Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 Bilag 1
Offentligt
2697020_0001.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Sendt pr. e-mail:
[email protected]
Med kopi til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
24. februar 2023
Sagsnr.: 1030136/63
Skatteministeriets j.nr. 2022-13058 og 2022-13141 – Høringssvar til Forslag til Ejendomsskattelov
Skatteministeriet har den 20. januar 2023 sendt ovennævnte lovforslag i høring ("Hovedlovforslaget").
Accura Advokatpartnerselskab har i den forbindelse følgende bemærkninger til Hovedlovforslaget. Ac-
cura er indforstået med, at vores høringssvar offentliggøres og indgår i høringsskemaet.
1
Generelt
Indledningsvist vil vi gerne kvittere for, at Skatteministeriet har valgt at prioritere en grundig bearbejdning
og sammenskrivning det eksisterende retsgrundlag i én samlet lov, i stedet for at vælge en hurtigere
lappeløsningsmodel.
Hovedlovforslaget er efter vores opfattelse af generel meget høj kvalitet og vil være et vigtigt bidrag til
at skabe bedre og klarer regler på et område, som i øvrigt i øjeblikket er kendetegnet ved væsentlig
usikkerhed for borgere og virksomheder.
2
2.1
Fritagelse for stigninger i grundværdi/grundskyld - § 8
Mulighed for fritagelse for dækningsafgift
Efter den nugældende KESL § 8 A (indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017), skal dækningsafgiften med
virkning fra 2022 opkræves af ejendommes grundværdi i stedet for forskelsværdi, jf. bl.a. lov nr. 291 af
27. februar 2021 samt Hovedlovforslagets § 12.
Som følge af ændringen i grundlaget for betaling af dækningsafgift til grundværdien vil et ændret plan-
grundlag for en ejendom fra 2022 kunne medføre stigninger i dækningsafgiften i helt samme omfang
som stigninger i grundskylden. Efter Accuras opfattelse gør behovet sig for en fritagelsesmulighed for
sådanne stigninger i dækningsafgift sig derfor gældende i fuldt ud samme omfang som for stigninger i
grundskylden.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0002.png
Man kan som eksempel forestille sig, at en grund, hvorpå der kun ligger et bilværksted, får en ny lokal-
plan, der muliggør boligbebyggelse. I dette eksempel medfører ejendomsvurderingslovens vurderings-
principper samt dækningsafgiftsreglerne, at grundværdien vil blive vurderet på baggrund af boligbyg-
geretterne, og at der for bilværkstedet derfor reelt skal betales dækningsafgift på baggrund af en (mulig)
anvendelse til bolig. Dette vil i de fleste tilfælde medføre en markant højere grundværdi og derfor højere
dækningsafgift, end hvis grunden fortsat kun kunne anvendes til værksted.
Skatteministeriet bedes på den baggrund forholde sig til, hvorfor kommunerne ifølge Hovedlovforlaget
kun skal have mulighed for at fritage for stigninger i grundskylden som følge af ændrede plangrundlag,
mens der ikke vil kunne gives fritagelse for tilsvarende stigninger i dækningsafgift, herunder om en
sådan forskelsbehandling er rimelig, når behovet for fritagelse er det samme for både grundskyld og
dækningsafgift.
2.2
Hvornår medfører en ændret anvendelse eller udnyttelse bortfald af fritagelse
Det følger af både den nugældende KESL § 8 A samt Hovedlovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt. (almindelige
ejendomme) og stk. 3, 3. pkt. (vindmølle- og solcelleanlæg), at det er en betingelse for fritagelse for
stigning i grundskyld (ligesom fritagelse bortfalder), at ejendommen ikke "anvendes eller udnyttes i vi-
dere omfang, end det var tilladt forud for det ændrede plangrundlag".
Skatteministeriet bedes uddybe, hvor meget der vil skulle til, førend en ejendom kan siges at være
anvendt eller udnyttet i videre omfang end før det ændrede plangrundlag, hvilket særligt har betydning
i forhold til udviklingsprojekter der strækker sig over adskillige måneder og nogle gange flere år.
På baggrund af bestemmelsens ordlyd ("anvendes eller udnyttes" i videre omfang end før) må bortfald
af fritagelse efter Accuras opfattelse kræve, at grunden og bygningerne på grunden lovligt kan anvendes
til, hvad plangrundlaget tilsiger, dvs. at skæringstidspunktet bør være tidspunktet for færdigmelding af
byggeriet som lovligt eller tidspunktet for udstedelse af ibrugtagelsestilladelse.
2.3
Virkningstidspunktet for fritagelse efter § 8 A samt den foreslåede § 8
Skatteministeriet bedes bekræfte, at fritagelse for stigning i grundskyld efter den nugældende KESL §
8 A alene kan opnås som følge af vedtagelse af en ny lokalplan, når lokalplanen er vedtaget i perioden
mellem sidste vurderingstermin i det gamle vurderingssystem og første vurderingstermin i det nye ejen-
domsvurderingssystem, dvs. for erhvervsejendomme, at lokalplanen skal være vedtaget i perioden fra
den 2. oktober 2020 til den 1. marts 2021. Hvis dette ikke kan bekræftes, bedes Skatteministeriet rede-
gøre nærmere for, hvornår en ændret lokalplan skal være vedtaget for tidligst at berettige til fritagelse
efter KESL § 8 A.
Tilsvarende bedes Skatteministeriet bekræfte, at fritagelse efter Hovedlovforslagets § 8 tidligst kan gives
for stigninger i grundskyld som følge af et ændret plangrundlag, når det ændrede plangrundlag er ved-
taget i perioden fra den 2. januar 2023 til den 1. januar 2024, eller på hvilket senere tidspunkt, fritagelse
alternativt vil kunne opnås.
2
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0003.png
2.4
Bortfald af fritagelse for grundskyld af ejendomme med vind- og solcelleanlæg
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 8, stk. 3, 2. pkt. (ejendomme med vind- og solcelleanlæg), at frita-
gelse for grundskyld bortfalder 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest på
tidspunktet for nettilslutning. Af lov bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det imidlertid, at fritagel-
sen vil bortfalde 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest 3 år efter er indgået
aftale om nettilslutning.
Skatteministeriet bedes på den baggrund præcisere, hvornår fritagelsen senest bortfalder.
3
3.1
Dækningsafgift - § 12
Fortolkning af hvad der er dækningsafgiftspligtig hhv. dækningsafgiftsfritagne anvendelser
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 12 samt lovbemærkningerne hertil, at det afgørende for, om en
kommune kan pålægge en ejendom dækningsafgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse, er, hvorvidt
ejendommen – efter dens faktiske anvendelse – anvendes til et af de formål, der nævnes i § 12, stk. 1
(kontor m.v. samt "lignende øjemed"). Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at det efter den fore-
slåede bestemmelse ikke vil være afgørende, om ejendommen konkret medfører udgifter for kommu-
nen, bl.a. med henvisning til, at formuleringen i den nugældende § 23 A, stk. 1, 1. pkt., om, at opkræv-
ningen af dækningsafgift skal ske som bidrag til dækning af kommunens udgifter vedrørende de pågæl-
dende ejendomme, ikke foreslås videreført.
Det fremgår dog også af bemærkningerne, at der ikke tilsigtes nogen ændring af den i praksis skabte
afgrænsning mellem hvilke anvendelser der er hhv. dækningsafgiftspligtige og dækningsafgiftsfritagne
anvendelser.
Det er et gennemgående træk i domspraksis, at domstolene ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om
en dækningsafgiftspligtig ejendom, i meget vidt omfang har tillagt det betydning, hvorvidt ejendommen
"må antages at påføre den pågældende kommune udgifter af den art, som kommunen er berettiget til
at kræve bidrag til gennem afgift efter § 23 A", jf. senest Højesterets dom i UfR 2022.2846 H, men som
også i meget vidt omfang har været udslagsgivende i tidligere domspraksis.
Skatteministeriet bedes på baggrund af ovenstående uddybe, hvilke kriterier kommunerne (og i sidste
ende domstolene) fremover skal lægge vægt på ved afgørelsen af, hvorvidt en ejendom er dæknings-
afgiftspligtig eller -fritaget, hvis vurderingen alene skal ske på baggrund af en vurdering af den faktiske
anvendelse, når kriteriet om "bidrag til dækning af kommunens udgifter" ikke foreslås videreført og der
derfor fremover ikke vil kunne lægges vægt på, om en ejendom må antages at påføre kommunerne
udgifter af den art, som dækningsafgiftsreglerne sigter på.
Vil det fx for en ejendomstype, som ikke udtrykkeligt er oplistet i bestemmelsen, alene være afgørende,
om anvendelsen af ejendommen ud fra en almindelig sproglig forståelse "ligner" anvendelsen til kontor,
forretning, hotel, fabrik eller værksted?
3
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0004.png
Problemstillingen kan skitseres med anvendelse af en ejendom til fitnesscenter, som ikke hverken efter
en almindelige sproglig forståelse eller sammenhæng ligner de typer af ejendomme, der er omfattet af
dækningsafgiftsbestemmelsens ordlyd. Østre Landsret har i to domme forholdt sig til dækningsafgifts-
pligten af for en anvendelse til fitnesscenter. I Østre Landsrets dom af 8. maj 2013 blev et fitnesscenter
anset for dækningsafgiftsfritaget, mens Østre Landsret i dom af 6. januar 2021 fandt, at et andet fitness-
center var dækningsafgiftspligtigt. I begge domme lagde Østre Landsret afgørende vægt på, om de
pågældende fitnesscentre kunne antages at påføre kommunen udgifter af den art, som KESL § 23 A
har for øje, men med forskelligt udfald.
Skatteministeriet bedes forholde sig til, hvorvidt et fitnesscenter efter de foreslåede regler fremover skal
anses for dækningsafgiftsfritaget eller dækningsafgiftspligtigt, og hvilke kriterier, der er afgørende for
vurderingen heraf.
3.2
Fordeling og vægtning af dækningsafgiftspligtige og -fritagne arealer
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 12, stk. 2, 2. pkt. og lovbemærkningerne hertil, at fordeling af den
dækningsafgiftspligtige og -fritagne del af grundværdien for en ejendom med både dækningsafgiftsplig-
tig og -fritaget anvendelse skal ske ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i BBR. Som eksempel
nævnes i lovbemærkningerne, at hvis 60% af den samlede bygningsmasse anvendes til dækningsaf-
giftspligtige formål, skal der betales dækningsafgift af 60% af grundværdien.
Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorvidt der til brug for fordelingen vil skulle ske en fordeling af
alle arealer registreret i BBR ud fra, om anvendelsen af det enkelte areal er knyttet til en dækningsaf-
giftspligtig eller -fritaget anvendelse, og om alle arealer vægtes ligeligt, herunder uanset om arealet er
beliggende i en bygning over jorden eller under jorden (fx et underjordisk parkeringsanlæg i flere plan).
Skatteministeriet bedes derudover anvise, hvordan fordelingen vil skulle ske i følgende simple eksem-
pel:
En ejendom, der ikke er ejerlejlighedsopdelt, har består af en bygning med et etageareal på 15.000 kvm
"over jorden" samt 10.000 kvm parkeringskælder, i alt 25.000 kvm. 7.000 kvm af det bebyggede areal
"over jorden" udgøres af lejeboliger, og 8.000 kvm lejemål benyttes til kontor og butikker. I parkerings-
kælderen er der 6.000 kvm depotrum samt parkeringspladser, som udelukkende må og kan benyttes af
beboerne i ejendommen og 4.000 kvm udgøres af parkeringspladser, der udelukkende må og kan be-
nyttes af kontor og butikslejemålene samt deres gæster, kunder m.v.
Hvis alle 25.000 kvm skal fordeles på hhv. dækningsafgiftspligtige og -fritagne arealer, vil samlet set
13.000 kvm udgøres af dækningsafgiftsfritaget anvendelse til bolig og arealer tilknyttet boliganvendel-
sen, mens de resterende 12.000 kvm kan henføres til dækningsafgiftspligtige kontor og butiksarealer.
Med en sådan fordeling vil resultatet derfor være, at ejendommen ikke skal betale dækningsafgift af
grundværdien, jf. halvdelsreglen i Hovedlovforslagets § 12, stk. 1, 1. pkt.
Derudover bedes Skatteministeriet uddybe, hvordan arealer, som både kan anvendes af de dele af en
ejendom der er dækningsafgiftspligtige såvel som -fritagne skal fordeles, fx fællesarealer som trapper,
4
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0005.png
elevatorer, teknikrum, fælles benyttede kælderarealer m.v. eller om sådanne fællesarealer skal holdes
helt ude af fordelingen.
3.3
Indfasning af dækningsafgift
Efter Hovedlovforslagets § 12, skal dækningsafgift opkræves på baggrund af ejendommes grundværdi
(forudsat at ejendommen qua sin anvendelse er dækningsafgiftspligtig). Før 2022 blev dækningsafgift
opkrævet af ejendommes forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien).
Som følge af vurderingsprincipperne for erhvervsejendomme vil ændringen i beregningsgrundlaget for
dækningsafgiften kunne medføre en meget væsentlig stigning i dækningsafgift for visse erhvervsejen-
domsejere. Dette gør sig navnlig gældende for kontor- eller logistikejendomme, der er beliggende i om-
råder hvor en lokalplan m.v. muliggør boligbebyggelse.
Efter Accuras opfattelse bør der derfor også gælde en stigningsbegrænsningsregel for stigninger i dæk-
ningsafgift svarende til stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld, jf. Hovedlovforslagets §§ 44-45.
Skatteministeriet opfordres på den baggrund til at genoverveje indførelsen af en stigningsbegræns-
ningsregel for stigninger i dækningsafgift som følge af overgangen til grundværdien som beskatnings-
grundlag.
4
4.1
Opkrævning af ejendomsskat
Opkrævning og hæftelse for tidligere ejeres ejendomsskatter
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 33 og lovbemærkningerne hertil, at grundskyld og dækningsafgift
opkræves hos den, der på forfaldstidspunktet er ejer af ejendommen. Derudover følger det, at hvis en
grundskyld- eller dækningsafgiftsrate forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgå-
ende år endnu ikke er offentliggjort, så sker opkrævningen på et foreløbigt grundlag med efterfølgende
regulering.
Skatteministeriet bedes på den baggrund oplyse, om det med de foreslåede bestemmelser er hensigten
at ejere af erhvervsejendomme fremover typisk ikke vil kende den endelige vurdering for det år, der
opkræves grundskyld og evt. dækningsafgift for. Alternativt bedes oplyst, i hvor stort omfang ejendoms-
vurderingerne forventes at være udsendt forud for opkrævningsåret.
Det fremgår desuden af Hovedlovforslagets § 33 og lovbemærkningerne hertil, at hvis der er en diffe-
rence mellem den foreløbige og den endelige opkrævning, og der er sket et eller flere ejerskifter i peri-
oden mellem den foreløbige og endelige opkrævning, så sker reguleringen både fsva. efteropkrævning
og tilbagebetaling overfor den eller de respektive hovedejere, der ejede ejendommen i perioden.
I den forbindelse fremgår det lovbemærkningerne til Hovedlovforslaget, at efterreguleringer af grund-
skyld og dækningsafgift som følge af en erstatning af et foreløbigt beskatningsgrundlag, sker overfor
den, der ejer ejendommen på tidspunktet for udsendelsen af opkrævningen – uanset at der er sket et
eller flere ejerskifter i mellemperioden, jf. KESL § 27, stk. 4. Videre fremgår det, at den nuværende ejer
5
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0006.png
ikke med hjemmel i den gældende KESL § 29, stk. 1 (om hæftelse for grundskyld og dækningsafgift),
har mulighed for at indhente den opkrævede grundskyld og dækningsafgift hos de(n) tidligere ejer(e).
En sådan ordning er efter Accuras opfattelse uhensigtsmæssig, og Skatteministeriet bedes overveje om
ikke også efterreguleringer som følge af den forsinkede udsendelse af de nye ejendomsvurderinger bør
skulle ske over den eller de respektive ejere, der har ejet ejendommen i mellemperioden, dvs. svarende
til den model, der foreslås med Hovedlovforslagets § 33.
4.2
Opkrævning via skattekontoen for ejere af erhvervsejendomme
Det fremgår af bemærkningerne til Hovedlovforslagets § 33, at det (som i dag) fremover også vil være
muligt, at professionelle ejendomsadministratorer registreres i et autoritativt register, herunder ejerregi-
steret, med henblik på at muliggøre, at ejendomsadministratoren modtager opkrævningen af grundskyld
og dækningsafgift på vegne af ejendommens hovedejer.
Skatteministeriet bedes på den baggrund uddybe, hvorvidt ejendomsadministratorens betaling af ejen-
domsskatterne vil skulle ske til hovedejerens skattekonto, eller til ejendomsadministratorens egen skat-
tekonto på vegne af hovedejeren.
5
5.1
Grundskylds- og dækningsafgiftspromiller
Grundskyldspromiller - § 28 og bilag 1
Ifølge Hovedlovforslagets § 28, stk. 3, vil kommunerne ikke kunne fastsætte grundskyldspromillerne for
2024 – 2028 højere end hvad der fremgår af bilag 1 til Hovedlovforslaget. Med forslaget er der tale om
en meget markant nedsættelse af grundskyldspromillerne i den 5-årige periode i forhold til de oprindeligt
skønnede grundskyldspromiller for 2024 i Skatteministeriets faktaark
Grundskyldspromiller i 2024 på
kommuneniveau
fra 11. december 2020, idet Skatteministeriet dog justerede de skønnede, forventede
grundskyldspromiller for 2024 væsentligt ned i juni 2022.
Ifølge den nugældende ejendomsvurderingslovs § 40, stk. 1, er det fastsat, at der for ejendomme, hvor
der som følge af forskellige forhold sker en ændring i grundværdien (fx som følge af ændrede anven-
delses- eller udnyttelsesmuligheder), skal ske en ny skatteloftsberegning på baggrund af den fastsatte
grundværdi ganget med en kommunespecifik andel, jf. lovens § 48 a og bilag 1, til brug for betaling af
grundskyld.
Der ses ikke ved hverken Hovedlovforslaget eller følgelovforslaget hertil at være lagt op til at nedjustere
de kommunespecifikke andele nævnt i ejendomsvurderingslovens § 48 a, på trods af den meget væ-
sentlige nedjustering af grundskyldspromillerne for 2024 – 2028, jf. Hovedlovforslagets § 28, stk. 3.
For ejendomme, der i perioden fra sidste vurderingstermin i det gamle vurderingssystem frem til den
første vurderingstermin i det nye vurderingssystem skal have en ny skatteloftsberegning efter ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, vil en manglende nedsættelse af de kommunespecifikke andele i mange
tilfælde kunne føre til store stigninger i betaling af grundskyld i perioden før 2024, efterfulgt af væsentlige
fald i grundskyld i 2024 og frem.
6
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0007.png
Skatteministeriet bedes på ovennævnte baggrund forholde sig til, hvorfor de kommunespecifikke andele
i ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf. lovens bilag 1, ikke er nedsat i samme omfang som grundskylds-
promillerne for 2024 - 2028.
5.2
Dækningsafgiftspromiller - § 29
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 29, stk. 3, at dækningsafgiftspromillerne i 2024 – 2028 ikke kan
fastsættes til en højere sats end hvad der fremgår af forslagets bilag 2.
Skatteministeriet bedes forholde sig til, hvorfor dækningsafgiftspromillerne i 2024 – 2028 ikke er justeret
i forhold til hvad der følger af den gældende KESL's bilag 1 og 2, når grundskyldspromillerne er blevet
nedjusteret i så væsentlig grad som det er tilfældet, jf. ovenfor.
6
6.1
Andre spørgsmål
Beskatning af fredede ejendomme - § 5
Det fremgår af Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6, og lovbemærkningerne hertil, at den obligatoriske
fritagelse for grundskyld for fredede ejendomme, jf. den gældende KESL § 7, stk. 1, litra d, videreføres
med sproglige ændringer. Videre fremgår det af Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., at fritagel-
sen kun gælder den bebyggede grund samt gårdsplads og have.
Skatteministeriet bedes oplyse, om fritagelsen for fredede ejendomme (der ikke ejes af staten m.v.)
gælder hele grundværdien, når blot en del af grunden er bebygget, eller om fritagelse kun gælder den
del af grundværdien, der svarer til den del af grunden, der er bebygget, med tillæg af gårdsplads og
have (hvis fx 2/3 af en grund udgøres af bebyggelse samt gårdsplads og have, så vil 2/3 af grundvær-
dien være fritaget for grundskyld).
Desuden bedes Skatteministeriet oplyse, om ejendomme, som har fået en fredning forud for indførelsen
af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvilket fx gør sig gældende for flere
gamle bygninger i København, fortsat vil kunne bibeholde en grundskyldsfritagelse fremadrettet i hen-
hold til Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6.
***
Med venlig hilsen
Poul Erik Lytken
Partner, Advokat
Andreas Roos
Advokat
Christian Rose Nicolai Hansen
Seniorrådgiver
7
Sagsnr.: 1030136/63
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0008.png
Advokatrådet
1306 KØBENHAVN K
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af
ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast/forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Lovforslaget går blandt andet ud på,
ejerboliger forlænges til også at danne grundlag for ejendomsskatterne for 2023,
vurderingen af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022
nnemføres
ændringer af ejendommen i forhold til den vurdering, som forlænges eller
Det fremgår, at det ikke vil være muligt at klage over en indeksering.
ådet
finder
det
beklageligt,
at
borgerne
betale skat ud fra reelle vurderinger, som er foretaget i nogenlunde nær
tidsmæssig sammenhæng med skattebetalingen. Det er y
borgerne afskæres fra at klage over de vurderinger, som er gennemført via
og heller ikke kan klage over selve indekseringen. På den anden side
anerkender Advokatrådet, at det ultimativt er Folketinget, som må afveje
· [email protected]
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0009.png
Advokatrådet
ensynet til at få ejendomsvurderingssystemet i god gænge
Det bliver imidlertid væsentligt for borgernes retsstilling, om der er sket
ændringer af ejendommen, eftersom der skal ske ind
ændringer, mens der skal
omvurdering, såfremt der er sket ændringer.
Advokatrådet opfordrer derfor til, at Skatteministeriet redegør nærmere for og
hvad der betragtes som ændringer, som i nærværende
sammenhæng indebærer, at vurderingen ikke sker som indeksering, og hvilke
forhold, som ikke betragtes som ændringer af ejendommen, men som dog efter en
almindelig opfattelse kan påvirke en ejendoms handelsværdi, herunder hvad der
gælder i følgende
Udsigten fra en ejendom beskæres/forsvinder som følge af nabobyggeri
Der konstateres forurening på ejendommen
Der indføres offentligretlige krav om isolering, som særligt rammer visse
Plangrundlaget for ejendommen ændres på en måde, der kan påvirke
ejendommens handelsværdi (fx ændring af anvendelses
om ændres på en måde, der kan påvirke
ejendommens handelsværdi (fx ændring af naboejendommens
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at det ikke er muligt at klage over fejl i
vurderingslovens § 48, stk. 2.
Advokatrådet
beder
Skatteministeriet
oplyse,
om
bestemmelsen
efter
Skatteministeriets opfattelse indebærer, at borgerne heller ikke kan indbringe
sådanne sager direkte for domstolene.
Generalsekretær
· [email protected]
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0010.png
Advokatrådet
1306 KØBENHAVN K
Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet
en forklaring på, hvorfor det kun er ægtefæller, jf. forslagets
gælde
§ 43, stk. 3, som kan overtage
Generalsekretær
· [email protected]
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0011.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Anne Kristensen <[email protected]>
24. februar 2023 12:49
Lovgivning og Økonomi
Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann; Michelle Stubberup Jacobsen
J.nr. 2022-13058 og 2022-13141 - Høring over forslag til ejendomsskattelov mv.
Faktaark om skatterabat til ejerne af erhvervsejendomme fra 2024 Moderniseret
stigningsbegrænsningsregel for grundskyld.PDF
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra [email protected].
Få mere at vide om,
hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til Skatteministeriet
Tak for modtagne lovforslag i høring.
Vi har været i dialog med Vurderingsstyrelsen siden maj 2022 om stigningsbegrænsningsreglen for
ejendomme ejet af juridiske personer, herunder andelsboligforeninger, hvor vi har efterspurgt og
modtaget faktaark med regneeksempler. Det seneste er fra 25. januar 2023 (vedhæftet), og heraf
fremgår en stigningsbegrænsning på 4,5 %. Af lovforslaget fremgår imidlertid en stigningsbegrænsning på
4,75 % af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling. Lovforslaget er sendt i høring fem dage tidligere, den
20. januar 2023, og vi undrer os over denne forskel på 0,25 %.
Venlig hilsen
Anne Kristensen
Juridisk chef
[email protected]
www.abf-rep.dk
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Vester Farimagsgade 1, 8. sal, 1606 København V
M:
[email protected]
/ T:
33 86 28 30
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0012.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0013.png
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ”Tryghed om
boligbeskatningen” af 2. maj 2017 blev det aftalt, at ”Grundskylden for de almene
frem til 2040 som direkte konsekvens af de nye ejendomsvurderinger”.
Det fastslås i lovforslaget, at ”Forslaget følger af boligskatteforlig
2040”.
BL antager, at ”fast ejendom” forstås i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens §
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0014.png
Den kommunale grundskyld vil dog falde betydeligt fra 2024, idet grundskyldspromillen ”fastsættes
i 2023. ” Det er dog ikke realistisk, at den
Det fremgår af skatteaftalen fra maj 2017, at ”Der forventes en gennemsnitlig stigning i
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0015.png
ende regler.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0016.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0017.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
20. januar 2023 15:29
Lovgivning og Økonomi
Michelle Stubberup Jacobsen; Jesper Palmann; Susanne Borvang
SV: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af
kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære Michelle Stubberup Jacobsen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil
Mail
Web
+45 29 20 02 76
[email protected]
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare
denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra:
Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. januar 2023 13:08
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Skatteankestyrelsen
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jesper Kiholm Andersen
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0018.png
fter DE’s oplysninger
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0019.png
”skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne
for borgere og virksomheder i de kommende år”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0020.png
at ministeriet vil anerkende DE’s
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0021.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0022.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0023.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0024.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0025.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0026.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0027.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0028.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0029.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
”Kommunalbestyrelsen kan pålægge
loven. Afgiften benævnes dækningsafgift.”
”… og lignende
øjemed”.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0032.png
tion som ”
” ikke længere brude være en udfordring
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0033.png
fremgår at: ”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0034.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
værdiansætter erhvervsgrunde ud fra en såkaldt ”alternativomkostningsmodel”, hvor man tager
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0037.png
’s
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0039.png
’s
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0041.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0042.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0043.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0044.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0045.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0046.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0047.png
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Merete Berdiin ([email protected])
VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov
om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af
ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.)
E-mailtitel:
VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov
om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af
ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)
22-09-2022 10:33
Sendt:
Resumé.docx; Høringsbrev.docx; Høringsliste.docx; Udkast til lovforslag om ændring af
Bilag:
ejendomsvurderingslov m.v.docx;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Høringssvar vedr. J.nr. 2022 - 3265
Dansk Told & Skatteforbund har følgende generelle bemærkninger til den fremsendte høring vedr. udkast til forslag
til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og
ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM:
853149)
Lovforslaget vil bevirke et øget behov for vejledning af de borgere, der modtager en ny vurdering af deres bolig,
hvorfor det er vigtigt at vurderingsstyrelsen har de rette medarbejdere, der er uddannet til vejledningsopgaven samt
har forståelse for sammenhængen over til de skattemæssige effekter af vurderingen.
Det er også vigtigt for forbundet at pointere, at der skal være ressourcer nok til vejledningen af borgerne. Behovet
for ressourcer skal være opgjort i god tid før behovet for vejledningen bliver aktuelt, så man ikke midt i
vejledningsopgaven skal i gang med at rekruttere og uddanne personale til opgaven. Det kan i den forbindelse
nævnes at det kræver en længere oplæring, for at en medarbejder kan give en fyldestgørende vejledning af
borgerne.
Vi oplever pt. en stigende gennemstrømning af personale i vurderingsstyrelsen samt at mange af de medarbejdere
der har de dybe kompetencer vælger at forlade Vurderingsstyrelsen, enten for at finde arbejde andet sted eller for at
gå på pension. Vi finder derfor det er vigtigt at der tages initiativer til at fastholde de gode og dybe kompetencer, for
derved at være med til at løse den store vejledningsopgave som allerede ligger i Vurderingsstyrelsen og kun vil være
stigende fremadrettet.
Med venlig hilsen
Merete Keller Berdiin
Advokat
Dansk Told & Skatteforbund
Gl. Kongevej 60, 10 sal
1850 Frederiksberg
Tlf. 35254492
Fra:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2022 14:48
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;
[email protected];
Boligselskabernes Landsforening <[email protected]>; Retssikkerhed <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv
<[email protected]>;
[email protected];
Dansk Told & Skatteforbund <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0048.png
[email protected];
Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
Ejerlejlighedernes
Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Finanstilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Landbrugsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
MST Miljøstyrelsens
hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om
kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020
af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)
Til høringsparterne
Hermed sendes
udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om
kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020
af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i
Landsskatteretten m.v.) i høring.
Vedlagt er:
- Lovforslag
- Resumé
- Høringsbrev
- Høringsliste
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til til
[email protected]
med
[email protected]
i kopi, og
modtages gerne senest
den 7. oktober 2022.
Med venlig hilsen
Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Fuldmægtig
Person, Ejendom og Pension
Mobil72373352
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0049.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0055.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
"været behov for at identificere enkelt implementeringsløsninger… samt en
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
”Pengesummen, der i sidste ende opnås ved et salg af ejendommen på en
og fortrinsretten.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0062.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0063.png
"…
disse ejes eller lejes af udsenderstaten….
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
”Omfattet af den foreslåede bestemmelse er således forsamlingshuse m.v.,
der til sådanne lokaler sædvanligvis ikke er offentlig adgang.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0066.png
samme som dækningsafgiften af private kontorejendomme.”
”…
til enhver tid værende forskelsværdier.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0067.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0068.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0085.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0086.png
”ejerbolig”
begrebet ”fast ejendom” er defineret med ejendomsvurderingslovens § 2.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0088.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
at begreberne ”ejerbolig” og ”andre ejendomme”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0095.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0096.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0097.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0098.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0099.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0102.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0103.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0104.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0106.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0107.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0108.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anne Østerby <[email protected]>
10. februar 2023 10:48
Lovgivning og Økonomi
Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann; Mirja
Elisabeth Kløjgaard
VS: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af
kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -
Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -
Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
Vedhæftede filer:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Danske regioner har den 20. januar 2023 fået ”
Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring
af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love”
i høring fra
Skatteministeriet.
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
Danske Regioner har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Med venlig hilsen
Anne Østerby
Seniorkonsulent
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler (ØSA)
T
2475 5405
E
[email protected]
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
3529 8100
Fra:
Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. januar 2023 13:08
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Foreningen af Danske
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0109.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0111.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0112.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0113.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0114.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0115.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0116.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0117.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0118.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0119.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0120.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0121.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0122.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0123.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0124.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0125.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0126.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0127.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0128.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0129.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0130.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0131.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0132.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0133.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0134.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0135.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0136.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0137.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0138.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0139.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0140.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0141.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0142.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0143.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0144.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0145.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0146.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0147.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0148.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0149.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0150.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
DEP Høringer <[email protected]>
24. februar 2023 09:40
Lovgivning og Økonomi
Jesper Palmann; Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen
EMs hørinssvar: Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov og
forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (EM Id nr.: 617300)
Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -
Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -
Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
Vedhæftede filer:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til Skatteministeriet
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: j.nr. 2022- 13058 og 2022-13141
- Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov
om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
ERST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslagene i høring.
OBR’s vurdering af forslagenes administrative konsekvenser for erhvervslivet fremgår individuelt for hvert lovforslag nedenfor.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslag til ny ejendomsskattelov
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet, da virksomheder fremadrettet vil få opkrævet
grundskyld og dækningsafgift gennem Skatteforvaltningens opkrævningssystem frem for ejendomsskattebilletten, der betales
med girokort. Disse administrative lettelser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet, da forenklingen af ejendomsvurderingerne for
2024 og 2025 vil føre til efteropkrævninger for visse virksomheder. Disse administrative byrder vurderes at være under 4 mio.
kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet, er under 4 mio. kr.
OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger bør
sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således vurdere de administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR via [email protected].
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
UIver Baunsgaard Christensen
Fuldmægtig
Tlf. direkte 35291849
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0151.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0152.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0153.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0154.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0155.png
”underskudssalg”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0156.png
skattegæld i form af bolighandler til en ”for lav” pris.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0157.png
.” Vi gør opmærksom på, at de
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0158.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0159.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>
20. januar 2023 14:06
[email protected]
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ministerbetjening (FT)
VS: MINISTERBETJENING: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til
ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Hovedlovforslag - Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.docx; Følgelovforslag -
Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.docx; Resumé -
Hovedlovforslag.pdf; Resumé - Følgelovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf
Vedhæftede filer:
Kære jer
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring ved j.nr. 2022-13058 og 2022-13141.
Med venlig hilsen
Natasha Holsøe Duncker
Fuldmægtig
Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82
Direkte tlf.: +45 61 93 07 40
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra:
Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. januar 2023 13:08
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Retssikkerhed <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Finanstilsynets officielle postkasse (FT)
<[email protected]>; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Jesper Kiholm Andersen
<[email protected]>; Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0160.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Niklas Jakob Skovgaard Larsen
Sendt pr. e-mail til: [email protected] og [email protected]
7. oktober 2022
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,
skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og
ejendomsværdiskatteloven, jf. Skatteministeriets j. nr. 2022-3265
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om
kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af
ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for
2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.), som
Skatteministeriet har sendt i høring den 9. september 2022 med høringsfrist den 7.
oktober 2022.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Generelle bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslaget primært er rettet mod ejere af ejerboliger, men at
lovforslaget anfører at have til formål at skabe den størst mulige tryghed om
ejendomsskatterne for både borgere og virksomheder i de kommende år. FSR kan dog i
sin helhed bakke op om Skatteministeriets grundlæggende ønske om at skabe bedre
tidsmæssig sammenhæng mellem vurderingsterminen og udsendelsen af
ejendomsvurderingerne ved at forenkle 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-
vurderingen for såkaldt ”andre ejendomme”, jf. ejendomsvurderingsloven § 5, stk. 2, 2.
og 3. pkt.
Det fremgår af lovforslaget, at de nye erhvervsvurderinger pr. 1. marts 2021 tidligst
forventes færdigudsendt i løbet af 2025, og at beskatningsgrundlaget først kommer i takt
med udsendelsen af de respektive vurderinger fra skatteåret 2027. På trods af den
objektiverede tilgang til vurderingen pr. 1. januar 2024 for ejerboliger og vurderingen pr.
1. januar 2025 for erhvervsejendomme, vil den faktiske betaling af grundskyld og
dækningsafgift i perioden 2022 til 2025 først endeligt fastlægges med udsendelsen af
vurderingen pr. 1. marts 2021 i 2025.
Retstilstanden for ejere af erhvervsejendomme og beskatningen af erhvervsejendomme
i overgangsperioden synes altså fortsat at være meget usikker. FSR bemærker, at de
gældende kommunespecifikke andele i henhold til ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf.
ejendomsvurderingslovens bilag 1, er udarbejdet på baggrund af historisk offentliggjorte
forventede grundskyldspromiller i 2024.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0161.png
Vil Skatteministeriet venligst afklare, hvorvidt de kommunespecifikke andele forventes at
blive ajourført, så de stemmer overens med de seneste opdaterede og offentliggjorte
promiller af Skatteministeriet i juni 2022? Er det fortsat Skatteministeriets forventning,
at de forventede fremtidige grundskyldspromiller træder i kraft ved skatteåret 2024? Vil
Skatteministeriet også præcisere, hvorvidt de nye grundskyldspromiller kun vil være
gældende for grundskyld opgjort på baggrund af nye ejendomsvurderinger?
Specifikke bemærkninger til ejendomsvurderingsloven
Afskæring af partshøring
Vurderingsstyrelsen har den 13. september 20221 offentliggjort, at nogle boligejere har
oplevet problemer med at tilgå oplysningerne i deres deklarationsskrivelse i det link, som
har været i notifikationen i den digitale postkasse.
Som løsning herpå angiver Vurderingsstyrelsen, at disse borgere kan kontakte
Vurderingsstyrelsen telefonisk, hvorefter de i første omgang vil notere borgerens
oplysninger og problemet for herefter at vende tilbage til borgeren.
Det er oplyst af DR i en artikel af 7. september 20222, at det er op mod 94.000 boliger,
som har modtaget en meddelelse i den digitale postkasse med fejlagtigt link (det er i
indledningen til bemærkningerne til lovforslaget angivet, at der på nuværende tidspunkt
er sendt 150.000 vurderinger ud). Ligeledes er der i meddelelsen i den digitale postkasse
ikke angivet, at der er frist for indlevering af oplysninger til vurderingen på 4 uger fra
modtagelsen af deklarationsskrivelsen.
Der er i lovforslaget med indsættelsen af § 87 a foreslået, at vurderingen pr. 1. januar
2020 skal videreføres og anvendes som beskatningsgrundlag for skatteårene 2021,
2022 og 2023.
Set i lyset af de seneste problemer med udsendelse af deklarationsskrivelser, skal vi
venligst bede Skatteministeriet uddybe, hvordan det sikres, at ejendomsejere får
mulighed for at se deres deklarationsskrivelser og de oplysninger, som inddrages i
ansættelsen af vurderingen pr. 1. januar 2020, og herunder får den fornødne vejledning
i forhold til 4-ugers fristen for at komme med korrektioner til oplysningerne.
Vi bemærker, at vurderingen pr. 1. januar 2020 ikke kun har betydning for beskatningen
i 2021, 2022 og 2023, men at den også anvendes som grundlag for vurderingen af,
hvorvidt de historiske vurderinger fra 2013 til 2019 har været for høje, og dermed
opgørelsen af den mulige tilbagebetaling af ejendomsskat for skatteårene 2015 – 2021
for ejerboliger.
Vurderingen pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og vurderingen pr. 1. marts 2021
(erhvervsejendomme) har derfor en meget vidtrækkende betydning for grundejerne.
Betydningen består dels i forhold til det fremadrettede beskatningsgrundlag, dels for
ejerboligers vedkommende i forhold til de historiske ejendomsvurderinger og
tilbagebetalingsordningen, og for erhvervsejendommes vedkommende i forhold til
skatterabatten der udmåles i 2024 (stigningsbegrænsningsreglen).
Nyhedsbrev fra Vurderingsstyrelsen (Link: Ring, hvis du har oplevet problemer med digital adgang |
Vurderingsstyrelsen (vurdst.dk))
2
Fra dr.dk (Link:
Ejere af op mod 94.000 boliger er blevet snydt for vigtig info om deres spritnye
ejendomsvurdering | Penge | DR)
1
Side 2
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0162.png
Som følge af denne omfattende betydning, er det nødvendigt, at proceduren for
udsendelsen af denne vurdering giver ejendomsejerne en tryg retstilling med en reel
mulighed for at agere på denne. Vi henstiller derfor til, at der ved vurderingen pr. 1. januar
2020 (ejerboliger) og 1. marts 2021 (erhvervsejendomme) gives en længere frist for svar
på deklarationsskrivelsen end de angivne 4 uger, jf. skatteforvaltningsloven § 20a, stk.
3 samt en længere klagefrist end de 90 dage fra modtagelsen, således at
ejendomsejerne sikres en behørig periode til at kunne vurdere såvel den nye
ejendomsvurdering og eventuelt få indsendt påklage for samtlige vurderingsår i perioden
2013 – 2020. Denne mulighed bør også ses i lyset af, at det ikke er muligt at påklage
tilbageregninger af vurderinger til 2020- henholdsvis 2021-prisniveau, jf.
ejendomsvurderingsloven § 48, stk. 2.
Endvidere anmodes Skatteministeriet venligst om at oplyse om, hvornår det forventes at
udsende deklarationsskrivelser for øvrige ejendomme/ erhvervsejendomme med
vurderingstermin pr. 1. marts 2021?
For vurderingerne pr. 1. januar 2024 (ejerboliger) og 2025 (erhvervsejendomme) er der
også tale om en vurdering, pr. 1. januar 2022 (ejerboliger) og 2023 (erhvervsejendomme)
som får en mere vidtgående rækkevidde og betydning end tidligere lovgivning tilsiger, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5. FSR vil derfor gerne appellere til, at det sikres, at borgerne og
virksomhederne oplyses behørigt og vejledes korrekt i forhold til det grundlag som
anvendes til udarbejdelse af vurderingen, og fristen for indlevering af oplysninger eller
korrektion heraf.
Vurderingen af ejerboliger i 2022
Vil Skatteministeriet venligst bekræfte, at beskatningsgrundlaget i 2023 fortsat opgøres
på baggrund af den laveste værdi af enten den seneste offentliggjorte grundværdi minus
20 % eller fremskrevet skatteloft tillagt en reguleringsprocent?
FSR undrer sig over, at grundskylden i 2023 skal opgøres ud fra modellen beskrevet i §
87 a, da kun ganske få grundejere vil være omfattet heraf, på grund af de forsinkede nye
ejendomsvurderinger.
FSR foreslår i stedet, at grundejere, der endnu ikke har modtaget deres nye vurdering pr.
1. januar 2020, tildeles et beskatningsgrundlag baseret på ejendomsbeskatningslovens
§ 1, stk. 2. Det vil sige, at beskatningsgrundlaget vil være forrige års grundskyld tillagt en
reguleringsprocent, medmindre der er sket en omvurdering pr. 1. marts 2021.
Kan Skatteministeriet afklare hvorvidt de nye ejerboligvurderinger opretholdes i 2022 og
2023 uden tilbageregning til 2020 eller om ejerboligvurderingen foretages i aktuelt
prisniveau, altså prisniveauet for 2022 eller 2023, for herefter at tilbageregne til
prisniveauet for 2020?
Henset til, at grundejer forventeligt modtager en skatterabat i 2024, ønskes det
præciseret hvorledes skatterabatten vil blive udregnet for ejendomme, der endnu ikke
har modtaget en vurdering pr. 1. januar 2023 grundet forsinkelser.
Side 3
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0163.png
Vurderingen af ejerboliger i 2024
Det anføres i forslaget om indsættelse af den nye bestemmelse i
ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at ansættelsen af
vurderingen pr. 1. januar 2024 foretages ved at videreføre enten den almindelige
vurdering pr. 1. januar 2022, omvurderingen pr. 1. januar 2023 eller vurdering som følge
af genoptagelse, revision eller anden ændring.
Det er FSRs opfattelse, at dette betyder, at der ikke vil blive foretaget nogen selvstændig
vurdering af ejerboligerne pr. 1. januar 2024, medmindre betingelserne for omvurdering
i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6 er opfyldt.
Dette medfører, at ejerboliger, som ikke undergår ændringer, der kan udløse omvurdering
i perioden 2. januar 2022 til 1. januar 2026, ikke vil modtage nogen selvstændig
almindelig vurdering.
Skatteministeriet bedes venligst bekræfte, at det er korrekt, at vurderingen pr. 1. januar
2024 er en videreført vurdering og ikke kan anses for at være en selvstændig vurdering,
herunder at ejerboliger først vil modtage den næste almindelige vurdering pr. 1. januar
2026, medmindre der foretages ændringer på ejendommen, som udløser en
omvurdering i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6.
Af § 87 b, stk. 6, fremgår at et afslag på vurdering efter stk. 3, pr. 1. januar 2024 kan
påklages. Vil Skatteministeriet venligst præcisere, hvorvidt det er grundejer, der skal
anmode om at modtage omvurdering pr. 1. januar 2024 og hvordan Skatteministeriet i
så fald vil sikre korrekt klagevejledning, herunder om anmodning om omvurdering skal
fremsættes ved deklarationsproceduren og hvilke klagegebyrer der gælder, eller hvorvidt
grundejer bliver orienteret om, at der ikke foretages en omvurdering af ejendommen pr.
1. januar 2024.
Dette problem kommer særligt til udtryk ved vurderingen af ejendomme med tinglyste
servitutter som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 3. pkt., hvor tinglyste
servitutter alene indgår i vurderingen, såfremt grundejer selv påpeger dette.
Ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 ved indeksering tillagt 0,8 %
Vi skal venligst bede Skatteministeriet om at redegøre nærmere for bevæggrundene for
indsættelsen af den yderligere fremskrivning på 0,8 % af grundværdien pr. 1. januar
2024 og 2025.
Det fremgår af forslaget med indsættelsen af §§ 87 b, stk. 5 og 88 a, stk. 5, at der ved
ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 skal foretages en indeksering
af vurderingen pr. 1. januar 2022 og 2023 efter indeks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8
%.
I bemærkningerne anføres det, at det vurderes, at grundpriserne på sigt stiger med ca.
0,4 % mere pr. år end ejendomspriserne, herunder skønnes det, at for både perioden
2022 – 2024 og 2023 – 2025 stiger grundpriserne 0,4 % pr. år mere end
ejendomspriserne, sammenlagt 0,8 %.
Der er i bemærkningerne ikke henvist yderligere til, hvilke data og statistikker, som ligger
til grund for denne antagelse af Skatteministeriet.
Side 4
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0164.png
Ligeledes er der i bemærkningerne ikke taget stilling til, hvorvidt dette forventes at kunne
blive korrigeret efterfølgende, såfremt udviklingen af ejendomspriserne ændrer sig,
særligt henset til nuværende inflation og forudsigelser omkring et fald i
ejendomspriserne.
Vil Skatteministeriet redegøre for konklusionen vedr. grundprisernes stigning, herunder
hvad der menes med, at grundpriserne “på
langt sigt”
forventes at vokse med 0,4 % mere
årligt end ejendomspriserne, jf. bemærkningerne s. 46?
Prisindeks fra Danmarks Statistik
På nuværende tidspunkt er alene prisindekset for boligejendomme med en eller to
boligenheder blevet offentliggjort. FSR ønsker oplyst hvornår Skatteministeriet forventer
at offentliggøre prisindeks til brug for tilbage- og fremskrivning af beskatningsgrundlag
for øvrige ejendomme.
Af lovforslaget fremgår, at prisindekset kan anvendes til indeksering af tidligere
vurderinger uden betænkninger, idet der er foretaget deklaration inden udsendelse af
vurderingerne, der danner grundlag for indekseringen, og idet indekseringerne baseres
på udvikling i markedsprisen. Som følge heraf finder Skatteministeriet det ikke
betænkeligt, at der ikke er klageadgang over de indekserede ejendomsvurderinger.
FSR finder det betænkelig, at der ikke er klageadgang, idet disse indekseringer på
nuværende tidspunkt finder anvendelse ved tilbageindeksering af ejendomsværdi til
2001 og 2002 niveau.
En indeksering af de aktuelle værdier for såvel grundskyld som ejendomsværdiskat tager
ikke højde for de værdipåvirkende faktorer, der har indflydelse på grundlaget for
ejendomsvurderingerne i det omfang, at disse ikke medfører omvurdering jf. § 6 i
ejendomsvurderingsloven.
FSR foreslår, at der indarbejdes en klageadgang.
Overdragelse af fast ejendom til nærtstående
Vil Skatteministeriet forholde sig til, hvordan værdiansættelsen ved overdragelse af fast
ejendom mellem nærtstående ansættes, både når ejendommen har fået en ny vurdering
efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2020 og efterfølgende, samt når boligejer
endnu ikke har modtaget en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2020 eller efterfølgende?
Det fremgår af Cirkulære 2021-09-27 nr. 9792 at myndighederne skal acceptere en
værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til nærtstående, hvis den ligger inden
for et spænd på +/- 20 % af den seneste ejendomsvurdering efter
ejendomsvurderingsloven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Idet vurderingen pr. 1. januar 2024 i forbindelse med ejerboliger bliver en indeksering af
vurderingen i 2022 (såfremt der ikke er sket en omvurdering i den mellemliggende
periode), vil det være uklart, hvilken værdi der kan overdrages til i årene 2023, 2024 og
2025, da indekseringen formentlig ikke vil være på plads ved overdragelsen.
Side 5
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0165.png
Skatteministeriet bedes derfor redegøre for hvilke ejendomsværdier nærtstående skal
anvende i årene 2023, 2024 og 2025, såfremt de ønsker at anvende +/- 20 %-reglen i
ovenstående cirkulære ved overdragelse af fast ejendomme.
Vurderingen af øvrige ejendomme i 2025
Det er angivet, at vurderinger for øvrige ejendomme med vurderingstermin 1. marts 2021
forventes udsendt i efteråret 2025 (evt. foråret 2026). Kan Skatteministeriet bekræfte,
hvorvidt det er planlagt, at vurderingen pr. 1. januar 2023 udsendes samtidig med
vurderingen fra 2021? Vil Skatteministeriet venligst oplyse, hvorvidt disse
vurderingsterminer fortsat vil kunne påklages på sædvanligvis?
Fastsættelse af skatterabat og stigningsbegrænsning
Vil Skatteministeriet redegøre for, hvordan nærværende lovforslag vil påvirke
fastsættelsen af skatterabatten for ejerboliger ved overgangen til det nye
boligbeskatningssystem i 2024, samt hvordan det vil påvirke fastsættelsen af
stigningsbegrænsningen for andre ejendomme?
Specifikke bemærkninger til ejendomsbeskatningsloven
Vil Skatteministeriet redegøre for, hvorfor nærværende lovforslag ikke indeholder en
ændring og opdatering af ejendomsbeskatningslovens § 32 om det foreløbige
beskatningsgrundlag?
Specifikke bemærkninger til skatteforvaltningsloven
FSR anser det overordnet for positivt, at Landsskatteretten tilføres yderligere kapacitet i
form af en udvidelse med 4 ordinære medlemmer.
Som FSR også har fremhævet i forbindelse med implementering af ”retssikkerhedspakke
IV”, anbefaler vi, at ”fritvalgsordningen” genindføres. En sådan genindførsel bør have
virkning både for klager over historiske vurderinger, omvurderinger, ordinære vurderinger
samt genoptagelsessager. Borgere og virksomheder bør af retssikkerhedsmæssige
årsager igen få mulighed for selv at vælge, om deres sag skal behandles i regi af et
vurderingsankenævn
eller
Landsskatteretten.
Vedrørende
genindførsel
af
”fritvalgsordningen” henvises til FSRs høringssvar vedr. lov om ændring af
skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem
klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV), jf. L 212, 2018-19, 1. samling.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Maria Eun Elkjær
Fagchef for skattepolitik
Side 6
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0166.png
– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0167.png
er FSR’s opfattelse, at den permanente
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0168.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0169.png
: ”
påbegyndelsestidspunkt, selv om der endnu ikke er indgået en aftale om nettilslutning.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0170.png
”eller på anden
måde ikke kan tjene til bolig for ejeren…”,
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0171.png
lovforslaget definerer “ejerandelen” i § 41, stk. 1. Her tænkes særligt på
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0172.png
er
det
FSR’s
opfattelse,
at
den
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0173.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0174.png
Det er FSR’s opfattelse, at den betydelige usikkerhed i relation til den endelige
”Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme, der anvendes til kontor,
t.”
bestemmelsens åbne og uafgrænsede slutning ”… og lignende øjemed”. Enkelte typer
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0175.png
Det er FSR’s opfattelse, at dette betyder, at fra 2029 og frem er der for ejere af
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0176.png
FSR finder det ikke hensigtsmæssigt, at der udstedes disse “fejlagtige” skattebilletter,
Det er FSR’s opfattelse, at omlægningen af
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0177.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0178.png
– danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
vurderingen for såkaldt ”andre ejendomme”, jf.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0179.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0180.png
beskatningsgrundlag der ligger til grund. Det er FSR’s forhåbning,
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0181.png
dekseringen, kan efter FSR’s opfattelse ikke anses som en gyldig
Det er FSR’s opfattelse, at dette er
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0182.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0183.png
der menes med, at grundpriserne “på
langt sigt”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0184.png
oplyses behørigt, vil efter FSR’s opfattelse betyde, at der
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0185.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0186.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0187.png
Det er FSR’s opfattelse, at den eneste holdbare løsning er at give hver ejer af
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0188.png
ved skriftlig votering? Det er FSR’s bekymring, at langt de fleste sager afgøres ved
med implementering af ”retssikkerhedspakke
IV”, anbefaler vi, at ”fritvalgsordningen” genindføres
”fritvalgsordningen” henvises til
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0189.png
genoptagelse? Det vil efter FSR’s opfattelse forværre retssikkerheden, hvis der i første
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0190.png
”Den foreslåede skøn
urigtige oplysninger.”
Det er FSR’s opfattelse, at der kan være tilfælde, hvor ejendomsvurderingen skal kunne
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0191.png
Skatteministeriet
Kontor
Matrikel og Ejendoms-
registrering
Dato
23. februar 2023
J nr.
121-3025121-3011
/ JSTEE /JOESK
Høringssvar vedrørende forslag til ejendomsskattelov og forslag til lov om
ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvur-
deringsloven og forskellige andre love
Geodatastyrelsens (herefter GST) takker for muligheden for at afgive bemærknin-
ger til ovennævnte lovforslag. Lovforslag og lovbemærkninger er omfattende, men
vil efter styrelsens opfattelse give udgangspunkt for en god og sandsynligvis mere
effektiv ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning. Et centralt element i dette bli-
ver anvendelse af ejendomsdata og data om ejere og ejendomshandler. Data, som
er registret i styrelsens to autoritative registre Matriklen og Ejerfortegnelsen.
Generelle bemærkninger til forslag til ejendomsskattelov og ejendomsvurde-
ringslov
Generelle bemærkninger vedr. fast ejendom
Forslaget til ejendomsskattelov og ejendomsskattelov giver anledning til følgende
generelle bemærkninger:
Med implementering af det fællesoffentlige grunddataprogram i 2019 blev det for
fast ejendom præciseret,
at registrering af de tre basale ejendomstyper samlet fast ejendom, ejerlejlig-
hed og bygning på fremmed grund sker i matriklen
I forlængelse af matriklens registrering af de fysiske ejendomsobjekter kan der dan-
nes køberkonstruktioner som ideelle anparter, timeshares m.v. hvor involverede
købere kan vælge at sikre deres fordelinger og rettigheder via tinglysning, hvis de
ønsker det. Det er imidlertid samlet fast ejendom, ejerlejlighed og bygning på frem-
med grund, der er de basale ejendomsobjekter og det er efter GST’s opfattelse
også de tre ejendomstyper, der bør være det basale og primære ejendomsdataud-
gangspunkt for en ejendomsvurdering og en ejendomsbeskatning.
Med lovforslaget vil grundskyld og dækningsafgift fremover på samme vis som
ejendomsværdiskat blive opkrævet af told- og skatteforvaltningen. Med opkrævning
samlet hos én forvaltning i stedet for som hidtil hos både stat og kommuner er det
styrelsens håb, at der fremover opstår er bedre mulighed for at skabe sammen-
hæng mellem vurderingsmyndighed, skatteopkrævningsmyndighed og ejendomsre-
gistreringsmyndighed i forhold til begreber, data og systemer.
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: [email protected]
Side 1/5
www.gst.dk
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0192.png
Generelle bemærkninger vedr. ejere af fast ejendom
Med implementering af det fællesoffentlige grunddataprogram i 2019 blev det for
fast ejendom endvidere præciseret,
at registrering af oplysninger om ejere, ejerskaber, ejerskifter og administrato-
rer sker i det autoritative register Ejerfortegnelsen
Det er oplysninger, som i mange år - tilsvarende matriklens ejendomstyper - har
været indeholdt i det fælleskommunale ejendomsstamregister ESR og som i en pa-
rallelperiode stadig har været tilgængeligt i ESR, efter Ejerfortegnelsen gik i drift
som det autoritative register i 2019. GST har et overordnet kendskab til, at der i et
vist omfang har været en data- og systemmæssig sammenhæng mellem ESR og
VUR med ejendoms- og grundvurderinger samt mellem ESR og Statens Salgs- og
Vurderingsregister (SVUR). Med overførelse af opkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til told- og skatteforvaltningen udfases det historisk betingede behov for
at have ESR. Det er derfor GST’s anbefaling, at told- og skatteforvaltningens an-
vendelse af de ovennævnte ejeroplysninger fremadrettet baseres på Ejerfortegnel-
sens data.
I de to lovforslag er begreber som prisindeks, prisniveauer og handelsværdi nævnt
og omtalt mange steder. I arbejdet med disse begreber forestiller styrelsen sig, at
det også er vigtigt med troværdige data i høj kvalitet. Ejerfortegnelsen indeholder
handelsoplysninger og det er efter styrelsens opfattelse disse oplysninger, der ge-
nerelt set men også efter intentionerne i det fællesoffentlige grunddataprogram bør
være datagrundlag for told- og skatteforvaltnings anvendelse og arbejde med pris-
indeks, prisniveauer og handelsværdi for fast ejendom.
GST deltager gerne sammen med told- og skatteforvaltningen i yderligere afklarin-
ger, der kan understøtte forvaltningens anvendelse af handelsoplysninger.
Specifikke bemærkninger til ny ejendomsskattelov
Til de almindelige bemærkninger
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget s. 170, bør sætningen om forståelsen
af begrebet ”fast ejendom” formuleres som en opregning i listeform, som det er sket
i bemærkningerne på s. 195-196. Ellers er det vanskeligt at lave en klar sondring
mellem de tre typer af faste ejendomme i matriklen.
Udvidede og sammensatte objekter af matriklens ejendomsobjekter
Hvad angår begreber, er det styrelsens læsning af forslaget til nye ejendomsskatte-
lov, at der stadig er en del reguleringer, der vil medføre, at vurderings- og beskat-
ningsobjekter er udvidede eller reducerede udgaver af matriklens ejendomsbegre-
ber.
Side 2/5
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0193.png
I tidligere vurderingssystemer og i deres forvaltning og administration har der været
flere af matriklens ejendomme, der har været vurderet sammen. Der er aktuelt om-
kring 63.000 samvurderede ejendomme, der består af to eller flere ejendomme i
matriklen, hvor der er samme ejer. Nogle samvurderinger kan skyldes, at der histo-
risk set har været forskelle i, hvordan samlet fast ejendom er blevet registreret i
matriklen. De samvurderede ejendomme vil styrelsen gerne sammen med told- og
skatteforvaltningen arbejde på at eliminere, såfremt der skulle opstå tid og ressour-
cer hertil på et tidspunkt. Andre samvurderinger kan skyldes årsager og forhold i
told- og skatteforvaltningen, som GST ikke har kendskab til. Set i forhold til intentio-
nerne i grunddataprogrammet og en klar rollefordeling af kerneopgaver mellem
myndigheder, vil styrelsen dog påpege, at det kunne være hensigtsmæssigt, så-
fremt vurdering og beskatning i det omfang, det er muligt, kan tage udgangspunkt i
de basale ejendomstyper.
I den sammenhæng bliver GST lidt overrasket, når lovforslaget indeholder regule-
ringer som fx:
§ 3,
stk. 1, nr. 10. ”Ejendomme,
som i matriklen er samnoteret med en vind-
mølleparcel
[..]”
Hvad betyder det? Matriklen har ikke samnoterede ejendomme, men en samlet fast
ejendom i udstykningslovens forstand (UL § 2, stk. 1), kan bestå af flere matrikel-
numre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Matriklen indeholder ikke
notering om, at der er opstillet vindmøller på en samlet fast ejendom eller på et ma-
trikelnummer. Uden at have viden om registrering af vindmøller antager GST, at det
kan blive vanskeligt at få identificeret det ønskede objekt på systematiske og sikker
vis og fastholde en sådant type objekt, da det forudsætter opbygning af særskilt re-
gister baseret på data fra forskellige kilder.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal fritage følgende ejendomme for grundskyld:
7)
Bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, aktivi-
tetshuse, beboerhuse og lignende, der ikke drives erhvervsmæssigt. En
sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus m.v.,
er om-
fattet af 1. pkt., selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør
en eller flere selvstændige faste ejendomme.
1)
Kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten.
Igen antager GST, at det kan blive vanskeligt at identificere, registre og vedlige-
holde disse oplysninger, da det forudsætter forskellige datakilder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bemærkninger til § 49 fremgår s. 474n og næste samme tekst s. 478m og 480m :
I begge ovenstående eksempler forudsættes det, at BFE-nummeret forbliver det
samme……Tildeles der i forbindelse med matrikulære eller lignende ændringer
Side 3/5
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0194.png
til fast ejendom et nyt BFE-nummer, da vil ejeren blive tildelt nyt sammenlig-
ningsår, da ejendommen vil blive anset som en ny fast ejendom.
Hovedreglen i matriklen er, at en samlet fast ejendom, der afgiver areal til ny ejen-
dom, beholder sit BFE-nummer. Den nye ejendom får nyt BFE-nummer. Der er ikke
matrikulære ændringer af en ejendom, hvor der opstår en eller flere nye ejen-
domme som dele af eksisterende ejendomme, hvor det eksisterende BFE-nummer
forsvinder. Ved sammenlægning af to eller flere ejendomme kan et eller flere eksi-
sterende BFE-numre blive uaktuelle og historiske.
Reduktion af matriklens ejendomsobjekter
Det fremgår af bemærkninger til § 6 s. 222:
Det foreslås i § 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle fritage den del af
en ejendom, der er ramt af kystnedbrydning, for grundskyld.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil være
forpligtet til at fritage den del af ejendommen, der er ramt af kystnedbrydning,
for grundskyld. Kommunalbestyrelsen vil således ikke generelt kunne fravælge
at give fritagelse efter bestemmelsen, men vil derimod skulle foretage en kon-
kret vurdering af, om det må anses for godtgjort, at ejendommen helt eller del-
vis er ramt af kystnedbrydning.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen inden for lovgivningen og almindelige
forvaltningsretlige regler skulle skønne, hvornår det findes godtgjort, at en
ejendom er omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis
kunne lægge vægt på fotografisk materiale eller oplysninger om nye opmålin-
ger af grunden, hvoraf det fremgår, at grunden er ramt af kystnedbrydning.
GST anerkender, at der vurderingsmæssigt kan være et behov for at fritage den del
af en ejendom, der er ramt af kystnedbrydning, for grundskyld. I udstykningslovens
§ 9 er den matrikulære ændringstype
ejendomsberigtigelse
bestemt som: ”Ved
ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at en ejen-
doms afgrænsning er ændret som følge af….eller ved naturlig tilvækst eller
fraskyl-
ning.”
Ejendomsberigtigelse ved fraskylning er en meget velafprøvet disciplin, der
kan sikre, at de faktiske forhold for en kystejendom kan registreres og indhentes fra
matriklen. GST vil finde det stærk uheldigt, hvis der alene for vurderings- og be-
skatningsformål etableres et parallelt register med andre ejendomsstørrelser end
det autoritative register matriklen. Det kan medføre dobbeltarbejde om de samme
oplysninger og skabe tvivl om, hvad der er gældende for en ejendom. Endvidere vil
det være uholdbart for mange hundrede af private og offentlige organisationer, der
anvender matriklen som grunddataregister for ejendomsoplysninger.
GST deltager gerne sammen med told- og skatteforvaltningen i yderligere afklarin-
ger, der kan give et godt datagrundlag for vurdering og grundskyldsberegning samt
give velopdaterede data til matriklens mange anvendere.
Side 4/5
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0195.png
Specifikke bemærkninger til ejendomsvurderingslov
§ 2.
Ved fast ejendom forstås i denne lov:
Told- og skatteforvaltningen kan vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at ud-
vide denne forståelse, så den også omfatter bygninger på umatrikuleret areal og
bygninger på havet (dvs. søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone). I for-
hold til de tilhørende lovbemærkninger bemærkes endvidere, at bygninger også
omfatter visse tekniske anlæg (hvis det er tilfældet).
Det fremgår af høringsbrevet fra 20. januar 2023, at den del af, der omhandler ka-
tegorisering af visse ejendomme er fremrykket og fremsættes primo marts. Der er
alligevel en del bemærkninger med i lovforslaget om kategoriseringen. Af den gæl-
dende ejendomsvurderingslov fremgår:
§ 3.
Told- og skatteforvaltningen beslutter som led i vurderingen, hvil-
ken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:
1) Ejerbolig, jf. § 4.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
4) Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i
lov om kolonihaver, eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-
3.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes ud fra en bedømmelse af ejendom-
mens samlede karakter. Når beslutning træffes, indgår oplysninger i
Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af bygnin-
ger beliggende på grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.
Matriklen indeholder oplysninger om landbrugsnoteringer samt fredskov og majora-
ter. Oplysninger, der i tidligere vurderingssystemer har været datagrundlag for kate-
gorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme. GST har ingen viden om,
hvordan de to kategorier fastsættes i dag og ser derfor med interesse frem til at
læse det nye lovforslag om kategorisering, når det fremsættes til behandling i Fol-
ketinget.
Med venlig hilsen
Jeppe Steen Sørensen
+45 72 54 51 66
[email protected]
Side 5/5
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0196.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0197.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0198.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0199.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0200.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0201.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0202.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0203.png
[…]
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0204.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0205.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0206.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0207.png
”Skatteforvaltningen vil skulle foretage udbetaling af budgetterede beløb, uan-
betalingen af grundskyld og dækningsafgift.”
ifm. den endelige efterregulering af ”slutgrundskyld” og ”slutdæknings-
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0208.png
”Skatteforvaltningen vil s
betalingen af grundskyld og dækningsafgift.”
enkelte lovforslag indgår en bestemmelse om, at der ifm. opgørelse af ”slut-
skatten” korrigeres for virkningen af de enkelte lovforslag på
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0209.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0210.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0211.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0212.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0213.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0214.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0215.png
at forsigtighedsprincippet ”
ejendom til gode.”
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0216.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0217.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0218.png
ejendomme, der ”kun” er omfattet af foreløbige vurderinger, vil skulle behandles ud fra
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0219.png
Kravet om ”enighed i vurderingsåret” kan –
Kravet om ”enighed i vurderingsåret” kan –
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0220.png
anvendes betegnelsen ”vurderingsår”. Det ses ikke umiddelbart at være oplyst, hvilke
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0221.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0222.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0223.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0224.png
SEGES’ spørgsmål:
Baggrunden for SEGES’ spørgsmål er, at de nye ejendomsvurderinger først bliver
r SEGES’ opfattelse kan
SEGES’ opfattelse både uhensigtsmæssigt og urimeligt. SEGES imødeser, at
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0225.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0226.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0227.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Direktionssekretariatet (LBST) <[email protected]>
28. februar 2023 10:10
Michelle Stubberup Jacobsen
Morten Blom Andersen; Maria Isabelle Brummer Pind-Heerwagen; Lars Steenbjerg
Kolze; Jura (LBST); Sezen Zeynep Celik; Amalie Jørgensen; Laura Raadal Jørgensen
Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af
kildeskatteloven mv. (FVM Id nr.: 428316)
Aktbilag, id nr 424182 Orientering om høring over forslag til ny ejendomsskattelov
og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.pdf
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære Michelle
Hermed svar på denne høring fra Landbrugsstyrelsen.
Ændringerne af ejendomsskattesystemet, så vidt som disse fremgår af lovforslaget, giver ikke anledning til
ændringer i landbrugsloven, hvor henvisningen til ejendomsværdi og grundværdi i lovens § 4, stk. 2, alene relaterer
sig til selve samnoteringen af forskellige matrikelnumre, der tilsammen udgør en landbrugsejendom, og ikke til
vurderingen eller beskatningen som sådan.
Beklager den sene tilbagemelding.
Med venlig hilsen
Sverre Jallbjørn
Fuldmægtig | Direktionssekretariatet
+45 21 28 18 51 | [email protected]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrugsstyrelsen
| Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | [email protected] | www.lbst.dk
På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0228.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0229.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0230.png
“jord” hele det danske areal, der anvendes til forskellige formål. Adgangen til denne
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0231.png
”.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0233.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0234.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0235.png
Morten Elmerdahl Rix Olsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Direktionssekretariatet <[email protected]>
24. januar 2023 10:41
Lovgivning og Økonomi
Michelle Stubberup Jacobsen; Morten Elmerdahl Rix Olsen; Jesper Palmann
SV: Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af
kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
Du får ikke ofte mails fra [email protected].
Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære alle
Social- og Boligstyrelsen har ikke bemærkninger til udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til
forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love
Ifm. vores svar er vi blevet bedt om at oplyse følgende: j.nr. 2022-13058 og 2022-13141
Vh Sara
Med venlig hilsen
Sara Parkhøi Lehrmann
Fuldmægtig
Direktionssekretariatet
Mobil +45 41 93 25 06
[email protected]
Telefon +45 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Fra:
Michelle Stubberup Jacobsen <[email protected]>
Sendt:
20. januar 2023 13:08
Til:
Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Ankestyrelsen
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Socialstyrelsen <[email protected]>;
Retssikkerhed <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected];
Danmarks Miljøportal <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (info)
<[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected];
Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected];
FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Foreningen af Danske
1
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0236.png
Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Landbrug
& Førevarer <[email protected]>; (LBST) <[email protected]>;
[email protected];
Skatteankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
SEGES <[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>; Vurderingsankenævnsforeningen
(VAF) <[email protected]>;
[email protected];
Økonomistyrelsen <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til ny ejendomsskattelov og forslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Til høringsparterne
Hermed fremsendes udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af
kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i ekstern
høring.
Vedhæftet er:
-
-
-
-
-
Lovforslag om en ny ejendomsskattelov.
Lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love.
Resumé af begge lovforslag.
Høringsbrev.
Høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest
fredag den 24. februar 2023.
Eventuelle bemærkninger til lovforslagene bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af j.nr.
2022-13058 og 2022-13141 og med
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
i kopi.
Venlig hilsen
Michelle Stubberup Jacobsen
Fuldmægtig
Person, Ejendom og Pension
+45 72 37 62 81
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
2
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0237.png
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0238.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
7. oktober 2022 • CB/MAJ
2027, hvis de ”forenklinger”, der
”forenklinge
” ud på at lade 2020
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0239.png
på den ene side og formålet om at skabe ”størst mulig tryghed om
beskatningen”
også har betydning for den ”skatterabat”, der gives til ejere af ejerboliger, der har boet i
vurderingen ”forventes færdigudsendt primo 2025”, mens der under pkt. 3.2.1 i
r ”forventes at være klar til
udsendelse i 2025”, hvilket kan læses sådan, at udsendelserne først påbegyndes i 2025.
or 2022 reguleres til ”2024
niveau” for at danne grundlag for ejendomsbeskatningen i 2025 og 2026.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2697020_0240.png
Skatteministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
20. februar 2023 • LA
dermed i ejendomsskatterne, fordi der sigtes efter at fastsætte den ”korrekte” værdi med en
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
hvilket vil få betydning for den ”skatte
rabat”, som nogle ejere vil være berettiget til, og som med stor sandsynlighed vil føre til efterregule
registre, der har vist sig fejlbehæftede, sammen med det meget vide interval for en ”rigtig
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
vne renter. Den ”rentesaldo”, der beskrives i bemærkningerne til
Det fremgår af bemærkningerne, at renter af hovedstolen tilskrives en ”rentesaldo”, der ikke
viser udvikling i lån og ”rentesaldo”.
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Det betyder, at lån til betaling af pensionisters grundskyld kan ”spærre” for optagelse af andre
periode på et lån kunne ”forlænges” ved at optage et lån med en ny afdragsfri periode.
Vi finder det ikke rimeligt, at der, jf. bemærkningerne til § 54, stk. 2, indføres en ”ny” opgørelse af
”aktuelle” friværdi. Forringelsen er i bemærkningerne alene begrundet med, at det nye it
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Vedrørende ”seneste” ejendomsv
L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Ifølge forslaget ændres henvisningen til ”Lov om lån til betaling af grundskyld” til lovens nye navn
”lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag”, men da det kapitel i den tidligere lov om lån
Ifølge forslaget ændres henvisningen til ”Lov om lån til betaling af grundskyld” til lovens nye navn
”lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag”, men de lån, der ikke kan optages samtidig