Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50 Bilag 8
Offentligt
2705704_0001.png
Til lovforslag nr.
L 50
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt,
religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Justits-
ministeren har stillet ændringforslag nr. 1, og Socialistisk
Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, ALT, IA og SP) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det af justitsministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL, DF og
SIU) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det af justitsministeren stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
af SF stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
det er vigtigt, at vi øger den strafferetlige beskyttelse af
børn, da især de digitale muligheder har givet seriekrænkere
og digitale børnelokkere kronede dage og mulighed for at
kontakte hundredvis af ofre, som det eksempelvis har været
tilfældet i Brammingsagen og Vardesagen. I den ene sag
havde gerningsmanden kontaktet 115 drenge over hele lan-
det. I den anden sag omfattede anklageskriftet 169 forhold
begået mod piger og kvinder.
SF støtter lovforslaget, men understreger, at den formel-
le retsbeskyttelse skal følges op med retshåndhævelse og
effektiv efterforskning. I modsat fald kommer gerningsmæn-
dene ikke til at stå til regnskab for den digitale vold, de udø-
ver mod børn. Vi så desværre i sagerne fra Sønderjylland,
at der gik meget lang tid, inden sammenhængen i sagerne
blev opdaget. Det skyldtes, at anmeldelserne strømmede ind
i forskellige politikredse, og der gik lang tid, inden man op-
dagede mønsteret, og at det var den samme gerningsmand,
der begik ensartede forbrydelser.
SF anerkender, at mange af de forbrydelser, der omfattes
af lovforslaget, allerede kan straffes efter gældende ret, men
påpeger, at det i nogle tilfælde har givet uensartet behand-
ling, og at der i andre sager har været huller i strafmulighe-
derne. Og endelig har de eksisterende paragraffer ikke altid
afspejlet den alvorlighed, vi ønsker.
Grooming:
SF finder, at børn ikke altid kan gennemskue, hvad de
udsættes for, når voksne plejer relationer med dem på nettet,
og hvor nogle voksne desværre gør det, fordi de har seksuel-
le hensigter med barnet. Dette kriminaliseres nu direkte som
anbefalet af en række børneorganisationer. Det bifalder SF,
ligesom SF er glade for, at der er blevet lyttet til behovet for
den længere forældelsesfrist, fordi ofrene ikke altid opdager,
at de har været udsat for noget kriminelt, før længere op
i livet, hvor de får en anden modenhed og erfaring til at
forstå, at det, de blev udsat for, hverken var i orden eller
lovligt.
Blufærdighedskrænkelse:
SF finder det rigtigt, at der rettes op på skævheden i,
at blufærdighedskrænkelse i dag ikke er omfattet af den
AX028718
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2023
2705704_0002.png
2
såkaldte lærerparagraf, som forbyder lærere og andet perso-
nale med ansvar for børn at have seksuelle relationer med
børnene. Lovændringen blev affødt af sagen om en 15-årig
pige, som ikke havde samleje med sin lærer, men blev udsat
for grænseoverskridende seksuel adfærd. Han sendte hende
stærkt seksualiserede beskeder og nøgenbilleder af sig selv
og berørte hende. SF mener, at det aldrig kan være barnet
eller den unges opgave at sige fra over for en voksen. Det
er og bliver den voksnes ansvar at afholde sig fra en sådan
kontakt. Derfor bør blufærdighedskrænkelser også omfattes
af den såkaldte lærerparagraf.
Sextortion:
SF støtter, at sextortion skrives ind i straffeloven. SF
mener, sextortion er en ondsindet form for afpresning, hvor
ofrene afpresses til at gøre seksuelle ting ved sig selv og
ofte dokumentere det og sende det til gerningsmanden. Men
SF undrer sig over, at hurtcore, som ikke nødvendigvis
har et seksuelt motiv, men hvor det i stedet handler om at
ydmyge offeret ved at afpresse det til at foretage nedværdi-
gende handlinger mod sig selv, ikke bliver omfattet af en
selvstændig paragraf. Det stiller SF derfor ændringsforslag
om. Eksemplerne på hurtcore er nemlig grove. F.eks. er of-
feret blevet tvunget til at stikke hovedet i toilettet, mens der
trækkes ud, at slikke på toiletbrættet, at slå på sig selv eller
at gøre kvælningsforsøg på sig selv, mens det blev filmet.
Religiøse lederes manipulation af medlemmer af menighe-
den:
SF glæder sig over, at religiøse lederes misbrug af
et menighedsmedlems afhængighedsforhold nu kriminalise-
res. Forslaget stammer oprindelig fra et beslutningsforslag
fra SF, som blev vedtaget enstemmigt i 2022. Forslaget blev
til på baggrund af sagen om en kvinde, der blev manipuleret
til sex af præsten i en frikirke, hvor det viste sig, at den slags
ikke er ulovligt. SF finder det rigtigt, at der indføres regler
for religiøse ledere som dem, der gælder for f.eks. læger,
psykologer og fysioterapeuter, som netop ikke kan have den
slags forhold til sårbare patienter, der er afhængige af deres
hjælp. Og der falder også domme i ny og næ på den bag-
grund. For SF er det indlysende, at der er en risiko for, at der
kan opstå et lignende afhængighedsforhold eller udnyttelse
af en sårbar troende i en hvilken som helst menighed, f.eks. i
forbindelse med sjælesorg eller livskriser. Sagen med frikir-
ken viste sig ikke at være den eneste, idet der også har været
en sag ved en folkekirke i København med mange ofre. SF
er derfor glad for, at vi nu lukker dette lovgivningsmæssige
vakuum og giver ofrene retsbeskyttelse og rettigheder som
ofre.
Derudover mener SF principielt, at det bør kortlægges,
hvilke andre erhverv der bør omfattes af den samme regule-
ring, som gælder for religiøse lederes udnyttelse af menig-
heden. Dertil kommer, at SF finder, at beskyttelsen for alle
bør udvides til også at omfatte f.eks. blufærdighedskrænkel-
se, grooming og andre seksuelle overgreb end samleje, jf.
spørgsmål 6 til lovforslaget. Begrundelsen skal findes i, at
det er en normal reaktion – i 75 pct. af voldtægtssager – at
ofrene »fryser« og føler sig ude af stand til at reagere, gøre
modstand eller sige nej. SF forventer, at noget lignende kan
gør sig gældende for andre seksuelle overgreb end samleje,
hvorfor det kan være en illusion, at det »voksne offer« kan
gøre modstand, idet offeret snarere bliver overrumplet eller
paf eller føler afmagt grundet et afhængighedsforhold.
Sugardating:
SF beklager, at der ikke sker en lovændring vedrørende
sugardating. Arbejdsgruppen bag forslagene om beskyttel-
se mod seksuelle krænkelser bekræfter, at der er tale om
rufferi, hvis digitale platforme tjener penge på, at der ud-
bydes sex for penge på deres platform. I aftalen blev der
lovning på, at der skulle knyttes aldersverficering til brugen
af platformene, så vi kan beskytte vores børn mod at falde
i en selvskadende prostitutionsfælde, men indtil videre er
det ikke sket. SF mener, at de platforme, som faciliterer
sugardating, skal straffes for rufferi, når de tjener på det,
akkurat som i den rigtige verden. Det savner SF dog en klar
udmelding fra justitsministeren om.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget tager dyb afstand fra
hurtcore, men kan ikke støtte det af SF stillede ændrings-
forslag, da Justitsministeriet påpeger, at handlingerne allere-
de er strafbare med en strafferamme på op til 6 år, og at
forholdene derned allerede er dækket ind af eksisterende
lovgivning.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I den under
nr. 7
foreslåede ændring af
§ 225
udgår
»sådanne«.
[Lovteknisk ændring]
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(DD, LA, KF,
EL, DF og SIU):
2)
Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 260
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Tvinges nogen til at foretage voldelige eller yd-
mygende handlinger på sig selv, kan straffen stige til fæng-
sel indtil 6 år.««
[Forhøjet strafferamme for såkaldt hurtcore, dvs. tilfælde,
hvor forurettede tvinges til at foretage voldelige eller ydmy-
gende handlinger på sig selv]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring, og forslaget inde-
bærer således ikke indholdsmæssige ændringer.
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. maj 2023
2705704_0003.png
3
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås der en forhøjet straffe-
ramme på indtil 6 års fængsel for såkaldt hurtcore, dvs.
tilfælde, hvor forurettede tvinges til at foretage voldelige
eller ydmygende handlinger på sig selv.
Ved »voldelige handlinger« forstås handlinger, som er
omfattet af straffelovens § 244 om ordinær vold eller § 245
om grov vold. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at
forurettede tvinges til at slå sig selv eller at skære i sig selv.
Ved »ydmygende handlinger« forstås handlinger, der er
egnede til at ydmyge forurettede. Der vil eksempelvis kunne
være tale om, at forurettede tvinges til at slikke på et toilet-
bræt eller at stikke hovedet i toilettet og skylle ud.
Det foreslås, at den forhøjede strafferamme skal være
fængsel indtil 6 år. Det skyldes, at strafferammen skal kunne
rumme en række forskelligartede tilfælde, herunder overtræ-
delser, som efter gældende ret kan straffes med fængsel
indtil 6 år. En gerningsperson, som tvinger forurettede til at
udøve grov vold omfattet af straffelovens § 245 på sig selv,
kan således efter omstændighederne i dag straffes for med-
virken til overtrædelse af § 245, som har en strafferamme på
fængsel indtil 6 år.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. februar 2023 og var til
1. behandling den 28. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren genfremsendte den 24.
februar 2023 dette udkast til udvalget, jf. L 50 – bilag
2. Den 21. februar 2023 sendte justitsministeren høringssva-
rene og en kommenteret høringsoversigt til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren
har besvaret spørgsmål 1-6, mens spørgsmål 7-10 forventes
besvaret forud for 2. behandling.
Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S)
Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M)
Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)
fmd.
Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF)
nfmd.
Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1