Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14
Offentligt
2674902_0001.png
Folketinget Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Mette Thiesen (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 2171
14. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 3
til L 14, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 i forbindelse med L 14
Vil ministeren i forlængelse af deputation ved Rasmus Søndergaard, talsmand for
udsatte og sårbare unge fra Skiftesporet i Thisted, afholdt den 21. februar 2023 i
Beskæftigelsesudvalget og materialet fremsendt i forbindelse hermed, jf. L 14 bilag
6, folketingsåret 2022-23 (2. samling), oversende en oversigt over de tilbud, som
kommunerne har nedlagt eller fundet besparelser på, som følge af aftalerne om ny-
tænkning af beskæftigelsesindsatsen?
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har ikke oplysninger om, hvilke tilbud kommunerne ud-
byder og dermed heller ikke hvilke tilbud, som kommunerne eventuelt måtte ned-
lægge eller gennemføre besparelser på. Det er en kommunal opgave at beslutte,
hvilke tilbud, kommunen ønsker at udbyde. Det er derfor også op til den enkelte
kommune at beslutte, hvordan kommunen udmønter besparelserne, som følger af
aftalerne om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
I forbindelse med
Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
fra
juni 2021 aftalte den daværende S-regering, SF, EL og DF at lempe proceskravene
for aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere og åbne op for muligheden for digi-
tale samtaler efter 6 måneder for alle målgrupper.
Initiativet om at lempe proceskravene for aktive tilbud til uddannelseshjælpsmodta-
gere gik konkret på at lempe proceskravene, så der nu må gå op til 4 måneder mel-
lem hvert tilbud fremfor de daværende 4 uger mellem hvert tilbud. Ændringen be-
tyder, at kommunerne i højere grad kan tilrettelægge en meningsfuld indsats for
den enkelte unge. Lempelsen af proceskravene betyder også, at uddannelseshjælps-
modtagere fremadrettet vil blive aktiveret mindre. Det er op til den enkelte kom-
mune at udmønte besparelsen og beslutte hvilke tilbud, som kommunerne i mindre
grad vil udbyde. Det var der enighed om blandt aftalepartierne (S, SF, DF og EL).
Med
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
fra juni 2022 blev
de samme aftalepartier enige om at fokusere dele af beskæftigelsesindsatsen på de
redskaber, hvor der er dokumentation for at flere ledige borgere kommer i arbejde.
Det betyder bl.a. at kommunerne fremover skal omlægge en del af øvrig vejled-
nings- og opkvalificeringstilbuddene til særligt virksomhedsrettet indsats, men
L 14 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en oversigt over de tilbud, som kommunerne har nedlagt eller fundet besparelser på som følge af aftalerne om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
også ordinær uddannelse. Omlægningen omfatter ikke uddannelseshjælpsmodta-
gere, som stadig kan få øvrig vejledning og opkvalificering som deres ret og pligt
tilbud.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan besparelserne og ændrin-
gerne i de aktive tilbud, som følger af både første og anden delaftale, udmøntes.
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at aftalerne om nytænkning af beskæfti-
gelsesindsatsen ikke fjerner kommunernes mulighed for at give tilbud i kategorien
øvrig vejledning og opkvalificering. Beskæftigelsesministeriet skønner, at der fort-
sat vil være udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering på knap 2,7 mia. kr. i
2024.
Aftalerne bidrager til at finde en del af finansieringen af
Aftale om ny ret til tidlig
pension
fra 2020.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2