Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
L 19 Bilag 1
Offentligt
2651213_0001.png
-- AKT 175708 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
L 19 - Bilag 1
Offentligt
HØRINGSSVAR
Departementet
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Nedenfor følger høringssvar sendt til Transportministeriet vedrø-
rende lovforslag til lov om tid.
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2651213_0002.png
-- AKT 175708 -- BILAG 2 -- [ 2022-3760 - Høringssvar ifm. lov om tid ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected]), Onno R. S. Vollers ([email protected]), Sune Fredskild ([email protected])
SDFI - Direktionssekretariat ([email protected])
2022-3760 - Høringssvar ifm. lov om tid
25-08-2022 09:23
Lov om tid - bemærkninger - samlede SDFI kommentarer (D302153).docx; SDFIs høringssvar til Høring over
udkast til forslag til lov om ... (D300940).docx;
Kære Emilie
Se gerne SDFI’s vedhæftede høringssvar samt bemærkninger til udkastet til forslag om lov om tid.
Mvh.
Chris Gold Nielsen
Til:
Fra:
TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected])
Titel:
Høring over udkast til forslag til lov om tid
Sendt:
01-07-2022 11:55
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om tid i høring.
Høringsmaterialet er vedhæftet.
Eventuelle høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
senest den 25. august 2022
med angivelse af journalnummer 2022-3760 i emnefeltet.
Spørgsmål til høringen kan stilles til Emilie Sort Mikkelsen på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Emilie Sort Mikkelsen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Internationalt Kontor
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Telefon +45 20 32 77 36
[email protected]
www.trm.dk
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2651213_0003.png
-- AKT 175708 -- BILAG 3 -- [ SDFIs høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om ... (D300940) ] --
Høringssvar fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, vedrørende "Hø-
ring over udkast til forslag til lov om tid"
Kontor
Data og grøn omstilling
Dato
4. august 2022
J nr.
[Sagsnr.]
/ SUFRE
SDFI takker for muligheden for at kommentere udkastet til lov om tid og støtter, at
Danmark overgår til UTC.
SDFI foreslår dog ændringer til lovbemærkningernes tekst om Den Internationale
Telekommunikationsunion og en præcisering vedr. sammenhængen mellem tidszo-
nenavne og UTC-forskydninger mhp. at bringe lov- og bemærkningsteksten i bedre
overensstemmelse med gældende internationale standarder, som er vedlagt.
Med venlig hilsen
Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur
Rentemestervej 8
2400 København NV
T: 72 54 55 00
E: [email protected]
Side 1/1
www.sdfi.dk
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2651213_0004.png
-- AKT 175708 -- BILAG 4 -- [ Lov om tid - bemærkninger - samlede SDFI kommentarer (D302153) ] --
Bemærkninger til lovforslaget fra SDFI
Herunder er gengivet relevante afsnit af bemærkningerne til lovforslaget med ændringsforslag
med Track changes i relation til teleområdet, BIPM og ITU.
2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)
BIPM er en mellemstatslig organisation, der blev etableret under Meterkonventionen. 51 stater er
medlem af organisationen. Igennem BIPM arbejder medlemsstaterne sammen, når det kommer til
målevidenskab og målestandarder, hvor man søger at sikre en universel ensartethed for måleenheder og
standarder. Danmark har været medlem af Meterkonventionen siden 1875, hvor BIPM også blev
etableret.
BIPM er
det
ansvarlige
internationale organ myndighed
for definition, realisering og formidling af
UTC.
2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)
ITU er et specialiseret FN-agentur, der beskæftiger sig med informations- og
kommunikationsteknologier.
Danmark har været medlem af ITU siden stiftelsen i 1865.
ITU’s
medlemsstater indgår i ITU-regi
bl.a.
aftaler om fastlægger det den
globale
anvendelse af
radiospektrum
og satellitbaner,
og ITU tilser, at disse aftaler overholdes. ITU
udvikler
også anbefalinger
og
indeholdende
tekniske standarder, der
bl.a.
sikrer, at netværk og teknologier kan sammenkobles, og
stræber efter at forbedre adgangen til informations- og kommunikationsteknologier
for hele verdens
befolkning.
Medlemmerne af organisationen er – til forskel fra BIPM – både offentlige og private enheder,
som i
vidt omfang bidrager med de relevante tekniske input,
mens
beslutningskompetencen
dog alene
ligger
dog alene
hos medlemsstaterne.
I alt 193 stater og omkring 800 private sektor-enheder og akademiske
institutioner er således medlem af ITU. Tid behandles i regi af ITU-R (radiokommunikation).
ITU
har ingen rolle i at definere UTC som sådan, men
er
det
ansvarlige
myndighed internationale organ
for
fastsættelse afudarbejdelsen af anbefalinger om,
hvilken tidsskala der formidles af
radiokommunikationssystemer over hele verden
og hvordan.
Det
anbefales jf.følger af
Rekommandation
aAnbefaling
(Recommendation)
ITU-R TF.460-6, at alle standardfrekvenser og tidssignal-emissioner
skal være så tæt som muligt
på at være
i overensstemmelse med UTC, og at tidssignaler ikke bør afvige
mere end 1 ms fra UTC.
2.2. Internationale aftaler om tid
Under henholdsvis BIPM og ITU er der vedtaget en række resolutioner m.v., som Danmark har tilsluttet
sig.
2.2.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)
Der er i Meterkonventionen vedtaget en række resolutioner m.v. om tid. Ved den 15. generalforsamling
i 1975 blev Resolution 5 omhandlende UTC-tids-standarden vedtaget. Det bemærkes i Resolution 5, at
UTC er et udbredt tidssystem, at det indgår i de fleste radiotransmissioner af tidssignaler, og at denne
udbredelse ikke kun gør en frekvensstandard, men også international atomtid og en tilnærmelsesvis
universaltid tilgængelig for brugere. Det fremgår endvidere, at UTC fungerer som basis for civil tid og
udgør den juridiske tid i de fleste lande. På baggrund heraf bakker BIPM kraftigt op om brugen af UTC.
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2651213_0005.png
Ved den 26. generalforsamling i 2018 blev Resolution 2 om definitionen af tidsstandarder vedtaget.
Heraf fremgår den gældende definition af UTC. Det blev i resolutionen bemærket, at UTC-standarden,
der er baseret på international atomtid (TAI), er den eneste anbefalede tidsstandard for internationale
referencer, og at den udgør basis for civil tid i de fleste lande. Det bekræftes i resolutionen, at TAI er en
tidsstandard produceret af BIPM baseret på den bedste realisering af det såkaldte SI-sekund (en
grundlæggende målenhed).
2.2.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)
Resolution 653, der blev underskrevet ved den internationale radiokommunikationskonference i 2012
(WRC-12), omhandler fremtiden for UTC-tids-standarden. Heraf fremgår det bl.a., at UTC er den
juridiske basis for tidsbestemmelse i de fleste lande i verden og de facto er den anvendte tidsstandard i
de fleste andre lande.
Det beskrives i resolutionen, at den lejlighedsvise tilføjelse af skudsekunder i UTC kan skabe
udfordringer for systemer og applikationer, der er afhængige af meget præcis tidsangivelse. Det fremgår
endvidere, at en række organisationer involveret i bl.a. telekommunikation og elektricitetsdistribution
havde efterspurgt en kontinuerlig tidsskala (dvs. uden behov for tilføjelse af skudsekunder). Det blev på
denne baggrund besluttet, at man ved den internationale radiokommunikationskonference i 2015 (WRC-
15) skulle overveje muligheden af at opnå en kontinuerlig referencetidsstandard, enten ved at modificere
definitionen af UTC eller ved en anden metode.
Ved WRC-15 underskrev Danmark Resolution 655 om definition af tids-standard og formidling af
tidssignaler via radiokommunikationssystemer. Det fremgår af resolutionen, at den gældende beslutning
om, hvilken tidsskala, der formidles af radiokommunikationssystemer (UTC-tid jf. ITU-R TF.460-6),
fortsat skal gælde indtil den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023 (WRC-23).
Frem mod 2023 skulle der udføres studier af mulige alternativer til en koordineret universaltid uden
tilføjelse af skudsekunder. Drøftelsen af muligheden for en kontinuerlig tidsskala forventes dog at blive
yderligere udskudt fra WRC-23 til WRC-27 med henblik på yderligere studier.
Selve definitionen af en
evt. kontinuerlig tidsskala bør efter dansk opfattelse ske i regi af BIPM, idet ITU alene vil kunne have
den rolle at definere distributionen af en eventuel sådan tidsskala via radiosignaler.
Herunder findes ændringsforslag til bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at bringe
lov- og bemærkningsteksten i bedre overensstemmelse med gældende internationale standarder.
Kommentar 1: Vedr. meridianidentifikation:
p.7: "0° længdegrad" foreslås rettet til "0° længde".
Kommentar 2: Vedr. sammenhængen mellem tidszonenavne og UTC-forskydninger
p.7: "UTC+0 er placeret i vesteuropæisk tidszone (WET), mens Danmark er placeret centraleuropæisk
tidszone (CET). Lovforslaget vil på denne baggrund således indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat
som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time, benævnt UTC+1, ved normaltid":
Denne formulering er uheldig af følgende årsager:
For det første: Tidsangivelser standardiseres gennem ISO standard 8601, hvor forskydningerne i forhold til
UTC anføres med et efterstillet TOcifret tal med fortegn ved et helt antal timer (+00, +01, etc.) eller
FIREcifret med fortegn for timer/minutter (+0000, +0100, eller +00:00, +01:00, etc.)
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
Derfor bør alle forekomster af "UTC+0", "UTC+1" rettes til "UTC+00", hhv. "UTC+01".
Betegnelsen "UTC+nn" har desuden i sig selv karakter af jargon, så selv om det giver klar kommunikation i
bemærkningerne, og selv om man kan bringe den i bedre overensstemmelse med ISO-8601 ved at bruge
tocifrede forskydningsangivelser, så bør UTC+01 nok udelades fra selve lovteksten. Derfor bør lovens første
paragraf nok snarere lyde:
§ 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.
For det andet: Zonebetegnelserne ("WET", "CET", etc.) er ikke en del af ISO8601 og de indikerer snarere et
politisk valg end en geografisk indikator: London og Valencia ligger fx begge på nulmeridianen, men
London benytter UTC, mens Valencia benytter CET. Derfor giver det næppe mening at anføre at fx UTC+01
"er placeret i WET": Den er (opfattet som vinkel) både placeret i WET og CET.
Derimod har Danmark med 1893-loven, kodificeret at tiden anføres som middelsoltid ved meridianen 15
grader vest for Greenwich. Hvilket geofysisk er det samme som at sige "en time forud for tiden ved
Greenwich" (da jorden i forhold til solen, i middel drejer sig 360°/24h = 15°/h).
Tidszonenavngivningsmæssigt er det det samme som at sige "CET".
Så formuleringen får byttet rundt på årsag og virkning: Danmark "ligger i" CET fordi vi har valgt at benytte
UTC+01 som tidsreference. Ikke omvendt. Vi foreslår derfor en formulering á la:
Lovforslaget vil indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat som den koordinerede universaltid (UTC)
tillagt en time, UTC+01, ved normaltid. Ofte bruges også betegnelsen "Centraleuropæisk tid" (CET) for
UTC+01.
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2651213_0007.png
-- AKT 175708 -- BILAG 5 -- [ 2022-3760 - Høringssvar vedr. lov om tid ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected])
Poul-Henning Kamp ([email protected])
2022-3760 - Høringssvar vedr. lov om tid
02-07-2022 16:50
I min rolle som Danmarks ledende "time-nut" tillader jeg mig at
fremsende et høringssvar til denne lov.
For det første vil jeg udtrykke min uforbeholdne glæde over at man
har bibeholdt den korte og klare form som Lov om Tidens Bestemmelse
har, det gør det i praksis umuligt at forbedre lovforslagets tekst.
For det andet har forslaget naturligvis min uforbeholdne tilslutning,
ikke mindst i lyset af at jeg i et kvart århundrede har leveret
"ulovlig" tid til såvel ministerier, herunder både stats- og justits-
og transportministerierne, styrelser, etater såvel som til virksomheder
i alle mulige brancher og borgere, fra NTP serveren "GPS.dix.dk".
Jeg bifalder ligeledes at ministeriet har financieret etableringen
af en officiel dansk realisering af UTC tidsskalen med tilhørende
distributionsnetværk, således at danske ure fremover ikke længere
skal styres fra et privatejet hobbytidslaboratorie, drevet på
hobbybasis af en tilfældig cyklist i Slagelse.
Med venlig hilsen & tak.
Poul-Henning Kamp
[email protected]
PS: Jeg bliver dog nødt til at påpege et par unøjagtigheder i
bemærkningerne til lovforslaget.
Vedr. "1. Indledning"
---------------------
UTC tidsskalen starter ikke, som anført, i 1972, men reelt d. 1
januar 1958, med etableringen af en kontinuert tidsskala til
LORAN-C radionavigationssystemet.
Selve navnet "UTC" vedtages først i midten af 1960'erne for at kunne
kende forskel på de stadig flere varianter af "UT" tidsskalen,
herunder specielt UT1 og UT2.
Indtil 1972 består UTC af "gummisekunder" hvis længde periodisk
fastlægges efter planetens ujævne rotation, med den bizare konsekvens
at visse atomare naturkonstanter i pricippet varierer fra år til år
i denne årrække.
Den videnskabelige forudsigelse af jordens fremtidige rotation
viste sig dog hurtig utilstækkelig og derfor måtte man flere
gange introducere et spring i tid, samtidig med de planlagte
justeringer af atomfrekvensen.
L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
Det første af disse spring, på 0.1 sekund, sker d. 1 november 1963
og det er principielt dette spring der løsriver "UTC+1h" fra "Gudhjem
Middelsoltid" som defineret i Lov om Tidens Bestemmelse.
Det der vedtages i 1972 er en ændring af definitionen af UTC, således
at sekunderne fremover får fast længde, fastlagt ved de atomare
naturkonstanter, men til gengæld har årene fra år til år varierende
antal sekunder, med den hensigt at astronomisk tid og UTC tid ikke
fremover skal glide fra hinanden.
Dermed er "UTC+1h" definitivt ikke længere i overensstemmelse med
Lov om Tidens Bestemmelse.
Vedr. "3.1.1. Gældende ret"
---------------------------
Det er ikke korrekt som anført at:
"Denne tidsskala er baseret på jordens rotation og svarer
til, at klokken er 12, når solen står højest på himlen ved
den givne længdegrad."
En sådan defineret tidskala ville være "soltid" eller "sand soltid"
hvor dagenes længde varierer hen over året på grund af astronomiske
forhold.
I en "middelsoltid" står solen højest på himlen på et for årstiden
karakteristisk tidspunkt, der svinger mellem kvart i og kvart over
12. Til gengæld har alle dagene samme længde.
(Anbefalet søgeord: "Analemma")
--
Poul-Henning Kamp | UNIX since Zilog Zeus 3.20
[email protected] | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer | BSD since 4.3-tahoe
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.