Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 15 Bilag 1, L 15 A Bilag 1, L 15 B Bilag 1
Offentligt
2651648_0001.png
Høringssvar til lovforslag om aftale om grøn skattereform 2020 og opfølgning på
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v. (SKM: 828930)
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til afgiftsomlægninger i forbindelse med
den politiske aftale om grøn skattereform.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den
10. februar 2022 indgået politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 med en dertilhørende
handlingsplan.
Aftalepartierne er enige om, at hovedformålet med strategien er at opnå en rekordlav belastning fra
sprøjtemidler (som vi allerede har. Det er målet, at der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og at
de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst belastende. Som et middel til at opfylde målsætningen
omlægges pesticidafgiften for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø
og sundhed).
Bæredygtigt Landbrug vil gerne gøre
aftaleparterne
opmærksomme på, at disse særlige danske
pesticidafgifter bør nedsættes, når forbruget reduceres. For hver gang skatteskruen drejes en omgang,
stiger produktionsomkostningerne og medfører, at kun de allerstørste landbrug forbliver rentable.
Denne udvikling med fortsat højere afgifter og øget administration har ført til, at konsolideringen af
landbrugene løber meget hurtigere i Danmark end i de fleste andre lande i EU. Tilsyneladende en bevidst
politisk handling de seneste 20 år, hvor de danske rammevilkår for landbruget er blevet stedse forringede.
Hvis målet f.eks. er 3000 store landbrug i 2030, så meld det klart ud, så erhvervet kan nå at omstille sig.
Det fælles ansvar
EU er
ikke
selvforsynende med fødevarer, og klimaændringer medfører, at store dele af Sydeuropa bliver
usikre med hensyn til fremtidig fødevareproduktion. Derfor er det nødvendigt, at landbruget i Mellem- og
Nordeuropa producerer afbalanceret og bæredygtigt, som vi gør i Danmark. Der bør være en solidarisk og
sikker fødevareproduktion, hvilket bl.a. sikres med en klog landbrugspolitik og moderne planteværnsmidler.
Dette sikres ikke ved, at Danmark har EU-s højeste pesticidafgifter beregnet pr. kg aktivstof og medfører en
ekstra omkostning pr. hektar. Dette til trods for, at Danmark har rekordlav pesticidbelastning, der er
væsentligt lavere end de politisk fastsatte mål i Pesticidstrategi 2017-2021.
Som anført i bemærkninger til lovforslaget, vil hovedafgrøder påvirkes forskelligt af afgiftsomlægningen
grundet plantebeskyttelsesmidlernes forskellige belastning af miljø og sundhed. For raps, kartofler og ærter
bliver afgiftsniveauet samlet set øget, hvilket Bæredygtigt Landbrug finder vil modvirke afgrøde-
diversificeringen, som er et ønske i den fælles landbrugspolitik. Når de foreslåede højere afgifter er meget
uheldige, er det især fordi, der ikke er nye mindre belastende plantebeskyttelsesmidler i pipelinen til disse
afgrøder. Vi foreslår, at der i henhold til de oprindelige aftaler, laves muligheder for lavere afgifter i bl.a.
disse afgrøder, hvor plantebeskyttelsesmidler er vigtige for konkurrenceevnen og en sikker forsyning til
markedet.
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail: [email protected]
www.baeredygtigtlandbrug.dk. Jyske Bank: 5060-1128239
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0002.png
Ret nu fokus på de alvorlige problemer
Det snævre fokus på landbrugets brug af kemikalier har medført, at Miljøministeriet ikke har haft øje for de
skrækkelige giftstoffer som PFAS og PFOS, som ikke nedbrydes i hverken naturen eller i menneskekroppen
og som nu betyder ændrede anbefalinger for f.eks. amning, hvor kvinder i visse dele af landet nu anbefales
kun at amme i to måneder.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det er vores vurdering (og vi kan ikke andet end lave et skøn), at de samlede økonomiske belastninger for
erhverv, mineralogiske processer og landbrug og gartneri, er væsentligt højere end de i lovforslaget
fremførte. Der bør laves en Second Opinion.
Med venlig hilsen
Jens Lund Pedersen
Cand.agro.
Bæredygtigt Landbrug
T: 2117 6067
M:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail: [email protected]
www.baeredygtigtlandbrug.dk. Jyske Bank: 5060-1128239
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0003.png
Skatteministeriet
Sendt til:
[email protected]
med
[email protected]
og
[email protected]
på i kopi
Vedr. j.nr. 2022-935
Vesterbrogade 32
1620 København V
Dato 11. august 2022
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2022-028116
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelses-
midler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile
brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december
2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjte-
middelstrategi 2022-2026 m.v.)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Høringssvaret er
udarbejdet i samarbejde med Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer
som Danske Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:
Overordnede bemærkninger
Lovforslaget udmønter bl.a. forhøjelsen af procesenergiafgiften på fossile brændsler
for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Det formodes, at fremsendelse af
lovforslaget har afventet den politiske aftale om ny CO2-afgiftsbeskatning, der blev
indgået før sommerferien.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Indeksering af procesenergiafgiften
I lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 10, og § 2, nr. 1, 3 og 10, foreslås det, at
procesenergiafgiften skal reguleres efter § 32 a i mineralolieafgiftsloven, hvilket
betyder, at procesenergiafgiften fremover skal justeres på samme måde som
energiafgiften.
Derved kommer procesenergiafgiften ikke længere til at udgøre et fast beløb pr.
energienhed, som det er tilfældet i dag. Procesenergiafgiften vil i stedet følge samme
udvikling som energiafgifterne, hvilket vil resultere i en yderligere afgiftsbelastning
pr. energienhed, end hvad der fremgår af den politiske aftale fra 8. december 2020.
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0004.png
Danske Advokater finder det problematisk, at lovforslaget på den måde indeholder
en indirekte, yderligere forhøjelse af procesenergiafgiften, end hvad der politisk er
aftalt.
Danske Advokater henstiller til,
at lovforslaget justeres, så forhøjelsen holdes til det
politisk aftalte.
Lov om afgift af kvælstofoxider
Det er Danske Advokaters vurdering, at den nuværende afgiftsfritagelse efter NOx-
afgiftslovens § 8, stk. 4, er i overensstemmelse med direktivet, hvorimod den
manglende afgiftsfritagelse for store energianlæg over 30 MW er i strid med EU-
direktivet.
Efter Danske Advokaters vurdering er den foreslåede lovændring derfor EU-stridig
og bør ændres,
sådan at der i stedet indskrives hjemmel til afgiftsfritagelse for store
energianlæg over 30 MW, der er underlagt kravet om måling.
Såfremt Skatteministeriet fastholder den foreslåede lovændring, hvor
afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, ophæves, er det Danske Advokaters
opfattelse, at der skal skabes historisk lighed for loven. Danske Advokater henstiller
derfor til, at der i forlængelse af lovændringen udarbejdes et styresignal med
justering af den tidligere praksis, sådan at der skabes lighed for loven, både før og
efter 1. januar 2023.
Baggrund for vurderingen:
Lovforslagets ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider fjerner afgiftsfritagelsen for
et energiprodukt, der medgår i produktionen af et tilsvarende energiprodukt, jf.
nugældende § 8, stk. 4, i NOx-afgiftsloven. Afgiftsfritagelsen er afledt af
energibeskatningsdirektivets artikel 21, nr. 3, 1. pkt. Heraf fremgår det, at forbrug af
energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer
energiprodukter, ikke betragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvis forbruget
består af energiprodukter, der produceres på virksomhedens område. En lignende
afgiftsfritagelse findes i andre energiafgiftslove og omtales som raffinaderi-
bestemmelsen.
Fjernelsen af afgiftsfritagelsen sker for at ligestille konkurrenceforholdene mellem de
store og mindre energianlæg, da afgiftsfritagelsen udelukkende har været gældende
for de mindre energianlæg under 30 MW.
Lovændringen vil resultere i, at et energiprodukt, der medgår direkte til produktion
af et tilsvarende energiprodukt, i alle tilfælde ikke længere vil være fritaget for
betaling af NOx-afgift.
Set fra et juridisk perspektiv skal der være lighed for loven for alle, uanset
virksomhedens størrelse, herunder også størrelsen på virksomhedens energianlæg.
De hidtil gældende regler har givet anledning til en forskelsbehandling mellem store
energianlæg over 30 MW og mindre energianlæg under 30 MW, idet førstnævnte
ikke kan opnå afgiftsfritagelse for energiprodukter, der medgår til produktionen af
tilsvarende energiprodukter, mens energianlæg under 30 MW kan opnå
afgiftsfritagelse. Forskelsbehandlingen udspringer af lovens krav om måling af NOx-
udledningen, som kun gælder for store energianlæg.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Skatteministeriet har været i dialog
med Kommissionen om fortolkning af energibeskatningsdirektivets
2/5
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0005.png
anvendelsesområde, herunder om sammenhængen mellem afgiftsfritagelsen i NOx-
afgiftslovens § 8, stk. 4, og artikel 21, nr. 3, 1. pkt. Skatteministeriet har valgt at fjerne
usikkerhed på området ved at foreslå ophævelse af afgiftsfritagelsen. Derved sikrer
den foreslåede lovændring, at der nu skabes lighed for loven. Dog vil der indirekte
ske blåstempling af den nuværende forskelsbehandling, til økonomisk ulempe for de
store energianlæg over 30 MW, som ikke har opnået den afgiftsfritagelse, som har
været gældende for energianlæg under 30 MW.
Artikel 21 i energibeskatningsdirektivet indeholder nærmere definitioner af
afgiftsudløsende begivenheder, udover hvad der fremgår af de almindelige
bestemmelser i direktiv 92/12/EØF. Af nr. 3 fremgår følgende:
”Forbrug
af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der
producerer energiprodukter, betragtes ikke som en afgiftsudløsende begivenhed,
hvorved afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres
på virksomhedens område. Medlemsstaterne kan også betragte forbrug af
elektricitet og andre energiprodukter, der ikke er produceret på virksomhedens
område, og forbrug af energiprodukter og elektricitet på et område, der tilhører en
virksomhed, der producerer brændstof, der skal anvendes til produktion af
elektricitet, som en ikke-afgiftsudløsende begivenhed. Når forbruget sker med
henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og især til
fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende
begivenhed, hvorved afgiften forfalder.”
Baseret på direktivets tekst er det således Danske Advokaters vurdering, at den
nuværende afgiftsfritagelse efter NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, er i overensstemmelse
med direktivet, hvorimod den manglende afgiftsfritagelse for store energianlæg over
30 MW er i strid med EU-direktivet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser og tekniske bemærkninger:
Forhøjelse af procesenergiafgiften for erhverv
Bestemmelserne omkring procesenergiafgiften fremgår af:
Gasafgiftslovens § 10a
Kulafgiftslovens § 8a
Mineralolieafgiftslovens § 11a
Forhøjelsen foreslås gennemført i perioden 2023
2025 ved en ændring af satsen for
procesenergiafgift i ovenstående bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, og
§ 3, nr. 1. I henhold til lovforslagets § 8 træder ændringerne i kraft d. 1. januar 2023,
hvilket er i overensstemmelse med aftalen om grøn skattereform fra 8. december
2020.
Danske Advokater har ingen bemærkninger hertil.
Forhøjelse af procesenergiafgiften for landbrugssektoren:
Det foreslås, at procesenergiafgiften for landbrugssektoren bliver udformet på
samme måde som øvrige erhvervsvirksomheder
som en GJ-nedsættelse frem for en
procentnedsættelse, som lovgivningen pt. indeholder.
Procesenergiafgiften for landbrugssektoren foreslås derudover forhøjet i
overensstemmelse med den politiske aftale om en grøn skattereform fra 8. december
2020. I samme ombæring indskrives en mulighed for fortsat at opgøre
3/5
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0006.png
procesenergiafgiften som en procentnedsættelse, da der ikke altid er kendskab til
energiindholdet. Der er tale om en administrativ nemmere opgørelsesmetode.
Danske Advokater finder det positivt,
at der indskrives en alternativ
opgørelsesmetode, og Danske Advokater har ikke yderligere bemærkninger til de
foreslåede ændringer.
Forhøjelse af procesenergiafgiften for mineralogiske processer mv.
Efter de gældende regler kan virksomheder med mineralogiske processer mv. opnå
en afgiftsgodtgørelse på 100%, idet procesenergiafgiften ikke gælder for energi
anvendt til mineralogiske processer mv.
Det foreslås, at der indføres procesenergiafgift på mineralogiske processer mv., dog
på et lavere niveau end procesenergiafgiften for øvrige virksomheder.
Forhøjelsen af procesenergiafgiften foreslås indført med virkning fra 1. januar 2025,
jf. lovforslagets § 8, stk. 2.
Danske Advokater bemærker,
at lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, og § 3, nr. 8,
mangler i oplistningen af de bestemmelser, der træder i kraft d. 1. januar 2025. Dette
må være en skrivefejl, da det vil resultere i, at forhøjelsen af procesenergiafgiften for
mineralogiske processer indføres med virkning fra 1. januar 2023, mens forhøjelsen
af procesenergiafgiften for kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer
først indføres med virkning fra 1. januar 2025.
En sådan sondring mellem de forskellige energiintensive processer er ikke i
overensstemmelse med den politiske aftale, ligesom det fremgår af
lovbemærkningerne at afgiftsforhøjelserne for mineralogiske processer mv. først
indfases i 2025.
Danske Advokater henstiller derfor til,
at lovforslagets § 8, stk. 2, bliver ændret,
sådan at lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 8, og § 3, nr. 8, også fremgår af oplistningen i
forhold til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.
Derudover skal det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 9-10, § 2, nr. 9-10 og § 3, nr. 9-
10, alle vedrører forhøjelsen af procesenergiafgiften for mineralogiske processer mv.,
som først indføres med virkning fra 1. januar 2025. Som følge heraf bør disse
elementer af lovforslaget være omfattet af § 8, stk. 2, i forhold til ikrafttrædelse.
Danske Advokater henstiller til,
at lovforslagets § 8, stk. 2, justeres i henhold til
ovenstående.
Endvidere skal det bemærkes, at der i lovforslagets § 1, nr. 5-8, og § 2, nr. 5-8, ser ud
til at være fejl i henvisningerne, da der i teksterne henvises til nedsættelse af
tilbagebetaling af afgift efter § 11. Denne henvisning er kun korrekt for så vidt angår
mineralolieafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 5-8.
Gasafgiftslovens § 11 og kulafgiftslovens § 11 omhandler ikke tilbagebetaling af afgift,
men i stedet henholdsvis krav til dokumentation for tilbagebetaling og
regnskabsbestemmelser.
Danske Advokater henstiller til,
at henvisningerne i lovforslagets § 1, nr. 5-8, rettes
til § 10, og i lovforslagets § 2, nr. 5-8, rettes til § 8.
4/5
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0007.png
Lov om afgift af bekæmpelsesmidler
Der er alene tale om satsændringer, i overensstemmelse med den politiske aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, hvilket Danske Advokater ikke har nogen
bemærkninger til.
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
Der foreslås indført en udfyldningsbestemmelse i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, hvilket sker i forlængelse af Skattestyrelsens styresignal af 18. marts
2022 (SKM2022.131.SKTST), hvor praksis ændres, så der ikke opkræves CO2-afgift
af varer, hvor CO2-afgiftsloven ikke indeholder en sats.
Den foreslåede udfyldningsbestemmelse skal genindføre den praksis, der var
gældende indtil ovennævnte styresignal og derved sikre, at der bliver betalt CO2-
afgift af alle brændsler, herunder også de varer, der er afgiftspligtige efter
mineralolieafgiftslovens udfyldningsbestemmelse.
Som alternativ til udfyldningsbestemmelsen foreslås en mulighed for at opgøre CO2-
udledningen fra den enkelte afgiftspligtige vare, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. I så fald
skal CO2-udledningen opgøres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre
målinger af tilsvarende kvalitet. Skatteministeren skal fastsætte regler for opgørelse
af CO2-udledningen, herunder krav til opgørelsen og kontrol af afgiften, jf.
lovforslagets § 5, nr. 3.
Udfyldningsbestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2023, dog fremgår det af
lovforslagets § 8, stk. 3, at Skatteministeren skal fastsætte tidspunktet for
ikrafttræden af den alternative opgørelsesmetode.
Danske Advokater henstiller til,
at Skatteministeren, inden fastsættelse af regler for
opgørelse af CO2-udledning mv., rækker ud til erhvervslivet for input til relevante
bestemmelser.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
[email protected]
5/5
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0008.png
Skatteministeriet
Miljø, energi og motor
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Emma Sommer Degn og Ida Waagepetersen
Mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende lovforslag om
aftale om grøn skattereform 2020 og opfølgning på sprøjte-
middelstrategi 2022-2026 mv.
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om
Forslag til lov om ændring af lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om af-
gift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre
love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn
skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale
om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.)
(herefter ”lovforslaget") som har til formål at
gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Det skal ske ved at re-
ducere CO₂-udledningen, mindske brugen af pesticider i landbruget og reducere luftforu-
reningen ved mindre udledning af NO
x
.
Dansk Fjernvarmes bemærkninger til lovforslaget
For at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virk-
somhed foreslås en forhøjelse af energiafgift på brændsel anvendt til procesformål for
momsregistrerede virksomheder.
I det nuværende afgiftssystem kan virksomheder, der anvender fossile brændsler til pro-
ces få godtgjort ned til 4,5 kr. pr. GJ.
Forslaget lægger op til en afgiftsstigning på 6 kr. pr. GJ. Dette betyder, at det fremtidige
afgiftsniveau vil være 8,5 kr. pr. GJ per 1. januar 2023 og 10,5 pr. GJ per 1. januar 2025
(2021-prisniveau).
Dansk Fjernvarme er generelt positiv overfor lovforslaget og formålet om at gøre Dan-
mark grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø og reducere CO₂-udledningen i
fremtiden. Derudover noteres det, at lovforslaget anses som et første skridt i retning af en
højere og mere ensartet afgift på CO₂e-udledninger. Dette er ligeledes en dagsorden,
som Dansk Fjernvarme støtter op om.
Fjernvarmeselskaberne står for ca. 60 pct. af rumopvarmningen i erhverv. Der er potenti-
ale til, at fjernvarmeselskaberne kan levere grøn varme til omkring 95 pct. af rumopvarm-
ningen i danske erhvervsvirksomheder. Der er også muligheder for, at fjernvarmen kan
bidrage til den grønne omstilling af procesvarmen i industrien. I dag er det kun ca. 1 pct.
18. august 2022
Side 1/2
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0009.png
af procesvarmen, som leveres af fjernvarmeselskaber. Der skønnes et potentiale til, at
fjernvarmeselskaberne vil kunne levere 16 pct. af den samlede procesvarme.
I dag kommer 72 pct. af fjernvarmen fra grøn energi og er godt på vej til udelukkende at
være baseret på grønne energikilder. Sideløbende haster det med at få udfaset naturgas
- både i fjernvarmen og som individuel opvarmningsform. Helt i tråd med den politiske
dagsorden gør fjernvarmebranchen derfor alt for at konvertere naturgaskunder, der er
hårdt ramt af prisstigninger.
Fjernvarmeselskaberne har fokus på at skabe bedst mulig økonomi i konverteringsprojek-
terne, da økonomien er altafgørende for, om projekterne gennemføres. Det har stor be-
tydning, hvor mange kunder der kobles på i de enkelte områder, og hvor stor volumen
kunderne har. Derfor kan proceskunder med stor volumen blive afgørende i forhold til om
mindre konverteringer gennemføres eller ej.
Den igangværende – og presserende – konvertering af individuelle naturgaskunder risi-
kerer at blive udfordret, i tilfælde, hvor fjernvarmen endnu ikke er fuldt omlagt til vedva-
rende energi. I de tilfælde indebærer lovforslaget alt andet lige, at fjernvarme på konver-
teringstidspunktet gøres dyrere for fjernvarmens kunder, der anvender varmeforsyningen
til procesformål. Stiger afgiftsniveauet for disse virksomheder til et niveau, hvor det ikke
længere vil kunne betale sig at blive koblet på det kollektive fjernvarmenet fremfor at in-
vestere i en individuel opvarmningsløsning, kan det forhindre konverteringer i områder,
hvor volumen fra industrikunder har kritisk betydning for projektets økonomi.
Dansk Fjernvarme skal på den baggrund henlede Skatteministeriets opmærksomhed på
timingen
af afgiftsændringerne i forhold til den højaktuelle konverteringsdagsorden, som
lovforslaget kan have indvirkning på.
------------------
Side 2/2
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.
Med venlig hilsen
Katarina Siebuhr Kristiansen
Økonomisk Konsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 40 27 44 47
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0010.png
Den 18. august 2022
Skatteministeriet
Sendt til:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
og
[email protected]
Høring af lovforslag om aftale om grøn skattereform 2020 og opfølgning på sprøjtemiddelstrategi
2022-2026 mv. Deres j.nr. 2022-935.
Den 29. juni 2022 modtog Dansk Gartneri nævnte lovforslag i høring. Foreningens bemærkninger til
omlægningen af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er følgende:
Aftalen om sprøjtemiddelstrategien for 2022-2026 betyder, at pesticidafgiften i højere grad skal be-
nyttes som et middel til nå en lavere miljøbelastning ved at mindske afgiften på de mest skånsomme
midler og øge afgiften på de mere belastende midler på miljøet.
En forudsætning for, at denne afgiftsdifferentiering vil få nogen nævneværdig effekt på miljøet, er, at
brugerne har flere midler at vælge imellem, og det er desværre kun undtagelsesvis tilfældet. Så selv-
om afgiftsomlægningen er provenuneutral for staten, vil nogle brugere opleve, at deres afgiftsbelast-
ning mindskes, mens andre vil få en øget afgiftsbelastning.
Med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er tilskuddet til godkendelse af midler til
mindre anvendelse faldet bort. Det vil betyde, at der fremover vil blive færre midler at vælge imellem
end i dag for producenterne af specialafgrøder, og det vil øge miljøbelastningen.
Gartnerierne oplever pesticidafgiften som en fast afgift på produktionen uden nævneværdig miljøef-
fekt, uden sammenhæng med indtjeningen og til skade for konkurrenceevnen. Pesticidafgifter findes
enten slet ikke eller kun på et væsentligt lavere afgiftsniveau i de lande, som de danske gartnerier
konkurrerer med.
-/2
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0011.png
-2-
Dansk Gartneri havde derfor gerne set, at omlægningen af pesticidafgiften ikke kun er provenuneutral
for staten, men også for den enkelte producent. Insekticider forventes til eksempel at blive dyrere for
de danske frugt- og bæravlere.
Med venlig hilsen
Dansk Gartneri
Bjarne Pugholm Johansen
Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0012.png
16. august 2022
MMUJ
DI-2022-12491
Deres sagsnr.: 2022-935
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og
forskellige andre love
Den 29. juni 2022 har Skatteministeriet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et
forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks, m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på
fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og
omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026
m.v.)
DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser;
Fsva. lovforslagets § 1, 2 og 3
bakker DI fuldt ud op om Paris-aftalen og den danske
målsætning om at reducere Danmarks historiske CO2-udslip med 70 pct. i 2030. I den
forbindelse deler DI derudover det standpunkt, at det er et formålstjenesteligt og effektivt
virkemiddel at gennemføre ændringer i skattelovgivningen, der understøtter den grønne
omstilling og bidrager til at opnå de politiske mål om CO2-reduktion.
Fsva. de konkrete virkemidler i lovforslaget forholder DI sig dog skeptisk overfor, at de
foreslåede forhøjelser af energiafgiften på fossile brændsler i industrien sker på baggrund
af den hidtidige opgørelsesmetode, hvor afgiften er ensartet efter energiindhold (kr./GJ)
snarere end CO2-udledning (kr./ton CO2). Det skyldes bl.a., at en sådan
beskatningsmodel ikke afspejler CO2-udledningen forbundet med brugen af fossile
brændsler, og derfor er et ineffektivt virkemiddel med henblik på CO2-reduktion.
Derudover finder DI det omsonst at ændre i erhvervslivets procesenergiafgifter på kort
sigt, når der, jf. Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2024, allerede er
indgået aftale om en nyt CO2-baseret beskatningsregime, der træder i kraft i 2025. Givet
at procesenergi til den tid vil blive underlagt ny lovgivning, vil det have meget begrænset
effekt at ændre i eksisterende lovgivning, der om ganske få år alligevel vil være forældet
og erstattet af den nye model for CO2-beskatning, der følger af fornævnte aftale. Udover
at dette skader virksomhedernes konkurrencekraft uden at sikre en ramme som ikke
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
effektivt belønner klimaomstillinger, er det også en uheldig ”stop and go”-politik,
som ikke
fremmer virksomhedernes behov for langsigtet investeringssikkerhed og som svækker
virksomhedernes likviditet
og dermed muligheder for at investere i grøn omstilling - på
den helt korte bane.
På den baggrund er det DI’s
klare anbefaling at man lader det nuværende
beskatningsregime fortsætte uændret frem til 2025, hvorefter det nye CO2-
beskatningssystem træder i kraft og der derefter
i
overensstemmelse med DI’s
anbefalinger– vil blive opkrævet en ny, og stadigt større afgift på CO2-udledning frem
mod 2030 (i stedet for den eksisterende energibaserede afgift på proces). Det skyldes bl.a.
at en sådan ændring ikke vil påvirke Danmarks CO2-reduktionsmål i 2030, og samtidigt
vil frigive likviditet i erhvervslivet i 2023 og 2024, hvor mange virksomheder afholder
engangsomkostninger til elektrificering mv., der er forudsætningen for at de kan reducere
deres CO2-udslip frem mod 2030.
I fraværet af en sådan løsning anbefaler DI, at der som minimum indgås aftale om
følgende to ændringer til den foreslåede forhøjelse af procesenergiafgiften:
For det første foreslår DI, at den forestående forhøjelse af procesenergiafgiften for
almindelige processer udskydes fra 2023 til 2024 i lyset af de ekstraordinært høje priser
på særligt naturgas og det helt legitime ønske om
i en situation med gasmangel
at
prioritere husholdningernes varmeforsyning på bekostning af erhvervslivets produktion.
Hvis afgiftsforhøjelsens formål er at få virksomhederne til at reducere deres energiforbrug
og lede efter grønne alternativer til fossile brændsler, så må man sige, at dette formål til
fulde er blevet opfyldt af de dramatiske prisstigninger på energi og risikoen for at miste
adgangen til naturgas.
For det andet foreslår DI, at afgiften (både den eksisterende del og den aftalte forhøjelse)
omlægges så den opkræves på baggrund af CO2-udledning snarere end energiindhold,
sådan som det vil være tilfældet fra og med 2025 jf. Aftale om grøn skattereform for
industri mv. af 24. juni 2022. På den måde vil afgiftsforhøjelsen være mere målrettet CO2-
udledning til gavn for klimaet, ligesom ændringen vil sikre en nemmere overgang fra
regelsættet før 1. januar 2025 til det, der vil gælde derefter.
Fsva. lovforslagets §
4 har DI ingen bemærkninger.
Fsva. lovforslagets § 5
har DI ingen bemærkninger.
Fsva. lovforslagets § 6
har DI ikke konkrete bemærkning til den foreslåede ændring af,
hvem der omfattes af afgiften på kvælstofoxid (NOx). Det er dog generelt DI’s holdning,
at afgiften på NOx bør afskaffes helt idet NOx-udledningen fra virksomhederne allerede
er reguleret via diverse miljøkrav, hvorfor NOx-afgiften reelt er udtryk for
dobbeltregulering. Samtidig indbringer afgiften et relativt beskedent provenu til
statskassen relativt til de administrative omkostninger, den giver erhvervslivet og den
svækkelse af konkurrenceevnen, den afstedkommer
Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til
rådighed.
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
Med venlig hilsen
Morten Munch Jespersen
Chefkonsulent
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0015.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Dato: 18.08.2022
Vedr. Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler
Dansk Planteværn noterer sig, at ovennævnte udkast til lovforslag, j. nr. 2022
935, er sendt i høring. Vi vil anmode
om at komme på høringslisten med mail
[email protected]
ved fremadrettede ændringer af lov om afgift af
bekæmpelsesmidler.
Dansk Planteværn anser overordnet afgiften på bekæmpelsesmidler, som udtryk for en dobbeltregulering på et
område, som allerede er strengt reguleret. Intentionen med afgiften har oprindeligt været at nedbringe dansk
landbrugs anvendelse af godkendte bekæmpelsesmidler. Vi har i EU, og specielt i Danmark, verdens strengeste
regulering af bekæmpelsesmidler og danske landmænd har allerede reduceret anvendelsen af bekæmpelsesmidler
betydeligt. Vi finder derfor denne provenu-neutrale ændring af afgiften beklagelig, da det ikke belønner
landmændene for deres indsats for at nå politisk fastsatte målsætninger om store reduktioner, og da ændringen ikke
synes baseret på at videnskabeligt grundlag.
Danske landmænds
anvendelse af bekæmpelsesmidler bygger på filosofien om ’så
lidt som muligt, men så meget
som nødvendigt’
og på
nogle områder har landmændene ikke længere mere skånsomme alternativer til rådighed.
Derfor er mulighederne for substitution begrænsede. Den provenu-neutrale ændring af afgiften vil derfor højst
sandsynligt alene føre til en øget omkostning for landmændene og kun en marginal reduktion i anvendelsen af
bekæmpelsesmidler.
I branchen arbejder vi aktivt for, at kun lovlige produkter anvendes i Danmark og ser gerne, at ulovlig import
sanktioneres strengere. Vi indgår gerne i dialog, om det er muligt ved fund af ulovlige produkter at, udover bøden,
opkræve manglende afgift, hvor produkterne er ulovligt importeret til Danmark.
Vi håber, at vi kommer på høringslisten på disse sager fremadrettet. Dansk Planteværn står gerne til rådighed, hvis
der er behov for yderligere kommentarer, eller hvis dette svar skulle give anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Bolette Palle Neve
Teknisk konsulent
Mobil 40567078
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0016.png
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0017.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Emma Sommer Degn og Ida Waagepetersen
Høringssvaret er sendt digitalt til: [email protected], [email protected] og [email protected]
18. august 2022
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om afgift af mineralolie-produkter m.v., lov om afgift af
bekæmpelsesmidler og forskellige andre love, jf. Skatteministeriets j. nr.
2022-935
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolie-produkter m.v., lov om afgift af
bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af afgiftssatsen for proces på
fossile brændsler efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning
af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi), som Skatteministeriet
har sendt i høring den 29. juni med høringsfrist den 18. august 2022.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelt er FSR positive over for forslag, der har til formål at gøre Danmark grønnere ved
at bidrage til et bedre klima og miljø.
Ændring i energibeskatningen
FSR oplever, at der i dag er en generel velvilje til at mindske anvendelsen af fossile
brændsler i dansk erhvervsliv. FSR oplever desværre også, at reglerne om godtgørelse af
energiafgifter på brændsler er et meget komplekst område – både for virksomheder,
myndigheder og for rådgivere.
På den baggrund bekymrer det FSR, at der med de mange kommende ændringer,
herunder forhøjelserne af energiafgiften på fossile brændsler, en kommende
implementering af EU’s energibeskatningsdirektiv og en omlægning af CO2-afgiften
skabes en unødig kompleksitet i forhold til gældende og kommende regler og satser. FSR
vil derfor gerne appellere til, at de kommende ændringer i forbindelse med
implementeringen, så vidt muligt samles med henblik på en parallel og ensartet
gennemførelse.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0018.png
Udfyldningsbestemmelsen i CO2-afgiftsloven
Udfyldningsreglen i CO2-afgiftsloven indføres på baggrund af et bindende svar fra
Skatterådet. I svaret konkluderes det, at CO2-afgiften ikke kan opkræves, idet CO2-
afgiftsloven ikke indeholder regler, som fastsætter eller kan anvendes til at fastsætte en
CO2-afgiftssats for en række CO2-afgiftspligtige varer. Inden Skatterådets bindende svar
forelå, havde virksomheder med andre ord indbetalt CO2-afgift af de omfattede varer,
uden en klar lovhjemmel.
FSR finder det derfor positivt, at der nu indføres en udfyldningsbestemmelse i CO2-
afgiftsloven. FSR så gerne, at energiafgiftslovenes fællesbestemmelser og
krydshenvisninger konsekvensrettes og gennemarbejdes, så en i forvejen kompleks
lovgivning bliver mere klar, og så der ikke opkræves afgifter uden lovhjemmel.
Omlægning af pesticidafgiften
FSR finder det positivt, at pesticidafgiften omlægges, således at beskatningen gør det
mere attraktivt at bruge plantebeskyttelsesmidler med lav belastning i forhold til sundhed
og miljø.
Det fremgår af lovforslaget, at omlægningen af pesticidafgiften ikke overholder princippet
om enkle og klare regler, da afgiftssatsen på grund af sin kompleksitet ikke kan
digitaliseres fuldt ud i skatteforvaltningens angivelsessystemer. Det fremgår endvidere af
lovforslaget, at fravigelsen fra princippet om enkle og klare regler foretages af hensyn til
miljøbeskyttelsen og det politiske ønske om at fremme anvendelsen af mindre skadelige
sprøjtemidler.
I afsnittet om miljø- og naturmæssige konsekvenser fremgår det dog også, at
Miljøministeriet forventer, at afgiftsomlægningen vil have en mindre positiv miljøeffekt.
I lyset af vurderingen fra Miljøministeriet og ikke mindst vurderingen, hvorefter
omlægningen har en mindre positiv miljøeffekt, vil FSR gerne appellere til at
formuleringerne mv. genbesøges. Gerne således at der ikke gås på kompromis med
enkelhed og klarhed til fordel ny lovgivning der tilmed kun tilgodeser miljøet i et
begrænset omfang.
Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiften
Det foreslås, at fritagelsen for NOX-afgift på energiprodukter, som anvendes ved
produktionen af et tilsvarende energiprodukt, ophæves.
FSR bemærker, at forarbejderne til lovens § 6 er formuleret uklart, idet de specielle
bemærkninger beskriver gældende lovbestemmelser for andre (ikke relevante) dele af
lovgivningen, fremfor at beskrive baggrunden for den konkrete lovændring.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at afgiftsfritagelsen ophæves for at undgå
usikkerhed på området. FSR er bekymrede over, at bestemmelsen fjernes uden nærmere
begrundelse eller undersøgelse. Fritagelsen blev indført i 2009 og vurderes som værende
afledt af energibeskatningsdirektivet, og i øvrigt notificeret i overensstemmelse med
Informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34EF). Det er derfor uklart, hvordan
bestemmelsen i dag vurderes at medføre usikkerhed på området. Vil Skatteministeriet
venligst uddybe dette?
Side 2
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0019.png
Giver nærværende anledning til yderligere drøftelser og/eller spørgsmål, er I velkomne til
at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 3
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0020.png
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0021.png
Dato
Side
18. august 2022
1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Ida Waagepetersen
Høringssvaret er sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om
afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love, j.nr. 2022-935
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige
andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn
skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.), som er sendt i høring den 29. juni 2022.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget vil medføre betydelige omkostninger for fødevareerhvervet, og derfor kan Landbrug &
Fødevarer ikke bakke op om lovforslaget i den nuværende form.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at der er behov for ændringer i det nuværende
energiafgiftssystem, men der er flere elementer i Aftalen om grøn skattereform fra december 2020,
og som følge heraf i lovforslaget, som Landbrug & Fødevarer ikke kan bakke op om. Det gælder fx
forhøjelse af afgift, når der ikke er omstillingsmuligheder, og dobbeltregulering for kvoteomfattede
virksomheder, jf. nedenfor. Landbrug & Fødevarer er dog positive over for, at forhøjelsen først
træder i kraft fra 2025 for landbrug og gartneri.
Forhøjelse af procesafgiften (grøn skattereform)
Dobbeltregulering
Forhøjelsen bør ikke vedrøre de kvoteomfattede virksomheder, som i forvejen er omfattet af EU’s
kvotesystem og derigennem betaler for CO
2
-udledningen. Kvoteomfattede virksomheder, herunder
visse gartnerier, bør afgiftsmæssigt kun omfattes af minimumssatserne, som følger af EU’s
energibeskatningsdirektiv.
På samme måde ønsker L&F ikke dobbeltregulering, som desværre er aftalt med Aftale om grøn
skattereform for industri mv. fra juni 2022.
Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at forhøjelsen alene vedrørte den nuværende CO
2
-
afgift.
Omstillingsgaranti
Derudover finder Landbrug & Fødevarer det problematisk, at der indføres afgifter uden, at der er
reelle omstillingsmuligheder. L&F havde gerne set, at der var indført en omstillingsgaranti, således
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0022.png
Side 2 af 3
at der først blev indført afgift i det omfang, at der var alternativer til de fossile brændsler. Det
danske fødevareerhverv har allerede fokus på energieffektivisering, og det er derfor begrænset
mulighed for at energieffektivisere i et så stort omfang, så afgiftsforhøjelserne ikke vil medføre
merudgifter for den enkelte bedrift og virksomhed.
På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke reelle omstillingsmuligheder for blandt andet
dieseldrevne landbrugsmaskiner i landbruget.
Beregning af sats
Skatteministeriet bedes lave et eksempel, hvor satsen for motorbrændstof anvendt til landbrug mv.
opgjort i kr./GJ sammenlignes med de eksempler, der er i lovforslagets specielle bemærkninger,
herunder eksemplet nederst på lovforslagets side 51. Skatteministeriet bedes uddybe, om afgiften
efter lovforslagets §3, stk. 2, bør være den samme som lovforslaget §3, stk. 3.
Omlægning af energiafgift
Det fremgår af aftalen fra december 2020, at
”I forbindelse med omlægningen til en afgift på CO
2
-
udledninger vil den relative afgift på brændsler som fx naturgas, olie og kul ændres med virkning fra
2023, således at forhøjelserne vil være baseret på en CO
2
-afgift, når de indføres.”
Forhøjelserne er dog indført som en forhøjelse opgjort i kr./GJ i energiafgiftslovene.
Skatteministeriet bedes kommentere herpå samt oplyse, om det fortsat er planen at omlægge en
del af energiafgiften til CO
2
-afgiften, og i så fald hvornår og hvordan det vil ske.
Omlægning af pesticidafgiften
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at aftalen om en ny pesticidstrategi indeholder et punkt
vedrørende en provenuneutral omlægning af pesticidafgiften, som et instrument til at nå en lavere
belastning. Pesticidafgiften foreslås således justeret, så basisafgiften nedsættes til 20 kr./kilo
aktivstof og ved at øge belastningsafgiften til 140 kr./belastningstal/liter middel.
Landbrug & Fødevarer mener, at pesticidafgiften skal afskaffes. En afskaffelse vil stille danske
landmænd mere lige sammenlignet med udenlandske konkurrenter, da der er meget få EU-lande,
der har indført en afgift på pesticider, og afgiftsniveauerne i disse lande (Frankrig og Sverige) er
meget lavere end i Danmark. Afgiften har således kun marginal effekt på forbrugsmængden og en
lille effekt på middelvalg, da der er få effektive midler at vælge imellem.
Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiften
En række mindre gårdanlæg, der producerer biogas, anvender i dag bestemmelsen i NOx-
afgiftslovens § 8, stk. 4. Varmen fra biogasproduktionen anvendes på bedriften, mens strømmen
leveres til elnettet. Med lovforslaget vil disse anlæg også omfattes af NOx-afgiften, hvilket vil øge
deres omkostninger. Landbrug & Fødevarer finder, at bestemmelsen bør fastholdes.
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0023.png
Side 3 af 3
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 4024 9064
E
[email protected]
Søren Thorndal Jørgensen
Chefkonsulent
Vand & Natur
M +45 6124 0059
E
[email protected]
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0024.png
Deloitte
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
CVR-nr: 33 96 35 56
Weidekampsgade 6
2300 København S
Telefon: 36102030
www.deloitte.dk
Skatteministeriet
18. august 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolie-produkter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og
forskellige andre love (Forhøjelse af afgiftssatsen for proces på fossile brændsler efter Aftale om grøn
skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi
2022-2026 m.v.)
Skatteministeriet har den 29. juni 2022 sendt ovennævnte lovforslag i høring. Vi afgiver på vegne af Makeen Energy
A/S (herefter Makeen) vores bemærkninger til lovforslaget.
1. Indledende om lovforslaget
Lovforslaget indfører en række forskellige elementer til understøttelse af den grønne omstilling og dermed
nedbringelse af Danmarks samlede CO
2
-udledninger.
I den forbindelse indføres blandt andet:
En substitutionsbestemmelse i CO
2
-afgiftsloven, som medfører, at produkter, som bliver afgiftspligtige efter
mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 2, også omfattes af pligten til betaling af CO
2
-afgift (lovudkastets § 5, nr. 2)
En mulighed for at sådanne produkter kan CO
2
-beskattes ud fra den reelle udledning af CO
2
, således som den kan
dokumenteres på baggrund af akkrediterede målinger (lovudkastets § 5, nr. 2, 3. pkt. og § 5, nr. 3).
Nærværende høringssvar omhandler netop disse to bestemmelser og altså lovudkastets § 5, nr. 2, 3. pkt. og § 5, nr.
3, idet der i lovforslaget ikke foreligger en stillingtagen til de tilfælde, hvor virksomheder har et negativt CO
2
-aftryk
som følge af den cirkulære økonomi i deres produktion.
I vores høringssvar eksemplificeres problematikken med udgangspunkt i produktionen af såkaldt pyrolysegas hos
Makeen, og der stilles i den forbindelse forslag til tilpasning af lovforslaget. I tilfælde af at nærværende
bemærkninger
mod forventning
ikke indarbejdes i det vedtagne lovforslag, skal høringssvaret ses som en
skærpelse af opmærksomheden på Skatteministerens efterfølgende fastsættelse af opgørelsesmetoden efter
lovforslaget § 5, nr. 3.
Vi vil indledningsvist kvittere for den indarbejdede mulighed for, at virksomheder kan betale en fast afgiftssats for
CO
2
-udledning på baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf. lovforslagets §
5, nr. 2, 3. pkt. Vi vil samtidig anbefale, at det ved opgørelsen af CO
2
-udledning i den nævnte lovformulering bliver
muligt at foretage modregning med den CO
2
-fortrængning, som finder sted i den konkrete situation, for eksempel
ved at plastik ikke afbrændes, men i stedet gøres genanvendelig ved en pyrolyseproces.
Vi vil dog også advokere imod, at et produkt som pyrolysegas i det hele taget pålægges en CO2-afgift.
Deloitte er en betegnelse for et eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limiteds (”DTTL”) medlemsfirmaer, dets netværk af
medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder
(der samlet betegnes ”Deloitte-organisationen”). DTTL (der også omtales som
”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder udgør selvstændige og uafhængige juridiske enheder,
som
ikke kan forpligte hinanden over for tredjemand. DTTL og de enkelte DTTL-medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder er kun
ansvarlige for egne handlinger og/eller udeladelser. DTTL leverer ikke ydelser til kunder. Vi henviser til www.deloitte.com/about for
nærmere oplysninger.
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0025.png
2. Præsentation af Makeen Energy A/S
Makeen er en dansk etableret, global produktionsvirksomhed, som blandt andet er markedsførende inden for
cirkulær økonomi med regenerering af plastik. Makeen bygger for Recraft Energy en fabrik i Randers, der årligt skal
modtage 21.000 ton plastaffald, hvoraf op til 85% bliver til pyrolyseolie, der efterfølgende oparbejdes til ny plast.
Virksomheden får kontinuerligt tilført plastikaffald, som gennemgår en pyrolyseproces. Den pågældende plast-
specifikke proces, som er udviklet af Makeen,
kaldes ”Plastcon”.
Ved denne proces regenereres såkaldte
pyrolyseolier i takt med, at plastikken nedbrydes. Pyrolyseolien kan benyttes til fremstilling af ny plastik. Ud over
pyrolyseolien, som er i flydende form, frembringer pyrolyseprocessen også en fast og en gasformig fraktion. Den
faste fraktion, som udgør ca. 10% af produktionen, består af rent kulstof
og kaldes ”Carbon Black”. Den
kan for
eksempel bruges i farveindustrien. Den gasformige fraktion, som udgør ca. 15% af produktionen, består af
kortkædede kulbrinter og en række uorganiske, gasformige komponenter og kaldes pyrolysegas.
På websiden:
https://www.makeenenergy.com/products-solutions/plastic-waste-conversion/the-technology
gives en
skematisk fremstilling af Plastcon-processen.
I forhold til miljølovgivningen er Plastcon-processen karakteriseret som genanvendelse og bidrager dermed også til
nedbringelse af affaldsmængder mv.
3. De økonomiske og afgiftsmæssige forhold omkring pyrolysegas
Pyrolysegas kan i princippet udnyttes til el- og varmefremstilling. Det er dog rent teknisk nødvendigt at tilpasse
kedler og turbiner mm. til de reaktive uorganiske komponenter i gassen. Det er derfor forbundet med visse
ekstraomkostninger at anvende pyrolysegas til energiproduktion i forhold til andre fossile eller CO
2
-fortrængende
brændsler.
Pyrolysegas konkurrerer på grund af Plastcon-processens store CO
2
-fortrængning på ca. 1,67 ton CO
2
pr. ton plastik
fortrinsvist mod andre CO
2
-fortrængende processer. Dette drejer sig først og fremmest om biomasse og herunder
biogas. Dernæst konkurrerer pyrolysegas i forhold til afbrænding af plastaffald i affaldsbaserede kraftvarme- og
varmeværker.
De konkurrerende brændsler er som bekendt underlagt ganske lave eller ingen afgift.
Produktionsomkostningerne for Plastcon-processen er desuden ikke teknisk eller økonomisk sammenlignelige med
en almindelig produktion af energiprodukter, da formålet med processen ikke er at fremstille energiprodukter.
Pyrolysegas har derfor generelt svært ved at klare sig konkurrencemæssigt i forhold til fossile brændsler i
almindelighed og i forhold til biobrændsler i særdeleshed. Selvom pyrolysegas ikke anses for et biobrændsel, er
pyrolysegas dog helt sammenlignelig med biobrændsler, hvor nylig opbygget CO
2
-indhold i produktet frigives igen
ved en eventuel afbrænding. Samtidig er pyrolysegas et biprodukt i en proces, som har et meget stort CO
2
-
fortrængningspotentiale sammenlignet med andre anvendelser af plastaffald.
Pyrolysegas omfattes imidlertid af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, og bliver derfor med eksisterende regler
belastet med energiafgiften på et sammenligneligt afgiftspligtigt produkt, mens der ikke betales CO
2
-afgift. Det er
vurderingen, at det mest sammenlignelige produkt er raffinaderigas, hvorfor pyrolysegas belastes med energiafgiften
for raffinaderigas.
Efter gældende regler er energiafgiften på pyrolysegas således 2,90 kr./kg, mens energiafgiften på biogas er 9,8
øre/Nm3. Omdannet til en afgift pr. MJ svarer det til 7,36 øre/MJ for pyrolysegas og 0,25 øre/MJ for biogas.
Sammenlignes produktionen af varmebaseret på pyrolysegas med produktionen af varmebaseret på plastaffald, ses
det klart, at den afgiftsmæssige subsidiering af affald frem for genanvendelse også er temmelig stor:
Pyrolysegas belastes med energiafgiften svarende til raffinaderigas og altså 2,90 kr./kg.
Plastaffald, som kunne være omdannet til pyrolysegas, belastes derimod med en afgift på kun 2,60 kr./kg, hvoraf blot
1,35 kr./kg belaster modtageren af varmen. I de tilfælde, hvor affaldsvarmeselskabet viderefakturerer tillægsafgiften
2
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0026.png
til varmekunden, vil affaldsvarmeselskabet skulle nedsætte leveringsomkostningerne tilsvarende, hvorfor der også i
det tilfælde er tale om en effektiv afgiftsbelastning på 1,35 kr./kg plastaffald.
Konklusionen er derfor, at der allerede med de eksisterende regler sker en væsentlig afgiftsmæssig
forskelsbehandling, som dels favoriserer afbrænding af plastikaffald frem for en regenerering af plastikaffald, og dels
gør det særdeles vanskeligt at gøre pyrolysegas konkurrencedygtigt i forhold til VE-brændsler.
4. Effekten af den foreslåede regulering
Med den foreslåede lovændring vil pyrolysegassen også blive afgiftspligtig efter CO
2
-afgiftsloven. Dette sætter
pyrolysegas yderligere tilbage i forhold til at blive benyttet som brændsel til energiproduktion og gør det mere
rentabelt blot at lade gassen destruere. Potentielt er mængderne store, således at pyrolysegas faktisk kan bidrage til
at lukke hullet efter afbrydelsen af russisk gas. Men det forudsætter naturligvis, at der er et økonomisk potentiale
herfor - konkret stilles pyrolysegas altså endnu dårligere i forhold til VE-brændslerne, hvor afgiften slet ikke forøges.
4.1. Opgraderingen af plastikaffald behandles afgiftsmæssigt dårligere end affaldsafbrænding
Desuden vil pyrolysegas også blive stillet ringere i forhold til afbrænding af plastikaffald, hvilket kan ses på
nedenstående graf, som viser beskatningen af pyrolysegas med både fuld og reduceret CO
2
-afgift sammenlignet med
afgifterne på forbrænding af affald for perioden 2022-2025. På grafen ses også, hvad der sker, hvis det i CO
2
-
afgiftsloven ikke blot var muligt at beregne afgift efter reelle udledninger, men også hvordan afgiftstrykket
formindskes ved inddragelse af CO
2
-fortrængningen i beregningen, som i relation til pyrolysegas er på ca. 1,67 kg CO
2
pr. kg plastikaffald, som undergår Plastcon-processen.
Sammenligning af afgifstryk ved hhv.
genavendelse til Syngas og afbrænding af plastikaffald
4,0
Afgift i kr. pr. kg
pyrolysegasekvivalent
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2022
2023
2024
2025
2026
1,347
1,347
1,347
1,425
1,46
2,9
2,9
3,39
3,09
3,39
3,09
3,48
2,9
3,52
2,81 2,713
2,6
2,6
2,6
2,67
Samlet afgiftstryk ved foreslåede lovbestemmelse og altså med betaling af CO2-afgift ud fra konkret
emmission*
Samlet afgiftstryk ved inddragelse af CO2-fortræning*
Samlet afgiftstryk ved afbrænding af plastikaffald*
Samlet afgiftstryk for varmekunde ved afbrænding af plastikaffald (uden tillægsafgift)*
*Bemærk for 2022 er der tale om gældende lovgivning
4.2. Den afgiftsmæssige regulering er ikke i overensstemmelse med prioriteringerne på affaldsområdet
Miljøområdets gældende affaldshieraki prioriterer genanvendelse højere end både anden nyttiggørelse, herunder
afbrænding med henblik på el- og varmeproduktion, og bortskaffelse. Med de eksisterende lovregler og den fortsatte
3
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0027.png
lempelige afgift på affald, der afbrændes, og den stigende afgift på pyrolysegas, understøtter den afgiftsmæssige
regulering ikke prioriteringerne på affaldsområdet, på trods af at dette altid har været tilsigtet ved indretningen af
afgiftssystemet på affald.
Dette problem kan ikke forventes at blive løst med de øvrige mekanismer på det regulatoriske område og heller ikke
i forbindelse med de planlagte støtteordninger i forbindelse med indførelsen af den ensartede og høje CO
2
-afgift fra
og med 2025. Som det ses af ovenstående diagram, bliver differencen større og større mellem afgiften på
pyrolysegas på den ene side og afgiften på afbrænding af plastik på den anden.
Det virker ikke videre sikkert, at pyrolyseprocessen vil være berettiget til støtte som kompensation for indførsel af en
høj og ensartet CO
2
-afgift, selvom CO
2
-fortrængningen ved genanvendelse frem for afbrænding af plastik er meget
stor. Pyrolyse er således ikke nævnt i aftalegrundlaget vedrørende Grøn skattereform for industri m.v. af den 25. juni
2022, ligesom støtten vil blive konkurrenceudsat og derfor ikke nødvendigvis gives til den største, men derimod til
den billigste CO
2
-fortrængning.
5. Behov for at CO
2
-fortrængningen ved cirkulær økonomi tilgodeses afgiftsmæssigt
Som det ses på diagrammet, vil en inddragelse af CO
2
-fortrængningen i beregningen af CO
2
-afgift kunne mindske
(men ikke fjerne) de ukorrekte incitamenter i den afgiftsstruktur, som eksisterer, og som nu tilføjes et CO
2
-
afgiftselement. Det er vores opfattelse, at CO
2
-fortrængningen kan opgøres lige så sikkert som en beregning af den
konkrete CO
2
-emmisionsfaktor, idet de pågældende beregninger gør brug af det samme datagrundlag og de samme
termodynamiske og fysiske karakteristika for de enkelte komponenter i afbrændingen.
Målsætningen må i øvrigt være, at afgiften på pyrolysegas og andre brændsler fremstillet ved en af Miljøstyrelsens
anerkendt genanvendelsesproces aldrig overstiger afgifterne ved afbrænding af affald, og i bedste fald er
sammenlignelige med afgiften på VE-brændsler.
6. Afslutning
Vi stiller os naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger om nødvendigt.
Med venlig hilsen
Thomas Sørensen
Director
Lisbeth Skorstengaard
Consultant
4
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0028.png
L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren
2651648_0029.png