Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 121
Offentligt
2715178_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 121
spørgsmål 2
I brev af 12. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Charlotte Broman
Mølbæk (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
”Vil
ministeren udarbejde en nærmere definition af ekstraordinært speci-
aliseret tilbud, så det ikke kan fortolkes på forskellige måder, hvad det in-
deholder?”
Svar:
Jeg er enig i, at kommunalbestyrelserne ikke frit skal kunne definere,
hvad det betyder. Det er beskrevet i de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 12, at et ekstraordinært specialiseret uddannelsessted
skal kunne give den unge et tilbud, der matcher den unges ekstraordinært
specialiserede behov, og at der herved forstås, at den unge har omfat-
tende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser,
som kræver særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompe-
tencer.
Der er således tale om situationer, hvor den unges behov nødvendiggør
særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompetencer i for-
hold til, hvad et uddannelsessted, der tilbyder STU, normalt kan tilbyde.
Der vil i sådanne situationer skulle foretages en konkret og individuel
vurdering af den unges behov og de tilbud, forskellige uddannelsessteder
kan give.
Jeg vil bede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at beskrive dette i
informations- og vejledningsmaterialet om STU.
16. maj 2023
Sagsnr.: 23/09405
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye