Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14
Offentligt
2662693_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1571
16. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 i forbindelse med L14:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6/2-23 fra Rasmus Søndergaard, tals-
mand for udsatte og sårbare unge i Thisted - Skiftesporet, vedrørende konsekven-
serne for sårbare unge og udsatte i aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsat-
sen, jf. L 14 - bilag 5?
Svar:
Jeg vil indledningsvist kvittere for henvendelsen om konsekvenser for sårbare unge
og udsatte som følge af aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Med
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
fra juni 2022 blev
et flertal enige om at fokusere dele af beskæftigelsesindsatsen på de redskaber,
hvor der er evidens for at få ledige borgere i arbejde. Der er ikke dokumentation
for, at tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering i gennemsnit får le-
dige hurtigere i beskæftigelse. Forskningen peger i stedet i retning af positive ef-
fekter for virksomhedsrettede indsatser. Der er bl.a. en række gode erfaringer med
brug af virksomhedspraktik til udsatte borgere
fx har vi positive erfaringer fra
projektet ”Jobfirst”,
hvor der er fokus på aktivering af udsatte borger på ordinære
arbejdspladser med rigtige arbejdsopgaver, kolleger og ordinære timer.
Med forslaget er der ikke lagt op til, at kommunerne skal aktivere mindre. I stedet
medfører forslaget, at kommunerne skal omlægge en del af øvrig vejlednings- og
opkvalificeringstilbuddene til særligt virksomhedsrettet indsats, men også ordinær
uddannelse. Omlægningen gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere, som stadig
kan få øvrig vejledning og opkvalificering som deres ret og pligt tilbud.
Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at understrege, at vi med
Anden delaftale
om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
og dette lovforslag ikke fjerner kommu-
nernes mulighed for at give tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering.
Beskæftigelsesministeriet skønner, at der fortsat vil være udgifter til øvrig vejled-
ning og opkvalificering på knap 2,7 mia. kr. i 2024. Så kommunerne kan fortsat
give tilbud, der fx rummer CV-kurser, jobklub, mestringsforløb, motionstilbud og
coach.
L 14 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelse af 6/2-23 fra Rasmus Søndergaard, Skiftesporet, Thisted, om konsekvenserne for sårbare unge og udsatte af aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2