Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 49 Bilag 3
Offentligt
19-04-2022
FM 2022/19
Rettelsesblad
Erstatter forelæggelsesnotat af 2. februar 2022
(Der er foretaget rettelser som følge af ressortændringer i Naalakkersuisut)
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Udkast til
Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland og lov om statens tjenestemænd
i Grønland (Digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v.)
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
1. behandling
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at sikre
retssikkerheden for både ofre og gerningsmænd. Rådet for Grønlands Retsvæsen har
herudover anbefalet flere af ændringerne, så der opnås større lighed mellem den grønlandske
og danske retsplejelov.
Lovforslaget er dermed endnu et led i det igangværende samarbejde med den danske regering
om at opdatere justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende.
Der lægges med lovforslaget op til en effektivisering af kriminalsagskæden. Formålet er, at
skabe rammerne for, at en kriminalsag kommer hurtigere gennem retssystemet, end tilfældet
er i dag.
For det første lægger forslaget op til at indføre tilståelsessager i den grønlandske kriminallov.
Det betyder, at en sag vil kunne afgøres med kun én kredsdommer – og altså uden
domsmænd, hvis gerningsmanden tilstår sine handlinger, og tilståelsen underbygges af øvrige
oplysninger i sagen. Denne forenklede fremgangsmåde vil forkorte sagsbehandlingstiden og
give mulighed for, at både ofre og gerningsmænd hurtigere kan komme videre.
For det andet lægger forslaget op til at indføre en udvidet mulighed for at anvende
udeblivelsesdomme i kriminalsager. Forslaget indeholder således de samme muligheder for at
afsige en dom uden den tiltaltes tilstedeværelse, som blev indført i danske retsplejelov i 2017.
Ved denne lovændring i Danmark blev der lagt op til, at domstolene
skal
– og ikke blot kan –
gennemføre en sag, når tiltalte udebliver, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Herunder er
det en betingelse, at tiltalte udtrykkeligt er gjort opmærksom på konsekvenserne ved en
udeblivelse fra retten.
Herudover indsættes der en mulighed for at anvende digital kommunikation, så ikke alle
dokumenter skal printes og sendes med almindelig post. Det vil betyde en mere smidig
sagsbehandling, som også medvirker til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
______________________
FM 2022/19
AIAN – Sags nr.: 2020 - 27122
1
L 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Inatsisartuts behandling af den del af lovforslaget, der omhandler retsplejelov for Grønland og tjenestemænd
Til sidst ændres reglen om, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands
Retsvæsen, skal stoppe deres virke, når de fylder 65 år. Med de nye regler kan de fortsætte til
de er 70 år, hvis de ønsker det. Samtidig bliver kredsdommerne også omfattet af reglen, da de
på dette område bør sidestilles med de juridiske dommere i Grønlands Retsvæsen. Ændringen
har ikke nogen betydning for, hvornår man har ret til at gå på pension, men den indebærer, at
man ikke kan fortsætte som dommer, efter at man er blevet 70 år, selvom man måtte ønske
det.
En dommer udfører en meget vigtig funktion, og det kan få store konsekvenser for berørte
borgere, hvis dommeren er alderssvækket og ikke selv kan indse dette. Forslaget om at hæve
den pligtige afgangsalder fra 65 til 70 år skal ses i lyset af, at gennemsnitslevealderen er
stigende, og at der derfor ikke længere er nogen begrundelse for, at en dommer i Grønland
skulle være forpligtet til at gå tidligere af end en dommer i Danmark.
Med disse ord vil Naalakkersuisut overlade punktet til behandling i Inatsisartut.
2