Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663159_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
9 (L13)
bilag 7, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 2/2-23 fra Rejsearbejdere.dk, jf. L 13
bilag 7?”
Svar:
Til henvendelsens første del, mener jeg ikke, at man kan sammenligne annullati-
onssøgsmålet, og regeringens forslag på beskæftigelsesområdet. Det skyldes, at den
modstand, som regeringen har mod EU’s mindstelønsdirektiv, og som gør, at rege-
ringen tager sagen til EU-Domstolen, handler om, at regulering af rammerne for
løndannelsen skal ske i medlemslandene
og ikke i EU.
Til henvendelsens andel del, vil jeg fremhæve, at regeringen netop har indgået en
bred aftale om inflationshjælp til nogle af dem, som er hårdt ramt af de høje priser.
Samtidig er det vigtigt at adskille lovforslaget og inflationen, fordi inflationen ikke
forventes at være varig, hvorimod regeringen foreslår, at afskaffelsen af store bede-
dag skal være permanent.
Det bemærkes, at de, der er i arbejde, isoleret set med dette lovforslag kun oplever
en lønstigning som følge af afskaffelsen af store bededag, fordi de arbejder mere.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ydelsesmodtagere, som ikke er i arbejde, skal mod-
tage en højere ydelse. Regeringen vil gerne holde fast i, at ydelserne skal stige i
henhold til den almindelige lønstigning
men ikke den del, der skyldes afskaffel-
sen af en helligdag. Regeringen ønsker derfor at neutralisere den virkning på regu-
leringen af indkomstoverførslerne, der følger af de beskæftigedes stigende arbejds-
tid.
Derudover nævner foreningen Rejsearbejderne.dk, at afskaffelse af store bededag
og tillæg kun vil være gældende for arbejdstagere, der arbejder i Danmark for et
dansk firma, men ikke når der arbejdes i udlandet. I den forbindelse spørges til,
”hvilken
indflydelse har det på beregningerne på øget arbejdsudbud”. Til brug for
besvarelsen er der indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser:
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om henvendelsen af 2/2-23 fra Rejsearbejdere.dk
2663159_0002.png
”I beregningen af virkningen på den offentlige saldo, arbejdsudbud mv., er det for-
udsat, at en mindre andel af de beskæftigede forventeligt ikke vil øge deres præste-
rede arbejdstimer svarende til én dag som følge af afskaffelsen. Det kan fx skyldes,
at arbejdsgiver tildeler en yderligere ferie/fridag, at arbejdstager afspadserer en
ekstra dag eller at nogle er arbejdstagere under andre vilkår end det øvrige danske
arbejdsmarked. I beregningen tages der bl.a. højde for disse forhold ved at forud-
sætte et delvist gennemslag på arbejdstiden på 75 pct.
Det henvises i øvrigt til, at baggrunden for et gennemslag på arbejdstiden på 75
pct., hvis en helligdag bliver en hverdag, er gennemgået i en teknisk gennemgang
af lovforslaget for beskæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en faglig
briefing for journalister og organisationer tirsdag den 31. januar. Materialet fra den
faglige briefing kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
1
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
1
https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effek-
ten-ved-at-afskaffe-en-helligdag.pdf
2