Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2662541_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
15. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 3. februar 2023 stillet efter ønske fra
Kim Edberg Andersen (NB)
Spørgsmål
De samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag fremgår af
lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2. Der er alene angivet beregninger for de øko-
nomiske konsekvenser til og med 2026. Flere økonomer, herunder overvismand
Carl-Johan Dalgaard m.fl., har imidlertid sået tvivl om varigheden af effekten. Vil
ministeren opdatere tabel 1 og 2 med en fremskrivning af de økonomiske konse-
kvenser til og med 2030? Vil ministeren derudover redegøre for, hvorfor ministe-
ren mener, det kan lægges til grund, at effekten er varig set i lyset af bl.a. overvis-
mandens udsagn? Der henvises til artiklen ”Overvismanden: Der er ingen varig
effekt ved at afskaffe store bededag” bragt på Jyllands-posten.dk
den 8. januar
2023. Der henvises desuden til artiklen ”Økonomiske sværvægtere: Det er unød-
vendigt at afskaffe store bededag ” bragt på Altinget.dk den 25. januar 2023.
Svar
Finansministeriet har oplyst mig, at det vurderes mest retvisende at betragte de
økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af store bededag, som er anført i lov-
forslaget, som varige efter 2026. Finansministeriet henviser i øvrigt til, at baggrun-
den for beregningen af virkningerne på strukturel beskæftigelse, offentlige finanser
mv., hvis en helligdag bliver en hverdag, er gennemgået i en teknisk gennemgang
af lovforslaget for beskæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en faglig
briefing for journalister og organisationer tirsdag den 31. januar. Materialet fra den
faglige briefing kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
1
Det bemærkes, at forslaget medfører en forhøjelse af satsreguleringen i 2026 og
dermed reguleringen af indkomstoverførslerne. Det reducerer isoleret set prove-
nuet med 0,7 mia. kr. fra 2026. Merreguleringen afspejler alene, at beskæftigede ar-
bejder en dag mere. Regeringen ønsker at neutralisere denne merregulering af ind-
komstoverførslerne og vil efter drøftelse med de relevante forligskredse stille for-
https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-at-af-
skaffe-en-helligdag.pdf
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2, om de samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag, til finansministeren
2662541_0002.png
Side 2 af 3
slag om dette,
jf. Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som hellig-
dag (L 13), januar 2023.
I svaret er det for nuværende lagt til grund, at merregule-
ringen af indkomstoverførslerne neutraliseres efter 2026,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb af lovforslag om afskaffelse af store bedag med
forudsætning om neutralisering af merregulering af indkomstoverførsler efter 2026
2023
Mia. kr. (2023-priser)
Provenu af forslaget (forudsat neutralisering af merregu-
lering af indkomstoverførsler fra 2026)
Merudgifter til sygedagpenge
Merudgifter til pasningstilbud
I alt
0
3,2
3,2
2,5
3,2
3,2
3,2
3,2
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
0 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04
0 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14 -0,14
0
3,0
3,0
2,3
3,0
3,0
3,0
3,0
Anm.: Provenuet af forslaget skal ses i sammenhæng med et højere skatteprovenu. Det bemærkes dog, at forslagets
lønstigning for de beskæftigede på 0,45 pct. fra 2024 via satsreguleringer (to år forskudt) med gældende reg-
ler umiddelbart vil øge overførselsindkomsterne tilsvarende i 2026. De forøgede udgifter til overførselsind-
komster skønnes at svække merprovenuet med 0,7 mia. kr. i 2026, hvilket også er afspejlet i tabel 1 i
Forslag
til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13),
januar 2023. I den ovenstående tabel er
det forudsat, at virkningen neutraliseres efter 2026.
Kilde:
Forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13),
januar 2023 og egne beregninger.
Tabel 2 i lovforslaget viser den forudsatte varige virkning af lovforslaget på den
strukturelle beskæftigelse og BNP, hvor det er antaget, at merreguleringen af ind-
komstoverførslerne neutraliseres.
Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag
L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
for be-
skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en faglig briefing for journalister
og organisationer tirsdag den 31. januar, så er det Finansministeriets vurdering, at
det er mest retvisende at betragte virkningen af afskaffelsen af store bededag som
varig, hvor der lægges vægt på, at tiltaget vurderes at have en normdannende ef-
fekt.
Endvidere bemærkes det, at det i Finansministeriets langsigtede fremskrivninger,
herunder vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed, antages, at arbejdstiden
er konstant efter 2030. Det vil sige, at effekten på arbejdstiden i 2030 beregnings-
teknisk betragtes som varig. Spørgsmålet om, hvorvidt effekten er varig i årene ef-
ter 2030, er dermed ikke afgørende i forhold til holdbarhedsberegningen og den
praktiske tilrettelæggelse af finanspolitikken.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om lovforslagets afsnit 3.1, tabel 1 og 2, om de samlede økonomiske konsekvenser af at afskaffe store bededag, til finansministeren
Side 3 af 3