Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 17
Offentligt
2688519_0001.png
Til lovforslag nr.
L 37
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. april 2023
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet
(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2021)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Klima-,
energi- og forsyningsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1 og 7-12, og Enhedslistens og Alternativets medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-6.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Socialistisk
Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger beho-
vet for, at der med lovforslaget sikres konkrete løsninger
for lokal kollektiv tarifering. Dette er vigtigt for bl.a. at
skabe sikkerhed for de regulatoriske testzoner i Danmark,
såsom GreenLab Skive, også efter testperiodens udløb. Lov-
forslaget tilvejebringer de nødvendige rammer for både tari-
ferings- og afregningsmodeller. Ifølge bemærkningerne kan
tarifgrundlaget for lokal kollektiv tarifering afregnes samlet
i ét nyt målepunkt oprettet til formålet, hvilket f.eks. kan
være et virtuelt målepunkt. Lovforslaget imødekommer så-
ledes de ønsker, som har været frembragt af branchen under-
vejs i lovgivningsprocessen.
De konkrete tarifmetoder skal udvikles af netvirksomhe-
derne og godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages
i brug. Partierne understreger vigtigheden af, at tariferings-
modellerne bliver realiseret og anvendelige i praksis hurtigst
muligt på tværs af netselskaber efter lovens ikrafttrædelse,
og at lokal kollektiv tarifering kan anvendes til at skabe sy-
nergieffekter for bl.a. grønne virksomhedssamarbejder, der
samplacerer forbrug og produktion, herunder i de eksister-
ende regulatoriske testzoner også efter deres testperiodes
ophør.
På den baggrund pålægges ministeren at følge udviklin-
gen af lokal kollektiv tarifering og give aftalepartierne bag
power-to-x-aftalen en status på udviklingen af tarifmodeller
og anvendelsen af dem i 2. halvår af 2024. Der skal i den
forbindelse gives status på, om netvirksomhederne udformer
modeller for kollektiv måling og afregning af tariffen, som
skaber klare muligheder for synergier, der reelt aflaster det
kollektive elnet, herunder i forbindelse med grønne sampla-
ceredevirksomhedssamarbejder og sektorkoblingsprojekter,
borgerenergifællesskaber, projekter der er tildelt en regulato-
risk testzone og tilsvarende.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at der
i aftalen mellem daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet om Udvikling og fremme af brint
og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) fra 15 marts
2022 er aftalt følgende om »Lokal kollektiv tarifering«:
»Sammenslutninger af netbrugere, f.eks. energifællesska-
ber og industrifællesskaber, kan forbruge og producere el
DokumentId
Journalnummer
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning
2688519_0002.png
2
samtidigt, hvilket kan mindske deres belastning af det kol-
lektive elnet. Partierne ønsker at fremme muligheden for
tarifløsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af
netbrugere, når de bidrager med sådanne fordele for elnettet.
Lokal kollektiv tarifering er en tarifmetode, der kan tage
højde for fællesskabernes samlede træk på det kollektive el-
net, når de tariferes. Tarifmetoden har til hensigt at fremme
en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet.
Partierne er enige om at forbedre rammerne for lokal
kollektiv tarifering ved at tillade geografisk differentiering
af sammenslutninger af netbrugere. Dette vil give Energinet
og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye
tariftyper, der kan tage højde for lokale forhold og løsninger.
Partierne ønsker at fremhæve, at lokal kollektiv tarifering
ikke bør medføre tarifstigninger for øvrige netbrugere. Lo-
kal kollektiv tarifering indebærer ikke en ændring i elafgif-
ten.
Tarifmetoderne udarbejdes af Energinet og netvirksom-
hederne og godkendes af Forsyningstilsynet.«
Det aftalte om, »at partierne bag aftalen ønsker at frem-
me muligheden for tarifløsninger, der kan belønne lokale
sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med sådan-
ne fordele for elnettet« er med lovforslaget ikke implemen-
teret. Hverken i besvarelserne til de stillede spørgsmål under
udvalgsbehandlingen eller ønskerne om ændringer til lovfor-
slaget er blevet imødekommet. I svarene henvises bare til, at
der kan komme en ny tarifmodel, hvis Forsyningstilsynet vil
det.
Klimarådet har fastslået, at det hverken er anskueliggjort,
at 2025-målet eller 2030-målet for CO2-reduktioner nås
med den vedtagne politik.
Der er al mulig grund til at skabe rammevilkår for udbyg-
ningen af den vedvarende energi så den folkelige deltagelse
øges. Det er det som boligforeninger, andelsboligforeninger
og initiativtagerne til borgerenergifællesskaber efterspørger,
at lovforslaget skal fremme.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af
<>:
Til titlen
1)
I undertitlen ændres »15. marts 2021« til: »15. marts
2022«.
[Præcisering]
Af et
mindretal
(EL og ALT), tiltrådt af
<>:
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 5, nr. 1,
affattes således:
»1)
Aftagenummer:
Et nummer, der entydigt identificerer et
målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt
til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf.
§ 20, stk. 1, nr. 4, eller er knyttet til et virtuelt måle-
punkt, som er beregnet ud fra en summering af andre
målepunkter.««
[Tilføjelse af bestemmelse om virtuelt målepunkt]
3)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02.
§ 5, nr. 17,
affattes således:
»17)
Forbrugssted:
Det sammenhængende areal henholds-
vis område, som en elkunde råder over henholdsvis er
ejer af.««
[Ændring af definitionen af forbrugssted]
4)
I den under
nr. 4
foreslåede
§ 5, nr. 21,
affattes
litra a
og b
således:
»a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret
i tilknytning til elkundens forbrugssted, samt fordeling
af elektricitet derfra til elkundens forbrugsinstallationer
og lagring bag forbrugsstedet samt fordeling af elektri-
citet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
en elkundes forbrugsanlæg.
b) Fordeling af elektricitet fra egne produktionsanlæg og
fra det kollektive elforsyningsnet til fællesskaber af
lejere, andelshavere og ejere i boligorganisationer af-
grænset ved elkundens forbrugssted.«
[Elkunders mulighed for interne elektricitetsforbindelser in-
den for egen ejendom]
5)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 9
indsættes som nyt stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Borgerenergi- og VE-fællesskaber kan beskæftige
sig med produktion, deling, levering, forbrug, aggregering,
energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til op-
ladning af elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser
til sine deltagere eller kapitalejere.
Stk. 3.
Som medlemmer af borgerenergi- og VE-fælles-
skaber kan indgå fysiske personer, kommunale og private
institutioner, lokale myndigheder, boligorganisationer samt
små og mellemstore virksomheder.««
[Energifællesskabers deling af egenproduceret el og med-
lemskreds]
6)
Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 73
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal sik-
re, at der etableres kostægte tarifering for hver kategori af
elkunder, herunder for borgerenergi- og VE-fællesskaber og
deres medlemmers deling af egenproduceret el.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
[Energifællesskaber anføres som elkunder i relation til ko-
stægte tarifering]
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af
<>:
Til § 2
7)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning
2688519_0003.png
3
»01.
I
§ 7, stk. 2
og
5,
indsættes efter »nr. 2«: »og 3«.«
[Måle-, faktura- og regnskabskrav, der gælder efter § 7 i lov
om afgift af elektricitet, foreslås at gælde for direkte linjer]
8)
Nr. 5
affattes således:
»5.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a.
Netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1, omfat-
ter også pligt til at måle forbruget af elektricitet hos forbru-
gere på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens net.
Stk. 2.
Netvirksomheden stiller løbende oplysninger om
det målte forbrug til rådighed for virksomheden, der er regi-
streret efter § 4, stk. 2, på den direkte linje.««
[Præcisering af netvirksomhedens pligt til at måle forbrug af
elektricitet hos forbrugere på en direkte linje]
9)
Nr. 6
og
10
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]
10)
Nr. 9
udgår.
[Den foreslåede § 9 b udgår, da der ikke vil kunne gælde
andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje]
11)
Nr. 11
og
12
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 10]
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af:
Til § 3
12)
I
§ 3
ændres »1. april 2023« til: »1. maj 2023«.
[Ændring af ikrafttrædelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at foretage en lovteknisk ændring af lovfor-
slagets titel. Det præciseres med ændringsforslaget, at Po-
wer-to-x-aftalen blev indgået 15. marts 2022, og ikke 15.
marts 2021, som det fremgår af lovforslagets titel.
Til nr. 2
Der findes ingen definition af målepunkter, som ikke
direkte referer til en fysisk måling, hvilket kan forhindre
etableringen af nye energifællesskaber, der sikrer deling af
el over det kollektive elnet og agerer med et samlet ansvar
for køb og salg af el til elnettet på vegne af energifællesska-
bets medlemmer.
Med den foreslåede bestemmelse sikres en eksplicit
hjemmel i loven til virtuelle målepunkter. På den måde
kan borgerenergi- og/eller VE-fællesskaber få opgjort deres
samlede, fælles udveksling af el med elnettet ud over deres
interne deling af egenproduceret el og dermed afregningen
for købt eller solgt el til markedspriser henholdsvis tarif
for den fælles indkøbte el. Denne opgørelse kan foretages
ud fra de deltagende elkunders individuelle (fysiske) måle-
punkter. Det involverede netselskab kan foretage denne be-
regning ud fra summeringen over de individuelle målere,
som indgår, og hvor netselskabet har dataadgang.
Til nr. 3
Den nuværende bestemmelse opererer med en afgræns-
ning af forbrugssted ved matrikler og/eller sammenhængen-
de bygninger på tværs af matrikler. Den nuværende bestem-
melse har sin oprindelse i en tid, hvor elkunder typisk ikke
selv producerede el, men aftog denne fra producenter, der
lige som de selv var tilsluttet det kollektive elnet. I de
senere år har bestemmelsen givet anledning til en meget for-
skellig fortolkningspraksis fra de forskellige netselskabers
side, hvor nogle har lagt vægten på bygninger, andre på
afgræsningen til en enkelt matrikel og igen andre har betrag-
tet f.eks. en boligorganisations ejendom over flere sammen-
hængende matrikler som et forbrugssted.
Med den foreslåede bestemmelse sigtes mod at få dækket
de arealer, som elkunden benytter til aktiviteter, som giver
anledning til at bruge el og evt. egenproducere el. Arealerne
kan enten være ejet af elkunden eller være lejet, men afgø-
rende er den aktuelle råderet. Arealerne skal være sammen-
hængende ved at støde op til hinanden eller være i umiddel-
bar nærhed af hinanden, hvilket bl.a. kan indebære, at de er
afskilt ved en transportvej.
Den foreslåede ændring forventes at ville fjerne en række
af de barrierer af administrativ og økonomisk art, som en
videreførelse af den nuværende bestemmelse indebærer.
Til nr. 4
Med den ændrede formulering af forbrugssted, som fore-
slået i ændringsforslag nr. 3, er der også behov for at præ-
cisere elkunders ret til at etablere interne elektricitetsforbin-
delse.
Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse
om interne net og elkunders ret til at etablere disse net.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 5
I loven findes der hverken en præcisering af, hvad der
gør etableringen af borgerenergi- og VE-fællesskaber me-
ningsfuld og heller ikke nogen præcisering af, hvem der
kan indgå som medlemmer i energifællesskaber, hvilket gør,
at det aktuelle retsgrundlag alene findes i EU�½s direktiver
og i den bekendtgørelse, som ministeren har udstedt med
hjemmel i § 9 i loven, jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 30.
maj 2021. Da der ikke eksplicit er nævnt boligorganisationer
i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger som medlemmer, bliver de regnet som små
og mellemstore virksomheder, hvilket gør at enkelte af dem
udelukkes, da de overskrider de økonomiske grænser, der
gælder for små og mellemstore virksomheder.
Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse
i loven om, hvem borgerenergi- og VE-fællesskaber er, og
hvem der kan indgå i disse, herunder boligorganisationer
som f.eks. almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger.
Til nr. 6
Med de foreslåede ændring sikres rammerne for, at net-
virksomhederne kan etablere en tarifmodel svarende til ”lo-
kal kollektiv tarifering” for energifællesskaber. Dette kan
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning
2688519_0004.png
4
ske uden, at der i loven foreskrives nogen bestemt tarif eller
en specifik tarifmodel, men der angives generelle rammer
for, at disse udarbejdes i relation til hver kategori af elkun-
der.
Til nr. 7
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om elafgift
(herefter elafgiftsloven), at afgiften skal svares af den, der
leverer elektricitet til forbrug her i landet, og af den der
til eget forbrug fremstiller elektricitet. Ved den, der leverer
elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås
net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i
lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven), jf. elafgifts-
lovens § 3, stk. 2.
Med lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås det, at afgiften
også skal svares af den, der er registreret for afgift efter § 4,
stk. 2-5.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registrerings-
pligten efter stk. 1 desuden omfatter den, der uden at være
omfattet af elforsyningslovens § 19 leverer elektricitet til
forbrug her i landet. Dette omfatter bl.a. leverancer af elek-
tricitet, der ikke sker via transmission- og distributionsnettet
(det kollektive elforsyningsnet), men via en elproducents in-
terne elnet, leverancer af elektricitet inden for områder, der
ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, f.eks. visse
små ø-samfund, og virksomheder, der driver kørestrømsnet
for eltog.
Det fremgår af elafgiftslovens § 5, stk. 1, at der ikke skal
svares afgift af elektricitet, der leveres til virksomheder, der
erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret
efter § 4, jf. litra a, leveres til virksomheder registreret efter
§ 4, stk. 3-5, jf. litra b, eller udføres til udlandet, jf. litra
c. Det er efter § 5, stk. 2, en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer,
der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. Det
er efter § 5, stk. 3, en forudsætning for anvendelse af stk. 1,
litra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 2, skal afgiftspligtige om-
fattet af § 3, stk. 1, nr. 2, måle og føre regnskab over
fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet,
der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgifts-
periode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgifts-
betalingen.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 5, fastsætter Skatteforvalt-
ningen de nærmere regler for afgiftspligtiges regnskabsfø-
relse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering
af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.
Efter elafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde
den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 7, stk.
2. Efter § 15, stk. 3, kan den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289. Efter stk. 4 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, defineres en direkte linje
som en direkte elektricitetsforbindelse mellem en elprodu-
cent og en forbruger, hvorpå der dels leveres elektricitet
direkte fra elproducenten til forbrugeren på den direkte linje,
dels leveres elektricitet fra en elhandler på det kollektive
net til forbrug på den direkte linje. Elektricitet produceret
af elproducenten på den direkte linje kan efter almindelige
regler også leveres til det kollektive net.
Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive
net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige
cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet
ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive
net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte
linje kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om
leverancer af elektricitet til aftagenummeret.
Det foreslås efter lovforslagets § 2, nr. 4, at indsætte et
nyt nummer.
Det foreslås i elafgiftslovens
§ 7, stk. 2
og
5,
efter ”nr. 2”
at indsætte ”og 3”. Det er en henvisning til elafgiftslovens §
3, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, medfører, at også
afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, vil skulle måle og
føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget for-
brug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen
af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen.
Det medfører også, at den, der forsætligt eller groft uagt-
somt eller med forsæt til at unddrage statskassen afgift over-
træder § 7, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, vil kunne straffes med
bøde eller fængsel.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 5, medfører, at Skat-
teforvaltningen også skal fastsætte de nærmere regler for
afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk
måleudstyr og montering af dette hos også afgiftspligtige
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.
Efter det foreslåede skal den, der leverer elektricitet til
forbrug på den direkte linje, registreres for afgift hos og
svare afgift til Skatteforvaltningen, jf. § 4, stk. 2, i elafgifts-
loven og det i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede § 3, stk. 1,
nr. 3, i elafgiftsloven.
Den registrerede efter § 4, stk. 2, på en direkte linje skal
måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og
eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for op-
gørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb
og for kontrollen af afgiftsbetalingen, jf. § 7, stk. 2. Dette
omfatter både forbrug af elektricitet fra det kollektive net og
elektricitet produceret på den direkte linje.
Ved levering af elektriciteten fra det kollektive net skal
der efter elafgiftslovens § 5, stk. 1, litra a, ikke svares afgift,
da leveringen sker til en virksomhed, der er registreret efter
elafgiftslovens § 4.
Ved fakturering af afgiften til andre forbrugere på den
direkte linje skal kravene i § 7, stk. 3, overholdes.
Til nr. 8
Elafgiftslovens § 7 fastsætter regler om måle-, faktura-
og regnskabskrav for forbrug af elektricitet.
Efter § 7, stk. 1, fremgår det bl.a., at netvirksomheder
og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr.
1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning
2688519_0005.png
5
er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektri-
citet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte
forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og
distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan
danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmæng-
der, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen.
Netvirksomheder har måleansvar efter elforsyningslo-
vens § 22, stk. 1, nr. 2, herunder er der krav om, at netvirk-
somhederne måler forbruget på en direkte linje. Netvirksom-
heden skal måle den elektricitet, der transporteres igennem
virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elfor-
brugere eller aftages fra elproducenter inden for netvirksom-
hedens netområde.
Aktørerne på det danske elmarked anvender det centrale
og uafhængige it-system, DataHub, til at kommunikere med
hinanden om danskernes elforbrug, herunder målerdata, og
sikrer, at de har den nødvendige information til at afregne
kunderne.
Det følger af bemærkningerne til elforsyningslovens §
22, stk. 1, nr. 2, Folketingstidende 2017- 18, A, L 165, som
fremsat, side 16-17, at netvirksomheder har ansvar for både
måling af og afregning af elektricitetsforbrug hos elforbru-
gere med slutforbrug og elproducenter med eget forbrug,
såkaldte egenproducenter, som er direkte tilsluttet transmis-
sionsnettet i netvirksomhedens netområde. Bestemmelsen
omfatter også direkte linjer, hvorfor disse vil være omfattet
af netvirksomhedens ansvar for måling af elektricitetsfor-
brug, uden at elproducenten behøver at producere el til eget
forbrug.
Det følger således allerede af gældende ret, at netvirk-
somheder har ansvar for at måle forbruget af elektricitet
på direkte linjer, der er tilsluttet netvirksomhedens net. Det
vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere, at pligten, der
følger af § 7, stk. 1, også gælder for forbrug på direkte linjer.
Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 2, nr. 5, affat-
tes således, at der efter § 7 indsættes et § 7 a. Det foreslås
som stk. 1 at netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1,
også omfatter pligt til at måle forbruget af elektricitet hos
forbruger på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens
net. Det foreslås som stk. 2, at netvirksomheden løbende
stiller oplysninger om det målte forbrug til rådighed for
virksomheden, der er registreret efter § 4, stk. 2, på den
direkte linje.
Det medfører, at en netvirksomhed skal foretage målinger
af forbrug af elektricitet på direkte linjer, der er tilsluttet
netvirksomhedens net.
Det foreslåede medfører, at netvirksomheden løbende vil
skulle stille oplysninger om det målte forbrug til rådighed
via datahubben for den registrerede virksomhed efter § 4,
stk. 2, på den direkte linje.
At det skal ske løbende indebærer, at den registrerede
virksomhed efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, på den direkte
linje ved hjælp af disse oplysninger altid vil skulle være
i stand til at opfylde sine forpligtelser efter elafgiftsloven,
herunder kravet i elafgiftslovens § 8, stk. 1, hvorefter regi-
strerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode
skal opgøre periodens leverancer af elektricitet m.v.
Den registrerede virksomhed vil kunne opnå en tredje-
partsadgang til disse målerdata i datahubben, således at de
kan danne grundlag for dennes fakturering af forbrug af
elektricitet fra det kollektive net og af elektricitet produceret
på den direkte linje til de enkelte forbrugere.
Målingerne af forbrug skal ske ved hjælp af forbrugsmå-
lere. Disse vil alene være tekniske målinger og ikke måling
ved et aftagenummer.
Ved opgørelse af det afgiftspligtige forbrug af elektricitet
inde på den direkte linje anvendes målerdata fra forbrugs-
målere, der opsættes af den netvirksomhed, hvis netområde
omfatter den direkte linje, jf. elforsyningslovens § 22, stk.
1, nr. 2. Netvirksomheden skal indmelde disse målerdata til
datahubben.
Denne pligt skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 7, hvorefter afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3,
skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen
og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for
opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbe-
løb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.
Til nr. 9
Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at lovforslagets §
2, nr. 6 og 10 udgår af lovforslaget grundet ændringsforslag
nr. 7 og 8.
Det skyldes, at gældende faktureringsbestemmelser m.v.
med de rettelser, der foreslås i ændringsforslag nr. 7, skal
overholdes for forbrug af elektricitet på en direkte linje. Det
er således ikke nødvendigt med særskilte bestemmelser her-
om for forbrug på direkte linjer. Disse bestemmelser er alle-
rede strafbelagte efter gældende ret.
Til nr. 10
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at lovforslagets
§ 2, nr. 9, udgår af lovforslaget, da der ikke vil kunne gælde
andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje. Særskilte
verifikationsbestemmelser vil således heller ikke være nød-
vendige.
Til nr. 11
Det foreslås at med ændringsforslag nr. 11, at lovforsla-
gets § 2, nr. 11 og 12, udgår af lovforslaget grundet æn-
dringsforslag til nr. 7 og 10.
Det skyldes dels, at overtrædelser af gældende fakture-
ringsbestemmelser m.v. allerede er strafbelagte, dels, at det
ikke er nødvendigt med strafbestemmelser ved manglende
overholdelse af regulering i det med lovforslaget foreslåede
§ 9 b, der udgår.
Til nr. 12
Det foreslås at foretage en ændring af lovforslagets §
3 om lovforslagets ikrafttrædelse. Den foreslåede ændring
skal sikre, at der er fornøden tid til en grundig behandling af
lovforslaget i udvalget, samtidigt med at der skabes klarhed
om implementeringen af lovforslagets initiativer, herunder
navnlig om reglerne vedrørende direkte linjer, geografisk
differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering,
der implementerer dele af Aftale om udvikling og fremme
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning
2688519_0006.png
6
af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) fra 15.
marts 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til
1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring tre gange i forskellige udgaver. Klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren sendte det seneste udkast til
udvalget den 16. september 2022, jf. KEF alm. del – bilag
492, folketingstidende 2021-22. Den 16. februar 2023 send-
te klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 42 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, hvoraf de 40 er besvaret. De resterende 2 spørgsmål
forventes besvaret inden 2. behandling.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)
Rasmus Horn Langhoff (S)
fmd.
Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF)
Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF)
Marianne Bigum (SF)
nfmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
16
15
14
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
7
6
4
1
1
1
1