglysning,

som der er betalt afgift af. Herud-

over giver det anledning til udfor-

dringer i forhold til den faste del af

afgiften, som kun betales én gang

pr. tinglysning, når kun noget af lå-

net er omfattet af fritagelsen.

Herudover bemærker Finans Dan-

mark, at der senere kan være om-

kostninger, til fx rykning af pante-

breve, hvis en boligejer ønsker at

omlægge sine lån.

Det bemærkes, at eventuelle om-

kostninger forbundet med rykning

af pant, fx fordi en boligejer ønsker

at omlægge sine lån, ikke er en del

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022.

Det bemærkes dog, at der kan

ske såkaldt ”overførsel af afgift”,

hvilket vil give mulighed for

Side 26 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fritagelse for variabel afgift ved

fremtidige tinglysninger af pant.

Forslag om refusionsordning

Finans Danmark har foreslået en

refusionsordning for tinglysningsaf-

giften, der ifølge Finans Danmark

tager udgangspunkt i en nem og

smidig ordning for boligejeren. Ad-

gangen til at anmode om refusion

foreslår Finans Danmark at placere

på en webside, som allerede kendes,

fx bygningspuljen/sparenergi.dk.

Finans Danmark anfører, at refusi-

onsordningen kan implementeres

inden for kort tid og uden store im-

plementeringsomkostninger for den

finansielle sektor. Derudover mener

Finans Danmark, at refusionsord-

ningen vil kunne håndtere de råd-

givningsmæssige udfordringer ved

Skatteministeriets oprindeligt fore-

slåede fritagelsesmodel model.

Det vurderes ikke muligt at indføre

den refusionsordning, som Finans

Danmark har foreslået. Det skyldes,

at ordningen ikke kan etableres in-

den for rammerne af tinglysningssy-

stemet, og at den vil kræve manual

sagsbehandling af samtlige anmod-

ninger. Det vil medføre uforholds-

mæssigt store omkostninger til ad-

ministration hos Skatteforvaltnin-

gen og lang sagsbehandlingstid, som

kan medføre en flaskehalssituation.

Hertil bemærkes det, at ordningen

indebærer, at boligejerne skal betale

afgiften og efterfølgende selv an-

mode om refusionen, når de har fo-

retaget udskiftningen. Der vil derfor

være en risiko for, at boligejeren

ikke får anmodet om refusion.

Ovenstående har været drøftet med

Finans Danmark i forbindelse med

dialogen om en anden model for

fritagelsen.

Udgangspunkt i boligejernes situation

Finans Danmark påpeger, at det er

afgørende, at boligejerne har fået

klar besked om mulighederne for

fjernvarme i netop deres bolig.

Hvis boligejerne ikke i nær fremtid

har udsigt til at komme på fjern-

varme, skal boligejerne oplyses om

mulighederne for andre varmekil-

der og opfordres til at kontakte de-

res bank for at tale om finansiering.

Finans Danmarks medlemmer står

klar til at tage dialogen med bolig-

ejerne om mulighederne. Viden om

Arbejdet med at give alle boligejere

med olie- eller gasfyr besked om de-

res muligheder er igangsat, og de

fleste har fået besked. Den finan-

sielle sektors bidrag til partnerska-

bet ”Fyr dit fyr”-kampagnen

er es-

sentielt for at indfri ambitionerne i

partnerskabet, og den finansielle

sektor spiller en afgørende rolle i at

informere og rådgive boligejerne

om deres muligheder.

Side 27 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulighederne for fjernvarme er en

afgørende forudsætning for, at bo-

ligejerne kan træffe den optimale

beslutning om varmekilde i boligen,

og oplysningerne kan naturligt

indgå i penge- og realkreditinstitut-

ters dialog med kunderne.

Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI)

FRI støtter lovforslaget om æn-

dring af tinglysningsafgiftsloven.

FSR

–

danske revisorer

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af tinglysningsaf-

giftsloven

FSR har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af ejendomsvurde-

ringsloven

Kategorisering af ejendom

FSR henviser til, at det i lovforsla-

get anføres, at det med de gældende

regler alene er den aktuelle ejer af

en ejendom på det tidspunkt, hvor

2021-vurderingen udsendes, der vil

skulle tage stilling til ejendommens

kategorisering efter ejendomsvur-

deringslovens § 83, stk. 2. Efter

denne bestemmelse er det ejeren af

en ejendom, der efter den tidligere

vurderingslov har været vurderet

som landbrug, som kan vælge at

ejendommen bibeholder vurderin-

gen som landbrug, selvom ejen-

dommen efter de nye vurderings-

regler anses som en ejerbolig. Be-

stemmelsen gælder også i den mod-

satte situation, hvor en ejendom ef-

ter de gamle regler er kategoriseret

som en ejerbolig, men efter de nye

regler kategoriseres som landbrug.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen, og

at det i stedet vil være ejerkredsen

den 31. december i det pågældende

vurderingsår, der vil kunne træffe

valget alene, mens tidligere ejere i

vurderingsåret vil få mulighed for at

træffe et selvstændigt valg for vur-

deringsåret i forhold til ejendoms-

avancebeskatningsloven.

Side 28 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis 2021-vurderingen udsendes i

1. maj 2024, og ejendommen er

handlet pr. 1. juni 2023, vil det såle-

des være den nye ejer, der træffer

valget omkring kategoriseringen på

vegne af den tidligere ejer. Dette på

trods af, at den tidligere ejer har en

væsentlig retlig interesse i vurderin-

gen frem til salgstidspunktet.

FSR henviser herudover til, at det i

lovforslaget foreslås, at både sælger

og køber i ovenstående tilfælde vil

blive omfattet af overgangsordnin-

gen, således at både sælger og køber

vil få mulighed for at vælge kate-

gori. Der skal dog være enighed

mellem sælger og køber om det på-

gældende valg. Hvis ejendommen i

perioden har haft tre ejere, vil det

ligeledes være op til de tre ejere at

finde enighed om kategoriseringen.

FSR bakker op om, at overgangs-

ordningen udvides til både at om-

fatte sælger og køber. Hvis ordnin-

gen alene vedrørte køber ville kø-

bers valg af kategori kunne have

betydelige konsekvenser for sælgers

grundskyld, anvendelse af virksom-

hedsskatteordning, ejendomsavan-

ceskat m.v.

FSR bemærker, at det dog fore-

kommer at være en uholdbar betin-

gelse, at sælger og køber skal være

enige om anvendelse af overgangs-

ordningen, da det jo netop er fordi,

sælger og køber har en forskellig

hensigt med eller anvendelse af

ejendommen, at problemet opstår.

FSR mener derfor, at der vil være

situationer, hvor der formentlig

ikke kan opnås enighed. I

Side 29 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forlængelse heraf spørger FSR til,

om Skatteministeriet har overvejet,

hvad der i givet fald vil ske i disse

situationer.

Det er FSR’s opfattelse, at den ene-

ste holdbare løsning er at give hver

ejer af ejendommen i perioden mel-

lem fra 1. marts 2021 til tidspunktet

for første kategorisering mulighed

for at foretage individuelle valg

mht. kategorisering af ejendom-

men.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af tinglysningsaf-

giftsloven

L&F bakker overordnet op om lov-

forslaget.

Andre bygninger anvender samme op-

varmningskilde

L&F hæfter sig ved afgrænsningen

af bygninger til helårsbeboelse, da

det fremgår, at fritagelsen bl.a. gæl-

der stuehus til landbrugsejendom,

som i Bygnings- og Boligregistret

(BBR) har anvendelseskode 110.

L&F fremhæver, at der i bemærk-

ningerne står, at fritagelsen også

kan anvendes, hvis der er andre

bygninger på ejendommen, som har

en anden anvendelseskode i BBR,

så længe at opvarmningskilden fort-

sat også anvendes til opvarmning af

fx stuehus eller rækkehus. L&F be-

mærker, at der i lovforslagets næv-

nes eksempler med bygninger til ga-

rage og kontor. Efter L&F’s opfat-

telse betyder det, at hvis der er en

opvarmningskilde på et landbrug,

Godtgørelse af tinglysningsafgift

gælder pant tinglyst i ejendomme,

hvor der er en eller flere enheder

(bygninger), som i BBR er registre-

ret som helårsbeboelse efter gæl-

dende kodelister under anvendelses-

kode 110-190.

Den foreslåede godtgørelsesordning

vil således alene kunne anvendes,

hvis der er mindst én bygning, der

er registreret til helårsbeboelse på

ejendommens BBR-meddelelse.

I forhold til det konkrete eksempel

fra L&F med en opvarmningskilde,

der både opvarmer et stuehus til en

landbrugsejendom og en stald, der

er omfattet af

Side 30 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som både opvarmer stuehuset og fx

en stald, så er det muligt at anvende

fritagelsen forudsat, at de øvrige be-

tingelser er overholdt, men at frita-

gelsen ikke kan anvendes, hvis op-

varmningskilden udelukkende er til

opvarmning af en anden bygning.

L&F ønsker, at Skatteministeriet

bekræfter, om en opvarmnings-

kilde, der både opvarmer stuehus

og andre driftsbygninger fx stalde,

vil være omfattet af afgiftsfritagel-

sen.

landbrugsejendommen, bemærkes

det, at stuehus på en landejendom

er omfattet af anvendelseskode 110.

Hvis der foretages en udskiftning af

opvarmningskilden til stuehuset

(helårsbeboelsen), der samtidig op-

varmer en stald, som ikke er regi-

streret som helårsbeboelse, vil godt-

gørelsesordningen kunne anvendes.

L&F ønsker ligeledes, at Skattemi-

nisteriet bekræfter, at fritagelsen

gælder, uanset fordelingen af varme

mellem stuehus og driftsbygning,

når stuehuset opvarmes af opvarm-

ningskilden.

Hvis det olie- eller gasfyr, som ud-

skiftes, opvarmer et stuehus, som er

registreret til helårsbeboelse i BBR,

er det uden betydning, hvordan for-

delingen af varmen på ejendommen

er.

Flere opvarmningskilder

Efter L&F’s opfattelse kan

afgiftsfritagelsen fortsat anvendes,

selvom der er flere fyringsenheder

på et landbrug, uanset hvordan re-

gistreringen af det oprindelige olie-

eller gasfyr er sket, når fyret, der

opvarmer stuehuset, udskiftes. L&F

ønsker Skatteministeriets bekræf-

telse af dette.

Det bemærkes, at det skal kunne

dokumenteres, at det udskiftede

olie- eller gasfyr har været anvendt

til opvarmning af stuehuset, og at

det er boligejeren, som har ansvaret

for, at oplysningerne i BBR er kor-

rekte.

Hvilket beløb er omfattet af afgiftsfritagel-

sen?

L&F er enige i, at fritagelsen for

tinglysningsafgift skal gå til omkost-

ninger i forbindelse med udskift-

ningen af opvarmningskilden. L&F

mener dog, at der er andre omkost-

ninger i forbindelse med

Side 31 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udskiftningen, som også bør være

omfattet af afgiftsfritagelsen, end

de i lovforslaget anførte.

L&F påpeger, at der ved udskift-

ning af olie- eller gasfyr kan være

behov for at fjerne eller udskifte

opvarmningsaggregater som fx ra-

diatorer, ligesom der kan være om-

kostninger i forbindelse med fjer-

nelse af nedgravet olietank. Disse

omkostninger bør efter L&F’s op-

fattelse også være omfattet af af-

giftsfritagelsen.

Det bemærkes, at udskiftning op-

varmningsaggregater som fx radia-

torer ikke vurderes at være nødven-

digt for at udskifte et olie- eller gas-

fyr. Derfor vil udgifter hertil ikke

kunne medtages.

For så vidt angår sløjfning af olie-

tanke er lovforslaget tilrettet, såle-

des at udgifter hertil også kan med-

tages. Det bemærkes, at sløjfningen

vil skulle være sket inden for 12 må-

neder fra tidspunktet for anmeldelse

af pantet til tinglysning, og at udgif-

ten hertil skal være betalt. Samtidig

vil der blive stillet krav om, at det

kan dokumenteres, at sløjfningen er

meddelt tilsynsmyndigheden.

Tilsvarende mener L&F, at om-

kostninger til støbning af gulv med-

tages, såfremt det er nødvendigt for

at kunne udskifte olie- eller gasfyret

til en anden opvarmningskilde

Det bemærkes, at omkostninger til

reetablering af området, hvor ud-

skiftningen er sket, også er nævnt i

lovforslaget som eksempel på,

hvilke omkostninger, der kan med-

tages. Det vil fx kunne være om-

kostninger til støbning af gulv i for-

bindelse med reparation/retablering

af gulvet, men ikke nystøbning af

hele gulvet.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

Høringssvar vedr.

forslag om ændring

af ejendomsvurde-

ringsloven

L&F kvitterer for, at kategoriserin-

gerne af ejendommene med lov-

forslaget fremrykkes, og at der gi-

ves mulighed for at påklage afgørel-

sen om kategoriseringen. L&F på-

peger dog, at der fortsat er betyde-

lig usikkerhed vedrørende visse

Side 32 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aspekter i lovforslaget, som vil blive

nærmere gennemgået nedenfor.

Generationsskifte/Vurderingsnorm for

landbrugsejendomme

L&F påpeger, at den nye vurde-

ringsmodel for landbrug- og skov-

ejendomme giver store problemer

ved generationsskifte i landbrugs-

sektoren, fordi der ikke længere fo-

retages en periodisk offentlig ejen-

domsvurdering hvert andet år. L&F

henviser i den forbindelse til, at den

offentlige vurdering anvendes til

opgørelse af bo- og gaveafgiften ef-

ter det såkaldte 1982-værdiansættel-

sescirkulære. Når der ikke er nogen

samlet offentlig ejendomsvurde-

ring, og parterne er overladt til at

indhente en vurdering efter ejen-

domsvurderingsloven § 11 (en så-

kaldt § 11-vurdering), mister par-

terne gennemsigtighed og retssik-

kerhed i forhold til det skattemæs-

sige grundlag for generationsskiftet.

L&F frygter, at den nye vurderings-

model, der skal anvendes ved en §

11-vurdering, kan medføre en util-

sigtet forhøjet generationsskiftebe-

skatning. Der er efter

L&F’s

opfat-

telse en risiko for, at en § 11-vurde-

ring vil være højere, end hvis der

blev foretaget en periodevis vurde-

ring hvert andet år baseret på den

samme metode hver gang. L&F be-

der Skatteministeriet om at konkre-

tisere principperne for de kom-

mende § 11-vurderinger samt be-

kræfte, at en § 11-vurderingern i

praksis bliver baseret på principper,

der er sammenlignelig med ejen-

domsvurderingslovens generelle

vurderingsnorm i

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af L&F anførte om generati-

onsskifte og vurderingsnormer for

landbrugsejendomme falder uden

for rammerne af dette lovforslag.

Side 33 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslovens § 15.

Derudover er det vigtigt for L&F at

pointere, at det i lovforslaget er an-

givet, at den samlede ejendoms-

værdi fremover ansættes til handels-

værdien under hensyntagen til ejen-

dommens karakteristika. L&F be-

der Skatteministeriet om at have in

mente, at land- og skovbrugsejen-

domme er egentlige erhvervsvirk-

somheder og derfor ved generati-

onsskifte ikke bør værdiansættes

højere, end afkast/forrentning kan

bære. L&F mener derfor, at vurde-

ringsgrundlaget ved den samlede

offentlige ejendomsvurdering (§ 11-

vurderingen) også bør inddrage af-

kast/forrentning på samme måde,

som det gælder for andre erhvervs-

ejendomme.

Andelsselskabers manglede periodiske

vurdering

L&F bemærker, at andelsselskaber

beskattes ud fra deres formue,

hvori ejendomsværdien har stor be-

tydning, og at en periodisk ejen-

domsvurdering derfor anvendes til

at beregne formuen og dermed den

årlige skat. L&F påpeger i den for-

bindelse, at det i fremtiden vil være

vanskeligt for et andelsselskab at

foretage en reel formueopgørelse,

ligesom det vil medføre administra-

tive byrder. L&F mener, at Skatte-

ministeriet skal tilgodese ovenstå-

ende problemstilling og tilrette lov-

givningen, så andelsselskaber frem-

adrettet vil få foretaget en samlet

løbende ejendomsvurdering hvert

andet år.

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af L&F anførte om andelssel-

skabers manglede periodiske vurde-

ring falder uden for rammerne af

dette lovforslag.

Side 34 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kategorisering

Overgangsordningen

L&F bemærker, at følgelovforslaget

§ 3, nr. 17 og 18, betyder, at så-

fremt en ejendom skifter kategori

mellem landbrugsejendom og ejer-

bolig, er det muligt for en ejer at

vælge overgangsordningen, og at

hvis en ejendom har været ejet af

flere ejere i samme vurderingsår,

skal disse i enighed vælge, om over-

gangsordningen skal anvendes. Der

skal derfor være enighed om, hvor-

vidt ejendommen i det pågældende

vurderingsår fortsat skal vurderes

som landbrugs- og skovejendom el-

ler ejerbolig.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen.

Uenighed om valg af overgangsordningen

L&F påpeger, at det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget side

132, 2. afsnit, at det af administra-

tive årsager kun er muligt at hen-

føre en ejendom til én kategori i

samme vurderingsår, hvilket L&F

har fuld forståelse for. L&F ser dog

gerne, at hensynet til borgeren vejer

tungest. L&F finder, at der højst

sandsynligt ikke findes mange til-

fælde, hvor en ejendom omkatego-

riseres, og hvor samme ejendom er

solgt mange gange i samme vurde-

ringsår mellem 1. marts 2021 og

modtagelsen af afgørelse om den

fremrykkede kategorisering. L&F

forventer, at disse ejendomme i for-

vejen vil være en del af Vurderings-

styrelsens manuelle gennemgang i

forbindelse med den fremrykkede

kategorisering. L&F foreslår derfor,

at lovforslaget ændres, således at

alle ejere i et givet vurderingsår frit

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen.

Som det herudover fremgår af lov-

forslaget, er der af administrative

årsager behov for, at en ejendom

kun henføres til en kategori i

samme vurderingsår. Mere konkret

skyldes dette, at der på grund af sy-

stemmæssige begrænsninger kun

kan være en gældende vurdering pr.

ejendom på terminsdatoen. Det er

således ikke systemmæssigt muligt

at håndtere den løbende beskatning

af grundskylden i den situation,

hvor en ejendom har mere end en

kategori inden for samme vurde-

ringsår. Da de systemer, der hånd-

terer beskatningen, alene tillader en

Side 35 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og uafhængigt af de andre ejere kan

vælge eller fravælge overgangsord-

ningen. Såfremt dette ikke kan imø-

dekommes, ser L&F meget gerne,

at det fremgår tydeligt, hvordan

scenarier skal løses, hvor tidligere

ejere og nuværende ejer ikke kan

blive enige om, hvorvidt overgangs-

ordningen skal anvendes eller ej.

vurdering pr. ejendom, vil det end

ikke for et begrænset antal ejen-

domme være muligt at håndtere

disse tilfælde manuelt, som det fo-

reslås i forhold til ejendomsavance-

beskatning.

Endvidere finder L&F, at der i lov-

forslagets bemærkninger er behov

for at få uddybet, hvordan en nu-

værende ejer af en ejendom skal

kunne bevise, hvad en tidligere ejer

ønsker i de tilfælde, hvor den tidli-

gere ejer er afgået ved døden eller

er forsvundet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget vil blive justeret, så der

ikke længere vil gælde et krav om, at

nye ejere og tidligere ejere i et ejer-

skifteår vil skulle være enige om

valget i henhold til overgangsord-

ningen.

Konsekvenser af valg af overgangsordnin-

gen

L&F ønsker afklaring af, hvilke

konsekvenser valg og fravalg af

overgangsordningen i vurderings-

årene 2021, 2022 og 2023 vil have,

når der er flere ejere i samme vur-

deringsår. L&F ser således flere sce-

narier på, at to ejere i samme vurde-

ringsår ikke kan blive enige, da kø-

ber og sælger af en ejendom kan

have forskellige skattemæssige

interesser. Det kan fx være:

at en tidligere ejer på et meget

senere tidspunkt end salgstids-

punktet kan blive beskattet af

ejendomsavance, der ikke var

kalkuleret med på salgstids-

punktet, idet der samtidigt

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen. Ju-

steringen er foretaget med henblik

på at undgå de i høringssvaret fra

L&F nævnte konsekvenser i for-

hold til ejendomsavancebeskatning,

i tilfælde af at en tidligere ejer ikke

kan blive enig med den nye om val-

get efter overgangsordningen for

ejerskifteåret. Justeringen vil som

nævnt indebære, at det vil være eje-

ren pr. 31. december i det enkelte

vurderingsår, der vil kunne træffe

valget efter overgangsordningen for

Side 36 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henvises til vedlagte bilag med

eksempler.

at en ejer af en ejendom mister

muligheden for at lade ejen-

dommen indgå i virksomheds-

ordningen og som konsekvens

heraf bliver beskattet af opspa-

rede overskud.

at en ejer af en ejendom mister

muligheden for fradrag for

driftsudgifter på ejendommen

efter ligningslovens § 15 J.

det pågældende vurderingsår, uden

at der vil gælde et krav om enighed

med tidligere ejere i ejerskifteåret.

Samtidigt vil tidligere ejere i ejer-

skifteåret, der med justeringen ikke

vil få indflydelse på valget i ejerskif-

teåret, i stedet få mulighed for at

træffe et selvstændigt valg efter

overgangsordningen, der dog kun

vil få virkning for den tidligere ejer

selv i forhold til ejendomsavancebe-

skatningsloven. Den tidligere ejers

valg vil på grund af ovennævnte sy-

stemmæssige begrænsninger skulle

håndteres manuelt af Skatteforvalt-

ningen. Af den grund er det ved ju-

steringen af lovforslaget af admini-

strative hensyn prioriteret, at dette

valg som nævnt vil være begrænset

til kun at gælde i forhold til ejen-

domsavancebeskatningsloven. Det

vil fx betyde, at den tidligere ejers

valg i henhold til overgangsordnin-

gen om at fastholde en kategorise-

ring som ejerbolig, for så vidt angår

ejendomsavancebeskatningsloven,

ikke vil få betydning for den tidli-

gere ejer i forhold til virksomheds-

ordningen og fradrag for driftsud-

gifter efter ligningslovens § 15 J.

Ejendomsavance

L&F henviser til, at det fremgår af

bemærkningerne på lovforslagets

side 137, at kategoriseringen af en

ejendom vil have betydning for

ejendomsskatter, herunder ejen-

domsavancebeskatningslovens §§ 8

og 9. Modsat fremgår det af be-

mærkningerne i følgelovforslaget på

side 166 og 167, at det er den sene-

ste vurdering forud for vurderingen

pr. 1. marts 2021, der vil have

En eventuel avancebeskatning ved

salg af en ejendom vil skulle afgøres

på baggrund af den seneste katego-

risering af ejendommen. Sælges

ejendommen fx i 2022, vil det være

ejendommens kategorisering i 2022,

der er gældende i forhold til reg-

lerne om avancebeskatning. Hvis

ejendommen fx skifter kategori fra

ejerbolig til landbrugsejendom (eller

omvendt) i forbindelse med

Side 37 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydning for ejendomsavancen af

ejendomme omfattet af reglerne

om foreløbige vurderinger efter §§

89 b og 89 c. L&F finder, at dette

er modstridende, da ejendomme,

der er omfattet af fremrykket kate-

gorisering efter § 83 a, også vil være

omfattet af reglerne om foreløbige

vurderinger efter §§ 89 b og 89 c.

L&F ønsker det afklaret, om for-

muleringerne skal forstås således, at

for ejendomme, der er omfattet af

fremrykket kategorisering efter § 83

a, vil ejendomsavancen på en ejen-

dom skulle behandles ud fra afgø-

relsen om ejendommens kategori,

hvorimod et salg af ejendomme,

der ”kun” er omfattet af foreløbige

vurderinger, vil skulle behandles ud

fra den seneste vurdering forud for

vurderingen pr. 1. marts 2021. L&F

ser ud fra et hensyn til borgerens

retssikkerhed, at alle ejendomme

bør behandles ens. Det bør i alle

henseende tydeliggøres, at det altid

er den seneste offentlige endelige

ejendomsvurdering, der skal lægget

til grund for behandling af ejen-

domsavance. Videre bemærker

L&F, at Skatteministeriet i forbin-

delse med behandlingen af lov-

forslag nr. 107, 2020/2021 afgav

svar på spørgsmål fra SEGES

–

spørgsmål og svar i bilag til sidst i

høringssvaret. Af svaret fremgår, at

den første nye ejendomsvurdering,

herunder den foretagne kategorise-

ring, ikke vil have betydning for

handler foretaget inden tidspunktet

for modtagelsen af den første nye

vurdering. L&F antager, at svaret

stadig er gældende. Svaret bør med-

føre, at for ejendomme, der er solgt

inden de nye vurderinger foreligger,

vurderingen pr. 1. marts 2021, vil

ejendommens nye kategorisering

blive fastsat i en selvstændig afgø-

relse om kategorisering efter den

foreslåede regel om fremrykket ka-

tegorisering (og evt. via ejerens valg

i henhold til overgangsordningen),

som ligeledes vil indgå i de forelø-

bige vurderinger. Det vil herefter

være denne kategorisering, der vil

skulle indgå i vurderingen af, om

der vil skulle ske ejendomsavance-

beskatning ved et salg i fx 2022. I

det omfang, at ejendommen ikke er

omfattet af den foreslåede bestem-

melse i ejendomsvurderingslovens §

83 a, vil det

–

som anført i svaret til

SEGES, som L&F henviser til

–

være kategoriseringen som led i den

seneste vurdering, der vil skulle

indgå i vurderingen af, om der vil

skulle ske ejendomsavancebeskat-

ning ved et salg.

Side 38 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgøres ejendomsavancebeskatnin-

gen ud fra den seneste vurdering og

kategori i det gamle vurderingssy-

stem.

Virksomhedsordningen

Efter

L&F’s

opfattelse er det uklart,

om ejendommen kan indgå i virk-

somhedsordningen, og hvordan

fradrag for ejendomsudgifter skal

behandles, jf. ligningslovens § 15 J.

L&F ønsker derfor en afklaring af,

hvordan lovforslaget skal tolkes. I

forbindelse med vedtagelsen af

ejendomsvurderingsloven i 2017

blev bestemmelsen i virksomheds-

skattelovens § 1, stk. stk. 3, 2. pkt.

tilpasset ejendomsvurderingsloven,

så den erhvervsmæssige del af en

ejendom, der både anvendes er-

hvervsmæssigt og tjener til bolig for

ejeren, hvis ejendommen anvendes

erhvervsmæssigt i væsentligt om-

fang, kan indgå i virksomhedsord-

ningen. Ifølge lovbemærkningerne

er formodningen, at ejendomme,

der er kategoriseret enten som

landbrugsejendom, skovejendom

eller erhvervsejendom mv. i ejen-

domsvurderingsloven, som den

klare hovedregel vil opfylde væsent-

lighedskravet. Hvis en landbrugs-

ejendom, som ejeren selv bebor,

ændrer kategori til ejerbolig, skal

den erhvervsmæssig del hæves ud

af virksomhedsordningen i hæve-

rækkefølgen i virksomhedsskattelo-

vens § 5 med deraf følgende konse-

kvenser

–

typisk i form af førtidig

beskatning af opsparede overskud.

Kravet om ”enighed i vurderings-

året” kan –

afhængig af fortolknin-

gen af lovforslaget

–

efter vores

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen.

Det bemærkes herudover, at lov-

forslaget har til formål at gennem-

føre en fremrykning af kategorise-

ringen af visse ejendomme, ligesom

der vil ske en udvidelse af over-

gangsordningen, der giver mulighed

for at fastholde kategoriseringen ef-

ter det gamle ejendomsvurderings-

system. Reglerne om, hvornår en

ejendom kan indgå i virksomheds-

ordningen, falder derfor uden for

rammerne af dette lovforslag.

Side 39 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opfattelse medføre, at en ejer af en

ejendom mister muligheden for at

lade erhvervsdelen af ejendommen

indgå i virksomhedsordningen, og

som i konsekvens heraf bliver be-

skattet af opsparede overskud.

Fradrag for driftsudgifter, jf. ligningslo-

vens § 15 J

L&F bemærker, at driftsudgifter på

erhvervsmæssigt anvendte drifts-

bygninger på en landbrugsejendom

som udgangspunkt kan fratrækkes

som driftsomkostninger. Hvis en

landbrugsejendom, som ejeren be-

bor, skifter kategori til ejerbolig,

kan disse udgifter ikke fratrækkes,

jf. ligningslovens § 15 J. Kravet om

”enighed i vurderingsåret” kan –

af-

hængig af fortolkningen af lov-

forslaget

–

efter vores opfattelse

medføre, at en ejer af en ejendom

mister muligheden for fradrag for

driftsudgifter på ejendommen.

Ovenfor er nævnt flere scenarier,

hvori valg af overgangsordning kan

få konsekvenser tilbage i tid, som

det ikke var muligt at tage højde for

ved aftaleindgåelse. Der er derfor

efter

L&F’s

opfattelse tale om lov-

givning med tilbagevirkende kraft.

Det mener L&F ikke er hensigts-

mæssigt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at lov-

forslaget er justeret, så der ikke læn-

gere vil gælde et krav om, at nye

ejere og tidligere ejere i et ejerskif-

teår vil skulle være enige om valget i

henhold til overgangsordningen.

Såfremt dette fastholdes, finder

L&F, at det bør fremgå af lov-

forslaget, hvordan en evt. tilbagebe-

taling af for meget/lidt betalt skat i

fx ejendomsavance skal håndteres i

forhold til renter mv.

Forrentning af for meget eller lidt

betalt skat, der måtte opstå i forbin-

delse med en ændret kategorisering,

følger de almindelige regler for for-

rentning af restskatter og oversky-

dende skat i bl.a. kildeskattelovens

§§ 61 og 62.

Side 40 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bortfald af overgangsordningen

L&F henviser til, at det fremgår af

bemærkningerne på lovforslagets

side 134, at såfremt der sker æn-

dringer af en ejendom, som medfø-

rer en omvurdering omfattet af

ejendomsvurderingslovens § 6, stk.

1, nr. 2-7, vil overgangsordningen

bortfalde. L&F ønsker uddybet,

hvorvidt en ændring af ejendom-

men, der er omfattet af § 6, stk. 1,

nr. 2-7, og som foretages mellem 1.

marts 2021 og modtagelsen af afgø-

relse om kategorisering, vil med-

føre, at overgangsordningen bort-

falder allerede i det vurderingsår,

hvor ændringen foretages, fx 2022,

eller om overgangsordningen først

bortfalder ved en omvurdering ef-

ter modtagelsen af afgørelse efter

reglerne om fremrykket kategorise-

ring.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at det al-

lerede af reglerne i dag følger, at

overgangsordningen vil kunne bort-

falde, når der sker ændringer af en

ejendom, som medfører en omvur-

dering omfattet af ejendomsvurde-

ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, i det

omfang at ændringen sker på eje-

rens foranledning med indflydelse

fra ejeren, og at der ikke med lov-

forslaget lægges op til at ændre på

reglerne herom.

I det tilfælde, at der sker en ændring

af ejendommen, som medfører, at

overgangsordningen bortfalder, vil

dette få virkning fra og med først-

kommende vurderingstermin efter

ændringen. Det betyder, at hvis fx

ejendommen ændres i 2022, vil

overgangsordningen bortfalde pr. 1.

januar 2023. I dette eksempel vil

ejerens valg efter overgangsordnin-

gen således have betydning for peri-

oden fra og med den 1. marts 2021

og indtil overgangsordningens bort-

fald den 1. januar 2023.

Lempelse af overgangsordningen ved er-

hvervsmæssige investeringer mv.

L&F bemærker, at valget af over-

gangsordningen indebærer, at der

ikke kan foretages investeringer i

bygninger og heller ikke kan ændres

på anvendelsen af ejendommen

uden, at overgangsordningen bort-

falder. Selv om sådanne landbrugs-

mæssige investeringer og større

landbrugsmæssig anvendelse i en

række tilfælde formentlig vil

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at det al-

lerede af reglerne i dag følger, at

overgangsordningen vil kunne bort-

falde, når der sker ændringer af en

ejendom, som medfører en omvur-

dering omfattet af ejendomsvurde-

ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, i det

omfang at ændringen sker på eje-

rens foranledning med indflydelse

Side 41 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medføre, at ejendommen ved de al-

mindelige vurderinger eller ved om-

vurdering vil blive kategoriseret

som landbrugsejendom, vil der gi-

vet være situationer, hvor dette ikke

er tilfældet. Det gælder fx, hvis der

sker nedrivning af nedrivnings-

modne bygninger. L&F finder det

ikke hensigtsmæssigt, at disse bibe-

holdes alene for at sikre fasthol-

delse af overgangsordningen. Efter

L&F’s opfattelse bør Skatteministe-

riet ændre reglerne således, at det er

muligt for en ejer af en land- eller

skovbrugsejendom at investere i

landbrugsbyggeri og/eller foretage

ændringer på ejendommen, så den

får større landbrugsmæssig udnyt-

telse, uden at det medfører bortfald

af overgangsordningen.

fra ejeren, og at der ikke med lov-

forslaget lægges op til at ændre på

reglerne herom.

Deltagelse i jordfordelinger, visse mage-

skifter samt vådområdeprojekter

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021

blev overgangsordningen lempet.

Det fremgår af lovforarbejderne, at

lempelsen vil sikre, at en ejendoms-

ejer kan deltage i jordfordelinger,

mageskifter og projekter, der skal

tilgodese internationale forpligtelser

og nationale interesser vedrørende

natur, miljø og klima, uden at ejen-

dommen ville skulle vurderes ud fra

en anden kategori end den kategori,

ejeren har valgt efter overgangsord-

ningen. Ud fra samme hensyn, som

anført ovenfor, foreslår L&F, at der

indføres en bestemmelse i ejen-

domsvurderingslovens kapitel 2,

der sikrer, at der også ved de almin-

delige vurderinger og ved omvurde-

ringer ses bort fra de konsekvenser,

som deltagelse i ovennævnte

Med lovforslaget vil der ske en

fremrykning af kategoriseringen af

visse ejendomme, ligesom der vil

ske en udvidelse af overgangsord-

ningen, der giver mulighed for at

fastholde kategoriseringen efter det

gamle ejendomsvurderingssystem.

Det af L&F anførte om jordforde-

linger mageskifter og vådområde-

projekter falder uden for rammerne

af dette lovforslag.

Side 42 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

projekter ellers vil kunne medføre,

herunder omkategorisering fra

landbrugsejendom til ejerbolig.

Vurderingsåret 2021

L&F henviser til, at på side 131 i

lovforslaget anvendes betegnelsen

”vurderingsår” i forhold til den fo-

reslåede § 83, stk. 2, 2. pkt., men at

det ikke umiddelbart ses at være

oplyst, hvilke perioder der omfattes

af vurderingsåret 2021. L&F ønsker

derfor oplyst, hvilken periode vur-

deringsåret 2021 omfatter (om vur-

deringsåret 2021 dækker hele kalen-

deråret 2021 eller perioden fra 1.

marts 2021 til udgangen af 2021).

Vurderingsåret 2021 dækker perio-

den fra og med den 1. marts 2021

og indtil næste vurderingstermin

den 1. januar 2022.

Tidsfrist for indsigelse

L&F henviser til, at det fremgår af

bemærkningerne til følgelovforsla-

get, side 138, at der forud for afgø-

relsen om kategoriseringen vil ske

inddragelse af den eller dem, der pr.

1. marts 2021 ejede ejendommen,

og den eller dem, der efter den 1.

marts 2021 måtte have erhvervet

ejendommen, efter reglerne i skat-

teforvaltningslovens § 20. De på-

gældende vil dermed have mulighed

for at komme med supplerende op-

lysninger, der kan være relevante

for ejendommens kategorisering,

før afgørelsen herom træffes. Fri-

sten til kontradiktionen (partshørin-

gen) er efter skatteforvaltningslo-

vens § 20, stk. 2, sat til mindst 15

dage regnet fra dateringen. Efter

L&F’s opfattelse er en frist på 15

dage ikke tilstrækkelig. Som ud-

gangspunkt vil ejeren/ejerne søge

sagkyndig bistand. Derfor finder

Der henvises til kommentaren til

Dansk Skovforening om, at tidspla-

nen for udsendelsen af de nye ejen-

domsvurderinger er stram, og at det

derfor ikke vil være muligt at ud-

skyde fristen for partsinddragelse.

Side 43 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F, at indsigelsesfristen bør være

minimum 4 uger og gerne længere.

Skatteministeriet og Vurderingssty-

relsen må antages at have en inte-

resse i, at alle relevante oplysninger

er til stede, når afgørelsen om kate-

gorisering skal træffes.

Kategorisering indgår i almindelig klage-

behandling

L&F henviser til, at det fremgår af

følgelovforslagets bemærkninger på

side 137, at såfremt en ejer i et se-

nere vurderingsår, fx 2027, påklager

vurderingen af sin ejendom, vil ka-

tegoriseringen som hidtil indgå i

den almindelige klagebehandling.

Set i lyset af, at fastlæggelse af ejen-

dommens kategori nu er en selv-

stændig afgørelse, er det uklart for

L&F, om selve kategoriseringen af

en ejendom kan ændres, hvis en

ejer påklager vurderingen, men ikke

kategoriseringen, af sin ejendom.

Retssikkerhedsmæssigt finder L&F

det vigtigt, at det tydeliggøres, at en

ejer af en ejendom kan påberåbe sig

afgørelsen vedr. fremrykket katego-

risering, så længe der ikke foretages

ændringer omfattet af ejendoms-

vurderingslovens § 6 på ejendom-

men.

Afsnittet i bemærkningerne, der

henvises til i høringssvaret, har til

formål at fastslå, at hvis en klagebe-

rettiget har valgt ikke at påklage ka-

tegoriseringen i forbindelse med

den selvstændige afgørelse om kate-

gorisering, vil den klageberettigede

fortsat have mulighed for at påklage

kategoriseringen i forbindelse med

den efterfølgende vurdering, hvori

kategoriseringen vil indgå som et

delelement. Det er således ikke in-

tentionen med afsnittet at åbne for,

at der i forbindelse med en klage

over vurderingen vil kunne ske en

ændring af kategoriseringen, som

klageren ikke ønsker. I det omfang,

at sagens oplysninger mv. er uæn-

drede, vil Skatteforvaltningen såle-

des være bundet af den tidligere af-

gørelse om kategorisering. Det på-

gældende afsnit i bemærkningerne

er blevet præciseret, så dette tyde-

liggøres.

Offentliggørelse af kategorisering

L&F henviser til, at det ikke frem-

går af bemærkningerne til lovforsla-

get, hvorvidt oplysningerne om ka-

tegorisering af en ejendom samt

Når de endelige vurderinger forelig-

ger, vil disse blive offentliggjort.

Oplysningen om ejendommens ka-

tegori vil fremgå ved

Side 44 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

valg af overgangsordning vil fremgå

af offentlige registre, fx OiS.

L&F finder helt afgørende, at det

vil være væsentligt for en potentiel

køber af ejendommen, at vedkom-

mende kan søge oplysninger om,

hvordan ejendommen vil blive ka-

tegoriseret efter et ejerskifte, og

derved kan blive informeret om

selve beskatningssituationen.

L&F forudsætter, at oplysninger

vedrørende kategorisering og over-

gangsordning vil fremgå af et of-

fentligt register.

offentliggørelsen på vurderingspor-

talen.dk og på ois.dk. Den kategori,

som offentliggøres, vil være den ka-

tegori, som beskatningen er baseret

på. Det betyder, at for ejere, som

gør brug af overgangsordningen, vil

det være den midlertidige kategori,

som vil fremgå (dog uden, at det

fremgår, at kategorien skyldes over-

gangsordningen og derfor er mid-

lertidig indtil fx næste ejerskifte).

Da de relevante it-systemer endnu

ikke er udviklet, er det dog på nu-

værende tidspunkt ikke muligt at

svare endeligt på, hvilke data der

kan og vil blive udstillet om de fo-

reløbige vurderinger.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Tinglysningsretten (hø-

ringssvar af 26. oktober

2022 og 23. januar

2023)

Tinglysningsretten havde i sit første

høringssvar ingen bemærkninger til

høringsversionen af lovforslaget,

hvori indgik en fritagelse via et af-

krydsningsfelt i tinglysningssyste-

met.

Tinglysningsretten anfører til den

nye model i form af godtgørelse, at

ændringen bl.a. betyder, at den

(ikke betalte) tinglysningsafgift se-

nere vil kunne genanvendes

–

også

til ikke energivenlige formål. Ting-

lysningsretten fremhæver, at de har

drøftet denne konsekvens med

Skatteministeriet og i disse drøftel-

ser har anført løsninger, der vil

kunne imødegå dette, dvs. hindre

en fremtidig genanvendelse af den

ikke betalte afgift.

Tinglysningsretten har været inddra-

get i arbejdet med at udarbejde en

anden model end den foreslåede fri-

tagelse via et afkrydsningsfelt i ting-

lysningssystemet.

Det bemærkes, at Tinglysningsret-

tens forslag til andre løsninger end

anvendelsen af et afkrydsningsfelt

og den nye godtgørelsesordning har

været drøftet med Finans Danmark,

og overførslen af den ikke-betalte

afgift som om afgiften faktisk havde

været betalt, har været en afgørende

forudsætning for den finansielle

sektor. Baggrunden herfor er, at lå-

nene dermed ikke adskiller sig fra

øvrige lån i den finansielle sektors

systemer, hvor der kan overføres af-

gift til senere lån. Den foreslåede

Side 45 af 46

L 53 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

godtgørelsesordning vurderes som

værende den eneste løsning, som

kan administreres af både den fi-

nansielle sektor, Tinglysningsretten

og Skatteforvaltningen, selvom den

bryder med de almindelige princip-

per for tinglysningsafgiften.

Side 46 af 46