Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 18 Bilag 1
Offentligt
2651266_0001.png
Adslev, blegind og Hørnings Menighedsråd Høringssvar
Agerbæk Menighedsråd Høringssvar
Akademikernes Høringssvar
Amagerbro Provsti Høringssvar
Amagerland Provsti Høringssvar
Assens Provsti Høringssvar
Ny økonomilov 2022 - Bagsv svar
Brevpapir med logo
Benløse Menighedsråd Høringssvar
Bevtofte Menighedsråd Høringssvar
Bislev Menighedsråd Høringssvar
Bispebjerg Sogns Menighedsråd Høringssvar
Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar
Bjerringbro Menighedsråd Høringssvar
Bolbro Menighedsråd Høringssvar
Borup Menighedsråd Høringssvar
Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd Høringssvar
Brabrand Menighedsråd Høringssvar
Bramdrup Menighedsråd Høringssvar
Brande Menighedsråd Høringssvar
Bredballe Menighedsråd Høringssvar
Broholm Menighedsråd Høringssvar
Brønderslev Provsti Høringssvar
Microsoft Word - Høringssvar_Brønshøj.docx
Buddinge Menighedsråd Høringssvar
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
Brev med CO10-logo
Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar
Danmarks Kordegneforening Høringssvar
Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar
10
11
12
13
14
24
25
30
31
32
33
34
35
38
39
41
43
44
47
49
51
52
54
55
56
57
63
69
72
73
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0002.png
Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar
Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar
Egeris Menighedsråd Høringssvar
Ejby Menighedsråd Høringssvar
Emdrup Menighedsråd Høringssvar
Engevang Menighedsråd Høringssvar
Erhversministeriet Høringssvar
Errindlev-Olstrup-Tågerup Menighedsråd Høringssvar
Falster Provstiudvalg Høringssvar
Favrskov Provsti Høringssvar
Fensmark Menighedsråd Høringssvar
Filip Sogns Menighedsråd Høringssvar
Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar
Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar
Fredericia Provsti og Kirkernes Hus Høringssvar
Frederiks Kirke (Marmorkirken) Menighedsråd Høringssvar
Frederiksberg Provstiudvalg Høringssvar
Frederiksborg Slotssogn Menighedsråd Høringssvar
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
Frederikssund Provsti Høringssvar
Frederiksværk Provsti Høringssvar
Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar
Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar
Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar
Gellerup Menighedsråd Høringssvar
Gentofte Provstiudvalg Høringssvar
Gjellerup Menighedsråd Høringssvar
Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar
Grene Menighedsråd Høringssvar
76
78
81
83
84
86
90
93
94
97
98
101
102
104
106
109
110
111
112
113
118
120
122
124
126
128
129
131
134
137
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0003.png
Den 2
Greve Menighedsråd Høringssvar
Grøndalslund Menighedsråd Høringssvar
Gudumholm Lillevorde Menighedsråd Høringssvar
Gørding-Bur-Vemb Menighedsråd Høringssvar
Skannet billede
Haderslev Domprovsti Høringssvar
Haderslev Domsogn Menighedsråd Høringssvar
Haderslev Stiftsråd Høringssvar
Hadsten Menighedsråd Høringssvar
Hald-Kærby Menighedsråd Høringssvar
Hans Egedes Menighedsråd Høringssvar
Havnelev Menighedsråd Høringssvar
Microsoft Word - Høringssvar lovforslag 2022.docx
Hee Menighedsråd Høringssvar
Microsoft Word - Høringssvar fra Helligåndskirken 17 aug 2022
Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar
Helsingør Stiftsråd Høringssvar
Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar
Herning Nordre & Søndr Provstiudvalg Høringssvar
Hillerød Provsti Høringssvar
Himmelev Menighedsråd Høringssvar
Hinge Menighedsråd Høringssvar
Hjørring Fælles Provstiudvalg Høringssvar
Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar
Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar
Humlebæk Menighedsråd Høringssvar
Hvilsom Menighedsråd Høringssvar
Hylleholt Menighedsråd Høringssvar
Højby Menighedsråd Høringssvar
139
140
141
142
143
144
145
149
150
152
153
154
155
157
158
161
162
165
166
168
169
172
176
178
179
182
184
188
189
191
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0004.png
Høje Taastrup Provsti Høringssvar
Høje Taastrup Provstiudvalg Høringssvar
Høringssvar Ikast menighesrå d aug 2022
Ikast-Brande Provsti Høringssvar
Ilskov Menighedsråd Høringssvar
Islebjergs Menighedsråd Høringssvar
Jerne Menighedsråd Høringssvar
Karlebo Menighedsråd Høringssvar
Kasted Menighedsråd Høringssvar
Kastelskirken Menighedsråd Høringssvar
Kingo-Samuel Sogns Menighedsråd Høringssvar
Kirkekasserer Vest Høringssvar
Kirkekultur.nu Høringssvar
Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar
Kolding provsti Høringssvar
Kollerup-Fjerritslev Menighedsråd Høringssvar
Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar
Københavns Kommunes Budgetudvalg Høringssvar
Københavns Stiftsråd Høringssvar
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning
af sætning
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
Brev
Langå-Øksendrup-Svindinge Menighedsråd Høringssvar
Lindevang Menighedsråd Høringssvar
Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar
Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar
Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar
220814 Høringssvar
Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar
192
193
194
196
198
200
202
203
204
206
207
208
213
215
217
219
220
222
223
225
227
237
240
241
242
244
247
249
250
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0005.png
Marie Magdalene Koeds Sognes Menighedsråd Høringssvar
Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar
Mesinge-Viby Menighedsråd Høringssvar
Nykøbing Mors, den 21
Møllevangenskirkens Menighedsråd Høringssvar
Mørke Menighedsråd Høringssvar
Nustrup Menighedsråd Høringssvar
Arbejdsbeskrivelse/opgaver for sognemedhjælper Anita Christian-
sen
Næstved Provsti Høringssvar
Nørre Tranders Menighedsråd Høringssvar
Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede Menighedsråd Høringssvar
Odder Menighedsråd Høringssvar
Odder Provstiudvalg Høringssvar
Odsherred Provstiudvalg Høringssvar
Organistforeningen Høringssvar
Orte Menighedsråd Høringssvar
Pedersborg Menighedsråd Høringssvar
Provstiforeningen Høringssvar
Raklen Menighedsråd Høringssvar
Randers Nordre Provsti Høringssvar
Randers Søndre Provsti Høringssvar
Ribe Stift Høringssvar
Ribe Stiftsråds Høringssvar
Rigsrevisionen Høringssvar
Ringkøbing Menighedsråd Høringssvar
Ringkøbing Provsti Høringssvar
Ineo+754_ringsted_sogn-20220818153710
"[Klik her og skriv modtager]"
Bemærkninger til lovforslag om folkekirkens økonomi
252
253
256
257
258
259
261
264
266
270
271
272
273
275
279
281
283
284
287
288
289
290
293
294
297
298
299
301
302
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0006.png
Roskilde Stift Høringssvar
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar
Rungsted Menighedsråd Høringssvar
Ryde og Handbjerg Menighedsråd Høringssvar
Rødovre Menighedsråd Høringssvar
Rødovre-Hvidovre Provsti Høringssvar
Rønne Sogns Menighedsråd Høringssvar
Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar
Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar
Sankt Knuds Provsti Høringssvar
Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar
Sankt Markus Menighedsråd Høringssvar
Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar
Sct. Hans Menighedsråd Høringssvar
220810 Høringssvar
Silkeborg Provsti Høringssvar
Simmelkjær Menighedsråd Høringssvar
Sjørslev-Almind-Lysgård Menighedsråd Høringssvar
Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar
Skejby-Lisbjerg Menighedsråd Høringssvar
Skjern Menighedsråd Høringssvar
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar
Skødstrup Menighedsråd Høringssvar
Slagelse Provsti Høringssvar
Slangerup Menighedsråd Høringssvar
Solvang Menighedsråd Høringssvar
Stege-Vordingborg Provsti Høringssvar
Stenløse, den 28
303
304
309
311
313
314
315
316
317
319
321
323
325
326
328
329
331
332
333
334
336
337
338
345
347
349
353
354
356
357
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0007.png
Stensby Menighedsråd Høringssvar
Fr
Struer Menighedsråd Høringssvar
Sundby Menighedsråd Høringssvar
Sunds Menighedsråd Høringssvar
Svendborg Provstiudvalg Høringssvar
Syddjurs Provsti Høringssvar
Søborggård-Haralds Sognes Menighedsråd Høringssvar
Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar
Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar
Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse
Sønderborg Provstiudvalg Høringssvar
Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar
Microsoft Word - HøringssvarMRLundehusAldersro2022.docx
Tandslet Menighedsråd Høringssvar
Tarm Menighedsråd Høringssvar
Thurø Menighedsråd Høringssvar
Tingbjerg Menighedsråd Høringssvar
Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev Menighedsråd Høringssvar
Torsted Menighedsråd Høringssvar
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar
Tune Menighedsråd Høringssvar
Tønder Menighedsråd Høringssvar
Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar
Ubberud-Ravnebjerg Menighedsråd Høringssvar
Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar
Microsoft Word - Betænkninger fra Ulkebøl Menighedsråd til
ændringer i økonomiloven
Valby Sogn Høringssvar
358
359
360
361
362
364
365
366
367
369
372
374
375
377
378
380
381
383
384
385
386
392
395
397
398
401
402
404
405
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0008.png
Adresse
Varde Provsti Høringssvar
Vejle Provstiudvalg Høringssvar
Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar
Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar
Vester Starup Menighedsråd Høringssvar
Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen
Vesterbro Sogn Menighedsråd Høringssvar
Vesthimmerlands Provsti
Viborg Domprovsti Høringssvar
Viborg Stiftsråd Høringssvar
Viborg Østre Provsti Høringssvar
Vindinge Menighedsråd Høringssvar
Virum Menighedsråd Høringssvar
Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg Høringssvar
Vær og Nebel Sognes Menighedsråd Høringssvar
Værløse Menighedsråd Høringssvar
Ærø Menighedsråd Høringssvar
Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar
Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar
Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar
Aalborg Stift Høringssvar
Aalborg Stiftsråd Høringssvar
Aarhus Domprovsti Høringssvar
Aarhus Domsogn Høringssvar
Aarhus Nordre Provsti Høringssvar
Aarhus Stift Høringssvar bilag
Aarhus Stift Høringssvar
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
Århus Søndre Provsti Høringssvar
407
410
413
414
416
419
421
425
426
427
428
429
430
432
434
435
436
438
440
443
446
450
453
454
456
461
463
476
477
490
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0009.png
Aarhus Vestre Provsti Høringssvar
493
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0010.png
Adslev, blegind og Hørnings Menighedsråd Høringssvar
10
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0011.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Agerbæk, den 11. August 2022
Høring over lov om ændring af lov menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Agerbæk Menighedsråd i Varde Provsti har følgende betænkninger.
Side 3 1.2
Vi kunne være betænkelig om en bestyrelse kunne gå hen og få en magtposition, således at
menighedsrådene bliver tilsidesat
Side 3 1.3
En god mulighed for ansættelse af medarbejder med specialiserede kompetencer, men vi ser dem som
ansatte i menighedsrådene og med som arbejdsgiver, således at de betragtes menighedsrådene egne
konsulenter.
Side 4 1.6
Menighedsrådet ser ingen grund til en forhøjelse af stiftsbidrag.
Side 7 2.5
Super forslag med at lade anlægsopsparingen blive i Provstiet.
Det har i Varde Provsti nu i et par år kørt som en forsøgsordning og vi har kun ønske om at den ordning og i
dens udformning bliver gjort permanent.
Tidspunktet, og den korte hørings periode er ubelejligt for mange menighedsråd, vi holder normalt ikke
møder i sommerferie perioden.
Med venlig hilsen
Agerbæk Menighedsråd
Formand Ruth Nielsen
Agerbæk Menighedsråd Høringssvar
11
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0012.png
Kirkeministeriet
KM F2.: 236126
[email protected]
Akademikernes bemærkninger til høring af udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Akademikerne har fra Kirkeministeriet modtaget høring af udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken, og skal i den anledning henvise
til høringssvar fra Bestyrelsen for Dansk Organist og Kantor Samfund
(DOKS) samt Den danske Præsteforening.
Den 16. august 2022
Sagsnr. S-2022-893
Dok.nr. D-2022-46884
bel/mab
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
Med venlig hilsen
Berit Ellegaard
D: 25789391
E: [email protected]
DK
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
Akademikernes Høringssvar
12
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0013.png
Christianshavn, den 18. august 2022
Til Kirkeministeriet -
Sendt med e-post d.d.:
[email protected]
Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkastet til høring.
Amagerbro Provstiudvalg finder det som udgangspunkt positivt, at det gøres mere fleksibelt at
gennemføre en række fælles initiativer uden at det kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Det er
dog af afgørende betydning for provstiudvalget, at de foreslåede justeringer af reglerne ikke skaber
mulighed for at et menighedsråd skal afgive kompetence til bl.a. provstiudvalg mod menighedsrådets
eget ønske.
Provstiudvalget kan også støtte at de foreslåede ændringer på provstiudvalgets område, således at
der bl.a. kan etableres en reserve i provstiudvalgets kasse for ekstrabevillinger, der ikke skyldes
uforudsete udgifter, skabes mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og at der
etableres mulighed for at kunne tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger.
Et flertal i provstiudvalget kan dog ikke støtte den foreslåede forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag
fra 1 pct. til 2. pct. Flertallet ønsker ikke at stiftsrådet uden inddragelse af provstiudvalg og
menighedsråd direkte skal have mulighed for at disponere over en større andel af den kirkelige
ligning.
Det bemærkes, at stiftsrådet allerede efter de gældende regler i samarbejde med provstiudvalg og
menighedsråd har mulighed for at igangsætte initiativer selvom udgifterne hertil ikke kan dækkes at
det gældende stiftsbidrag. Det kræver blot at stiftsrådet indgår i en dialog med provstiudvalg og
menighedsråd herom, og at der i fællesskab opnås enighed om projektet. Der er ikke grundlag for at
ændre herved ved en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag.
På provstiudvalgets vegne
Jakob Riis - formand
PROVSTIUDVALGET
Stanleys Gaard
St. Søndervoldstræde 2. 1. sal
1419 København K.-
Amagerbro Provsti Høringssvar
1
13
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Kastrup 18. august 2022
Kirkeministeriet
Frederiksholmskanal 21
1220 København K
Pr. email: [email protected]
Hoslagt høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022.
Høringssvaret afgives af nedennævnte menighedsråd i Amagerland Provsti:
-
-
-
-
-
-
-
Kastrup Sogns Menighedsråd
Korsvejen Sogns Menighedsråd
Skelgård Sogns Menighedsråd
Tårnby Sogns Menighedsråd
Dragør Sogns Menighedsråd
Store Magleby Sogns Menighedsråd
Provstiudvalget ved Amagerland Provsti.
beliggende i Tårnby Kommune og af:
beliggende i Dragør Kommune samt af
Med venlig hilsen
Stine Johanna Paulsen Ramati
Provstisekretær
Amagerland Provsti Høringssvar
14
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0015.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Ændringsforslagets § 1 som vedrører Lov om menighedsråd:
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
1
Efter § 42 a, stk. 1, indsættes som nyt punktum:
Høringssvar:
De etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan
oprettes som en selvstændig juridisk enhed,
hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i
lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige
juridiske enheder kan ikke benytte en
fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a.
Efter § 42 a indsættes en ny § 42 b:
Ingen bemærkninger
2
Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg
i samme ligningsområde, kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver
vedrørende følgende:
1) Fælles administration, herunder
personregistrering og regnskabsopgaver
m.v.
2) Fælles personaleadministration,
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m.
3) Bygningsvedligeholdelse og drift,
herunder præsteboliger,
4) Bygningsteknisk rådgivning,
5) Skole-kirke-samarbejde,
6)
Kommunikation.
Stk. 2.
Samarbejdet organiseres ved en
bestyrelse med repræsentanter fra både
menighedsråd og provstiudvalg.
Stk. 3.
De nærmere bestemmelser om
samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 4.
Vedtægten skal indeholde oplysninger
om, hvilke menighedsråd og hvilket
provstiudvalg, der deltager i samarbejdet,
hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre
menighedsråds optagelse i samarbejdet,
afgørelse om uenighed om vedtægtens
fortolkning, vilkår for ophævelse af
samarbejdet og om, hvor vedtægten er
offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
Efter § 42 a indsættes en ny § 42 c:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger til det
indholdsmæssige, men det anbefales:
1) at det overvejes at indføre en
dispensationsmulighed for de 22 provstier,
som omfatter flere ligningsområder
Dispensationen skal give disse provstier
mulighed for at etablere samarbejder som
omfatter enheder fra forskellige
ligningsområder. Det bemærkes hertil, at
adgangen til at trække sig ud af et
samarbejde sikrer, at sådanne samarbejder
kan opløses såfremt der måtte forekomme
uligevægt i forhold til ligningsmidlerne.
2) at det sprogligt tydeliggøres, at der er tale
om et samarbejde om en opgaveløsning hvor
kompetencen fortsat ligger hos de
deltagende menighedsråd.
Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg
i samme ligningsområde, kan indgå aftale om
samarbejde om at delegere kompetence,
opgaver og finansiering til provstiudvalget,
når samarbejdet omfatter følgende:
1) Fælles administration, herunder
personregistrering og regnskabsopgaver
m.v.
[1]
Amagerland Provsti Høringssvar
Høringssvar:
Ingen bemærkninger til det
indholdsmæssige, men det anbefales,
1) at det overvejes at indføre en
dispensationsmulighed for de 22 provstier,
som omfatter flere ligningsområder
Dispensationen skal give disse provstier
mulighed for at etablere samarbejder som
15
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0016.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
2) Bygningsvedligeholdelse og drift,
herunder præsteboliger,
3) Bygningsteknisk rådgivning,
4) Skole-kirke-samarbejde,
5) Kommunikation.
Stk. 2.
De nærmere bestemmelser om
samarbejdet optages i en vedtægt, der
offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Stk. 3.
Vedtægten skal indeholde oplysninger
om, hvilke menighedsråd og hvilket
provstiudvalg, der deltager i samarbejdet,
hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af
samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre
menighedsråds optagelse i samarbejdet,
afgørelse om uenighed om vedtægtens
fortolkning, vilkår for ophævelse af
samarbejdet og om, hvor vedtægten er
offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
3
Efter § 43, stk. 1, indsættes som nyt punktum:
omfatter enheder fra forskellige
ligningsområder. Det bemærkes hertil, at
adgangen til at trække sig ud af et
samarbejde sikrer, at sådanne samarbejder
kan opløses såfremt der måtte forekomme
uligevægt i forhold til ligningsmidlerne.
2) at det sprogligt tydeliggøres, at der er tale
om et samarbejde hvor kompetence, opgaver
og finansiering delegeres til provstiudvalget.
Høringssvar:
De etablerede samarbejder efter 1. pkt., kan
etableres som selvstændige juridiske enheder,
hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i
lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige
juridiske enheder kan ikke benytte en
fællesbestyrelse jf. kapitel 8 a.
4
I
§ 43 a
ændres § 5, stk. 6-7 til:
Ingen bemærkninger
§ 5, stk. 7 og 9
§ 43 b
affattes således:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
Høringssvar:
5
De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om
samarbejde mellem menighedsråd finder
tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og
provstiudvalg, mellem to eller flere
stiftsøvrigheder, mellem to eller flere
stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg
og mellem menighedsråd og en eller flere
stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.
Stk. 2. Den i § 43, stk. 6, nævnte regel om
dispensation fra dele af den kirkelige
lovgivning til et menighedsråd finder
tilsvarende anvendelse på et provstiudvalg,
et stiftsråd eller en stiftsøvrighed, hvis det er
ønskeligt af hensyn til løsningen af
folkekirkelige opgaver i henholdsvis
provstiet eller stiftet.
Ingen bemærkninger
6
Efter § 43 b indsættes:
Høringssvar:
[2]
Amagerland Provsti Høringssvar
16
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0017.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
§ 43 c.
Kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte standardmodeller for
samarbejdskonstruktioner, der er omfattet af
§ 43 b.
Efter § 44 indsættes:
Ingen bemærkninger
Kapitel 8 a
Fællesbestyrelse
Høringssvar:
Ingen bemærkninger til det
indholdsmæssige, det anbefales dog at det
præciseres om en fællesbestyrelse må
omfatte flere ligningsområder i provstier,
som er beliggende i mere end én kommune.
Se bemærkninger og høringssvar ovenfor.
§ 44 a.
Menighedsrådene i et provsti kan
nedsætte en fællesbestyrelse. Hvis provstiet
dækker flere ligningsområder, kan der
oprettes en fællesbestyrelse for hvert
ligningsområde. Hvis der i ligningsområdet
er flere provstier, kan der oprettes en
fællesbestyrelse for ligningsområdet.
Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan tildeles
kompetence til at træffe beslutninger og
administrere alle samarbejder inden for de i
stk. 1 anførte områder.
Stk. 3. Fællesbestyrelsen skal varetage de
opgaver, som bestyrelsen for et samarbejde
er tildelt, og som er optaget i vedtægten for
et samarbejde.
Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin
forretningsorden.
§ 44 b.
Provstiudvalget skal sikre, at der
afholdes valg til fællesbestyrelsen. Valget
afholdes i forbindelse med et budgetsamråd,
jf. § 5, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi.
Stk. 2. Er der flere provstier inden for et
ligningsområde, der har nedsat en
fællesbestyrelse inden for ligningsområdet,
skal budgetudvalgets forretningsførende
provst sikre, at der afholdes valg til
fællesbestyrelsen. Valget afholdes i
forbindelse med et budgetudvalgsmøde.
Stk. 3. Valg til fællesbestyrelsen sker ved
simpelt flertal blandt de fremmødte til de i
stk. 1 og 2 nævnte møder.
Se bemærkninger og høringssvar ovenfor.
§ 44 c.
Ved indgåelse af aftale om samarbejde Se bemærkninger og høringssvar ovenfor.
mellem menighedsråd eller mellem
menighedsråd og provstiudvalg efter §§ 42 a,
42 b, § 43, § 43 b, kan samarbejdet tilslutte
sig fællesbestyrelsen. Ved tilslutning af et
samarbejde til fællesbestyrelsen, skal der
[3]
Amagerland Provsti Høringssvar
17
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0018.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
ikke nedsættes en særskilt bestyrelse for
samarbejdet.
Stk. 2. Tilslutning til fællesbestyrelsen skal
fremgå af vedtægten for samarbejdet.
Stk. 3. Det skal af vedtægten fremgå, at
samarbejdet til enhver tid kan udtræde af
fællesbestyrelsen. En beslutning herom skal
være truffet af de samarbejdende parter og
skal meddeles til fællesbestyrelsen.
Stk. 4. Såfremt et samarbejde er udtrådt af
fællesbestyrelsen jf. stk. 3, skal der nedsættes
en selvstændig bestyrelse for det
eksisterende samarbejde, som skal fremgå af
vedtægten.
§ 44 d.
Fællesbestyrelsen skal bestå af
mindst 5 medlemmer, som er valgbare til et
menighedsråd i ligningsområdet. Såfremt der
etableres en fællesbestyrelse for hvert
provsti i et ligningsområde, skal
medlemmerne være valgbare til et
menighedsråd inden for provstiet.
Stk. 2. Flertallet i fællesbestyrelsen skal være
læge medlemmer. Fællesbestyrelsen behøver
ikke at have repræsentanter for alle
deltagende menighedsråd i alle samarbejder.
Stk. 3. Fællesbestyrelsens medlemmer
vælges for to år og etableres således, at
halvdelen af fællesbestyrelsens medlemmer
er på valg hvert år.
Se bemærkninger og høringssvar ovenfor.
Ændringsforslagets § 2 som vedrører Lov om folkekirkens økonomi:
1
I § 1 indsættes som stk. 2 og 3:
Stk. 2.
Hvis flere menighedsråd indgår i et
samarbejde, jf. §§ 42 a og 43 i lov om
menighedsråd, kan samarbejdet oprettes
som en selvstændig juridisk enhed med eget
regnskab, såfremt samarbejdets omfang
udgør:
1) Minimum 4 årsværk, eller
2) en omsætning på mindst 3 millioner kr.
om året.
Stk. 3.
En kirkegård som bestyres efter § 1,
stk. 4, i lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m. kan på samme
vilkår som nævnt i stk. 2 etableres som en
selvstændig juridisk enhed.
[4]
Høringssvar:
Ingen bemærkninger, det anbefales dog at
præcisere om bestemmelsen kan omfatte et
samarbejde om kirkegårdsdrift mellem
menighedsråd, som ikke er beliggende i
samme ligningsområde.
Amagerland Provsti Høringssvar
18
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0019.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
2
§ 4 affattes således:
§ 4.
Menighedsrådet udarbejder årligt et
budget for kirkekassen på baggrund af
provstiudvalgets udmelding af driftsramme,
anlægsramme og projektbevilling.
Stk. 2.
Kirkeministeren fastsætter nærmere
regler for udmelding af driftsramme,
anlægsramme og projektbevilling, budgettets
opbygning og udarbejdelse herunder frister,
tilsyn, forhold vedr. præsteembedets faste
ejendomme og offentliggørelse.
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
3
I § 5, stk. 4, nr. 3 ændres »1-2« til:
1-3
og 5, 2. pkt. til:
Høringssvar:
6, 2. pkt.
Ingen bemærkninger
og der indsættes som nr. 4:
4) Fastsætte størrelse og udmøntning af
reserven, jf. § 7 a, stk. 2 og 3.
4
I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 6.
Budgetsamrådet skal beslutte, om der i
forbindelse med budgetprocessen skal
fastsættes en reserve, jf. § 7 a, stk. 2.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
5
Stk. 8.
Budgetsamrådet kan beslutte at
nedsætte en fællesbestyrelse til
administration af samarbejder efter § 44 b i
lov om menighedsråd. Er der nedsat et
budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes
beslutningen i budgetudvalget.
Stk. 7 og 8 bliver herefter til stk. 9 og 10.
§ 6, stk. 1, 3. pkt. ophæves.
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
6
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
7
§ 7 affattes således:
§ 7.
Efter budgetsamrådet fastsætter
provstiudvalget rammebevilling for
kirkekassens og selvstændige juridiske
enheders driftsudgifter, bevilling til
anlægsudgifter og projektbevillinger.
Stk. 2.
Provstiudvalget fastsætter
rammebevillingen for driftsudgifter, bevilling
til anlægsudgifter og projektbevillinger for
præsteembedets faste ejendomme, hvor der
er flere menighedsråd.
Stk. 3.
Menighedsrådet fastsætter inden for
den af provstiudvalget fastsatte
rammebevilling, bevilling til anlægsudgifter
[5]
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
Amagerland Provsti Høringssvar
19
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0020.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
og projektbevillinger, jf. stk. 1 og 2, budgettet
for det kommende regnskabsår.
Stk. 4.
Menighedsrådene fastsætter budgettet
inden for den rammebevilling, bevillingen til
anlægsudgifter og projektbevillinger for
præsteembedets faste ejendomme, som
provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2.
Menighedsrådene indhenter til brug for
fællesmødet en udtalelse fra
præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes
beslutning om budgetbidraget for
præsteembedets faste ejendomme ved
stemmeflertal.
Stk. 5.
Som en del af budgetprocessen
udarbejder menighedsrådene målsætninger
som indarbejdes i menighedsrådenes
endelige budget.
Stk. 6.
Kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om proceduren for
fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1 og
2 og om fastsættelse og indsendelse til
provstiudvalget af budgetter for
kirkekasserne. Kirkeministeren kan ikke
fastsætte regler om størrelsen af
kirkekassernes udgifter eller om
kirkeskattens størrelse.
8
7 a affattes således:
§ 7 a.
Ligningsbeløbet til kommunens
kirkekasser og selvstændige juridiske
enheder fastsættes af provstiudvalget, jf. dog
§ 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.
Stk. 2. Provstiudvalget har ved
ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at
fastsætte størrelsen af en reserve, jf. § 5, stk.
6.
Stk. 3. Provstiudvalget kan bevilge
anvendelse af reserven til dækning af de i § 2
anførte formål, efter ansøgning fra
menighedsrådene, herunder til uforudsete
udgifter. Provstiudvalget kan af reserven yde
et likviditetslån til menighedsråd med en
løbetid på maksimalt 12 måneder.
Provstiudvalget fastsætter betingelserne for
likviditetslånet.
Stk. 4. Provstiudvalget kan efter høring af
menighedsrådene anvende reserven til
dækning af de i § 17 g, stk. 2 anførte formål,
herunder uforudsete udgifter.
[6]
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
Amagerland Provsti Høringssvar
20
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0021.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
9
Efter § 7 b indsættes:
§ 7 c.
Menighedsrådet disponerer i løbet af
året budgettet inden for de af
provstiudvalget udmeldte driftsrammer,
anlægsrammer og projektbevillinger.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
for menighedsrådenes
disponeringsmuligheder inden for
rammerne, jf. 1. pkt.
§ 9, stk. 1
affattes således:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
10
Menighedsrådet aflægger årligt regnskab for
kirkekassen. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om regnskabets aflæggelse
og frister herfor, om revision og om
offentliggørelse af regnskabet.
Høringssvar:
Ingen bemærkninger, idet det dog
forudsættes, at forslaget om at offentliggøre
regnskabet umiddelbart efter afleveringen 1.
april hviler på den forudsætning, at der er
viden om, at der i praksis kun sker
ubetydelige ændringer fra afleveringen indtil
revisionspåtegningen foreligger.
Det anbefales, at der udarbejdes
vejledninger som præciserer hvilke
sanktionsmuligheder PU og stiftet har
såfremt et tilsyn viser at ligningsmidlerne i
en kasse ikke er anvendt som forudsat eller
på anden måde i uoverensstemmelse med
lov om folkekirkens økonomi.
11
§ 17 f
indsættes efter »virksomhed«:
, herunder regler om beslutningsprotokol og
offentliggørelse m.v.
§ 17 g, stk. 2
affattes således:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
Høringssvar:
12
Stk. 2.
Udgifter til valg af provstiudvalgene
samt udgifter til udvalgenes aktiviteter og
provstens møder, herunder honorar til
provstiudvalgsformanden,
befordringsgodtgørelse og diæter til de
valgte medlemmer, kontorhold, medhjælp og
aflønning af ansatte, som løser opgaver på
delegation fra menighedsråd, udredes af
provstiudvalgskassen efter kirkeministerens
nærmere bestemmelse.
§ 17 h affattes således:
Ingen bemærkninger
13
17 h.
Provstiudvalgskassens udgifter dækkes
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i
kommunen. Omfatter provstiet flere
kommuner eller dele af flere kommuner,
dækkes udgifter til provstiudvalgskassen
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i
kommunerne.
Stk. 2.
Provstiudvalget udarbejder årligt et
budget for provstiudvalgskassen på
[7]
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
Amagerland Provsti Høringssvar
21
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0022.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
baggrund af den fastsatte driftsramme,
anlægsramme og projektbevilling.
Stk. 3.
Ligningsbeløbet til
provstiudvalgskassen fastsættes af
provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8.
Stk. 4.
Kirkeministeren fastsætter nærmere
regler for budgettets opbygning og
udarbejdelse herunder frister, tilsyn og
offentliggørelse.
Stk. 5.
Provstiudvalget disponerer i løbet af
året budgettet inden for den fastsatte
driftsramme, anlægsramme og
projektbevilling. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler for provstiudvalgenes
disponeringsmuligheder inden for
rammerne, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
Regnskabsåret for
provstiudvalgskassen er kalenderåret.
Stk. 7.
Provstiudvalget aflægger årligt
regnskab for provstiudvalgskassen.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om regnskabets aflæggelse, om frister herfor,
om revision og om offentliggørelse af
regnskaberne.
14
§ 19, stk. 1, affattes således:
§ 19.
Landskirkeskatten udbetales til det i §
10 nævnte administrative fællesskab og
udbetales herfra til biskopperne og de
institutioner, der helt eller delvist finansieres
af fællesfonden. Ligningsbeløb til
kirkekasserne udbetales til menighedsrådet.
Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og
beløb afsat til reserven, jf. § 7 a, stk. 2,
udbetales til provstiudvalget. Ligningsbeløb
til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1 stk.
2 og 3, udbetales direkte til enheden.
I § 23 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »1« til:
2
og efter stk. 2. nr. 3 indsættes:
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
15
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
4)
Mødeudgifter.
Ændringsforslagets § 3 som vedrører Lov om forsøg i folkekirken:
§3
Lov nr. 460 af 15. maj 2017 om forsøg i
folkekirken ophæves den 1. januar 2024.
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
[8]
Amagerland Provsti Høringssvar
22
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0023.png
Høringssvar fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti i Københavns Stift vedr. lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022
Nr.
Ændringsforslagets tekst
Menighedsrådenes og provstiudvalgets
høringssvar
Ændringsforslagets § 4 og 5 som vedrører lovforslaget selv:
§4
Loven træder i kraft den 1. marts 2023.
[Stk. 2.
eventuelle overgangsregler vil blive
implementeret her]
Høringssvar:
Ingen bemærkninger, dog anbefales det at
overgangsreglerne udformes således at den
nye ordning, med en reserve, der iflg. pkt. 8
kan anvendes til alle formål, kan iværksættes
fra budgetåret 2024, såfremt loven træder i
kraft i marts 2023
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Høringssvar:
Ingen bemærkninger
[9]
Amagerland Provsti Høringssvar
23
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0024.png
Referat
Assens Provsti – Møder
09.08.2022 Provstiudvalgsmøde på provstikontoret - d. 09-08-2022 kl. 17:00 til
20:00
Deltagere:
Sven Gorm Nielsen, Hans Peder Søgaard Christiansen, Leni Ulla Hansen, Inge Lise Hansen, Bodil
Vestergaard Madsen, Vibeke Busse Andersen, Vivi Arnoldus, Ole Hyldegaard Hansen
Afbud:
Trine Juhlert Hermann, Bjarne Lehmann Gadebusch
Mødepunkt
12 - Lovforslag om økonomiloven
Kirkeministeriets arbejdsgruppe
opfordre provstiudvalg til at indsende
høringssvar om lovforslag vedr. ændringer i
økonomiloven.
Sager:
Kirkeministeriet - Provsteforening - Økonomiloven
(2022 - 20595)
Bilag:
VS Opfordring til at afgive høringssvar til lovforslag
om økonomiloven
Referat
Assens Provstiudvalg er godt tilfredse med tiltagene/
ændringerne i økonomiloven.
Den kort tidsfrist for høringssvar er ikke
tilfredsstillende.
Provstiudvalget indgiver høringssvar.
Assens Provsti Høringssvar
24
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0025.png
Bagsværd Kirke
Høring af forslag til ny økonomilov
Mandag den 15. August 2022
Høringsfristen for dette lovforslag er helt urimeligt henlagt til en periode i sommerferien.
På den anden side er lovforslaget resultat af flere års arbejde og baseret på et nært samarbejde
med menighedsrådenes landsforening, Præsteforeningen, biskopper og stiftsadministrationer.
Lovændringerne vil for den uindviede sikkert være svære at forstå, da de handler om formål,
bemyndigelser, procedurer og kompetence i og imellem tre niveauer i folkekirken.
Der er tale om et lovforslag, som udvider provstiers og budgetsamråds kompetencer til at skabe
nye organisationer - juridiske enheder eller fællesbestyrelser - og inddrage nye kompetencer -fx i
kommunikation og bygningsrådgivning for grøn omstilling - samt få flere budgetmæssige
muligheder og fleksibilitet. Initiativerne skal komme fra menighedsrådene. Provstiudvalg og
stiftsråd får flere organisatoriske og økonomiske muligheder.
Kirkeministeriet følger i stort den forberedende arbejdsgruppes anbefalinger men tilføjer
vigtigheden af offentlighed omkring de nye muligheder, som lægges ud til stift, provsti og de
samarbejdende menighedsråd.
Men forholder forslaget sig til de problematikker, vi har oplevet i Bagsværd?
I stedet for en gennemgang af lovforslaget, som det er fremlagt, tænker vi, at det er bedre at se
på, hvorvidt forslaget imødekommer kendte problemer.
Hvilke er de væsentlige administrative og økonomiske problematikker, som vi er stødt på i
Bagsværd?
Herunder nævnes problematikker, som vi siden 2009 økonomiloven er stødt på i menighedsrådets
arbejde over årene siden. Det skal nævnes, at det er en forkortet udgave af alle de væsentlige
problematikker, som menighedsrådet har behandlet i tiden siden 2009:
1) En kontoplan, som gør det vanskeligt at få overblik over mange projekter, fordi opstillingen kun
tillader opregning af anlægsprojekter, mens de mange mellemstore reparations- og
bygningsopgaver forsvinder i generelle arter og i brede formål, som ikke giver oplysning om disse
projekter.
Et standard regnskabsark fra KM (Kirkeministeriet) i et regneark har alene fokuseret på anlæg og
har derfor ikke afhjulpet manglen på et værktøj til at administrere et mangfold af bygningsopgaver.
2) Omlægning af IT, tænk på FLØS, som viste en total mangel på respekt for menighedsrådenes
administrations- og regnskabsarbejde.
Det er nu nogle år siden, men det var en meget fejlbehæftet lønsystem, som blev presset ned over
menighedsrådene. Med store ekstraudgifter som resultat - og disse kunne ikke finansieres ved
budgetprocessen for de var uforudsete og samtidig ikke en art, der kan begrunde brug af 5%
midler, fordi det er løn til regnskabsmedarbejderne. Vi kendte ikke fejlomfanget på forhånd men
det var års arbejde med at afvente fejlrettelser og tilpasninger af systemet.
Eftersom FLØS skal i udbud igen om et par år, kan det tænkes at samme helt urimelige
problematik vil gentage sig. Generelt bliver omlægning og igangsætning af IT systemer behandlet
stedmoderligt i menighedsrådet, trods deres store administrative konsekvenser, fordi indflydelsen
er stort set fraværende. Siden er flere systemer leveret med mangelfuld brugergrænseflade og nye
procedurer, som skal læres.
Bagsværd Menighedsråd Høringssvar
25
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0026.png
Bagsværd Kirke
Mandag den 15. August 2022
3) Kirkens kommunikation er blevet væsentlig for de mange forskellige aktiviteter, der finder sted i
kirken. Kirken er så meget mere end søndagens faste højmesse, som ikke kræver megen
introduktion, når den foregår som forventet af menigheden.
Men de mange nye gudstjenester, aktiviteter og projekter kræver nye former og medier til
kommunikation. Beherskelse af disse kræver nye kompetencer. Nye kompetencer, som ikke er
indtænkt i de overenskomster, som gælder for folkekirken, og som er bindende for
menighedsrådet!
4) Omlægning af ferieåret som blev fulgt af krav om henlæggelse af en fremtidig ekstraordinær
ferieforpligtelse kunne ikke umiddelbart finansieres eller placeres i budgetmaterialet.
Sammenfaldet med corona-nedlukninger medførte tilfældigvis samtidig en del besparelser, der
kunne anvendes til feriehensættelserne. Lovændringer kommer førend redskaberne til at følge
dem er på plads.
5) Hvordan kan vi dokumentere en grøn omlægning i måden, vi er kirke og i driften af kirken? Der
er intet i den nuværende økonomilov, som tillader at begrunde extraudgifter til klimahensyn og
biodiversitet. Det falder ikke ind under, hvad det er tilladt kirken at bruge penge på.
6) Større menighedsråd, budgetter og projekter giver anledning til større krav til økonomistyring
og regnskabsopfølgning, hvilket fører til ønske om at tilknytte økonomisk uddannede
medarbejdere. De falder ikke ind under folkekirkens overenskomster i dag. Samtidig med at
ansvaret for økonomien i kirken bliver større og værktøjerne mere komplicerede (ny FLØS) må
kompetencerne løftes, hvilket rammerne ikke giver mulighed for.
7) Ved salg af en præstegård og køb af en ny skulle handlerne tinglyses - det var en fuldstændig
absurd proces, hvor hverken stift eller kirkeministerium kunne anvise løsninger, som virkede i
praksis. Det kostede ekstraudgifter til advokat, en forsinkelse af handlens afslutning og deraf
følgende krav om merbetaling fra sælger således, at kirkekassen mistede titusinder af kroner.
Uklarhed om “ejerforhold”og “ejerkreds” med henvisning til nyere banklovgivning var iværksat for
at forhindre hvidvaskning, etc. Imidlertid var de forhold ikke afklaret hvad angik ejerforholdene for
menighedsråd og kirke.
Som nævnt er disse forhold ikke en udtømmende liste over problematikker, som menighedsrådet
gerne ser ikke gentager sig i en eller anden form. At få redskaber til at behandle sådanne
problematikker håber vi at finde i den nye økonomilov.
Kirkeministeriets regler for kirkerne under pandemien er ikke trukket frem som eksempel på
krisestyring og risicihåndtering. Det er et kapitel for sig og kan hævdes at ligge uden for
økonomilovens område.
Hvilke bidrag giver forslagene i den ny økonomilov (DNØ) til at undgå eller for at kunne behandle
ovenstående eller tilsvarende problemer effektivt i fremtiden?
I det følgende kommenteres hver af de 7 punkter ud fra forslaget til en ny økonomilov.
Ad 1) Den ny økonomilov (DNØ) har ikke forslag om ændringer til kontoplanen. Imidlertid er det
nævnt, at der skal være bedre muligheder for projektstyring i kraft af en ny organisering - men det
Bagsværd Menighedsråd Høringssvar
26
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0027.png
Bagsværd Kirke
Mandag den 15. August 2022
gælder alene for samarbejdende menighedsråd og/eller med provstiet - og det er ikke klart om
kontoplanen kan justeres eller ej til de nye opgaver.
DNØ tager ikke hånd om de mange bygningsopgaver, som ikke er “anlæg”.
Ad 2) DNØ indeholder intet om IT systemer og deres betydning for administration og
økonomistyring.
Således er der ikke indtænkt hverken redskab, organisation eller procedure for IT systemers
tilretning, tilpasning og rettelser desuagtet, at de er meget væsentlige administrative redskaber.
Ad 3) Nye kompetencer bliver efterspurgt i mange kirker. DNØ har udvidet listen over opgaver
som menighedsrådene kan varetage i samarbejde indbyrdes og/eller med provstiet. Herunder
kommunikation. Konsekvent er det imidlertid ikke at tillade nye kompetencer alene i
samarbejdskonstellationer. Der bør samtidig lægges vægt på at forankre aktiviteterne i kirkerne
med menighedsrådenes ansvar, hvorfor de også hver især bør få adgang til at anskaffe sig nye
kompetencer til fx kommunikation og den grønne omstilling.
Ad 4) DNØ forholder sig ikke til problematikker om administration under ufuldkomne regler og
rammeændringer. DNØ har kun lidt forståelse for risikohåndtering, idet det alene er nævnt, at
regler for afvikling eller udtræden af et samarbejde skal fremgå af enhver samarbejdsvedtægt.
Konflikthåndtering og ledelse i samarbejdsorganisationen er ikke behandlet.
Ad 5) Selvom adskillelige rapporter har inddraget klimatilpasning og biodiversitet så er DNØ uden
eksplicit henvisning til nye krav til kompetencer og formålsangivelser på disse områder i
menighedsrådene. Der er muligheder for at samarbejde om grønomstilling men forankringen heraf
i menighedsrådene fremgår ikke.
Ad 6) Menighedsrådene får ikke adgang til at ansætte nye kompetencer til løsning af ovenfor
omtalte nye opgaver. De nye kompetencer er forbeholdt provsti og samarbejdsorganisationer.
DNØ vægter dermed rådgivning over handling! Det er menighedsrådene, som handler - bortset fra
at kirkegårdene kan være selvstændige organisationer ved siden af menighedsrådene - og DNØ
burde derfor ikke se bort fra behovet for lokalt at administrere “grønne tilbud”, “kommunikation”,
HR-opgaver, m.v. DNØ ser disse opgaver alene i tilknytning til samarbejdsorganisation.
Forankringen - hvor udførelsen finder sted - er fortsat i de enkelte kirker og dermed er ansvaret
også forvaltet i de lokale menighedsråd.
Ad 7) Når ny lovgivning kommer på banen er menighedsrådene helt afhængige af
Kirkeministeriets udmeldinger. Uklarheder eller helt manglende vejledninger giver administrative
problemer. Disse kan foranledige ekstra udgifter. Dette blev erfaret under pandemien.
Med introduktion af nye samarbejdsorganisationer introduceres nye ledelsesopgaver og nye risici.
Derfor bør det gøres klart, hvorvidt nye ejerforhold rykker på relationen til tinglysning, bank,
forsikring, skat og en række serviceaftaler, fx tele.
Endvidere vil det være at foretrække, at ledelses- og ansvarsforhold også blev trukket klarere frem
end det nu er tilfældet, eftersom en vedtægt i sig selv ikke kan sikre ledelse og styring. I de nye
ejerforhold er der ikke henvist til kendte eksisterende selskabsformer.
Selvom der ikke kan gives entydige retningslinjer, vil en vejledning om de her nævnte vilkår være
af stor betydning for at undgå fejl og forebygge risici ved de nye konstruktioner.
Bagsværd Menighedsråd Høringssvar
27
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0028.png
Bagsværd Kirke
Konklusioner
Mandag den 15. August 2022
DNØ har som fokus at åbne op for en lettere adgang til at samarbejde imellem menighedsråd og
med provstiudvalget.
Når dette er sagt kunne flere af indvendinger ovenfor afvises med henvisning til at formålet med
DNØ har været begrænset til muliggøre de nævnte samarbejdsmuligheder.
Men derved overses at adgange til samarbejde om nye opgaver i nye organisationsformer ikke
kan finde sted uden “afsmitning” på menighedsrådene. Derfor er der en mangelfuld behandling af
menighedsrådenes status i forhold til følgende ændringer for menighedsråd:
at ansætte og lede medarbejdere med nye kompetencer under relevante overenskomster;
at disponere kirkekassen med formålsbegrundelse i grøn omstilling, klimatilpasning m.v.;
at få redskaber til at styre opgaver som er større end drift men ikke er anlæg, hvilket formentlig
bliver relevant i mange tilfælde for de nye opgaver, hvor opfølgning økonomisk og målemæssigt
bliver nødvendigt;
at menighedsråd kan begrunde tillægsbevillingsansøgninger med de afledte problematikker,
som nye samarbejdsorganisationer kan give anledning til, herunder ny formålsopfølgning (grøn
omstilling), nye efteruddannelseskurser (ny overenskomst), ny ledelsesopgaver i forholdet
mellem menighedsrådet og samarbejdsorganisationen.
at afklare ejer-, ledelses- og ansvarforhold for nye juridiske enheder som (fortrinsvis) består af
valgte medlemmer fra menighedsråd og provstiudvalg i forhold til bank, folkekirkens forsikringer,
skat, serviceaftaler og tinglysning. Hvilke selskabsformer påtænkes?
DNØ introducerer lettelse af muligheder for oprettelse af fællesbestyrelser. Det kan menigheds-
rådet tilslutte sig. Hvad angår nye juridiske enheder har menighedsrådet udtrykt forbehold på
grund af manglende afklaring af en række væsentlige forhold, som allerede nævnt herover.
I DNØ indføjes en ny grænse for størrelsen af stiftsbidraget, idet dette sættes til 2% i stedet for
nuværende 1% af kirkeskattens ligningsmidler. Menighedsrådet kan tilslutte sig dette med
henvisning til udgifter til udvalgsmedlemmers transport og godtgørelse, som ikke tidligere var
hjelmet i økonomiloven. Ligeledes kan der ske et fortsat løft i opgavevaretagelsen i stiftet.
Hvad angår budget- og regnskabsprocedurer har menighedsrådet taget ændringerne til
efterretning, men ønsker at tilføje at offentliggørelse af årsregnskabet ikke bør kunne finde sted
førend revisionen er afholdt og godkendt. Andet forekommer unødvendigt risikofyldt.
Med venlig hilsen
P.m.v.
Mogens Kühn Pedersen
Fmd.
Bagsværd Sogns Menighedsråd
*) Tilføjelser:
I §44d står der at valgbare borgere
 til
et menighedsråd i provstiet kan vælges til fælles-
bestyrelsen.
Bagsværd Menighedsråd Høringssvar
28
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0029.png
Bagsværd Kirke
Mandag den 15. August 2022
Vi studsede over brug af ordet ’valgbare’ i forbindelse med fællesbestyrelser. Der står ikke, at
medlemmerne af fællesbestyrelsen skal være valgt til et menighedsråd, men at de skal være
valgbare. Betyder det, at man kan sætte folk i fællesbestyrelsen, som hverken er medlemmer af
eller suppleanter til et menighedsråd? Og hvad med præster? De er ikke valgbare til
menighedsråd (jf. lov om valg til menighedsråd § 3, stk. 2), men der står i lovudkastet, at ”flertallet
i fællesbestyrelsen skal være læge medlemmer”, hvilket tyder på, at præster godt må vælges.
Kunne valgforsamlingen til valg af provstimedlemmer benyttes - her er der opdeling i lægfolk og
præster - som sikrer en relevant repræsentation?
Kravet om formulering af formål (strategi) for hvert budgetår som del af DNØ kan virke som et
urimeligt krav, hvis en kirke kæmper med et meget lille budget, hvor kun det mest nødvendige kan
realiseres. Hvor der er overskud af ressourcer, er det en anden sag. Hvorfor gøre det til et lovkrav?
Bagsværd Menighedsråd Høringssvar
29
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0030.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Bellahøj den 16. august 2022
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Indledningsvis skal Bellahøj-Utterslev sogns menighedsråd bemærke den korte høringsperiode,
som ikke sikrer en optimal behandling fra menighedsrådet, da menighedsrådet ikke har fastlagte
møder i juli måned, og derfor kun vanskeligt kan træde sammen i sommerferieperioden.
Generelt kan Bellahøj-Utterslev sogns menighedsråd tilslutter sig lovforslaget.
Det vil kunne medvirke til at samarbejdet i folkekirken
også på tværs af niveauer og geografi
bliver mere smidigt.
Vi er positive overfor at Kirkeministeriets godkendelse og evt. dispensation fremover kan
indhentes i færre tilfælde.
En række af forslagene giver betydelige muligheder for at menighedsrådet kan vælge at tildele
provstiudvalg yderligere ansvar og kompetence. Det er afgørende, at der er legitime bag sådanne
beslutninger og gennemsigtighed i processen.
Vedr. forslaget om forhøjelse af stiftsbidraget fra 1 til 2% bør det afvente
en afklaring af
stiftsrådets indflydelse og rolle i forhold til stiftsadministrationen. Indtil dette foreligger, kan man
benytte de1 eksisterende og foreslåede muligheder for samarbejde til løsning af nye opgaver.
På vegne af
Menighedsrådet Bellahøj-Utterslev sogn
Lis Lynge, formand
Bellahøj-Utterslev Menighedsråd Høringssvar
30
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal
Benløse18.8.2022
Høringssvar
Kirkeministeriet nedsatte primo 2022 en arbejdsgruppe der fik som opgave at se på behovet for
justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi.
Arbejdsgruppens afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale økonomi blev af
Kirkeministeriet offentliggjort 7.juli 2022 med høringsfrist 18.8.22.
En periode, hvor menighedsrådsarbejdet holdt pause for sommeren.
Benløse Menighedsråd har på møde 11. august 2022 godkendt nedennævnte høringssvar.
Menighedsrådet ser generelt positivt på arbejdsgruppens forslag men ønsker at fastholde
menighedsrådets ansvar for kirkekassens økonomi.
Hvilket betyder, at der i de ændringer der måtte forekomme fremadrettet, fortsat tages hensyn til de
enkelte ændringers legitimitet, gennemskuelighed og transparens.
Et par områder knytter vi følgende bemærkninger til:
3.1.6
Forhøjelse af det maximale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2 %.
Kan vi ikke tiltræde, idet en forøgelse af stifts bidraget vil fragå provstiudvalgets ramme og dermed
de enkelte menighedsråds muligheder for lokalt at sætte præg på det diakonale og på kirkelivet.
3.2.2.
Mulighed for at etablere reservepulje i provstiudvalgskassen til brug for tillægs bevillinger
Hvor kommer finansieringen til denne pulje fra?
Er det midlerne i den eksisterende 5% pulje der anvendes, og vil arbejdet med de enkelte
tillægsbevillinger give provstiudvalgene betydelig større indflydelse på de enkelte menighedsråds
ønsker/ dispositioner end tidligere?
PMV.
Inger Glerup.
Formand
Benløse Menighedsråd Høringssvar
31
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0032.png
Skrydstrup & Bevtoft pastorat
Bevtoft menighedsråd
Ved formand
Erling Due Pedersen
Hyrup den 16 aug. 2022
Til Kirkeministeriet.
Høringssvar fra Bevtoft Menighedsråd over forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Bevtoft menighedsråds konklusion af forslag om ændring af lov med mere. Er vi kommet frem til at det
ikke
bliver
mindre udfordrende eller mindre tidskrævende at være menighedsrådsmedlem.
Vi er meget skuffede over dette arbejde som er fremlagt, vil man have frivillige til at sidde i menighedsråd er det en
klar ommer.
I øvrigt tilslutter vi os høringssvar fra Haderslev Domprovsti.
Med venlig hilsen
Bevtoft Menighedsråd
Erling Due Pedersen
Bevtoft & Skrydstrup sognes kirkekontor, Ribevej 51, 6500 Vojens, E-mail: [email protected]
Bevtofte Menighedsråd Høringssvar
32
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0033.png
Holmager d. 26. juli 2022.
Høringssvar
til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Bislev menighedsråd (8342) Aalborg Vestre Provsti har i møde 14. juni vedtaget at foreslå
lovændringen udsat et år,
så forslaget kan få en ordentlig demokratisk behandling og komme til
debat, ikke alene i menighedsrådsregi, men også generelt hos alle folkekirkemedlemmer der har
interesse i den folkekirkelige struktur, som det til syvende og sidst handler om.
Med venlig hilsen Bislev Menighedsråd v. form. Christen Kristensen
Dette høringssvar er sendt til:
[email protected]
[email protected]
Bislev Menighedsråd Høringssvar
33
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0034.png
Bispebjerg Sogns Menighedsråd Høringssvar
34
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
10-08-2022
Bispebjerg-Brønshøj Provsti (bispebjerg-
[email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg vedr. lov om ændring af
lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
239909
2
Johanne Schilling
Aktdokument
ATT32193
31. aug 2022
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar
35
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0036.png
-- AKT 239909 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Bispebjerg-Brønshøj Provsti ([email protected])
Høringssvar fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 1999930)
E-mailtitel:
10-08-2022 13:13
Sendt:
ATT32193;
Bilag:
Høringssvar fra Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Indledningsvist skal Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg bemærke den korte høringsperiode, som ikke sikrer en
optimal behandling fra menighedsråd og provstiudvalg, som kun vanskeligt kan træde sammen i
sommerferieperioden.
A) Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg tilslutter sig forslagene, der gør samarbejder i folkekirken – også på tværs af
niveauer og geografi – mere smidigt ved,
at det i færre tilfælde skal til kirkeministeriets godkendelse og dispensation, og ved
at der kan oprettes selvstændige juridiske enheder, så at samarbejdet ikke som nu nødvendigvis skal
tilknyttes et menighedsråd, samt
at det gøres muligt for provstiudvalget at ansætte de kompetencer, der findes nødvendige til
opgaveløsning i provstiet.
Dog vurderer Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, at det kan være problematisk for den demokratiske legitimitet vedr.
valget til fællesbestyrelser for et ligningsområde, at der ikke er fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan valget
skal offentliggøres og afholdes.
Endvidere er Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at forhøje det
maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Som det er nu, er kontakten mellem stiftsråd og menighedsråd samt den
demokratiske legitimitet i højere grad sikret. Desuden har dette tema ikke været en del af arbejdsgruppens
kommissorium.
B) Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg tilslutter sig desuden de ændringer, der vedrører tema II: øget transparens og
fleksibilitet i den lokale økonomistyring, herunder at budgetsamrådet kan beslutte, at der skal fastsættes en reserve,
men mener dog, at reservens størrelse ligeledes skal fastsættes af budgetsamrådet.
På Provstiudvalgets vegne
Johanne Haastrup
Johanne Haastrup
Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar
36
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0037.png
-- AKT 239909 -- BILAG 2 -- [ ATT32193 ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'ATT32193'.
Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg Høringssvar
37
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0038.png
Bjerringbro Menighedsråd Høringssvar
38
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Til
Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.
Hermed afgiver Bolbro menighedsråd høringssvar på lovforslag om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken:
3.1.1:
Rådet tilslutter sig kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller opgavedelegering
mellem menighedsråd og provstiudvalg.
3.1.2:
Rådet tilslutter sig udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan
nedsættes en fællesbestyrelse.
3.1.3:
Rådet tilslutter sig udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på
provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
Der lægges vægt på, at der ikke oprettes unødvendige stillinger eller allerede eksisterer tilsvarende
stillinger i stiftet.
3.1.4:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at samarbejdet mellem menighedsråd af en vis
størrelse kan oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v..
3.1.5:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan
indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder.
3.1.6:
Rådet tilslutter sig ikke forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %.
3.1.7:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som
involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere
menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder.
3.2:
3.2.1:
Rådet tilslutter sig indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere
målsætninger og evt. særlige indsatsområdet i budgettet.
3.2.2:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug
for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
3.2.3:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og
provstiudvalg.
3.2.4:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs-
og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve.
3.2.5:
Rådet tilslutter sig indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen.
Bolbro Menighedsråd Høringssvar
39
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
3.2.6:
Rådet tilslutter sig ikke indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den
centralt fastsatte budgetproces.
3.2.7:
Rådet tilslutter sig ikke ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds
og provstiudvalgs regnskaber.
3.2.8:
Rådet tilslutter sig indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs
dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
Bolbro Menighedsråd Høringssvar
40
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0041.png
Borup Menighedsråd Høringssvar
41
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0042.png
Borup Menighedsråd Høringssvar
42
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0043.png
Kirkeministeriet
7. august 2022
Fremsendt via e-mail
Høringssvar over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd skal hermed fremkomme med følgende
kommentarer til Kirkeministeriets lovforslag:
Generelt anser vi det for problematisk, at der sendes forslag i høring i sommerferien. Det
er vigtigt af hensyn til fastholdelsen af myndige lægfolk, at Kirkeministeriet giver de lokale
myndigheder mulighed for at behandle lovforslag seriøst. Høringsfristen er urimelig kort.
Tema I:
Generelt giver de fleste forslag gode muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem
menighedsråd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Der vil i de kommende år være
behov for øget samarbejde, idet de økonomiske rammer nødvendiggør dette.
Vi er enige i forslagene 1.1-1.5 og 1.7.
Vi er uenige i 1.6 vedrørende en forhøjelse af stiftsbidrag fra 1-2%. I Roskilde Stift er
bidraget i 2023 0,66% - så vi kan ikke se behovet for at øge mulighed for stiftsbidrag med
100%. Er der i det enkelte Stift behov for større rammer kan Kirkeministeren eventuelt
ansøges herom.
Tema II:
Vi er enige i alle forslag.
I forsøgslovgivningen var der mulighed for at menighedsrådet kunne delegere opgaver og
ansvar til ansatte. Dette ses ikke som en mulighed længere, hvilket vi er ærgerlige over.
Det må være menighedsrådet som beslutter egen organisering herunder graden af
delegering til ansatte.
På vegne af Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd.
Med venlig hilsen
Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby Menighedsråd Høringssvar
Henning Simoni
43
Formand
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
De tre forslag til ændring af lovene medfører alle at der fjernes kompetence og økonomi fra
menighedsrådene. Forslagene øger provstiernes magt og indflydelse på bekostning af
menighedsrådene. Vi mener at sognene er grundstenene i Folkekirken. Deres økonomi skal ikke
beskæres men styrkes. Vi har ikke brug for at provstier og stiftsråd tiltager sig mere magt og
økonomi på sognenes bekostning. Folkekirken har ikke brug for centralisering.
1.1
Vi syntes at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som minimum for alle
aftaler der medfører overførsel af midler fra menighedsråd til provstiudvalg. Det skal kun i særlige
tilfælde, som ved etablering af fælles regnskabsenhed, være muligt at få dispensation.
Det skal ikke være muligt at få dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og -
drift, herunder præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væsentlig
opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professionel assistance, hvis man i
menighedsrådet mangler viden.
Hvis det overlades til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder vil det ramme de
menighedsråd der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk.
1.2
Forslaget om mulighed for nedsættelse af fællesbestyrelse i provstiet er en svækkelse af
demokratiet. Et indirekte valg til en fællesbestyrelse udelukker de menighedsråd, der ikke kommer
i bestyrelsen for indflydelse.
Vi finder det betænkeligt at flere udgifter kan afholdes af provstiudvalgskasse. Hvis det enkelte
menighedsråd ikke selv mærker den økonomiske konsekvens af deres samarbejde, fjernes
motivationen til at være ansvarlig når det betales af PU kassen.
1.3
Ansættelser på provstiniveau skal holdes på et minimum og ser det derfor som fornuftigt at dette
fortsat vil kræve dispensation fra kirkeministeriet. De fleste opgaver der vil kunne give anledning
til sådanne ansættelser, vil i de fleste tilfælde kunne løses ved brug af konsulenter.
1.4
” Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller
en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes
eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og
omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til
maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.”
Brabrand Menighedsråd Høringssvar
44
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
1.5
Vi finder ikke der er grund til at stiftsrådet skal kunne samarbejde med andre folkekirkelige
myndigheder.
1.6
Vi er ikke tilhænger af mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. Menighedsrådene skal ikke
beskæres økonomisk for at stiftsrådene kan få øget deres bevillinger til et arbejde som ingen
kender eller har gavn af.
1.7
Vi støtter ikke muligheden for indførsel af en standardmodel for samarbejdskonstruktioner.
2.1
Det giver god mening at arbejde med målsætninger til understøttelse af budgetønsker.
2.2
Vi er imod at etablere en reserve i PU-kassen som Provstiudvalget kan bestyre uden at de enkelte
projekter skal godkendes af budgetsamrådet. Vi ønsker at fastholde de nuværende 5% midler til
uforudsete udgifter. Forslaget vil styrke provstiudvalget kompetence på økonomi og indhold på
bekostning af de enkelte menighedsråd.
2.3
Se vores svar på 2.2
2.4
Da vi er i mod at etablere en reserve i PU-kasse, skal der heller ikke kunne tilbageføres midler til
denne.
2.5
Det er vel meget fornuftigt
2.6
Budgetprocessen er en central del af samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser
en stor værdi at denne proces er centralt fastsat. Hermed kan tiden bruges på arbejder med
budgetterne og ikke på at diskutere processen.
Brabrand Menighedsråd Høringssvar
45
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2.7
Fornuftigt forslag som vi godt kan støtte
2.8
Fornuftigt at øge gennemsigtigheden af provstiet arbejde
Til afslutning vil vi gerne bemærke at vi finder det uanstændigt med denne korte høringsproces.
Dette er ikke fremmende for vores demokrati.
På Brabrand menighedsråds vegne
Sogn nr. 8128
Per Gisselø
Næstformand for menighedsrådet
Brabrand Menighedsråd Høringssvar
46
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0047.png
BRAMDRUP SOGN
Menighedsrådet, Kirkely 15, 6000 Kolding
Bramdrup den 10.8.2022
Til Kirkeministeriet
Emne: Ændringer i økonomiloven – høringssvar
Ud fra et overordnet synspunkt hilser vi enhver ændring til gunst for et frugtbart samarbejde
mellem menighedsråd og provsti velkomment. Især når det balancerer et hårfint hensyn af
beslutnings kompetencen mellem de to instanser. Et hensyn der afspejler de til enhver tid
gældende muligheder indenfor menighedsrådslovens organisatoriske struktur.
Konkret betyder det, at vi hilser flg forslag velkomne:
Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen
Ophævelse af krav om dispensation fra KM ved delegering af opgave/kompetence fra
MR til provstiudvalg. Særdeles positivt.
Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet.
Meget relevant da vi ofte hører, det kniber med den relevante kompetence rundt
omkring i de enkelte MR. F.eks. indenfor HR – regnskab – diakoni – mm.
Hos os har vi ganske fin erfaring på HR området, hvor vi har adgang til to HR
konsulenter. En heltids på stiftsplan og en deltids på provstiplan.
Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler fra
provstiet. F.eks. på områder som vedligeholdelse – kalkning – ansættelse af kordegn.
Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces vil være
meget velkommen.
Derimod vil vi være stærkt betænkelige ved et forslag om forhøjelse af det maksimale
stiftsbidrag fra 1% til 2%. Med den aktuelle viden vi har om konsekvenserne heraf er vi
imod.
Venlig hilsen
Bramdrup menighedsråd
Kolding provsti
Jens Christensen
Formand
Bramdrup Menighedsråd Høringssvar
47
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0048.png
BRAMDRUP SOGN
Menighedsrådet, Kirkely 15, 6000 Kolding
Bramdrup Menighedsråd Høringssvar
48
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Brande Sogns Menighedsråd (7974) ([email protected]) Sendt
af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Brande Menighedsråd vedr. høringssvar
241103
1
Johanne Schilling
høringssvar
01. sep 2022
Brande Menighedsråd Høringssvar
49
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0050.png
-- AKT 241103 -- BILAG 1 -- [ høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Brande Sogns Menighedsråd (7974) ([email protected])
høringssvar
17-08-2022 17:42
Brande Menighedsråd har i sit møde d. 17/8 drøftet udkastet "Høring over lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken".
Menighedsrådet tager udkastet til efterretning, men vil dog gerne opfordre til, at de tiltag, der lægger op til
øget centralisering, fjernes fra udkastet.
Venlig hilsen
Ejgil Jessen Hansen
Formand for Brande Menighedsråd
Brande Menighedsråd Høringssvar
50
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0051.png
Bredballe Menighedsråd Høringssvar
51
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Broholm Sogns Menighedsråd (9118) ([email protected]) Sendt
af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Broholm Menighedsråd Vedr. høringssvar
241109
2
Johanne Schilling
Vedr. høringssvar
01. sep 2022
Broholm Menighedsråd Høringssvar
52
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0053.png
-- AKT 241109 -- BILAG 1 -- [ Vedr. høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Broholm Sogns Menighedsråd (9118) ([email protected])
Vedr. høringssvar
17-08-2022 19:45
Til Kirkeministeriet.
Høringssvar ang. forslag til ændring af den lokale økonomistyring.
Broholm Menighedsråd (Assens Provsti, Fyns stift) fifinder det nødvendigt, at gøre indsigelse til den korte
høringsperiode, hvor det ydermere udsendes i feriemåneden, hvor menighedsrådet, som de fleste, holder
sommerferie.
I forslaget har vi især været opmærksom på:
- Vores indtryk er, at dialogen mellem menighedsråd og provsti fungerer - ligeså tilsynet med dette.
Vi opfordrer ikke til, at der kommer tiltag, hvor arbejdet flyttes fra frivillige til lønnede langt væk fra sognet.
- Vi ønsker og arbejder for, at gøre administration så enkel som muligt
- Vi har fokus på kirkens liv og vækst. Fælles bestyrelse er vi ikke tilhængere af, da det vil fjerne lokal
interesse.
I Assens Provsti er der ansat en skole- kirke medarbejder, som vi kan benytte os af, hvis vi har brug for det.
Der er mulighed for professionel sparring i forhold til regnskab og personalepleje, hvilket vi finder
tilstrækkeligt.
I Broholm Menighedsråd har vi en velfungerende kasserer og ekstern veluddannet regnskabsfører. Vores
ønske kunne dog være et lettere tilgængeligt regnskabssystem.
Slutteligt vil vi gerne bemærke, at vi i menighedsrådet har et vedvarende og skærpet opmærksomhed på
arbejdsmiljøet.
Med venlig hilsen
På vegne af Broholm Menighedsråd
Formand Bodil Vestergaard Madsen og Næstformand Jesper Skov
Broholm Menighedsråd Høringssvar
53
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0054.png
Brønderslev Provsti
Knudsgade 125, 9700 Brønderslev.
Tlf. 24 25 00 78, mail
[email protected]
Hjemmeside:
www.broenderslevprovsti.dk
Facebook:
https://www.facebook.com/Broenderslevprovsti/
Brønderslev den 17. august 2022
Kirkeministeriet
Mail: [email protected]
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken. (Gode rammer)
Brønderslev Provsti har med stor interesse gennemset ændringsforslag fra arbejdsgruppen
vedr. ovenstående.
Vi ser med tilfredshed, at der lægges op en lempelse og forbedring af mulighederne for
samarbejde mellem menighedsrådene og med provstiet, og kan derfor kun anbefale at
forslagene bliver gjort permanente.
Vi synes generelt det er godt at samarbejde, da vi ofte kan gøre det bedre i fælleskab, men
det er vigtigt at det er frivilligt om man vil deltage.
I Aalborg Stift udnyttes muligheden for et stiftsbidrag på 1% ikke. Derfor synes vi ikke der er
behov for en forhøjelse af stiftsbidraget til 2 %, da de enkelte provstier ikke har mulighed for
at melde fra eller til i de fælles opgaver, samt menighedsråd og provstier ikke er med til at
drøfte prioriteringerne i stiftsrådene. I stedet for en forhøjelse af stiftsbidraget kunne man
styrke muligheden for samarbejdet om fælles opgaver mellem menighedsråd, provsti og Stift.
Vi kunne også foreslå, at der blev set på mulighederne for placering af anlægsfonde. Vi mener,
provstiudvalgene skal have fri adgang til at anlægge sådanne fonde (naturligvis vedtaget på et
budgetsamråd) og uden anden kontrol end sædvanlig revisionskontrol.
Ligeledes bør provstierne har mulighed for, at opsparing kan placeres i Kapitalforvaltningen på
samme måde som stifterne kan.
Vi må desværre konstatere, at den nuværende budgetmodel lader meget tilbage at ønske. Det
er uhørt med en budgetmodel hvor det ikke er muligt at lave en periodisering, i det mindste
kvartalsvis og gerne månedsvis. Budgetopfølgning med det nuværende system er desværre
ikke optimal, og vi vil opfodre jer til at se på dette.
Endelig kan vi opfordre til, at de nævnte emner overført til lokaløkonomigruppens drøftelse
gennemføres.
Med venlig hilsen
Brønderslev Provsti
Anders B. Hummelmose
Formand Anders B. Hummelmose, tlf. 40 33 99 57, mail [email protected]
Provst Lise Lundgreen, tlf. 51 44 00 78, mail [email protected]
Provstisekretær Erik Villy Rasmussen, tlf. 24 25 00 78, mail [email protected]
Brønderslev Provsti Høringssvar
54
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0055.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Formanden
Brønshøj Sogns Menighedsråd
Præstegårds Allé 25
2700 Brønshøj
T: 40 40 00 25
M: [email protected]
Brønshøj, d. 17. august 2022
Vedr.: Akt nr. 236089
Høringssvar fra Brønshøj Sogns Menighedsråd vedr lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
På menighedsrådets vegne takker jeg for muligheden for at afgive høringssvar. Men
må dog samtidig bemærke, at det ikke er tilfredsstillende med så kort en høringsfrist
hen over en sommerferieperiode, som i praksis har gjort det umuligt for
menighedsrådet at drøfte og tage stilling til de foreslåede lovændringer.
Jeg må således nøjes med at konstatere, at hensigten med de foreslåede lovændringer
virker fornuftig, især hvad angår minimering af emner, der kræver godkendelse og
dispensation fra Kirkeministeriet.
Vi kan også kun hilse enhver smidiggørelse af regler og øget fleksibilitet i den lokale
økonomistyring velkommen.
Med venlig hilsen
Brønshøj Sogns Menighedsråd
Kirsten Lund Larsen
Formand
Brønshøj Menighedsråd Høringssvar
55
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0056.png
Buddinge sogns menighedsråd
17. august 2022
Til kirkeministeriet
Høring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Buddinge sogns menighedsråd ønsker at komme med følgende bemærkninger til de
foreslåede ændringer:
Vi støtter:
Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence
fra menighedsråd til provstiudvalg.
Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for
at hvert samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse. Fællesbestyrelser bør kunne nedsættes for
provstier, og ikke blot ligningsområder.
Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet.
Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra
provstiet. Vi foreslår dog at minimumsstørrelsen bliver 2 årsværk eller en omsætning på 1.5 mio
kr., hvilket vil gøre det langt nemmere at igangsætte sådanne samarbejder. Vi foreslår at man
gør det meget klart hvilke muligheder, der er for ledelse af, honorering af ledelse, samt om der
er særlige krav om tilsyn/afrapportering for disse samarbejder.
Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces.
Desuden gør vi opmærskom på at vi IKKE støtter forslaget for øget stiftsbidrag.
Vi anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i stiftsrådet til at løse relevante opgaver,
der ikke bedre kan løses i sogn eller provsti. Men vi ønsker ikke det øgede pres for at flytte midler ud
af ligningsområdernes økonomi. Desuden bør der først ske en afdækning af at der er reelle behov for
at stiftsrådene aflaster den lokale opgavevaretagelse.
På menighedsrådests vegne
Lene Offersgaard
Formand
Buddinge Menighedsråd Høringssvar
56
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0057.png
Side
1
af
6
Aalborg Domkirke d. 17. august 2022
Høringssvar til ændring af lov ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af
Budolfi Menighedsråd.
Budolfi Menighedsråd har modtaget nedenstående til høring fra Landsforeningen af
Menighedsråd;
·
·
·
·
·
Informationsskrivelse fra Landsforeningen af Menighedsråd
Skrivelse fra Kirkeministeriet til høringsparterne
Liste over høringsparter
Udkast til Lovforslag med kommentarer, bemærkninger, rettelser og endeligt
udkast.
Foreløbigt udkast til høringssvar fra Landsforeningen af Menighedsråd.
På ordinært menighedsrådsmøde i Budolfi Menighedsråd tirsdag, den 16. august
2022, er nedenstående høringssvar blevet debatteret og enstemmigt godkendt.
Høringssvar fra Budolfi Menighedsråd indsendes dermed til Kirkeministeriet og
Landsforeningen af Menighedsråd.
Med venlig hilsen
På vegne af Budolfi Menighedsråd
Jette Engelbreth
Formand
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
57
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0058.png
Side
2
af
6
Høringssvar til ændring af lov ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af
Budolfi Menighedsråd.
Generelt.
Budolfi Menighedsråd udtaler, at vi overordnet er enige i Landsforeningen af
Menighedsråds høringssvar.
Især bemærkes muligheden for menighedsrådenes kan vælge at tildele
provstiudvalgene yderligere ansvar og kompetence. Vi er enige i, at der må være
legitimitet bag disse beslutninger og transparens i processen.
Der skal m.a.o. være en gennemskuelighed i proces og indhold, der tilsikrer de
enkelte menighedsråd i provstiet kan forstå proces og indhold.
Dette skyldes også, at menighedsrådene og provstierne er forskellige i størrelse,
omfang, indhold, økonomi og entusiasme blandt Folkekirkens medlemmer.
Budolfi menighedsråd støtter derfor en ændring af valgformen til provstiudvalg.
Forslagene giver gode muligheder for samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg
og ikke mindst en efterspurgt fleksibilitet, der følger anbefalinger
og behov fra opdrag fra Kirkeministeriets kampagne fra 2016 ”Bort med bøvlet”.
3.1
Forenkling af samarbejdet.
Budolfi Menighedsråd udtaler, at vi er helt enige i, at loven skal ændres med
permanent lovgivning frem for forsøg.
Folkekirken er en integreret del af civilsamfundet i det nye årtusinde, hvor
menigheden er mere mobil. Dette fører til behov for tiltag opstår på tværs af
sognegrænser, nogle gange provstigrænser.
Menighedsrådet har i flere perioder været direkte involveret i mange tiltag under
forsøgsordningen, og der er opsamlet mange positive erfaringer i forsøgene.
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
58
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0059.png
Side
3
af
6
Tiltagene har vist et behov for en mere enkel og fleksibel tilgang til nye tiltag, men
selvsagt under det ansvar og lovgivning, der skal tilsikre gennemskuelighed og
styring af Folkekirkens samlede aktiviteter.
Tilsvarende kan nævnes tiltag på tværs af menighedsrådene i provstiet omkring
samarbejde vedrørende bygninger, økonomi mm.
Af samme årsag må ændring af loven give større lokal selvbestemmelse og forenkle
strukturer og dermed bureaukratiet.
3.2
Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder indenfor
et provsti eller ligningsområde i en fællesbestyrelse
Budolfi Menighedsråd har bl.a. været meget involveret i projektet om Folkekirkens
Hus i Aalborg, som har vist en af vejene frem for nye projekter og tiltag til at
fremme dialog, samvær og aktiviteter med menigheden i bred forstand.
Et tiltag som dette kunne ikke realiseres uden mulighederne i forsøgsordningen. Vi
støtter derfor, at ordning med Folkekirkens Hus gøres permanent.
3.3
Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provsti
niveau.
Det er overensstemmelse hermed, at man udvider muligheden for at organisere
samarbejde og ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, og delegering
af arbejdsopgaver til provstiudvalg med henblik på mere økonomisk fleksibilitet.
Budolfi Menighedsråd har bl.a. ansvar for en række præsteboliger, en domkirke og
den indvendige vedligeholdelse af en klosterkirke. Opsamlede erfaringer fra styring
og faglig indsigt omkring opgaver, sager og projekter vedrørende bygnings
vedligeholdelse og renovering, bygnings tilstand vurdering og initiativer til
udbedring samt jura har vist behov for specialiseret kompetencer i provsti, hvorfor
samarbejde herom blandt menighedsråd/provstiudvalg giver god mening.
I forbindelse med de omfattende skader på Budolfi domkirke ved omlægningen af
Budolfi Plads havde det været ønskeligt med en fælles konsulenttjeneste, som
kunne afklare ansvarsforholdet og erstatningsmulighederne.
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
59
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0060.png
Side
4
af
6
3.4
Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som
en selvstændig juridisk enhed.
Her følger Budolfi Menighedsråd kommentarer og bemærkninger under punkt 3.2.
Vi er enige i at ordningen og model skal gøres permanent.
Oprettelse af selvstændige juridiske enheder kræver ressourcer og fokus, hvorfor vi
er enige i krav til minimumsstørrelse på samarbejdet på minimum 4 årsværk eller
en omsætning på 3 mio kr om året.
3.5
Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af
menighedsråd, og har ikke yderligere bemærkninger.
3.6
Krav om målsætninger i budgettet.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring indledende bemærkninger til høringssvar
fra Landsforeningen af menighedsråd
især den grundlæggende præmis i
samspillet om kirkeskattemidlerne: at disse er fælles midler i
provsti/ligningsområde, indtil de er fordelt til menighedsrådene.
Budolfi Menighedsråd anvender målsætninger i budget. De anvendes som
styringsmiddel til prioritering og transparens i menighedsrådet og overfor
menigheden og som supplement til tallene.
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
60
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0061.png
Side
5
af
6
3.7
Mulighed for etablering af reserve i provstiudvalgskasserne til brug
for tillægsbevillinger.
Forslaget er en godt alternativ til oprettelse af puljer i provstierne.
Tillægsbevillinger kan dække det samme behov som puljer og kan gøres mere
gennemskueligt end en række af puljer med forskellige formål.
Tillægsbevillinger kan medvirke til en mere fleksibel økonomistyring.
Tillægsbevillinger er et instrument til at reducere behovet for, at hvert enkelt
menighedsråd sparer op til særlige initiativer og uforudsete driftsomkostninger.
Det er vigtigt med transparens og åbenhed herom overfor alle menighedsråd i
provstiet, og der skal arbejdes aktivt for at opbygge en høj grad af tillid til, at
provstiets fælles økonomi kommer til undsætning, hvis der opstår særlige behov.
Beslutning herom træffes af menighedsrådene ved budget samråd i det enkelte
provsti.
3.8
Større fleksibilitet i den lokale budgetproces.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af
menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger.
3.9
Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs
og projektmidler og for
at foretage central opsparing af anlægsmidler.
Budolfi Menighedsråd har gentagne gange været udfordret på grund af uforudsete
omkostninger til bygninger eller særlige hændelser.
Generelt følger forslaget principperne
”åbenhed i forvaltning” og ”god
forretningsskik”,
der anvendes i civilsamfundet. Det er et oplæg til god
administrativ ledelse, økonomistyring og likviditetsstyring.
Forslaget vil give mulighed for anvendelse af anlægsbevillinger i enkeltsager og
medvirke til at undgå at trække på bevillinger til driftsformål.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af
menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger.
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
61
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0062.png
Side
6
af
6
3.10
Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af
menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af
menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger.
3.11
Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
Det er Budolfi Menighedsråds opfattelse, at vi efterlever tanken og ånden i
lovforslaget. Budolfi Menighedsråd bakker op omkring åbenhed og offentliggørelse.
Budolfi Menighedsråd bakker op omkring høringssvar fra Landsforeningen af
menighedsråd og har ikke yderligere bemærkninger.
3.12
Ophævelse af lov om forsøg i Folkekirken.
Som anført ovenfor støtter Budolfi menighedsråd dette forslag-
Budolfi Menighedsråd har ingen kommentarer eller bemærkninger til de øvrige
bilag.
B u d o l fi S o gn s M e n igh e d s r åd
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Budolfi Menighedsråd Høringssvar
62
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0063.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 96
www.co10.dk
[email protected]
Sikker e-mail: [email protected]
CVR-nr: 47016312
17. august 2022
22-00301 10.01.
IS/IS
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd
mfl.
CO10
Centralorganisationen af 2010 er den 15. august 2022 blevet opmærksom på, at
Kirkeministeriet har udsendt høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om menighedsråd mfl. med høringsfrist den 18. august 2022.
Imidlertid er CO10 - og de øvrige centralorganisationer bortset fra Akademikerne -
ikke blevet hørt. CO10 finder den manglende høring kritisabel henset til, at CO10 er
centralorganisation for tjenestemandsansatte kordegne, organister og kirkegårdsle-
dere m.fl., og at CO10 er overenskomstpart i såvel organistoverenskomsten som orga-
nisationsaftalen for kordegne, sognemedhjælpere og kirkemusikere, og henset til, at
udkastet til lovforslag indeholder bestemmelser af væsentlig interesse for såvel tjene-
stemænd som overenskomstansatte kirkefunktionærer omfattet af CO10s forhand-
lings- og aftaleret, navnlig for så vidt angår forslagets bestemmelser og bemærkninger
om muligheder for samarbejde om fælles administration, fælles personaleadministra-
tion, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning mv., skole-kirke-samarbejde og kommuni-
kation, der kan flytte arbejdsopgaver, og har betydning i forhold til menighedsråde-
nes personale.
Til høringsbrevet bemærkes:
1.1.
1.2.
Ophævelse af krav om dispensation fr Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i ste-
det for, at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Hvor der oprettes samarbejde om de oplistede opgaver, bør der være myndighedstil-
syn med samarbejdets opgaveløsning. Så længe der ikke etableres whistleblowerord-
ning, samarbejdsudvalg og eksisterer en tillidsrepræsentantstruktur, som man kender
fra det øvrige arbejdsmarked, der kan bidrage til at sikre et godt og tillidsfuldt lokalt
1
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
63
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
samarbejde til gavn for både løsningen af opgaverne og medarbejdernes trivsel, får en
lempelse af reglerne for samarbejde eller delegering af kompetencer betydning for
placering af de ansattes arbejdsopgaver og eventuelt også arbejdsplads, for ledelse- og
instruktionsbeføjelser og medarbejdernes trivsel mv. Derfor er CO10 uenige i arbejds-
gruppens vurdering af, at der ikke er behov for at fastsætte særlige regler om tilsyn, jf.
bemærkningerne til lovforslaget s. 16. Et tilsyn kan bidrage til at sikre, at de samarbej-
der, som oprettes i medfør af lov om menighedsråd, udøver ledelsesretten i.o.m. gæl-
dende lovgivning og overenskomster mv. og tager arbejdsmiljøet alvorligt.
CO10 forudsætter, at der ved oprettelse af samarbejde mellem menighedsråd og prov-
stiudvalg vil ske en overførsel af aktuelt ansatte medarbejdere efter principperne i
virksomhedsoverdragelsesloven til det nye samarbejde.
Lovforslaget nævner ikke tjenestemandsansatte eller tjenestemandslignende ansatte
kirkefunktionærer, og mangler overvejelser om disse ansattes retlige forhold.
For så vidt angår tjenestemandsansatte, er det uklart, om ansættelseskompetencen kan
flyttes, når der er oprettet frilister, og om der er tale om en udvidelse af tjenesteman-
dens ansættelsesområde efter tjenestemandslovens § 42. Og i bekræftende fald, hvad
er tilbagefaldsmuligheden, i det tilfælde, hvor samarbejdet opløses. Vil tjenesteman-
den i givet fald kunne betragte ophævelsen af et samarbejde som en stillingsnedlæg-
gelse?
CO10 forudsætter, jf. voldgiftskendelse herom, at andre medarbejdere ved et samar-
bejde ml. menighedsråd og provsti i tilfælde af ophævelse af samarbejdet, fortsætter i
deres stilling med ansættelse ved de respektive arbejdsgivere.
CO10 forudsætter, at overenskomstmæssige rettigheder og pligter ikke udhules som
følge af etablering af samarbejder eller nye juridiske enheder på tværs af menigheds-
råd og provstiudvalg.
Såfremt der (ny)ansættes medarbejdere ved provstiudvalget, samarbejdende menig-
hedsråd eller nye juridiske enheder mv. til at løse opgaver, der i dag løses af tjeneste-
mandsansatte under CO10s område eller er omfattet af dækningsområderne i CO10s
overenskomster og organisationsaftaler, forudsætter CO10, at ansættelsen sker i hen-
hold til gældende tjenestemandsaftaler og overenskomstvilkår, herunder cirkulærer
udstedt efter forhandling med centralorganisationen.
I forhold til de gældende regler om samarbejde, jf. bekendtgørelse nr. 1080 af
26/09/2014 om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsen-
tant i menighedsrådene, vil den tilsyneladende ubegrænsede mulighed for menig-
hedsrådene til at delegere sin kompetence over for personalet til et fælles udvalg, en
fælles bestyrelse eller andre former for samarbejde kunne gøre samarbejdet via med-
arbejdermøder og medarbejderrepræsentant illusorisk. Dette står i kontrast til pkt.
2
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
64
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
IV.1., Folkekirken, i forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren
og Centralorganisationernes Fællesudvalg.
CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen drøfter i forlængelse af CFU-forliget
ved OK21 i øjeblikket mulighederne for etablering af samarbejdsudvalg ved menig-
hedsrådene. CO10 har en forventning om at drøftelserne bærer frugt - ikke mindst i
lyset af de mange udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, som vil kunne reduce-
res gennem medarbejderinddragelse og dialog mellem ledelse og medarbejderrepræ-
sentanter. Muligheden for at etablere flere og større samarbejder mellem menigheds-
råd og provstiudvalg indebærer antageligt, at den enkelte arbejdsplads får langt flere
ansatte end sædvanligt ved et enkelt menighedsråd. På den baggrund bør der også
her etableres egentlige samarbejdsudvalg eller andre strukturer for samarbejde mel-
lem arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter for forskellige personalegrupper, der
tilgodeser hensynene i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten. I modsat
fald er det vigtigt at bevare medarbejderrepræsentantordningerne og udvide dem
proportionelt, sådan at der kan vælges flere en 1 medarbejderrepræsentant ved større
arbejdspladser. CO10 fortsætter gerne dialogen herom med Kirkeministeriet og/eller
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det er vigtigt, at det er klart, hvem der har ledelseskompetence og instruktionsbeføjel-
sen for medarbejderne ved oprettelse af et samarbejde eller fællesbestyrelse. Lov-
forslaget synes ikke at adressere dette. Jf. i øvrigt bemærkninger til lovforslaget ne-
denfor.
Kan samarbejderne og nye juridiske enheder mv. fx indgå aftaler om rammetid og
lønindplacering eller tillæg med de forhandlingsberettigede organisationer?
Cirkulærerne om tillidsrepræsentantordninger forudsættes at gælde også ved samar-
bejdende menighedsråd og provstiudvalg eller nye juridiske enheder mv., medmindre
disse samarbejder får et personalemæssigt omfang, hvor den statslige tillidsrepræsen-
tantaftale bør gælde.
1.3.
Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på prov-
stiniveau, når samarbejdet indebærer kompetence- eller opgavedelegering til
provstiudvalget.
Det kan eventuelt være relevant at ansætte specialiserede kompetencer ved kompe-
tence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
CO10 forudsætter, at ved delegering af kompetencer- og opgavedelegering samar-
bejde mellem menighedsråd og provstiudvalg vil ske en overførsel af aktuelt ansatte
medarbejdere efter principperne i virksomhedsoverdragelsesloven.
I det omfang, det er relevant at ansætte yderligere specialiserede kompetencer henle-
des opmærksomheden på, at en lang række opgaver ved overførsel til eller oprettelse
3
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
65
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
ved provstiudvalget fortsat udgør opgaver omfattet af overenskomster og aftaler ind-
gået mellem Kirkeministeriet og CO10, uanset om det måtte være på et mere speciali-
seret niveau.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Kirkeministeriet i forlængelse af lov-
forslaget og under inddragelse af bl.a. relevante arbejdsmarkedsparter vil tage initia-
tiv til at gennemgå den nærmere procedure for ansættelse af konsulenter af flere me-
nighedsråd i fællesskab, herunder i provstiudvalget med henblik på at lette adgangen
til at ansætte konsulenter så meget som muligt og med henblik på at gøre processen så
enkel og decentral som mulig. CO10 ser frem til at blive inddraget i dette arbejde.
1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige enheder
Der henvises til bemærkningerne til pkt. 1.1
1.3.
1.5.
Indførelse af mulighed for, at stiftsråd efter dispensation fra Kirkeministe-
riet kan indgå samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder.
Der henvises til bemærkningerne til pkt. 1.1
1.3.
Desuden rejser der sig et spørgsmål: Hvis der indgås samarbejde mellem fx stifter og
menighedsråd
hvordan opretholdes så de overenskomstmæssige niveauer for for-
handlinger af løn og afskedssager, så der ikke bliver sammenfald mellem myndighed
og rekursmyndighed? I dag starter en forhandling i menighedsrådet og kan viderefø-
res ved stiftet, såfremt der ikke opnås enighed. Opnås der heller ikke her enighed kan
sagen videreføres til Kirkeministeriet eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det synes uforeneligt med intentionerne om 3 niveauer for at få en forligsmæssig løs-
ning af tvister, at stiftet kan have en dobbeltrolle som 1. og 2. instans.
Mange menighedsråd har udfordringer med at håndtere både den kollektive og indi-
viduelle ansættelsesret og mange menighedsråd har vanskeligt ved at håndtere ledel-
sesopgaven og sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det ville være ønskvær-
digt, om den folkekirkelige struktur og lov om menighedsråd kunne skabe nogle ram-
mer, der sikrer medarbejdernes retsstilling, inddragelse og arbejdsmiljø.
Som led i sikringen heraf synes der at være behov for, at stifterne kan være tilsyns-
myndighed også i relation til personalerelaterede emner.
Hvordan kan rollen som tilsynsmyndighed etableres eller opretholdes, hvis der ind-
gås samarbejde mellem stift og menighedsråd? Kan denne tilsynsmyndighed i givet
fald overføres til Kirkeministeriet?
Til udkastet til lovforslag bemærkes:
Til forslaget (i § 1, nr. 1-7) henvises til ovenstående bemærkninger samt følgende:
4
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
66
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
I den gældende lov om menighedsråd § 43 skal samarbejde vedrøre folkekirkelige an-
liggender. CO10 noterer, at det ifølge § 43 b fortsat gør sig gældende.
I forhold til indholdet i vedtægten for et samarbejde bør denne endvidere omfatte reg-
ler for at sikre, at kompetencen for en samarbejdende enhed fastsættes detaljeret og
udtømmende. Det vil være af afgørende betydning for såvel de deltagende menig-
hedsråd som for det personale, som i større eller mindre grad bliver underlagt en an-
den myndighed end menighedsrådet.
Dette behov forstærkes af, at lovforslaget ikke ses at indeholde nogen begrænsning af
de kompetencer, som menighedsrådene kan tillægge de samarbejdende enheder i for-
hold til personalet.
Dette forhold rejser endvidere en række spørgsmål, som lovforslaget ikke ses at for-
holde sig til:
Hvordan afgrænses kompetencen mellem den samarbejdende enhed og de delta-
gende menighedsråds kontaktpersoner?
Tilkommer instruktionsbeføjelsen vedkommende menighedsråds kontaktperson
eller formanden for eller et medlem samarbejdet/fællesbestyrelsen, eller kan in-
struktionsbeføjelsen være delt mellem flere personer?
Hvordan skal en kirkefunktionær forholde sig, såfremt vedkommende modtager
divergerende instrukser fra henholdsvis menighedsrådet og samarbejdet?
Kan et samarbejde tillægges kompetence til inden ansættelsen at aftale rammetid
med en deltidsansat kirkefunktionær?
Kan et samarbejde tillægges kompetence til at aftale intervalløn eller tillæg med
vedkommende forhandlingsberettigede organisation?
Kan et menighedsråd afslå at afholde den årlige medarbejderudviklingssamtale, jf.
cirkulære nr. 9550 af 30/9 2010 om medarbejderudviklingssamtaler og kompeten-
ceudvikling for kirke- og kirkegårdsfunktionærer m.v., med henvisning til, at me-
nighedsrådet har afgivet sin kompetence til et samarbejde?
Hvem kan påklage indholdet i vedtægten, og hvem kan påklage en samarbejdende
enhed eventuelle overskridelse af sin kompetence? Hvortil kan der klages?
Hvem er ansvarlig for gennemførelse af APV og overholdelse af andre arbejdsmil-
jømæssige bestemmelser?
5
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
67
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Er en samarbejdende enhed og medlemmer af et fælles udvalg/fælles bestyrelse
underlagt § 46 i lov om menighedsråd?
I forslagets § 1, nr. 12, lægges op til, at en række udgifter kan udredes af provstiud-
valgskassen efter kirkeministeriets nærmere bestemmelse.
CO10 skal opfordre Kirkeministeriet til at tilvejebringe tilsvarende lovgivning for at
muliggøre oprettelsen af reelle tillidsrepræsentanter i folkekirken, hvor udgifter, som
måtte være forbundet hermed kan udredes af provstiudvalgskassen i stedet for at be-
laste det enkelte menighedsråd.
Sammenfattende
Medarbejdernes retsstilling ved oprettelse og ophævelse af samarbejder bør være
mere tydelig. Det bør inden gennemførelse af lovforslaget sikres, at det står klart for
menighedsrådene, provstiudvalgene, nye juridiske enheder m.fl., hvilke regler der
gælder, og således at medarbejderne sikres entydighed ift. deres arbejdsgiver.
CO10 tager på baggrund af den korte tid til at afgive bemærkninger forbehold for
eventuelle fejl og mangler i høringssvaret.
Med venlig hilsen
Inge Stokholm
6
Centralorganisationen af 2010 Høringssvar
68
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar fra Danmarks Kirketjenerforening til
”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken”
Tak for muligheden til at være med i høringen over Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Generelt om høringen:
Det er desværre meget kritisabelt, at en høring af den størrelse og med den betydning som den kan få i
fremtiden, udsendes primo juli og afsluttes medio august. Det er under al kritik, og desværre med en
forsnævret respekt for den store flok af frivillige samt ansatte, som vil den Danske Folkekirke det bedste, at
Kirkeministeriet har benyttet sig af til dels en meget kort periode og til dels tidspunktet for en høring af den
kaliber.
Danmarks Kirketjenerforening mener generelt det også er bekymrende at se provstierne blive tillagt mere
magt og flere kompetencer. Folkekirken er en stærk forankret enhed i lokalsamfundet, og de som ved bedst
om den lokale kirke er den lokale menighed. Selvom der lægges op til forenkling af måden hvorpå en kirke
kan drives, så vil beslutningerne komme til at ligge hos færre personer, hvilket skader det lokale samfund.
Der bør i stedet for ske en lempelse af nuværende regler på det administrative område, som gør at lægfolk
kan administrere lovgivningen.
Et samarbejde hen over sognene vil give god fornuft. Blandt andet samarbejde om økonomi generelt vil
kunne skabe plads til mere kirke i hverdagen fordi ressourcerne bruges på det, som de oprindeligt var
tiltænkt.
Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi
Punkt 1.1
Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg
Danmarks Kirketjenerforening mener at provstiet tilføres kompetencer som til dels er gældende i dag ved
dispensation. Med den tilladelse som fremstilles i loven, vil provstiet stille og roligt over år have tilladelse til
at overtage personaleadministration i sognene, vel og mærke ved oprettelse af en bestyrelse. Danmarks
Kirketjenerforening mener ikke det bør være muligt at oprette en bestyrelse uden at der også oprettes
adgang for minimum én og gerne flere personalerepræsentationer i samme bestyrelse.
Ved at overføre personaleadministration til provstiet mener Danmarks Kirketjenerforening, at den ansatte
udsættes for manglende daglig kontakt til den rette person, og dermed endnu mere manglende
professionel ledelse, fordi det ikke nødvendigvis vil være en person med kendskab til lokalsamfundet, som
besvarer henvendelsen.
Punkt 1.2: Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for
at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Danmarks Kirketjenerforening har den holdning, at der skal mindst være én person fra sognet i
fællesbestyrelsen for at det lokale behov kan sættes på dagsordenen. Herudover skal der være
medarbejderrepræsentation fra minimum én af kirkens faglige organisationer valgt af de ansatte.
Medarbejderen er og bliver en ressource i den lokale kirke, som ikke bør nedprioriteres til et nulpunkt for
den daglige udførelse af medarbejderens funktion i respekt for de mange besøgende der kommer i kirken,
Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar
69
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
ved for eksempel gudstjenester, vielser og bisættelse/begravelses handlinger plus alle øvrige handlinger
som udføres.
Punkt 1.3: Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Danmarks Kirketjenerforening mener det giver god mening at samarbejde om de ting, som ikke behøver et
lokalt kendskab blandt andet økonomi. Provstiet vil sagtens kunne ansætte en økonomimedarbejder, som
udfører regnskabet for det enkelte menighedsråd eller flere, akkurat som det praktiseres mange steder i
den nuværende lovgivning dog ansat af et lokalt menighedsråd.
Danmarks Kirketjenerforening mener i høj grad at det samtidig vil give god mening, at provstiet bliver
udpeget til at kompensere Tillidsrepræsentanter for deres ydelser og transport fremfor det sogn som
Tillidsrepræsentanten er ansat i. Muligheden for at indføre det behov er til stede, så også Folkekirken kan
få en fleksibel Tillidsrepræsentant-ordning i lighed med det øvrige arbejdsmarked.
Punkt 1.4: Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Danmarks Kirketjenerforening mener også her, at der skal tilføjes en medarbejderrepræsentation for at
sikre den ansattes mulighed for at arbejde under ordnede forhold.
Punkt 1.5: Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Danmarks Kirketjenerforening mener at der også i stiftsråd skal være mulighed for en
medarbejderrepræsentation, der kan synliggøre de problemstillinger, som kan opstå under den
overordnede planlægning. Gode ideer kommer ofte fra personer, som arbejder med oplevelsen tæt inde på
livet.
Punkt 1.6: Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Danmarks Kirketjenerforening mener, at hvis den nuværende ordning bibeholdes med mange frivillige som
håndterer de forskellige opgaver, vil det ikke være nødvendigt at hæve procentsatsen på stiftsbidraget til
det administrative område. Med forslaget vil den lokale kirke kun få færre penge til at udføre lokalt
arbejde, og dermed er det brugeren af kirken, der får en oplevelse af en fattig kirke, som ikke kan
imødekomme efterspørgslen af service fra brugerne ved diverse handlinger. Den administrative del i
Folkekirken fylder allerede for meget, og med forslaget vil det kun betyde endnu flere penge til
administration og færre penge til ”kirke” for menigheden.
Punkt 1.7: Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd,
samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder.
Danmarks Kirketjenerforening mener, at der i dette forslag igen skal tages hensyn til medarbejderne som
kan blive inddraget. Danmarks Kirketjenerforening vil altid opfordre til at medarbejderne inddrages i det
omfang det er muligt og nødvendigt for at få den bedste ”folke”-kirke,
der er til gavn for alle brugere.
Tema 2: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Punkt 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet.
Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar
70
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Danmarks Kirketjenerforening mener det giver gode muligheder, når menighedsrådet udfærdiger
målsætninger i budgettet for at vise at menighedsrådet og dets ansatte er en levende del af Folkekirken.
Det giver tryghed for menighedsrådet, den ansatte og brugeren af kirken, at vide i hvilken retning der skal
arbejdes i en kommende periode. Målsætningen kan fremlægges ved blandt andet nyansættelser og
dermed synliggøre den samlede profil.
Punkt 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet
af regnskabsåret.
Danmarks Kirketjenerforening mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at der bliver oprettet en pulje til
Tillidsrepræsentant-ordningen som fungerer i Folkekirken, og som kan og skal forventes udbygget i
kommende år. Ordningen bør være betalt af provstiet for ikke at belaste den enkelte kirkes økonomi, hvor
den tillidsvalgte er ansat. Den tillidsvalgte er for Danmarks Kirketjenerforenings område valgt for hele
stiftet, og dermed kunne det også være en omkostning som stiftet afholder. Folkekirken skal løftes op til at
være en moderne anerkendt arbejdsplads, hvor den kan sammenlignes med det øvrige arbejdsmarked med
ordnede forhold for Tillidsrepræsentanter og søgnehelligdags godtgørelse.
Punkt 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Ingen kommentarer
Punkt 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Ingen kommentarer
Punkt 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Ingen kommentarer
Punkt 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Ingen kommentarer
Punkt 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Ingen kommentarer
Punkt 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Ingen kommentarer
På vegne af
Danmarks Kirketjenerforening
Formand
Gert Rhinstrøm Schmidt
Danmarks Kirketjenerforening Høringssvar
71
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0072.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Sekretariatet
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle
[email protected]
Tlf. 75 84 11 19
www.kordegn.dk
Vejle, den 18. august 2022
Bemærkninger til udkast til forsalg til lov om ændringer af lov om menighedsråd m.fl
Hermed følger generelle bemærkninger:
Danmarks Kordegneforening kan fuldt ud tilslutte sig bemærkningerne fra CO 10
Idet der bliver yderligere muligheder for samarbejder på flere niveauer er
det er vigtigt for os, at der fortsat er tryghed i ansættelser og at det er tydeligt og
gennemsigtigt hvem der er ansættelsesmyndighed og dermed har ledelsesretten og
instruktionsbeføjelser.
Det er også yderst magtpålæggende, at opgaver og ansættelsesvilkår i forhold til nuværende
respektive overenskomster, organisationsaftaler og protokollater respekteres og opretholdes.
I forbindelse med nye samarbejder/tiltag/forslag om projektpuljebevillinger, er det vigtigt for
regnskabsførerne, at der er de nødvendige kontoplaner til rådighed og at de er
gennemarbejdede og overskuelige.
I forhold til forslag om oprettelse af fællesbestyrelser og i det hele tager nuværende nedsatte
udvalg, opfordres der til, at en eller flere kirkefunktionærer også bliver repræsenteret.
Med venlig hilsen
Henrik Højen
Formand for Danmarks Kordegneforening
Henrik Højen, Margrethesvej 43, 8600 Silkeborg
Mobil 21697305 E-mail:
[email protected]
Danmarks Kordegneforening Høringssvar
72
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0073.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
København den 16.08.2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Akt. nr.: 236089)
Bestyrelsen for dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har gennemgået de udsendte
lovforslag, og DOKS har på den baggrund følgende bemærkninger til udvalgte dele af den
udsendte høring:
Høringsfrist
DOKS finder det problematisk og kritisabelt at så vigtig lovgivning udsendes til høring hen over
ferieperioden. Det gør det uhyre vanskeligt at samle de forskellige kompetencer, der kan kvalificere
et høringssvar, og værdifulde input kan dermed gå tabt.
Samarbejder som selvstændig juridisk enhed
DOKS forstår lovforslaget således, at ved at oprette et samarbejde som en selvstændig juridisk
enhed kan allerede ansatte flyttes til en ny arbejdsgiver. I bemærkningerne til lovforslaget henvises
konkret til oprettelse af samarbejder om drift af kirkegårde som selvstændig juridisk enhed, men
konsekvensen af lovforslaget vil være, at menighedsråd også kan etablere samarbejder som
vedrører kirkernes drift og betjening.
Det rejser en række principielle spørgsmål, som ikke er adresseret i lovforslaget/bemærkningerne.
Det drejer sig bl. a. om følgende.:
Overdragelse af medarbejdere må skulle ske efter virksomhedsoverdragelsesloven, idet en
overdragelse efter DOKS’ opfattelse ikke falder ind under undtagelsesbestemmelsen.
Uagtet, at lov om menighedsråd § 42 a stk. 3 tilsiger, at der i vedtægten skal anføres vilkår
for ophævelse af samarbejde, så har en ophævelse af et samarbejde etableret som juridisk
enhed nogle helt særlige problemstillinger. Dette gælder ikke mindst på det
ansættelsesretlige område.
Der er ikke taget stilling til medarbejderinddragelse/medarbejderrepræsentantfunktionen i
forbindelse med etablering af samarbejde som en selvstændig juridisk enhed. Det betyder
reelt at medarbejderrepræsentant-funktionen mister sin værdi. Det bemærkes i den
forbindelse, at statens samarbejdsaftale ikke er gældende i folkekirken.
DOKS
Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - [email protected] - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar
73
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Under folkekirkens arbejdsmiljøråd har en lille arbejdsgruppe igennem længere tid arbejdet
med spørgsmålet om placeringen af arbejdsmiljøansvaret i visse situationer, uden at man
har kunne finde frem til enighed herom. Ved et samarbejde som selvstændig juridisk
enighed opstår der et akut behov for en afklaring heraf, da man i arbejdsmiljøanliggender
som ansat, arbejdsmiljørepræsentant eller faglig organisation kommer til at skulle forholde
sig til tre niveauer som hver især kan være ansvarsbærende i den konkrete situation: Den
juridiske enhed, det lokale menighedsråd og præsten.
De nævnte områder er blot nogle af de forhold, på det ansættelsesretlige område
menighedsråd skal tage stilling til, hvis man vil indgå i et samarbejde, der er en
selvstændig juridisk enhed,
Det er DOKS’ opfattelse at der er et stort vejledningsbehov for
menighedsråd i sådanne tilfælde. Menighedsråd vil sjældent af sig selv være i stand til at
gennemskue de komplicerede sammenhænge og juridiske forudsætninger der skal være
opfyldt for at indgå i et samarbejde.
Det er desværre ikke DOKS’ oplevelse, at sådanne
vejledninger hurtigt bliver tilvejebragt i folkekirken, når ny lovgivning vedtages.
Det er tillige DOKS’ opfattelse, at man i lovforslaget eller i bemærkninger til lovforslaget bør
adressere nogle af de nævnte problemstillinger.
Samlet set er DOKS meget betænkelig ved, at der etableres mulighed for at etablere samarbejder
som juridisk enhed, uden at de fornødne afklaringer og rammer er etableret. En sådan mulighed
fremstår som en hybrid for menighedsråd, der ikke kan leve med egentlige
sognesammenlægninger, men det skaber ikke en tydeligere organisation. Som faglig organisation
er det for os en forudsætning, at der er entydighed omkring ledelsesbeføjelse, ret og pligt til at
forhandle og indgå aftale, og ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er ikke vores opfattelse, at denne
tydelighed er til stede i lovforslagets mulighed for at etablere juridisk selvstændige enheder.
Såfremt menighedsråd ønsker at samarbejde på det ansættelsesmæssige område for så vidt angår
kirkernes betjening, bør de henvises til de muligheder der rummes inden for overenskomsterne
eller ved at etablere sognesammenlægninger,
Såfremt lovforslaget primært sigter imod samarbejder omkring drift af kirkegårde, bør lovforslaget
afgrænses hertil.
Muligheden for at etablere samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder samt muligheden for
at samle administration af flere samarbejder under en fællesbestyrelse
Folkekirkens organisation, kommunikations- og ledelsesstruktur er i forvejen kompliceret, og
etablering af forpligtende samarbejder mellem niveauer eller under fællesbestyrelser vil medvirke
til øget kompleksitet. Afhængig af, hvad samarbejdet omhandler, kan det gøre forholdene
yderligere grumset.
DOKS finder det bekymrende, hvis der flyttes beslutninger af betydning for den enkelte kirke,
menighed, menighedsråd og ansatte så langt væk fra kirken, at kirken ikke er repræsenteret i den
konkrete beslutningsproces.
DOKS
Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - [email protected] - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar
74
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau
DOKS har principielt ingen indvendinger imod forslaget, og anerkender behovet for at professionel
understøttelse af menighedsrådenes beslutninger. Men fokus for et provstiudvalg og fokus for
menighedsrådet er ikke altid enslydende, og det giver udfordringer, hvis den faglige understøttelse
ensidigt er fokuseret på økonomi og besparelser, mens menighedsrådets vision har et bredere
perspektiv. Dette gælder ikke mindst i forhold til HR konsulenter.
Det må derfor anses for afgørende at der etableres de fornødne rammer til at ansætte personer
med de nødvendige kompetencer, der formår at sætte sig ind i menighedsrådenes visioner og
behov, og arbejdspladsens dynamik.
Generelle betragtninger
DOKS er ikke modstander af samarbejde mellem menighedsråd eller mellem folkekirkens
forskellige niveauer. Men det udsendte udkast til lovforslag kan virke som et forsøg på at lappe på
nogle af de udfordringer folkekirken har, uden at gå ind i en mere strukturel diskussion. Men
forslaget skaber mulighed for, at der etableres løsninger som er meget lokalt bestemte, og efter
vores forventning, af meget svingende kvalitet.
Vi er betænkelige ved udsigten til, at forskellige samarbejder kan skabe øget uklarhed omkring de
ansattes vilkår og arbejdsopgaver.
Det er overordnet vores opfattelse, at hvis menighedsråd ønsker at samarbejde omkring
ansættelser, udover de muligheder der følger af overenskomsterne, så må vejen være at
sammenlægge sogne. Hvis det er opfattelsen at der er opgaver der skal løses på et andet niveau
end hidtil, så må det åbne for en strukturel drøftelse heraf.
P. f. v.
Bjørn Arberg
Sekretariatsleder
DOKS
Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - [email protected] - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
Dansk Organist og Kantor Samfund Høringssvar
75
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
15-08-2022
Jan Möllerström ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Menighedsrådet i Davids Sogn vedr. Høring om lov om
ændring af lov om menighedsråd, m.m.
240552
1
Johanne Schilling
Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m.
31. aug 2022
Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar
76
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0077.png
-- AKT 240552 -- BILAG 1 -- [ Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Jan Möllerström ([email protected])
Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, m.m.
15-08-2022 13:53
Kære ...
Menighedsrådet i Davids Sogn har på sit seneste menighedsrådsmøde diskuteret ovennævnte lovforslag. Det
var almindelig tilslutning til de foreslåede ændringer af lovene og vi fandt ikke anledning til at bemærke
noget.
På menighedsrådets vegne
Jan Möllerström
kasserer
Davids Sogn Menighedsråd Høringssvar
77
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0078.png
Høringssvar sendes til Kirkeministeriet på
[email protected]
(og [email protected])
Høringspartner:
Egebæksvang sogns menighedsråd
(Helsingør Domprovsti)
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
Forslag:
I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Generelt høringssvar til forslagene I & II:
Forslagene giver angiveligt større lokal frihed og fleksibilitet, men regelapparatets omfang og
kompleksitet øges til stor skade for lægfolket i menighedsrådene
En række af forslagene giver angiveligt mulighed for et frugtbart samarbejde mellem
menighedsrådet(-ene) og provstiudvalget, men dette er helt sikkert betinget af et fuldt udviklet
og velfungerende demokrati i provstiudvalget
En række af forslagene giver givetvis en stor risiko for en progressiv overførsel af kompetence og
økonomisk indflydelse fra menighedsrådene til provstiudvalgene
Øget transparens og fleksibilitet er der vel intet menighedsråd, der kan have indvendinger mod,
men usikkerhed om konsekvenserne af forandringer af lokal økonomi og lokal økonomisk
administration er ”dræbende” i en tid, hvor der i menighedsrådene hersker stor usikkerhed, om
budgetterne holder i en tid med hidtil usete prisstigninger på energi og materialer
Ad I:
1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg
Vi kan ikke tilslutte os forslaget
1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for
at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Vi kan ikke tilslutte os forslaget
1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Vi kan ikke tilslutte os forslaget
1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Vi kan ikke tilslutte os forslaget
1.5. indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Vi kan tilslutte os forslaget
1.6. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar
78
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0079.png
Vi kan ikke tilslutte os forslaget. Vi er imod, at der flyttes økonomisk indflydelse til stiftsrådene
og at diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende
stiftsbidrag.
1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer ét eller flere
menighedsråd, samt stiftsråd og /eller stiftsøvrigheder
Vi kan ikke tilslutte os forslaget
Ad II:
2.1. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet
Vi kan tilslutte os forslaget. Vi synes, at det er relevant og givtigt at menighedsrådene udarbejder
årlige målsætninger i budgettet og flerårige for større projekter (større drifts- eller
anlægsopgaver)
2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet
af regnskabsåret
Vi kan ikke tilslutte os forslaget. Vi er imod, at provstiudvalget tillægges kompetencen til at
træffe beslutning om reservens størrelse idet det giver risiko for glidning af kompetence fra
menighedsråd til provstiudvalg. Vi er for, at begrænsningen på anvendelse af de nuværende 5 %-
midler helt eller delvis ophæves.
2.3. Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Vi kan ikke tilslutte os forslaget. De foreslåede projektbevillinger som udmeldes af
provstiudvalget til menighedsrådet, kan være midler, der i dag er en del af menighedsrådets frie
driftsramme.
2.4. Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Vi kan tilslutte os forslaget. Vi mener dog, at det tilbageførte ubrugte beløb, med skyldigt hensyn
til brug af lokale administrative ressourcer, skal være større end et af provstiudvalget besluttet
minimumsbeløb på kr. 10.000.
2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Vi kan tilslutte os forslaget under forudsætning af, at renter/udbytte af indestående beløb
tilfalder den lokale kirkekasse.
2.6. Mulighed for at vedtage tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Vi kan ikke tilslutte os forslaget fordi vi mener, at forslaget vil indebære en risiko for en mere
lukket proces.
2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Vi kan tilslutte os forslaget
2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Vi kan tilslutte os forslaget
Espergærde 17-08-2022
Espergærde 17-08-2022
Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar
79
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0080.png
Knud Rosted, menighedsrådsformand &
kasserer i Frederiksborg distriktsforening
[email protected]
Kim B. Petersen, daglig leder i Egebæksvang
Kirke
[email protected]
Egebæksvang Sogns Menighedsråd Høringssvar
80
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0081.png
Menighedsrådet Egeris Sogn
7800 Skive
e-postadresse:
[email protected]
Skive, 16. august 2022.
Høringssvar:
Gode rammer for folkekirkens lokale kasser.
Vi vil indlede med at skrive at vi ikke finder det passende at udsende et
Høringssvar som skal behandles efter menighedsrådet har holdt sit møde
den 21. juni og inden vi igen skal mødes den 30. august.
Det er ikke at yde respekt for de frivillige i mr. og de ansatte.
Det er for øvrigt heller ikke at yde respekt for det udvalg, som har arbejdet
med Høringen, at det bliver hastet igennem.
Svaret er derfor
ikke behandlet demokratisk
men udarbejdet af 3
frivillige medlemmer, som har brugt noget af deres ferie på at læse dette
for os, ret tunge stof.
Vi vil dog komme med nogle
generelle betragtninger.
Det er vigtigt at arbejdet i menighedsråd
ikke bliver så besværligt,
alm. folkekirke medlemmer ikke kan forstå, hvad det handler om.
Konsekvensen kan blive, at alt for mange stopper efter 1 periode i rådet.
Det er en skam!
Alt for
mange ord og lange rapporter er trættende.
Det er ikke derfor
de fleste vil gøre en indsats for den lokale folkekirke.
Vi ser det derfor som noget
positivt,
at meningen med denne rapport er at
forenkle noget af arbejdet.
Vi har allerede et
samarbejde under forsøgsordningen
om
kirkegårdsdrift i Egeris og Skive sogne. Det glæder os at dette bliver
ophøjet til lov.
At budget og regnskabsprocessen
forenkles og bliver kortere
er en god
ide, selvom vi, som nu, kan nå at omprioritere lidt.
Egeris Menighedsråd Høringssvar
81
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Vi går
ikke
ind for at forhøje Stiftbidraget fra 1 – 2 %.
Vi finder, at det er i orden at udbetale
befordringsgodtgørelse
til
Stiftrådets medlemmer men ikke at udbetale diæter.
Menighedsrådet skriver allerede nu en meget
kort beskrivelse
/målsætning
i budgettet om hvad vi begynder på af nye tiltag i sognet og
hvad vi fortsætter med. Vi håber det
fortsætter på dette plan.
Det må være logisk at Provstiudvalget skal
tilbageføre ubrugte
anlægs-
og projektmidler til provstiets reserve.
Vi er for øvrigt enige i mange af arbejdsgruppens anbefalinger.
På vegne af Egeris menighedsråd
Kirsten Yde
Formand
Egeris Menighedsråd Høringssvar
82
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ejby Menighedsråds (4623 L. Skensved) svar på afsluttende rapport vedr.
Gode rammer for folkekirkens lokale kasser (Kirkeministeriet – Juni 2022).
Ejby Menighedsråd støtter offentlighed omkring provstiudvalgenes og stiftsrådenes
virksomhed mht. mødeplaner, konstituering, budgetter, stemmeafgivning og åbne
referater – helt svarende til, hvad gælder for menighedsrådene.
Formandskabet i provstiudvalget bør ikke varetages af provsten, men af et
menighedsrådsmedlem. Hermed undgås sammenblanding af forskellige interesser.
Ejby menighedsråd ser en betydelig udfordring – særligt for de mindre sogne (som er
de fleste) – i at grundlaget for driften af de lokale enheder er udfordret betydeligt.
Det bør overvejes, for at sikre den folkelige forankring lokalt – at der sker
sammenlægninger af sogne til eks med 10.000 folkekirkemedlemmer. F.eks. for dette
lokalområdets vedkommende i alt 3 – 4 sogne. Her vil der blive skabt mulighed for en
langt mere effektiv drift - som f.eks. de grønne områder, bygningsvedligeholdelse
/fast ejendom, administrative spørgsmål osv. – og der vil forventeligt ske en styrkelse
af den politiske funktion. Man vil – om man så må sige – i højere grad professionalisere
folkekirkens drift lokalt. Og arbejdsmiljøet vil formentlig i mange tilfælde blive
forbedret. Dette for at undgå en stadig styrkelse af provstiernes og stifternes
administrationer til skade for decentraliseringen (”specialiserede kompetencer”).
Ejby Sogn støtter under alle omstændigheder, at samarbejdet mellem menighedsråd
kan medføre selvstændige juridiske enheder mv. – f.eks. for de grønne områder,
bygningsfunktionerne og de administrative arbejdsopgaver.
Forhøjelse af stiftsbidraget – hvor 1 – 2% reduktion faktisk betyder noget for et
mindre sogn - kan ikke anbefales, idet det vil medføre en yderligere centralisering.
Vi ved fra kommunesammenlægningerne, at der bør etableres større selvstændige
driftsbærende enheder i sognene – dvs. med et vist befolkningsunderlag. Herved
undgås behovet for styrkelse af provstierne og stifternes administrationer.
Erfaringerne fra HR-området taler deres eget sprog.
Ejby Menighedsråd Høringssvar
83
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0084.png
www.emdrupkirke.dk | [email protected] | 39 67 56 18 | Ved Vigen 7-9, 2400 København NV
Kirkeministeriet
1220 København K
Frederiksholms Kanal 21
København den 14. august 2022
Emdrup Kirkes høringssvar til
”Forslag
til lov om ændringer af lov om
menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken”
Emdrup Kirke støtter overordnet set forslaget om større forenkling og fleksibilitet i den
folkekirkelige økonomi og etableringen af samarbejder om folkekirkelige opgaver. Der er
imidlertid elementer i forslaget, som vi gerne ser præciseret eller ændret.
1.
I lovforslagets § 1 stk. 2 (§ 42 b og c i lov om menighedsråd) står der, at et eller
flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om
løsning af en række opgaver samt delegere kompetence til provstiudvalget.
Præcisering:
Det bør præciseres, at det enkelte menighedsråd selv skal beslutte,
hvorvidt de vil indtræde i et samarbejde (herunder delegere kompetencer) om
konkrete opgaver, som et eller flere provstiudvalg i et ligningsområde indgår aftale
om. Beslutter et menighedsråd sig for ikke at indgå i et sådant samarbejde, skal det
ved tildeling af ligningsmidler desuden sikres, at de opgaver, det drejer sig om fx
personaleadministration og bygningsvedligeholdelse, kan varetages af det
pågældende menighedsråd.
Begrundelse:
En sådan præcisering vil sikre fleksibilitet, høj grad af frivillighed og
lokal selvbestemmelse. Forhold som kan være afgørende for at kunne rekruttere
og fastholde engagerede menighedsrådsmedlemmer.
Af lovforslagets § 2 stk. 7 om fællesbestyrelse fremgår det, at når flere provstier
inden for et ligningsområde har nedsat en fællesbestyrelse inden for
ligningsområdet, skal valget afholdes i forbindelse med et budgetudvalgsmøde.
Præcisering:
Der bør udarbejdes konkrete retningslinjer for, hvordan et valg til
fællesbestyrelse inden for et ligningsområde skal foregå.
Begrundelse:
Kirkeministeriet
kan
fastsætte nærmere regler om budgetudvalgets
virksomhed og i henhold til lovforslaget herunder også regler om
beslutningsprotokol og offentliggørelse m.v. Der er imidlertid endnu ingen krav til
offentliggørelse af budgetudvalgets dagsorden, beslutningsprotokol,
sammensætning og konstituering. Det bevirker, at budgetudvalgets arbejde er
præget af manglende gennemsigtighed. Retningslinjer for valg af fællesbestyrelse
for et ligningsområde er derfor nødvendige for at sikre den demokratiske
legitimitet. Dernæst er der et generelt behov for at få fastsat krav til
budgetudvalgets virksomhed.
Af lovforslagets § 2 stk. 4 fremgår det, at budgetsamrådet skal beslutte, om der
skal fastsættes en reserve, men ikke størrelsen af denne reserve. Reservens
størrelse skal således fastsættes af provstiudvalget jf. forslagets § 2 stk. 8.
2.
3.
Emdrup Menighedsråd Høringssvar
84
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0085.png
Ændring:
Budgetsamrådet skal både beslutte om, der skal være en reserve og
fastsætte reservens størrelse.
Begrundelse:
Reserven skal hentes ud af de eksisterende ligningsmidler.
Størrelsen af reserven har derfor stor indvirkning på menighedsrådenes budgetter.
Placering af beslutningen om reservens størrelse på et budgetsamråd vil give større
gennemsigtighed og engagement af menighedsrådene i den økonomiske
prioritering.
4.
Lovforslagets § 2 stk. 15 foreslår en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1%
til 2%.
Ændring:
Vi støtter ikke dette forslag.
Begrundelse:
En forhøjelse af stiftsbidraget medfører færre ligningsmidler på
provsti- og menighedsrådsniveau. For at fremme den demokratiske legitimitet og
sikre et tættere samarbejde mellem stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd bør
yderligere afsættelse af ligningsmidler til stiftsrådets aktiviteter ske gennem
etablering af samarbejdsprojekter. Desuden ligger temaet
uden for
arbejdsgruppens kommissorium.
Slutteligt vil vi bemærke den uheldige placering af lovforslagets høringsperiode midt i
højsæsonen for afholdes af sommerferier.
Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen
Menighedsrådsformand i Emdrup Kirke
61 71 79 29
[email protected]
Emdrup Menighedsråd Høringssvar
85
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
03-08-2022
Hans Jørgen Hansen ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Engesvang sogn, Hans Jørgen Hansen, høringssvar om
ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og
samarbejde
238974
1
Johanne Schilling
høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens
økonomi og samarbejde
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Engevang Menighedsråd Høringssvar
86
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0087.png
-- AKT 238974 -- BILAG 1 -- [ høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Hans Jørgen Hansen ([email protected])
høringssvar om ændring af lov om menighedsråd, folkekirkens økonomi og samarbejde
03-08-2022 13:29
Herunder er indsat mit høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken.
Vores menighedsråd har desværre ikke haft mulighed for at mødes siden forslaget blev sendt i høring, så
derfor har jeg selv formuleret svaret. Men jeg kan love, at temaerne ofte har været drøftet, når der bliver sagt,
at nu gider vi ikke det her menighedsrådsarbejde mere.
--
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Hansen
Gran Allé 26B
DK-7442 Engesvang
2257 3280
[email protected]
Kulturens Venner i Engesvang
Engesvang Kirke
Kommentarer til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Jeg kan som mangeårigt menighedsrådsmedlem kun bakke op om de ændringer i
lovgivningen om menighedsråd, der lægges op til lovforslaget og den rapport, der ligger bag.
Men jeg synes ikke, det væsentligt ændrer på de problemer, jeg gennem årene har følt. Efter
min mening, skal der andre grundlæggende ændringer til, for at jeg fortsat har lyst til at
være frivillig i Folkekirken.
Det kirkelige liv skal fortsat forankres lokalt, som det anbefales i rapporten, der ligger til
grund for lovforslaget. Man kan selvfølgelig diskutere definitionerne i en tid, hvor
menighedsbegrebet er i opbrud:
Vi er på vej væk fra, at mennesker knytter sig til en menighed af geografiske grunde. I stedet
søger man menighed (bilen er opfundet), hvor man føler sig hjemme – et
meningsfællesskab. Det fællesskab kan defineres af en præst, der tiltaler en særlig gruppe,
eller det kan defineres mere eller mindre ubevidst af et menighedsråd, der udvikler en særlig
profil for den pågældende menighed.
Hver enkelt kirke vil have en menighed, og det kirkelige liv skal fortsat være forankret i
menighed og kirke.
Men det administrative ansvar er ikke grundlaget for det kirkelige liv.
Man kan fortsat udvikle et kirkeliv med gudstjenester, undervisning, mission og diakoni uden
at have ansvar for overordnede økonomiske rammer, bygningsvedligeholdelse,
kirkegårdsdrift og personaleansvar.
Engevang Menighedsråd Høringssvar
87
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Et menighedsråd, der kun har til opgave at udvikle det kirkelige liv, kan – akkurat som det
sker i dag – udtrykke sine økonomiske og personalemæssige behov for at kunne løse den
opgave. Det er sådan set ligegyldigt, hvilken myndighed, der bevilger rammerne, og allerede
i dag er provstiudvalgene ret klare – i hvert fald det provstiudvalg, vi er underlagt – i deres
udmeldinger om, hvordan de mener, driftsrammerne skal benyttes.
Der er ingen grund til, at de mennesker, der gerne vil arbejde med at udvikle det kirkelige liv,
også er de samme mennesker, der skal administrere ressourcerne plus så mange andre
opgaver som kirkegårdsdrift og bygningsvedligeholdelse.
Og som det netop udtrykkes i rapportens side 14, er der øget kompleksitet i samfundets
almene regler, forventninger til ensartethed og effektiv administration herunder brug af it-
systemer, samt åbenhed og transparens i forhold til økonomiske dispositioner. Det stiller så
store krav, at de færreste menighedsrådsmedlemmer kan leve op til dem.
I hvert fald tapper det så store kræfter hos det enkelte menighedsrådsmedlem, at der ikke
er kræfter tilbage til det, som er det egentlige, nemlig at udvikle det kirkelige liv.
Derfor kan jeg kun opfordre til, at så mange administrative opgaver og ansvar som muligt
lægges op på et andet niveau.
Der er tydeligvis mange aktører i folkekirken, der ønsker at fastholde den magt, der er ligger
i at have administrative ansvar og opgaver. Det er godt, at de har den interesse og det
overskud. Men det er ikke rimeligt, at de påtvinger vi andre, der ikke har de interesser og
overskud, til at stå med samme administrative ansvar og opgaver i de menigheder, hvor vi
har valgt at yde et frivilligt arbejde af hensyn til det lokale kirkelige liv.
Jeg bliver af og til mødt med argumentet med, at vi som lokalt menighedsråd bare kan købe
os til at få løst administrative opgaver ved at ansætte en kordegn. For det første er der jo
ikke økonomisk grundlag for at ansætte en kordegn i et landsogn. For det andet ligger
ansvaret fortsat hos de menighedsrådsmedlemmer, der hverken har kompetencer, evner
eller interesser for de opgaver. Og ansvaret for at sætte sig ind i den stadig voksende
uoverskuelige mængde af regler, ligger fortsat som en tung og aktivitetsdæmpende dyne på
vore skuldre.
Så bliver jeg ofte opfordret til at søge samarbejde med andre menighedsråd. Ja, gerne. Og
det er godt, at der nu lægges op til en lettere adgang til at etablere samarbejde. Men det
kræver fortsat, at nogle vil samarbejde. Store og velhavende sogne, måske endda med
repræsentanter i provstiudvalget, og som derfor har lettere ved at tale deres kirkers sag i
forhold til økonomiske rammer, behøver ikke at tage hensyn til de mindre landsogne. De har
måske en velfungerende kirkegård og en god medarbejderstab, så hvorfor skulle de være
interesseret i at overtage opgaver fra et lille nabosogn?
Jeg ved godt, at mange vil være i mod, men jeg ville foretrække, at man en gang for alle
flyttede administrative opgaver over på et andet niveau end lokale menighedsråd. Det kan
være provstier, eller det kan være dele af provstier. Der er tydeligvis mange, der gerne vil
arbejde med de her opgaver, men så laver vi vel bare procedurer, der sikrer, at de vælges
demokratisk af de folkevalgte menighedsråd, der vælges af de mennesker, som er knyttet til
de enkelte kirker/menigheder. Akkurat som vi vælger provstiudvalg og repræsentanter til
stiftsråd i dag.
Jeg vil gerne påtage mig frivillige opgaver i min menighed med forkyndelse, undervisning,
diakon og mission. Men jeg har ikke forudsætningerne for regnskabsaflæggelse,
personaleledelse, kirkegårdsdrift og bygningsvedligeholdelse. Men det sidste tager så meget
af min tid og mine kræfter, at jeg ikke har overskud til at udføre det, jeg gerne vil, og det jeg
Engevang Menighedsråd Høringssvar
88
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
over for medlemmer i menigheden har lovet at arbejde for.
Folkekirken bliver en dårligere kirke for folket, når så mange mennesker uden
forudsætninger tvinges til at bruge kræfter på opgaver, som nogle andre få ressourcestærke
personer gerne vil udføre. Så lad dem dog. Også på vegne af vi andre, der gerne vil bruge
vores kræfter på at være kirke frem for at være myndighed.
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Hansen
(konstitueret menighedsrådsformand)
Engevang Menighedsråd Høringssvar
89
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
20-07-2022
DEP Høringer ([email protected]) - Erhvervsministeriet
Johanne Schilling (Sagsbehandler - Sag, KM Økonomi og
sekretariat)
Fra Erhvervsministeriet vedr. høring af udkast til forslag til lov
om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
237799
2
Johanne Schilling
EMs høringssvar Til høringsparterne vedr. høring af udkast til
forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.
236126) (EM Id nr. 521807)
Udkast til lovforslag til høring 7. juli
Høringsliste vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Høringsbrev vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Erhversministeriet Høringssvar
90
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0091.png
-- AKT 237799 -- BILAG 1 -- [ EMs høringssvar Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændrin… --
Johanne Schilling ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
DEP Høringer ([email protected])
EMs høringssvar: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (EM Id nr.: 521807)
E-mailtitel:
EMs høringssvar: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126) (EM Id nr.:
521807)
20-07-2022 13:01
Sendt:
Udkast til lovforslag til høring 7. juli.pdf; Høringsliste vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
Bilag:
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.pdf; Høringsbrev vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.pdf;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Kirkeministeriet
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Det noteres, at høringen er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: Erhvervsstyrelsen.
Med venlig hilsen
NIELS ASLAK KORKEANIEMI-LEHTONEN (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP Høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 27
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Johanne Schilling <[email protected]>
Sendt:
7. juli 2022 16:29
Til:
Fyens Stift <[email protected]>; Haderslev Stift <[email protected]>; Helsingør Stift
<[email protected]>; Københavns Stift <[email protected]>; Lolland-Falsters Stift <[email protected]>;
Ribe Stift <[email protected]>; Roskilde Stift <[email protected]>; Viborg Stift <[email protected]>; Aalborg
Stift <[email protected]>; Aarhus Stift <[email protected]>; Landsforeningen af menighedsråd
<[email protected]>; Provsteforeningen <[email protected]>; Den Danske Præsteforening
<[email protected]>; Danmarks Kirketjenerforening <[email protected]>; Danmarks
Kordegneforening <[email protected]>; [email protected]; Dansk Organist og Kantor Samfund
<[email protected]>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <[email protected]>; Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere <[email protected]>; Provstisekretærforeningen <[email protected]>; Kirkekultur
<[email protected]>; Organistforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
Erhversministeriet Høringssvar
91
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
[email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle
postkasse <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Økonomistyrelsen <[email protected]>;
Folkekirkens Administrative Fællesskab <[email protected]>; Løgumkloster Kirkemusikskole <[email protected]>;
Sjællands Kirkemusikskole <[email protected]>; Vestervig Kirkemusikskole <[email protected]>; FUV
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Henriette Nielsen (DK)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kristina Ørbæk Larsen
<[email protected]>; Sabah Khan (DK) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; Henrik Lange <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;
MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
£Lovkvalitetskontoret (951s08) <[email protected]>
Emne:
Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126)
Til høringsparterne
Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Økonomikontoret
Erhversministeriet Høringssvar
92
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0093.png
Til Kirkeministeriet
[email protected]
Errindlev, den 30. juli 2022
Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Bemærkning til forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%:
Menighedsrådet finder det uhensigtsmæssigt at hæve det maksimale stiftsbidrag til 2%.
Der er i de seneste år flyttet udgifter fra folkekirkens fællesfond til de lokale kirkekasser. Lovforslaget flytter
udgifter fra folkekirkens fællesfond, idet diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal betales af
stiftsbidraget mod hidtil af stiftsadministrationernes bevilling fra folkekirkens fællesfond.
En forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag flytter penge fra de lokale kirkekasser. Igen reduceres de penge,
der er til at fremme det kirkelige liv på menighedsråds niveau, og dette ønsker vi ikke.
Med venlig hilsen
Errindlev-Olstrup-Tågerup Sogn, Maribo Domprovsti, Lolland-Falster Stift
Birgitte Flensburg
Formand
Errindlev-Olstrup-Tågerup Menighedsråd Høringssvar
93
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0094.png
Høringssvar fra Falster Provstiudvalg
På høring over Lov om ændring af Lov om Menighedsråd mv, 7. juli 2022
I anledning af udsendelsen af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekir-
kens økonomi og lov om forsøg i folkekirken 7. juli 2022 med høringsfrist 18. august 2022, har Provstiudvalget
for Falster Provsti i møde 16. august 2022 besluttet at fremkomme med følgende bemærkninger:
Vedr. Tema 1, udvidelse og forenkling mv:
Tilslutning til hovedsigtet
Udvalget hilser det velkomment, at der med ændringsforslagene lægges op til afskaffelsen af unødigt og
forældet bureaukrati, således med ophævelse af krav om dispensation fra kirkeministeriet ved delegering af
kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg, med indførelse af mulighed for at nedsætte fællesbesty-
relse for alle samarbejder i provstiet, for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau, samt
for oprettelse af juridiske enheder.
Forbehold
Ansættelser i provstierne, Opgaver udenfor delegation
Udvalget ønsker udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer (høringsbrevets 1.3)
Det er udvalget opfattelse, at der med formuleringen i lovforslaget ikke tages hensyn til et stigende behov
for, at ansatte ved provstierne løser opgaver, der efter deres natur
ikke
er delegeret fra menighedsrådene,
således fx økonomistyring. Det foreslås derfor, at teksten ændres, fx som nedenfor (lovforslagets side 6, ne-
derst):
§ 17 g, stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Udgifter til valg af provstiudvalgene samt udgifter til udvalgenes akti-
viteter og provstens møder, herunder honorar til provstiudvalgsformanden, befordringsgodtgørelse og diæ-
ter til de valgte medlemmer, kontorhold, medhjælp og aflønning af ansatte,
som løser opgaver på delegation
fra menighedsråd,
udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.«
Obligatorisk høring af biskoppen
Arbejdsgruppens forslag (omtalt side 25 i udkastet) om obligatorisk høring af biskoppen inden ansættelse
kan provstiudvalget ikke tilslutte sig.
Det vil være en unødig bureaukratisering. Provstiudvalgene er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Dets
beslutninger, herunder om ansættelse af konsulenter, skal ikke underkastes andre myndigheders velvilje.
Koordination i fornødent omfang kan sikres gennem løbende dialog.
Stiftsbidrag, forhøjelse og hjemmel
Udvalget kan ikke støtte forslaget om forhøjelse af maksimum for det bindende stiftsbidrag fra 1% - 2% og
hjemmel til at afholde diæter og befordringsudgifter af stiftsbidraget.
En forhøjelse og ændring af hjemlen vil flytte yderligere ligningsmidler fra menighedsrådene og bidrage til en
uheldig centraliseringstendens. Provstiudvalget ønsker § 23a uændret kan således ikke tilslutte sig den fore-
slåede ændring (lovforslagets § 2, 15).
Høringssvar, Falster provstiudvalg
Falster Provstiudvalg Høringssvar
16. august 2022
side 1
94
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0095.png
Vedr. Tema 2, Øget transparens og fleksibilitet mv
Administration af økonomiske midler
Udvalget vil se med tilfredshed på indførelse af krav om målsætninger i budgettet, og på etableringen af en
reserve til tillægsbevillinger, projektbevillinger og mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægsmidler til
provstikassen, samt central opsparing.
Forbehold
Budgetsamrådets rolle i oprettelsen af reserve og central opsparing
Etableringen af en provstireserve skal efter udvalgets opfattelse i lighed med gældende forhold vedr. 5 %-
reserven være en ubetinget mulighed.
Som forslaget er formuleret, giver det mulighed for, at et budgetsamråd helt kan forhindre oprettelsen af en
reserve, og provstiudvalget kan således være ringere stillet, end tilfældet er i dag, hvor oprettelsen af 5%-
puljen ikke kræver vedtagelse i budgetsamråd.
Følgende i forslagets § 2 nr. 4 (side 5, øverst) skal derfor udgå: »Stk.
6. Budgetsamrådet skal beslutte, om der
i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, jf. § 7 a, stk. 2.«
Oprettelse heraf skal altså
ikke, som foreslået i udkastet, hjemles i økonomilovens § 7 jf. § 5 stk. 6, men alene i § 7, således:
Stk. 2. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at fastsætte størrelsen af en reserve,
jf. § 5, stk. 6.
Tilsvarende for muligheden for at foretage central opsparing
Lokal tilpasning, tilsyn og offentliggørelse
Udtalelse vedr. nytteværdien af ændringerne
Provstiudvalget har ingen indvendinger imod lokale tilpasninger af budgetprocessen eller ophævelse af tilsy-
nets godkendelse. Værdien heraf forekommer dog tvivlsom; budgetprocessens frist for indmelding til kom-
munen senest 15. september ændres ikke; dette er uhensigtsmæssig idet kommunalbestyrelsens beslutning
om selvbudgettering hhv. statsgaranti, der kan have store konsekvenser for kirkekassernes budget, ligger
efter denne dato. Ophævelsen af godkendelse af regnskaber må anses for symbolpolitik, al den stund, at
tilsynet med regnskaberne vil skulle følge en uændret procedure.
Udvalget har ingen bemærkninger til indførelse af krav om offentliggørelse af budget- og provstiudvalgs dags-
ordner mv.
*
Høringssvar, Falster provstiudvalg
Falster Provstiudvalg Høringssvar
16. august 2022
side 2
95
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0096.png
Menighedsrådsloven, bestemmelser vedr. beslutningsprotokol (§25)
Ændring vedr. underskrift af protokol efter møder er ønskelig
På den givne foranledning henledes opmærksomheden på § 25 i lov om menighedsråd, der fastlægger, at
menighedsrådets beslutninger indføres i en protokol, der underskrives ved mødets afslutning mv. Dette er
efter udvalgets opfattelse altmodisch ikke optimalt: Fortrykte protokoller anvendes næppe mere. Derimod
er det almindelig praksis, at mødereferatet efterfølgende udarbejdes elektronisk, fx i F2, og derefter udsen-
des til deltagerne, som på et efterfølgende møde underskriver en udskrift af referatet. Dette giver mulighed
for at udarbejde mere præcise og detaljerede referater, og er desuden en praksis, der anvendes i mange
andre bestyrelsessammenhænge. Provstiudvalget skal anbefale, at bestemmelsen ændres svarende til denne
praksis.
På vegne af provstiudvalget for Falster Provsti
Michael Fagerlund
Provst
Høringssvar, Falster provstiudvalg
Falster Provstiudvalg Høringssvar
16. august 2022
side 3
96
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0097.png
Favrskov Provstiudvalgs høringssvar
af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v.
samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Favrskov Provstiudvalg finder at tankerne i den nye økonomistyring er til glæde og gavn for både provsti og
menighedsråd og kan give muligheder for samarbejder på tværs af menighedsråd, provstier og stifter, som
vi ikke på samme måde har haft mulighed for tidligere.
Vi forventer at gennemførelsen af lovforslaget vil mindske bureaukratiet, og oplever også, at
gennemførelsen vil gøre, at vi på den måde møder den folkekirkelige virkelighed anno 2022, hvor der
samarbejdes på kryds og tværs. Og det gør ansættelser af særlige fagligheder, fx i provstiet, langt mere
smidigt.
Favrskov Provsti er et økonomisk stærkt provsti, og vi ser lovændringen værende til stor gavn for
fællesskabet i provstiet.
Vi kan således tilslutte os lovforslaget om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
15. august 2022
Frank Iversen
Formand
Favrskov Provstiudvalg
Favrskov Provsti Høringssvar
97
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
12-08-2022
Fensmark Sogns Menighedsråd (7516) ([email protected])
Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Fensmark Sogn vedr. Høringssvar
240375
1
Johanne Schilling
Høringssvar
31. aug 2022
Fensmark Menighedsråd Høringssvar
98
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0099.png
-- AKT 240375 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fensmark Sogns Menighedsråd (7516) ([email protected])
Høringssvar
12-08-2022 23:34
Udkast til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens
og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Fra Fensmark Sogn
Muligheder for at afsætte en reserve til tillægsbevillinger i stedet for 5% midlerne
Man skal være opmærksom på, ikke at flytte for meget kompetence over til provstiudvalget, hvis reserven
bliver for stor.
Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen
Man skal sikre sig, at projekter ikke bliver så store, så den generelle driftsramme bliver udhulet.
Ophævelse af krav om dispensation……
Vi finder det væsentligt, at der på alle de nævnte områder holdes fast i, at det lokale menighedsråd er det
besluttende organ, da den nødvendige viden om de lokale forhold findes her.
Vi foreslår, at kirkeministeriet delegerer kompetencen til at dispensere til provstierne i stedet. Det vil tilføre
provstierne viden til styrkelse af deres tilsynsopgaver.
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder……..
Vi finder det væsentligt at bevare de enkelte menighedsråds indflydelse og vi anbefaler at der for større
samarbejder udpeges en person fra hver menighedsråd i en form for repræsentantskab og at dette
repræsentantskab vælger en bestyrelse på fem personer med flertal af læge medlemmer.
Ad større muligheder for at ansætte specialister i provstiet.
Der bør sikres muligheder for, at få andre aktører til at varetage de tunge dele af administrationen af
personaleområdet og det økonomiske område.
Men det er vores holdning, at personaleledelsen og økonomistyringen til fulde skal forblive tæt på de
ansatte, derfor i Menighedsrådene.
For bygningsområdet kan vi se en fordel ved, at flere sogne samarbejdet med provstiet om tilsyn med
bygningsvedligeholdelsen.
Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR nummer og modtage midler direkte fra provstiet—
Det sikrer større fleksibilitet, der dog ikke alene skal gælde for samarbejder i provstierne, men også omfatte
allerede eksisterende og fremtidige administrative samarbejder, som betales af de enkelte menighedsråd.
Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces:
Fensmark Sogns menighedsråd ser positivt på de foreslåede ændringer for en mere fleksibel budgetproces.
Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Kan ikke tilslutte os forslaget om at forhøje det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Vi ønsker ikke at afgive kompetence til stiftsrådene på dette område.
Fensmark Sogns menighedsråd har ikke yderligere kommentarer til lovforslagene.
Fensmark Menighedsråd Høringssvar
99
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
På Fensmark Sogns Vegne
Stefan Andreas Bodholdt
Formand
Fensmark Menighedsråd Høringssvar
100
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0101.png
(Udkast til høringssvar)
Kirkeministeriet
e-mail:
[email protected]
Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkastet til høring.
Det har på grund af sommerferie ikke været muligt at behandle lovforslaget ved et fysisk møde, men
lovforslaget er behandlet ved at udkastet til høringssvar er rundsendt til menighedsrådet i Filips Sogn til
kommentering før afsendelsen.
Menighedsrådet finder det som udgangspunkt positivt, at det gøres mere fleksibelt at gennemføre en
række fælles initiativer uden at det kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Det er dog af afgørende
betydning for menighedsrådet, at de foreslåede justeringer af reglerne ikke skaber mulighed for at et
menighedsråd skal afgive kompetence til bl.a. provstiudvalg mod menighedsrådets eget ønske.
Menighedsrådet kan dog ikke støtte den foreslåede forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 pct. til 2.
pct. Vi ønsker ikke at stiftsrådet uden inddragelse af provstiudvalg og menighedsråd direkte skal have
mulighed for at disponere over en større andel af den kirkelige ligning.
Det bemærkes, at stiftsrådet allerede efter de gældende regler i samarbejde med provstiudvalg og
menighedsråd har mulighed for at igangsætte initiativer selvom udgifterne hertil ikke kan dækkes at det
gældende stiftsbidrag. Det kræver blot at stiftsrådet indgår i en dialog med provstiudvalg og menighedsråd
herom, og at der i fællesskab opnås enighed om projektet. Der er ikke grundlag for at ændre herved ved en
forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag.
På menighedsrådets vegne
Jens William Grav
Formand for Filip Sogns Menighedsråd
Filip Sogns Menighedsråd Høringssvar
101
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Lone Nielsen ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Fjelstrup Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar
241092
2
Johanne Schilling
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
01. sep 2022
Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar
102
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0103.png
-- AKT 241092 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi … --
KM hovedpostkasse ([email protected])
Peter Rasmussen ([email protected]), Ejgil Jessen ([email protected]), Johan From (from-
[email protected]), Doddy Møller ([email protected]), Tanja Freese ([email protected]),
Freddy Johansen ([email protected]), Else Marie Birk ([email protected]), Susanne Madsen
([email protected]), Krista Revsbech ([email protected]), Laila Weitling ([email protected])
Lone Nielsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Sendt:
17-08-2022 16:19
Til:
Cc:
Eftersom høringssvaret skal indsendes i en periode, hvor menighedsrådet holder sommerferie, så har det
ikke været muligt at behandle lovforslaget på et menighedsrådsmøde. På sidste menighedsrådsmøde inden
sommerferien blev det besluttet at behandle lovforslaget på førstkommende menighedsrådsmøde ultimo
august.
Nedenstående er derfor med forbehold for menighedsrådets behandling af høringssvaret på dette møde.
Der henvises til numrene i lovforslaget:
3.5. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag
Vi ønsker ikke at stiftsbidraget skal forhøjes til 2% mod nuværende 1%.
3.6. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige
indsatsområder i budgettet
I udarbejdelse af budgettet indgår allerede målsætninger, så det forudsætter, at langsigtede målsætninger
kan overføres fra år til år.
3.7. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret
Det vil være en fordel, hvis 5%-puljen erstattes af en reserve, som kan anvendes til andet end pludselig
opståede udgifter.
Ovenstående er de punkter, som jeg som formand finder mest presserende at skulle optræde i vores
høringssvar. Skulle der komme yderligere kommentarer fra det øvrige menighedsråd, så vil disse blive
indsendt umiddelbart efter menighedsrådsmødet, selvom de ikke måtte blive taget til efterretning i
lovforslagets behandling.
Med venlig hilsen
Lone Nielsen
Formand for Fjelstrup menighedsråd
Fjelstrup Nørrevej 109
6100 Haderslev
Tlf. 26660610
Fjelstrup Sogns Menighedsråd Høringssvar
103
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0104.png
Høringssvar på ’Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken’
10. august 2022
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) bifalder de to generelle hensigter i ændringen af loven, nemlig
udvidelsen og forenklingen af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi såvel som
øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Desuden efterlyser Folkekirkens
Mellemkirkelige Råd klar økonomivejledning i forhold til lokale menighedsråds muligheder for at
samarbejde med andre menigheder, på provstiniveau og med frie kirkelige organisationer i forhold til en
række områder indenfor international økumeni, solidaritet, mission, diakoni, undervisning og
børnearbejde.
Følgende bemærkninger refererer til høringsbrevets nummerering:
Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi:
1.1 – MKR anbefaler en tilføjelse om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg omkring
tværkulturelt, økumenisk, og interreligiøst arbejde, da MKR ser dette som en kirkelig kerneopgave
på linje med skole-kirke-samarbejde og kommunikation.
1.3 – MKR bifalder muligheden for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau
uden at skulle søge dispensation fra Kirkeministeriet, fx i forhold til kirkeligt migrantarbejde og
lokale økumeniske tiltag.
1.5 – MKR bifalder ændringen og muligheden for at stiftsråd kan indgå i samarbejde med
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed er fra MKR perspektiv et vigtigt skridt, som forbinder
de forskellige niveauer i folkekirkens økumeniske samarbejde – det lokale, provstiet, stiftet og det
nationale niveau.
Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring:
2.1 – MKR bifalder krav om beskrivelse af målsætninger i budgettet. MKR finder dette er et vigtigt
redskab for at strategisk udvikle det lokale menighedsliv, og for at fastholde opmærksomheden på
de områder som har at gøre med international solidaritet, mission, kirkeligt migrantarbejde, og
kirkernes samfundsmæssige engagement.
o
De fleste menighedsråd udarbejder hvert år aktivt menighedens egen indsamlingsliste, og
kobler gerne indsamlingsformål med de visioner og mål, som menigheden i øvrigt søger at
udleve. Det samme bør være tilfældet i forhold til budgettering af lokale ligningsmidler. Det
vil give mulighed for at vurdere ressourceforbrug i forhold til helhedsmålsætning.
Generel bemærkning:
Det vil i forbindelse med lovændringen være ønskeligt med en klar vejledning i forhold til de
områder som lokale menigheder ønsker at engagere sig i for at styrke den lokale menigheds liv og
vækst, herunder menighedernes tjeneste for andre gennem deling af ressourcer i og udenfor
sognet. En række mellemkirkelige arbejdsområder bliver ubetydelige uden sådanne muligheder, og
1
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar
104
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0105.png
det kan ikke forventes at frie kirkelige organisationer udfylder de huller, hvor folkekirken med
gældende regelsæt er restriktive indenfor økumeni, tværkulturelt arbejde, religionsmøde og
international solidaritet.
En vejledning skal beskrive hvordan lokale menighedsråd må disponere ligningsmidler i forhold til
følgende områder:
o
Kirkeligt integrationsarbejde
o
Kirkeligt børne- og ungdomsarbejde
o
Lokalt økumenisk samarbejde
o
Samarbejde omkring dåbsoplæring af konvertitter
o
Samarbejde om kirkers civilsamfundsmæssige roller
o
Samarbejde omkring religionsmøde
o
Internationale venskabsmenigheder
o
Internationalt kirkeligt udviklingsarbejde og rettighedsarbejde
o
Internationalt kirkeligt missionsarbejde og menighedsarbejde
Det som kendetegner lokale menigheders indsats på disse områder, er en høj grad af samarbejde
på tværs af niveauer og geografiske områder – både med andre folkekirkelige menigheder, på
provstiniveau og med frie kirkelige organisationer og internationalt med andre kirkesamfund.
Sammen med disse løfter lokale menigheder opgaver indenfor undervisning, mission og diakoni.
Mens sognefuldmagten fra 2003 principielt giver menighedsråd stor dispositionsfrihed, er der i
indarbejdet praksis restriktioner, som er uhensigtsmæssige og ude af trit med
folkekirkemedlemmernes forventninger til kirkens prioriteringer: Medlemmerne prioriterer hjælp
til syge og socialt udsatte (80%), deltagelse i internationalt hjælpearbejde (64%) såvel som
samarbejde med andre kirkesamfund (53%) som vigtige folkekirkelige opgaver når der skal
prioriteres midler (FUV-rapport
Religiøsitet og forholdet til folkekirken,
2020, s. 124).
Det er i dag i høj grad frie indsamlede midler, som anvendes lokalt på disse områder, idet der
hersker stor usikkerhed om hvordan lokale menighedsråd må og kan disponere ligningsmidler i
forhold til disse vigtige kirkelige arbejdsområder. MKR finder det vigtigt, at en folkekirkelig praksis
omkring ressourceforbrug ikke afviger for meget fra medlemmernes forventninger. Lovgivning og
vejledning må derfor forholde sig til at 2/3 af medlemmerne finder deltagelse i internationalt
hjælpearbejde vigtigt, og at over �½ ser økumenisk samarbejde som vigtigt. Lovrevisionen og den
efterfølgende revision af vejledninger bør derfor give klart lovgrundlag og klar vejledning på disse
områder, som tager sigte på kirkelige forhold, der rækker ud over sognegrænsen.
På vegne af Det Mellemkirkelige Råd
Jonas Adelin Jørgensen, akademisk medarbejder
[email protected]
2
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Høringssvar
105
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
Til Kirkeministeriet
11. august 2022.
Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken.
Bestyrelsen for foreningen af provstisekretærer har drøftet udkast til ændringen af ovenstående love på
bestyrelsens møde den 10. august 2022, og bestyrelsen fremsender derfor nedenstående kommentarer til
udkastet.
Bestyrelsens generelle overordnede holdning er positiv, overfor de lovændringer der foreslås, idet nogle
arbejdsgange lettes, og problemstillinger, i forhold til tidligere fastlåste bevillinger en gang årligt, nu gøres
mere fleksibelt for den overordnede økonomistyring i provstierne.
Nedenfor er knyttet kommentarer til udvalgte områder i udkastet.
1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
menighedsråd til provstiudvalg.
Bestyrelsen er positive overfor ophævelsen af krav om dispensation, da det imødeses, at dette tiltag vil gøre
det nemmere at få samarbejder igangsat og funktionsduelige indenfor en rimelig tid og arbejdsmængde.
1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at
hvert samarbejde har sin egen bestyrelse.
Bestyrelsen er positive overfor muligheden for at etablere en fællesbestyrelse for samarbejder. Det er
forståeligt, at samarbejder, der er en selvstændig juridisk enhed, ikke kan være en del af en fælles
bestyrelse.
Det anses dog for uhensigtsmæssigt, hvis det i lovændringen bliver bestemt, at der
skal
nedsættes en
fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Flere mindre samarbejder går på tværs i provstiet og kan derfor
også krydse ligningsområder. Her vil det være uhensigtsmæssigt, at der skal etableres flere fællesbestyrelser
for det samme samarbejde i flere ligningsområder i et provsti. Vi vil derfor gerne sikre, at teksten fra
bemærkningerne blive en del af lovteksten: ”…. Og hvor det kan være relevant at etablere en
fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for sig”. Således at det bliver op til det lokale
provsti/menighedsråd at definere
om det er relevant
med flere fællesbestyrelser eller ej.
1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
For bestyrelsen er det vigtigt, at det pointeres, at ansættelse af specialiserede kompetencer på
provstiniveau er begrænset af opgaver forbundet med et etableret samarbejde mellem menighedsråd eller
opgaver, hvor kompetence er givet fra menighedsråd til provstiudvalg eksempelvis HR-opgaver,
bygningsopgaver mv.
Bestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af kompetenceprofil for provstisekretærer tidligere udtrykt
sin bekymring om dannelse af et A og et B hold på provstikontoret. Vi citerer fra vores notat til udarbejdelse
af kompetenceprofilen:
Udviklingen på området skaber dog lidt opmærksomhed i bestyrelsen, idet vi muligvis, i fremtiden, vil se
et A og et B hold blandt provstimedarbejdere. De som skal sidde med rugbrødsopgaver som journalisering,
1
Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar
106
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0107.png
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
bogføring, mødeforplejning m.v., og konsulenter og specialister som får lov til at arbejde med
økonomistyring, udviklingsarbejde o.lign.
Samtidig ses også, at der ansættes flere AC´ere, hvormed vi også lønmæssigt risikerer at opleve et A og et B
hold (om end flere højtuddannede og højtlønnede også kan trække det samlede felt op lønmæssigt).
Bestyrelsen vil arbejde for, at
sekretæren
(HK´eren) kompetenceudvikles/styrkes til at bidrage i provstiet
med det, som efterspørges.
Bestyrelsen vil arbejde for at fremme forståelsen og anerkendelsen af provstisekretæren som den
generalist,
der har fingeren på pulsen hele vejen rundt i provstiets sogne, pastorater og regnskaber.
Provstisekretærens kendskab til provstiets anliggender er enormt, og der er hos provstisekretæren et
samlet overblik og et kæmpe potentiale for provst og provstiudvalg.
Samtidig skal vi være bevidst om, at der vil være grænser for opgavemængde og spredning af
kompleksiteten i opgaverne. At udvide provstierne med flere og flere specialister er ikke nødvendigvis
løsningen. Det er i hvert fald en løsning med indbyggede risici, idet større specialisering og uddelegering af
opgaver kan betyde et forringet samlet overblik. Men der er et dilemma, og løsningen har vi ikke.
Men som tidligere nævt vil bestyrelsens fokus være
provstisekretæren
i centrum som den veluddannede
generalist.”
Set i lyset af ovenstående er vi, som også Kirkeministeriet giver udtryk for, tilbageholdende med, at der
åbnes fuldstændig frit op for ansættelser i provstiet udenom sekretærfunktionen. Det er bestyrelsens
holdning, at det også i fremtiden er provstisekretæren, der i vides muligt omfang understøtter og udfører
opgaver for provst og provstiudvalg. Det er bestyrelsens opfattelse, at ansættelse af flere sekretærer i
provstiet eller samarbejde mellem provstier vil være en bedre løsning på sigt.
1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder.
Bestyrelsen er positive overfor muligheden for oprettelse af selvstændige juridiske enheder. Der er dog en
problematik i selve betingelserne. De fleste Skoletjenester, som med fordel kan være en selvstændig juridisk
enhed, vil ikke kunne matche kravet om 4 årsværk og i nogle tilfælde heller ikke den økonomiske ramme på
3. millioner kroner. Det samme kan gælde andre samarbejder f.eks. mindre samarbejder omkring samlet
kirkegårdsdrift på landsbykirkegårde. Bestyrelsen foreslår derfor, at minimumskravene genvurderes eller, at
der åbnes for mulighed for dispensation.
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet.
Bestyrelsen kan tilslutte sig ovenstående, som allerede i dag bruges flere steder.
2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret.
Bestyrelsen er positive overfor indførelse af en reserve, der kan bruges bredere end den nuværende 5 %
pulje. Det vil give en større smidighed for provstiudvalget og for menighedsråd i løbet af et regnskabsår.
2.3 Mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Bestyrelsen bakker op om muligheden.
2.4. Muligheden for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve.
2
Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar
107
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0108.png
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
Bestyrelsen bakker op om muligheden, idet vi kan se, at der ligger mange uforbrugte midler, nogle gange i
mange år, som ved ovenstående mulighed kan dækker ”huller” i økonomien andre steder. Samlet set vil det
give en bedre økonomistyring og være til gavn for sognene på længere sigt.
Vi vil tillade os at foreslå, at Kirkeministeren, i bemyndigelse til at fastsætte regler for disponering og
omdisponering, stadig fastholder, at der ikke kan omdisponeres mellem drift, anlæg og projektbevillinger
uden provstiudvalgets godkendelse.
2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen.
Bestyrelsen er positive overfor muligheden og deler grundlaget for initiativet jf. o gså punkt 2.4 hvor det
opleves, at der ligger store summer rundt omkring i kirkekasserne. Dog vil bestyrelsen gøre opmærksom på,
at muligheden samtidig giver endnu en opgave til provstisekretæren og derfor henvise til besvarelsen af
punkt 1.3. specifikt om ansættelse af flere sekretærer/eller samarbejde mellem provstier.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces.
Bestyrelsen er principielt positive overfor forslaget. Men jo flere ”lokale løsninger” jo vanskeligere kan
undervisning og mentorfunktionen blive, når en ny sekretær ansættes. Vi er selvfølgelig godt klar over, at
der allerede idag er en stor forskellighed fra provsti til provsti, vi vil bare pointere, at det giver udfordringer.
Samtidig ønskes åbnet en muligheden for, at menighedsråd og provstiudvalg kan aflægge et budget, hvor
udgifter og indtægter kan periodiseres hen over året. Dette understøtter den tekniske løsning ikke i dag.
Såfremt denne mulighed var til stede, vil den løbende regnskabsaflæggelse være mere tydelig og kræve
mindre forklaringer året igennem.
2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.
Bestyrelsen er positive overfor forslaget, særligt da regnskaber bliver hurtigere tilgængelige og derfor
relevante og brugbare.
Der ønskes mulighed for, at der via økonomiportalen kan trækkes regnskabstal både på formål og art
samtidig. Ligeledes at der kan trækkes relevante tal fra indeværende år fra økonomiportalen til
understøttelse af menighedsrådenes kvartalsrapport, som p.t. ikke er fyldestgørende for et ordentligt tilsyn.
Disse løsninger er p.t. ikke tilgængelige, og der skal ske en teknisk tilretning.
Forbedres muligheden for et ordentlig tilsyn i løbet af året, er den procesmæssige godkendelse af
regnskabet overflødig.
2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Bestyrelsen bakker op om forslaget, der allerede praktiseres mange steder.
Bestyrelsen vil afslutningsvis takke for inddragelsen i arbejdsgrupper, interview m.v. gennem processen.
På bestyrelsen vegne
Lone Paepke
Formand
Foreningen af Provstisekretærer
3
Foreningen af Provstisekretærer Høringssvar
108
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0109.png
Fredericia Provsti og Kirkernes Hus Høringssvar
109
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar fra Frederiks Kirke
til ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken” vedr. ”I
lov om menighedsråd,
jf. lovbekendtgørelse nr.
771 af 24. juni 2013 foretages følgende ændringer:”
Menighedsrådet bemærker indledningsvist, at vi finder det beklageligt, at fristen for
at afgive høringssvar er ekstremt kort, og der er sommerferie næsten hele frist-
perioden.
Kommissoriet til arbejdsgruppen, der har arbejdet med problemområderne, der har
ført til lovforslaget vedr. folkekirkens økonomi, er yderst relevant, idet der er
åbenlyst behov for at afdække og lovgive efterfølgende på erfaringerne fra
lovgivningen 2009 samt følge op på erfaringer fra de igangværende forsøg, sat i gang
2017, om de evt. skal udmøntes i ny lovgivning.
Vi finder, at Arbejdsgruppens anbefalinger og overvejelser næsten alle er relevante,
og vi vurderer, at hvis de anbefalinger føres til handling via lovgivning, vil det være
positivt for folkekirken og samarbejdet omkring den.
Vi hilser velkommen at dagsordner, referat og beslutningsprotokoller fra provsti- og
budgetudvalg skal offentliggøres.
Budgetprocesserne er svære at gennemskue, men det lyder som om, at forslaget er
til at gøre det enklere.
De få negative opmærksomhedspunkter, vi har, er
1) Forslaget vedr. forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% -2%
kan vi ikke tilslutte os, da det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium.
2)
Vedrørende punkt -- nr 3.2.2 i rapporten og § 7 stk 5 i lovforslaget
….
Vi
mener ikke, der skal være krav om målformuleringer. Vi foreslår i stedet
følgende formulering:
”I
forbindelse med budgetprocessen formulerer
menighedsrådet de vigtigste fremtidige større opgaver for kirken, herunder
særlige indsatsområder i budgettet”.
12. august 2022
Menighedsrådet ved Marmorkirken / Frederiks Kirke
Bente Dahl, formand
Frederiks Kirke (Marmorkirken) Menighedsråd Høringssvar
110
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0111.png
Frederiksberg Provsti d. 16. august 2022
Til kirkeministeriet
Emne: Høringssvar
Ref: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Provstiudvalget for Frederiksberg Provsti har følgende bemærkninger:
1. Ordningen virker som en forbedring og smidiggørelse af gældende lov. Provstiudvalget kan derfor
tilslutte sig høringsforslaget.
2. En høringsfrist på under 8 uger midt i en sommerferie er helt uacceptabelt. Specielt med tanke på at
størsteparten af de personer, som skal forholde sig til høringsmaterialet er frivillige medlemmer af
menighedsråd og provstiudvalg.
På vegne af Frederiksberg Provstiudvalg
Provstiudvalgsformand
Karsten Bundgaard
Frederiksberg Provsti
Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg
23 43 03 84 / [email protected]
www.folkekirken-frederiksberg.dk
Frederiksberg Provstiudvalg Høringssvar
111
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0112.png
Frederiksborg Slotskirke
Formanden
Hillerød 12. august 2022
.
Høringssvar vedr. ændring i Lov om menighedsråd
jfr.
lovbekendtgørelse nr 771 af 24.juni 2013
Frederiksborg Slotssogn har med stort udbytte udnyttet en del af de muligheder der blev
givet i prøve perioden.
Vi har således indgået samarbejde med andre menighedsråd i Hillerød Provsti vedr.
fælles kirke og regnskabskontor
Folkekirkens Skoletjeneste for Hillerød og Allerød kommune
For os er det meget vigtigt, at loven forsat giver hjemmel til disse samarbejder, efter
prøveperiodens udløb.
Vi ønsker ikke, at det bindende stiftsbidrag hæves fra 1 til 2 %.
Vedr. budgetlægning. Vi påfører allerede budget ønsket et formål, det finder vi er vigtigt.
5 % midlerne er afgørende for at redde situationer, der ikke kan budget lægges.
Hvis der indføres en reserve i provstiudvalgskassen, bliver det en form for udvidelse og
en af erstatning af diverse puljer, det finder vi er positivt.
Vi mener det er en selvfølge, at der er den samme offentlighed omkring provsti udvalg
og dets konstituering, som der er omkring menighedsråd.
venlig hilsen
Kirsten Carstensen
formand
Kirsten Carstensen, Solvej 9, 3400 Hillerød, mob. tlf. 4020 1170, mail: [email protected]
Side 1
Frederiksborg Slotssogn Menighedsråd Høringssvar
112
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0113.png
Høringssvar fra Frederikshavn Provstiudvalg
Høringssvar fra Frederikshavn Provstiudvalg
om forslag fra ”Arbejdsgruppen vedr. opdatering af
bestemmelser om de lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi”
(Kirkeministeriet, juni 2022)
I slutningen af 2021 blev nedsat denne arbejdsgruppe af Kirkeministeriet, som har sendt deres
forslag i offentlig høring i perioden 7. juli til 18. august 2022. Frederikshavn Provstiudvalg har
drøftet forslaget på sit møde den 13. august 2022. Hermed fremsendes Provstiudvalgets
kommentarer:
Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger
I. Samarbejder på tværs af niveauer og geografi
3.1.1. Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller
opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg
I forslaget bliver nævnt, at der under forsøgslovgivningen blev indført en flytning af tilsynspligten
til et andet provstiudvalg, men det virkede ikke i praksis, hvilket ikke overrasker os.
Frederikshavn Provstiudvalg er enige med arbejdsgruppen i, at det må være forsvarligt at
menighedsråd kan beslutte at delegere visse af deres opgaver til provstiudvalget. Og at det må
være tilstrækkeligt ”at
indføre en pligt til at orientere stiftet om samarbejder, hvor provstiudvalget
indgår eller hvor kompetencer delegeres til provstiudvalget”
(s. 17).
Frederikshavn Provstiudvalg er endvidere enige med arbejdsgruppen i, at kravet om dispensation
ophæves ved samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg om f.eks.: Fælles
administration, bygningsvedligehold og -rådgivning, skole-kirke-samarbejde og kommunikation.
Ligeledes at menighedsråd uden dispensation kan delegere til provstiudvalg opgaver ifm.
personaleadministration, bygningsvedligehold og -rådgivning, skole-kirke-samarbejde og
kommunikation.
3.1.2. Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der nedsættes en
fællesbestyrelse
Forslaget er, at det er op til deltagerne i en konkret samarbejdskonstruktion at beslutte, om de
ønsker at benytte en fællesbestyrelse for samarbejder, eller en særskilt bestyrelse for hvert
konkrete samarbejde. Samarbejder menighedsråd i et provsti f.eks. om både skole-kirke-konsulent
og bygningsvedligehold af præsteboliger vil det være en klar fordel med særskilte bestyrelser, idet
medlemmer da forventes at være mere dedikerede til det specielle arbejdsfelt. Men Frederikshavn
1
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
113
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0114.png
Provstiudvalg er enige i, at det kan være svært at rekruttere til alle poster, hvorfor en
fællesbestyrelse bør være en mulighed.
Frederikshavn Provstiudvalg er endvidere enige i, at en fællesbestyrelse skal bestå af mindst 5
medlemmer, hvoraf et flertal skal være læge medlemmer, valgbare til et menighedsråd i
ligningsområdet. Provstiudvalget er også opmærksom på, at PU-medlemmer kan blive inhabile,
hvorfor mindre end halvdelen af PUs-medlemmer bør indgå i en evt. fællesbestyrelse. Valg til en
fællesbestyrelse vil naturligt kunne ske på budgetsamrådet.
3.1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når
et samarbejde indebærer kompetence- og opgavedelegering til provstiudvalget
Først bemærker Frederikshavn Provstiudvalg at beskrivelsen i rapporten af en provstisekretærs
arbejde nærmer sig en karikatur. Vor provstisekretær bruger f.eks. ikke mange sekunder om året
på ”indkøb af kontorartikler” (!) Til gengæld bruger provstisekretæren en
meget stor del af sin
arbejdsdag på selvstændig sagsbehandling af byggesager og andre af provstiudvalgets løbende
sager.
Men Frederikshavn Provstiudvalg er enige i forslaget om at udvide muligheden for at ansætte
specialiserede kompetencer på provstiniveau ved samarbejder, der medfører opgavedelegation til
provstiudvalget. Ligeledes at der er brug for en opdatering af §17g i Økonomiloven, så den også
omfatter ansættelse af medarbejdere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene,
således at dispensationsansøgninger til Kirkeministeriet undgås jf. den i medierne omtalte
sagsbehandlingstid i ministeriet, der truer med at kvæle ethvert nyt, lokalt initiativ.
Adgangen til at ansætte konsulenter i provstiet bør være så bred, enkelt og decentral som muligt.
Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at en sådan mulighed indebærer risiko for en yderligere
professionalisering af folkekirken med et stigende udgiftspres til følge. At proceduren derfor bør
omfatte ”høring
af biskoppen”
kan være værn mod et
regulært ansættelsesboom i et Stift.
Økonomisk mådehold en anden mulighed. En tredje mulighed er principielle diskussioner i
provstiet, om de opgaver, man ønsker at samle i provstiet, kan komme til at medføre en
kønsmæssig skævvridning af menighedsrådet,
hvis man som foreslået samler ”de hårde ting” i
provstiet ledet af en faguddannet, mens menighedsrådets funktioner fremover da samler sig mest
om ”de bløde” opgaver?
3.1.4. Indførelse af mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse kan
oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v.
Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at muligheden for at oprette samarbejder mellem
menighedsråd som selvstændige juridiske enheder skal opretholdes (f.eks. med
kirkeadministration eller kirkegårdsdrift). Vi er også enige i, at minimumsstørrelsen for et sådant
samarbejde må være minimum 4 årsværk eller en omsætning på mindst 3 mio. kroner. Om
2
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
114
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0115.png
samarbejdet modtager ligning via de deltagende menighedsråd eller direkte fra provstiudvalgets
samlede fordeling er ikke for os afgørende. Begge modeller må kunne komme til at fungere.
3.1.5. Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at Stiftsråd tilføjes listen over folkekirkelige myndigheder,
der kan indgå samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder.
3.1.6. forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%
Frederikshavn Provstiudvalg finder, at der, som det nævnes,
er ”betydelige
forskellige såvel i lokale
vilkår som i lokale tilgange til organiseringen af samarbejdet”
i
folkekirken. Og vi finder det vigtigt,
at det fastholdes, at den optimale præcise størrelse af det bindende stiftsbidrag bør fastholdes
som en lokal beslutning. Hvis det fastholdes, kunne en forhøjelse fra 1 til 2% være en mulighed.
Frederikshavn provstiudvalg finder det også uhensigtsmæssigt, når vi bor i et Stift med store
afstande, at det ikke er muligt at give medlemmer af underudvalg og arbejdsgrupper under
Stiftsrådet befordringsgodtgørelse. Det må være det enkelte Stiftsråd, der beslutter muligheden
for befordringsgodtgørelse til udvalg og arbejdsgrupper. Og finder pengene i deres eksisterende
budget.
3.1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner
Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger imod, at der i lov om folkekirkens økonomi
indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at kirkeministeren kan fastlægge
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, der involverer flere parter i det folkekirkelige
landskab og som løser problemstillinger relevante for større geografiske områder.
II. Øget transparens og fleksibilitet
3.2.1. Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og
evt. indsatsområder i budgettet
Indtil nu har menighedsråd på frivillig basis kunnet vælge at udarbejde målsætninger. 80%
anvender muligheden. Frederikshavn Provstiudvalg er enige i, at målsætninger og sætninger om
indsatsområder kan medvirke til at sikre transparens. Vi er dog i tvivl om hvorfor de sidste 20% af
menighedsrådene ikke gør det? En forklaring kunne være, at det
at lave ”målsætninger”
er en
måde at omgås verdenen på, som er typisk for folk med mellemlange og videregående
uddannelser. Det kan derfor gøre det endnu sværere at rekruttere til menighedsråd i
3
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
115
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0116.png
yderområderne, hvis dette gøres til et krav. Vi er enige i, i fald det vedtages, at det bør være tilladt
at gentage de formulerede målsætninger fra år til år.
3.2.2. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve provstiudvalget til brug for
tilllægsbevillinger i løbet af regnskabsåret
Frederikshavn Provstiudvalg er meget enige i dette forslag. En sådan ”reserve” vil skabe et bedre
flow i et provstiudvalgs arbejde og samarbejde med menighedsrådene. Det har vi erfaring med
ifm. vores ”Anlægspulje” oprettet efter lov om menighedsråd §43a.
3.2.3. Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og
provstiudvalg
Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger mod forslaget.
3.2.4. Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og
projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve
Frederikshavn Provstiudvalg støtter dette forslag. Vi har selv god erfaring med det ifm. vores
”Anlægspulje”. En tilbageføring sikrer bedre, at pengene kommer ”ud at arbejde” til gavn for
folkekirken.
3.2.5. Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen
Frederikshavn Provstiudvalg støtter, at der etableres en mulighed for at foretage central opsparing
af anlægsmidler i provstiudvalgskassen.
3.2.6. Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces
Frederikshavn Provstiudvalg bemærker, at der i rapporten fra SAI udtrykkes
”tilfredshed
med de
eksisterende processer”,
også selv om
menighedsrådene bruger rigtig megen tid på
budgetprocessen. Men vi er enige i, at der i lov om folkekirkens økonomi kan indføres en
bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere
regler om budgetprocessen, der kan give mulighed for en lokalt tilpasset budgetproces.
3.2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af menighedsråds og
provstiudvalgs regnskaber
Frederikshavn Provstiudvalg støtter forslagene om; 1) ophævelse af kravet om PUs formelle
godkendelse af menighedsrådenes regnskab, 2) Stiftsøvrighedens ophævelse af provstiudvalgets
regnskab og 3) indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne umiddelbart efter aflevering
og før revisionsprocessen.
Provstiudvalget er enige i,
at ”hvis
provstiudvalget eller stiftsøvrigheden i gennemgangen af
revisors bemærkninger observerer konklusioner vedrørende økonomi eller forvaltning, som giver
4
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
116
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0117.png
anledning til bekymring”,
er det selvfølgelig tilsynsmyndighedens opgave straks at reagere. Men
det kræver netop ikke, at regnskabet inden formelt er godkendt af samme tilsynsmyndighed.
3.2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsordenener
og beslutningsprotokoller
Frederikshavn Provstiudvalg har ingen indvendinger med indførelsen af krav om at offentliggørelse
af dagsordener og beslutningsprotokoller, i det vi allerede gør det på
www.provsti.dk
III. Afsluttende
Afsluttende vil Frederikshavn Provstiudvalg udtrykke, at forslagene fra arbejdsgruppen kan være
med til at skabe bedre rammer for økonomistyringen af folkekirkens lokale kasser. Alle forslag, der
kan være med at forenkle og frisætte rammerne for menighedsrådene økonomiforvaltning og
samarbejde bør overvejse og prøves gennemført.
Vi er enige i, ansvaret for at løse de fleste kirkelige og administrative opgaver fortsat bør ligge i
menighedsrådene. Og der bliver ikke rykket afgørende ved det med arbejdsgruppens forslag.
Arbejdsgruppen udtrykker side 15: ”Det
er således ikke hensigten med en lempelse af reglerne for
samarbejder mellem menighedsråd inden for et provsti, hvor provstiudvalget deltager, at dette
skal føre til en forøgelse af det samlede udgiftsniveau for de lokale kasser”.
Men hvis man, som det foreslås, ansætter specialiserede kompetencer på provstiniveau, f.eks. en
ingeniør eller bygningskonstruktør til bygningsvedligehold og -drift af præstegårde, vil det på den
korte bane medføre større markant lønudgifter i provstierne. Til gengæld er det sandsynligt at
udgifter på vedligehold af folkekirkens mange præstegårde på den længere bane falder
betragteligt.
Med venlige hilsener
Linda Steengaard
Formand for provstiudvalget
Viggo Ernst Thomsen
Forretningsfører og provst
5
Frederikshavn Provstiudvalg Høringssvar
117
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
19-08-2022
Eskil Simmelsgaard Dickmeiss (Domprovst-provst,
Frederikssund Provsti)
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Frederikssund Provsti vedr. Høringssvar
241533
2
Johanne Schilling
Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2
2013134)
31. aug 2022
Frederikssund Provsti Høringssvar
118
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0119.png
-- AKT 241533 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2 2013134) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Eskil Simmelsgaard Dickmeiss ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til ændring af lov om MR (STPR F2: 2013134)
19-08-2022 10:47
Til Kirkeministeriet
Idet jeg beklager overskrivelse af fristen, indsendes høringssvar fra Frederikssund Provstiudvalg.
Frederikssund Provstiudvalg har glædet sig over at læse udkastet til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Det glæder især Frederikssund Provstiudvalg,
at der lægges op til forenkling af muligheden for samarbejder i folkekirkens provstier
at der lægges op til mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau
at der lægges op til mulighed for etablering af en reserve i PU-kassen til brug for
tillægsbevillinger
at der lægges op til tilbageføring og central opsparing af anlægsmidler
Med venlig hilsen
Eskil S. Dickmeiss
Provst, Frederikssund Provsti
Formand for Provstiudvalget
Tlf. 2345 1829
Frederikssund Provsti Høringssvar
119
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0120.png
Provstiudvalget
Frederiksværk Provsti
Frederiksborgvej 4, st.
3200 Helsinge
Tlf. 4839 1599
[email protected]
Kirkeministeriet
Helsinge, den 15. august 2022
Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
Efter gennemlæsning af materialet kan vi sige, at vi overvejende er positivt indstillet, overfor
de forslåede ændringer. Primært i forhold til bedre og mere smidige muligheder for
samarbejde, som ikke er betinget af Ministeriets ventetider, samt mere fleksible
budgetprocesser.
Dette vil således lette og forberede, processen omkring etablering af samarbejder på tværs
af de enkelte sogne og samarbejder hvor Provstiet indgår i et tværgående samarbejde.
Vi har dog et par punkter, hvor vi ønsker en opstramning af lovforslaget.
(nummeret iflg. ministeriets høringsbrev):
TEMA 1
1.1.
Delegering af kompetencer fra MR til Provstiet
Bem.: Det bør være et ufravigeligt krav, at delegeringen sker på grundlag af
Menighedsrådenes ønsker, som efterfølgende skal godkendes af Provstiet, inden
det kan iværksættes. De enkelte sogne kan ikke pålægge Provstiet en ekstra byrde,
uden dennes godkendelse.
Dersom Provstiet påtager sig ekstra byrder, i forhold til nuværende setup f.eks ved,
at regnskabssektionen overtages for visse sogne, skal der ligge en klar model for
hvordan det sikres, at Provstiet bevarer sin habilitet i forhold til regnskaberne i de
berørte sogne. Provstiet kan ikke både være udførende og kontrollerende instans.
Dersom Provstiet påtager at varetage f.eks Byggesager for enkelte sogne, skal det
klart fremgå af loven hvordan det sikres, at Provstiet bevarer deres habilitet, idet
Provstiet bliver den instans der både uddeler anlægsmidler og samtidig forestår
gennemførelsen af byggesagen. Igen risikere Provstiet at påtage sig en dobbelt
rolle der kan give anledning til inhabilitet.
1.3 Ansættelser med kompetencer i Provstiet
Bem.: Hvis det er nødvendigt, i forbindelse med delegering eller samarbejder, at
ansætte personale i Provstiet med særlige kompetencer, skal disse ansættelser
som grundregel være udgiftsneutrale. Forstået på den måde, at der skal opnås
besparelser af samme størrelse i Menighedsrådenes samlede budgetter, Det er dog
optil det enkelte Provsti om denne regel skal følges, da der ofte vil være
overgangsperioder hvor dette ikke er muligt.
Frederiksværk Provsti Høringssvar
120
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0121.png
1.6. Stiftsbidrag fra 1% til 2%
Med hensyn til øget stiftsbidrag, er vi dog ikke enige i, at dette er en god model. Vi
anerkender behovet for at Stiftet kan udføre flere opgaver i forhold til præsterne, men
det bør være Provsten for det enkelte Provsti der varetager denne opgave, for det
enkelte Provsti. Et øget stiftsbidrag skal derfor følges af et budgetforslag, der skal
godkendes i de enkelte Provstier. 1% er for vores vedkommende omkring kr 750.000
der ikke umiddelbart kan tages ud af ligningen, uden tilsvarende besparelser på
andre områder.
TEMA 2
2.2. Etablering af reserver i Provstiet til tillægsbevillinger m.v.
Bem.: En overordentlig fornuftig forordning, som vil øge den økonomiske fleksibilitet,
til gavn for både Menighedsråd og Provsti. Imidlertid forekommer der at være
forskellige forslag til varigheden af en vedtagelse, på det årlige budgetsamråd. Der
bør være en øvre grænse, f.eks. 4 år.
2.7. Ophævelse af tilsynsmyndighedsgodkendelse af regnskaber m.v.
Bem.: Velbegrundet forslag, men ud over de tilsynsmuligheder der i øvrigt er, så
henvises der til, at tilsyn kan udføres på betryggende vis via kvartalsrapporterne.
Med venlig hilsen
Mikael Juul Erthmann
Formand for Frederiksværk provstiudvalg
Provstiudvalget
side
2
121
Frederiksværk Provsti Høringssvar
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar til Kirkeministeriet fra menighedsrådet ved Frederiksværk-
Vinderød kirkerne i Frederiksværk Provsti, Helsingør Stift
Indledning
Menighedsrådet (MR) ved Frederiksværk-Vinderød kirker har på sit møde, onsdag d. 10. august
2022, drøftet den afsluttende rapport vedr. ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” (sendt i
høring fra Kirkeministeriet i perioden 07. juli til 18. august 2022) og afgiver hermed følgende
høringssvar:
MR har noteret sig, at ”forslag, som indebærer væsentlige ændringer i folkekirkens styre, eller som
vedrører andre niveauer i folkekirken end de lokale niveauer, ligger uden for arbejdsgruppens
mandat” (side 7 i rapporten).
MR havde gerne set et større perspektiv i arbejdsgruppens kommissorium, og håber på og
opfordrer til, at der snarest iværksættes et lignende initiativ til, at der ses på og arbejdes med et
grundigt eftersyn af øvrige administrative arbejdsgange i den danske folkekirke, herunder den to-
strengede ledelsesstruktur, således, at der kan åbnes for en modernisering af arbejdsgange, som i
dag er hæmmende for en tidssvarende udvikling i folkekirken.
Bemærkninger til selve rapporten
Set ud fra arbejdsgruppens kommissorium, er MR generelt positiv over for arbejdsgruppens
forslag, og har derudover følgende bemærkninger:
I en række af forslagene gives der betydelige muligheder for, at menighedsrådene kan vælge at
lægge yderligere ansvar og kompetencer op til Provstiudvalgene (PU). Hvis et menighedsråd
vælger dette, er det af afgørende betydning, at der bliver åbenhed og gennemsigtighed i de
beslutninger, der i givet fald bliver truffet, og at processerne bliver tydelige og gennemskuelige.
Derfor støtter MR forslaget fra Landsforeningen af Menighedsråd i Danmark (herefter kaldet: LFM)
om, at der skal arbejdes med en ændring af valgformen til PU.
MR ønsker positivt at fremhæve de forslag, hvori der gives mulighed for ophævelse af
dispensationskrav, lettere adgang til at etablere samarbejder på tværs og forenkling af budget- og
regnskabsprocedurer.
MR lægger vægt på, at der i forslag 3.2.2, kan indføres besluttende budgetsamråd i forb.m. mulig
afsættelse af reserve i provstiet. Denne mulighed ser MR som klart den bedste for at sikre, at det
ikke kun er PU, som kan beslutte anvendelse mm. af reserven.
1
Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar
122
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
MR er ikke enig i forslaget om mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. MR støtter LFM i, at
dette skal ses i sammenhæng med en nærmere afklaring af stiftsrådets indflydelse og rolle
generelt.
Med venlig hilsen, på MR’s vegne,
Pia Brunse, formand for MR.
2
Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd Høringssvar
123
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0124.png
Fyens Stifts høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
18. august 2022
Til Kirkeministeriet
Stiftsrådet på Fyn har via skriftlig høring af rådets medlemmer følgende bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Stiftsrådet på Fyn kan overordnet set tilslutte sig ændringsforslagene.
Stiftsrådet finder det især positivt, at der gives mulighed for at stiftsbidraget kan øges op til 2 pct. I
den forbindelse ønskes det dog, at kravet om målsætninger for budget også kommer til at gælde
stiftsrådene.
Endvidere finder stiftsrådet det positivt, at der gives mulighed for etablering af pulje til
tillægsbevillinger og krav om offentliggørelse af PU-dagsorden og beslutningsprotokol. Endelig
finder stiftsrådet det positivt, at der generelt er fokus på at mindske bureaukratiet ved samarbejde
på tværs i folkekirken.
Stiftsrådet har samlet følgende bemærkninger til 2 konkrete forslag:
Ad. 1.4 i høringsbrevet – stiftsrådet er positiv overfor forslaget men sætter spørgsmålstegn ved om
4 årsværk og en omsætning på kr. 3 mio. er for lav en minimumsramme?
Ad 2.6 i høringsbrevet vedr. mulighed for at vedtage lokale tilpasninger i den centralt fastsatte
budgetproces – stiftsrådet har umiddelbart svært ved at se, hvad der vindes ved forslaget og har
en bekymring i forhold til overskuelighed på tværs – herunder også i vejledningssammenhæng.
Stiftsrådet finder det afslutningsvist nødvendigt at henlede opmærksomheden på at ændringerne,
hvis de bruges imod hensigten, rummer en risiko for centralisering af økonomi, projekter og
personale i provstierne, der vil kunne indskrænke/udvande menighedsrådenes kompetence- og
virkefelt.
To stiftsrådsmedlemmer har derudover indsendt hver deres nedenstående kommentarer
som supplement til Fyens Stiftsråds høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2:
1995352).
Med venlig hilsen
Mikael Krarup
Formand for stiftsrådet i Fyens stift
1
Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar
124
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0125.png
Supplerende kommentarer fra to stiftsrådsmedlemmer, Fyens Stift,
der har indsendt hver deres
nedenstående kommentarer som supplement til Fyens Stiftsråds høringssvar vedr. udkast til lov
om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
(STPR F2: 1995352).
Et medlem
udtrykker beklagelse over
den meget korte høringsperiode
(7. juli til 18. august),
netop i den primære sommerferieperiode. Dette er ikke befordrende for den demokratiske proces i
folkekirkens virke.
Samme medlem savner ikke en
målsætning for Stiftsrådets budget.
En sådan målsætning kan
få et stift til af fremstå for snævert, så der ikke er rum og plads for den bredde, som folkekirken
repræsenterer.
Et andet medlem
har følgende kommentarer til enkelte punkter i ministeriets udkast:
1. Vedr. mulighed for oprettelse af juridisk selvstændig enhed med en minimumsgrænse på
4 årsværk / 3. mio. i omsætning.
Vil anbefale at en minimumsgrænse frafaldes, da det
formodes, at menighedsråd/enkelte partnere vægter fordele og ulemper op imod hinanden.
2.
Vedr. Provstiudvalgets mulighed for at kunne tilbageføre allerede lignede anlægsmidler.
At tilbageføre lignede kirkeskattemidler kan vel være problematisk. Det kan muligvis også
virke ind på de enkelte menighedsråds incitament til at vægte økonomien højt i
budgetstyringen ifm. Anlæg.
3.
Vedr. forslaget om indførelse af ”projektbevilling”.
Det er et fint forslag, men er det ikke
en mulighed at tydeliggøre rammerne for anlægsbevillingen, eller ændre betegnelsen
anlægsbevilling til den bredere dækkende: ”projektbevilling”, der både kan rumme en
projektansættelse o.lign. der har med drift at gøre og et byggeprojekt på kirkens bygninger
og kirkegårde, som jo også er et ”projekt” i sig selv.
Med venlig hilsen
Mikael Krarup
Formand for stiftsrådet i Fyens stift
2
Fyens Stiftsråd Menighedsråd Høringssvar
125
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Christian Erikstrup (Provstiudvalgsmedlem, Aarhus Vestre
Provstiudvalg) Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Menighedsrådet i Fårup-Sabro vedr. Høringssvar
241026
1
Johanne Schilling
Fwd Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster!
31. aug 2022
Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar
126
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0127.png
-- AKT 241026 -- BILAG 1 -- [ Fwd Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi
Haster! ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Pedersen Tommy ([email protected]), Niels ([email protected])
Christian Erikstrup ([email protected])
Fwd: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster!
17-08-2022 13:56
Kirkeministeriet
2022
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
(Sendt til
[email protected])
Århus 17. august
Høringssvar fra Fårup-Sabro Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og
forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i
den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i
folkekirken.
Fårup-Sabro Sogn vil hermed komme med bemærkninger til
lovforslagets
punkt 1.4,
Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som
selvstændige juridiske enheder:
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske
enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for
restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende
selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning.
Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres
til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Christian Erikstrup
Menighedsrådsformand, Fårup-Sabro
Fårup-sabro Menighedsråd Høringssvar
127
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0128.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Rasmus Bach Ottosen ([email protected])
Høringssvar fra Gellerup Sogn 18. august 2022
18-08-2022 14:11
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
(Sendt til
[email protected])
Aarhus, 18. august 2022
Høringssvar fra Gellerup Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Gellerup Sogn vil hermed komme med bemærkninger til
lovforslagets punkt 1.4,
Mulighed for, at større
samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder:
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3
mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige
samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i
lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.
Med venlig hilsen
Rasmus Bach Ottosen, Menighedsrådsformand
Rasmus Bach Ottosen
Menighedsrådsformand
Gellerup Kirke
+45 22 47 57 63
[email protected]
Følg Gellerup Kirke på facebook
her
Gellerup Menighedsråd Høringssvar
128
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Gentofte Provstiudvalg
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Gentofte, den 15. august 2022
Afsluttende rapport om gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Vi har med interesse læst den udsendte rapport om forbedrede rammer for folkekirkens lokale økonomistyring.
Indledningsvis må vi på det kraftigste protestere mod høringsfristen, og det tidspunkt høringen gennemføres
på. Ved at gennemføre høringen på et tidspunkt, hvor en egentlig drøftelse i menighedsråd og provstiudvalg
er umulig, underminerer man i praksis det folkekirkelige demokrati. Vi ønsker, at ministeriet tager initiativ til at
forhindre gentagelser af denne art.
Når det er sagt, så kan vi i alt væsentligt tilslutte os rapportens forslag. De forbedrede muligheder adresserer
et antal af de problemer, vi tidligere har påpeget over for ministeriet.
Vi lægger afgørende vægt på, at de forbedrede muligheder ikke resulterer i mere komplekse regler. Hvis det
også i fremtiden skal være muligt at rekruttere læge medlemmer til menighedsråd og provstiudvalg, så må
regelforenkling være et hovedmål. Enkle regler er ikke i modstrid med ønsket om effektiv styring – snarere
tværtimod. Vi kan således tilslutte os rapportens formulering af målsætningen: ”… at forenkle og frisætte
rammerne for menighedsrådenes økonomiforvaltning og samarbejde uden at det går ud over kvaliteten i den
økonomiske forvaltning.”
Derudover ser vi det som afgørende for implementeringen af de nye muligheder, at de kommunikeres ud til
menighedsråd og provstiudvalg på en let forståelig måde, så de ikke bidrager yderligere til kompleksiteten.
Det kunne understøttes af møder på stiftsniveau, hvor mulighederne præsenteres og drøftes.
Et stadig mere kompliceret samfund fører til stigende kompleksitet i folkekirkens, menighedsrådenes og
provstiudvalgenes opgaver og kalder på stigende samarbejde på mange fronter. Vi kan tilslutte os, at det
overordnede mål må være at gøre det muligt at lette menighedsrådenes arbejde – ikke at mindske deres
indflydelse.
Bemærkninger til enkelte af de fremsatte forslag med henvisning til arbejdsgruppens rapport:
3.1.2
Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder
Vi ser det som en oplagt mulighed at etablere fællesbestyrelser på tværs af samarbejder men
også, at det er afgørende med de to-årige valg til en sådan fællesbestyrelse. Med kun 5
medlemmer bør det sikres, at alle deltagende menighedsråd er repræsenteret over en given
periode.
3.1.3 Mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau
Vi ser et klart behov for på denne måde at aflaste menighedsrådenes nøglepersoner og ønsker
at ansættelsesvilkår og aflønning omgærdes med mindst muligt administrativt omsvøb.
3.1.4 Mulighed for at samarbejder af en vis størrelse kan være selvstændige enheder
Vi støtter denne mulighed. Vi har et eksempel på, at et velfungerende korsamarbejde blev
tvunget ind under provstikassen med en masse bøvl for frivillige bestyrelsesmedlemmer,
Gentofte Provstiudvalg Høringssvar
129
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
provstisekretær og provstiudvalg til følge. Dertil kommer en klar forringelse af det økonomiske
overblik.
3.1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%
Vi støtter forslaget om et loft på 2 % under forudsætning af at mærkbare ændringer i
stiftsbidraget først gennemføres efter at stiftsrådet har gennemført en høring af forslaget i
stiftets provstier.
3.1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner
Det vil være hensigtsmæssigt at øge mulighederne for samarbejde på tværs af de folkekirkelige
niveauer og geografiske grænser, således at f.eks provstier kan samarbejde om
opgaveløsninger vedrørende HR-opgaver, bygningsadministration etc..
3.2.1 Indførelse af krav om målsætninger i budgettet
Vi tilslutter os intentionen, men det skal være tydeligt, hvordan man arbejder med målsætninger
og særlige indsatsområder, sådan at det faktisk bliver til gavn for menighedsrådene og ikke
endnu en opgave, man ikke kan se meningen med.
3.2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til tillægsbevillinger
Der er et klart behov for denne mulighed. I betragtning af de helt specielle forhold i disse år,
hvor udgifter til energi og anlæg viser tocifrede stigningstakter er 5 % puljerne aldeles
utilstrækkelige. Man bør derfor overveje mulighed for dispensation på dette område – allerede
i den igangværende budgetprocedure.
3.2.4 og 3.2.5 Mulighed for central styring af anlægsmidler
Vi støtter forslagene og ser et klart potentiale for bedre styring og ressourceudnyttelse.
3.2.6 Mulighed for lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Vi tilslutter os forslaget. Den detaljerede maskinstyring via DAP’en af de enkelte trin i processen
har medført unødig meget bureaukrati og bør derfor fjernes.
3.2.7 Fjernelse af den endelige godkendelse af regnskaberne
Vi tilslutter os forslaget, da dette afsluttende trin erfaringsmæssigt ikke tilfører nogen kvalitet til
det endelige resultat. Vi tilslutter os også tanken om at offentliggøre regnskaberne umiddelbart
efter afleveringen.
3.2.8 Krav om offentliggørelse af provstiudvalgets beslutningsprotokol
Forslaget løser et ikke-eksisterende problem: Alle interesserede modtager allerede i dag
protokollen. Der er ikke nogen stor efterspørgsel fra anden side, men den administrative
belastning er yderst begrænset.
Med venlig hilsen
Jens Bache
Formand for provstiudvalget
Yvonne Alstrup
Provst
Gentofte Provstiudvalg Høringssvar
130
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0131.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Mail: [email protected]
Gjellerup, den 18. august 2022
Vedr.: Akt nr.: 236089 - Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Med henvisning til brev af 7. juli 2022 fremsender vi hermed følgende høringssvar:
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg
Vi støtter dette forslag, da det forenkler processen ved indgåelse af aftale om
samarbejde/overdragelse af opgaver. Provstiudvalg og menighedsråd bør have
bemyndigelse til at indgå disse aftaler, da de har det bedste kendskab til lokalområdet.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i
stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Vi støtter forslaget.
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau,
når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Vi støtter forslaget. Vi har erfaret, at den nuværende bestemmelse med krav om
dispensationsansøgning til Kirkeministeriet medfører en lang periode fra en medarbejder
(f.eks. HR-konsulent) er fratrådt og til stillingsopslaget for ny medarbejder kan opslås. På
grund af lang sagsbehandlingstid hos Kirkeministeriet.
Når budgetsamrådet har godkendt ansættelsen af medarbejder/specialist bør
provstiudvalget have kompetence/bemyndigelse til fremadrettet at gennemføre ansættelser
uden unødig bureaukrati.
1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Vi støtter forslaget.
Gjellerup Menighedsråd · e-mail: [email protected] · www.gjellerupkirke.dk
Gjellerup Menighedsråd Høringssvar
Side 1 af 3
131
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0132.png
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå
i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Vi støtter forslaget.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Vi har ikke tilstrækkelig viden om behovet for forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag til 2%.
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som
involverer flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et
eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder
Vi støtter forslaget, da vi vurderer, at det er en forenkling af det nuværende bureaukrati.
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet
Vi støtter forslaget.
2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret
Vi støtter forslaget. Vi anser det for en bedre løsning, at der kan etableres en reserve i
provstiudvalgskassen, som menighedsrådene kan søge midler fra. Fremfor at hvert enkelt
menighedsråd foretager ’opsparing’ til et fremtidigt ønske og dermed binder midler til
formål, som måske ikke bliver gennemført. Dermed kan vi undgå, at der ligger ubrugte
midler i kirkekasserne.
2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og
provstiudvalg
Vi støtter forslaget.
2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger
fra menighedsrådene til provstiets reserve
Vi støtter forslaget.
2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Vi støtter forslaget.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Vi støtter forslaget.
Gjellerup Menighedsråd · Kirkekontor: Kirkebyvej 15, 7400 Herning · 9711 6088
e-mail: [email protected] · www.gjellerupkirke.dk
Gjellerup Menighedsråd Høringssvar
Side 2 af 3
132
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0133.png
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og
provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Vi støtter forslaget.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v
Vi støtter forslaget.
Dette høringssvar er godkendt på menighedsrådsmøde dags dato.
Med venlig hilsen
Henrik Kristoffersen
Formand
Gjellerup Menighedsråd
E-mail: [email protected]
Gjellerup Menighedsråd · Kirkekontor: Kirkebyvej 15, 7400 Herning · 9711 6088
e-mail: [email protected] · www.gjellerupkirke.dk
Gjellerup Menighedsråd Høringssvar
Side 3 af 3
133
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
1. Udkast
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
Fra Glamsbjerg Sogn (Assens provsti, Fyens Stift).
Indledningsvis er vi enige i, at der hvor den gældende lovgivning sætter nogle uhensigtsmæssige
begrænsninger i hverdagen, kan det være en god ide at ”slække” tøjlerne lidt.
Vi er til gengæld bekymrede for, at en glidning af ressourcerne fra menighedsrådene (herefter
kaldt MR) til provstiudvalgene (herefter kaldt PU), med deraf følgende færre midler til at drive et
godt lokalt forankret kirkeliv for, kan medføre en negativ effekt.
I en række af forslagene etableres der forskellige samarbejder på PU-niveau, som det i de fleste
forhold ikke vil være muligt for det enkelte MR, og det kan være udmærket i flere tilfælde, men
samtidig trækker det midler fra MR´ne.
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet (herefter kaldt KM) ved delegering
af opgaver/kompetence fra MR til PU
Kan vi tilslutte os, idet det tydeligt i udkast til lovændring tydeligt fremgår, hvorledes et sådant
samarbejde skal etableres.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet
for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Kan vi tilslutte os med samme begrundelse som under punkt 1.1 anført.
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på PU-niveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til PU
Finder vi også er en udmærket ide, men som nævnt i indledningen, kan de samme penge kun
anvendes én gang, og dermed er der mindre til PU.
Vi kan være bekymrede, hvis nogle medlemmer i et enkelt PU vil ansætte eller udpege flere
specialister, kan det medføre centralisering i PU-området.
Hvis der f. eks. skal ansættes fælles regnskabsfører/kasserer eller fælles PersonSag, skal det
enkelte MR have mulighed for at fravælge dette.
Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar
134
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ansættelse af specialister må med fordel kunne koordineres mellem flere stifter.
1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Såfremt der er oplagte fordele i form af mere rationel art, besparelser og forenklet
administration, kan vi tilslutte os forslaget, men med samme betænkelighed, at pengene kun
kan bruges én gang.
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Kan vi tilslutte os, men er det nødvendigt at lovgive herom. Kan det blot ikke slettes i den
gældende lov ?
1.6
Ingen bemærkninger.
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere PU`er, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere MR´er,
samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder
Kan vi tilslutte os.
2.1 Indførelse af krav om, at PU og MR skal formulere målsætninger i budgettet.
Kan vi tilslutte os. Fornuftigt med langsigtet planlægning.
2.2 Mulighed for at etablere en reserve i PU-kassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret
Kan vi tilslutte os.
2.3 Indførelse af mulighed for at indmelde projektbevillinger til MR og Pu
Kan vi tilslutte os.
2.4 Mulighed for, at PU kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra MR til
til PU´s reserve
Kan vi tilslutte os.
Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar
135
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i PU-udvalgskassen
Godt forslag, som vi kan tilslutte os.
2.6
Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Kan vi tilslutte os.
2.7
Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af MR´s og PU´s regnskaber,
samt hurtigere offentliggørelse
God forenklet afbureaukritiserings proces.
2.8 Indførelse af offentliggørelse af PU´s og budgetudvalgs dagsorden
krav om,
beslutningsprotokol m.v.
Kan vi tilslutte os.
Glamsbjerg Menighedsråd Høringssvar
136
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
GRENE SOGN
Billund, den 9. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar fra Grene Menighedsråd om styring af folkekirkens lokale økonomi.
Indledningsvis vil menighedsrådet gerne give udtryk for vores frustrationer over, at
Kirkeministeriet endnu engang sender et lovforslag til høring midt i en ferieperiode.
Det er urimelige arbejdsvilkår at byde landets menighedsråd og umuliggør en
grundig indsigt og drøftelse af et vigtigt emne.
Generelle bemærkninger.
I Grene Provsti har vi gennem mange år brugt Brande-modellen med besluttende
budgetsamråd til økonomistyring. Den giver indsigt, gennemskuelighed, forståelse
og sammenhold med de øvrige menighedsråd inden for provstiet.
Lovforslagets anliggende med at styrke en forenkling og skabe større fleksibilitet i
menighedsrådsarbejdet og på den måde give menighedsrådet bedre arbejdsvilkår,
mener vi er meget tiltrængt. Også forenkling af samarbejdsmuligheder hilser vi
velkomment.
Bemærkninger til udvidelse og forenkling af tværgående samarbejde
Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for flere samarbejder kan
lette udfordringen med at rekruttere medlemmer til forskellige bestyrelser. I
det omfang der lokalt gøres brug af muligheden, opstår der imidlertid en
risiko for, at indflydelsen på centrale kirkelige opgaver som regnskabsføring,
personaleledelse, kommunikation m.m. mister sin lokale forankring. Det
kræver, at legitimiteten og gennemsigtigheden styrkes i sådan et samarbejde.
Muligheden for at forhøje det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% kan
utvivlsomt styrke aktiviteter på stiftsniveau. Men det vil ske på bekostning af
lokale aktiviteter og samarbejder. Vi kan derfor på ingen måde støtte en
forhøjelse af det bindende stiftsbidrag.
Grene Menighedsråd Høringssvar
137
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Øget transparens og fleksibilitet i økonomistyringen
Muligheden for at etablere en reserve til tillægsbevillinger til erstatning for
5%-midlerne kan give større smidighed. Det vil imidlertid let blive en pulje,
der kan ende med at indskrænke sognenes lokale økonomi og handlemulig-
heder. Det samme vil kunne ske vedrørende muligheden for at foretage
central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Det vil måske give
bedre muligheder for at styre økonomien i forhold til anlægsudgifter, men det
vil også fratage noget engagement og ejerskab hos menighedsrådene.
Det er i lovforslaget uklart, hvordan tilsynet med årsregnskaber og kvartals-
regnskaber skal foregå i fremtiden. Kravet om tilsynsmyndighedens
godkendelse af regnskaberne fjernes, men der sættes ikke et nyt krav i stedet.
Med venlig hilsen
Grene Menighedsråd
Else Marie Madsen
Formand
Grene Menighedsråd Høringssvar
138
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0139.png
Grindsted, den 10. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar fra Grene Provstiudvalg til lovforslag om styring af folkekirkens lokale økonomi
Grene Provstiudvalg har desværre ikke haft mulighed for at drøfte det fremsendte lovforslag på
grund af den korte høringsfrist hen over sommerferien. Nærværende høringssvar er derfor sendt
uden at have været drøftet og behandlet på et provstiudvalgsmøde.
I forlængelse af dette noteres det, at Kirkeministeriet beklager den korte frist. Beklagelsen ændrer
imidlertid ikke på det faktum, at en kort høringsfrist hen over en ferieperiode generelt umuliggør
brede drøftelser og folkeligt forankrede høringssvar.
Generelle bemærkninger
Menighedsrådene har fået større og stadig mere krævende opgaver. Dette kombineres mange steder
ofte med en større forventning til rådsmedlemmer om aktiv deltagelse i menighedsrådsarbejdet, i
bestyrelser og udvalg samt i provsti- og stiftsarrangementer. Lovforslagets anliggende med at styrke
forenkling og skabe større fleksibilitet i menighedsrådsarbejdet kan således give menighedsrådets
medlemmer bedre arbejdsvilkår, hvilket vi finder meget tiltrængt.
Bemærkninger til udvidelse og forenkling af tværgående samarbejde
Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse for flere samarbejder kan lette udfordringen
med at rekruttere til forskellige bestyrelser. I det omfang der lokalt gøres brug af
muligheden for fællesbestyrelse for flere samarbejder opstår der imidlertid en risiko for at
indflydelsen på udførelsen af centrale kirkelige opgaver som regnskabsføring,
personaleledelse, kommunikation m.m. centraliseres yderligere og dermed mister sin lokale
forankring i menighedsrådet. Der bør derfor arbejdes på at styrke legitimiteten og
gennemsigtigheden i fællesbestyrelsernes arbejde.
Muligheden for at forhøje det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% kan utvivlsomt styrke
aktiviteter på stiftsniveau. Det sker blot på bekostning af lokale aktiviteter og lokale
samarbejder, hvilket vi finder meget bekymrende.
Øget transparens og fleksibilitet i økonomistyringen
Muligheden for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af året kan give større smidighed. I praksis vil det imidlertid let blive en pulje, der i
sidste ende indskrænker sognenes lokale økonomi og lokale handlemuligheder. Det samme
kan til en vis grad også siges om muligheden for at foretage central opsparing af
anlægsmidler i provstiudvalgskassen. Det giver muligvis bedre muligheder for at styre
økonomien i forhold til anlægsudgifter, men det fratager til gengæld noget engagement og
ejerskab fra de lokale aktører i anlægsfasen.
Det er i lovforslaget uklart hvordan tilsynet med årsregnskaber og kvartalsregnskaber skal
ske i fremtiden. Kravet om tilsynsmyndighedens godkendelse af regnskaberne fjernes, men
der sættes ikke et nyt krav i stedet.
Med venlig hilsen på provstiudvalgets vegne
Peter Hjorth Fredensborg
Provst og formand for Grene Provstiudvalg
Grene Provsti Høringssvar
139
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Greve 15. august 2022
Greve sogns menighedsråds svar vedrørende:
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg
i folkekirken
Lovforslaget indeholder to temaer:
I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.
Greve sogns menighedsråd hilser forslagene til forenkling, øget transparens og fleksibilitet
velkommen.
Dog vil Greve sogn menighedsråd gøre indsigelse mod pkt. 1.6 om forhøjelse af det maksimale
stiftsbidrag fra 1 % til 2 %.
Greve sogns menighedsråd finder ikke, at der er begrundelse for og nytte af anvendelse af disse
midler til stiftsrådets aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af
kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og
lignende.
Greve sogns menighedsråd finder det ligeledes ubegrundet, at ændre hjemlen så diæter og
befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag, da
dækning af disse udgifter vil bidrage til formindskede finansielle muligheder for menighedsrådenes
arbejde.
Med venlig hilsen
Niels Såby Høst
Formand for
Greve sogns menighedsråd
Greve Menighedsråd Høringssvar
140
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0141.png
Grandalslund
Kirke
Tirnv.j
350, 2610
Rrdovro
Ttf.
3670
7400
[email protected]
wvnrr.gro€ndal!lund.dl
G
r0ndalslund 05.07.2022
Til
Kirkem
inisteriet
H6ringssvar
vedr. Opdatering af bestemmelser om
de
lokale
kasser
i lov
om
folkekirkens
6konomi
Pi
baggrund
af
Afsluttende ropport
vedr.
Gode
rommer
for folkekirkens
lokole
kosser
fremsendes
hermed
horingssvar
fra
Grondalslund kirke:
GrOndalslund
Sogns
Menighedsrid
beklager den
uhensigtsmessige
hOringsfrist vedr. forslag
til
andringer
af den lokale
6konomistyring,
som
falder
sammen
med Menighedsridets
SOmmerpause.
Konsekvensen
er at Gr6ndalslund
Sogns
Menighedsrid
ikke har mulighed
for
at
behandle
sagen
tilfredsstillende
pi
et
MenighedsridsmOde.
P6
baggrund af mail
fra
Landsforeningen
af
Menighedsrid
udtaler
Grpndalslund
Sogns
Menighedsrid,
at
Menighedsridet iprincippet
sympatiserer
med
tanken om
afbu
reaukratisering,
men
finder at
der
er
en
rekke forhold
i
forlengelse
af
forslagene som ikke
er
tilstrakkelig
belyst:
Hvordan
traffes
beslutninger om
samarbejder?
Kan
et
Menighedsrid
blive
tvunget
ud
i
et
samarbejde som man ikke
Onsker
eller
har
hvert
Menighedsrid vetoret
iforhold
til
de
en
kelte forslag?
Hvordan
forstis
ordet "delegere"?
Er
det Menighedsridene
som
tager
initiativ til
samarbejder og delegere myndigheden
fra
sig
eller kommer initiativerne
oppe fra
Stiftsrid
og Provstiudvalg?
Hvordan
er
okonomien iforslagene?
Vil der blive
taget midler fra
kirkekasserne?
Grondalslund
Sogns
Menighedsrid
Onsker
at
Menighedsr6dene har
vetoret
iforhold til
deltagelse
samarbejder
og
at
kirkekasserne ikke
tommes yderligere.
i
kk
Med venlig hilsen
Formand
for
GrOndalslund Sogns
Menighedsr6d
Grøndalslund Menighedsråd Høringssvar
141
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0142.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Mogens Kaiser ([email protected])
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd akt.: 236089
18-08-2022 09:30
"Bemærkninger til lovforslag om ændring af af lov om menighedsråd, jvf. Aktnr.:236089."
Gennemgående finder vi i Gudumholm Lillevorde Pastorats Menighedsråd de foreslåede ændringer til loven
for gode og velbegrundede med henblik på at skabe bedre og forenklede muligheder for samarbejde mellem
menighedsråd og provstier og med henblik på at skabe en bedre transparens og fleksibilitet i den lokale
økonomistyring.
Kun på eet punkt har vi bemærkninger.
Det anføres i punkt 2.1 at der bør indføres et krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere
målsætninger i budgettet, hvor det hidtil har været frivilligt, men at 80 % allerede anvender muligheden.
I praksis vil målsætningerne blive gentaget år for år, for de fleste af dem, der anvender muligheden, og at
indføre et krav om at de skal indføres giver derfor ikke megen mening efter vore opfattelse.
I et enkelt afvigende år eller hvor et projekt ønskes gennemført kan der indføres en målsætning for budgettet
generelt eller for projektet specifikt som hidtil i henhold til den frivillige ordning.
Venlig hilsen
Gudumholm Lillevorde Pastorats menighedsråd"
Mogens Kaiser
Gudumholm Lillevorde Menighedsråd Høringssvar
142
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Vemb den 18. august 2022
Forslag til ændringer af den lokale økonomistyring.
Vi har først på sommeren gjort opmærksom på det meget problematiske i, at man
laver en høringsrunde hen over en sommer, hvor vi som bekendt i Danmark holder
sommerferie.
Vi tilslutter os fuldt ud Landsforeningen af Menighedsråds brev til høringssvar og det
tilhørende bilag, som uddyber brevet.
Både beslutningen om at afsætte en reserve og om størrelsesniveauet bør træffes på
budgetsamråd. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i
valgperioden og være gældende fx resten af valgperioden, eller indtil andet
besluttes. Det er afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i
processerne, så budgetsamrådets beslutning ikke opleves som en glidning af
kompetence fra menighedsrådene til provstiudvalget.
Det ligger os meget på sinde, at vi i menighedsrådene har råderet og indflydelse på
vores egne sogne. Nærhed er en vigtig del af vores arbejde.
Derfor er vores modstand mod, at stiftet skal modtage 2% bidrag i stedet for 1%
også stor. Vi kan ikke mærke stiftet og fornemmer ingen opbakning derfra.
Med venlig hilsen
Jane Thorsen
Kassér
På vegne af
Gørding - Bur - Vemb Sognes menighedsråds vegne
Gørding-Bur-Vemb Menighedsråd Høringssvar
143
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0144.png
Gørlev-Bakkendrup Menighedsråd Høringssvar
144
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0145.png
Haderslev d. 18. august 2022
Kirkeministeriet.
Høringssvar fra Haderslev Domprovsti over forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Indledning:
Kirkeministeriet skriver i udkastet til lovforslag (s. 9):
”Et gennemgående resultat af de gennemførte
undersøgelser og kampagner i forhold til menighedsrådenes oplevelse af reglerne er, at en del
menighedsrådsmedlemmer finder de administrative opgaver vedr. økonomi udfordrende og
tidskrævende.”
Det er også vores erfaring, og det fører til frustration blandt menighedsrådsmedlemmer.
På den baggrund finder vi det skuffende, at et så omfattende arbejde med en lovpakke, kun i meget ringe
grad omhandler dette centrale problem. Der er gode elementer i forslaget, men desværre også elementer
der lægger endnu flere lag ind i den samlede økonomidel.
Vi havde håbet, at hovedvægten i arbejdet havde ligget i det daglige menighedsrådsarbejde forstået på den
måde, at budgetlægning, rapportering og regnskabsaflæggelse blev mere forståeligt for det almindeligt
interesserede menighedsrådsmedlem. Hvis budget, kvartalsrapporter og regnskab skal være anvendelige
redskaber i det lokale kirkeliv, er det en forudsætning at det kan forklares, overskues og forstås på en enkel
måde.
Vi havde forventet, at udvalget i højere grad havde fremlagt forslag til en styrkelse af den lokale
gennemsigtighed ud fra udvalgets kommissorium: ”
Bestemmelserne om de lokale kasser i lov om
folkekirkens økonomi var i 2009 genstand for væsentlige ændringer. Siden disse ændringer er der kun
foretaget mindre justeringer af bestemmelserne. Det vurderes, at der er behov for at afdække, om
bestemmelserne med fordel kan opdateres i lyset af erfaringerne siden 2009, herunder i lyset af de
igangværende forsøg i folkekirken, som udløber med udgangen af 2023.”
Det virker som om, at de forholdsvis få forsøg har fyldt meget. SAI rapporteringen følger også hvad vi ser
som en typisk ”trend” i centraladministrationen
med at foreslå forandringer (som ønsket af et mindretal) i
stedet for at bruge mere energi på at forbedre (hvor hovedparten finder det nuværende tilfredsstillende).
Det kan undre, at de mange forslag til en tydeligere brug af eksisterende redskaber ikke er medtaget i dette
materiale (f.eks.:
”Man
kan udvikle standardrapporter, som understøtter den lokale styring
f.eks. med
udgangspunkt i artskontoplanen eller lokale dimensioner” (SAI rapportering marts 22 s.4)).
Vi vil opfordre til, at der opfølgende igangsættes et udvalgsarbejde, hvor hovedvægten ligger på en
justering af de nuværende økonomiredskaber med særlig opmærksomhed på rapportering til det enkelte
menighedsråd. Vi oplever at især balanceposterne er vanskelige at formidle. Dette udvalgsarbejde vil
sandsynligvis ikke medføre lovændringer, og medlemmerne kunne med fordel være dygtige
regnskabsførere, dygtige valgte kasserere, dygtige provstisekretærer på det økonomiske område. Haderslev
Domprovsti har kvalificerede kandidater på alle områder.
Overordnet:
Vi har i vores læsning af forslaget haft stor fokus på følgende:
-
At vi først og fremmest skal anvende de redskaber, som allerede er til stede frem for at ”opfinde”
nye.
- At vi søger at gøre administrationen så enkel som mulig
- At vi ikke tilskynder til en proces hvor arbejdet flyttes fra frivillige til lønnede.
- At fokus hele tiden er det lokale kirkeliv
Haderslev Domprovsti Høringssvar
145
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0146.png
-
Vi oplever en god og frugtbar samtale mellem menighedsråd og provsti, og tilsyn forstås i den
sammenhæng
Det betyder, at vi stiller spørgsmål om det er hensigtsmæssigt at tilskynde til at oprette flere stillinger på
provstiplan til administration.
Reformen i 2009 resulterede i, at ”køkkenbordskassereren”
blev erstattet af
personale med de nødvendige kompetencer
og dermed en betragtelig forøgelse af administrationen, som
påvirker den lokale økonomi. Vi må erkende, at det i lyset af samfundsudviklingen ikke er muligt at
”rulle
tilbage” fra en formåls –
art kontoplan, men så skal der satses mere målbevidst på at anvende
regnskabssystemets gode muligheder (eksempelvis rapporter, ensartede systemer, projektregnskab
indeholdt i årsregnskabet, osv.).
Vi oplever i vores daglige kommunikation med menighedsråd, at samtalen omkring økonomi og i særlig
grad budgetlægningen og regnskab er et vigtigt redskab til refleksion omkring, hvordan det enkelte
menighedsråd ønsker at være kirke. Derfor tror vi ikke, at det er fremmende, hvis tilknytningspunkterne og
samtalepunkterne mellem menighedsråd og provsti reduceres. På dette punkt er det vigtigt med et godt
samspil og forskellige kompetencer mellem provst og provstisekretær. Budgetlægning hos menighedsråd
rummer netop både målsætninger og meget konkrete og ofte tekniske spørgsmål. Begge kompetencer skal
være til stede i et provsti, og det stiller krav til provstisekretæren om en grundlæggende
regnskabsforståelse.
Vi afviser ikke, at det måske på nogle punkter kan være hensigtsmæssigt med puljer på provstiniveau, men
vi oplever ikke, at det hører til de store spørgsmål på menighedsrådsniveau. Og vi er aldeles uforstående
over for at opfinde nye bevillingsbegreber. Det vil blot øge problemerne i stedet for at bidrage til løsninger.
Menighedsrådsmedlemmer vælges for en periode på 4 år. Med de mange opgaver et menighedsråd skal
løse, er de først ved at få et overblik, når perioden nærmer sig sin afslutning. Stiller store krav om
tilgængelighed for hjælp, og her vil provstiet i de fleste tilfælde være første station.
Kommentarer omkring de enkelte elementer (der henvises til numrene i lovforslaget):
3.1: Samarbejde:
Vi tilslutter os forslaget om at ophæve kravet om dispensation ved organisering af samarbejder og
delegering af kompetencer.
Det er afgørende, at samarbejder fortsat er baseret på frivillighed og at der er klare vedtægter
herunder
tydelighed omkring spørgsmål om inhabilitet.
3.2: Fællesbestyrelse:
Vi mener ikke, at der bør etableres mulighed for fællesbestyrelse af to grunde:
- Et samarbejde fortjener en bestyrelse som har fuldt fokus på netop dette samarbejdes indhold.
-
Det kan friste til at være et ”overmenighedsråd” på en række felter
3.3: Mulighed for at ansætte specialiseret personale
Vi kan tilslutte os forslaget, selv om vores provsti ind til nu har fundet det tilfredsstillende med at anvende
de dygtige konsulenter (energi og klimakonsulent, kirkegårdskonsulent, m.m.).
Det er vigtigt, at der etableres en ordning med høring i stiftet, idet det altid er en fristelse at bygge flere
”søjler” op i
folkekirken. Vi vil gerne fremhæve samarbejdsmodellerne frem for løsninger inden for det
enkelte lag i folkekirken.
3.4: Samarbejder som selvstændig juridisk enhed.
Haderslev Domprovsti Høringssvar
146
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0147.png
Vi kan tilslutte os forslaget
3.5. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag
Vi finder, at den nuværende grænse på 1 % er tilstrækkelig. Der er brug for pengene i sognene.
3.6: Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt. særlige
indsatsområder i budgettet.
Vores erfaring er, at der allerede arbejdes med formulerede målsætninger og indsatsområder på
provstiniveau og menighedsrådsniveau.
I den forbindelse prøver vi på provstiniveau at pege på sammenhængen mellem målsætninger og budget
herunder også de mere langsigtede satsninger.
3.7: Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret.
Vi ser meget positivt på, at lovgivningen omkring 5% midlerne kunne blive lettet således puljen kan dække
andet end pludselig opståede udgifter. Med en mulig åbning for at anvende 5% midler til andet end
pludselig opstående udgifter vil øvrige puljer og reserver være overflødige. Med vedtagelse af
beløbsstørrelsen ved budgetlægningen vil provstiudvalget have besluttet dækning af eventuelle
indsatsområder for det pågældende budgetår.
3.8: Større fleksibilitet i den lokale budgetproces:
Vi vil anbefale, at de nuværende faste datoer fælles for hele landet bibeholdes. Det giver mulighed for
fælles orientering f.eks. i Landsforeningens blad.
Budgetprocessen fordrer, at det enkelte menighedsråd forholder sig til ønsker og planer og udmønter det i
et forslag til budgetbidrag. Det medfører endvidere gode samtaler mellem provsti og menighedsråd, og
derved understøttes betydningen af målsætninger i budgettet. Disse samtaler er en vigtig del af det daglige
tilsyn, og dermed ligger vægten af tilsyn på vejledning og mindre på kontrol.
Høringsbrevet punkt 2.3 Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og
provstiudvalg (beskrives i udkast til lovforslag s. 41f.)
Vi vil meget kraftigt argumentere imod, at der indføres en ny bevillingstype, projektbevilling.
Der er begreber nok at koncentrere sig om. Det vil øge forvirringen i menighedsrådene og dermed
forstærke det centrale problem. Det vil forventeligt være meget få menighedsråd, som vil ønske en
projektbevilling, og så skal alle landets resterende menighedsråd døje med en endnu mere kompliceret
budgetlægning.
Hvis menighedsrådet søger en forhøjelse af driftsrammen i bilag 5 (med eventuelle beløb anført for de
kommende to år) kan dette fungere, og vi slipper for endnu et begreb.
Regnskabsmæssigt kan regnskabssystemet håndtere dette (følge konteringsvejledningen med tilføjelse af
en dimension således der kan trækkes regnskabsrapport samt vedlægges eventuelt biregnskab for
indsatsområdet ifm. revision eller budgetsamråd.)
3.9 Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og
foretage central opsparing.
Vi finder, at de nuværende regler ved mindre forbrug af anlægsmidler fungerer tilfredsstillende, idet de kan
overføres til frie midler og dermed kan ligningsbeløbet til drift reduceres i kommende budget.
Denne ordning understøtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget, så det bliver tydeligt, at
midlerne i et provsti er
”fælles.”
Haderslev Domprovsti Høringssvar
147
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0148.png
Det kan være hensigtsmæssigt, at det er muligt at lave en central opsparing. For Haderslev Domprovsti er
det dog kun en teoretisk mulighed, men vi vil gerne give andre provstier mulighed for at spare op,
eksempelvis til bygning af en kirke.
3.10 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Af analysen fremgår, at menighedsrådene vurderer regnskabsprocessen som velfungerende.
Vi mener ikke vi kan ophæve kravet om provstiudvalgets godkendelse af menighedsrådets regnskab med
følgende begrundelse:
Ved godkendelse af menighedsrådets regnskaber godkender provstiudvalget (også) menighedsrådet
resultatdisponering herunder disponeringen af frie midler.
Provstiudvalget bruger godkendelse af menighedsrådets resultatdisponering som en del af
budgetlægningen til næste års budgetter.
Vi er enige i, at provstiudvalget har løbende tilsyn ved behandlingen af kvartalsrapporter.
Samtidig kan vi tilføje, at provstiudvalget følger nøje med i konklusionerne i revisionsprotokollerne, og
vores kommunikation med menighedsrådet er tilsyn som ofte i følgeskab med vejledning. I denne samtale
er det afgørende at høre menighedsrådets egen stillingtagen. Vi oplever denne proces som vigtig i forhold
til de mange offentlige midler, som folkekirken anvender.
Vi er enige i, at der meget sjældent åbnes regnskaber efter afleveringen. Hvis offentliggørelsens tidspunkt
udelukkende handler om adgang til data kan det undersøges om ministeriet kan få data adgang til
regnskabssystemet som provstierne har. Dermed kan data udtrækkes allerede efter afleveringen i
systemet.
Har landets provstirevisorer en holdning til dette?
3.11 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Naturligt forslag og vigtigt med åbenhed.
Afslutning:
Fungerer vores ”økonomisystem” lokalt i de enkelte menighedsråd?
Er det forståeligt, logisk,
gennemskueligt, så det er et godt redskab til at styrke det kirkelige liv? Det er de afgørende spørgsmål.
Uden en god lokal forståelse og korrekt brug af eksempelvis fordelingen af løn er centralt udtrukne tal ikke
pålidelige på nogen måde.
Der er gode forslag, som understøtter det lokale arbejde med økonomi, og der er desværre også forslag,
som gør det lokale arbejde endnu mere kompliceret.
Efter vores mening mangler stadig det mest virkningsfulde, nemlig en tilpasning og konkretisering af det
nuværende system.
Med venlig hilsen
Haderslev Domprovsti
Erik Høgh
Formand
Torben Hjul Andersen
Domprovst.
Haderslev Domprovsti Høringssvar
148
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Haderslev, d. 14. august 2022
Høringssvar fra Haderslev Domsogn til forslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Vi ønsker som udgangspunkt en lov, der er gennemskuelig også for læge medlemmer og som i hverdagen
opleves nemmere end de nuværende love og regler.
Vi henviser til høringssvar fra Haderslev Domprovsti, hvor der netop påpeges:
Vi skal bruge redskaber, der er kendte, og ikke opfinde nye.
Administrationen skal gøres så enkel som muligt.
De frivillige skal stadig spille en stor rolle.
Der er fokus er på det lokale kirkeliv.
Der tilskyndes til et godt samarbejde mellem provsti og sogn.
Vi har i vores sogn et formaliseret samarbejde med nabosogn om drift af kirkegårdene. Her er
kirkegårdsbestyrelsen nedsat af medlemmer fra de to menighedsråd og er tildelt stor selvstændighed.
Vi ønsker ikke at stiftbidraget øges, det vil betyde at midlerne forsvinder lokalt, og i vores tilfælde er der
tale om mange penge i budgettet.
Vi ser meget positivt på, at lovgivningen omkring 5% midlerne ændres, således at brugen af disse penge kan
bruges bredere end pludselige opståede behov.
Med hensyn til budgetproces ønsker vi at bibevare faste datoer for hele landet, med de fordele dette har,
hvor der fx kan sendes påmindelser ud fra centralt hold.
Vi deler vort provstis synspunkter omkring uforbrugte midler. Dette fungerer i hverdagen.
Vi finder det hensigtsmæssigt, at vort budget, kvartalsrapporter mm. godkendes i provstiet; det giver os en
sikkerhed i, at tingene foregår rigtigt.
På vegne af Haderslev Domsogn
Paul Erik Brodersen
Menighedsrådsformand
Haderslev Domsogn Menighedsråd Høringssvar
149
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0150.png
Til Kirkeministeriet
Den 15/8-2022
Sagsnr. 2022 - 22254
Akt. nr. 2004341
Høringssvar fra Haderslev Stiftsråd til Kirkeministeriets forslag til ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Haderslev Stiftsråd har følgende kommentarer til lovforslagene:
Stiftsrådets kommentarer til den lange række af lovforslag begrænser sig
udelukkende til de ændringer, der er foreslået vedr. stiftsrådsarbejdet. Vi udtaler og
forholder os altså ikke om de mange ændringsforslag, der ikke direkte har med
stiftsrådet at gøre, uagtet at vi på en række punkter bifalder de omtalte ændringsfor-
slag.
1.5. Det samlede stiftsråd i Haderslev bifalder muligheden for at indgå i samarbejder
med andre stiftsråd og andre folkekirkelige myndigheder som foreslået i
menighedsrådslovens § 43.
1.6. Et stort flertal af stiftsrådets medlemmer bakker op om forslaget om muligheden
for at hæve det bundne stiftsbidrag fra 1% til 2%. Vi får, så vidt vi kan se, ikke brug
for så drastiske stigninger hos os foreløbig, men vi bakker op om muligheden, idet
forslaget jo netop ikke er et ”skal-forslag” men et ”kan-forslag”. Et mindretal på to
medlemmer kan ikke gå ind for at hæve muligheden for det bundne stiftsbidrag til
2%.
1.6. Stiftsrådet i Haderslev har i flere år efterspurgt muligheden for at tildele diæter
og befordringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer og stiftsudvalg, der indgår i
konkrete udvalgsopgaver, som stiftsrådet iværksætter. Ligeledes mener vi, at især
formandsopgaven bør honoreres på samme måde, som mulighederne er til stede
vedr. formandsopgaverne m.fl. i menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser derfor frem
til, at den tilhørende bekendtgørelse 1427 af 30. november 2016 om diæter m.v.
Haderslev Stift
·
Ribe Landevej 35-37
·
6100 Haderslev
·
+45 74 52 20 25 ·
haderslevstift.dk ·
[email protected]
Haderslev Stiftsråd Høringssvar
150
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0151.png
tilrettes lovændringerne. Vi noterer os med tilfredshed, at alle diæter og
befordringsgodtgørelse fremover skal finansieres af stiftsrådets midler.
På stiftsrådets vegne.
Per Søgaard
Formand
Haderslev Stift
·
Ribe Landevej 35-37
·
6100 Haderslev
·
+45 74 52 20 25 ·
haderslevstift.dk ·
[email protected]
Haderslev Stiftsråd Høringssvar
151
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0152.png
Hadsten, 15. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedrørende rapport og lovforsalg om rammerne for styringen af folkekirkens lokale
økonomi
Hadsten Menighedsråd har ikke planlagt møde før efter udløbet af høringsfristen 18. august 2022.
Rådet har derfor ikke mulighed for en ordentlig drøftelse af materialet.
Hadsten menighedsråd er overordnet positiv over for arbejdsgruppens rapport og det deraf følgende
lovforslag.
Det er godt, at der gives øgede muligheder for at udvide og forenkle det lokale samarbejde og gøre
det mere fleksibelt.
I Favrskov Provsti har vi allerede et udmærket samarbejde mellem provsti og menighedsråd
omkring økonomien.
Når menighedsrådene uddelegerer opgaver til provstiudvalgene, er det vigtigt fremover at sikre, at
den overordnede beslutningskompetence bevares hos menighedsrådene.
På vegne af Hadsten Menighedsråd,
Karen Marie Nielsen, formand
Hadsten Menighedsråd Høringssvar
152
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Menighedsrådet
Hald-Kærby sogn
Haldvej 8A, Hald
8983 Gjerlev J
Til kirkeministeriet
Frederiksholmkanal 21
1220 København K
Att.: Johanne Schelling
Høringssvar vedr. Lovforslag om folkekirkens økonomi.
Høringsperiodens frist er meget kort, og det har ikke været muligt at have emnet med som punkt på et
menighedsrådsmøde, hvorfor svaret er udarbejdet af undertegnede og vendt med et par af
menighedsrådsmedlemmerne.
Efter grundig gennemlæsning af lovforslaget samt udkast til høringssvar fra Landsforeningen af
Menighedsråd har jeg følgende kommentarer.
Det er alt overvejende positivt at give mulighed for en mindre bureaukratisk opbygning af større
organisationer i samarbejde med provstiudvalget til løsning af konkrete driftsopgaver, som kræver
specifikke kompetencer.
Vi bakker således op om Landsforeningens oplæg til høringssvar for så vidt angår alle de organisatoriske
aspekter.
Ét specifikt element i lovforslaget forholder vi os også kritisk til, nemlig at stiftsrådene skulle kunne hæve
stiftsbidraget egenhændigt fra 1 til 2%. Økonomien i de lokale menighedsråd opleves i forvejen som
særdeles stram, og der kan ikke uden kompensation afgives yderligere midler til stiftets aktiviteter.
Med venlig hilsen
Birthe Kristensen
Formand
Hald-Kærby Sogn
Hald-Kærby Menighedsråd Høringssvar
153
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0154.png
Hans Egedes Sogns Menighedsråd
Grønlands Torv 6
9210 Aalborg SØ
Tlf.: 98 14 00 84
Hjemmeside: www.hansegede.dk
Aalborg den 17. august 2022
Til Kirkeministeren og Kirkeministeriet
Vedrørende forslag til ændringer af den lokale økonomistyring.
Grundet den meget korte høringsfrist og placeringen hen over sommerferien, har
menighedsrådet ikke haft mulighed for at afholde møde om sagen.
Vi ville ønske, at ministeren og ministeriet i højere grad tog hensyn til det folkekirkelige
demokrati og udviste respekt for, at de fleste menighedsrådsmedlemmer fra midt juni til
midt august holder en velfortjent sommerferie fra arbejdet i menighedsrådene.
Økonomiloven er grundlæggende for virket i folkekirken og er meget omfattende - hvilket
gør den manglende mulighed for reelt at sætte sig ind i materialet, og få tid til at drøfte det
lokalt, meget beklageligt.
Vi vil bede ministeren og kirkeministeriet lytte til Landsforeningen af Menighedsråd, som
vi er sikre på, vil varetage vores interesser på bedste vis i denne sag, når der ikke kan
gives tid til en lokal demokratisk behandling af sagen.
Vi ønsker dog (med undtagelse af kontaktpersonen) at afgive følgende overordnede
bemærkninger:
- En række af forslagene giver betydelige muligheder for, at menighedsrådene kan
vælge at tildele provstiudvalgene yderlige ansvar og kompetence. Det er afgørende,
at der er legitimitet bag sådanne beslutninger og transparens i processerne samt at
der gives mulighed for, at menighedsrådet også kan tilbagekalde ansvar og
kompetencer.
-
I forhold til tillægsbevillinger og særlige puljer bør sådanne beslutninger træffes på
budgetsamråd og med respekt for, hvis ikke alle menighedsråd ønsker at være
med.
I forhold til at give stiftsrådet mulighed for at forhøje stiftsbidraget, støtter vi ikke
dette forslag, da vi ønsker, at pengene skal blive lokalt ved menighedsrådet, som så
frivilligt kan indgå i samarbejder via provstiet.
-
Venligst
Menighedsrådsformand Inge Kjær Andersen
Kasserer Allan Størner
Hans Egedes Menighedsråd Høringssvar
Næstformand Nadine Svane
Kontaktperson Søren Ulrik
154
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
[email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Havnelev Menighedsraad vedr. Høring over lov om ændring
240950
1
Johanne Schilling
Høring over lov om ændring....
31. aug 2022
Havnelev Menighedsråd Høringssvar
155
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0156.png
-- AKT 240950 -- BILAG 1 -- [ Høring over lov om ændring.... ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring over lov om ændring....
17-08-2022 10:40
Vedr.: Høring om lov om ændring af lov om menighedsråd….
Menighedsrådet for Havnelev Kirke, Stevns, har på menighedsrådsmødet den 16.08.22. drøftet det tilsendte
materiale
og har ingen kommentarer.
Bedste hilsner
Grethe Hove
Havnelev Menighedsraad
v/ Grethe Hove, Formand
Boestoftevej 26
4673 Rødvig Stevns
Tlf.: 25 21 32 17
Havnelev Menighedsråd Høringssvar
156
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0157.png
Hedensted Provsti
13. august 2022
Høringssvar fra Hedensted Provstiudvalg til ændring af lovene om
menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken
Hedensted Provstiudvalg har følgende bemærkninger til lovforslagene til ændring af lovene
om menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken.
Overordnet vil forslagene bidrage til en tiltrængt afbureaukratisering og til en mere
kvalificeret økonomistyring i menighedsråd og provstiudvalg gennem forenkling og
fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet og samspillet mellem menighedsråd og provstiudvalg
i de enkelte provstier. Lovændringer vil kunne bidrage til at få større værdi af
ligningsmidlerne – undgå silotænkning uden hensyn til helheden.
Det er meget positivt, at der gives øget frihed i lovgivningen, således at ikke alle
menighedsråd og provstiudvalg skal tilrettelægge arbejdet på nøjagtig samme måde uden
hensyn til sognenes og provstiernes forskellighed befolkningsmæssigt og strukturelt.
For Hedensted Provsti er det helt afgørende, at nuværende praksis, hvor budgetsamrådet
disponerer puljemidler til 5%, anlæg, kirkegårde, energi og kirkeliv, kan fortsætte. Puljerne
oprettes ikke til øremærkede projekter. Det er vigtigt, at der ikke stilles krav om
øremærkning af midler til f.eks. fremtidige anlægsopgaver, som ikke er kendte på tidspunktet
for beslutning i budgetsamrådet. Provstiudvalget disponerer efter ansøgning midler til de
forskellig formål. Det har givet mulighed for hurtig reaktion på opstående behov. Der er i
Hedensted Provsti ikke længere menighedsråd, som har gæld eller stifter gæld ved
anlægsopgaver, som finansieres af puljemidler.
Den nuværende praksis med, at to præstegårde/embedsboliger i Hedensted Provsti
administreres af provstiudvalget, ønskes ligeledes videreført, da det har givet de pågældende
menighedsråd en mærkbar administrativ lettelse.
Ved lempelse af muligheder for decentrale ansættelser er det ønskeligt, at der ikke indføres
centrale bindinger på stillingskategorier. Lokale ansættelser af specialister må i øvrigt ikke
føre til øget forbrug af kirkeskattemidler.
Provstiudvalget kan ikke bakke op om den foreslåede forhøjelse af det bindende stiftsbidrag
fra maksimalt 1% til 2%, idet ligningsmidlerne i forvejen er knappe til dækning af sognenes
behov for drift og udvikling af kirkelivet.
Med venlig hilsen - på vegne af
Anders Dalgaard
Kst. provst
Verner Rud Nielsen
Tlf. 40 80 32 34
Hedensted Provstiudvalg Høringssvar
157
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar
Fra Hee Menighedsråd har vi, trods det meget dårlige tidspunkt for at udarbejde et høringssvar, da
menighedsrådet ikke havde planlagt et ordinært møde i august måned, udarbejdet en høringssvar. Vores
samarbejde omkring dette høringssvar er derfor foregået vi mails.
Vi har følgende kommentarer: (skrevet med fed)
»§ 42 b. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalg i samme ligningsområde, kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver.
Det er positivt, at der fastsættes en bestemmelse vedrørende mulighed for samarbejder mellem
menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse. Det er vigtigt, at der ikke ændres på
den eksisterende sognestruktur, men at samarbejdet kan være en hjælp for det lokale menighedsråd.
Der må ikke forekomme en nednormering/ansvarsfratagelse for det enkelte menighedsråd.
§ 44 a. Menighedsrådene i et provsti kan nedsætte en fællesbestyrelse. Hvis provstiet dækker flere
ligningsområder, kan der oprettes en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde. Hvis der i ligningsområdet
er flere provstier, kan der oprettes en fællesbestyrelse for ligningsområdet.
Er det i alles interesse, at der etableres fællesbestyrelser, hvor alle menighedsråd ikke er repræsenteret?
3.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau
Med henblik på at nyttiggøre den foreslåede finansieringsbestemmelse i praksis, foreslår arbejdsgruppen
desuden, at Kirkeministeriet indleder en proces med henblik på at lette adgangen til at ansætte konsulenter
m.v. i provstierne mest mulig, herunder særligt i forhold til ansættelse af HR-konsulenter og/eller
byggesagkyndige, som p.t. vurderes at være de mest efterspurgte stillingskategorier på provstiniveau.
Om dette er nødvendigt at gøre på provstiniveau, kan vi være lidt tvivlende overfor, især hvis man
forventer, at det skal være fuldtidsstillinger. Måske ville det være bedre at samle ekspertisen på
stiftsniveau i stedet for især her i Vestjylland, hvor der ikke er så mange kirker i hvert provsti. Alternativt
kan man ansætte på mindre tid i hvert provsti.
3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det maksimale bindende stiftsbidrag sættes op til 2 % af den lokale
ligning.
Dette kan vi kun gå ind for, hvis det medfører, at de forskellige menighedsråd kan få flere gratis ydelser
fra stifterne herunder konsulentbistand.
Det er utilfredsstillende hvis stiftsrådsmedlemmer og medlemmer af underudvalg og arbejdsgrupper
under stiftsrådet i modsætning til ordinære stiftsrådsmøder, ikke kan modtage befordringsgodtgørelse,
når der afholdes møder, uanset at der nogle steder i landet kan være lang transport til møderne.
Hee Menighedsråd Høringssvar
158
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provstiudvalget hhv. budgetsamrådet som noget nyt også skal kunne
give tillægsbevilling fra reserven til provstiudvalget i henhold til den fastsatte procedure i
forretningsordenen. I de tilfælde, hvor provstiudvalget skal tage stilling til en tillægsbevilling til
provstiudvalget selv, foreslår arbejdsgruppen dog, at alle menighedsråd i provstiet skal høres skriftligt og
med en rimelig frist. Alternativt kan der afholdes et budgetsamråd i henhold til reglerne herfor.
Det er vigtigt at alle menighedsråd bliver hørt i sådanne tilfælde og gerne skriftligt.
3.8. Større fleksibilitet i den lokale budgetproces
Arbejdsgruppen foreslår, at der fremadrettet ikke er et lovfastsat krav om, at alle menighedsråd og
provstiudvalg skal følge præcis den samme, centralt fastsatte proces. Det skal fortsat være et krav for alle
menighedsråd, at budgettet for det kommende år skal være vedtaget senest den 31. december, da der ellers
ikke være mulighed for at afholde udgifter efter 1. januar.
Dette vil være en lettelse for alle, hvis budgettet ”bare” skal være klart d. 31. december, således at man
også i løbet af efteråret kan komme med ønsker til det kommende års budget.
s. 47 3.10. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgets
regnskaber
Arbejdsgruppen finder dog, at det er vanskeligt at fjerne alle procestrin for menighedsrådenes og
provstiudvalgenes regnskabsgodkendelse, men foreslår at forkorte og afbureaukratisere processen samt
fremskynde offentliggørelsen af regnskabet ved: - Ophævelse af kravet om provstiudvalgets godkendelse af
menighedsrådets regnskab - Ophævelse af kravet om stiftsøvrighedens godkendelse af provstiudvalgets
regnskab - Indførelse af krav om offentliggørelse af regnskaberne umiddelbart efter aflevering af
regnskabet, dvs. inden revisionsprocessen.
Det vil være en fordel for alle, hvis man bliver færdigt med regnskabsgodkendelsen på kortere tid. Det vil
gøre kassererens arbejde mindre stressende.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede implementeringskonsekvenser for menighedsråd og
provstiudvalg, idet der dog særligt i de første år må forventes at skulle anvendes ekstra ressourcer på at
etablere nye samarbejder inden for rammerne af de beskrevne ændringer, ligesom det må forventes, at
nogle af eksisterende samarbejder, som er oprettet med dispensation fra Kirkeministeriet, vil blive tilpasset
de nye ordninger. Kirkeministeriet vurderer, at antallet af ansatte ved provstiudvalgene kan ventes at stige
med indførelse af mulighed for at ansætte specialiseret arbejdskraft ved delegation af opgaver fra
menighedsrådene til provstiudvalgene. Ideelt vil delegationen medføre en besparelse hos menighedsrådene.
I det omfang, menighedsrådene fastholder deres nuværende medarbejdere til andre opgaver, vil det
stigende antal ansatte hos provstiudvalgene medføre en samlet stigning i de lokale kassers lønudgifter. Det
er dog også forventningen, at ansættelse af specialiseret arbejdskraft vil kunne medføre andre besparelser
Hee Menighedsråd Høringssvar
159
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
gennem bedre opgaveløsning. Ansættelse af specialiseret arbejdskraft, f.eks. medarbejdere med
byggeteknisk kompetence, vil samtidig kunne nedbringe behovet for køb af ydelser fra eksterne rådgivere.
Vi må håbe, at ansættelse af specialiseret arbejdskraft ikke vil gøre det dyrere for det enkelt
menighedsråd, men som tidligere nævnt, bør man måske tænke i, at flere provstier kan deles om den
specialiserede arbejdskraft.
Hee Menighedsråd
Formand: Anne Katrine Damgaard Nielsen
Næstformand: Lars Kristoffersen
Kirkeværke: Bente Susgård Madsen
KASSERER: Karen Kirstine Holm Pedersen
KONTAKTPERSON: Bent Rindom
Menighedsrådsmedlem: Anne-Marie Meller
Hee Menighedsråd Høringssvar
160
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0161.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
(Sendt til
[email protected])
Århus 17. august 2022
Høringssvar fra Helligåndskirken, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v.,
samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Helligåndskirken vil hermed komme med bemærkninger til
lovforslagets punkt 1.4,
Mulighed for,
at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder:
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller
en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes
eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og
omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til 2
årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Erik Berre Eriksen
Menighedsrådsformand
Helligånds Sogns Menighedsråd (9090)
Tlf. +45 86 15 18 88
Erik Berre Eriksen
Februarvej 32
8210 Aarhus V.
[email protected]
Tlf. +45 21 60 43 40
Formanden, Erik Berre Eriksen, [email protected]
Helligånds Sogns Menighedsråd Høringssvar
161
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0162.png
Til Kirkeministeriet
Sendt pr. mail til [email protected]
Helsinge Sogn
Kontor: Kirkegade 3,
3200 Helsinge
Mail:
[email protected]
Menighedsrådsformand:
Allan Thomsen
15. august 2022
Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Om Helsinge Sogn
Helsinge Sogn er det største sogn i Gribskov Kommune med 6.435 folkekirkemedlem-
mer pr. 1. januar 2022.
Generelle bemærkninger til høringsprocessen
Vi finder ikke høringsprocessen tilfredsstillende. Af hensyn til den demokratiske proces
bør høringsperioden forlænges med 1-2 måneder. Kirkeministeriet har valgt at lægge
høringen i sommerperioden, hvor der ikke afholdes menighedsrådsmøder. Det har såle-
des ikke været muligt at drøfte lovforslagene i det samlede menighedsråd, og hørings-
svaret afgives derfor af formanden, næstformanden, kirkeværgen og den valgte kasse-
rer på vegne af Helsinge Sogns menighedsråd.
Generelle bemærkninger til lovforslagene
Generelt forekommer forslagene relevante og fornuftige og må forventes at kunne lette
en række tunge og bureaukratiske forretningsgange. Vi har noteret os, at det i indstil-
lingsmaterialet fremhæves, at ændringerne er båret af et ønske om at fastholde menig-
hedsrådene som det bærende element i folkekirken, samt at afbalancere økonomien på
det nuværende niveau. Vi mener dog, at der er elementer i lovforslaget, der ikke lever
helt op til dette, se bemærkningerne nedenfor.
Bemærkninger til ændringerne i lov om menighedsråd
Forslagets § 1, nr. 2 (§ 42 b og 42 c, stk. 1):
Forslaget om delegering af opgaver og kompetencer fra menighedsrådene til provstiet
berører noget meget grundlæggende omkring fordelingen af ansvar på lokalt og centralt
Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar
162
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0163.png
niveau. Vi er ikke modstander af forslaget som sådan, men finder det overordentlig vig-
tigt, at der er en stor grad af beskyttelse af det enkelte menighedsråds rettigheder. Det
skal være et ufravigeligt krav, at delegeringen sker på grundlag af menighedsrådenes
ønsker. Det skal samtidig sikres, at det er meget grundigt beskrevet i loven eller ved-
tægterne, hvordan det enkelte menighedsråd er stillet i forhold til at træde ud af et sam-
arbejde igen. Hvis det ikke kan indarbejdes i selve loven, mener vi som minimum, at Kir-
keministeriet skal udarbejde en grundig vejledning om udarbejdelse af vedtægter, her-
under om udtrædelse af et samarbejde, eller at der fastsættes standardmodeller på
samme måde, som det er foreslået i den nye § 43 c.
Bemærkninger til ændringerne i lov om folkekirkens økonomi
Forslagets § 2, nr. 3, 4, 8 og 14 (§ 5, stk. 4, § 7 a og § 19, stk. 1):
Vi kan tilslutte os en ordning med etablering af en reserve i provstiet til tillægsbevillinger
m.v. Vi vurderer, at det vil øge den økonomiske fleksibilitet til gavn for både menigheds-
råd og provsti.
Forslagets § 2, nr. 9 og 13 (§ 7 c og § 17 h):
Det fremgår af lovbemærkningerne, at de nye bemyndigelsesbestemmelser bl.a. vil
blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at samle opsparinger
fra flere eller alle menighedsråd i provstiudvalgskassen.
Vi kan ikke tilslutte os, at bemyndigelsesbestemmelsen anvendes på denne måde. I
Frederiksværk Provsti er muligheden for opsparing af midler til kommende anlægsopga-
ver afskaffet for mange år siden, hvilket på ingen måde har givet problemer. Det handler
blot om solidarisk planlægning og styring. En opsparingsordning vil øge de i forvejen alt
for mange ”passive” midler, der henstår ubenyttet, og synes derfor også at være i mod-
strid med intentionen i forslaget om mulighed at etablere en reserve i provstiudvalget til
brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret. I denne sammenhæng er det ligegyl-
digt, om opsparingen sker i menighedsrådene eller i provstiet.
Forslagets § 2, nr. 10 (§ 9, stk. 1):
Vi kan grundlæggende tilslutte os forslaget om ophævelse af tilsynsmyndighedsgodken-
delse af regnskaber m.v. gennem en ændret anvendelse af bemyndigelsesbestemmel-
sen. Vi mener, at forslaget kan underbygges yderligere med, at tilsyn også kan udføres
på betryggende vis via kvartalsrapporterne. Man kan i den forbindelse dog overveje en
opstramning af kravene til rapporteringen, f.eks. omkring periodisering af driftsomkost-
ninger og indtægter.
2
Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar
163
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0164.png
Forslagets § 2, nr. 12 (§ 17 g, stk. 2):
Hvis det er nødvendigt i forbindelse med delegering eller samarbejder at ansætte perso-
nale i provstiet med særlige kompetencer, er det vores opfattelse, at disse ansættelser
skal være udgiftsneutrale, forstået på den måde, at der skal opnås besparelser af
samme størrelse i menighedsrådenes samlede budgetter. Vi foreslår derfor, at dette for-
hold præciseres i loven eller lovbemærkningerne og/eller i forbindelse med en udmønt-
ning af ministerens hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser.
Forslagets § 2, nr. 15 (§ 23 a, stk.1):
Vi kan ikke tilslutte os ændringen, der indebærer, at stiftsbidraget kan forhøjes fra de
nuværende højst 1 % til højst 2 %. Vi mener ikke, det er godtgjort, at udgifter til møde-
aktiviteter i stiftsregi ikke kan findes gennem besparelser på andre områder i stifternes
økonomi. De lokale sogne har i årevis været underkastet besparelser på driftsrammen,
og hvis der skal tilgå stifterne flere ligningsmidler, betyder det, at et tilsvarende beløb
skal tages fra ligningsmidler til sognene til skade for det lokale kirkeliv.
Med venlig hilsen
Allan Thomsen
Formand
Helsinge Sogns Menighedsråd
3
Helsinge Sogns Menighedsråd Høringssvar
164
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0165.png
Kirkeministeriet
[email protected]
18. august 2022
Sagsnr.
2022 - 22285-
Til Kirkeministeriet,
Jeg skal hermed afgive svar på høring over lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Helsingør Stiftsråd har i tidligere henvendelse om ønsker til ændring i
økonomiloven m.v. foreslået en række ændringer, som jeg med
tilfredshed kan se, er med i den nu foreslåede ændring i lovgivningen.
Rådet har ikke været samlet efter det nu fremsendte udkast til
lovændringer er fremkommet.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at stiftsrådene ikke kan få muligheds for en
mere konkret drøftelse inden der skal afgives høringssvar.
Det er dog min opfattelse på baggrund at de tidligere drøftelser i rådet
forud for fremsendelse af tidligere nævnte henvendelse og skriftlige
bemærkninger fra rådets medlemmer til det konkrete høringsmateriale,
at det ud fra stiftsrådets arbejdsopgaver er ændringer, vi kan tilslutte os.
Der har i den offentlige debat været mange, der har talt imod forhøjelsen
af loftet for det bindende stiftsbidrag. Helsingør Stiftsråd finder en
forhøjelse af loftet hensigtsmæssigt.
Med den foreslåede ændring, vil det enkelte stiftsråd stadig politisk
skulle forsvare det bindende stiftsbidrags niveau.
Venlig hilsen
Søren Ødum Nielsen
formand for Helsingør Stiftsråd
Helsingør Stiftsråd Høringssvar
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
165
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0166.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Dato 15. august 2022
Sagsnr.
2022 - 22285-
Til Kirkeministeriet,
Helsingør Stiftsøvrighed kvitterer hermed for det gennemarbejdede
høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken. Helt overordnet hilser Stiftsøvrigheden lovforslaget
velkommen og kan tilslutte sig intentionen om at udvide og smidiggøre
mulighederne for tværgående samarbejder.
Stiftsøvrigheden har særligt noteret sig, at finansieringen af
befordringsgodtgørelse og diæter i forbindelse med stiftsrådsmøder
rykkes fra stiftsadministrationens bevilling til, at det finansieres af det
bindende stiftsbidrag.
Lovteknisk sker dette ved, at ”mødeudgifter” anføres som et nyt punkt 4
i Lov om Folkekirkens økonomi § 23a, stk. 2. Denne ændring giver
desuden hjemmel til, at medlemmer af underudvalg under et stiftsråd
kan modtage diæter og befordringsgodtgørelse.
Stiftsøvrigheden ser med tilfredshed på denne ændring.
Der må dog i denne forbindelse bemærkes, at mødeudgifterne ikke er de
eneste udgifter, der påhviler stiftsadministrationen i forbindelse med
stiftsrådets drift.
Da der i 2021 var afstemningsvalg til præsterepræsentanterne i
Helsingør Stiftsråd, bar stiftsadministrationen en ikke ubetydelig udgift
til afholdelsen af dette valg. Det ses ikke, at der med det foreslåede gives
Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
166
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0167.png
hjemmel til, at det bindende stiftsbidrag kan anvendes på denne slags
udgifter.
Det er derfor Helsingør Stiftsøvrigheds opfattelse, at der ved
fastsættelse af stiftsadministrationernes bevilling fra fællesfonden
stadig skal tages hensyn til, at stiftsadministrationerne fortsat vil løfte
udgifter fra stiftsrådene, som der ikke er hjemmel til at finansiere over
det bindende stiftsbidrag.
Stiftsøvrigheden støtter muligheden for en forhøjelse af det maksimale
bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Side 2
Venlig hilsen
Biskop Peter Birch og stiftamtmand Henrik Horster
Helsingør Stiftsøvrighed Høringssvar
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk
167
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0168.png
Herning Nordre Provsti
Herning Søndre Provsti FOLKEKIRKEN
GI. Kirkevej 33
7400 Herning
Herning, den 18.08.2022
Til Kirkeministeriet
Vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Provstiudvalget i Herning har behandlet ovenstående lovudkast på provstiudvalgsmødet den 16.08.2022.
Provstiudvalget er generelt meget positive overfor de lovændringer, der foreslås i udkastet. Udvalget
vurderer at lovudkastet vil medføre forenkling og større fleksibilitet i samarbejde mellem menighedsråd,
provsti og stift. Endvidere er provstiudvalget meget positive overfor den øgede fleksibilitet i den lokale
økonomistyring, som forslaget rummer.
Provstiudvalget har dog følgende bemærkninger:
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedeleRering til provstiudvalget
Det er meget positivt, at det forenkles at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau. Dog er
provstiudvalget kritisk overfor, at Kirkeministeriet fortsat skal godkende ansættelsen, hvis et provstiudvalg
ønsker at ansætte en specialiseret medarbejder, der ikke er omfattet af de overenskomstmæssige
organisationsaftaler for folkekirken, l herningprovstierne har vi eksempelvis oplevet, at det har været en
unødig tung proces at få lov at ansætte en medarbejder efter AC-overenskomst som HR-konsulent. Vi har
oplevet en meget lang sagsbehandlingstid på den type ansøgning, hvilket har medført at menighedsrådene
i en lang periode måtte undvære den personalefaglige hjælp, som de er afhængige af at modtage fra
provstiet.
Skal provstiudvalgene have lov at ansætte specialiserede kompetencer indenfor f.eks. HR, byggeteknisk
rådgivning og kommunikation må feltet af overenskomstmæssige organisationsaftaler også udvides.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra l % til 2 %
Provstiudvalget indstiller til, at det maksimale stiftsbidrag ikke hæves fra l % til 2 %, men i stedet hæves
maksimalt til 1,5 %.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne
Carsten Hoffm^nn
Provst
Herning Provstikontor-GI. Kirkevej 33, 7400 Herning
Herning Nordre & Søndr Provstiudvalg Høringssvar
168
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
16-08-2022
Jørgen Christensen (Domprovst-provst, Hillerød Provsti)
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Hillerød Provsti vedr. høringssvar
240776
1
Johanne Schilling
høringssvar fra Hillerød Provsti
31. aug 2022
Hillerød Provsti Høringssvar
169
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0170.png
-- AKT 240776 -- BILAG 1 -- [ høringssvar fra Hillerød Provsti ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Hillerød Provsti ([email protected])
Jørgen Christensen ([email protected])
høringssvar fra Hillerød Provsti
16-08-2022 13:54
Høringssvar fra Hillerød Provstiudvalg vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Provstiudvalget i Hillerød Provsti hilser generelt dette forslag velkomment, flere af elementerne i lovslaget løser
problematikker, som vi i en årrække har arbejdet på at få forenklet og lempet.
PU takker derfor for, at der er blevet lyttet til os.
Nedenfor vil vi kort kommentere de enkelte elementer i lovforslaget.
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
menighedsråd til provstiudvalg.
PU er meget positive overfor denne forenkling og lempelse, der vil lette arbejdet betydeligt.
1.
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at hvert
samarbejde har sin egen bestyrelse.
PU hilser denne ændring velkommen, dog synes det unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at der SKAL etableres flere
fællesbestyrelser, hvis et samarbejde dækker flere ligningsområder. Det kan selvfølgelig lokalt være ønsket at vælge
dette, men det bør ikke være tvungent.
2.
Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde
indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
PU er positive overfor denne mulighed. Dog bør Provstisekretærens generalistfunktioner ikke udhules.
Provstisekretæren er og skal fortsat være krumtappen på provstikontoret.
3.
Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder.
PU er meget glade for denne ændring, dog anser vi grænsen ved 4 årsværk og 3 millioner i budget værende for høj.
Hillerød Provstis kirke-skole-tjeneste har f.eks. kun 2 årsværk, og provstiets mindste kirkegårdssamarbejde vil også
blive ramt af denne grænse. Vi foreslår derfor, at grænsen sænkes til 1 million eller fjernes helt, så det alene lokalt
afgøres, om man ønsker at oprette en selvstændig juridisk enhed.
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet.
Det burde være en selvfølge allerede nu.
2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret.
Allerede nu, hvor energipriserne er gået amok, har PU drøftet, hvordan vi kan skabe en reserve i 2023 til at afbøde
energikrisens virkninger. Så det er bestemt en god ide.
2.3 Mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
En velkommen ændring, der vil betyde, at pengene er låst til projektet i lighed med reglerne for anlægsmidler.
2.4. Muligheden for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve.
En længe ønsket ændring, der lovliggør en praksis, vi har anvendt i Hillerød Provst i årevis efter en fælles
overenskomst med menighedsrådene. Samtidig bør det præciseres, at det kræver PU’s godkendelse, hvis et
menighedsråd ønsker at flytte midler mellem drift, anlæg og projektbevillinger.
2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen.
Det er en oplagt ændring, der vil muliggøre, at det undgås, at store summer i årevis ligger ”sovende” i
Hillerød Provsti Høringssvar
170
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
menighedsrådenes kasser.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces.
PU er positive overfor dette forslag, men har i realiteten ingen problemer med de gældende fælles frister, der også
rummer mulighed for lokale særordninger.
2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber,
samt hurtigere offentliggørelse.
At få regnskaber offentliggjort hurtigt vil være en klar forbedring. PU er dog nervøse for, om muligheden for at føre
tilsyn med menighedsrådenes regnskaber og budgetoverholdelse forringes. Hvis tilsynet skal kunne udføres, må PU
få mulighed for at få indseende i kvartalsrapporter etc. via økonomiportalen.
2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol
m.v.
PU bakker op om dette forslag.
Med venlig hilsen
På provstiudvalgets vegne
Formand for PU i Hillerød Provsti
Jørgen Christensen
Sognepræst i Frederiksborg Slotskirke
Provst i Hillerød Provsti
4824 9060
Hillerød Provsti Høringssvar
171
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0172.png
Himmelev Menighedsråd Høringssvar
172
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0173.png
Himmelev Menighedsråd Høringssvar
173
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0174.png
Himmelev Menighedsråd Høringssvar
174
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0175.png
Himmelev Menighedsråd Høringssvar
175
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
09-08-2022
Hanne og Jan Bitsch ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Hinge Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar, lovforslag til
ændringer af den lokale økonomistyring
239661
1
Johanne Schilling
Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale
økonomistyring
31. aug 2022
Hinge Menighedsråd Høringssvar
176
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0177.png
-- AKT 239661 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Landsforeningen af Menighedsråd ([email protected])
Hanne og Jan Bitsch ([email protected])
Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring
09-08-2022 12:46
Til kirkeministeriet
Høringssvar vedr. lovforslag til ændringer af den lokale økonomistyring:
Kommentarer fra Hinge menighedsråd:
Vi ønsker ikke at afgive kompetence ift. provsti eller stift. Derfor er vi også imod, at bevillingerne øges fra
menighedsrådenes ligningsbeløb til provsti og stift. Jo mindre selvbestemmelse - desto mindre engagement
lokalt!
Vi ønsker absolut ikke, at reglerne bliver mere komplicerede i fremtiden. Der er tværtimod behov for, at
forenkle regler og bestemmelser.
Måske behøver man ikke at ansætte specialister på provstiplan. Men på stiftsplan er det nødvendigt.
Endelig er det uhensigtsmæssigt for demokratiet, at det lige er i sommerferien, menighedsrådene skal arbejde
med et høringssvar. Fristen for svar burde rykkes til september.
Venlig hilsen
formand for Hinge Menighedsråd
Hanne B. Bitsch
Långawten 50
8620 Kjellerup
mail:
[email protected]
tlf. 61338376
Hinge Menighedsråd Høringssvar
177
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Hjørring, d. 9. august 2022
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
1.1: Provstiudvalget finder det positivt, og det vil lette arbejdsgangen.
1.2: Dette finder vi ikke brugbart i vores sammenhæng men ser en risiko for centralisering. Stofmængden
vil desuden blive for stor.
1.3: Der er for nuværende ikke et behov, men det giver mening at have muligheden.
1.4: Det rører ved den grundlæggende organisering af folkekirkens økonomi, at den er forankret lokalt i
sognene.
1.5: Ingen bemærkninger
1.6: Dette er vi negativt stemt for og ønsker at fastholde 1% i stiftsbidrag. Det dræner kirkekasserne
yderligere. Opgaverne skal løses ude i sognene. Vi finder det af stor betydning, at folkekirken er så lokalt
forankret som muligt.
1.7: Godt med en standardmodel.
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1: Vi mener, at det er bedst, at det er på frivillig basis og op til menighedsrådet. Provstiudvalget opfordrer
menighedsrådene til at arbejde med målsætninger.
2.2: Vi er tilfredse med at muligheden er der men ved ikke, om vi pt. vil gøre brug af den.
2.3: Dette ser vi som en positiv mulighed.
2.4: Vi er tilfredse med at muligheden er der men ved ikke, om vi pt. vil gøre brug af den.
2.5: Det er godt, at muligheden er der.
2.6: Ingen bemærkninger.
2.7: Dette er en unødvendig ændring og giver ikke mening i forhold til kvartalsrapporter, da det vil være
den samme arbejdsproces som nu. Mht. offentliggørelse af regnskab er det fint af hensyn til
offentlighedens interesse. Mht. budgetlægningen vil vi gerne fortsætte med den nuværende praksis.
2.8: Det ændrer ikke på den nuværende praksis.
Hjørring Fælles Provstiudvalg
Hjørring Fælles Provstiudvalg Høringssvar
178
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0179.png
Holmens & Østerbro Provsti
Nyhavn 22, 1. sal, 1051 Kbh. K
mail: [email protected]
Den 10. august 2022
Høringssvar fra Holmens og Østerbro Provstiudvalg vedr. forslag om
Folkekirkens økonomi.
Provstiudvalget vil indledningsvist bemærke, at vi finder det beklageligt, at fristen for at
afgive høringssvar er ekstremt kort, særligt i betragtning af, at det er
sommerferieperioden, hvor der ikke er fastlagt møder.
Forenkling af samarbejdsmuligheder
HØPs Provstiudvalg bakker op om den udvidelse og forenkling af samarbejdsmulighederne
på tværs i folkekirken forslagene giver. Særligt ophævelse
af kravet om dispensation ved
samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og
provstiudvalg. Udvidelsen af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på
provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til
provstiudvalget,
vil efter udvalgets opfattelse smidiggøre arbejdet på tværs af sogne.
Disse samarbejder styrker fagligheden og letter også provstiudvalgenes arbejde.
Administrative fællesskaber er efter vores opfattelse vejen frem.
Processen med at få dispensation og få godkendt vedtægter kan til tider tage op til to år,
og forhaler derfor samarbejdet. Her kan man overveje nogle standardvedtægter og -
modeller for samarbejdet, det vil kunne strømline arbejdet på landsplan og spare tid og
ressourcer.
Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar
179
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Regler for økonomistyring
Den hidtidige
budgetproces
opfattes af menighedsrådene som ufleksibel.
Derfor er muligheden for at etablere en reserve, som kan udmøntes i form af
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret (i stedet for de nuværende 5 %-midler), der ikke
er begrænset til uforudsete og uopsættelige udgifter efter vores oplevelser ved
behandlingen af ansøgninger og anlægsønsker, en god idé.
Også den nye type af projektbevillinger til driftsmæssige projekter af begrænset varighed
med øremærkede og tidsbegrænsede bevillinger er HØP’s Provstiudvalg positiv overfor.
Indførelse af muligheden for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces, mener udvalget er en god ide. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens
godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber er ligeledes en velkommen
afbureaukratisering. (Offentliggørelse, sker i dag i februar år to efter regnskabsåret). At
regnskabet kan offentliggøres, så snart det er godkendt af menighedsrådet eller
provstiudvalget er med til at sikre større transparens.
Muligheden for at tilbageføre
ubrugte anlægs- og projektmidler
fra menighedsrådene til
provstiets reserve og muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen er et velkomment og vigtigt fremskridt. Det virker som et hul i
lovgivningen, at der ikke i dag, er lovmæssig mulighed for at tilbagekalde ubrugte
anlægsmidler.
Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Stiftsbidraget fra de lokale kasser beløber sig på op til 1 % af den lokale ligning, i
Københavns Stift er det fastsat til 1%. Bidraget kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter
inden for stiftet vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og
udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende.
Det er Provstiudvalgets holdning, at fastsættelsen bør fastholdes som en lokal beslutning,
og at det maksimale bindende stiftsbidrag udgør 2% af den lokale ligning.
Betænkeligheder
Udvalget kan konstatere, at en række opgaver, herunder muligheden for delegering til
Provstiudvalget og tilsyn, ikke mindst tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der
etableres som selvstændige juridiske enheder, der skal varetages af provstiudvalget, vil
kunne tilføje provstiudvalg og -sekretariater øgede administrative byrder. I de seneste år
er der administrativt lagt til provstisekretariaternes opgaver, og man bør være
opmærksom på, at arbejdet eventuelt ikke vil kunne løses inden for de hidtidige
driftsrammer.
Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar
180
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0181.png
Udvalget savner i forslaget en mulighed for, at sogne kan låne penge af hinanden. Dette
giver i vores optik logisk mening, nogle sogne har opsparede og hensatte midler, der
henstår ubrugte og uproduktive i en årrække. HØP’s Provstiudvalg kan kun finde gode
argumenter for at åbne op for denne mulighed.
P.u.v.
Erik Ross Pedersen
Formand for Provstiudvalget for
Holmens og Østerbro Provsti
Holmens og Østerbro Provsti Høringssvar
181
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0182.png
HOLSTEBRO PROVSTI
Til Kirkeministeriet,
Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Hermed Holstebro provstiudvalgs høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken af 7. juli 2022.
Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi.
1.1.
Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i
provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på
provstiniveau, når et samarbejde indebærer kompetence- eller
opgavedelegering til provstiudvalget.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske
enheder.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Indførelse af mulighed for, at Stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet,
kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Holstebro provstiudvalg har betænkeligheder ved at forøge den maksimale grænse
for stiftsbidraget fra max. 1% til max. 2%, da der let vil ske en stigning helt op til den
maksimale grænse. Holstebro provstiudvalgs holdning er, at de lokale
ligningsmidler anvendes til lokalt kirkeligt arbejde i sogne og provsti.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar
182
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Holstebro provstiudvalg understøtter, at diæter og befordringsgodtgørelse til
stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag.
1.7.
Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner,
som involverer flere provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller
som involverer et eller flere menighedsråd, samt stiftsråd og/eller
stiftsøvrigheder.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Tema II: Øget Transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1.
Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere
målsætninger i budgettet.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og
provstiudvalg.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projekt-
bevillinger fra menighedsrådene til provstiets reserve.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgs-
kassen.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds
provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs
dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
Holstebro provstiudvalg kan understøtte forslaget.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
Med venlig hilsen
på Holstebro provstiudvalgs vegne
Niels Arne Christensen
provst
Holstebro Provstiudvalgs Høringssvar
183
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0184.png
Humlebæk Menighedsråd Høringssvar
184
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0185.png
Humlebæk Menighedsråd Høringssvar
185
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0186.png
Humlebæk Menighedsråd Høringssvar
186
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0187.png
Humlebæk Menighedsråd Høringssvar
187
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0188.png
Til Kirkeministeriet
[email protected]
Hvilsom 21. juli 2022
Høringssvar angående akt. nr. 236089
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
Nedenfor er givet kommentarer til udvalgte punkter i høringsbrev (brevets nummerering)
1.1
Det er et godt forslag, at det enkelte sogn selv kan vælge om det vil deltage i samarbejder eller ej.
1.2
Det er et godt forslag at give mulighed for fællesbestyrelse for et eller flere samarbejder. Det er
desuden et godt forslag, at det enkelte menighedsråd ikke behøver at have en repræsentant i
fællesbestyrelsen, men kan uddelegere opgaven og blot holde sig orienteret om fællesbestyrelsens arbejde.
1.3
Det er et godt forslag at give mulighed for at ansætte kompetencer på provstiniveau, som kan
aflaste/hjælpe det enkelte menighedsråd.
Et kritikpunkt er, at det ikke er beskrevet tydeligt, hvordan disse kompetencer skal finansieres. Skal det
enkelte menighedsråd give en fast pris for at bruge denne ansatte kompetence, eller er det finansieret
gennem en generelt større bevilling til provstiet fra den samlede pose kirkeskat? Forestiller man sig
projektansættelser eller faste ansættelser så det er en ’fast udgift’? Med andre ord: hvordan kan det
enkelte menighedsråd sikre sig, at vi får ’noget for pengene’ og ikke bare ender med en øget lønudgift?
1.6
Forslag om at øge stiftsbidrag fra 1% til 2 % er ikke rimelig, da det enkelte menighedsråd er presset på
økonomi, og derfor ser vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at overføre flere midler til kirkens øverste lag.
Selvfølgelig skal befordringsgodtgørelse kunne honoreres, men det er ikke et vægtigt argument for at øge
fra 1 til 2 %.
I stedet bør pengene blive i menighedsråd og provstier, som kan skabe og øge samarbejder.
2.1
Det skal fortsat være frivilligt at formulere en budgetmålsætning. Det er pseudoarbejde at have krav om
at formulere en budgetmålsætning, når den samme alligevel kan bruges år efter år. Det er i små sogne
nogle få tusinde kroner, som kan ’prioriteres’ anderledes. Det langt største beløb går til løn, drift og
vedligehold.
2.2
Det er et godt forslag at udvide 5%-midlerne til også at være en reserve til andet end uforudsete
udgifter, som menighedsrådene kan ansøge om (fx til de nævnte udgifter til forundersøgelser).
Budgetsamrådet kan passende bruges som beslutningsforum for reservens størrelse.
Venlig hilsen
Majbrith Borg Andersen, formand for Hvilsom Menighedsråd
(?På vegne af Hvilsom Menighedsråd?)
Hvilsom Menighedsråd Høringssvar
188
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Hylleholt Menighedsråd den 26. juli 2022
HØRINGSSVAR PÅ KIRKEMINISTERIETS LOVFORSLAG OM FOLKEKIRKENS
BUDGETLÆGNING OG SAMARBEJDE UDSENDT DEN 7. JULI 2022.
Hylleholt Menighedsråd har i sit ekstraordinære møde den 25. juli 2022 behandlet
det af Kirkeministeriet udsendte omkring ny lovgivning om budgetlægning og
samarbejde og kan herefter udtale følgende:
Der er åbenlys fare for, at Menighedsrådene får mindre handlefrihed.
Provstiet får større magtbeføjelser. Dette gælder både i forhold til
punkterne om ”Mulighed for at afsætte en reserve til
tillægsbevillinger” og ”Mulighed for at provstiudvalget kan yde
projektbevillinger indenfor driftsrammen”.
Dertil kommer, at der også gives provstiet mulighed for at tilbageføre
ubrugte anlægsmidler og mulighed for at opspare anlægsmidler i
provstiudvalgskassen. De enkelte menighedsråds mulighed for at
spare op til nye anlæg, større vedligehold og anskaffelser bliver
hermed kraftigt reduceret. De frie midler kan hermed blive beskåret.
Hylleholt Menighedsråd er imod, at Stiftsbidraget hæves fra 1% - 2%.
Medmindre Kirken får tilført flere midler fra centralt hold, vil den
samlede ramme blive beskåret tilsvarende og Stiftet vil få mere
økonomisk magt.
Det er en god idé at ansætte specialister. Man må nok erkende, at det
ikke i alle tilfælde er muligt, at ethvert provsti og stift kan ansætte
sine egne specialister. Derfor vil det efter alt at dømme være mere
hensigtsmæssigt at betragte og vurdere denne problemstilling på
landsplan.
Hylleholt Menighedsråd Høringssvar
189
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Lovgrundlaget giver en vis mulighed for et godt samarbejde mellem
menighedsråd og provsti. For at dette skal lykkes, er det vigtig at
ligeværdighed og tydelighed er de bærende elementer, ligesom man
anerkender betydningen af et lokalt engagement, da det ellers vil
medføre fremmedgørelse og mindske lysten til at deltage i arbejdet
omkring Kirken.
Hylleholt Menighedsråd advarer mod en yderligere centralisering.
Derudover er det bydende nødvendigt, at den kommende lov ikke
bidrager til øget uoverskuelighed og bureaukrati.
På vegne af Hylleholt Menighedsråd,
Jens Jørgen Balle Knudsen,
formand.
Hylleholt Menighedsråd Høringssvar
190
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar i forbindelse med lovforslag om folkekirkens økonomi!
På vegne af Højby Menighedsråd svarer formand Lotte Marnow og sognepræst Carsten Andreassen:
Grundlæggende er vi yderst tilfredse med lovforslaget. Det er tydeligt, at ministeriet har lyttet til de mange,
gode erfaringer, der er samlet gennem de seneste år. Tak for det. Dog er det yderst utilfredsstillende, at
lovforslaget er sendt i høring midt sommer, hvor vi ikke har menighedsrådsmøder.
Ad 1.1: Vi finder det klogt, at regnskabsopgaverne er udelukket fra anden halvdel af forslaget, så
provstiudvalget ikke kan overtage regnskabsopgaver fuldt ud. Det kan give anledning til for megen
centrering af magten.
Desuden sætter vi pris på, at menighedsrådene ikke pålægges at uddelegere ansvar, men at muligheden
bliver langt lettere.
Ad 1.2: Yderst fornuftigt forslag
Ad 1.3: Forslaget giver mening. Blot undrer vi os over, hvorvidt præster er inkluderet i ”specialiserede
kompetencer”.
Desuden er der en – i vore øjne – upræcis brug af ordet ”høres”. Hvilken kompetence ligger der i at blive
hørt? Er det bare en orientering eller er det en slags vetoret? Hvori ligger forskellen på, at biskoppen
”høres”, mens HR-gruppen blot ”orienteres”?
Ad 1.4-1.7: Vi støtter alle lovforslag
Ad 2.1 Da vores provst for en del år siden opfordrede kraftigt til, at menighedsrådene i provstiet opstillede
målsætninger for arbejdet i sognene, udarbejdede vi lokalt vore egne visioner. Siden har de været en
værdifuld målestok for arbejdet i menighedsrådet – også når vi lægger budget. Vi kan derfor fuldt ud bakke
op omkring målsætningsarbejdet forud for budgetlæsning.
Ad 2.2 + 2.3 + 2.5: Vi er i tvivl om, hvorvidt vi ude i menighedsrådene mister overblikket, hvis vi fremover
skal arbejde både med 5%-midler, en reserve og projektbevillinger. Det virker forvirrende, selv om tanken
uden tvivl er fornuftig. Dertil kommer i 2.5 ideen om at kunne lave centrale opsparinger. Det kan nemt
ende med for mange puljeordninger. Vi opfordrer derfor til, at ministeriet overvejer en forenkling.
Ad 2.6: Forslaget har vi igennem en del år haft glæde af allerede. Vi har kun én budgetproces om året. Det
betyder i praksis, at vi springer det foreløbige budget over. Det fungerer rigtig glimrende.
Vi står dog uforstående overfor, at provstiudvalget alene fastsætter en alternativ budgetproces, og at
menighedsrådene blot ”høres”. Vi ser gerne, at menighedsrådene på budgetsamrådet beslutter en evt.
alternativ budgetproces.
Endnu engang tak for mange fine lovforslag.
Med venlig hilsen
Lotte Marnow og Carsten Andreassen
Højby Menighedsråd Høringssvar
191
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0192.png
KM hovedpostkasse ([email protected])
Høje Taastrup Provsti ([email protected]), Jakob Schilling ([email protected]),
[email protected] ([email protected])
Reerslev Sogns Menighedsråd (7196) ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd m.v.
Sendt:
18-08-2022 10:16
Til:
Cc:
Høringssvar fra Reerslev Sogns menighedsråd, Hedehusene-Reerslev pastorat, Høje-Taastrup
provsti, Helsingør Stift.
Pkt. 1.4: Reerslev Sogns menighedsråd (MR) ser med glæde på muligheden for oprettelse af
samarbejder som selvstændige juridiske enheder. Dog er det MR’s opfattelse, at der er stor risiko
for at menighedsrådenes kompetencer udhules, hvis ikke det er et krav, at alle menighedsråd er
repræsenteret i bestyrelsen.
Mange af de andre punkter er allerede i brug i Høje Taastrup Provsti på forsøgsbasis, med gode
resultater.
MR er tilfredse med at se 1.1 ”Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved
delegering af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg”, da MR på sigt kunne
ønske etablering af en fælles personaleadministration til hjælp for mindre sognes arbejde. Der er
så mange regler nu, at det er svært for de folkevalgte medlemmer at sætte sig ind i alt, bl.a.
ferieregler, arbejdstidsregler o.l. Det er efter MR's opfattelse bydende nødvendigt at stræbe hen
imod en professionalisering af personaleadministrationen.
På vegne af Reerslev Sogns Menighedsråd
Gert Herzberg, formand
c.c.
Høje-Taastrup provsti
Sognepræst (kb) Jakob Schilling
Menighedsrådsformand Tine Hvidberg Pedersen, Hedehusene Sogn.
Høje Taastrup Provsti Høringssvar
192
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0193.png
Til Kirkeministeriet,
Provstiudvalget for Høje Taastrup Provsti har med interesse modtaget udkastet til forslag til Lov om ændring
af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Provstiudvalget hilser den øgede fleksibilitet og de nye muligheder velkomne og finder det positivt, at de
foreslåede ændringer primært er lagt frem som nye muligheder og ikke som nye krav til menighedsråd og
provstiudvalg.
Provstiudvalget kan dog ikke tilslutte sig forslaget (høringsbrevets punkt 1.6) om forhøjelse af loftet for
bindende stiftsbidrag.
Høje Taastrup Provsti, den 16. august 2022
Med venlig hilsen
Søren Nolsøe
provst
Provstikontoret
Rugvænget 21 C, 2630 Taastrup. Tlf. 43 71 66 28. [email protected]
ma & fr 9-13 samt ti & to 10-14. onsdag lukket. www.hoejetaastrupprovsti.dk
Provst Søren Nolsøe Sankt Bendts Alle 18, 2630 Taastrup. Tlf. 43 71 88 18. [email protected]
Høje Taastrup Provstiudvalg Høringssvar
193
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0194.png
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedrørende udkast 0l lovforslag om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Ikast menighedsråd har på sit møde 17. august drø9et det :l høring fremsendte udkast. Vis
skal indledningsvis bemærke, at der med den snævre :dsfrist beklageligvis ikke har været
lejlighed :l dyberegående drø9elser af lovforslaget.
Ikast menighedsråd har på de givne præmisser disse bemærkninger :l udkast :l lovforslag:
Formuleringen af lovforslaget er bygget på et grundigt udvalgsarbejde, hvori et bredt
sammensat panel af interessenter med indsigt i og erfaring med folkekirkelige
anliggender har deltaget. DeGe i sig selv gør os rimeligt trygge ved udspillet.
De overordnede linjer i lovforslaget vurderer vi som posi:ve forandringer. Blandt
andet lægges op :l enklere procedurer ved etablering af samarbejder mellem
menighedsråd og mellem menighedsråd og provs:. DeGe hilses meget velkomment.
Det samme gælder for udsigten :l færre/enklere godkendelsesprocedurer på
kvartalsrapporter, Kernelse af krav om foreløbigt budget mm.
Muligheden for delegering af opgaveløsning fra menighedsråd :l provs:udvalg vil
kunne trække i retning af en professionalisering af visse opgaver, der i øjeblikket må
løses af frivillige, ikke-professionelle lægfolk i menighedsråd. Der kan i deGe dog
være en risiko for udtynding af det enkelte menighedsråds selvbestemmelsesret og
autonomi. DeGe må man være bevidste om og have sig for øje, når samarbejder
mellem provs: og menighedsråd etableres.
Det ses som posi:vt, at der centralt nok udformes samarbejdsskabeloner, men at der
sam:digt åbnes for fleksibilitet i valg af samarbejdsformer, så det bliver muligt lokalt
at finde løsninger, der :lgodeser lokale ønsker og behov – herunder at fastholde
etablere ordninger og metoder, hvis deGe ønskes.
Adgangen :l at opkræve større s:9sbidrag kan forekomme betænkeligt, da
overførsel af flere midler :l s:9srådet reducerer provs:ets og de :lhørende sognes
økonomiske handlemuligheder – altså en yderligere udtynding af det lokale selvstyre
i provs: og sogne.
Interessant og hensigtsmæssigt, at der åbnes for projektbevillinger e9er samme
skabelon som anlægsbevillinger.
Etablering af en reserve i provs:udvalgskassen og overførsel af mindre-forbrug fra
projekter og anlæg :l denne vil give provs:et flere handlemuligheder i løbet af
budgetåret, hvilket må være posi:vt. Ved provs:ets samling af menighedsråds
opsparing :l anlægsprojekter vil øremærkning af midlerne :l det enkelte projekt og
sogn være væsentlig – så ejerskabet :l det enkelte menighedsråds midler fastholdes
og synliggøres.
Venlig hilsen Hans Gjørup
Formand Ikast Menighedsråd
Ikast Menighedsråd Høringssvar
194
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0195.png
Ikast Menighedsråd Høringssvar
195
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0196.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Ikast-Brande Provsti ([email protected])
Poul Erik Knudsen ([email protected])
Høringssvar til Afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
18-08-2022 08:56
Til Kirkeministeriet.
Høringssvar til Afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Provstiudvalget i Ikast-Brande Provsti har behandlet det udsendte forslag om nye gode rammer for
folkekirkens lokale kasser på seneste møde i provstiudvalget.
Vi er enige i den analyse af problemstillingerne, som ligger til grund for forslaget og som bl.a. sker på
baggrund af nedenstående;
Menighedsrådene har fået større og stadig mere krævende opgaver. Dels er kravene til forvaltning og
administration blevet større og mere komplicerede, og dels er der forventning om at man som
menighedsrådsmedlem deltager aktivt i såvel menighedsrådsarbejdet, fælles menighedsrådsarbejdet
(såfremt man indgår i et pastorat), bestyrelser og udvalg for samarbejder på tværs mellem menighedsråd,
samt provstiarrangementer og det der sker i stift og nationalt. Forslaget tilgodeser efter vores overbevisning
menighedsrådsmedlemmer bedre arbejdsbetingelser ved at:
samarbejde i pastorater som udgangspunkt er tilladt
smidigere beslutningsproces i pastorater
at menighedsråd og provstiudvalg i et provsti kan nedsætte en bestyrelse der varetager flere slags
samarbejde, så man har mulighed for at have færre bestyrelser.
at menighedsråd kan vælge valgbare ind i bestyrelser for tværgående arbejde
udgifter for provstiudvalgskassen beskrives
Motivationen er overordnet set at styrke og udbygge det nære demokrati i folkekirken, således at det
understøtter det kirkeliv, der allerede foregår i sognene og de samarbejder der er etableret på tværs i
folkekirken.
Hertil kommer, at hvor stadig flere og komplekse problemstillinger tager dagsordenen lokalt, er det i højere
grad provstiet som ramme, der skal forholde sig til disse problemstillinger.
I provstiudvalgene oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles
løsninger og at provstiudvalget tager ansvaret for samme og har ressourcerne til at løfte opgaverne. Den
grønne omstilling, vigende medlemstal, indsatser rettet mod nydanskere, samarbejder med andre
organisationer etc. er ofte krævende opgaver, som mange menighedsråd er optaget af, mere oplagt skal
løses i fællesskab.
Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau meget lettere, mindre omstændeligt og hurtigere bliver
mulighed for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunktioner, så
menighedsrådene oplever at opgaverne kan håndteres og engagementet ikke slides ned i tunge
konstruktioner, hvor det ofte er vanskeligt at rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer til flere nye
bestyrelser. Således mener vi, at forslagene her ikke alene flugter med den virkelighed vi møder, men også
med div. forsøgsrammer og evaluering af samme.
En enkelt reservation i forhold til det udsendte materiale.
Provstiudvalget kan ikke gå ind for den foreslåede mulighed for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag fra
1% til 2 %. Vi mener det er væsentlig at beholde midlerne tættere på menighedsrådene.
Ikast-Brande Provsti Høringssvar
196
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Vi kan derfor tilslutte os de øvrige forslag og ønsker dem gennemført så hurtigt som muligt.
Med venlig hilsen
Ikast-Brande Provstiudvalg
v. formand
Poul Erik Knudsen
Ikast-Brande Provsti Høringssvar
197
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
15-08-2022
Ilskov Sogns Menighedsråd (8801) ([email protected]) Sendt af
[email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Ilskov Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar
240572
1
Johanne Schilling
Høringssvar
31. aug 2022
Ilskov Menighedsråd Høringssvar
198
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0199.png
-- AKT 240572 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
kontor@menighedsråd.dk (kontor@menighedsråd.dk)
Ilskov Sogns Menighedsråd (8801) ([email protected])
Høringssvar
15-08-2022 14:46
Ilskov Menighedsråd har gennemgået og drøftet det fremsendte forslag - Lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, der er sendt i høring
Ilskov menighedsråd har, på baggrund af de allerede udsendte bemærkninger fra Landsforeningen af
Menighedsråd, besluttet at støtte op om det høringssvar, der fremsendes fra Landsforeningen. Der er
således ikke yderligere bemærkninger fra Ilskov menighedsråd til forslaget.
Venlig hilsen
Annie Noes
Formand
Ilskov Menighedsråd
Tlf. 20410912
mail: [email protected]
Ilskov Menighedsråd Høringssvar
199
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
15-08-2022
Islebjerg Sogns Menighedsråd (9113) ([email protected]) Sendt
af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. "Høring over lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken"
240522
1
Johanne Schilling
Akt nr. 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd
vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Islebjergs Menighedsråd Høringssvar
200
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0201.png
-- AKT 240522 -- BILAG 1 -- [ Akt nr. 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. Høring over lov o… --
KM hovedpostkasse ([email protected])
Islebjerg Sogns Menighedsråd (9113) ([email protected])
Akt nr.: 236089 - Høringssvar fra Islebjerg Sogns Menighedsråd vedr. "Høring over lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken"
Sendt:
15-08-2022 12:09
Til:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende hos Kirkeministeriet.
Islebjerg Sogns Menighedsråd i Frederikssund har drøftet " Høring over lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken" på et menighedsrådsmøde den
11. august 2022.
Islebjerg Sogns Menighedsråd har følgende kommentarer til høringen:
Menighedsrådet kan helt tilslutte sig intentionerne i lovforslagene.
Menighedsrådet finder indskrænkningen af det i forvejen lille økonomiske råderum ved bl.a. forhøjelse af
Stiftsbidraget fra 1% til 2% problematisk.
Med venlig hilsen
På vegne af Islebjerg Sogns Menighedsråd
Tine Birksholm Sejersen, kordegn og sekretær for Islebjerg Sogns Menighedsråd
Islebjergs Menighedsråd Høringssvar
201
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0202.png
August 2022
Side 1 af 1
Til
Kirkeministeriet
[email protected]
Høringssvar fra Jerne Sogns Menighedsråd vedrørende forslag til ændringer i den lokale
økonomistyring
Jerne Sogns Menighedsråd har til høring fået tilsendt ”Forslag til Lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (Udvidelse og
forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale
økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)”.
På grund af sommerferien har menighedsrådet ikke haft mulighed for at samles for at
udarbejde et høringssvar inden høringsfristens udløb. Derfor er dette høringssvar udarbejdet
af to af rådets medlemmer.
Vi er overordnet positive overfor forslagene. Vi har ingen indsigelser – heller ikke mod enkelt
punkter i lovforslaget.
Med venlig hilsen
På vegne af Jerne Sogns Menighedsråd
Annemette Hauschildt
formand for menighedsrådet
Jerne Sogns Menighedsråd · Jerne Sognehus · Møllebakken 2 · 6705 Esbjerg Ø
Telefon
76 10 46 30 ·
Email
[email protected] ·
Web
www.jernekirke.dk
Jerne Menighedsråd Høringssvar
202
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0203.png
KARLEBO MENIGHEDSRÅD
1. august 2022
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Mail
[email protected]
Med skrivelse af 7. juli 2022 har ministeriet udsendt høring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken. I den anledning afgiver Karlebo Menighedsråd følgende
høringssvar:
Tilslutning
til det overordnede tema I. Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi. Af de 7 forslag under dette tema
tages alene afstand fra forslag I.6. Forhøjelse af det
maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Udkastets §2. Punkt 15. §23a, stk. 1, 2 pkt. Det forekommer heftigt at
fordoble maksimum i en situation, hvor folkekirkens samlede råderum er tæt på at være stationært. Det
betyder, at menighedsrådets råderum bliver tilsvarende formindsket. Derfor foreslås, at det maksimale
stiftsbidrag i stedet forhøjes fra 1,0% til 1,4%.
Tilslutning
til det overordnede tema II. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. Af de 8
forslag under dette tema
tages alene afstand fra forslag II.2. Mulighed for at etablere en reserve i
provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
Udkastets §2. Punkt 8. §7a, stk.
2. Det forekommer relevant at have en vis mindretalsbeskyttelse i provstiudvalget, da en forhøjelse uden
loft vil udhule det enkelte menighedsråds driftsramme tilsvarende. Derfor foreslås, at det maksimale beløb
provstiudvalget kan afsætte til uforudsete udgifter forhøjes fra 5% til 7% af ligningsgrundlaget og at beløbet
kan anvendes til såvel uforudsete som øvrige drifts- og anlægsudgifter.
Karlebo Menighedsråd har ikke deltaget i de forsøg i folkekirken, som forsøgsloven har givet mulighed for.
Baggrunden er primært at sognet over en årrække er vokset fra at være et landsogn med en lille befolkning
og menighed til et forstadssogn med 20.000 indbyggere og 12.000 medlemmer af folkekirken, og derfor har
haft gode muligheder for selv at arbejde for menighedens liv og vækst. Menighedsrådet har samtidig været
glad for at kunne deltage i samarbejde med andre menighedsråd om tilbud om kor og skoletjeneste.
De fortsatte erhvervs- og befolkningsmæssige ændringer i Danmark påvirker folkekirkens vilkår.
Mulighederne for pastorats- og sognejusteringer såvel som lovforslagets udvidelser af samarbejdsformer
inden for de eksisterende pastorats- og sognegrænser anses for at give menighedsråd, provstiudvalg og
stiftsråd bedre muligheder for at løse deres respektive opgaver.
Landsforeningen af Menighedsråd er orienteret ved kopi af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
p.v.a. Karlebo Menighedsråd
Ellen Ladhøj
formand
Karlebo Menighedsråd Høringssvar
203
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Arne Bach Anthonsen ([email protected])
Niels ([email protected]); KM hovedpostkasse
([email protected])
Fra Kasted Sogns Menighedsråd vedr. Høringssvar
241045
1
Johanne Schilling
VS Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster!
01. sep 2022
Kasted Menighedsråd Høringssvar
204
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0205.png
-- AKT 241045 -- BILAG 1 -- [ VS Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi
Haster! ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Niels ([email protected]), KM hovedpostkasse ([email protected])
Arne Bach Anthonsen ([email protected])
VS: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster!
17-08-2022 14:24
Hermed sender Kasted sogn, sit høringssvar.
Vh. Arne B. Antonsen
Meningrådsformand Kasted sogn
-----Original Besked-----
Fra: Niels
Sendt: 17. august 2022 14:19:31
Til: Arne Bach Anthonsen
Emne: VS: Høringssvar - lovforslaget om den lokale økonomi Haster!
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
(Sendt til
[email protected])
Århus 17. august 2022
Høringssvar fra Kasted Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Kasted Sogn vil hermed komme med bemærkninger til
lovforslagets punkt 1.4,
Mulighed for, at større samarbejder
kan oprettes som selvstændige juridiske enheder:
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3
mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og velfungerende selvstændige
samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i
lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i omsætning.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Arne Bach Antonsen
Menighedsrådsformand
Kasted Menighedsråd Høringssvar
205
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Menighedsrådet ved Kastelskirken
10. august 2022
Høringssvar til ændring af Lovbekendtgørelse nr. 771
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i Folkekirken. (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om
forsøg i Folkekirken)
Menighedsrådet ved Kastelskirken bakker principielt op om forslagene til udvidelse og
forenkling af muligheden for samarbejde mellem provsti og sogne. Det gør vi i anerkendelse
af, at det i mange sogne er vanskeligt at mønstre de fornødne faglige kompetencer, for
eksempel med hensyn til regnskab og HR. Men vi udtrykker samtidig bekymring over
tendensen til, at store dele af det lokale ansvar på sogneniveau flyttes til provstierne. Den
lettere adgang til at oprette fælles administration, fælles ansættelser og fælles bestyrelser
indebærer en risiko for at provstiet irreversibelt styrkes på bekostning af sognet.
I vores provsti, Holmens og Østerbro provsti, hvor der både er ansat en økonomimedarbejder
og en HR-medarbejder, ser vi både fordelene og ulemperne. Hvor det på den ene side tilfører
nødvendige faglige kompetencer, som sognene kan trække på, indebærer det på den anden
side også en fare for, at forståelsen for de lokale forhold forringes og den demokratiske
forankring i sognet svækkes.
Kommentar til: Tema 1.6 om forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Her er menighedsrådet på linje med Landsforeningen af Menighedråd, og støtter ikke
muligheden for at forhøje stiftsbidraget til 2%, før dette emne har været genstand for en
separat drøftelse.
Med venlig hilsen
Bo Heide-Ottosen
Formand
Kastelskirken Menighedsråd Høringssvar
206
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0207.png
Kingo-Samuel Sogn
Kirkekontoret, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N
Tlf. 35 83 46 63
www.kingosamuel.dk
Nørrebro, den 4. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar på Forslag til ændringer af folkekirkens lokale økonomistyring,
jf.
Rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”
Menighedsrådsmødet (MR) i Kingo-Samuel Sogn, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N., behandlede på
menighedsrådsmøde den 21. juni 2022 den foreløbige udmelding vedr. ændringer i den lokale
økonomistyring.
Det affødte følgende respons:
1) MR rejste kritik af den korte svarfrist for høringen. Sommerferieperioden med ingen MR-møder i Kingo-
Samuel Sogn umuliggør en grundig og nødvendig drøftelse i MR.
2) På baggrund af den foreløbige udmelding er MR enig i de opmærksomhedspunkter, som Landsforeningen
af Menighedsråds bestyrelse har anført:
Landsforeningen af Menighedsråd - bestyrelsens opmærksomhedspunkter (medio juni):
Muligheden for at afsætte en reserve til tillægsbevillinger giver risiko for glidning af kompetence fra
menighedsrådene til provstiudvalgene. Vi skal finde den rette balance.
De foreslåede projektbevillinger, som tildeles af provstiudvalgene, kan være midler, der i dag er en
del af menighedsrådenes frie driftsramme.
Ved at hæve loftet over stiftsbidraget åbnes der mulighed for at flytte økonomisk indflydelse til
stiftsrådene.
En række af forslagene giver nye muligheder for frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg. For at det kan virke efter hensigten, er det afgørende, at der findes et velfungerende
demokrati i det enkelte provsti.
De rejste forslag giver lokal fleksibilitet, men det kan næppe undgås, at reglerne vil blive mere
komplicerede.
Vi skal overveje den måde, ansættelsen af specialister i provstierne, koordineres på. Der kan være
behov for en koordinering på landsplan og ikke alene på stiftsplan.
På vegne af menighedsrådet i Kingo-Samuel Sogn
R.C.R. Ankerstjerne Rønneberg, formand
Kingo-Samuel Sogns Menighedsråd Høringssvar
207
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0208.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
Århus 18. august 2022
(Sendt til
[email protected])
Høringssvar fra Kirkekasserer Vest, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt
ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Kirkekasserer Vest har, via DAP, set invitationen til at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag, og vil
hermed komme med vores bemærkninger hertil.
Kirkekasserer Vest
Kirkekasserer Vest blev etableret i 2008 af 4 sogne, og efterfølgende er samarbejdet blevet udvidet med
flere sogne. Samarbejdet er baseret på vedtægter indgået med de enkelte deltagende sogne og der er
etableret en bestyrelse, der er udpeget og repræsenteret med 1 medlem fra hvert menighedsråd i
samarbejdet.
Kirkekasserer Vest har i dag, via det løbende samarbejde med de deltagende sogne, fået stor indsigt i
sognenes behov, og delt viden om sognenes administrative opgaver, it-systemer, kompetencer og arbejds-
og beslutningsprocesser. Samarbejdet har bl.a. bidraget til, at der er skabt øget interesse for
økonomiområdet generelt og herunder prioritering og styringen heraf. Der er arbejdet fokuseret på
videreudvikling af sognenes visions- og målsætningsarbejde og beskrivelsen heraf i budgetterne. Ligeledes
er der arbejdet med opfølgning og afrapportering heraf i regnskaberne.
Samarbejdet omfatter i dag 12 sogne i provstiet og forvaltningen af de deltagende sognes drifts- og
anlægsligningsmidler udgør ca. 65 mio. kr.
Kirkekasserer Vest vil indledningsvis gerne udtrykke en overordnet generel anerkendelse for lovforslaget og
perspektiverne heri. Og for de mange nye muligheder for fleksibilitet og mulighederne heri, for nytænkning
og videreudvikling af rammerne for folkekirkens, provstiudvalgenes og menighedsrådenes organisering af
det daglige arbejde.
Kirkekasserer Vest Høringssvar
208
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Kirkekasserer Vest har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets del vedrørende ”Mulighed for
at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som selvstændig juridisk enhed”:
Kirkekasserer Vest har fuld forståelse for behovet for fastsættelsen af minimumsbestemmelser/-størrelser
for hvor små samarbejder, der bør/kan etableres og oprettes som selvstændige juridiske enheder – og
dermed hensynet til ikke at øge Folkekirkens administrative udgifter unødigt.
Omvendt er det vigtigt, at lovforslaget samtidig sikrer et fremadrettet råderum for, og fremmer
mulighederne for, fortsat nyetablering og videreførelse af mindre tværgående samarbejder mellem sogne.
De senere års udvikling med etableringen af sådanne lokale samarbejder er, jf.
Kirkeministeriets afsluttende
rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser, af juni 2022,
en succeshistorie. Ligeledes viser
resultatet af forsøgsordningerne 1, 2 og 3 også villigheden til i endnu højere grad at samarbejde om
opgaveløsning og prioritering til fordel for alle menighedsråd indenfor et provsti
(side 44).
o
Nuværende formulering af §2, stk. 2 i lovforslaget:
I forslaget er der angivet følgende 2
forudsætninger/krav for samarbejdets etablering:
Minimum 4 årsværk, eller
En omsætning på mindst 3 millioner kr. om året
Kirkekasserer Vests forslag til ny formulering af §2, stk. 2:
Minimum 2 årsværk, eller
En juridisk enheds omsætning/driftsligning på mindst 1,5 millioner kr., eller
En samlet forvaltning af ligningsmidler (drifts- og anlægsmidler) for samarbejdets
sogne på minimum xx millioner kr. (f.eks. 25 mio. kr.), eller
Forvaltning af minimum x sogne (f.eks. 4 sogne)
Endvidere kunne det overvejes at formulere nogle maksimumforudsætninger for den juridisk
enheds størrelse, f.eks. må maksimalt omfattet xx sogne osv.
Supplerende bemærkninger til de foreslåede ændrede forudsætninger:
Ad. Minimum 2 årsværk:
Et fastsat ressourcekrav, vil umiddelbart have den
udfordring, at dette/ressourcerne (normtid, overtid, merarbejde, timeansatte,
konsulenter mm.) vil kunne ændres over tid, fra år til år, i forbindelse med evt. ekstra
opgaver, gennemførte effektiviseringstiltag, effekt af øget digitalisering, et sogns evt.
indtræden og/eller udtræden af samarbejdet mm. Ligeledes vil der være behov for
fastsættelse af ”hvilke ressourcer/hvad der skal tælles med” i ressourceopgørelsen og
hvor ofte dette skal opgøres? Det fremgår ikke klart af lovforslaget hvilke konsekven-
ser, og hvad der vil skulle foretages, hvis normeringen (kortvarigt eller permanent)
kommer under kravet på 4 årsværk. Kirkekasserer Vest vil på den baggrund fraråde
ressourcekravet som forudsætning, men vil, hvis kravet fastholdes, så konkret anbefale
et minimum på 2 årsværk.
Kirkekasserer Vest Høringssvar
209
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ad. En omsætning på mindst 1,5 millioner kr. om året:
Den selvstændige juridiske
enheds årlige omsætning (årlige driftsligning) vil ligeledes kunne ændres fra år til år,
dels på baggrund af ressourceforholdene nævnt ovenfor, dels på baggrund af
sognenes/bestyrelsens og budgetsamrådets fastsættelse af evt. ekstraopgaver mm. og
dermed ligningen/omsætningen for det enkelte år. Hvis minimumskravet fastholdes i
lovforslaget, vil Kirkekasserer Vest her anbefale en minimumsomsætning i niveauet 1,5
mio. kr., svarende til 3-4 ansatte.
Ad. En samlet forvaltning af ligningsmidler (drifts- og anlægsmidler) for samarbejdets
sogne på minimum xx millioner kr.:
En selvstændig juridisk enhed med en samlet
forvaltningsportefølje af en betydelig størrelse, f.eks. 25 mio. kr., bør have en
berettigelse, da enheden derved vil have en størrelse og volumen, der kan bidrage med
viden, innovation og synergier til videreudvikling af økonomiarbejdet, -rapporteringen
og -styringen i folkekirken, i provsti-regi og sognenes daglige arbejde med overblik over
økonomien, ressourcerne, processerne og organiseringen mm.
Ad. Forvaltning af minimum x sogne:
Forvaltningen af et minimums antal sogne, f.eks.
4 sogne, bør have en berettigelse, da det derved fremadrettet vil kunne blive muligt at
etablere og samle nye lokale faglige samarbejder/selvstændige juridiske enheder med
øget faglig fokus, faglig specialisering og volumen på opgaverne. Og dermed
understøtte mulighederne for at nye samarbejder vil kunne etableres og ”komme i
gang” med tværgående samarbejder, videndeling og professionelle miljøer – og uden,
at samarbejdet fra start har mange ansatte og/eller stor omsætning.
Denne mulighed vil også understøtte ressourcefleksibiliteten i sognene, hvis der i
fremtiden skulle blive rekrutteringsproblemer for sognenes rekruttering af
deltidsansatte (med få timer) til administrative opgaver.
Ligeledes vil sådanne enheder aktivt kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse af
menighedsrådsmedlemmer, der ikke har lyst til at bruge tid på, og påtage sig,
administrationsopgaver, herunder at skulle sætte sig ind i regnskabslovgivningen,
momsregler, løn- og overenskomstforhold, forskellige it-systemer, revision og
deadlines mm. Men som i stedet for har lyst til at fokusere og bruge tiden på sognets
videreudvikling, det kirkelige liv og sognets forskellige aktiviteter.
Ad. Eventuelt nogle maksimumforudsætninger for den juridisk enheds størrelse,
f.eks. må maksimalt omfattet xx sogne.
Denne problemstilling er formentlig ikke
højaktuel p.t., men vil måske kunne blive det i fremtiden. Formålet med en maksimum-
størrelse skulle være at imødegå en fremtidig konsolidering – og dermed etableringen
af få store enheder med monopol på opgaverne. Og dermed i høj grad vil kunne
fastsætte ambitionsniveauet for udviklingstiltag, tilgængelighed, serviceniveau og
fastsættelse af prisen på opgaverne.
Andet:
Lovforslaget synes umiddelbart at mangle beskrivelse af – og bestemmelser og
forslag til – hvordan håndteringen af de eksisterende samarbejder, der har eksisteret i
mange år, og som måske kommer ”i klemme” i forhold til de nye forudsætninger og
krav mm. skal løses. Herunder eventuelle muligheder for legitimering/godkendelse af
eksisterende samarbejder, eventuelle overgangsordninger og/eller
dispensationsordninger (midlertidige og/eller permanente).
Kirkekasserer Vest Høringssvar
210
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Afslutningsvis vil Kirkekasserer Vest benytte lejligheden til at foreslå følgende,
som
ikke umiddelbart har noget med lovforslaget at gøre – men dog vurderes vigtig og
vurderes at kunne bidrage positivt til at understøtte intentionerne i lovforslaget. Og
dermed videreudvikling og professionalisering af økonomiarbejdet i Folkekirken:
at Kirkeministeriet indleder en proces med henblik på at få forbedret de
eksisterende regnskabs- og økonomisystemer (Brandsoft), herunder
etableringen af et fremtidigt samlet professionelt, og fuldt integreret, budget-,
regnskabs- og økonomisystem, der professionelt kan understøtte
arbejdsprocesserne, den løbende økonomistyring og budgetopfølgningen mm. i
sognene. Der mangler i dag systemunderstøttet automatisk genereret
ledelsesinformation i form af dashboard-funktionalitet, adgang til udvalgte
nøgletal (inkl. historiske nøgletal), samt mulighed for (intern og ekstern)
benchmark i systemets standardrapporter. Finans- og likviditetsstyrings-
funktionalitet, og rapportering herpå, mangler også i systemet.
Som et eksempel, er den nuværende rapportering, baseret på kvartals-
rapporterne, en alt for forenklet måde at fremstille sognenes økonomi på i
forhold til den løbende økonomistyring, da indtægter og omkostningsforbrug
vægtes i forhold til et lineært forbrug på 25% pr. kvartal – set i forhold til
budgettet, der et årsbudget-tal uden periodisering.
Ovennævnte er eksempler, som aktuelt vurderes at være de mest efterspurgte
funktioner blandt Kirkekasserer Vests bestyrelsesmedlemmer.
At Kirkeministeriet indstifter en årlig ”Regnskabspris”, med det formål at øge
interessen på området, og dermed (evt. sammen med revisionen) får udpeget
og kommunikeret eksempler på gode regnskaber, der repræsenterer de
informationer og indhold man gerne vil fremme (f.eks. regnskabets
kommentering, opfølgning på visioner, beskrivelse af årets begivenheder, gode
eksempler på bi-regnskaber, enkel fremstilling af værdipapir/legater,
afrapportering på gennemførte projekter og anlægs-opgaver mm.).
Nærværende høringssvar er tilgået Kirkekasserer Vests bestyrelsesmedlemmer (de
deltagende sognes kasserer) samt de deltagende sognes menighedsrådsformænd.
Det har, qua den korte høringsfrist her i sommerferieperioden, desværre ikke været
muligt af få Kirkekasserer Vests høringssvar formelt behandlet på et bestyrelsesmøde.
Hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af ovenstående, kan Kirkekasserer
Vest, ved bestyrelsesformand Poul Langagergaard kontaktes på tlf. 6166 1242 eller
Niels Nielsen på telefon 8733 1487.
Kirkekasserer Vest Høringssvar
211
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
For god ordens skyld, bedes modtagelsen af nærværende høringssvar bekræftet.
Med venlig hilsen
Kirkekasserer Vest
_____________________
Niels Nielsen
Daglig leder
________________________
Poul Langagergaard
Bestyrelsesformand
Kirkekasserer Vest Høringssvar
212
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0213.png
Fagforeningen for kirke- og kulturmedarbejdere
Kirkekultur.nu
Toftegårdsvej 77
7000 Fredericia
Telefon 2365 1378
Mail
[email protected]
Høringssvar fra fagforeningen Kirkekultur.nu
Emne: Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Kirkekultur.nu takker for lejligheden til at udtale sig. Vi har arbejdet med de to temaer og har flg.
bemærkninger:
TEMA 1: UDVIDELSE OG FORENKLING AF MULIGHEDEN FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF
NIVEAUER OG GEOGRAFI
1.1
Ophævelse af krav om dispensation fra KM ved delegering af opgaver/kompetence fra MR
til PU
Kirkekultur.nu foreslår, at det tilføjes, at når MR opretter et permanent samarbejde og/eller
uddelegerer opgaver, skal de sikre medarbejderrepræsentation på alle niveauer.
1.2
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet
for, at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Kirkekultur.nu foreslår, at det tilføjes, at når der nedsættes en fællesbestyrelse, skal
kirkefunktionærerne i provstiet være repræsenteret.
1.3
Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når
et samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Ingen kommentarer.
1.4
Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Ingen kommentarer.
1.5
Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet, kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Ingen kommentarer.
1.6
Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Kirkekultur.nu er ikke interesseret i denne forhøjelse.
1.7
Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere
menighedsråd, samt stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder
Kirkekultur.nu foreslår, at der i alle samarbejdskonstruktioner sikres medarbejderrepræsentation.
TEMA 2: ØGET TRANSPARENS OG FLEKSIBILITET I DEN LOKALE ØKONOMISTYRING
Ingen kommentarer.
Kirkekultur.nu Høringssvar
213
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0214.png
Med venlig hilsen
på vegne af Kirkekultur.nu
Kirkekultur.nu Høringssvar
214
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Klovborg-Tyrsting 17. august 2022
Kirkeministeriet
Frederiksholms kanal 21
1220 København K
Høringssvar til Kirkeministeriet
Vedrørende høring om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken, - fremsendt d. 7. juli 2022.
Vi har i Klovborg-Tyrsting menighedsråd modtaget ovennævnte forslag til lov om ændring af eksisterende
lov, og vi beklager meget dels den korte høringsfrist dels perioden, som høringen strækker sig over, en
sommerferie, hvor ingen af rådsmedlemmerne er hjemme og hvor læsning, drøftelse og udfærdigelse af
svar derfor ikke kan udføres på ansvarlig vis.
Netop fordi vi ikke er faguddannede jurister eller har en lignende uddannelse er der brug for mere tid til at
sætte sig ind i høringsforslaget og gennemskue konsekvenserne for vore sognes vedkommende.
Vi anmoder udtrykkeligt om forlængelse af svarfristen.
Foreløbigt overblik og kritik:
Ud fra et hurtigt blik på høringsforslaget forekommer det os, at ændringerne åbner for og kan være første
skridt til at fremmedgøre det lokale nærdemokrati i menighedsrådet. I stedet for det lokale kendskab til et
sogns historie, traditioner, opgang og nedgang, styrker og svagheder kan det medføre at magten -
økonomi
og selvstændige bestyrelser med eget CVR-
nu flyttes over i en centraliseret struktur: enten provstiudvalg
eller særskilte bestyrelser.
Det ser ud, som om lovændringen har sammenhæng med et ønske om et fastere greb, d.v.s. en mere
centralt styret folkekirke, hvor magten i en række tilfælde kan forskydes fra det lokale menighedsråd til det
centrale provstiudvalg, forbundet med en overflytning af magt til bestyrelser, der refererer til provstiet
fremfor til det lokale menighedsråd. Dette vil igen indebære en svækkelse af det lokale menighedsråd med
dets nære kendskab til eget sogn, til sognets særlige styrker og særlige vanskeligheder.
Dette er et endog meget væsentligt punkt, som vi betoner vil kunne reducere de enkelte sognes frie og
særlige identitet, og som dermed vil tromle sognenes medlemmer.
I høringen omtales ”en række forsøg”. Hvori disse forsøg grunder, og hvad de dækker over, har vi intet
kendskab til. Vi er på vores side ikke blevet bedt om en redegørelse for vores menighedsråds situation, hvor
der er en eksisterende kompetence og dygtighed. Det er uklart, hvor disse forsøg forholder sig til en
velfungerende virkelighed i sognene. I vore sogne har vi for eksempel: samarbejde med den lokale skole,
hvor menighedsrådet aflønner en diakonimedarbejder til at tage sig af de svageste elever 10 timer
ugentligt, - et samarbejde mellem skolen og menighedsrådet i skolens undervisningstid; samarbejde med
Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar
215
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
det lokale plejehjem om gudstjenester og frivillige; lokalt kirkeligt samarbejde med fritidsorganisationer for
børn; lokale frivillige, der arbejder med herboende ukrainere. På provstiplan er der allerede nu under
gældende lov samarbejde omkring diakonipræst samt personalekonsulent, hvilket funderer udmærket.
Faren for, at folkekirkens hierarkiske struktur vil tromle græsrødderne på sogneniveau, er indlysende.
Af positive tiltag i høringsforslaget kan ses muligheden af ansættelse af specialister, der vil kunne støtte i
menighedsrådsarbejdet med deres ekspertise: HR-konsulenter og byggesagkyndige. Igen kan der dog være
forhold her, vi ikke har fået gennemtænkt.
Slutteligt vil vi fremhæve, at vi stadig ikke kan overskue høringsforslagets fulde konsekvenser, og vi beder
derfor om udsættelse af svarfristen, så vi kan nå at foretage mere udførlige drøftelser. I en tid, hvor
græsrøddernes arbejde på demokratisk niveau i stigende grad svækkes, er det ikke tilrådeligt at
gennemføre beslutninger fra oven i Folkekirke og Kirkeministerium.
Vi er bekendt med at en forlængelse af høringsfristen vil medføre at loven ikke vil kunne vedtages i
indeværende år, hvilket vi dog ikke ser, kan anderkendes som et væsentligt argument for denne
hastebehandling.
Med venlig hilsen
På menighedsrådet vegne,
Vagn Hougaard Sørensen
Formand for Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Viborg og Aarhus stifter.
Kirsten Birgitte Juul
Sognepræst i Klovborg-Tyrsting sogne, Viborg og Århus stifter
Klovborg-Tyrsting Menighedsråd Høringssvar
216
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0217.png
Provst Grete Wigh-Poulsen
Ejlersvej 6, 6000 Kolding
Tlf. 7631 2300 / 2167 9276
Mail: [email protected]
www.koldingprovsti.dk
Kolding d.17.aug. 2022
Til Kirkeministeriet
Høring over lovændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkes økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
Kolding provstiudvalg har på møde i dag behandlet de tilsendte lovforslag.
Provstiudvalget bifalder, at sigtet med det lovforberedende arbejde har været en lettelse i
menighedsrådenes administrative arbejde samt en forenkling af reglerne omkring
samarbejder i provstierne.
Vi ser det ikke mindst med muligheden for at etablere særskilte juridiske enheder ved store
samarbejder og dermed muligheden for at ligne direkte til et sådant samarbejde.
Som provstiudvalg i et provsti med mange samarbejdsprojekter, ser vi det som et positivt
tiltag at indføre muligheden for at danne fællesbestyrelse for flere samarbejdsprojekter.
Vi er enige i, at det vil fremme visse samarbejdsområder, at de kunne ligge direkte under
provstiudvalget.
Ligeledes vil en åbning for flere ansættelser i provstiet svare på ønsker fra menighedsrådene
om, at provstiet kan yde professionel bistand f.eks. på HR-området, uden at der skal oprettes
et samarbejdsprojekt med vedtægter og bestyrelse.
Provstiudvalget kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag.
Kolding provsti Høringssvar
217
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0218.png
Provst Grete Wigh-Poulsen
Ejlersvej 6, 6000 Kolding
Tlf. 7631 2300 / 2167 9276
Mail: [email protected]
www.koldingprovsti.dk
Kolding provsti Høringssvar
218
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Bemærkninger og synspunkter i forbindelse med høringssvar
vedrørende lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
1. Vi er overordnet positive overfor muligheden for, at man
kan
indgå forpligtende samarbejde på
tværs af sognene.
Vi er dog imod, at man på budgetsamråd i provstiet får mulighed for at
tvinge
sogne til at indgå
forpligtende samarbejde.
2. Vi frygter også, at nedsættelse af bestyrelser til at varetage specifikke opgaver i provstiet vil
medføre et større bureaukrati.
3. Vi frygter ligeledes, at man ved at flytte kompetencer fra menighedsråd til
provstiudvalg/budgetsamråd, vil gøre det endnu mere besværligt – specielt i de mindre sogne – at
finde nye medlemmer til menighedsrådene.
Samtidig mener vi også, at ansvarligheden for, at de enkelte sogne bliver vedligeholdt på alle måder
bliver mindre.
4. Vi er meget betænkelige ved at give provstiudvalget mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægs-
og projektbevillinger til provstiets reserver.
Vi mener ikke det vil fremme menighedsrådenes incitament til at foretage besparelser.
Ovenstående udarbejdet på menighedsrådsmøde onsdag, den 3. august 2022.08.03
Kollerup-Fjerritslev Sogns Menighedsråd
Kresten Jensen
Formand
Kollerup-Fjerritslev Menighedsråd Høringssvar
219
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0220.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Den 18. august 2022
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
På vegne af provstiudvalget ved Kongens Lyngby Provsti fremsendes hermed
bemærkninger til loven.
Indledningsvis vil provstiudvalget gerne udtrykke sin utilfredshed med tidspunktet for
høringen. Det er meget uhensigtsmæssigt, at perioden ligger hen over sommeren,
hvor provstiudvalget ikke har mulighed for at mødes. Det betyder, at det har været
vanskeligt at foretage en grundig og dybdegående behandling af materialet.
Overordnet kan vi konstatere, at mange af forslagene kan gøre det lettere at indgå
samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiudvalgene.
Vi konstaterer, at der alle steder lægges op til, at samarbejderne er frivillige. Dette er
meget vigtigt, da det fortsat må være en hjørnesten i folkekirkens organisering, at
menighedsråd og provstiudvalg har ret til selvbestemmelse.
Ved flytning af for mange opgaver til provstiudvalget og/eller samarbejder under
provstiet risikerer man dog en udvanding af det lokale engagement. En centralisering
af nogle af de administrative opgaver kan på den ene side lette den administrative
byrde for menighedsrådene og give plads til, at de kan beskæftige sig mere med selve
livet i kirken, men på den anden side kan det også betyde en ændring i hvem, der er
interesseret i at deltage i menighedsrådsarbejdet.
Det er vigtigt, at der ikke sker en tvungen flytning af opgaver/ansvar fra
menighedsråd til provstiudvalg. Men muligheden for frivilligt samarbejde uden for
mange bureaukratiske udfordringer hilses velkommen.
Det gælder især emner som drift af præsteboliger, bygningstilsyn og
økonomifunktion. Endvidere kan det nogle steder give mening af samle
kontorfunktioner.
Det er dog meget vigtigt, at der er en decentral styring af økonomi og de væsentlige
funktioner i forbindelse med kirkens drift, da det fortsat må være en hjørnesten i
folkekirkens organisering, at menighedsråd og provstiudvalg har ret til
selvbestemmelse.
Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar
220
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Det foreslås, at stiftsbidraget hæves fra højst 1% til højst 2%. Dette betyder en
flytning af midler fra det lokale (menighedsråd/provstiudvalg) til stiftet, hvor pengene
anvendes til formål, som hverken menighedsrådene eller provstiudvalgene har direkte
indflydelse på. Dermed bliver der færre midler til den lokale drift af kirkerne og deres
aktiviteter, medmindre man vil hæve kirkeskatteprocenten. Dette forslag kan vi derfor
ikke støtte.
Ligeledes gives der mulighed for, at provstiudvalgene kan afsætte en reserve til
tillægsbevillinger. Der kan siges både for og imod denne mulighed. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at der også her er risiko for at kompetencer flyttes væk fra
menighedsrådene til provstiudvalgene. Ligeledes vil provstiudvalgene i højere grad
blive inddraget i den daglige drift af kirkerne. Man bør i den forbindelse evt. overveje
en ændring i den måde valget af provstiudvalgsmedlemmer finder sted, således at
den bliver mere inddragende end den nuværende ordning.
Det er positivt, at der vil blive taget initiativer til at forenkle både budgetproces og
regnskabsaflæggelse, herunder at fjerne provstiudvalgets godkendelse af
menighedsrådenes regnskaber. Godkendelsen er i dag af mere formel karakter og
uden reel indsigelsesmulighed og det må derfor hilses velkommen at den fjernes. Især
da tilsynsforpligtelsen ikke ændres.
Der lægges i forslaget op til, at det er muligt at flytte flere opgaver til samarbejder
mellem menighedsråd og provstiudvalg, ligesom der lægges op til muligheden for at
provstiudvalget kan bestyre reserve til tillægsbevilling, projektbevillinger,
overskudslikviditet mv. Dette vil stille større krav til provstiudvalgsmedlemmerne og
måske ændre på hvilke personer, der har lyst til at beskæftige sig med arbejdet i et
provstiudvalg. Det vil ligeledes stille større krav til provsten som forretningsfører for
provstiudvalget og medarbejdere på provstikontoret. Der vil ske en glidning af
opgaver fra menighedsråd til provstiudvalg, hvilket vil ændre karakteren af
menighedsrådsarbejdet.
Vi håber, at disse overordnede kommentarer må blive brugt i det videre arbejde. Det
havde været hensigtsmæssigt om høringsperioden havde ligget udenfor
sommerferien, således at det havde været muligt at komme med et mere
gennemarbejdet høringssvar.
Venlig hilsen
På vegne af provstiudvalget ved Kgs. Lyngby Provsti
Uni Isenstein Nielsen
fomand
Kongens Lyngby Provstiudvalg Høringssvar
221
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0222.png
Det kirkelige budgetudvalg
for provstierne i Københavns kommune
Kirkeministeriet
[email protected]
Vanløse, den 16. august 2022
Budgetudvalget i København bakker op om forslag til ændringer i økonomiloven vedr. budgetudvalg.
Budgetudvalget ser gerne mere smidige samarbejdsformer, større økonomisk fleksibilitet og mulighed for
at tilføre ressourcer til provstiet/provstiudvalget.
Med venlig hilsen
Karen-Marie Olesen
Formand
Budgetudvalget i København
Ålekistevej 91
2720 Vanløse
[email protected]
Formand:
Karen-Marie Olesen
[email protected]
Budgetprovst:
Finn Vejlgaard
[email protected]
Københavns Kommunes Budgetudvalg Høringssvar
222
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0223.png
KM hovedpostkasse ([email protected])
Københavns Stift ([email protected])
Jens Andersen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
18-08-2022 21:26
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Bemærkninger fra Københavns Stiftsråd vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Stiftsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, men rådet har tidligere drøftet de dele af økonomiloven, som har
med stiftsrådets virksomhed at gøre, og rådets medlemmer har tilsluttet sig følgende bemærkninger til de udsendte
udkast til lovforslag.
Stiftsrådet kan støtte alle de ændringer, som er forslået. De bidrager samlet set til større fleksibilitet og bedre
samarbejdsmuligheder på tværs af folkekirken.
Stiftsrådet påskønner, at der med udkastet åbnes for, at det bindende stiftsbidrag kan hæves op til 2 pct. Denne
ændring gør det lettere at samarbejde på stiftsniveau om fælles projekter, og det betyder, at stiftsrådet bedre kan
fremme det kirkelige liv i stiftet. Stiftsrådet vil foreslå, at listen over udgifter, som kan dækkes af det bindende
stiftsbidrag bliver endnu mere rummelig, end der lægges op til i udkastet. Det kunne f.eks. være ved at tilføje
”understøttelse af menighedsrådenes arbejde og kirkelige aktiviteter på tværs i stiftet” i § 23a stk. 2. Endelig vil
stiftsrådet foreslå, at der bliver skabt hjemmel til at stiftsrådsformænd kan honoreres på lige fod med formænd i
menighedsråd, provstiudvalg og budgetudvalg.
Stiftsrådet noterer også med tilfredshed, at der skabes hjemmel til at stiftsrådet kan indgå i samarbejde med andre
folkekirkelige instanser.
Med venlig hilsen
Jens Andersen
formand
Til:
Fra:
Titel:
Alle stifter (Distributionsliste)
Johanne Schilling ([email protected])
Fra KM vedr. videresendelse af høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236132)
E-
mailtitel:
Sendt:
07-07-2022 16:32
Til alle stifter
I bedes videreformidle vedlagte høringsmateriale til jeres stiftsråd, biskopper og stiftscentre.
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Økonomikontoret
Alle stifter (Distributionsliste), Landsforeningen af menighedsråd ([email protected]), Provsteforeningen
([email protected]), Den Danske Præsteforening ([email protected]), Danmarks Kirketjenerforening
([email protected]), Danmarks Kordegneforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Dansk Organist og Kantor Samfund ([email protected]), Forbundet af Kirke- og
Københavns Stiftsråd Høringssvar
223
Til:
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0224.png
Kirkegårdsansatte ([email protected]), Foreningen af Danske Kirkegårdsledere ([email protected]),
Provstisekretærforeningen ([email protected]), Kirkekultur ([email protected]), Organistforeningen
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), 3F ([email protected]), Erhvervsministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected]),
Økonomistyrelsen ([email protected]), Folkekirkens Administrative Fællesskab ([email protected]), Løgumkloster
Kirkemusikskole ([email protected]), Sjællands Kirkemusikskole ([email protected]), Vestervig Kirkemusikskole
([email protected]), FUV ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Henriette
Nielsen (DK) ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Kristina Ørbæk Larsen
([email protected]), Sabah Khan (DK) ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Henrik Lange
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Justitsministeriet
([email protected])
[email protected]
([email protected])
Cc:
Johanne Schilling ([email protected])
Fra:
Titel:
Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
07-07-2022 16:28
Til høringsparterne
Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Økonomikontoret
Københavns Stiftsråd Høringssvar
224
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0225.png
Jacob Øllgaard-Nicolajsen ([email protected])
Søren Abildgaard ([email protected]), Hans-Henrik Nielsen ([email protected]), Lene Horsbøl Toft
([email protected])
Flemming Vium Nielsen ([email protected])
Fra:
Titel:
SV: Vedr. jeres høringssvar omkring reserven
Sendt:
29-08-2022 12:53
Til:
Cc:
Kære Jacob
Udvalget har haft en grundig drøftelse af spørgsmålet om budgetsamrådets kompetence ift. fastsættelsen af en
reserve til tillægsbevillinger.
Vi har besluttet, at vi trækker følgende sætning tilbage fra vores høringssvar: ”Vi foreslår, at man bør kunne beslutte,
at budgetsamrådet skal have besluttende kompetence alene over tillægsbevillinger”
Dermed står følgende tilbage som vores holdning: ”Både beslutningen om at afsætte en reserve og reservens
størrelse bør træffes på budgetsamrådet. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i valgperioden.”
Vend endelig tilbage, hvis det giver anledning til spørgsmål.
Mvh
Flemming
Flemming Vium Nielsen
Politisk chef
Damvej 17-19, 8471 Sabro
Tlf. 8732 2133
Mob. 6122 6782
Fra:
Flemming Vium Nielsen
Sendt:
29. august 2022 08:39
Til:
Jacob Øllgaard-Nicolajsen <[email protected]>
Emne:
SV: Vedr. jeres høringssvar omkring reserven
Kære Jacob
Vi har det på som det første på udvalgsmødet i dag kl. 11.30. Du hører fra mig straks vi har en afklaring.
Jeg fik ikke nævnt i telefonen, at det er mig, der har været pennefører på høringssvaret, og du skal endelig vende
tilbage, hvis I har andre spørgsmål eller bemærkninger.
Mvh
Flemming
Flemming Vium Nielsen
Politisk chef
Damvej 17-19, 8471 Sabro
Tlf. 8732 2133
Mob. 6122 6782
Fra:
Jacob Øllgaard-Nicolajsen <[email protected]>
Sendt:
26. august 2022 14:42
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning af sætning
225
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0226.png
Til:
Flemming Vium Nielsen <[email protected]>
Emne:
Vedr. jeres høringssvar omkring reserven
Kære Flemming
Det er fint, hvis I vender retur på mandag om jeres tilgang til reserven. Gerne så tidligt som muligt, så vi kan nå
at indarbejde.
I er velkommen til at ringe eller skrive direkte til mig, så står jeg klar til at tage imod.
Hans-Henrik eller du er selvfølgelig også velkommen til at give lyd, hvis I vil vende noget inden mødet.
Med venlig hilsen
Jacob Ølgaard-Nicolajsen
Chefkonsulent
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar - Tilbagetrækning af sætning
226
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0227.png
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Bilag til Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar med bemærkninger til de enkelte forslag.
Afsnit i
lovbemærk-
ningerne
3.1
Forslag
Udvidelse og forenkling
af muligheden for
samarbejder mellem
folkekirkelige
myndigheder på tværs af
niveauer og geografi
Afsnit i
hørings-
brev
1.1
1.5
1.7
Lovforslag
Opbakning
Opmærksomhed
§ 1, nr. 2
§ 1, nr. 5
§ 1, nr. 6
Det er positivt med større lokal
selvbestemmelse og mindre bureaukrati
Vi ingen bemærkninger til overvejelsen
om at gøre det til en pligt at orientere
stiftet om samarbejder, hvor provstiet
indgår.
Vi støtter forslaget om at også stiftsråd
skal kunne indgå i samarbejder med
andre folkekirkelige myndigheder, da der
kan være behov for, at initiativer
finansieret af det bindende stiftsbidrag
kan indgå i sådanne samarbejder.
Forslaget om standardmodeller vil give
mulighed for at undgå at udarbejde og
behandle dispensationsansøgninger.
Forslaget om at ophæve kravet om
dispensation stiller krav om stor lokal
opmærksomhed på tilsyn og habilitet.
Muligheden for at indgå samarbejder
uden dispensation bør også gælde for
hele provstier, som omfatter flere
ligningsområder.
Kravene til vedtægten for samarbejder (§
42 b., stk. 4) bør også omfatte, hvordan et
menighedsråd kan træde ud af
samarbejdet.
Så længe stiftsrådet ikke har større indsigt
i og indflydelse på stiftets samlede
ressourcer, bør forholdet mellem
stiftsrådet og stiftsadministrationen
klarlægges f.eks. ved at
stiftsadministration og stiftsråd får hvert
sit CVR-nummer.
1
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
227
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0228.png
3.2
Mulighed for at samle
administrationen af flere
samarbejder inden for et
provsti eller et
ligningsområde i en
fællesbestyrelse
1.2
§ 1, nr. 7
§ 2, nr. 5
Det er positivt at give lokal mulighed for
at nedsætte færre bestyrelser.
Det fremgår, at det er menighedsrådene,
der kan nedsætte en fællesbestyrelse,
men hvordan træffes beslutning om at
nedsætte en fællesbestyrelse?
I provstier, hvor der opstår
fællesbestyrelser med en række
indholdstunge samarbejder, er der risiko
for uklarhed om den overordnede
opgavefordeling mellem provstiudvalget
og fællesbestyrelsen.
Muligheden bør også gælde for hele
provstier, som omfatter flere
ligningsområder.
Vi finder ikke behov for at afholde valg til
fællesbestyrelsen hvert år.
Det fremgår ikke, hvem der er valgbare til
en fællesbestyrelse ud over de læge
medlemmer. Præster i provstiet bør også
kunne vælges.
Reglerne om valgret og valgbarhed bør
generelt overvejes, herunder at der ikke
skal være valgret alene ved fremmøde til
de nævnte offentlige møder og om der er
behov for en bemyndigelse til
kirkeministeren til at fastsætte praktiske
regler for valget.
Vi er betænkelige ved at valget i store
ligningsområder kan ske i
budgetudvalgene.
2
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
228
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0229.png
3.3
Mulighed for ansættelse
af specialiserede
kompetencer på
provstiniveau
1.3
§ 2, nr. 12
Forslaget er en logisk følge af
muligheden for at delegere opgaver til
provstiudvalget og gælder kun, når der
er tale om en sådan delegation.
Den nuværende proces for ansættelser på
provstiniveau, inkl. behandling i HR-
gruppen, bør fastholdes. Vi ser ikke behov
for en høringsret til
biskoppen. Arbejdsprocessen i HR-
gruppen kan effektiviseres, så den ikke
bliver en unødig barriere i
ansættelsesforløbet.
Der er behov for afklaring af
finansieringen af sådanne samarbejder.
I forbindelse med en opdatering af
økonomilovens § 17g anføres, at provsten
skal have mulighed for at afholde
mødeudgifter i forbindelse med møder
med provstiets præster. Vi forudsætter,
at det skal indgå i den normale
budgetproces.
3.4
Mulighed for at oprette
visse samarbejder
mellem menighedsråd
som selvstændig juridisk
enhed
1.4
§ 1, nr. 1
§ 1, nr. 3
§ 2, nr. 1
§ 2, nr. 7
§ 2, nr. 8
Det er positivt, at forsøgsordningen
permanentgøres, og modellen støttes.
Også minimumsstørrelsen finder vi
passende.
Når muligheden for at bevilge midler
direkte til bykirkegårdene blev afskaffet i
2000’erne skete det fordi der var opstået
en praksis med, at kirkegårdene først blev
tildelt midler, hvorefter menighedsrådene
kunne ’dele resten’. Det er væsentligt,
at
kirkekasserne og de store samarbejder
behandles ligeværdigt på
budgetsamrådene.
3
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
229
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0230.png
3.5
Forhøjelse af grænsen for
det maksimale
stiftsbidrag
1.6
§ 2, nr. 15
Vi kan ikke støtte en forhøjelse af
grænsen.
Forslaget falder udenfor arbejdsgruppens
kommissorium. Andre forslag vedrørende
stiftsrådene er ikke inddraget i arbejdet
under henvisning til kommissoriet,
herunder en ændret valgform.
Der er behov for, at stiftsrådet får et
bedre overblik over stiftets samlede
ressourcer som grundlag for at fastsætte
størrelsen på det bindende stiftsbidrag. Vi
har tidligere fremsendt konkret forslag
herom til Kirkeministeriet jfr. bilag 1.
Indtil der foreligger en afklaring af
stiftsrådets indflydelse og rolle i forhold til
stiftsadministrationen kan man benytte
de eksisterende og foreslåede muligheder
for samarbejde til løsning af nye opgaver.
3.6
Krav om målsætninger i
budget
2.1
§ 2, nr. 7
Anvendt rigtigt er målsætninger en
mulighed for at tale om økonomisk
prioritering uden at bruge tal. Det kan
øge muligheden for at engagere
menighedsrådene i den økonomiske
prioritering. Det er positivt at gøre det til
et krav.
Vi forudsætter, at det er en videreførelse
af den nuværende form, hvor
målsætningen anføres på forsiden af
budgettet.
4
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
230
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0231.png
3.7
Mulighed for etablering
af en reserve i
provstiudvalgskassen til
brug for tillægsbevillinger
2.2
§ 2, nr. 3
§ 2, nr. 4
§ 2, nr. 8
Forslaget er en godt alternativ til
oprettelse af puljer i provstierne.
Tillægsbevillinger kan dække det samme
behov som puljer og kan gøres mere
gennemskueligt end en række af puljer
med forskellige formål.
Tillægsbevillinger kan medvirke til en
mere fleksibel økonomistyring.
Det er væsentligt, at det er op til
menighedsrådene i det enkelte provsti
om og i hvor høj grad muligheden skal
benyttes.
Reserven kan i praksis kun finansieres ved
at reducere driftsrammerne og
anlægsbevillinger til menighedsrådene
samt midlerne i den nuværende 5%-
reserve. Dette bør fremgå klart, når
forslaget lægges frem på et
budgetsamråd.
Både beslutningen om at afsætte en
reserve og reservens størrelse bør træffes
på budgetsamrådet.
Beslutningen bør kunne træffes på
ethvert budgetsamråd i valgperioden.
Tillægsbevillinger er et instrument til at
reducere behovet for at hvert enkelt
menighedsråd sparer op til særlige
initiativer og uforudsete
driftsomkostninger. Der bør være
åbenhed om det, hvis dette er målet, og
der bør arbejdes aktivt for at opbygge en
høj grad af tillid til, at provstiets fælles
økonomi kommer til undsætning, hvis der
opstår behov.
Tillægsbevillinger vil give provstiudvalget
en betydelig større indflydelse på
prioriteringerne i de enkelte
menighedsråd end hidtil. Der bør være en
stor åbenhed om, efter hvilke principper
der ydes tillægsbevillinger i det enkelte
provsti.
Det er afgørende, at der er legitimitet bag
beslutningerne og transparens i
5
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
231
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0232.png
processerne, så budgetsamrådets
beslutning ikke opleves som en glidning af
kompetence fra menighedsrådene til
provstiudvalget.
Vi forudsætter, at store projekter (f.eks.
det anførte eksempel med et forprojekt)
fortsat finansieres over det ordinære
budget.
Det anføres, at menighedsrådene kan
beslutte at have besluttende
budgetsamråd, som dermed får
kompetencen til at yde tillægsbevillinger.
Vi foreslår, at man bør kunne beslutte, at
budgetsamrådet skal have besluttende
kompetence alene over tillægsbevillinger.
3.8
Mulighed for vedtagelse
af visse lokale
tilpasninger, herunder
gennemsigtighed vedr.
projektbevillinger, til den
lokale budgetproces
2.3
2.6
§ 2, nr. 2
§ 2, nr. 7
§ 2, nr. 13
(bemyndigelse)
Muligheden for projektbevillinger vil
kunne reducere den uhensigtsmæssige
brug af anlægsbevillinger til driftsformål,
der ses eksempler på.
Muligheden for en kortere og mere
fleksibel budgetproces kan medføre en
positiv administrativ lettelse for
menighedsråd og provstiudvalg.
Det er væsentligt, som det også anføres i
rapporten, at muligheden for
projektbevillinger ikke medfører en
fastlåsning af en større del af
menighedsrådenes driftsrammer, end der
er praksis for i dag. Dette må reguleres i
den lokale demokratiske praksis på
budgetsamråd og ved valg til
provstiudvalg.
Det er væsentligt, at provstiudvalget
indenfor den foreslåede mere fleksible
ramme påtager sig ansvaret for at
tilrettelægge en budgetproces, som er
hensigtsmæssig for menighedsrådene.
6
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
232
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0233.png
3.9
Mulighed for
tilbageførelse af ubrugte
anlægs- og projektmidler
og mulighed for at
foretage central
opsparing af
anlægsmidler
2.4
2.5
§ 2, nr. 4
Det er god økonomistyring, at ikke
(bemyndigelse) anvendte midler tilbageføres.
§ 2, nr. 13
Muligheden for central opsparing af
anlægsmidler giver mulighed for en mere
effektiv likviditetsstyring.
Det er væsentligt, som det også anføres i
rapporten, at provstiudvalget ikke får
kompetence til at aflyse et anlægsprojekt.
Der kan være mange grunde til at et
projekt trækker i langdrag.
Angående opsparing er anlægsmidler er
det væsentligt, at der i provstiudvalgene
arbejdes med stor gennemsigtighed, så
der opbygges tillid til, at opsparingen
kommer det tiltænkte menighedsråd til
gode.
3.10
Ophævelse af krav om
tilsynsmyndighedens
godkendelse af
menighedsråds og
provstiudvalgets
regnskaber
2.7
§ 2, nr. 10
Forslaget kan medføre en positiv
administrativ lettelse for menighedsråd
og provstiudvalg.
Det er positivt, at rapporten fastslår, at
provstiudvalgets tilsyn udøves gennem
budgetopfølgninger og revisors
revisionserklæring og protokol. Og ikke
gennem godkendelsen af regnskabet.
Her tænkes bl.a. på provsternes og
provstisekretærernes nylige ønske om
dybere adgang til/indsigt i
menighedsrådenes budgetter og
konteringer.
7
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
233
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0234.png
3.11
Krav om offentliggørelse
af dagsorden,
beslutningsprotokol mv.
2.8
§ 2, nr. 11
Der er et stort behov for en større
(bemyndigelse) gennemsigtighed.
De anførte forslag er ukonkrete. Vi
foreslår (som vi tidligere har foreslået
overfor Kirkeministeriet), at følgende
bliver et krav:
- Offentliggørelse af
sammensætningen af
budgetudvalget
- Offentliggørelse af konstituering i
provsti- og budgetudvalg
- Registrering af konstituering i
provstiudvalg og budgetudvalg
- Offentliggørelse af provsti- og
budgetudvalgs mødeplaner
- Offentliggørelse af information
om provstiernes og
ligningsområdets økonomi
Forslagene er indsat som bilag 2.
Fællesbestyrelser bør omfattes af de
samme krav om offentlighed, som gælder
for provstiudvalg og budgetudvalg.
3.12
Ophævelse af lov om
forsøg i folkekirken
§3
Vi kan støtte, at loven ophæves.
17. august 2022
8
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
234
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0235.png
Bilag 1: Lovpakken af november 2019, side 16 vedr. Samlet prioritering af stiftets ressourcer
9
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
235
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0236.png
Bilag 2: Lovpakken af november 2019, side 23 vedr. Gennemsigtighed omkring provstiudvalg og budgetudvalg:
10
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar Bilag
236
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0237.png
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Kirkeministeriet
[email protected]
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
[email protected]
17. august 2022
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Landsforeningen af Menighedsråd har i en årrække arbejdet for at styrke og fastholde menighedsrå-
denes ansvar for folkekirkens lokale økonomi. Menighedsrådene er valgt af folkekirkens kirkeskattebe-
talende medlemmer, og vælger et provstiudvalg, som på menighedernes vegne sikrer økonomisk prio-
ritering og styring. En række af de foreslåede ændringer vil bidrage hertil.
En række af forslagene berører imidlertid opgavefordelingen mellem menighedsråd og provstiudvalg,
som optager menighedsrådene og lokalt kan give anledning til debat. Derfor er det et problem, at hø-
ringen er sket hen over sommeren fra den 7. juli til den 18. august. Vi havde stærkt opfordret kirkemi-
nisteren til at give en længere høringsperiode for at give menighedsråd og provstiudvalg reel mulighed
for at drøfte forslagene på møder.
Landsforeningen har følgende generelle bemærkninger til lovforslaget og til forslagets to temaer, som
er anført i høringsbrevet. Vores bemærkninger til de enkelte forslag er vedlagt som bilag.
Generelt til lovforslaget:
Provstierne er forskellige og har meget forskellige vilkår. Derfor er princippet om fleksibilitet nødven-
digt.
En række af forslagene giver betydelige muligheder for menighedsrådene kan vælge at tildele provsti-
udvalgene yderlige ansvar og kompetence. Det er afgørende, at der er legitimitet bag sådanne beslut-
ninger og transparens i processerne.
Af samme grund foreslår vi en ændring af valgformen til provstiudvalg. Det vil være en væsentlig for-
udsætning for at sikre et velfungerende samtaledemokrati på provstiniveau. Vi går ud fra som anført,
at ændring af valgformen til valg af provstiudvalg og stiftsråd tages op i forbindelse med den varslede
revision af menighedsrådsloven. Vi har også noteret os en forventning om, at de positive erfaringer fra
de forsøg, som i henhold til lov om forsøg i folkekirken er gennemført vedrørende fleksibilitet i menig-
hedsrådets organisering af arbejdet (forsøgsramme 7) vil indgå i en bredere revision af menigheds-
rådsloven, som vi har udtrykt ønske om.
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar
237
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0238.png
Vi havde gerne set, at også Landsforeningens forslag om styrke stiftsrådenes indsigt i stiftets samlede
ressourcer som grundlag for fastsættelsen af det bindende stiftsbidrag var blevet imødekommet.
Vedrørende udmøntningen må vi som ved tidligere lejligheder gøre gældende, at der – som anerkendt
af Kirkeministeriet - ikke er tale om et over-/underordnelsesforhold mellem Kirkeministeriet på den ene
side og menighedsråd og provstiudvalg på den anden, og at sidstnævnte derfor retteligt ikke kan regu-
leres ved anvendelse af cirkulærer.
Vi noterer os en fortsat anvendelse af begrebet stiftsøvrighed i situationer, hvor betydningen i praksis
er stiftsadministrationen. Det har hidtil været vores forståelse med Kirkeministeriet, at begrebet stifts-
øvrighed skal skrives ud af lovgivningen, når der er anledning til det. Der er under alle omstændighe-
der behov for en begrebsafklaring.
Det er positivt med permanent lovgivning frem for forsøg. Vi kan støtte, at forsøgsloven ophæves.
Generelt til tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af ni-
veauer og geografi
En række af forslagene vil give nye muligheder for frugtbart samarbejde især mellem menighedsråd
og provstiudvalg.
Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i højere grad vil imødekomme den store forskellighed i
provstiernes vilkår.
Der er tale om muligheder, som man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Det er afgørende, at der
er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne, så også et evt. mindretal blandt menig-
hedsrådene bliver hørt og inkluderet.
Der er behov for tydelig skelnen mellem henholdsvis flytning og delegation af kompetence. I en række
af forslagene er der tale om delegation, men f.eks. muligheden for at give tillægsbevillinger på driften
reelt er en flytning af kompetence fra menighedsrådet til provstiudvalget, fordi provstiudvalget får kom-
petence over midler, som menighedsrådet hidtil har haft kompetence over.
Mulighederne skal følge op på forsøgene og angiveligt reducere behovet for dispensationer fra Kirke-
ministeriet. For at kunne vurdere behovet og potentialet savnes overblik over hidtil udstedte dispensa-
tioner. Det er i HR-gruppen aftalt at foretage en evaluering af givne dispensationer.
I udmøntningen af forslagene lokalt må der rettes betydelig opmærksomhed på tilsyn, habilitet og
provstens rolle som provstiudvalgsmedlem, forretningsfører og daglig leder.
2/3
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar
238
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0239.png
Generelt til tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Det er væsentligt med en øget transparens, især vedr. budgetudvalgene. Det styrker legitimitet og det
bidrager til menighedsrådenes engagement i den lokale økonomiske prioritering og kirkeskatteniveau.
Det er positivt, at de rejste forslag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen.
Vi noterer os positivt, at forslagene ikke reducerer menighedsrådenes selvstændige beslutningskom-
petence indenfor den udmeldte driftsramme og den givne anlægsbevilling.
For en række af forslagene er det afgørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i
processerne.
Forslagene vil øge behovet for lokalt tilpasset vejledning og rådgivning af menighedsrådene, da der i
mindre grad kan henvises til det landsdækkende regelsæt.
Flere af forslagene bygger på den præmis, at provstiet er den økonomiske grundenhed i folkekirken,
og at kirkeskattemidlerne er fælles midler i provstiet/ligningsområdet indtil de er fordelt til menigheds-
rådene. En præmis, som vi tilslutter os.
Denne forståelse er udbredt i forskellig grad i de enkelte provstier og i nogle provstier kan der være
behov for at fremme dialogen herom.
Vores bemærkninger til de enkelte forslag fremgår af vedlagte bilag.
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Bilag: Bemærkninger til de enkelte forslag
3/3
Landsforeningen af Menighedsråd Høringssvar
239
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0240.png
Langå-Øksendrup- Svindinge
Menighedsråd
Rygårdsvej 7, Langå, 5874 Hesselager
16-08.2022.
Til Kirkeministeriet.
Fra Langå, Øksendrup, Svindinge sognes menighedsråd.
Høringssvar til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken.
Vi har kortvarigt drøftet de udsendte lovforslag og kommentarer.
Generelt synes der at være mange gode fornyelser der kan give mange forfriskende muligheder i
menighedsrådenes arbejde.
Men som et lille landsogn, føler vi en vis frygt for at blive overtromlet af de større bysogn i vores
provsti og stift. Der synes at være en god bremse i dette lovforslag, men det er alligevel den
overvejende følelse i menighedsrådet.
P.g.a. tidsfristen og sommerferie m.m. har vi ikke mulighed for en mere dybtgående kommentar nu.
Venlig hilsen
Jes Drost Nissen, formand for menighedsrådet
Langå-Øksendrup-Svindinge Menighedsråd Høringssvar
240
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0241.png
Bemærkninger fra Lindevang Sogns menighedsråd. Frederiksberg Provsti, Københavns Stift,
vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Menighedsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, og har kun kunnet læse, hvad der er udsendt
fra Kirkeministeriet. Derfor er rådet blevet hørt pr. mail.
Menighedsrådet kan støtte alle de ændringer, som foreslås. De bidrager samlet set til større
fleksibilitet og kan være med til at skabe samarbejdsmuligheder på tværs af folkekirken.
Menighedsrådet påskønner særligt, at der i udkastet åbnes for, at det bindende stiftsbidrag kan
hæves op til 2 pct. Denne ændring øger vores muligheder for at samarbejde sognene imellem med
stiftet. I dag er det nødvendigt at have fælles projekter på stiftsniveau, hvis man skal sikre og
fremme kirkens liv og vækst fremover. Derfor kunne det også gøres mere tydeligt i lovteksten, at
det øgede bidrag der dækkes af det bindende stiftsbidrag, blev mere åbent, end det der lægges op til
i udkastet.
Menighedsrådet har noteret, at Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ikke går ind for at
øge stiftsbidraget. På det område er vi meget uenige med Landsforeningen.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet for Lindevang Sogns
Ved /Ingeborg Ilkjær
Formand
Lindevang Menighedsråd Høringssvar
241
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0242.png
Kirkeministeriet
Økonomikontoret
Att. Johanne Schilling
Sendt med e-post.
Dato: 18. august 2022
Aktnr.: 2008794
Sagsbehandler: lekra
Stiftsøvrigheden
Høringssvar fra Lolland-Falsters Stift, inkl. AdF, til forslag til Lov om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Svar til Tema I om udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi:
Helt overordnet bifalder vi, at der skabes mulighed for nemmere tilgang til samarbejder på
tværs af folkekirkens parter.
Generelt finder vi også, at det er en god idé at øge mulighederne for samarbejde mellem
menighedsråd m.fl. på administrative områder, hvor vi kan se, at kravene til specialiserede
kompetencer er stigende. Vi vil dog gøre opmærksom på, at når disse samarbejder etableres
på områder, hvor stiftsadministrationerne i dag har kompetencen, som f.eks. området for HR-
rådgivning, så vil etablering af samarbejder på provstiniveau, der bevirker ansættelse af
flere/nye konsulenter, gøre det mere komplekst at fastholde en fælles og ensartet rådgivning
på tværs af landet.
I forvejen bruger stifterne ressourcer på løbende koordinering og opkvalificering af
medarbejdere med specialistkompetencer, og med en mere udbredt ansættelsesgrad i
provstierne vil det skabe et yderligere behov for koordinering af rådgivningens indhold mellem
stiftsadministration og de etablerede samarbejder. Det vil øge udgiftspresset i folkekirken
generelt, udover de øgede udgifter til aflønning af nye medarbejdere, typisk i provstierne.
Vi ser også en fare for en yderligere skævvridning på tværs af landet, bundet i de økonomiske
vilkår. Intentionen om at give muligheder, der passer til de lokale behov, vil mere realistisk
handle om, hvor den lokale økonomi tillader nye ansættelser, og dermed blot øge forskellen i
hvad ressourcestærke provstier kan formå ift. mindre ressourcestærke provstier.
Der lægges i forslaget op til, at provstierne skal høre biskoppen inden ansættelse af
konsulenter m.v. (og efterfølgende orientere HR-gruppen). Vi foreslår i stedet, at oprettelse af
personalekonsulentstillinger og nye typer stillinger i provstierne skal godkendes af biskoppen,
der har ansvaret for og tilsynet med helheden i stiftet. Herved sikres, at menighedsråd,
provstier og stift får en dialog om en hensigtsmæssig stillingsstrukturudvikling i provstierne
enkeltvis og i provstierne samlet set og i stiftet. Det ser vi ikke på samme måde sikret ved den
foreslåede model.
Den dispensationsmulighed der i dag er for at ansætte personalekonsulenter, foreslår vi under
alle omstændigheder overdraget fra Kirkeministeriet til stifterne. Det vil lette
sagsbehandlingen i Kirkeministeriet og desuden har stifterne kendskab til de lokale forhold og
behov. Forinden ansøgning skal en påtænkt ansættelse fortsat først godkendes på et
budgetsamråd.
Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar
242
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0243.png
Svar til Tema II om øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring:
Det er positivt, at der foreslås en styrkelse af transparens og fleksibilitet i budgetproceduren
gennem budgetmålsætninger, mulighed for etablering af reserver til tillægsbevillinger,
indførelse af projektbevillinger, samt tilbageførsel af mindre forbrug på provstiudvalgskassen
m.m. Styrkelsen af fleksibiliteten komplicerer samtidig stiftsøvrighedens tilsyn med
regnskaberne, herunder hvis der opstår konflikter lokalt om reservernes størrelse. I den
forbindelse kan det være ønskeligt med vejledende retningslinjer.
Med venlig hilsen
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
Lolland-Falster Stift & AdF Høringssvar
243
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0244.png
Kirkeministeriet
Økonomikontoret
Att. Johanne Schilling
Sendt med e-post
Dato: 18. august 2022
Dok.nr.: 2009657
Sagsbehandler: lekra
Stiftsrådet
Høringssvar fra Lolland-Falsters Stiftsråd til forslag til Lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Svar til Tema I om udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi:
Pkt. 1.1:
Overordnet set kan stiftsrådet tilslutte sig forslaget. Der kan overvejes en
overgangsbestemmelse eller i hvert fald en tydeliggørelse i lovteksten af, at eksisterende
samarbejde ikke berøres af de nye muligheder, men kan fortsætte uhindret.
OBS:
Der må være en fejl i ordlyden i høringsbrevet, i øverste bullet på side 3 om delegering
af opgaver uden dispensation fra Kirkeministeriet. Her må ”Fælles personaleadministration,
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.v.” retteligt skulle udskiftes med ”Fælles
administration, herunder personregistrering, regnskabsopgaver m.v.”, for at det stemmer
overens med indholdet i § 42 c om delegering af opgaver og kompetencer. Samme fejl går
igen på side 16 i lovforslagets bemærkninger, i den nederst række bullets.
På side 58 i lovforslaget, under Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, står
således om § 42 c:
Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye § 42 b, hvorefter
delegationsmuligheden gælder de samme fastsatte områder undtagen fælles
personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. og der henvises
til beskrivelsen af § 42 b, stk. 1 jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Pkt. 1.2:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget.
Pkt. 1.3:
Dette forslag undlader stiftsrådet at besvare, da der er divergerende holdninger
blandt stiftsrådet medlemmer.
Pkt. 1.4:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget, som giver større gennemsigtighed.
Pkt. 1.5:
Stiftsrådet finder, at samarbejder skal fremmes og ikke kræve dispensation fra
Kirkeministeriet. Samarbejder bør være en ubetinget ret, hvor samarbejdsaftaler kan sendes
til orientering til Kirkeministeriet. Det bør hjemles direkte i loven. Det bør ligeledes ikke være
en betingelse at anvende de foreslåede skabeloner.
Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar
244
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0245.png
Pkt. 1.6:
Stiftsrådet er imod forslaget, da så mange af ligningsmidlerne som muligt skal
komme menighedsrådene til gode. Midlerne skal være der, hvor det er muligt at fremme
kirkelivet og det er i menighedsrådet.
Stiftsrådet er også imod, at diæter og befordringsgodtgørelse skal afholdes af det bindende
stiftsbidrag. Finansieringen bør i stedet ske fra fællesfonden. Samtidig ønsker stiftsrådet, at
adgangen til diæter og befordringsgodtgørelse udvides til også at gælde medlemmer i
underudvalg (og ikke kun de mellemkirkelige stiftsudvalg).
Pkt. 1.7:
Stiftsrådet kan støtte indførelsen af standardmodeller, men det skal være som
vejledende redskaber, der ikke indskrænker kirkemyndighedernes mulighed for samarbejde.
Modellerne må ikke begrænse muligheden for lokalt at indrette sig hensigtsmæssigt.
Derudover skal Kirkeministeriets (lange) sagsbehandlingstid også tages i betragtning.
Svar til Tema II om øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring:
Pkt. 2.1:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget.
Pkt. 2.2:
Stiftsrådet ønsker at bevare 5 %-midlerne under deres nuværende form og
administration. Men derudover støttes muligheden for, at budgetsamrådet på årligt møde kan
afsætte reserver udover 5 %-midlerne.
Pkt. 2.3:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget.
Pkt. 2.4:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget.
Pkt. 2.5:
Som mulighederne for investering er i dag, så giver det for nuværende ikke rigtig
mening. Det er dog fint at have muligheden og på sigt vil det måske give værdi. Dermed kan
stiftsrådet tilslutte sig forslaget.
Pkt. 2.6:
Stiftsrådet er tilfredse med den nuværende budgetprocesmodel, men hvis der skal
ske en ændring, så bør datoen for kommunernes fastsættelse af udskrivningsgrundlag
medtænkes således, at grundlaget er offentliggjort før fristen for aflevering. Muligheden for at
undlade aflevering af foreløbigt budget vurderes ikke vigtig.
Det er fornuftigt, at det er provstiudvalget, der kan vælge at fastsætte en eventuel alternativ
budgetproces, efter inddragelse af menighedsrådene.
Pkt. 2.7:
Det vil være godt med en fremrykning af offentliggørelsen af regnskaberne, for at
skabe overblik hurtigere. Til gengæld finder stiftsrådet, at forslaget om at ophæve
tilsynsmyndighedernes godkendelse af kvartalsrapporter- og regnskaber ikke giver nogen reel
værdi, idet tilsynet fortsat skal varetages.
Pkt. 2.8:
Stiftsrådet kan tilslutte sig forslaget.
Stiftsrådet anerkender, at Kirkeministeriet og den nedsatte arbejdsgruppe har lagt et stort
arbejde i forslaget. Der er tale om væsentlige lovændringer i et omfattende og grundigt
beskrevet materiale. Derfor er det urimeligt at give så kort en høringsfrist hen over en
ferieperiode. Det må være muligt for Kirkeministeriet at planlægge et sådan arbejde mere
hensigtsmæssigt, så høringsberettigede får rimelige arbejdsvilkår i så vigtigt et arbejde.
Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar
245
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0246.png
På vegne af Lolland-Falsters Stiftsråd
Susanne Møller
Stiftsrådsformand
Lolland-Falsters Stiftsråds Høringssvar
246
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0247.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Niels ([email protected]), Annette ([email protected])
Helen Rosager ([email protected])
Høringssvar - Lovforslag
18-08-2022 18:35
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K.
Den 18. august 2022
Høringssvar fra Lyngby Sogn, til høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v., samt
ophævelse af lov om forsøg i folkekirken.
Lyngby Sogn vil hermed komme med bemærkninger til
lovforslagets punkt 1.4,
Mulighed for, at større
samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder:
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en
omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og
velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der ønskes at
fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio. kr. i
omsætning.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Helen Rosager
Menighedsrådsformand
Lyngby Sogn
8220 Brabrand
Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar
247
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Lyngby Sogn Menighedsråd Høringssvar
248
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0249.png
Mandag d. 15. august 2022
Høringssvar fra Løsning og Korning menighedsråd til ændring af lovene om
menighedsråd, folkekirkens økonomi og forsøg i folkekirken
Menighedsrådene i Løsning og Korning pastorat ønsker med dette høringssvar at
bakke op om det høringssvar, som er indsendt fra Hedensted Provstiudvalg lørdag d.
13. august 2022.
Vi kan som menighedsråd i Hedensted Provsti tilslutte os den udlægning og de
indvendinger, som provstiudvalget giver udtryk for i deres høringssvar og vi har
derfor ikke noget at tilføje.
På vegne af Løsning og Korning Menighedsråd
Jacob Honoré Broberg
Formand for Løsning Menighedsråd
Tlf: 26 85 16 84
Fridtjof Stidsen
Formand for Korning Menighedsråd
Tlf: 75 67 35 51
Løsning og Korning menighedsråd • Vestergade 42A • 8723 Løsning
Tlf. 75 79 00 14 • lkkirker.dk
Løsning og Korning Menighedsråd Høringssvar
249
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0250.png
Maribo Domprovsti
Provstiudvalget
Domprovstegården
Klostergade 35
4930 Maribo
Maribo, den 15. august 2022
Til kirkeministeriet
[email protected]
Høringssvar – lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov
om forsøg i folkekirken.
Bemærkning til § 42 c.
I selve lovforslaget nævnes ”Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning
m.m.” ikke.
På side 16 fremgår det, at arbejdsgruppen foreslår at fælles personaleadministration,
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. bliver en del af de opgaver der kan delegeres til
provstiudvalget.
I følgebrevet til høringsmaterialet på side 3 fremgår det at fælles personaleadministration,
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning m.m. er en del af forslaget.
Personaleadministration er en opgave som det kan være udfordrende for menighedsrådene at løfte
fagligt. Det er derfor en rigtig god ide, at den opgave er omfattet af § 42 c, og vi anbefaler, at det
kommer med i loven.
Bemærkning til forhøjelse af stiftsbidraget
Provstiudvalget finder det ikke nødvendigt at hæve det maksimale stiftsbidrag til 2%.
En forhøjelse af det maksimale stiftsbidraget flytter penge fra de lokale kirkekasser. Derved
reduceres de penge der er til at det kirkelige liv på det lokale niveau.
Bemærkning til mulighed for ansættelse af specialiserede konsulenter.
Under 3.3.3 på side 26 fremgår det, at der skal søges godkendelse af oprettelse af stillinger som ikke
er omfattet af de overenskomstmæssige organisationsaftaler.
I Maribo Domprovsti deltager vi i Forsøgsramme 5 vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor
hele eller dele af bygningsadministrationen og –vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og
finansieringen heraf placeres i provstiudvalget. Provstiudvalget har i forsøgsperioden ansvar for
pasning af 7 kirker med tilhørende bygninger på kirkegården (kapel, graverbygning, maskinhus
m.m.) og 5 præstegårde.
Der har været behov for at ansætte en person til varetagelse af opgaven. Det er ikke et fuldtidsjob.
Der er ingen fast arbejdstid. Det kræver, at den ansatte har mulighed for at have kontakt med
arkitekter og diverse håndværkere når de har arbejdstid både telefonisk og ved tilstedeværelse ved
de bygninger vi har ansvar for. Den ansatte skal have stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid.
Samtidig er det en vigtig for løsning af opgaven, at den person der er ansat, har en faglig viden og
erfaring med lignende opgaver.
Vores første ansatte var selvstændig murer med et større firma, vores nuværende ansatte er partner i
arkitektfirma.
Blot for at gøre opmærksom på, at ansættelse af en person med specialiserede kompetencer ikke
nødvendigvis passer ind i en organisationsaftale.
Tlf.: 54 78 06 86 · · e-post:
[email protected]
Tlf. 30 24 97 80 Domprovst Anne Reiter . . email:
[email protected]
– fredag er fridag
Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar
250
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Bemærkning i øvrigt
I Lolland-Falster stift ligger Domkirken i Maribo Domprovsti i Lolland kommune. Domkirken
betyder ekstra udgifter til arrangementer der afholdes på vegne af hele stiftet. Nogle udgifter kan
direkte henføres til disse aktiviteter, andre udgifter kan det være vanskeligt direkte at henføre.
Maribo Domprovsti er det af stiftes provstier der har færrest indbyggere og medlemmer af
folkekirken. Lige som Lolland kommune har færre indbyggere end Guldborgsund kommune.
Derfor foreslår vi, at der åbnes en mulighed for, at der kan overføres økonomiske midler til dækning
af domkirkeudgifterne mellem provstierne.
Med venlig hilsen
Maribo Domprovstiudvalg
Susanne Nielsen
Formand
Maribo Domprovsti – side 2 af 2
Maribo Domprovsti Provstiudvalg Høringssvar
251
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0252.png
Marie Magdalene Koeds Sognes Menighedsråd Høringssvar
252
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
10-08-2022
LS - Ledelsessekretariatet ([email protected])
Johanne Schilling (Sagsbehandler - Sag, KM Økonomi og
sekretariat)
Fra MEDST - høringssvar
239911
2
Johanne Schilling
SV Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov
om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2. 236126)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar
253
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0254.png
-- AKT 239911 -- BILAG 1 -- [ SV Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om me… --
Johanne Schilling ([email protected])
LS - Ledelsessekretariatet ([email protected])
SV: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
E-mailtitel:
SV: Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126)
10-08-2022 10:33
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Kære Johanne
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Christoffer Thomsen
Ledelsessekretær
Ledelsessekretariatet
[email protected]
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Landgreven 4, 1301 København K
www.medst.dk
Fra:
Johanne Schilling <[email protected]>
Sendt:
7. juli 2022 16:29
Til:
Fyens Stift <[email protected]>; Haderslev Stift <[email protected]>; Helsingør Stift <[email protected]>; Københavns
Stift <[email protected]>; Lolland-Falsters Stift <[email protected]>; Ribe Stift <[email protected]>; Roskilde Stift
<[email protected]>; Viborg Stift <[email protected]>; Aalborg Stift <[email protected]>; Aarhus Stift <[email protected]>;
Landsforeningen af menighedsråd <[email protected]>; Provsteforeningen <[email protected]>; Den Danske
Præsteforening <[email protected]>; Danmarks Kirketjenerforening <[email protected]>; Danmarks
Kordegneforening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Organist og Kantor Samfund
<[email protected]>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <[email protected]>; Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere <[email protected]>; Provstisekretærforeningen <[email protected]>; Kirkekultur
<[email protected]>; Organistforeningen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>;
Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Økonomistyrelsen <[email protected]>; Folkekirkens Administrative Fællesskab
<[email protected]>; Løgumkloster Kirkemusikskole <[email protected]>; Sjællands Kirkemusikskole <[email protected]>;
Vestervig Kirkemusikskole <[email protected]>; FUV <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Henriette Nielsen (DK)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Kristina Ørbæk Larsen <[email protected]>; Sabah Khan (DK)
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Henrik Lange
<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
<[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
£Lovkvalitetskontoret (951s08) <[email protected]>
Emne:
Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar
254
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126)
Til høringsparterne
Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Økonomikontoret
Medarbejder og Kompetence Styrelse Høringssvar
255
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0256.png
Høringssvar ifb. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – akt nr.: 236089
Viby, den 18. august 2022
Mesinge-Viby Menighedsråd vil gerne bakke op om arbejdsgruppens forslag til ændringer af lov om
menighedsråd og folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Vi synes, at der er arbejdet godt med forslagene og håber, at arbejdet munder ud i et nyt lovforslag.
Her er et eksempel fra vores eget sogneliv:
Vi har gennem ca. 15 år haft et sognesamarbejde med 3 menighedsråd, 4-5 præster og 6 kirker.
Vi har f.eks en fælles personalekonsulent og samtidig beholdt vores kontaktperson i menighedsrådet og her
er det forskelligt, hvordan de 3 menighedsråd har deres snitflader i forhold til personalekonsulenten; men
det fungerer virkelig godt – både i forhold til kirkens personale og som sparring til den interne
kontaktperson.
Mesinge-Viby Menighedsråd kan derfor kun anbefale en forenklet praksis i forhold til samarbejder på tværs
af sogne/provstier og en forenklet praksis omkring økonomien i folkekirken.
Det kan medvirke til, at flere sogne får lyst til at samarbejde og få glæde af den synergieffekt et sådan
samarbejde kan give.
Herudover ville en forenkling af regler og transparens i folkekirkens økonomi måske også medvirke til en
øget rekruttering til valg af menighedsråd, som er med til at sikre demokratiet i folke-kirken.
Venlig hilsen
P.M.V.
Jette Dirksen,
Formand Mesinge-Viby Menighedsråd.
Mesinge-Viby Menighedsråd Høringssvar
256
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0257.png
Nykøbing Mors, den 18-08-2022
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Morsø Provstiudvalg har behandlet ovenstående lovforslag på sit ordinære møde den 18.august
2022.
I Morsø Provsti er der ca. 16.500 medlemmer, 33 kirker, 32 sogne og 23 kirkekasser.
Provstiudvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget, da vi mener det giver mere
tidssvarende og fleksible rammer for kirkelivet i sogn, provsti og stift.
De sidste år har menighedsrådene fået både større og mere krævende opgaver. Menighedsrådene
oplever, at kravene til forvaltning og administration bliver større og mere omfattende/komplicerede.
Det enkelte menighedsrådsmedlem må afsætte mere tid til arbejdet, da det forventes, at man udover
eget menighedsråd, også at deltage i fælles menighedsrådsmøder i pastoratet, bestyrelsesarbejde for
div. samarbejdsaftaler mellem sogne og pastorater samt møder og udvalgsarbejde i provsti og stift.
I Provstiudvalget oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles
løsninger og at Provstiudvalget tager ansvaret og har ressourcerne til at løfte opgaverne.
Udvalgsarbejdet samt efterfølgende lovforslag ser vi som et skridt på vejen mod bedre
arbejdsbetingelser for menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer.
Samtidig understreger vi, at beslutningskompetencen, til at indgå i et samarbejde, er hos det enkelte
menighedsråd.
Vi hilser velkommen, at samarbejdet kan foregå på tværs af provstier og med Stiftsrådet, samt at
Stiftsrådet kan indgå i samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder og har mulighed for,
lokalt, at hæve Stiftsbidraget med op til 2%.
Ligeledes ser vi en fordel (og større gennemsigtighed i); at
samarbejde i pastorater som udgangspunkt er tilladt
der åbnes for smidigere beslutningsproces i pastorater
menighedsråd og provstiudvalg i et provsti kan nedsætte en bestyrelse der varetager flere
slags samarbejde, så man har mulighed for at have færre bestyrelser.
udgifter for provstiudvalgskassen beskrives. Herunder f.eks. at
der gives mulighed for at etablere en reserve i PUKassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret
samt mulighed for at tilbageføre mindreforbrug fra afsluttede anlægs- og
projektbevillinger til provstiets reserve
muligheden for at ansætte kvalificerede medarbejdere på provstiniveau
Med venlig hilsen
Morsø Provstiudvalg v. Mette Moesgaard Jørgensen
Provst Mette Moesgaard Jørgensen, Kirkegade 2,1., 7900 Nykøbing Mors
97 72 20 30 / 23 41 14 84 - E-mail
[email protected]
/
[email protected]
Morsø Provstiudvalg Høringssvar
257
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0258.png
Til Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
18. juli 2022
Høringssvar vedrørende ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg
i folkekirken.
Møllevangskirkens menighedsråd skal takke for muligheden for at afgive høringssvar. Samtidig vil vi
gerne fremføre, at den korte svarfrist sammenholdt med, at det er udsendt i sommerferieperioden er
uheldigt. Det har været mellem to møder, hvorfor brevet er godkendt af menighedsrådet pr. E-mail. Det er
ikke optimalt.
Møllevangskirken har selv deltaget i samarbejder omkring fælles administration (bogføringskontor) samt
fælles præstegårds-administration. Vi er glade for begge samarbejder og mener, den slags samarbejde er
nød til at frigøre kræfter til andre områder af menighedsrådsarbejdet, herunder arbejdet for kirkens liv og
vækst. Det er derfor med glæde, vi ser, at forslaget lægger op til, at det stadig skal være muligt at
samarbejde bl.a. om de områder af administration. Vi tror også, at det ville føles som en forenkling, at den
slags samarbejde ifølge forslaget ikke længere skal godkendes i kirkeministeriet.
Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske enheder, på 4 årsværk eller en
omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes eksisterende og
velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og omsætning. Hvis der
ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til maksimalt 2 årsværk og 1-1,5 mio.
kr. i omsætning.
Omkring samarbejder om præstegårds-administration mener vi, det bør overvejes, hvorvidt alt hvad
vedrører præsteboliger med fordel kunne overdrages til et samarbejde (altså også forsikringer, rengøring
af tjeneste lige lokaler, tv-pakker osv.). Vi finder, at det dels vil give en større ensartet standard, samt dels
vil skabe en større armslængde mellem præst og menighedsråd ift. standard af ydelser. En armslængde vi
finder godt for samarbejdet.
I forslaget lægges der op til, at menighedsrådet fremover skal skrive visioner ind i det endelige budget.
Det har menighedsrådene i vores provsti længe gjort, og vi finder, at det er helt rigtig, både for at skabe
gennemsigtighed i kirkens økonomi, og som målbar parameter for menighedsrådet ift. at have opfyldt
målene.
Muligheden i forslaget om at kunne lave en samlet bestyrelse for flere samarbejder finder vi godt. Der vil
være samarbejder, hvor det er oplagt, og andre hvor det ikke er, men muligheden er god at have.
På Møllevangskirkens menighedsråds vegne
Peter Rask
Formand
Michael Pedersen
Næstformand
Kirkekontoret
Møllevangs Allé 49 - 8210 Århus V. - Tlf. 8615 8154 - www.moellevangskirken.dk
[email protected] - Kontortid mandag til fredag kl. 10 - 13, torsdag tillige kl. 15 - 17
Møllevangenskirkens Menighedsråd Høringssvar
258
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0259.png
Mørke Menighedsråd
Mørke 15-08-2022
Vedrørende:
Høringssvar i forbindelse med forslag til ændring af den lokale økonomistyring.
Vi har i Mørke Menighedsråd modtaget skrivelsen ”Forslag til ændring af den lokale økonomistyring” fra
Landsforeningen Af Menighedsråd til høring i menighedsrådet.
Forslaget er modtaget i menighedsrådet i forbindelse med indkaldelse til Landsforeningens årsmøde på
Nyborg Strand 10. til 12. juni 2022. Forslaget er i høring i menighedsrådene i Danmark, med en deadline
den 18-08-2022.
I Mørke menighedsråd ser vi os nødsaget til at protestere over denne forcerede høringsproces hen over
sommeren, hvor alle medlemmer af rådet er på ferie. Det vil sige at vi som menighedsråd ikke får den
nødvendige tid til at debattere disse vigtige og meget afgørende forslag, som i fremtiden kan få vidtgående
konsekvenser for den måde, som menighedsrådet i fremtiden har mulighed for at arbejde med den lokale
økonomistyring på.
Ad. Mulighed for at afsætte en reserve til tillægsbevillingerne.
Som situationen er i dag, så fungerer ordningen med 5% midlerne efter Mørke Menighedsråd godt, som en
meget fleksibel ordning. I Mørke Menighedsråd ser vi det som en øget centralisering af den økonomiske
styring fra provstiet, til skade for det lokale demokrati. Altså en glidning af kompetencen fra det lokale
menighedsråd til provstiet. I Mørke mener vi at den nuværende ordning fungerer godt, dog kunne det som
nævnt I forslaget være en god ide, hvis midlerne kunne anvendes mere bredt.
Ad. Mulighed for at provstiudvalget kan yde projektbevillinger inden for driftsrammen.
I Mørke Menighedsråd mener vi at der er en fare for at disse projektbevillinger, kan gå ind og inddrage
midler som i dag allerede er frie. Det at der kan laves en opsparing af ubrugte anlægsmidler, støtter vi i
Mørke, men da midlerne allerede er givet til det lokale menighedsråd, mener vi at det er
menighedsrådskasserne der skal have kontrollen over disse midler og ikke i provstiets kassen. Dette vil
efter vores mening give en øget økonomisk fleksibilitet og midlerne bliver i det lokale sogn.
Ad. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetencer fra
menighedsråd til provstiudvalg.
I Mørke menighedsråd mener vi at dette forslag vil give både menighedsrådet og provstiudvalget en øget
grad af selvbestemmelse, men det kræver et velfungerende lokalt demokrati.
Mørke Menighedsråd Høringssvar
259
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ad. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for hvert
samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse.
Umiddelbart synes vi i Mørke at dette virker som en god mulighed for at styrke samarbejdet imellem
sognene og provstiet. Det kan dog give udfordringer for provstier med mange sogne, at der er en
begrænsning på antallet af medlemmer i fællesbestyrelsen på 5. Vi tænker at små sogne hurtig kan komme
til at trække det korte strå i den sammenhæng og at der så alligevel bliver en centraliseret styring fra
provstiet, til skade for nærdemokratiet.
Ad. Større mulighed for ansættelse af specialister i provstiet.
I Mørke mener vi at det er fint med at der bliver lovhjemmel til muligheden for at kunne ansætte
specialister i provstiet. Det er naturligvis MEGET vigtigt at der kigges på økonomi, så ansættelser kan foregå
INDEN for provstiets økonomisk ramme, så at de enkelte sogne ikke kommer til at lide økonomisk på grund
af eventuelle ansættelser i provstiet. Vi mener i Mørke at der HVER gang en eventuel ansættelse i provstiet
kan komme på tale, at der bliver vurderet på Cost/Benifit og om det måske var bedre at bruge konsulenter i
en tidsbegrænset periode.
Ad. Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra
provstiet.
I Mørke mener vi at denne mulighed er god, hvis der er større, samarbejder blandt sognene i provstiet.
Ad. Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces.
I Mørke menighedsråd mener vi at en kortere og mere fleksibel proces, både med hensyn til budget og
regnskab, er en god ting og derfor er vi positive for dette punkt.
Ad. Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %.
I Mørke menighedsråd er vi direkte imod en fordobling af stiftsbidraget og vi mener at de penge der
betales, i kirkeskat i de enkelte sogne skal blive der. I Mørke er vi et forholdsvis lille sogn og vil derfor blive
tynget mere på en i forvejen presset økonomi. I disse tider, med energipriser på himmelflugt og stigende
priser på alle vare og håndværker ydelser, er det vigtigere at der i stedet bliver tilført sognene midler til at
imødegå den nuværende situation. Efter vores mening burde der kigges på provstiernes økonomi, så
kirkeskatten i stedet bruges til vedligeholdelse af kirker og bygninger, som er meget tiltrængt. I Mørke
menighedsråd mener vi helt klart at de skattekroner som er betalt i sognet, skal brugs i sognet, mest muligt.
Mørke Menighedsråd Høringssvar
260
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Nustrup den 16. aug. 2022
Høringssvar fra Nustrup Menighedsråd
3.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden
for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse
Svar
Der bør ikke lægges flere organisatoriske lag på i den kirkelig organisation, så der bliver endnu
længere fra kirkeministeriet til menigheden, og beslutningsprocesser kommer endnu længere væk
fra det enkelte medlem i menigheden.
En fællesbestyrelse vil kunne føles som et overmenighedsråd.
Nustrup menighedsråd er enig i, at der er mange funktioner, som kan være svære at overskue,
hvis man er ny i menighedsrådet, eller fordi det ligger uden for ens egen viden og kompetence.
Men ved at nedsætte en fællesbestyrelse og lade menighedsrådet afgive ansvar for økonomi,
driftsledelse, personaleledelse, bygningsvedligeholdelse m.m. vil det betyde, at det enkelte
menighedsråd afgiver styring af egen økonomi, drift, personaleledelse, bygningsvedligehold, drift
af mark og skov m.m. og det kan blive svært at rekruttere nye medlemmer til menighedsrådet,
samt bevare en lokale forankring.
Der bør derfor i højere grad være mulighed for, at menighedsrådet kan få uddannet sine
menighedsrådsmedlemmer, så de får den nødvendige viden og kompetencer til at kunne varetage
opgaverne i menighedsrådet. Desuden skal det gode samarbejde mellem provstiudvalg/ provst og
de enkelte menighedsråd udbygges/bevares, så de enkelte medlemmer og menighedsråd kan råd
og vejledning forhold til økonomi, regnskab, personaleledelse, bygningsvedligeholdelse m.m.
Med et mindre ansvar vil det blive svært at rekruttere medlemmer til et menighedsråd, og det vil
også kunne smitte af på interessen for det lokale kirkeliv, og det vil betyde at nærhedsprincippet
kan risikere at forsvinde med en fælles bestyrelse, og det vil kunne skade interessen for
forkyndelsen i det enkelte sogn.
2.2. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til
brug for tillægsbevillinger
Svar
Nustrup Menighedsråd Høringssvar
261
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Nustrup menighedsråd er enig i at beskrevne målsætninger i budgettet er en god mulighed for at
tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det øger muligheden for at engagere
menighedsrådene i den økonomiske prioritering, det som man ofte lader sig vælge til.
Men vil i øvrigt godt tilslutte at nuværende budgetlægning og regnskabsregler som er fra 2009, de
fungerer tilfredsstillende, og der er ikke brug for nye regler på det område lige nu, det vil skabe
større forvirring.
3.5. Forhøjelse af grænsen for det maksimale stiftsbidrag
Nustrup Menighedsråd kan ikke tilslutte sig en forhøjelse af stiftsbidraget, da er er rigelig brug for
pengene ude i sognet.
3.7. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til
brug for tillægsbevillinger
Svar
På spørgsmålet om hvordan der skal bevilliges økonomiske tillæg til driften, mener Nustrup
menighedsråd, at dette skal aftales lokalt mellem provstiudvalg og de tilhørende menighedsråd.
Og størrelsen af reserven, hvorfra der skal bevilliges tillægsbevillinger til driften skal aftales til
budgetsamråd, da de kun kan tages fra det enkelte menighedsråds økonomi. Der bør også træffes
en aftale om, hvorvidt der kan spares op i det enkelte menighedsråd eller menighedsrådet kun
skal have midler til drift, det er aftaler, som skal træffes med det lokale provstiudvalg og samtlige
menighedsråd i provstiet på budget samrådsmøde.
3.11. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.
Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgets dagsorden og beslutningsprotokol m.v.
Der skal selvfølgelig være fuld åbenhed i forhold til dagsorden, referater m.m.
På vegne af Nustrup Menighedsråd
Ulla Bram
Den 18.auag. 2022
Nustrup Menighedsråd Høringssvar
262
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Nustrup Menighedsråd Høringssvar
263
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0264.png
Nykøbing Mors Menighedsråd
Nykøbing Mors, den 17/8-22
Til Kirkeministeriet
[email protected]
Svar på høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Nykøbing Mors Menighedsråd kan som udgangspunkt tilslutte sig lovforslaget. Det vil give mulighed
for nye samarbejder – og dermed mere fleksible ramme for samarbejder.
Det er vigtigt for os, at sikre nærhed og ejerskab for den lokale kirke/sogn. Beslutninger om
overdragelse af kompetencer, økonomi og deltagelse i samarbejder skal derfor fastholdes lokalt i
menighedsrådene.
Nykøbing Mors Menighedsråd har følgende bemærkninger til udkast til forslag om div. ændringer og
de deri indeholdte anbefalinger.
Det er vigtigt, at beslutningskompetencer – herunder også over rådets budget/økonomien –
bibeholdes hos det enkelte menighedsråd. Herunder at tilbageførslen af mindreforbrug sker i
samarbejde med menighedsrådene.
Det skal være op til det enkelte menighedsråd at tage beslutning om deltagelse i et samarbejde.
Der er vigtigt for os, at der gives mulighed for samarbejder. Det er meget vigtigt for os, at det
ikke er beslutninger, som kan tages i stiftsråd og provstiudvalg, som pålægger et menighedsråd
deltagelse.
Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at etablering af evt. reserve i provstiudvalgskassen skal
træffes på første budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg. Der kan være mange nye
medlemmer i rådene, som derfor naturlig ikke kan forventes, at have opnået indsigt i
forholdene til det første budgetsamråd.
Beslutning om reservens størrelse og fordeling bør træffes på budgetsamrådet – og dermed af
menighedsrådene – og ikke i provstiudvalget. Det er vigtigt, at der ikke gives mulighed for, at
reserven bliver af en størrelse, som kommer til at påvirke menighedsrådene budget/økonomi
negativt.
Nykøbing Mors Menighedsråd Høringssvar
264
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0265.png
Nykøbing Mors Menighedsråd
Muligheden for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag mener vi ikke er hensigtsmæssigt. Vi
mener ikke, at der skal gives mulighed for at flytte yderligere økonomi til stiftsrådene. Det er i
sognene arbejdet primært skal foregå, og derfor er det i sognene den de økonomiske ressourcer
skal være.
Der bliver større og mere komplekse opgaver for de frivillige i menighedsrådene. Derfor kan vi
tilslutte os forslaget om mulighed for at ansætte kvalificerede medarbejder på provstiniveau.
Vi kan ikke se, hvor og hvordan ændringer i den centralt fastsatte budgetproces skal give
forenkling mm
Med venlig hilsen
f. Nykøbing Mors Menighedsråd
Karsten Konradsen
formand
Nykøbing Mors Menighedsråd Høringssvar
265
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0266.png
Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Generelt imødeser vi bestræbelserne på at udvide og forenkle samarbejdsmuligheder og øget fleksibilitet i
den lokale økonomistyring.
Provstiudvalget i Næstved har valgt kun at kommentere på de forhold, vi gerne ser justeret eller har
uddybende kommentarer til.
Provstiudvalget beklager at denne væsentlige høring blev lagt i sommerferien, hvor det har været
vanskeligt at samle provstiets udvalgsmedlemmer. Provstiudvalget ville gerne have haft bedre muligheder
for at udarbejde det høringssvar, vi finder vigtigt.
Tema: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
MR til PU
Overordnet set imødeser provstiudvalget de nye lempeligere regler for indgåelse af samarbejder.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at
hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Provstiudvalget forudser, at det kan være vanskeligt at finde kandidater til fællesbestyrelsen, hvis et muligt
bestyrelsesmedlem ikke brænder for det hele. Bestyrelsen nedsættes af frivillige, som i forvejen yder en
stor frivillig indsats for folkekirken, deres arbejde drives af interesse. At indgå i en bestyrelse for et
samarbejde, man ikke interesserer sig meget for eller har særlig indsigt i, kan få medlemmer til at undlade
at stille op til valg, selvom bestyrelsen også har ansvar for et samarbejde, vedkommende har kompetencer
indenfor.
Der er behov for en klar definering af bestyrelsens kompetencer i forhold til provstiudvalgets.
Det bør fastsættes om det kun er de 1-2 indkaldte deltagere på budgetsamråd der har stemmeret når der
afholdes valg til fællesbestyrelsen på budgetsamrådet. I forslaget står, at bestyrelsen vælges ved simpelt
flertal blandt de fremmødte. Da valget holdes på et budgetsamråd, hvor til der er offentlig adgang, bør det
præciseres at kun de indkaldte kan stemme.
Fællesbestyrelsen bør kunne afvise at optage et samarbejde
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau,
Generelt er der stor opbakning til at KM ser på muligheden for at provstiudvalget kan understøtte og
ansætte specialiserede kompetencer, og at ansættelser kan ske så decentralt og gnidningsfrie som muligt.
Provstiudvalget oplever, at menighedsråd efterspørger rådgivning og mulighed for at overdrage opgaver til
provstiudvalget i forbindelse med HR-opgaver, arbejdsmiljøsager og større byggeprojekter.
Med de rette medarbejdere og den rette normering kan provstiet undervise og rådgive MR i lokalt
tilpassede forløb. Vi oplever i Næstved provsti, at dette øger kvaliteten af menighedsrådenes arbejde og
Side
1
af
4
Næstved Provsti Høringssvar
266
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0267.png
Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
styrker arbejdsglæden for rådsmedlemmerne og kirkens ansatte. Det er muligt at forebygge konflikter ved
at tilbyde forløb i menighedsrådet om f.eks. god kommunikation.
Muligheden for lokal rådgivning og for at overdrager opgaver til provstiet vil øge muligheden for at
rekruttere til menighedsråd.
Provstiudvalget ser intet behov for at biskoppen får høringsret i forhold til provstikontorets lokale ansatte.
1.4 Mulighed for at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Provstiudvalget ønsker en lempelse af kravene f.eks. beløbsgrænse til 1 mio. kr. eller 2 årsværk.
Dette vil gøre det muligt for f.eks. skoletjenester og kalkningssamarbejder at blive en del af ordningen.
Provstiudvalget foreslår at formålsvejledningen ændres, så den lægger op til at f.eks. større kirkegårdes
regnskaber ikke kun bogføres på formål 4.
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra KM, kan indgå i samarbejder med andre
folkekirkelige myndigheder
Ingen bemærkninger
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%
Provstiudvalget kan ikke støtte forslaget.
Generelt udnyttes muligheden for 1% ikke, i mange stifter vil det ikke være økonomisk muligt at flytte flere
penge fra de lokale kirker til stiftet. Alene København og Roskilde Stift har benyttet muligheden for at hæve
det bindende stiftsbidrag til 1%. I Roskilde stift skete dette for at finansiere himmelske dage. Her flyttede
man lokale midler til en stor fælles event, som kun i ringe grad involverede menighedsrådene fra de
fjernere provstier. Muligheden for at øge stiftsbidraget til 2% for at finansiere store fælles projektor uden
at spørge eller involvere menighedsrådene i stiftet, vil fjerne ejerskab og interesse.
Den lokale kirkeskat skal i så stort omfang som muligt henføres til det enkelte sogn.
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere
provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller involverer et eller flere MR, samt stiftsråd og/eller
stiftsøvrigheder
Ingen bemærkninger
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet
Provstiudvalget kan støtte forslaget.
Side
2
af
4
Næstved Provsti Høringssvar
267
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0268.png
Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det er indlysende at budgettet bør afspejle provstiudvalgs og menighedsråds vision og strategi. Dette sker i
praksis ikke ofte, da mange menighedsråd i praksis ikke arbejder strategisk efter formulerede mål. Med den
rette kompetenceudvikling
understøttet af provstiudvalget, bør denne måde at arbejde på udbredes.
2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret
Provstiudvalget støtter forslaget om at etablere en reserve i provstiudvalgskassen under forudsætning af,
at dette ikke udelukker den nuværende mulighed for at oprette puljer for strategisk langsigtede
anlægsprojekter af større økonomisk størrelse.
Provstiudvalgets kompetence til at beslutte reservens størrelse er vigtig for at sikre provstiudvalgets
mulighed for at arbejde strategisk langsigtet.
2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at dispensation til en anlægspulje, således at store anlægsbevillinger
også kan bevilges f.eks. i marts måned.
Provstiudvalget har meget gode erfaringer med nuværende anlægspulje, som samtlige menighedsråd i
provstiet har tilsluttet sig. Puljen sikrer, at større anlægsarbejder kan gennemføres hurtigt. Puljen letter
menighedsrådenes budgetproces og sikrer at anlægsarbejder kan gennemføres med kort tidshorisont.
Puljen sikrer, at der ikke henstår mange mindre eller større opsparinger i de lokale kirkekasser, som
anvendes (ulovligt) til andre formål eller henstår, fordi menighedsrådet ikke har de menneskelige
ressourcer til at gennemføre et tidligere bevilliget projekt.
Puljen sikrer at pengene fordeles efter prioritering og ikke fordi et overbudgetteret projekt, pludselig gav et
menighedsråd mulighed for at tilkøbe noget mindre nødvendigt vurderet ud fra et helhedssyn.
Et argument for puljer er, at PU har mulighed for at understøtte f.eks. istandsættelser af præstegårde. På
denne måde kan det sikres, at nødvendige arbejder gennemføres i prioriteret rækkefølge ifølge et
helhedssyn, og ikke i forhold til om der er et ressourcestærkt menighedsråd.
2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Provstiudvalget skal alene kunne kræve ubenyttede anlægsmidler retur, hvis projektet ikke kan
gennemføres eller kun kan gennemføres med en meromkostning. På denne måde kan det undgås, at der
henstår beholdninger af større anlægsmidler i årevis.
Provstiudvalget alene bør kunne aflyse projekter der med tiden viser sig ikke gennemførlige af frednings-
eller økonomiske hensyn, således at der ikke henstår opsparede midler til et aflyst projekt i en lokal
kirkekasse. Projekter kan vise sig at blive langt dyrere end forudset, hvilket kan betyde at provstiudvalget
ikke har økonomisk mulighed for at gennemføre projektet. Andre uopsættelige projekter i provstiet kan
ændre provstiudvalgets prioritering af anlæg. Provstiudvalget bør i disse tilfælde have mulighed for alene at
føre pengene tilbage til fællesskabet i provstiet.
Menighedsrådets menneskelige ressourcer eller beslutning kan ændre sig over tid, hvilket kan betyde, at et
projekt udskydes på ubestemt tid eller helt aflyses. I sådanne tilfælde bør provstiudvalget kunne tilbageføre
midlerne til provstiets fællesskab.
Side
3
af
4
Næstved Provsti Høringssvar
268
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0269.png
Høringssvar fra Næstved Provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Provstiudvalget kan tilslutte sig forslaget.
Forslaget bør understøttes af mulighed for at midlerne opspares som stiftsmidler, således at midlerne kan
investeres af professionelle investeringsrådgivere, sådan
som ”Stiftsmidlerne”
kan blive det.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Ingen bemærkninger
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Tilsyn bør understøttes af bedre redskaber til budget-/kvartalsopfølgning.
Mulighed for at udtrække regnskab- og budget data på formål/artskonti niveau. Og ikke som nu, kun hver
for sig.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Ingen bemærkninger
Undladelsen af mulighed for at kunne oprette puljer:
Provstiudvalget indstiller til at det også med den nye lovgivning bliver muligt for provstiudvalget at oprette
puljer uden dispensation.
Selv med den foreslåede etablering af reserve i PUK kassen og mulighed for projektbevillinger, savnes
muligheden for at kunne oprette puljer uden dispensation, inden for en udmeldt ramme/skabelon. Vi
anmoder om, at det også bliver en mulighed i fremtidens lovgivning. Man kan frygte, at det vil blive
vanskeligt at opnå dispensation, hvis ikke muligheden er omfattet at de foreslåede ændringer.
Side
4
af
4
Næstved Provsti Høringssvar
269
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken fra Nørre Tranders menighedsråd
Høringsfrist
Indledningsvis gør vi opmærksom på, at vi finder det meget uheldigt, at høring om et så vigtigt emne som
folkekirkens lokale kasser sendes til høring i sommerperioden, hvor der ikke er planlagt menighedsråds-
møder. Nedenstående høringssvar er derfor udarbejdet af formand og næstformand uden forudgående
drøftelse i menighedsrådet. Høringssvaret er udarbejdet med udgangspunkt i ”Afsluttende rapport vedr.
Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”, der sammen med høringssvaret vil blive sat på dagsordenen
til orientering på førstkommende menighedsrådsmøde.
Tema I: Udvidelse og forenkling af mulighederne for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
Nørre Tranders menighedsråd kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger. Dette gælder især
for at samarbejde med andre menighedsråd inden for et provsti og for at delegere opgaver til provstiudvalget,
da det kan forventes at medføre mere kompetent opgaveløsning, administrativ lettelse for menighedsråd og
bedre udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer.
Vedr. pkt. 1.1 anbefaler vi, at der i stedet for særlige regler for tilsyn
indføres krav om, at provstiudvalget
forpligtes på at redegøre for igangværende samarbejder og herunder fordeling af økonomiske ressourcer på
det årlige budgetsamråd, når disse selv indgår i samarbejder med og/eller overtager kompetencer fra
menighedsråd.
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Nørre Tranders menighedsråd kan overordnet tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger.
Vedr. pkt. 2.2 anbefaler vi, at
kompetencen til at fastsætte reservens størrelse skal ligge hos
menighedsrådene og besluttes på budgetsamråd
eller
at der skal fastsættes et maximum for %-del af det
samlede ligningsbeløb i provstiet, hvis kompetencen ligger hos provstiudvalget.
Generelt
Nørre Tranders menighedsråd vurderer anbefalingerne som positive for en fleksibel tilrettelæggelse af
opgaveløsning og økonomistyring lokalt i menighedsråd og provsti.
Vi anser det samtidigt for væsentligt:
- at
beslutningskompetencen så vidt muligt fastholdes i menighedsrådene, og at det enkelte menighedsråd
frivilligt og aktivt tager stilling, når der afgives kompetence til provstiudvalg.
- at der er
fokus på åbne og demokratiske processer, når der udarbejdes samarbejdsvedtægter og prioriteres
økonomiske ressourcer, samt på tilsynsmyndighed og habilitet.
Forsøgsramme 7: Ny organisering af menighedsrådets arbejde – fra roller til ansvar og opgaver
Nørre Tranders menighedsråd har deltaget i forsøg med ”Bestyrelsesmodellen med arbejdende udvalg” og
har gode erfaringer med modellen, hvor kirkeværgefunktionen indgår i det stående kirke- og kirkegårds-
udvalg. Vi undrer os derfor, når vi konstaterer, at der i forslag til ændring af lov om menighedsråd ikke
indgår erfaringer fra forsøgsramme 7.
Vi anbefaler, at der
ændres i lov om menighedsråd i kap. 2 og 3 (bl.a. § 9 § 17), så det bliver muligt for det
enkelte menighedsråd at fordele ansvar og opgaver, som det passer bedst til lokale forhold.
På vegne af Nørre Tranders menighedsråd
Erik Rasmussen
formand
9. august 2022
Nørre Tranders Menighedsråd Høringssvar
270
Ingelise Pedersen
næstformand
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0271.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Tove Søgaard ([email protected])
Høringssvar
18-08-2022 10:28
Menighedsrådene for Nøvling, Vildbjerg og Timring/Tiphede har følgende kommentarer:
I
Det ses som positivt at der gives mulighed for øget samarbejde på tværs af niveauer og geografi.
Det er altid vigtigt at have de bedste kompetencer på rette sted, derfor skal der være en mulighed for at
ansætte specialister. Oprettelsen af stilling bør derfor også omfatte de stillinger som ikke er omfatte de
overenskomstmæssige organisationsaftaler. Som minimum skal det gælde, når der er tale om en ansættelse i
en allerede godkendt stilling. Andre besværlige procedurer forlænger ansættelsesprocesser unødvendigt.
II
Krav om formulering af målsætning er godt. Enhver organisation skal kende sit mål - derfor også folkekirken.
Etablering af reserve i provstiet giver en øget fleksibilitet i forhold til uforudsete udgifter. Det forventes at
praksis fra anvendelse af 5% midler vil være at genfinde i anvendelse af reserven.
Med venlig hilsen
Tove Søgaard
Birkmosevej 49, Timring
7480 Vildbjerg
Tlf.: 3066 4084
Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede Menighedsråd Høringssvar
271
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0272.png
Odder Menighedsråd Høringssvar
272
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0273.png
Til Kirkeministeriet
km@km
Høringssvar fra Odder Provstiudvalg vedr. forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Odder Provstiudvalg kan anbefale de foreslåede ændringer til menighedsråds- og økonomilov for
folkekirken.
Odder Provsti har siden 2011 formidlet mange samarbejder mellem menighedsrådene og mellem
menighedsråd og provstiudvalg. Flere samarbejdsaftaler har også involveret Odder Provsti og et par
naboprovstier. Her kan nævnes følgende eksempler på samarbejdsaftaler:
Samarbejder om kirkegårdsdrift
Beregning af gravstedstakster
Sikring af gravsten
Energimærkning af kirker og præstegårde
Udvikling af kirkegårdene
Fælles regnskabskontor
Fælles personalekonsulent
Samarbejde om arbejdsmiljø, herunder arbejdspladsvurdering
Kommunikation forud for menighedsrådsvalg
Kommunikation om folkekirkens grønne tiltag
Skole-kirke-samarbejde
Vi er netop nu ved at sagsbehandle et ønske fra menighedsrådene om at samarbejde om vedligeholdelse af
nogle af præstegårdene i provstiet.
Allerede i 2011 indsendte vi et forslag til ministeriet om en ”paraply-vedtægt”,
for at de mindre, ofte
tidsbegrænsede samarbejder, kunne koble sig på én overordnet vedtægt, og overflødige administrative led
kunne undgås.
Det udsendte forslag om ændringer til menighedsråds- og økonomiloven vil i høj grad gøre det lettere at
imødekomme de mange forskellige behov for samarbejder, der er opstået og fremadrettet formodentlig
fortsat vil opstå.
Følgende forslag vil i høj grad lette arbejdet for os:
Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- og opgavedelegering
Muligheden for at nedsætte en fællesbestyrelse som administrerer flere samarbejder
Muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau
Muligheden for, at samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Odder Provsti, Kirkesti 5, 8300 Odder
Tlf.: 8654 0196
E-mail: [email protected]
Odder Provstiudvalg Høringssvar
273
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Omdannelsen af 5%-midlerne
til en ”reserve i provstiudvalgskassen”
Følgende forslag ser vi som hensigtsmæssige, om end vi foreløbig ikke har projekter på vej, som vil blive
mulige med de foreslåede ændringer:
Mulighed for samarbejder med stiftsrådet
Forslag om forhøjelse af det bindende stiftsrådsbidrag
Indførelse af standardmodeller for samarbejdskonstruktioner
Forslagene om øget transparens i form af offentliggørelse af dagsordener, beslutningsprotokoller og
formulerede målsætninger mm vil efter vores opfattelse være legitime og hensigtsmæssige.
Odder Provstiudvalg
Den 17. august 2022
Med venlig hilsen
P.u.v.
Jens Peter Petersen
Formand
Odder Provstiudvalg Høringssvar
274
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0275.png
Odsherred Provstiudvalg Høringssvar
275
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0276.png
Odsherred Provstiudvalg Høringssvar
276
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0277.png
Odsherred Provstiudvalg Høringssvar
277
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0278.png
Odsherred Provstiudvalg Høringssvar
278
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0279.png
Til Kirkeministeriet
[email protected]
18. august 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken (Akt. nr.: 236089)
Hermed fremsendes Organistforeningens bemærkninger over dele af det fremsendte
høringsmateriale.
Organistforeningen kan tilslutte sig
CO10’s
høringssvar og finder i øvrigt anledning til at fremhæve
følgende:
Organistforeningen finder det urimeligt, at der udsendes en høring i en ferieperiode hen over
sommeren. Det er klart, at tidspunktet for høringen ikke giver mulighed for
for hverken
menighedsråd, fagforeninger og andre høringsparter
at opnå indsigt i de påtænkte lovændringer,
bearbejde disse og afgive et kvalificeret høringssvar.
Organistforeningen finder overordnet, at folkekirken ikke har behov for en øget kompleksitet hvad
angår organisationsopbygning, struktur og ledelse. Snarere tværtimod. Det må derfor forventes, at
der med de påtænkte lovændringer (med de muligheder det giver for at fælles bestyrelser,
samarbejder, selvstændige juridiske enheder og ansættelse af specialiserede kompetencer) som
minimum følger klar vejledning og rammesætning fra Kirkeministeriet om: offentliggørelse af
vedtægter og tilsyn hermed, arbejdsmiljøforhold, ansættelsesforhold, medarbejderrepræsentation,
overenskomstforhold m.fl. Organistforeningen ser standardmodeller som nævnt under punkt 1.7
som en måde hvorpå et samarbejde kunne indrammes, såfremt standardmodellen fuldt ud
håndterede de problemstillinger som CO10 og Organistforeningen adresserer.
Det er desværre Organistforeningens oplevelse at menighedsråd har svært ved at administrere og
håndtere samarbejder mellem menighedsråd. Det ses bl.a. ved at samarbejderne hæver
konfliktniveauet. En sædvanlig problemstilling er, at det menighedsråd som har afgivet
ledelseskompetence i et samarbejde, fortsat insisterer på at instruere organisten i arbejdet og i
arbejdstilrettelæggelsen, og derved bringer medarbejderen i urimelig og svær situation mellem to
eller flere menighedsråd. Når samarbejdet forventeligt indbefatter flere myndighedsniveauer og på
tværs af endnu flere menighedsråd, er det vores bekymring at denne og tilsvarende
problemstillinger eskaleres. Det er derfor afgørende nødvendigt at få statueret, at medarbejderen
har de samme rettigheder
bl.a. vedr. medarbejderrepræsentation og medarbejderinddragelse
som ansatte ved et menighedsråd.
Organistforeningen Høringssvar
www.organistforeningen.dk
279
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0280.png
Organistforeningen ser positivt på, at menighedsrådene understøttes kompetent og dygtigt
hvad
enten det vedrører byggesager, IT eller HR eller noget helt fjerde. Organistforeningen forventer at
det sker med behørig respekt for menighedsrådenes beslutningskompetence, autonomi og
forskellighed.
På Organistforeningens vegne
Med venlig hilsen
Louis Torp
Sekretariatsleder
Organistforeningen
Organistforeningen Høringssvar
www.organistforeningen.dk
280
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Til Kirkeministeriet
Høringssvar fra Orte menighedsråd i Assens provsti vedr.
”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”.
En fælles bestyrelse for diverse samarbejder, ser for os ud som en mulig løsning. Det er dog vigtigt at flere
forskellige MR bliver repræsenteret i en sådan bestyrelse, så ingen MR føler sig ”tromlet” ned.
Vi tilslutter
os den nævnte udskiftning af halvdelen af bestyrelsen hvert andet år. Ligeledes mener vi at
standardmodeller for samarbejdskonstruktioner vil være en god ting og forhåbentlig lette processerne.
Det er for os et ønske at MR kan uddelegere kompetencer, opgaver og finansiering af div. Samarbejder til
provstiudvalget. Det skal ikke nødvendigvis kun være PU som bestemmer, men måske en slags
økonomiudvalg, hvor både store og små MR kasser er repræsenteret. Vi ønsker ikke at samarbejder
organiseres som selvstændig juridisk myndighed, da der vel så skal udføres særskilte regnskaber, hvilket
”bare” giver flere arbejdsopgaver = administration og revisionsudgifter.
Procedure for ansættelse af konsulenter i provstierne SKAL gøres så enkel og decentral som muligt. Dog bør
der foreligge noget om lønningers størrelse, som på andre medarbejdergrupper, så de ansættelses
ansvarlige kan søge relevant information.
Vi ser det som problematisk hvis flere stiftsråd skal samarbejde. Hvordan skal det finansieres? Det er fint
med samarbejde mellem stifter, provstier og MR, men det må ikke påvirke økonomien. Vi skal hele tiden
huske at det ikke er alle dele af landet der har råd til nogen som helst stigninger i den daglige drift. Derfor
er vi også yderst skeptiske over den foreslåede forhøjelse af stiftsbidraget.
Vi mener ikke stiftsbidraget bør forhøjes, da man mange steder i de landlige dele af landet, har meget lang
transporttid, til et evt. arrangement som et stift vil holde. Derfor bliver det højest sandsynligt de samme
nærmest bosiddende MR medlemmer, der vil deltage i eventuelle arrangementer. Vi har også set at
stiftsmidler bruges på at sende enkeltpersoner til udlandet til forelæsninger og lignende. Det kommer ikke
hovedparten af stiftets sogne til gavn og nytte. Derfor mener vi at 1% til stiftsmidler er ok. Også til at dække
kørselsomkostninger som nævnt.
Vedr. økonomi og styring heraf håber vi processerne kan lettes væsentligt. Nu er det uhyre langtrukkent at
lave både budget og regnskab. Desuden er regnskaberne ret svære at overskue for de fleste. Der mangles
det der var i det tidligere system, hvor man kunne se direkte hvad graver, organist m.fl. fik i løn. Nu skal
man lede for at finde disse oplysninger, og det er den slags der er let
at forstå for ”almindelige” MR
medlemmer.
De konkrete forslag 3.2.1 til 3.2.8 tilslutter vi os. Reserven i PU kassen til tillægsbevillinger, er vi dog lidt
spændte på hvordan i vil udforme? Og hvad skal procentsatsen være? Og om den bliver åben som en
”ladeport” til brug.
Anlægsmidler i PU kassen er rigtig godt. De ligger ofte i en MR kasse i årevis, mens
opsparing og godkendelser trækker udførelsen af arbejderne i langdrag. En samlet anlægspulje vil
muliggøre opstart af mindre projekter langt hurtigere, og måske kan stiftslån dermed undgås i flere
situationer?
Det vil være lettest hvis der fra centralt hold udstikkes rammer for afholdelse af antal møder hvis
besluttende budgetsamråd vælges.
Orte Menighedsråd Høringssvar
281
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Hvis PU kassen skal have mulighed for at få af tillægsbevillings puljen, og alle MR skal høres skriftligt,
forsvinder hele det smarte ved det. Det bliver MEGET bureaukratisk, og i praksis vil der gå mange måneder
før svar vil foreligge. Projektbevillinger kan blive et godt redskab, men hvordan det vil figurere i regnskabet
og om det vil besværliggøre regnskabsforståelsen for MR medlemmer, vil vel kun tiden vise.
Tilbageførsel af anlægsmidler og projektbevillinger bør være en helt naturlig ting. Vil det sige at hvis et MR i
dag får penge fra fonde og kirkeistandsættelsesordningen, så kan de beholde pengene, selvom provstiet
har skulle ”lægge penge ud” for at få arbejdet udført?
Det er vel ikke helt i orden overfor de andre sogne i
et provsti? Så meget gerne en tilbagebetalingsordning til PU kassen.
Til sidst vil vi se frem til en væsentlig forkortet og forenklet budget- og regnskabsprocedure. Det lyder dog
som et dumt tidspunkt at skulle afholde et budgetsamråd senest i februar, for at kunne beslutte en
tilpasset budgetproces. Kan det ikke være på det afsluttende budgetsamråd ultimo august primo
september i et år? Ellers forsvinder en del af den arbejdsmæssige besparelse, hvis MR skal indkaldes og
mødes tidlig forår!
På Orte menighedsråds vegne
Formand Elsebeth Buhl Hededam
Orte Menighedsråd Høringssvar
282
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0283.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Pedersborg Sogns Menighedsråd (7384) ([email protected])
Høringssvar vedr lov om ændring ..
18-08-2022 13:13
Hej
Høringssvar vedr: Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov
om forsøg i folkekirken
Vi siger Ok til punkterne 1.1-1.5, 1.7, 2.1-2.3, 2.5-2.8.
Og nej tak til punkterne 1.6 og 2.4:
1.6 Hvis der skal sættes yderligere midler af til udviklingsprojekter indenfor undervisning,
kommunikation, formidling, IT, diakoni og kirkemusik, må det ske efter behov i enten sogn eller provsti
og i form af samarbejde mellem relevante sogne og/eller provstier. Vi får mere ud af den ekstra 1% ved
at holde det lokalt og med mulighed for egen deltagelse.
2.4 Reguleringen af evt overskud sker pt efter dialog med provstiudvalget. Vi ser ingen grund til at
provstiudvalget af egen drift kan tilbageføre overskudsmidler.
Med venlig hilsen
Pedersborg menighedsråd
Kirkevænget 2b
4180 Sorø
Morten Vibe Hansen
Pedersborg Menighedsråd Høringssvar
283
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0284.png
Provstiforeningen Høringssvar
284
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0285.png
Provstiforeningen Høringssvar
285
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0286.png
Provstiforeningen Høringssvar
286
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0287.png
Raklev
Sogns
Kirkekontor
Raklev
Skillevej
I
.
4400 Kalundborg
Telefon
59 56
25
19
[email protected]
Kirkeministeriet
Frederiksholms
Kanal
21
L22}København
K
18.08.2022
Raklev menighedsråd har følgende kortfattede kommentarer
til
Høring
over
lov
om ændring af
lov
om menighedsråd,
lov
om
folkekirkens økonomi
og
lov
om
forsøg
i
folkekirken
Da
lovforslaget
er sendt
i
høring
i
sommerferien,
har
menighedsrådet
ikke
har haft
mulighed
for
at
træde sammen
og gennemarbejde udkastet.
Vi
skal på det
kraftigste
pointere det uheldige
i
en
høringsfrist
hen
over
en
sommerferie.
I
meget brede
overskrifter
kan
vi
udtrykke
vores
accept
til
Udvidelse og
forenkling
af muligheden
for
at samarbejde på
tværs af niveauer og geografi
Ophævelse
af
krav
om dispensation fra
Kirkeministeriet
ved delegering
af
opgaverlkompetence
fra
menighedsråd
til
provstiudvalg.
Vi
er
mere
betænkelige ved
stiftsrådenes
mulighed for
at
opkræve op
til2
%
i
stiftsbidrag.
Det
vil
jo
betyde,
at
økonomien
forringes
i
det enkelte
råd/provsti.
Raklev menighedsråd
18.8.2022
Raklev menighedsråd
Raklen Menighedsråd Høringssvar
287
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0288.png
RANDERS NORDRE PROVSTIUDVALG
Parkboulevarden 17, 8900 Randers Tlf. 8712 4120. – Tlf. 8712 4121.
E-Mail:
[email protected]
Randers, den 18. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Provstiudvalget i Randers Nordre provsti har på møde d. 16. august 2022 drøftet udkast til
ændring af ovenstående love. I forlængelse heraf fremsendes hermed provstiudvalgets
kommentarer.
Overordnet set bakker udvalget op om ændringsforslagene, idet vi ser det som vigtige
skridt henimod at forenkle sagsgange, sikre mere tidssvarende rammer og smidige
samarbejdsformer - i særdeleshed for og mellem menighedsråd men også på tværs af
niveauerne i folkekirken. Helt overordnet mener vi, at ændringerne afspejler
virkelighedens behov og derfor kan medvirke til at give bedre rammer for det
folkekirkelige arbejde.
Dog vil vi gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at forslaget om offentliggørelse af
regnskaberne pr. 1. april ikke følger revisors frist for revision pr. 15. september. Således
bortfalder menighedsrådenes mulighed for at rette til for eventuelle fejl, som revisionen
hidtil har haft mulighed for at ”fange” forud for den endelige offentliggørelse.
I forlængelse heraf opfordrer vi til, at man overvejer muligheden af at udskyde datoen for
offentliggørelse af regnskaberne, så den følger umiddelbart efter frist for revision den 15.
september.
På vegne af Randers Nordre provstiudvalg
Med venlig hilsen
Per Bøje Rasmussen
Provstiudvalgsformand
Ingelise Strandgaard
Provst
Randers Nordre Provsti Høringssvar
288
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0289.png
Randers Søndre Provsti Høringssvar
289
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0290.png
Til Kirkeministeriet
Sagsnummer: 2022 - 21168
Aktid.: 1993212
Sagsbeh.: ELTAG
Ribe, den 18. august 2022
Høringsvar
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Jeg har læst Kirkeministeriets ”Afsluttende rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens økonomi”
og forslaget til lovændringer og har en række bemærkninger.
Overordnet er jeg enig i behovet for at skabe et bedre mulighed for samarbejde såvel på samme
som på tværs af de folkekirkelige niveauer og er glad for, at man fastholder menighedsrådenes,
provstiudvalgenes og stiftsrådenes selvstændige kompetence til at beslutte, om de vil indgå i
samarbejder. Jeg er ligeledes enig i at lovforslaget har fundet gode løsninger på konkrete lokale
problemstillinger knyttet til folkekirkens lokale økonomi.
Generelle overvejelser
Indledningsvist har jeg nogle generelle overvejelser, der knytter sig til lovforslagene.
Udfordring af den folkekirkelige struktur
Folkekirken skal som medlemsorganisation være tæt på sine medlemmer. Det er helt afgørende
for sammenhængen mellem folk og kirke. Det er er gennem præst og menighedsråd, at det enkelte
menneske og lokalsamfundet møder folkekirken. Derfor er det afgørende at der netop her er saft
og kraft til at udfolde folkekirken lokalt. Hvis ikke vil folkekirken miste sin legitimitet.
Udgangspunktet for forslagene er et forsøg på at imødekomme nogle af de praktiske udfordringer
som menighedsrådene oplever. Der peges flere steder på jf. ovenstående, at det naturligvis er op
til det enkelte menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd om de vil gøre brug af de muligheder, der
lægges op til i lovforslaget. Jeg mangler imidlertid en refleksion over, hvilke strukturelle
udfordringer de nævnte forslag kan medføre. En af de umiddelbare konsekvenser af forslagene er,
at såvel kompetencen og økonomien flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg og stiftsråd. Det
betyder, at lovforslaget vil være med til at understøtte en central ændring af den folkekirkelige
struktur uagtet at det lokalt kommer til at hvile på det enkelte menighedsråds beslutning om at flytte
økonomi og kompetence.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Ribe Stift Høringssvar
290
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Stiftets del af opgavevaretagelsen er ikke indtænkt konkret.
I det daglige indgår stiftet som en central samarbejdspart og dialogpartner med både provstier og
menighedsråd. F.eks. vil stiftet være en mere oplagt samarbejdspart i ved ansættelse af en HR-
konsulent i de tilfælde hvor HR-konsulenten skal dække flere provstier.
Præsteboliger
Ansvaret for præsteboliger er ikke nævnt i oplægget, men placeringen af præsteboliger spiller en
central rolle både for præstens mulighed for at betjene menigheden og for at blive en del af
lokalsamfundet, ligesom det spiller en rolle i rekrutteringen af præster. Endelig er det vigtigt at
præsteboligerne fordeles hensigtsmæssigt i hele stiftet. Jeg er derfor af den opfattelse, at
kompetencen til at beslutte hvor præsteboligen skal placeres, bør flyttes til biskoppen.
Flytning af opgaver til provstiniveau flytter kompetencen fra menighedsrådene – også selv om det
sker frivilligt.
Ansættelse af specialiserede konsulenter i provstierne øger udgiftspresset
Det er rigtigt set, at ansættelse af nye typer fagligheder i provstierne vil medføre et udgiftspres. Jeg
tror imidlertid ikke, at den psykologiske faktor, at biskoppen skal høres og orientering af HR-
gruppen, vil dæmme op for antallet af ansættelser, men vil i værste fald være med til at legitimere
lønniveau og antallet af ansættelser.
Det er min vurdering, at der også skal reguleres på f.eks. antallet i hvert provsti.
Samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer
Der vil være administrative fordele ved at etablere selvstændige juridiske enheder, men adskillelse
fra kirken, kan mindske forståelsen af det særlige ved den folkekirkelige arbejdsplads, man indgår
i. F.eks. som ansat på en kirkegård er det vigtigt at man ikke kun forstår sig selv som ansat som
gartner, men at man forstår sig som del af en kirkegård med de religiøse ritualer, som her finder
sted.
Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%
Der er lagt op til, at man fremadrettet kan hæve det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Det
afspejler et behov i især befolkningsrige stifter, hvor sognestrukturen måske ikke står helt så
stærkt.
Det er, som det også fremgår af forslaget, naturligvis helt op til hvert enkelt stiftsråd at fastlægge
procentsatsen, men det kan have følgende utilsigtede konsekvenser:
1) Det understreger bevægelsen i hele lovforslaget, hvor flere kompetencer og dermed flere
økonomiske midler flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg og her til stiftsråd. Den
kirkelige organisering, hvor sammenhæng mellem menighedsråd, præst og medlem bliver
udfordret jf. mine generelle betragtninger.
2) Det øger de i forvejen store geografiske og økonomiske forskelle, der er mellem de rige
stifter og de knapt så rige stifter og dermed også mellem de rige og knapt så rige stiftsråd.
Det vil ikke betyde alverden at hæve procenten i de rige stifter, mens det ikke vil være
muligt i stift, som Ribe, hvor pengene er forholdsvis få og det meste går til drift og
vedligehold af mange gamle romanske kirker. F.eks. i det pastorat, hvor jeg selv begyndte
som sognepræst, der vil være i det ene sogn med to kirker være lille knap 700.000 kr. i årlig
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Ribe Stift Høringssvar
291
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
ligning til dækning af det kirkelige liv, kirkegårdene og pasning af to kirker. Her kan vi ikke
som stiftsråd tillade os at hæve stiftsrådsbidraget nævneværdigt.
Der er brug for en refleksion over, hvad forslaget gør ved den folkekirkelige struktur både i
forhold til forholdet mellem sogn-provsti og stift samt i forhold til stifterne indbyrdes – dvs.
folkekirken her i landet.
3) Der følger et incitament i den udvidede ramme, til at hente flere penge fra det lokale niveau.
Ændring i anvendelsesmulighederne for det bindende stiftsbidrag
Jeg er naturligvis enig i forslaget om at udgifter til stiftsrådsmedlemmernes befordring og diæter
kan ske via det bindende stiftsbidrag, men jeg havde også gerne set en mulighed for at kunne
finansiere eller medfinansiere drift af kirkelige aktiviteter og ansættelse af personer, der
understøtter menighedsrådenes aktiviteter.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Ribe Stift Høringssvar
292
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0293.png
Til Kirkeministeriet
Sagsnummer: 2022 - 980
Aktid.: 2012161
Sagsbeh.: ELTAG
Ribe, den 18. august 2022
Høringsvar fra Ribe Stiftsråd
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Stiftsrådet i Ribe bifalder, at der skabes gode muligheder for samarbejde på tværs og sammen.
Ribe stift består af mange mindre sogne og pastorater. Der er en særlig identitet hvert sted, men
der er samtidig brug for samarbejdsmuligheder. Langt hen giver forslagene sendt til høring gode
muligheder.
Dog finder vi, som biskop i Ribe stift anfører, at der er grund til yderligere refleksion og
eftertænksomhed i forhold til, hvad de foreslåede ændringer vil medføre for den kirkelige struktur.
Det ligger os på sinde, at det enkelte menighedsråd har ansvar for økonomi og f.eks. ansættelser.
Vi har forståelse for, at der visse steder kan være brug for specialiserede konsulenter, men vi er
samtidig bekymret for udgiftspresset og finder det vigtigt at evt. yderligere ansættelser sker i en
meget tæt dialog med stiftet.
At give stiftsrådene mulighed for at hæve stiftsbidraget med op til 2%, mener vi vil rykke på den
grundsten, at folkekirken skal være lokalt forankret – at kompetencen skal være der, hvor
medlemmerne er. Det vil sende et signal til menighedsrådene om at flytte kompetence, ligesom det
vil kunne udfordre nogle menighedsråd økonomisk. Dermed rykker man ved en centralt
kirkepolitiske grundsten, som både kan være med til at svække stiftsrådenes legitimitet og som er
med til at øge de geografiske forskelle, mellem land og by. Det er derfor Ribe Stiftsråds holdning,
at muligheden for at udskrive et på op til 1% af ligningen skal fastholdes.
Med venlig hilsen
Lars Hansson
stiftsrådsformand
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe
Ean-nr. 5798000818743
Tlf.
CVR
75421800
57244615
[email protected]
www.ribestift.dk
Ribe Stiftsråds Høringssvar
293
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
11-08-2022
[email protected] - Rigsrevisionen
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Rigsrevisionen vedr. Høringssvar vedr. udkast til forslag til
lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
240039
2
Johanne Schilling
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken (KM F2. 236126)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Rigsrevisionen Høringssvar
294
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0295.png
-- AKT 240039 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om … --
KM hovedpostkasse ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
E-mailtitel:
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126)
11-08-2022 08:32
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Johanne Schilling <[email protected]>
Sendt:
7. juli 2022 16:29
Til:
Fyens Stift <[email protected]>; Haderslev Stift <[email protected]>; Helsingør Stift <[email protected]>; Københavns
Stift <[email protected]>; Lolland-Falsters Stift <[email protected]>; Ribe Stift <[email protected]>; Roskilde Stift
<[email protected]>; Viborg Stift <[email protected]>; Aalborg Stift <[email protected]>; Aarhus Stift <[email protected]>;
Landsforeningen af menighedsråd <[email protected]>; Provsteforeningen <[email protected]>; Den Danske
Præsteforening <[email protected]>; Danmarks Kirketjenerforening <[email protected]>; Danmarks
Kordegneforening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Organist og Kantor Samfund
<[email protected]>; Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte <[email protected]>; Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere <[email protected]>; Provstisekretærforeningen <[email protected]>; Kirkekultur
<[email protected]>; Organistforeningen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
rr
<[email protected]>; 3F <[email protected]>; Erhvervsministeriet <[email protected]>; Finansministeriet <[email protected]>;
Økonomistyrelsen <[email protected]>; Folkekirkens Administrative Fællesskab <[email protected]>; Løgumkloster
Kirkemusikskole <[email protected]>; Sjællands Kirkemusikskole <[email protected]>; Vestervig Kirkemusikskole
<[email protected]>; FUV <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen Høringssvar
295
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0296.png
[email protected];
Henriette Nielsen (DK) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Kristina Ørbæk
Larsen <[email protected]>; Sabah Khan (DK) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Henrik Lange <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
[email protected]
Emne:
Til høringsparterne vedr. høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (KM F2.: 236126)
Til høringsparterne
Se venligst vedlagte høringsmateriale vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
Fuldmægtig
Kirkeministeriet / Økonomikontoret
Rigsrevisionen Høringssvar
296
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0297.png
Ringkøbing, den 26. august 2022
Til Kirkeministeriet.
I forlængelse af Ringkøbing Menighedsråds mail af 21. juli 2022 vedrørende høring over lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken har
menighedsrådet drøftet de fremsendte lovforslag.
Det er menighedsrådets opfattelse, at der er en række positive tiltag i lovforslagene, især i
forbindelse med forenkling af samarbejder på tværs mellem menighedsråd og med provstiudvalg.
Det er magtpåliggende for menighedsrådet for Ringkøbing at fremhæve, at det enkelte
menighedsråd er og fortsat skal være en væsentlig krumtap i den danske folkekirke. Det vil bl.a.
sige, at alle ændringer skal sikre øget indflydelse og medbestemmelse for det enkelte menighedsråd.
Dette skal naturligvis ses i lyset af, at de enkelte menighedsråd ikke er selvstændige øer, men også
skal være en del af et fællesskab, der rækker udover det enkelte menighedsråd. Dette allerede af den
grund at de enkelte menighedsråd ikke i alle situationer kan være økonomisk selvbærende. Dette
fællesskab skal fungere i den rette balance mellem menighedsråd og fællesskab.
At sikre den rette balance kræver et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og
dermed et velfungerende demokrati i det enkelte provsti, hvilket betyder, at alle parter udviser vilje
til at indgå i denne demokratiske proces og er villige til at medvirke til at finde den rette balance
mellem det enkelte menighedsråd og fællesskabet.
En af forudsætningerne herfor er en stor åbenhed i hele processen, herunder gennemsigtighed i
materialer, begrundelser, diskussioner m.m.
Ringkøbing Menighedsråd savner sådanne refleksioner afspejlet i lovforslagene, ligesom vi savner
refleksioner, der afspejler, hvorledes lovforslagene kan komme til at ændre den kirkelige struktur.
Da høringsfristen ligger hen over en sommerferie periode har det ikke været muligt for
menighedsrådet at drøfte lovforslagene før nu, men vi håber, at vores synspunkter vil blive
medtaget på trods af den lidt sene fremsendelse.
Med venlig hilsen
Lars Hansson
Formand for Ringkøbing Menighedsråd
Ringkøbing Menighedsråd Høringssvar
297
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar vedrørende lovforslag om Folkekirkens økonomilov
Ringkøbing provstiudvalg har ikke holdt møder i høringsperioden, og derfor har vi beklageligvis
ikke samlet kunnet drøfte den udsendte rapport med forslag til ændringer af Lov om Folkekirkens
økonomi. Høringssvaret her er derfor kun fremsendt af undertegnede provstiudvalgsformand Vagn
Vestergaard Gravesen og provst Margrethe Koch.
Vi finder overordnet, at der er gode og særdeles tiltrængte forslag i rapporten.
Især kan vi tilslutte os forslagene om
1.Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence- eller opgavedelegering
mellem menighedsråd og provstiudvalg
2.Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret
3.Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler
fra menighedsrådene til provstiets reserve
Alle tre forslag, vurderer vi, ville betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsrådenes og
provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår.
Til gengæld ser vi en fare for en centralisering og forskydning af penge og dermed også magt
”opad” i systemet i forslaget om at give mulighed for at forhøje det maksimale bindende stiftsbidrag
fra 1% til 2%. Det forslag kan vi derfor ikke støtte.
Venlig hilsen
Vagn Vestergaard Gravesen, provstiudvalgsformand, og Margrethe Koch, provst,
Ringkøbing provsti
Ringkøbing Provsti Høringssvar
298
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0299.png
Ringsted Sogns Menighedsråd Høringssvar
299
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0300.png
Ringsted Sogns Menighedsråd Høringssvar
300
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0301.png
Hvidovre, den 15. august 2022
Til Kirkeministeriet
[email protected]
Høringssvar over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens øko-
nomi og lov om forsøg i folkekirken.
Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i hø-
ring på et tidspunkt, hvor de fleste holder ferie, og hvor mange menighedsråd ikke har mø-
der. Jeg skal på det kraftigste opponere mod tidspunktet for høringen og den korte hørings-
frist. Formålet er vel at få et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på rådenes arbejde i
dagligdagen.
Når det er sagt, er der mange gode træk i forslaget
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opga-
ver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i
stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse.
1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder.
I Risbjerg Sogns Menighedsråd har vi ikke haft mulighed for på et møde at behandle lov-
forslaget, så det er undertegnedes bidrag til et høringssvar.
Med venlig hilsen
Inger Bidstrup
Formand for Risbjerg Sogns Menighedsråd
Risbjerg Menighedsråd Høringssvar
301
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0302.png
Sendt til mail:
[email protected]
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Roskilde 17.08.2022
Bemærkninger til forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
Roskilde Domsogns Menighedsråd er generelt positiv over for de foreslåede ændringer og kan
støtte de fleste af dem. Roskilde Domsogns Menighedsråd kan især støtte de administrative
lettelser, større fleksibilitet i budgetlægningen, og øgede muligheder for og lettelse af
samarbejder.
I lov om folkekirkens økonomi, § 23 a, stk. 1, 2. pkt. foreslås det at fordoble det maksimale
stiftsbidrag fra 1 % til 2 % af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder. Dette forslag kan
Roskilde Domsogns Menighedsråd ikke støtte.
En af grundpillerne i den danske folkekirke er det lokalt forankrede demokrati. Forslaget om
forhøjelsen til 2 % er i strid med denne grundpille, da forslaget vil være med til at centralisere
beslutninger. Hvis der i nogle stifter måtte være behov for af afholde aktiviteter, der ikke kan
holdes indenfor den maksimale ramme på 1 %, så bør sådanne aktiviteter - i overens-
stemmelse med folkekirkens lokale demokrati - finansieres via samarbejder mellem stifter og
provstier. Derved kan der opnås det samme og det lokale demokrati kan bevares. Det
bemærkes i den forbindelse, at andre dele af lovforslaget går ud på at lette sådanne
samarbejder mellem stifter og provstier. Det er derfor Roskilde Domsogns Menighedsråds
opfattelse, at der ikke er behov for en forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag.
Kopi sendt til Landsforeningen for Menighedsråd.
Venlig hilsen
Anne Rosendal
Formand
Bjarne Hald
Kasserer
Roskilde Domsogn
Domkirkestræde 10
4000 Roskilde
Tlf.: 46 35 16 24
[email protected]
www.roskildedomkirke.dk
CVR nr.: 21 69 92 17
Roskilde Domkirke
Opført på Verdensarv-
listen i 1995
Roskilde Domsogns Menighedsråd Høringssvar
302
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0303.png
Roskilde Stift
Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920
4000 Roskilde,
d. 17. august 2022
E-mail [email protected]
Akt nr.: 2009022
/TSD
Kirkeministeriet
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt.nr. 236089 – Høringssvar fra biskoppen over
Roskilde Stift og Roskilde Stiftsøvrighed
Med Kirkeministeriets brev af 7. juli 2022 har vi modtaget udkast til forslag til lov om ændring af
lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken med høringsfrist
den 18. august 2022.
Biskoppen og stiftsøvrigheden tilslutter sig høringssvaret fra stiftsrådet i Roskilde Stift.
På biskoppens vegne
Med venlig hilsen
Tine Dreier
fuldmægtig
Roskilde Stift Høringssvar
303
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Roskilde Stift
Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920
4000 Roskilde,
d. 17. august 2022
E-mail [email protected]
Akt nr.: 2001464
/TSD
Kirkeministeriet
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets akt.nr. 236089 – Høringssvar fra Stiftsrådet i Roskilde
Stift
Med Kirkeministeriets brev af 7. juli 2022 har vi har med henblik på høringssvar modtaget udkast
til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken samt rapport ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser” udarbejdet af
Kirkeministeriets arbejdsgruppe.
Fristen for at indsende høringssvar er den 18. august 2022.
Generelt finder vi de stillede forslag fra arbejdsgruppen og de foreslående lovændringer som ganske
fornuftige moderniseringer af regelsættet for kirkernes kasser. Også ros til det meget grundige
materiale, som indgår i høringsmaterialet.
Vi har følgende bemærkninger:
Høringsperioden
Vi finder det problematisk, at der sendes lovforslag i høring i sommerferien. Hvis man i et
demokratisk samfund gerne vil have myndige lægfolk, bør man som stat give menighedsrådene,
provstiudvalgene og stiftsrådene mulighed for at behandle lovforslaget seriøst.
Fordi høringsperioden er lagt i sommerferieperioden, har det ikke været muligt at drøfte stiftsrådets
høringssvar på et stiftsrådsmøde.
Samarbejder
Der lægges op til liberalisering af adgangen til at indgå samarbejder omkring løsning af en række
lokale, kirkelige opgaver mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg kan ske ved delegation af opgavekompetence
fra menighedsråd til provstiudvalg eller ved en samarbejdsmodel, hvor samarbejdet organiseres med
en bestyrelse med repræsentanter fra menighedsråd og provstiudvalg.
Helt overordnet må det ses som en forbedring, at opgaver, som menighedsråd har svært ved at løfte
selv, og hvor der kan opnås samdriftsfordele, vil kunne organiseres i samarbejder.
Ved etablering af samarbejder er det vigtigt, at de processer, der skal samarbejdes om, beskrives
klart, og at det i beskrivelsen tydeliggøres, hvem der har ansvaret for de enkelte elementer i
processen. Herved står det også klart, hvem der træffer beslutning om f.eks. anvendelse af
kirkekassens midler, og hvordan beslutningen tilføjes kompetence.
1
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
304
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0305.png
Ved et samarbejde om f.eks. fælles regnskabsføring er det afgørende, at det præciseres, om
samarbejdet består i ydelse af faglig støtte til bogføring og betalinger, aflæggelse af årsregnskab
mv., eller om der også er tildelt kompetence til at beslutte og iværksætte handlinger, der påfører
kirkekassen udgifter.
Hvis ikke disse forhold er beskrevet tilstrækkelig stringent, er der en risiko for, at der over tid
opbygges et netværk (spindelvæv om man vil) af forskellige måske ikke tilstrækkeligt
gennemtænkte samarbejdsstrukturer mellem menighedsråd og mellem menighedsråd og
provstiudvalg. Dette kan skabe en situation, hvor det enkelte menighedsråd kan få vanskeligheder
ved at overskue de aktiviteter og den medfølgende økonomi, som vedrører deres sogn. Det risikerer
i sidste ende at medføre ansvarsforflygtigelse i menighedsrådene, hvis man der oplever ikke længere
at have tilstrækkelig indflydelse på og indsigt i opgaveløsning og pengeforbrug.
Det er som bekendt centralt, at indflydelse (magt) og ansvar hænger sammen. Dette udfordres, når
der er tale om delt ansvar mellem kirkekasser og samarbejder. Der kan således ses at være et behov
for at præcisere reglerne for menighedsrådsmedlemmers ansvar, jf. menighedsrådslovens §§ 46-48
samt Juridisk Responsum” Menighedsrådsmedlemmers erstatningsansvar” (Erik Werlauf mv)
Der ses i samme forbindelse at være behov for rammer eller vejledninger for, hvorledes samarbejder,
herunder vedtægter, bør sættes op, således at en uheldig udvikling i samarbejdsstrukturer og
ansvarsfordeling forebygges. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Kirkeministeriet først efterfølgende,
når der foreligger samarbejdsvedtægter, udformer de i den nye § 43c i menighedsrådsloven omtalte
standardmodeller for samarbejdsvedtægter.
I den udstrækning provstiudvalgene involveres i sognenes lokale opgaveløsninger, skaber det også
en uklarhed omkring provstiudvalgenes tilsynsforpligtigelser, som arbejdsgruppens rapport
påpeger. Bemærkningerne i lovforslaget virker også noget diffuse. Det burde her i stedet overvejes
at flytte de af samarbejderne berørte dele af provstiudvalgenes tilsyn over til stiftsøvrigheden. Det
betyder naturligvis i sidste ende en styrkelse af stiftsøvrighedens tilsyn.
Konklusion vedr. samarbejder
Stiftsrådet ser positivt på de nye lempeligere regler for indgåelse af samarbejder. Det er imidlertid
helt afgørende, at der på forhånd fra Kirkeministeries side opstilles vejledninger og skabeloner for
etablering af samarbejdsmodeller (vedtægter mv.). Dette skal forebygge en uheldig og
uigennemtænkt udvikling, hvor der opstår uklarheder og tvister om kompetencefordeling og
ansvarsfordeling imellem samarbejderne og de lokale kirkekasser.
Desuden bør der være større klarhed omkring provstiudvalgenes tilsynsforpligtelse i situationer,
hvor provstiudvalgene indgår i samarbejder eller overtager opgaver fra sognene, herunder om
stiftsøvrighederne bør få adkomst til en større del af tilsynet.
Økonomistyring
I arbejdsgruppens rapport (bilag 2) omtales de ændringer i økonomistyringen, der er sket siden 2009.
Blandt andet nævnes, at formålsopdelingen af udgifter i regnskab og budget har medvirket til øget
transparens. Det er vores erfaring at formålsopdelingen ikke har den store betydning for
økonomistyringen. Grunden er, at udgiftsfordelingen på formål sker på grundlag af estimerede
fordelingsnøgler. Dvs. den udgift, man ser på et formål, er meget afhængig af den valgte nøgle. Det
er således ikke muligt at gennemføre prioritering af ressourcerne på dette usikre grundlag.
I praksis gennemføres økonomistyringen således med udgangspunkt i artskontoplanen og
personaleoversigterne suppleret med budgetanalyser af specifikke aktiviteter.
2
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
305
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0306.png
Det foreslås som nyt stk. 5 i økonomiloven § 7, at der indarbejdes målsætninger for sognenes og
provstiernes budgetter. Det bør præciseres, hvor eksplicitte disse målsætninger skal affattes. Jo mere
generisk de formuleres, jo mindre operationel værdi har de. Man kan også have sin tvivl om, hvilken
nytte det har, at hvert eneste menighedsråd og provsti skal formulere (”opfinde”) deres egne
budgetmålsætninger.
Konklusion vedr. økonomistyring
Stiftsrådet er af den opfattelse, at den gældende formålsopdeling af kirkekassernes udgifter bygger
på estimerede og temmelig arbitrære fordelingsnøgler. Den er i praksis uden værdi for
økonomistyringen og bør kunne afskaffes. Derudover er det svært at se nytten af, at hvert sogn og
provsti hver især skal opstille egne budgetmålsætninger, som alligevel ikke kan gøres operationelle.
Stiftsbidrag
Stiftsrådet kan støtte forslaget om, at der gives mulighed for at forhøje stiftsbidraget fra 1 til 2 pct.
Med udvidelse af rammerne for udskrivning af bindende stiftsbidrag til stiftsrådet kan der imidlertid
være et øget behov for, at de lavere kirkelige niveauer får bedre indsigt i de aktiviteter, som
finansieres via stiftsmidlerne, således at der undgås redundans i forhold til de aktiviteter, disse
niveauer forestår. Større transparens vil kunne forebygge overlap i opgaveudførelse og merudgifter.
I forslag til ændring af økonomiloven indføjes en ny bestemmelse i § 23a om, at stiftsbidraget kan
finansiere mødeudgifter. De nærmere regler vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Der lægges op til,
at også underudvalg under stiftsrådet kan få dækket mødeudgifter.
Konklusion vedr. Stiftsbidrag
Stiftsrådet kan tilslutte sig den forhøjede max. ramme for stiftsbidrag, som giver stiftsrådene større
finansiel fleksibilitet, og finder det positivt, at der skabes hjemmel til at medlemmer af stiftsrådets
underudvalg kan få diæter og kan få dækket kørsel til udvalgsmøder.
Budgetsamråd
Ændringen i økonomilovens § 5 med et punkt 6 (der bliver til nyt punkt 7) betyder, at der bliver
mulighed for at oprette en bevillingsreserve i provstiudvalgsregi. Det fastlægges, at det er
budgetsamrådet, der på sit første møde efter et nyvalg skal træffe beslutning herom på samme måde,
som provstiudvalget allerede med de nuværende regler kan få tillagt kompetence til at fastsætte
personalenormering, jf. det nuværende stk. 5 (som bliver til nyt stk.6).
Umiddelbart forekommer reglen om, at man først kan beslutte reserven mv. efter et nyvalg til
menighedsrådet at være en noget ufleksibel model. Der synes ikke at være særlig grund til, at man
skal vente til efter et nyvalg i november 2024. I stedet burde beslutning kunne træffes løbende efter
behov i de enkelte provstier. Kirkeministeren må kunne fastlægge de praktiske bestemmelser herfor,
jf. den eksisterende lovhjemmel til at regelsætte budgetsamråd i nuværende stk. 8 (som bliver nyt
stk.10).
Konklusion vedr. budgetsamråd
Stiftsrådet kan tilslutte sig, at budgetsamrådet kan beslutte, at der kan oprettes en bevillingsreserve
i provstiudvalgsregi, men mener ikke, at der er grund til at dette først kan ske efter et nyvalg i
(november 2024).
3
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
306
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0307.png
Økonomiske konsekvenser
På sd. 53 i lovbemærkningerne afsnit 4 omtales lovforslagets økonomiske konsekvenser. Det
nævnes at lovgivningen det første år kan medføre øget ressourceforbrug som følge af etableringen
af samarbejder m.m. Det er vores vurdering, at den administrative merbelastning ved etablering af
en række nye spilleregler kan blive ganske stor i en overgangsperiode og næppe bør undervurderes.
Derudover kan der blive tale om et generelt øget udgiftspres, fordi et udvidet personaleforbrug i
provstier og samarbejder ikke uden videre kan modsvares af mindre personaleforbrug i sognene.
Det skyldes manglende delelighed i personaleforbruget pga. få medarbejdere i mange af de mindre
sogne.
Der kan på denne baggrund blive brug for, at provstiudvalgene går aktivt ind med rådgivning af
sognene med hensyn til tilpasning af deres ressourceforbrug, således at det fulde udbytte af stordrift
og kompetenceløft opnås. Det forudsætter, at provstierne får tilført de fornødne analytiske
redskaber, som gør det muligt at løfte denne opgave.
Konklusion vedr. økonomiske konsekvenser
Stiftsrådet kan være bekymret for den administrative merbelastning og udgifterne herved i den
overgangsperiode, som følger af etableringen af samarbejder og mulige opgaveflytninger til
provstiudvalgene. Det er afgørende for opnåelse af det fulde udbytte af stordrift, at provstierne får
etableret det fornødne analytiske beredskab til at kunne vejlede sognene med at tilpasse deres
ressourceforbrug til de ændrede forhold.
Andre forhold
I forslag til ændring af økonomiloven i § 4 og § 7 bemyndiges Kirkeministeren til at udmelde
nærmere regler for en række forhold vedrørende budgetter, disponeringsmuligheder, godtgørelser
mv. Disse regler vil givetvis være afgørende for den praktiske udmøntning af den nye lovgivning.
Det vil være ønskeligt, at reglerne fremkommer i god tid inden 1.marts, og at der bliver mulighed
for at kommentere på dem, inden de låses fast.
Til menighedsrådslovens § 43 bliver foreslået en tilføjelse qua nyt punktum, der omhandler
selvstændige juridiske enheder. Der henvises her alene til samarbejder i stk. 1, der kræver
dispensation. Mangler der ikke en henvisning, hvorved samarbejder i.h.t. den nye § 42b også kan
blive omfattet af muligheden for selvstændige juridiske enheder?
I bemærkninger til lovforslaget punkt 3.8 (sd.9) er teksten uforståelig. Desuden er den heller ikke
afstemt med overskriften på punkt 3.8 sd.38.
Konklusion vedr. andre forhold
Stiftsrådet skal anbefale, at de nærmere regler vedr. budgetter, disponeringsmuligheder,
godtgørelser mv., som Kirkeministeriet bemyndiges til at udmelde, fastlægges i god tid, inden
reglerne træder i kraft, og at der forinden bliver mulighed for at kommentere herpå, inden de låses
fast.
Med venlig hilsen
Stiftsrådet i Roskilde Stift
Formand for stiftsrådet
4
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
307
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Kopi til:
Øvrige stiftsråd
5
Roskilde Stiftsråd Høringssvar
308
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
15-08-2022
Rudersdal Provsti ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Rudersdal Provstiudvalg vedr. Høringssvar
240524
1
Johanne Schilling
Aktdokument
31. aug 2022
Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar
309
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0310.png
-- AKT 240524 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Anne Minor Christensen ([email protected]), Carl Christian Fischer Trollo - Høsterkøb
([email protected]), John Theil Münster ([email protected]), Karen-Anke Tørring - Søllerød
([email protected]), Rikke Bjerregaard Bertelsen ([email protected]), Carsten Erichsen - Nærum
([email protected]), Dorte Vogth Hansen - Birkerød ([email protected]), Einar Bolt - Vedbæk
([email protected]), Peter Gerlach Hansen ([email protected]), Sven Larsen - NYH
([email protected]), Søren Jenstrup - Bistrup ([email protected]), [email protected]
([email protected])
Rudersdal Provsti ([email protected])
Høringssvar vedr. lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og
fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken (STPR F2:
2005010)
E-mailtitel:
15-08-2022 12:13
Sendt:
Rudersdal Provstiudvalg har modtaget høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, udsendt den 7. juli 2022, Akt nr.: 236089,og skal i den
anledning udtale følgende:
Provstiudvalget kan med tilfredshed tilslutte sig de foreslåede lovændringer, der har til formål at etablere
øget organisatorisk og administrativ/økonomisk fleksibilitet til gavn for menighedsråds og provstiudvalgs
bestræbelser på at tilvejebringe de bedst mulige vilkår for sognenes og menighedsrådenes understøttelse
af Folkekirkens forkyndelse. En række muligheder for samarbejde på tværs af organisatoriske grænser
åbnes uden at forudgående ministeriel godkendelse som hidtil skal indhentes, og menighedsråd og
provstiudvalg, der ikke ønsker at drage nytte af disse muligheder bevarer muligheden for at fortsætte som
hidtil.
Provstiudvalget imødeser efter vedtagelsen af lovændringerne supplerende regler for etablering af
tillægsbevillingsreserven, der træder i stedet for fem-pct.-puljen, der falder væk. Samt for etablering af
projektbevillinger på anlægsområdet. Provstiudvalget bemærker dog, at udgiften til kalkninger af kirker er
af en sådan størrelsesorden og opgaven af en sådan kompleksitet, når det gælder middelalderkirker med
kalkmalerier, at kalkning fortsat må betragtes som en anlægsopgave og ikke en driftsopgave.
Provstiudvalget kan bifalde, at proceduren for regnskaber forkortes for dermed at sikre offentligheden
hurtigere adgang til regnskaberne.
Med venlig hilsen
for Rudersdal Provstiudvalg
John Theil Münster
Provstiudvalgsformand
og
Marianne Telling
Provst
Rudersdal Provstiudvalg Høringssvar
310
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0311.png
Rungsted Menighedsråd Høringssvar
311
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0312.png
Rungsted Menighedsråd Høringssvar
312
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0313.png
Til Kirkeministeriet.
Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
Folkekirkens økonomi og lov om forsøg i Folkekirken af 7.juli 2022.
Ryde og Handbjerg Menighedsråd er fælles om nedenstående høringssvar:
Vi vil gerne bakke op om Landsforeningens samt Holstebro Provstis høringssvar.
Derudover vil vi påpege følgende:
Vi vil gerne overordnet pege på vigtigheden af kirkens
lokale forankring
omkring
menighed og menighedsråd.
Skal kirken leve er det særdeles vigtigt, at man lokalt har
reel
indflydelse på kirkens
mange forskellige anliggender.
Det er yderst vigtigt, at de økonomiske midler til stadighed er forankret omkring
menighedsrådet, - og at der ikke konstant skal spørges om lov i Provsti og Stift.
Som det er nu, er mange arbejdsgange besværliggjort af, - at der skal spørges i Stift og
Provsti.
Det er vigtigt for kirkens liv, at
tillid
bliver et nøgleord. Tillid til, at man lokalt kan forvalte
den vigtige kulturarv, som vores kirke er.
Tillid til, at kirkens liv nu engang er noget, man er fælles om lokalt, - uden den tillid, vil der
ikke komme et lokalt engagement i kirkens liv.
Kirkens liv skal bestemmes lokalt, - hvis menigheden føler, at det alligevel er bestemt et
andet sted, så er der ikke grund til, at de skal engagere sig.
Med håbet om et godt resultat, der vil sikre den folkelige opbakning til vores Folkekirke.
På vegne af
Handbjerg Menighedsråd v/formand Karen Rossel
Ryde Menighedsråd v/formand Ole Strelow Lund
Ryde og Handbjerg Menighedsråd Høringssvar
313
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0314.png
Menighedsrådet, Kirkesvinget 3, 2610 Rødovre. Telefon 36700205.
Den 8. august 2022.
Høringssvar om ændringer af den lokale økonomistyring.
Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i høring på et
tidspunkt, hvor det må være kendt at de fleste har ferie og at langt de fleste menighedsråd sjældent har
møder i juli, derfor skal jeg på det kraftigste opponere mod tidspunktet for høringen. Formålet er vel at få
et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på rådenes arbejde i dagligdagen og derfor synes valg af
høringsfrist at tilsidesætte en sådan behandling.
Når det er sagt er der mange gode træk i forslaget i at få gjort de gældende regler for bl. a samarbejde råd
og provstier imellem mere enkle. Det har tidligere været præget af at den ministerielle behandlingstid ikke
har været imponerende. At der ikke skal søges dispensation vil være en fordel.
Om en pulje hedder 5% midler eller en fælles anlægspulje i provstiet gør vel ikke den store forskel. Det kan
være en fordel at undgå lokale opsparinger, så ligger ubrugte i årevis til man har nok, men at lade det ligge
centralt i provstiet kræver en musketer ed blandt de sogne der er i ligningsområdet og med eventuelt nye
medlemmer i provstiudvalget hver 4. år kan dette blive en udfordring.
På et punkt må jeg dog være direkte imod forslaget – nemlig omkring forhøjelsen af stift bidraget fra 1% til
2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side og man skal holde sig for øje at det
er penge der vil gå fra det lokale arbejde. Det kan godt være man synes et stift kan handle med større vægt,
men hvis ikke det er forankret i rådene og støttes af disse, vil det ikke få den forventede effekt.
Med venlig hilsen
Inger Holst, formand for Rødovre sogn.
Rødovre Menighedsråd Høringssvar
314
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0315.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Den 9. august 2022.
Høringssvar om ændringer af den lokale økonomistyring.
Kirkeministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af den lokale økonomistyring i høring
på et tidspunkt, hvor det må være kendt, at de fleste har ferie og at langt de fleste provstiudvalg
sjældent har møder i juli. Derfor skal jeg på det kraftigste opponere mod tidspunktet for
høringen. Formålet er vel at få et kvalificeret bidrag til forslagets indvirkning på udvalgenes
arbejde i dagligdagen og derfor synes valg af høringsfrist, at tilsidesætte en sådan behandling.
Når det er sagt er der mange gode træk i forslaget, i at få gjort de gældende regler for bl. a
samarbejde råd og provstier imellem mere enkle. Det har tidligere været præget af at den
ministerielle behandlingstid ikke har været imponerende. At der ikke skal søges dispensation vil
være en fordel.
Om en pulje hedder 5% midler eller en fælles anlægspulje i provstiet gør vel ikke den store
forskel. Det kan være en fordel at undgå lokale opsparinger, som ligger ubrugte i årevis til man
har nok, men at lade det ligge centralt i provstiet vil kræve en mere detaljeret styring og med
mulighed for nye medlemmer i provstiudvalget hver 4. år kan dette blive en udfordring.
På et punkt må jeg dog være direkte imod forslaget – nemlig omkring forhøjelsen af stift
bidraget fra 1% til 2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side og
man skal holde sig for øje, at det er penge, der vil gå fra det lokale arbejde. Det kan godt være
man synes et stift kan handle med større vægt, men hvis ikke det er forankret i råd og provstier
og støttes af disse, vil det ikke få den forventede effekt.
Med venlig hilsen
Inger Holst, formand for provstiudvalget i Rødovre-Hvidovre provsti
Rødovre-Hvidovre Provsti Høringssvar
315
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0316.png
RØNNE SOGN
MENIGHEDSRÅDET
Formand Johnny Winther Holbech
Møllegade 16, 3700 Rønne. Tlf. 30 18 19 02.
[email protected]
Rønne, den 17. august 2022
Kirkeministeriet
Høring over forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Rønne Menighedsråd har ikke haft lejlighed til at behandle et høringssvar inden for høringsperioden.
Som formand vil jeg imidlertid hermed tilkendegive tilslutning til det af Landsforeningen af
Menighedsråd d.d. indsendte høringssvar.
Med venlig hilsen
Johnny Winther Holbech
Menighedsrådsformand
Rønne Sogns Menighedsråd Høringssvar
316
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0317.png
Menighedsrådet for Sankt Hans Sogn
Sankt Knuds Provsti, Fyens Stift
Sankt Hans Kirke, CVR: 5857-8916
Sankt Hans Plads 1, DK-5000 Odense
tirsdag d. 16. august 2022
Odense, Danmark
Fru Kirkeminister
Ane Halsboe-Jørgensen
[email protected]
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
DK- 1220 København
Kære fru Kirkeminister,
Hermed fremsendes høringssvar angående udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken.
Menighedsrådet for Sankt Hans Sogn, Fyens Stift, (eftf. blot rådet) vil først og fremmest takke for ministeriets brev á 7. jul. d.å.
Som det beskrives i udkastet, har lovforslaget primært til formål at øge gennemsigtigheden og fleksibiliteten i styringen af folkekirkens
økonomi, samt øge muligheden for såvel horisontalt som vertikalt samarbejde i folkekirken blandt menighedsråd, provstiudvalg og
stiftsøvrigheden.
I lyset heraf vil rådet gerne pointere de dele af udkastet til lovforslaget, som rådet finder særligt prisværdige.
Rådet finder det anerkendelsesværdigt, at arbejdsgruppen genkender og fastslår den altovervejende hovedregel, at menighedsrådene har
ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg som udgangspunkt
alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Det er således menighedsrådets klare opfattelse, at
en kompetenceafgivelse til provstiudvalget skal være den klare undtagelse frem for reglen.
Endvidere anerkender rådet arbejdsgruppens følgeslutning, at der i folkekirken er en efterspørgsel på mindre bureaukrati, mere fleksibilitet
og en bedre gennemsigtighed. Rådet bifalder arbejdsgruppens indsats for at realisere denne efterspørgsel.
I lyset af den nuværende (og inden for nærmeste fremtid forventede) makroøkonomiske situation, ser rådet klare fordele ved at oprette
en provstireserve
og særligt muligheden for at tilbageføre ubrugte projektbevillinger til provstireserven. Ligeledes, finder rådet
det særligt prisværdigt, at man, ved at indføre et krav om offentliggørelse af budget- og provstiudvalgs dagsorden, beslutningsprotokol m.v.,
vil øge transparensen i styringen af folkekirkens økonomi.
Rådet bemærker sig dog følgende ved udkastet til lovændringen:
I | Re styring af folkekirkens økonomi
Med den foreslåede nye ordlyd i lov om folkekirkens økonomi § 7a, stk. 2 får provstiudvalget friere rammer for at fastsætte størrelsen på
provstireserven. Dette, frygter rådet, ville kunne føre til en væsentlig forøgelse af folkekirkens udgiftspres. Ligeledes, frygtes det, at også
den fordoblede maksimumsats for stiftsbidraget som fastsættes i lovens § 23a, stk. 1, 2. pkt., ville kunne føre til en væsentlig forøgelse af
folkekirkens udgiftspres. Et konkret eksempel herpå ses i Balle Sogn
1
. Desuden erklærer rådet sig enig i Landsforeningen for Menighedsråds
vurdering af, at en forøgelse af stiftsbidraget ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium
2
.
Rådet er enig med Landsforeningen i, at beslutningen om at afsætte en reserve samt fastsættelsen af dennes størrelse, som det beskrives i
den foreslåede nye ordlyd i lovens § 5, stk. 4, nr. 4, bør træffes på budgetsamrådet. Således foreslår rådet, at den i udkastet til lovforslaget
fremhævede ordning, hvor beslutningen i udgangspunktet ligger hos
provstiudvalget og siden kan ’flyttes’ til budgetsamrådet, vrangvendes,
således at beslutningen i udgangspunktet ligger hos budgetsamrådet, og, såfremt det anses for bedst hvad end af nødvendighed eller
belejlighed, siden kan ’flyttes’ til provstiudvalget.
II | Re kompetenceafgivning fra et menighedsråd til et provstiudvalg
Rådet finder det nødvendigt at få udspecificeret, hvorledes og under hvilke omstændigheder et menighedsråd kan få tilbageført sin
beslutningskompetence. Endvidere, finder rådet det potentielt problematisk, at provstiudvalget, som i almindelighed har til opgave at føre
tilsyn med menighedsrådene, når disse eksekverer deres beslutningskompetence, ved kompetenceafgivelse således bliver sin egen
tilsynsførende. Således, finder menighedsrådet det anbefalingsværdigt, at der i lovforslaget eller dets forarbejder indarbejdes en klar
optegnelse på, hvem, som bliver provstiudvalgets tilsynsførende re de af menighedsrådene overdragede beslutningskompetencer.
Desuden, bemærker rådet, at der ved kompetenceafgivelse til provstiudvalg kan forekomme en centralisering og magtkonsolidering.
Rådet foreslår således, at man, i stedet for at ophæve kravet om, at der ved sådanne kompetenceafgivelse skal søges dispensation
ved Kirkeministeriet, forsimpler processen, gør den mere overskuelig for provstiudvalgene samt evt., hvor det findes nødvendigt, udvider de
nuværende muligheder for kompetenceafgivelse. Således, i overensstemmelse med rådets bekymring ex supra, sikrer man, at der føres tilsyn
til gavn for gennemsigtigheden i folkekirkens økonomistyring og folkekirkemedlemmernes retssikkerhed.
1
Jakobsen, T. E. (10. august 2022). Menighedsrådsformand: Den lokale økonomi bliver mindre bid for bid . Kirke.dk, afsn.: En forøgelse er ikke en herregård, og så alligevel
2
Landsforeningens for Menighedsråd. (7. juli 2022). Hentet fra menighedsraad.dk: www.menighedsraad.dk/nyheder/2022/lovforslag-er-nu-i-horing/
HØRINGSSVAR
HØRING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD,
LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG LOV OM FORSØG I FOLKEKIRKEN
Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar
317
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0318.png
Høringssvar angående udkast til lov om ændring af lov om menighedsråd m.fl.
III | Re fællesbestyrelsesordningen
tirsdag d. 16. august 2022
Odense, Danmark
Ved dannelsen af en fællesbestyrelse har rådet den bekymring, at man i nogle provstier risikerer, at ét eller flere menighedsråd vil føle sig
presset til at deltage i samarbejder, som de egentlig ikke er interesseret i.
I den anledning, har rådet udtænkt særligt to konkrete scenaria:
a)
b)
Idét et menighedsråd, ved ikke at deltage i en fællesbestyrelse, vil opleve eksklusion fra provstiudvalget eller de øvrige
menighedsråd i provstiet i samarbejder og anliggender, som ligger uden for fællesbestyrelsens behandlingsgrundlag.
Idét et menighedsråd, ved ikke at deltage i en fællesbestyrelse, vil opleve, at et provstiudvalg favoriserer de i fællesbestyrelsen
deltagende parter (særligt mhp. finansiering).
Således, vil rådet opfordre Kirkeministeriet til at være opmærksom på risikoen for, at frivilligheden, angående deltagelse i en fællesbestyrelse,
om end den er en
de jure
frivillighed, kan være en
de facto ufrivillighed.
IV | Bemærkninger i øvrigt
Rådet undrer sig over, at der tilsyneladende i den foreslåede ordlyd til lov om menighedsråds § 42c, stk. 3, ikke fremgår noget krav om, at
der af vedtægten skal fremstå bestemmelser for, hvem, der kan ændre i vedtægten, samt hvornår og hvordan, dette kan ske.
I al øvrighed, finder rådet det kritisabelt, at høringen ligger hen over sommerferien med høringsfrist per 18. aug. d.å. Det bør være ministeriet
og arbejdsgruppen alment kendt, at de fleste menighedsråd, til trods for et stort arbejdspres på andre tidspunkter af året, netop i
sommerferien sjældent holder møder, hvorfor mange menighedsråd ikke har haft mulighed for at drøfte udkastet til lovforslaget uden at
skulle ty til at afholde et ekstraordinært menighedsrådsmøde (hvilket potentielt medfører lav mødetilslutning).
Afslutningsvist, vil rådet endnu en gang bifalde såvel arbejdsgruppens som ministeriets ihærdighed på at sikre en mere dynamisk
arbejdsgang i folkekirken samt højere transparens i styringen af folkekirkens økonomi.
Har Kirkeministeren yderligere spørgsmål eller kommentarer, må Kirkeministeren endelig kontakte rådet ved analog fremsending af post til
dette brevs afsenderadresse eller ved automatisk fremsending til
[email protected].
Rådet håber, at dette høringssvar vil bidrage til den videre behandling af lovforslaget.
På vegne menighedsrådet for Sankt Hans Sogn, Sankt Knuds Provsti, Fyens Stift
forretningsudvalget ledet af menighedsrådsformand Heidi Munk
HØRINGSSVAR
HØRING OVER LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD,
LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG LOV OM FORSØG I FOLKEKIRKEN
Sankt Hans Sogn Menighedsråd Høringssvar
318
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0319.png
Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar
319
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0320.png
Sankt Johannes Sogns Menighedsråd Høringssvar
320
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0321.png
Den 18. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Odense Sankt Knuds Provstiudvalg har drøftet ovenstående på provstiudvalgsmøde d. 18.08.2022.
Provstiudvalget stiller sig generelt positivt overfor de foreslåede ændringer af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Provstiet mener overordnet, at af de stillede forslag, vil kunne give en bedre økonomisk forvaltning,
herunder en bedre økonomisk fleksibilitet til gavn for både sognene og provstierne.
Provstiudvalget har dog følgende forbehold:
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces.
Provstiudvalget har forbehold over for dette forslag, da den nuværende budgetproces sikrer en
ensartet proces på tværs af de forskellige provstier.
Provstiudvalget har også forbehold overfor muligheden, helt at fravige afleveringen af et foreløbigt
budget, da det vil vanskeliggøre den økonomiske forvaltning.
Hvis punktet gøres til lov, er det vigtigt, som også beskrevet i høringssvaret, at det kun er
provstiudvalget, der kan tage beslutningen om hvordan processen skal foregå.
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsrådets og
provstiudvalgets regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.
Provstiudvalget har forbehold over for, at kvartalsrapporter og regnskaber ikke længere skal
godkendes på provstiudvalgsmøderne. Provstiudvalget mener, at denne del af processen er
nødvendig. Både kvartalsrapporter og regnskaber vil under alle omstændigheder skulle behandles
på provstiudvalgsmøderne for at sikre et korrekt tilsyn. Derfor giver det efter provstiudvalget
overbevisning ikke mening at fjerne godkendelsesdelen.
Folkekirkens Hus Frue Kirkestræde 14 5000 Odense C. Tlf. 65 48 70 00
E-post: [email protected]
Sankt Knuds Provsti Høringssvar
321
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0322.png
Provstiudvalget har forbehold overfor, at menighedsråd kan offentliggøre regnskaber før
provstiudvalgets og revisionens godkendelse. Det vil efter provstiudvalgets overbevisning kunne
skabe uønskede situationer, hvis provstiudvalget eller revisionen ikke er enige i det af
menighedsrådets offentliggjort regnskab.
På vegne af Odense Sankt Knuds Provstiudvalg
Med venlig hilsen
Regina Ljung
Provst for Odense Sankt Knuds Provsti
Domprovst over Fyens Stift
Folkekirkens Hus Frue Kirkestræde 14 5000 Odense C. Tlf. 65 48 70 00
E-post: [email protected]
Sankt Knuds Provsti Høringssvar
322
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0323.png
Sankt Knuds sogns menighedsråd
Eva Pilgaard Haue
Formand
Odense august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til:
Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den
lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Sankt Knuds Sogns menighedsråd er generelt positive over for de forenklinger og muligheder
lovforslaget giver i forbindelse med samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi har
nedenfor anført kommentarer til nogle af punkterne:
Oprettelse og forenkling af samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Menighedsrådet er generelt positive over for mulighederne for at etablere yderligere
samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalget. Vi kan se mange muligheder for
primært delegering af kompetence, hvorimod en egentlig flytning af kompetencen som
f.eks. i forbindelse med tillægsbevillinger på driften er mere bekymrende, fordi
menighedsrådene derved fratages indflydelse på egne midler.
Øget mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når det er
hensigtsmæssigt i forhold til samarbejdernes kompetence- og opgavedelegering
Delegerer man opgaver til provstiniveau er det logisk og nødvendigt at sikre, at de
nødvendige kompetencer er til stede.
Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet
Det opfatter vi som en selvfølge. Det er vigtigt at kunne drøfte prioriteringer og ikke kun tal
både på provstiniveau og i menighedsrådene
Mulighed for at etablere reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af året
Principielt et det en god ide, men pengene kan jo kun komme fra en reducering af
driftsrammen, anlægsbevillingerne og 5%-reserven. Det bør derfor hvert år fremgå
tydeligt, hvad etablering af en reserve vil betyde for de normale bevillinger, ligesom det er
en beslutning, der bør tages hvert år f.eks. ved budgetsamrådet.
Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar
323
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Principielt er vi enige, men kan frygte, at det vil betyde en større fastlåsning af
menighedsrådets driftsramme.
Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs-og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Principielt er vi enige, men der må sættes en tidsramme for, hvornår man dømmer
anlægsmidler som ubrugte. Nogle anlægsprojekter kan ikke altid gennemføres i et
projektår af årsager, som menighedsrådet ikke har indflydelse på.
Der må aldrig tilbagebetales penge uden en dialog først mellem provstiudvalg og
menighedsråd
Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Det er vi positive over for, forudsat at pengene kan frigives umiddelbart, når det er
påkrævet.
Forslag om ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og
provstiudvalgs regnskaber
Vi ønsker, at provstiet fortsat skal godkende menighedsrådenes regnskaber.
Med venlig hilsen
Sankt Knuds Sogns menighedsråd
Eva Haue
Formand
Sankt Knuds Sogns Menighedsråd Høringssvar
324
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Frederiksberg den 14. august 2022
Høringssvar fra Sankt Markus Kirke, Frederiksberg
I lovforslaget opereres med to hovedtemaer, og vi opdeler derfor vore kommentarer tilsvarende.
Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
Vi er enige i, at der er behov for samarbejde, og at dette behov sandsynligvis vil stige fremover. Vi ser
også gerne, at samarbejdet forenkles.
På menighedsrådsniveau er det samarbejdet med andre sogne og samarbejdet med provstiet, der
fylder - og samarbejdet med andre sogne sker i øvrigt ofte i provsti-regi.
Når der etableres et samarbejde, vil det almindeligvis også kræve økonomiske midler, og det vil
sandsynligvis ofte ske ved overflytning af midler fra sognene til provstiet. Hvis samarbejdet kræver
særlige kompetencer, vil de sandsynligvis også blive placeret i provstiet.
Hvis midler og kompetencer således flyttes til eller opbygges i provstiet, flyttes der også magt og
indflydelse fra sognene til provstiet. Samtidig fornemmer vi, at når først midler og kompetence er
flyttet, kan det blive vanskeligt at gå den modsatte vej.
Hvis man desuden etablerer fællesbestyrelse for flere samarbejder i provstiet uden krav om, at alle
deltagende menighedsråd er repræsenteret, vil det svække den lokale forankring i sognene.
Samlet set forudser vi, at disse forhold vil føre til en begrænsning i det enkelte menighedsråds
råderum, og det bekymrer os.
Forhøjelsen af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % giver anledning til en tilsvarende bekymring
for overflytning af midler og dermed magt. Og så vil vi gerne påpege, at den foreslåede forhøjelse
faktisk er en fordobling (100 % stigning), hvilket vi finder helt urimeligt.
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Vi er tilhængere af øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring, og vi ser ikke
væsentlige problemer i de forslag, der er fremsat.
Vi ser dog med en smule bekymring på de udvidede muligheder for at opsamle puljer i provstiet.
På vegne af Sankt Markus sogns menighedsråd
Lars Otto Kjær Nielsen
Thorvaldsensvej 27, 1.th.
1871 Frederiksberg C
Tlf. 2177 1483
Menighedsrådsformand
Sankt Markus Menighedsråd Høringssvar
325
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0326.png
SANKT PAULS KIRKE
GERNERSGADE 33
1319 KØBENHAVN K
TELEFON: 31 11 17 45
ti -fr. kl. 10-12
till. efter aftale
www.sanktpauls.dk
[email protected]
København d. 17. august 2022
Høringssvar fra Sankt Pauls Kirkes menighedsråd vedr. forslag om Folkekirkens økonomi.
Menighedsrådet vil indledningsvist bemærke, at vi finder det beklageligt, at fristen for at afgive
høringssvar er ekstremt kort, særligt i betragtning af, at det er sommerferieperioden, hvor der
ikke er fastlagt møder.
Forenkling af samarbejdsmuligheder
Menighedsrådet bakker op om den udvidelse og forenkling af samarbejdsmulighederne på tværs i
folkekirken forslagene giver. Særligt ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med
kompetence- eller opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg. Udvidelsen af
muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et samarbejde
indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget, vil efter menighedsrådets
opfattelse smidiggøre arbejdet på tværs af sogne. Disse samarbejder styrker fagligheden og letter
også provstiudvalgenes arbejde. Administrative fællesskaber er efter vores opfattelse vejen frem.
Processen med at få dispensation og få godkendt vedtægter kan til tider tage op til to år, og
forhaler derfor samarbejdet. Her kan man overveje nogle standardvedtægter og -modeller for
samarbejdet, det vil kunne strømline arbejdet på landsplan og spare tid og ressourcer.
Regler for økonomistyring
Den hidtidige budgetproces opfattes af menighedsrådene som ufleksibel.
Derfor er muligheden for at etablere en reserve, som kan udmøntes i form af tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret (i stedet for de nuværende 5 %-midler), der ikke er begrænset til uforudsete
og uopsættelige udgifter efter vores oplevelser ved behandlingen af ansøgninger og anlægsønsker,
en god idé.
Også den nye type af projektbevillinger til driftsmæssige projekter af begrænset varighed med
øremærkede og tidsbegrænsede bevillinger er menighedsrådet positiv overfor.
Indførelse af muligheden for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces, mener menighedsrådet er en god ide. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens
godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs regnskaber er ligeledes en velkommen
Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar
326
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
afbureaukratisering. (Offentliggørelse, sker i dag i februar år to efter regnskabsåret). At
regnskabet kan offentliggøres, så snart det er godkendt af menighedsrådet eller provstiudvalget er
med til at sikre større transparens.
Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra menighedsrådene til provstiets
reserve og muligheden for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen er
et velkomment og vigtigt fremskridt. Det virker som et hul i lovgivningen, at der ikke i dag, er
lovmæssig mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægsmidler.
Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Stiftsbidraget fra de lokale kasser beløber sig på op til 1 % af den lokale ligning, i Københavns
Stift er det fastsat til 1%. Bidraget kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter inden for stiftet
vedrørende kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for
undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende. Det er menighedsrådets holdning, at
fastsættelsen bør fastholdes som en lokal beslutning, og at det maksimale bindende stiftsbidrag
udgør 2% af den lokale ligning.
Betænkeligheder
Menighedsrådet kan konstatere, at en række opgaver, herunder muligheden for delegering til
Provstiudvalget og tilsyn, ikke mindst tilsynet med samarbejder mellem menighedsråd, der
etableres som selvstændige juridiske enheder, der skal varetages af provstiudvalget, vil kunne
tilføje provstiudvalg og -sekretariater øgede administrative byrder. I de seneste år er der
administrativt lagt til provstisekretariaternes opgaver, og man bør være opmærksom på, at
arbejdet eventuelt ikke vil kunne løses inden for de hidtidige driftsrammer.
Menighedsrådet savner i forslaget en mulighed for, at sogne kan låne penge af hinanden. Dette
giver i vores optik logisk mening, nogle sogne har opsparede og hensatte midler, der henstår
ubrugte og uproduktive i en årrække. Menighedsrådet kan kun finde gode argumenter for at åbne
op for denne mulighed.
På Sankt Pauls Kirkes menighedsråds vegne
Erik Ross Pedersen
Formand for menighedsrådet
Sankt Pauls Kirkes Menighedsråd Høringssvar
327
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0328.png
Høringssvar i forbindelse med ændring af Lov om folkekirkens økonomi fra Sct. Hans MR i Hjørring
Vi gør opmærksom på, at provstiudvalget består af valgte lægfolk, der har en almindelig skolegang og
derved kan have vanskeligheder ved at begå sig i det akademiske sprog, som kommer til udtryk i den
afsluttende rapport. Vi kan også fuldt ud tilslutte os Landsforeningen af Menighedsråds udtalelse om, at
MR ikke holder møde fra medio juni til 18. august.
Vi finder materialet og den afsluttende rapport særdeles vanskeligt at sammenholde med hovedindholdet
det medsendte tillæg udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd.
Økonomiudvalget i Sct. Hans MR har været samlet, da det inden for den givne tidsfrist var umuligt at samle
hele menighedsrådet, og kan komme med følgende høringssvar, som dog ikke omhandler alle ændringer.
Sct. Hans MR ser positivt på de fleste af de nye tiltag, som er nævnt i rapporten og beskrivelsen af
lovforslagets hovedindhold.
Det er fint, at der gives tilladelse til at foretage investeringer/nye tiltag uden at skulle søge dispensation i
provsti/stift, herunder også samarbejde om f.eks. regnskabsfunktion og personaleadministration for flere
MR og provsti.
Vi ser også meget positivt på, at der er mulighed for at ansætte byggesagkyndige, der kan
hjælpe/vejlede/styre byggerier og ombygninger i de forskellige MR. Mange MR har ikke medlemmer, der
kan/ønsker at styre sådanne ny- eller ombygninger. Det vil være godt, hvis MR kan få hjælp til dette, og det
vil også kunne give en mere ens linje og et større retfærdighedsprincip i provstiet.
Det vil også være en god idé, hvis PU både har en pulje til 5%-ansøgninger og til pludseligt opståede
anlægsønsker. Det vil give en mere smidig arbejdsgang og ikke mindst en hurtigere bevilling med deraf
kortere ventetid på sagens godkendelse.
Vi tænker i det hele taget, at de nye forslag er med til at lette arbejdet for de enkelte MR angående
økonomi, samt at gøre det mere ens i de forskellige sogne under samme provst.
Vi ønsker dog ikke at stiftsbidraget skal hæves til 2 % - er meget tilfredse, som det er nu.
Venlig hilsen
Sct. Hans MR, Hjørring
v/ Susanne Rævdal, formand
E-mail: [email protected]
Sct. Hans Menighedsråd Høringssvar
328
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0329.png
Vejle, 10. august 2022
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
På vegne af menighedsrådet for Sct. Nicolai Sogn, Vejle, der på sit ordinære møde den 10. august
2022 har behandlet sagen, afgiver jeg her vores høringssvar til Kirkeministeriet.
Helheden
Lovforslagets sigte:
I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Vi kan bifalde begge hensigter.
Detaljer
Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og
geografi
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet
for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Positivt at mødeomfanget reduceres, da ikke der ikke er så mange bestyrelsespladser. Omvendt
fjerner det graden af lokal indflydelse. Indflydelse kan dog skabes ved god kommunikation og
dialog fra fællesbestyrelse til menighedsrådene.
1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Positivt at modellen opnår permanent status og at det berettiger til en selvstændig juridisk enhed.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Haderslev Stift har et bidrag i 2022 på 0,60 %. Der er altså et betydeligt større råderum indenfor
den nuværende grænse. Forestillede vi os, at stiftet ønskede 2,0 %, ville det for vores sogn betyde
en reduktion af driftsmidlerne på ca. kr. 86.000 i 2022-tal.
Vi kan derfor ikke støtte dette forslag.
Ét medlem i rådet afgav dissens.
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet.
Sct. Nicolai Sogns Menighedsråd Høringssvar
329
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0330.png
Vi har gennem flere år anført sognets målsætninger på forsiden af budgettet. Det giver
menighedsrådet anledning til at fokusere sit arbejde. Målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet.
2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret
Reservemidlerne finansieres ved at reducere sognenes driftstilskud (og/eller anlægsbevillinger).
Tillægsbevillinger vil give provstiudvalgene langt større indflydelse på prioriteringerne i sognene.
Der er tale om et kompetenceskred fra menighedsrådene til provstiudvalgene, som reducerer den
lokale, folkelige motivation i menighedsrådene.
Gennemføres forslaget vil det kræve, at der på hvert års budgetsamråd besluttes reservemidlernes
størrelse og de principper, hvorefter midlerne fordeles. Desuden bør der forud for budgetsamrådet
udsendes en skriftlig beretning fra provstiudvalget om reservemidlernes forbrug og tildeling i
henhold til de besluttede principper i det foregående år.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centrale fastsatte budgetproces
Allerede nu skal vi først aflevere budget den 15. november, men fremover vil der være krav om, at
alle menighedsråd har vedtaget budget senest den 31. december. Det giver meget mere råderum i
budgetprocessen, hvor der bliver bedre tilpasning af tilbud, og andre udgifter, som bliver mere
aktuelle.
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af menighedsråds og
provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Positivt at provstiudvalget ikke længere skal godkende regnskab. Forslaget er med til at styrke
menighedsrådets egen kompetence og beslutningsdygtighed. Tidligere offentliggørelse, den 1. april
er positivt og afkorter processen.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Kravet til offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder budgetudvalgsmøder, bør
være på niveau med menighedsrådene, ikke mindst i lyset af den større frihed provstiudvalgene
tillægges med lovforslaget.
Alle møder, der er offentlige, bør være planlagte og kendte af offentligheden. Dagsorden og referat
med angivelse af, hvorledes hver enkelt har stemt ved sagernes afgørelse, offentliggøres.
På menighedsrådets vegne
Christian Møller
Menighedsrådsformand
Sct. Nicolai Sogns Menighedsråd Høringssvar
330
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0331.png
Silkeborg Provsti
____________________________________________________________________
Til Kirkeministeriet
Silkeborg d. 18. august 2022
Høringssvar vedr. Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Provstiudvalget i Silkeborg Provsti har på Provstiudvalgsmøde d. 17. august 2022 drøftet
høringsforslaget.
Vi er i provstiudvalget positive overfor ændringen og hilser det velkomment, at der bliver arbejdet
med at tilpasse loven, således at økonomistyringen og samarbejder bliver mere fleksible.
Vi har dog en enkelt bekymring eller overvejelse til punkt 1.2.
muligheden for at nedsætte en
fællesbestyrelse for flere/alle samarbejder.
Hvorledes tænkes forholdet mellem Provstiudvalget og denne fællesbestyrelse? Og hvordan sikres
dialogen mellem menighedsråd, Provstiudvalg og bestyrelse?
Derudover er provstiudvalget forundret over at Kirkeministeriet vælger at sende loven i høringen
hen over sommerferien. Det gør det vanskeligt at behandle høringsforslaget grundigt.
På vegne af Silkeborg provstiudvalg.
Venlig hilsen
Silkeborg Provsti
Jakob Nissen
provst
Bent Braüner
formand
____________________________________________________________________
Rådhusgade 2 B, 2. sal tv.
8600 Silkeborg
E-mail:
[email protected]
tlf. 86 86 95 59
Hjemmeside: http://provsti.dk/silkeborg/
Silkeborg Provsti Høringssvar
331
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0332.png
Høringssvar fra Simmelkær menighedsråd vedr. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Simmelkær den 11. ugust 2022
Til Kirkeministeriet!
Simmelkær menighedsråd vil gerne udtrykke stor tilfredshed med de ændringer af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, der kommer til udtryk i det udsendte
lovforslag.
Simmelkær menighedsråd hører hjemme i Herning Provstierne. Her har en stor del af ændringerne i
lovforslaget igennem en årrække været praksis på forsøgsbasis. Specielt har forvaltningen af provstiets
økonomiske midler og funktionen med en HR-konsulent fungeret meget tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Kirsten Sneftrup
Formand i Simmelkær menighedsråd
Simmelkjær Menighedsråd Høringssvar
332
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Sjørslev, Almind, Lysgård Menighedsråd
Adelvej 3, Sjørslev
8620 Kjellerup
16. august 2022
Til Kirkeministeriet.
Høringssvar vedrørende ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”
Vi har i menighedsrådet drøftet den afsluttende rapport vedrørende
Gode rammer for folkekirkens lokale
kasser.
Vi er enige om følgende kommentarer:
Stiftsbidraget skal maksimalt være 1%
Vi ønsker ikke en standardiseret fordelingsmodel af ligningsmidler. Fordelingen af ligningsmidler
bør foregå efter en tæt dialog mellem provstiudvalg og menighedsråd ellers vil det være
uhensigtsmæssigt for kirkens liv og vækst.
Vi ønsker en normalisering af momsregler
Vi har allerede i flere år arbejdet med samarbejde mellem sogne.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Ingerlise T. Rasmussen
Formand
Sjørslev-Almind-Lysgård Menighedsråd Høringssvar
333
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0334.png
KM hovedpostkasse
[email protected]
Skanderborg d. 18. august 2022
LDN/pjka
Sag 2022 - 24054
Fra Skanderborg Provstiudvalg med bemærkninger til lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Skanderborg Provstiudvalg har på sit møde den 17. august behandlet det fremsendte
udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken.
Indledningsvist vil Provstiudvalget gerne benytte lejligheden til at takke arbejdsgruppen
for sit store arbejde med at forberede en lovgivning, som vil formindske bureaukratiet og
give menighedsråd og provstiudvalg større fleksibilitet i deres daglige arbejde samt bedre
mulighed for at udvikle livet i sognene.
Skanderborg Provstiudvalg vil gerne komme med følgende kommentarer:
Pkt. 1.1 Kirkegårdsdrift er et oplagt sted for samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg, og sådanne samarbejder bør også kunne etableres uden dispensation.
Pkt. 1.4 Minimumsstørrelsen på nye særskilte kasser er under henvisning til de
administrative omkostninger sat meget højt. Dette vurderes at være en unødvendig
barriere for meget nyttigt samarbejde. I Skanderborg Provsti findes der allerede under
forsøgslovgivningen et kirkegårdssamarbejde med en årlig driftsramme på ca. 2,3 mio. kr.
Pkt. 1.6 Provstiudvalget har ikke oplevet, at Stiftsrådet har manglet midler, og der kan
derfor umiddelbart ikke ses nogen begrundelse for at forhøje stiftsbidraget til 2%.
Pkt. 2.7 Provstiudvalget kan tilslutte sig, at menighedsrådenes regnskaber bør kunne
offentliggøres tidligere, end det er tilfældet i dag, men mener ikke, at det kan ske, før
revisor har godkendt regnskabet; det vil sige, at regnskabet kan offentliggøres d. 15.
september. Provstiudvalget mener samtidigt, at deres godkendelse af menighedsrådenes
regnskaber er nært forbundet med tilsynsforpligtigelsen, og denne procedure bør derfor
________________________________________________________________________________________________
Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar
334
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0335.png
bevares. Til gengæld kan Provstiudvalget fuldt ud støtte, at det ikke
skal godkende menighedsrådenes kvartalsrapporter.
Med venlig hilsen
Skanderborg Provstiudvalg
p.u.v.
Laura Gylden-Damgaard
Provst
________________________________________________________________________________________________
Skanderborg Provstiudvalg Høringssvar
335
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0336.png
Til Kirkeministeriet
Høringssvar på Forslag til ændringer af folkekirkens lokale økonomistyring, jf.
Rapporten ”Gode rammer for folkekirkens lokale kasser”
Menighedsrådsmødet (MR) i Skejby-Lisbjerg sogne, Lisbjergvej 15A, 8200 Aarhus
N, behandlede på menighedsrådsmøde den 11. august 2022 den foreløbige
udmelding vedr. ændringer i den lokale økonomistyring. Det affødte følgende
høringssvar:
Grundet sommerperioden hvor MR ikke træder sammen, har den korte
svarfrist for høringen umuliggjort en grundig drøftelse i MR. Dette er på
ingen måde tilfredsstillende.
Den forbedrede mulighed for samarbejde MR imellem ser vi meget positivt
på, så længe der er gennemsigtige processer for hvordan disse aftaler
indgås og afvikles, gerne standardmodeller. Denne mulighed vil give mere
frihed til de enkelte MR.
Ansættelse af specialister er en stor gevinst, da sjældent er muligt at
ansætte en specialist i et enkelt sogn. Også her skal der være
gennemsigtighed.
Den kommende lov må ikke resultere i øget uoverskuelighed og
bureaukrati.
Der er for os at se 2 huller i lovforslaget:
o
Det ligger ikke i forslaget, at en organisation som skal varetage
personregistrering, skal have en kbf. sognepræst i bestyrelsen.
Ansvaret for personregistrering ligger hos kbf. præster.
o
Det ligger ikke i lovforslaget, at medarbejdere skal være
repræsenteret i bestyrelser med selvstændige cvr.nr., tilsvarende
som det fremgår af MR-lovens § 3, stk. 1.
På vegne af Skejby-Lisbjerg Menighedsråd
Heidi Maul Jars
Formand
Skejby-Lisbjerg menighedsråd
Lisbjergvej 15A, Lisbjerg, 8200 Aarhus N
Skejby-Lisbjerg Menighedsråd Høringssvar
1
336
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0337.png
Kirkeministriet
17.08.2022
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Generelt synes vi rigtig godt om de fremsendte forslag.
Menighedsrådet Skjern Sogn har følgende bemærkninger:
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%
Vi er imod en forhøjelse af stiftsbidraget.
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet.
Vi forudsætter, at det er en videreførelse af den nuværende form, hvor målsætningen anføres på
forsiden af budgettet.
Hvis målsætninger skal erstatte tal, er det jo væsentligt at gøre sig klart, målsætninger skal være
målbare.
Med venlig hilsen
Skjern sogns menighedsråd
Formand Jørgen Christian Pedersen
[email protected] · Tlf. 61 55 12 71
Skjern Menighedsråd Høringssvar
Skjern Kirke · Fredensgade 9 · 6900 Skjern · skjernkirke.dk
337
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0338.png
Skt. Markus Sogns Menighedsråd, Skt. Markus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
18. august 2022
Kirkeministeriet
att. kontaktperson Jacob Øllgaard-Nicolajsen
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
(Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den
lokale økonomistyring mv. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)
Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 udsendt høringsbrev og diverse bilag vedr. ovenævnte
lovforslag med svarfrist den 18. august 2022. Pga. ferie afholdes der ikke menighedsrådsmøder
hen over sommeren, og menighedsrådsmedlemmerne har derfor ikke haft mulighed for at udøve
deres demokratiske ret til i fællesskab at drøfte lovforslaget og formulere et rettidigt høringssvar.
Under hensyn hertil har jeg som formand med henvisning til lov om menighedsråd § 31, stk. 2
udformet nedenstående høringssvar på menighedsrådets vegne. Høringssvaret tager
udgangspunkt i høringsbrevets systematik med henvisning til almindelige bemærkninger og
konkrete pargraffer i lovforslaget.
Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveau og geografi
1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/
kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg
Med de foreslåede nye bestemmelser i lov om menighedsråd § 42 b vil der uden dispensation
kunne indgås aftale om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om løsning af opgaver
inden for menighedsrådenes kerneområder så som personregistrering/regnskabsopgaver,
personaleadministration, bygningsadministration mv., hvortil kommer skole-kirke-samarbejde og
kommunikation. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både
menighedsråd og provstiudvalg. I de tilhørende vedtægter vil der som hidtil for aftaler efter § 43 b
kunne ske overdragelse af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.
Med de foreslåede nye bestemmelser i menighedsloven § 42 c vil der uden dispensation direkte og
uden en bestyrelses mellemkomst kunne indgås aftale mellem menighedsråd og provstiudvalg om
at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget inden for de ovenfor under §
1
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
338
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
42 b nævnte områder bortset fra personregistrering og regnskabsopgaver mv. ( En sætternisse
har vist været på spil i udkast til lovforslaget og byttet om på ”Fælles administration, herunder
personregistrering og regnskabsopgaver m.v.” og ”Fælles personaleadministration,
rekrutteringstiltag og HT-rådgivning m.m.” m.v.”)
Når henses til, at provstiudvalget ifølge den grundlæggende folkekirkelige ordning i al
væsentlighed er en tilsynsmyndighed og som sådan uden nogen som helst selvstændig materiel
kompetence inden for menighedsrådenes administrative kerneområder og i øvrigt ikke i forhold til
menighedsråd repræsenterer særlig viden herom, må lovforslagets insisteren på overdragelse af
opgaver/kompetence og finansiering fra menighedsråd til provstiudvalg vække undren.
I almindelige bemærkninger understreges med henvisning til arbejdsgruppens afsluttende rapport,
at det ikke er tanken at ændre på den eksisterende sognestruktur, at forankringen af det lokale
kirkelige liv i menighedsrådene bør fastholdes, at langt de fleste beslutninger i folkekirken stadig
vil skulle træffes i menighedsrådene. Endvidere påpeges det, at der med de to nye ordninger i
henhold is § 42 b og § 42 c lægges op til, at alle samarbejder foregår på frivilligt grundlag , og at
udenforstående menighedsråd ikke kan tvinges ind i et samarbejde.
Hertil skal bemærkes, at et netværk af samarbejder på kryds og tværs mellem menighedsråd og
provstiudvalg næppe kan undgå at udviske sognegrænser, ligesom direkte eller indirekte
delegation af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget uundgåeligt vil medføre
svækkelse i forankringen af det lokale kirkelige liv i menighedsrådene. Med lovforslagets åbenlyse
opfordring til deltagelse i samarbejder, hvor der direkte eller indirekte overdrages
opgaver/kompetencer/ finansiering til provstiudvalget kan det på længere sigt være svært at
fastholde forestillingen om selvbestemmelse i menighedsrådene. Den i almindelige
bemærkninger gentagne gange fremhævede frivillighed er i alle tilfælde problematisk, og hvis den
ikke garanteres af fritagelse for deltagelse i finansiering, slet og ret illusorisk.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet/
ligningsområdet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse, jf. foreslåede nye
bestemmelser herom i lov om menighedsråd § 44 a – d
Efter disse nye bestemmelser behøver menighedsråd og provstiudvalg ikke længere bekymre sig
om at skulle stille medlemmer til bestyrelser for de samarbejder, de måtte deltage i, idet det vil
kunne besluttes at nedsætte en fællesbestyrelse, som de enkelte samarbejder kan tilslutte sig.
Medlemmer til fællesbestyrelser vælges af de fremmødte på budgetsamråd/budgetudvalgsmøde
blandt de på mødet opstillede kandidater, der ikke behøver at være medlem af menighedsråd i
provstiet/ligningsområdet, idet de blot skal være valgbare hertil. En sådan fjern bestyrelse
stemmer ikke ganske med Kirkeministeriets betragtninger om, at et krav om bestyrelser skal
fastholde de samarbejdende parters rolle og engagement (almindelige bemærkninger side 18,
2
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
339
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
tredjesidste afsnit). Begrundelserne for fællesbestyrelser skulle angiveligt være, at
menighedsrådsmedlemmer og provstimedlemmer er travle folk, og det derfor kan være vanskeligt
at skaffe medlemmer til alle enkelte bestyrelser, samt at der i fællesbestyrelserne vil kunne
opbygges særlige kompetencer til gavn for fællesskabet. Sidstnævnte er næppe troligt, da
fællesbestyrelser skal dække mange forskelligartede samarbejder, og medlemmerne er på valg
hvert andet år.
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Menighedsrådet finder det betænkeligt at ophæve krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved
ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau. Ansættelse af specialkompetencer
indgår i f.eks. samarbejdsaftaler vedr. personaleadministration og byggeteknisk rådgivning.
Ansættelse af en HR-konsulent vil som oftest være ganske overflødig, da menighedsrådene kan få
god og gratis hjælp vedr. ansættelsesforhold på stiftet og i menighedsrådsforeningen. Ligeledes
med byggeteknisk rådgivning, som menighedsrådene kan få hos deres byggesagkyndige og hos
stiftets bygningskonsulenter og evt. som konsulentbistand hos arkitekt/ ingeniør. Ansættelse af
en konsulent på provstiniveau vil således som oftest medføre en helt unødvendig udgift for de
samarbejdende menighedsråd og for provstiet som helhed. Der bør derfor snarere indføres
skærpede krav for dispensation, der kun bør gives, når der dokumenteres særlige forhold.
1.4 Mulighed for at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Menighedsrådet finder den foreslåede konstruktion af samarbejder, der organiseres som en
selvstændig juridisk enhed for problematisk. I stedet for ”bevillingsmodellen”(hvor samarbejdet
modtager sin finansiering via de deltagende menighedsråd), som i evalueringen af
forsøgsordningerne har fået positive tilbagemeldinger som administrativt tilgængelig, og som
fastholder kontrollen med midlerne i menighedsrådet, har man på trods af begrænset
datagrundlag fra forsøgsordningen valgt ”budgetsamrådsmodellen”( hvor samarbejdet modtager
ligningsbeløb direkte fra provstiudvalget på lige fod med menighedsråd som led i den ordinære
budgetproces), hvor de deltagende menighedsråd er frakoblet kontrol med midlerne. Da
provstiudvalget således herigennem får udstrakt kompetence til at bevilge øremærkede
driftsmidler, sker der en kraftig forrykning af kompetenceforholdet mellem menighedsråd og
provstiudvalg.
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i
samarbejder med andre kirkelige myndigheder
Stiftsøvrigheder et er allerede at finde på listen i menighedsrådsloven § 43 b over de folkekirkelige
myndigheder, der efter dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå samarbejdsaftaler med
3
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
340
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
hinanden på kryds og tværs, og der ses således ikke at være saglig begrundelse for at tilføje listen
endnu en stiftsmyndighed i form af stiftsråd og dermed gøre samarbejdsmulighederne endnu
mere uoverskuelige.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Menighedsrådet finder ingen som helst saglig begrundelse for overførsel af yderligere
ligningsmidler til stiftet til brug for bl.a. afholdelse af udgifter til stiftsrådsmedlemmers
mødedeltagelse i form af diæter og befordringsgodtgørelse.
Derimod finder menighedsrådet det
på sin plads at foreslå, at det gives mulighed for at yde menighedsrådsmedlemmer diæter for
deltagelse i ordinære menighedsrådsmøder som en beskeden anerkendelse af den megen tid og de
mange kræfter, de lægger i menighedsrådene, der danner grundlaget for folkekirkens virke.
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer flere menighedsråd
og/eller stiftsråd, eller som involverer et eller flere menighedsråd samt stiftsråd og/eller
stiftsøvrigheder
Menighedsrådet har sympati for, at der udvikles gennemskuelige standardmodeller inden for
afgrænsede kategorier af samarbejde mellem niveauer og mellem niveauer på kryds og tværs,
men finder ikke, at anvendelse heraf bør medføre bortfald af krav om dispensation.
Tema 11: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet
Menighedsrådet har ikke indvendinger mod krav om udarbejdelse af målsætninger i budgettet
som led i den almindelige budgetproces. Derimod finder menighedsrådet det på ingen måde
ønskværdigt, at provstiudvalgene ud fra disse målsætninger i løbet af året skulle kunne uddele
tillægsbevillinger til dækning af andre udgifter end uforudsete og uopsættelige udgifter.
2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret
Menighedsrådet må på det mest indstændige afvise mulighed for etablering af en reservepulje i
provstiudvalgskassen, hvis størrelse besluttes af provstiudvalget, og hvoraf der efter
provstiudvalgets frie skøn i løbet af regnskabsåret kan uddeles øremærkede bevillinger til formål,
der falder uden for uforudsete og uopsættelige udgifter. Ordningen forrykker kompetence-
4
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
341
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
forholdet mellem provstiudvalg og menighedsråd, idet den vil betyde en alvorlig svækkelse af i
menighedsrådenes ret til selvstændigt at prioritere blandt driftsformål.
Menighedsrådet skal anbefale, at de eksisterende 5 % ordning bibeholdes.
2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Med indførelse af projektbevillinger får provstiudvalget kompetence til at udmelde bevillinger til
øremærkede driftsformål. Projektbevillingerne foreslås administreret efter samme regler som
anlægsmidler. Ordningen skulle ikke medføre, at flere af menighedsrådenes midler fastlåses af
provstiudvalget, idet den blot legaliserer en hidtil anvendt ulovlig praksis i form af ”lokale regler”
og maskering af driftsbevillinger som anlægsbevillinger.
Den foreslåede ordning må på det mest indstændige afvises, da den repræsenterer et indgribende
indhug i menighedsrådenes grundlæggende ret til selvbestemmelse med hensyn til prioritering
mellem driftsformål, hvorved den i betydelig grad ændrer på kompetenceforholdet mellem
menighedsråd og provstiudvalg.
Det anbefales, at eksisterende ordning om udmelding af midlertidig driftsramme som beskrevet i
Vejledning nr. 10205 af 30. november 2016 punkt 4.2.2 næstsidste afsnit bibeholdes.
2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs – og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reservemidler
Menighedsrådet finder ikke saglig begrundelse for at oprette en reservepulje jf. ovenfor under
punkt 2.2. og skal anbefale, at ordningen som beskrevet i retningslinjer cirkulære nr. 10204 af 30.
november 2026 bibeholdes (almindelige bemærkninger side 44 sidste afsnit).
2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Menighedsrådet har ikke principielle indvendinger mod, at der kan ske opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen , men skal foreslå, at ordningen gøres frivillig. Hvis der ikke sker egentlig
opsparing til et anlæg gennem flere år, men bevillingen gives ad én gang i anlægsåret evt. året
forinden, går menighedsrådet ud fra, at bevillingen udbetales månedsvis i løbet af bevillingsåret
som hidtil.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Menighedsrådet finder, at en centralt fastsat budgetproces bør fastholdes, da den giver størst
sikkerhed for forudsigelighed og gennemskuelighed. Alternativt kunne det lægges ud til
5
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
342
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
menighedsrådene på budgetsamråd at træffe beslutning med kvalificeret flertal om en lokal
ordning.
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og
provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.
Ingen bemærkninger.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol mv.
Ingen bemærkninger.
Sammenfatning
De forslåede nye regler i Tema I om samarbejder sigter mod i princippet ad frivillighedens vej at
samle kompetence, opgaver og finansiering inden for menighedsrådenes administrative
kerneområder hos provstiudvalget. Tema II om øget transparen og fleksibilitet i den lokale
økonomistyring for folkekirken flytter ved lov i betydelig omfang kompetence til at prioritere
mellem driftsformål. Hvis det foreliggende forslag vedtages, er der grund til at befrygte, at der om
føje år ikke længere findes selvstyrende sognekirker, men blot afdelingskirker under provstiets
ubestridte ledelse.
Menighedsrådet skal derfor opfordre til, at det foreliggende forslag opgives, og at der nedsættes
et nyt udvalg, der har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan den lokale sognekirke
kan styrkes, og provstiudvalg og stifter kan fastholdes på deres tilsynsopgaver.
Med venlig hilsen
Benedicte Baumgarten
formand for menighedsrådet
Sendt cc til Kirkepolitisk Udvalg. Kirkepolitiske ordførere. Menighedsrådsforeningen
6
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
343
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
7
Skt. Markus Menighedsråd Høringssvar
344
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0345.png
Holbæk, 10. august 2022
Høringssvar fra Skt. Nikolai sogn i Holbæk til Kirkeministeriets lovforslag
Kirkeministeriet har i brev af 7. juli 2022 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken i høring med svarfrist den 18. august 2022.
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk har noteret sig, at lovforslagene tager udgangspunkt i, at
menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret og beslutningskompetencen til at løse langt
de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt
alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Og at det
grundlæggende regelsæt for økonomistyringen af de lokale kasser fastholdes.
De 15 forslag er inddelt i to temaer:
Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
Tema 2: Øget transparens og flexibilitet i den lokale økonomistyring.
Lovforslagene (tema 1) lægger således op til til et øget samarbejde mellem menighedsrådene i provstiet,
idet det dog fortsat er det enkelte menighedsråd, som beslutter om man vil deltage i et samarbejde.
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk kan på denne baggrund støtte:
- at Provstiet/-udvalget får øgede muligheder for at understøtte samarbejder mellem
menighedsrådene
- at Provstiet får mulighed for at ansætte specialister
- at der skabes mulighed for etablering af bestyrelser for samarbejder omkring flere opgaver
- at der skabes mulighed for at alle menighedsråd ikke er repræsenteret i bestyrelsen
- at samarbejder kan etableres som selvstændige juridiske enheder
- at der opstilles standardmodeller for samarbejder.
Dog finder Menighedsrådet for Skt. Nikolai sogn i Holbæk, at der udarbejdes udførlige opgave- og
servicebeskrivelser for de omhandlede samarbejder, således at det klart fremgår, hvilke opgaver, der løses i
samarbejdet, og hvilke opgaver, menighedsrådet fortsat har ansvaret for. Det bør også klart fremgå, hvilken
service – fx tidsfrister for besvarelser af forespørgsler, åbningstider for telefon og lignende – som
“samarbejdet” varetager.
Endvidere finder Menighedsrådet for Skt. Nikolai sogn i Holbæk, at de menighedsråd, som deltager i et
samarbejde ikke opnår en økonomisk fordel frem for de menighedsråd, som ikke deltager i samarbejder.
Med andre ord at de udgifter, som medgår til etablering af og løbende drift af samarbejder alene
finansieres af de deltagende menighedsråd og ikke af fx Provstiudvalgets kasse.
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk kan derimod ikke støtte, at det maksimale stiftsbidrag bliver
hævet fra 1% til 2 %. Det vil betyde, at vores økonomiske ramme kan blive reduceret med op til 110.000 kr.
Da vi kan have en vis forståelse for, at stifterne vil synliggøre folkekirken gennem centrale initiativer i de
kommende år, så kan vi støtte en rimelig stigning i stiftsbidraget, men langt fra med 100%.
Lovforslagene (tema 2) lægger endvidere op til, at der sker en forenkling, større gennemsigtighed og større
frihed i budgetlægningsprocessen og regnskabsproceduren i de enkelte menighedsråd.
Menighedsrådet ved Skt Nikolai sogn i Holbæk kan derfor støtte:
- at der som led i budgetlægningsprocessen skal udarbejdes målsætninger og indsatsområder
Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar
345
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0346.png
-
-
-
at det enkelte menighedsråd får frihed til at tilrettelægge budgetlægningen i forhold til de lokale
udfordringer og muligheder
at der kan meddeles projektbevillinger
at man ophæver tilsynsmyndighedernes godkendelse af regnskaber
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk finder, at der er behov for at udvikle skemamaterialet, der
stilles til rådighed for menighedsrådene. Det drejer sig om mulighederne for at kvalificere
økonomistyringen gennem skema for bevillingsoversigt og autoriserede skemaer for de kvartalsvise
budgetopfølgninger.
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk kan tilslutte sig muligheden for, at Provstiet kan afsætte en
reserve til tillægsbevillinger, men det er vores opfattelse, at formålsbestemmelsen er beskrevet meget løst
og ukonkret. Da disse reserver alt andet lige tages ud af den samlede økonomiske ramme, så vil der være
en risiko for, at rammebevillingerne til de enkelte menighedsråd udhul es.
Menighedsrådet ved Skt. Nikolai sogn i Holbæk har godkendt dette høringssvar på sit møde den 9. august
2022.
Med venlig hilsen
Bjarne Brisson Fritzbøger
Formand
Skt. Nikolai Menighedsråd,
Kirkestræde 9,
4300 Holbæk
Mail:
[email protected]
.
Skt. Nikolai Sogn Menighedsråd Høringssvar
346
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Birgit Svenningsen ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Skødstrup Menighedsråd vedr. Høring over lovforslag om
folkekirkens økonomi
240925
1
Johanne Schilling
Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi
31. aug 2022
Skødstrup Menighedsråd Høringssvar
347
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0348.png
-- AKT 240925 -- BILAG 1 -- [ Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Landsforeningen af menighedsråd ([email protected])
Birgit Svenningsen ([email protected])
Høring over lovforslag om folkekirkens økonomi
17-08-2022 09:04
Skødstrup Menighedsråd, nærmere betegnet kasserer Hans-Georg Christensen og undertegnede, har nærlæst det
modtagne lovforslag om folkekirkens økonomi og har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget. En enkelt
bemærkning er dog, at vi finder, at der er flere positive justeringer i udkastet.
På vegne af Skødstrup Menighedsråd
Birgit Svenningsen
Formand
Hans-Georg Christensen
Kasserer
Skødstrup Menighedsråd Høringssvar
348
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0349.png
Slagelse Provsti Høringssvar
349
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0350.png
Slagelse Provsti Høringssvar
350
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0351.png
Slagelse Provsti Høringssvar
351
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0352.png
Slagelse Provsti Høringssvar
352
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0353.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Jacob Øllgaard-Nicolajsen ([email protected]), Landsforeningen af menighedsråd ([email protected])
Jens Erik Leegaard Krabbe ([email protected])
Høringssvar: Afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser
14-08-2022 21:39
Da det ikke har været muligt at samle Slangerup menighedsråd i høringsperioden, er det ikke muligt at give
Slangerup menighedsråds svar.
Som kasserer i Slangerup menighedsråd har jeg gennemlæst rapporten og kan som enkeltperson tilslutte mig
menighedsrådsforeningens bekymring om at lade stiftsbidraget stige fra 1 til 2 %. Desuden er jeg af den
opfattelse, at der ikke må fragå økonomiske ressourcer fra det lokalforankrede arbejde. Fællesprojekter inden
for provstierne bør fortsat finansieres af menighedsrådenes ramme og dermed være synlig i de enkelte
menighedsråds regnskaber.
Med venlig hilsen
Jens Erik Krabbe
Kasserer i Slangerup menighedsråd
Sendt fra min iPad
Slangerup Menighedsråd Høringssvar
353
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar angående Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Fra Solvang Sogns Menighedsråd
Først vil vi udtrykke vores skuffelse over at en sådan høring, med mulighed for stor indgriben i kirkens
arbejde, foregår over sommerferien hvor et menighedsråd normalt ikke har møder.
Vi har på vores møde i juni besluttet at kasserer og formand kunne indsende et høringssvar på rådets
vegne. Det er blevet godkendt af rådets forretningsudvalg.
Vi har besvaret ud fra nummereringen i høringsbrevet.
Ad 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5
Går vi ind for indholdet. Omkring 1.3
(Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget)
ser vi lokalt at det kunne være en mulighed med
en HR-medarbejder tilknyttet provstiet. Det ville gøre det nemmere hvis der hurtigst muligt kom en
overenskomst og protokollater til denne type stilling.
Ad 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Vi finder at kirke skal drives lokalt. Samtidigt er der ting der gøres bedst i fællesskab.
Vi finder at kirken først og fremmest er den lokale menighed og at arbejde på stiftsplan ofte ikke virker til at
høre sammen med lokalt arbejde. At øge andelen af midler til dette arbejde vil være at fjerne dem fra den
lokalekirke.
Københavns Stift er derudover delt geografisk, hvilket betyder at man skal passe på med at lave aktiviteter
der mest gavner København og ikke Bornholm.
Desuden findes den demokratiske adgang til stiftsudvalg fjern, med et enkelt medlem fra hvert provsti.
Provstisamarbejder sikrere i højere grad lokal forankring.
Ad 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet.
Vi har ikke noget at indvende her.
Ad 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret
Vi finder at det er et godt forslag. Dog ville det måske være en god ide at sætte en minimumsgrænse på
hvor meget der er til uforudsigelige udgifter og på den anden side.
Solvang Menighedsråd Høringssvar
354
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ad 2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Er en god ide hvis det holdes lokalt i provstiudvalg og ikke ligesom anlæg i Københavns Kommune kommer
op i Budgetudvalg. Det bør være den lokale løsning.
Ad 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Det bør være efter dialog mellem menighedsråd og provsti. Det er dog problematisk at et råd ikke på nogen
måde belønnes for at have fundet en billigere løsning. Det kan jo nogen gange været fordi man har brugt de
lokalt ansatte til at løse noget af opgaven.
Ad 2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Vi går ind for forslaget, men det bør udvides med en mulighed for at kunne bruge opsparingen til lån til
uforudsete udgifter.
Ad 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Det bør fremgå at der ikke må sættes strammere frister overfor menighedsrådene.
Ad 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Det vil gøre processen nemmere. Der bør nok tilføjes et felt til menighedsrådets kommentarer til
revisionens erklæring og at begge dele først offentliggøres når rådet har behandlet erklæringen.
Ad 2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Vi tilslutter os Landsforening af Menighedsråds forslag. Dog mangler der en tilføjelse af samarbejders
dagsordner og protokoler/referater.
Vi kan ellers tilslutte os svaret fra Landsforeningen af Menighedsråd
På Solvang Sogns menighedsråds vegne
Jan Friberg og Nanette Zahrtmann
kasserer og formand
16. august 2022
Solvang Menighedsråd Høringssvar
355
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0356.png
Vordingborg den 15. juli 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Ved møde den 14. juli 2022 har repræsentanter fra Stege-Vordingborg Provstiudvalg gennemgået
og behandlet
”Udkast
til lovforslag til høring 7. juli”.
Provstiudvalget ser positivt på de forenklede og udvidede samarbejdsmuligheder lovforslaget
lægger op til, og provstiudvalget finder det ligeledes positivt med en større grad af fleksibilitet i
den lokale økonomistyring.
Provstiudvalget har ingen yderligere bemærkninger.
På vegne af
STEGE-VORDINGBORG PROVSTIUDVALG
Med venlig hilsen
Mette Dilling Rasmussen
Provstisekretær
Stege-Vordingborg Provsti Høringssvar
356
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0357.png
Stenløse Menighedsråd
v/Flemming Enghave, Formand
Egedalsvej 17
3670 Veksø
Tlf.: 27 53 50 52
E-mail: [email protected]
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Stenløse den 18. august 2022
Høringssvar angående forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
På menighedsrådsmøde dags dato, har Stenløse menighedsråd gennemgået de
fremlagte forslag til ændringer i ovennævnte.
Vi skal på baggrund af denne baggrund fremkomme med denne bemærkning:
De samlede forslag ser fornuftige ud, og Stenløse menighedsråd har ingen be-
mærkninger, men kan tilslutte sig at der ved disse ændringer gives øget fleksi-
bilitet til at etablere samarbejder, både i forhold til menighedsråd, provstier og
stifter, samt at der i det hele taget gives rammer for at der lokalt kan indgås
samarbejder i større regi.
Med venlig hilsen
Flemming Enghave
Stenløse Menighedsråd Høringssvar
357
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0358.png
Stensby Menighedsråd Høringssvar
358
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0359.png
Menighedsrådet
Helsingør, den 6. september 2022
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Menighedsrådet ved Sthens Kirke, Helsingør Domprovsti, skal først udtrykke vores store
utilfredshed med den korte frist for høringssvar. Vi har ikke normalt møder indenfor den periode,
hvor der skule svares.
Vi ser positivt på
muligheden for samarbejde på tværs af myndighedsniveauer og geografiske
grænser bør udvides og forenkles, herunder særligt inden for rammerne af provstiet. Vi opfatter
mange af forslagene som yderst fornuftige regelforenklinger.
Vi tager dog skarpt afstand fra forslaget om forhøjelse af det maximale bindende stiftsbidrag fra 1
til 2 procent, idet disse penge i sidste ende tager fra de enkelte sogn – og mange sogne i forvejen har
en meget stram økonomi.
Vi ser ligeledes positivt på de 8 forslag til lovændringer, der skal sikre øget åbenhed om økonomi
og struktur i folkekirken. Også dette med opstilling af klare målsætninger for budgettet er særdeles
positivt.
Med venlig hilsen
Otto Rühl
Formand for Menighedsrådet ved Sthens Kirke
Sognepræst kbf.
Karin Christiansen
Løntoften 55
3070 Snekkersten
tlf.: 23 23 34 28
Sognepræst
Mette Enevold
Magnolievej 2
3000 Helsingøt
tlf.: 45 87 85 82
Formand for menighedsrådet
Otto Rühl
Sprydet 81
3070 Snekkersten
tlf.: 29 91 28 51
Kordegn
Kirsten Ejlerskov Japp
Sthens Kirke
3000 Helsingør
tlf 49 22 29 51
Sthens Kirke Menighedsråd Høringssvar
359
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0360.png
Struer Kirke
Høringssvar
Folkekirkens økonomi og samarbejde
1/1
Høringssvar
Det er ikke i orden at bede om et høringssvar med så kort frist hen over en
sommerferie. Det er en mødefri periode og menighedsrådene træffer
beslutninger på møder. Menighedsrådsmedlemmerne er frivillige og
ulønnede, men derfor kan man godt have respekt for deres arbejde.
Der er anført gode grunde til den korte frist, men det bliver ikke bedre af at
materialet var lovet til medio juni, men var først tilgængelig primo juli. Når
det er så vigtigt at få ændringerne gennemført i den kommende
folketingsperiode, så ville det have fremmet processen, at materialet var
udsendt primo juni.
1
Indhold
Til selve indholdet er vi enige med Landsforeningen af Menighedsråds
foreløbige svar (vedhæftet).
Hoeringssvar_A
Struer Menighedsråd Høringssvar
EK
2022-08-15
360
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0361.png
Sundby 18. august 2022
Høringssvar vedr Ændring af lov om menighedsrådenenes økonomi
Sundby Kirkes menighedsråd har besluttet at følge landsforeningen af menighedsråds
opfattelse af lovændringerne – dvs overvejende positivt stem, dog med undtagelse af 2%-
bidraget.
Besluttet på Sundby Kirkes Menighedsrådsmøde 17. august 2022
Med venlig hilsen
Lise Damkjær
Menighedsrådsformand
Sundby Menighedsråd Høringssvar
361
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0362.png
Sunds Kirke
Sunds den 2. august 2022
Kære
Kirkeministerium
Frederiksholms Kanal 21,
1220 København K
Høringssvar vedrørende forslag til ændringer til den lokale økonomi
Tak for jeres udkast til udkast til ændringer i den lokale økonomilov på baggrund af arbejdsgruppes
arbejde.
Vi hilser meget velkommen, at der bliver udsigt til en forenkling af mulighederne for samarbejde på
tværs af niveauer og geografi
Vi hilser ligeledes velkommen, at opgaver uden krav om dispensation kan uddelegeres fra
menighedsråd til provsti, så som administrative opgaver, personaleadministration og
bygningsvedligehold samt skole-kirkesamarbejde. Det vil vi helt sikkert benytte os af, da, da disse
opgaver fylder utrolig meget på menighedsrådsmøderne, og vi vil gerne bruge mere tid på Kirkens
liv og vækst. Vi mener helt klart, ar disse opgaver kunne løses mere effektivt centralt.
Vi har allerede ansat specialister i vores provsti, bl.a. en HR-konsulent, og vi synes det fungerer godt
og ser frem til meget mere konsulentbistand fra provstiet.
Vi hilser også velkommen, at der kan afsættes reserver til tillægsbevillinger bl.a. til grøn omstilling
og lignende. Det er dog stadig nødvendigt med en pulje til uforudsete udgifter, da der hele tiden
opstår situationer, man ikke kunne have forudset
Vi ser også gerne en mere fleksibel budgetproces.
Vi vil ikke modsætte os en forhøjelse af stiftsbidraget, da stiftet udfører mange opgaver, der
kommer de enkelte menighedsråd til gode.
Vi er i det hele taget positive over for lovforslaget.
Med venlig hilsen
på vegne af Sunds kirkes menighedsråd
Inger Christensen
menighedsrådsformand
Sunds Kirke og Sognegård – Nørrevang 45, 7451 Sunds – Tlf.: 5164 7640
www.sundskirke.dk – [email protected]
Sunds Menighedsråd Høringssvar
362
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0363.png
Sunds Kirke
Sunds Kirke og Sognegård – Nørrevang 45, 7451 Sunds – Tlf.: 5164 7640
www.sundskirke.dk – [email protected]
Sunds Menighedsråd Høringssvar
363
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0364.png
SVENDBORG
PROVSTI
Svendborg, d. 18. august 2022
Høringssvar vedr. nyt lovforslag for Lov om Folkekirkens Økonomi
Svendborg Provstiudvalg har ved møde d. 10. august haft en drøftelse vedrørende lovforslag om Lov
om Folkekirkens økonomi.
Vi er i provstiudvalget enige om, at lovforslaget indeholder flere forbedringer, som vi gerne vil bakke
op om ved at indsende dette høringssvar.
Vi ser i Lovforslaget en øget fleksibilitet og flere nye, gode redskaber for et provstiudvalg i forhold
til styringen af den lokale økonomi: Både mulighederne for at lægge en reserve til side, for at samle
opsparinger centralt samt for hente overskydende anlægsmidler tilbage til fællesskabet er store
forbedringer. Ligeledes imødekommer den nye form for bevilling, projektbevillinger, et aktuelt
behov.
Samtidig hilser vi mulighederne for nemmere at lave samarbejder og ansættelser i fællesskab
velkomne. Det giver provstiudvalget nye redskaber til at støtte menighedsrådene i provstiet i
opgaverne omkring især personale/HR samt omkring bygninger/byggesager, der af menighedsråd
opleves som tunge af løfte.
På vegne af Svendborg Provstiudvalg
Bente Holdgaard, provst
Svendborg Provsti, Egensevej 15, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 50 37 / web: svendborgprovsti.dk / mail: [email protected]
Svendborg Provstiudvalg Høringssvar
364
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0365.png
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirken
og lov om forsøg i folkekirken
Nedenstående bemærkninger er udarbejdet på baggrund af den
afsluttende rapport vedr. gode rammer for folkekirkens lokale kasser
(akt nr. 232085 udsendt fra Kirkeministeriet juni 2022)
Generelt bør regler ikke være for stramme, men give mulighed for tilpasning til lokale behov.
Derfor er det meget positivt, at der er forslag om …. mulighed for samarbejde … og mulighed for
lokal tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, fx vedr. puljer.
Bemærkninger til konkrete forslag fra arbejdsgruppen:
Side 13 ff.: Pkt. 3.1 Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer
og geografi er et godt forslag.
Side 18 nederst og side 19 øverst: Pkt. 3.1.2: Valg til fælles bestyrelse hvert år med en valgperiode
på 2 år.
Det er ofte rigtigt, at det kan være svært at finde nogle, der vil være kandidat til bestyrelser, nævn
og råd. Men det er også vigtigt at huske, at det tager mere end 1-2 år at ”komme ind i arbejdet” og
få et grundigt kendskab til arbejdsområdet.
Side 23: Pkt. 3.1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %.
Det er væsentligt, at provstiernes økonomi ikke bliver for anstrengt. Der er meget stor forskel på,
hvor stort udskrivningsgrundlaget er for de enkelte provstier.
Den lokale kirkeskat bør komme de lokale folkekirkemedlemmer til gode i det lokale arbejde.
Side 35 - 37: Tilpasset budget- og regnskabsproces
Er en rigtig god ide, som vil give fleksibilitet og åbenhed.
Syddjurs Provstiudvalg 18. august 2022
v/ Fmd. Annelise A. Udsen ([email protected])
Syddjurs Provsti Høringssvar
365
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Søborggård og Haralds sognes menighedsråd
10. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Søborggård og Haralds sognes menighedsråd kan i alt væsentligt tilslutte sig de foreslåede ændringer af
lovgivningen. De vil gøre det lettere at samarbejde om de lokale opgaver og forbedre den lokale
økonomistyring.
Vi ønsker dog at komme med enkelte bemærkninger og forslag til yderligere forbedringer.
Ad forslag 1.1 og 1.2
Det er en unødig begrænsning, at muligheden for at etablere samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg og for at delegere opgaver til provstiudvalget uden dispensation samt at nedsætte
fællesbestyrelser er begrænset til ligningsområdet. Det betyder, at provstier, der omfatter flere
ligningsområder vil skulle etablere flere adskilte samarbejder og/eller bestyrelser. I eksempelvis Gladsaxe-
Herlev provsti er der en langvarig tradition for at etablere samarbejder på tværs af de to ligningsområder.
Ad forslag 1.6
Vi er betænkelige ved forslaget om at give stiftsrådet mulighed for at forhøje det maksimale stiftsbidrag til
2 % af den lokale ligning. Vi anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i stiftsrådet til at løse
relevante opgaver, der ikke bedre kan løses i sogn eller provsti. Vi kan dog frygte, at det vil føre til et øget
pres for at øge antallet af stiftskonsulenter, uden at der kommer en diskussion af menighedsrådenes reelle
behov, herunder af muligheden for at aflaste den lokale opgavevaretagelse.
Ad forslag 2.3
Der vil være behov for en klar definition af projektbevillinger for at adskille disse fra anlægsbevillinger og
driftsbevillinger i den lokale budgetproces.
På menighedsrådets vegne
Søren Abildgaard
formand
Søborggård-Haralds Sognes Menighedsråd Høringssvar
366
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0367.png
Kirkeministeriet
Frederiksholm Kanal 21
1220 København K
Sønder Tranders Sogn, den 12. august 2022
Vedr. lovforslag om Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov
om forsøg i folkekirken
Udtalelse fra Sønder Tranders Sogn vedr. ændring af lov om menighedsråd (24.juni 2013)
Den danske folkekirke er under forandring.
Vi er på vej mod en centralisering og går i retning af det, vi kan kalde en “provstikirke”.
Det er ret åbenbart, at provstiet tager sig af mere og mere. En af årsagerne til denne
udvikling er, at vi har fået en række dygtige og meget velkvalificerede provster. Desuden
er provstiudvalgene blevet mere aktive.
Folkekirken har jo hidtil været karakteriseret ved, at menighedsrådene har været
grundstenen i folkekirken. Er det så godt, at provstiudvalget måske bliver den bærende
enhed i folkekirkestrukturen?
Svaret på dette spørgsmål er, at det afhænger meget af, hvordan og hvor meget provstiet
fremover vil tage sig af og blande sig i.
For os at se afhænger svaret af en fornuftig deling af “arbejdsopgaverne”. Der er nogle
opgaver, som skal blive hos menighedsrådene, men der er andre opgaver som bedst
løses af provstiudvalget.
Side 1 af 2
Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar
367
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0368.png
Følgende opgaver skal forblive i menighedsrådenes regi:
- det kirkelige
- det kulturelle
- mission (herunder undervisning)
- diakoni
Medens følgende opgaver bedst løses af provstiet eller i et samarbejde mellem flere
sogne og/eller i et samarbejde mellem provsti og menighedsråd:
- økonomi
- administration
- bygninger
- kirkegårde
Den større indflydelse til provstiudvalget bør have som konsekvens, at alle menighedsråd i
provstiet får indflydelse på valg af provst (direkte eller indirekte)
Med venlig hilsen
Bent Jansson
Formand
Sønder Tranders Sogns Menighedsråd
Mail: [email protected]
Side 2 af 2
Sønder Tranders Menighedsråd Høringssvar
368
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
De tre forslag til ændring af lovene medfører alle at der fjernes kompetence og økonomi fra
menighedsrådene. Forslagene øger provstiernes magt og indflydelse på bekostning af
menighedsrådene. Vi mener at sognene er grundstenene i Folkekirken. Deres økonomi skal ikke
beskæres men styrkes. Vi har ikke brug for at provstier og stiftsråd tiltager sig mere magt og
økonomi på sognenes bekostning. Folkekirken har ikke brug for centralisering.
1.1
Vi syntes at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som minimum for alle
aftaler der medfører overførsel af midler fra menighedsråd til provstiudvalg. Det skal kun i særlige
tilfælde, som ved etablering af fælles regnskabsenhed, være muligt at få dispensation.
Det skal ikke være muligt at få dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og -
drift, herunder præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væsentlig
opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professionel assistance, hvis man i
menighedsrådet mangler viden.
Hvis det overlades til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder vil det ramme de
menighedsråd der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk.
1.2
Forslaget om mulighed for nedsættelse af fællesbestyrelse i provstiet er en svækkelse af
demokratiet. Et indirekte valg til en fællesbestyrelse udelukker de menighedsråd, der ikke kommer
i bestyrelsen for indflydelse.
Vi finder det betænkeligt at flere udgifter kan afholdes af provstiudvalgskasse. Hvis det enkelte
menighedsråd ikke selv mærker den økonomiske konsekvens af deres samarbejde, fjernes
motivationen til at være ansvarlig når det betales af PU kassen.
1.3
Ansættelser på provstiniveau skal holdes på et minimum og ser det derfor som fornuftigt at dette
fortsat vil kræve dispensation fra kirkeministeriet. De fleste opgaver der vil kunne give anledning
til sådanne ansættelser, vil i de fleste tilfælde kunne løses ved brug af konsulenter.
1.4
” Lovforslagets minimumskrav, for etablering af selvstændige juridiske
enheder, på 4 årsværk eller
en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for restriktive og for høje, da der i dag findes
eksisterende og velfungerende selvstændige samarbejder med væsentligt lavere bemanding og
omsætning. Hvis der ønskes at fastholde minimumskrav i lovforslaget, bør disse ændres til
maksimalt 2 årsværk og 1-1,5
mio. kr. i omsætning.”
Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar
369
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
1.5
Vi finder ikke der er grund til at stiftsrådet skal kunne samarbejde med andre folkekirkelige
myndigheder.
1.6
Vi er ikke tilhænger af mulighed for at forhøje stiftsbidraget til 2%. Menighedsrådene skal ikke
beskæres økonomisk for at stiftsrådene kan få øget deres bevillinger til et arbejde som ingen
kender eller har gavn af.
1.7
Vi støtter ikke muligheden for indførsel af en standardmodel for samarbejdskonstruktioner.
2.1
Det giver god mening at arbejde med målsætninger til understøttelse af budgetønsker.
2.2
Vi er imod at etablere en reserve i PU-kassen som Provstiudvalget kan bestyre uden at de enkelte
projekter skal godkendes af budgetsamrådet. Vi ønsker at fastholde de nuværende 5% midler til
uforudsete udgifter. Forslaget vil styrke provstiudvalget kompetence på økonomi og indhold på
bekostning af de enkelte menighedsråd.
2.3
Se vores svar på 2.2
2.4
Da vi er i mod at etablere en reserve i PU-kasse, skal der heller ikke kunne tilbageføres midler til
denne.
2.5
Det er vel meget fornuftigt
2.6
Budgetprocessen er en central del af samarbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalg. Vi ser
en stor værdi at denne proces er centralt fastsat. Hermed kan tiden bruges på arbejder med
budgetterne og ikke på at diskutere processen.
Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar
370
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2.7
Fornuftigt forslag som vi godt kan støtte
2.8
Fornuftigt at øge gennemsigtigheden af provstiet arbejde
Til afslutning vil vi gerne bemærke at vi finder det uanstændigt med denne korte høringsproces.
Dette er ikke fremmende for vores demokrati.
På Sønder Årslev menighedsråds vegne
Sogn nr. 8129
Nils Holm-Nielsen
Formand for menighedsrådet
Sønder Årslev Menighedsråd Høringssvar
371
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Jens Falck Sørensen (Provstiudvalgsmedlem, Sønderborg
Provstiudvalg) Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Sønderborg Provstiudvalg vedr. høringssvar
241118
2
Johanne Schilling
SV Akt nr. 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi
01. sep 2022
Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse
372
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0373.png
-- AKT 241118 -- BILAG 1 -- [ SV Akt nr. 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Sønderborg Provsti ([email protected])
Jens Falck Sørensen ([email protected])
SV: Akt nr.: 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi
17-08-2022 21:43
Tilføjelse til Sønderborg Provstiudvalgs høringssvar.
Ejler Skjerning, valg læg medlem af provstiudvalget, kan således ikke tilslutte sig Sønderborg Provstiudvalgs
høringssvar. Baggrunden er den korte høringsfrist som har forhindret en behandling af ”Lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken”, på et ordinært Provstiudvalgsmøde.
Med venlig hilsen
Jens F. Sørensen
Formand Sønderborg Provstiudvalg.
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
16. august 2022 21:54
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Cc:
'Sønderborg Provsti' <[email protected]>
Emne:
Akt nr.: 236089 - høringssvar folkekirkens økonomi
Vedhæftet høringssvar fra Sønderborg Provstiudvalg
Med venlig hilsen
Jens F. Sørensen
Formand Sønderborg Provstiudvalg
Sønderborg Provstiudvalg høringssvar tilføjelse
373
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0374.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Dato: 16.08.2022
Akt nr.: 236089
Høringssvar om ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken”.
Sønderborg Provstiudvalg er positiv overfor de ændringer der lægges op til omkring ”Lov om ændring
af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”.
Provstiudvalget kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger og specielt positivt er:
-
-
-
Muligheden for etablering af en reserve som afløser for puljeordninger og 5% midler
Anvendelse af projektbevillinger, der kan tilknyttes større vedligeholdelsesopgaver og
bogføres over flere regnskabsåret.
Muligheden for samarbejde mellem menighedsråd og samarbejde mellem menighedsråd og
provstiet.
Der ligger en lille bekymring i, at de udvidelser af muligheder der lægges op til, vil blive begrænset af
cirkulære og vejledninger og derved vanskeliggøre eller fjerne den fleksibilitet der lægges op til i de
beskrevne ændringer.
På vegne af Sønderborg Provstiudvalg.
Jens F. Sørensen
Formand for Sønderborg Provstiudvalg
Østergade 19 st.tv. | 6400 Sønderborg
Mail: [email protected] | sønderborgprovsti.dk
Sønderborg Provstiudvalg Høringssvar
374
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
10-08-2022
Kirke Saaby-Kisserup Sogns Menighedsråd (7175)
([email protected]) Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd vedr. Høring over lov
om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
239822
1
Johanne Schilling
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar
375
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0376.png
-- AKT 239822 -- BILAG 1 -- [ Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og l… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Kirke Saaby-Kisserup Sogns Menighedsråd (7175) ([email protected])
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
10-08-2022 09:32
Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd har følgende bemærkninger til lovforslagene:
Menighedsrådet anbefaler de foreslåede ændringer, dog med følgende bemærkninger.
Tema I punkt 1.6:
Vi kan
ikke
tilslutte os en forhøjelse af stiftsbidraget.
Tema II punkt 2.8:
Der bør fastsættes en
tidsfrist
for provstiudvalgets offentliggørelse af dagsordener og referater, fx at et
referat skal være offentligt tilgængeligt senest x dage efter et møde.
Venlig hilsen
på menighedsrådets vegne
Judith Nielsen, sekretær
Saaby-Kisserup Menighedsråd Høringssvar
376
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0377.png
Aldersro-Lundehus pastorat
København, den 17. august 2022
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
Menighedsrådene i Lundehus Kirke og Taksigelseskirken i Aldersro-Lundehus pastorat (herefter MR
Aldersro-Lundehus) har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Mens MR Aldersro-Lundehus anerkender, at flere elementer kan være relevante for nogle menighedsråd,
synes lovforslaget imidlertid i hovedtræk at foreslå generel flytning eller/og delegation af
beslutningskompetence til provstiudvalgene. Dette finder vi ikke hensigtsmæssigt.
I den sammenhæng er MR Aldersro-Lundehus af den opfattelse, at majoriteten af lovforslagets indhold
rokker ved det fundamentale princip i den danske folkekirke om, at råderum og beslutningskompetence i
videst mulige omfang ligger hos menighedsrådene og dermed der, hvor det aktuelle, daglige,
værdiskabende arbejde finder sted.
Derudover opstår der ved uddelegering eller/og flytning af beslutningskompetencen fra menighedsrådene,
betydelig risiko for, at det engagement og den motivation, som rekruttering af medlemmer til
menighedsrådene afhænger af, vil falde kraftigt, såfremt rådene oplever fratagelse af
beslutningskompetence og manøvrefrihed til fordel for hvad der umiddelbart forekommer at være en
højere grad af centralisering.
Af de samme principielle grunde støtter MR Aldersro-Lundehus ikke forslaget om at muliggøre en forhøjelse
af stiftsbidrag til 2%.
MR Aldersro-Lundehus er således af det synspunkt, at lovforslaget i sin nuværende form kræver
ændringer. Som minimum bør det sikres at repræsentation og transparens i provstiudvalgenes og
stiftsrådets arbejder forbedres, hvis intentionen om at lægge flere opgaver og binde flere midler til stiftsråd
og provstiudvalg bliver ført ud i livet.
Samtidig mener vi, at en mere demokratisk proces med høringstid i en periode, hvor menighedsrådene
reelt mødes – lovteknisk gennemgang og behandlingstid i Folketinget desuagtet – er nødvendig i arbejdet
med så principielle ændringsforslag som nærværende.
Med venlig hilsen
Menighedsrådene,
Lundehus Kirke og Taksigelseskirken, Aldersro-Lundehus pastorat
Taksigelseskirken & Lundehus Menighedsråd Høringssvar
377
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
17-08-2022
Keld Abrahamsen ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Tandslet Menighedsråd vedr. Høringssvar
240992
1
Johanne Schilling
Høringssvar Akt. nr. 236089
31. aug 2022
Tandslet Menighedsråd Høringssvar
378
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0379.png
-- AKT 240992 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Akt. nr. 236089 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Keld Abrahamsen ([email protected])
Høringssvar Akt. nr.: 236089
17-08-2022 13:10
Høring om ændringer i økonomiloven, udkast i juli 2022
Vi har med tilfredshed konstateret de forslag i oplægget, som øger mulighederne for udvidet samarbejde
menighedsrådene imellem med mindre involvering fra provsti og stift.
Vi er er kritiske over for, at der overføres kompetencer fra MR til provstiudvalg og stift - f.eks. ydelse af
tillægsbevillinger på driften. En sådan ændring i menighedsrådets muligheder vil klart være en nedprioritering
af menighedsrådets plads i "aktørrækken" og vil dermed uvægerligt medføre en udhuling af menighedsrådets
opgaver. Dette vil, set i vores optik, medføre to ting: Dels risiko for en manglende lokal forankring af
menighedsrådets arbejde og dels en risiko for endnu større vanskeligheder med at rekruttere nye medlemmer
til menighedsrådene ud fra devisen "alt er jo alligevel besluttet ovenfra".
Vi er imod en forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Til sidst vil vi gerne udtale vores kritik af den hurtige tilbagemeldingsfrist på akt nr. 236089 midt i en
sommerferieperiode. Vi finder det urimeligt med så kort en frist at bede om høringssvar på så omfattende et
materiale, der omhandler et spørgsmål, der både for kirken og menighedsrådene er af allerstørste vigtighed.
Med venlig hilsen
Tandslet Menighedsråd
Tandslet Sogn
6470 Sydals
Inger Plauborg, formand
Keld Abrahamsen, kasserer
Tandslet Menighedsråd Høringssvar
379
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0380.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
kirsten Kolby ([email protected])
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
18-08-2022 09:00
Tarm menighedsråd har flg. kommentar til ovennævnte
Det må gerne være nemmere at lave samarbejder mellem
menighedsråd. Specielt at mindre sogne kan gå sammen
om administrativ hjælp.
Det skal ikke være hverken provsti eller stift, som påtager
sig opgaven.
Side 1
Høringsfrist 18. august 2022
Det kan være en fællesbestyrelse valgt af de
menighedsråd, der indgår i samarbejdet.
Det er vigtigt, at der er legitimitet og transparens.
og ellers tilslutter vi os Landsforeningens høringssvar.
Det er beklageligt, at der ikke var mere tid til at gennemgå det på en ordentlig måde med menighedsrådet. Vi
har været ferieramt, så ikke alle har kunnet deltage.
Venlig hilsen
Tarm menighedsråd
Kirsten Kolby
formand
Tarm Menighedsråd Høringssvar
380
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
14-08-2022
Thurø Sogns Menighedsråd (7689) ([email protected]) Sendt af
[email protected]
Landsforeningen af menighedsråd ([email protected])
Fra Thurø menighedsråd vedr. Høringssvar
240411
1
Johanne Schilling
Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø
menighedsråd.
31. aug 2022
Thurø Menighedsråd Høringssvar
381
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0382.png
-- AKT 240411 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø menighedsråd. ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Landsforeningen af menighedsråd ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Thurø Sogns Menighedsråd (7689) ([email protected])
Høringssvar vedrørende ændringer i økonomiloven. Thurø menighedsråd.
14-08-2022 19:48
Thurø den 14. august 2022.
Til Landsforeningen af menighedsråd.
Vedrørende ændringer i økonomiloven:
Thurø menighedsråd har læst kirkeministeriets forslag til ændring af økonomiloven, og giver hermed vores
høringssvar:
"Thurø menighedsråd anerkender, at der i lokale sogne kan være behov for øget fleksibilitet med hensyn
til økonomistyring, forenkling af samarbejdet på tværs af niveauer og geografi og hjælp til udførelse af
stabsfunktioner. Såfremt Landsforeningen med sit fortsatte arbejde vil sikre, at hvert sogn bevarer deres
integritet og lader menighedsrådene nå deres egne mål ubetinget, vil Thurø menighedsråd forholde sig
positivt til lovforslagene. Thurø menighedsråd ønsker, at alle sogne og menighedsråd i landet har de bedst
mulige vilkår som arbejdsgivere for kirkens personale, at de kan kan sikre en ordentlig vedligeholdelse af
kirkens bygninger og give den lokale pastor de bedst mulige rammer for at kunne lyse Guds ord..!"
--oOo--
Med venlig hilsen
Thurø menighedsråd
Jens S. Madsen
Thurø Menighedsråd Høringssvar
382
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0383.png
Tingbjerg kirke
Langhusvej 1
2700 Brønshøj
Telefon: 51850525
E-mail: [email protected]
Kontortid: Tirs-fre 10-13,
Tirsdag tillige 16-18
TINGBJERG SOGN
16. august 2022
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken.
Menighedsrådet bifalder følgende forslag til ændringer:
-
Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
menighedsråd til provstiudvalg.
Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet.
Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret.
Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg.
Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve.
Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces.
Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.
Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
-
-
-
-
-
-
-
-
Menighedsrådet gør indsigelse mod følgende forslag til ændringer:
-
Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Til de ikke nævnte punkter, har menighedsrådet intet specifikt at bemærke.
Derudover påpeger menighedsrådet at høringsrundens tidsmæssige placering er uhensigtsmæssig, da mange
menighedsråd holder sommerferie og ikke har mulighed for at holde møde præcis i samme periode hvor
høringsforslaget skulle gennemgås.
Tingbjerg Menighedsråd Høringssvar
383
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0384.png
TjaEreby den. 16 august 2022
Til Kirkeministeriet
TjaEreby Sdr. Bjerge og Venslev sogn menighedsrad har ikke haft
Mulighed for at behandle lovforslaget pa grund af sommerferie.
Derfor kan vi ikke godkende lovforslaget.
Med Venlig Hilsen
Formand
Uffe Vincentz Schi¢tt
% ,#z#
Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev Menighedsråd Høringssvar
384
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0385.png
Til Kirkeministeriet
[email protected]
17. august 2022 Torsted
Angående høringssvar til Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Hermed fremsendes høringssvar fra Torsted menighedsråd i Torsted sogn til
Akt nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser.
Torsted menighedsråd mener det er meget vigtigt at fastholde mest mulig
selvbestemmelse ude i de enkelte menighedsråd.
Set i lyset at et menighedsråd er dem som har fingeren på pulsen for hvad
som er til gavn for sognets beborere, samt at det forbliver attraktivt at sidde
som folkevalgt i et menighedsråd.
Vores holdning er at der skal være så meget decentral styring som
muligt ude i de enkelte menighedsråd. Således at magten ikke flyttes
over i provstiudvalget.
Vi mener det er vigtigt at det nye regelgrundlag bliver så simplet som
muligt.
Vi bakker op omkring et konstruktivt samarbejde mellem
menighedsrådene og prostiudvalget. Det er afgørende at der er et
sundt demokrati i det enkelte provsti.
Vi mener ikke administration bare må vokse i provstiudvalget (flere
ansatte) – Støtter at nyoprettede stillinger skal godkendes af
biskoppen.
Vi bakker op om en fleksibel budgetproces og kortere
regnskabsproces.
Vi mener ikke stiftsbidraget skal fordobles til stiftsrådene.
Med venlig hilsen
Torsted sogns menighedsråd
Thomas Jørgensen, formand
Torsted Menighedsråd Høringssvar
385
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0386.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Høring af lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
Kirkeministeriets akt. nr. 236089
Høringssvar fra Tryggevælde Provstiudvalg.
Kirkeministeriet har ved brev af 7. juli (!) 2022 fremsendt udkast til lovændringer
jævnfør ovenfor.
Herudover tillige rapporten ”Gode rammer for folkekirkens
lokale
kasser” (egen fremhævelse).
Høringsfristen er fastsat til 18. august (!) 2022.
Generelle bemærkninger.
Tryggevælde Provsti kan
med enkelte bemærkninger - anbefale hovedparten af de ændringsforslag, som
er sendt i høring.
Nedenfor kommenteres alene på forhold, som efter Provstiudvalgets opfattelse kunne bidrage til at de
varslede ændringer i endnu højere grad kan understøtte en nutidig, vedkommende og relevant folkekirke i
det 21.-århundrede.
Provstiudvalget noterer sig i øvrigt at ændringsforslagene rummer såvel økonomiske som organisatoriske
elementer, hvilket i sagens natur medfører at forslaget ikke alene handler om ressourcer, men også helt
grundlæggende om folkekirkens organisation, når det kommer til opgave- og ansvarsplaceringen i
hierarkiet.
Om høringsproces- og periode.
Folkekirken er demokratisk funderet. Den besluttede høringsproces og i særdeleshed høringsperiodens
placering (midt i sommerferien) synes at overse
eller bevidst tilsidesætte - dette faktum.
Det kan kun opfattes som skadeligt for folkekirkens anseelse og tilslutningen til samme, at de lokale
menigheders repræsentanter og dermed det menige medlem af folkekirken de facto sættes uden for
indflydelse, når større ændringer gennemsættes.
Den forståelse for og forankring af de foreslåede ændringer, som er afgørende for en succesfuld
implementering sættes over styr, hvorved ændringerne i værste fald bliver meningsløse og uden effekt.
Såfremt andre hensyn sættes over nærhedsprincippet, skal provstiudvalget kraftig opfordre til, en
transparent lovproces og en efterfølgende målrettet indsats for at sikre forståelse for ændringernes hensigt
og formål og den efterfølgende implementering.
Om det overordnede formål med ændringerne.
Det er i mødet imellem kirken, menigheden og menighedens medlemmer folkekirken manifesterer sin
berettigelse. Enhver rammesætning og lovgivning bør derfor understøtte og styrke relevansen af dette
møde.
Side
1
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
386
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0387.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Det indebærer, at der skal skelnes skarpt imellem rammer/regler og indhold når disse lovændringer
vurderes og kommenteres.
Enhver ændring i vilkårene for folkekirkelivet i Danmark bør have som sit mål at styrke grundlaget og
rammerne for Folkekirkens virke som åndeligt fællesskab i Danmark og derigennem tilslutningen til kirken
som det faste holdepunkt i det 21.-århundrede. Der bør med andre ord skabes endnu bedre
forudsætninger for at møde menigheden meningsfyldt og lokalt. Det taler helt grundlæggende imod
centralisering og for decentralisering, så folkekirken kan leve i den virkelighed, som det enkelte sogn er
udtryk for.
Folkekirkens ressourcer
såvel økonomiske og fysiske som menneskelige
bør prioriteres og anvendes på
en måde, der fremmer tilslutningen og styrker Folkekirkens position og anseelse på sogne, provsti, stift og
lands niveau.
Rammevilkårene for det lokale kirkeliv bør derfor fastsættes, så menighedsrådene i tæt samspil med
menigheden kan skabe en nærværende og relevant folkekirke, som ikke kun er til stede i bevidstheden når
store livsbegivenheder finder sted.
Det kræver en klar sammenhæng imellem ressourcer, opgaver og ansvar, så menighedsrådene ikke
pålægges og påføres opgaver, ansvar og bureaukrati, som fjerner fokus fra det væsentlige (indholdet)
kirken og kristendommen som den trygge ramme for og anker-punkt i menneskelivet.
Det kræver tillige fleksible
men enkle, målrettede og afstemte
vilkår for det daglige kirkeliv. Alt i
bestræbelsen på at skabe overensstemmelse imellem de værdier og prioriteter, som på sogneniveau bedst
tjener og understøtte det fælles formål; En folkekirke i pagt med tiden og dens menighed.
De foreslåede ændringer skaber bedre vilkår for kirkelivet
uden at nå helt i mål.
Folkekirkens demokratiske konstruktion kan
under de rette omstændigheder og vilkår
bidrage til at
sikre
”en kirke i
samklang med
sin tid”.
Demokratiet er omvendt ikke i sig selv en garanti for, at de
ressourcer, der stilles til rådighed for folkekirken, i tilstrækkelig grad anvendes på en måde, der tjener
kirkens bedste.
Ikke mindst af hensyn til de ansatte i folkekirken, men også kirkens samlede virke
vil det for de fleste
være helt indlysende, at nogle opgaver og det medfølgende ansvar bør varetages med den fornødne
indsigt, viden og ekspertise. Den ”vilkårlighed”, som naturligt følger af
demokratiet, er ikke en garanti for
en ubureaukratisk, effektiv og professionel varetagelse af kirkens liv. Det kommer lejlighedsvis bl.a. til
udtryk i form af utilfredsstillende arbejdsvilkår for de ansatte og beslutninger som skader folkekirkens
omdømme.
Side
2
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
387
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0388.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Tema: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af
niveauer og geografi
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
MR til PU
Provstiudvalget støtter ophævelsen af dispensationskravet, idet det kunne overvejes, definitivt at flytte
opgaver, der kræver særlige kompetencer, til varetagelse i Provstiudvalgets regi.
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at
hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Forslaget opleves som en tiltrængt forenkling og afbureaukratisering.
Da budgetsamråd er offentlige møder, bør det præciseres, at det kun er medlemmer af et menighedsråd,
der kan stemme.
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau
Generelt sættes der pris på, at der åbnes mulighed for at provstiudvalget kan understøtte og ansætte,
specialiserede kompetencer. Dette det tilfælde, at man endnu ikke ønsker ved lov direkte at henføre
opgaver, der kræver specialkompetencer til varetagelse på provstiniveau.
Risikoen for udgiftspres forekommer i vidt omfang at modsvares helt eller mere til af det faglige
kvalitetsløft som folkekirken så smerteligt savner, og som de rette kompetencer vil være udtryk og garanti
for. Det synes derfor mere sandsynligt, at der opnås en betydelig effektivitetsgevinst end det modsatte.
Det anses ikke fornødent at biskoppen tildeles høringsret.
Ansættelseskompetencen bør fuldt og helt placeres decentralt, med henblik på at effektivisere og
afbureaukratisere ansættelsesprocessen.
Organisationsaftalen bør ikke skabe unødige barrierer, men understøtte tilvejebringelsen af de
kompetencer, som Folkekirken lokalt har brug for.
1.4 Mulighed for at større samarbejde kan oprettes som selvstændige juridiske enheder
Den valgte omsætningsgrænse og kravet om antal årsværk vil umiddelbart være til hinder for, at mindre
provstier kan benytte sig af muligheden. Det skønnes uhensigtsmæssigt, og vil forhindre at opgaver kan
starte i det små og vokse sig større. Der bør som minimum statueres en dispensationsmulighed i forhold til
de anførte grænser og krav.
Side
3
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
388
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0389.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra KM, kan indgå i samarbejder med andre
folkekirkelige myndigheder
Provstiudvalget kan støtte et bredere og mere fleksibelt samarbejde imellem alle folkekirkelige enheder og
myndigheder
også på tværs af hierarkiske og organisatoriske/administrative grænser.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%
Forslaget bør ikke fremmes for nærværende, da det falder uden for kommissoriet.
Ifald forslaget fremmes, bør forhøjelse alene kunne finde sted efter aftale med stiftets provstiudvalg, da
folkekirkens ressourcer til enhver tid bør anvendes så lokalt og tæt på menighederne og disses medlemmer
som muligt (nærhedsprincippet).
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere
provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller involverer et eller flere MR, samt stiftsråd og/eller
stiftsøvrigheder.
Vi vil klart anbefale at man arbejder med fleksible modeller fremfor standardisering, da det vurderes at
være en illusion og unødigt begrænsende, at standardisere ethvert fremtidigt samarbejde.
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i budgettet
Et naturligt krav med henblik på at sikre bedst mulig ressourceprioritering og udnyttelse.
2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret
Etablering af en reserve må ikke udelukke den nuværende mulighed for at oprette puljer for store
strategiske langsigtede anlægsprojekter.
Provstiudvalgets kompetence til at beslutte reservens størrelse er vigtig, og provstiudvalget alene bør
kunne aflyse projekter, der ikke er gennemførlige, således at det ikke henstår opsparede midler.
Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at oprette en anlægspulje, således at store anlægsbevillinger også kan
bevilges f.eks. i marts måned. Man kan sikre at prioriteringen af nødvendige arbejder gennemføres når
behovet er der.
Side
4
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
389
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0390.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
Med de fornødne krav til projektbeskrivelser/evaluering og regnskabsaflæggelse kan en sådan pulje i
bedste fald medvirke til at fremme folkekirkens interesser på lokalt niveau.
2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
En åbenlys løsning på problemstillingen er at anlægs- og projektbevillinger alene kommer til udbetaling
ved, at provstiet overfør beløb til kirkekasserne efter attesterede og anviste fakturaer fra menighedsrådet.
Hermed vil behovet for tilbageførsel være elimineret, da anlægs- og projektsummer fortsat er placeret i
provstiudvalgets kasse, hvilket tillige forbedrer muligheden for en aktiv forvaltning og et afkast af midlerne.
2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Der henvises til svarene under 2.2 og 2.4.
Provstiudvalget investeringsmuligheder bør følge mulighederne for stiftsmidlerne.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Provstiudvalget bifalder muligheden for at kunne tilrettelægge en lokal, smidig, ubureaukratisk og
meningsfuld budgetproces. Den nuværende proces er svær at gøre meningsfyldt for menighedsrådene.
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
Provstiudvalget støtter ophævelse af godkendelseskravet, da værdien af godkendelsen synes tvivlsom eller
illusorisk.
Hvis det løbende tilsyn derimod skal have værdi, er der behov for langt bedre redskaber og rapporteringer.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Forekommer at være helt naturligt og bedst overensstemmende med folkekirkens rolle i det danske
samfund.
Side
5
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
390
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0391.png
Høringssvar fra Tryggevælde provstiudvalg vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Hermed skal provstiudvalget foreløbig indlade sagen i håbet og forventningen om, at de endelige
ændringer og den forestående lovproces lader sig inspirere af de erfaringer og synspunkter, som kommer
til udtryk fra de aktører i folkekirken, som i det virkelige liv skal underlægges reglerne
og har ”fingeren på
pulsen”.
Der synes med andre ord behov for at mere teoretiske betragtninger og modeller forankres i den
virkelighed, hvori de skal virke og gøre gavn.
Kun når de folkekirkelige aktiviteter er rodfæstede lokalt og på sogneniveau giver de mening for
folkekirkens medlemmer. Enhver afstand fra og divergens imellem det praksisnære og det fjerne teoretiske
bureaukrati skaber fremmedgørelse og afmagt og er til ulempe for vor fælles folkekirke og opbakningen til
den.
Med venlig hilsen
Provstiudvalget for Tryggevælde Provsti
På udvalgets vegne
Morten Vive
Formand.
Side
6
af
6
Tryggevælde Provstiudvalg Høringssvar
391
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
13-08-2022
Tulstrup-Faurholt Sogns Menighedsråd (9211)
([email protected]) Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Tulstrup-Faurholt Sogn vedr. høringssvar
240379
1
Johanne Schilling
Akt nr. 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn
31. aug 2022
Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar
392
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0393.png
-- AKT 240379 -- BILAG 1 -- [ Akt nr. 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Tulstrup-Faurholt Sogns Menighedsråd (9211) ([email protected])
Akt nr.: 236089 Høringssvar fra Tulstrup-Faurholt Sogn
13-08-2022 07:55
Att.: Kirkeministeret
Med henvisning til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken sender vi hermed vores svar
Vi har allerede vendt disse tanker i Ikast-Brande provsti. Som det fremgår af nedenstående udklip af vores
mail sendt til de øvrige i Ikast-Brande provsti d.
07.11.2021
har vi her gjort opmærksom på vores
udfordringer ifm. MR-arbejdet.
Vi har dog lige et par tilføjelser:
At kirkesyn overdragelse til en bygningssagkyndig i provstiet.
At forenkle regnsskabsprocessen og afskaffe foreløbige budgetter.
At ressourcerne i provstiet fordeles efter samme fordelingsnøgle så vi som et lille MR-råd på 5 personer
også får tildelt fx. sekretærhjælp og hjælp til udfærdigelse af flyers osv.
Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar
393
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0394.png
Venligst bekræft at I har modtaget vores høringsvar og det er sendt til den mail korrekte adresse. Tak
Med venlig hilsen
Tulstrup-Faurholt menighedsråd
Formand: Agnete Fenger
Kasserer: Jette Hedegaard
Tulstrup-Faurholt Menighedsråd Høringssvar
394
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0395.png
Til: Kirkeministeriet
Fra: Formanden for Tune Sogns Menighedsråd
Har på grund af høringsfrister i løbet af sommerferien ikke været behandlet i menighedsrådet.
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken jf. Kirkeministeriets skrivelse af 7. juli 2022.
Lovforslaget har to overordnede temaer dels om forbedrede muligheder for samarbejde dels øget
transparens/fleksibilitet i lokal økonomistyring. Gennemgående er der tale om meget positive og tiltrængte
forbedringer af rammevilkårene for folkekirkens økonomiske virke.
Bemærkninger specifikt
Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
Forslag
1.1 og 1.2 vil efter en indkøringsperiode, der naturligvis kræver ekstra ressourcer, kunne en give
betydelig lettelse af menighedsrådenes arbejdsbyrde, som er alt for stor.
1.3 er en helt nødvendig konsekvens af 1.1 og 1.2, men proceduren for ansættelser af konsulenter
bør virkelig være så enkel og decentral som overhovedet mulig. Man skal naturligvis også undgå, at
ministeriel godkendelse af stillinger, der ikke er omfattet af overenskomstmæssige aftaler, ikke
bliver en de facto eksklusiv aftale.
1.4 er uundgåelig i og med, at der under forsøgsordninger allerede er etableret meget store
samarbejder, eksempelvis KirkeAdministration, der er regnskabsfører for ca. 65 kirker fordelt ud
over de tre stifter på Sjælland. Derudover er det urimeligt ressourcekrævende og juridisk
betænkeligt at inkorporere så store samarbejder som bi regnskab til et enkelt menighedsråds
regnskab.
1.5 er bestemt en forbedring, men jeg kan ikke se begrundelsen for, at Kirkeministeriet skal give
dispensation, når først listen over mulige samarbejdspartnere blandt andre folkekirkelige
myndigheder foreligger.
1.6 bør give mulighed for et højere stiftsbidrag end bare 2%. Det er stiv og fantasiløs planøkonomi
at fastsætte en ”one-size-fit-all”, når man tænker på stiftsrådenes meget forskellige størrelser og
forhold fra Lolland-Falster i den ende af skalaen til Helsingør og København i den anden. I Roskilde
Stift er der for eksempel henvendelser om midler fra mange grupper og interessenter, som udfører
opgaver, som hverken menighedsråd eller provstier er i stand til at løse. Samtidig skal stiftsbidraget
altså stadig fastsættes ved beslutning i stiftsrådet. Kan man ikke have tillid til, at stiftsrådenes virke
er både seriøst og demokratisk?
1.7 vil medføre en tiltrængt ensretning på tværs i den kirkelige administration og lette etablering af
samarbejder
Tune Menighedsråd Høringssvar
395
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0396.png
Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring
Forslag
2.1 er et underligt restriktivt (om end lille) skridt, men det bør være op til menighedsrådene selv om
de vil formulere deres målsætninger uanset, hvor det tilrådeligt og gavnligt, der ellers måtte være.
2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 vil bestemt lette de nuværende administrativt tunge og ufleksible budget,
bevillings- og opsparingsprocesser.
2.6 og 2.7 bør måske tages ud af lovforslaget og fremsættes senere sammen med en revision af
tilsynet med provstiudvalg og menighedsråd. Forslagene under tema 1 gør i højere grad provstiet til
mulig aktør samtidig med, at rollen som tilsynsmyndighed alt andet lige er uændret.
2.8 forekommer helt naturlig – ingen bemærkninger.
Formand for Tune Sogns Menighedsråd
Mogens Slot Nielsen
Tune Menighedsråd Høringssvar
396
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0397.png
Tønder den 10. august 2022
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tønder Kristkirke
Kirkens Kontor
Kirkepladsen 2
DK-6270 Tønder
Tlf. 74 72 20 80
Fax. 74 72 20 82
E-mail:
[email protected]
Kontortid:
Mandag-fredag:
10.00-13.00
Udtalelse vedr. lovforslag om Folkekirkens økonomi
Tønder Sogns menighedsråd, forsamlet til møde tirsdag d. 9. august 2022, udtaler:
Menighedsrådet må kritisere den korte svarfrist på et så vigtigt område.
Hastværk er lastværk!
Menighedsrådet ønsker en mere demokratisk proces med tid til fordybelse i det
vigtige emne, inden der afgives udtalelse.
Kirkeministeriet kunne evt. fortsat give dispensation for forsøgsordningen.
Menighedsrådet har studeret forslagene til ændringer og har flg. korte
bemærkninger:
Det kan være udmærket at forenkle og systematisere processerne i bl.a.
budgetproceduren i Folkekirken. Menighedsrådenes indflydelse på budget
må ikke forringes.
Det er positivt med øget samarbejde i de enkelte provstier, der skal dog
respekteres forskelligheder i de enkelte sogne pga. størrelse, geografi,
demografi etc.
Med venlig hilsen
Torben Frederiksen
Formand
Tønder Sogns menighedsråd
Tønder Menighedsråd Høringssvar
397
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Bemærkninger til høring over lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
I nedenfor anførte er gengivet bemærkninger til det fremsendte
høringsmateriale, som er udsendt til høringspartnere i forhold til
udarbejdet høringsliste, Kirkeministeriet den 7. juli 2022.
Bemærkningerne er anført i samme numeriske orden med henvisning til
side og afsnit som det er gengivet i høringsmaterialet.
Side 2 pkt. 1.1:
Her kan det anføres at såfremt Menighedsråd og Provstiudvalg opretter
samarbejder, der organiseres med en bestyrelse, bør dette indberettes til
Kirkeministeriet så snart der er opnået enighed. En kopi af den
underskrevne samarbejdsaftale bør tilgå Kirkeministeriet ligesom den
indgåede samarbejdsaftale skal genforhandles én gang årligt hvor den
også kan ophæves.
Bygningsvedligeholdelse
bør
dog
ikke
være
en
del
af
samarbejdsaftalemomenterne. Dette skal ses i lyset af at hvert enkelt
Menighedsråd har den største føling og det største lokale kendskab til
løbende vedligeholdelse af bygninger. Derudover må det lægges til grund
at Provstiudvalget ville skulle vurdere økonomisk mest fordelagtig hvilket
vil føre til en dårligere vedligeholdelsesgrad end det for nuværende er
tilfældet, da Menighedsråd kan ageret langt hurtigere end et provstiudvalg.
En samarbejdsrelation mellem Menighedsråd og Provstiudvalg bør aldrig
være en permanent foranstaltning men bør alene have en varighed af ét
kalenderår. Forud for en samarbejdsaftale indgås skal der foreligge klare
økonomiske mål og ansvarsfordelinger, afgørelser af uenigheder, hvem der
fører tilsyn m.m. Nye medlemmer kan optages én gang årligt. Sluttelig bør
der foreligge vilkår for ophævelse af samarbejdet med angivelse af en
nøgle for fordeling af økonomi ved ophævelse.
Side 3 pkt. 1.2
Generelt er der her tale om en centralisering af magten der tilflydes
provstiudvalget.
Med tiltaget ønsker man at reducere antallet af valgte medlemmer til
Menighedsrådene. Det kan synes som et glimrende tiltag såfremt der ikke
kan opnås tilstrækkelig opstillingsparate frivillige der er villige til at lade
sig vælge for en periode på 4 år til Menighedsrådet. En fællesbestyrelse
bør derfor alene være en mulighed såfremt der ikke kan opnås nok
folkevalgte til menighedsrådet. For ikke at gøre denne tilstand statisk bør
en fællesbestyrelsen alene have en varighed på maks. 4 år, som er den
samme varighed som en Menighedsperiode har.
Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar
398
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Grundlæggende kan det anføres at man ved at etablere fælles bestyrelser,
fjerner den lokale forankring i Menighedsrådene hvorved det bliver langt
mere vanskeligt for den enkelte kirke at træffe egne valg for det lokale
sogn.
Tiltaget kan være vanskeligt at gennemføre ved landsbykirker og
simplificeres måske mere ved bykirker.
Side 3 pkt. 1.3
Ansættelse af konsulenter på provstiudvalgsniveau synes vanskelig at
gennemskue. Menighedsrådene pålægges at bruge de ansatte konsulenter,
hvilket reducerer muligheden for at konkurrence udsætte ydelser for at
afprøve markedsprisen for en ydelse. Provstiudvalget bør dog kunne have
mulighed for at nedsætte en udbudsekspert der kan rådgive
Menighedsrådene ved indhentning af tilbud i forhold til at konkurrence
udsætte offentlige opgaver. Menighedsrådene kan så købe denne specielle
ydelse af provstiudvalget. Provstiudvalget bør søge sine udgifter dækket
til dels af konsulenthonorar og til dels ved at finansiere dette ved at
betalingsbidraget fra Menighedsrådene øges med 0,15%
Side 4 pkt. 1.6
Heri foreslås det at stiftsrådene vil få mulighed for at opkræve bindende
stiftsbidrag op til 2%. Forhøjelsen begrundes med en øget aktivitet vedr.
kommunikation, formidling af kristendom, udviklingsprojekter indenfor
undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lign.
Hertil følger nedenfor anførte bemærkninger:
Mange Kirker/kirkegårde står overfor store økonomiske udgifter i forb. Med
vedligehold, udvikling, tiltrækning af menigheden, omstillingen til grøn
kirke, åbne kirkerum, udbredelsen af kristendommen via leg og forståelse,
tiltrækning af nye og fastholdelse af nye og gamle medlemmer samt
udvikling af den moderne kirke til at kunne rumme alle mennesker med en
kristen tro.
Alle disse emner er fokusemner som alle kirker, Menighedsråd samt
provstiudvalg kæmper med. Formidlingen af kristendommen finder dens
forankring i den lokale præst og den lokale kirke. Arbejdet med diakonien
er dybt forankret i det lokale menighedsråd og den lokale kirke, da det er
her særlig udsatte mennesker, finder samhørighed og føler
medmenneskelighed. Der er uden formål at stiftsrådet skal arbejde med
lokalt forankret arbejde som især omfatter særlig udsatte mennesker. Det
samme gør sig gældende for kirkemusikken, her er det den lokalt ansatte
organist der har det største og det dybeste kendskab til hvilken musik der
finder forankring i menigheden. Kirkemusik bør fremadrettet indeholde en
større mangfoldighed til at kunne rumme og udvikle sig i takt med
forandringen af menigheden, herunder især en foryngelse af de lokale
Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar
399
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0400.png
brugere af kirken. Stiftsrådet har ikke det fornødne kendskab og midlerne
vil blive fejlforbrugt.
En øget udgift til stiftet, vil medføre at arbejdsområderne
Menighedsrådene har fokus på svækkes og vanskeliggøres.
som
Stiftsbidraget bør fastholdes på 1% med at Kirkeministeriet øger deres
bidrag til stiftet med 1%.
Man kan også overveje om en større selvbestemmelse bør lægges ud til
menighedsrådene, herunder især de økonomiske dispositioner. Det bør
overvejes om budgetplanlægning bør simplificeres for menighedsrådene
således at processen herfor gøres mere transparent.
Side 6 pkt. 2.4
Menighedsrådene skal fortsat kunne beholde ubrugte midler som de er
blevet tildelt. Dette begrundes med at det ikke er en myndighedsopgave
for provstiudvalget at håndtere anlægsopgaver i Menighedsråd regi.
Der kan være flere årsager til at midler ikke anvendes i det år de er
bevilliget, herunder kan det eks. være problematisk at få leveret
materialer, rekvirere håndværkere eller gennemføre projekter grundet
manglende ekspertise. Sluttelig kan det også være en mulighed for et
Menighedsråd, at det budgetterede er blevet billigere end oprindelig og
derved har Menighedsrådet kunne spare penge i forhold til anlægget.
Menighedsrådet bør have mulighed for at spare disse penge op.
Er der spørgsmål til ovenfor anførte, er I velkommen til at rette
henvendelse på
[email protected]
eller på tlf: 2639 7825.
Med venlig hilsen
Karen Feddersen
Medlem af Menighedsrådet, Taastrup Nykirke
Torben E. Hansen
Formand for Menighedsrådet, Taastrup Nykirke
Taastrup Nykirke Menighedsråd Høringssvar
400
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0401.png
KM hovedpostkasse ([email protected])
Morten Hendriksen ([email protected])
Høringssvar til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken
Sendt:
18-08-2022 22:40
Til:
Fra:
Titel:
Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd er generelt positive overfor ændringsforslagene og imødeser den øgede
fleksibilitet som ændringsforslagene muliggør.
Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd bakke op om høringssvaret fra Landsforeningen af menighedsråd.
På vegne af Ubberud og Ravnebjerg menighedsråd
Morten Kruse Hendriksen
Formand
Ubberud-Ravnebjerg Menighedsråd Høringssvar
401
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
15-08-2022
Uldum-Langskov Sognes Menighedsråd (7900)
([email protected]) Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Uldum Langskov Menighedsråd vedr. høringssvar
240607
1
Johanne Schilling
Høringssvar
31. aug 2022
Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar
402
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0403.png
-- AKT 240607 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Uldum-Langskov Sognes Menighedsråd (7900) ([email protected])
Høringssvar
15-08-2022 20:04
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken.
Vi ser overordnet et godt, stort og tværgående fælles arbejde, som ligger forud for lovforslaget.
Vedr. de enkelte forslag er vores holdninger og overvejelser helt i tråd med Landsforeningens
kommentarer, vi henviser derfor til Landsforeningens svar som vi tilslutter os.
Med venlig hilsen
Anne Marie Winther, formand
pva. Uldum Langskov Menighedsråd.
Uldum Langskov Menighedsråd Høringssvar
403
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0404.png
Betænkninger fra Ulkebøl Menighedsråd til ændringer i økonomiloven.
Forslag:
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 % I dag har stiftsrådene mulighed for at opkræve et
bindende stiftsbidrag på maksimum 1 % af den lokale ligning. Med forslaget sættes det maksimale
bindende stiftsbidrag op til 2 % af den lokale ligning. Bidraget fastsættes som hidtil ved beslutning på et
stiftsrådsmøde og kan anvendes af stiftsrådet til aktiviteter inden for stiftet vedrørende kommunikation,
formidling af kristendom og Akt nr.: 236089 Side 5 udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT,
medier, kirkemusik og lignende. Samtidig ændres hjemlen så diæter og befordringsgodtgørelse for
stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag
Kommentar:
Som alle andre, har kirken i dag en meget anstrengt økonomi, grundet de høje priser, og som det er meldt
ud, vil det tildelte budget for 2023, være det samme for 2022. Vi frygter derfor, at selvom det hedder det
maksimale bidrag på 2%, vil denne øvre grænse også blive udnyttet, hvilket vil udhule kirkekassen endnu
mere, og at aflysning af mange aktiviteter vil blive resultatet.
Forslag:
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
Kommentar:
I dag anvendes et meget stort antal af eksterne specialiserede konsulenter, og mange gange unødigt ved
simplere projekter, hvilket belaster en projektøkonomi med en ganske stor procentdel. Hvis ikke der
ændres i proceduren for håndtering af projekter, er ansættelse af specialiserede kompetencer allerede på
provstiniveau en yderligere fordyrelse, da man må gå ud fra at lønningerne skal afholdes af kirkekassen
indirekte.
På vegne af Ulkebøl Menighedsråd
Stine Ellesgaard
Formand for Menighedsrådet, Ulkebøl Kirke
Ulkebøl Menighedsråd Høringssvar
404
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
19-08-2022
Morten Bangsgaard ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Valby Sogn vedr. Høringssvar
241537
2
Johanne Schilling
Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Valby Sogn Høringssvar
405
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0406.png
-- AKT 241537 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menigh… --
KM hovedpostkasse ([email protected])
Morten Bangsgaard ([email protected])
Høringssvar - Valby Sogn. Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
19-08-2022 10:53
Til:
Fra:
Titel:
Valby Sogn har ikke afholdt møde i høringsperioden, men har med interesse læst de dele af forslaget,
som vil fremme mere samarbejde på tværs af et stift. Der er ikke taget stilling til de øvrige dele af
lovforslaget.
I den forbindelse ønsker Valby Sogn at tilkendegive positiv støtte til, at det bindende stiftsbidrag kan
hæves op til 2 pct. Ændringen vil gøre det lettere at samarbejde på stiftsniveau om fælles projekter, og
vil betyde bedre mulighed for at fremme det kirkelige liv i stiftet. Valby Sogns menighedsråd vil
opfordre til, at man i det endelige lovforslag udvider listen over udgifter, som kan dækkes af det
bindende stiftsbidrag blev endnu mere rummelig, end der lægges op til i udkastet. Valby Sogn der
gerne, at samarbejde mellem menighedsråd på tværs af stiftet fremmes, hvilket vil kunne muliggøres
med en tilføjelse til punkter i lov om folkekirkens økonomi § 23 a, stk. 2 at "understøttelse af
menighedsrådenes arbejde og kirkelige aktiviteter på tværs i stiftet"
Med venlig hilsen
Valby Sogn
Kathrine Hyldgaard Petersen, formand og Morten Bangsgaard, medlem
Valby Sogn Høringssvar
406
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0407.png
Til kirkeministeriet
Via e-mail:
[email protected]
Varde 18. august 2022.
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
Vores høringssvar angives med reference til høringsbrevet af 7. juli 2022:
Svar vedr. 1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg:
Det er godt med samarbejde. Fint at der ikke længere skal søges dispensation, så længe beslutningen tages
af menighedsrådene på budgetsamråd.
Svar vedr. 1.2: Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet
for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse:
Det kan give mening at kunne nedsætte en fællesbestyrelse for samarbejder, så længe beslutningen tages af
menighedsrådene på budgetsamråd.
Dog er der en væsentlig bekymring for at en sådan fællesbestyrelse kan gå hen og få en meget magtfuld
position i provstiet/ligningsområdet og blive meget toneangivende på bekostning af de enkelte
menighedsråds mulighed for at tage stilling til sagerne.
Svar vedr. 1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau:
God ide med større mulighed for at ansætte specialister på specifikke fagområder i provstiet.
Menighedsrådet
Kirkens Hus
Kirkepladsen 4, 6800 Varde
Tlf. +45 75 22 26 32
Varde Menighedsråd Høringssvar
e-mail: [email protected]
www.varde-kirke.dk
407
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0408.png
Svar vedr. 1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige
juridiske enheder:
Såfremt det kan forenkle administrationen, giver det god mening, at større samarbejder
kan få eget CVR-nummer.
Svar vedr. 1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Synes ikke det vil være en god idé at forhøje stiftsbidrag fra 1% til 2%, da det flytter midlerne væk fra
menighedsrådene.
Svar vedr. 2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i
budgettet:
Det anvendes allerede og er et fornuftigt input til prioritering af opgaverne herunder anlægsopgaverne på
provsti niveau. Derfor ok.
Svar vedr. 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i
løbet af regnskabsåret:
Reserve til tillægsbevillinger er ok, hvis ikke den bliver for stor. Vi er dog bekymret for at der ryger for meget
bestemmelse i de enkelte sager fra menighedsrådet over til provstiet.
Svar vedr. 2,3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg
samt vedr. 2,5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen:
Den fungerende ordning i Varde Provsti med anlægspuljen fungerer godt, og derfor anbefaler vi dette.
Vi er dog bekymret for at projektbevillinger giver for meget bestemmelse fra menighedsrådet over til
provstiet.
Svar vedr. 2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger fra
menighedsrådene til provstiets reserve
Bør alene gælde for de fælles puljer der opspares centralt i provstiet, ikke for øvrige bevillinger.
Menighedsrådet
Kirkens Hus
Kirkepladsen 4, 6800 Varde
Tlf. +45 75 22 26 32
Varde Menighedsråd Høringssvar
e-mail: [email protected]
www.varde-kirke.dk
408
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0409.png
Svar vedr. 2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces:
Fint at undlade de foreløbige budgetter, da forudsætningerne for at lægge budgettet vil være mere præcise
senere på året.
Svar vedr. 2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse:
OK at regnskabet offentliggøres, når det er godkendt af menighedsrådet.
Sammenfatning:
Fra Varde Sogns menighedsråd ser vi en stor fordel i et godt provstisamarbejde - det giver mere
professionalisme i de enkelte fagområder - så længe beslutningen tages af menighedsrådene.
Det bør nemlig undgås at de enkelte menighedsråd får mindre mulighed for at tage beslutninger, men
alligevel beholder samme ansvar.
Med venlig hilsen
Varde Sogns Menighedsråd
Karen Vendler
Menighedsrådsformand
Peter Christensen
Kasserer
Menighedsrådet
Kirkens Hus
Kirkepladsen 4, 6800 Varde
Tlf. +45 75 22 26 32
Varde Menighedsråd Høringssvar
e-mail: [email protected]
www.varde-kirke.dk
409
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0410.png
VARDE PROVSTI
Sagsnummer: 2022 - 21273
Aktid.: 2002480
Sagsbeh.: ISKN
Kirkeministeriet
E-mail: [email protected]
Dato:
12. august 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
fra provstiudvalget i Varde, august 2022
Generelt finder vi, at der er mange gode tiltag og forbedringer af den nuværende lovgivning i det
foreliggende lovforslag.
Der er dog også noget i forslaget, vi finder problematisk. Det konkretiseres i vores bemærkninger
nedenfor.
Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.2:
Det foreslås, at diverse samarbejder mellem menighedsråd inden for samme provsti eller
ligningsområde kan ledes af en ’fællesbestyrelse’, som samarbejderne kan tilslutte sig efter ønske
og også udtræde af efter ønske.
Det er en besnærende tanke, at en sådan fællesbestyrelse kan påtage sig ledelsen af alskens
samarbejder og dermed aflaste de enkelte menighedsråd i alt det bestyrelsesarbejde, der i øjeblikket
kræves til ledelse af de forskellige menighedsrådssamarbejder.
Vi finder dog, at en fællesbestyrelse let kan komme til at stå meget alene derved, at interessen for de
pågældende samarbejder daler i de involverede menighedsråd. Fællesbestyrelsens medlemmer vil få
et stort og tidkrævende arbejde og vil blive næsten professionelle ’kirkeledere’, som kan risikere at
mangle sparring med de enkelte menighedsråd.
Fællesbestyrelsen kan gå hen og få en meget magtfuld position i provstiet/ligningsområdet og blive
meget toneangivende på bekostning af de enkelte menighedsråds mulighed for at tage stilling til
sagerne.
Er det først sket, at en fællesbestyrelse har fået en sådan magtposition, vil det ikke være let at
komme tilbage til ’normalen’ og give de enkelte menighedsråd deres egen stemme igen.
Alt i alt frygter vi, at konstruktionen med en fællesbestyrelse vil udvande samarbejdernes
forankring i menighedsrådene.
Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde
Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00.
Tlf. 21 52 22 52. e-mail
[email protected]
Varde Provsti Høringssvar
410
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0411.png
VARDE PROVSTI
Sagsnummer: 2022 - 21273
Aktid.: 2002480
Sagsbeh.: ISKN
Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.3:
Vi ser det som en god mulighed, at det vil kunne blive muligt at ansætte medarbejdere med
specialiserede kompetencer på provstiniveau således, at disse medarbejdere aflønnes af
provstiudvalgskassen.
Det er dog vigtigt, at f.eks. personalekonsulenter eller byggetekniske rådgivere ansættes med
menighedsrådene som arbejdsgivere, sådan at menighedsrådene betragter disse medarbejdere som
menighedsrådets ’egne’ konsulenter, og ikke som provstiudvalgets forlængede arm. Vi håber, at det
vil blive gjort klart i den endelige udformning af loven – evt. med krav om en bestyrelse for de
enkelte stillinger.
Det fremgår af bemærkningerne, at det skal være obligatorisk at høre biskoppen og HR-gruppen, før
man skrider til oprettelse af denne form for stillinger. Vi vil gerne spørge: skal biskoppen og/eller
HR-gruppen have vetoret i forhold til stillingens eventuelle oprettelse?
Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.5:
Det foreslås, at det bliver muligt at forhøje stiftsbidraget fra 1% til 2% af den lokale ligning til
kirkekasserne i ligningsområderne i stiftet.
Vi finder, at 1% må være tilstrækkeligt, og at der ikke er behov for en forhøjelse.
Derimod ser vi et meget akut behov for, at stiftsadministrationerne fritages for det nuværende krav
om en årlig besparelse på 2%. Vi vil foreslå, at man i stedet fjerner dette sparekrav.
Betænkninger til lovforslaget pkt. 3.7 og 3.9:
Vi finder det positivt, at 5%-puljen ifl. lovforslaget også skal kunne anvendes til tillægsbevillinger
til provstiudvalget i påkommende tilfælde. Det er også positivt, at man foreslår en pulje til
opsparing af anlægsmidler.
Udformningen af forslaget om puljer finder vi dog uhensigtsmæssig. Som det fremgår af
lovforslaget, kan menighedsrådenes anlægsarbejder finansieres både via en ’reservepulje’ og via en
’anlægspulje’.
Anlægspuljen
må ifølge forslaget kun anvendes til forudbestemte projekter, og der må kun ske
opsparing til navngivne anlægsprojekter.
Vi vil gerne foreslå, at anlægspuljen ændres til den form, som vi her i Varde Provsti har arbejdet
med under forsøgslovgivningen.
Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde
Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00.
Tlf. 21 52 22 52. e-mail
[email protected]
Varde Provsti Høringssvar
411
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0412.png
VARDE PROVSTI
Sagsnummer: 2022 - 21273
Aktid.: 2002480
Sagsbeh.: ISKN
Anlægspuljen i Varde Provsti er grundlagt i et samarbejde, som alle menighedsråd har tilsluttet sig,
og som både de og provstiudvalget er meget glade for.
Her sker opsparing til alle anlæg, og puljens samlede størrelse bliver besluttet på budgetsamrådet ud
fra de ønsker, menighedsrådene har fremsat. Størrelsen af den enkelte anlægsbevilling fastsættes i
forbindelse med godkendelse af det endelige projekt, budget og finansieringsplan for hver enkelt
anlægsopgave.
Denne form for anlægspulje kan netop imødekomme det ønske om en større fleksibilitet, som er
beskrevet under pkt. 3.7.2. i bemærkningerne til lovforslaget. Forundersøgelser og skitseprojekter,
der går forud for det endelige projekt, finansieres af anlægspuljen, og når det endelige projekt
foreligger, finansieres dette også af anlægspuljen. Den samlede udgift til anlægsprojekt
(forundersøgelser, skitseprojekt og selve projektet) finansieres af den samme pulje og optræder
derfor i det samme puljeregnskab.
Ligeledes kan f.eks. en samlet indsats i forhold til energirenovering af bygninger, der typisk løber
over flere budgetår, finansieres af anlægspuljen.
Anlægspuljen finansierer såvel små som store anlægsopgaver i menighedsrådene. Udbetalingen kan
evt. foregå som à conto-udbetalinger undervejs i anlæggets udførelse, og først når den endelige
udgift til anlægsprojektet kendes, afsluttes udbetalingen. Det forhindrer, at der skal tilbageføres
anlægsmidler fra menighedsrådenes kasser til anlægspuljen.
Vi savner en begrundelse for, at man i lovforslaget ønsker at begrænse fleksibiliteten i
anlægspuljen, mens man samtidig vil lade forundersøgelser, skitseprojekter og fælles tiltag i
provstiet finansiere af en anden pulje. Vi har meget gode erfaringer med den form for anlægspulje,
som vi har forsøgt os med i Varde Provsti.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne,
Lise Hindsholm
provst
Varde provsti, Roustvej 50, 6800 Varde
Kontoret er åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 9.00 til 15.00.
Tlf. 21 52 22 52. e-mail
[email protected]
Varde Provsti Høringssvar
412
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0413.png
Dato:12. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til lovforslag om økonomiloven
Vejle Provstiudvalg bakker op om dette lovforslag, som vi mener vil give mere tidssvarende og fleksible
rammer for kirkelivet.
Vi tror lovforslaget vil give mulighed for mere smidige samarbejdsformer og en øget økonomisk fleksibilitet
i diverse samarbejder.
Med venlig hilsen
John Skodsborg
Formand
For Vejle Provstiudvalg
Vejle Provstiudvalg Høringssvar
413
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0414.png
Verninge den 16.august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken.
Udsendt i høring den 7. juli 2022.
Verninge Menighedsråd, Assens provsti, Fyens Stift vil indledningsvis anføre at vi finder den korte svarfrist
helt uacceptabel. Mange menighedsråd har ikke møder i den pågældende periode hen over sommeren, og
der har således ikke været mulighed for at drøfte ændringerne hverken i de enkelte menighedsråd eller
med andre menighedsråd.
Da det drejer sig om et omfangsrigt lovmateriale, har vi valgt kun at kommentere på udvalgte dele af
lovforslaget.
Kommentarer til lovforslagene:
§ 42 b . Forslag om at opgaver som regnskab, personalesager , bygningsvedligeholdelse , skolekirke,
kommunikation m.m. kan overgå til provstiudvalg eller samarbejder mellem menighedsråd.
Langt de fleste menighedsråd har en regnskabsfører, men har selv ansvar for økonomien. Det vurderes at
de nuværende ordninger er fuldt tilfredsstillende og at menighedsrådet inden for de rammer, der gives af
provstierne selv styrer deres økonomi. Forenklede regnskabsaflæggelsesprocedurer hilses velkommen,
således at der ikke hvert kvartal skal indberettes, og at årsregnskabet ikke er et år gammelt, når det
offentliggøres. Et mere overskueligt regnskabssystem kunne ønskes.
I mange provstier er der ansat HR konsulenter, der bistår menighedsrådene i forbindelse med ansættelser,
lønforhold m.m. Dette er udmærkede ordninger, hvor det enkelte menighedsråd frit vælger hvilke opgaver
de vil have assistance til. F.eks. ansættelsesprocedurer og lønaftaler. Den daglige ledelse bør vedblive i
menighedsrådene. Kontaktpersonen har her en særlig rolle, og det er vigtigt at der er gode kurser til denne
vigtige funktion. I menighedsrådene søger man ofte at vælge personer til denne post, der har
ledelseserfaring/personaleledelse fra deres civile liv.
Bygningsvedligeholdelse. Menighedsrådene sætter en ære i at kirke, præstegårde og kirkegårde er i
ordentlig stand. Ikke mindst vedligeholdelse af de middelalderlige kirker prioriteres højt. I flere
menighedsråd sidder der håndværkere, arkitekter, museumsansatte o.s.v. der har godt styr på denne
opgave. Endelig er der i alle menighedsråd tilknyttet en bygningssagkyndig, ligesom der i provstiet er
tilknyttet en arkitekt eller anden bygningssagkyndig, der deltager i alle provstisyn. Disse ordninger synes at
fungere fint. Når det drejer sig om kirkerne samarbejdes der med Nationalmuseet, et samarbejde der er
Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar
414
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
mange års erfaringer med. De fredede bygninger sorterer under Slots-og Kulturstyrelsen, som der
samarbejdes med omkring flere præstegårde. Mange ikke fredede, men bevaringsværdige ældre
præstegårde bør dog have mere opmærksomhed, og der foreslås regionale temadage for
præstegårdsudvalgene omkring byggeskik, materialer og stilhistorie.
Skolekirkesamarbejde er de fleste steder overladt til professionelle formidlere i et eller flere provstier, så
det er allerede en fællesopgave.
§ 42 c Som menighedsråd finder vi at overdragelse til et provstiudvalg af de vigtige opgaver ikke vil tilføje
mere professionalisme, da de er lige så meget amatører som menighedsrådsmedlemmerne. Der vil kun
være tale om centralisering.
Det fremgår ikke hvordan de menighedsråd der står udenfor ordningen er stillet, kan de tvinges ind ??
Fællesbestyrelse for flere menighedsråd kan ikke anbefales, hvis der vælges personer uden for
menighedsrådene. Det forudses at der vil opstå ansvarsoverlab og uigennemsigtighed. Dette kan ikke
anbefales. Samarbejder mellem menighedsråd om udvalgte arbejdsopgaver kunne være en god ide, ikke
mindst i meget små sogne.
En fordobling af tilskuddet til Stiftsrådene fra 1-2 procent af ligningsmidlerne synes også at være alt for
højt. Stifterne har en god økonomi, så det må finansieres derfra.
Efter en samlet vurdering fornemmes der et ønske fra Kirkeministeriet om en centralisering af
menighedsrådenes opgaver, og henlæggelse af flere kompetencer til provstier og professionelle.
Det lokale demokrati er af overordnet stor betydning for Folkekirken, hvis menighedsrådenes
ansvarsområder reduceres, vil ønsket om at sidde i rådene med stor sandsynlighed falde betragteligt. Der
foregår et kæmpe frivilligt arbejde, som det vil være meget vanskeligt at se professionaliseret. Det
menighedsrådene ønsker er gode kurser og muligheden for at konsultere dygtige eksperter, der er ansat i
provstier og stifter. Menighedsrådene og den lokale forankring bør opretholdes som en uundværlig del af
Folkekirken.
Verninge Menighedsråd
Assens Provsti
Fyens Stift
Ellen Warring
Formand
Verninge Kirkes Menighedsråd Høringssvar
415
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0416.png
Vester Assels Sogns Menighedsråd
V. Fmd. Gunhild Olesen Møller
Strædet 38. 7990 Øster Assels. Mors
E-mail:
[email protected]
Vester Assels 8.august 2022
Til Kirkeministeriet –
[email protected]
CC. Landsforeningen af Menighedsråd [email protected]
Høringssvar vedr. akt. Nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Svaret er behandlet på det ordinære menighedsrådsmøde den 8. august 2022.
Distriktsforeningerne er ikke nævnt i høringen.
Vi har det overordnede synspunkt at sognene er forankret lokalt og vi bør overveje nøje, når vi
centraliserer funktioner og økonomi, hvilke konsekvenser det får på kort eller langt sigt.
Vi synes også at det er en mangel ved høringen, at der ikke er reserveret plads til at det enkelte
menighedsråd får mulighed for at svare ud over de i forvejen definerede kategorier.
Ad 3.1.1.Ophævelse af kravat om dispensation ved samarbejder med kompetence og opgavedelegering
mellem menighedsråd og provsti.
Rådet går ind for at smidiggøre arbejdsgange og ser gerne unyttigt bureaukrati fjernet. Oplagte
samarbejdsrelationer er fælles administration, regnskabsopgaver, bygningsteknisk rådgivning, skole-kirke
samarbejde, kommunikation, indhentning af tilbud på varer og tjenesteydelser.
Ad 3.1.2. Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en
fællesbestyrelse.
Rådet kan tilslutte sig anbefalingen. Det sker for indeværende i et vist omfang i Morsø Provsti.
Ad 3.1.3. Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserende kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget.
Rådet finder at der er helt klart et behov for at ansætte specialiserede medarbejdere på provstiniveau. Især
indenfor bygningsrådgivning og vedligeholdelse vil det være oplagt, fremfor at det enkelte menighedsråd
skal indhente kompetencer udefra. Let tilgængelig afgang til konsulenter på arbejdsmarkedsområdet
eftersom menighedsrådene i deres arbejdsgiverrolle ofte stilles overfor fagretslige spørgsmål. I spørgsmål
om fælles kommunikation, mediehåndtering og krisestyring vil det være oplagt at have et beredskab at
trække på.
Ad 3.1.4. Indførelse med mulighed for at samarbejde mellem menighedsråd af en vis størrelse kan
oprettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer mv.
Rådet finder at det vil skabe mere bureaukrati og medføre flere udgifter til revision.
Ad 3.1.5. Indførelse med mulighed for at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder.
Rådet finder ideen sympatisk eftersom samfundet løbende forandrer sig og det kan give mening at indføre
denne dispensationsmulighed.
Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar
416
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Ad 3.1.6. Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%.
Rådets synspunkt er at det er meget forskellig hvad stiftsbidraget andrager i de enkelte stifter. Der
opkræves fra 0,4% til det maksimale på 1%. Stiftsbidraget fastsættes som en lokal beslutning.
Det er helt rimeligt at der udbetales kørselsgodtgørelse til underudvalg og arbejdsgrupper nedsat af
stiftsrådet. Hvis denne udgift ikke kan dækkes af det hidtidige stiftsbidrag, må rammen forhøjes så udgiften
kan dækkes.
3.1.7. Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer et eller
flere menighedsråd, samt stiftsråd og /eller stiftsøvrigheder.
Rådet kan gå ind for denne anbefaling. Da der kan opstå situationer hvor det er hensigtsmæssigt at
samarbejde på tværs at stifter og andre geografiske afgrænsninger. Et godt eksempel er den grønne
omstilling.
3.2.1. Indførelse af krav om at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt.
særlige indsatsområder i budgettet.
Rådet finder at der kan være en god idé eftersom de fleste menighedsråd allerede har målsætninger
indskrevet i deres budget.
3.2.2. Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
Rådet er indstillet på at der skal være mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen, men
ønsker ikke at afskaffe 5% midlerne. En pulje vil være hensigtsmæssig til eksempelvis grøn omstilling, heri
indgår også at der skal etableres ladestandere til elbiler på kirkernes parkeringspladser i løbet af tre år. Der
vil sikkert være en vis forskel på hvornår den enkelte kirke forventer/formår at opfylde dette krav. En puljes
størrelse bør besluttes hvert år i et budgetsamråd. Eftersom den teknologiske udvikling foregår kontinuerlig
og der kan opstå nye presserende opgaver. Ligeledes kan det også være vanskeligt for menighedsrådene at
vide om projekter kan gennemføres i en tid med håndværkermangel og kraftig inflation.
3.2.3. Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg
Rådet finder den hidtidige årlige driftsramme som et udmærket styringsredskab i det enkelte
menighedsråd. Særlige projekt regnskaber vil vel kræve yderlig regnskabsmæssige tiltag. Når et
anlægsprojekt er færdiggjort, bliver der udfærdiget er regnskab for det.
3.2.4. Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler fra
menighedsrådene til provstiets reserve.
Rådet finder at der kan være gode grunde til at et anlægsprojekt bliver forsinket, såsom håndværker
mangel. Så der er behov for en vis fleksibilitet. Anlægsprojekter kan strække sig over flere år og når en
ansøgningsprocedure både involverer stifter og andre kirkelige myndigheder kan sagsgangen blive
langstrakt. Så hvis midler skal tilbageføres bør der tages hensyn til ovennævnte synspunkter.
3.2.5. Indførelse af mulighed for at foretage centralopsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
3.2.6. Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces
Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar
417
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Rådet finder overordnet at budgetprocessen fungerer. Rådet er dog åbent over for et der bliver mulighed
for lokalt at vedtage en anden proces som er tilpasset lokale forhold, men indenfor rammerne af de
ministerielt udstukne retningslinjer og Økonomiloven.
3.2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndigheden godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling da det fremmer aktualiteten med en tidligere offentlighed i
forvaltningen uden unødige forsinkelser. Tilsynet svækkes ikke.
3.2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
Venlig hilsen
Vester Assels Sogns Menighedsråd
På rådets vegne
Formand Gunhild Olesen Møller
Vester Assels Sogns Menighedsråd Høringssvar
418
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
12-08-2022
Vester Starup Sogns Menighedsråd (8898) ([email protected])
Sendt af [email protected]
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra V. Starup Sogns Menighedsråd vedr. Folkekirkens økonomi
i høring
240229
1
Johanne Schilling
Folkekirkens økonomi i høring
31. aug 2022
Vester Starup Menighedsråd Høringssvar
419
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0420.png
-- AKT 240229 -- BILAG 1 -- [ Folkekirkens økonomi i høring ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Vester Starup Sogns Menighedsråd (8898) ([email protected])
Folkekirkens økonomi i høring
12-08-2022 09:03
Hej Johanne Schilling
Vi har gået punkterne igennem i V. Starup menighedsråd.
Så vores høringssvar er:
1.2
Menighedsrådet mener, at den nuværende ordning sikrer størst muligt demokratisk gennemsigtighed
og medindflydelse til det enkelte menighedsråd.
1.6
Menighedsrådet ønsker, at fastholde de nuværende 1 procent og at stiftet i stedet fritages for de årlige
2 procents besparelser.
2.5
Menighedsrådet har gode erfaringer med denne ordning fra arbejdet i Varde provsti. Og ønsker, at
ordningen skal gøres permanent.
Med venlig hilsen
Hanne Madsen
V. Starup menighedsråd
Vester Starup Menighedsråd Høringssvar
420
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
13-07-2022
Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7
Bemærkninger og forslag til:
Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Bemærkning til:
Side 2
1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering
af opgaver/kompetence fra menighedsråd til provstiudvalg
”Under
den eksisterende lovgivning kræves der dispensation fra Kirkeministeriet
for at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, bl.a. hvor
der:
nedsættes en fælles bestyrelse,
hvor der ansættes medarbejdere ved provstiudvalget,
hvor provsten udpeges som kontaktperson, eller
hvor samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen
Med forslaget vil man fremadrettet uden dispensation kunne oprette samarbejder
mellem menighedsråd og provstiudvalg, der organiseres med en bestyrelse,
når samarbejdet omfatter:
Fælles administration, herunder personregistrering, regnskabsopgaver
m.v.
Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning
m.v.
Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger
Bygningsteknisk rådgivning
Skole-kirke-samarbejde
Kommunikation
Med forslaget vil følgende opgaver kunne delegeres fuldt ud til provstiudvalget
uden at dette kræver dispensation fra Kirkeministeriet:
Side 3
Fælles personaleadministration, rekrutteringstiltag og HR-rådgivning
m.v.
Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger
Bygningsteknisk rådgivning
Skole-kirke-samarbejde
Kommunikation”
Til ovenstående fremtrukne punkter anbefaler jeg Kirkeministeriet, Stiftet/Provstiet og LM/Menig-
hedsrådene interesserer sig for Skole-Kirke-samarbejdet.
Dejlige neutrale størrelser er eks. regning, matematik, historiekundskab og sport.
Anderledes forholder det sig når vi kommer ind på religion. Årsplanerne for skolerne er spændende og
fine. Ingen problemer. Men nærlæses det medfølgende materiale, fra visse gæsteforfattere, får man et
andet indtryk når det gælder Kristendommen og Islam.
En sarkastisk
fortolkning af nadveren er beskrevet i ”Kend Kirken”. Et projekt med teaterforestillingen
”Sorrig og Glæde”,
FSKF 2021 af cand.theol. Mogens Lindhardt.
1
Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen
421
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0422.png
13-07-2022
Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7
Fra kapitlet side 12:
Fra det fælles til det hellige,
afsnit side 13.
”Når
nadveren kan give anledning til kirketugt og til interkonfessionelle overvejelser de kristne sam-
fund imellem over hvilke kættere man kan spise sammen med, så skyldes det, at nadveren er social:
når han, som har spist og drukket, rejser sig og går ned igen, skal han nemlig accepteres som en, der
har syndernes forladelse, og det er dette sociale aspekt, der undertiden stiller kirketugtens spørgsmål
om, hvorvidt man skal være sammenspist med hvem som helst.” citat slut.
Skulle jeg som barn undervises ud fra ovenstående tekst tror jeg nok min moder ville komme og slå i
katederet.
Der skal ikke stilles spørgsmål om kirketugt: Vi er kristne - ganske enkelt. Og må jeg bede om kammer-
tonen.
Endvidere kan jeg ikke anbefale kristne børn undervises sammen med muslimske børn. Undervisnin-
gen, ud fra FSKF Årsplans materiale, skøjter hen over og forbi betændte områder i Koranen, f.eks. sura
5 vers 17: ”Vantro er de, der siger: »Gud er Messias, Marias søn«, og Sura 9 vers 5: ”»Når
de fredhellige
måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side. . .«
Kristus er ikke andre, Kristus er Guds Søn, men sådan ser muslimer ikke på det. De ser kun Kristus
som profet der kommer i anden række.
Det er for så vidt forståeligt skolen passerer de krigeriske sura. Fædrene fra begge poler ville dukke op
og forstyrre undervisningen. Derimod havde det været på sin plads havde vort lands første konfirme-
ret Islam, inden vi artigt overlader valpladsen til Satan selv, gerne havde det været forinden denne fæl-
lesundervisning mellem vore to forskellige opfattelser af Kærligheden og Livet.
Her fejler Kongeriget Danmark ved Regeringen, Folketinget, Folkekirken ved Kirkeministeriet, Stif-
terne og sidst, men ikke mindst - os på gulvet. Kunne vi forsøge at indhente det forsømte!
Islam står i dag, som har religionen overtaget folkekirkens plads som hovedreligionen i Danmark,
uden vi kristne har stillet krav til Islam. Lad dem rense deres Koran så det fremgår muslimer respekte-
rer kristnes tro på GUD SØN OG HELLIGÅND.
Nu sætter kirkeministeriet en Høring i spil om mere samarbejde mellem forvaltningerne i Stift, Provsti
og menighedsråd.
Det kan være en god ting, når bare vi ikke glemmer vort ansvar og med hvem.
Må Jer der får de store lønninger gå i front for vor Kirke og Kultur, eller træd tilbage og lad en dygti-
gere og modigere kristen ætling overtage styringen til gavn for vort dejlige land.
Side 3
1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder
i provstiet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
”Der
vil ikke være krav om, at fællesbestyrelsen, omfatter repræsentanter for alle deltagende menig-
hedsråd i alle samarbejder, - - -.”
Denne formulering! Hvorledes skal den forstås? Det kan forstås som det står, men så er det ikke en
fællesbestyrelse. Omvendt behøver de deltagende menighedsråd ikke være repræsenteret i fællesbe-
styrelsen jvf.
følgende citat: ”ift. hvis der oprettes særskilte bestyrelser for hvert samarbejde.”
Anbefaling:
En fællesbestyrelse bør omfatte repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle samarbejder,
have fingeren på pulsen, og fornemme hvorledes samarbejdet spænder af.
Handler anbefalingen:
2
Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen
422
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0423.png
13-07-2022
Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7
”kraftigt
reducere antallet af bestyrelsespladser” om Grøden under loftsbjælken? Fællesbestyrelsen og
de særskilte bestyrelser har vel repræsentanter fra alle de deltagende menighedsråd i samarbejdet.
Bemærkning til:
Side 4
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkemi-
nisteriet, kan indgå i samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
”Under
gældende lovgivning kan stiftsråd ikke indgå i samarbejder med andre
folkekirkelige myndigheder (heller ikke andre stiftsråd).”
”Forslaget
vil give mulighed for at stiftsrådet kan indgå i samarbejder, idet stifts-
råd tilføjes listen over folkekirkelige myndigheder, som efter dispensation fra
Kirkeministeriet, kan indgå i samarbejder med menighedsråd, provstiudvalg og
stiftsøvrigheder.”
(!) Inhabilitet:
En formand for et menighedsråd som også sidder i stiftsråd må anses for værende inhabil i sager som
modgår menighedsrådets holdninger.
Med den nye høring over lov om ændring af lov, afsnit 1.5, finder jeg det betænkeligt for Vesterbro
Sogn bliver forslaget om ændringer vedtaget, medmindre der i samme ombæring stilles betingelser til
medlemskab af stiftsrådet i København Stift.
.
Inhabilitet er mit første ord der melder sig, især med menighedsrådets nuværende vedtægter, hvor
menighedsrådets forretningsudvalg med den nuværende vedtægtsordning har fået udvidede beføjel-
ser af et flertal i menighedsrådet. Både menighedsrådet og dettes forretningsudvalgs formand vareta-
ges af samme person. Yderligere sidder formanden tilsvarende som medlem og formand for stiftsrådet
i Københavns Stift. Med disse topposter, al ære værd, kan formanden for menighedsrådet i Vesterbro
Sogn, afhængigt af resultatet i den kommende Høring, meget let overskride grænsen for værende habil
i et udvidet samarbejde med andre folkekirkelige myndigheder, herunder Stifterne, modgår forman-
den menighedsrådets holdninger.
Hvor meget skal et menighedsråd forære væk af sit ansvar for sognet før det mister sit mandat.
Svaret ligger i vedtægten og fortolkningen heraf.
Derfor er det nødvendigt med regler for vedtægter.
Reglen er: Det valgte menighedsråd og kun menighedsrådet har ansvaret for forvaltningen af sognet.
Et forretningsudvalgs reference skal ikke være en overtagelse af menighedsrådets forvaltningsbeføjel-
ser. Forretningsudvalget, det forberedende udvalg, er menighedsrådets
arbejdsredskab.
Forslag til regler for vedtægter:
Et menighedsrådsmedlem i et sognefællesskab, som Vesterbro Sogn/Folkekirken Vesterbro, bør ikke
samtidigt kunne være formand for 1. menighedsrådet, 2. forretningsudvalget, med (nuværende) udvi-
dede og fortolkelige beføjelser, og 3. tilmed et stiftsråd hvor en høring lægger op til at bringe forman-
den i yderligere afstand til menighedsrådet. Dette kan meget let give en uheldig drejning for Folkekir-
kens forvaltnings- og ansvarsområder.
Spørgsmål om forståelse:
Side 8
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menig-
Hedsråds og provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse
3
Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen
423
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0424.png
13-07-2022
Bemærkninger og forslag til Akt nr.: 236089, afsnit 1.1, 1.2, 1.5 og 2.7
”Efter
de gældende regler skal provstiudvalget godkende menighedsrådenes
kvartalsrapporter og regnskaber. På tilsvarende vis skal stiftsøvrigheden god
kende regnskaberne fra provstiudvalgene.”
Med dette forslag skal menighedsråds og provstiudvalgs kvartalsrapporter og
regnskaber ikke længere godkendes. Det understreges, at det kun er godkendel-
sen af regnskabet som fjernes. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med me-
nighedsråd og provstiudvalg
dette tilsyn bør omfatte regnskabet.
Er denne forståelse korrekt:
Med dette forslag skal menighedsråds og provstiudvalgs kvartalsrapporter og
regnskaber ikke længere godkendes. Det understreges, at det kun er godkendel-
sen af kvartalsrapporten som fjernes. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn med me-
nighedsråd og provstiudvalg
dette tilsyn bør omfatte regnskabet.
Godkendelsen er i virkeligheden kun en bekræftelse af, at tilsynet med det afle-
verede regnskab er gennemført, og forslaget fjerner således bare et bureaukra-
tisk led i regnskabsprocessen.
Med venlig hilsen
Arne Hjort Nielsen
Medlem af Menighedsrådet
Vesterbro Sogn/Folkekirken Vesterbro
4
Vesterbro Sogn Høringssvar - Arne Hjort Nielsen
424
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0425.png
KM hovedpostkasse ([email protected])
Vesterbro Sogns Menighedsråd (9185) ([email protected])
Jens Andersen ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og
lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
18-08-2022 21:32
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Bemærkninger fra Vesterbro Sogns Menighedsråd udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Menighedsrådet har ikke holdt møde i høringsperioden, men et flertal af rådets medlemmer på 22 medlemmer har
skriftligt tilsluttet sig dette høringssvar. Et medlem, Arne Hjort Nielsen kan ikke tilslutte sig og har allerede selv
indsendt sine bemærkninger. De sidste 12 medlemmer af rådet har ikke givet deres menig til kende.
Vi kan tilslutte os alle de foreslåede ændringer, som bidrager til smidiggørelse og letter samarbejdet på tværs i
folkekirken. Vi savner endnu en ændring, nemlig at der åbnes for at menighedsråd inden for et ligningsområde med
provstiudvalgets godkendelse kan låne penge af hinanden. Der vil typisk være tale om lån fra anlægsopsparing eller
kortvarige likviditetslån. Det er uhensigtsmæssigt at menighedsråd skal betale bankrenter for kortvarige lån eller
garantier, samtidig med at andre menighedsråd kan være i den situation, at de skal betale negative renter af deres
opsparing. Derfor vil vi opfordre Kirkeministeriet til at sådanne lån tillades.
Venlige hilsner
Jens Andersen
Menighedsrådsformand
Vesterbro Sogn Menighedsråd Høringssvar
425
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0426.png
Vesthimmerlands Provsti
Provstikontoret
Kirkepladsen 6
9600 Aars.
Aars d. 18. august 2022
Til: Kirkeministeriet.
Vedr. Høringssvar til Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken.
Provstiudvalget for Vesthimmerlands Provsti, Viborg stift hilser lovforslagene velkomne.
Provstiudvalget har dog bemærkninger til forslaget: 2.2. Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen
til brug for tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret.
Mulighed for at oprette en reserve i provstiudvalgskassen har længe været efterlyst af menighedsrådene i
provstiet, derfor hilses forslaget velkommen.
Provstiudvalget finder det problematisk, at der kun åbnes op for denne mulighed på det første Budgetsamråd efter
valg af menighedsråd. Dels vil der på dette møde være mange nye menighedsrådsmedlemmer, som endnu ikke er
fuldt fortrolig med budgetproceduren og derved kan have svært ved at overskue, hvad de stemmer ja til og endnu
vigtigere, så er det det afgående provstiudvalgs sidste budgetsamråd. Det nye provstiudvalg har ikke mulighed for
at foreslå reserve på deres første 3 budgetsamråd. Dette skyldes at valg til provstiudvalg afholdes året efter valg til
menighedsråd.
Provstiudvalget indstiller derfor mulighed for at afsætte en reserve på hver eneste budgetsamråd.
Med venlig hilsen
Vesthimmerlands Provstiudvalg
P.PU.V.
Provst Hanne Petersen
Tlf. 40 48 25 10

www.vesthimmerlandsprovsti.dk
E-mail:
[email protected]
Vesthimmerlands Provstiudvalg Høringssvar
1
426
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0427.png
Viborg Domprovsti & provstiudvalg
Sct. Leonis Stræde 1A
8800 Viborg
Tlf.: 86 46 76 86
E-mail: [email protected]
Viborg, den 16. august 2022
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedrørende Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Viborg Domprovsti har drøftet
”Arbejdsgruppen
vedrørende opdatering af bestemmelser om de
lokale kasser i lov om folkekirkens økonomi”s afsluttende rapport vedrørende
Gode rammer for
folkekirkens lokale kasser.
Der er i provstiudvalget enighed om:
Stiftsbidraget skal fastholdes på maksimalt 1%.
Der er ikke behov for en oprettelse af en reservepulje til tillægsbevillinger i løbet af
regnskabsåret. Ordningen med maksimalt 5% af den samlede ligning til
provstiudvalgenes rådighedsbeløb fungerer fint og ønskes bibeholdt.
Der ønskes en standardisering af momssatser.
Tildeling af ligningsmidler skal forsat kunne differentieres efter en tæt dialog mellem
provstiudvalget og det enkelte menighedsråd. En standard fordelingsmodel for
kirkekasserne er ikke mulig at udarbejde, da der er lokale forskelle, som er historisk
betingede af bygningsmasse, ansattes opgaver samt øvrige særlige kendetegn ved
sognene.
Viborg Domprovsti har siden 2015 givet bevillinger på baggrund af en tæt dialog med
menighedsrådene og med henblik på at støtte deres ambitioner og det almindelige
kirkelige liv i sognene. Hvert år
inden
sognene skal indsende budget holdes et møde
mellem hele menighedsrådet og hele provstiudvalget, hvor regnskabet fra det
foregående år drøftes med henblik på en dialog om behov og ønsker til det kommende
års budget. Den model kunne andre provstier med fordel benytte. En standardiseret
fordelingsmodel vil være ødelæggende og uhensigtsmæssigt for kirkens liv og vækst.
I Viborg Domprovsti gør vi allerede brug af mange af de forslag der stilles, idet vi gennem en
lang periode allerede har haft fokus på
Gode rammer for folkekirkens lokale kasser.
Med venlig hilsen
På provstiudvalgets vegne
Thomas Frank
Domprovst
Viborg Domprovsti Høringssvar
427
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0428.png
Kirkeministeriet
[email protected]
Att.: fuldmægtig Johanne Schilling
Viborg, den 18. august 2022
Akt nr. 2007402
BAB/meni
Høringssvar fra Viborg Stiftsråd på høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Viborg Stiftsråd har modtaget høringsbrev af 7. juli 2022 med høring af udkast til forslag til lov om ændring
af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken – Kirkeministeriets
akt.nr. 236089.
Der har blandt Viborg Stiftsråds medlemmer været foretaget en skriftlig høring og det kan på den baggrund
oplyses, at Viborg Stiftsråd ikke har nogle bemærkninger hertil.
Viborg Stiftsråd er dermed indforstået med, at grænsen for Det Bindende Stiftsbidrag sættes til 2%.
For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det er meget uheldigt, at der sendes et lovforslag i
høring med en høringsfrist, der ikke giver Stiftsrådet mulighed for at kunne drøftet høringen og træffe
beslutning på baggrund af et fælles møde i Stiftsrådet.
Med venlig hilsen
Carlo Nørby Hald
Stiftsrådsformand Viborg Stiftsråd
Kopi til alle Stiftsråd
Viborg Stiftsøvrighed • Bispegården • Domkirkestræde 1 • 8800 Viborg
Telefon 86 62 09 11 • E-mail
[email protected]
• www.viborgstift.dk
Viborg Stiftsråd Høringssvar
428
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0429.png
Høringssvar fra Viborg østre Provsti på
Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i
folkekirken (Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den
lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)
lndledningsvist skal det bemærkes, at fremsendelse af lovforslag til høring i en periode, hvor der normalt
ikke holdes møder i folkekirkens demokratisk valgte organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd) kan
undre og kan tolkes som manglende respekt for de seriøse drøftelser, der pågår i disse organer.
Når det er sagt, ser provstiudvalget generelt positivt på lovforslaget, og vi glæder os over de udvidelser og
forenklinger af samarbejdsmulighederne og den øget transparens og fleksibilitet vedr, den lokale
økonomistyring, som forslaget er udtryk for.
Vi foretager i det følgende enkelte nedslag i ændringsforslaget, som vi særligt finder relevante:
Vedr. ændring af lov om menighedsråd:
§ 42 b og c. Vi bakker op om forenklingen af samarbejder menighedsråd og provstiudvalg imellem, og vi
glæder os over de nye muligheder, der kommer til udtryk i lovforslaget. De forbedrede muligheder for at
ansætte personale i provstierne, der kan understøtte sognenes kirkelige liv, bakker vi op om.
§ 43 b og c. Som ovenfor i relation til stiftsøvrighed og stiftsråd.
§ 44 Vi ser positivt på de nye muligheder for at administrere samarbejder. Men vi er betænkelige ved, at valg
til Fællesbestyrelser henlægges til budgetsamrådet. Det rummer en risiko for, at budgetsamrådet bliver
overlæsset og flytter fokus fra det visionære arbejde for provstiet som helhed.
Vedr, ændring af lov om folkekirkens økonomi
§ 5 stk. 4 og 5 Vi tilslutter os muligheden for at fastsætte en reserve. Dette vil give en højere grad af
økonomisk fleksibilitet og vil gøre samarbejdet med menighedsrådene smidigere.
§ 23 a. Provstiudvalget er betænkelig ved forslaget om mulighed for fordobling af det bindende stiftsbidrag
fra i til 2 %. Det vil reducere sognenes økonomi og centralisere folkekirkens opgaveløsning.
Med ovenstående bemærkninger in mente vil det fremsendte lovforslag give bedre muligheder for på en
tidssvarende måde at løse den folkekirkelige opgave.
På vegne af provstiudvalget i Viborg Østre Provsti,
Bjerringbro d. 17.8.22.
Anders Jensen/
Formand
Viborg Østre Provsti Høringssvar
429
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
12-07-2022
Knud Bjørn ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Vindinge Menighedsråd vedr. Høringssvar
236874
1
Jacob Øllgaard-Nicolajsen
Høringssvar, akt. nr. 236089
31. aug 2022
Vindinge Menighedsråd Høringssvar
430
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0431.png
-- AKT 236874 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar, akt. nr. 236089 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM hovedpostkasse ([email protected])
Landsforeningen af menighedsråd ([email protected])
Knud Bjørn ([email protected])
Høringssvar, akt. nr. 236089
12-07-2022 14:24
Til Kirkeministeriet.
På menighedsrådets vegne tilslutter vi os Landsforeningens høringssvar – navnlig bemærkninger til pkt. 1.6
(forhøjelse af stiftsbidrag).
BEGRUNDELSER:
- Forslaget rummer oplæg til endnu mere administration og centralisering.
- Menighedsråd og provstier bliver i de kommende år blive ekstraordinært presset på økonomien pga. højere
udgifter til energi og beslutninger om at bidrage til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Knud Bjørn, fm. for Vindinge menighedsråd
Senior ingeniør
Byggeri, Fyn
D +45 5161 5862
M +45 51615862
[email protected]
Vindinge Menighedsråd Høringssvar
431
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0432.png
Virum Kirke
Virum den 18. august 2022
Kirkeministeriet
[email protected]
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke fremsendes hermed bemærkninger til
loven.
Indledningsvist vil menighedsrådet gerne udtrykke sin utilfredshed med tidspunktet
for høringen. Det er meget uhensigtsmæssigt, at perioden ligger hen over sommeren,
hvor menighedsrådet ikke har haft mulighed for at mødes. Det betyder, at det har
været vanskeligt at foretage en grundig og dybdegående behandling af det udsendte
materiale.
Overordnet kan vi konstatere, at mange af forslagene vil gøre det lettere at indgå
samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiudvalgene.
Ved flytning af for mange opgaver til provstiudvalget og/eller samarbejder under
provstiet risikerer man dog en udvanding af det lokale engagement. En centralisering
af nogle af de administrative opgaver kan på den ene side lette den administrative
byrde for menighedsrådet og give plads til, at menighedsrådet kan beskæftige sig
mere med selve livet i kirken, men på den anden side kan det også betyde en
ændring i hvem, der er interesseret i at deltage i menighedsrådsarbejdet.
Det er vigtigt, at der ikke sker en tvungen flytning af opgaver/ansvar fra
menighedsråd til provstiudvalg. Men muligheden for frivilligt samarbejde uden for
mange bureaukratiske udfordringer hilses velkommen.
Det gælder især områder som drift af præsteboliger, bygningstilsyn og
økonomifunktion. Endvidere kan det nogle steder give mening af samle
kontorfunktioner.
Det er dog meget vigtigt, at der er en decentral styring af økonomi og de væsentlige
funktioner i forbindelse med kirkens drift, da det fortsat må være en hjørnesten i
folkekirkens organisering, at menighedsråd har ret til selvbestemmelse.
Det foreslås, at stiftsbidraget hæves fra højst 1% til højst 2%. Dette betyder en
flytning af penge fra kirkekasserne til formål, som menighedsrådene ikke har direkte
indflydelse på. Dermed bliver der færre midler til den lokale drift af kirkerne og deres
aktiviteter, medmindre man vil hæve kirkeskatteprocenten. Dette forslag kan vi derfor
ikke støtte. Der er i forvejen sket en flytning af udgifter fra centrale funktioner til de
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail:
[email protected]
Virum Menighedsråd Høringssvar
432
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0433.png
lokale kirkekasser uden økonomisk kompensation. Som eksempel kan nævnes
forsikringsbidraget.
Ligeledes gives der mulighed for, at provstiudvalgene kan afsætte en reserve til
tillægsbevillinger. Der kan siges både for og imod denne mulighed. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at der også her er risiko for, at kompetencer og
selvbestemmelse flyttes væk fra menighedsrådene og til provstiudvalgene.
Det er positivt, at der vil blive taget initiativer til at forenkle både budgetproces og
regnskabsaflæggelse. De formelle processer er i dag meget tidskrævende for
menighedsrådene.
Vi håber, at disse overordnede kommentarer må blive brugt i det videre arbejde. Det
havde været hensigtsmæssigt om høringsperioden havde ligget udenfor
sommerferien, således at det havde været muligt at komme med et mere
gennemarbejdet høringssvar.
Venlig hilsen
På vegne af menighedsrådet ved Virum Kirke
Uni Isenstein Nielsen
formand
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail:
[email protected]
Virum Menighedsråd Høringssvar
433
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0434.png
Vor Frue-Vesterbro Provsti
Fiolstræde, 18. august 2022
Kirkeministeriet
[email protected]
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Provstiudvalget for Vor Frue Vesterbro Provsti har modtaget forslag til lov om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken i høring, og
takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Indledningsvis bemærkes det, at forslaget er behandlet af udvalget på e-mail grundet
sommerferie og høringsfristen.
Provstiudvalget hilser overordnet forslaget velkomment, og finder det positivt at mulighederne
for indgåelse af samarbejder på tværs af sogne og provstier styrkes. Ligesom provstiudvalget
finder regelforenklingen omkring godkendelse af kvartalsrapporter positivt. Samtidig støtter
provstiudvalget muligheden for at styrke den administrative understøttelse af menighedsråd et
på provstiniveau, samt muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægsmidler og adgangen til at
afsætte en reserve ud over de hidtil kendte 5% midler.
I den forbindelse er provstiudvalget særligt opmærksom på, at budgetsamrådets rolle ikke må
underkendes, og anbefaler derfor at budgetsamrådenes funktion indgår med samme vægtning
ved udmøntningen af lovforslaget, som det gør i dag.
På provstiudvalgets vegne
Peter Sindal Lundsberg
Formand for provstiudvalget
Vor Frue-Vesterbro Provsti
Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg Høringssvar
434
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0435.png
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
[email protected]
Horsens den 9. august 2022
Høringssvar vedr: Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Forretningsudvalget i Vær og Nebel Sogne har drøftet rapporten ”Gode rammer for
folkekirkens lokale kasser”. På den baggrund har vi nedennævnte bemærkninger. Vi gør
dog opmærksom på, at den meget korte svarfrist har umuliggjort en behandling i Vær og
Nebel sognes menighedsråd.
Vi tilslutter os fuldt ud hensigten med de foreslåede ændringer som vi vurderer giver større
lokal fleksibilitet og mulighed for samarbejde. Vi hilser det også velkommen, at færre sager
efter forslaget skal over Kirkeministeriets bord.
Vi synes det er positivt, at provstiudvalget fremover skal kunne yde projektbevillinger
indenfor driftsrammen ligesom forslaget om at provstiudvalget kan afsætte en reserve til
tillægsbevillinger vil lette mange ting i dagligdagen. Forslagene repræsenterer dog også
en risiko for, at der sker en kompetenceglidning fra menighedsrådet til provstiudvalget.
Dette forhold bør lokalt være til obligatorisk drøftelse på de årlige budgetsamråd.
Vi synes det er positivt, at provstierne får øgede muligheder for at ansætte specialister, i
det omfang at disses kompetencer stilles gratis til rådighed for menighedsrådene. Specielt
vurderer vi, at der er behov for byggesagkyndige specialister.
Forslaget om en 100% forhøjelse af stiftsbidraget synes vi ikke rapporten argumenterer
godt nok for. Vi kan dog støtte en mindre forøgelse af stiftsbidraget.
Med venlig hilsen
Vær og Nebel sognes forretningsudvalg
Torben Busk
formand for menighedsrådet
Vær og Nebel Sognes Menighedsråd Høringssvar
435
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0436.png
Værløse Menighedsråd
Hanne Mølgaard
14.08.22.
Svar på Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
Overordnede kommentarer til Høring om forslag til ændringer til den lokale økonomistyring
Overordnet, finder vi det meget bekymrende at kirkeministeriet ønsker at centralisere
beslutningsmyndigheden hos provstierne og nedsætte menighedsrådenes beslutningskompetencer.
Navnlig, når det tænkes gennemført som samlet løsning uden hensyn til de forskellige sognes
forskelligheder.
I et sogn med meget lille råderum, og en svindende befolkning vil det muligvis være en fornuftig strategi,
men i mere ’levende’ sogne som f.eks. vores, vil det medføre at kirken rykker ’længere væk’ fra
menighederne, hvilket kan medføre fremmedgørelse – og efterfølgende medlemsfald.
Derudover finder vi det helt uacceptabelt og ikke fremmende for den demokratiske proces, at et så
væsentligt høringssvar indkaldes i sommerferien med så kort varsel. Det vidner om manglende respekt for
Menighedsrådets arbejde, der ligger i at svare kvalificeret på komplekse forslag. Menighedsråd er
sammensat af frivillige, som ikke kan underlægges samme stramme tidsregler, som man kan i forhold til
offentligt ansatte. Mødeplanen er fastlagt 1 år i forvejen og herunder er sommerferien fastlagt. Man kunne
få den tanke at Ministeriet med den tidsplan ikke ønsker en reel høring, og det er i hvert tilfælde ikke
demokratisk.
Bemærkninger til de specifikke forslag
Vedr: p.1.1 Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af
opgaver/kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg.
Folkekirkens konstruktion er i alvorlig risiko, når reglerne for menighedsrådenes beslutningsrum udvandes.
Vi mener det bør overvejes grundigt hver gang den beslutning tages. Der er givet Sogne, hvor det vil give
mening, men det bør ikke hænge på en beslutning i et enkelt menighedsråd men bør ske ved dispensation i
kirkeministeriet eller ved godkendelse efter et nyt menighedsrådsvalg. Det må og skal vurderes fra sag til
sag.
Vedr: p.1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet
for at hvert samarbejdsinitiativ har sin egen bestyrelse
Der skal sikres pladser i forhold til sognenes størrelse i en fælles bestyrelse fra de involverede
menighedsråd.
Vedr: p.1.3 Større mulighed for at ansætte specialister i provstiet
Vi mener ikke at der skal ansættes specialister i Provstierne. Vi har allerede har specialisthjælp i stiftet og i
Landsforeningen af Menighedsråd.
Vedr: p.1.4 Mulighed for, at større samarbejder kan få eget CVR-nummer og modtage midler direkte fra
provstiet
Vi er grundlæggende imod en standardbestemmelse, som bliver ens for alle. Bestyrelserne for samarbejdet
skal organisatorisk til enhver tid være under de involverede Menighedsråd.
Vedr: p.1.5 Mulighed for samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder.
Forslaget åbner muligheden for at beslutninger rykkes yderligere væk fra de lokale menigheder. Sammen
1
Værløse Menighedsråd Høringssvar
436
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Værløse Menighedsråd
Hanne Mølgaard
14.08.22.
med de øvrige centraliseringsønsker er det selvsagt demotiverende for lokal indflydelse.
Vedr: p.1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Vi mener ikke stiftsbidraget skal kunne forhøjes uden begrundelse og enighed mellem Menighedsråd of
Provstier om, hvad forhøjelsen skal bruges til.
Vedr: p.1.7 Standardmodeller for samarbejdskonstruktioner.
Vi henviser til svaret under pkt. 1.5
Vedr: p.2.2 Reserve til tillægsbevillinger i Provsti
Vi har svært ved at se, hvad forslaget kan, som ikke kan løses med 5% middel ordningerne. Punktet er
derfor ikke relevant.
Vedr: p.2.3 Mulighed for at provstiudvalg kan yde projektbevillinger indenfor driftsrammen
Det giver provstiet mulighed for at tilbageføre allerede givne anlægsbevillinger. Det er en alvorlig
skærpelse i forhold til menighedsrådenes muligheder, fordi projekter ofte trækker ud – bl.a. pga. krav fra
stat, kommune og nationalmuseet. Og det vil gøre den økonomiske grund der ligger for aftalte projekter
usikker, så det bliver meget svært for os at lave aftaler med de virksomheder og håndværkere, der
anvendes til projektgennemførsel.
Vedr. p.2.5 central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen
Forslaget ses som et forslag til yderligere centralisering. Den konstruktion er vi derfor imod.
Vedr. p.2.6 Mulighed for mere fleksibel budgetproces og en kortere regnskabsproces
Vi kan tilslutte os en kortere budgetplanlægningsperiode. Der går mange ressourcer til budgetplanlægning
på et alt for tidligt tidspunkt, som det ser ud i dag. Det skal dog ikke afhænge af de enkelte Provstiudvalg
men være generelt gældende for alle menighedsråd.
Vedr. p. 2.7 Ophævelse af tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Enig.
Vedr. p.2.8
Enig
Med venlig hilsen
PMV
Hanne Mølgaard
Formand for Værløse Menighedsråd.
2
Værløse Menighedsråd Høringssvar
437
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
14-07-2022
Ærø Menighedsråd (7714) ([email protected]) Sendt af
[email protected]
KM Styrelse ([email protected])
Fra Ærø Menighedsråd vedr. Forslag til ændring af den lokale
økonomistyring.
237227
2
Jacob Øllgaard-Nicolajsen
Forslag til ændring af den lokale økonomistyring.
31. aug 2022
Ærø Menighedsråd Høringssvar
438
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0439.png
-- AKT 237227 -- BILAG 1 -- [ Forslag til ændring af den lokale økonomistyring. ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
KM Styrelse ([email protected])
Ærø Menighedsråd (7714) ([email protected])
Forslag til ændring af den lokale økonomistyring.
14-07-2022 15:52
Menighedsrådene er blevet bedt om at komme med udtalelse om overstående forslag. Forslaget blev
forelagt os på delegeretmøde juni den 10-11 2022. Man var på mødet enige om, at det var en meget kort
høringsperiode, vi havde. Det er sommertid og menighedsrådene holder, som alle andre, ferie pt.
Ærø Menighedsråd havde sit sidste møde inden ferien den 21. juni, hvor forslaget var til diskussion.
Det blev afvist, bla. fordi vi mente, at der ikke havde været tid nok til at sætte sig ind i det forelagte
materiale.
Nogle af forslagene går ud på, menighedsrådene må afgive en del selvbestemmelse og give
provstiudvalgene større kompetence og det kan vi ikke acceptere. Bestyrelsen er opmærksom på det
problem, skrives der.
På Ærø er vi et menighedsråd, men 6 sogne. På grund af denne konstruktion, kan vi ikke vælge folk til
provstiudvalget fra menighedsrådets egne rækker. Det ville være formålsløst, da de valgte alle ville være
inhabile Vores provstiudvalg består derfor at 4 valgte medlemmer uden for rådet plus en præst.
Sidstnævnte er også inhabil, men kirkeministeriet insisterede på, at der skulle være en præst fra
Menighedsrådet med i provstiudvalget.
Med venlig hilsen og på Ærø Menighedsråds vegne
Kirsten Svane, formand.
Ærø Menighedsråd Høringssvar
439
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0440.png
Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd
v/formand Kirsten Sanders
Asselsvej 169
7990 Øster Assels
Øster Assels 3. august 2022
Kirkeministeriet – [email protected]
Cc Morsø Provsti – [email protected]
Landsforeningen af Menighedsråd – [email protected]
Svar på høring vedr. akt. Nr. 232085 – Gode rammer for folkekirkens lokale kasser
Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd har på sit ordinære møde den 3. august 2022 behandlet
den fremsendte rapport vedr. Gode rammer for folkekirkens lokale kasser og de deri indeholdte
anbefalinger.
Det skal bemærkes, at menighedsrådene på Mors er meget små, oftest kun 5 medlemmer, hvorfor
rådets svar nødvendigvis afspejler dette forhold.
Nedenfor er anført rådets kommentarer til de enkelte anbefalinger.
Ad 3.1.1 – Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller
opgavedelegering mellem menighedsråd og provstiudvalg
Rådet er enig i de foreslåede tiltag, som efter rådets opfattelse vil legitimere en hel del af de
samarbejder, som allerede p.t. pågår, ligesom tiltagene vil lette fremtidige samarbejder. De hidtil
krævede bestyrelser har blot været ”papirtigre” uden reel betydning.
Ad 3.1.2 – Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en
fællesbestyrelse
Rådet kan fuldt ud tilslutte sig denne anbefaling, idet den allerede praktiseres i Morsø Provsti.
Ad 3.1.3 – Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling, idet det dog er rådets opfattelse, at man bør overveje at
gøre bestemmelsen i økonomiloven bredere, således at den ikke kun kommer til at omfatte
ansættelse af medarbejdere til løsning af opgaver
delegeret fra menighedsrådene,
idet det er rådets
opfattelse, at provstiudvalgene på sigt kan få behov for andre typer af medarbejdere.
3.1.4 – Indførelse af mulighed for samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse
Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar
440
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0441.png
Dette er ikke relevant for vort menighedsråd.
3.1.5 – Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Ingen kommentarer.
3.1.6 – Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1% til 2%
Rådet er usikker på behovet for at forhøje det maksimale bidrag, men er opmærksom på, at det er
en lokal afgørelse, hvor stort bidraget skal være inden for rammerne.
Til gengæld er rådet tilhænger af, at der ydes befordringsgodtgørelse til alle frivillige, der deltager i
arbejdsgrupper og underudvalg under hensyntagen til de meget store afstande, som fx Aalborg Stift
dækker.
3.1.7 – Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer
flere provstiudvalg m.v.
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling. I de mere tyndtbefolkede områder i Danmark er det en stor
fordel, at fx et provsti let og ubesværet kan etablere samarbejder med naboprovstierne, således som
det allerede foregår i vores område.
3.2.1 – Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og evt.
særlige indsatsområder i budgettet
Det er rådets opfattelse, at denne anbefaling både på kort og især på længere sigt vil medvirke til at
iværksætte en langt større grad af projektorienteret økonomistyring, både i de enkelte
menighedsråd og i provstiet.
3.2.2 – Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for
tillægsbevillinger i løbet af regnskabsåret
Rådet finder, at denne anbefaling indeholder en beskrivelse, som virker ekstremt bureaukratisk og
unødigt kompleks.
Det er glimrende at have en reserve til tillægsbevillinger, men ifølge beskrivelsen (således som rådet
har forstået denne) skal denne træde i stedet for 5%-midlerne, som der til stadighed vil være et stort
behov for.
Herudover er bestemmelsen om, at der skal træffes beslutning om reserven på første budgetsamråd
efter et menighedsrådsvalg, særdeles uhensigtsmæssig. På dette budgetsamråd deltager mange
nyvalgte, som ikke har nogen indsigt i økonomistyringen i hverken menighedsråd eller provsti. Hvis
man endelig vil begrænse beslutningen til kun at foregå 1 gang hvert 4. år, så bør det være ved 2.
budgetsamråd efter et menighedsrådsvalg, så menighedsrådsmedlemmerne har haft en chance for
at sætte sig ind i deres arbejde.
3.2.3 – Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg
Rådet finder denne anbefaling bekymrende, idet den let – hvis den sættes i værk – kan medføre øget
bureaukrati, øget tidsforbrug og øgede udgifter, især i de små menighedsråd, hvor det formentlig vil
kræve professionel bistand at udarbejde disse projektregnskaber.
3.2.4 – Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og
projektmidler fra menighedsrådene til provstiets reserve
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
3.2.5 – Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i
provstiudvalgskassen
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar
441
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0442.png
Det er nok at stikke hånden i en hvepserede, men efter rådets opfattelse burde det være muligt for
provstiudvalget at anvende disse midler til uforudsete, store projekter, i stedet for at de blot skal stå
”i venteposition”. Jeg er sikker på, at økonomistyringen i provstiudvalget fuldt ud kan styre dette,
især da det anlægsprojekt, der er i mølposen jo først skal godkendes endeligt i provstiet og stiftet,
før det kan igangsættes.
3.2.6 – Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte
budgetproces
Ingen kommentarer (Teksten nærmest uforståelig).
3.2.7 – Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
3.2.8 – Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,
beslutningsprotokol m.v.
Rådet kan tilslutte sig denne anbefaling.
Med venlig hilsen
Øster Assels-Blidstrup Sogns Menighedsråd
På rådets vegne
Kirsten Sanders
formand
Øster Assels-Blidstrup Menighedsråd Høringssvar
442
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0443.png
Øster Lindet den 18. juli 2022
Med den korte tidsfrist til høringssvar har vi valgt at lade formanden svare på me-
nighedsrådets vegne.
1.1 Ophævelse af kravet om dispensation ved samarbejder med kompetence eller opgavedele-
gering mellem menighedsråd og provstiudvalg
Svar: Det er positivt at provstiet kan bistå menighedsrådet med fælles administration (personregi-
strering og regnskabsopgaver) og ikke mindst bygningsvedligeholdelse og –drift samt byggeteknisk
rådgivning uden der skal søges dispensation herfor hos KM. Vi bruge megen tid på regnskabs- og
lønopgaver og jo mere vi kan aflastes her, jo mere tid kan vi bruge på andre primære opgave i MR.
Ved større ombygningsopgave er der behov for ekspertviden, som ikke normalt findes i MR. Skal
den købes udefra er det dyrt og kan være vanskelig at styre. Det er dog vigtigt at MR fortsat har
ansvar og kompetence til at drive kirken. Derfor er samarbejdsvedtægterne vigtige.
1.2 Udvidelse af muligheden for at organisere samarbejder, således at der kan nedsættes en
fællesbestyrelse
Svar: Jeg har lidt svært ved at se konsekvensen af dette. Men en forenkling på området kan være
nyttigt.
1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et
samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget
Svar: god ide at ansætte eksperter i provstiet, som kan bruges til special-opgaver, hvis der er be-
hov for det.
1.4 Indførelse af mulighed for, at samarbejder mellem menighedsråd af en vis størrelse kan op-
rettes som selvstændige juridiske enheder med eget cvr-nummer m.v.
Svar: lyder som en god ide i større sogne.
1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i
samarbejder med andre folkekirkelige myndigheder
Svar: lyder som en god ide.
1.6 Forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Svar: God ide.
Øster Lindet Sogns Menighedsråd
v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding
tlf.: 40175277 – [email protected]
Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar
443
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0444.png
1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer flere
provstiudvalg, stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer et eller flere menighedsråd, samt
stiftsråd og/eller stiftsøvrigheder
Svar: god ide
2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger og
evt. særlige indsatsområder i budgettet
Svar: god ide
2.2 Indførelse af mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægs-
bevillinger i løbet af regnskabsåret
Svar: god ide
2.3 Indførelse af mulighed for at vedtage projektbevillinger hos menighedsråd og provstiudvalg
Svar: god ide
2.4 Indførelse af mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs- og projekt-
midler fra menighedsrådene til provstiets reserve
Svar: helt rimeligt forslag
2.5 Indførelse af mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskas-
sen
Svar: helt rimeligt forslag
2.6 Indførelse af mulighed for at vedtage visse lokale tilpasninger til den centralt fastsatte bud-
getproces
Svar: budgetprocessen er ret tung i dag. Det vil være fint hvis den kan blødes lidt op.
2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiud-
valgs regnskaber
Svar: Også processen om regnskabsgodkendelser er ret tung i dag. Det vil være fint hvis den kan
gøres enklere.
2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden, be-
slutningsprotokol m.v.
Svar: jeg synes det er rimeligt at de offentliggøres.
Øster Lindet Sogns Menighedsråd
v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding
tlf.: 40175277 – [email protected]
Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar
444
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0445.png
Med venlig hilsen
Øster Lindet Sogns Menighedsråd (8953)
Henning Jensen
Formand for menighedsrådet.
Øster Lindet Sogns Menighedsråd
v/Henning Jensen, Landboelsgade 4, Øster Lindet, 6630 Rødding
tlf.: 40175277 – [email protected]
Øster Lindet Menighedsråd Høringssvar
445
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
August 2022
Høringssvar til ændring af ”Lov om folkekirkens økonomi” på vegne af
Budolfi Provstiudvalg.
Med venlig hilsen
På vegne af Budolfi Provstiudvalg
Peter Stilling
Formand
Kommentarer generelt.
Budolfi Provstiudvalg ser gode muligheder i lovforslaget for at øge/forbedre/udvikle:
-
Mulighed for mere kompetence og ansvar uddelegeret til menighedsråd og
provstiudvalget, så de i samarbejde kan udvikle projekter til gavn og glæde både lokalt,
regionalt og måske endda på landsplan.
Bedre mulighed for at øge den overskuelighed, der allerede er i samarbejdet mellem MR
og PU ved forenkling af beslutningsprocesser, hvilket samtidig giver en tidsmæssig
reducering.
-
1.1 Forenkling af samarbejdet.
Budolfi Provstiudvalg ser gerne at loven giver mulighed for at oprette fællesskaber for:
Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar
446
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
-
-
-
-
-
-
Mere fællesadministration, f.eks. fælles regnskabsføring, personregistrering m.m.
Fælles personaleadministration, rådgivning m.m.
Bygningsvedligeholdelse og -drift, herunder præsteboliger, så nuværende forsøgsordning
bliver en del af loven.
Byggeteknisk rådgivning.
Skole-kirkesamarbejde.
Kommunikation.
Provstiudvalget ser også gerne, at ovennævnte kan uddelegeres fra menighedsråd til
provstiudvalget.
Samt at samarbejdet også omfatter mulighed for at flere provstier kan lave fællesskaber på
ovennævnte områder.
1.2 Mulighed for fælles bestyrelser.
Det er vigtigt, at flere menighedsråd og/eller provstier kan oprette fælles bestyrelser for større
projekter, som kan have deres egen økonomi. Et eksempel her er
Folkekirken Hus
i Aalborg, der i
dag er under forsøgsordningen.
1.3 Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau.
Provstiudvalget, der jo er valgt af medlemmer af menighedsrådene, bør kunne ansætte personer
med de kompetencer, der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere bedst muligt i sognene.
Provstiudvalget ser
ikke
et behov for høring/kontrol på stiftsniveau.
1.4 Mulighed for at oprette visse samarbejder.
Se bemærkninger under 1.2 om
Folkekirkens Hus,
som er et samarbejde, hvor det er flere
provstier, der samarbejder. I dag foregår samarbejdet under forsøgsordningen, men det bør være
lovbestemt som en mulighed med fælles bestyrelse og egen økonomi.
1.5
Ingen kommentarer.
Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar
447
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
1.6 Forhøjelse af stiftsbidraget.
Provstiudvalget betragter en stigning i det bindende stiftsbidrag fra 1% til 2% som en mulighed for
centralisering. Provstiudvalget er af den opfattelse, at decentralisering og et lokalt engagement
og deraf medfølgende ansvarlighed, er det der giver folkekirken dens bedste betingelser for at
udfolde sig i de enkelte sogne.
Provstiudvalget mener, at nye samarbejder, er mulige i stiftsregi
dog med evt. nødvendig
økonomi leveret af provstierne. Det vil samtidig give mulighed for en demokratisk dialog og
proces, som kan tage hensyn til provstiernes forskellighed.
Provstiudvalget kan dog acceptere lovudkastets forslag om 2%, da beslutningen om stiftsbidragets
størrelse stadig ligger i stiftsrådet, som har flertal valgt af provstierne.
1.7 Indførelse af standardmodeller.
Provstiudvalget støtter indførelsen af standardmodeller.
2.1 Krav om målsætninger.
Budolfi provsti bruger allerede målsætninger i økonomien, både hvad angår anlægsprojekter og
driftsmæssige tiltag.
Hvis det skal gøres obligatorisk, er det vigtigt, at udmøntningen er både enkelt og overskueligt.
2.2
Etablering af reserver i provstiudvalgskassen.
Provstiudvalget støtter lovforslaget med dets intentioner.
2.3
Mulighed for at udmelde projektbevillinger.
Provstiudvalget støtter lovforslaget med det intentioner.
Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar
448
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2.
4 Tilbageføring af ubrugte midler.
Provstiudvalget ser ikke et problem på området, men kan fint støtte lovforslaget og dets
intentioner.
2.5 Central opsparing.
Budolfi provstiudvalg, mener generelt, at penge skal arbejde og ikke ligge ”i venteposition”. Men
det kræver, som vi praktiserer, en meget store åbenhed mellem provstiets menighedsråd, så alle
er klar over prioriteringerne og hvorfor. Det er muligt med vores kun ti store sogne. Men vi kan
godt støtte lovforslaget og dets intentioner.
2.6 Centralt fastsatte budgetprocesser.
Provstiudvalget støtter lovforslaget med dets intentioner.
2
.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedernes godkendelse af
MR’s og PU’s
regnskaber.
Provstiudvalget støtter lovforslaget og dets intentioner.
2.8 Offentliggørelse af dagsordner, beslutninger m.m.
Provstiudvalget er af opfattelse, at vi allerede lever op til intentionerne om offentliggørelse, så vi
kan støtte lovforslaget og dets intentioner.
Aalborg Budolfi Provstiudvalg Høringssvar
449
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0450.png
Sag nr. 2022 - 22193 / Akt. nr. 2003265
TRR/AKLN
Dato: 16. august 2022
Til Kirkeministeriet
Hermed afgives høringssvar på ”Høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken”, dat. 7. juni 2022.
Allerførst vil jeg gerne kvittere for arbejdet, dels for initiativet til at ville forenkle arbejdsgange, og dels
for ønsket om at styrke samarbejdet i folkekirken. Det kan ske på flere måder, og lovforslagets er en af
dem. Jeg savner dog i såvel lovens bemærkninger som i det medfølgende høringsbrev en refleksion i
forhold til de foreslåedes ændringer dels kirkesynet, dels den nye lovs betydning for den nuværende
folkekirkestruktur.
Det er klart, at mange af forslagene er muligheder, som man kan gøre brug af, hvis man vil. Ikke desto
mindre rummer disse muligheder et særligt syn på hvad folkekirken er. Et syn, der adskiller sig en del
fra tanken om en folkekirke med sognene som udgangspunkt og fundament. Folkekirken skal være
lokal, for at være folkekirke. Lovforslaget synes at trække i den ikke-lokale retning.
Folkekirken bygger på sognene, og loven synes at flytte magten i folkekirken væk fra menighedsrådene
og sognene, og dermed op ad i organisationen. Det skal man være opmærksom på. Det handler dels om
hvad et sogn er, men også om hvad et provsti er. Folkekirken har tre besluttende lag: menighedsrådet,
provstiets budgetsamråd og stiftsrådet. Provstiudvalget er et udvalg under budgetsamrådet. Derfor kan
det være betænkeligt at udvide provstiet på bekostning af de andre råd; særligt menighedsrådenes
kompetence.
Fællesbestyrelser
Ovennævnte finder til dels udtryk i muligheden for at oprette fællesbestyrelser for en række
samarbejder. Allerede nu har vi en række bestyrelser for eksempelvis skole-tjeneste,
personalekonsulenter o.l. Disse bygger på en samarbejdsaftale mellem menighedsrådene, og fastholder
derved menighedsrådene som den afgørende instans. Det samarbejde fungerer og arbejdet med
samarbejdsaftaler er afklarende for menighedsrådenes kompetencer. Samarbejdsaftaler sikrer, at magten
Thulebakken 1
.
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
Aalborg Stift Høringssvar
www.aalborg.stift.dk - E-post: [email protected]
450
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2
ligger i menighedsrådene. Dette brydes i lovudkastet ved at medlemmerne af fællesbestyrelsen (mindst
5) alene skal være valgbare, men ikke nødvendigvis valgte medlemmer af menighedsråd. Dette bør i
givet fald ændres til, at det er medlemmer af provstiets menighedsråd, der kan have sæde i
fællesbestyrelsen altså for at opnå forankring i det enkelte råd.
Ligeledes mangles et repræsentantskab for fællesbestyrelsen. Der vælges en bestyrelse på
budgetsamrådet, men et egentligt repræsentantskab ville i givet fald være at foretrække for at sikre en
større demokratisk repræsentation. Som en parallel kan det anføres, at provstiudvalg heller ikke vælges
på budgetsamråd.
Ansættelse i provstiet
I forlængelse af dette findes forslaget om at kunne ansætte andre end provstisekretæren på
provstiniveau. Endnu gang løfter man magten op ad i organisationen. Hvad er provstiudvalgets
legitimitet til at foretage denne ansættelse? Hvorfor flytte ansættelsen ud af menighedsrådene (via
samarbejdsaftalen) og ind i provstiet? En fastholdelse af samarbejdsaftalen fastholder menighedsrådene
som folkekirkens krumtap. I det nye forslag bliver det provstiudvalgene, der ellers grundlæggende, som
det er nu, er en ramme om menighedsrådenes penge og et lovpligtigt tilsyn.
Tilsyn
Samtidig skal det bemærkes, at når man løfter magten op ad, så bør tilsynet følge med. Hvis provstierne
eksempelvis skal administrere bygninger (præstegårde) i stedet formenighedsrådene, så bør stifternes
tilsyn udvides til at omfatte disse områder da det også handler om f.eks. rekruttering af præster i form af
ordentlige præstegårde. Stifterne bør således have samme tilsyn og indsigelselsesmulighed overfor
provstierne, som provstierne for nuværende har overfor menighedsrådene. Der savnes således generelt
en drøftelse af stiftets tilsyn og evt. udvidede tilsyn, hvis provstiet får yderligere beføjelser.
Stiftsbidrag
Endelig en bemærkning om forhøjelsen af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %. Ved dette forslag
kan man løfte flere midler ud af sognene. Dette er selvfølgelig en afgørelse, der ligger i det enkelte
stiftsråd.
I den forbindelse bør man dog være opmærksom på uligheden mellem stifter. En procent i udskrivning
giver f.eks. vidt forskelligt provenu i Helsingør Stift og i Aalborg Stift. Derfor vil der være forskel på,
når stifterne bidrager med eksempelvis kr. 100.000 til et samarbejde mellem stifterne, da dette beløb vil
tælle forholdsvis forskelligt i hvert stifts provenu. En forhøjelse af stiftsbidraget vil således kunne
skævvride folkekirken yderligere på landsplan, og egentlig også vanskeliggøre samarbejde, selvom
intensionen er den modsatte, da de midler som stilles til rådighed ved en forhøjelse af stiftsbidraget, vil
være forholdsvis forskellige stifterne imellem i forhold til deres respektive ligningsgrundlag.
Aalborg Stift Høringssvar
451
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0452.png
3
Konklusion:
• Der bør foretages en dybere refleksion over lovens betydning for den folkekirkelige
struktur og ordning. Hvad betyder det for folkekirkestrukturen og folkekirkens legitimitet,
at man får mulighed for at flytte magten fra menighedsrådene til fællesbestyrelser og også
for provstierne? Hvad betyder dette for provstierne/provstiudvalgene?
• Der bør foretages en gennemtænkning af tilsynet. Hvis provstiudvalgene får udvidede
beføjelser, bør stifternes tilsyn tilsvarende udvides i forhold til provstierne
provstiudvalgene; eksempelvis omkring præstegårdene.
• Forhøjelsen af stiftsbidraget bør gennemtænkes i en større helhed, hvor både
folkekirkens sognestruktur samt stifternes ulighed i forhold til ligningsgrundlag tages i
betragtning.
Venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Aalborg Stift Høringssvar
452
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0453.png
AALBORG STIFT
Stiftsrådet
Sag nr. 2022 - 22193 / Akt. nr. 2010025
KK/PEBN
Dato: 18. august 2022
Kirkeministeriet (via mail)
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 fremsendt høringsmateriale med udkast til forslag til lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken, med
frist for indsendelse af høringssvar den 18. august 2022.
Aalborg Stiftsråd har følgende bemærkninger:
Det bindende stiftsbidrag
Aalborg Stiftsråd er fortaler for at fastholde grænsen for det bindende stiftsbidrag til maksimalt 1 %
af den lokale ligning, som det er for nuværende. Stiftsrådet finder det vigtigt, at der ikke sker
centralisering af forholdene, hvilket stiftsrådet vurderer, at et øget stiftsbidrag på op til 2 % af den
lokale ligning kan medføre. Stiftsrådet er tilhængere af, at beslutningerne så vidt muligt skal tages,
der hvor påvirkningen vil være.
Høringsperioden
Stiftsrådet finder det meget uhensigtsmæssigt, at denne høring er foregået i sommerferien og på et
tidspunkt, hvor stiftsrådene ikke har haft mulighed for at mødes og drøfte høringsmaterialet
indgående. Stiftsrådet vil derfor gerne opfordre til, at Kirkeministeriet en anden gang ikke foretager
sådanne høringer i sommerferien. Ligeledes vil stiftsrådet opfordre ministeriet til, at selve
høringsperioden i fremtiden bliver længere, så der sikres den fornødne tid til at behandle materialet
med omhyggelighed.
Herudover har Aalborg Stiftsråd ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
Karsten Konradsen
Formand for Aalborg Stiftsråd
Thulebakken 1
.
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk – E-post: [email protected]
.
Fax: 98 18 80 68
Aalborg Stiftsråd Høringssvar
453
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Aarhus Domprovsti
16. juli 2022
Høringssvar fra provstiudvalget i Aarhus Domprovsti vedr. lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken
Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti har følgende kommentarer til høringen:
Generelt er det et godt forslag, der bringer arbejdet i provstier og menighedsråd op på et
tidssvarende niveau. Meget af det arbejde, der i dag er en realitet mange steder, vil blive enklere, og
provstiudvalget hilser derved lovforslaget velkomment.
Provstiudvalget har dog enkelte bemærkninger til lovforslaget:
1.2:
Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet i stedet for at
hvert samarbejde har sin egen bestyrelse
Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti bakker ikke op om en sådan ”super-bestyrelse”. Frygten er, at
denne bestyrelse vil kunne skævvride magtfordelingen i provstiet, og blive en konkurrent til
provstiudvalget. Er der en overlapning af medlemskab mellem fællesbestyrelsen og provstiudvalget,
vil der blive tale om en meget stor magtkoncentration i provstiet.
Vi ønsker altså ikke, at der bliver mulighed for en fællesbestyrelse for samarbejder i provstiet.
1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %
Provstiudvalget går ikke ind for mulighed for forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag. Dette
skyldes, at forhøjelsen vil skulle finansieres af midler, der ellers ville kunne være blevet brug i
sognene til anlæg eller drift. Vi frygter, at det vil kunne ramme den kirkelige aktivitet i sognene.
Vi ønsker altså at fastholde den nuværende maksimumsgrænse for stiftsbidragene på 1%.
2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces
Provstiudvalget mener ikke, at det vil være en lettelse i vores arbejde, at vi kan vedtage lokale
tilpasninger i budgetprocessen. Det er et gode både for os og for sognene, at vi har helt faste datoer
Aarhus Domprovsti Høringssvar
454
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0455.png
at forholde os til, så ingen er i tvivl om hvornår eller hvorfor, vi gør, hvad vi gør. Vi ønsker altså at
fastholde de nuværende, centralt fastsatte datoer i budgetprocessen.
Med tak for arbejdet for et i øvrigt godt lovforslag og med venlig hilsen p.v.a. Aarhus
Domprovstiudvalg
Gerda N. Jessen, Domprovst og formand for provstiudvalget i Aarhus Domprovsti
Aarhus Domprovsti Høringssvar
455
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0456.png
MENIGHEDSRÅDET
Fremsendt d.d. pr. mailadresse: [email protected]
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Aarhus, den 18. august 2022
Vedr.:
Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken
I anledning af det fremsendte lovforslag finder menighedsrådet det overordnet relevant at bemærke
følgende:
Menighedsrådet har med betydelig tilfredshed noteret, at det overordnet set er
Kirkeministeriets opfattelse, at mest muligt og herunder også beslutninger om
økonomien i de enkelte sogne fortsat skal træffes lokalt i menighedsrådene.
Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en
udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af
interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor
helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for de valgte medlemmer af
menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder, at det skal være muligt for det
enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor
man er valgt til menighedsrådet.
Samlet kan det give anledning til bekymring, om disse interesserede og frivillige
menighedsrådsmedlemmer fortsat vil være villige til at yde den ofte ikke helt
ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem
menighedsråd og f.eks. provstiudvalg forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette sker
på bekostning af en helt (sogne-)lokal beslutningskraft – og evne.
I anledning af det fremsendte lovforslag finder menighedsrådet det relevant konkret at bemærke
følgende:
Kannikegade 12, 2., 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 20 54 00, mail:
[email protected],
www.aarhusdomkirke.dk
Side 1 af 5
Aarhus Domsogn Høringssvar
456
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0457.png
1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag
Den foreslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 % vil
have en mærkbar negativ økonomisk effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en
meget anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten
at fastsætte en mindre maksimalgrænse på f.eks. 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter
en ”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til stiftsrådet i 2025, således at
et afgående stiftsråds beslutning om forhøjelse dels kunne prøves i forbindelse med
valget til det nye stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd.
2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger
Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til
menighedsrådet til at beslutte, om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige
ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens
det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven.
Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 %, jf. lov om
folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvre grænse og kan således principielt
være 100 %.
Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med, at det er
Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske
beslutninger skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set
synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende over for
menighedsrådene.
Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for
menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede
reserve træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte
demokratisk valg.
Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til
budgetsamrådet, således at budgetsamrådet beslutter, både om der skal være en reserve
og evt. størrelse heraf.
Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås, at der alene ved det første
budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet gives menighedsrådene mulighed
for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af tidligere
års beslutning, og tilmed en beslutning, der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre
erfarent menighedsråd.
Side 2 af 5
Aarhus Domsogn Høringssvar
457
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0458.png
Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer, hvor der efter lov om valg
til menighedsrådet § 34a er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor
dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender
udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4
år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2
år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et
budgetsamråd om etablering af en reserve.
Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig
bekymring for, om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte
menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg er hensigtsmæssig.
For at skabe en passende balance kunne det overvejes, at der på hvert årlige
budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf,
samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af (fordelings-
) kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos provstiudvalget.
Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de
forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til
funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes
hvert andet år.
I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og
provstiudvalget i øvrigt foretager fordelingen og administrationen af den kirkelige
ligning på en måde, menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være
provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af
ovenstående vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe
beslutning om et besluttende budgetsamråd.
3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces
Menighedsrådet kan klart anbefale og tilslutter sig, at der fra Kirkeministeriet, og gerne
efter høring, i cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen,
således at der, uanset indførelsen af en vis frihedsgrad fortsat vil være minimumskrav
til gennemførelsen af budgetprocessen.
Alternativet hertil vil være, at der ellers kunne blive en landsdækkende
uoverskuelighed, hvis der i landets 107 provstier afholdes budgetprocesser på
forskellige måder, og det vil kunne besværliggøre landsoverblikket over
budgetprocessen.
Side 3 af 5
Aarhus Domsogn Høringssvar
458
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0459.png
4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing
af anlægsmidler
Menighedsrådet kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om, at indeståendet - i
tilfælde af konkurs af menighedsrådets pengeinstitut - ikke er omfattet af samme regler
som for privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at
derfor ville det være mere hensigtsmæssigt at samle opsparingen i
provstiudvalgskassen.
Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument
redundant.
Desuden forekommer det særdeles sjældent, at et pengeinstitut reelt går konkurs.
Det anbefales, at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med
henblik på investering af ledige kapital.
Det anbefales tillige, at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om
provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i
forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på
budgetsamrådet.
5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds- og provstiudvalgs-
regnskaber
Menighedsrådet finder, at validiteten af et regnskab er særdeles afhængig af en
uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af
regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen vil i særdeles
bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet.
Menighedsrådet kan tilslutte sig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet,
men finder ikke, at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde,
nærmere tværtimod!
Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering
(SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte,
finder, at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt
svært tilgængelig.
Menighedsrådet anbefaler, at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som
formentlig ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer, som SAIs analyse viser,
Side 4 af 5
Aarhus Domsogn Høringssvar
459
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0460.png
overgår til en budget- og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet
i stort set alle andre dele af det omkringværende samfund.
Det anbefales således, at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres
budget- og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der
med en tilpasning vil kunne vise samme budget- og regnskabsoplysninger.
Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR -
danske revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model.
I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det
klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli
i året efter regnskabsåret.
Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes
foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget - hvilket arbejdet ofte foregår i februar og
marts måneder, for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til
provstiudvalget - vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer
mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af
øvrige regnskaber, der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven.
Netop Årsregnskabslovens model, grundlæggende metoder og opbygning er væsentligt
mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt
væsentligt forhøje informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige
budgetter og regnskaber.
Menighedsrådet har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
Aarhus Domkirke
Sonja M. Nyborg Therkelsen
Menighedsrådsformand
tlf. 2231 5377
www.aarhusdomkirke.dk
Side 5 af 5
Aarhus Domsogn Høringssvar
460
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
11-08-2022
Aarhus Nordre Provsti ([email protected])
KM hovedpostkasse ([email protected])
Fra Aarhus Nordre Provsti vedr. høringssvar over lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken
240126
1
Johanne Schilling
Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. høring over lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2 2001733)
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
31. aug 2022
Aarhus Nordre Provsti Høringssvar
461
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0462.png
-- AKT 240126 -- BILAG 1 -- [ Til Kirkeministeriet Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menigheds… --
KM hovedpostkasse ([email protected])
Helle Sørensen ([email protected])
Aarhus Nordre Provsti ([email protected])
Til Kirkeministeriet: Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi og lov om forsøg i folkekirken (STPR F2: 2001733)
Sendt:
11-08-2022 13:36
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til Kirkeministeriet
I provstiudvalget oplever vi, at vi får stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder på fælles
løsninger. Her kaldes der tilsvarende på nye muligheder og åbninger for netop at betjene det lokale niveau
bedst muligt og gøre det mindre bøvlet at være menighedsrådsmedlem. Ikke mindst oplever vi, at man som
menighedsråd ønsker at bidrage til at folkekirken lokalt må være relevant og nærværende, og at det derfor
giver god mening at gøre det enklere at løse opgaverne i fællesskab.
Vi oplever, at der bliver kaldt på fælles løsninger i forbindelse med den grønne omstilling, håndholdt
bistand til menighedsrådene i deres hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere,
samarbejder med andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opgaver, hvor vi hører fra flere og
flere menighedsråd, at de ønsker disse løst i fællesskab. Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau
bliver mulighed for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunktioner, så
menighedsrådene oplever, at opgaverne kan håndteres og engagementet ikke slides ned.
Hertil byder vi en mere fleksibel budgetproces velkommen, med mulighed for at tilbageholde en reserve,
som kan udmøntes løbende i budgetåret. Det synes afgørende, at det stadig er provstiudvalget, der tager
ansvaret for udmøntningen, som netop er til glæde for de menighedsråd, der tager beslutninger i forhold
til opgaver, der ikke i dag flugter den stive budgetproces vi har.
Justeringerne i lov om den lokale økonomi kan vi således tilslutte os
Med venlig hilsen
På provstiudvalgets vegne
Formand Helle Sørensen
Aarhus Nordre Provsti
Aarhus Nordre Provsti Høringssvar
462
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
30-07-2022
Ole Juel ([email protected])
Aarhus Stift ([email protected])
Fra Ole Juel bemærkninger til høring af lovforslag om udvidelse
og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og
fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af
lov om forsøg i folkekirken
1988975
1
Ulrika Guldbæk Adams
Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den
lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i
folkekirken
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om
menighedsråd m.fl af 7. juli 2022
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om
menighedsråd m.fl af 7. juli 2022
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
08. aug 2022
Aarhus Stift Høringssvar bilag
463
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0464.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget … --
Aarhus Stift ([email protected])
Ole Juel ([email protected])
Ole Juel ([email protected])
Sv: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet
i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
30-07-2022 18:34
Bilag:
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.pdf; Notat af
300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til
Aarhus Stift
Vedr.: Bemærkninger til høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.fl. af 7. juli
2022.
Med henvisning til nedenstående tillader jeg mig at vende tilbage med mine bemærkninger - vedhæftes i
pdf- og wordformat.
Jeg finder desuden anledning til at bemærke, at det må formodes at lovforslag med evt. justeringer indgår i
Regeringens lovpakke for Kirkeministeriets resortområde i forbindelse med Folketingets åbning 4. oktober
2022, og at evt. udskrivelse af nyvalg til Folketinget, kan få betydning for lovforslagets opretholdelse og evt.
vedtagelse.
Venlig hilsen
Ole Juel
Fra:
Aarhus Stift <[email protected]>
Sendt:
8. juli 2022 08:38
Til:
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Gerda Kirstine Neergaard Jessen <[email protected]>; Henrik Wigh-
Poulsen <[email protected]>
Cc:
Jette Margrethe Madsen <[email protected]>; Ulrika Guldbæk Adams <[email protected]>; Birgitte Quorning
<[email protected]>; Aarhus Stift <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i
den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Kære medlemmer af stiftsrådet i Aarhus Stift
Der er nu kommet ”høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i
Aarhus Stift Høringssvar bilag
464
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0465.png
folkekirken”. Lovforslaget kan I finde her
Høring af lovforslag om Udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov
om forsøg i folkekirken (kirkenettet.dk)
Stiftsrådet er høringspart til lovforslaget og der er høringsfrist til den 18. august 2022.
Det betyder, at vi ikke kan nå at drøfte forslaget på et stiftsrådsmøde, da vores næste møde er den 25.
august 2022.
Jeg skal derfor anmode jer om, at sende eventuelle bemærkninger til lovforslaget til stiftet på
[email protected]
senest fredag den 12. august 2022 kl. 12, da vi så her fra sekretariatets side vil lave
høringssvar til Kirkeministeriet.
I ønskes alle en god sommer.
Med venlig hilsen
Jette Madsen
stiftskontorchef
Tlf. 8734 5102
|
[email protected]
Dalgas Avenue 46
|
8000 Aarhus C
|
Tlf. 8614 5100
[email protected]
|
www.arhusstift.dk
Vores håndtering af persondata
|
Persondata | aarhusstift.dk
Aarhus Stift Høringssvar bilag
465
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0466.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 2 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … --
Den 30. juli 2022
Til
Aarhus Stift
Att. Stiftskontorchef Jette Madsen
Vedr.:
Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende:
Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at
mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat
skal træffes lokalt i menighedsrådene.
Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en
udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af
interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor
helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af
menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det
enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor
man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk
beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger
træffes i menighedsrådene.
Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige
menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt
ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem
menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette
sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
466
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0467.png
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende:
1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag.
Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have
en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget
anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at
fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en
”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et
afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med
valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd.
2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger.
Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til
menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige
ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens
det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven.
Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om
folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således
principielt være 100 %.
Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er
Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske
beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set
synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor
menighedsrådene.
Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for
menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede
reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte
demokratisk valg.
Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til
budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve
og evt. størrelse heraf.
Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første
budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed
for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af
beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre
erfaren menighedsråd.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
467
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0468.png
Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg
til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor
dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender
udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4
år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2
år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et
budgetsamråd om etablering af en reserve.
Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig
bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte
menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig.
For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige
budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf,
samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af
(fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos
provstiudvalget.
Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de
forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til
funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes
hvert andet år.
I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og
provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige
ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være
provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af
ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe
beslutning om et besluttende budgetsamråd.
3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces.
Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i
cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der
uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til
gennemførelsen af budgetprocessen.
Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed,
hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det
vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
468
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0469.png
4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing
af anlægsmidler.
Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af
menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville
det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen.
Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument
redundant.
Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs.
Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik
på investering af ledige kapital.
Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om
provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i
forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på
budgetsamrådet.
5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en
uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af
regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles
bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet.
Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder
ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere
tværtimod!
Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering
(SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte,
finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt
svært tilgængelig.
Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig
ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en
budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle
andre dele af det omkringværende samfund.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
469
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres
budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der
med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger.
Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR
Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model.
I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det
klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli
i året efter regnskabsåret.
Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes
foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og
marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til
provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer
mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af
øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven.
Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig
mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt
væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige
budgetter og regnskaber.
Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
Venlig hilsen
Ole Juel
Aarhus Stift Høringssvar bilag
470
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0471.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 3 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … --
Den 30. juli 2022
Til
Aarhus Stift
Att. Stiftskontorchef Jette Madsen
Vedr.:
Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende:
Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at
mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat
skal træffes lokalt i menighedsrådene.
Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en
udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af
interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor
helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af
menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det
enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor
man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk
beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger
træffes i menighedsrådene.
Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige
menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt
ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem
menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette
sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
471
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0472.png
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende:
1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag.
Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have
en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget
anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at
fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en
”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et
afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med
valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd.
2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger.
Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til
menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige
ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens
det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven.
Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om
folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således
principielt være 100 %.
Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er
Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske
beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set
synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor
menighedsrådene.
Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for
menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede
reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte
demokratisk valg.
Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til
budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve
og evt. størrelse heraf.
Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første
budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed
for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af
beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre
erfaren menighedsråd.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
472
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0473.png
Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg
til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor
dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender
udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4
år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2
år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et
budgetsamråd om etablering af en reserve.
Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig
bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte
menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig.
For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige
budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf,
samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af
(fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos
provstiudvalget.
Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de
forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til
funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes
hvert andet år.
I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og
provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige
ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være
provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af
ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe
beslutning om et besluttende budgetsamråd.
3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces.
Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i
cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der
uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til
gennemførelsen af budgetprocessen.
Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed,
hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det
vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
473
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0474.png
4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing
af anlægsmidler.
Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af
menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville
det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen.
Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument
redundant.
Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs.
Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik
på investering af ledige kapital.
Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om
provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i
forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på
budgetsamrådet.
5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en
uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af
regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles
bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet.
Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder
ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere
tværtimod!
Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering
(SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte,
finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt
svært tilgængelig.
Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig
ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en
budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle
andre dele af det omkringværende samfund.
Aarhus Stift Høringssvar bilag
474
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres
budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der
med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger.
Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR
Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model.
I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det
klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli
i året efter regnskabsåret.
Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes
foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og
marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til
provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer
mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af
øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven.
Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig
mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt
væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige
budgetter og regnskaber.
Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
Venlig hilsen
Ole Juel
Aarhus Stift Høringssvar bilag
475
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0476.png
AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46
8000 Aarhus C
Til kirkeministeriet
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken m.v. samt
ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Stiftsrådet i Aarhus Stift har den 8. juli 2022 modtaget høring om ”Lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi
og lov om forsøg i folkekirken m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i
folkekirken”.
Flertallet af stiftsrådets medlemmer har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Enkelte medlemmer udtrykker forbehold mod forslaget om mulighed for
forhøjelse af det bindende stiftsbidrag fra 1 procent til 2 procent.
./.
Aarhus Stift har modtaget bemærkninger fra et af stiftsrådets medlemmer.
Bemærkningerne er vedhæftet dette brev til kirkeministeriets videre
behandling.
Pga. den korte høringsfrist er høringen sendt via mail til stiftsrådets
medlemmer med anmodning om eventuelle bemærkninger.
Sluttet påpeger stiftsrådet over for kirkeministeriet, at det er uacceptabelt med
den korte tidsfrist for høringen samt dens placering hen over sommerferien.
På stiftsrådets vegne.
Med venlig hilsen
Den
Akt.id.
Sagsnr.
Ansvarlig
17. august 2022
1996436
2022 - 22207
UGA
Ulrika Guldbæk Adams
AC-fuldmægtig
Telefon: 8614 5100
[email protected]
www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736
CVR nr. 39902613
Side 1 af 1
Aarhus Stift Høringssvar
476
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
30-07-2022
Ole Juel ([email protected])
Aarhus Stift ([email protected])
Fra Ole Juel bemærkninger til høring af lovforslag om udvidelse
og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og
fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af
lov om forsøg i folkekirken
1988975
1
Ulrika Guldbæk Adams
Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den
lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i
folkekirken
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om
menighedsråd m.fl af 7. juli 2022
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om
menighedsråd m.fl af 7. juli 2022
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
08. aug 2022
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
477
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0478.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget … --
Aarhus Stift ([email protected])
Ole Juel ([email protected])
Ole Juel ([email protected])
Sv: Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet
i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Sendt:
30-07-2022 18:34
Bilag:
Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.pdf; Notat af
300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af 7. juli 2022.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til
Aarhus Stift
Vedr.: Bemærkninger til høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.fl. af 7. juli
2022.
Med henvisning til nedenstående tillader jeg mig at vende tilbage med mine bemærkninger - vedhæftes i
pdf- og wordformat.
Jeg finder desuden anledning til at bemærke, at det må formodes at lovforslag med evt. justeringer indgår i
Regeringens lovpakke for Kirkeministeriets resortområde i forbindelse med Folketingets åbning 4. oktober
2022, og at evt. udskrivelse af nyvalg til Folketinget, kan få betydning for lovforslagets opretholdelse og evt.
vedtagelse.
Venlig hilsen
Ole Juel
Fra:
Aarhus Stift <[email protected]>
Sendt:
8. juli 2022 08:38
Til:
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; Gerda Kirstine Neergaard Jessen <[email protected]>; Henrik Wigh-
Poulsen <[email protected]>
Cc:
Jette Margrethe Madsen <[email protected]>; Ulrika Guldbæk Adams <[email protected]>; Birgitte Quorning
<[email protected]>; Aarhus Stift <[email protected]>
Emne:
Høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i
den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken
Kære medlemmer af stiftsrådet i Aarhus Stift
Der er nu kommet ”høring af lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget
transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov om forsøg i
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
478
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0479.png
folkekirken”. Lovforslaget kan I finde her
Høring af lovforslag om Udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v. samt ophævelse af lov
om forsøg i folkekirken (kirkenettet.dk)
Stiftsrådet er høringspart til lovforslaget og der er høringsfrist til den 18. august 2022.
Det betyder, at vi ikke kan nå at drøfte forslaget på et stiftsrådsmøde, da vores næste møde er den 25.
august 2022.
Jeg skal derfor anmode jer om, at sende eventuelle bemærkninger til lovforslaget til stiftet på
[email protected]
senest fredag den 12. august 2022 kl. 12, da vi så her fra sekretariatets side vil lave
høringssvar til Kirkeministeriet.
I ønskes alle en god sommer.
Med venlig hilsen
Jette Madsen
stiftskontorchef
Tlf. 8734 5102
|
[email protected]
Dalgas Avenue 46
|
8000 Aarhus C
|
Tlf. 8614 5100
[email protected]
|
www.arhusstift.dk
Vores håndtering af persondata
|
Persondata | aarhusstift.dk
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
479
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0480.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 2 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … --
Den 30. juli 2022
Til
Aarhus Stift
Att. Stiftskontorchef Jette Madsen
Vedr.:
Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende:
Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at
mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat
skal træffes lokalt i menighedsrådene.
Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en
udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af
interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor
helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af
menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det
enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor
man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk
beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger
træffes i menighedsrådene.
Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige
menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt
ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem
menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette
sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
480
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0481.png
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende:
1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag.
Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have
en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget
anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at
fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en
”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et
afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med
valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd.
2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger.
Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til
menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige
ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens
det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven.
Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om
folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således
principielt være 100 %.
Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er
Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske
beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set
synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor
menighedsrådene.
Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for
menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede
reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte
demokratisk valg.
Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til
budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve
og evt. størrelse heraf.
Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første
budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed
for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af
beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre
erfaren menighedsråd.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
481
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0482.png
Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg
til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor
dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender
udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4
år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2
år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et
budgetsamråd om etablering af en reserve.
Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig
bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte
menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig.
For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige
budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf,
samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af
(fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos
provstiudvalget.
Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de
forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til
funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes
hvert andet år.
I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og
provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige
ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være
provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af
ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe
beslutning om et besluttende budgetsamråd.
3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces.
Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i
cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der
uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til
gennemførelsen af budgetprocessen.
Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed,
hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det
vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
482
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0483.png
4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing
af anlægsmidler.
Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af
menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville
det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen.
Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument
redundant.
Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs.
Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik
på investering af ledige kapital.
Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om
provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i
forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på
budgetsamrådet.
5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en
uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af
regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles
bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet.
Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder
ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere
tværtimod!
Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering
(SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte,
finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt
svært tilgængelig.
Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig
ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en
budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle
andre dele af det omkringværende samfund.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
483
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres
budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der
med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger.
Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR
Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model.
I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det
klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli
i året efter regnskabsåret.
Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes
foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og
marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til
provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer
mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af
øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven.
Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig
mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt
væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige
budgetter og regnskaber.
Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
Venlig hilsen
Ole Juel
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
484
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0485.png
-- AKT 1988975 -- BILAG 3 -- [ Notat af 300722 til Stiftsrådet - om udkast til ændring af lov om menighedsråd m.fl af … --
Den 30. juli 2022
Til
Aarhus Stift
Att. Stiftskontorchef Jette Madsen
Vedr.:
Høringssvar i anledning af udkast af 7. juli 2022 til forslag om lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om
forsøg i folkekirken.
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det relevant generelt at bemærke følgende:
Det kan med tilfredshed noteres, at det overordnet set er Kirkeministeriets opfattelse, at
mest muligt og her under også beslutninger om økonomien i de enkelte sogne, fortsat
skal træffes lokalt i menighedsrådene.
Rekrutteringen af medlemmer til menighedsrådene er i mange menighedsråd en
udfordrende opgave, og derfor er menighedsrådene i betydelig grad afhængig af
interesserede og frivillige, der finder mening i at deltage i dette arbejde. Det er derfor
helt centralt, at det fremadrettet også vil give mening for det valgte medlemmer af
menighedsrådene at fortsætte arbejdet. Det betyder at det skal være muligt for det
enkelte medlem at kunne se muligheden for at præge arbejdet og driften i det sogn, hvor
man er valgt til menighedsrådet, og da det helt overvejende altid kræver økonomisk
beslutningskompetence, er det centralt at hovedparten af de økonomiske beslutninger
træffes i menighedsrådene.
Samlet kan det give anledning til bekymring om disse interesserede og frivillige
menighedsrådsmedlemmer, fortsat vil være villige til at yder den ofte ikke helt
ubetydelige indsats til gavn for det kirkelige liv i sognet, hvis balancen mellem
menighedsråd og f.eks. provstiudvalg, forrykkes i den enes favør, navnlig hvis dette
sker på bekostning af en helt (sogne) lokal beslutningskraft – og evne.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
485
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0486.png
I anledning af det fremsendte lovforslag, findes det konkret relevant at bemærke følgende:
1) Fastsættelse af maksimalgrænsen for det bindende stiftsbidrag.
Den forslåede fordobling af det bindende stiftsbidrag fra maksimalt 1 % til 2 %, vil have
en mærkbar negativ økonomiske effekt i mange menighedsråd, hvor der ofte er en meget
anstrengt økonomi, navnlig med en fordobling på én gang. Det anbefales enten at
fastsætte en mindre maksimalgrænse f.eks. på 1,5 %, eller at bidraget forhøjes efter en
”trappemodel” med fuld indfasning efter næste valg til Stiftsrådet i 2025 således at et
afgående Stiftsråds beslutning om forhøjelse, dels kunne prøves i forbindelse med
valget til det nye Stiftsråd, og dels kræves fremsat og vedtaget igen af det nye Stiftsråd.
2) Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger.
Efter forslaget gives der kompetence til det første budgetsamråd efter afholdt valg til
menighedsrådet, til at beslutte om der skal anvendes en model, hvor der af den kirkelige
ligning afsættes en reserve inden provstiudvalgets fordeling til menighedsrådene, mens
det fortsat vil være provstiudvalget, der fastsætter størrelsen af reserven.
Størrelsen af reserven skal ikke længere være begrænset til maksimalt 5 % jfr. lov om
folkekirkens økonomi § 7a stk. 2, men være uden øvrig grænse, og kan således
principielt være 100 %.
Umiddelbart synes denne løsning ikke at være i god overensstemmelse med at det er
Kirkeministeriets udgangspunkt, at langt den overvejende del af de økonomiske
beslutninger, skal foretages af menighedsrådene, i og med at lovforslaget samlet set
synes at ville styrke provstiudvalgene i økonomisk henseende overfor
menighedsrådene.
Den foreslåede løsning etablerer også en demokratisk udfordring, da den for
menighedsrådenes økonomi mest afgørende beslutning om størrelsen af den besluttede
reserve, træffes af provstiudvalget, hvor medlemmerne ikke vælges ved et direkte
demokratisk valg.
Der bør overvejes at give kompetencen til fastsættelse af reservens størrelse til
budgetsamrådet, således, at budgetsamrådet beslutter både om der skal være en reserve
og evt. størrelse heraf.
Det er desuden en kontrolmæssig udfordring, at det foreslås at der alene ved det første
budgetsamråd efter afholdt valg til menighedsrådet, gives menighedsrådene mulighed
for ændringer, hvis der ikke er tilfredshed med provstiudvalgets håndtering af
beslutningen, og tilmed en beslutning der skal træffes af et nyvalgt og måske mindre
erfaren menighedsråd.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
486
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0487.png
Tillige giver det unødvendige udfordringer i de situationer hvor der efter lov om valg
til menighedsrådet § 34a, er givet tilladelse til nedsat funktionsperiode til 2 år, og hvor
dette ikke er tilfældet for alle menighedsrådene i provstiet, der i stedet anvender
udgangspunktet i lov om valg til menighedsråd § 1 stk.1 om en funktionsperiode på 4
år. I sådanne situationer vil der for menighedsråd, der anvender funktionsperioder på 2
år, være menighedsråd, der måske aldrig får lejlighed til at træffe beslutning på et
budgetsamråd om etablering af en reserve.
Den foreslåede ordning giver derfor anledning til at udtrykke meget betydelig
bekymring for om den økonomiske balance mellem det demokratiske direkte valgte
menighedsråd og det indirekte valgte provstiudvalg, er hensigtsmæssig.
For at skabe en passende balance, kunne det overvejes, at der på hvert årlige
budgetsamråd skal træffes beslutning om etablering af en reserve og størrelsen heraf,
samt beslutning efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 om flytning af
(fordelings)kompetencen til et besluttende budgetsamråd i stedet for hos
provstiudvalget.
Alternativt bør beslutningen efter lov om folkekirkens økonomi § 5 stk. 4 tilpasses de
forskellige muligheder, der er givet efter lov om valg til menighedsrådet til
funktionsperioder på enten 2 eller 4 år, og således at beslutningen efter § 5 stk. 4 træffes
hvert andet år.
I de tilfælde hvor der ikke er truffet beslutning om et besluttende budgetsamråd, og
provstiudvalget i øvrigt foretage fordelingen og administrationen af den kirkelige
ligning, på en måde menighedsrådene finder tilfredsstillende, vil det fortsat oftest være
provstiudvalget, der varetager disse centrale opgaver, mens hvis der ved indførelse af
ovenstående, vil være en afbalanceret mulighed for menighedsrådene til at træffe
beslutning om et besluttende budgetsamråd.
3) Større fleksibilitet i den lokale budgetproces.
Det kan klart anbefales, at der fra Kirkeministeriet, og gerne efter høring, i
cirkulæreform udmeldes nogle minimumsrammer for budgetprocessen således at der
uanset indførelsen af en vis frihedsgrad, fortsat vil være minimumskrav til
gennemførelsen af budgetprocessen.
Alternativet hertil vil være at der ellers kunne blive en landsdækkende uoverskuelighed,
hvis der i landets 107 provstier, afholdes budgetprocesser på forskellige måder, og det
vil kunne besværliggøre landsoverblikket over budgetprocessen.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
487
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0488.png
4) Muligheden for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektmidler og for at foretage central opsparing
af anlægsmidler.
Jeg kan ikke tilslutte sig arbejdsgruppens præmis om at i tilfælde af konkurs af
menighedsrådets pengeinstitut, er indeståendet ikke omfattet af samme regler som for
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs om garantier mv., og at derfor ville
det være mere hensigtsmæssigt, at samle opsparingen i provstiudvalgskassen.
Allerede fordi heller ikke provstiudvalgene er omfattet af samme beskyttelse som
privatpersoner i tilfælde af et pengeinstituts konkurs, er arbejdsgruppens argument
redundant.
Desuden forekommer det særdeles sjældent at et pengeinstitut reelt går konkurs.
Det anbefales at der etableres en ordning efter den model stifterne anvender med henblik
på investering af ledige kapital.
Det anbefales tillige at provstiudvalget årligt på budgetsamrådet afgiver beretning om
provstiudvalgets investeringer og om evt. tiltag for at fremme forbedringer i
forrentningen mv. Beretningen skal tillige godkendes af menighedsrådene på
budgetsamrådet.
5) Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og provstiudvalgs
regnskaber.
Jeg er af den opfattelse at validiteten af et regnskab, er særdeles afhængig af en
uafhængig revision, og den foreslåede ordning om såvel tidligere offentliggørelse af
regnskabet og efterfølgende offentliggørelse af revisionspåtegningen, vil i særdeles
bekymrende grad svække både kvaliteten og ikke mindst validiteten af regnskabet.
Jeg kan tilslutte mig ønsket om en hurtigere offentliggørelse af regnskabet, men finder
ikke at den foreslåede ændring opfylder dette på en betryggende måde, nærmere
tværtimod!
Det fremgår overordnet af analysen foretaget af Statens Analyser og Implementering
(SAI), som afgivet i marts 2022, at mange menighedsrådsmedlemmer, navnlig nyvalgte,
finder at budget- og regnskabsprocessen er langsommelig, tung og forståelsesmæssigt
svært tilgængelig.
Jeg anbefaler at man i stedet for justeringer i den nuværende model, som formentlig
ikke i væsentlig grad vil løse de udfordringer som SAIs analyse viser, overgår til en
budget– og regnskabsmodel, som er særdeles veletableret og indarbejdet i stort alle
andre dele af det omkringværende samfund.
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
488
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
Det anbefales således at hele den nuværende model ophæves, og der i stedet indføres
budget – og regnskabsprocesser efter Årsregnskabslovens regler og vejledninger, der
med en tilpasning vil kunne visse samme budget- og regnskabsoplysninger.
Der kunne med stor fordel anmodes kyndige i Årsregnskabsloven mv., f.eks. FSR
Danske Revisorer, om at komme med et forslag til en tilpasset model.
I og med det udbredte kendskab til modellen efter Årsregnskabsloven mv., vurderes det
klart muligt, at alle regnskaber efter kalenderåret senest vil kunne offentliggøres 1. juli
i året efter regnskabsåret.
Da det samtidigt er foreslået, at man lokalt kan beslutte at der ikke skal udarbejdes
foreløbige budgetbidrag til provstiudvalget, hvilket arbejdet ofte foregår i februar og
marts måneder for at det kan behandles af menighedsrådet inden det indsendes til
provstiudvalget, vil det ikke medføre en øget arbejdsbelastning af regnskabskontorer
mv., og provstirevisionen vil kunne foretage revisionen samtidig med revisionen af
øvrige regnskaber der følger kalenderåret og aflægges efter Årsregnskabsloven.
Netop Årsregnskabslovens model grundlæggende metoder og opbygning, er væsentlig
mere kendte og forståelige for langt flere menighedsrådsmedlemmer, og det vil generelt
væsentlig forhøjet informations- og forståelsesniveauet hos alle brugere af de kirkelige
budgetter og regnskaber.
Jeg finder ikke anledning til bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold.
Venlig hilsen
Ole Juel
Aarhus Stiftsråd Høringssvar
489
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0490.png
Til: Kirkeministeriet ([email protected])
Holme, 17-08-22
JMBN/mhm
Vedr.: Høringssvar til lovforslag om udvidelse og forenkling af
samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den lokale
økonomistyring m.v.
Århus Søndre Provstiudvalg har på sit møde den 17. august 2022 behandlet
høringsbrevet, der er udsendt 7. juli 2022 og skal hermed afgive høringssvar.
Provstiudvalget kan i de store linjer tilslutte sig de gode og konstruktive
høringsforslag, som på mange måder svarer til det, som
forsøgslovgivningen
har givet os mulighed for at praktisere de senere år
gennem
fælles samarbejder og puljer.
Særligt vores fælles anlægspulje og puljemidler til omlægning af nye
gravstedsformer på kirkegårdene, grønne tiltag og andre lokale
udviklingsprojekter er blevet en uundværlig del af menighedsrådenes og
provstiudvalgets fælles administration.
Ligesom de fælles ansættelser med bistand til personaleforhold, bygninger,
kirkegårde, sociale forhold og kommunikation er blevet en vigtig del af
menighedsrådenes hverdag og drift. Det er vores klare overbevisning, at det
vil være alt for tungt at administrere en koordinering af disse ansættelser på
landsplan. Dette gøres bedst lokalt i de enkelte provstier eller i samarbejde på
tværs af provstierne.
Det er forhold, der i mange tilfælde ikke ville kunne løses af menighedsrådenes
frie driftsramme i hvert enkelt sogn, heller ikke hvis disse rammer blev
forøget, da sammenhængen er for lille til at svare på de store fælles
spørgsmål.
Alt i alt kan vi konkludere, at disse fælles puljer og samarbejder har hjulpet
menighedsrådene med at opfylde de store krav - både som
offentlig
forvaltning
og
folkets forventning til en tidssvarende kirke
i
spændvidden mellem tradition og fornyelse.
Tillægsbevillinger indenfor vores nuværende anlægsramme har hjulpet mange
menighedsråd, når lokale projekter er blevet dyrere, end de har budgetteret.
Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg
86 27 77 30
E-mail: [email protected]
Århus Søndre Provsti Høringssvar
490
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0491.png
Særlige bemærkninger til enkelte punkter
1. Forslag om nedsættelse af fælles bestyrelse for alle/flere samarbejder:
Det vil lette den lokale administration meget ikke at være underlagt de
nuværende stramme krav om vedtægter for hvert enkelt samarbejde.
Men en fælles bestyrelse for alle samarbejder kalder på
følgende overvejelser
særlig i store provstier med flere samarbejder:
-
-
-
Forholdet mellem denne bestyrelse og provstiudvalget?
Snitflader både hvad angår indflydelse økonomisk og indholdsmæssigt?
Kan der opstå kamp om, hvor det giver mest indflydelse at blive valgt
ind, så provstiudvalget kun sidder tilbage med stramme tilsynsopgaver
vedrørende økonomi og drift?
Gør det rekruttering til provstiudvalg vanskeligere i praksis, da det vil
trække ressourcerne mod en sådan bestyrelse?
Og hvordan sikres dialogen med menighedsrådene, provstiudvalget og
en ny, samlet bestyrelse?
Det kan minimere det enkelte bestyrelsesmedlems kompetencer og
interesser indenfor et bestemt felt som økonomi, personale, det grønne,
bygninger, diakoni og undervisning, hvis alt er under en hat.
-
-
-
Lovgivningen bør derfor tydeliggøre, at det er
frivilligt
for det enkelte provsti
- hvor mange samarbejder man ønsker at varetage indenfor hver enkel
bestyrelse. Tidsmæssigt vil det selvfølgelig være mere overskueligt med fælles
bestyrelser, da vi også hos os mærker, at det kan være svært at rekruttere til
de mange bestyrelser, der kræves for nuværende.
2. Antal menighedsrådsmedlemmers deltagelse i budgetsamråd
Provstiudvalget har som økonomiske myndighed en omfattende
beslutningskompetence. Af hensyn til gennemsigtigheden i budgetprocessen og
provstiudvalgets demokratiske legitimitet mener provstiudvalget derfor, at
antallet af lovpligtige deltagere fra menighedsrådene i budgetsamråd bør
udvides fra 1-2 deltagere til 2-4 deltagere. På denne måde udvides
inddragelsen af menighedsrådene, og budgetsamrådet bliver bedre
repræsentativt sammensat, så det fortsat er praktisk gennemførligt.
3. Valg af præsterepræsentant til provstiudvalget
Provstiudvalget er af den opfattelse, at de nuværende regler for valg af
repræsentant blandt provstiets præster til provstiudvalget bør ændres således,
at præsterne indstiller en repræsentant, der herefter vælges på samme måde
som de læge medlemmer. Forslaget indebærer dermed, at
Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg
86 27 77 30
E-mail: [email protected]
Århus Søndre Provsti Høringssvar
491
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0492.png
menighedsrådsmedlemmer får stemmeret til såvel valg af læge medlemmer
som præsterepræsentant til provstiudvalget.
4. Diakonisamarbejder bør kunne oprettes uden dispensation
Provstiudvalget opfatter samarbejde om diakoni på linje med øvrige nævnte
samarbejder såsom skole-kirke-samarbejde og kommunikation, hvorfor
samarbejder om diakoni bør kunne oprettes med bestyrelse og uden
dispensation.
5. Mulighed for afholdelse af udgifter til fælles provstimøder fra PU-Kassen
Økonomiloven bør give tydelig hjemmel til, at PU-kassen kan afholde udgifter
til fælles erfa-, udviklings- og samarbejdsmøder i provstiet samt fælles
præstekurser og -konventer, da sådanne aktiviteter er helt naturlige og
nødvendige, hvor provstiet faciliterer udvikling og samarbejde mellem
sognene.
På vegne af Århus Søndre Provstiudvalg Århus den 17. august 2022
___________________
Formand Lars Thruesen
____________________
Næstformand og provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen
Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg
86 27 77 30
E-mail: [email protected]
Århus Søndre Provsti Høringssvar
492
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0493.png
AARHUS VESTRE PROVSTI
Provstiudvalget
Engdalsvej 1, 8220 Brabrand
Tel. 8625 1861
[email protected]
www.aavp.dk
www.fiaav.dk
Høringssvar til
lovforslag om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder
og øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v.
Aarhus Vestre Provstiudvalg støtter fuldt ud de erklærede målsætninger med de fremlagte lovforslag.
Ligeledes støtter vi alt væsentligt de konkrete forslag, men håber meget, at nedenstående
mangler
i
forhold til målsætningerne vil blive tilgodeset i de endelige lovforslag.
Vi fremlægger herunder de to for vigtigste mangler i forhold til de erklærede målsætninger, og
kommenterer derefter de enkelte temaer, struktureret efter temaerne i høringsbrevet.
1. I lov om Folkekirkens økonomi § 5, stk 1, bør ordlyden ændres til, at
”Provstiudvalget
indkalder
3-5
repræsentanter for hvert menighedsråd til budgetsamråd.”
Begrundelse: Som provstiets øverste organ med omfattende beslutningskompetence er det vigtigt
både af hensyn til transparens og demokratisk legitimitet, at organet er så bredt og repræsentativt
sammensat som praktisk muligt. Her er den nuværende regel med kun 1-2 repræsentanter
kontraproduktiv med en alt for snæver og lukket beslutningskreds. Vores skøn er, at 3-5
repræsentanter for hvert menighedsråd er de rette ydergrænser at sætte for at sikre transparens
og demokratisk legitimitet samtidig i alle provstier kunne afholde mødet med et deltagerantal, så
det er praktisk gennemførligt.
2. I lov om Folkekirkens økonomi § 17 a, bør stk. 1 ændres til
”…1 repræsentant valgt
blandt
provstiets præster.”
Samtidig bør reglerne for valg af læge repræsentanter og præsterepræsentant ændres, så enten A)
alle MR-medlemmer har stemmeret ved begge valg eller B) kun læge kan stemme på læge og
præster kun på præster.
Vi foretrækker absolut A), fordi det væsentlige ved præsterepræsentanten er de særlige indsigter
og kompetencer, som denne bringer ind i provstiudvalgets arbejde og selv deltager i på lige fod
med de læge repræsentanter, mens B) mere vil lægge op til en rolle som en slags
tillidsrepræsentant for præsterne.
At præsterne i dag kan stemme ved begge valg og læge medlemmer af menighedsrådene kun ved
den ene er demokratisk helt forkert.
Bemærkninger til de enkelte temaer i høringsbrevet:
1. Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveauer og geografi
1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra
menighedsråd til provstiudvalg
A) Også samarbejder om
diakoni
bør i lighed med skole-kirke-samarbejde og kommunikation
kunne oprettes med bestyrelse og uden dispensation.
Faktisk kunne det med god grund gælde alle fire hovedformål for Folkekirken: forkyndelse,
undervisning, diakoni og mission.
AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi
august 2022
Side 1 af 3
Aarhus Vestre Provsti Høringssvar
493
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0494.png
AARHUS VESTRE PROVSTI
Provstiudvalget
Engdalsvej 1, 8220 Brabrand
Tel. 8625 1861
[email protected]
www.aavp.dk
www.fiaav.dk
B) Samarbejder om bygningsvedligehold og drift, herunder præsteboliger: Det bør specificeres i
lovgivningen, at
provsten ikke kan indgå i en sådan bestyrelse eller arbejdsudvalg.
Begrundelse: Provsten skal kunne udøve uafhængigt og ligeligt tilsyn på alle bygninger. Dette
forringes markant, hvis provsten her får en dobbeltrolle, og at indsætte en provst fra et andet
provsti rejser vil ud over de praktiske udfordringer i en sådan ordning også åbne for, at tilsynet
kan blive udøvet forskelligt.
1.2. Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse:
Glimrende!
1.3 Mulighed for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau:
Tiltrængt!
A) Jfr. sidste afsnit i høringsbrevet:
Økonomiloven bør specificere, at PU-kassen kan afholde
udgifter til fælles erfa-, udviklings- og samarbejdsmøder i provstiet samt fælles præstekurser
og konventer.
Begrundelse: Disse aktiviteter er helt naturlige og nødvendige for, at provstiet
kan virke som katalysator for udvikling og samarbejde mellem sognene, hvorfor de bør være
klart hjemlede.
1.4. Mulighed for, at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder:
Minimumsgrænsen på 4 årsværk eller 3 millioner kroner forekommer yderst besynderlig, når vi
har selvstændige kirkekasser med �½ million i årlig omsætning!
Minimumsgrænsen bør helt slettes.
1.5: Fint!
1.6: Fint!
1.7. Standardmodeller for samarbejdskonstruktioner mellem organer på forskellige niveauer:
Vi støtter forslaget, MEN i høringsbrevet beskrives kun samarbejder mellem provstiudvalg og
stiftsråd/stiftsøvrigheder hhv. menighedsråd og stiftsråd/stiftsøvrigheder.
Der bør absolut også åbnes for sådanne samarbejdskonstruktioner mellem provstiudvalg og
menighedsråd.
Som eksempel på et sådant samarbejde kan nævnes Ungdomskirken i Aarhus, der
blev etableret som et samarbejde mellem fire provstiudvalg og menighedsrådet i Aarhus Domsogn.
2.1. Krav om formulering af målsætninger i budgetter: Helt enige!
2.2. Reserve til brug for tillægsbevillinger:
Vi støtter fuldt ud den fremlagte model, og glæder os selv at udforske den i praksis.
2.3. Mulighed for projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg:
Forslaget er fremragende, og vil meget fremme og styrke mulighederne for ved fælles beslut-
ning at investere i lokale udviklingsprojekter.
Bemærkning/forslag: I Aarhus Vestre har vi i praksis allerede gjort noget, der minder
i form af
øget driftsbevilling, der ikke formelt, men reelt var til særligt formål og på indstilling af PU
godkendt på budgetsamråd. I sådanne tilfælde har budgetsamrådet også betinget sig
en
tilbagerapportering
til samrådet om midlernes anvendelse og med hvilke resultater.
2.4. Mulighed for at tilbageføre ubrugte anlægs- og projektbevillinger: Enige!
2.5. Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i PUK: Enige!
AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi
august 2022
Side 2 af 3
Aarhus Vestre Provsti Høringssvar
494
L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren
2651266_0495.png
AARHUS VESTRE PROVSTI
Provstiudvalget
Engdalsvej 1, 8220 Brabrand
Tel. 8625 1861
[email protected]
www.aavp.dk
www.fiaav.dk
2.6. Mulighed for at foretage lokale tilpasninger af budgetproces: Enige!
2.7. Ophævelse af krav om tilsynsmyndigheds godkendelse af MRs og PUs regnskaber: Enige!
2.8. Indførelse af krav om offentliggørelse af PU og Budgetudvalgs dagsordener og
beslutningsprotokoller: Enige!
Ovenstående høringssvar vedtaget på Aarhus Vestre Provstiudvalgs møde 12. august 2022.08.11
Med venlig hilsen
p.u.v.
Esben Andersen, provst
AAVP - Høringssvar om den lokale økonomi
august 2022
Side 3 af 3
Aarhus Vestre Provsti Høringssvar
495