L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 113 Bilag 1
Offentligt

26. april 2023

J.nr. 2022-13058

og 2022-13141

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til ejendomsskattelov og forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkræv-

ning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld

og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatnings-

grundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse

af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.).

Lovforslagene (benævnt hovedforslaget og følgelovforslaget) udmønter de resterende dele

af forliget

Tryghed om boligbeskatningen,

der blev indgået i foråret 2017 mellem den daværende

regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og aftalen

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed

om boligbeskatningen,

der blev indgået i foråret 2020 af samme kreds af partier. Lovforslagene

fremsættes derfor samlet. Lovforslagene har endvidere været sendt i høring samlet og sam-

menfattes derfor i ét høringsskema.

Følgelovforslaget indeholder bl.a. forslag til forenkling af ejendomsvurderingerne for vur-

deringsårene 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten og offent-

liggørelse af prisindeks. Disse forslag var i efteråret 2022 i høring som en del af lovforslag

om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejen-

domsskat og ejendomsværdiskatteloven. Forslagene udgik dog af sidstnævnte lovforslag

pga. behovet for hastebehandling af andre dele af lovforslaget. De høringssvar, som blev

modtaget i efteråret 2022, er omtalt og kommenteret i høringsskemaet, ligesom de vedlæg-

ges.

Ved høringen over følgelovforslaget indgik et forslag om at fremrykke kategorisering af

visse ejendomme m.v. Forslaget blev efter høringen indarbejdet lovforslag nr. L 53, som

nu er vedtaget, jf. lov nr. 369 af 2. april 2023. Høringssvarene til forslaget om fremrykning

af kategoriseringen blev refereret og kommenteret i høringsskemaet til L 53, hvortil der

henvises.

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura

Accura kvitterer indledningsvist for,

at Skatteministeriet har valgt at prio-

ritere en grundig bearbejdning og

sammenskrivning af det eksisterende

retsgrundlag i én samlet lov, i stedet

for at vælge en hurtigere lappeløs-

ningsmodel.

Efter Accuras opfattelse er hoved-

lovforslaget af generel meget høj

kvalitet. Det anføres, at det vil være

et vigtigt bidrag til at skabe bedre og

klarere regler på et område, som i

øvrigt i øjeblikket er kendetegnet ved

væsentlig usikkerhed for borgere og

virksomheder.

Mulighed for fritagelse for dækningsafgift

ifm. ændret plangrundlag

Accura anfører, at som følge af æn-

dringen i grundlaget for betaling af

dækningsafgift til grundværdien vil et

ændret plangrundlag for en ejendom

fra 2022 kunne medføre stigninger i

dækningsafgiften i helt samme om-

fang som stigninger i grundskylden.

Accura beder på den baggrund Skat-

teministeriet forholde sig til, hvorfor

kommunerne ifølge hovedlovforla-

gets § 8 kun skal have mulighed for

at fritage for stigninger i grundskyl-

den som følge af ændrede plan-

grundlag, mens der ikke vil kunne gi-

ves fritagelse for tilsvarende stignin-

ger i dækningsafgift, herunder om en

sådan forskelsbehandling er rimelig,

når behovet for fritagelse er det

samme for både grundskyld og dæk-

ningsafgift.

Formålet med hovedlovforslaget er

bl.a. at videreføre de gældende regler

i ejendomsværdiskatteloven og lov

om kommunal ejendomsskat, herun-

der § 8 A i lov om kommunal ejen-

domsskat om fritagelse for stigning i

grundskyld som følge af ændret plan-

grundlag.

Dog anerkendes det anførte om, at

bestemmelsen også bør vedrøre stig-

ninger i dækningsafgiften efter, at be-

skatningsgrundlaget for dækningsaf-

giften med lovforslag nr. L 107 A, jf.

lov nr. 291 af 27. februar 2021, blev

ændret fra forskelsværdien til grund-

værdien, da et ændret plangrundlag

herefter vil kunne medføre stigninger

i dækningsafgiften i samme omfang

som stigninger i grundskylden.

Accuras forslag er derfor imødekom-

met således, at kommunalbestyrelsen

Side 2 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil kunne meddele hel eller delvis fri-

tagelse for stigning i grundskylden og

dækningsafgiften til ejere af ejen-

domme, hvor grundværdien er steget

med mere end 20 pct. som følge af

et ændret plangrundlag. Derudover

vil kommunalbestyrelsen skulle med-

dele fritagelse for hele stigningen i

grundskylden og dækningsafgiften,

når stigningen skyldes et ændret

plangrundlag, der giver mulighed for

en planlagt anvendelse til opførelse

af vindmølle- eller solcelleanlæg.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 8 i forbindelse med denne tilpas-

ning er blevet rykket til hovedlov-

forslagets § 10.

Hvornår medfører en ændret anvendelse el-

ler udnyttelse bortfald af fritagelse

Accura bemærker, at det er en betin-

gelse for fritagelse for stigning i

grundskyld, at ejendommen ikke

”anvendes

eller udnyttes i videre om-

fang, end det var tilladt forud for det

ændrede plangrundlag”.

Accura beder Skatteministeriet ud-

dybe, hvor meget der vil skulle til,

førend en ejendom kan siges at være

anvendt eller udnyttet i videre om-

fang end før det ændrede plangrund-

lag, hvilket særligt har betydning

i forhold til udviklingsprojekter, der

strækker sig over adskillige måneder

og nogle gange flere år.

Accura anfører i den forbindelse, at

på baggrund af bestemmelsens ord-

lyd må bortfald af fritagelse efter Ac-

curas opfattelse kræve, at grunden og

bygningerne på grunden lovligt kan

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af gældende ret om, i

hvilke tilfælde ejendommen anven-

des eller udnyttes i videre omfang,

end det var tilladt forud for det æn-

drede plangrundlag.

Det kan bekræftes, at skæringspunk-

tet vil være tidspunktet for ejerens

færdigmelding af byggeriet til kom-

munalbestyrelsen. Derved vil færdig-

meldingen få effekt i forbindelse

med den førstkommende vurde-

ringstermin i forbindelse med en al-

mindelig vurdering eller omvurde-

ring efter ejendomsvurderingsloven.

Side 3 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendes til, hvad plangrundlaget til-

siger, dvs. at skæringstidspunktet bør

være tidspunktet for færdigmelding

af byggeriet som lovligt eller tids-

punktet for udstedelse af ibrugtagel-

sestilladelse.

Virkningstidspunktet for fritagelse efter

gældende § 8 A samt hovedlovforslagets § 8

Accura beder Skatteministeriet be-

kræfte, at fritagelse for stigning i

grundskyld efter den nugældende § 8

A i lov om kommunal ejendomsskat

alene kan opnås som følge af vedta-

gelse af en ny lokalplan, når lokalpla-

nen er vedtaget i perioden mellem

sidste vurderingstermin i det gamle

vurderingssystem og første vurde-

ringstermin i det nye ejendomsvur-

deringssystem, dvs. for erhvervsejen-

domme, at lokalplanen skal være

vedtaget i perioden fra den 2. okto-

ber 2020 til den 1. marts 2021. Hvis

dette ikke kan bekræftes, bedes Skat-

teministeriet redegøre nærmere for,

hvornår en ændret lokalplan skal

være vedtaget for tidligst at berettige

til fritagelse efter § 8 A i lov om

kommunal ejendomsskat.

Accura beder tilsvarende Skattemini-

steriet at bekræfte, at fritagelse efter

hovedlovforslagets § 8 tidligst kan gi-

ves for stigninger i grundskyld som

følge af et ændret plangrundlag, når

det ændrede plangrundlag er vedta-

get i perioden fra den 2. januar 2023

til den 1. januar 2024, eller på hvilket

senere tidspunkt, fritagelse alternativt

vil kunne opnås.

Efter § 8 A i lov om kommunal ejen-

domsskat, som foreslås erstattet af

hovedlovforslagets § 8, kan kommu-

nalbestyrelsen meddele fritagelse for

stigninger i grundskylden, når disse

er forårsaget af en ændring i plan-

grundlaget for ejendommen. § 8 A i

lov om kommunal ejendomsskat har

haft virkning siden den 1. januar

2018, og har således haft betydning

for lokalplaner vedtaget efter den 1.

oktober 2017. Hovedlovforslagets §

8 vil tidligst kunne anvendes ved æn-

dringen i plangrundlaget, der er fore-

taget efter den 1. januar 2023.

Side 4 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bortfald af fritagelse for grundskyld af ejen-

domme med vind- og solcelleanlæg

Accura beder Skatteministeriet præ-

cisere, hvornår fritagelsen for grund-

skyld af vind- og solcelleanlæg senest

bortfalder, jf. hovedlovforslagets § 8,

stk. 3.

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af gældende ret om,

hvornår fritagelsen for grundskyld af

vind- og solcelleanlæg senest bortfal-

der.

Det bemærkes således, at fritagelsen

vil bortfalde ved den første af neden-

stående to hændelser, forudsat at

ejendommen ikke anvendes eller ud-

nyttes i videre omfang, end det var

tilladt forud for det ændrede plan-

grundlag, eller at ejendommen afstås:

1) Der er indgået aftale om nettil-

slutning.

2) Der er gået 3 år i forhold til det

vurderingsår, hvor grundvær-

dien blev ændret pga. den æn-

drede lokalplan.

I forhold til de 3 år kan det illustre-

res ved følgende eksempel: En lokal-

plan ændres i oktober 2022. Grund-

værdien ændres dermed pr. vurde-

ringstermin 1. januar 2023. De 3 år

vil være udløbet pr. 1. januar 2026,

hvor grundskylden blive opkrævet

fuldt ud efter det nye plangrundlag

fra og med 2026.

Fortolkning af hvad der er dækningsafgifts-

pligtig hhv. dækningsafgiftsfritagne anven-

delser

Accura bemærker til hovedlovforsla-

gets § 12 om påligning af dæknings-

afgift for erhvervsejendomme, at det

af lovbemærkningerne fremgår, at

det efter den foreslåede bestemmelse

ikke vil være afgørende, om

Med hovedlovforslaget er det ikke

hensigten at ændre på anvendelses-

området for dækningsafgiften. Det

gældende krav om, at dækningsafgift

for erhvervsejendomme kan pålignes

som bidrag til de udgifter, som de

Side 5 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendommen konkret medfører ud-

gifter for kommunen, bl.a. med hen-

visning til, at formuleringen i den nu-

gældende § 23 A, stk. 1, 1. pkt., om,

at opkrævningen af dækningsafgift

skal ske som bidrag til dækning af

kommunens udgifter vedrørende de

pågældende ejendomme, ikke fore-

slås videreført.

Accura påpeger, at det dog også

fremgår af bemærkningerne, at der

ikke tilsigtes nogen ændring af den

praksisskabte afgrænsning mellem

hvilke anvendelser, der er hhv. dæk-

ningsafgiftspligtige og dækningsaf-

giftsfritagne. Accura påpeger videre,

at det er et gennemgående træk i

domspraksis, at domstolene ved af-

gørelsen af, hvorvidt der er tale om

en dækningsafgiftspligtig ejendom, i

meget vidt omfang har tillagt det be-

tydning, hvorvidt ejendommen

”må

antages at påføre den pågældende

kommune udgifter af den art, som

kommunen er berettiget til at kræve

bidrag til gennem afgift efter § 23

A”, jf. senest Højesterets dom i UfR

2022.2846 H, men som

også i meget vidt omfang har været

udslagsgivende i tidligere domsprak-

sis.

Accura beder på den baggrund Skat-

teministeriet uddybe, hvilke kriterier

kommunerne (og i sidste ende dom-

stolene) fremover skal lægge vægt på

ved afgørelsen af, hvorvidt en ejen-

dom er dækningsafgiftspligtig eller -

fritaget, hvis vurderingen alene skal

ske på baggrund af en vurdering af

den faktiske anvendelse, når det

nævnte kriterie ikke foreslås videre-

ført, og der derfor fremover ikke vil

pågældende ejendomme påfører

kommunen, er derfor videreført og

indført i lovteksten i hovedlovforsla-

gets § 12, og lovbemærkningerne er

tilrettet i overensstemmelse hermed.

Side 6 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne lægges vægt på, om en ejen-

dom må antages at påføre kommu-

nerne udgifter af den art, som dæk-

ningsafgiftsreglerne sigter på.

Accura skitserer problemstillingen

med anvendelse af en ejendom til fit-

nesscenter, som hverken efter

en almindelige sproglig forståelse el-

ler sammenhæng ligner de typer af

ejendomme, der er omfattet af

dækningsafgiftsbestemmelsens ord-

lyd. Accura anfører, at Østre Lands-

ret i to domme har forholdt sig til

dækningsafgiftspligten for en anven-

delse til fitnesscenter, og at i Østre

Landsrets dom af 8. maj 2013 blev et

fitnesscenter anset for dækningsaf-

giftsfritaget, mens Østre Landsret i

dom af 6. januar 2021 fandt, at et

dækningsafgiftspligtigt. Accura påpe-

ger, at Østre Landsret begge domme

afgørende lagde vægt på, om de på-

gældende fitnesscentre kunne anta-

ges at påføre kommunen udgifter af

den art, som § 23 A i lov om kom-

munal ejendomsskat har for øje, men

med forskelligt udfald.

Accura beder Skatteministeriet for-

holde sig til, hvorvidt et fitnesscenter

efter de foreslåede regler fremover

skal anses for dækningsafgiftsfritaget

eller dækningsafgiftspligtigt, og

hvilke kriterier, der er afgørende for

vurderingen heraf.

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af anvendelsesområ-

det for dækningsafgiften, hvorfor der

med hovedlovforslaget heller ikke til-

tænkes ændringer af praksis om dæk-

ningsafgiftspligtige hhv. ikke-dæk-

ningsafgiftspligtige ejendomme.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren ovenfor om, at bestemmelsen

om, at dækningsafgift for erhvervs-

ejendomme kan pålignes som bidrag

til de udgifter, de pågældende ejen-

domme påfører kommunen, er vide-

reført i hovedlovforslagets § 12.

Fordeling og vægtning af dækningsafgifts-

pligtige og -fritagne arealer

Til hovedlovforslagets § 12, stk. 2, 2.

pkt., beder Accura Skatteministeriet

at redegøre for, hvorvidt der til brug

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 12, stk. 2, er en videreførelse af §

Side 7 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for fordelingen vil skulle ske en for-

deling af alle arealer registreret i BBR

ud fra, om anvendelsen af det en-

kelte areal er knyttet til en dæknings-

afgiftspligtig eller -fritaget anven-

delse, og om alle arealer vægtes lige-

ligt, herunder uanset om arealet er

beliggende i en bygning over jorden

eller under jorden (fx et underjordisk

parkeringsanlæg i flere plan).

Derudover beder Accura Skattemini-

steriet at anvise, hvordan fordelingen

vil skulle ske i følgende simple ek-

sempel:

En ejendom, der ikke er ejerlejlig-

hedsopdelt, består af en bygning

med et etageareal på 15.000 kvm

”over

jorden” samt 10.000 kvm par-

keringskælder, i alt 25.000 kvm.

7.000 kvm af det bebyggede areal

”over

jorden” udgøres af lejeboliger,

og 8.000 kvm lejemål benyttes til

kontor og butikker. I parkeringskæl-

deren er der 6.000 kvm depotrum

samt parkeringspladser, som udeluk-

kende må og kan benyttes af bebo-

erne i ejendommen og 4.000 kvm

udgøres af parkeringspladser, der

udelukkende må og kan benyttes

af kontor og butikslejemålene samt

deres gæster, kunder mv.

Accura anfører, at hvis alle 25.000

kvm skal fordeles på hhv. dæknings-

afgiftspligtige og -fritagne arealer, vil

samlet set 13.000 kvm udgøres af

dækningsafgiftsfritaget anvendelse til

bolig og arealer tilknyttet boliganven-

delsen, mens de resterende 12.000

kvm kan henføres til dækningsaf-

giftspligtige kontor og butiksarealer.

Videre anfører Accura, at med en

23 A, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om kom-

munal ejendomsskat.

Hvis en ejendom anvendes delvist til

dækningsafgiftspligtige formål, her-

under kontor, forretning, hotel, fa-

brik, værksted eller lignende øjemed,

vil der kunne pålægges dækningsaf-

gift af den del af grundværdien, der

vedrører den del af ejendommen,

som anvendes til de nævnte formål,

hvis den udgør mere end halvdelen

af grundværdien for hele ejendom-

men.

Fordelingen af grundværdien vil

blive foretaget ud fra de faktiske byg-

ningsarealer registreret i Bygnings-

og Boligregistret (BBR). Den kon-

krete fordeling afhænger af en række

parametre, herunder om ejendom-

men er opdelt i ejerlejligheder, om

den konkrete aktivitet, der udføres,

er dækningsafgiftspligtig, og specielt

for parkeringshuse, om der drives en

selvstændig økonomisk virksomhed

med korttidsudlejning til personer,

der kommer udefra, og som hermed

er egnet til at påføre kommunen de

udgifter, som dækningsafgiftspligten

af erhvervsejendomme vil skulle

kompensere for.

Der vil derfor være en række kon-

krete forhold, der afgør, hvor stor en

andel af ejendommen, der vil være

dækningsafgiftspligtig. Når fordelin-

gen herefter er foretaget på de fakti-

ske bygningsarealer i BBR på hen-

holdsvis dækningsafgiftspligtig og

ikke dækningsafgiftspligtig aktivitet,

vil fordelingen af den samlede

grundværdi skulle foretages.

Side 8 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sådan fordeling vil resultatet derfor

være, at ejendommen ikke skal betale

dækningsafgift af grundværdien, jf.

halvdelsreglen i hovedlovforslagets §

12, stk. 1, 1. pkt.

Denne fordeling vil skulle ske for-

holdsmæssigt, således at der skal be-

tales dækningsafgift af den andel af

den samlede grundværdi, som svarer

til den andel af det samlede byg-

ningsareal, der anvendes til dæk-

ningsafgiftspligtig virksomhed, hvis

denne del af ejendommen udgør

mere end halvdelen af grundværdien

for hele ejendommen.

Anvendes fx 60 pct. af den samlede

bygningsmasse til dækningsafgifts-

pligtig virksomhed, vil tilsvarende 60

pct. af den samlede grundværdi

skulle henføres til beskatningsgrund-

laget for dækningsafgiften.

Derudover beder Accura Skattemini-

steriet uddybe, hvordan arealer, som

både kan anvendes af de dele af en

ejendom, der er dækningsafgiftsplig-

tige, såvel som -fritagne skal forde-

les, fx fællesarealer som trapper, ele-

vatorer, teknikrum, fælles benyttede

kælderarealer mv., eller om sådanne

fællesarealer skal holdes helt ude af

fordelingen.

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af anvendelsesområ-

det for dækningsafgiften, hvorfor der

med hovedlovforslaget heller ikke til-

tænkes ændringer vedrørende fx for-

deling af dækningsafgift i de situatio-

ner, som Accura beskriver.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Som følge af ændringerne i beskat-

ningsgrundlaget for dækningsafgiften

fra forskelsværdien til grundværdien

bør der efter Accuras opfattelse også

gælde en stigningsbegrænsningsregel

for stigninger i dækningsafgift sva-

rende til stigningsbegrænsningsreglen

for grundskyld, jf. hovedlovforsla-

gets §§ 44-45.

Accura opfordrer på den baggrund

Skatteministeriet til at genoverveje

Med hovedlovforslaget foreslås det

bl.a. at implementere boligskattefor-

liget. Det følger af boligskatteforli-

get, at der skal indføres en stignings-

begrænsningsordning for stigninger i

grundskyld for de ejere af ejen-

domme, der ikke er omfattet af den

foreslåede skatterabatordning for

ejerboliger, og at den moderniserede

stigningsbegrænsning sikrer tryghed

om lejernes boligskat, så de ikke op-

lever store, pludselige stigninger i

Side 9 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indførelsen af en stigningsbegræns-

ningsregel for stigninger i dæknings-

afgift.

grundskylden (der typisk overvæltes i

huslejen) fra et år til det næste. Det

følger ligeledes af boligskatteforliget,

at dækningsafgiften ikke omfattes af

en skatterabat.

Det bemærkes, at der med lov nr.

2614 af 28. december 2021 blev fast-

lagt konkrete satser for dækningsaf-

giften fra og med 2022. Disse satser

videreføres med lovforslagene.

For dækningsafgiften for erhvervs-

ejendomme vil det derudover indtil

udsendelsen af den første nye vurde-

ring være valgfrit for ejeren af ejen-

dommen, om ejeren for 2024 og

frem vil beskattes på baggrund af en

foreløbig 2023-vurdering eller betale

det samme i dækningsafgift som i ka-

lenderåret 2023. Der vil i begge til-

fælde være tale om en foreløbig be-

skatning, som vil blive endeligt efter-

reguleret, når den første nye vurde-

ring udsendes.

Opkrævning og hæftelse for tidligere ejeres

ejendomsskatter

Accura anfører, at det fremgår af ho-

vedlovforslagets § 33 og lovbemærk-

ningerne hertil, at grundskyld og

dækningsafgift opkræves hos den,

der på forfaldstidspunktet er ejer af

ejendommen. Accura anfører videre,

at det derudover følger, at hvis en

grundskyld- eller dækningsafgiftsrate

forfalder på et tidspunkt, hvor en

vurdering foretaget det forudgående

år endnu ikke er offentliggjort, så

sker opkrævningen på et foreløbigt

grundlag med efterfølgende

regulering.

Med lov nr. 61 af 16. januar 2017

blev forskydningen mellem vurde-

ringsåret og beskatningsåret for

grundskyld og dækningsafgift redu-

ceret fra 2 til 1 år, hvilket vil med-

føre, at offentliggørelsen af den se-

neste foretagne vurdering hvert an-

det år vil kunne ligge efter opkræv-

ningstidspunktet. Det betyder, at 1.

rate og eventuelle yderligere rater,

der opkræves inden vurderingen for

det foregående år foreligger, vil blive

opkrævet på et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag, som efterfølgende vil

skulle efterreguleres.

Side 10 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura beder på den baggrund Skat-

teministeriet om at oplyse, om det er

hensigten, at ejere af erhvervsejen-

domme fremover typisk ikke vil

kende den endelige vurdering for det

år, der opkræves grundskyld og evt.

dækningsafgift for. Alternativt beder

Accura Skatteministeriet om at op-

lyse, i hvor stort omfang ejendoms-

vurderingerne forventes at være ud-

sendt forud for opkrævningsåret.

Formålet med fremrykningen var at

sikre større samtidighed mellem

ejendomsvurderingerne og skatteop-

krævningen og finansiere videreførel-

sen af de daværende vurderinger.

Efterregulering

Accura bemærker, at det fremgår af

lovbemærkningerne til hovedlov-

forslaget, at efterregulering af grund-

skyld og dækningsafgift som følge af

en erstatning af et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag, sker over for den, der

ejer ejendommen på tidspunktet for

udsendelsen af opkrævningen

–

uan-

set at der er sket et eller flere ejer-

skifter i mellemperioden, jf. § 27, stk.

4, i lov om kommunal ejendomsskat.

Accura bemærker videre, at det

fremgår, at den nuværende ejer ikke

har mulighed for at indhente den op-

krævede grundskyld og dækningsaf-

gift hos de(n) tidligere ejer(e) med

hjemmel i § 29, stk. 1, i lov om kom-

munal ejendomsskat (om hæftelse

for grundskyld og dækningsafgift).

Efter Accura’s opfattelse er en sådan

ordning uhensigtsmæssig, og Accura

beder Skatteministeriet at overveje,

om ikke også efterreguleringer som

følge af den forsinkede udsendelse af

de nye ejendomsvurderinger bør ske

over den eller de respektive ejere, der

har ejet ejendommen i mellemperio-

den, dvs. svarende til den model, der

Spørgsmålet om efterregulering af

skatteårene 2021-2023 ligger uden

for hoved- og følgelovforslaget.

Efterregulering for 2021-2023 skal

ske til den til enhver tid værende ejer

af ejendommen på opkrævningstids-

punktet, jf. § 27, stk. 4, i lov om

kommunal ejendomsskat, som blev

indført ved lov nr. 61 af 16. januar

2017.

En ændring af retsstillingen for årene

2021-2023 vurderes i praksis ikke

mulig at gennemføre med tilbagevir-

kende kraft, fordi en sådan ændring

vil medføre, at allerede afsluttede ef-

terreguleringer vil skulle genåbnes.

Det vil betyde, at ejere, som har solgt

en ejendom i perioden 2021-2023, vil

kunne blive mødt med et skattekrav,

som de i dag ikke er pålagt. Ligeledes

vil de ejere, som har fået udbetalt

overskydende skat, skulle indkræves

det udbetalte beløb. Det vil i sig selv

være en stor administrativ opgave.

Hertil vil en ændring af retsstillingen

med tilbagevirkende kraft også med-

føre en ændring i forhold til de

Side 11 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslås med hovedlovforslagets §

33.

kommunale it-systemer, hvilket vil

indebære en forøgelse af de admini-

strative konsekvenser for kommu-

nerne.

Som det fremgår af lovforslaget, fo-

reslås den nuværende praksis ændret

fremadrettet med den virkning, at ef-

terreguleringen vil skulle rettes mod

den, der ejede ejendommen i den pe-

riode, der efterreguleres.

Opkrævning via skattekontoen for ejere af

erhvervsejendomme

Accura bemærker, at det fremgår af

bemærkningerne til hovedlovforsla-

gets § 33, at det (som i dag) fremover

også vil være muligt, at professio-

nelle ejendomsadministratorer regi-

streres i et autoritativt register, her-

under Ejerregisteret, med henblik på

at muliggøre, at ejendomsadministra-

toren modtager opkrævningen af

grundskyld og dækningsafgift på

vegne af ejendommens hovedejer.

Accura beder på den baggrund Skat-

teministeriet om at uddybe, hvorvidt

ejendomsadministratorens betaling

af ejendomsskatterne vil skulle ske til

hovedejerens skattekonto, eller til

ejendomsadministratorens egen skat-

tekonto på vegne af hovedejeren.

Indbetalinger vil skulle ske til hoved-

ejerens skattekonto. En hovedejer vil

derfor skulle give en ejendomsadmi-

nistrator adgang til sin skattekonto,

for at ejendomsadministrator kan fo-

retage indbetalinger.

Grundskyldspromiller

Accura konstaterer, at der med ho-

vedlovforslagets § 28 og bilag 1 er

der tale om en meget markant ned-

sættelse af grundskyldspromillerne i

den 5-årige periode i forhold til de

oprindeligt skønnede grundskylds-

promiller for 2024 i Skattemi-

Det følger af boligskatteforliget, at

der fastsættes nye grundskyldspro-

miller med virkning fra 2024, hvilket

foreslås implementeret med hoved-

lovforslaget.

Side 12 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nisteriets faktaark

Grundskyldspromiller

i 2024 på kommuneniveau

fra 11. de-

cember 2020, idet Skatteministeriet

dog justerede de skønnede, forven-

tede grundskyldspromiller for 2024

væsentligt ned i juni 2022.

Skøn for grundskyldspromillerne er

blevet opdateret løbende i takt med

at nyere og bedre modelvurderinger

foreligger, herunder bl.a. i forbin-

delse med offentliggørelse af typeek-

sempler for virkningerne af de kom-

mende boligskatteregler. Nedjuste-

ringen af skønnet for grundskylds-

promillerne i juni 2022 var baseret på

opdaterede data for de nye vurde-

ringsgrundlag, herunder bl.a. for er-

hvervsvurderinger.

Accura påpeger, at der hverken i ho-

vedlovforslaget eller følgelovforsla-

get hertil ses at være lagt op til at

nedjustere de kommunespecifikke

andele nævnt i ejendomsvurderings-

lovens § 48 a, på trods af den meget

væsentlige nedjustering af grund-

skyldspromillerne, og beder Skatte-

ministeriet forholde sig til, hvorfor

de kommunespecifikke andele ikke

er nedsat i samme omfang som

grundskyldspromillerne.

Det bemærkes, at følgelovforslaget

er tilpasset, således at reglerne i ejen-

domsvurderingslovens § 48 a om

kommunespecifikke andele ikke fo-

reslås videreført efter 1. januar 2024.

Det skyldes, at de kommunespeci-

fikke andele bliver anvendt til tilba-

geregning af grundværdien efter

ejendomsvurderingslovens §§ 38-43,

som heller ikke foreslås videreført

efter 1. januar 2024. Dette er ligele-

des tilpasset i følgelovforslaget.

Der vil

–

til brug for beregning af

skatterabatten ved overgangen til det

nye ejendomsskattesystem i 2024

–

ved vurderingsterminen pr. 1. januar

2024 være behov for at kunne be-

regne skattestop- og skatteloftvær-

dier for ejendomme, som er opstået

eller ændret i 2023. Efter vurderings-

terminen pr. 1. januar 2024 vil der

ikke være behov for at kunne fore-

tage tilbageregning, idet 2001- og

2002-værdierne efter beregning af

skatterabat og stigningsbegrænsning

ikke længere vil skulle anvendes til

beskatning. Det betyder, at der vil

være behov for, at de nævnte

Side 13 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbageregningsregler i ejendomsvur-

deringslovens §§ 38 og 40 fortsat er

gældende ved vurderingsterminen pr.

1. januar 2024. Reglerne vil derimod

ikke skulle anvendes fra og med vur-

deringstermin pr. 1. januar 2025.

Dækningsafgiftspromiller

Accura beder Skatteministeriet om at

forholde sig til, hvorfor dækningsaf-

giftspromillerne i 2024-2028 ikke er

justeret i forhold til, hvad der følger

af den gældende bilag 1 og 2 i lov

om kommunal ejendomsskat, når

grundskyldspromillerne er blevet

nedjusteret i så væsentlig grad som

det er tilfældet, jf. ovenfor.

I overensstemmelse med boligskatte-

forliget blev omlægningen af dæk-

ningsafgiftspromillerne for erhvervs-

ejendomme fastlagt med lov nr. 2614

af 28. december 2021 med virkning

fra 2022. Disse promiller blev fast-

lagt på baggrund af bl.a. det forelø-

bige modelvurderingsgrundlag for

erhvervsejendomme. Dækningsaf-

giftspromillerne for erhvervsejen-

domme i hovedlovforslagets bilag 2

er således en videreførelse af de gæl-

dende promiller.

Beskatning af fredede ejendomme

Accura bemærker, at det fremgår af

hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6,

2. pkt., at fritagelsen for grundskyld

for fredede ejendomme kun gælder

den bebyggede grund samt gårds-

plads og have.

Accura beder Skatteministeriet op-

lyse, om fritagelsen for fredede ejen-

domme (der ikke ejes af staten mv.)

efter hovedlovforslagets § 5, stk. 1,

nr. 6, gælder hele grundværdien, når

blot en del af grunden er bebygget,

eller om fritagelse kun gælder den del

af grundværdien, der svarer til den

del af grunden, der er bebygget, med

tillæg af gårdsplads og have, fx hvis

2/3 af en grund udgøres af bebyg-

gelse samt gårdsplads og have, så vil

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af gældende ret om

fritagelsen af grundskyld for fredede

ejendomme. Der er således ikke til-

tænkt ændringer af den praksis, der

er udviklet om bl.a. omfanget af fri-

tagelser for fredede ejendomme.

Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, nr. 6,

indebærer således, at det vil blive

skønnet, hvor stor en del af grunden,

der naturligt hører til en fredet byg-

ning, der er tinglyst en bevaringsde-

klaration på, uanset om dette fører

til, at der skal ske en hel eller delvis

fritagelse af grunden. Grunden under

en fredet bygning samt tilhørende

have og gårdsplads vil kunne fritages.

Det bemærkes, at praksis for, hvad

Side 14 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2/3 af grundværdien være fritaget

for grundskyld.

der falder herunder, er beskrevet i

styresignal SKM2020.370.SKTST i

punkt 4.2 og 4.3.

Accura beder desuden Skatteministe-

riet oplyse, om ejendomme, som har

fået en fredning forud for indførel-

sen af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer,

hvilket fx gør sig gældende for flere

gamle bygninger i København, fort-

sat vil kunne bibeholde en grund-

skyldsfritagelse fremadrettet i hen-

hold til hovedlovforslagets § 5, stk.

1, nr. 6.

Der er ikke tiltænkt ændringer af den

praksis, der er udviklet om bl.a. om-

fanget af fritagelser for fredede ejen-

domme, jf. ovenfor. Med hovedlov-

forslagets § 5, stk. 1, nr. 6, foreslås

der således ikke at ændre på retstil-

standen for de ejendomme, der efter

gældende ret er fritaget for grund-

skyld efter § 7, stk. 1, litra d, i lov om

kommunal ejendomsskat.

Advokatrådet

Høringssvar af 5. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

Advokatrådet finder det beklageligt,

at borgerne

–

i strid med ejendoms-

vurderingslovens overordnede inten-

tioner

–

ikke har mulighed for at be-

tale skat ud fra reelle vurderinger,

som er foretaget i nogenlunde nær

tidsmæssig sammenhæng med skatte-

betalingen.

Det anerkendes, at det er uhensigts-

mæssigt, at der i en overgangsperi-

ode ikke vil være en nærmere tids-

mæssig sammenhæng mellem skatte-

betalingen og det endelige beskat-

ningsgrundlag. Som det fremgår af

følgelovforslaget, er formålet med

forslagene at skabe den størst mulige

tryghed om ejendomsskatterne for

borgere og virksomheder i de kom-

mende år, så der tidligere opnås en

normalsituation, hvor ejendomsvur-

deringerne kan udsendes, inden de

skal bruges som beskatningsgrund-

lag.

Advokatrådet

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

Advokatrådet savner en forklaring

på, hvorfor det kun er ægtefæller,

som kan overtage skatterabatten i

henhold til hovedlovforslagets § 43,

og hvorfor dette ikke skal gælde

samlevende.

Hovedlovforslaget har bl.a. til formål

at implementere boligskatteforliget.

Hovedlovforslagets § 43 skal derfor

ses i lyset af, at det følger af bolig-

skatteforliget, at skatterabatten vide-

reføres, hvis ejendommen overdra-

ges til ægtefællen.

Side 15 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hertil bemærkes, at ægtefællers sær-

status i hovedlovforslaget er i tråd

med den almindelige særstatus, som

ægteskabet har i dansk skattelovgiv-

ning. Overvejelser om ændring af

denne særstatus falder uden for ram-

merne af hovedlovforslaget.

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation henviser til et faktaark

modtaget af Vurderingsstyrelsen i ja-

nuar 2023, hvoraf der fremgår en

stigningsbegrænsning på 4,5 pct., og

påpeger, at der af hovedlovforslaget

imidlertid fremgår en stigningsbe-

grænsning på 4,75 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld.

Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation undrer sig over forskel-

len på 0,25 pct.

Vurderingsstyrelsens regneeksempel

fra januar måned 2023 med angivelse

af en stigningsbegrænsning på 4,5

pct. var baseret på en misforståelse,

hvilket Vurderingsstyrelsen beklager.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har tilkendegivet ikke

at have bemærkninger.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

Definition af den almene sektor

Til den foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning antager

BL, at ”fast

ejendom” forstås i overensstem-

melse med ejendomsvurderingslo-

vens § 2 således, at også flere matri-

kelnumre, der ifølge notering i ma-

triklen skal holdes forenet, anses

som én ejendom.

BL anfører i den forbindelse, at ho-

vedforslagets § 45, stk. 2, nr. 2, må

tolkes sådan, at den samlede ejen-

dom anses som en almen bolig efter

kapitel 1 i lov om almene boliger,

Den af BL anførte fortolkning kan

bekræftes.

Side 16 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uanset, at ejendommen består af

flere matrikler, hvoraf ikke alle an-

vendes til beboelse, eller der på ejen-

dommen ligger bygninger, som an-

vendes til andre formål end bebo-

else, fx fællesfaciliteter, driftsbygnin-

ger mv.

BL beder Skatteministeriet bekræfte

denne tolkning, som ligger til grund

for

BL’s

høringssvar.

Stigningsbegrænsning for almene boliger

BL forudsætter, at skattemyndighe-

derne løbende overvåger og redegør

for, om boligskatteforligets forud-

sætninger om en maksimal stigning i

den almene sektors grundskyld på

600 mio. kr. overholdes med en stig-

ningsbegrænsning på 3,5 pct., og BL

vil også på baggrund af overvågning

af den almene boligsektors regnska-

ber bidrage hertil.

Det bemærkes, at det følger af bo-

ligskatteforliget, at der skal ske tilba-

geførsel af merprovenu ud over det

forudsatte. Tilbageførslen omfatter

både grundskyld og ejendomsværdi-

skat, hvorfor også almene boliger

potentielt vil opleve tilbageførsel af

boligskatteprovenuet, såfremt dette

bliver relevant, jf. de i aftalen opsatte

krav for tilbageførsel af merprovenu.

Det fremgår ikke af boligskatteforli-

get, at der skal indføres en særskilt-

monitorering af udviklingen i grund-

skyldsbetalingen fra almene boliger,

hvorfor en sådan særskilt monitore-

ring ikke indgår i hovedlovforslaget.

BL mener ikke, at stigningsbegræns-

ningen sætter en effektiv grænse for,

at ejendomsskatter i almene boligaf-

delinger højst kan stige med 3,5 pct.,

da ejendomsskatten med stignings-

begrænsningen højst kan stige 3,5

pct. af den fuldt indfasede grund-

skyld for det pågældende kalenderår,

hvilket i praksis kan føre til markante

stigninger i udgifterne til ejendoms-

skat, som direkte slår ud i huslejen.

Det følger af boligskatteforliget, at

grundskylden for de almene boliger,

der har fået en skatterabat, i forlæn-

gelse heraf maksimalt må stige med

600 mio. kr. (2017-niveau) frem til

2040 som direkte konsekvens af de

nye ejendomsvurderinger. Det be-

mærkes, at den foreslåede stignings-

begrænsningsordning afviger fra den

gældende stigningsbegrænsningsord-

ning for grundskylden, hvorfor den

Side 17 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

BL bemærker desuden, at der i den

almene sektor gennemføres betyde-

lige renoveringer og byomdannelser,

som fører til BBR-ændringer, der

også vil føre til omvurderinger, med-

mindre kommunen har meddelt fri-

tagelse. BL mener, at det er oplagt, at

udsigten og usikkerheden omkring

store stigninger i ejendomsskatterne

effektivt kan bremse nødvendige

gennemgribende renoveringer og

grønne tiltag samt tilgængeligheds-

foranstaltninger i bred forstand for

at omstille vores bygningsmasse til

den aldrende befolkning.

BL anmoder derfor på det kraftigste

om, at stigningsbegrænsningen på

3,5 pct. også i praksis bliver en sik-

ring af, at grundskylden fra det ene

år til det næste ikke kan stige med

mere end 3,5 pct., og anmoder om,

at lovforslaget ændres, så stignings-

begrænsningen rent faktisk fører til

sikkerhed for, at skattebetalingen

ikke stiger mere end 3,5 pct. årligt.

er beskrevet som den moderniserede

stigningsbegrænsningsordning i bo-

ligskatteforliget.

For at opfylde intentionerne i bolig-

skatteforliget er den moderniserede

stigningsbegrænsningsordning for al-

mene boliger indrettet således, at

ejendommen kan stige med 3,50 pct.

af den fuldt indfasede grundskyld

frem til 2040. Ejendommen kan i

denne periode således godt stige

mere end 3,50 pct. i forhold til det

foregående års grundskyldsbetaling.

Det bemærkes derudover, at hoved-

lovforslaget forventes at medføre la-

vere grundskyldsbetaling for en stor

del af de almene boliger.

Det vurderes samlet set, at indførel-

sen af en stigningsbegrænsningsord-

ning, hvor grundskylden for almene

boliger højst kan stige med 3,50 pct.

fra det ene år til det næste, vil med-

føre, at stigningerne frem mod 2040

vil være markant lavere end de 600

mio. kr. (2017-niveau), der fremgår

af boligskatteforliget.

Som et aktuelt eksempel henviser BL

til et alment plejecenter i Humlebæk,

hvor der er der sket en omvurdering,

fordi størrelsen af det kommunale

serviceareal er ændret og dermed er

BBR-arealet ændret, hvilket fører til

omvurdering. BL anfører, at den fo-

reløbige vurdering fra Vurderingssty-

relsen betyder en stigning på 2.500

pct. fra ca. 4 mio. kr. til knap 100

mio. kr., altså en 25-dobling af ejen-

domsvurderingen, som det i øvrigt

ikke er muligt at påklage eller

Der kan ikke kommenteres på kon-

krete sager. Det kan dog bemærkes,

at ejendommens grundskyldsbetaling

maksimalt kan stige med 2,8 pct. i

2023 og 2024 i forhold til forudgå-

ende års grundskyldsbetaling i hen-

hold til den gældende stigningsbe-

grænsningsregel for grundskyld i lov

om kommunal ejendomsskat.

Side 18 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anmode om opsættende virkning for.

Med en grundskyldpromille i kom-

munen på knapt 25 promille stiger

grundskyldsbetalingen fra ca.

100.000 kr. til ca. 2 mio. kr. årligt,

idet der også er foretaget forsigtig-

hedsnedslag i grundværdien på 20

pct. BL anfører videre, at det umid-

delbart vil svare til en stigning

–

trods stigningsbegrænsningsordnin-

gen

–

i ejendomsskatten fra 2023 til

2024 på 70 pct.

BL anfører, at den kommunale

grundskyld dog vil falde betydeligt

fra 2024, idet grundskyldspromillen

fastsættes ved lov, så provenuet fra

grundskylden i hver enkelt kommune

i 2024 svarer til, hvad grundskylden i

2024 ville udgøre med de skattereg-

ler, der er gældende i 2023.

BL mener dog ikke, at det er reali-

stisk, at den vil falde til 1 promille i

Humlebæk, hvilket skal være tilfæl-

det, hvis ejendomsskatten skal stige

med 3,50 pct. fra 2023 til 2024. BL

anfører derfor, at det således er helt

oplagt, at ejendomsskatten vil stige

markant mere end 3,5 pct. for bebo-

erne på plejehjemmet i Humlebæk.

BL påpeger, at det fremgår af bolig-

skatteforliget, at

”der

forventes en

gennemsnitlig stigning i grundskyl-

den for alle almene boliger, der sva-

rer til ca. 55 kr. (2017-niveau) pr. må-

ned frem mod 2040 i forhold til gæl-

dende regler.”

BL anfører, at det så-

ledes er klart, at intentionen var en

gradvis indfasning af stigningen i

grundskylden frem til 2040, og at

baggrund herfor er, at der i den

Det bemærkes, at den særlige sats for

stigningsbegrænsningsordningen

vedrørende almene boliger fastsættes

i overensstemmelse med boligskatte-

forliget. Det betyder, at de almene

boliger,

–

der ved omlægningen i

2024 oplever en stigning i deres fuldt

indfasede grundskyld,

–

maksimalt

stiger med 600 mio. kr. (2017-ni-

veau) i deres årlige grundskyldsbeta-

ling frem mod 2040. Den maksimale

Side 19 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

almene sektor bor den del af befolk-

ningen, som har de laveste indkom-

ster, herunder mange enlige, unge på

SU og pensionister kun med folke-

pension.

BL er af den opfattelse, at det må

fremstå klart, at formuleringen af

stigningsbegrænsningen i hovedlov-

forslaget ikke er i overensstemmelse

med intentionen i boligskatteforliget.

stigning på 600 mio. kr. (2017-ni-

veau) frem mod 2040 sikrer samtidig,

at den nævnte stigning i boligskatte-

forliget på gennemsnitlig 55 kr. pr.

måned over perioden 2024 til 2040

også overholdes. Den gennemsnit-

lige stigning betyder konkret, at

nogle ejendomme stiger mere og an-

dre ejendomme mindre, og at stig-

ningerne generelt vil være størst i

starten af perioden. Det fremgår

–

som tidligere nævnt

–

ikke af bolig-

skatteforliget, at der skal indføres en

særskiltmonitorering af udviklingen i

grundskyldsbetalingen fra almene

boliger.

BL anfører, at det er fuldstændig

uholdbart, at en ejendomsvurdering

kan stige flere hundrede procent fra

det ene år til det næste, uden det har

en opsættende virkning i forbindelse

med klageadgang. Derfor er det også

afgørende, at der er opsættende virk-

ning i forbindelse med klage over

vurderingen.

Det bemærkes, at lovbemærknin-

gerne til hovedlovforslagets § 34 er

tilpasset, så det fremgår, at de almin-

delige regler om henstand efter skat-

teforvaltningsloven vil finde anven-

delse.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

BL påpeger, at der på landsplan fin-

des en række almene ejendomme,

hvor der betales dækningsafgift, og

påpeger videre, at disse ejendomme

ikke vil være omfattet af stigningsbe-

grænsningsordningen.

BL anbefaler, at der også i dette til-

fælde indføres en stigningsbegræns-

ning for at skabe sikkerhed og forud-

sigelighed for omfanget af dæknings-

afgiften.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift.

Side 20 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

DA ønsker ikke at afgive bemærk-

ninger, da lovforslagene falder uden

for DA’s virkefelt.

Dansk Ejendomsmæg-

lerforening

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

Dansk Ejendomsmæglerforening kan

overordnet støtte, at der i 2025 og

2026 beskattes på baggrund af indek-

serede værdier. Dansk Ejendoms-

mæglerforening henstiller dog til, at

der etableres en ordning, der sikrer

så høj differentiering af områder som

muligt, idet det næppe kan lægges til

grund, at prisudviklingen er ens for

en hel kommune.

Forslaget om forenkling af ejen-

domsvurderingerne for vurderings-

årene 2024 og 2025 tilsigter, at in-

dekseringen sker på baggrund af

ejendomsprisudviklingen på så lokalt

et niveau, som det giver mening, og

som kan administreres. Det bemær-

kes hertil, at datagrundlaget på

endnu lavere geografisk niveau kan

være så begrænset, at data ikke er re-

præsentativt. Det vurderes derfor

samlet, at kommuneniveau er den

mest optimale løsning, der balance-

rer hensynet til en vis soliditet i data-

grundlaget og differentiering på

grundlag af forskellige prisudviklin-

ger landet over.

Dansk Ejendomsmæg-

lerforening

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

Dansk Ejendomsmæglerforening ud-

trykker en høj grad af bekymring

over, at Skatteministeriet implemen-

terer boligskatteforliget på foreløbige

ejendomsvurderinger.

Det er forudsat i boligskatteforliget

og kompensationsaftalen, at imple-

menteringen af de nye ejendomsskat-

teregler fra 2024 sker på baggrund af

den seneste almindelige ejendoms-

vurdering. Efter ejendomsvurde-

ringsloven er den seneste almindelige

vurdering på implementeringstids-

punktet 2022-vurderingen for ejer-

boliger og 2023-vurderingen for øv-

rige ejendomme. Da det ikke er mu-

ligt at udsende endelige 2022/2023-

vurderinger, inden de nye ejendoms-

skatteregler træder i kraft, sker im-

plementeringen på baggrund af fore-

løbige 2022/2023- vurderinger.

Side 21 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

De foreløbige vurderinger vil have

den effekt for borgere og virksomhe-

der, at de vil sikre en mere præcis

opgørelse af den foreløbigt betalte

skat, end hvis der blev opkrævet fo-

reløbigt på baggrund af de seneste

endelige vurderinger (for ejerboliger

typisk enten en 2020-vurdering eller

en 2011-vurdering, hvis ikke 2020-

vurderingen af udsendt). Når den en-

delige 2022/2023-vurdering forelig-

ger, vil skatten blive efterreguleret i

tilfælde af, at den foreløbige vurde-

ring adskiller sig fra den endelige. De

foreløbige 2022/2023- vurderinger

forventes generelt at ligge tæt på de

endelige 2022/2023- vurderinger.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at boligskatteforliget blev ud-

skudt med kompensationsaftalen af

2020, fordi ejendomsvurderingerne

var forsinket, hvorfor Dansk Ejen-

domsmæglerforening finder det be-

tænkeligt at gennemføre implemen-

teringen.

Det bemærkes, at situationen adskil-

ler sig fra situationen i 2020 ved, at

der nu udsendes nye vurderinger til

ejendomsejerne.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener derfor, at hovedlovforslaget

–

i modsætning til boligskatteforligets

intention

–

bidrager til usikkerhed

for ejere af fast ejendom.

Dansk Ejendomsmæglerforening kri-

tiserer hertil, at hovedlovforslaget

flytter et stadig større ansvar for

skatteopkrævningen til de ejere, som

netop skulle finde tryghed i den nye

ejendomsbeskatning, ligesom de

samme ejere nu må acceptere

Med hovedlovforslaget vil der blive

skabt tryghed om den nye ejendoms-

beskatning ved, at ejendomsskatte-

satserne nedsættes markant; der gæl-

der fortsat et forsigtighedsprincip

med nedslag i vurderingen på 20

pct.; der indføres en skatterabat, der

sikrer, at ingen boligejer skal betale

mere i skat ved overgangen til det

nye beskatningssystem; der indføres

en stigningsbegrænsning på grund-

skylden for erhvervsejendomme; der

indføres en permanent indefrys-

ningsordning, så eventuelle stignin-

ger i ejendomsskatterne efter 2024

Side 22 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

konsekvenserne af et fejlslagent vur-

deringssystem.

kan indefryses, og endeligt samles

ejendomsejernes ejendomsskattebe-

taling hos Skatteforvaltningen.

Foreløbige 2022-vurderinger

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

mærker, at når det er forudsat, at bo-

ligskattereformen skal træde i kraft i

2024, må det accepteres, at dette sker

på baggrund af foreløbige 2022-vur-

deringer. Det er næppe fra ministeri-

ets side ønskeligt, ligesom det ej hel-

ler er for det resterende samfund. Så-

ledes må det lægges til grund som et

vilkår.

Det er forudsat i boligskatteforliget

og den efterfølgende kompensati-

onsaftale, at implementeringen af de

nye ejendomsskatteregler fra og med

2024 sker på baggrund af den sene-

ste almindelige ejendomsvurdering.

Efter ejendomsvurderingsloven er

den seneste almindelige vurdering

2022-vurderingen for ejerboliger og

2023-vurderingen for øvrige ejen-

domme. Da det ikke er muligt at ud-

sende endelige 2022-/2023-vurderin-

ger, inden de nye ejendomsskattereg-

ler træder i kraft, sker implemente-

ringen på baggrund af foreløbige

2022-/2023-vurderinger. De forelø-

bige 2022-/2023-vurderinger forven-

tes at ligge tæt på de endelige

2022/2023- vurderinger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

forstår følgelovforslaget således, at

man kan få tilrettet sin foreløbige

vurdering på baggrund af en udbuds-

pris eller vurdering fra ejendoms-

mægler i øvrigt. Dansk Ejendoms-

mæglerforening henstiller i den for-

bindelse til, at dette kommunikeres

tydeligt fra Skatteforvaltningens side.

Det er Dansk Ejendomsmæglerfor-

enings opfattelse, at mange af de al-

lerede udarbejdede foreløbige vurde-

ringer til brug for beskatning i tiden

op til 2024 enten er urørte fra de be-

skattedes side eller potentielt ukvali-

ficeret ændret af ejer selv uden indsi-

gelse fra forvaltningens side. Dansk

Det er korrekt, at ejere af ejerboliger,

der ønsker at sælge denne, gives mu-

lighed for at ændre det foreløbige be-

skatningsgrundlag, hvis dette i væ-

sentlig grad afgiver fra den forven-

tede eller realiserede handelspris.

Skatteforvaltningen vil sikre, at dette

kommunikeres tydeligt.

Side 23 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejendomsmæglerforening bifalder, at

der med følgelovforslaget er taget

stilling til, at ejendomsmægleres vær-

diansættelser bidrager til en retvi-

sende beskatning af ejendomsvurde-

ringerne.

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

mærker, at når der ikke gives deklara-

tions- og/eller klagemulighed for de

foreløbige vurderinger, skal Dansk

Ejendomsmæglerforening opfordre

til, at der alternativt gives en økono-

misk kompensation til de borgere og

virksomheder, der må se sig nødsa-

get til at indhente professionel vur-

dering for at regulere en fejlagtig fo-

reløbig vurdering for at sikre sig mu-

lighed for at undgå efteropkrævning

på grund af en for lav foreløbig vur-

dering eller en for høj foreløbig skat-

tebetaling i årene frem til den ende-

lige vurdering foreligger. Dansk

Ejendomsmæglerforening påpeger,

at den manglende offentlige adgang

til Skatteforvaltningens grundværdi-

data vanskeliggør ansættelsen af

grundværdier ud fra de i udbud eller

handler anvendte ejendomsværdier.

Dansk Ejendomsmæglerforening

forventer, at vejledning hertil er til

rådighed for forvaltningen, når de

foreløbige ejendomsværdier og

grundværdier udsendes, og at de her-

efter kan tilrettes i overensstemmelse

med en ejendomsmæglers værdian-

sættelse.

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil de foreløbige vurderinger alene

udgøre et foreløbigt beskatnings-

grundlag. Ejendomsskatterne, der

beregnes på baggrund heraf, vil såle-

des blive efterreguleret, når den en-

delige vurdering foreligger. I den

mellemliggende periode vil skattera-

batordningen beskytte boligejerne

imod stigninger i ejendomsskatter

som følge af en for høj foreløbig

vurdering. Når der med følgelov-

forslaget gives mulighed for, at der i

forbindelse med en forestående bo-

lighandel skal kunne ske en justering

af den foreløbige vurdering i over-

ensstemmelse med mæglerens vurde-

ring (og efterfølgende på baggrund

af den faktiske salgspris), skal det ses

i sammenhæng med, at nye ejere ef-

ter den 1. januar 2024 ikke vil være

omfattet af skatterabatordningen.

Boligejere, der ikke står foran et bo-

ligsalg, vil således normalt ikke have

et behov i få justeret en foreløbig

vurdering. Det vurderes derfor, at

der ikke er behov for en kompensati-

onsordning som foreslået af Dansk

Ejendomsmæglerforening.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henleder endvidere opmærksomhe-

den på, at der ikke bør anlægges et

forsigtighedsprincip, når en borger

Det såkaldte forsigtighedsprincip for

de nye ejendomsvurderinger indebæ-

rer, at det beløb, som boligejere skal

betale skat af, sættes 20 pct. lavere

Side 24 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ønsker tilretning i overensstemmelse

med en ejendomsmæglers værdian-

sættelse. Dette henset til, at det bør

lægges til grund, at en sådan værdian-

sættelse vil være en bedre kvalifice-

ring af ejendomsværdi end en auto-

matiseret beregning, uagtet om der

er tale om mere eller mindre end 20

pct. forskel.

end vurderingen, hvilket skal ses i

sammenhæng med den naturlige

usikkerhed, der er, når man vurderer

en ejendom i forhold til markedspri-

sen. Dansk Ejendomsmæglerfor-

enings forslag om, at dette forsigtig-

hedsprincip ikke skal gælde, når en

borger ønsker at tilrette en foreløbig

vurdering i overensstemmelse med

en ejendomsmæglers værdiansæt-

telse, vil derfor indebære, at det be-

skatningsgrundlag

–

og dermed ejen-

domsskatterne

–

der skal anvendes

foreløbigt, vil være ca. 20 pct. højere

end ellers. Dette vil kunne medføre

en for høj foreløbig skat med tilhø-

rende likviditetsbelastning for bolig-

ejeren. Dette forekommer ikke hen-

sigtsmæssigt, hvorfor følgelovforsla-

get fastholdes på dette punkt.

Dansk Ejendomsmæglerforening op-

fordrer generelt til, at ejendomsmæg-

lere tages i anvendelse til løsningen

af, hvad der endnu ikke har ladet sig

gennemføre; at udsende vurderinger

af alle danske ejendomme. Dansk

Ejendomsmæglerforening bemærker

hertil, at der er et væsentligt potenti-

ale i såvel rutinemæssige stikprøver,

løbende fastsættelse af benchmarks

samt fx særligt komplekse ejen-

domme, der ikke kvalificeret lader sig

vurdere af forvaltningen uden ma-

nuel behandling i øvrigt. Ud over er-

hvervsejendomme, landbrug mv.

kunne dette også indbefatte fx have-

foreningshuse, kolonihavehuse og

lignende. Det er næppe hensigten, at

diversiteten og manglende registre-

ring på sidstnævnte område skal

Henset bl.a. til, at der opkræves skat

på baggrund af ejendomsvurderin-

ger, er det er vurderingen, at det ikke

vil være hensigtsmæssigt at overlade

opgaven til private aktører, som ikke

vil være omfattet af den offentlige

forvaltning, herunder kravene til

denne.

Side 25 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

resultere i, at beskatningen må undla-

des, men dette er blevet realiteten.

Hæftelse for grundskyld

Dansk Ejendomsmæglerforening er

tilfreds med, at der med hovedlov-

forslaget gøres op med den nuvæ-

rende hæftelsesbestemmelse for

grundskyld og dækningsafgift, som

har pålagt ejendomskøbere en ikke-

uvæsentlig risiko, hvis sælger har

misligholdt sine skattebetalinger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at den nye hæftelsesbestem-

melse for grundskyld, som ikke op-

kræves via personskattesystemerne,

er en skævvridning, som stiller al-

mindelige mennesker ringere end ju-

ridiske personer, der handler med

fast ejendom professionelt.

Dansk Ejendomsmæglerforening an-

fører, at dette skal ses i sammenhæng

med det foreslåede efterregulerings-

regime af ejendomsskatter i disse år,

hvorfor de personer, der reelt skulle

skærmes fra disse scenarier, reelt er

dem, der mærker de negative konse-

kvenser.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 31, vil almindelige boligejere

blive opkrævet grundskyld via for-

skuds- og årsopgørelsen fra og med

2024.

Det vil også indebære, at indtræder

der en efterregulering af ejendoms-

vurderingen for indkomståret 2024

eller senere, vil boligejerne alene

blive efteropkrævet for det antal

dage, som boligejerne har ejet ejen-

dommen.

De boligejere, som ikke opkræves

grundskyld via forskuds- og årsopgø-

relsen, vil blive opkrævet via skatte-

kontoen. Det skyldes fx, at de ejer

ejendommen sammen med en juri-

disk person, at der er tale om en

ejendom, der anvendes til både bo-

ligformål og erhvervsmæssige formål

eller der er tale om en lejlighed, som

en eller flere bebor i en udlejnings-

ejendom med tre til seks boligenhe-

der, hvoraf en af lejlighederne er be-

boet af ejeren.

Side 26 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes dog, at opkrævning

via skattekontoen altid vil ske hos

hovedejeren. Hovedejeren vil altid

være cvr-nummeret, hvis der både er

fysiske og juridiske ejere af ejendom-

men.

I disse tilfælde vil en efteropkrævet

grundskyld også blive forsøgt opkræ-

vet for det antal dage, som hovedeje-

ren har ejet boligen.

Grundskylden vil i henhold til ho-

vedlovforslagets § 4, stk. 5, 1. pkt.,

også hæfte subsidiært på ejendom-

men med en pante- og fortrinsret.

Det vil betyde, at en køber af en

ejendom vil hæfte subsidiært og be-

grænset med den købte ejendom

–

uanset om der er tale om en fysisk

eller juridisk ejer. Dette er en videre-

førelse af gældende ret.

Dansk Ejendomsmæglerforening

formoder, at skatteforvaltningen har

(gen)opbygget et inddrivelsessystem,

der kan løfte den opgave, som ejen-

domsskatteforvaltningen vil pålægge

borgerne. Og dette i så tilstrækkelig

grad, at borgerne ikke skal løbe en ri-

siko for andres gæld. Såfremt et så-

dant inddrivelsessystem ikke er op-

bygget, skal det fortsat ikke være

borgernes individuelle risiko, men en

kollektiv risiko som hele Danmark

må bære, og dermed må borgeres

hæftelse for andres ubetalte skat helt

ophøre.

Som det fremgår af boligskatteforli-

get, vil pante- og fortrinsretten skulle

videreføres uændret for grundskyld

og dækningsafgift.

Som beskrevet i svaret ovenfor, vil

boligejere dog som udgangspunkt

ikke hæfte for andres grundskyld via

pante- og fortrinsretten, fordi grund-

skyld af ejerboliger opkræves på for-

skuds- og årsopgørelsen.

Lovbestemte panteret

Dansk Ejendomsmæglerforening er

bekymret for den foreslåede

Forskellen mellem en tinglyst pante-

ret og den lovbestemte panteret er

–

Side 27 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

incitamentsstruktur for sikring af til-

bagebetalingen af indefrosne ejen-

domsskatter.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at man med den foreslåede

sikkerhedsstillelse for den perma-

nente indefrysningsordning vil på-

lægge borgere og civilsamfundet

skatteopkrævningsopgaven, fordi kø-

bers risiko bliver det primære instru-

ment til at inddrive indefrysningslå-

nene igen.

ud over den omfattende administra-

tion forbundet med tinglysning

–

den lovbestemte panteret til enhver

tid vil ligge bag tinglyste pantekrav.

Det bemærkes hertil, at valget af den

lovbestemte panteret som model for

sikkerhedsstillelse for lån ydet efter

den permanente indefrysningsord-

ning, ikke vil ændre på købers risiko

ved køb af ejerboliger ift., hvis den i

boligskatteforliget valgte tinglys-

ningsmodel, havde været implemen-

teret af Skatteforvaltningen.

Det skyldes, at indefrysningslånene

som udgangspunkt vil forfalde til be-

taling ved ejerskifte, hvorved der op-

står en risiko for køber fordi der er

en panteret. Tilbagebetales lånet ikke

i sin helhed, vil panteretten fortsat

hvile på ejendommen, hvilket vil

være tilfældet, uanset om der er tale

om tinglyst eller lovbestemt pant.

Som det fremgår af bemærkninger til

lovforslagets § 53, vil inddrivelsen af

indefrysningslånene ske med de sæd-

vanlige inddrivelsesskridt, fx løninde-

holdelse, modregning og udlæg (sæl-

ger), og udlæg i ejendommen via den

lovbestemte panteret (køber).

Ændringsforslag til den lovbestemte pante-

ret

Dansk Ejendomsmæglerforening an-

fører, at den valgte sikkerhedsstillelse

for indefrysningslån, hvor der er

pant på ejendommen uden tinglys-

ning, vil komplicere forholdet mel-

lem sælger og kreditorer, når der er

tale om nødlidende handler, som

Der henvises indledningsvist til kom-

mentaren ovenfor om lovbestemt

panteret.

Hertil vurderes det, at der som ud-

gangspunkt ikke er tilstrækkelig in-

formation og viden til at indgå i for-

handlinger om nødlidende

Side 28 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oftest bedst løses ved frivillige un-

derskudshandler end ved tvangsauk-

tion.

Dansk Ejendomsmæglerforening fo-

reslår derfor, at indefrysningslånene

ikke skal lægge en køber til last,

hvorved det alene vil være sælger,

der vil hæfte for sit eget lån. Dansk

Ejendomsmæglerforening påpeger,

at der derved vil være mulighed for,

at sælger vil kunne indgå i en dialog

med staten om afvikling af lånet som

personlig gæld

–

på samme måde,

som det gøres med alle andre långi-

vere med sikkerhed i handler af nød-

lidende ejendomme.

ejendomshandler på en måde, som

ikke vil indebære væsentlig risiko for

misbrug.

Det vurderes videre, at sammenlig-

ning med den offentlige ejendoms-

vurdering ikke ses at være tilstrække-

lig til at sikre, at markedsafprøvnin-

gen for de enkelte ejendomme vil

kunne fungere i praksis. Således er

de offentlige ejendomsvurderinger

udtryk for gennemsnitsbetragtninger,

og en vurdering vil altid være for-

bundet med en naturlig usikkerhed.

Ved vurderingen af en ejendom skal

værdien således fastsættes til den

pris, en tilsvarende ejendom kan sæl-

ges for i en fri handel under hensyn-

tagen til alder, størrelse, beliggenhed

og øvrige karakteristika. Derfor an-

vendes et forsigtighedsprincip på 20

pct. af beskatningsgrundlaget (ejen-

domsvurderingen).

Den foreslåede tilpasning af den lov-

bestemte panteret vil dermed være

forbundet med en risiko for et bety-

deligt offentligt mindreprovenu, fx i

forbindelse med spekulation i flyt-

ning af værdier til arvinger med hen-

blik på at efterlade et insolvent

dødsbo med en stor skattegæld.

Det vurderes derfor, at forslaget vil

indebære en utilstrækkelige sikker-

hedsstillelse for indefrysningslånene.

Dansk Ejendomsmæglerforening op-

fordret til, som Dansk Ejendoms-

mæglerforening gjorde ved imple-

menteringen af den midlertidige in-

defrysningsordning, at man i

Forfald af indefrysningslån og pensi-

onistlån, som følge af ejerskifte, ud-

løses ved, at Skatteforvaltningens it-

systemer abonnerer på ejerskifter,

der registreres i Ejerfortegnelsen.

Side 29 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forbindelse med forfald bør orien-

tere sig mod overtagelsestidspunktet

og ikke tinglysningen af skødet.

Hertil bemærker Dansk Ejendoms-

mæglerforening, at der antageligt al-

lerede er store indefrysningslån, som

med tillæg af flere års ejendomsvær-

diskat og grundskyld kan blive af væ-

sentlig størrelse for en almindelig

husholdning. Dansk Ejendomsmæg-

lerforening mener derfor, at det bør

sikres at købesummen er frigivet, in-

den indefrysningslånet skal tilbagebe-

tales.

Til det bemærker Dansk Ejendoms-

mæglerforening, at der typisk først

sker deponering af købesummen på

overtagelsesdagen, hvorfor en indfri-

else af indefrysningslånet inden over-

tagelsesdagen vil skulle ske fra sæl-

gers egne frie midler, hvorfor der

stilles krav til sælgers likviditet på

tinglysningstidspunktet, hvis ikke der

skal findes anden finansiering.

Dette muliggør, at Skatteforvaltnin-

gen automatisk vil kunne understøtte

forfald ved ejerskifte.

Ændres forfaldsbetingelsen fra at

ejerskiftet registreret i et autoritativt

gelsesdagen

–

som ikke fremgår af

Ejerfortegnelsen

–

så vil det ikke

være muligt at automatisere forfald

af lånene, hvilket vil medføre forøget

administrative omkostninger. Forsla-

get kan af den årsag ikke efterkom-

mes.

Udstilling af skyldig grundskyld og dæk-

ningsafgift

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

mærker, at der skal sikres konstant

adgang til oplysning om indefrosne

ejendomsskatter, som hæfter på ejen-

dommen med den foreslåede sikker-

hedsstillelse. Dansk Ejendomsmæg-

lerforening kritiserer særligt, at det

som en permanent løsning er valgt,

at man hver januar måned skal fore-

tage en ad hoc undersøgelse via en

henvendelse til Skatteforvaltningen.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at ministeriet med et separat

Det vil ikke være systemteknisk mu-

ligt for Skatteforvaltningen i januar

måned at udstille det lånebeløb, der

vedrører forrige års stigninger i ejen-

domsværdiskat og grundskyld.

Dette skyldes, at indefrysningslånet

stiftes på forskudsopgørelsen, som

først lukker for tilretninger ved ud-

gangen af den 31. december i det på-

gældende indkomstår. Det tager ca.

én måned at opgøre alle forskudsop-

gørelser, hvorfor oplysninger først

Side 30 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afsnit i hovedlovforslagets bemærk-

ninger vedr. begrænsningerne i syste-

merne, klart har understreget udfor-

dringer i systemerne. Ikke desto min-

dre mener Dansk Ejendomsmægler-

forening, at en stor del af de berørte

professionelle i branchen mener, at

det er utilstrækkeligt med den mang-

lede automatiserede adgang til de

nødvendige oplysninger fra og med

implementeringen af den perma-

nente indefrysningsordning.

vil være klar til at blive udstillet på

dette tidspunkt.

Problemstillingen, som Dansk Ejen-

domsmæglerforening påpeger, vil

alene omhandle sidste års indefrys-

ningslån. Indefrysningslån optaget

fra andre forudgående år vil være til-

gængelige på ejendomsdatarapporten

i januar måned. Det vil sige, at så

snart oplysningerne om indefrys-

ningslånet er gjort tilgængelige på

ejendomsdatarapporten, vil de være

tilgængelige, indtil indefrysningslånet

er tilbagebetalt, og derved ikke læn-

gere hæfter på ejendommen.

Skatterabat

Dansk Ejendomsmæglerforening

skal indstille, at kriteriet for opnåelse

af skatterabat ændres til købsaftale-

dato.

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

grunder forslaget med, at et stort an-

tal ejerboliger ikke vil have modtaget

deres 2020-vurderinger og først vil

modtage deres foreløbige 2022-vur-

deringer i efteråret 2023, hvorfor bo-

ligejerne efterlades med et meget lille

tidsrum til at overveje, om de skal

udbyde eller købe deres bolig inden

2024.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener derfor, at det ville give en væ-

sentlig blødere landing for boligskat-

teforliget, hvis der ikke skabes en så

forhastet proces for hvad, der for

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, er det en betingelse, at ejendom-

men er overtaget senest den 31. de-

cember 2023. Det afgørende for, at

en ejendom anses for overtaget se-

nest den 31. december 2023, vil

være, om den overtagelsesdato, der

fremgår af købsaftaler, tinglyste skø-

der eller lignende, er fastsat til senest

den 31. december 2023.

Overtagelsesdatoen er valgt frem for

købsaftaledatoen, da overtagelsesda-

toen er en objektiv skæringsdato,

som vil være tilgængelig og fremgå af

det tinglyste skøde. Det sikres der-

med, at skæringsdatoen for skattera-

batten kan systemunderstøttes. Der-

udover vil køber ikke være skatte-

pligtig af ejendommen fra købsda-

toen, men først fra og med overta-

gelsesdatoen.

Side 31 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mange boligejere er en livsbegiven-

hed.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at en anvendelse af købsafta-

ledatoen i stedet for overtagelsesda-

toen også vil afbøde den meget uhel-

dige situationer, som Skatteministe-

riet forsøger at redde med forslaget

om en særregel for groft uagtsomme

eller forsættelige tidligere færdigmel-

dinger.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at reglen vil medføre en

række situationer, hvor der opstår

tvivl hos professionelle, efterhånden

som årets sidste måneder forløber.

Hertil påpeger Dansk Ejendoms-

mæglerforening, at der ikke må tages

let på det faktum, at der med forsla-

get vil opstå en risiko for, at skattera-

batten bortfalder på et senere tids-

punkt, hvilket kan have væsentlig

økonomisk betydning for en ny bo-

ligejer.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, er formålet med forslaget, at

Skatteforvaltningen efter en konkret

vurdering vil kunne træffe afgørelse

om bortfald af rabat i ejendomsvær-

diskat i skattespekulationstilfælde,

hvor der ved grov uagtsomhed eller

forsæt sker færdigmelding af byggeri

med det formål at blive omfattet af

skatterabat i ejendomsværdiskat.

Dette kan eksempelvis vedrøre til-

fælde, hvor der sker færdigmelding af

et byggeri den 1. januar 2024, hvortil

der er givet byggetilladelse, men hvor

byggeriet ikke er påbegyndt. I et så-

dant tilfælde er det åbenlyst, at byg-

geriet ikke er færdigbygget og som

følge heraf er ubeboeligt.

Skatteforvaltningen vil derimod ikke

kunne træffe afgørelse om bortfald

af skatterabat i ejendomsværdiskat,

hvis dokumentationen for færdig-

meldingen fx er mangelfuld, eller

hvor færdigmeldingen bliver afvist

med henvisning til, at der er mangler

ved byggeriet, der skal udbedres, fx i

relation til byggeriets brandsikker-

hed.

Det afgørende for Skatteforvaltnin-

gens afgørelse om bortfald af skatte-

rabat i ejendomsværdiskat er således,

at byggeriet af ejerboligen, som ikke

er færdigbygget, ved grov uagtsom-

hed eller ved forsæt vurderet at være

blevet færdigmeldt med det formål at

blive omfattet af skatterabat i ejen-

domsværdiskat. I sådanne

Side 32 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattespekulationstilfælde vurderes

det at være rimeligt, at skatterabatten

i ejendomsværdiskat bortfalder.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at den opgjorte skatterabat for

2024 ikke kan antages at være den

korrekte, fordi den indledningsvist

opgøres på foreløbige vurderinger.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil beregningen af skatterabatten

tage udgangspunkt i 2022-vurderin-

gen. Eftersom det foreslås, at forelø-

bige 2022-vurderinger midlertidigt vil

skulle træde i stedet for de alminde-

lige 2022-vurderinger for ejerboliger,

vil de foreløbige 2022-vurderinger

indgå i beskatningsgrundlaget for

ejendomsværdiskat og grundskyld i

forbindelse med beregningen af skat-

terabatbeløbet. Når den almindelige

2022-vurdering er meddelt ejeren, vil

skatterabatbeløbet derfor skulle ef-

terreguleres, hvis ikke der er sket en

omvurdering pr. 1. januar 2023 eller

pr. 1. januar 2024. Dette vil ske ved,

at beregningen af forskelsbeløbet for

både ejendomsværdiskat og grund-

skyld efterreguleres med udgangs-

punkt i den almindelige 2022-vurde-

ring.

Dansk Ejendomsmæglerforening an-

fører derfor, at ejendommen ikke be-

høver at stå færdig den 1. januar

2024, for at kunne blive vurderet,

idet det er muligt at anlægge en teo-

retisk antagelse om, at det er tilfæl-

det, når skattesystemet, som det fo-

reslås, er indrettet med bagudrettet

opkrævning.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, skal skæringstidspunktet den 1.

januar 2024 for færdigmelding af

om- og nybyggeri ses i lyset af betin-

gelsen for skatterabat om, at ejeren

skal være omfattet af ejendomsvær-

diskat for indkomståret 2024. Ejen-

domme, der bliver færdigbygget i et

givent år, får først en ejendomsvur-

dering førstkommende 1. januar.

Ejendommen eksisterer således først

beskatningsmæssigt i forhold til ejen-

domsværdiskat fra og med førstkom-

mende 1. januar. For at ejeren af en

nybygget ejerbolig vil være

Side 33 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdiskattepligtig for ind-

komståret 2024 og omfattet af rabat i

ejendomsværdiskat, skal ejendom-

men således vurderes pr. 1. januar

2024, og skæringstidspunktet for

færdigmelding følger derfor vurde-

ringsterminen efter ejendomsvurde-

ringsloven.

Dansk Ejendomsmæglerforening an-

fører, at hvis overtagelsesdagen fast-

holdes som et krav, så henstiller

Dansk Ejendomsmæglerforening til,

at der ensrettes med færdigmeldings-

kravet og almindelig praksis for

handler i øvrigt, og datoen ensrettes

til 1. januar 2024.

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

grunder forslaget med, at bolighand-

ler oftest har overtagelsesdato den

første eller 15. dag i måneden, hvor-

for der vil kunne opstå fejl grundet

rutineindtastning af overtagelsesda-

gen i overtagelsesdokumenterne,

hvilket vil være ubærligt.

Skæringsdatoen for overtagelse den

31. december 2023 skal ses i lyset af

boligskatteforliget, hvoraf det følger,

at der skal indføres en permanent

skatterabat, der skal sikre, at ingen

boligejere, der har overtaget en ejer-

bolig inden 2024, skal betale højere

samlede ejendomsskatter i 2024, end

hvis gældende regler var videreført til

og med 2024.

Baggrunden for, at skæringstids-

punktet for færdigmelding ikke tillige

er fastsat til den 31. december 2023,

men i stedet den 1. januar 2024, ses i

lyset af betingelsen for skatterabat

om, at ejeren skal være omfattet af

ejendomsværdiskat for indkomståret

2024. For nærmere om baggrunden

for skæringstidspunktet for færdig-

melding den 1. januar 2024 henvises

til kommentaren ovenfor.

Dansk Ejendomsmæglerforening op-

fordrer til, at oplysninger om den

korrekt beregnede skatterabat gøres

tilgængeligt for borgere for at afbøde

den uhensigtsmæssighed, at der ind-

ledningsvist ikke kan oplyses korrekt

skatterabat på ejendomsværdiskat og

grundskyld i forskudsopgørelserne

2024 og 2025, hvis effekten af de nye

Implementeringen af skatterabatten

gennemføres i to tempi, således at

skatterabatten på forskudsopgørel-

serne for 2024 og 2025 kan afvige fra

den endelige skatterabat på årsopgø-

relserne for de berørte år. Det be-

mærkes, at den endelige skat, som

boligejeren skal betale, ikke påvirkes

Side 34 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boligskatteregler er modsatrettede på

de to ejendomsskatter.

af, at implementeringen gennemføres

trinvist.

Dansk Ejendomsmæglerforening op-

fordrer til, at konsekvenserne ved

den forholdsmæssige nedskrivning af

skatterabatten i grundskyld særligt

overvejes i situationer, hvor der er

tale om ejerskifte af ideelle anparter i

en fast ejendom, herunder i de situa-

tioner, hvor Skatteforvaltningen ikke

kender fordelingen af ejerandele.

Ifølge Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening er der en risiko for, at en ny

medejer kommer til at købe sig ind i

den tilbageværende ejers forholds-

mæssige skatterabat.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil skatterabat i grundskyld blive

opgjort på baggrund af de ejerandele,

der er registreret i et autoritativt regi-

ster i henhold til bl.a. Ejerfortegnel-

sen. Har ejere af ideelle anparter, fx

tofamiliehuse, i en samejeoverens-

komst eller lignende aftalt en anden

fordeling af grundskyldsbetalingen,

vil dette ikke afspejle sig i skattera-

batten.

Det betyder, at hvis der sælges en

ideel anpart, vil der ske en forholds-

mæssige nedskrivning af skatterabat-

ten baseret på den andel af ejendom-

men i Ejerfortegnelsen, der ejerskif-

tes

–

uanset at der er aftalt en anden

fordeling ejeren imellem.

Ejere af ideelle anparter vil derfor

skulle bringe registreringen i Ejerfor-

tegnelsen i overensstemmelse med

faktiske ejerfordelingen inden udgan-

gen af 2023. Skatteforvaltningen vil i

efteråret 2023 udsende information

om konsekvenserne af opkrævnin-

gen af grundskyld i forskuds- og års-

opgørelsen.

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

mærker, at det må være en forglem-

melse, når det ikke er alle fysiske per-

soner, der ejer ejerboliger, der fore-

slås omfattet af skatterabatten i

grundskyld, fx ejerboliger beliggende

i landzone med et grundareal over

5.000m

. Dansk

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, er det fysiske personer, der ejer

ejerboliger nævnt i lovforslagets § 3,

stk. 1, nr. 1-4, som er omfattet af

skatterabat i grundskyld. Herunder

falder rene ejerboliger såsom enfami-

liehuse, tofamiliehuse og ejerlejlighe-

der, som alle er ejerboliger, der fra

Side 35 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejendomsmæglerforening antager, at

forholdet beror på en misforståelse.

og med 2024 vil få opkrævet grund-

skyld via forskuds- og årsopgørelsen.

Ejere af ejendomme omfattet af lov-

forslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, herun-

der ejendomme med et grundareal

over 5.000 m

beliggende i landzone,

er ikke omfattet af skatterabat i

grundskyld, da disse ejendomstyper

opkræves hos hovedejeren via Skat-

teforvaltningens opkrævningssystem,

skattekontoen. Ejere af sådanne

ejendomme vil i stedet blive omfattet

af den foreslåede moderniserede

stigningsbegrænsningsordning for

grundskyld. Det bemærkes, at fysiske

personer, der er ejendomsværdiskat-

tepligtige af sådanne ejendomme,

dog vil blive omfattet af rabat i ejen-

domsværdiskat, da ejendomsværdis-

katten altid opkræves via forskuds-

og årsopgørelsen.

Efterregulering

Dansk Ejendomsmæglerforening be-

mærker i henhold til efterregulerin-

gen af foreløbige beskatningsgrund-

lag, at Skatteforvaltningen skal sikre

sig, at efterreguleringer alene sker

over for den rette ejer, uanset tids-

punktet for efterreguleringen.

Det er Dansk Ejendomsmæglerfor-

enings opfattelse, at de kommunale

systemer ikke kan håndtere denne

opgave, hvorfor det er Dansk Ejen-

domsmæglerforenings synspunkt, at

Skatteforvaltningen må overtage ef-

terreguleringsopgaven.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at hvis Skatteministeriet me-

ner, at opgaven er for

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om efterregulering.

Side 36 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omkostningsfuld, så må man undlade

at efteropkræve efterreguleret grund-

skyld og dækningsafgift.

Renter af efteropkrævninger

Dansk Ejendomsmæglerforening an-

fører, at hvis en efterregulering resul-

terer i en restskat, så skal borgere og

virksomheder ikke opkræves renter

af restskatten, hvis restskatten ikke

kan forudses af borgere og virksom-

heder.

Det vil ikke være muligt at fritage en

boligejer for renter af en eventuel

restskat, uanset at denne opstår som

følge af en efterregulering.

Det skyldes, at årsopgørelsen opkræ-

ver flere forskellige skatter ud over

ejendomsværdiskat og fra 2024 også

grundskyld, som en samlet skatteop-

krævning i form af en A- eller B-

skatterate.

Systemteknisk er det derfor ikke mu-

ligt at udskille en restskat, der skyldes

for lidt betalt ejendomsværdiskat, fra

en restskat, der fx skyldes et for højt

beskæftigelsesfradrag, fordi der er

tale om en samlet ”saldo”.

Det betyder samtidigt, at rentebereg-

ningen på årsopgørelsen alene for-

holder sig til, om der opstår en rest-

skat eller en overskydende skat

–

det

er med andre ord ikke muligt at op-

dele renterne på restskattetyper.

En rentefritagelse for restskatter på

årsopgørelsen vil dermed indebære,

at der vil skulle ske en rentefritagelse

for samtlige restskatter på samtlige

årsopgørelsen i de år, hvor der vil

opstå efterreguleringer af boligejer-

nes ejendomsskatter.

Dette anses ikke for en mulighed,

fordi rentefritagelsen dermed også vil

omfatte kontrol- og svigsager, lige-

som der heller ikke vil blive beregnet

Side 37 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

morarenter for sent betalt indkomst-

skat. Hertil vil der ligeledes være pro-

venumæssige konsekvenser ved en

rentefritagelse.

Det er derfor ikke muligt at fritage

boligejerne for forrentningen af rest-

skatter.

For virksomhederne, som vil blive

efteropkrævet grundskyld og dæk-

ningsafgift via skattekontoen, vil der

ikke ske forretning af efteropkræv-

ningen, forudsat der betales inden

den senest rettidige betalingsdag.

Ligestilling anno 2024

Dansk Ejendomsmæglerforening har

noteret sig, at man gennemgående i

lovforslagene giver ægtefæller særsta-

tus, uagtet at hensynene i de rele-

vante situationer nødvendigvis tilsi-

ger, at beskyttelsen kun skal gælde

for gifte. Dansk Ejendomsmægler-

forening opfordrer i den forbindelse

til, at man sigter imod en ligestilling

af gifte og papirløst samlevende,

med respekt for den forskelligartet-

hed som familie- og husstandskon-

struktioner kan have i dag. Dansk

Ejendomsmæglerforening bemærker,

at ejendomsværdiskattens 1998-rabat

kunne man godt ligestille for gifte og

ugifte par, derfor bør det også gælde

for den permanente skatterabat. Her-

til anfører Dansk Ejendomsmægler-

forening, at man alternativt vil risi-

kere, at ugifte ikke har råd til at blive

boende efter dødsfald eller anden

opløsning af samlivet.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om ugifte samlevendes

retsstilling.

Side 38 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lejeforhold

Dansk Ejendomsmæglerforening ud-

trykker bekymring for konsekven-

serne af boligskattereformens indfø-

relse, såvel for udlejere som lejere og

erhvervslejere, der fortsat

–

og flere

år endnu

–

betaler grundskyld og for

nogen dækningsafgift direkte eller in-

direkte på et foreløbigt grundlag.

Dansk Ejendomsmæglerforening på-

peger, at efterreguleringsmodellen,

som denne fungerer på nuværende

tidspunkt, og som den er forudsat at

fungere fremadrettet, efterlader udle-

jer eller lejere/erhvervslejere med en

risiko for til enhver tid at kunne blive

mødt med et efterreguleringskrav, li-

gesom dette aktuelt ses for ejerbolig-

ejere. Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening mener ikke, at der er taget hen-

syn hertil med hverken tidligere eller

nærværende forslag, og henset til at

konsekvenserne ved en ny ejen-

domsvurdering pr. 2021 og frem

særligt for erhvervsejendomme ikke

lader sig beregne konkret, eksisterer

der ikke mulighed for at være sikker

på sin grundskylds- eller dækningsaf-

giftsbetaling for et givent år, før den

endelige vurdering foreligger. Dansk

Ejendomsmægler forening anfører,

at hvorvidt den nødvendige efterre-

gulering på det tidspunkt kan pålæg-

ges lejer eller lander hos ejer selv, og

hvorvidt der er sket lejerskifte eller

ejerskifte(r), vil afhænge af omstæn-

dighederne, men det bemærkes at le-

jeres sikkerhed i væsentlig grad be-

står i at kunne have tillid til at betale

de korrekte skatter og afgifter, uagtet

at dette er indirekte.

Det anerkendes, at den forestående

situation med foreløbige ejendoms-

vurderinger, som de kommende år

løbende vil skulle efterreguleres, vil

medføre en øget usikkerhed for udle-

jere og lejere af erhvervslejemål.

Der er derfor med boligskatteforliget

besluttet, at der skal indføres en stig-

ningsbegrænsning for grundskyld,

som vil sikre, at både lejere og udle-

jere ikke vil opleve store pludselige

stigninger i grundskylden og dermed

huslejen.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

grundskyld, som har til hensigt at be-

skytte lejerne ved at pålægge grund-

skylden af udlejningsejendommen en

stigningsbegrænsning.

Der henvises til samme kommentar

til Accura, som ligeledes redegør for

boligskatteforligets intentioner i for-

hold til dækningsafgift.

Side 39 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening op-

fordrer derfor Skatteministeriet til at

afsøge mulighederne for at skabe fik-

serede beskatningsgrundlag for er-

hvervsejendom og ejerboliger, der er

ejet af juridiske personer, på langt

tidligere tidspunkt end de aktuelt

planlagte, uagtet at der ikke endnu er

foretaget en egentlig vurdering.

Dette med henblik på at undgå en

lang periode, for hvilken der senere

evt. skal ske efteropkrævning eller til-

bagebetaling af ejendomsskat.

Øvrige bemærkninger

For så vidt angår den planlagte mo-

del for progressionsgrænsen, opfor-

drer Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening til, at der offentliggøres oplys-

ninger herom løbende og så tidligt

som muligt, når progressionsgrænsen

fastlægges.

Formålet med at anvende udviklin-

gen i ejendomsværdierne 2 år før

indkomståret er netop hensynet til at

kunne beregne indekset i så tilpas

god tid, at det kan indgå i forskuds-

systemet. Det tilstræbes at offentlig-

gøre indekset og progressionsgræn-

sen umiddelbart efter, at disse er

fastlagt.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at det er

positivt, at der nu endelig foreligger

et samlet lovforslag for en ny ejen-

domsskattelov, men at den langva-

rige proces har skabt usikkerhed på

boligmarkedet og for boligejerne.

Overordnet roser Dansk Erhverv

dog den samlede lovpakke, som både

letter skattebyrden for borgere og

virksomheder, forsimpler skattesy-

stemet ved at samle opkrævning af

grundskyld, ejendomsværdiskat og

dækningsafgift hos én myndighed

samt gennem- og sammenskriver en

Side 40 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

række gældende lovkomplekser til en

ny og sammenhængende ejendoms-

skattelov.

Dansk Erhverv bemærker, at skatte-

rabatten på boliger overtaget inden

2024, stigningsbegrænsningsordnin-

gerne samt loftet over satsen for

både grundskyld og dækningsafgift

frem til og med 2028 også er med til

at sikre forudberegnelighed og betal-

barhed, hvilket er positivt.

Dansk Erhverv havde gerne set, at

man var gået endnu videre i forhold

til at forsimple kapitalbeskatningen,

og anfører, at der fortsat er mange

forskellige satser alene på ejendoms-

området, hvilket er med til at skæv-

vride grundlaget for investeringer

overordnet set.

Det bemærkes, at hovedlovforslaget

bl.a. har til formål at implementere

boligskatteforliget. Niveauet for de

fastsatte satser i hovedlovforslaget er

således fastsat i overensstemmelse

med det, som følger af boligskatte-

forliget.

Forsigtighedsprincip og klage

Dansk Erhverv ser meget positivt på

fortsættelsen af forsigtighedsprincip-

pet for myndighedernes beregning af

beskatningsgrundlaget.

Dansk Erhverv påpeger dog, at for-

sigtighedsprincippet desværre også

medfører, at vurderingen af en ejen-

dom kun kan påklages eller omvur-

deres, såfremt ændringen vil medføre

en ændring af ejendomsværdien på

mere end 20 pct. Dansk Erhverv

mener, at det bør være staten og ikke

borgeren, der bærer ansvaret og der-

med risikoen for, at ejendomsvurde-

ringerne er korrekte, og Dansk Er-

hverv er derfor af den opfattelse, at

det bør være muligt for den enkelte

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Side 41 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejer at kunne få genoptaget eller

klage over sin vurdering, selv om fej-

len ligger inden for 20 pct. grænsen.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Dansk Erhverv opfordrer kraftigt til,

at den foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning også omfatter dæk-

ningsafgiften, som med den seneste

omlægning fik et mærkbart nøk

opad, da dækningsafgiften nu opkræ-

ves af grundværdien i stedet for af

forskellen mellem grundværdi og

ejendomsværdi. Dansk Erhverv me-

ner, at en stigningsbegrænsning kan

være med til at minimere usikkerhe-

den omkring dækningsafgiften.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift.

Forløbelige værdiansættelser

Dansk Erhverv henviser til, at ifølge

tidsplanen vil 375.000 komplicerede

ejendomme først få deres vurdering i

2024, efter ejendomsvurderingssyste-

met er iværksat, hvilket også gælder

for 400.000 erhvervsejendomme og

100.000 landbrugs- og skovejen-

domme, som endda først modtager

vurderingerne i 2025. Dansk er-

hvervsliv samt over 375.000 boliger

kommer til at betale skat delvist i

blinde baseret på estimater i to år,

hvorefter vurderingen vil blive efter-

reguleret.

Med lovforslagene foreslås det at

omlægge til det nye ejendomsskatte-

system på foreløbige 2022- og 2023-

vurderinger, som vil være tilgænge-

lige i sidste halvdel af 2023, så ejen-

domsejerne kan gøre sig bekendt

med deres beskatningsgrundlag, før

beskatningen i 2024 finder sted. For

langt de fleste ejendomme ventes

den foreløbige vurdering ikke at af-

vige væsentligt fra den almindelige

vurdering, da de foreløbige vurderin-

ger bygger på samme statistiske mo-

deller som de endelige vurderinger

–

blot uden den sagsbehandling, som

de endelige vurderinger gennemgår.

De foreløbige vurderinger vurderes

derfor at give en god indikator for,

hvilken skat ejendomsejerne skal be-

tale.

Side 42 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv bemærker i den for-

bindelse, at loven dog giver de fysi-

ske og juridiske personer, som har

betalt for meget i overslagsårene, en

skattefri daglig rentetilskrivning ud-

over korrektionen i det indbetalte

beløb, og at denne rente bør følge

markedsrenten i perioden.

En ændring af rentesatserne for en

given periode vil være systembetin-

get af hhv. årsopgørelsen for bolig-

ejere og skattekontoen for øvrige

ejere, og vil derfor påvirke samtlige

udbetalinger af for meget betalt ejen-

domsskat, hvorfor forslaget ikke kan

tiltrædes.

Dansk Erhverv finder det ikke rime-

ligt, at eventuelle klager over myn-

dighedernes ansættelse af ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dæknings-

afgift ikke vil have opsættende virk-

ning i klageperioden. Sådan som lov-

forslaget er nu, vil det ifølge Dansk

Erhverv indebære, at en ejer vil være

forpligtet til at betale ejendomsvær-

diskat, grundskyld og dækningsafgift,

uanset om ejeren har påklaget værdi-

ansættelsen i perioden 2024 og 2025.

Dette vil ifølge Dansk Erhverv gælde

for både ejerboliger og andre ejen-

domme, uanset om ejeren er en fy-

sisk eller juridisk person.

Der henvises til kommentaren til BL

–

Danmarks Almene Boliger om op-

sættende virkning.

Dansk Erhverv opfordrer til, at der

gives mulighed for korrektioner af

åbenlyst forkerte værdiansættelser,

hvis der er dokumenterbare fejl og

mangler i grundlaget fra myndighe-

dernes side. Dette skal ses som et

supplement til, at Skatteforvaltnin-

gen i medfør af skatteforvaltningslo-

vens § 33 a vil have mulighed for af

egen drift at tage de foreløbige vur-

deringer op til revision.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at de foreløbige vurderinger

alene vil udgøre et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag, der vil blive efterre-

guleret, og at bl.a. skatterabatordnin-

gen i den mellemliggende periode vil

beskytte ejerne imod stigninger i

ejendomsskatter som følge af en for

høj foreløbig vurdering, ligesom at

det

–

som supplement til revisions-

adgangen efter skatteforvaltningslo-

vens § 33 a

–

foreslås, at ejerne i fx

salgssituationer skal have mulighed

Side 43 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at få rettet en foreløbig vurde-

ring.

Dansk Erhverv finder det herudover

uklart, hvilken retsstilling der er gæl-

dende, såfremt en virksomhed afvik-

les eller går konkurs i perioden, hvor

beskatningen sker med de midlerti-

dige vurderinger. Dansk Erhverv

spørger i den forbindelse til, hvordan

et eventuelt tilgodehavende eller

skyldigt beløb skal håndteres i den

sammenhæng.

Konkurs eller likvidation har alene

den virkning, at den skattepligtige

ikke længere eksisterer. Indtræder

der efterfølgende en efteropkræv-

ning, vil Skatteforvaltningen alene

have ejendommen at forholde sig til

via pante- og fortrinsretten. Køberen

af ejendommen vil derfor hæfte be-

grænset for tilbagebetalingen med sin

ejendom.

Dansk Erhverv spørger herudover

til, hvilken retsstilling der er gæl-

dende, hvis det er en for høj dæk-

ningsafgift- eller grundskyldsbetaling,

som har medført afvikling eller kon-

kursbegæring. Ligeledes står det

uklart for Dansk Erhverv, hvordan

udlejere er stillet i selvsamme situa-

tion.

Der henvises til kommentaren umid-

delbart ovenfor.

Dansk Erhverv bemærker, at beta-

ling af grundskyld og dækningsafgift

typisk indgår som en del af lejeom-

kostningen. Dansk Erhverv spørger i

den forbindelse til, om udlejere vil

være forpligtet til at tilbagebetale

eventuelt for meget indbetalt grund-

skyld og dækningsafgift til de pågæl-

dende lejemål efter en efterregule-

ring, når de korrekte vurderinger

fremkommer. Herudover spørger

Dansk Erhverv til, om udlejere vil

have krav på at kunne indkræve for

lidt opkrævet grundskyld og dæk-

ningsafgiftsbetaling på de pågæl-

dende lejemål efterfølgende. Ligele-

des spørger Dansk Erhverv til, om et

Den indbyrdes retsstilling mellem le-

jere og udlejer falder uden for ram-

merne af både lovforslagene og bo-

ligskatteforliget.

Hertil bemærkes det, at lejeloven hø-

rer under Social-, Bolig- og Ældremi-

nisteriets ressort.

Side 44 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

krav skal stiles til de daværende lejere

eller følger kravet selve lejemålet

(hvilket i givet fald vil udgøre en stor

usikkerhed for kommende lejere).

Dækningsafgift

Dansk Erhverv bemærker, at den

nuværende formulering fra 1966 om-

kring dækningsafgiftspligtens anven-

delsesområde fastholdes med hoved-

lovforslaget. Dansk Erhverv bemær-

ker videre, at der er sket meget på

ejendomsområdet i løbet af det sene-

ste halve århundrede og ovenstående

bestemmelse giver i dag anledning til

utallige sager om fortolkning af dæk-

ningsafgiftspligtens anvendelsesom-

råde, som skyldes bestemmelsens

åbne og uafgrænsede slutning: ”…

og lignende øjemed”.

Dansk Erhverv mener derfor, at den

påtænkte indførsel af en ny ejen-

domsskattelov er en kærkommen lej-

lighed til også at revidere ordlyden af

bestemmelsen, således den bringes

ind i nutiden med en klar definition

og afgrænsning af dækningsafgifts-

pligtens anvendelsesområde. Dansk

Erhverv påpeger, at usikkerheden ses

ved mange unødige spørgsmål og sa-

ger mellem erhvervsdrivende og

kommunerne, som kan minimeres

med en ændring og positiv afgræns-

ning af bestemmelsens ordlyd.

Det bemærkes, at den gældende for-

mulering i § 23 A lov om kommunal

ejendomsskat, om, at det er for ejen-

domme, der anvendes til kontor, for-

retning, hotel, fabrik, værksted eller

lignende øjemed, der kan pålægges

dækningsafgift, videreføres i hoved-

lovforslagets § 12. Det vurderes, at

den nuværende ordlyd, som foreslås

videreført, sikrer, at bestemmelsen

løbende kan tilpasse sig samfundsud-

viklingen. Hermed sikres det, at be-

stemmelsen kan indeholde mulighe-

den for, at nye typer erhverv opstår,

samt at nogle erhverv ændrer sig.

Dansk Erhverv bemærker, at det fo-

reslås at udskrive den gældende for-

mulering om, at dækningsafgiften

skal bidrage til dækning af kommu-

nens udgifter vedrørende de pågæl-

dende erhvervsejendomme, med det

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om, at det gældende krav om, at

dækningsafgift for erhvervsejen-

domme kan pålignes som bidrag til

de udgifter de pågældende

Side 45 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

argument, at det i dag ikke bliver

prøvet af tilsynsmyndighederne.

Dansk Erhverv kan ikke støtte op

om forslaget. Dansk Erhverv anfø-

rer, at dækningsafgiften er en skade-

lig særbeskatning, som omkring en

tredjedel af de danske kommuner

vælger at pålægge erhvervsdrivende,

og samlet trækker dækningsafgiften

årligt over 3 mia. kr. ud af virksom-

hederne i disse kommuner.

Dansk Erhverv finder ikke, at argu-

mentet om, at blot fordi tilsynsmyn-

dighederne ikke i dag beder kommu-

nerne retfærdiggøre, hvorfor op-

krævningen er nødvendig for at fi-

nansiere de udgifter virksomhederne

påfører kommunen, kan lede til den

konklusion blot at droppe kravet.

Dansk Erhverv er derimod af den

opfattelse, at det i stedet skulle på-

lægge tilsynsmyndighederne at efter-

prøve lovens nuværende ordlyd på

de kommuner, som fortsat opkræver

dækningsafgift.

ejendomme påfører kommunen, er

videreført i hovedlovforslagets § 12.

Dansk Erhverv finder det meget po-

sitivt, at hovedlovforslaget viderefø-

rer de nuværende lokale satser for

dækningsafgift på erhvervsejen-

domme helt frem til 2028, hvilket er

med til at sikre, at dækningsafgiften

alene kan falde i denne periode.

Dansk Erhverv havde dog gerne set,

at man politisk havde taget et opgør

med den forvridende dækningsafgift

og udfaset den i hele landet for at

sikre mere ens rammevilkår for at

Det bemærkes, at det følger af kom-

pensationsaftalen, at loftet for dæk-

ningsafgiftssatsen for erhvervsejen-

domme ikke kan sættes op i kalen-

derårene frem til og med 2028.

Fra og med kalenderåret 2029 vil

kommunalbestyrelsen frit kunne

fastsætte dækningsafgiftssatsen af

grundværdien af erhvervsejen-

domme, men dog vil der for alle

kommuner gælde det samme loft for

dækningsafgiftssatsen, som højst vil

Side 46 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drive virksomhed på tværs af kom-

munerne.

kunne udgøre 10 promille i hver en-

kelt kommune.

Opkrævning via skattekontoen

I forbindelse med, at grundskyld og

dækningsafgift foreslås opkrævet via

skattekontoen, opfordrer Dansk Er-

hverv kraftigt til, at loftet for skatte-

kontoen hæves fra de nuværende

200.000 kr. set i lyset af, at der nu

skal afregnes større beløb herfra.

Dansk Erhverv påpeger, at markedet

derudover ikke længere er præget af

negative renter, hvorfor ordningens

uønskede funktion

som ”bank” ikke

længere burde være en udfordring.

Det antages, at Dansk Erhverv hen-

viser til beløbsgrænsen for udbeta-

ling af en kreditsaldo på skattekon-

toen, som på nuværende tidspunkt

sker for beløb, der overstiger

200.000 kr.

Det bemærkes hertil, at en kredit-

saldo, der overstiger denne beløbs-

grænse, alene udbetales, i det om-

gang kreditsaldoen ikke modsvares

af betalinger på skattekontoen med

betalingsfrist inden for 5 hverdage

fra kreditsaldoens opståen.

Den nuværende beløbsgrænse for

kreditsaldoen er derfor ikke til hinder

for, at der via skattekontoen kan af-

regnes beløb, der overstiger 200.000

kr.

Værdiansættelse ved overdragelse til nærtstå-

ende

Dansk Erhverv bemærker, at følge-

lovforslaget lægger op til, at de fore-

løbige ejendomsvurderinger ikke vil

kunne benyttes som grundlag for an-

vendelse af 15 pct.-reglen ved over-

dragelse af fast ejendom mellem fa-

miliemedlemmer. Her vil det være

den gældende vurdering, som skal

benyttes. Dansk Erhverv mener, at

det bør være muligt for overdrageren

frit at vælge mellem at benytte den

eksisterende vurdering eller den fore-

løbige vurdering med dertilhørende

efterregulering. Dette vil ifølge

Dansk Erhverv være med til at sikre,

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil de foreløbige 2022-vurderinger

ikke kunne anvendes i forhold til de

øvrige dele af skatteområdet. Det be-

tyder, at de foreløbige vurderinger fx

ikke vil kunne anvendes som grund-

lag for værdiansættelser eller lig-

nende, herunder som grundlag for

anvendelse af 15 pct.-reglen ved

overdragelse af fast ejendom mellem

familiemedlemmer efter pkt. 6 i cir-

kulære nr. 185 af 17. november 1982

om værdiansættelsen af aktiver og

passiver i dødsboer m.m. og ved ga-

veafgiftsberegning. De foreløbige

Side 47 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ejendomme beliggende i områder

med en forventet reduktion i vurde-

ring vil kunne benytte sig af denne

nye

–

forventeligt mere korrekte

–

værdiansættelse. Dansk Erhverv me-

ner, at ud fra et i loven allerede fast-

sat forsigtighedsprincip bør usikker-

hed altid tilfalde skatteyderen. Dansk

Erhverv bemærker, at ved dødsbosa-

ger er det, jf. forslaget, muligt at kor-

rigere værdiansættelsen, hvis det er

ønskværdigt for skatteyder, og at

samme praksis altså ønskes ved gave-

overdragelse eller salg til nærtstå-

ende.

2022-vurderinger vil således hverken

kunne anvendes ved værdiansættelse

af ejendom, der udlægges fra døds-

boer, gaveoverdragelser eller ved øv-

rige overdragelser til nærtstående fa-

miliemedlemmer i levende live.

Hvad angår Dansk Erhvervs be-

mærkning om en mere korrekt vær-

diansættelse, bemærkes det, at værdi-

ansættelse efter pkt. 6 i cirkulære nr.

185 af 17. november 1982 om værdi-

ansættelsen af aktiver og passiver i

dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsbe-

regning er en mulighed i den for-

stand, at loven tilsiger, at ejendom-

men skal fastsættes til handelsvær-

dien. Vurderer de overdragende par-

ter, at handelsværdien er anden, og

kan dette underbygges, kan denne

anden værdi lægges til grund.

For så vidt angår Dansk Erhvervs

forslag om at indføre mulighed for,

at en foreløbig vurdering med efter-

følgende regulering skal kunne an-

vendes ved udlæg fra et dødsbo, ved

gaveoverdragelse eller ved øvrige

overdragelser mellem nærtstående,

bemærkes det, at et sådant forslag vil

indebære, at der efterfølgende vil

skulle ske genoptagelse af afgiftsbe-

regningen, når der meddeles en en-

delig vurdering. Dette vil skabe usik-

kerhed i forhold til, hvilken værdi

ejendomme kan overdrages til. Det

vurderes, at den eksisterende mulig-

hed for at anmode om bindende svar

på ejendommens værdiansættelse

forud for overdragelsen giver en

bedre sikkerhed i forhold til, hvilken

værdi ejendommen kan overdrages

til. Dødsboer kan ikke anmode om

bindende svar om værdiansættelsen,

Side 48 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men kan i stedet indhente en sagkyn-

dig vurdering efter dødsboskiftelo-

vens regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at

værdiansættelsen i dødsboer og ved

gaveoverdragelser efter boafgiftslo-

ven er bindende. Boafgiftsloven in-

deholder ikke hjemmel til genopta-

gelse af beregning af boafgift eller

gaveafgift som følge af en ændring i

handelsværdien.

For dødsboer vil der med de forelø-

bige vurderinger gælde det særlige, at

såfremt dødsboet afsluttes, inden der

foreligger en almindelig vurdering,

vil den foreløbige vurdering blive en-

delig med den konsekvens, at de

skatter, der er beregnet på grundlag

af den foreløbige vurdering, bliver

endelige. Bobestyrer eller boets kon-

taktperson vil dog, jf. dødsboskifte-

lovens § 103, kunne bede skifteretten

om at genoptage boet med henblik

på korrektion af de skatter, der er be-

regnet på grundlag af den foreløbige

vurdering med henvisning til, at kor-

rektionen vil være et yderligere aktiv

eller passiv i boet. Det er skifteret-

tens kompetence at tage stilling til en

anmodning om genoptagelse. Boet

er ikke bundet af den offentlige vur-

dering, når boets ejendom skal vær-

diansættes ved udlæg fra boet, og

ejendommen vil derfor fortsat kunne

udlægges til handelsværdien, herun-

der ved indhentelse af en sagkyndig

vurdering, selv om denne er lavere

end den offentlige vurdering. Det er

boet og arvingerne, der fastsætter

værdien i boopgørelsen, der efter bo-

afgiftslovens § 12 er bindende for

boet og arvingerne. Da boet således

Side 49 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

–

i modsætning til de skatter, der er

opkræves på grundlag af de forelø-

bige vurderinger

–

har mulighed for

at vælge et andet grundlag for værdi-

ansættelsen af boets ejendom i for-

bindelse med afslutningen af boet,

vil en genoptagelse af boet ikke give

mulighed for en genoptagelse af bo-

ets værdiansættelse af ejendommen.

Følgelovforslagets indhold fasthol-

des derfor på dette punkt.

Derudover ønsker Dansk Erhverv

det bekræftet, at de foreløbige vurde-

ringer ikke kan anses som en særlig

omstændighed i forbindelse med en

overdragelse til den seneste offent-

lige vurdering.

Det kan bekræftes, at foreløbige vur-

deringer i relation til værdiansættel-

sescirkulæret ikke anses for at kunne

udgøre et holdepunkt i forhold til

vurderingen af, hvorvidt der forelig-

ger en særlig omstændighed, der

medfører, at værdiansættelsen i den

seneste offentlige vurdering ikke vil

kunne lægges til grund ved beregnin-

gen af bo- eller gaveafgift. Dette er

præciseret i følgelovforslaget.

Ændring i skattesatser

Dansk Erhverv mener, at det er po-

sitivt, at satsen for ejendomsværdis-

katten er reduceret fra 0,55 pct. til

0,50 pct. i forhold til boligskatteforli-

get. Dansk Erhverv havde også

gerne set, at progressionsgrænsen på

1,4 pct. for ejendomsværdier over

9,4, mio. kr. (2024-niveau) ikke var

forslået videreført, som af Skattemi-

nisteriet kun vurderes at ramme 1

pct. af boligejerne, og bemærker, at

progressionen giver et begrænset

provenu i den samlede omlægning

(200 mio. kr.

–

svarende til 1,5 pct.).

Det bemærkes, at hovedlovforslaget

bl.a. har til formål at implementere

boligskatteforliget. Fastsættelsen af

den almindelige ejendomsværdiskat-

tesats fra 2024 følger det aftalte i

kompensationsaftalen, hvoraf det

bl.a. fremgår, at denne fastsættes, så

det varige provenu fra ejendomsvær-

diskatten svarer til, at boligskatteom-

lægningen var gennemført som hidtil

forudsat i 2021 fratrukket yderligere

0,05 pct.-point. Ændringen af ejen-

domsværdiskattesatsen fra de 0,55

pct. til 0,50 pct. afspejler et opdateret

vurderingsgrundlag samt udviklingen

Side 50 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv mener dog, at det er

positivt, at progressionsgrænsen in-

deksreguleres med oprunding, hvil-

ket er med til at sikre, at antallet af

boliger, der berøres, holdes nede, og

skatteværdien ikke udhules over tid.

Dansk Erhverv mener også, at det er

positivt, at loftet for den højest til-

ladte grundskyld sænkes fra 34 pro-

mille til 30 promille, samt, at be-

grænsningen på den lavest mulige

sats fjernes.

ejendomspriserne, siden aftalerne

blev vedtaget.

Det fremgår samtidig af boligskatte-

forliget, at den progressive ejen-

domsværdiskattesats skal fastsættes

til 1,4 pct., hvorfor dette er afspejlet i

hovedlovforslaget, og hvorfor den

progressive ejendomsværdiskattesats

ikke ændres som følge af de ændrede

beskatningsgrundlag.

Dansk Erhverv havde dog gerne set,

at man også havde ophævet bunden

på 1,2 promille for produktionsjord.

Dansk Erhverv finder det uklart, om

den nuværende praksis med, at

grundskylden for produktionsjord al-

tid fastsættes 14,8 promille lavere

end den almindelige grundskyld,

fortsætter.

Hovedlovforslaget har bl.a. til formål

at implementere boligskatteforliget,

hvoraf det følger, at den eksisterende

maksimalsats på 7,2 promille og den

eksisterende minimumssats på 1,2

promille på produktionsjord videre-

føres. Det følger desuden af bolig-

skatteforliget, at den eksisterende re-

gel om, at grundskyldspromillen på

produktionsjord er lig den alminde-

lige grundskyldspromille fratrukket

14,8 promillepoint, ophæves. Derud-

over følger det af kompensationsaf-

talen, at grundskyldspromillerne ikke

kan sættes op i perioden 2021-2028.

Satserne i hovedlovforslaget for pro-

duktionsjord afspejler således dette.

Det bemærkes, at det imidlertid ikke

er korrekt, når det fremgår af lovbe-

mærkningerne i hovedlovforslaget, at

reglen om, at grundskylden for pro-

duktionsjord altid fastsættes 14,8

promille lavere end den almindelige

grundskyld, videreføres. Lovbe-

mærkningerne herom er således til-

passet, så det fremgår klart, at reglen

ikke foreslås videreført.

Side 51 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Grundlag for indeksering af grundværdier

Dansk Erhverv henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

grundværdierne fremskrives med det

lokale prisindeks for ejendoms-pris-

udviklingen tillagt 0,8 pct. Dansk Er-

hverv bemærker i den forbindelse, at

tillægget på 0,8 pct. begrundes med, at

grundpriser og ejendomspriser ikke

følger samme procentvise prisudvik-

ling. På langt sigt skønnes grundpri-

serne således at vokse med ca. 0,4 pct.

mere pr. år end ejendomspriserne. Da

indekseringen skal afspejle udviklin-

gen i to år fra 1. januar 2022 til 1. ja-

nuar 2024, foreslås en tillægsprocent

på 0,8 pct.

Dansk Erhverv ønsker en nærmere

begrundelse for skønnet på 0,4 pct.

pr. år, da det i følgelovforslaget ikke

er angivet, hvilken statistik der ligger

til grund for skønnet på 0,4 pct.

Dansk Erhverv beder ligeledes Skat-

teministeriet om at oplyse, hvorvidt

de mener skønnet på 0,4 pct. er ret-

visende givet den nuværende situa-

tion på boligmarkedet.

Ejendomspriser er en sammenvej-

ning af grundpriser og bygningspri-

ser. Sammenvejningen foretages pba.

af forholdet mellem faktiske ejen-

domsværdier og grundværdier fore-

taget af Skatteforvaltningen.

Bygningspriserne forventes på lang

sigt at følge udviklingen i boliginve-

steringerne, jf. Finansministeriets

skøn (ca. 1,9 pct. p.a.).

Den skønnede fremskrivning af

grundpriserne forventes at følge

BNP-udviklingen fratrukket udvik-

lingen i den effektive grundmængde.

Udviklingen i den effektive grund-

mængde udgør ca. 0,35 pct. p.a. og er

baseret på registerdataanalyse. BNP-

skønnet følger Finansministeriets

skøn.

Det langsigtede BNP-skøn fratrukket

de 0,35 pct. er højere end det lang-

sigtede skøn for boliginvesteringer.

Dermed bliver det langsigtede skøn

for ejendomspriser lavere end grund-

priserne, hvilket indebærer, at grund-

priserne skal indekseres højere end

ejendomspriserne, for at indekserin-

gen af vurderingerne skal være pro-

venuneutral.

Fritagelse for stigning grundskyld af vind-

mølle- og solcelleanlæg

Dansk Erhverv mener, at der fore-

slås tilføjet endnu en mulighed for

bortfald af fritagelse grundskyld af

vindmølle- og solcelleanlæg efter ho-

vedlovforslagets § 8, stk. 3, set i for-

hold til § 8 A, stk. 3, i lov om

Det bemærkes, at den foreslåede be-

stemmelse i § 8, stk. 3, er en videre-

førelse af § 8 A, stk. 3, i lov om kom-

munal ejendomsskat med den æn-

dring, at ”lokalplan” foreslås erstattet

med ”plangrundlag” og

med den

Side 52 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunal ejendomsskat, da det

fremgår af lovbemærkningerne til

hovedlovforslagets § 8, stk. 3, at ”på-

begyndes etableringen af anlægget

eksempelvis allerede et år efter det

tidspunkt, hvor grundværdien er ste-

get som følge af det ændrede plan-

grundlag, vil fritagelsen bortfalde al-

lerede fra dette påbegyndelses-tids-

punkt, selv om der endnu ikke er

indgået en aftale om nettilslutning.”

Dansk Erhverv læser ændringen på

den måde, at et VE-anlæg med god-

kendt lokalplan/plangrundlag og en

nettilslutningsaftale, der træder i

kraft om fx 10 år, allerede kan risi-

kere at pålægges forhøjet beskatning

fra første dag opførslen af anlægget

påbegyndes, og dermed ikke først fra

år 3, som var hensigten og formålet

med formuleringen fra L 107 A i

samling 2022-21.

Dansk Erhverv finder det problema-

tisk, at beskatningen påbegyndes fra

påbegyndt byggeri fremfor tilslut-

ning.

præcisering, at fritagelsen for grund-

skyld vil bortfalde for den afståede

del, hvis kun en del af ejendommen

afstås, og hvis afståelsen sker til an-

dre end ejerens ægtefælle. Der er

ikke foretaget andre ændringer eller

præciseringer af bestemmelsen end

disse.

Lovbemærkningerne til § 8, stk. 3,

afspejler bemærkningerne til § 8 A,

stk. 3, i tillægsbetænkningen til L 107

A, hvor den sætning, som Dansk Er-

hverv referer til, tillige fremgår.

Sætningen skal ikke læses som om, at

fritagelsen for grundskyld bortfalder

i tilfælde, hvor opførelsen af anlæg-

get er påbegyndt. Sætningen skal ses

i sammenhæng med tilfælde, hvor

ejendommen anvendes eller udnyttes

i videre omfang, end det var tilladt

forud for den ændrede lokalplan, el-

ler hvor ejendommen afstås. Hvis fx

ejendommen anvendes i videre om-

fang, end det var tilladt forud for det

ændrede plangrundlag, vil fritagelsen

bortfalde inden de 3 år, og selv om

der endnu ikke er indgået en aftale

om nettilslutning.

Sætningen i lovbemærkningerne til

hovedlovforslagets § 8, stk. 3, er der-

for blevet justeret.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Accura om, at hovedlovforsla-

gets § 8 er rykket til hovedlovforsla-

gets § 10.

Dansk Erhverv mener, at det giver

god mening, at modellen for værdi-

ansættelsen af grunden under

Det bemærkes, at der ikke tages hen-

syn til, at produktionen aftager i takt

med ælde. Det skyldes, at der er tale

Side 53 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

solcelleanlæg tager højde for en lø-

bende teknologisk udvikling. Dog

mener Dansk Erhverv, at der også

på sigt vil komme en problemstilling

med at ældre anlæg vil blive beskattet

som var de nye

–

og bedre

–

anlæg.

Derfor opfordrer Dansk Erhverv til,

at kapaciteten indekseres nedad efter

etablering af anlægget.

om grundværdier, som både efter

gældende og ny norm vurderes i ube-

bygget stand.

Dansk Erhverv bemærker, at store

solcelleanlæg typisk udlægges på

jorde, der tidligere blev anvendt til

landbrug, altså produktionsjord, som

ved ændret plangrundlag til solcelle-

anlæg oplever en markant forhøjelse

af beskatningsgrundlaget. Dansk Er-

hverv anfører, at en del projekter

etableres på lejet/forpagtet jord på

langtidskontrakter

–

typisk med en

landmand, og at det om fx 30 år sag-

tens kan være, at solceller ikke læn-

gere er en rentabel energikilde, hvor-

for det er et usikkerhedsmoment for

udlejer/forpagter, hvis plangrundla-

get for jorden fastholder den i forhø-

jet beskatning på trods af, at der ikke

længere er

–

eller kommer

–

solceller

på arealet.

Dansk Erhverv ser derfor gerne, at

der indføres en form for sikkerhed

om, at beskatningsgrundlaget i et så-

dant tilfælde opgøres som produkti-

onsjord igen.

Det bemærkes, at vurderingerne for

arealer under solcelleanlæg sker ud

fra det gældende plangrundlag, der

for ejeren giver en udvidet anven-

delse af arealerne. I praksis kan vur-

deringsmetoden for arealer under

solcelleanlæg give lavere vurdering

end værdien af den omliggende land-

brugsjord. Derfor er der i ejendoms-

vurderingsloven en bestemmelse om

”mindstevurdering”, som netop af-

spejler handelsprisen på omliggende

landbrugsjord.

En fremtidig ændring (fx 30 år frem i

tid) af udnyttelsen af grunden under

solcelleanlæg vil være afhængig af, til

hvilket formål arealet kan benyttes til

den tid. Det vil afhænge af planfor-

hold, gældende lovgivning mv. til

den tid. Hvis fx lokalplanen der mu-

liggør anvendelsen til solcelleanlæg

aflyses, vil værdiansættelsen igen

kunne blive foretaget som produkti-

onsjord.

Dansk Erhverv ønsker bekræftet, at

jord til brug for solceller fortsat in-

deksreguleres på anskaffelsessum-

men i henhold til afskrivningslovens

bestemmelser, samt at jord med lo-

kalplan til brug for solceller fortsat

Det bemærkes, at så længe, der er

solceller på arealet, vurderes arealet

som en solcelleparcel. I tilfælde af

ophør af solcelleanlæg, skal arealet

vurderes på baggrund af den anven-

delse, der er mulig ud fra den

Side 54 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tæller med som aktiv virksomhed for

landmanden, der forpagter den ud.

gældende planforhold ved den første

vurderingstermin efter ophør af sol-

celleparcel.

Værdiansættelse af erhvervsgrunde

Dansk Erhverv opfordrer til, at ar-

bejdet i følgegruppen til den arbejds-

gruppe, som skal analysere den ved-

tagne model til vurdering af er-

hvervsgrunde, intensiveres, således at

afrapporteringen fra arbejdsgruppen

aktivt kan indgå i det videre arbejde

med nærværende lovforslag.

Dansk Erhverv er i udgangspunktet

kritiske overfor den nuværende mo-

del, som værdiansætter erhvervs-

grunde ud fra en såkaldt ”alternativ-

omkostningsmodel”, hvor man tager

udgangspunkt i, at en erhvervsgrund

(i langt overvejende grad) benyttes til

boliger.

Det fremgår af arbejdsgruppens

kommissorium, at arbejdsgruppen

afrapporterer medio 2023, og forligs-

kredsen herefter drøfter arbejdsgrup-

pens afrapportering. I forbindelse

med udskrivelse af folketingsvalget

blev arbejdsgruppens arbejde sat i

bero, og det er bl.a. derfor efterføl-

gende besluttet at udskyde afrappor-

teringen til ultimo 2023. Henset til,

at nærværende lovforslag forventes

vedtaget primo juni 2023, ville ar-

bejdsgruppens afrapportering, også

selv om den ikke var blevet udskudt,

ikke kunne indgå i arbejdet med nær-

værende lovforslag.

Dansk Erhverv deltager i følgegrup-

pen til arbejdsgruppen om vurdering

af erhvervsgrunde, og har i den for-

bindelse mulighed for at rejse den

nævnte kritik, så det kan indgå, når

arbejdsgruppen analyserer den ved-

tagne model til grundvurderinger af

erhvervsgrunde og mulige alternative

modeller.

Udenlandske diplomater

Dansk Erhverv bemærker, at hoved-

lovforslaget lægger op til at fjerne

denne fritagelse fra indkomståret

2024, fordi Danmark ifølge Wiener-

konventionen ikke er forpligtet til at

yde skattefritagelse for visse perso-

ner, der efter gældende ret er fritaget.

Dansk Erhverv ser dog ingen presse-

rende grund til at ændre på 63 års

Henset til, at de nugældende regler i

ejendomsværdiskatteloven om lov

om kommunal ejendomsskat om fri-

tagelse af fremmede staters diploma-

ter mv. rækker videre end Danmarks

forpligtelser i henhold til Weinerkon-

ventionen af 18. april 1961 om diplo-

matiske forbindelser og til Wiener-

konventionen af 24. april 1963 om

Side 55 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

praksis i beskatningen af udenland-

ske diplomater og dennes følge og

bemærker, at Danmark er en lille

åben økonomi, som nyder stor gavn

af at handle med omverdenen og

kunne tiltrække udenlandske konsu-

later, ambassader, organisationer mv.

Dansk Erhverv mener, at udvidede

skattefritagelse i det lys bør ses som

et positivt konkurrenceparameter,

der bør bevares og ikke afvikles.

konsulære forbindelser, er den fore-

slåede indskrænkning af kredsen for

fremmede staters diplomater mv.,

der er fritaget for ejendomsværdiskat

og grundskyld, opretholdt.

Den almene boligsektor

Dansk Erhverv mener, at det er po-

sitivt, at der tages særlige hensyn til

sektoren i form af en reduceret stig-

ningsbegrænsning på grundskylden

som følge af et nominelt stignings-

loft på 600 mio. kr. (2017-niveau)

frem mod 2040.

Dansk Erhverv mener dog, at der på

forhånd ingen garanti er for, at den

forudsatte stigningsbegrænsnings-

procent på netop 3,5 pct. vil opfylde

boligskatteforligets forudsætninger,

og på den baggrund opfordrer

Dansk Erhverv til, at det løbende

overvåges, om forudsætningerne i

forliget overholdes, og at stignings-

begrænsningen om nødvendigt korri-

geres frem mod 2040.

Dansk Erhverv henleder derudover

opmærksomheden på, at den almene

boligsektor gennemfører hyppige og

betydelige renoveringer og byom-

dannelser, som fører til BBR-ændrin-

ger, som kan føre til omvurderinger

af jord og bygninger hvilket særligt i

de større byområder kan føre til be-

tydelige løft i ejendomsvurderinger.

Der henvises til kommentaren til BL

–

Danmarks Almene Boliger om, at

der ikke vil ske en særskilt monitore-

ring af udviklingen i grundskyldsbe-

talingen fra almene boliger.

Side 56 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv mener, at ændringer i

ejendomsværdierne efter 2024 ikke

automatisk modsvares af lavere

grundskyldspromiller eller begrænses

af reglerne for stigningsbegrænsning.

Dansk Erhverv mener derfor, at der

er en risiko for, at udsigten til store

stigninger i ejendomsskatterne som

følge af omvurderinger effektivt kan

bremse nødvendige gennemgribende

renoveringer og grønne tiltag samt

tilgængelighedsforanstaltninger i

bred forstand for at omstille byg-

ningsmassen til den aldrende befolk-

ning i den almene boligsektor.

Flere medlemmer af Landsskatteretten

Dansk Erhverv støtter op om, at der

tilføres flere ressourcer til Landsskat-

teretten, således at der øges fra 30 til

34 ordinære medlemmer for at

kunne håndtere den nuværende og

forventede tilgang af sager og imø-

degå kapacitetsudfordringerne.

Dansk Erhverv bemærker i den for-

bindelse, at det er vigtigt for tilliden

til retssystemet og virksomhedernes

rammevilkår, at juridiske tvister kan

blive afgjort hurtigt. Derfor håber

Dansk Erhverv også, at der er åben-

hed overfor at opjustere yderligere,

såfremt antallet af sager bliver større

eller mere kompliceret end forventet

i nærværende lovforslag.

Det er vurderingen, at den målret-

tede udvidelse af Landsskatteretten

er en vigtig forudsætning for at

mindske risikoen for en øget sagsbe-

handlingstid de kommende år.

Skatteankestyrelsen er generelt i gang

med at opnormere antallet af sagsbe-

handlere i den kommende periode.

Dansk Industri

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsåret 2025

Dansk Industri henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

2025-vurderingerne

for

Side 57 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsejendomme

gennemføres

som en indeksering af 2023-vurderin-

gerne til 2025-prisniveau (idet der dog

tages højde for ejendomme, der er

ændret i mellemtiden). Dansk Indu-

stri bemærker hertil, at når der i for-

bindelse med behandlingen af nærvæ-

rende lovforslag således igen skal ta-

ges stilling til erhvervsejendomsvur-

deringerne, opfordrer Dansk Industri

partierne bag ejendomsskatteforli-

gene til at indkalde til nye forhandlin-

ger, med henblik på at der ved samme

lejlighed indføres både en overgangs-

ordning og en skatterabat for virk-

somhedernes betaling af dækningsaf-

gift (eventuelt for summen af dæk-

ningsafgift og grundskyld), som det

også er tilfældet for de private bolig-

ejere. DI henviser i den forbindelse

til, at deres synspunkt og anbefalinger

hertil er blevet tilkendegivet i en

række høringssvar mv. gennem årene

(senest i høringssvar til sag nr. 2021-

2076 fra oktober 2021).

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift.

Dansk Industri

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

Dansk Industri beklager dybt den si-

tuation, der nu på 11. år er opstået

om ejendomsvurderingerne, som er

forudsætningen for ejendomsbeskat-

ningen, og det er i forvejen proble-

matisk, at de nye boligskatteregler al-

lerede én gang er udskudt fra oprin-

deligt 2021 til nu 2024.

Dansk Industri gør generelt gæl-

dende, at det ikke burde blive til

virksomhedernes ugunst, at vurde-

ringerne er forsinket. Dansk Industri

anfører, at det ikke desto mindre er

netop, hvad der sker på dækningsaf-

giftsområdet, og anfører, at for hvert

eneste år, der går ekstra med

For første gang i 10 år udsendes nu

nye ejendomsvurderinger. Det aner-

kendes, at der historisk har været

mange vanskeligheder, herunder for-

sinkelser og fordyrelser forbundet

med udvikling af det nye ejendoms-

vurderingssystem og transformatio-

nen af forvaltningsopgaverne for-

bundet med ejendomsvurderingerne

–

beskatning. De nuværende pla-

ner for it-udvikling og udsendelse af

vurderinger er tryktestet af det uaf-

hængige It-tilsyn på Skatteministeri-

ets område. Det er glædeligt, at pla-

nerne nu overordnet set følges.

Side 58 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbige beskatningsgrundlag, risi-

kerer man, at den endelige skattereg-

ning bliver væsentligt større.

Dansk Industri bemærker, at det ikke

er første gang, at Dansk Industri gør

opmærksom på, at der fra politisk

side har været en blind vinkel over

for erhvervsejendomme i forbindelse

med aftalerne om ejendomsskattere-

former, først i 2017 og 2020 og siden

i forbindelse med andre høringer

vedr. dækningsafgift i oktober 2021

og oktober 2022.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at omlægningen til det nye ejen-

domsskattesystem sker på foreløbige

2022- og 2023-vurderinger, som for

langt de fleste ejendomme forventes

at ligge tæt på de endelige 2022- og

2023-vurderinger, da de foreløbige

vurderinger bygger på de samme sta-

tistiske modeller som de endelige

vurderinger.

Dansk Industri mener derfor, at det

både er uforståeligt og uacceptabelt,

at ejere af erhvervsejendomme frem-

deles ikke nyder samme beskyttelse i

form af skatterabat og overgangsord-

ning for dækningsafgift, som private

boligejere nyder for så vidt angår

ejendomsværdiskat og grundskyld

ved overgangen til de nye ejendoms-

skatter i 2024.

Med lovforslagene foreslås det bl.a.

at implementere boligskatteforliget.

Det følger af boligskatteforliget, at

der skal indføres en skatterabat, der

sikrer, at ingen boligejere, der har

købt deres bolig inden 2024, skal be-

tale højere samlede ejendomsværdi-

skat og grundskyld i 2024, end hvis

gældende regler var videreført til og

med 2024. Skatterabatten er således

tiltænkt boligejerne, og dermed såle-

des ikke dækningsafgiften, som i sin

natur ikke kan pålægges boligejerne.

Der henvises desuden til kommenta-

ren til Accura om stigningsbegræns-

ning for dækningsafgift.

Dansk Industri mener, at lovforsla-

get er præget af et til tider ensidigt

fokus på ejerboligmarkedet. Fx giver

reglen om en accepteret skønsusik-

kerhed på plus/minus 20 pct. relativt

god mening for et standardiseret par-

celhus, men for store erhvervsejen-

domme med grundværdier ofte over

flere 100 mio. kr., er plus/minus 20

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Side 59 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pct. et meget stort udfaldsrum med

store økonomiske konsekvenser i

forbindelse med adgang til genopta-

gelse eller ej.

Dansk Industri foreslår derfor, at det

både skal være muligt at genoptage

en foretaget vurdering, hvis genopta-

gelsen resulterer i en ændring i an-

sættelsen af grundværdien med

mindst 20 pct., og hvis genoptagel-

sen ventes at resultere i en ændring i

ansættelsen af grundværdien fx med

mindst 5 mio. kr. i absolutte tal.

Dans Industri mener, at det frem-

satte lovkompleks mildt sagt er me-

get kompliceret, vanskeligt tilgænge-

ligt og svært at forstå.

Det anerkendes, at der er tale om et

kompliceret lovkompleks, hvilket

imidlertid skal ses i lyset af, at lov-

forslagene håndterer flere elementer,

herunder implementering af de reste-

rende dele af boligskatteforliget og

kompensationsaftalen, gennem- og

sammenskrivning af eksisterende

love om ejendomsbeskatning og

håndtering af lovgivning, som påvir-

kes af implementeringen og gennem-

og sammenskrivningen.

Det vurderes, at lovforslagene i sin

helhed vil bidrage til en modernise-

ring og præcisering af en række be-

stemmelser og til et mere overskue-

ligt og forståeligt regelsæt, der er let-

tere at anvende for borgere, virk-

somheder og myndigheder. Dette er

bl.a. begrundet i, at løbende beskat-

ning af fast ejendom og lån til beta-

ling heraf fremadrettet vil være regu-

leret i en samlet lov i stedet for flere

forskellige love, som det er tilfældet i

gældende ret. Gennem- og sammen-

skrivningen af gældende love på

ejendomsbeskatningsområdet

Side 60 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderes konkret at skabe en sam-

menhængende lov på ejendomsbe-

skatningsområdet på tværs af ejen-

domsværdiskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift.

Dansk Industri mener, at det des-

værre skinner tydeligt igennem, at

lovforslagene er præget af et forsøg

på ad hoc-håndtering af ejendoms-

vurderingssystemmæssige udfordrin-

ger. Dansk Industri mener dertil

ikke, at det set fra et retssikkerheds-

mæssigt synspunkt er betryggende, at

lovgiver i indledningen til lovforsla-

get skriver, at der er valgt ”en løs-

ningsmodel, der tager højde for de

snævre udviklings- og testvinduer i

forskuds- og årsopgørelsessyste-

merne, og at de valgte implemente-

ringsløsninger i lovforslaget skal såle-

des ses i lyset af dette.”

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets bemærkninger, skyldes de valgte

implementeringsløsninger, at der har

været et hensyn til at sikre boligejer-

nes tryghed, ved at omlægge ejen-

domsbeskatning i 2024.

Skatteomlægningen i 2024 vil blandt

andet medføre, at 4 ud af 5 bolig-

ejere får en skattelettelse i form af en

lempelse af de samlede ejendoms-

skatter i 2024 på ca. 10 mia. kr.

(umiddelbar virkning).

Hertil er implementeringsløsninger

valgt ud fra et ønske om et minimum

af it-udvikling i Skatteforvaltningen

og genbrug af eksisterende og kendte

systemer, herunder særligt forskuds-

og årsopgørelsen.

Dansk Industri fremhæver, at det

bl.a. har været nødvendigt på perma-

nent basis at fastsætte regler for fore-

løbige opkrævninger af ejendoms-

skatter. Dansk Industri anfører, at

baggrunden øjensynligt er, at ejen-

domsvurderingerne pr. 1. januar ikke

kan udsendes før februar/marts i

næstkommende kalenderår. Dansk

Industri anfører videre, at i en situa-

tion, hvor ejendomsvurderingsreg-

lerne er blevet formuleret ud fra,

hvad der systemmæssigt er muligt, er

det ret uforståeligt, hvordan der kan

være en så stor forsinkelse mellem

Hensigten med forslaget om at gen-

nemføre 2024- og 2025-vurderin-

gerne som en indeksering af 2022-

og 2023-vurderingerne, er, at der tid-

ligere opnås en normalsituation, hvor

ejendomsvurderingerne kan udsen-

des, inden de skal bruges som be-

skatningsgrundlag, så behovet for ef-

terreguleringer af ejendomsejernes

ejendomsskatter reduceres.

Det er Skatteforvaltningens forvent-

ning, at udsendelsen af ejendomsvur-

deringerne vil være normaliseret fra

2026 for ejerboliger og fra 2027 for

Side 61 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingsterminen og udsendelsen

af ejendomsvurderingen (13-14 må-

neder).

Dansk Industri anfører, at denne for-

skydning betyder for de ejendoms-

ejere, som opkræves via personskat-

tesystemet, at de kan opleve, at for-

skudsopgørelsen bliver helt skæv i

forhold til den endelige vurdering,

hvilket kan udløse en betydelig rest-

skat. Dansk Industri anfører hertil, at

når ovenstående må karakteriseres

som ret uforståeligt, er det især fordi

det tidligere system kunne udsende

ejendomsvurderingen 4-5 måneder

efter vurderingsterminen 1. oktober.

erhverv. Det er dermed forventnin-

gen, at den aktuelle forskydning mel-

lem tidspunktet for beskatning og

tidspunktet for udsendelse af vurde-

ringen er midlertidig.

Virkningstidspunkt for grundskyld og

dækningsafgift

Dansk Industri mener, at en anden

generel forringelse for borgere og

virksomheder, der sker med hoved-

lovforslaget, er, at der flere steder i

lovkomplekset ændres fra det hidti-

dige kvartalsprincip til én fast skæ-

ringsdato 1. januar, som bl.a. rammer

reglerne om ind- og udtræden af

grundskyldsfritagelse og/eller dæk-

ningsafgift. Dansk Industri bemær-

ker, at efter de nye regler sker dette

med virkning fra førstkommende

1. januar, uanset hvornår på året be-

givenheden er indtrådt, og at der i de

gamle regler som udgangspunkt

gjaldt en kvartalsregel (både for

grundskyld og dækningsafgift).

Med det nye ejendomsbeskatningssy-

stem vil beregningen af ejendoms-

skatterne ske på baggrund af oplys-

ninger, der registreres i forbindelse

med vurderingsterminerne, dvs. 1. ja-

nuar. Det er derfor nødvendigt at

understøttelsen af ind- og udtræden

af grundskyld ifm. fritagelser og ind-

og udtræden af dækningsafgift sker

på helårsbasis.

Valget af it-løsningen skal ses i sam-

menhæng med princippet om størst

mulig grad af genbrug af eksiste-

rende it-systemer, hvilket er en for-

udsætning for, at boligskatteforliget

kan implementeres med virkning fra

2024. Alternative løsninger ville have

medført, at de nye boligskatteregler,

herunder de betydelige skattelettel-

ser, som forliget medfører, først

kunne være trådt i kraft på et senere

tidspunkt, ligesom de samlede

Side 62 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udviklingsomkostninger ville være

blevet forhøjet.

Det bemærkes i øvrigt, at da såvel

ind- som udtræden af skattepligten

sker pr. den 1. januar, vil den sam-

lede skattebetaling i ejerperioden i

gennemsnit ikke blive påvirket.

Dækningsafgift af offentlige ejendomme

Dansk Industri mener ikke, at der

ses at være et sagligt argument for

ikke at ansætte beskatningsgrundla-

get for offentlige ejendomme på

samme måde som de øvrige beskat-

ningsgrundlag, hvor der gælder et

forsigtighedsprincip, hvorefter der

tages udgangspunkt i 80 pct. af hhv.

ejendoms- og grundværdien.

At der ikke gælder et forsigtigheds-

princip for beskatningsgrundlaget for

dækningsafgift af offentlige ejen-

domme skal ses i lyset af, at det føl-

ger af boligskatteforliget, at der skal

gælde et forsigtighedsprincip, for be-

skatningsgrundlaget for ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dæknings-

afgift af erhvervsejendomme. Ho-

vedlovforslagets § 29, hvorefter der

ikke gælder et forsigtighedsprincip

for beskatningsgrundlaget for dæk-

ningsafgift af offentlige ejendomme,

er en videreførelse af § 23 i lov om

kommunal ejendomsskat.

Foreløbig beskatningsgrundlag skal kunne

påklages

Dansk Industri bemærker, at i ho-

vedlovforslaget er det foreløbige be-

skatningsgrundlag bindende og kan

ikke frit ændres af ejendomsejeren.

Det er efter Dansk Industris opfat-

telse en væsentlig forringelse af ejen-

domsejernes retssikkerhed

–

af flere

grunde, men ikke mindst fordi det

ikke bør være til ejendomsejerens

ugunst, at det generelle vurderingssy-

stem er så skandaliseret, fejlbehæftet

og forsinket. Dansk Industri opfor-

drer derfor på det kraftigste til, at

Det bemærkes indledningsvist, at §

31, stk. 7, er flyttet og nu fremgår af

hovedlovforslagets § 17, stk. 4

Det bemærkes, at det er en fejl, at

den foreslåede § 31, stk. 7, ikke inde-

holdt en hjemmel, som viderefører

ejerens ret til frit at kunne ændre et

foreløbigt beskatningsgrundlag. Be-

stemmelsen er derfor tilrettet.

Det vil herefter være muligt for en

ejer, som har fået ansat et foreløbigt

beskatningsgrundlag, fordi ejeren har

Side 63 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dette genovervejes, så de foreløbige

beskatningsgrundlag kan påklages.

opført en ny ejendom, frit at ændre

dette beskatningsgrundlag.

Ved væsentlige ændringer på ejendommen

skal foreløbig beskatningsgrundlag kunne

ændres af ejendomsejer

Dansk Industri bemærker, at for nye,

ikke tidligere vurderede ejendomme

er det i hovedlovforslagets § 33, stk.

6, foreslået, at foreløbige beskat-

ningsgrundlag ikke er bindende for

ejendomsejer, hvilket imidlertid ude-

lukkende vil gælde for helt nye ejen-

domme. Der vil derfor kunne opstå

situationer, hvor ejeren af en eksiste-

rende, men ændret ejendom, opkræ-

ves foreløbig skat på grundlag af den

seneste vurdering, uanset at dette er

et åbenbart misvisende grundlag for

opkrævning af foreløbig skat. Også

her er der tale om en forringelse af

ejendomsejers retssikkerhed, og der

opfordres til, at denne forskelsbe-

handling genovervejes

Det bemærkes, at hovedlovforslaget

har til formål at videreføre gældende

ret i ejendomsværdiskatteloven og

lov om kommunal ejendomsskat.

Bestemmelsen om foreløbigt beskat-

ningsgrundlag for grundskyld er der-

for videreført uændret.

Retskrav på genoptagelse ved vurdering på

ukorrekt grundlag

Dansk Industri finder det retssikker-

hedsmæssigt kritisabelt, at en skatte-

yder ikke har retskrav på genopta-

gelse, hvis ejendomsvurderingen er

foretaget på ukorrekt grundlag, uan-

set om fejlen i grundlaget for vurde-

ringen har medført, at den foretagne

vurdering afviger mere end 20 pct.

fra den vurdering, der ville have væ-

ret foretaget, hvis grundlaget var kor-

rekt.

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Side 64 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslaget giver Skatteforvaltningen mu-

lighed for at fjerne tidligere tildelte tillæg og

nedslag

Dansk Industri bemærker, at lov-

forslaget giver Skatteforvaltningen

mulighed for at fjerne tidligere til-

delte tillæg og nedslag. Dansk Indu-

stri foreslår, at den mulighed be-

grænses, så der som minimum skal

etableres forudgående dialog med

ejendomsejeren, så det sikres, at

ejendomsejer får mulighed for at for-

holde sig til forvaltningens forslag og

begrundelse. Dansk Industri bemær-

ker, at det i den forbindelse kan

overvejes, om ejendomsejer evt. skal

kunne vælge et andet foreløbigt be-

skatningsgrundlag.

Boligejerne har mulighed for at gøre

indsigelse i deklarationsperioden, in-

den de modtager deres nye vurde-

ring, hvis de mener, at der er tillæg

eller nedslag, som burde have været

medtaget i vurderingen, men som

ikke fremgår.

Det nye vurderingssystem baserer sig

på en lang række data om boligen,

prisniveauet i lokalområdet og boli-

gens omgivelser. Den nye vurdering

finjusteres ved hjælp af data, som

kan være karakteristiske for den på-

gældende bolig. Det kan være af-

stand til trafikeret vej, udsigt, afstand

til kyst mv.

Det betyder, at tidligere tillæg og

nedslag ofte vil være indeholdt i den

nuværende vurderingsmodel. For-

holdet, der tidligere gav et tillæg eller

et nedslag, vil typisk også gøre sig

gældende for de senest solgte ejen-

domme

–

referenceejendomme

–

dermed for prissætning og vurdering

i området.

Fx vil støj fra en nærliggende motor-

vej i det gamle system kunne give et

nedslag i vurderingen. I det nye vur-

deringssystem vil motorvejsstøjen i

området formentlig give et negativt

udslag i ejendomspriserne

–

og der-

med også i de nye vurderinger. Ved

brug af afstandsmåling vil vurderin-

gen blive yderligere justeret for den

vurderede ejendom.

Side 65 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Overgangen til opkrævning af grundskyld

og dækningsafgift via skattekontoen

Dansk Industri bemærker, at til trods

for det særdeles omfattende hørings-

materiale, er det stort set ubeskrevet,

hvad det indebærer, at grundskyld og

dækningsafgift fremover opkræves

via skattekontoen. Dansk Industri

spørger dertil, om det fx betyder, at

en ejendomsejer, som også har an-

den gæld til det offentlige, alene kan

betale sin ejendomsskat i forbindelse

med fuld indfrielse af den øvrige

gæld. Dansk Industri spørger videre,

om ejendomsejeren kan vælge at be-

tale ejendomsskatten, selvom der

også er øvrige

–

ældre

–

gældsposter.

Det er uddybet i lovforslagets be-

mærkninger, hvad det vil betyde, at

opkrævningen af grundskyld og dæk-

ningsafgift fremadrettet vil ske på

skattekontoen.

Skattekontoen er opbygget omkring

et saldoprincip, hvorved forfaldne

skatter og afgifter løbende modreg-

nes i virksomhedens skatteindbeta-

linger.

Skattekontoen opererer hertil med et

såkaldt ”FIFO-princip”, som bety-

der, at indbetalinger anvendes til at

betale de ældste forfaldne krav først.

Det betyder, at det ikke vil være mu-

ligt at øremærke betalinger til grund-

skyld og dækningsafgift frem for an-

dre ældre skattekrav på skattekon-

toen. Det vil dog være muligt at øre-

mærke betalinger til særligt bebyr-

dende krav i inddrivelsen hos Gælds-

styrelsen.

Dansk Skovforening

Dansk Skovforening hilser formålet

med implementeringen af boligskat-

teforliget velkomment og finder, at

forslagene giver et bedre overblik og

skaber en tydeligere ramme omkring

ejendomsbeskatningen, når det er

fuldt indfaset.

Dansk Skovforening bemærker dog,

at der med foreløbige vurderinger i

overgangsperioden til et nyt boligbe-

skatning- og vurderingssystem vil

være en del usikkerheder forbundet

med ejernes skattebetaling og den

På Vurderingsportalen.dk vil man på

tidspunktet, hvor de foreløbige vur-

deringer gøres tilgængelige for

ejerne, få information og vejledning i

forhold til efterfølgende efterregule-

ring. De foreløbige vurderinger for

Side 66 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efterfølgende regulering efter de en-

delige vurderinger, og at det særligt

gælder i de tilfælde, hvor ejendomme

handles eller generationsskiftes.

Dansk Skovforening mener derfor,

at det er essentielt, at der gives grun-

dig information og vejledning til

ejerne i forbindelse med fremsendel-

sen af de foreløbige vurderinger.

erhvervsejendomme vil være tilgæn-

gelige på Skattekontoen. Der vil være

særskilt information herom, herun-

der om ejerskifte mv.

Bemærkninger til hovedlovforslag

Dansk Skovforening mener, at sam-

menskrivningen af ejendomsskattelo-

vene i en samlet lov giver et bedre

overblik, og mener, at hovedlov-

forslaget indeholder følgende posi-

tive elementer for skov-og land-

brugsejendomme:

•

Der lægges et loft over de kommu-

nale grundskyldspromiller, så de

ikke kan sættes op i perioden 2021-

2028, og samtidig fastholdes den re-

ducerede grundskyldspromille for

produktionsjord.

•

Der indføres en rabatordning.

•

Der indføres en stigningsbegræns-

ningsordning.

•

Der indføres en permanent statslig

indefrysningsordning.

Bemærkninger til følgelovforslag

Dansk Skovforening finder det posi-

tivt, at antallet af dommere i Lands-

skatteretten udvides fra 30 til 34, da

sagsbehandlingstiden i Landsskatte-

retten for øjeblikket er urimelig lang.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om, at den målret-

tede udvidelse af Landsskatteretten

vurderes at være en vigtig forudsæt-

ning for at mindske risikoen for en

øget sagsbehandlingstid de kom-

mende år, og at Skatteankestyrelsen

generelt vil opnormere antallet af

Side 67 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagsbehandlere i den kommende pe-

riode.

Til nr. 24 og 25

Dansk Skovforening henviser til, at

det med følgelovforslaget foreslås, at

grundværdierne fremskrives med det

lokale prisindeks for ejendomspris-

udviklingen tillagt 0,8 pct. for grund-

værdier undtaget dog produktions-

jord. Det begrundes med, at grund-

priser og ejendomspriser ikke følger

samme procentvise prisudvikling, og

at Skatteministeriet vurderer, at

grundpriserne vil vokse med ca. 0,4

pct. mere pr. år end ejendomspri-

serne, uden at der dog refereres til en

statistik eller anden dokumentation

der kan retfærdiggøre dette. På den

baggrund foreslås der med følgelov-

forslaget en tillægsprocent på 0,8

pct., der skal afspejle udviklingen i to

år fra 1. januar 2022 til 1. januar

2024. Med den nuværende situation

på boligmarkedet savner Dansk

Skovforening yderligere dokumenta-

tion for fastsættelse af denne tillægs-

procent for grundværdierne.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Til nr. 27

Dansk Skovforening henviser til, at

der med forslaget til ejendomsvurde-

ringslovens § 89 c, stk. 6, foreslås

fastsat en række principper for fast-

sættelse af de foreløbige vurderinger

for skov- og landbrugsejendomme

således, at dette kan gøres automa-

tisk uden at skulle indhente oplysnin-

ger manuelt. Dansk Skovforening

henviser videre til, at det med forsla-

get til ejendomsvurderingslovens §

89 d foreslås, at disse foreløbige

Side 68 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderinger skal foretages uden

partshøring og ikke kan påklages.

Dansk Skovforening bemærker i den

forbindelse, at selvom det tilstræbes,

at de foreløbige vurderinger i videst

muligt omfang vil ligge tæt på de en-

delige vurderinger, vil der være til-

fælde, hvor de vil adskille sig væsent-

ligt, og hvor det vil have en betyd-

ning for ejeren (fx i forbindelse med

salg). Dansk Skovforening bemær-

ker, at det derfor er positivt, at det

efter § 89 d vil være muligt i særlige

tilfælde at ændre den foreløbige vur-

dering.

Dansk Skovforening henviser til, at i

forhold til ansættelse af grundstørrel-

sen under boligerne på ejendommen

lægges der med forslaget til ejen-

domsvurderingslovens § 89 c, stk. 6,

op til, at denne skal ansættes til 2.000

for boliger beboet af ejeren (nr. 1

og 2) og 1.000 m

for andre boliger

på ejendommen (nr. 5). Det fremgår

videre af forslaget (nr. 4), at grund-

værdien for den del af grunden, som

boligen er beliggende på, ansættes

ved videreførelse af den senest an-

satte grundværdi for stuehuset, som

den er fastsat efter § 33, stk. 4, i den

tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme. Der-

imod skal grundværdien for andre

boliger vurderes højere (ejendoms-

vurderingslovens § 15

–

grundværdi

ansættes til den forventelige kontant-

værdi i fri handel).

Dansk Skovforening henviser herud-

over til, at skovejendomme kan have

en eller flere boliger beliggende på

fredskovspligtigt areal, som ikke frit

kan omsættes, da det ikke er muligt

Side 69 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at udstykke disse ifølge skovlovens

regler.

Dansk Skovforening finder det der-

for ikke rimeligt, at grundværdien

skal ansættes, som om de pågæl-

dende boliger havde været selvstæn-

dige ejerboliger. Dansk Skovforening

foreslår derfor, at værdiansættelsen

bør fastsættes efter forudsætningen,

at der ikke vil kunne ske et frit salg af

boligen, hvilket vil føre til en væsent-

ligt lavere vurdering, end hvis boli-

gen kunne afsættes på det frie ejen-

domsmarked.

Dansk Skovforenings forslag om-

handler regler, der ikke foreslås æn-

dret med følgelovforslaget, og falder

således uden for rammerne af nær-

værende lovforslag.

Det bemærkes dog, at boliger belig-

gende i fredskov værdiansættes efter

samme principper som øvrige ejer-

boliger, dvs. efter en handelspris-

norm. Det bemærkes herudover, at i

forhold til skovloven kan boliger på

fredsskovsarealer udstykkes og sæl-

ges, når visse betingelser er opfyldt,

fx at ejendommen er beliggende i

skovens udkant, og at ejendommen

ikke vil være nødvendig for driften af

den pågældende skov. Som udgangs-

punkt vil vurderingen af en bolig

næppe blive påvirket af, om boligen

ligger i en fredskov eller i en almin-

delig skov.

Dansk Told & Skatte-

forbund

Høringssvar af 22. sep-

tember 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

Dansk Told & Skatteforbund be-

mærker, at forslaget om forenkling af

ejendomsvurderingerne for vurde-

ringsårene 2024 og 2025 vil bevirke

et øget behov for vejledning af de

borgere, der modtager en ny vurde-

ring af deres bolig. Derfor er det vig-

tigt, at Vurderingsstyrelsen har de

rette medarbejdere, der er uddannet

til vejledningsopgaven og har forstå-

else for sammenhængen over til de

skattemæssige effekter af vurderin-

gen. Dansk Told & Skatteforbund

anser det også for vigtigt at pointere,

Skatteforvaltningen har oplyst, at sty-

relsen vil sikre, at der er det for-

nødne antal medarbejdere med de

nødvendige kompetencer til, at den

vejledningsopgave, der følger af for-

slaget om forenkling af ejendoms-

vurderingerne for vurderingsårene

2024 og 2025, vil kunne varetages.

Side 70 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der skal være ressourcer nok til

vejledningen af borgerne. Behovet

for ressourcer skal være opgjort i

god tid, før behovet for vejledningen

bliver aktuelt, så man ikke midt i vej-

ledningsopgaven skal i gang med at

rekruttere og uddanne personale til

opgaven. Dansk Told & Skattefor-

bund nævner i den forbindelse, at

det kræver en længere oplæring, før

en medarbejder kan give en fyldest-

gørende vejledning af borgerne.

Dansk Told & Skatteforbund ople-

ver pt. en stigende gennemstrømning

af personale i Vurderingsstyrelsen,

og at mange af de medarbejdere, der

har de dybe kompetencer, vælger at

forlade Vurderingsstyrelsen for enten

at finde arbejde andet sted eller for at

gå på pension. Det er derfor vigtigt,

at der tages initiativer til at fastholde

de gode og dybe kompetencer for

derved at være med til at løse den

store vejledningsopgave, som alle-

rede ligger i Vurderingsstyrelsen og

kun vil være stigende fremadrettet.

Danske Advokater

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

Danske Advokater anfører, at der

ikke er taget stilling til betydningen

af, at en vurdering af en ligeårs-ejen-

dom, der foretages pr. 1. januar 2024

ved en uegentlig omvurdering foreta-

get som følge af ny-, om- eller tilbyg-

ning

–

der altså vil være godkendt til

ibrugtagning senest ved overgangen

til det nye beskatningssystem og i pe-

rioden fra og med den 2. januar 2023

til og med den 1. januar 2024

–

henhold til ejendomsværdiskattelo-

vens § 4 a, stk. 2 og 3, skal danne

grundlag for

Det foreslås ikke med lovforslagene

at ændre på reglerne for omvurde-

ring. Det bemærkes dog, at ejen-

domsejerne i 2021-2023 fortsat vil

være beskyttet af reglerne om skatte-

stop for ejendomsværdiskatten og

stigningsbegrænsningen for grund-

skylden.

Side 71 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdibeskatningen fra og

med den 1. januar 2024 og altså i

2024-niveau (i henhold til følgelov-

forslaget indekseret fra en omvurde-

ring pr. 1. januar 2024 foretaget i

prisniveauet 2022), men umiddelbart

med den aktuelle ejendomsværdi og

uden hensyntagen til de skattestop-

værdier, der er ansat som en del af

2024-vurderingen, mens den grund-

værdi og den tilbageregnede grund-

værdi, der vil blive ansat som en del

af samme vurdering (vurderingen pr.

1. januar 2024), i henhold til reglerne

i lov om kommunal ejendomsskat

først vil danne grundlag for og der-

med være afspejlet i beskatningen af

ejendommen pr. 1. januar 2025 og

dermed dels tilsvarende vil indgå i

grundlaget for beskatningen i 2025 i

2024-niveau, dels umiddelbart tilsva-

rende vil indgå i grundlaget for be-

skatningen med den aktuelle grund-

værdi uden hensyntagen til det

grundskatteloft, der er blevet ansat

som en del af 2024-vurderingen,

selvom ejendommen er opstået før

overgangen til det nye beskatningssy-

stem, da udstykningen næppe er gen-

nemført med retsvirkning pr. netop

1. januar 2024.

I den forbindelse bemærker Danske

Advokater, at de ovenfor beskrevne

situationer med de forslag til lovæn-

dringer, der nu er sendt i høring

–

dvs. uden eventuelle suppleringer

foranlediget af bemærkningerne

ovenfor

–

umiddelbart vil føre til føl-

gende: En uligeårs-ejendom, der vur-

deres pr. 1. januar 2023 ved en

uegentlig omvurdering på grund af

ny-, om- eller tilbygning, vil i hen-

hold til ejendomsværdiskattelovens §

Side 72 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

4 a, stk. 2 og 3, fra og med 1. januar

2023 blive ejendomsværdibeskattet

ud fra den ejendomsværdi og de

skattestopværdier, der ansættes som

en del af 2023-vurderingen og der-

med i 2023-niveau, mens den grund-

værdi og den tilbageregnede grund-

værdi, der vil blive ansat som en del

af samme vurdering (vurderingen pr.

1. januar 2023), hvis grunden også er

udstykket i perioden fra og med 2.

januar 2022 til og med 1. januar

2023, i henhold til reglerne i lov om

kommunal ejendomsskat først vil

danne grundlag for og dermed være

afspejlet i beskatningen af ejendom-

men pr. 1. januar 2024 og dermed

dels vil indgå i grundlaget for beskat-

ningen i 2024 i 2023-niveau, dels

umiddelbart vil indgå i grundlaget for

beskatningen med denne aktuelle

grundværdi uden hensyntagen til det

grundskatteloft, der er blevet ansat

som en del af 2023-vurderingen,

selvom ejendommen er opstået

længe før overgangen til det nye be-

skatningssystem. En uligeårs-ejen-

dom, der omvurderes pr. 1. januar

2024 på grund af ny-, om- eller til-

bygning, vil i henhold til ejendoms-

værdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3,

fra og med 1. januar 2024 blive ejen-

domsværdibeskattet ud fra den ejen-

domsværdi, der ansættes som en del

af 2024-omvurderingen og dermed i

2023-niveau, men umiddelbart uden

hensyntagen til de skattestopværdier,

der er ansat som en del af 2024-om-

vurderingen, mens den grundværdi

og den tilbageregnede grundværdi,

der vil blive ansat som en del af

samme vurdering (omvurderingen

pr. 1. januar 2024), i henhold til reg-

lerne i lov om kommunal

Side 73 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsskat først vil danne grund-

lag for og dermed være afspejlet i be-

skatningen af ejendommen pr. 1. ja-

nuar 2025 og dermed dels tilsva-

rende vil indgå i grundlaget for be-

skatningen i 2025 i 2023-niveau, dels

umiddelbart tilsvarende vil indgå i

grundlaget for beskatningen med

den aktuelle grundværdi uden hen-

syntagen til det grundskatteloft, der

er blevet ansat som en del af 2024-

vurderingen, selvom udstykningen

vil være foretaget i perioden fra og

med den 2. januar 2023 til 1. januar

2024 og næppe har retsvirkning pr.

netop 1. januar 2024.

Danske Advokater

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

Bemærkninger til hovedlovforslag

Danske Advokater fremhæver ind-

ledningsvist følgende retssikkerheds-

mæssige betænkeligheder ved hoved-

lovforslaget:

•

Der fremlægges komplicerede

lovforslag, som er et kludetæppe

af forskellige lappeløsninger, for-

anlediget af blandt andet system-

mæssige udfordringer. Forsla-

gene bærer præg af at være båret

af hensyn til de myndigheder,

der skal administrere loven, her-

under få den letteste administra-

tion for de involverede myndig-

heder.

Reglerne indføres, selv om de

systemmæssige løsninger ikke er

på plads.

De komplicerede regler, over-

gangsløsninger og foreløbige be-

skatningsgrundlag vil skabe stor

usikkerhed hos ejendomsejerne.

Ændring af kompetencefordelin-

gen mellem kommunen og

Kompetencefordelingen mellem sta-

ten og kommunerne er præciseret og

uddybet i hovedlovforslaget.

Hovedlovforslaget er justeret, så

ejerboligbegrebet i hovedlovforslaget

anvendes i overensstemmelse med

samme begreb i ejendomsvurde-

ringsloven.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening om foreløbige vurderinger og

til kommentarerne til Dansk Industri

om de valgte implementeringsløsnin-

ger og om et kompliceret lovkom-

pleks.

•

Side 74 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

•

Skatteforvaltningen gør det

svært at gennemskue, hvem der

kan klages til over en afgørelse.

Begreber, der allerede er define-

ret i regler gældende på Skatte-

ministeriets område, anvendes i

en anden betydning i disse lov-

forslag, som skaber usikkerhed

om begrebernes betydning.

Der har været behov for at iden-

tificere enkelte implementerings-

løsninger samt en løsningsmo-

del, der tager højde for de

snævre udviklings- og testvin-

duer i forskuds- og årsopgørel-

sessystemerne, og at de valgte

implementeringsløsninger skal

ses i lyset af dette.

Danske Advokater mener, at der er

tale om et yderst kompliceret lov-

forslag, som efter Danske Advoka-

ters opfattelse burde have været en

simpel sammenskrivning af de to ho-

vedlove, suppleret med regler til im-

plementering af boligskatteforliget.

Udsendelse af ejendomsvurderinger

Danske Advokater anfører, at det

bl.a. har været nødvendigt på perma-

nent basis at fastsætte regler for fore-

løbige opkrævninger af ejendoms-

skatter, da ejendomsvurderingerne

ikke kan sendes ud rettidigt. Danske

Advokater mener, at det i en situa-

tion, hvor ejendomsvurderingsreg-

lerne er blevet formuleret ud fra,

hvad der systemmæssigt er muligt, er

ganske uforståeligt, hvordan der kan

være en så stort tidsmæssig forsin-

kelse mellem vurderingsterminen og

udsendelsen af ejendomsvurderingen

(13-14 måneder). Danske Advokater

Med følgelovforslaget foreslås regler

om foreløbige 2022- og 2023 vurde-

ringer, som vil sikre, at omlægningen

af ejendomsskatterne kan ske fra

2024 på det grundlag, som er forud-

sat i aftalerne om boligskatteforliget

og kompensationsaftalen. Der henvi-

ses desuden til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening om

omlægning til de nye ejendomsskat-

teregler på baggrund af foreløbige

2022- og 2023-vurderinger.

Desuden foreslås der i følgelov-

forslaget forenklinger af 2024- og

Side 75 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mener videre, at dette også er særligt

uforståeligt, når der ved det tidligere

system kunne udsendes ejendoms-

vurderinger 4-5 måneder efter vurde-

ringsterminen 1. oktober.

Danske Advokater opfordrer til, at

der tages hånd om denne forsinkelse,

og at der arbejdes for, at ejendoms-

vurderingerne kan blive udsendt væ-

sentligt hurtigere.

2025-vurderingerne. Der foreslås så-

ledes, at 2024-vurderingerne for ejer-

boliger gennemføres som indekse-

ring af 2022-vurderingerne, og 2025-

vurderingerne for erhvervsejen-

domme og øvrige ejendomme gen-

nemføres som en indeksering af

2023-vurderingerne. Dette vil be-

tyde, at vurderinger og beskatnings-

grundlag kommer i takt fra 2026 for

ejerboliger og 2027 for erhvervsejen-

domme.

Kompetencefordeling

Danske Advokater mener, at kompe-

tencefordelingen mellem kommu-

nerne og skattemyndighederne er

meget uklar, ligesom den i mange til-

fælde også fremstår ulogisk. Danske

Advokater bemærker i den sammen-

hæng, at kompetencefordelingen hid-

til har været ganske klar, hvorefter

kommunerne træffer afgørelser efter

lov om kommunal ejendomsskat, og

skattemyndighederne foretager de

deraf følgende ændringer i ejen-

domsvurderingerne, således at kom-

munerne kan foretage en korrekt

ejendomsskatteopkrævning.

Danske Advokater påpeger videre, at

det forslåede om, at skattemyndighe-

derne

–

ud over at foretage selve det

vurderingsmæssige værdiskøn

–

skal

afgøre, hvor stor en del af ejendom-

men, som skal fritages, vil medføre,

at i en situation, hvor man i øvrigt

har gjort den værdimæssige fordeling

mellem dækningsafgiftspligtig og

ikke-dækningsafgiftspligtig anven-

delse rent mekanisk, forekommer det

unødigt besværligt og tidsmæssigt

krævende, at kommunen først skal

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 76 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indberette sin afgørelse om delvis fri-

tagelse for dækningsafgift til skatte-

myndighederne, som herefter skal

behandle indberetningen og ansætte

den rent mekaniske fordeling af

grundværdien på henholdsvis den

dækningsafgiftspligtige og ikke-dæk-

ningsafgiftspligtige anvendelse. Her-

efter skal kommunen så igen be-

handle sagen og foretage tilbagebeta-

ling efter skattemyndighedernes for-

deling

–

en fordeling, som kommu-

nen uden problemer selv kunne fore-

tage, idet den ikke forudsætter et

vurderingsmæssigt skøn, idet forde-

lingen baseres på objektive data fra

BBR.

Danske Advokater mener derudover,

at det heller ikke forekommer klart,

hvorvidt en ændring af en vurdering

på baggrund af en afgørelse truffet af

en kommune skal behandles efter

genoptagelsesreglerne i skatteforvalt-

ningslovens § 33, eller med hvilken

hjemmel der i modsat fald kan ind-

sættes eller ændres en fordeling i vur-

dering, der er meddelt til ejendoms-

ejeren. Danske Advokater opfordrer

til, at dette gøres tydeligere i be-

mærkningerne til loven.

Efter Danske Advokaters opfattelse

må skattemyndighederne ikke kunne

afvise at foretage de ændringer af

vurderingerne, der er nødvendige for

at effektuere kommunens afgørelse,

da kommunerne forhindres i at tilba-

gebetale eventuelt for meget betalt

ejendomsskat til ejendomsejer, som

kun er reguleret af reglerne om for-

ældelse i skatteforvaltningsloven.

Side 77 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Genoptagelse

–

plus/minus 20 pct.

Danske Advokater finder det meget

kritisabelt og retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at en skatteyder med de

regler, som er vedtaget i dag, ikke har

retskrav på genoptagelse, hvis ejen-

domsvurderingen er foretaget på et

ukorrekt grundlag, uanset om fejlen i

grundlaget for vurderingen har med-

ført, at vurderingen, der er foretaget,

afviger med mere end 20 pct. fra den

vurdering, der ville have været fore-

taget, hvis vurderingen var foretaget

på korrekt grundlag.

Danske Advokater spørger, hvad be-

grundelsen er for, at en ejendomsejer

ikke skulle have et retskrav på at få

genoptaget sin ejendomsvurdering,

hvis ejendommen fx er 801 m2, men

skattemyndighederne har ansat den

til at være 1.000 m2, eller hvad hvis

skattemyndighederne ved en fejl fx

har glemt at tage højde for en servi-

tut om, at ejendommen ikke må be-

bygges, men i stedet har vurderet, at

der på ejendommen godt kan opfø-

res en bebyggelse.

Danske Advokater påpeger, at i de to

situationer forekommer det betænke-

ligt, hvis ikke ejendomsejeren

–

uan-

set fejlens betydning for det vurde-

ringsmæssige skøn, der er udøvet

–

kan forlange, at skattemyndighe-

derne foretager vurderingen på det

korrekte grundlag, altså i ovenstå-

ende eksempler ud fra et areal på 801

m2 og ud fra, at ejendommen ikke

kan bebygges.

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Side 78 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatterabatordning vs. Stigningsbegræns-

ningsordning

Danske Advokater bemærker, at ef-

ter skatterabatordningen til bolig-

ejerne udmåles skatterabatten én

gang som forskellen mellem den

samlede ejendomsskat i det

”gamle

system” og ejendomsskatten ved

overgangen til det

”nye

ejendoms-

skattesystem”. Danske Advokater

bemærker videre, at stigningsbe-

grænsningsordningen, der vil gælde

for andre ejendomme, medfører, at

der vil være en øvre grænse for, hvor

meget grundskylden kan stige år for

år. Danske Advokater pointerer, at

stigningsbegrænsningsordningen

hverken har en skærings- eller ud-

løbsdato, hvorfor den de facto kan

vise sig at være et væsentligt bedre

værn for ejendomsejerne i forhold til

stigning i ejendomsskatterne end

skatterabatordningen.

Danske Advokater mener, at det ikke

forekommer at være i tråd med bo-

ligskatteforliget, at skatterabatord-

ningen for visse ejerboliger stiller

ejendomsejeren dårligere end stig-

ningsbegrænsningsordningen.

Med hovedlovforslaget foreslås det

bl.a. at implementere boligskattefor-

liget. Det følger af boligskatteforli-

get, at der skal indføres en perma-

nent skatterabat i ejendomsværdiskat

og grundskyld for boligejere, der

bortfalder ved ejerskifte, og at der

skal indføres en stigningsbegræns-

ningsordning for stigninger i grund-

skyld for de ejere af ejendomme, der

ikke er omfattet skatterabatordning

for ejerboliger. Det følger videre af

boligskatteforliget, at den modernise-

rede stigningsbegrænsningsordning i

modsætning til skatterabatordningen

udfases over tid og derved ikke bort-

falder ved evt. salg, da de ejen-

domme, herunder erhvervsejen-

domme, der er omfattet af stignings-

begrænsningsordningen, sjældent

handles uden for portefølje.

Da der således er tale forskellige

ejendomme, er der i henholdsvis

skatterabatordningen og stigningsbe-

grænsningsordningen forskellige

hensyn at tage. Skatterabatordningen

har til formål at sikre, at ingen bolig-

ejere, der har købt deres bolig inden

2024, skal betale højere samlede

ejendomsskatter i 2024, end hvis der

var ejendomsværdiskattestop og

grundskatteloft for grundskylden til

og med 2024. Stigningsbegræns-

ningsordningen har til formål at give

tryghed om lejernes boligskat, så de

ikke oplever store, pludselige stignin-

ger i grundskylden (der typisk over-

væltes i huslejen) fra et år til det næ-

ste.

Side 79 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Videre følger det af boligskatteforli-

get, at den tryghed, der sikres om le-

jernes boligskat, bliver skabt for bo-

ligejerne, der er omfattet af skattera-

batordningen, via den foreslåede per-

manente indefrysningsordning.

Hovedlovforslaget afspejler den be-

skrevne indretning af henholdsvis

skatterabatordningen og stigningsbe-

grænsningsordningen, hvorfor den

foreslåede implementering af ordnin-

gerne vurderes at være i tråd med

boligskatteforliget.

Efterregulering

Danske Advokater fremhæver nogle

problemstillinger, som efter Danske

Advokaters opfattelse utvivlsomt vil

opstå ved efterregulering for de ejen-

domme, som sælges i perioden 2021-

2023, og hvor der ikke er foretaget

en ny vurdering. Dels fremhæver

Danske Advokater, at hvis denne

type ejendom handles i perioden

2021-2031, kan der være tale om be-

tydelige efterreguleringer for køber,

da beløbene følger ejendommen og

dels, at ejeren af ejendommen ikke

får samme sikkerhed for sit krav

mod den tidligere ejer, som myndig-

hederne er tillagt efter loven.

Danske Advokater påpeger, at det i

dag og fremadrettet med lovforslaget

vil være umuligt for køber og købers

rådgivere at vurdere, hvad de kor-

rekte beløb er, og ved projektsalg vil

sælgerne næppe acceptere, at der til-

bageholdes et beløb i handlen til sik-

kerhed for sælgers betaling, og typisk

vil hele købesummen blive frigivet til

sælger ved nøgleudlevering, hvorved

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om efterregulering.

Side 80 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

køber risikerer at hæfte for sælgers

boligskatter. Danske Advokater fin-

der det hverken rimeligt eller hen-

sigtsmæssigt, at da køber ikke har

noget kontraktforhold med sælgers

moderselskab eller ultimative ejer, og

kan det sælgende projektselskab ikke

honorere købers refusions- og tilba-

gebetalingskrav, er der kun køber til

at betale for sælgers ejendomsskatter.

Danske Advokater foreslår, at reg-

lerne i stedet indføres i to tempi, så-

ledes at tallene kommer på plads i

2024, og at klager over vurderinger

og de forskellige skatteansættelser

mv. er afklaret, og først herefter i

2025 skal opkrævningen starte. Dan-

ske Advokater understreger, at man

retssikkerhedsmæssigt burde vælge

denne løsning, da borgerne ellers på

mange måder tages som gidsler.

Specifikke bemærkninger til de enkelte be-

stemmelser

§1

Danske Advokater bemærker, at ho-

vedlovforslagets § 1 fastlægger, at

ejendomme, der er fritaget fra vurde-

ring, jf. ejendomsvurderingslovens §

9, stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskat-

ning efter loven. Danske Advokater

mener ikke, at det fremgår udtrykke-

ligt, at det samme gælder for bygnin-

ger, der ikke vurderes, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 7.

Det bemærkes, at det ikke er korrekt,

at det fremgår i hovedlovforslagets §

1, at ejendomme, der er fritaget fra

vurdering, jf. ejendomsvurderingslo-

vens § 9, stk. 1, nr. 6, er undtaget fra

beskatning efter hovedlovforslaget.

Det fremgår af hovedlovforslagets §

1, at de nævnte ejendomme er undta-

get fra beskatning efter statsskattelo-

ven.

Det bemærkes videre, at det fremgår

af hovedlovforslaget, at den del af

ejendomsværdiskattelovens § 1, stk.

1, 3. pkt., der vedrører, at koloniha-

vehuse på fremmed grund er undta-

get fra ejendomsværdiskat, ikke

Side 81 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslås videreført, fordi undtagelsen

vurderes at være overflødig. Det

skyldes, at disse ejendomme ikke skal

vurderes efter ejendomsvurderings-

lovens regler. Når en ejendom er

undtaget fra vurdering efter ejen-

domsvurderingsloven, kan der i sa-

gens natur ikke pålægges ejendoms-

værdiskat af den pågældende ejen-

dom, fordi der ikke vil være noget

beskatningsgrundlag at beskatte på

grundlag af. Med forslaget er der så-

ledes ikke nogen indholdsmæssig æn-

dring af retstilstanden vedrørende

kolonihavehuse på fremmed grund

eller for ejendomme i øvrigt, der ikke

skal vurderes efter ejendomsvurde-

ringslovens regler.

§2

Danske Advokater foreslår, at det i

en særskilt bestemmelse eksplicit

fastslås, at ejeren i alle tilfælde

–

uan-

set om der er tale om danske eller

udenlandske ejendomme

–

er den,

der ejer den faste ejendom i henhold

til et autoritativt register.

Det bemærkes, at det er ikke muligt

at føre et autoritativt register over

ejendomme beliggende i udlandet

ejet af personer, der er ejendomsvær-

diskattepligtige i Danmark, hvorfor

forslaget om en særskilt bestem-

melse, om ejeren i alle tilfælde er

den, der ejer den faste ejendom i

henhold til et autoritativt register,

ikke er imødekommet.

Danske Advokater opfordrer desu-

den til at tydeliggøre, hvad der gæl-

der, hvis der er uoverensstemmelse

mellem registreringerne i flere for-

skellige autoritative registre.

Hovedlovforslagets § 2, stk. 3, er en

videreførelse af § 1, stk. 3, i ejen-

domsværdiskatteloven. Der er såle-

des ikke tiltænkt ændringer i bestem-

melsens anvendelsesområde. Almin-

deligvis anvender Skatteforvaltnin-

gen oplysninger fra Det Centrale

Personregister (CPR) og Ejerforteg-

nelsen. I tilfælde af

Side 82 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uoverensstemmelse mellem regi-

strene vil Skatteforvaltningen afklare

dette.

§4

Danske Advokater bemærker, at det

i stk. 3 er fastslået, at en længstle-

vende ægtefælle, der sidder i uskiftet

bo, skal betale grundskyld for sin af-

døde ægtefælles ejerandel fra og med

dødsdagen. Det er altså ikke, som

det gør sig gældende for så vidt angår

ejendomsværdiskattepligten, fast-

slået, at hvis en arving eller legatar

under skiftet af et dødsbo bebor en

ejendom eller benytter en fritidsbo-

lig, stilles arvingen eller legataren i

relation til grundskylden som om, at

den pågældende ejer ejendommen.

Danske Advokater påpeger, at i så

fald vil hæftelsen for ejendomsvær-

diskatten og hæftelsen for grundskyl-

den ikke følges ad.

Forskellen mellem ejendomsværdi-

skat og grundskyld i det nævnte til-

fælde skyldes, at der for ejendoms-

værdiskatten gælder et krav om rå-

dighed over ejendommen, mens

dette ikke gør sig gældende for

grundskylden.

Det kan derfor bekræftes, at der vil

opstå en forskel i hæftelsen mellem

de to skatter i det nævnte tilfælde.

Danske Advokater anfører, at det er

fastslået, at grundskylden påhviler

den, der på forfaldstidspunktet for

grundskylden ejer ejendommen i

henhold til et autoritativt register.

Med forfaldstidspunktet formoder

Danske Advokater, at der menes,

forfaldstidspunktet for betalingen af

den endelige grundskyld, der først

kan beregnes, når der foreligger en

vurdering, der kan danne grundlag

for beregningen af grundskylden.

Danske Advokater opfordrer til, at

dette gøres tydeligere i loven.

Det er præciseret i lovforslaget, at

der med forfaldstidspunktet menes

tidspunktet for de ordinære og eks-

traordinære rateopkrævningers for-

fald, uanset om disse er opgjort på

baggrund af en foreløbig ejendoms-

vurdering eller et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag.

Det vil betyde, at forfalder en rate-

opkrævning fx til betaling den 1. au-

gust 2024, vil det være ejeren på for-

faldstidspunktet den 1. august, som

vil være skattepligtig for denne op-

krævning

–

uanset at denne rate er

opgjort på baggrund af et foreløbigt

grundlag.

Side 83 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Indtræder der et ejerskifte i perioden

mellem den ordinære rateopkræv-

ning og efterreguleringen (opgørelse

af den endelige grundskyld), vil den

skattepligtige være den, der ejede

ejendommen på forfaldstidspunktet

for den ordinære rateopkrævning.

Danske Advokater mener ikke, at det

fremgår klart, hvordan prioritetsræk-

kefølgen bliver med de nye regler i

ejendomsskatteloven set i forhold fx

de ufravigelige regler om prioritets-

ordenen i konkurslovens kapitel 10,

prioritetsstillingen i fast ejendom og

adgang til modregning. Danske Ad-

vokater opfordrer derfor til, at dette

bliver præciseret i bemærkningerne

og meget gerne med eksempler.

Det lægges til grund, at der spørges

til den i hovedlovforslagets §§ 4 og

11 fastsatte pante- og fortrinsret og

dens forhold til konkurslovens kapi-

tel 10 om konkursordenen.

Pante- og fortrinsretten er, ligesom

det er tilfældet med alle andre retsbe-

skyttede panterettigheder, panthavers

sikkerhed for at få dækket sit krav,

forudsat at pantets realisationsværdi

er tilstrækkelig. Panthaveren får der-

med en fortrinsret over for andre

kreditorer, herunder i konkurstil-

fælde, hvorved panthaveren, i til-

fælde af at ejendommen enten sælges

i fri handel eller på tvangsauktion, vil

kunne søge sig fyldestgjort i det be-

løb, som panteretten dækker, forud

for andre kreditorers adgang til fyl-

destgørelse i salgssummen.

Krav på grundskyld og dækningsaf-

gift omfattet af pante- og fortrinsret-

ten vil derfor ikke indgå i konkursor-

denen, hvis der pga. pante- og for-

trinsretten bliver fuld dækning for

kravet. Kun hvis Skatteforvaltningen

mod forventning ikke opnår fuld

dækning for sit krav, fx i tilfælde,

hvor en ejendom sælges for 1 kr. på

en tvangsauktion, vil restbeløbet i

konkurstilfælde indgå i konkursorde-

nen som et simpelt § 97-krav

Side 84 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis der, for så vidt angår modreg-

ning, spørges til modregning på skat-

tekontoen i konkurstilfælde, så følger

det af lovbemærkningerne til op-

krævningslovens § 16 a, at lovfæ-

stede modregningsregler, herunder

konkurslovens § 42, vil skulle respek-

teres.

§5

Til det foreslåede om, at det Skatte-

forvaltningen, som foretager skøn

over,

”hvor

stor en del af ejendom-

men”, som kan fritages, og som fore-

tager en fordeling af grundværdien

på den fritagne del og den ikke-frit-

agne del, bemærker Danske Advoka-

ter, at dette er nyt og fratager kom-

munerne en beslutningskompetence,

som de har efter gældende ret.

Danske Advokater mener derfor, at

Vurderingsmyndigheden udeluk-

kende bør have til opgave at fast-

sætte værdien af den del af grunden,

som

–

efter kommunens afgørelse

–

ikke er omfattet af fritagelsen. Dan-

ske Advokater opfordrer derfor

Skatteministeriet til at genoverveje,

hvorvidt der er behov for, at Skatte-

forvaltningens opgave i forhold til

grundskyldsfritagelser skal være an-

det end at fastsætte værdien af den

ikke fritagne del af grunden ud fra

kommunalbestyrelsens afgørelse om

omfanget af fritagelsen.

Danske Advokater bemærker, at de

samme synspunkter gør sig gældende

for hovedlovforslagets § 7, stk. 2.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 85 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater bemærker, at sæt-

ningen i bemærkningerne om, at

”til

statens ejendomme henregnes ejen-

domme, der er underlagt statens

umiddelbare rådighed og tilhører

statsinstitutioner, hvis indtægter og

udgifter fastsættes i de årlige finans-

love”, er taget fra cirkulære nr. 80 af

31. marts 1962 om den kommunale

ejendomsbeskatning og den amts-

kommunale beskatning.

Danske Advokater påpeger, at det

havde været formålstjenligt, hvis

Skatteministeriet i højere grad havde

forholdt sig til den udvikling, der

over tid har været i bl.a. statens orga-

niseringsformer, og opfordrer derfor

Skatteministeriet til mere præcist at

tilkendegive, hvorvidt og under

hvilke betingelser ejendomme tilhø-

rende sådanne organisationer skal

anses for statens ejendomme.

Hovedlovforslagets § 5, stk. 1, er en

videreførelse af § 7, stk. 1, litra b, 1.

og 2. pkt., i lov om kommunal ejen-

domsskat. Der er således ikke til-

tænkt ændringer i bestemmelsens

indhold.

Det betyder, at praksis udmeldt i

form af cirkulærer, afgørelser og vej-

ledende udtalelser fra det pågæl-

dende ressortministerium og domme

afsagt ved domstolene fortsat er gæl-

dende.

Det fremgår af cirkulære nr. 80 af 31.

marts 1962 om ejendomme tilhø-

rende staten, at;

”.. Til statens ejendomme henregnes kun

ejendomme, der er undergivet statens umid-

delbare rådighed og tilhører statsinstitutio-

ner, hvis indtægter og udgifter bestemmes

ved de årlige finanslove. Afgiftsfriheden om-

fatter derfor f.eks. ikke selvejende kirkers

gods, præstegårde og præstegårdsjorder.

…

Til kommunens ejendomme henregnes såvel

andre kommuners ejendomme som vedkom-

mende egne ejendomme. Det må være over-

ladt til vedkommende kommunalbestyrelses

egen afgørelse, om der skal opkræves grund-

skyld af de af kommunens egne ejendomme,

der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmel-

sen, d.v.s. ejendomme, som kommunen selv

anvender erhvervsmæssigt til landbrug, ha-

vebrug, skovdrift eller udleje, eller som hen-

ligger ubenyttede.

Kun ejendomme, der ejes af stat eller kom-

mune omfattes af bestemmelsen, og skatte-

friheden gælder altså ikke for ejendomme,

der lejes af staten eller en kommune, selvom

de anvendes i statsligt eller kommunalt øje-

med.

Side 86 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Anvender staten eller en kommune selv sin

ejendom, er ejendommen fritaget, hvad enten

den anvendes i henholdsvis statsligt eller

kommunalt øjemed eller på anden måde,

dog at den undtages fra skattefriheden, hvis

ejeren anvender den erhvervsmæssigt til

landbrug,

havebrug eller skovdrift”.

Skattestyrelsens har tilkendegivet i

vejledende udtalelse af 12. februar

2019 at, at kriterierne for, hvornår en

ejendom kan henregnes til statens

ejendom, også finder anvendelse for,

hvornår en ejendom kan henregnes

til en kommunes ejendom. Afgræns-

ningen af kommunale og statslige

ejendomme er hermed efter skatte-

ministeriets opfattelse undergivet

samme praksis.

Herudover har det daværende Inden-

rigs- og Sundhedsministerium i en

udtalelse af 8. november 2010 om

hvorvidt en selvejende uddannelses-

institution var omfattet af § 7, stk. 1,

litra b, og § 23 eller § 8, stk. 1, litra a,

i KESL, udtalt sig om selvejende ud-

dannelsesinstitutioner. Ministeriet

fandt, at selvejende uddannelsesinsti-

tutioner er omfattet af ejendomsskat-

telovens § 8, stk. 1, litra a). Dermed

var selvejende uddannelsesinstitutio-

ners ejendom ikke omfattet af frita-

gelsen i § 7, stk. 1, litra b).

Det daværende Indenrigsministerium

har også i en udtalelse af 21. novem-

ber 1985 udtalt, at ejendomme, der

tilhører et interessentskab, der ude-

lukkende består af kommuner, må

betragtes som en ”kommunerne til-

hørende ejendom” i relation til be-

stemmelsen i KESL § 7, stk. 1, litra

b. Ministeriet tilføjede, at dette efter

Side 87 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ministeriets opfattelse ikke gælder,

hvor der er tale om et interessent-

skab, der foruden af kommuner be-

står af en eller flere private ejere.

Endelig fremgår det af vejledende

udtalelse af 12. februar 2019 fra

Skattestyrelsen, om hvorvidt en ejen-

dom tilhørende en kommunal selv-

styrehavn kan være en kommunalt

ejet ejendom bl.a., at det er Skattesty-

relsens opfattelse, at det som ud-

gangspunkt er en forudsætning, for

at der kan være tale om en ”kommu-

nen tilhørende ejendom” at kommu-

nen er registreret som ejer af ejen-

dommen. Det fremgår også, at en

ejendom, hvor selvstyrehavnen er re-

gistreret som ejer, som udgangs-

punkt ikke er en ”kommunen tilhø-

rende ejendom” i ejendomsskattelo-

vens forstand. Det er Skattestyrel-

sens opfattelse, at hvis en ejendom

er undergivet kommunens umiddel-

bare rådighed og kommunen har en

væsentlig og direkte indflydelse på

institutionens økonomi, kan ejen-

dommen alligevel henregnes som til-

hørende kommunen i ejendomsskat-

telovens forstand.

I udtalelsen var Skattestyrelsen dog

mest tilbøjelig til at mene, at en ejen-

dom ejet af en kommunal selvstyre-

havn ikke

er en ”kommunen tilhø-

rende ejendom”, der kan fritages for

grundskyld efter KESL § 7, stk. 1,

litra b.

Som det ses af praksis, er bestem-

melsens område snævert afgrænset

og derfor kræver det en meget di-

rekte involvering af kommunen eller

Side 88 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

staten før en ejendom anses for at

være omfattet af fritagelsen.

Danske Advokater påpeger, at det i

bemærkningerne fremgår, at aktiesel-

skaber som 100 pct. er ejet af staten

eller en eller flere kommuner eller re-

gioner, som udgangspunkt vil skulle

betale grundskyld, men at det dog

må bero på en konkret vurdering,

hvorvidt ejendomme ejet af kommu-

nalt ejede aktie- eller anpartsselska-

ber vil kunne fritages for grundskyld,

hvor der blandt andet kan lægges

vægt på, om formålet med driften er

at opnå et overskud.

Danske Advokater mener, at det an-

førte vil være udtryk for en helt ny

praksis. Danske Advokater anfører

videre, at det samtidigt er en praksis-

ændring, som synes uforeneligt med

kravet om, at den offentlige ejer skal

have en umiddelbar rådighed over

ejendommen.

Det bemærkes, at sætningen i lov-

mærkningerne til hovedlovforslagets

§ 5 om, at det imidlertid må bero på

en konkret vurdering, hvorvidt ejen-

domme ejet af kommunalt ejede ak-

tie- og anpartsselskaber vil kunne fri-

tages for grundskyld, hvor der bl.a.

kan lægges vægt på, om formålet

med driften er at opnå et overskud,

er udgået.

Danske Advokater anfører i øvrigt,

at det er en fejl, når det i bemærknin-

gerne er anført, at ejendomme, som

tilhører Banedanmark, ikke fritages

for grundskyld, idet Banedanmark er

en statsvirksomhed under Transport-

ministeriet, og anfører videre, at

disse ejendommene skal fritages for

grundskyld.

Det bemærkes, at lovbemærknin-

gerne til hovedlovforslagets § 5 er til-

passet, så det fremgår, at ejen-

domme, som tilhører Banedanmark,

vil være fritaget for grundskyld.

I forhold til undtagelsen om, at de

pågældende ejendomme alligevel

ikke skal fritages for grundskyld, hvis

de anvendes til landbrug, havebrug,

skovbrug eller erhvervsmæssigt til

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af gældende ret om,

hvornår en ejendom anses for at

henligge ubenyttet.

Side 89 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udleje eller henligger ubenyttede, be-

der Danske Advokater om, at Skatte-

ministeriet nærmere redegøre for,

hvornår en ejendom skal anses at

henligge ubenyttet.

Det bemærkes, at det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerie

ved vejledende udtalelse af 26. marts

2014 har udtalt følgende om begre-

bet ”ubenyttede” i § 7, stk. 1, litra b,

i lov om kommunal ejendomsskat,

som der kan henholdes til:

”Om begrebet ’ubenyttede’ kan

Økonomi- og Indenrigsministeriet

udtale, at en ejendom anses for at

henligge ubenyttet, hvis den ikke an-

vendes til noget statsligt, regionalt el-

ler kommunalt formål. En staten til-

hørende ejendom, der ikke anvendes

til et statsligt formål, og heller ikke

stilles til rådighed for andre, må såle-

des anses for at henligge ubenyttet,

og ejendommen vil derfor ikke være

omfattet af fritagelsen i § 7, stk. 1,

litra b.”

Videre bemærkes det, at i afsnit IV,

A, 1, i cirkulære nr. 80 af 31. marts

1962, fremgår følgende, som der li-

geledes kan henholdes til:

”Anvendes en staten eller kommune

tilhørende ejendom ikke, men hen-

ligger ubenyttet, er den skattepligtig.

…

Er et staten eller en kommune tilhø-

rende areal vederlagsfrit stillet til rå-

dighed for en institution eller en pri-

vatperson til opdyrkning eller anden

form for anvendelse, omfattes area-

let af skattefritagelsen, idet det heref-

ter hverken er ubenyttet eller er-

hvervsmæssigt udlejet.”

Endeligt henvises til Indenrigsmini-

steriets vejledende udtalelse af 24.

Side 90 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

maj 1993, der angik en ejendom ejet

af en kommune, som tidligere blev

drevet som plejehospital. Pr. 1. juni

1992 ophørte anvendelsen som ple-

jehospital, hvorefter kommunen for-

søgte at sælge ejendommen, hvilket

skete ved endeligt salg den 1. april

1993. Spørgsmålet var, om ejendom-

men kunne anses for ubenyttede i

perioden 1. juni 1992-1. april 1993,

hvor kommunen forsøgte at sælge

ejendommen. Indenrigsministeriet

udtalte, at der ikke var grundlag til at

kunne fortolke § 7, stk. 1, litra b, i

lov om kommunal ejendomsskat så-

dan, at alene den omstændighed, at

en kommunalt ejet ejendom søges

solgt, er tilstrækkelig til at anse ejen-

dommen for benyttet til et kommu-

nalt formål.

Til lovbemærkningerne om, at frem-

mede staters gesandtskabs- og kon-

sulatsejendomme, der eksempelvis

ejes et selskab, er det uden betydning

for grundskylden, at ejendommen

udlejes til en ambassade eller en in-

ternational organisation, spørger

Danske Advokater, om ejendomme,

som lejes af en ambassade eller kon-

sulat, skal grundskyldsfritages. Hvis

ikke dette er tilfældet, mener Danske

Advokater, at lovbestemmelsen bør

justeres, således at man ikke ved læs-

ning af bestemmelsen får det mod-

satte indtryk.

Det bemærkes, at sætningen i lovbe-

mærkningerne om gældende ret, som

Danske Advokater henviser til, er til-

passet.

Det bemærkes videre, at det efter

hovedlovforslaget både vil være

ejede og lejede ejendomme, der vil

være fritaget for grundskyld, når der

er tale om ejendomme, der anvendes

til ambassade.

Danske Advokater beder Skattemini-

steriet bekræfte, at der ikke er til-

tænkt ændringer i praksis, hvorefter

der for fredede, selvstændige land-

skabsarkitektoniske værker, hvor der

Med hovedlovforslaget foreslås der

ikke ændringer af anvendelsesområ-

det for fritagelse for grundskyld for

fredede ejendomme, hvorfor der

Side 91 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er tinglyst en særlig bevaringsdeklara-

tion, skal indrømmes grundskyldsfri-

tagelse.

med hovedlovforslaget heller ikke til-

tænkes ændringer af praksis herom.

Danske Advokater bemærker, at det

ikke længere fremgår direkte i lovtek-

sten, hvad der forstås ved et forsam-

lingshus. Men henvisning til be-

mærkningerne mener Danske Advo-

kater, at bestemmelsen er blevet væ-

sentligt bredere, da det ikke længere

er en betingelse, at ejendommen an-

vendes til møder af politisk, religiøs

og oplysende karakter, og at der er

offentlig adgang (fremgår kun som et

eksempel).

Danske Advokater mener derfor, at

det bør præciseres, hvorvidt Skatte-

ministeriet tiltænker, at om der fak-

tisk er tale om en bredere anvendelse

af bestemmelsen end gældende ret.

Der tiltænkes ikke ændringer af gæl-

dende ret for så vidt angår forsam-

lingshuse, der kan fritages for grund-

skyld. Lovbemærkningerne til § 5 er

derfor tilpasset i overensstemmelse

med den gældende definition af for-

samlingshus, så det fremgår, at der

herved forstås en bygning, der er be-

stemt til og hovedsageligt anvendes

til afholdelse af møder af politisk, re-

ligiøs og oplysende karakter, og

hvortil der er offentlig adgang.

§6

Danske Advokater mener, at det bør

overvejes, om det mere udtrykkeligt

bør anføres, at fordelingen af den

samlede grundskyld på henholdsvis

den fritagne del af grunden og den

ikke-fritagne del af grunden skal fo-

retages af kommunalbestyrelsen.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

§8

Danske Advokater mener ikke, at det

er entydigt, om det er kommunalbe-

styrelsen eller Vurderingsstyrelsen

der skal vurdere, hvorvidt ændringen

i grundværdien er en følge af et æn-

dret plangrundlag, og hvorvidt

grundværdien er steget med mere

end 20 pct. som følge af denne

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 92 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændring af plangrundlaget. Danske

Advokater opfordrer derfor Skatte-

ministeriet til at præcisere dette, her-

under også hvorledes reglen spiller

sammen med de nye forslag om skat-

terabat og stigningsbegrænsning.

For så vidt angår betingelsen for

grundskyldsfritagelse efter § 8 om, at

ejendommen ikke anvendes eller ud-

nyttes i videre omfang, end det var

tilladt forud for det ændrede plan-

grundlag, mener Danske Advokater,

at det er uklart, hvornår en anven-

delse er i videre omfang, end det var

tilladt forud for det ændrede plan-

grundlag, selvom denne del af be-

stemmelsens ordlyd er en viderefø-

relse af gældende ret.

Danske Advokater spørger hertil,

om der så tale om en anvendelse i vi-

dere omfang, end det var tilladt

forud for det ændrede plangrundlag,

hvis en ejendom eksempelvis anven-

des til fabrik, men den tidligere lokal-

plan udlagde ejendommen til kontor.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om hovedlovforslagets § 8, og

hvornår ejendommen kan anses for

at være udnyttet i videre omfang, end

det var tilladt forud for det ændrede

plangrundlag.

§9

Danske Advokater mener, at be-

mærkningerne om behovet for helt

præcis afklaring af kompetenceforde-

lingen mellem kommunalbestyrel-

sens og skattemyndigheden og be-

tydningen af forslagets § 68 også er

relevant i forhold til lovforslagets § 9

om fritagelser for grundskyld af sam-

fundsmæssige hensyn.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

§ 11

Side 93 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at det til

bemærkningerne om offentlig dæk-

ningsafgift fremgår, at

”pålægger

kommunalbestyrelsen ejendomme

dækningsafgift efter den foreslåede

bestemmelse i § 11, stk. 1, vil dæk-

ningsafgiften omfatte de offentlige

ejendomme, herunder statens ejen-

domme, uanset om ejendommen an-

vendes til kontor og forretning mv.

Skoler, sygehuse, museer mv., der til-

hører staten, kommunerne eller regi-

onerne, vil dermed kunne pålægges

dækningsafgift efter den foreslåede

bestemmelse.”

Danske Advokater

anfører, at citatet minder om, hvad

der blev anført i betænkning af 10.

februar 1961, hvor reglerne om pri-

vat dækningsafgift blev indført.

Danske Advokater spørger, om be-

mærkningerne skal forstås således, at

den første oplistning (altså kontor og

forretning mv.) er ejendomskatego-

rier, som ville være omfattet af den

private dækningsafgift, hvis de ikke

var offentligt ejede, mens den næste

oplistning (skoler, sygehuse, museer

mv.) er eksempler på ejendomme,

som ikke vil være omfattet af den

private dækningsafgift, hvis de ikke

var offentligt ejede.

Lovbemærkningerne til § 11 er til-

passet, så det tydeligt fremgår, at

ejendomme, der tilhører staten, kom-

munerne eller regionerne, vil blive

pålignet dækningsafgift efter hoved-

lovforslagets § 11, uanset om den of-

fentlige ejendom anvendes til kontor,

forretning, skole eller noget fjerde.

Dog vil der ikke kunne pålignes dæk-

ningsafgift af ejendomme, der tilhø-

rer staten, kommunerne eller regio-

nerne, og som ejeren anvender til

landbrug, havebrug, skovdrift eller

erhvervsmæssigt til udleje, eller som

henligger ubenyttede.

Danske Advokater bemærker, at ho-

vedlovforslagets § 11, stk. 3, indehol-

der muligheden for kommunalbesty-

relsen til helt eller delvist at fritage

ejendomme med offentligt ejerskab

for dækningsafgift. Danske Advoka-

ter anfører, at § 11, stk. 3, synes at

udelukke, at ejendomme, der 100

pct. tilhører staten, kan fritages for

dækningsafgift, mens ejendomme i

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 11, stk. 3, er en videreførelse af §

23, stk. 2, i lov om kommunal ejen-

domsskat, og at der således ikke er

foreslået ændringer af bestemmel-

sens anvendelsesområde.

Efter hovedlovforslagets § 11, stk. 3,

kan kommunalbestyrelsen helt eller

delvist fritage ejendomme, der

Side 94 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sameje mellem staten og fx kommu-

nerne kan fritages, dog tilsynela-

dende kun helt, men ikke delvist.

Hvis dette er hensigten, opfordrer

Danske Advokater til, at Skattemini-

steriet redegør for denne forskel, og i

modsat fald henstilles til, at ordlyden

ændres.

tilhører andre kommuner og ved-

kommende region, for dækningsaf-

gift. Kommunalbestyrelsen kan der-

udover fritage ejendomme, der er i

sameje mellem kommunen og regio-

ner eller staten, for dækningsafgift.

Det anførte om, at der kun kan ske

fritagelse for dækningsafgift af ejen-

domme ejet af staten, såfremt ejen-

dommen ejes i sameje mellem kom-

munen og regioner eller staten, er så-

ledes korrekt.

Danske Advokater mener, at det bør

fastlægges entydigt, at det er kommu-

nalbestyrelsen, der har kompetencen

til at fastlægge, hvilken del af en

ejendom, der skal fritages, samt om

selve det vurderingsmæssige værdi-

skøn ved delvise fritagelser skal fore-

tages af kommunalbestyrelsen eller

af skattemyndigheden, jf. dog i sidst-

nævnte tilfælde ejendomsvurderings-

lovens § 15, stk. 2.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

§ 12

Danske Advokater anfører, at der i

bemærkningerne til § 12 stort set er

anført forhold, som er gentagelser af,

hvad der stod i det gældende cirku-

lære fra 1962. Danske Advokater

mener, at det vil være formålstjenligt,

hvis Skatteministeriet redegør for

retsstillingen for påligningen af dæk-

ningsafgift for erhvervsejendomme,

herunder i forhold til de relativt

mange retsafgørelser omkring

”lig-

nende øjemed”, der har været i åre-

nes løb.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om dækningsafgif-

tens anvendelsesområde for er-

hvervsejendomme.

Side 95 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at der i

bemærkningerne alene nævnes land-

brug- og skovejendomme, som ikke

er dækningsafgiftspligtige, og anfø-

rer, at det er besynderligt, hvis der

ikke skulle være flere, idet der i hvert

fald tidligere har været konsensus

om, at blandt andet beboelse, skole,

museum m.fl. ikke er dækningsaf-

giftspligtige anvendelser. Danske Ad-

vokater opfordrer til, at Skattemini-

steriet redegør for, at det ikke i be-

mærkningerne er gentaget det fra cir-

kulære nr. 80 fra 1961 om, at

”selv-

stændige garageanlæg, busstationer

og Falck- og Zonestationer” ikke an-

ses for dækningsafgiftspligtige.

Sætningen om landbrugs- og skov-

ejendomme i relation til dækningsaf-

gift er udgået af lovbemærkningerne

til hovedlovforslagets § 12.

Det bemærkes, at det ikke er hensig-

ten, at lovbemærkningerne udtøm-

mende skal opridse gældende praksis

for dækningsafgiftspligtige og ikke-

dækningsafgiftspligtige anvendelser.

Til sætningen i bemærkningerne om,

at det er ejendommens faktiske an-

vendelse, som er afgørende for, om

en ejendom vil kunne pålægges dæk-

ningsafgift, opfordrer Danske Advo-

kater Skatteministeriet til at bekræfte,

at det alene er en faktisk anvendelse,

der er lovlig, som skal lægges til

grund, således at påligning af dæk-

ningsafgift forudsætter, at ejendom-

men lovligt kan anvendes til et dæk-

ningsafgiftspligtigt formål.

Hvis Skatteministeriets holdning er,

at det er den faktiske anvendelse

(også i ulovlige tilfælde), som dæk-

ningsafgiften skal bedømmes efter,

opfordres Skatteministeriet til at re-

degøre nærmere herfor, idet et så-

dant regelsæt synes at motivere til en

adfærd, som ikke er i overensstem-

melse med den øvrige lovgivning.

I forbindelse med besvarelsen af ud-

valgsspørgsmål 107 til lov nr. 291. af

23. februar 2021 (L 107A) om æn-

dring af ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre skattelove er der ta-

get stilling til spørgsmålet om, hvor-

vidt det er den faktiske lovlige an-

vendelse, der skal tages højde for.

Heraf fremgår det:

”Det

vil forsat med de ændringer, der nu er

vedtaget vedrørende dækningsafgiftspligt,

være afgørende for opkrævningen heraf, om

ejendommen faktisk anvendes til dæknings-

afgiftspligtige formål, jf. § 23 A, stk. 1, i

lov om kommunal ejendomsskat, og hidti-

dig praksis i forhold hertil vil således fortsat

være relevant.”

Det fremgår også af vejledende udta-

lelse fra Skattestyrelsen af 9. april

2021, om ulovlig faktisk anvendelse

af en ejendom, at det er den faktiske

anvendelse af en ejendom, der har

Side 96 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betydning for vurderingen af, hvor-

vidt der er en aktivitet på ejendom-

men, som er egnet til at påføre kom-

munen udgifter svarende til de udgif-

ter, som § 23 A i lov om kommunal

ejendomsskat har for øje ved de

nævnte arter af virksomheder.

Ligeledes fremgår det af denne udta-

lelse, at Skattestyrelsen er mest tilbø-

jelig til at mene, at det er den faktiske

anvendelse i en situation som den

beskrevne, der er afgørende for vur-

deringen af, om en ejendom er om-

fattet af dækningsafgiftspligten, da

der ikke i dækningsafgiftsreglerne i

lov om kommunal ejendomsskat er

knyttet retsvirkninger til selve det

forhold, at der er tale om en anven-

delse af ejendommen, der ikke er

indhentet byggetilladelse til.

Det er ifølge udtalelsen Skattestyrel-

sens opfattelse, at i tilfælde, hvor der

ikke er indhentet byggetilladelse, kan

den faktiske anvendelse af bygningen

medføre, at ejendommen ikke om-

fattes af dækningsafgiftspligten, så-

fremt den faktiske anvendelse falder

udenfor de nævnte formål i bestem-

melsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har også i vejledende udtalelse af 18.

april 2006 udtalt sig om problemstil-

lingen. Sagen drejede sig om, hvor-

vidt en ejendom skal fritages for

dækningsafgift i et tilfælde, hvor en

ejendom, der tidligere benyttedes til

kontorer m.v., er blevet overdraget,

og fremover skulle anvendes til bo-

ligformål. Ejendommen stod heref-

ter tom. I denne udtalelse kom mini-

steriet frem til, at i en situation, hvor

Side 97 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvendelsen af en ejendom til dæk-

ningsafgiftspligtigt formål ulovliggø-

res, for eksempel på baggrund af et

lokalplansforslag eller en lokalplan,

så ophører dækningsafgiftspligten på

ejendommen ved udgangen af det

kvartal, hvor lovliggørelsen har fun-

det sted.

Dækningsafgiftspligten ophørte, da

ejendommen stod tom, fordi den

fremtidige lovlige anvendelse var til

boligformål. Det vil dog forholde sig

anderledes, såfremt ejendommens

anvendelse i den konkrete situation

vedblev med at være anvendt til kon-

tor, hvilket ville være en ulovlig an-

vendelse. I dette tilfælde vil det være

muligt fortsat at opkræve dæknings-

afgift.

Danske Advokater spørger i den for-

bindelse, hvordan dækningsafgiften

skal bedømmes i en situation, hvor

det vil være ulovligt at tage ejendom-

men i brug til et dækningsafgiftsplig-

tigt formål. Danske Advokater anfø-

rer hertil, at Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har ved en vejledende ud-

talelse af 18. april 2006 udtalt sig

herom, hvorefter dækningsafgiften

vil ophøre.

Der kan henholdes til udtalelsen fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet af

18. april 2006.

Danske Advokater mener ikke, at det

giver mening, at Skatteforvaltningen

i stk. 5 foreslås at skulle foretage et

skøn over fordelingen af den del af

ejendommen, som kan pålægges

dækningsafgift, men mener derimod,

at det skal være kommunalbestyrel-

sen, som afgør, om en anvendelse er

dækningsafgiftspligtigt, herunder

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 98 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor stor en del af ejendommen,

som anvendes til dækningsafgifts-

pligtige formål.

§ 13

Danske Advokater beder Skattemini-

steriet at redegøre nærmere for for-

målet og betydningen med § 13, stk.

3, da det fx er lidt uklart, hvorvidt

reglen finder anvendelse, hvis der i

vurderingen det forudgående år er

tillagt en værdi til ejendomsværdien

som

”værdi

af byggearbejde”, henset

til at der står i bestemmelsen, at vær-

dien af ny-, om- eller tilbygning ikke

må være omfattet af ejendomsvurde-

ringen det forudgående år.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 13, stk. 3, er tilpasset, hvorefter der

for ejendomme omfattet af hoved-

lovforslagets § 3, stk. 1, hvor der er

foretaget omvurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, stk. 1, og

hvor disse ikke er omfattet af ejen-

domsvurderingen for det forudgå-

ende indkomstår, men af ejendoms-

vurderingen i det indeværende ind-

komstår, anvendes ansættelsen i det

indeværende indkomstår i stedet for

ansættelsen for det forudgående ind-

komstår.

Bestemmelsen vil således finde an-

vendelse i de tilfælde, hvor der er fo-

retaget omvurdering efter ejendoms-

vurderingsloven, og hvor ejendom-

men ikke er omfattet af ejendoms-

vurderingen for det forudgående

indkomstår, fx i tilfælde af nybyggeri,

hvor der ikke vil være en ejendoms-

vurderingen, herunder en ejendoms-

værdi, at beregne ejendomsværdi-

skatten på baggrund af.

Det bemærkes, at bestemmelsen er

tilpasset, således at det fremgår klart,

for hvilke situationer bestemmelsen

skal finde anvendelse. Det skyldes, at

ordlyden af ejendomsværdiskattelo-

vens § 4 a, stk. 3, som hovedlov-

forslagets § 13, stk. 3, viderefører,

ikke er tilstrækkelig klar. Efter ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3,

finder bestemmelsen anvendelse,

hvor der er foretaget om- eller

Side 99 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbygning, nybygning

mv.

I overens-

stemmelse med hensigten bag ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3,

er hovedlovforslagets § 13, stk. 3,

blevet præciseret, hvorefter det nu

fremgår direkte af ordlyden, at be-

stemmelsen finder anvendelse i de

tilfælde, hvor der er foretaget omvur-

dering efter ejendomsvurderingslo-

vens § 6, stk. 1, og hvor ejendom-

men ikke er omfattet af ejendoms-

vurderingen for det forudgående

indkomstår.

§ 14

Danske Advokater mener ikke, at det

udtrykkeligt er fastlagt med § 14 ved-

rørende beskatningsgrundlag for

udenlandske ejendomme, om beskat-

ningsgrundlagene skal ansættes og

fastsættes ved beslutninger, der træf-

fes som en del af skatteforvaltnin-

gens afgørelser om skatteansættelser,

eller ved afgørelse om værdiansættel-

ser, der kan påklages efter reglerne i

skatteforvaltningsloven. Danske Ad-

vokater formoder, at afgørelse om

disse beskatningsgrundlag skal træf-

fes som en del af skatteansættelserne,

men anmoder om, at karakteren af

ansættelserne og adgangen til prø-

velse heraf præciseres.

Danske Advokaters formodning kan

bekræftes. De indekserede eller

skønnede handelsværdier, der efter-

hovedlovforslagets § 14 anvendes

ved ejendomsværdibeskatningen af

ejendomme beliggende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, er en del

af skatteansættelsen og kan dermed

påklages efter reglerne om påklage af

ejendomsværdiskat mv. efter skatte-

forvaltningslovens regler.

Det betyder, at klagen som udgangs-

punkt afgøres af et skatteankenævn,

medmindre klagen visiteres til afgø-

relse i Landsskatteretten som princi-

piel. Lovbemærkningerne til hoved-

lovforslagets § 14 er blevet tilpasset,

så dette fremgår klart.

§ 15

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til at præcisere grundlaget

for den forholdsmæssige nedsættelse

af ejendomsværdiskatten i tilfælde,

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 15 og lovbemærkningerne er præci-

seret således, at det fremgår, at ejen-

domsværdiskatten nedsættes for-

holdsmæssigt med den periode af

Side 100 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor ejendommen ikke kan tjene til

bolig for ejeren.

indkomståret, ejendommen ikke tje-

ner til bolig for den skattepligtige el-

ler dennes husstand.

Danske Advokater bemærker, at der

for ejendomsværdiskattepligtens ind-

træden ved køb og salg ikke er sket

en ændring af, at overtagelsesdagen

både er ejendomsværdiskattepligtig

for køber og sælger, og bemærker vi-

dere, at det med lovforslagets § 18,

stk. 2, er foreslået, at pligten til at

svare grundskyld vil ophøre dagen

før overtagelsesdagen, og ikke på

selve overtagelsesdagen, for ejerboli-

ger ejet af fysiske personer. Danske

bemærker, at bør overvejes, om der

med fordel kan skabes kongruens på

tværs af lovforslaget i forhold til,

hvornår skattepligten overgår ved

ejerskifte.

Efter gældende ret i ejendomsværdi-

skattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.,

fremgår det, at ved erhvervelse er

køberen skattepligtig

”fra

overtagel-

sesdagen”. Det er ikke tydeligt, om

der med den gældende formulering

menes fra og med overtagelsesdagen

eller dagen efter overtagelsesdagen.

Henset til, at sælgeren efter gældende

ret i ejendomsværdiskattelovens § 11,

stk. 1, 5. pkt., er skattepligtig

”til

med overtagelsesdagen”, og for at

sikre, at ikke både sælger og køber

betaler ejendomsværdiskat på overta-

gelsesdagen, er hovedlovforslagets §

15 og lovbemærkningerne således til-

passet og præciseret, så køberen er

skattepligtig fra og med dagen efter

overtagelsesdagen.

Det bemærkes, at der således vil

være kongruens mellem hovedlov-

forslagets §§ 15 og 18 for så vidt an-

går grundskylds- og ejendomsværdi-

skattepligten for ejerboliger, ejet af

fysiske personer.

§§ 16 og 19

Danske Advokater mener, at det bør

overvejes om § 16 ikke mere natur-

ligt hører sammen med den foreslå-

ede § 2, og tilsvarende om § 19 ikke

mere naturligt hører sammen med

den foreslåede § 4.

Henset til, at hovedlovforslagets §§

16 og 19 vedrører, hvor stor en del

af skattegrundlaget, den skatteplig-

tige vil skulle betale henholdsvis

ejendomsværdiskat og grundskyld af

i tilfælde, hvor en ejendom er ejet af

to eller flere fysiske personer, vurde-

res det, at bestemmelserne lige så vel

kan være placeret i

Side 101 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hovedlovforslagets kapitel 2. Be-

stemmelsernes placering opretholdes

således.

§§ 18 og 21

Danske Advokater mener, at forsla-

get om at ændre virkningen for ind-

og udtræden af grundskyld og dæk-

ningsafgift fra næstkommende kvar-

tal til førstkommende 1. januar, inde-

bærer en betydelig forsinkelse i for-

hold til ind- og udtræden af grund-

skyldsfritagelse, og at 1. januar bliver

en vigtig dato, idet der er meget stor

økonomisk forskel på eksempelvis

ophør af grundskyldsfritagelse pr. 3.

januar contra ophør pr. 27. decem-

ber.

Danske Advokater mener, at dette er

uhensigtsmæssigt og henset til de

store konsekvenser, bør det overve-

jes at bibeholde kvartalsreglen, når

pligten til at svare skat af foretagne

vurderinger ophører.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om virkningstids-

punkt for grundskyld og dækningsaf-

gift.

Som endnu et argument for at bibe-

holde kvartalsreglen fremhæver Dan-

ske Advokater, at der for ambassade-

og konsulatejendomme gælder det

helt besynderlige, at hvis en sådan

ejendom skal fritages for grundskyld

og dækningsafgift, skal det ske fra og

med 1. januar i det indeværende ka-

lenderår

–

dvs. at ejendomsejer skal

have op til et års betalt grundskyld

retur. Danske Advokater mener, at

dette er ganske unødvendigt og de

voldsomme konsekvenser kunne

være delvist elimineret ved at bibe-

holde kvartalsreglen samtidigt med at

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne i hovedlovforslaget, vil fritagel-

sen for grundskyld for ejendomme,

der ejes af udsenderstaten på konsu-

latområdet, som hører til en konsu-

lær repræsentation, der ledes af en

honorær konsulatembedsmand og

ejes af eller lejes af udsenderstaten,

ske fra og med den 1. januar i inde-

værende kalenderår

–

og ikke fra og

med førstkommende 1. januar

–

fordi bestemmelsen har til formål at

opfylde Danmarks internationale

forpligtelser efter Wienerkonventio-

nen af 18. april 1961 om diplomati-

ske forbindelser mv. Det følger af

Side 102 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmarks forpligtelser efter Wiener-

konventionen blev overholdt.

Wienerkonventionen, at ambassader

skal fritages for ejendomsskatter, når

den pågældende ejendom anvendes

til ambassade.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om virkningstids-

punkt for grundskyld og dækningsaf-

gift.

Danske Advokater mener ikke, at

der er taget stilling til tilfælde, hvor

en praksis ændres

–

altså hvor en an-

vendelse, som en kommune tidligere

troede var ikke-dækningsafgiftsplig-

tig, nu viser sig at være dækningsaf-

giftspligtig. Danske Advokater op-

fordrer derfor Skatteministeriet til at

redegøre for, hvad der sker i den si-

tuation, herunder om det også i den

situation vil være førstkommende 1.

januar, hvor dækningsafgiften har

virkning fra.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om virkningstids-

punkt for grundskyld og dækningsaf-

gift. Heraf fremgår det, at ind- og

udtræden af dækningsafgift vil have

virkning pr. førstkommende 1. ja-

nuar, hvilket også vil være tilfældet i

tilfælde, hvor praksis ændres.

§ 20

Danske Advokater mener, at det er

besynderligt, at forsigtighedsprincip-

pet ikke finder anvendelse for be-

skatningsgrundlaget for dækningsaf-

gift for offentlige ejendomme, og at

der ikke ses ikke at være noget sagligt

argument herfor. Danske Advokater

opfordrer derfor Skatteministeriet til,

at beskatningsgrundlaget for disse

ejendomme bliver 80 pct. af grund-

værdien

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om beskatnings-

grundlaget for dækningsafgiften af

offentlige ejendomme.

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til at præcisere, hvilke for-

mer for kursusvirksomhed, der efter

Skatteministeriets opfattelse skal

Det bemærkes, at det i eksemplet i

lovbemærkningerne forudsættes, at

den kursusvirksomhed, der afholdes

på hotellet, er en ikke-

Side 103 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anses for dækningsafgiftsfritaget an-

vendelse, da det ikke er Danske Ad-

vokaters opfattelse, at retspraksis er

helt så firkantet, at alle former for

kursusvirksomhed kan fritages, som

det ellers beskrives i bemærknin-

gerne.

dækningsafgiftspligtig anvendelse.

Det er anført som eksempel for at

tydeliggøre beregningsgrundlaget ved

en forholdsmæssig dækningsafgift.

Med eksemplet er det således ikke

hensigten at tage stilling til, hvorvidt

kursusvirksomhed generelt er omfat-

tet af dækningsafgiftspligt eller ej.

§§ 28 og 29

Danske Advokater mener ikke, at det

er tydeligt beskrevet, hvad der sker,

hvis grundværdierne i en eller flere

kommuner pludselig falder vold-

somt, hvorved det indkomne ejen-

domsskatteprovenu fra grundskyld

reduceres, og spørger om det er hen-

sigten, at kommunerne bare skal ac-

ceptere, at provenuet formindskes.

Med de gældende regler vil et stort

fald i grundværdierne bl.a. medføre

en lavere grundskyldsbeskatning, da

ikke alle ejendomme er stigningsbe-

grænsede.

Modsat vil en stor stigning i grund-

værdierne med gældende regler være

begrænset af stigningsbegrænsnin-

gen. Med hovedlovforslaget er der

ikke samme begrænsning. Mens

kommunerne kan modtage en stor

stigning i deres grundskyldsprovenu,

er boligejerne sikret af indefrysnings-

ordningen.

Kommunernes provenu vil således

stige i tilfælde af boligprisstigninger

og falder tilsvarende i tilfælde af fald

i boligpriserne. Dette vurderes ikke

at være urimeligt.

Danske Advokater problematiserer,

at hovedlovforslagets bilag 2 udestår,

og er af den opfattelse, at Skattemi-

nisteriet bør melde ud, om satsen for

offentlige ejendomme tilstræbes at

blive ansat i et niveau, der sikrer, at

kommunerne ikke oplever et fald i

den opkrævede offentlige dæknings-

afgift. Hvis satsen ansættes i et ni-

veau, der ikke sikrer, at nogle

Det bemærkes, at hovedlovforslaget

er tilpasset, så der for hvert af kalen-

derårene 2024-2028 vil kunne op-

kræves dækningsafgift af offentlige

ejendomme med et beløb svarende

til det, der blevet opkrævet for skat-

teåret 2023. Dette vil svare til en vi-

dereførelse af gældende ret i § 23 i

lov om kommunal ejendomsskat.

Side 104 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommuner vil opleve et fald i op-

krævning af offentlig dækningsafgift,

opfordrer Danske Advokater Skatte-

ministeriet til at oplyse, hvordan de

berørte kommuner i givet fald kom-

penseres.

Bilag 2 er som følge heraf udgået af

hovedlovforslaget.

Danske Advokater bemærker, at pro-

millerne for dækningsafgift for er-

hvervsejendomme spænder fra 0,8 til

18,0 og anfører, at med et maksimalt

loft på 10 promille efter 2028 lav-

praktisk må betyde, at de kommuner,

som opkræver dækningsafgift med

mere end 10 promille i 2028, vil op-

leve et fald i provenu i 2029, hvor

loftet på 10 promille træder i kraft.

Danske Advokater opfordrer derfor

Skatteministeriet at bekræfte dette og

til at oplyse, hvordan kommuner,

hvor promillen er over 10 i bilag 3,

påtænkes at blive kompenseret for

det lavere provenu.

Det er korrekt, at de kommuner,

som opkræver dækningsafgift med

mere end 10 promille i 2028, vil op-

leve et fald i provenu i 2029, hvor

kommunalbestyrelsen kan opkræve

dækningsafgift af erhvervsejen-

domme med et loft på 10 promille.

Det bemærkes, at der ikke er aftalt

en neutraliseringsordning fra 2029

for kommunerne for denne virkning,

hvorfor kommunerne i udgangs-

punktet ikke med lovforslaget vil

blive kompenseret.

§ 31

Danske Advokater bemærker, at

overskriften til § 31 hedder ”opkræv-

ning for ejerboliger, der alene er ejet

af fysiske personer,” og til dette på-

peger Danske Advokater, at § 31

ikke regulerer opkrævningen af

grundskyld for alle de ejendomme,

der med reglerne i ejendomsvurde-

ringsloven er omfattet af kategorien

”ejerboliger”. Danske Advokater

mener, at det skaber en vis begrebs-

forvirring, når henses til sammen-

hængen mellem ejendomsbeskat-

ningsloven og ejendomsvurderings-

loven, at begrebet

”ejerboliger”

ikke

anvendes konsistent.

Underoverskriften til hovedlov-

forslagets § 31 er blevet tilrettet, såle-

des at det tydeliggøres, at bestem-

melsen omhandler opkrævning af

ejendomsværdiskat og grundskyld

opkrævet via forskuds- og årsopgø-

relsen.

Hertil er hovedlovforslagets § 31,

stk. 3, udgået, og delen omhandlende

opkrævning af grundskyld af fysiske

personer, der er undtaget fra ind-

komstskat, jf. kildeskattelovens § 3,

stk. 1, er flyttet til hovedlovforslagets

§ 33 for at sikre en bedre sammen-

hæng i bestemmelserne.

Side 105 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører desuden,

at stk. 3 medfører, at § 31 ikke regu-

lerer opkrævning for alle fysiske per-

soner, der ejer ejendomme, som er

omfattet af bestemmelsens stk. 1,

hvorfor det bør overvejes, om der i

stk. 3 bør indføres

”uanset

stk. 1 og

2”.

Herudover mener Danske Advoka-

ter, at det bør overvejes, om det er

nødvendigt i stk. 3 at fastslå, at be-

stemmelsen ikke regulerer opkræv-

ningen, hvis de af stk. 1 omfattede

ejendomme (netop) ikke alene er ejet

af fysiske personer, eller om dette

følger direkte af ordlyden af stk. 1.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at hovedlovforslagets § 31,

stk. 3, udgår og videreføres delvist i

hovedlovforslagets § 33.

Danske Advokater mener, at det

også i stk. 4 bør overvejes, om der

ikke allerede med henvisningen til

stk. 1, er taget højde for, at bestem-

melsen udelukkende regulerer op-

krævningen for så vidt angår ejen-

domme, der alene er ejet af fysiske

personer. Danske Advokater mener,

at det også bør overvejes, om der

ikke til stk. 4 er behov for at tilføje

”,

eller på grundlag af foreløbige be-

skatningsgrundlag fastsat efter stk. 6

og 7”,

de foreløbige beskatnings-

grundlag, ellers ikke vil kunne danne

grundlag for opkrævningen af forelø-

big ejendomsskat.

Hovedlovforslagets § 31, stk. 4, er

tilrettet i overensstemmelse med for-

slaget fsva. at »der alene er ejet af fy-

siske personer« bør udgå.

Hovedlovforslagets § 31, stk. 4, om-

handler den situation, hvor den sene-

ste ejendomsvurdering endnu ikke

offentliggjort, hvorfor den seneste

offentliggjorte ejendomsvurdering

anvendes.

Hovedlovforslagets § 31, stk. 6 og 7,

omhandler fastsættelsen af et forelø-

bigt beskatningsgrundlag for nybyg,

hvor disse bestemmelser ikke er om-

fattet af § 31, stk. 4.

Der henvises hertil til kommentaren

ovenfor om, at hovedlovforslagets §

31, stk. 3, udgår og videreføres del-

vist i hovedlovforslagets § 33.

Side 106 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hertil bemærkes, at hovedlovforsla-

gets § 31, stk. 6, er flyttet til § 13, stk.

5, og § 31, stk. 7, er flyttet til § 17,

stk. 4.

Danske Advokater mener, at det bør

overvejes, om der til stk. 6 om fast-

sættelse af foreløbigt beskatnings-

grundlag for ejendomsværdiskatten

skal tilføjes en henvisning til ejen-

domsvurderingslovens § 7, stk. 2,

med henblik på at sikre, at der ude-

lukkende fastsættes et foreløbigt be-

skatningsgrundlag i tilfælde, hvor ny-

byggeriet vil blive omfattet af den

vurdering, der skal danne grundlag

for endelig beskatning.

Det bemærkes indledningsvist, at

den omtalte § 31, stk. 6, er flyttet til

hovedlovforslagets § 13, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse er en

videreførelse af ejendomsværdiskat-

telovens § 4 a, stk. 7, dog med den

ændring, at henvisning til ejendoms-

vurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1,

udgår.

I perioden fra 2021-2023 har ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7,

fungeret efter hensigten.

Det er først fra vurderingstidspunk-

tet, at nybyggeriet er medtaget i vur-

deringen og dermed er indgået i be-

regningen af ejendomsværdiskatten.

Derfor vil det også først være fra

vurderingstidspunktet, at det er nød-

vendigt med et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag, hvor nybyggeriet ind-

går, indtil den relevante vurdering

foreligger.

Hvis der eksempelvis på en ejendom

er færdiggjort et nybyggeri den 1. no-

vember 2024, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 7, stk. 2, vil nybyggeriet

først skulle indgå i beskatnings-

grundlaget for ejendommen fra den

1. januar 2025, jf. den foreslåede be-

stemmelse i hovedlovforslagets § 13,

stk. 3. Hvis vurderingen pr. 1. januar

2025 er forsinket, vil nybyggeriet

være omfattet af det foreløbige be-

skatningsgrundlag i medfør af den

Side 107 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslåede § 31, stk. 6, således at eje-

ren har mulighed for at betale ejen-

domsværdiskat af nybyggeriet indtil

vurderingen pr. 1. januar 2025 fore-

ligger.

Skatteministeriet fastholder derfor, at

der ikke henvises til ejendomsvurde-

ringslovens § 7, stk. 2.

Danske Advokater bemærker, at det

ikke er klart, med hvilken begrun-

delse de forhold, der i mellemperio-

den har skullet føre til fastsættelse af

foreløbige beskatningsgrundlag af

betydning for ejendomsværdibeskat-

ningen, ikke skal føre til fastsættelse

af et foreløbigt beskatningsgrundlag

efter den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes indledningsvist, at

den omtalte § 31, stk. 6, er flyttet til

hovedlovforslagets § 13, stk. 5.

Som nævnt ovenfor er den foreslå-

ede bestemmelse i § 31, stk. 6, en vi-

dereførelse af ejendomsværdiskatte-

lovens § 4 a, stk. 7. Det er hensigten,

at det forslåede § 31, stk. 6, som ud-

gangspunkt skal anvendes i samme

tilfælde og på samme måde som

ejendomsværdiskattelovens § 4 a,

stk. 7.

Danske Advokater opfordrer til, at

det overvejes at ændre den foreslå-

ede bestemmelse i stk. 6 således at,

der skal fastsættes foreløbige beskat-

ningsgrundlag i alle de tilfælde, hvor

der efter ejendomsvurderingslovens

§ 6 ville skulle foretages en omvurde-

ring i et ellers vurderingsfrit år, når

omvurderingsgrunden har betydning

for ejendomsværdiansættelsen, fx når

en ejendom er opstået som en ny

selvstændig ejendom omfattet af §

31, når nybyggeri er opført, eller der

er sket nedrivning, om- eller tilbyg-

ning i henhold til nedrivnings- eller

byggetilladelse.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at hovedlovforslagets § 31,

stk. 6, er flyttet til § 13, stk. 5.

Formålet med ejendomsværdiskatte-

lovens § 4 a, stk. 7, og derved også

formålet med det foreslåede § 31,

stk. 6, er at sikre, at ejere af nybyg-

gede ejendomme har mulighed for at

betale ejendomsværdiskat på forkant

i de tilfælde, hvor der er en forsin-

kelse mellem tidspunktet for udsen-

delse af den relevante vurdering og

tidspunktet, hvor vurderingen udgør

beskatningsgrundlaget. Dette gør sig

særligt gældende for nybyggede ejen-

domme, da der her ikke findes tidli-

gere beskatningsværdier, der kan

Side 108 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danne grundlag for opkrævning af

foreløbige skatter, og efteropkræv-

ning af fulde ejendomsskatter for op

til flere år kan belaste ejernes likvidi-

tet.

I øvrige tilfælde vil der være en eksi-

sterende ejendomsværdi på baggrund

af ejendommen, som den var inden

ændringen, og derved vil ejerens li-

kviditet ikke på samme måde blive

belastet. Sammen med det ressource-

træk, det kræver hos Skatteforvalt-

ningen at administrere de foreløbige

beskatningsgrundlag, er det således

vurderingen, at der alene er grundlag

for at fastholde nuværende praksis,

uagtet også andre ejendomsejere vil

opleve en forskydning i beskatnin-

gen, når de modtager deres nye ejen-

domsvurdering. Bestemmelsens an-

vendelsesområde fastholdes derfor.

Danske Advokater bemærker, at

med stk. 6 er foreslået, at det forelø-

bige beskatningsgrundlager ikke bin-

dende og frit kan ændres af ejen-

domsejeren. Det er efter Danske Ad-

vokaters opfattelse af væsentlig be-

tydning, idet det hermed sikres, at

ejendomsejer ikke opkræves forelø-

big skat på et grundlag, der efter

ejendomsejers vurdering ikke er ret-

visende, og som ikke har kunnet be-

strides af ejendomsejeren.

Danske Advokater bemærker til ho-

vedlovforslagets § 31, stk. 7, at det

ikke på nogen måde fremgår klart,

med hvilken begrundelse der i hen-

hold til forslaget udelukkende skal

fastsættes foreløbige

Det bemærkes indledningsvist, at §

31, stk. 7, i hovedlovforslaget er ble-

vet flyttet til § 17, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i ho-

vedlovforslagets § 31, stk. 7, vil

Side 109 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsgrundlag i tilfælde, hvor

en ny ejendom er opstået.

Danske Advokater anfører videre, at

det herunder heller ikke er klart, med

hvilken begrundelse de øvrige for-

hold, der skal afspejles af den egent-

lige vurdering, og som er af betyd-

ning for beregningen af grundskyld,

ikke skal føre til fastsættelse af et fo-

reløbigt beskatningsgrundlag efter

den foreslåede bestemmelse. Danske

Advokater påpeger videre, at det hel-

ler ikke fremgår klart, med hvilken

begrundelse de forhold, der i mel-

lemperioden har skullet føre til fast-

sættelse af foreløbige beskatnings-

grundlag af betydning for grund-

skyldsbeskatningen, ikke skal føre til

fastsættelse af et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag efter den foreslåede

bestemmelse.

skulle ses i sammenhæng med den

foreslåede regel i følgelovforslaget til

en ny § 89 d, stk. 3, nr. 6, hvoraf det

følger, at foreløbig ejendomsvurde-

ringer frit kan ændres af en boligejer,

hvis ejendommen er omvurderet ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 6.

For nyopståede ejendomme vil der

ikke være en foreløbig ejendomsvur-

dering, hvorfor der i stedet fastsættes

et foreløbigt beskatningsgrundlag.

De to foreslåede regelsæt giver der-

med i nogen omfang samme retsstil-

ling for boligejeren og supplerer der-

med hinanden.

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til at ændre den foreslå-

ede bestemmelse i stk. 7 således, at

der skal fastsættes foreløbige beskat-

ningsgrundlag i alle de tilfælde, hvor

der efter ejendomsvurderingslovens

§ 6 ville skulle foretages en omvurde-

ring i et ellers vurderingsfrit år, når

årsagen til omvurderingen har betyd-

ning for grundværdiansættelsen, fx

når en ny ejendom skal grundværdi-

ansættes første gang, når grundarea-

let af en eksisterende ejendom er æn-

dret med mindst 25 kvm., når plan-

grundlaget er ændret.

Det bemærkes indledningsvist, at ho-

vedlovforslagets § 31, stk. 7, er flyttet

til § 17, stk. 4.

Den i hovedlovforslaget foreslåede §

31, stk. 7, har samme formål som

den foreslåede § 31, stk. 6, som er en

videreførelse af ejendomsværdiskat-

telovens § 4 a, stk. 7, dog i relation til

grundskyld i stedet for ejendomsvær-

diskat.

Der er således ikke tilsigtet nogle æn-

dringer for foreløbige beskatnings-

grundlag for ejendomme, der bliver

omfattet af pligten til et betale

grundskyld, i forhold til de regler,

der var gældende i mellemperioden

(dvs. skatteårene 2021-2023), dog

med undtagelse af, at det kun er § 27,

Side 110 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., i lov om kom-

munal ejendomsskat, der foreslås vi-

dereført.

Til spørgsmålet om, med hvilken be-

grundelse der skal fastsættes et fore-

løbigt beskatningsgrundlag, og

spørgsmålet om udvidelse af anven-

delsesområde for den foreslåede be-

stemmelse, henviser derfor til svaret

ovenfor om det foreslåede § 31, stk.

Danske Advokater bemærker hertil,

at det med den foreslåede bestem-

melse i stk. 7 ikke er foreslået (som i

stk. 6 ovenfor), at det foreløbige be-

skatningsgrundlag ikke er bindende

og frit kan ændres af ejendomseje-

ren. Danske Advokater opfordrer på

det kraftigste til, at dette genoverve-

jes, da det ellers er en væsentlig for-

ringelse af ejendomsejernes retssik-

kerhed, når henses til beskrivelsen af

grundlaget for fastsættelsen af de fo-

reløbige beskatningsgrundlag og det

forhold, at de foreløbige beskat-

ningsgrundlag ikke kan påklages.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om § 31, stk. 7.

§ 32

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til at beskrive betydnin-

gen af de foreslåede regler i § 32 i

forhold til de samtidig foreslåede nye

regler om foreløbig opkrævning af

ejendomsskatter. Danske Advokater

opfordrer desuden Skatteministeriet

til at beskrive, hvorvidt der med de

foreslåede regler i § 32 er taget højde

for de forhold, der har medført æn-

dring af reglerne i

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, er hovedlovforslagets § 32 en vi-

dereførelse af ejendomsværdiskatte-

lovens § 15, stk. 2, dog med den æn-

dring, at reglerne foreslås udvidet til

også at gælde for grundskyld af ejer-

boliger ejet af fysiske personer. Æn-

dringen vil indebære, at der i mod-

sætning til gældende ret ikke vil

skulle betales grundskyld af ejerboli-

ger ejet af fysiske personer i perioden

fra tidspunktet for dødsfaldet og

Side 111 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingsloven om tilba-

gebetalingsordningen.

indtil det tidspunkt, hvor ejendom-

men overtages af en ny ejer. De gæl-

dende regler for ejendomsværdiskat

ved dødsfald foreslås ikke ændret.

Det antages, at Danske Advokater

omtaler de foreløbige vurderinger

som foreslået med følgelovforslaget.

De foreløbige vurderinger skal an-

vendes som midlertidigt beskatnings-

grundlag for 2024-2025, indtil den

endelige vurdering eller omvurdering

er foretaget for ejendommen.

Hovedlovforslagets § 32 finder som

udgangspunkt anvendelse på de fore-

løbige vurderinger. Dette indebærer

eksempelvis, at afgår en fysisk per-

son ved døden d. 1. juli 2024, anses

foreløbige betalinger af ejendoms-

værdiskat og af grundskyld af ejen-

domme, som er forfaldet før døds-

faldet, for endelige for afdøde for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har

fundet sted, selvom de foreløbige

vurderinger har udgjort beskatnings-

grundlaget for 1. januar 2024-1. juli

2024.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor

et dødsbo afsluttes, inden den ende-

lige vurdering foreligger, vil den fo-

reløbige vurdering blive endelig,

medmindre bobestyreren vælger at

genåbne boet, når den relevante vur-

dering eller omvurdering foreligger.

Tilbagebetalingsordningen har til

formål at kompensere boligejere, der

muligvis har betalt ejendomsskatter

af for høje vurderinger fra 2011-

2020. Kompensationsberegningen

foretages ved først at tilbageregne

Side 112 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den nye 2020-vurdering til alle tidli-

gere vurderingsår til og med 2011-

vurderingen. De foreløbige vurderin-

ger bruges tidligst som beskatnings-

grundlag fra og med 1. januar 2024.

De foreløbige vurderinger har derfor

ingen betydning for tilbagebetalings-

ordningen.

De øvrige regler om tilbagebetalings-

ordningen, herunder håndtering af

afsluttede dødsboer, ligger uden for

rammerne af hoved- og følgelov-

forslaget.

§ 33

Danske Advokater bemærker, at

overskriften til § 33 ”opkrævning

for

andre ejendomme end ejerboliger,

der alene er ejet af fysiske personer”,

godt nok er retvisende, men at den

også kan skabe begrebsforvirring, da

der i relation til ejendomsvurderings-

loven arbejdes med begrebet

”andre

ejendomme” som betegnelse for den

gruppe af ejendomme, der ikke er

ejerboliger, der skal vurderes ordi-

nært i lige år.

Underoverskriften til hovedlov-

forslagets § 33 er blevet tilrettet, såle-

des at det tydeliggøres, at bestem-

melsen omhandler opkrævning af

grundskyld og dækningsafgift via

skattekontoen.

Efter Danske Advokaters opfattelse,

er det, igen, i § 33, stk. 2, defineret,

at ejerne af en ejendom fastlægges ud

fra registreringerne i et autoritativt

hovedejeren af ejendommen fastlæg-

ges ud fra disse registreringer. Dan-

ske Advokater mener derfor, at der

bør indføres en særskilt bestem-

melse, der definerer, hvem der er at

anse som ejer, herunder del- og ho-

vedejer af en ejendom.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets §§ 4, stk. 4, og 11, stk. 4, påhvi-

ler skattepligten den eller dem, som

er registrerede ejere i et autoritativt

Den foreslåede bestemmelse i ho-

vedlovforslagets § 33, stk. 2, om-

handler alene, hvilken af disse ejere

(hovedejeren) der vil modtage op-

krævningen på sin skattekonto.

Side 113 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater opfordrer til, at

der i hovedlovforslagets § 78 indsæt-

tes en henvisning til den foreslåede §

33, stk. 6, der, jf. det nedenfor an-

førte, fastlægger det foreløbige be-

skatningsgrundlag for ejendomme,

der i vurderingsåret bliver omfattet

af pligten til at betale grundskyld, og

som, jf. også det nedenfor anførte,

bør suppleres med yderligere be-

stemmelser om foreløbige beskat-

ningsgrundlag for ændrede ejen-

domme.

Den foreslåede bestemmelse § 33,

stk. 6, er opdelt i to separate bestem-

melser for henholdsvis grundskyld

og dækningsafgift, som nu fremgår

af henholdsvis hovedlovforslagets §

17, stk. 4, for så vidt angår grund-

skyld, og § 20, stk. 3, for så vidt an-

går dækningsafgift.

Det henvises i hovedlovforslagets §

78, til § 20, hvorefter der fastsættes

en foreløbige dækningsafgift.

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til, at betydningen af den

foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 4

og 5, uddybes nærmere i bemærknin-

gerne.

Lovbemærkningerne til hovedlov-

forslagets § 33, stk. 4 og 5, er uddy-

bet.

Danske Advokater påpeger, at det

bør overvejes, om denne foreslåede

bestemmelse i § 33, stk. 6 til regule-

ring af, hvornår der skal fastsættes

foreløbige beskatningsgrundlag, er

fyldestgørende.

Den foreslåede § 33, stk. 6, i hoved-

lovforslaget er blevet opdelt i en be-

stemmelse for grundskyld og en for

dækningsafgift, som nu fremgår af

hovedlovforslagets § 17, stk. 4, for så

vidt angår grundskyld og § 20, stk. 3,

for så vidt angår dækningsafgift.

Lovbemærkningerne er hertil uddy-

bet.

Til det foreslåede i § 33, stk. 6, om at

det foreløbige beskatningsgrundlag

ikke skal være bindende for ejen-

domsejeren påpeger Danske Advo-

kater, at denne mulighed imidlertid

udelukkende vil være gældende for så

vidt angår nye ejendomme, og ikke

for så vidt angår ændrede ejen-

domme, så længe der ikke fastsættes

Der henvises til kommentaren oven-

for om foreløbige beskatningsgrund-

lag for nybyggede ejendomme.

Side 114 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbige beskatningsgrundlag for

sådanne ejendomme.

Danske Advokater anfører derfor, at

der hermed vil kunne opstå en række

situationer, hvor ejeren af en eksiste-

rende, men ændret ejendom, opkræ-

ves foreløbig skat på grundlag af den

seneste vurdering, uanset at dette er

et åbenbart misvisende grundlag for

opkrævning af foreløbig skat.

Overgangen til opkrævning af grundskyld

og dækningsafgift via skattekontoen

Danske Advokater anfører, at de to

vigtige bestemmelser i §§ 31 og 33 er

meget komplicerede og har tilmed

meget vidtrækkende konsekvenser.

Danske Advokater understreger, at

det stort set er ubeskrevet, hvad det

nærmere betyder, at grundskyld og

dækningsafgift opkræves via skatte-

kontoen, og spørger, om det fx bety-

der, at ejendomsejer, som også har

anden skyld til det offentlige, alene

kan betale sin ejendomsskat i forbin-

delse med fuld indfrielse af den øv-

rige gæld.

Danske Advokater spørger videre,

om en ejendomsejer kan vælge, om

vedkommende ønsker at betale ejen-

domsskatten, selvom der også er øv-

rige

–

ældre

–

gældsposter.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om overgangen til

opkrævning af grundskyld og dæk-

ningsafgift via skattekontoen.

Danske Advokater anfører videre, at

det er uklart hvem der er kreditor for

grundskyld og dækningsafgift, nu

hvor staten skal forestå opkrævnin-

gen af disse på vegne af

Det følger af boligskatteforliget, at

Skatteforvaltningen vil skulle over-

tage opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift, men at de to skatte-

arter forbliver kommunale skatter.

Side 115 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunerne, herunder i modreg-

ningstilfælde.

Skatteforvaltningen vil hertil påtage

sig den samlede opkrævnings- og

inddrivelsesrisiko, hvorfor Skattefor-

valtningen vil være kreditor

–

uanset

at der er tale om kommunale skatter.

For så vidt angår modregnings-

spørgsmålet vil Skatteforvaltningen

automatisk foretage modregning på

skattekontoen i grundskyld og dæk-

ningsafgift efter opkrævningsloven.

Det samme vil gøre sig gældende for

grundskyld opkrævet via forskuds-

og årsopgørelsen, hvor modregnin-

gen foretages efter reglerne i kilde-

skatteloven.

§§ 36 og 38

Danske Advokater mener, at Skatte-

ministeriet bør overveje, om det er

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at

om- og nybyggeri, der ikke er færdig-

meldt senest den 1. januar 2024, ikke

berettiger til rabat i ejendomsværdi-

skat, uanset om det efterfølgende

konstateres, at ejendommen skal vur-

deres som færdigbygget og dermed

vil blive ejendomsværdibeskattet

som færdigbygget fra og med 1. ja-

nuar 2024.

Danske Advokater pointerer, at der i

byggerier ofte opstår forsinkelser,

hvilket køber ikke er herre over.

Danske Advokater påpeger, at kø-

bere, der således på købstidspunktet

ved køb af projektbyggeri, regnede

med at opnå skatterabat, vil blive

slemt skuffet, hvis projektudvikleren

og hans entreprenør er i forsinkelse

og ikke afleverer til tiden.

Reglerne om skatterabat er indrettet

således, at de opfylder intentionerne i

boligskatteforliget. Det følger heraf,

at der skal indføres en permanent

skatterabat, der skal sikre, at ingen

boligejere, der har overtaget en ejer-

bolig inden 2024, skal betale højere

samlede ejendomsskatter i 2024. Der

er foreslået to skæringstidspunkter,

hhv. den 31. december 2023 for

overtagelse og den 1. januar 2024 for

færdigmelding af om- og nybyggeri.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, hvorfor datoen for de to skæ-

ringstidspunkter ikke er den samme.

Af hensyn til at opfylde boligskatte-

forliget og af hensyn til at indføre

objektive regler, der kan systemun-

derstøttes, vurderes det at være rets-

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at bo-

ligejere af om- og nybyggeri, der ikke

når at færdigmelde senest den 1.

Side 116 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

januar 2024

–

uanset om dette er

uforskyldt eller ej

–

ikke vil være om-

fattet af rabat i ejendomsværdiskat.

Danske Advokater mener, at da lov-

forslaget handler om at skabe tryg-

hed, bør det overvejes at ændre det

til at være købsdato og ikke overta-

gelsesdatoen, der er afgørende for

opnåelse af skatterabat, da køber og

sælger således ikke spekulerer i at

indgå aftaler inden skæringsdagen og

med mange lange overtagelsestids-

punkter.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening om

anvendelse af overtagelsesdato som

skæringstidspunkt for skatterabat.

Danske Advokater bemærker, at for

ejendomsværdiskat gælder i øvrigt to

undtagelser til kravet om, at ejen-

dommen skal være omfattet af ejen-

domsværdiskat i indkomståret 2024,

og tilsvarende gælder to undtagelser

til, at ejendommen skal være omfat-

tet af grundskyld i indkomståret

2024 for at være omfattet af skattera-

bat.

Danske Advokater anser det som

glædeligt, at der med de nævnte be-

stemmelser er taget højde for, at der

også skal beregnes skatterabat i de

nævnte situationer, men opfordrer

imidlertid Skatteministeriet til at be-

skrive, hvorledes skatterabatten skal

beregnes i de beskrevne situationer,

da undtagelserne forekommer at

være komplicerede og unødigt re-

striktive.

Det bemærkes, at undtagelsen for så

vidt angår ejendomsværdiskat om, at

hvis en nyopstået ejendom første

gang pr. 1. januar 2024 anses for en

ejerbolig, skal der tilsvarende opgø-

res et forskelsbeløb for ejendoms-

værdiskat, som om ejendommen er

pålagt ejendomsværdiskat for ind-

komståret 2024, af systemmæssige

hensyn er udgået af hovedlovforsla-

get. Det samme gør sig gældende for

undtagelserne for så vidt angår

grundskyld.

Det betyder, at der kun for så vidt

angår ejendomsværdiskat vil være én

undtagelse til reglen om, at boligeje-

ren skal være ejendomsværdiskatte-

pligtig for indkomståret 2024 for at

være omfattet af skatterabat i ejen-

domsværdiskat. Det vil vedrøre til-

fælde, hvor ejeren af en ejendom

ikke er pålagt ejendomsværdiskat for

indkomståret 2024, fordi ejendom-

men er udlejet helt eller på anden

måde ikke kan tjene til bolig for eje-

ren. I sådanne tilfælde vil boligejeren

Side 117 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således være omfattet af skatterabat i

ejendomsværdiskat.

Det vurderes at være foreneligt med

boligskatteforliget, at undtagelserne

til betingelsen om ejendomsværdis-

katte- og grundskyldspligt for ind-

komståret 2024 er udgået, da skatte-

rabatordningen har til formål at

sikre, at eksisterende boligejere, her-

under boligejere, som betaler ejen-

domsværdiskat og grundskyld af

ejerboligen efter de gældende regler,

ikke skal betale samlet højere ejen-

domsskatter ved overgangen til de

nye regler i 2024. De undtagelser,

som er udgået af hovedlovforslaget,

vil vedrøre situationer, hvor boligeje-

ren ikke har betalt ejendomsværdi-

skat og grundskyld af ejerboligen ef-

ter de gældende regler, hvorfor disse

boligejere hverken vil opleve, at det

bliver dyrere eller billigere at betale

ejendomsskatter af ejerboligen i hen-

hold til reglerne i hovedlovforslaget.

Danske Advokater er af den opfat-

telse, at hvis en ejendomsejer i ind-

komståret 2024 fx ikke opfylder kra-

vet om i hele året at have udlejet sin

ejendom, er konsekvensen umiddel-

bart, at der slet ikke beregnes en

skatterabat i ejendomsværdiskatten.

Det bemærkes, at det ikke er et krav,

at ejerboligen skal være udlejet hele

indkomståret, førend der beregnes

en rabat i ejendomsværdiskat, som

om boligejeren er pålagt ejendoms-

værdiskat. Med hovedlovforslagets §

37, stk. 2, vil der således blive op-

gjort en skatterabat i ejendomsværdi-

skat, som om ejeren af ejerboligen er

pålagt ejendomsværdiskat for ind-

komståret 2024, hvis boligejeren ikke

pålagt ejendomsværdiskat for ind-

komståret 2024, fordi ejendommen

er udlejet helt eller på anden måde

ikke kan tjene til bolig for ejeren.

Med formuleringen ”udlejet helt”

menes, at hele ejendommen er

Side 118 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udlejet, og ikke at ejendommen er

udlejet hele indkomståret.

Danske Advokater foreslår, at rabat-

ordningen bør beskrives i en række

typesituationer, herunder fx en ejen-

dom, der sammenlægges med nabo-

ejendommene, men bibeholder det

oprindelige ejendomsnummer.

Det bemærkes, at der er indsat en

bestemmelse i hovedlovforslagets §

43, hvorefter skatterabatten bortfal-

der, hvis ejendommen tildeles nyt

identifikationsnummer (BFE-num-

mer).

Det skyldes, at skatterabatten udover

at være knyttet til ejerskabet (cpr-

nummer) vil være knyttet til et BFE-

nummer, som Skatteforvaltningen

anvender til identifikation af fast

ejendom. Ved tildeling af et nyt

BFE-nummer vil der være tale om

en helt ny ejendom, som ikke eksi-

sterede på skæringstidspunktet for

skatterabat den 31. december 2023.

En ejendom kan fx tildeles et nyt

BFE-nummer i tilfælde, hvor en

ejendom bliver opdelt i to separate

ejendomme, eller i det modsatte til-

fælde, hvor to separate ejendomme

sammenlægges til én ejendom. Ved

opdeling eller sammenlægning af en

ejendom kan ejeren sammen med en

landinspektør selv beslutte, om BFE-

nummeret skal videreføres til den

nye ejendom.

Hvis en ejendom fx opdeles, skal det

besluttes, om BFE-nummeret skal

videreføres for én af de to nye ejen-

domme, eller om der skal oprettes to

nye BFE-numre for de to nye ejen-

domme. Tilfælde, hvor de to nye

ejendomme tildeles nye BFE-numre,

vil skatterabatten bortfalde. Tilfælde,

hvor BFE-nummeret for den oprin-

delige ejendom videreføres for en af

Side 119 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de nye ejendomme, vil ejeren be-

holde skatterabatten for denne ejen-

dom, mens skatterabatten vil bort-

falde for den anden ejendom. Skatte-

rabatten vil derfor i alle tilfælde bort-

falde for mindst en af de nye ejen-

domme i tilfælde, hvor en eksiste-

rende ejendom bliver opdelt i to se-

parate ejendomme.

Skatterabatten vil blive opretholdt

uændret for den ejendom, for hvil-

ken BFE-nummeret er videreført,

selvom ejendoms- og grundværdien

reduceres ved opdelingen.

Det bemærkes, at hvis ejendommen

med det videreførte BFE-nummer

ejerskiftes, enten i forbindelse med

eller efter opdelingen eller sammen-

lægningen, vil skatterabatten bort-

falde, medmindre ejerskiftet sker til

en ægtefælle.

Skatterabatten vil bortfalde perma-

nent fra tidspunktet for tildeling af

nyt BFE-nummer.

Danske Advokater spørger, om ejen-

domsejeren vil bibeholde sin skattera-

bat eller blive omfattet af stigningsbe-

grænsningsordningen, i tilfælde, hvor

ejendommen er større end kvadratme-

tergrænserne i ejendomsvurderingslo-

vens § 4, stk. 1, nr. 7 eller 8.

Det bemærkes, at da ejendommen i

det beskrevne tilfælde ikke længere

vil falde ind under ejendomsvurde-

ringslovens § 4, stk. 1, nr. 7 eller 8,

vil skatterabatten bortfalde, da ejen-

dommen således ikke længere vil an-

ses som en ejerbolig. Ejeren af ejen-

dommen vil i stedet blive omfattet af

den moderniserede stigningsbe-

grænsningsordning for stigninger i

grundskyld.

§§ 44 og 45

Side 120 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater påpeger, at mens

der ikke er de store overraskelser

vedr. rabatordningen, er stigningsbe-

grænsningen væsentlig anderledes,

end det tidligere har været kommuni-

keret. Danske Advokater påpeger

hertil, at det bl.a. ikke ses at være

fastlagt, at stigningsbegrænsningen

udfases over 20 år, som det ellers

fremgår af boligskatteforliget. Desu-

den påpeger Danske Advokater, at

det heller ikke udelukkende er ejere

af ejendomme ved udgangen af

2023, der vil være beskyttet af reg-

lerne. Videre påpeger Danske Advo-

kater, at der heller ikke er noget ud-

løb på ordningen, hvorfor den de

facto kan vise sig at være et væsent-

ligt bedre værn for ejendomsejerne i

forhold til stigning i ejendomsskat-

terne end rabatordningen.

Den moderniserede stigningsbe-

grænsningsordning er indrettet såle-

des, at den opfylder intentionerne i

boligskatteforliget.

Det bemærkes, at længden af udfas-

ningen afhænger af, om der er tale

om en stor eller lille stigning i grund-

skyld. Hvis der er tale om en stor

stigning, kan det godt tage op til 20

år, før stigningen er indfaset, men er

der omvendt tale om en mindre stig-

ning, vil det naturligt tage færre år,

før stigningen er indfaset.

Det bemærkes videre, at det ikke er

intentionen med boligskatteforliget,

at det kun er ejere, der ejer ejen-

domme ved udgangen af 2023, der

skal være omfattet af den modernise-

rede stigningsbegrænsningsordning.

Derudover bemærkes det, at det hel-

ler ikke er intentionen med bolig-

skatteforliget, at stigningsbegræns-

ningsordningen skal udløbe. Når

grundskylden for en ejendom, der er

stigningsbegrænset, når op på den

fuldt indfasede grundskyld, vil

grundskylden herefter kun stige i takt

med stigende grundværdier og sti-

gende grundskyldspromiller. Hvis

den aktuelle grundskyld for et kalen-

derår vil udgøre mere end grundskyl-

den i det nærmest forudgående år

med tillæg af 4,75 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld, vil stignings-

begrænsningen indtræde på ny.

For så vidt angår bortfald af skattera-

batordningen henvises til kommenta-

ren ovenfor om

Side 121 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatterabatordningen vs. Stignings-

begrænsningsordningen.

Til den foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning anfører Danske Advo-

kater ved brug af eksempler, at det er

nødvendigt med reguleringsmekanis-

mer ved blandt andet ændringer af

ejendommens areal, ændrede plan-

forhold eller udstykning af nyopstå-

ede ejendomme.

Danske Advokater beder Skattemini-

steriet oplyse, forudsat disse regule-

ringsmekanismer ikke indføres,

hvordan kommunerne henholdsvis

ejendomsejerne vil blive kompense-

ret for de voldsomme værdiforskyd-

ninger, som de foreslåede regler i gi-

vet fald vil medføre.

Det bemærkes, at der er indsat en

bestemmelse i hovedlovforslagets §

45, hvorefter grundskylden det første

kalenderår udgør grundskyld opgjort

efter hovedlovforslagets kapitel 1-5

for kalenderåret (dvs. den fuldt ind-

fasede grundskyld) for nyopståede

ejendomme, ejendomme, der omka-

tegoriseres efter ejendomsvurde-

ringsloven, og ejendomme, der over-

går fra skatterabat til stigningsbe-

grænsningsordningen. Det betyder,

at grundskylden for det første kalen-

derår for disse ejendomme altid vil

udgøre den fulde grundskyld, og at

ejeren vil skulle betale grundskyld af

80 pct. af grundværdien i det forud-

gående kalenderår og med den

grundskyldspromille, der er fastsat

for det pågældende år i den pågæl-

dende kommune.

De skyldes, at der for de nævnte

ejendomme ikke vil være et forudgå-

ende kalenderårs grundskyld at tage

udgangspunkt i, hvilket vil være en

forudsætning for anvendelse af stig-

ningsbegrænsningen.

For de efterfølgende kalenderår vil

grundskylden udgøre det laveste be-

løb efter enten grundskyld opgjort

efter hovedlovforslagets kapitel 1-5

for kalenderåret eller grundskyld for

det nærmest forudgående kalenderår

med tillæg af 4,75 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld, dog kun med

tillæg af 3,50 pct. til og med kalen-

deråret 2040 for almene boliger om-

fattet af lov om almene boliger mv.

Side 122 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor en

ejendom omvurderes efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, fx fordi

ejendommens grundværdi er ændret

som følge af ændrede anvendelses-

muligheder pga. ændret planforhold,

vil den stigning i grundskylden, som

omvurderingen medfører, være om-

fattet af stigningsbegrænsningen på

4,75 pct. eller 3,50 pct. af den fuldt

indfasede grundskyld fra det første

år.

Grundskylden vil således ikke altid

udgøre grundskyld opgjort efter ho-

vedlovforslagets kapitel 1-5 det før-

ste år for en omvurderet ejendom,

hvilket skal ses i lyset af systemmæs-

sige hensyn. Om grundskylden for

en omvurderet ejendom det første år

vil udgøre grundskyld opgjort efter

hovedlovforslagets kapitel 1-5 eller

grundskyld for det nærmest forudgå-

ende kalenderår med tillæg af 4,75

pct. eller 3,50 pct. af den fuldt indfa-

sede grundskyld, vil derfor afhænge

af, hvilket et af disse beløb, der er

det laveste.

Danske Advokater bemærker, at det

er lov om almene boliger mv., der er

styrende for, om en almen bolig er

omfattet af stigningsbegrænsnings-

reglen. Danske Advokater mener, at

da der er tale om et meget stort og

komplekst område for så vidt angår

almene boliger, bør det præciseres, at

organisationsformen er underordnet

og at alle de foreninger mv., der i dag

behandles som almene boliger, er

omfattet.

Henset til, at almene boliger er defi-

neret ved lov i lov om almene boli-

ger mv., er det opretholdt, at for, at

en ejendom, der udgør en almen bo-

lig, vil være omfattet af den lavere

stigningsprocent på 3,50, er det afgø-

rende, at ejendommen er omfattet af

lov om almene boliger mv.

Side 123 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 53

Danske Advokater opfordrer til, at

det indefrosne beløb opkræves hos

sælger, når der sker anmeldelse af

købers skøde, hvilket man benytter

ved indefrysninger i dag, således at

køber blot kan afvente at modtage

en kvittering for indfrielse, inden

handlen afsluttes.

Hovedlovforslagets § 53 omhandler

sikkerhedsstillelsen for lån ydet efter

den permanente indefrysningsord-

ning. I hovedlovforslagets § 56 er

forfaldsbetingelserne for lån beskre-

vet.

Forfalder et indefrysningslån til beta-

ling, vil låntager modtage en opkræv-

ning af det samlede lånebeløb inklu-

sive påløbne renter til betaling den 1.

i måneden, efter at forfaldsbetingel-

sen er indtruffet. Hertil er det i ho-

vedlovforslagets § 60 fastsat, at den

sidste rettidige betalingsdag er den

20. i måneden.

§ 62

Danske Advokater foreslår, at der

indsættes en frist for udstedelse af

kvittering for indfrielsen efter § 62,

stk. 2, henset til parternes behov for

at få afsluttet handlen og det forhold,

at beløbet hæfter uden tinglysning på

ejendommen.

Den it-løsning, der er under udvik-

ling, vil automatisk udsende en kvit-

tering, når et lånekrav er indfriet.

Det bemærkes, at der kan være for-

sinkelser i udsendelsen, fx grundet

procestiden fra betaling med et beta-

lingskort og indtil betalingen er regi-

streret.

For borgere, der er fritaget for digital

post, vil fremsendelse tage længere

tid, fordi kvitteringen vil skulle sen-

des med posten.

Det vil dermed ikke kunne garante-

res, at borgeren har modtaget kvitte-

ringen inden for fx 3 hverdage, hvor-

for forslaget ikke kan tiltrædes.

§ 68 mv.

Side 124 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater mener, at § 68,

hvorefter hvor andet ikke er angivet,

er det Skatteforvaltningen, der træf-

fer afgørelse efter denne lov, under-

streger, at der er behov for entydigt

at beskrive, hvilke afgørelser efter

denne lov der skal træffes af kom-

munalbestyrelsen hhv. Skatteforvalt-

ningen.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Danske Advokater foreslår, at det

præciseres, hvorvidt det efter lov-

forslaget og tilhørende lovgivning vil

være muligt

–

ud over hvad der føl-

ger af ejendomsskatteloven

–

at ejen-

domsskatter (ejendomsværdiskat,

grundskyld eller dækningsafgift) kan

eftergives eller på anden måde lem-

pes, da den gældende bestemmelse

herom for grundskyld og dæknings-

afgift i lov om kommunal ejendoms-

skat ikke foreslås videreført.

Som det følger af hovedlovforslaget,

videreføres § 30 i lov om kommunal

ejendomsskat ikke, fordi den anses

for overflødig.

I stedet vil reglerne om eftergivelse

af grundskyld og dækningsafgift

følge af §§ 13-15 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, som i dag

udgør hjemlen til bl.a. at eftergive

ejendomsværdiskat.

Hovedlovforslagets lovbemærknin-

ger er tilrettet, således at dette frem-

går.

Bemærkninger til følgelovforslag

Der er inkonsistens i anvendelsen af ellers

definerede begreber

Danske Advokater henviser til, at be-

grebet »ejerbolig« er defineret med

ejendomsvurderingslovens § 4, lige-

som at begrebet »fast ejendom« er

defineret med ejendomsvurderings-

lovens § 2.

Danske Advokater bemærker, at det

fremgår af ejendomsvurderingslo-

vens § 3, at landets faste ejendomme

kategoriseres i følgende fire hoved-

kategorier:

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at hovedlovforslaget er juste-

ret, så ejerboligbegrebet i hovedlov-

forslaget anvendes i overensstem-

melse med samme begreb i ejen-

domsvurderingsloven.

Side 125 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ejerbolig, jf. § 4.

Landbrugsejendom.

Skovejendom.

Erhvervsejendom, grunde,

der ligger i et kolonihaveom-

råde, jf. § 2 i lov om koloni-

haver 16, eller anden ejen-

dom, som ikke er omfattet

af nr. 1-3.

Danske Advokater bemærker, at be-

slutning om denne overordnede ka-

tegorisering træffes efter ejendoms-

vurderingsloven ud fra en bedøm-

melse af ejendommens samlede ka-

rakter og ud fra oplysningerne i Byg-

nings- og Boligregistret om den regi-

strerede anvendelse af bygninger be-

liggende på grunden og oplysninger

fra offentlige registre i øvrigt, jf.

ejendomsvurderingslovens § 3, stk.

Danske Advokater henviser videre

til, at kategorien »ejerbolig« er defi-

neret i ejendomsvurderingslovens §

4, hvoraf det følger, at der ved ejer-

boliger i ejendomsvurderingsloven

forstås følgende ejendomme, hvis de

for bebyggede ejendommes vedkom-

mende højest indeholder to boligen-

heder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr.

1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende

er opført ejendomme som nævnt un-

der nr. 5.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele

grunden ligger i byzone, med en

Side 126 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundstørrelse på mindre end 1.400

m2, og hvor hele grunden er udlagt

til helårsbeboelse som nævnt under

nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele

grunden ligger i et sommerhusom-

råde, med en grundstørrelse på min-

dre end 2.400 m2, og hvor hele grun-

den alene er udlagt til sommerhus-

eller fritidsboligbebyggelse som

nævnt under nr. 3.

Danske Advokater bemærker, at be-

slutning om ejendommens anven-

delse træffes ud fra de oplysninger,

der fremgår af Bygnings- og Boligre-

gistret om den registrerede anven-

delse af enheder og bygninger belig-

gende på grunden, medmindre disse

oplysninger må anses for åbenbart

urigtige. Foreligger der ikke registre-

ringer i Bygnings- og Boligregistret

om anvendelsen af bygninger og en-

heder beliggende på grunden, træffes

beslutning efter stk. 1 på baggrund af

oplysninger om ejendommens sam-

lede karakter, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 4, stk. 2.

Danske Advokater henviser herud-

over til, at ejendommene i kategorien

ejerboliger skal vurderes i enten lige

år eller i ulige år, hvilket følger af

ejendomsvurderingslovens § 5, der er

formuleret som følger:

»Der foretages almindelig vurdering

af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert an-

det år. Vurderingerne foretages pr. 1.

januar i vurderingsåret, jf. dog § 81,

stk. 7, og §§ 87-88.

Stk. 2.

Ejerboliger vurderes i lige år.

Dog vurderes ejerboliger i ulige år,

hvis ejendommens grundareal udgør

Side 127 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2 ha eller mere, hvis der på ejendom-

men er registreret bygningsarealer til

erhvervsmæssig anvendelse, eller

hvis der på ejendommen er opført

eller er ret til at opføre en eller flere

produktionsvindmøller eller et eller

flere erhvervsmæssige solenergian-

læg. Andre ejendomme end ejerboli-

ger vurderes i ulige år.

Stk. 3.

Ejendommene vurderes på

grundlag af ejendommenes størrelse

og forholdene i øvrigt på vurderings-

tidspunktet. Vurderingen sker efter

prisforholdene på dette tidspunkt.«

Danske Advokater henviser til, at be-

grebet »andre ejendomme« således

også er defineret i ejendomsvurde-

ringsloven

–

som andre ejendomme

end »ejerboliger«, som dette sidst-

nævnte begreb er defineret med ejen-

domsvurderingsloven.

Danske Advokater anfører, at be-

grebsanvendelsen i reglerne i ejen-

domsvurderingsloven således er føl-

gende:

»Ejerboliger«, der skal vur-

deres i lige år, er ejen-

domme, der efter ejendoms-

vurderingslovens § 4, stk. 1,

jf. stk. 2, kategoriseres som

ejerboliger, og som i hen-

hold til ejendomsvurderings-

lovens § 5, stk. 2, skal vurde-

res i lige år.

»Ejerboliger«, der skal vur-

deres i ulige år, er ejen-

domme, der efter ejendoms-

vurderingslovens § 4, stk. 1,

jf. stk. 2, kategoriseres som

ejerboliger, og som i hen-

hold til

Side 128 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslovens §

5, stk. 2, skal vurderes i ulige

år.

»Andre ejendomme« er ejen-

domme, der ikke er ejerboli-

ger omfattet af ejendoms-

vurderingslovens § 4, stk. 1,

jf. stk. 2, og som derfor skal

kategoriseres som land– el-

ler skov, erhverv, grunde,

der ligger i et kolonihaveom-

råde, jf. § 2 i lov om koloni-

haver, eller som en anden

ejendom, der ikke er omfat-

tet af nr. 1-3, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 3, stk. 1,

nr. 2-4 (eller reelt nr. 1 mod-

sætningsvis). Disse ejen-

domme skal iht. ejendoms-

vurderingslovens § 5, stk. 2,

vurderes i ulige år, lige som

ejerboliger, der skal vurderes

i ulige år

–

men omfatter be-

grebet omfatter ikke ejerbo-

liger, der skal vurderes i

ulige år, idet disse fortsat er

»ejerboliger«.

Danske Advokater henviser til, at i

hovedlovforslaget er begreberne

»ejerbolig« og »andre ejendomme«

dog anvendt med andre betydninger,

uden at der er redegjort for denne

forskel i begrebsanvendelsen. Dan-

ske Advokater mener, at den forskel-

lige begrebsanvendelse medvirker til

at gøre de to forelagte lovforslag

svært tilgængelige, særligt læst i den

naturlige sammenhæng mellem disse.

Danske Advokater bemærker, at den

begrebsanvendelse, der er anvendt i

lovforslagene, kan være årsag til, at

der ikke er foreslået en ny § 88 a i

ejendomsvurderingsloven

Side 129 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

modsvarende den allerede indførte §

87 a, som ville sikre en retstilstand

for ejere af uligeårs ejerboliger, der

modsvarer retstilstanden, der med

den seneste lovændring er sikret

ejere af lige års ejendomme.

Danske Advokater bemærker, at den

begrebsanvendelse, der er anvendt i

lovforslagene, også kan være årsag

til, at der ikke i hovedlovforslaget er

redegjort tydeligt for, hvorfor der til-

syneladende fx ikke vil blive opkræ-

vet grundskyld over personskattesy-

stemet af en grund under et enfamili-

eshus på lejet grund, selvom grunden

er ejet af en fysisk person.

Danske Advokater foreslår, at begre-

berne »ejerbolig« og »andre ejen-

domme« anvendes konsistent i den

lovgivning, der udarbejdes i regi af

Skatteministeriet.

Danske Advokater foreslår derfor, at

der enten sker en justering af de fo-

reslåede regler, så de i ejendomsvur-

deringsloven entydigt definerede be-

greber anvendes i overensstemmelse

hermed i hoved- og følgelovforsla-

get, eller at der i hoved- og følgelov-

forslaget anvendes en helt anden ter-

minologi, som ikke medfører, at be-

greber, der er defineret i regler gæl-

dende på Skatteministeriets område,

anvendes i en anden betydning end

denne allerede definerede betydning.

Der skal skabes klarhed om kompetence-

fordelingen

Danske Advokater bemærker, at der

med hoved- og følgelovforslaget er

lagt op til, at der fortsat skal være,

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

Side 130 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men også udelukkende skal være, en

særskilt hjemmel i ejendomsvurde-

ringsloven til, at Vurderingsstyrelsen

som en del af de offentlige vurderin-

ger skal foretage fordelinger omfattet

af §§ 7 og 8 i lov om kommunal

ejendomsskat, der videreføres i ho-

vedlovforsalgets §§ 5 og 7.

Danske Advokater bemærker, at der

således ikke er lagt op til en særskilt

regulering i ejendomsvurderingslo-

ven af de øvrige fordelinger, der i

henhold til hovedlovforsalgets §§ 6,

8, 9, 11 og 12 tillige vil skulle foreta-

ges. Uanset at det fx i hovedlovfor-

salgets § 12, stk. 5, udtrykkeligt er

anført, at Skatteforvaltningen skal

vurdere, hvor stor en del af en ejen-

dom, der anvendes til dækningsaf-

giftspligtige formål.

Danske Advokater opfordrer til, at

der etableres og beskrives en klar og

logisk kompetencefordeling mellem

kommunerne og Skatteforvaltningen.

Danske Advokater opfordrer herun-

der til, at der i relation til afgørelser,

der skal træffes af Skatteforvaltnin-

gen, indarbejdes en klar og logisk be-

skrivelse af, hvilke fordelinger der

foretages som en del af skatteansæt-

telsen henholdsvis ved særskilte for-

valtningsretlige afgørelser om forde-

ling.

Det er Danske Advokaters opfattelse

i relation til den førstnævnte kompe-

tencefordeling, at kompetenceforde-

lingen har været og skal være klar:

Kommunerne skal træffe af-

gørelser om, hvilke dele af

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 131 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ejendom, der er omfattet

af fritagelser og undtagelser.

Skatteforvaltningen skal,

hvor der er behov for at fo-

retage en fordeling som

følge af kommunens afgø-

relse, foretage fordelingen,

så der kan foretages ejen-

domsskatteopkrævning på

korrekt grundlag.

Danske Advokater bemærker, at hvis

en kommune eksempelvis træffer af-

gørelse om, at 500 etagekvadratmeter

af en erhvervsejendom skal fritages

for dækningsafgift på grund af an-

vendelsen, er det op til Vurderings-

styrelsen at sikre, at dette indberettes

til systemerne. Skatteforvaltningen

skal således udelukkende foretage en

egen værdiansættelse, hvor der er be-

hov for et vurderingsmæssigt skøn,

og Skatteforvaltningen skal selv i så

fald i alle tilfælde være forpligtet til at

foretage eller ændre værdiansættelse

uafhængigt af reglerne om foreta-

gelse og ændring af vurderinger i

skatteforvaltningslovens kapitel 12.

Danske Advokater mener ikke, at

der er belæg for, at det med hoved-

lovforslaget foreslås, at Skatteforvalt-

ningen skal afgøre, hvor stor en del

af ejendommen, som skal fritages.

Danske Advokater bemærker, at i en

situation, hvor man i øvrigt har gjort

den værdimæssige fordeling mellem

dækningsafgiftspligtig og ikkedæk-

ningsafgiftspligtig anvendelse rent

mekanisk (altså alle m

vægtes ens,

og bedømmelse foretages efter BBR

og ikke ud fra en vægtning af de regi-

strerede arealer), forekommer det

Side 132 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

unødigt besværligt og tidsmæssigt

krævende, at kommunen først skal

indberette sin afgørelse om delvis fri-

tagelse for dækningsafgift til Skatte-

forvaltningen, som herefter skal be-

handle indberetningen og ansætte

den rent mekaniske fordeling af

grundværdien på henholdsvis den

dækningsafgiftspligtige og ikkedæk-

ningsafgiftspligtige anvendelse, for at

kommunen så igen skal behandle sa-

gen og foretage tilbagebetaling efter

skattemyndighedernes fordeling.

Danske Advokater bemærker, at der

er tale om en fordeling, som kom-

munen uden problemer selv kunne

foretage, idet den ikke forudsætter et

vurderingsmæssigt skøn, men ude-

lukkende er baseret på objektive data

fra BBR-registret. Danske Advokater

bemærker dog, at i det omfang det

systemmæssigt måtte være nødven-

digt, at Skatteforvaltningen foretager

en værdiansættelse, må det dog lov-

mæssigt sikres, at Skatteforvaltnin-

gen kan effektuere kommunens af-

gørelse korrekt og uden begrænsnin-

ger.

Danske Advokater bemærker, at det

bør entydigt fastslås, at både en fore-

tagelse og en ændring af en vurde-

ring på baggrund af en afgørelse

truffet af en kommune skal behand-

les uafhængigt af reglerne i skattefor-

valtningslovens kapitel 12 om æn-

dring af vurderinger. Situationen

kunne fx være, at en ejendomsejer

bliver bekendt med, at anvendelsen

af en ejendom ikke er dækningsaf-

giftspligtig. Ejendomsejeren indsen-

der herefter til kommunen doku-

mentation for anvendelsen (eksem-

pelvis i form af lejekontrakter),

Side 133 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorefter kommunen træffer afgø-

relse om, at ejendommen skal frita-

ges for dækningsafgift, og at den på-

lagte dækningsafgift 3 år tilbage skal

tilbagebetales. Spørgsmålet er, hvor-

dan denne afgørelse fra kommunen

behandles af Skatteforvaltningen,

herunder om det vil gøre nogen for-

skel, hvis den dækningsafgiftsfritagne

del udgjorde eksempelvis 95 eller 45

pct. af BBR-arealet.

Danske Advokater bemærker, at det

det ikke må være sådan, at Skattefor-

valtningen kan afvise at foretage de

ændringer af vurderingerne, der er

nødvendige for at effektuere kom-

munens afgørelse. I så fald forhin-

dres kommunen i at tilbagebetale

eventuelt for meget betalt ejendoms-

skat til ejendomsejer, kun reguleret

af reglerne om forældelse, som frem-

over vil være reguleret af skattefor-

valtningsloven. Danske Advokater

bemærker hertil, at det dog efter lov-

forslaget umiddelbart er sådan, at en

ændring, der fx medfører, at ejen-

dommen slet ikke er grundskylds-

pligtig, kan effektueres uafhængigt af

reglerne om ændring af foretagne

vurderinger i skatteforvaltningslo-

vens kapitel 12, mens en ændring,

der medfører, at kun en del af ejen-

dommen er grundskyldpligtig, vil

skulle effektueres ved en ændring af

vurderinger, der skal foretages efter

reglerne i skatteforvaltningslovens

kapitel 12. Danske Advokater vurde-

rer, at dette dels medfører risiko for,

at adgangen til at foretage de nød-

vendige ændringer kan være begræn-

set, dels risiko for at ændringerne

udelukkende får fremadrettet skatte-

mæssig virkning.

Side 134 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater finder i forlæn-

gelse af ovenstående anledning til at

kommentere på den sammenblan-

ding, der

–

efter Danske Advokaters

vurdering

–

med allerede gældende

regler synes at være opstået i forhold

til baggrunden for forsigtighedsprin-

cippet og reglerne om genoptagelse

af vurderinger. Danske Advokater

henviser i den forbindelse til, at vær-

diansættelse af fast ejendom forud-

sætter, at der foretages et skøn, som

vil være behæftet med usikkerhed, og

at denne skønsusikkerhed

–

som er

udtrykt ved, at en værdiansættelse på

plus/minus 20 pct. på grund af

skønsusikkerheden pr. definition vil

være en korrekt værdiansættelse

–så-

ledes både kan være til skatteyderens

fordel og ulempe. Danske Advokater

bemærker videre, at adgangen til

genoptagelse derimod er begrænset

af, at det er en forudsætning for gen-

optagelse, at der har været en objek-

tiv fejl i vurderingsgrundlaget. Denne

betingelse for genoptagelse har ikke

noget med skønsusikkerheden ved

værdiansættelsen at gøre. Denne be-

tingelse er givet af, at vurderingen

skal være foretaget på korrekt grund-

lag.

Danske Advokater anser det for me-

get kritisabelt og retssikkerhedsmæs-

sigt betænkeligt, at en ejendomsejer

med de regler, som er vedtaget i dag,

ikke har retskrav på genoptagelse,

hvis ejendomsvurderingen er foreta-

get på et ukorrekt grundlag. Uanset

om fejlen i grundlaget for vurderin-

gen har medført, at vurderingen, der

er foretaget, afviger med mere end

20 pct. fra den vurdering, der ville

Side 135 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

have været foretaget, hvis vurderin-

gen var foretaget på korrekt grund-

lag. Danske Advokater mener, at det

er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,

at en ejendomsejer ikke skulle have

et retskrav på at få genoptaget sin

ejendomsvurdering, hvis ejendom-

men eksempelvis er 801 m2, men

Skatteforvaltningen har antaget, at

den var 1.000 m2. Danske Advoka-

ter mener også, at det er retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt, at der ikke

kan ske genoptagelse, hvis Skattefor-

valtningen ved en fejl fx har glemt at

tage højde for en servitut om, at

ejendommen ikke må bebygges, men

i stedet har lagt til grund, at der på

ejendommen godt kan opføres en

bebyggelse. Det gælder i begge til-

fælde, uanset betydningen af fejlen i

grundlaget for vurderingen i forhold

til resultatet af vurderingen. Danske

Advokater mener således, at det er

betænkeligt, at ejendomsejeren ikke

–

uanset fejlens betydning for det

vurderingsmæssige skøn, der er udø-

vet

–

kan forlange, at Skatteforvalt-

ningen foretager vurderingen på det

korrekte grundlag, altså i eksem-

plerne ud fra et areal på 801 m2 og

ud fra, at ejendommen ikke kan be-

bygges. Det vurderingsmæssige skøn

foretaget på korrekt grundlag skal

under alle omstændigheder foretages

for, at det kan vurderes, om en vur-

dering foretaget på korrekt grundlag

afviger fra den foretagne vurdering

med mere end 20 pct. Begrænsnin-

gen af adgangen til genoptagelse kan

således ikke begrundes af hensynet

til at undgå unødvendig belastning af

ressourcerne i Vurderingsstyrelsen

eller i klageinstansen. En anmodning

om genoptagelse og en klage skal

Side 136 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

behandles fuldt ud, før der kan tages

stilling til, om 20 pct.-reglen er op-

fyldt. Det eneste, der opnås ved de

foreslåede regler er, at vurderingen

ikke ændres ud fra bedste mands

bedste skøn, men fastholdes, hvis

bedste mands bedste skøn er, at vur-

deringen ikke skal ændres med mere

end 20 pct. Det forhold, at forsigtig-

hedsprincippet medfører, at beskat-

ningsgrundlaget ansættes til 80 pct.

af vurderingen, eftersom det er aner-

kendt, at den kan være op til og med

20 pct. forkert, kan ikke føre til et

andet resultat.

Danske Advokater bemærker, at i sig

selv er forsigtighedsprincippet en

fordel for ejendomsejeren, men at

forsigtighedsprincippet dog også vil

føre til et beskatningsgrundlag, der

udgør 80 pct. af den lavere vurdering

foretaget på korrekt grundlag, hvis

20 pct.-reglen ophæves. Hvis en vur-

dering på 5 mio. kr. på korrekt

grundlag ville have været en vurde-

ring på 4 mio. kr., ville ejendomsejers

beskatningsgrundlag altså ved en

korrekt vurdering blive nedsat fra 4

mio. kr. til 3,2 mio. kr. Denne for

nyligt introducerede yderligere be-

grænsning i adgangen til ordinær

genoptagelse af ejendomsvurderinger

medfører, at det nu er endnu mere

væsentligt, at det sikres, at det frem-

går entydigt af de regler, der nu fore-

slås, at det i alle tilfælde skal være

kommunerne, der skal have kompe-

tencen til at træffe afgørelse om,

hvilke dele af en ejendom, der skal

fritages eller undtages efter reglerne i

hovedlovforslaget, og at Skattefor-

valtningen kun i tilfælde, hvor der er

behov for at foretage et

Side 137 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingsmæssigt skøn, skal kunne

foretage og ændre det vurderings-

mæssige skøn, samt at Skatteforvalt-

ningen også i så fald skal kunne fore-

tage og ændre dette vurderingsmæs-

sige skøn uafhængigt af reglerne i

skatteforvaltningslovens kapital 12

om foretagelse og ændring af ejen-

domsvurderinger. Det er den eneste

måde, hvorpå det kan sikres, at ejen-

domsskatten korrigeres korrekt, hvis

det fx konstateres, at der er opkrævet

dækningsafgift af hele ejendommen,

selvom 20 pct. af denne er blevet an-

vendt til ikke-dækningsafgiftspligtige

formål. Danske Advokater anfører,

at skulle denne beskrevne målsæt-

ning efter Skatteministeriets opfat-

telse være vanskeligt foreneligt med

eller vanskeligt at indarbejde i reg-

lerne i skatteforvaltningsloven, op-

fordrer Danske Advokater til, at de

fordelinger, der vil være foranlediget

af reglerne i hovedlovforslaget, som

nu er foreslået, fastsættes af Skatte-

forvaltningen uafhængigt af de of-

fentlige vurderinger, når der skal fo-

retages et vurderingsmæssigt skøn. I

så fald kan fordelingerne efterføl-

gende ændres efter de almindelige

forvaltningsretlige principper for fo-

retagelse af manglende afgørelser og

ændring af allerede trufne afgørelser.

De nævnte fordelinger kan i så fald

alternativt foretages som led i skatte-

ansættelsen og som led i en genopta-

gelse af foretagne skatteansættelser,

eventuelt efter indhentelse af en ude-

lukkende vejledende udtalelse fra

Vurderingsstyrelsen. Helt som det

efter allerede gældende regler sker, fx

når der skal ske værdiansættelse af

fast ejendom i forbindelse med an-

sættelse af exitbeskatning og

Side 138 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

genoptagelse af samme, og i øvrigt

som det umiddelbart med hovedlov-

forslaget er foreslået, at værdiansæt-

telse efter § 14 i hovedlovforslaget

skal ske som en del af skatteansættel-

sen. I så fald vil det vurderingsmæs-

sige skøn kunne efterprøves i forbin-

delse med klagebehandlingen af skat-

teansættelsen. Der er og i andre sam-

menhænge, fx i relation til netop den

sidstnævnte bestemmelse i lovforsla-

get, et behov for, at Skatteministeriet

er mere tydelig i beskrivelsen af, i

hvilket omfang de ansættelser og

fastsættelser, der skal foretages af

Skatteforvaltningen, skal foretages

som led i afgørelserne om skattean-

sættelse eller ved selvstændige for-

valtningsretlige afgørelser, der kan

påklages særskilt efter reglerne i skat-

teforvaltningsloven. Danske Advo-

kater bemærker, at dette ikke udeluk-

kende er af teoretisk betydning, jf.

bemærkningerne straks nedenfor.

Adgangen til prøvelse skal være entydigt

fastlagt

Danske Advokater henviser til, at det

ovenfor nævnte behov for en entydig

fastlæggelse af, hvilken myndighed

der har kompetence til at træffe

hvilke afgørelser og beslutninger,

samt af hvilke værdier, der fastsættes

ved separate forvaltningsretlige afgø-

relser henholdsvis ved beslutninger,

der træffes som et led i en afgørelse

om skatteansættelse, har afgørende

betydning for en entydig beskrivelse

af ejendomsejernes adgang til at be-

stride beslutninger og afgørelser.

Danske Advokater bemærker hertil,

at kommunernes afgørelser ikke kan

påklages til Skatteankestyrelsen efter

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hoved- lov-

forslaget.

Side 139 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglerne i skatteforvaltningsloven,

men kan kun efterprøves ved dom-

stolene, men at Skatteforvaltningens

afgørelser om skatteansættelser der-

imod kan påklages til Skatteankesty-

relsen og klagebehandles efter reg-

lerne i skatteforvaltningslovens § 5.

Skatteforvaltningens afgørelser efter

ejendomsvurderingsloven kan der-

imod påklages til Skatteankestyrelsen

og klagebehandles efter reglerne i

skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a og

6 b. Ud fra hoved- og følgelovforsla-

get forekommer det Danske Advo-

kater at være således, at (oplistningen

er en eksemplifikation, der dermed

ikke er udtømmende):

Fordelinger, der er nødven-

diggjort af §§ 5 og 7 i ho-

vedlovforslaget, skal foreta-

ges af Vurderingsstyrelsen

som en del af vurderingerne,

jf. § 3, nr. 3, i følgelovforsla-

get og derfor klagebehandles

i vurderingsklagesystemet, jf.

skatteforvaltningslovens §§

6, 6 a og 6 b.

Fordelinger, der er nødven-

diggjort af § 12 i ejendom-

skatteloven, skal foretages af

Vurderingsstyrelsen eller

Skattestyrelsen som en del af

skatteansættelserne og der-

med klagebehandles i skatte-

klagesystemet, jf. skattefor-

valtningslovens § 5.

Fordelinger, der er nødven-

diggjort af hovedlovforsla-

gets § 8, skal foretages af

kommunalbestyrelsen, og de

kan derfor kun indbringes

for domstolene, uanset at

det er vanskeligt at

Side 140 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

begrunde, at der ikke som

en del af disse fordelinger

skal foretages et vurderings-

mæssigt skøn.

Danske Advokater bemærker, at

ovenstående dog ikke fremstår klart

ud fra hoved- og følgelovforslaget.

Danske Advokater opfordrer derfor

Skatteministeriet til, at det i bemærk-

ningerne til hver enkelt bestemmelse

beskrives, hvilken myndighed der

træffer afgørelsen. Danske Advoka-

ter opfordrer ligeledes Skatteministe-

riet til, at det i bemærkningerne til

bestemmelser, der omhandler afgø-

relser, der skal træffes af Skattefor-

valtningen beskrives, om der træffes

en særskilt afgørelse om værdiansæt-

telse eller om beslutning herom træf-

fes som en del af afgørelsen om skat-

teansættelsen, samt hvilke regler der

regulerer adgangen til at ændring og

klage.

Der skal skabes klarhed og konsistens i

afgrænsningen af situationer, hvor der skal

fastsættes foreløbige beskatningsgrundlag og

i forhold til ejendomsejernes mulighed for at

ændre foreløbige beskatningsgrundlag

Danske Advokater bemærker, at der

med hoved- og følgelovforslaget er

foreslået dels varige regler om fast-

sættelse af foreløbige beskatnings-

grundlag til brug for foreløbig bereg-

ning af ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift, dels over-

gangsregler om fastsættelse af forelø-

bige beskatningsgrundlag, som ikke

er svarende til de hidtil gældende

regler. Der er herunder foreslået reg-

ler om, i hvilket omfang de nævnte

Følgelovforslaget er justeret, så det

tydeliggøres, hvad forskellen er mel-

lem de foreslåede regler om hen-

holdsvis foreløbige beskatnings-

grundlag og foreløbige vurderinger,

hvad grundlaget for disse vil være, og

hvilken adgang der vil være til at æn-

dre heri.

Generelt bemærkes det, at der efter

reglerne i følgelovforslaget vil blive

foretaget en foreløbig vurdering af

Side 141 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreløbige beskatningsgrundlag skal

kunne ændres af Skatteforvaltningen

og af ejendomsejer, som imidlertid

ikke er svarende til hinanden, og som

heller ikke er svarende til de hidtil

gældende regler. Danske Advokater

mener dog ikke, at forskellene mel-

lem de foreslåede regler om fastsæt-

telse af foreløbige beskatningsgrund-

lag og om adgangen til at ændre fore-

løbige beskatningsgrundlag er udfør-

ligt beskrevet endsige begrundet. Der

er heller ikke indarbejdet en beskri-

velse af forskellene mellem de for-

skellige nu foreslåede regler og de

gældende regler.

Danske Advokater mener heller ikke,

at der med hoved- og følgelovforsla-

get er taget højde for, at der i mange

tilfælde kan være behov for at fast-

sætte foreløbige beskatningsgrundlag

for ændrede ejendomme. Ændringer

af en eksisterende ejendom sker ofte

i direkte sammenhæng med, at der

opstår en eller flere nye ejendomme.

Der opstår således, hvis der fastsæt-

tes foreløbige beskatningsgrundlag

for den eller de nye ejendomme

uden samtidig fastsættelse af forelø-

bige beskatningsgrundlag for udstyk-

ningsejendommen, generelt risiko

for, at der opkræves foreløbig skat

for samme jordstykke og evt. byg-

ning to gange.

Danske Advokater opfordrer Skatte-

ministeriet til skematisk at illustrere

forskellene mellem de gældende og

nu foreslåede regler, for så vidt angår

følgende:

Tilfælde, hvor der til brug

for foreløbig beregning af

alle eksisterende ejendomme pr. 1.

januar 2022, hvis det er ejerboliger,

der skal vurderes i lige år, og pr. 1.

januar 2023, hvis det er andre ejen-

domme. Reglerne herom fremgår af

følgelovforslagets § 3, nr. 27, om

indsættelse af ny §§ 89 b-89 d i ejen-

domsvurderingsloven. Der vil såle-

des ikke blive lavet foreløbige vurde-

ringer af ejendomme, der opstår ef-

ter disse datoer. De foreløbige vur-

deringer skal anvendes som midlerti-

digt beskatningsgrundlag, indtil der

foreligger en endelig vurdering af

ejendommen.

Hvis en ejendom, der er foreløbigt

vurderet, efterfølgende ændrer sig i

et sådant omfang, at den skal omvur-

deres pr. 1. januar 2023, 1. januar

2024 eller 1. januar 2025, vil boligeje-

ren frit kunne fastsætte et midlerti-

digt beskatningsgrundlag for 2024 og

2025 for ejendomsværdiskat og/eller

grundskyld. Det gælder dog kun ejer-

boliger, der vurderes i lige år

–

dvs.

ikke for erhvervsejendomme mv.

Der vil herudover fortsat være behov

for at beregne ejendomsskatter på et

foreløbigt beregningsgrundlag. Reg-

lerne herom fremgår af hovedlov-

forslagets § 31, stk. 5 og 6, der er en

videreførelse af gældende regler, og

af § 33, stk. 3 og 6. Der henvises til

kommentaren ovenfor om baggrun-

den for og formålet med disse regler.

Reglerne om foreløbige beskatnings-

grundlag vil således gælde sidelø-

bende med reglerne om foreløbige

vurderinger. Det betyder fx, at hvis

en ejendom nyopstår eller indtræder i

pligten til ejendomsværdiskat,

Side 142 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift for

2022 og frem skal fastsættes

foreløbige beskatnings-

grundlag.

Grundlaget for fastsættelsen

af disse foreløbige beskat-

ningsgrundlag.

Muligheden for, at Skatte-

forvaltningen hhv. ejen-

domsejeren kan ændre de

nævnte foreløbige beskat-

ningsgrundlag, hvis ejen-

dommen er udelukkende

ejet af en eller flere fysiske

personer, hvis ejendommen

udelukkende er ejet af en el-

ler flere juridiske personer

og hvis ejendommen er ejet

i lige sameje mellem en juri-

disk og en fysisk person

grundskyld eller dækningsafgift pr. 1.

februar 2024, vil ejendommen få an-

sat et foreløbigt beskatningsgrundlag

efter reglerne i hovedlovforslagets §

31, stk. 6 og 7. Ejeren af sådanne

ejendomme vil frit kunne fastsætte et

andet midlertidigt beskatningsgrund-

lag for ejendomsværdiskat og grund-

skyld for 2024 og 2025.

Bemærkninger til udvalgte bestemmelser

Danske Advokater henviser til, at det

bl.a. med følgelovforslagets § 1, nr.

2, er foreslået, at der skal ske juste-

ringer af kildeskatteloven, således at

der efter bestemmelserne om ejen-

domsværdiskat indsættes », grund-

skyld af ejerboliger ejet af fysiske

personer omfattet af ejendomsskat-

teloven«. Danske Advokater opfor-

drer generelt

–

dvs. i alle tilfælde,

hvor denne tilføjelse er foreslået

–

til,

at det overvejes, om denne tilføjelse

er retvisende.

Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at den grundskyld, der

opkræves over personskattesystemet,

i henhold til forslaget til ejendoms-

vurderingslovens § 31 udelukkende

er grundskylden for ejerboliger

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at hovedlovforslaget er juste-

ret, så ejerboligbegrebet i hovedlov-

forslaget anvendes i overensstem-

melse med samme begreb i ejen-

domsvurderingsloven.

Side 143 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af forslaget til ejendomsvur-

deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4, og

grundskylden for ubebyggede ejerbo-

lig- og sommerhusgrunde omfattet

af § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Danske Advokater henviser herud-

over til de indledende bemærkninger

om, at der er andre ejerboliger, jf. de-

finitionen heraf i ejendomsvurde-

ringslovens § 4, for hvilke der skal

opkræves grundskyld som grund-

skyld, som imidlertid i henhold til de

bestemmelser, der er foreslået i ho-

vedlovforslaget, ikke skal opkræves i

personskattesystemet. Danske Advo-

kater henviser således til, at der i

henhold til hovedlovforslagets § 31

heller ikke opkræves grundskyld for

den del af de ovenfor ejendomme,

der er omfattet af hovedlovforslagets

§ 31, stk. 1, men som ikke udeluk-

kende er ejet af fysiske personer, el-

ler som er ejet af fysiske personer,

der er undtaget fra indkomstskat, jf.

kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Danske Advokater mener derfor

umiddelbart, at den foreslåede for-

mulering bør præciseres.

Danske Advokater henviser til, at det

med følgelovforslagets § 2, nr. 5, er

foreslået, at § 16, stk. 2. 1. pkt., i lov

om kommunal indkomstskat affattes

således:

»Efterreguleringsbeløbet for den

kommunale indkomstskat, grund-

skylden, dækningsafgiften og kirke-

skatten opgøres som det beløb, der

opgøres ved den endelige beregning

heraf for et kalenderår, herunder

Det beløb, der efter forslaget til § 16,

stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal

indkomstskat vil skulle fratrækkes, er

summen af de acontobeløb, der efter

§ 15 er udbetalt til kommunen i det

pågældende kalenderår. Disse acon-

tobeløb vil altid skulle fratrækkes,

hvorfor følgelovforslaget fastholdes

på dette punkt. Det bemærkes, at det

samlede efterreguleringsbeløb efter

forslaget til § 16, stk. 2, 1. pkt.,

Side 144 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beløb, der som følge af ændringer af

skatteansættelser og ændringer i

grundlaget for grundskyld og dæk-

ningsafgift er ført i tilgang eller til af-

gang, fratrukket summen af de be-

løb, der efter § 15 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalen-

derår.«

Danske Advokater overvejer, om der

er behov for justering af ordlyden,

idet der ikke i alle tilfælde kan være

tale om, at der skal fratrækkes et be-

løb. Beløbet må skulle henholdsvis

fratrækkes og tillægges.

derimod både vil kunne være positivt

eller negativt.

Danske Advokater henviser til, at der

med følgelovforslagets § 3, nr. 3, er

foreslået en umiddelbart tilforladelig

ændring af en henvisning til reglerne

i lov om kommunal ejendomsskat, så

der i stedet henvises til de tilsvarende

regler i hovedlovforslagets §§ 5 og 7.

Danske Advokater overvejer dog,

om den med ændringen foreslåede

ordlyd er forenelig med bestemmel-

serne, der er foreslået i hovedlov-

forslagets § 5, stk. 2, sidste pkt., og §

7, stk. 2, sidste pkt.

Som baggrund for denne overvejelse

bemærker Danske Advokater, at den

ordlyd, der er foreslået med hoved-

lovforslagets §§ 5 og 7, umiddelbart

tilsiger, at Vurderingsstyrelsen skal

foretage værdiansættelse af både den

fritagne og den ikkefritagne del af en

ejendom. Danske Advokater mener

umiddelbart, at det er uforeneligt

med den foreslåede ordlyd af hoved-

lovforslagets § 13, stk. 2.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 145 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater mener herudover,

at det bør overvejes, hvorvidt det af

denne bestemmelse følger, at de for-

delinger, der er foreslået i hovedlov-

forslagets §§ 6, 8 og 9, samt § 11, stk.

3, og § 12, stk. 5, ikke skal foretages

som en del af ejendomsvurderin-

gerne.

Danske Advokater nævner, at der i

den forbindelse bør henses til betyd-

ningen af, at det i hovedlovforslagets

§ 68 er foreslået, at: »Hvor andet

ikke er angivet, træffer told- og skat-

teforvaltningen afgørelse efter denne

lov«. Danske Advokater henviser i

den forbindelse til bemærkningerne

til hovedlovforslagets §§ 6, 8, 9, 11

og 12.

Danske Advokater henviser til, at der

med følgelovforslagets § 3, nr. 11,

12, 13 og 14, er foreslået, at der skal

ske ændringer af ejendomsvurde-

ringslovens §§ 38 og 40, som er fore-

slået at blive tillagt virkning fra og

med den 1. januar 2024. Danske Ad-

vokater bemærker, at ejendomsvur-

deringslovens §§ 38 og 40 regulerer

de skattestop og skatteloftsværdier,

der i henhold til bemærkningerne af

de lovforslag, der er sendt i høring,

ikke skal have betydning fra og med

1. januar 2024, men at det ikke frem-

går af bemærkningerne, med hvilken

begrundelse bestemmelserne om

fastsættelse af skattestop- og skatte-

loftsværdier fortsat skal have virk-

ning fra og med den 1. januar 2024.

Danske Advokater overvejer, om

forslaget om at opretholde og ændre

de nævnte regler er foranlediget af, at

ejendomme, der opstår i perioden fra

Der vil

–

til brug for beregning af

skatterabatten ved overgangen til det

nye boligskattesystem i 2024

–

ved

vurderingsterminen pr. 1. januar

2024 være behov for at kunne be-

regne skattestop- og skatteloftvær-

dier for ejendomme, som er opstået

eller ændret i 2023. Efter vurderings-

terminen pr. 1. januar 2024 vil der

ikke være behov for at kunne fore-

tage tilbageregning, idet 2001- og

2002-værdierne efter beregning af

skatterabat og stigningsbegrænsning

ikke længere vil skulle anvendes til

beskatning. Det betyder, at der vil

være behov for, at de nævnte tilbage-

regningsregler i ejendomsvurderings-

lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-

dende ved vurderingsterminen pr. 1.

januar 2024. Reglerne vil derimod

ikke skulle anvendes fra og med vur-

deringstermin pr. 1. januar 2025,

Side 146 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og med 2. januar 2023 til og med den

1. januar 2024 som en del af vurde-

ringen pr. 1. januar 2024, skal have

ansat skattestop- og skatteloftsvær-

dier til brug for beregningen af skat-

terabatterne inkl. grundlaget for

fremtidige stigningsbegrænsninger.

Det fremgår dog i så fald ikke af be-

mærkningerne, med hvilken begrun-

delse bestemmelserne om skattestop-

og skatteloftsværdier i henhold til

følgelovforslaget skal have virkning

efter vurderingsåret 2024. Danske

Advokater overvejer på denne bag-

grund, om det er hensigten, at der

også efter vurderingsåret 2024 skal

ansættes skattestop- og skatteloft-

sværdier. Danske Advokater opfor-

drer derfor til, at baggrunden for og

betydningen af de foreslåede ændrin-

ger af ejendomsvurderingslovens §§

38 og 40 uddybes og begrundes.

hvilket er præciseret i følgelovforsla-

get.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Accura om kommunespeci-

fikke andele.

Danske Regioner

Danske Regioner har ingen bemærk-

ninger til de fremsendte lovforslag.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at lovforsla-

get ikke ses at indeholde overvejelser

om iagttagelse af de databeskyttelses-

retlige regler i forbindelse med be-

handling af personoplysninger.

Datatilsynet skal henstille til, at Skat-

teministeriet foretager en vurdering

af lovforslaget i forhold til iagttagelse

af de databeskyttelsesretlige regler i

databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven, og at relevante

bemærkninger herom tilføjes til lov-

forslagets bemærkninger.

Der er i hovedlovforslagets alminde-

lige bemærkninger indsat en vurde-

ring af forslagets iagttagelse af de da-

tabeskyttelsesretlige regler.

Side 147 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Datatilsynet spørger, om tilgængelig-

gørelsen af oplysninger om skyldig

grundskyld og dækningsafgift for of-

fentligheden via ejendomsdatarap-

porten alene skal ske med ejerens

samtykke. Datatilsynet anfører hertil,

at det ikke er klart for Datatilsynet,

om der er tale om et databeskyttel-

sesretligt samtykke efter databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra a. Datatilsynet forudsætter, at

databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven iagttages i det

omfang, der behandles personoplys-

ninger på baggrund af lovforslagets

regler, herunder at de generelle be-

tingelser for behandling af personop-

lysninger i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5 iagttages, samt at det

overvejes og angives i bemærknin-

gerne til loven, hvilken af flere myn-

digheder, der er datasvarlig for be-

handling af personoplysninger om

fysiske personer i de situationer, som

lovforslaget omhandler, idet fastlæg-

gelse heraf har betydning for ansva-

ret for overholdelsen af de databe-

skyttelsesretlige regler.

Der er i hovedlovforslagets alminde-

lige bemærkninger indsat afsnit, hvor

forholdet til databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven er

beskrevet. Det fremgår bl.a. heraf, at

behandling af personoplysninger vil

ske under iagttagelse af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttel-

sesloven.

EjendomDanmark

Bemærkninger til hovedlovforslag

Stadig ingen løsning på de enorme udfor-

dringer med dækningsafgiften

EjendomDanmark anfører, at ho-

vedlovforslaget ikke håndterer de

voldsomme udfordringer med dæk-

ningsafgiften. EjendomDanmark un-

derstreger dertil, at det er aldeles

uhørt, at man fra politisk side ikke i

tilstrækkelig grad har håndteret virk-

somhedernes dækningsafgift i for-

bindelse med overgangen til det nye

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift samt kommentaren til

Accura om efterregulering.

Side 148 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsbeskatningssystem, hvor en

lang række virksomheder i de kom-

mende år præsenteres for stigninger i

dækningsafgiften, men virksomhe-

derne har ingen mulighed for på for-

hånd at vide, om de bliver ramt eller

ej.

EjendomDanmark mener, at det stil-

ler de danske virksomheder i en uac-

ceptabel situation præget af voldsom

økonomisk usikkerhed og uden mu-

lighed for planlægning.

EjendomDanmark er samtidig af den

forståelse, at der til stadighed insiste-

res på at efterregulere dækningsafgif-

ten, som betyder, at mange danske

virksomheder ikke blot skal betale en

stigende afgift

–

hvor de ikke kender

til eller kan forudse stigningen

–

men

tillige på et endnu ukendt tidspunkt

rammes af en endnu ukendt ekstra-

regning, der for nogen må forventes

at være af betydelig størrelse. Ejend-

omDanmark mener, at situationen er

åbenlys uholdbar for danske virk-

somheders økonomiske sikkerhed,

og at usikkerheden også rammer

danske ejendomsvirksomheder og

dermed også det samlede ejendoms-

marked, da efterreguleringen af afgif-

ten ikke kan overvæltes på lejerne,

der ellers er de egentligt skatteplig-

tige. EjendomDanmark mener der-

for, at der er skabt en voldsom usik-

kerhed for dansk erhvervsliv.

EjendomDanmark foreslår og opfor-

drer derfor til, at reglerne om dæk-

ningsafgift hurtigst muligt genbesø-

ges ved at skabe en reel og trygheds-

skabende overgangsordning, så dan-

ske virksomheder sikres mod den

Side 149 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

voldsomme usikkerhed, som stadige

forsinkelser og fejl i vurderingssyste-

met har medført. EjendomDanmark

foreslår, at det fx kan ske ved at fast-

fryse dækningsafgiften i kroner og

ører på det nuværende niveau og vig-

tigst af alt at droppe efterregulerin-

gen i de tilfælde, hvor skattemyndig-

hedernes fejl og forsinkelse vil be-

tyde efteropkrævninger.

20-pct.-reglen kan blokere for klage over

vurderinger selv på baggrund af objektive

fejl

EjendomDanmark anerkender og ac-

cepterer som udgangspunkt den na-

turlige usikkerhed, der er i vurderin-

gerne som en generel præmis for

vurderingssystemet. EjendomDan-

mark mener dog, at det er stærkt

betænkeligt, at ejendomsejeres klage

over vurderingen afskæres, hvis ef-

fekten af klagen på vurderingen ikke

er mere end plus/minus 20 pct., også

i de tilfælde hvor der klages over ob-

jektive fejl i vurderingen.

EjendomDanmark mener, at hvis en

vurdering er foretaget på et forkert

grundlag, bør ejendomsejeren selv-

sagt have mulighed for at få genopta-

get vurderingen

–

også selvom effek-

ten af en genoptagelse er mindre end

20 pct. relativt til den oprindelige

vurdering, da alt andet vil undermi-

nere både ejendomsejernes retssik-

kerhed og tilliden til både vurde-

ringssystemet og Skatteforvaltningen

i sin helhed.

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Side 150 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

20-pct.-reglen som bagatelgrænse for klage

over vurderinger giver ikke mening for

mange erhvervsejendomme

EjendomDanmark anfører, at det

nye vurderingssystem ikke længere

vurderer erhvervsejendomme ud fra

en handelsnorm, og at 20 pct.-reglen

som følge heraf ikke længere giver

mening, da der ikke er en faktisk

handelsnorm at afspejle en usikker-

hed i forhold til.

EjendomDanmark opfordrer derfor

til, at ejendomsskattereglerne giver

mulighed for efter klage at tilpasse

vurderingen af en erhvervsejendom,

også selvom klagen ikke rykker

mindst 20 pct. ved den oprindelige

vurdering. EjendomDanmark fore-

slår, at der i stedet kan indsættes en

ny bagatelgrænse enten i form af en

lavere procentsats eller et konkret

beløb.

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Efterreguleringer

EjendomDanmark mener, at Skatte-

ministeriet med hovedlovforslaget

insisterer på, at der findes ”et be-

hov” for generelt at efterregulere

ejendomsskatterne, når det endelige

system er på plads, men at der dog

ikke er tale om et objektivt behov,

idet det alene opstår som følge af fejl

med og forsinkelser i udviklingen af

det nye vurderingssystem kombine-

ret med en ikrafttræden af de regler,

der er designet til dette system.

EjendomDanmark mener dertil, at

det således ene og alene er Skattemi-

nisteriets ansvar, at der er diskrepans

mellem det, der indkræves i ejen-

domsskatter de kommende år, og

Det bemærkes, at der er mangeårig

praksis i Danmark for, at skatter, der

opkræves på et foreløbigt grundlag,

efterreguleres både op og ned, når

skattegrundlaget er endeligt. Dette

sikrer, at skatteyderne betaler den

korrekte skat. Dette princip ligger

bl.a. til grund for forskudsopgørelsen

(foreløbig skattebetaling på forelø-

bigt grundlag) og årsopgørelsen (en-

delige skattebetaling på grundlag af

faktisk indkomst). Der vil derfor

også ske efterregulering af de forelø-

bige 2022- og 2023-vurderinger, så

det sikres, at alle ejendomsejere beta-

ler den korrekte skat.

Side 151 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det, der burde være indkrævet, hvis

systemet hypotetisk set havde været

på plads.

EjendomDanmark er af den opfat-

telse, at hvis der skal foretages en ef-

terregulering, bør det derfor princi-

pielt set alene ske på en måde, der

kommer skatteyderne til gunst, da alt

andet vil være at straffe skatteyderne

for fejl og forsinkelser i Skattemini-

steriets arbejde, hvilket er både åben-

lyst urimeligt og principielt set stærkt

betænkeligt.

EjendomDanmark opfordrer derfor

på det kraftigste til, at efterregule-

ringsmodellen gentænkes, så der

alene foretages efterregulering, hvis

dette ikke er til ugunst for den kon-

krete skatteyder, hvilket også gælder

for dækningsafgiften.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Accura om efterregulering.

Et rodet system præget af midlertidige ord-

ninger, undtagelser, særordninger, foreløbige

regler, efterregulering og andet

EjendomDanmark mener, at det

overordnet set er besynderligt at lade

de nye boligskatteregler træde i kraft,

selvom det nye vurderingssystem

endnu ikke er på plads, hvilket med-

fører, at der opstår behov for midler-

tidige ordninger og foreløbige regel-

sæt, der medvirker til at skabe alt an-

det end gennemsigtighed i reglerne.

EjendomDanmark mener, at det der-

imod havde været langt mere oplagt

at fastfryse ejendomsskatterne i kro-

ner og ører på det nuværende niveau

og fastholde dette (evt. løbende pris-

talsreguleret), indtil det nye system

var fuldt ud på plads, da dette også

Behovet for kommunikation i for-

bindelse med overgangen til de nye

ejendomsskatteregler, herunder for-

hold om efterregulering, anerkendes.

Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-

gen har stort fokus på at forberede,

hvordan kommunikationen kan til-

rettelægges, så ejerne vejledes bedst

muligt om de nye ejendomsskatte-

regler. Der er allerede sendt det før-

ste vejledningsmateriale ud ifm. den

eksterne høring af hoved- og følge-

lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Dansk

Side 152 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ville fjerne behovet for en efterregu-

lering.

EjendomDanmark anfører, at hvis

Skatteministeriet fortsat insisterer på

den foreslåede model, er der til gen-

gæld et kraftigt behov for, at Skatte-

ministeriet yder en anselig pædago-

gisk og formidlende indsats over for

ejendomsejeren, da der ikke i til-

strækkelig grad taget højde herfor.

EjendomDanmark opfordrer derfor

til, at hovedlovforslaget sikrer, at

skattemyndighederne i langt højere

grad forpligtes til at understøtte bor-

gerens forståelse af systemet og bor-

gerens muligheder for at agere i

dette.

Ejendomsmæglerforening om imple-

mentering af bolig-skatteforliget fra

2024.

Manglende overvejelser om håndteringen af

yderligere forsinkelser

EjendomDanmark bemærker, at ho-

vedlovforslaget er bygget på den

præmis, at Skatteministeriets arbejde

med at udvikle det nye vurderingssy-

stem er på plads og klar til brug i

2026.

EjendomDanmark mener, at det gi-

vet erfaringer med systemet og ud-

viklingen indtil nu, er skråsikkert at

bygge arbejdet med reglerne på

denne præmis, og Skatteministeriet

synes ikke at have gjort tilstrækkelige

overvejelser over, hvordan det hånd-

teres, hvis/når systemet endnu en

gang forsinkes.

EjendomDanmark opfordrer derfor

kraftigt til, at der i hovedlovforslaget

eksplicit tages højde for yderligere

forsinkelser.

Dele af det nye vurderingssystem er

allerede nu idriftsat, og de første ca.

150.000 nye vurderinger er udsendt.

Der er tale om de første nye vurde-

ringer i over 10 år. De resterende

dele af det nye ejendomsvurderings-

system udvikles og tages i brug i lø-

bet af 2023 og 2024.

Hoved- og følgelovforslaget bygger

på udsendelsesplaner for de nye

ejendomsvurderinger, som er tryk-

prøvet af det uafhængige It-tilsyn på

Skatteministeriets område.

Side 153 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skat af lejeværdi af egen bolig

EjendomDanmark vurderer, at hen-

visningen til statsskatteloven i ho-

vedlovforslagets § 1 er overflødig, og

kun medvirker til at forvirre mere

end at gavne, og at det burde være

tilstrækkeligt, at slå fast, at der beta-

les skat til staten efter reglerne i

denne lov.

Det bemærkes, at henvisningen til

statsskatteloven i hovedlovforslagets

§ 1 har til formål at tydeliggøre sam-

menhængen mellem ejendomsskatte-

loven og statsskatteloven. Denne

sammenhæng er i dag reguleret i

ejendomsværdiskattelovens § 1, og

da det er ikke hensigten at ændre

herpå, foreslås sammenhængen mel-

lem de to love videreført i hovedlov-

forslagets § 1.

Hovedlovforslagets § 1 sikrer, at der

ikke vil skulle beregnes skat af leje-

værdi af bolig i egen ejendom efter

statsskatteloven, hvis ejeren af ejen-

dommen er ejendomsværdiskatte-

pligtig efter ejendomsskatteloven.

Henvisningen til statsskatteloven be-

tyder også, at såfremt ejeren ikke er

skattepligtig efter ejendomsskattelo-

ven, vil ejendommen være omfattet

af reglerne om lejeværdi af egen bo-

lig i statsskatteloven.

EjendomDanmark bemærker dertil,

at det i bemærkningerne til § 1, stk.

1, 1. pkt., fremgår, at bestemmelsen

vil medføre, at der ikke skal beregnes

skat af lejeværdi af egen bolig efter

statsskattelovens regler,

”hvis

ejen-

dommen er omfattet af denne lov”

og at man i

”sådanne

tilfælde” vil

skulle betale skat til staten af ejen-

domsværdien.

EjendomDanmark vurderer, at for-

muleringen nærmest får det til at

fremstå som en undtagelse, at der

skal svares ejendomsskat efter

Lovbemærkningerne til hovedlov-

forslagets § 1 er tilpasset, så ejen-

domsværdibeskatningen efter hoved-

lovforslaget ikke fremstår som en

undtagelse til reglerne om beskatning

af lejeværdi efter statsskatteloven.

Side 154 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglerne i lovforslaget, som er det

modsatte af det, der faktisk er tilfæl-

det.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

formuleringen af § 1, stk. 1, forsim-

ples, og at lovbemærkningen omskri-

ves, så det fremstår tydeligere, at lov-

forslaget er udgangspunktet for ejen-

domsbeskatningen i almindelighed.

Begrebet ”rådighed over”

EjendomDanmark vurderer, at for-

muleringen om rådighed i hovedlov-

forslagets § 1, stk. 2, bør styrkes, så

det i selve lovteksten gøres mere ty-

deligt, at der alene skal betales ejen-

domsværdiskat, hvis man har reel rå-

dighed over ejendommen til egen be-

boelse, hvorefter det vil være mere

klart, at en ejer fx i perioder med

større renoveringer eller lignende

ikke skal betale ejendomsværdiskat.

EjendomDanmark foreslår således,

at § 1, stk. 2, omformuleres som føl-

ger:

”Skattepligt

efter stk. 1 forud-

sætter, at ejeren, jf. § 2, har reel rå-

dighed over ejendommen til egen be-

boelse.”

Det fremgår af hovedlovforslagets §

1, stk. 2, at skattepligt for så vidt an-

går ejendomsværdiskat forudsætter,

at ejeren har rådighed over ejendom-

men til beboelse.

Det vurderes, at det med den fore-

slåede bestemmelse fremgår klart, at

det er en betingelse for ejendoms-

værdiskattepligt, at ejeren skal have

rådighed over ejendommen til bebo-

else. Det bemærkes, at lovbemærk-

ningerne om, at ejeren ikke vil skulle

betale ejendomsværdiskat af ejen-

dommen, hvis den fx er ubeboelig,

eller hvis ejeren fx endeligt har opgi-

vet sin boligret, er uddybet.

Undtagelser fra statsskatteloven

EjendomDanmark vurderer, at det er

mærkværdigt, at hovedlovforslagets §

1, stk. 4, beskriver forholdet mellem

statsskatteloven og ejendomsvurde-

ringsloven.

EjendomDanmark opfordrer derfor

til, at undtagelsen fra reglerne om

beskatning efter statsskatteloven

Hovedlovforslagets § 1, stk. 4, er en

videreførelse af ejendomsværdiskat-

telovens § 1, stk. 1, 3. pkt., og da ho-

vedlovforslaget bl.a. har til formål at

videreføre de gældende regler i ejen-

domsværdiskatteloven og lov om

kommunal ejendomsskat, foreslås

reglen videreført i hovedlovforslaget.

Side 155 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskrives i statsskatteloven eller i

ejendomsvurderingsloven.

Ejendomme omfattet af ejendomsværdiskat

EjendomDanmark vurderer, at ho-

vedlovforslagets § 3 om oplistning af

ejendomme, hvoraf der skal betales

ejendomsværdiskat, er unødigt rodet

formuleret. EjendomDanmark uddy-

ber dette med, at bestemmelsen ikke

er formuleret i mere generelle ter-

mer, at bestemmelsen indeholder en

række overgangsordninger, og regler

om ejendomsværdibeskatning af

ejendomme på Grønland og Færø-

erne og i udlandet.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

kravene for, hvornår man er under-

lagt pligt til at betale ejendomsværdi-

skat, tydeliggøres sprogligt, og at

overgangsordningerne behandles i et

separat stykke, så det tydeliggøres, at

der er tale om overgangsordninger.

Hovedlovforslagets § 3 har til formål

at videreføre ejendomsværdiskattelo-

vens § 4, og bestemmelsen er således

opretholdt i sin nugældende form.

Det bemærkes imidlertid, at angi-

velse af de ejendomsværdiskatteplig-

tige ejendomme beliggende i udlan-

det, på Færøerne eller i Grønland er

udskilt til et særskilt stykke med det

formål at gøre bestemmelsen mere

tilgængelig.

Overgangsordninger for ejendomsværdiskat

EjendomDanmark bemærker, at der

med hovedlovforslagets § 3, stk. 1,

nr. 7 og 8, indføres to overgangsord-

ninger for ”udlejningsejendomme

med tre til seks boligenheder, hvor

mere end én lejlighed den 27. april

var beboet af ejerne” og for ”ejen-

domme til helårsbeboelse, som inde-

holder flere end to boligenheder”,

hvor det i begge tilfælde er en betin-

gelse, at i ”indkomståret 1999 var

undergivet en standardiseret leje-

værdiberegning efter reglerne i lig-

ningsloven”.

Der kan fortsat være ejere i mindre

udlejningsejendomme, som er om-

fattet af de nævnte overgangsordnin-

ger. At afskaffe disse vil betyde, at

ejerne i stedet for at være omfattet af

ejendomsskattelovens regler om

ejendomsværdiskat vil skulle betale

skat efter statsskattelovens regler.

Det vil for de flestes vedkommende

betyde en hårdere beskatning end

den beskatning, ejerne hidtil har væ-

ret omfattet af.

Det er ikke hensigten at stramme be-

skatningen for ejere af mindre udlej-

ningsejendomme, hvorfor de

Side 156 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer, at be-

grundelsen for eksistensen og opret-

holdelsen af disse overgangsordnin-

ger er utilstrækkeligt beskrevet i be-

mærkningerne. EjendomDanmark

foreslår derfor, at Skatteministeriet i

bemærkningerne uddyber baggrun-

den for overgangsordningerne og de-

res indretning.

gældende overgangsordninger fore-

slås videreført. Som det fremgår af

lovbemærkningerne i hovedlov-

forslaget, vil der være færre og færre

ejendomme, der omfattes af reglerne

på sigt. Lovbemærkningerne er til-

passet, så det også fremgår, hvorfor

det er nødvendigt at opretholde disse

overgangsordninger.

Ejendomme omfattet af grundskyld

EjendomDanmark bemærker, at det

i hovedlovforslagets § 4, stk. 1, fore-

slås, at der skal ”betales skat til kom-

munen af fast ejendom beliggende i

Danmark, for hvilke der efter ejen-

domsvurderingsloven er foretaget en

ansættelse af grundværdien”, og at

det beskrives i bemærkningerne, at

forslaget indebærer, ”at der som ud-

gangspunkt vi skulle betales grund-

skyld af grundværdien af al fast ejen-

dom i Danmark.”

EjendomDanmark vurderer, at be-

stemmelsen og bemærkningen i util-

strækkelig grad forholder sig til be-

skatningen af erhvervsejendomme,

da EjendomDanmark er af den op-

fattelse, at der ikke betales grund-

skyld for erhvervsejendomme, men

at ejerne i stedet (kan) pålægges dæk-

ningsafgift. EjendomDanmark me-

ner ikke, at det kan være hensigten at

ændre så grundlæggende i regelsæt-

tet, hvorfor både bestemmelse og

bemærkninger bør præciseres.

EjendomDanmark foreslår dertil, at

det til bestemmelsen tilføjes, at ejen-

domme, der anvendes til kontor,

Det er ikke korrekt, når Ejendom-

Danmark påpeger, at erhvervsejen-

domme ikke betaler grundskyld, men

i stedet pålægges dækningsafgift.

Det vurderes derfor, at når den i ho-

vedlovforslaget foreslåede § 4, stk. 1,

fastsætter, at der skal betales grund-

skyld af fast ejendom beliggende i

Danmark, er den en korrekt videre-

førelse af § 1, stk. 1, i lov om kom-

munal ejendomsskat.

Side 157 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forretning, fabrik, værksted eller lig-

nende, ikke kan pålægges grundskyld.

Grundskyld af andre ejendomme end ejer-

boliger, der alene er ejet af fysiske personer

EjendomDanmark vurderer, at der i

bemærkningerne til hovedlovforsla-

gets § 4, stk. 2, må være tale om en

fejl, når der henvises til stk. 3, der

omhandler afdøde ægtefæller og dis-

ses betaling af grundskyld. Det er

EjendomDanmarks vurdering, at der

i stedet bør henvises til stk. 4.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

henvisningen rettes, eller

–

hvis

EjendomDanmarks vurdering er for-

kert

–

at den beskrevne bemærkning

uddybes.

Det vurderes, at henvisningen til stk.

3 i lovbemærkningerne til hovedlov-

forslagets § 4, stk. 2, er korrekt.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne, henvises der til stk. 3, fordi

der er tale om en undtagelse til reg-

len i stk. 2 om, at grundskyld påhvi-

ler fysiske personer, der ejer ejen-

dommen i henhold til et autoritativt

Det anerkendes dog, at den foreslå-

ede stk. 2 også burde henvise til den

foreslåede stk. 4, for så vidt angår fy-

siske personer undtaget fra ind-

komstskat, jf. kildeskattelovens § 3,

stk. 1. Henvisningen er indsat i lov-

forslaget.

Inddrivelse af grundskyld

EjendomDanmark vurderer, at det er

rodet at have regler i hovedlovforsla-

gets § 4, der overordnet fastsætter

rammerne for grundskylden som be-

skatningsform, og som samtidigt be-

skriver teknikaliteterne vedrørende

inddrivelse, da der er tale om to for-

skellige emner, der bør behandles se-

parat, hvis målet med loven også er

at gøre reglerne nemmere at navigere

i for brugerne.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

hovedlovforlagets § 4, stk. 5-8, ud-

skilles i en særskilt bestemmelse.

Reglerne om inddrivelse af grund-

skyld og dækningsafgift, som er om-

fattet af den foreslåede pante- og

fortrinsret, adskiller sig fra de almin-

delige regler om inddrivelse. Det

vurderes derfor mest hensigtsmæs-

sigt at have reglerne i den pågæl-

dende særlov.

Forslag til ejendomsskatteloven er

dog en skattelov, ligesom fx kilde-

skatteloven og selskabsskatteloven,

hvorfor det ikke er vurderet hen-

sigtsmæssigt, at loven indeholder se-

parate kapitler eller bestemmelser

om inddrivelse af de i loven fastsatte

Side 158 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatter. Det vurderes derfor mest

hensigtsmæssigt, at den nuværende

placering fastholdes.

Offentlighedens adgang til oplysninger om

grundskyld

EjendomDanmark vurderer, at for-

muleringerne af hovedlovforslagets §

4, stk. 5, 3. pkt., og § 4, stk. 8, 2. pkt.,

strider mod hinanden, da der ikke

både kan være et krav om, at oplys-

ninger om skyldig grundskyld skal

være offentligt tilgængelige samtidig

med, at man lader det være op til eje-

ren at afgøre, om dette skal være til-

fældet.

EjendomDanmark har forståelse for,

at ordningen beskrevet i § 4, stk. 5,

anses som midlertidig, men dette

fremgår imidlertid ikke af lovteksten,

men alene af bemærkninger, hvorfor

lovteksten som sådan fremstår som

internt selvmodsigende, hvilket er

åbenlyst uhensigtsmæssigt.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

midlertidigheden i forhold til offent-

lighedens adgang til oplysninger ty-

deliggøres i selve lovteksten. Ejend-

omDanmark foreslår ydermere, at

alle bestemmelser om offentlighe-

dens adgang til oplysninger om skyl-

dig grundskyld samles i én bestem-

melse frem for i to, som det er tilfæl-

det i forslaget.

Den i hovedlovforslaget foreslåede §

4, stk. 8, 2. pkt., udgår af lovforsla-

get. Hertil bemærkes det, at den fo-

reslåede § 11, stk. 8, 2. pkt., som har

samme ordlyd, men omhandler dæk-

ningsafgift i stedet for grundskyld,

også udgår.

Hovedlovforslagets §§ 4, stk. 8, 2.

pkt., og 11, stk. 8, 2. pkt., havde til

hensigt at bemyndige skatteministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om

udstilling af oplysningerne på ejen-

domsdatarapporten med ejerens

samtykke, når dette kan systemun-

derstøttes af Skatteforvaltningen.

Samtidigt var det tænkt, at bestem-

melserne i §§ 4, stk. 5, 3. pkt., og 11,

stk. 5, 3. pkt., samtidigt skulle ophæ-

ves ved lov.

Det anerkendes, at den ovenfor be-

skrevne løsningsmodel kan omfattes

som selvmodsigende, hvorfor ho-

vedlovforslagets §§ 4, stk. 8, 2. pkt.,

og 11, stk. 8, 2. pkt., udgår af lov-

forslaget.

Det er hertil hensigten, at §§ 4, stk. 5,

3. pkt., og 11, stk. 5, 3. pkt., på sigt

ophæves ved lov, når Skatteforvalt-

ningen kan systemunderstøtte udstil-

lingen på ejendomsdatarapporten.

Inddrivelse af skyldig grundskyld

Side 159 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark mener, at hoved-

lovforslagets § 4, stk. 6, (vedrørende

at skyldig grundskyld kan overdrages

til den statslige restanceinddrivelses-

myndighed, og at denne myndighed

ved ejerskifte kan inddrive den skyl-

dige grundskyld hos den nye ejer ved

at foretage udlæg i ejendommen)

principielt er meget betænkelig.

EjendomDanmark uddyber dette

med, at det er og bliver åbenlyst uri-

meligt over for en ny ejer at skulle

hæfte for tidligere ejeres eventuelle

misligholdte skattegæld, og ikke

mindst når man erindrer, at køberens

adgang til oplysninger om omfanget

af denne skattegæld med hovedlov-

forslagets § 4, stk. 8, skal afhænge af

ejendomssælgeren samtykke.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

§ 4, stk. 6, 2. pkt., udgår og erstattes

med en bestemmelse om, at mislig-

holdt grundskyldsgæld, som en kø-

ber ved købet af den berørte ejen-

dom ikke har haft åben adgang til at

kende til eller til at kende det fulde

omfang af, ikke kan opkræves fra

denne køber. EjendomDanmark fo-

reslår videre, at det i bemærknin-

gerne endvidere bør understreges, at

inddrivelse hos en ny ejer via udlæg i

en ejendom bør behandles som en

absolut undtagelse af skattemyndig-

hederne.

Som det fremgår af boligskatteforli-

get, skal den særlige hæftelse for

ejendomsskatter (pante- og fortrins-

retten), som har været gældende si-

den 8. juli 1840, videreføres.

I relation til hovedlovforslagets § 4,

stk. 8, 2. pkt., som omhandler udstil-

ling af skyldig grundskyld og dæk-

ningsafgift på ejendomsdatarappor-

ten, bemærkes det, at det i ejendoms-

handler er almindelig praksis, at eje-

ren eller dennes rådgiver indhenter

ejendomsdatarapporten, så potenti-

elle købere kan blive bekendt med

oplysninger om den pågældende

ejendom, herunder ubetalte ejen-

domsskatter. Ligeledes er den fore-

slåede § 4, stk. 6, 2. pkt., en viderefø-

relse af kommunal praksis.

Det bemærkes hertil, at hovedlov-

forslagets § 4, stk. 8, 2. pkt., udgår af

hovedlovforslaget og erstattes af en

adgang til oplysninger via skriftlig el-

ler telefonisk henvendelse til Skatte-

forvaltningen i en overgangsperiode.

Der henvises til kommentaren oven-

for.

Offentlige ejendommes fritagelse for grund-

skyld

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 5, stk.

1, at en række offentlige ejendomme

skal fritages fra grundskyld, og at det

fremgår af bemærkningerne, at

Det bemærkes, at det ikke er korrekt,

at erhvervsejendomme (ejendomme,

der anvendes til kontor, forretning,

hotel, fabrik, værksted og lignende)

ikke kan pålignes grundskyld og

Side 160 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”ejendomme, der lejes

af staten, en

region eller en kommune, ikke vil

omfattes af fritagelsen, selvom ejen-

dommen anvendes i statsligt, regio-

nalt eller kommunalt øjemed.”

EjendomDanmark vurderer, at der

intet forkert er i bemærkningen, men

at det bør tilføjes, at sådanne lejede

ejendomme ofte vil være fritaget for

grundskyld, hvis der er tale om er-

hvervsejendomme, da disse ejen-

domme i stedet (kan) pålægges dæk-

ningsafgift.

dækningsafgift på samme tid. Pålig-

ning af grundskyld af erhvervsejen-

domme udelukker ikke påligning af

dækningsafgift og omvendt. For er-

hvervsejendomme gælder, at dæk-

ningsafgift ikke kan pålignes, hvis

ejendommen er objektivt fritaget for

grundskyld. Hvis en erhvervsejen-

dom er objektivt fritaget for grund-

skyld, vil den således heller ikke

kunne pålignes dækningsafgift. Disse

regler foreslås videreført i hovedlov-

forslaget.

Det bemærkes videre, at det alene er

offentlige ejendomme (ejendomme,

er er ejet af staten, kommunerne eller

regionerne), og som er objektivt fri-

taget for grundskyld, der i stedet kan

pålægges dækningsafgift.

Idrætsanlægs fritagelse for grundskyld

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 7, stk.

1, nr. 2, at idrætsanlæg ejet af sports-

foreninger m.m. kan fritages fra

grundskyld for den del af ejendom-

men, der direkte eller indirekte an-

vendes til sport og idræt, og at det

fremgår af bemærkningerne, at den

del af et anlæg, der benyttes til klub-

og mødeaktiviteter, restaurant eller

lignende, ikke vil kunne blive omfat-

tet af fritagelsen.

EjendomDanmark vurderer, at

denne undtagelse fra muligheden for

fritagelse er overdreven og vidner

om en manglende forståelse for bru-

gen af sådanne anlæg, da klub- og

mødeaktiviteter vil være en lige så in-

tegreret del af klubbers og forenin-

gers liv som selve sportsudøvelsen

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at vi-

dereføre § 8, stk. 1, litra b, 1. pkt., i

lov om kommunal ejendomsskat,

hvorefter det også alene er de dele af

idrætsanlægget, der anvendes til di-

rekte eller indirekte sportslig aktivi-

tet, der kan fritages, mens fx restau-

rant eller mødelokaler ikke kan frita-

ges. Formuleringen er således opret-

holdt.

Side 161 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og ofte endda en forudsætning for,

at klubben og foreningen kan udøve

sin aktivitet.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

undtagelsen af den del af anlægget,

der anvendes til klub- og mødeaktivi-

teter, udgår.

Delvis fritagelse for grundskyld

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 7, stk.

2, at der for ejendommene oplistet i

§ 7, stk. 1, kan ske en delvis fritagelse

for grundskyld, hvis kun en del af

ejendommen opfylder betingelserne

for fritagelse, og at det fremgår af

bemærkningerne, at når en kom-

mune varsler Skatteforvaltningen om

en fritagelse for grundskyld, kan

Skatteforvaltningen inddrage kom-

munen i vurderingen af, hvor stor en

del af ejendommen, der kan henføres

til den fritagne del.

EjendomDanmark vurderer ikke, at

Skatteforvaltningen er i stand til at

foretage den nævnte vurdering uden

at inddrage kommunen, der har det

nødvendige lokalkendskab og kend-

skab til ejendommens faktiske an-

vendelse. Derudover mener Ejend-

omDanmark, at det er bureaukratisk

at lade kommunen tage en beslut-

ning om delvis fritagelse, hvorefter

Skattemyndigheder foretager forde-

lingen heraf på ejendommen og ef-

terfølgende tilpasser vurderingen for

til slut at give kommunen besked

herom. EjendomDanmark mener, at

det er langt mere oplagt fortsat at

lade kommunen træffe beslutningen

om hvor stor en del af en ejendom,

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 162 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der delvist skal fritages og alene

overlade vurderingen af denne del af

ejendommen til vurderingsmyndig-

heden.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

§ 7, stk. 2, tilrettes, så det fremgår, at

Skatteforvaltningen er forpligtet til at

følge kommunens anvisning af hvor

stor en del af en ejendom, der skal

fritages for grundskyld, og at samme

ændring bør foretages i § 5, stk. 2.

Fritagelse for stigning i grundskyld som

følge af ændret plangrundlag

EjendomDanmark mener, at kom-

munalbestyrelsen bør skulle og ikke

blot kunne fritage en ejendom helt

eller delvist for grundskyld, hvis

kommunalbestyrelsen via et ændret

plangrundlag er skyld i en skattestig-

ning, selvom der ikke er foretaget

ændringer i den konkrete ejendom

eller dens brug. EjendomDanmark

foreslår derfor, at

ordet ”kan” i ho-

vedlovforslagets § 8, stk. 1, erstattes

af ordet ”skal”.

Hovedlovforslagets § 8 har til formål

at videreføre § 8 A i lov om kommu-

nal ejendomsskat, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen

kan

meddele hel eller

delvis fritagelse for stigning i grund-

skylden, hvor grundværdien er steget

med mere end 20 pct. som følge af

ændret plangrundlag. Det vil derfor

fortsat skulle være op til kommunal-

bestyrelsen at vurdere, om der i disse

situationer skal ske fritagelse for

grundskyld, hvorfor formuleringen

er opretholdt. Det bemærkes, at

kommunalbestyrelsen imidlertid

–

li-

gesom efter gældende ret

–

vil skulle

fritage for hele stigningen i grund-

skylden, når stigningen skyldes et

ændret plangrundlag, der giver mu-

lighed for en planlagt anvendelse til

opførelse af vindmølle- eller solcelle-

anlæg.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Accura om, at hovedlovforsla-

gets § 8 er rykket til hovedlovforsla-

gets § 10.

Side 163 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark bemærker, at det

videre foreslås i hovedlovforslagets §

8, stk. 1, at det skal være en betin-

gelse, at grundværdien er steget mere

end 20 pct. som følge af det ændrede

plangrundlag, før der kan meddeles

hel eller delvis fritagelse for grund-

skyld. EjendomDanmark mener, at

20-procentstærsklen stammer fra et

forsøg på at mime 20-procentsreglen

i ejendomsvurderingsloven, men at

der dog ingen sammenhæng er mel-

lem de to, og 20 pct. stigning i

grundværdien er en meget voldsom

stigning.

Det er derfor EjendomDanmarks

opfattelse, at en ejendomsejer selv-

sagt bør kompenseres, hvis en kom-

mune vælger de facto at hæve ejen-

domsskatten gennem et ændret plan-

grundlag. EjendomDanmark foreslår

derfor, at 20-procentstærsklen udgår

af bestemmelsen eller som minimum

reduceres betydeligt.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 8, stk. 1, har til formål at videreføre

§ 8 A, stk. 1, i lov om kommunal

ejendomsskat, hvorefter kommunal-

bestyrelsen kan meddele hel eller del-

vis fritagelse for stigning i grundskyl-

den, hvor grundværdien er steget

med mere end 20 pct. som følge af

ændret plangrundlag, hvorfor kravet

om de 20 pct. er opretholdt.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke

vurderes at være en sammenhæng

mellem dette 20 pct.-krav og reglerne

om forsigtighedsprincippet og den

fastsatte skønsmargin på plus/minus

20 pct. i forbindelse med genopta-

gelse af og klage over en ejendoms-

vurdering.

EjendomDanmark mener desuden,

at det ikke efter hovedlovforslagets §

8, stk. 1, er klart, hvor kompetencen

til at vurdere, om et ændret plan-

grundlag er årsag til en ændring af en

ejendomsvurdering, ligger. Ejendom-

Danmark spørger dertil, om det er

kommunen eller Skattemyndighe-

derne, der skal afgøre dette, og hvor-

dan en sådan beslutning evt. kan

prøves af de berørte.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

reglerne og bemærkningerne hertil

uddybes, så både kompetenceforde-

lingen mellem kommunen og

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at kompetencefordelingen

mellem staten og kommunerne er

præciseret og uddybet i hovedlov-

forslaget.

Side 164 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skattemyndighederne og borgernes

klagemuligheder bliver tydeliggjort.

Dækningsafgiftspligtige ejendomme

EjendomDanmark mener ikke, at det

er tilstrækkeligt beskrevet, hvilke ty-

per af ejendomme, der efter praksis

ikke kan pålægges dækningsafgift, og

at det vist hidtil har været en vis

praksis, hvad angår bl.a. museer, sko-

ler og redningsstationer.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

bemærkningerne til hovedlovforsla-

gets § 12 uddybes, så den hidtidige

praksis, hvad angår ejendomme, der

ikke kan pålægges dækningsafgift,

dvs. ejendomme, som ikke er dækket

af formuleringen

”og

lignende øje-

med”, gøres tydeligere.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om dækningsafgif-

tens anvendelsesområde for er-

hvervsejendomme.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Danske Advokater om, at det

ikke er hensigten, at lovbemærknin-

gerne udtømmende skal opregne

dækningsafgiftspligtig og ikke-dæk-

ningsafgiftspligtige ejendomme.

Grundværdi under offentlige ejendomme i

forbindelse med beregning af dækningsafgift

EjendomDanmark vurderer, at der

ikke er noget til hinder for, at offent-

lige ejendomme undtages fra forsig-

tighedsprincippet, og EjendomDan-

mark heller ikke har en holdning til,

om det skal være tilfældet. Dog me-

ner EjendomDanmark, at der i be-

mærkningerne mangler en forklaring

på, hvorfor forsigtighedsprincippet

ikke skal gælde for offentlige ejen-

domme. EjendomDanmark foreslår

derfor, at dette uddybes i bemærk-

ningerne.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om beskatnings-

grundlaget for dækningsafgiften af

offentlige ejendomme.

Dato for ophør af dækningsafgift

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 21, at

beslutning om at pålægge eller ændre

Side 165 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift har virkning fra først-

kommende 1. januar, og at ophør af

dækningsafgift for en ejendom ligele-

des har virkning fra førstkommende

1. januar.

Da EjendomDanmark vurderer, at

der er tale om to forskellige situatio-

ner, foreslår EjendomDanmark, at

bestemmelsen om håndteringen af

ophør af dækningsafgiften bør ud-

skilles i et nyt stk. 2.

EjendomDanmark mener derudover,

at hovedlovforslagets § 21 er formu-

leret knudret og foreslår, at hele § 21

omformuleres, så de forskellige situ-

ationer for ophør af dækningsafgift,

præsenteres tydeligere.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 21, stk. 2, vedrører ind- og udtræ-

den af dækningsafgiften i forbindelse

med ambassadeejendomme, hvorfor

bestemmelsen er opretholdt i ét

stykke.

Det vurderes, at hovedlovforslagets

§ 21 er formuleret tilstrækkeligt klart,

hvorfor formuleringen er opretholdt.

EjendomDanmark vurderer videre,

at det er besynderligt, at ophør af

dækningsafgift ifølge reglerne altid

finder sted den 1. januar med undta-

gelse af én bestemt situation jf. § 21,

stk. 2, 3. pkt., og at det desuden be-

tyder, at ejeren af en ejendom, der

fritages for dækningsafgift, kan risi-

kere at skulle betale afgiften for store

dele af et kalenderår, hvor ejendom-

men ellers er fritaget.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

reglerne tilpasses, så det dækningsaf-

giften ophører fra den dato, som

kommunalbestyrelsen vedtager, dog

mindst én gang pr. kvartal.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om virkningstids-

punkt for grundskyld og dækningsaf-

gift.

EjendomDanmark foreslår derud-

over en rettelse i bemærkningerne,

da EjendomDanmark vurderer, at

der må være tale om en trykfejl, når

Det bemærkes, at lovbemærknin-

gerne er tilpasset, så der henvises til

stk. 2 i stedet for stk. 3.

Side 166 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det i bemærkninger fremgår, at ”op-

hører dækningsafgiften for en ejen-

dom efter lovforslagets §§ 11 eller

12, sker dette fra og med førstkom-

mende 1. januar, jf. dog stk. 3”, da

der i § 21 ikke er et stk. 3.

Grundbeløb og regulering af sats for ejen-

domsværdiskat

EjendomDanmark vurderer, at be-

skrivelsen i § 22, stk. 3 og 4, af, hvor-

dan grundbeløbet reguleres med

ejendomsværdiindekset, er unødigt

rodet formuleret og besværliggør en

intuitiv forståelse af reguleringsme-

kanismen.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

bestemmelsen justeres sprogligt med

henblik på at gøre det nemmere for

ikke-eksperter at gennemskue regule-

ringsmekanismen.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 22, stk. 3 og 4, om udarbejdelse af

et ejerboligværdiindeks skal inde-

holde en række nødvendige oplys-

ninger om datagrundlag, startværdi,

regulering og afrunding mv. Dette er

således nødvendigt, men kan imidler-

tid forekomme omstændeligt, hvor-

for der i lovbemærkningerne er ind-

sat et eksempel, der illustrerer fast-

læggelsen af ejerboligværdiindekset

og reguleringen af progressionsgræn-

sen.

Loft over dækningsafgift for offentlige ejen-

domme

EjendomDanmark vurderer, at det er

unødigt kompliceret at fastsætte

kommunespecifikke lofter for dæk-

ningsafgiften for offentlige ejen-

domme. EjendomDanmark har in-

gen holdning til niveauet for dæk-

ningsafgiften for offentlige ejen-

domme, men det er generelt uhen-

sigtsmæssigt at komplicere reglerne

mere, end godt er.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

der for offentlige ejendomme fast-

sættes et generelt loft for dæknings-

afgiften, ligesom det er tilfældet for

erhvervsejendommene.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at hovedlov-

forslaget er tilpasset, så der for hvert

af kalenderårene 2024-2028 vil

kunne opkræves dækningsafgift af

offentlige ejendomme med et beløb

svarende til det, der blevet opkrævet

for skatteåret 2023, og at bilag 2 som

følge heraf er udgået af hovedlov-

forslaget.

Side 167 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer yder-

mere, at det er problematisk, at sat-

serne for offentlige ejendomme (bi-

lag 2) ikke er medtaget i høringen, da

det gør det svært for ikke mindst

kommunerne at forholde sig de bud-

getmæssige konsekvenser af reglerne.

EjendomDanmark mener derfor, at

der skabes en budgetmæssig usikker-

hed, der kan have negativ indflydelse

også på borgerne og det private er-

hvervsliv, hvis kommunerne økono-

misk kompensere for denne usikker-

hed andetsteds i deres budgetlæg-

ning.

EjendomDanmark foreslår derfor

også, at Skatteministeriet hurtigst

muligt sikrer en supplerende høring

af især kommunerne over hovedlov-

forslagets bilag 2.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at hovedlov-

forslagets bilag 2 er udgået.

Opkrævning af grundskyld og dækningsaf-

gift hos hovedejer

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 33,

stk. 2, at grundskyld og dækningsaf-

gift for andre ejendomme end ejer-

boliger, der alene er ejet af fysiske

personer, skal opkræves hos ejen-

dommes hovedejer, samt regler for

håndtering af ikke-rettidig betaling.

Da EjendomDanmark vurderer, at

der er tale om to forskellige emner,

foreslår EjendomDanmark, at § 33,

stk. 2, deles i to dele.

Hovedlovforslagets § 33, stk. 2, om-

handler overordnet opkrævning af

grundskyld og dækningsafgift i til-

fælde, hvor der er to eller flere ejere

af ejendomme, som opkræves via

skattekontoen, herunder det indbyr-

des forhold mellem ejerne.

Det vurderes derfor, at der er den

nødvendige sammenhæng i hoved-

lovforslagets § 33, stk. 2.

Forfald på et tidspunkt, hvor der endnu

ikke foreligger en vurdering

Side 168 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark foreslår, at det i

hovedlovforslagets § 33, stk. 2, 3.

pkt. foreslås, at forfalder en rate af

grundskyld eller dækningsafgift på et

tidspunkt, hvor vurderingen foreta-

get det forudgående kalenderår

endnu ikke er offentliggjort, kan

grundskylden og dækningsafgiften

opkræves sammen med den følgende

rate, og at det fremgår i bemærknin-

gerne, at bestemmelsen bør finde an-

vendelse i de tilfælde, hvor en vurde-

ring er få måneder forsinket, og at

det derfor vurderes administrativt

uproportionelt at genere og udsende

foreløbige opkrævninger.

EjendomDanmark vurderer, at det er

uklart, hvornår ministeriet mener, at

hovedlovforslagets § 33, stk. 3, 2.

pkt., reelt bør finde anvendelse.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

bemærkningerne herom uddybes.

EjendomDanmark vurderer yder-

mere, at det er uhensigtsmæssigt, at

en udskydelse af en opkrævning kan

ske, uden at der foreligger en forplig-

telse til at informere en berørt ejen-

domsejer. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at skattemyndighederne

pålægges at informere de berørte

ejendomsejere, såfremt skattemyn-

dighederne gør brug af bestemmel-

sen og udskyder en opkrævning af

grundskyld eller dækningsafgift.

Det anerkendes, at forholdet mellem

1. og 2. pkt. i hovedlovforslagets §

33, stk. 3, ikke har været beskrevet

tilstrækkeligt klart.

2. pkt. er derfor udtaget af hovedlov-

forslaget med den virkning, at alene

1. pkt. vil bestå.

Det vil betyde, at i de tilfælde, hvor

ejendomsvurderingen endnu ikke er

offentliggjort, således at den ikke kan

danne beskatningsgrundlag for årets

1. rateopkrævning, vil raten blive op-

gjort foreløbigt på baggrund af den

seneste offentliggjorte ejendomsvur-

dering.

Det bemærkes, at hvis der ikke fin-

des en senest offentliggjort ejen-

domsvurdering, fx fordi det er tale

om en nyopstået ejendom, fastsættes

der et foreløbigt beskatningsgrundlag

for grundskyld efter hovedlovforsla-

gets § 17, stk. 4, og for dækningsaf-

gift efter § 20, stk. 3.

Tilbagebetaling af for meget opkrævet

grundskyld eller dækningsafgift

EjendomDanmark foreslår, at der ef-

ter bemærkningen til hovedlovforsla-

gets § 33, stk. 4, om, at der ikke er

noget til hinder for, at

Det bemærkes, at lovbemærkninger

er tilpasset i overensstemmelse med

forslaget.

Side 169 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbagebetalingen vil ske med den

førstkommende rate i et efterføl-

gende kalenderår, bør tilføjes: ”, hvis

dette er den hurtigst mulige tilbage-

betaling”. EjendomDanmark bemær-

ker, at der ikke er noget forkert i be-

mærkningen, men at det bør under-

streges endnu tydeligere, at tilbage-

betalingen skal ske hurtigst muligt.

Opkrævning i forbindelse med klage

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås i hovedlovforslagets § 34, at

klage over ansættelse af en ejen-

domsskat ikke har opsættende virk-

ning, og at en klage kan medføre en

ændret ansættelse af skatten og en ef-

terfølgende berigtigelse.

EjendomDanmark vurderer, at be-

stemmelsen ikke i tilstrækkelig grad

sikrer ejendomsejerens retssikkerhed,

og at det er skattemyndighedernes

ansvar at sikre en retmæssig opkræv-

ning på et retvisende grundlag.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

der i reglerne skal indføres en garanti

for, at en klage over skattemyndighe-

dernes ansættelse af ejendomsværdi-

skat, grundskyld eller dækningsafgift

kan medføre en berigtigelse af ansæt-

telsen til ugunst for klageren sam-

menlignet med den situation, der

blev klaget over.

Der henvises til kommentaren til BL

–

Danmarks Almene Boliger om op-

sættende virkning.

Skatterabat

Til den foreslåede metode til opgø-

relse af den samlede rabat i ejen-

domsværdiskat og grundskyld be-

mærker EjendomDanmark, at det er

beskrevet i bemærkningerne, at det

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 40 er tilpasset således, at der er ind-

sat en bestemmelse, hvoraf der føl-

ger, at skatterabatten er nominel, jf.

dog hovedlovforslagets §§ 41 og 42.

Side 170 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår af boligskatteforliget, at ra-

batten som udgangspunkt vil blive

fastholdt nominelt i efterfølgende år,

og at den nominelle fastholdelse af

en samlede rabat vil indebære, at

skatterabatten som udgangspunkt vil

være et fastlåst beløb og være uaf-

hængigt af den fremtidige prisudvik-

ling og de fremtidige offentlige vur-

deringer.

EjendomDanmark vurderer, at det er

problematisk, at dette grundlæg-

gende element alene er beskrevet i

bemærkningerne. EjendomDanmark

foreslår derfor, at der indsættes en

bestemmelse, der fastlægger dette.

Hovedlovforslagets §§ 41 og 42 re-

gulerer, i hvilke tilfælde skatterabat-

ten påvirkes og nedsættes. Skattera-

batten nedsættes permanent ved del-

vis ejerskifte, medmindre ejerskifte

sker til en ægtefælle. Videre nedsæt-

tes skatterabatten midlertidigt i til-

fælde, hvor den opgjorte ejendoms-

værdiskat og grundskyld for et ind-

komstår er mindre end skatterabat-

ten. Desuden nedsættes skatterabat-

ten midlertidigt ved udlejning eller i

andre tilfælde, der gør, at ejendom-

men ikke kan tjene til bolig for eje-

ren.

Grundskyld i 2024 og 2025

EjendomDanmark bemærker, at det

foreslås, at der indføres en stignings-

begrænsningsordning for grundskyld,

og at det fremgår af bemærknin-

gerne, at ”den foreslåede regel i stk.

3 alene vil finde anvendelse, såfremt

grundskylden for kalenderåret 2024

er grundskylden opgjort efter lov om

kommunal ejendomsskat”

EjendomDanmark foreslår, at hen-

visningen til stk. 3 skal rettes, da

henvisningen må være tale om en

fejl, idet der ikke er angivet noget

stk. 3 til hovedlovforslagets § 45.

Det bemærkes, at lovbemærknin-

gerne er tilpasset, så der henvises til

stk. 2 i stedet for stk. 3.

Opgørelse af lån til betaling af de samlede

stigninger i grundskyld og ejendomsværdi-

skat

EjendomDanmark vurderer, at det i

bemærkningerne til hovedlovforsla-

gets § 47 ikke med tilstrækkelig klar-

hed er beskrevet, hvorfra

Det følger af boligskatteforliget, at

bagatelgrænsen for lån efter den per-

manente indefrysningsordning udgør

500 kr. i 2017-niveau.

Side 171 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bagatelgrænsen på de 234 kroner

(2010-niveau) stammer, ligesom det

er medvirkende til at skabe uigen-

nemskuelighed, at tallet er opgjort i

2010-niveau og ikke i nutidsniveau.

Eftersom stigningen for henholdsvis

ejendomsværdiskat og grundskyld

opgøres hver for sig, så er bagatel-

grænsen opdelt i to bagatelgrænser

på 250 kr. i 2017-niveau.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne til hovedlovforslagets § 47, vil

bagatelgrænsen årligt skulle reguleres

efter personskattelovens § 20, stk. 1,

og 2, 1. pkt.

Beløb, der skal efterreguleres efter

personskattelovens § 20, opgøres al-

tid i 2010-niveau, hvorfor bagatel-

grænsen vil udgøre 234 kr.

Det bemærkes, at ovenstående rede-

gørelse for bagatelgrænsen er indført

i lovbemærkningerne.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

bemærkningerne til bestemmelsen

herom uddybes.

Indkomstår og opgørelse af forskelsbeløb til

beregning af lån

EjendomDanmark vurderer, at der i

hovedlovforslagets § 49 er anført

nogle forkerte årstal i enten lovtek-

sten eller i bemærkningerne og fore-

slår, at årstallene rettes.

Det bemærkes, at lovbemærkninger

er tilrettet, så de stemmer overens

med lovteksten til hovedlovforsla-

gets § 49, stk. 1.

Bestemmelsen omhandler fastsæt-

telse af et nyt sammenligningsår for

ejendomsværdiskat. Udgangspunktet

er, at sammenligningsåret udgør ind-

komståret 2024, hvorfor den foreslå-

ede bestemmelse først vil skulle

finde anvendelse for indkomståret

2025 og senere.

Lån til pensionister til betaling af grund-

skyld

EjendomDanmark vurderer, at der

med oplistningen af personkredsen i

Det følger af boligskatteforliget, at

pensionistlåneordningen skal

Side 172 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hovedlovforslagets § 50, stk. 1, mu-

ligvis er overset modtagere af fleks-

ydelse, der er at sammenligne med

efterlønnen. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at modtagere af fleks-

ydelse tilføjes til listen over personer,

der kan optage lån til betaling af

grundskyld.

videreføres. Det bemærkes, at per-

sonkredsen omfattet af pensionistlå-

neordningen i dag er fastsat i § 1, stk.

4, nr. 1, hvor modtagere af fleksydel-

ser ikke fremgår. Forslaget vil derfor

ikke kunne efterkommes.

EjendomDanmark vurderer yder-

mere, at hovedlovforslagets § 50 og

de tilhørende bemærkninger mangler

overvejelser vedrørende rammerne

for den faktiske ansøgning om lån til

betaling af grundskyld og foreslår, at

der i lovforslaget indføres regler om

rammerne for ansøgning om lån til

betaling af grundskyld, evt. i form af

en delegationsbeføjelse.

Som udgangspunkt vil ansøgningen

om pensionistlån skulle foretages via

TastSelv. For de pensionister, som er

fritaget for digital selvbetjening, vil

der være en mulighed for en analog

ansøgning, fx via fremmøde hos

Borgerservice. De endelige rammer

for analog ansøgning er endnu ikke

endeligt fastsatte. Skatteforvaltnin-

gen vil udsende nærmere informa-

tion om ansøgningsprocessen i efter-

året 2023.

Renter for lån til betaling af grundskyld

EjendomDanmark vurderer, at der

er diskrepans mellem lovteksten og

den tilhørende bemærkning for så

vidt angår hovedlovforslagets § 56,

stk. 3, da lovteksten er formuleret, så

udgangspunktet er, at der altid tingly-

ses pant, og at bestemmelsen alene

finder anvendelse, hvis det er umu-

ligt at tinglyse pant, mens bemærk-

ningen omvendt og eksplicit påpe-

ger, at der er tale om et valg fra ejen-

domsejerens side.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

lovteksten tilpasses, så det også her

tydeliggøres, at Skatteforvaltningens

tinglysning af pant på ejendommen i

forbindelse med lån til betaling af

Det bemærkes indledningsvist, at ho-

vedlovforslagets § 56, stk. 3, er ryk-

ket til stk. 4.

Bestemmelsen omhandler den situa-

tion, hvor Skatteforvaltningen ikke

kan tinglyse påløbne renter, fx fordi

der ikke er tilstrækkelig friværdi i

ejendommen til yderligere rentetil-

skrivninger eller pensionisten ikke

samtykker til tinglysning af endnu et

skadesløsbrev på ejendommen.

I disse tilfælde forfalder renterne til

opkrævning. Bestemmelsen tager

derfor ikke sigte på at regulere lånta-

gers handlinger eller undladelse, men

alene om Skatteforvaltningen kan

tinglyse yderligere sikkerhed for

Side 173 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskyld afhænger af lånoptage-

rens valg af en sådan tinglysning.

påløbne renter. Årsagen til, at der

ikke kan tinglyses yderligere, er ikke

af betydning for bestemmelsen.

EjendomDanmark vurderer yder-

mere, at § 56, stk. 3, er malplaceret i

en paragraf, der omhandler forfald i

forbindelse med ejerskifte og fore-

slår, at bestemmelsen enten flyttes til

sidst i paragraffen, eller placeres som

en selvstændig bestemmelse.

Den i hovedlovforslaget foreslåede §

56, stk. 3, omhandler forfald (af ren-

ter), hvorfor det vurderes, at dens

nuværende placering i § 56, som er

forfaldsbestemmelsen i hovedlov-

forslagets kapitel 8 om lån, er pas-

sende.

Beregning af rente for lån til betaling af

grundskyld

EjendomDanmark bemærker, at det

fremgår i bemærkningerne til hoved-

lovforslagets § 58 om forrentning af

lån til betaling af grundskyld står be-

skrevet, at der ikke vil blive ”bereg-

net renters rente, da det kun vil være

hovedstolen, der forrentes”.

EjendomDanmark vurderer, at dette

er så grundlæggende et element i den

nye låneordning, at det er uforståe-

ligt, at Skatteministeriet ikke eksplici-

terer dette tydeligere i lovteksten,

men alene i en bemærkning. Ejen-

domDanmark foreslår, at det skal

fremgå af lovteksten, at det alene er

lånets hovedstol, der forrentes, og at

der i bemærkningerne skal indskrives

et regneeksempel på renteberegnin-

gen.

Der er i hovedlovforslagets § 58, stk.

1, indsat et 2. pkt., hvoraf det følger,

at der ikke beregnes renters rente.

Indfrielse af lån til betaling af grundskyld

EjendomDanmark vurderer, at be-

mærkningerne til hovedlovforslagets

§ 61 er forbilledlig klar, hvad angår

en ejendomsejers mulighed for når

som helst at indfri et grundskyldslån,

Det er uddybet i hovedlovforslagets

§ 61, stk. 1, at der til enhver tid kan

ske hel eller delvis indfrielse af lån.

Side 174 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

men at en tilsvarende klarhed ikke

helt findes i lovteksten. Ejendom-

Danmark foreslår derfor, at der i §

61, stk. 1, efter

”Ejeren

kan” tilføjes

”når

som helst”.

Meddelelse om låneoplysninger

EjendomDanmark anfører til hoved-

lovforslagets § 62, stk. 1, om at Skat-

teforvaltningen årligt skal give ejerne

meddelelse om status på deres lån, at

det for mange borgere vil være util-

strækkeligt at kunne finde gældsop-

lysningerne via selvbetjeningen.

EjendomDanmark mener, at denne

oplysning i stedet løbende bør sen-

des til borgerne for at sikre en reel

gennemsigtighed i lånene og foreslår,

at Skatteforvaltningen skal forpligtes

til at udsende en låneoversigt til de

berørte ejere.

Boligejerne vil via TastSelv have ad-

gang til et overblik over sine lån samt

rentetilskrivninger. Her vil man også

kunne se sin årlige låneopgørelse.

Opgørelsen vil ikke blive tilsendt via

Digital Post. Det bliver derimod mu-

ligt at abonnere på at modtage oplys-

ninger om, at den årlige opgørelse er

tilgængelig på TastSelv. Dette notifi-

ceres borger om via sms eller mail,

hvilket er samme procedure som for

årsopgørelsen og forskudsopgørel-

sen.

Er borger fritaget for digital post, får

tilsendt opgørelsen med posten.

Automatisk overgang fra midlertidig til

permanent indefrysningsordning

EjendomDanmark mener, at der i

lovforslaget mangler en oplysnings-

forpligtelse om den automatiske

overgang fra en indefrysningsord-

ning til en anden med ændrede vil-

kår.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

der indføres en forpligtelse for Skat-

teministeriet til i god tid at informere

de nuværende brugere af indefrys-

ningsordningen om, at de automatisk

overgår til den nye, permanente in-

defrysningsordning, hvis ikke denne

aktivt fravælges inden den 1.

De foreslåede bestemmelser i hoved-

lovforslagets § 63, stk. 4, og § 64, stk.

6, som omhandler henholdsvis auto-

matik tilvalg af den permanente inde-

frysningsordning og ansøgning om

lån efter pensionistlåneordningen,

hvis ejeren ikke har fravalgt hen-

holdsvis den kommunale midlerti-

dige indefrysningsordning og den

kommunale pensionistlåneordning

den 1. september 2023, er af system-

mæssige årsager udtaget af hovedlov-

forslaget.

Side 175 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

september 2023, samt informere om

rammerne for den nye ordning.

Lån efter den midlertidige indefrysningsord-

ning

EjendomDanmark foreslår, at der

indføres en ny bestemmelse, der ind-

fører tilsvarende regler som reglerne

i § 66, stk. 1, og § 67, stk. 1, for ejen-

domme ejet af juridiske personer, da

EjendomDanmark vurderer, at der

ikke i denne henseende er taget stil-

ling til ejendomme, der alene ejes af

juridiske personer.

Juridiske personer kan ikke optage

lån efter grundskyldslåneloven. Det

vurderes derfor ikke nødvendigt at

indsætte en bestemmelse om, at de-

res lån vil forblive indestående ved

overgangen til den statslige lånead-

ministration.

EjendomDanmark vurderer, at det

for så vidt angår lån efter den midler-

tidige indefrysningsordning, som for-

bliver indestående jf. § 66, stk. 1, el-

ler § 67, stk. 1, er uhensigtsmæssigt,

at disse lån ændrer vilkår så grund-

læggende, uden at denne vilkårsæn-

dring fremgår direkte af lovteksten.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

det i lovteksten indføres, at de mid-

lertidige indefrysningslån, der efter

bestemmelserne i § 66, stk. 1, og §

67, stk. 1, forbliver indestående, vil

være omfattet af de samme lånevil-

kår, som de almindelige lån efter den

nye, permanente indefrysningsord-

ning, herunder at det vil medføre

rentetilskrivning på hidtil rentefrie

lån.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 63, stk. 1, overtages samtlige

indefrysningslån af staten. Af stk. 2,

fremgår det, hvilke vilkår lånene om-

fattes af.

Hovedlovforslagets §§ 66, stk. 1, og

67, stk. 1, omhandler den situationer,

hvor staten har overtaget lån efter

hovedlovforslagets § 63, stk. 1, men

ejeren eller ejendommen ikke opfyl-

der betingelsen for at optage fremti-

dige lån. Bestemmelserne har til for-

mål at sikre, at der ikke er tvivl om,

hvorvidt et lån forfalder til betaling.

Vilkårsændringen fremgår eksplicit i

hovedlovforslagets § 63, stk. 2, hvor

de relevante bestemmelser er opli-

stet.

EjendomDanmark vurderer yder-

mere, at formuleringen om, at lånene

”forbliver

indestående” kan forstås

således, at de berørte ejendomsejere

fratages muligheden for frivilligt at

Som det følger af hovedlovforslagets

§ 63, stk. 2, omfattes lån ydet efter

den kommunale midlertidige inde-

frysningslåneordning af

Side 176 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indfri lånene, og at det ikke er pas-

sende, da man ellers tvangspålægger

disse ejendomsejere et lån, som man

ændrer grundlæggende i vilkårene

for. EjendomDanmark foreslår der-

for, at det i §§ 66 og 67 beskrives, at

ejendomsejerne, der berøres af disse

bestemmelser, også har mulighed for

frivilligt at indfri disse lån.

hovedlovforslagets § 61, hvori det

fremgår, at ejeren helt eller delvist

kan indfri lån.

EjendomDanmark vurderer desu-

den, at Skatteministeriet selvsagt har

en oplysningsforpligtelse, når lånevil-

kårene på denne måde ændres

grundlæggende og foreslår, at der i

lovteksten indføres en bestemmelse

om, at Skatteministeriet er forpligtet

til at informere ejendomsejere berørt

af §§ 66 og 67 om de vilkårsændrin-

ger, som bestemmelserne medfører,

og om muligheden og rammerne for

indfrielse af lånene.

Der henvises til kommentaren oven-

for om vilkårsændringer, som er be-

skrevet i hovedlovforslagets § 63,

stk. 2.

Definition af indkomst- og kalenderår

EjendomDanmark vurderer, at be-

mærkningerne til hovedlovforslagets

§ 70 om, at indkomståret og

kalenderåret anses at udgøre 360

dage med 30 dage i hver kalendermå-

ned, er utilstrækkelige, da det ikke er

tydeligt, hvordan man vil beregne

skatten ved ejerskifte på andre datoer

end midt i en måned, eller hvordan

man vil håndtere februar måned.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

der til bestemmelsens bemærkninger

tilføjes et eksempel.

Det fremgår af hovedlovforslaget, at

§ 70 vil få betydning i situationer,

hvor ejendomsværdiskatten, grund-

skylden eller dækningsafgiften ikke

pålægges for et helt indkomstår eller

kalenderår, og hvor ejendomsværdi-

skat, grundskyld eller dækningsafgift

beregnet for et helt år skal nedsættes.

Fx hvis pligten til at betale ejen-

domsværdiskat af en ejendom ophø-

rer den 5. maj i indkomståret, betales

der ejendomsværdiskat af 125 dage

ud af 360. Det vil sige, at ejendoms-

værdiskatten for hele året reduceres

til 125/360-del af årets ejendoms-

værdiskat.

Side 177 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovbemærkninger i hovedlovforsla-

get er tilpasset med dette eksempel.

Opdeling af ejendomme på tværs af kom-

muner

EjendomDanmark vurderer, at ho-

vedlovforslagets § 71 om opdeling af

ejendomme på tværs af kommune-

grænser skyldes, at de to skatter sta-

dig er kommunale skatter, og at der

kan være kommunale forskelle på,

hvad angår niveauet for disse skatter.

EjendomDanmark mener, at be-

stemmelsen giver fin mening, men

mener også, at det er uklart, hvordan

fordelingen skal ske i praksis og på

hvilket grundlag, fx kvadratmeterfor-

deling.

EjendomDanmark foreslår således,

at bemærkningerne til bestemmelsen

underbygges med et eller flere ek-

sempler.

Lovbemærkningerne i bestemmelsen

er tilpasset, så der fremgår eksempler

om bestemmelsens anvendelse i

praksis.

Ophævelse af en række love

EjendomDanmark vurderer, at ho-

vedlovforslagets § 73 vedrører to ad-

skilte lovelementer (ikrafttrædelses-

tidspunktet og ophævelse af en

række love) og foreslår derfor, at §

73, stk. 3-6, udskilles som en selv-

stændig paragraf.

Det bemærkes, at det ikke er lovtek-

nisk forkert, at lovens ikrafttrædelse

og ophævelse af en række love bliver

reguleret i samme paragraf, hvorfor

paragraffen er opretholdt.

Videreførelse af eksisterende gebyrer

EjendomDanmark vurderer, at pla-

ceringen af § 73, stk. 6, om, at reg-

lerne for eksisterende gebyrer forbli-

ver i kraft, indtil de erstattes af regler

udstedt i medfør af lovforslagets §

72, ikke bidrager til klarhed og strin-

gens i lovforslaget, og foreslår, at §

Det bemærkes, at bestemmelsens

placering er lovteknisk korrekt, hvor-

for denne er opretholdt.

Side 178 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

73, stk. 6, flyttes, så den i stedet gø-

res til en ny § 72, stk. 2.

Fradrag af rabat ved opgørelse af stigning i

ejendomsværdiskat og grundskyld

Til hovedlovforslagets § 74, stk.4,

vurderer EjendomDanmark, at situa-

tionen med ”for store indefrysnings-

lån” er utilstrækkeligt beskrevet, og

mener, at det er skattemyndighe-

derne, der må bære risikoen for disse

lån. EjendomDanmark foreslår der-

for, at det ved denne bestemmelse

og mere generelt i lovforslaget ek-

spliciteres, at der ikke foretages efter-

regulering af indefrysningslån, hvis

indefrysningen kommer borgere eller

virksomheder til ugunst.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 74 er flyttet, så bestemmelsen nu

fremgår af hovedlovforslagets § 73.

Hertil er bemærkningerne uddybet.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 52, stk. 1, 2. pkt., anses lån for

stiftet og bindende den 1. januar i

det følgende indkomstår. I lovbe-

mærkningerne er det anført, at det

betyder, at lånene ikke kan korrigeres

efterfølgende

–

uanset at der indtræ-

der senere ændringer i den opgjorte

ejendomsværdiskat eller grundskyld,

som ville have medført at det skulle

have været anderledes.

Det bemærkes hertil, at uanset oven-

stående vil låntageren til enhver tid

kunne indfri lån efter hovedlov-

forslagets § 61.

Efterregulering

EjendomDanmark vurderer, at ho-

vedlovforslagets § 76 om efterregule-

ring som følge af de foreslåede fore-

løbige vurderinger er stærkt proble-

matisk, da den overfører ansvaret for

og risikoen ved skattemyndigheder-

nes fejl og forsinkelser til de berørte

borgere og virksomheder. Ejendom-

Danmark mener, at en efterregule-

ring alene bør finde sted, hvis det vi-

ser sig, at borgeren eller virksomhe-

den har betalt for meget i skat.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om efterregulering.

Side 179 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark foreslår derfor, at

§ 76 udgår og erstattes af en ny be-

stemmelse, der fastslår, at der alene

vil finde efterregulering sted, hvis

opgørelsen viser, at der er blevet op-

krævet for meget i ejendomsskat i

den berørte periode.

Grundlag for betaling af dækningsafgift

Til hovedlovforslagets § 78, hvoref-

ter en ejendomsejer kan vælge at be-

tale det samme beløb dækningsafgift

som i 2023 ved ejendomsejers hen-

vendelse til Skatteforvaltningen, me-

ner EjendomDanmark, at det er

uklart, hvad ministeriet mener med

en ”henvendelse”.

EjendomDan-

mark foreslår derfor, at det eksplici-

teres, hvordan denne henvendelse

skal finde sted.

Med »henvendelse« forstås telefonisk

eller skriftlig henvendelse til Skatte-

forvaltningen.

Økonomiske, administrative og andre kon-

sekvenser

EjendomDanmark opfordrer på det

kraftigste til, at Skatteministeriet

genovervejer konklusionerne af de

økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet, og at

Skatteministeriet dertil forsøger at

indregne eller eksplicitere den øko-

nomiske og administrative betydning

af den usikkerhed, som erhvervslivet

skal tage højde for som følge af

overgangen til et nyt ejendomsskatte-

system.

Derudover har EjendomDanmark en

række nærmere bemærkninger til en-

kelte elementer om de økonomiske

og administrative konsekvenser:

Side 180 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Andel af boligejerne, der vil optage grund-

skyldlån efter den nye ordning

EjendomDanmark bemærker, at

Skatteministeriet forventer, at ca. ¾

af boligejerne vil gøre brug af den

nye, permanente indefrysningsord-

ning. EjendomDanmark vurderer, at

det ud fra bemærkningerne er uklart,

hvorfra denne vurdering stammer,

og hvad Skatteministeriets grundlag

er for antagelsen. EjendomDanmark

foreslår således, at bemærkningen

uddybes, så grundlaget for skønnet

fremstår tydeligere.

Antagelsen om 75 pct. anvendelse af

den permanente indefrysningsord-

ning er en beregningsteknisk anta-

gelse og skønnet er behæftet med

stor usikkerhed.

Antagelsen om 75 pct. anvendelse vil

derfor blive endeligt revideret og ud-

dybet i hovedlovforslaget inden

fremsættelsen.

Grundskyld af lejede ejendomme

EjendomDanmark påpeger, at Skat-

teministeriet ikke ved opgørelsen af

de økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet berører efterreguleringen,

som ikke kan overvæltes på lejerne,

og som derfor har betydelige økono-

miske konsekvenser i form af den di-

rekte engangsudgift, og i form af den

usikkerhed, som virksomhederne på-

lægges og skal tage højde for økono-

misk.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

dette beskrives i konsekvensafsnit-

tene.

Det er korrekt, at der ved opgørelsen

af de økonomiske konsekvenser ikke

er inkluderet de eventuelle økonomi-

ske konsekvenser af efterregulerin-

gen, hverken for ejerboliger eller er-

hvervsejendomme. Det skyldes, at

det er ikke muligt at fastslå størrelsen

af afvigelserne i skattebetalingerne på

baggrund af de endelige sagsbehand-

lede 2022- og 2023-vurderinger og

skattebetalingerne på baggrund af de

foreløbige modelvurderinger. Det er

imidlertid ikke alle ejendomme, der

vil opleve en efterregulering, da

nogle ejendomsejere vil opleve at få

penge tilbage i skat.

Dækningsafgift

EjendomDanmark mener, at Skatte-

ministeries vurdering af, at de æn-

drede dækningsafgiftsregler ikke vur-

deres at have økonomisk betydning

for hverken det offentlige eller for

erhvervslivet, er åbenlyst fejlbehæf-

tet. EjendomDanmark understreger,

Det bemærkes, at de økonomiske

konsekvenser er opgjort i forhold til

gældende regler i lov om kommunal

ejendomsskat. Hovedlovforslaget

medfører ikke økonomiske konse-

kvenser for dækningsafgiften i for-

hold til de gældende regler.

Side 181 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det er den klare forventning, at

udgiften til dækningsafgift kommer

til at stige mærkbart for en lang

række virksomheder, og at uvisheden

om omfanget af denne stigning og

den efterfølgende efterregulering

medfører, at virksomhederne alle-

rede nu bliver nødt til at indregne en

betydelig, økonomisk risiko.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

Skatteministeriet genbesøger og ud-

dyber bemærkningerne til de økono-

miske konsekvenser af ændringerne i

reglerne om dækningsafgift.

Det er korrekt, at nogle virksomhe-

der vil opleve en mærkbar stigning i

deres dækningsafgift for årene 2022

og 2023, når de modtager deres ejen-

domsvurderinger. Disse stigninger er

imidlertid en konsekvens af omlæg-

ningen af dækningsafgiften i forbin-

delse med lov nr. 2614 af 28. decem-

ber 2021. Hovedlovforslaget ændrer

ikke på de lofter for dækningsafgifts-

promiller, som fremgår heraf og gæl-

der for årene 2022-2028.

Klimamæssige konsekvenser

EjendomDanmark vurderer, at Skat-

teministeriets vurdering af de kli-

mamæssige konsekvenser er util-

strækkelig, da usikkerheden ved

overgangen til det nye ejendomsskat-

tesystem kan medføre reducerede in-

citamenter til investeringer i og for-

bedringer af ejendomme, fordi ejerne

vil skulle afsætte økonomi af til at

håndtere den risiko, som særligt ef-

terregulering af grundskyld og dæk-

ningsafgift kan medføre.

EjendomDanmark mener således, at

hovedlovforslaget indirekte kan få

klimamæssige konsekvenser ved at

reducere ejendomsbranchens mulig-

heder for at investere i grønnere

ejendomme i en periode.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

beskrivelsen af de klimamæssige

konsekvenser suppleres disse over-

vejelser, og foreslår tillige, at en til-

svarende uddybning kan tilføjes til

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, indføres der i overensstemmelse

med boligskatteforliget en række

ordninger, herunder skatterabatord-

ningen, stigningsbegrænsningsord-

ningen og den permanente indefrys-

ningsordning, der skal sikre tryghed

om ejendomsskatterne.

Desuden indebærer hovedlovforsla-

get, at satserne for ejendomsværdi-

skat og grundskyld nedsættes væ-

sentligt, og at der vil være et loft over

satsen for både grundskyld og dæk-

ningsafgift frem til og med 2028.

Det bemærkes, at efterregulering af

grundskyld og dækningsafgift er af-

født af gældende regler i lov om

kommunal ejendomsskat, hvorfor ef-

terreguleringen ikke vil blive være en

konsekvens af hovedlovforslaget.

Det vurderes derfor ikke, at hoved-

lovforslaget vil få indflydelse på inci-

tamenter til investeringer i og

Side 182 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslagets miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

forbedringer af ejendomme eller for

mulighederne for at investere i grøn-

nere ejendomme i en periode. Vur-

deringen af de klimamæssige samt de

miljø- og naturmæssige konsekven-

ser af hovedlovforslaget er derfor

opretholdt.

Bemærkninger til følgelovforslag

Statens udbetaling af grundskyld til kom-

munerne (§ 2, nr. 3)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås at

fastsætte regler for tidspunktet for og

opdelingen af det beløb, som staten

løbende skal udbetale til kommu-

nerne til foreløbig dækning af grund-

skylden, og at det herefter defineres,

at grundskylden »omfatter indkomst-

årets beløb uden nedsættelse for be-

løb, som staten har ydet som rabat

eller lån til betaling af stigninger i

grundskyld efter ejendomsskattelo-

vens kapitel 8« (forslagets § 2, nr. 3,

om tilføjelse af § 15, stk. 2, 3. pkt., til

lov om kommunal indkomstskat).

EjendomDanmark vurderer, at for-

slaget til en ny § 15, stk. 2, i lov om

kommunal indkomstskat som for-

muleret omhandler forskellige ad-

skilte elementer. Forslaget til § 15,

stk. 2, 1. og 2. pkt., regulerer tids-

punktet for og opdelingen af statens

udbetaling af grundskylden til kom-

munerne, mens forslaget til § 15, stk.

2, 3. pkt., er anderledes og regulerer

beregningen af det, der skal udbeta-

les. At bestemmelsen på denne måde

indeholder flere adskilte elementer,

bidrager ikke til gennemsigtigheden

og læsbarheden af loven. Ejendom-

Danmark foreslår derfor, at forslaget

Den foreslåede bestemmelse § 15,

stk. 2, 3. pkt., til lov om kommunal

indkomstskat, som EjendomDan-

mark henviser til, har til formål at

fastslå, hvad der skal forstås ved

»grundskyld af ejerboliger ejet af fysi-

ske personer omfattet af ejendoms-

skatteloven«, som nævnes i de fore-

slåede bestemmelser i 1. og 2. pkt.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at

ovennævnte bestemmelser placeres

samlet i loven, hvorfor følgelov-

forslaget fastholdes på dette punkt.

Side 183 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til § 15, stk. 2, 3. pkt., udskilles som

et selvstændigt stykke.

Omregning af satser til 2010-niveau (§ 3,

nr. 5)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

ejendomsvurderingslovens § 17, stk.

5, 1. pkt., ændres, så det anførte be-

løb angives på 2010-niveau frem for

2020-niveau. Ministeriet bemærker i

den forbindelse, at den »gældende

formulering ikke er entydig, idet der

på den ene side altid reguleres i for-

hold til 2010-niveau, og på den an-

den side står grundbeløbet i lovtek-

sten angivet i 2020-niveau« (bemærk-

ningernes side 122). EjendomDan-

mark vurderer, at Skatteministeriets

begrundelse teknisk set giver me-

ning, men at det kun bidrager til at

gøre reglerne mere uigennemtrænge-

lige, når man angiver beløb på et ni-

veau for over 10 år siden. Dette be-

sværliggør en hurtig og intuitiv læs-

ning af reglerne og forståelse af de

faktiske og konkrete, økonomiske

konsekvenser heraf. EjendomDan-

mark foreslår derfor, at man overgår

til at bruge 2020-niveau som ud-

gangspunkt i reglerne generelt.

Den foreslåede reguleringsmeka-

nisme af beløbsgrænsen er den

samme, som anvendes i store dele af

den øvrige skattelovgivning. Regule-

ringsmekanismen sikrer, at beløbs-

grænserne reguleres årligt i takt med

indkomstudviklingen, uden at det er

nødvendigt hvert år at fremsætte lov-

forslag om de regulerede beløbs-

grænsers størrelse. En opdatering af

grundbeløbene til 2020-niveau vil

medføre, at der ville skulle ændres i

en lang række skatte- og afgiftslove,

uden at det har nogen reel betydning

for beløbsgrænsernes størrelse. End-

videre vil en angivelse af grundbeløb

i 2020-niveau også hurtigt blive for-

ældet.

Offentliggørelse af indeks (§ 3, nr. 15)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at be-

føjelsen til at offentliggøre indeks ef-

ter ejendomsvurderingslovens §§ 44-

47, overgår fra at være hos skattemi-

nisteren til at ligge i skattemyndighe-

derne, således at offentliggørelsen

kan ske uden at skulle tage form af

en bekendtgørelse.

Forslaget om, at den nævnte kompe-

tence til at offentliggøre indeks over-

går fra skatteministeren til Skattefor-

valtningen, vil ikke ændre ved reg-

lerne for, hvordan prisindeks skal

udarbejdes. Indeks vil således fortsat

årligt skulle udarbejdes efter reglerne

i ejendomsvurderingslovens §§ 44-

Side 184 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark vurderer, at man

af hensyn til den demokratiske legiti-

mitet bag myndighedsbeslutninger

altid bør være tilbageholden med at

overlade udvidede beføjelser direkte

til myndighederne. Der kan naturlig-

vis være årsager hertil

–

fx når der lø-

bende skal offentliggøres et teknisk

beregnet indeks som her

–

men i

disse tilfælde bør man sikre, at dele-

gationsbeføjelsen er udtømmende

beskrevet og indhegnet. Dette synes

ifølge EjendomDanmark ikke at

være tilfældet her. Bemærkningerne

til bestemmelsen indeholder således

fx ikke beskrivelse af, hvornår eller

hvor ofte skattemyndighederne kan

tilpasse indekset, ligesom man alene

angiver, at offentliggørelse »fx« kan

ske via en hjemmeside.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

bemærkningerne til bestemmelsen

uddybes, så rammerne for skatte-

myndighedernes udøvelse af den

med bestemmelsen tillagte beføjelse

gøres klarere og mere veldefinerede.

47. Efter ejendomsvurderingslovens

§ 44, stk. 2, er det Danmarks Stati-

stik, som udarbejder prisindeks med

anvendelse af de statistiske princip-

per og metoder, som Danmarks Sta-

tistik vælger at anvende. Forslaget vil

ikke ændre herved. Formålet med

forslaget er således alene at ændre

platformen, hvorpå indeks skal of-

fentliggøres.

Følgelovforslaget er justeret, så dette

tydeliggøres.

Omvurderinger (§ 3, nr. 24 og 25)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

2024-vurderingerne skal fremkomme

på baggrund af en videreførelse og

indeksering af 2022-vurderingerne,

og at senere omvurderinger af ejen-

domme skal »foretages efter prisfor-

holdene pr. 1. januar 2022 og indek-

seres efter stk. 4 og 5« (forslagets § 3,

nr. 24, om tilføjelse af § 87 b, stk. 3,

3. pkt., til ejendomsvurderingsloven).

EjendomDanmark henviser herud-

over til, at det fremgår af

Som det fremgår af lovforslaget, er

baggrunden for forslaget i ejendoms-

vurderingslovens § 87 b, stk. 3, 3.

pkt., at ejendomme, der opstår eller

ændres i perioden fra og med den 2.

januar 2023 til den 1. januar 2024,

ikke vil have en retvisende 2022-vur-

dering, der kan indekseres til 2024-

niveau. Det vil derfor være nødven-

digt at foretage en vurdering af de

ejendomme, der pr. 1. januar 2024

opfylder betingelserne for en omvur-

dering efter

Side 185 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærkningerne til følgelovforslaget,

at denne omregning af en omvurde-

ring til 2022-prisniveau og efterføl-

gende indeksering til nutidskroner

skal »sikre et ensartet beskatningsni-

veau« (bemærkningernes side 143).

EjendomDanmark henviser yder-

mere til, at det fremgår af følgelov-

forslaget, at 2025-vurderingerne skal

fremkomme på baggrund af en vide-

reførelse og indeksering af 2023-vur-

deringerne, og at senere omvurderin-

ger af ejendomme skal »foretages ef-

ter prisforholdene pr. 1. januar 2023

og indekseres stk. 4 og 5« (forslagets

§ 3, nr. 25, om tilføjelse af § 88 a, stk.

3, 3. pkt., til ejendomsvurderingslo-

ven).

EjendomDanmark vurderer, at den

foreslåede metode er overordentlig

omstændelig og ingenlunde bidrager

til gennemsigtighed i vurderings-

grundlaget for de berørte ejen-

domme. Herudover bemærker

EjendomDanmark, at begrundelsen i

følgelovforslaget for nødvendighe-

den af først at tilbageregne vurderin-

gen til 2022-/2023-niveau for efter-

følgende at indeksere den frem mod-

siges af Skatteministeriets egen for-

ventning om, at der kun vil være lille

forskel mellem de foreløbige og de

endelige vurderinger: Hvis der allige-

vel forventes at være lille eller ingen

forskel mellem omvurderingen fore-

taget i nutidskroner og omvurderin-

gen foretaget i nutidskroner, tilbage-

regnet til 2022-niveau og indekseret

frem, synes tilbageregningen og in-

dekseringen som en unødvendig

komplikation af et i forvejen svært

gennemskueligt system.

ejendomsvurderingslovens § 6. Vur-

deringen foretages efter ejendoms-

vurderingslovens almindelige regler,

dvs. på grundlag af ejendommens

størrelse og forholdene i øvrigt på

vurderingstidspunktet. For at sikre et

ensartet beskatningsniveau vil det

være nødvendigt at foretage denne

vurdering i 2022-prisniveau, så vur-

deringen, der indekseres, er på

samme niveau, som øvrige indekse-

rede 2022-vurderinger. Hermed sik-

res ensartethed i grundlaget for vur-

deringerne.

Baggrunden for forslaget i ejendoms-

vurderingslovens § 88 a, stk. 3, 3.

pkt., er den samme som nævnt oven-

for, dog således at der i dette tilfælde

er tale om, at det er ejendomme, der

opstår eller ændres i perioden fra og

med den 2. januar 2024 til og med

den 1. januar 2025, der ikke vil have

en retvisende 2023-vurdering, der

kan indekseres til 2025-niveau.

Selv om det kan forekomme kompli-

ceret, er den foreslåede ordning såle-

des nødvendig for at sikre, at oven-

nævnte omvurderede/nyopståede

ejendomme får en så retvisende vur-

dering som muligt, der svarer til øv-

rige vurderinger, der ikke er blevet

omvurderet. På baggrund heraf er

følgelovforslaget ikke justeret på

dette punkt.

Side 186 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark foreslår derfor, at

forslaget til § 87 b, stk. 3, 3. pkt., og

forslaget til § 88 a, stk. 3, 3. pkt., i

ejendomsvurderingsloven udgår.

Omfang af 2024-vurderingerne (§ 3, nr.

24)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

»ejendomsværdien i ejendomsvurde-

ringen pr. 1 januar 2024 og pr. 1. ja-

nuar 2025 ansættes til ejendomsvær-

dien i vurderingen pr. 1. januar 2022

reguleret til 2024-prisniveau« (forsla-

gets § 3, nr. 24, om tilføjelse af § 87

b, stk. 4, til ejendomsvurderingslo-

ven). Herudover henviser Ejendom-

Danmark til, at det fremgår af følge-

lovforslaget, at den foreslåede be-

stemmelse ikke kun omfatter ejen-

domsværdien, »men også fordelinger

af ejendomsværdien« (bemærknin-

gernes side 144). EjendomDanmark

vurderer, at bemærkningen i følge-

lovforslaget om, at denne bestem-

melse også omfatter fordelinger af

ejendomsværdien, er ret grundlæg-

gende, hvorfor den ikke kun bør fin-

des i bemærkningen til bestemmel-

sen, men også i selve bestemmelsen.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

der i forslaget til ejendomsvurde-

ringslovens § 87 b, stk. 4, indsættes

et nyt 3. pkt., hvori det noteres, at

bestemmelsen også omfatter forde-

linger af ejendomsværdien.

For så vidt angår det anførte om, at

det bør fremgå af den foreslåede lov-

tekst

–

og ikke kun af bemærknin-

gerne hertil

–

at bestemmelsen ikke

kun vil omfatte ejendomsværdien,

men også vil omfatte fordelinger af

ejendomsværdien, bemærkes det, at

det foreslåede svarer til den tilgang,

der er anvendt andre steder i ejen-

domsvurderingsloven, og at forslaget

således er udformet med udgangs-

punkt i, at der anvendes en ensartet

terminologi gennem hele ejendoms-

vurderingsloven herom.

EjendomDanmark henviser yder-

mere til, at det med følgelovforslaget

foreslås, at »grundværdien i ejen-

domsvurderingen pr. 1. januar 2024

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at det foreslåede svarer til

den tilgang, der er anvendt andre ste-

der i ejendomsvurderingsloven, og at

Side 187 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og pr. 1. januar 2025 ansættes til

grundværdien i vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2022 reguleret efter de indeks,

der er fastsat efter stk. 4, 2. pkt.«

(forslagets § 3, nr. 24, om tilføjelse af

§ 87 b, stk. 5, til ejendomsvurde-

ringsloven), og at det fremgår af føl-

gelovforslaget, at den foreslåede be-

stemmelse ikke kun omfatter grund-

værdien, »men også fordelinger af

grundværdien« (bemærkningernes

side 145). EjendomDanmark vurde-

rer, at bemærkningen i følgelov-

forslaget om, at denne bestemmelser

også omfatter fordelinger af grund-

værdien, er ret grundlæggende, hvor-

for den ikke kun bør findes i be-

mærkningen til bestemmelsen, men

også i selve bestemmelsen. Ejend-

omDanmark foreslår derfor, at der i

forslaget til en ny § 87 b, stk. 5, i

ejendomsvurderingsloven indsættes

et nyt 2. pkt., hvori det noteres, at

bestemmelsen også omfatter forde-

linger af grundværdien.

forslaget således er udformet med

udgangspunkt i, at der anvendes en

ensartet terminologi gennem hele

ejendomsvurderingsloven herom.

Omfang af 2025-vurderingerne (§ 3, nr.

25)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

»ejendomsværdien i ejendomsvurde-

ringen pr. 1. januar 2025 og pr. 1. ja-

nuar 2026 ansættes til ejendomsvær-

dien i vurderingen pr. 1. januar 2023

reguleret til 2025-prisniveau« (forsla-

gets § 3, nr. 25, om tilføjelse af § 88

a, stk. 4, til ejendomsvurderingslo-

ven). EjendomDanmark vurderer, at

man her

–

i modsætning til følgelov-

forslagets § 3, nr. 24, om tilføjelse af

§ 87 b, stk. 4, til ejendomsvurde-

ringsloven

–

har overset at medtage

Følgelovforslaget er justeret, så det

fremgår af bemærkningerne til for-

slaget i ejendomsvurderingslovens §

88 a, stk. 4, at bestemmelsen også vil

omfatte fordelinger af ejendomsvær-

dien.

For så vidt angår det anførte om, at

det bør fremgå af den foreslåede lov-

tekst

–

og ikke kun af bemærknin-

gerne hertil

–

henvises til kommenta-

ren ovenfor.

Side 188 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en bemærkning om, at bestemmelsen

også gælder for fordelinger af ejen-

domsværdien, hvilket bør fremgå af

både bemærkningerne og bestem-

melsen selv. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at der i forslaget til ejen-

domsvurderingslovens § 88 a, stk. 4,

indsættes et nyt 2. pkt., hvori det no-

teres, at bestemmelsen også omfatter

fordelinger af ejendomsværdien,

hvilket også skal noteres i bemærk-

ningerne til bestemmelsen.

EjendomDanmark henviser yder-

mere til, at det med følgelovforslaget

foreslås, at »grundværdien i ejen-

domsvurderingen pr. 1. januar 2025

og pr. 1. januar 2026 ansættes til

grundværdien i vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2023 reguleret efter de indeks,

der fastsættes efter § 87 b, stk. 4, 2.

pkt.« (forslagets § 3, nr. 25, om tilfø-

jelse af § 88 a, stk. 5, til ejendoms-

vurderingsloven), og at det i den for-

bindelse fremgår af følgelovforslaget,

at den foreslåede bestemmelse ikke

kun omfatter grundværdien, »men

også fordelinger af grundværdien«

(bemærkningernes side 154). Ejend-

omDanmark vurderer, at bemærk-

ningen i følgelovforslaget om, at

denne bestemmelse også omfatter

fordelinger af grundværdien, er ret

grundlæggende, hvorfor den ikke

kun bør findes i bemærkningen til

bestemmelsen, men også i selve be-

stemmelsen. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at der i forslaget til ejen-

domsvurderingslovens § 88 a, stk. 5,

indsættes et nyt 2. pkt., hvori det no-

teres, at bestemmelsen også omfatter

fordelinger af grundværdien.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at det foreslåede svarer til

den tilgang, der er anvendt andre ste-

der i ejendomsvurderingsloven, og at

forslaget således er udformet med

udgangspunkt i, at der anvendes en

ensartet terminologi gennem hele

ejendomsvurderingsloven herom.

Side 189 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tillæg til prisindekset for grundværdier (§

3, nr. 24 og 25)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

grundværdier i 2024 og 2025 hen-

holdsvis 2025 og 2026 ansættes som

grundværdien pr. 1. januar 2022 hen-

holdsvis 2023 reguleret med de et

prisindeks »tillagt 0,8 pct.« (forslagets

§ 3, nr. 24, om tilføjelse af § 87 b,

stk. 5, og forslagets § 3, nr. 25, om

tilføjelse af § 88 a, stk. 5, til ejen-

domsvurderingsloven), og at det i

begge tilfælde fremgår af følgelov-

forslaget, at tillægget på de 0,8 pct.

skyldes en vurdering af, at grundpri-

serne vil stige hurtigere end ejen-

domspriserne under et (bemærknin-

gernes side 145 henholdsvis 154).

EjendomDanmark vurderer, at be-

grundelsen for dette tillæg og dets

udregning er utilstrækkeligt doku-

menteret og forklaret i bemærknin-

gerne. EjendomDanmark foreslår

derfor, at bemærkningerne om tillæg-

get til indekseringen af udviklingen i

grundværdier uddybes.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Prisindeks på kommuneplan (§ 3, nr. 24

og 25)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

vurderingerne de kommende år skal

fremkomme på baggrund af en vide-

reførelse og indeksering af 2022-

henholdsvis 2023-vurderingerne og

bemærker i den forbindelse, at pris-

indekset udarbejdes af Danmarks

Statistik på kommuneplan (bemærk-

ningernes side 144 henholdsvis 154).

EjendomDanmark vurderer, at be-

mærkningen godt nok er en

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at kommuneniveau vurderes at

være den mest optimale løsning, der

balancerer hensynet til en vis solidi-

tet i datagrundlaget og differentiering

på grundlag af forskellige prisudvik-

linger landet over.

Side 190 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henvisning til eksisterende bestem-

melser (ejendomsvurderingslovens

§§ 45-47), men at det alligevel bør

understreges, at prisindeks på kom-

muneplan kan vise sig at være en me-

get grovkornet opdeling, der skjuler

mærkbare udsving i prisudviklingen.

Således kan fx landkommuner med

større by opleve meget store for-

skelle mellem landområderne og den

dominerende by, ligesom der i nogle

kommuner omkring i de større byer

kan være meget store forskelle i pris-

udviklingen fra boligområde til bolig-

område. Derfor bør Skatteministeriet

i samarbejde med Danmarks Statistik

nøje overveje, om det ikke er muligt

at udvikle et mere retvisende prisin-

deks, fx på postnummerniveau.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

Skatteministeriet tager initiativ til et

samarbejde med Danmarks Statistik

om udvikling af et mere retvisende

prisindeks på fx postnummerniveau,

og at dette indføres i ejendomsvur-

deringsloven.

Revision af kompensationstilbud (§ 3, nr.

26)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at re-

vision af en ejendomsvurdering kan

medføre en tilsvarende revision af et

eventuelt tidligere fremsendt tilbud

om kompensation. EjendomDan-

mark vurderer, at bestemmelsen kan

medføre, at visse borgere eller virk-

somheder risikerer pludselig at skulle

tilpasse deres økonomiske dispositio-

ner på baggrund af fejl eller forsin-

kelser forårsaget af Skatteministeriet

og underliggende myndigheder,

Forslaget om mulighed for revision

af kompensationstilbud skal ses i for-

hold til den gældende revisionsmu-

lighed i ejendomsvurderingslovens §

89, stk. 5, der alene kan finde anven-

delse i den korte periode mellem ud-

sendelsen af en vurdering og udsen-

delsen af meddelelsen om igangsæt-

telse af klagefristerne. Bestemmelsen

skal netop afhjælpe den situation, der

for nuværende kan opstå, hvor ejen-

domsejer ikke har mulighed for at få

et korrekt kompensationstilbud,

Side 191 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sådan som det sås med en række vur-

deringsdeklarationer udsendt i løbet

af 2022. EjendomDanmark bemær-

ker, at ansvaret og risikoen for Skat-

teministeriets udfordringer dermed

flyttes til borgerne og virksomhe-

derne, hvilket naturligvis er en uac-

ceptabel situation. EjendomDan-

mark mener derfor, at det bør sikres,

at en borger eller en virksomhed, der

har fået tilbudt kompensation, kan

være sikker på som minimum at

modtage den tilbudte kompensation,

uanset at Skatteforvaltningen efter-

følgende foretager en revision af vur-

deringen. EjendomDanmark foreslår

derfor, at der til den foreslåede be-

stemmelse i ejendomsvurderingslo-

vens § 89, stk. 7, tilføjes et pkt.,

hvori det slås fast, at Skatteforvalt-

ningen er bundet af fremsendte til-

bud om kompensation i forbindelse

med en eventuel revision på en så-

dan måde, at der ikke kan fremsen-

des reviderede kompensationstilbud,

der er ændret i nedadgående retning.

fordi ejendomsejer ikke har mulig-

hed for at få en ny kompensation på

baggrund af en tilrettet vurdering,

der ellers var foretaget på et fejlagtigt

grundlag mv.

Henset til, at tidsperioden fra udsen-

delse af et kompensationstilbud til

udsendelse af et klagefristbrev i langt

de fleste tilfælde vil være meget kort,

vil der som altovervejende hovedre-

gel ikke opstå tilfælde, hvor en ejen-

domsejer når at disponere over det

forventede kompensationstilbud.

Det er derfor vurderingen, at der

ikke er behov for en regel som fore-

slået af EjendomDanmark.

Foreløbige vurderinger (§ 3, nr. 27)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at der

foretages foreløbige vurderinger i

2022 henholdsvis 2023 til beregning

af ejendomsskatterne for 2024 hen-

holdsvis 2025, og at det i begge til-

fælde fremgår af følgelovforslaget, at

den »foreløbige vurdering anvendes,

indtil der for ejendommen er foreta-

get en almindelige vurdering eller

omvurdering« (forslagets § 3, nr. 27

om tilføjelse af § 89 b, stk. 1, 2, pkt.,

henholdsvis § 89 c, stk. 1, 2. pkt., til

ejendomsvurderingsloven). Ejen-

domDanmark henviser herudover til,

Side 192 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det fremgår af følgelovforslaget, at

den foreløbige vurdering »vil skulle

bruges som midlertidigt beregnings-

grundlag for ejendomsskatter for

2024 og 2025« (bemærkningernes

side 163), og at der efterfølgende i

følgelovforslaget henvises til den

derpå følgende efterregulering (be-

mærkningernes side 164 henholdsvis

171).

EjendomDanmark vurderer, at man i

forslaget ikke har taget stilling til,

hvordan man håndterer situationen,

hvis man oplever yderligere forsin-

kelser end de på nuværende tids-

punkt forudsete. Dele af lovteksten

og bemærkningerne er formuleret på

en måde, så det kan forstås således,

at de midlertidige vurderinger i prin-

cippet fortsætte uendeligt

–

eller i al

fald i meget lang tid efterfulgt af en

efterregulering dækkende et meget

stort antal år, hvilket vil være fuld-

kommen uacceptabelt for både skat-

teborgere og virksomheder. Om-

vendt henviser man også eksplicit til,

at de foreløbige vurderinger alene er

relevante i få, bestemte år. Uanset

hvad synes EjendomDanmark, at der

ikke er overvejet det risikoscenario,

at der kan opstå forsinkelser i udvik-

lingen af vurderingssystemet ud over

det, som foreløbige vurderinger skal

dække over. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at Skatteministeriet i føl-

gelovforslaget eksplicit tager højde

for, hvordan man vil håndtere en

eventuel yderligere forsinkelse i ud-

viklingen af vurderingssystemet,

uden at den økonomiske risiko for

en sådan forsinkelse skal bæres

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil de foreløbige 2022-/2023-vurde-

ringer skulle anvendes som midlerti-

digt beskatningsgrundlag i 2024 og

2025. Herudover vil de foreløbige

2022-/2023-vurderinger, indtil de

endelige 2022-/2023-vurderinger fo-

religger, midlertidigt kunne danne

baggrund for beregningen af de for-

enklede 2024-/2025-vurderinger, der

ligeledes foreslås med følgelovforsla-

get. Denne løsningsmodel vil samlet

set sikre, at der tidligere opnås en

normalsituation, hvor ejendomsvur-

deringerne fra og med 2026 vil

kunne udsendes, inden de skal bru-

ges som beskatningsgrundlag, så be-

hovet for efterreguleringer af ejen-

domsejernes ejendomsskatter redu-

ceres

–

og dermed, at der skabes den

størst mulige tryghed om ejendoms-

skatterne for borgere og virksomhe-

der i de kommende år.

Det er på den baggrund vurderingen,

at der ikke er grund til at lovgive om

alternative scenarier.

Side 193 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hverken direkte eller indirekte af

skatteborgerne og virksomhederne.

Manglende partshøring ved foreløbige vurde-

ringer (§ 3, nr. 27)

EjendomDanmark henviser til, at det

med lovforslaget foreslås, at de »fo-

reløbige vurderinger efter §§ 89 b og

89 c foretages uden partshøring« og

derfor ikke kan påklages (forslagets §

3, nr. 27, om tilføjelse af § 89 d, stk.

1, til ejendomsvurderingsloven), og

at det i den forbindelse fremgår af

lovforslaget, at de almindelige 2022-

/2023-vurderinger stadig vil være

underlagt reglerne om partshø-

ring/deklaration (bemærkningernes

side 179). EjendomDanmark vurde-

rer, at det for en kort, midlertidig og

på forhånd afgrænset periode og på

grund af tekniske årsager kan accep-

teres, at der opkræves skatter på et

grundlag, som skatteyderen ikke hø-

res om. Men det er altafgørende, at

der er tale om en kort, midlertidig og

på forhånd afgrænset periode.

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil der have været partshøring og kla-

geadgang for den vurdering, der dan-

ner grundlag for indekseringen. For-

slaget vil kun indebære, at der ikke

på ny partshøres over den samme

(tidligere) vurdering igen i forbin-

delse med, at den danner grundlag

for den indekserede vurdering. Dette

er begrundet med, at der er tale om

indeksering af en kendt vurdering,

som ikke beror på nye, væsentlige

faktiske oplysninger, idet ejendoms-

ejeren allerede i forbindelse med

partshøring forud for den vurdering,

der danner grundlag for indekserin-

gen, vil være gjort bekendt med,

hvilke oplysninger der danner grund-

lag for vurderingen.

Når der foreslås ikke at være parts-

inddragelse og klageadgang i forhold

til selve indekseringen, vil det i øvrigt

svare til, hvad der også gælder for til-

bageregninger og fremskrivninger ef-

ter ejendomsvurderingslovens regler.

Hvis der mod forventning skulle

være fejl i indekseringen, fx ved at et

indeks er brugt forkert, vil Skattefor-

valtningen kunne behandle sagen ef-

ter de almindelige regler om genop-

tagelse, revision og berigtigelse af

fejl.

Dette synes at være udgangspunktet

for ministeriets forslag (da det kun

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at forslagene om foreløbige

Side 194 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal gælde frem til 2026/2027), men

igen synes ministeriet ikke at have

gjort sig overvejelser om risikoen for

yderligere forsinkelser. I et sådant til-

fælde vil der nemlig ikke længere

være tale om en kort, midlertidig og

på forhånd afgrænset periode, hvor-

for manglende partshøring ikke læn-

gere kan accepteres. EjendomDan-

mark foreslår derfor, at ministeriet i

følgelovforslaget gør sig nærmere

overvejelser om, hvordan man vil

håndtere partshøring, hvis ejendoms-

vurderingssystemet forsinkes ud over

det i følgelovforslaget umiddelbart

forventede.

2022-/2023-vurderinger og forenk-

linger af 2024-/2025-vurderingerne

samlet vil sikre, at der tidligere opnås

en normalsituation, hvor ejendoms-

vurderingerne fra og med 2026 vil

kunne udsendes, inden de skal bru-

ges som beskatningsgrundlag, så be-

hovet for efterreguleringer af ejen-

domsejernes ejendomsskatter redu-

ceres

–

og at det som følge heraf er

vurderingen, at der ikke aktuelt er

grund til at lovgive om alternative

scenarier.

Ophævelse af valg af lejeniveau for beskat-

ning efter statsskatteloven (§ 8, nr. 4)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås, at

ejere af ejendomme, der beskattes ef-

ter reglerne om lejeværdi af bolig,

ikke længere vil kunne vælge, om de

vil beskattes efter lejeniveauerne i

2001 eller i det aktuelle år (hvis disse

er lavere end lejeniveauerne i 2001).

EjendomDanmark bemærker, at

dette er en konsekvens af ophævel-

sen af boligskattestoppet og sker ved

en afskaffelse af ligningslovens § 15

a, stk. 2, og at det i den forbindelse

fremgår af følgelovforslaget, at »be-

skatningen sker efter personskattelo-

vens § 3, stk. 1« (bemærkningernes

side 192), dvs. »som personlig ind-

komst« (bemærkningernes side 193).

EjendomDanmark vurderer, at op-

hævelsen følger logisk af en ophæ-

velse af boligskattestoppet, men at

Skatteministeriet samtidigt synes at

argumentere for, at fordi denne

Side 195 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatning tager form af personbe-

skatning, er den ikke dækket af de

foreslåede ordninger i hovedlov-

forslaget, der sikrer mod voldsomme

stigninger. Dermed synes de berørte

ejendomsejere på den ene side at

blive ramt af ophævelsen skattestop-

pet og dermed af en sandsynlig skat-

testigning

–

men på den anden side

synes der ikke at være gjort nærmere

overvejelser om kompensation her-

for (modsat de fleste andre). Ejend-

omDanmark mener, at dette frem-

står urimeligt og kan skyldes, at

denne del af forslaget er underbe-

skrevet.

EjendomDanmark foreslår derfor, at

Skatteministeriet søger at skabe en

kompensationsmodel for stigende

boligskatter også for ejendomsejere,

der beskattes efter reglerne om leje-

værdi af bolig

–

og hvis der allerede

findes kompensationsmodeller med

relevans for denne gruppe af ejen-

domsejere at tydeliggøre disse i be-

mærkningerne til forslaget.

Den foreslåede skatterabatordning

sikrer, at ingen nuværende boligejere

vil få en højere boligbeskatning i

2024 end med gældende regler. Såle-

des vil nuværende ejere ikke blive

ramt af ophævelsen af skattestoppet.

Samtidigt foreslås det at reducere

ejendomsværdiskattepromillen, så

det samlede ejendomsværdiskatte-

provenu ikke stiger kraftigt med op-

hævelsen af skattestoppet. Derud-

over vil fremtidige stigninger kunne

indefryses. Endelig fremgår det også

af boligskatteforliget, at hvis bolig-

skatterne over tid stiger mere end

forudsat, vil provenuet gå til at sætte

boligskatten tilsvarende ned.

Inddrivelse af gæld (§ 9, nr. 1 og 2)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås at til-

føje et nyt 2. pkt. til § 1 a i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige

(forslagets § 9, nr. 1, om tilføjelse af

§ 1 a, stk. 1, 2. pkt., til lov om

Følgelovforslagets udformning på

dette punkt er nødvendig af lovtek-

niske hensyn og fastholdes derfor.

Side 196 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrivelse af gæld til det offentlige),

hvorefter Skatteministeriet i næste

punkt foreslår en helt ny formulering

til den samlede § 1 a i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige (forsla-

gets § 9, nr. 2, om omformulering af

§ 1 a, stk. 1, til lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige). Ejendom-

Danmark vurderer, at det synes

overflødigt at først indskrive en tilfø-

jelse til bestemmelsen for umiddel-

bart derefter at omformulere hele

bestemmelsen. Ændringerne i § 9, nr.

1, er alligevel gentaget og indeholdt i

forslaget i § 9, nr. 2, hvorfor § 9, nr.

1, fremstår overflødig. Ejendom-

Danmark foreslår derfor, at følgelov-

forslagets § 9, nr. 1, udgår.

Modregning af skatteværdien af uudnyttet

personfradrag i andre skatter (§ 72, nr. 3)

EjendomDanmark henviser til, at det

med følgelovforslaget foreslås at op-

hæve personskattelovens § 12, stk. 2,

så skatteværdien af et uudnyttet per-

sonfradrag ikke vil kunne modregnes

i grundskyld. EjendomDanmark

henviser herudover til, at det i den

forbindelse fremgår af følgelov-

forslaget, at forslaget ikke vil med-

føre realitetsændringer, og at forsla-

get »vil indebære, at skatteværdien af

uudnyttet personfradrag heller ikke

vil kunne modregnes i grundskyld af

fast ejendom ejet af fysiske personer

omfattet af det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov« (bemærkningernes side 223).

EjendomDanmark vurderer, at be-

mærkninger til forslaget er utilstræk-

kelige og ved første øjekast synes

selvmodsigende. På den ene side no-

terer man, at der ikke er tale om en

Efter gældende regler opkræves

grundskylden af kommunerne via

ejendomsskattebilletten, og et even-

tuelt uudnyttet personfradrag kan

ikke modregnes i grundskyld (eller

ejendomsværdiskat). Med forslaget

om at ophæve personskattelovens §

12, stk. 2, vil det blive sikret, at der

med følgelovforslaget ikke utilsigtet

vil blive indført en mulighed for at

modregne et eventuelt uudnyttet per-

sonfradrag i ejendomsværdiskat eller

grundskyld, som følge af at opkræv-

ningen heraf for ejerboliger ejet af

fysiske personer fra og med 2024 vil

skulle opkræves via personskattesy-

stemerne. Følgelovforslaget er juste-

ret, så dette tydeliggøres.

Side 197 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

realitetsændring; på den anden side

noterer man, at skatteværdien af

uudnyttet personfradrag ikke kan

modregnes. EjendomDanmark fore-

slår derfor, at bemærkningerne uddy-

bes, så den egentlige ændring, der

følger af bestemmelsen, fremstår ty-

deligere.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regule-

ring (OBR)

Til hovedlovforslaget vurder OBR,

at lovforslaget medfører administra-

tive lettelser for erhvervslivet, da

virksomheder fremadrettet vil få op-

krævet grundskyld og dækningsafgift

gennem Skatteforvaltningens op-

krævningssystem frem for ejendoms-

skattebilletten, der betales med giro-

kort. OBR vurderer, at disse admini-

strative lettelser vurderes at være un-

der 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-

tificeres nærmere.

Til følgelovforslaget vurderer OBR,

at lovforslaget medfører administra-

tive byrder for erhvervslivet, da for-

enklingen af ejendomsvurderingerne

for 2024 og 2025 vil føre til efterop-

krævninger for visse virksomheder.

OBR vurderer, at de administrative

byrder vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

OBR vurderer således, at de samlede

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, er under 4 mio. kr.

Det bemærkes, at de administrative

konsekvenser for erhvervslivet i ho-

vedlovforslaget er uddybet i henhold

til OBR’s vurdering.

Finans Danmark

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

Finans Danmark bemærker, at der er

behov for, at de nye ejendomsvurde-

ringer er pålidelige og

Der henvises til kommentaren til

EjendomDanmark, hvoraf det bl.a.

fremgår, at der som hidtil vil være

Side 198 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gennemarbejdede, så boligskatterne

opkræves på et sagligt grundlag. Det

er derfor beklageligt, at der ikke efter

ikrafttrædelsen af det nye skattesy-

stem udsendes en individuel 2024-

vurdering (ejerboliger), men at 2022-

vurderingen indekseres på baggrund

af prisudviklingen på kommuneni-

veau. Samtidig har boligejerne i peri-

oden ikke mulighed for at gøre indsi-

gelse omkring grundlaget for vurde-

ringen. Finans Danmark mener, at

det alt andet lige betyder, at ejen-

domsvurderingerne bliver mindre

retvisende, indtil en ny individuel

2026-vurdering udsendes.

adgang til at klage over den vurde-

ring, der vil danne grundlag for in-

dekseringen (dvs. 2022-/2023-vurde-

ringen).

Finans Danmark

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

Nye boligejere skal ikke hæfte for tidligere

ejeres skattegæld

Finans Danmark anfører, at mulighe-

den for at indefryse skattegæld er po-

litisk bestemt som led i boligskatte-

forliget, men indretning af ordningen

fastlægges i hovedlovforslaget. Fi-

nans Danmark mener, at det er helt

centralt, at man ved udformningen af

låneordningen

–

som kan føre til, at

en boligejer opbygger en betydelig

skattegæld over en lang årrække

–

ta-

ger nogle forbrugerbeskyttelsesmæs-

sige hensyn. Hertil påpeger Finans

Danmark, at indefrysning af gæld

ikke må føre til, at boligejerne kan

komme i klemme, når de skal sælge

deres bolig. Finans Danmark anfører

videre, at Skatteforvaltningens sik-

kerhed i ejendommen for gælden

ikke må føre til, at der skabes usik-

kerhed om pantesikkerheden for den

tinglyste gæld, herunder realkreditbe-

låningen. Finans Danmark mener, at

boligejernes adgang til at belåne

Det bemærkes indledningsvist, at

den permanente indefrysningsord-

ning og de overordnede rammer for

ordningen er fastsat i boligskattefor-

liget, herunder at der ikke stilles krav

om friværdi.

Som Finans Danmark rigtigt nok på-

peger, så er den nærmere foreslåede

indretning af den lovbestemte pante-

ret fastsat i hovedlovforslaget, hvor

der har skullet ske en afvejning af

hensynet til de private aktører, her-

under realkreditinstitutterne, bolig-

ejerne og sikkerheden for statens

penge.

Hertil bemærkes, at den lovbestemte

panteret

–

ligesom tilfældet er for

alle andre panterettigheder på fast

ejendom

–

vil medføre, at en køber

af en ejendom vil hæfte begrænset

med den købte ejendom, hvis sælger

ikke har tilbagebetalt lånet, som er

Side 199 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deres bolig på attraktive vilkår via re-

alkreditlån ikke må forringes.

Finans Danmark påpeger derfor, at

det er meget problematik, at man

med lovforslaget indfører et princip

om, at en boligejers indefrosne ejen-

domsskatter skal hæfte på ejendom-

men, efter at ejendom er solgt til en

ny ejer. Finans Danmark påpeger, at

en ny køber dermed risikere at få fo-

retaget udlæg i ejendommen, for den

tidligere ejeres gæld. Som Finans

Danmark redegør for videre i hø-

ringssvaret, medfører denne ordning

i praksis, at skattemyndighederne al-

tid får dækket sit krav først, mens

øvrige kreditorer, herunder realkre-

ditinstitutter, kommer efter, hvilket

ikke er intentionen i boligskatteforli-

get.

sikret ved pant på ejendommen.

Ejerskiftet i sig selv medfører hver-

ken bortfald af tinglyste eller lovbe-

stemte panterettigheder.

I sidste ende vil det være op til køber

af ejendommen, om vedkommende

ønsker at påtage sig den risiko.

Flertallet af boligejere oparbejder skattegæld

i deres bolig

Finans Danmark påpeger, at allerede

ved indgangen til det nye boligskatte-

system har mange boligejere opbyg-

get skattegæld i deres bolig. Finans

Danmark anfører, at det skyldes ind-

førelsen af den midlertidige indefrys-

ningsordning for stigninger i grund-

skylden fra 2018, som alle boligejere

var omfattet af.

Finans Danmark anfører, at har en

boligejer ikke fravalgt den midlerti-

dige ordning, vil også den efterregu-

lerede boligskat for årene 2021-23

blive indefrosset, ligesom boligejeren

automatisk tilmeldes den perma-

nente indefrysningsordning. Finans

Danmark påpeger, at Skatteministe-

riet selv vurderer, at 75 pct. af

Der henvises indledningsvist til kom-

mentaren til EjendomDanmark om

endelig revision af skønnet for an-

vendelse af den permanente inde-

frysningsordning.

Desuagtet anerkendes det, at det for-

ventes, at en stor andel af boligejerne

vil benytte sig af den permanente in-

defrysningsordning.

Side 200 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boligejerne vil gøre brug af mulighe-

den for at indefryse deres ejendoms-

skatter.

Finans Danmark påpeger, at ud fra

et forbrugerbeskyttelseshensyn er

den permanente indefrysningsord-

ning uden fortilfælde, da optagelse af

gælden hverken forudsætter forudgå-

ende kreditværdighedsvurdering eller

friværdi i boligen. Hertil bemærker

Finans Danmark, at der ingen øvre

grænse er, for hvor meget gæld, der

kan indefryses, og ingen maksimal

løbetid på lånet.

Ifølge Finans Danmark vil dette få

en betydning for boligejernes mulig-

hed for at optage yderligere lån, fx

realkreditlån, i boligen. Finans Dan-

mark påpeger hertil, at skattegælden

kan føre til overbelåning, der efter

mange år kan stille boligejerne dår-

ligt, når deres ejendom skal sælges,

hvilket vi uddyber nedenfor.

Det anerkendes, at den permanente

indefrysningsordning er uden fortil-

fælde, herunder at ordningen vil

kunne medføre overbelåning i sær-

lige tilfælde, hvorfor Skatteforvalt-

ningen løbende vil vejlede låntageren

om konsekvenser ved at låne.

Det anerkendes, at optagelse af inde-

frysningslån vil have en betydning

for boligejernes mulighed for at op-

tage yderligere realkreditlån, ligesom

tilfældet er for alt andet gæld, fordi

det vil påvirke gældsfaktoren.

Køber risikerer at hæfte for sælgers skatte-

gæld

Finans Danmark mener, at et helt

centralt problem ved den perma-

nente indefrysningsordning er valget

af sikkerhedsstillelse.

Finans Danmark anerkender, at der

skal stilles sikkerhed for lånene, men

det må ikke være på bekostning af

det eksisterende system for pant i

fast ejendom, som er forudsætningen

for realkreditbelåning.

Der henvises til kommentaren oven-

for til Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening om den lovbestemte panteret.

Side 201 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark mener, at Skattemi-

nisteriet med lovforslaget er gået væk

fra aftalen i boligskatteforliget om, at

sikkerhedsstillelsen i den permanente

indefrysnings ordning skal ske i form

af tinglyst gæld, fordi det har vist sig

for svært at administrere for Skatte-

forvaltningen. Finans Danmark an-

fører videre, at man i stedet har valgt

at videreføre modellen for sikker-

hedsstillelse for den kommunale

midlertidige indefrysningsordning,

som ellers havde en slutdato, og

hvor de indefrosne beløb er begræn-

set.

Ifølge Finans Danmark er problemet

med modellen, at den lovbestemte

panteret lægger sig sidst i dæknings-

rækkefølgen efter tinglyste krav, men

er suppleret af en betingelse om, at

ubetalt forfalden skattegæld hviler på

ejendommen efter et ejerskifte.

Finans Danmark oplyser videre, at

det fremgår af lovbemærkningerne til

den lovbestemte panteret, at ordnin-

gen skal ”motivere en køber af en

ejendom til aftaleretligt at sikre, at

sælger anvender en forholdsmæssig

andel af sin modtagne købesum til at

indfri lånet, da køber ellers vil risi-

kere at skulle hæfte for tilbagebeta-

lingskravet med sin netop erhver-

vede ejendom”.

Den lovbestemte panteret foreslås

indført som et alternativ til tinglys-

ning, som ville have medført en stor

administrativ opgave for Skattefor-

valtningen. Derved blev behovet for

fx løbende udstedelse af rykningspå-

tegnelser i forbindelse med anden

lånoptagning, herunder omlægning

af realkreditlån, overflødiggjort, hvil-

ket skyldes, at den lovbestemte pan-

teret altid vil lægge sig bag tinglyste

krav.

Denne automatisk rykning anses for

den lovbestemte pants væsentligste

karakteristika. Det betyder dog sam-

tidigt, at der ikke vil ske en løbende

”automatisk” reservation af yderli-

gere friværdi, som følge af løbende

stigninger i ejendomsværdien, som

majoriteten af boligmassen historisk

har oplevet.

Dette er nogle af de hensyn, der er

blevet overvejet i forbindelse med

indretningen af den lovbestemte

panteret.

Herudover vurderes den lovbestemte

panteret i store træk ikke at adskille

sig fra den i boligskatteforliget fast-

satte tinglyst pant, fordi der aldrig

har været et krav om friværdi, som

sædvanligvis er en forudsætning for

lån med sikkerhed i fast ejendom.

Den lovbestemte panterets primære

funktion som sikkerhedsstillelse vil

derfor være, ligesom det i mange til-

fælde ville have været for tinglyst

pant uden krav om friværdi, at den

vil skulle motivere en køber til

Side 202 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aftaleretligt at sikre, at sælger tilbage-

betaler sit indefrysningslån.

Ifølge Finans Danmark vil ordningen

i praksis have den virkning, at pro-

cessen omkring bolighandler bliver,

at indefrysningslånet skal indfries

ved salg. Finans Danmark mener, at

det skyldes, at ingen køber vil accep-

tere at overtage en ejendom med

gæld, som Skatteforvaltningen fra

dag ét kan gøre udlæg i. Finans Dan-

mark påpeger, at indefrysningslånet

derfor skal udredes af købesummen,

og salgsprovenuet vil blive reduceret

tilsvarende.

Alle kreditorer, der har krav sikret

ved pant i en ejendom, som er forfal-

det til betaling, vil kunne begære ud-

læg i ejendommen, hvis kravet ikke

tilbagebetales.

Den lovbestemte panteret adskiller

sig ikke fra tinglyst pant på dette

punkt, udover at det følger af tinglys-

ningslovens § 42 a, stk. 2, at kredito-

rer vil kunne begære udlæg 7 dage ef-

ter, at kreditor skriftligt har afsendt

eller fremsat skriftligt påkrav om at

betale. Skatteforvaltningen vil i ste-

det skulle gennemføre rykkerproce-

dure i både opkrævnings- og inddri-

velsesfasen, hvorfor udlægget vil

blive begæret på et langt senere tids-

punkt.

Ligeledes vil andre lån, som er ting-

lyst på den fast ejendom, skulle udre-

des af købesummen, hvilket er uaf-

hængigt af den foreslåede lovbe-

stemte panteret.

Tinglyste panthavere kan ende med tabet

Finans Danmark anfører, at proble-

merne for panthaverne

–

herunder

realkreditinstitutter

–

opstår i de situ-

ationer, hvor provenuet ved at salg

ikke vil være nok til at dække den

samlede gæld i ejendommen, inklu-

sive skattegælden.

Finans Danmark påpeger, at et frivil-

ligt salg i disse situationer vil kræve,

at realkreditinstitutterne og andre

panthavere accepterer et

Tinglysning af et pantebrev på en

fast ejendom er en sikring af pantha-

vers ret til det pantsatte aktiv (ejen-

dommen) overfor andre kreditorer

og aftaleerhverver.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 53, stk. 1, vil den lovbestemte

panteret altid ligge på sidstepladsen i

prioritetsrækkefølgen, hvorfor der

med den foreslåede ordning ikke

rykkes ved pantesikkerheden for

Side 203 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

salgsprovenu, der er reduceret med

det beløb, der sikrer, at Skatteforvalt-

ningen får sit fulde krav indfriet.

Skatteforvaltningen vil derfor få sit

tilgodehavende forud for de tinglyste

panthavere, selv om det lovbestemte

pant ifølge lovforslaget kommer sidst

i prioritetsrækkefølgen.

Ifølge Finans Danmark skaber ord-

ningen derfor tvivl om den pantesik-

kerhed, der ligger til grund for real-

kreditsystemet. En sikkerhed, der er

forudsætningen for, at boligejerne

kan tilbydes realkreditlån på attrak-

tive vilkår.

panthavere, herunder realkreditinsti-

tutterne, som har tinglyst pant på

ejendommen.

Det anerkendes dog, at den perma-

nente indefrysningsordning vil kunne

medføre indefrysningseffekter i til-

fælde af underskudshandler, som

ikke vil kunne gennemføres, uden at

andre tinglyste kreditorer accepterer

en lavere andel af provenuet. Det be-

mærkes hertil, at dette ikke er en ef-

fekt, der udelukkende kan tilskrives

den lovbestemte panteret, fordi den i

boligskatteforliget fastslået tinglyste

pant uden krav om friværdi ville

have den samme effekt.

Ved tvangsauktion taber alle parter

Finans Danmark udtaler, at modsæt-

ter de tinglyste panthavere sig et fri-

villigt underskudssalg, fordi de ikke

får den dækning, som deres priori-

tetsstilling berettiger, kan det frivil-

lige underskudssalg ikke gennemfø-

res.

Finans Danmark anfører, at hvis bo-

ligejeren over tid kommer i restance

med lånene i ejendommen, kan real-

kreditinstituttet eller andre pantha-

vere begære på ejendommen på

tvangsauktion. Ifølge Finans Dan-

mark renses ejendommen for skatte-

gælden ved en tvangsauktion. Finans

Danmark anfører videre, at prove-

nuet fra en tvangsauktion normalt er

mindre end ved et frivilligt salg.

Ifølge Finans Danmark vil sælger

derfor som regel stå tilbage med en

større gæld sammenlignet med situa-

tionen efter et frivilligt salg. Finans

Danmark mener derfor, at tinglyst

Det anerkendes, at den beskrevne si-

tuation vil kunne opstå. Dog bemær-

kes det, at lån efter den permanente

indefrysningsordning opgøres på

baggrund af stigninger i ejendoms-

værdiskat og grundskyld, som skyl-

des, at ejendommen er steget i værdi.

Det vil dog ikke kunne forhindres, at

en boligejer gældsætter sig for mere,

end ejendommen er værd, eller at en

ejendomsværdi pludselig falder mar-

kant, fx på grund af, at det opdages,

at grunden er forurenet, eller at bo-

ligmarkedet tager en stort dyk på det

tidspunkt, hvor ejeren skal sælge sin

ejendom.

Side 204 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

panthavere og Skatteforvaltningen

vil blive stillet ringere pga. det lavere

provenu.

Forslag til justering af den lovbestemte pan-

teret.

Finans Danmark påpeger, at i dag

undgår langt de fleste underskuds-

handler tvangsauktion, fordi pantha-

verne indgår frivillige gældsaftaler, så

ejendommen kan sælges ubehæftet i

fri handel.

Efter Finans Danmark mening, så

må hensynet til både boligejere og

alle kreditorer tilsige, at den perma-

nente indefrysningsordning indrettes,

så frivillige underskudssalg fortsat

kan gennemføres i videst muligt om-

fang. Ifølge Finans Danmark vil det

betyde, at en ejendom altid skal ren-

ses for skattegæld i forbindelse med

et salg, og skattemyndighedernes

krav i ejendommen dermed bortfal-

der.

Finans Danmark påpeger, at forsla-

get skal ses i lyset af at Skatteforvalt-

ningens personlige krav mod sælger

består, og gælden kan inddrives via

de særlige inddrivelsesmuligheder i

skattelovgivningen.

Finans Danmark anfører videre, at

ved frivillige underskudshandler,

hvor skattemyndighederne kun får

delvis eller slet ingen dækning for sit

tilgodehavende for indefrossen skat,

kan der være behov for, at skatte-

myndighederne betrygges i, at han-

delsprisen er markedskonform, dvs.

at der ikke sker ”omgåelse” af myn-

dighedernes krav på indefrossen

Der henvises til kommentaren oven-

for til Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening om ændringsforslag til den

lovbestemte panteret.

Side 205 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattegæld i form af bolighandler til

en ”for lav” pris.

Finans Danmark

påpeger, at det fx kan ske ved at se

på købesummen i forhold til den of-

fentlige ejendomsvurdering, som

man også kender det fra reglerne

omkring familieoverdragelser

Finans Danmark anfører, at den fo-

reslåede justering af den lovbestemte

panteret vil sikre, at der ikke skabes

tvivl om realkreditlåns førstepriori-

tet. Finans Danmark påpeger derud-

over, at justeringen vil medføre, at

det kun er den boligejer, der har op-

taget gælden, der hæfter for den.

Friværdi kan ikke altid dække skattegæld

Finans Danmark efterspørger en be-

skrivelse i lovforslaget af scenarier el-

ler konsekvensberegninger for en in-

defrysnings af boligskat over en læn-

gere årrække.

Finans Danmark påpeger, at ved en

vurdering af konsekvenserne af inde-

frysnings over en længere årrække,

kan man ikke forudsætte, at en stig-

ning altid vil kunne dække skattegæl-

den, fordi der kun indefryses gæld,

når ejendommen stiger i værdi.

Finans Danmark påpeger, at en ejen-

dom fx kan stige i værdi i en årrække,

men derefter blive ramt af et pris-

fald. Finans Danmark påpeger, at fal-

det i den enkelte ejendom kan skyl-

des lokale forhold såsom etablering

af en trafikeret vej tæt på ejendom-

men. Hertil påpeger Finans Dan-

mark at lånene også løbende forren-

tes.

I hovedlovforslagets økonomiske be-

mærkninger vurderes virkningen af

lovforslaget i forhold til gældende

ret. Efter grundskyldslåneloven føl-

ger det, at den midlertidige indefrys-

ningsordning er rentefri. I hovedlov-

forslaget forslås det at indefrysnings-

lånene vil skulle forrentes.

Det er forventeligt, at der vil kunne

opstå tilfælde, hvor boligejere, der

har optaget indefrysningslån, ikke vil

have tilstrækkelig friværdi til at

dække tilbagebetalingen af al gæld,

herunder indefrysningslånene.

Dog forventes det, at tab vil fore-

komme for et relativt lavt antal inde-

frysningslån, fordi lånene forudsæt-

ter stigninger i ejendomsskatterne,

som primært forventes at følge vær-

distigningen af ejendoms- og grund-

værdien på den pågældende ejen-

dom.

Side 206 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark oplyser, at realkre-

ditinstitutter typisk yder 30-årige lån,

der er uopsigelige fra instituttets side.

Finans Danmark bemærker, at tager

man udgangspunkt i værdistigningen

på boliger over de sidste 30 år og det

aktuelle renteniveau og skattesat-

serne indeholdt i lovforslaget, vil en

indefrysning kunne udgøre i omeg-

nen af 10-16 pct. af ejendomsvær-

dien efter 30 år. Ifølge Finans Dan-

mark, vil der ikke nødvendigvis være

dækning i friværdien for skattemyn-

dighedernes krav. Finans Danmark

påpeger, at en boligejer sideløbende

vil kunne optage lån med pant i ejen-

dommen, ligesom priserne kan falde.

Finans Danmark mener, at fordi den

permanente indefrysningsordning

forventes at omfatte det store flertal

af landets boligejere, bør lovgrundla-

get indeholde en bedre belysning af

konsekvenserne.

Ydermere er indefrysningslånene be-

grænset af, hvor lang tid boligejeren

ejer boligen, hvormed der er en øvre

grænse for det akkumulerede låns

størrelse.

Endelig må de fleste boligejere i lø-

bet af fx den nævnte 30-årige peri-

ode forventes at have afdraget en

væsentlig del af deres gæld, hvorved

risikoen for, at der ikke vil være til-

strækkelig sikkerhed i friværdien re-

duceres.

Adgang til oplysninger om samlet gæld for

indefrosne skatter

Finans Danmark påpeger, at på Skat-

teforvaltningens selvbetjeningsløs-

ning vil der være information tilgæn-

gelig for ejeren om dennes samlede

indefrosne skat (lån), påløbne renter

og eventuel indfrielse i forbindelse

med indefrysningsordningen. Finans

Danmark understreger hertil, at det

er vigtigt, at penge- og realkreditin-

stitutter har adgang til disse oplys-

ninger, evt. via eSkatData med hen-

blik på rådgivning og kreditværdig-

hedsvurdering af kunder.

Det bemærkes, at oplysninger om in-

defrosset ejendomsskat hæftende på

ejendomme vil være tilgængeligt på

ejendomsdatarapporten, som tilfæl-

det er i dag, og vil kunne bestilles

hos Erhvervsstyrelsen (boligejer.dk).

Det bemærkes dog, at det seneste års

indefrosne ejendomsskatter først vil

være tilgængelige på ejendomsdata-

rapporten fra og med februar i det

efterfølgende år, dvs. ca. 1 måned ef-

ter lånet stiftes og hæfter på ejen-

dommen med en lovbestemte pante-

ret.

Side 207 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Beskatning af tofamiliehuse

Finans Danmark anfører, at der står i

de almindelige bemærkninger, at det

for tofamiliehuse foreslås at ”lovfæ-

ste den gældende praksis om, at ejen-

domsværdiskatten skal opgøres pr.

boligenhed.”

Finans Danmark gør

opmærksom på, at det ikke er praksis

men gældende ret, at ejendomsvær-

diskatten opgøres pr. boligenhed.

Sætningen i lovbemærkningerne i

hovedlovforslaget er tilpasset, så det

i stedet fremgår, at det er en præcise-

ring af ejendomsværdiskattelovens §

5, 2. pkt., fordi det fremadrettet vil

fremgå eksplicit af lovteksten, at

ejendomsværdiskatten for tofamilie-

huse skal opgøres pr. boligenhed.

Skatterabat

Som Finans Danmark læser hoved-

lovforslaget, er fysiske personer, der

ejer ejerboliger sammen med juridi-

ske personer, omfattet af rabatten

for ejendomsværdiskat, men ikke for

grundskyld.

Finans Danmark mener derfor, at

der må være en fejl i de almindelige

bemærkninger, hvor det fremgår, at

”Fysiske

personer, der ejer ejerboli-

ger sammen med juridiske personer,

og juridiske personer og andre ejen-

domme end ejerboliger vil ikke være

omfattet

af rabatordningen.”

Finans Danmarks forståelse er kor-

rekt. Lovbemærkningerne i hoved-

lovforslaget er derfor tilpasset, så det

fremgår, at fysiske personer, der ejer

ejerboliger med juridiske personer,

vil være omfattet af skatterabatord-

ningen for så vidt angår ejendoms-

værdiskat, men for så vidt angår

grundskylden vil både de fysiske og

juridiske personer i en sådan ejer-

skabskonstruktion være omfattet af

den foreslåede moderniserede stig-

ningsbegrænsningsordning.

Derudover mener Finans Danmark,

at bemærkningerne til hovedlov-

forslagets § 40 bør indeholde en be-

skrivelse af principperne for, hvor-

dan rabatten opgøres i de tilfælde,

hvor en fysisk person er omfattet af

rabat for ejendomsværdiskat, men

ikke af rabat for grundskyld pga. delt

ejerskab med en juridisk person.

Af hovedlovforslagets § 40 følger

det, hvordan skatterabatten opgøres.

Skatterabatten udgør tilsammen det

opgjorte forskelsbeløb for ejendoms-

værdiskat og det opgjorte forskelsbe-

løb for grundskyld.

I tilfælde, hvor der ikke er opgjort

forskelsbeløb for enten ejendoms-

værdiskat eller grundskyld, fordi be-

tingelserne for skatterabat i en af

disse skattearter ikke er opfyldt, vil

rabatten for skattearten sættes til 0

Side 208 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kr. Dette vil fx være tilfældet i situati-

oner, hvor en fysisk person ved

overgangen til 2024 ejer en ejerbolig

sammen med en juridisk person,

hvor der ikke vil blive opgjort et for-

skelsbeløb for grundskyld. For så

vidt angår den fysiske person vil der

blive opgjort et forskelsbeløb for

ejendomsværdiskat, såfremt betingel-

serne herfor er opfyldt, og det vil så-

ledes være forskelsbeløbet i ejen-

domsværdiskat, der vil udgøre skat-

terabatten.

Skatterabatten udgør således for-

skelsbeløbet for ejendomsværdiskat,

hvis dette er positivt. Skatterabatten

vil dog udgøre 0 kr., hvis forskelsbe-

løbet for ejendomsværdiskat er 0 kr.

eller et negativt beløb.

Lovbemærkningerne til hovedlov-

forslagets § 40 er tilpasset, så det

fremgår tydeligere, hvordan skattera-

batten opgøres i situationer, hvor fy-

siske personer ejer ejerboliger sam-

men med juridiske personer.

Boligejerne kender ikke deres beskatnings-

grundlag

Finans Danmark påpeger, at det er

meget problematisk, at boligejerne

ikke har kendskab til beskatnings-

grundlaget

–

deres nye ejendomsvur-

deringer

–

på det tidspunkt, hvor

reglerne træder i kraft. I perioden

frem mod 2026/27 vil boligejerne få

opkrævet skat på et foreløbigt fastsat

grundlag (2022-modelvurderingerne)

og senere på et foreløbigt fastsat in-

dekseret grundlag (2024-vurderin-

gerne). Når de endelige 2022-

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om, at det anerkendes

at være uhensigtsmæssigt, at der i en

overgangsperiode ikke vil være en

nærmere tidsmæssig sammenhæng

mellem skattebetalingen og det ende-

lige beskatningsgrundlag, men at for-

målet med følgelovforslaget er at

skabe den størst mulige tryghed om

ejendomsskatterne for borgere og

virksomheder i de kommende år, så

der tidligere opnås en normalsitua-

tion, hvor ejendomsvurderingerne

Side 209 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderinger foreligger, vil det med-

føre en efterregulering.

kan udsendes, inden de skal bruges

som beskatningsgrundlag.

Det bemærkes dog, at for langt de

fleste ejendomme ventes den forelø-

bige 2022-vurdering ikke at afvige

væsentligt fra den endelige vurde-

ring, da de foreløbige vurderinger

bygger på samme statistiske modeller

som de endelige vurderinger. Den

foreløbige skat udregnet på baggrund

af de foreløbige vurderinger vurderes

derfor at give en god indikator på,

hvilken endelig skat ejendomsejerne

skal betale.

Det bemærkes herudover, at følge-

lovforslaget ikke vil kunne gøres en-

delig op med behovet for efterregu-

leringer, som har været kendt siden

udskydelsen af boligskatteforligets

ikrafttræden. Formålet med følgelov-

forslaget er i stedet at søge at mind-

ske omfanget af efterreguleringerne,

så ejendomsejerne, herunder ejere af

erhvervsejendomme, vil have et en-

deligt beskatningsgrundlag på et tidli-

gere tidspunkt end efter gældende

regler.

Hertil påpeger Finans Danmark, at

der kommer efterreguleringer af

ejendomsskatter for perioden 2021-

2023, hvor størrelsen på regningen

først kendes, når boligejeren modta-

ger sin nye ejendomsvurdering for

2020. Den regning tilfalder ejeren af

ejendommen på tidspunktet, hvor

vurderingen udsendes, uanset om de

skyldige skatter angår perioden, før

ejeren overtog ejendommen.

Det bemærkes, at spørgsmålet ved-

rørende efterregulering af skatte-

årene 2021-2023 ligger uden for ram-

merne af nærværende lovforslag. Det

bemærkes dog, at ved efterregulering

for skatteårene 2021-2023 følger det

af gældende ret, at efterreguleringen

skal ske overfor den til enhver tid

værende ejendomsejer på op tids-

punktet for efteropkrævningen, jf. §

27, stk. 4, i lov om kommunal ejen-

domsskat. Loven fortolkes i dag af

kommunerne, men

Side 210 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurderingsstyrelsen har givet en vej-

ledende udtalelse om dette spørgs-

mål den 25. april 2022. Ejendoms-

ejerne i perioden efterreguleres dog

ikke op til niveauet for deres nye

vurdering, fordi der fortsat er skatte-

stop for ejendomsværdiskatten og en

stigningsbegrænsning for grundskyl-

den.

Finans Danmark bemærker, at disse

forhold skaber usikkerhed for nuvæ-

rende og kommende boligejere i et

marked, der i forvejen er ramt af

usikkerhed, og at det betyder, at bo-

ligkøbere kan komme i klemme.

Både fordi de ikke kender deres

kommende boligskat, som er en væ-

sentlig del af deres økonomi, og

fordi det kan føre til tvister mellem

købere og sælgere, når boliger hand-

les i den periode, hvor beskatningen

er foreløbig. Finans Danmark mener,

at det også vanskeliggør bankernes

og realkreditinstitutternes kreditvær-

dighedsvurdering af og rådgivning til

boligkøbere.

Det bemærkes, at det kun er for

skatteårene 2021-2023, at efterregu-

leringen vil ske over for den til en-

hver tid værende ejendomsejer på

tidspunktet for efteropkrævningen.

Med hovedlovforslaget vil efterregu-

leringerne fra og med 2024 ske til

både den nuværende og eventuelle

historiske ejere

–

dvs. at der ved ejer-

skifte kun sker efterregulering for

den periode, hvor den pågældende

selv har ejet ejendommen.

Tryghed for boligejernes finansiering

Finans Danmark er af den holdning,

at der med lovforslaget skabes en

usikkerhed for boligejerne, som har-

monerer dårligt med intentionen i

boligskatteforliget om at skabe tryg-

hed om boligejernes økonomi.

Konkret ser Finans Danmark et be-

hov for at justere lovforslaget, så en

boligkøber ikke kan komme til at

hæfte for sælgers indefrosne skatte-

gæld. Finans Danmark påpeger, at

man derved samtidig undgår, at der

Det følger af boligskatteforliget, at

lån ydet efter den permanente inde-

frysningsordning vil skulle sikres ved

tinglysning af pant i ejendommen,

dog uden krav om friværdi. Forligs-

kredsen bag boligskatteforliget har

efterfølgende tiltrådt at ændre sikker-

hedsstillelsen til en lovbestemt pan-

teret.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om implementeringen af en

Side 211 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skabes tvivl om den pantesikkerhed,

der ligger til grund for realkreditsy-

stemet

–

en sikkerhed, der er forud-

sætningen for, at boligejerne kan til-

bydes realkreditlån på attraktive vil-

kår.

lovbestemt panteret i stedet for en

tinglysning.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har tilkendegivet ikke

at have bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

FSR bakker i sin helhed op om det

grundlæggende ønske om at skabe

bedre tidsmæssig sammenhæng mel-

lem vurderingsterminen og udsen-

delsen af ejendomsvurderingerne ved

at forenkle 2024-vurderingen for

ejerboliger og 2025-vurderingen for

såkaldt »andre ejendomme«, jf. ejen-

domsvurderingsloven § 5, stk. 2, 2.

og 3. pkt.

FSR bemærker, at på trods af den

objektiverede tilgang til vurderingen

pr. 1. januar 2024 for ejerboliger og

vurderingen pr. 1. januar 2025 for er-

hvervsejendomme, vil den faktiske

betaling af grundskyld og dæknings-

afgift i perioden fra 2022 til 2025

først endeligt fastlægges med udsen-

delsen af vurderingen pr. 1. marts

2021 i 2025.

Der henvises til kommentaren til Fi-

nans Danmark om, at følgelovforsla-

get ikke vil kunne gøre endelig op

med behovet for efterreguleringer,

som har været kendt siden udskydel-

sen af boligskatteforligets ikrafttræ-

den, men at formålet med følgelov-

forslaget er at søge at mindske om-

fanget af efterreguleringerne, så ejen-

domsejerne, herunder ejere af er-

hvervsejendomme, vil have et ende-

ligt beskatningsgrundlag på et tidli-

gere tidspunkt end efter gældende

regler.

For vurderingerne pr. 1. januar 2024

(ejerboliger) og 2025

Behovet for vejledning om 2022- og

2023-vurderingens betydning for

Side 212 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(erhvervsejendomme) er der også

tale om en vurdering, pr. 1. januar

2022 (ejerboliger) og 2023 (erhvervs-

ejendomme) som får en mere vidtgå-

ende rækkevidde og betydning end

tidligere lovgivning tilsiger, jf. følge-

lovforslagets § 1, nr. 5. FSR vil der-

for gerne appellere til, at det sikres,

at borgerne og virksomhederne oply-

ses behørigt og vejledes korrekt i for-

hold til det grundlag som anvendes

til udarbejdelse af vurderingen og fri-

sten for indlevering af oplysninger

eller korrektion heraf.

beskatningen i henholdsvis 2025 og

2026 for ejerboliger og 2026 og 2027

for øvrige ejendomme anerkendes.

Skatteforvaltningen vil som led i den

almindelige vejledningsforpligtelse

informere om konsekvenserne af

forslaget om at forenkle ejendoms-

vurderingerne for vurderingsårene

2024 og 2025.

FSR henviser til, at det anføres i for-

slaget om indsættelse af forslaget til

ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf.

følgelovforslagets § 1, nr. 5, at ansæt-

telsen af vurderingen pr. 1. januar

2024 foretages ved at videreføre en-

ten den almindelige vurdering pr. 1.

januar 2022, omvurderingen pr. 1. ja-

nuar 2023 eller vurdering som følge

af genoptagelse, revision eller anden

ændring.

Vurderingen pr. 1. januar 2024 vil ef-

ter det foreslåede

–

medmindre be-

tingelserne for omvurdering er op-

fyldt pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. ja-

nuar 2025

–

skulle foretages ved at

videreføre den almindelige vurdering

pr. 1. januar 2022, omvurderingen

pr. 1. januar 2023 eller vurdering

som følge af genoptagelse, revision

eller anden ændring. Denne vurde-

ring vil som led i videreførelsen blive

indekseret til 2024-prisniveau.

Det er FSR’s opfattelse, at ovenstå-

ende betyder, at der ikke vil blive fo-

retaget nogen selvstændig vurdering

af ejerboligerne pr. 1. januar 2024,

medmindre betingelserne for omvur-

dering i henhold til ejendomsvurde-

ringslovens § 6 er opfyldt. Dette

medfører, at ejerboliger, som ikke

undergår ændringer, der kan udløse

omvurdering i perioden 2. januar

2022 til 1. januar 2026, ikke vil mod-

tage nogen selvstændig almindelig

vurdering.

Denne forenklede 2024-vurdering vil

efter det foreslåede skulle anses som

en almindelig vurdering, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 5, stk. 1.

Det kan derfor ikke bekræftes, at der

ikke modtages en almindelig vurde-

ring pr. 1. januar 2024. Det kan der-

imod bekræftes, at vurderingen som

hovedregel vil skulle ske efter den

foreslåede forenklede metode, dvs.

indeksering i forhold ejendomspris-

udviklingen.

Side 213 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder venligst Skatteministeriet

bekræfte, at det er korrekt, at vurde-

ringen pr. 1. januar 2024 er en vide-

reført vurdering og ikke kan anses

for at være en selvstændig vurdering,

herunder at ejerboliger først vil mod-

tage den næste almindelige vurdering

pr. 1. januar 2026, medmindre der

foretages ændringer på ejendommen,

som udløser en omvurdering i hen-

hold til ejendomsvurderingslovens §

Det er ikke korrekt. Den nævnte

2024-vurdering foreslås gennemført

som en indekseret 2022-vurderingen

og vil derfor være en selvstændig

vurdering, hvor der er taget højde

for markedsændringerne.

FSR henviser til, at det fremgår af

forslaget til ejendomsvurderingslo-

vens § 87 b, stk. 6, at et afslag på

vurdering efter stk. 3 pr. 1. januar

2024 kan påklages. FSR beder Skat-

teministeriet præcisere, hvorvidt det

er grundejer, der skal anmode om at

modtage omvurdering pr. 1. januar

2024, og hvordan Skatteministeriet i

så fald vil sikre korrekt klagevejled-

ning, herunder om anmodning om

omvurdering skal fremsættes ved de-

klarationsproceduren, og hvilke kla-

gegebyrer der gælder, eller hvorvidt

grundejer bliver orienteret om, at der

ikke foretages en omvurdering af

ejendommen pr. 1. januar 2024.

Dette problem kommer særligt til

udtryk ved vurderingen af ejen-

domme med tinglyste servitutter som

nævnt i ejendomsvurderingslovens §

17, stk. 3, 3. pkt., hvor tinglyste ser-

vitutter alene indgår i vurderingen,

såfremt grundejer selv påpeger dette.

Ansættelsen af de indekserede vurde-

ringer efter forslaget i ejendomsvur-

deringslovens § 87 b vil blive foreta-

get uden anvendelse af den særlige

deklarationsprocedure. Det betyder,

at langt størstedelen af ejendoms-

ejerne ikke vil modtage særskilt kom-

munikation om 2024-vurderingerne

fra Skatteforvaltningen.

Hvis der foreligger en omvurderings-

grund, vil Skatteforvaltningen

–

lige-

som i andre tilfælde

–

af egen drift

foretage de omvurderinger, som

Skatteforvaltningen finder grundlag

for at foretage ud fra de data, som

Skatteforvaltningen har til rådighed.

Hvis en ejer vurderer, at Skattefor-

valtningen burde have foretaget en

omvurdering pr. 1. januar 2024, vil

ejeren kunne anmode om at få fore-

taget omvurderingen. Hvis Skattefor-

valtningen efter sagsbehandling af

anmodningen fra ejeren fortsat vur-

derer, at der ikke er grundlag for at

foretage en omvurdering, vil Skatte-

forvaltningen meddele afslag på om-

vurderingen efter forslaget i

Side 214 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslovens § 87 b,

stk. 6. Skatteforvaltningen vil i for-

bindelse med afgørelsen vejlede ejer

om klagemulighederne.

FSR beder Skatteministeriet om at

redegøre nærmere for bevæggrun-

dene for indsættelsen af den yderli-

gere fremskrivning på 0,8 pct. af

grundværdien pr. 1. januar 2024 og

2025. FSR henviser til, at det fremgår

af forslaget til ejendomsvurderingslo-

vens §§ 87 b, stk. 5, og 88 a, stk. 5, at

der ved ansættelsen af grundværdien

pr. 1. januar 2024 og 2025 skal fore-

tages en indeksering af vurderingen

pr. 1. januar 2022 og 2023 efter in-

deks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8

pct. I bemærkningerne anføres det,

at det vurderes, at grundpriserne på

sigt stiger med ca. 0,4 pct. mere pr.

år end ejendomspriserne, herunder

skønnes det, at for både perioderne

2022-2024 og 2023-2025 stiger

grundpriserne 0,4 pct. pr. år mere

end ejendomspriserne, sammenlagt

0,8 pct. Der er i bemærkningerne

ikke henvist yderligere til, hvilke data

og statistikker, som ligger til grund

for denne antagelse af Skatteministe-

riet. Ligeledes er der i bemærknin-

gerne ikke taget stilling til, hvorvidt

dette forventes at kunne blive korri-

geret efterfølgende, såfremt udviklin-

gen af ejendomspriserne ændrer sig,

særligt henset til nuværende inflation

og forudsigelser omkring et fald i

ejendomspriserne. Vil Skatteministe-

riet redegøre for konklusionen ved-

rørende grundprisernes stigning, her-

under hvad der menes med, at

grundpriserne »på langt sigt« forven-

tes at vokse med 0,4 pct. mere årligt

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Side 215 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

end ejendomspriserne, jf. bemærk-

ningerne på side 46.

FSR ønsker oplyst, hvornår Skatte-

ministeriet forventer at offentliggøre

prisindeks til brug for tilbage- og

fremskrivning af beskatningsgrund-

lag for øvrige ejendomme.

Tidspunktet for offentliggørelse af

prisindeks kan ikke oplyses på nuvæ-

rende tidspunkt. Alle prisindeks vil

blive offentliggjort, inden vurderin-

gerne for øvrige ejendomme udsen-

des.

FSR finder det betænkeligt, at der

ikke er klageadgang over indekserede

ejendomsvurderinger, idet disse in-

dekseringer på nuværende tidspunkt

finder anvendelse ved tilbageindek-

sering af ejendomsværdi til 2001- og

2002-niveau. En indeksering af de

aktuelle værdier for såvel grundskyld

som ejendomsværdiskat tager ikke

højde for de værdipåvirkende fakto-

rer, der har indflydelse på grundlaget

for ejendomsvurderingerne i det om-

fang, at disse ikke medfører omvur-

dering jf. § 6 i ejendomsvurderings-

loven. FSR foreslår, at der indarbej-

des en klageadgang.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om, at der som hidtil

vil være adgang til at klage over den

vurdering, der danner grundlag for

indekseringen, og at følgelovforsla-

get kun vil indebære, at der ikke på

ny vil kunne klages over den samme

vurdering igen i forbindelse med, at

den danner grundlag for den indek-

serede vurdering.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Høringssvar af 27. fe-

bruar 2023

Bemærkninger til hovedlovforslag

Generelle bemærkninger

FSR kan i sin helhed bakke op om

Skatteministeriets ønske om at skabe

en samlet lov om beskatningen af

fast ejendom i Danmark, der hidtil

har været opdelt i ejendomsbeskat-

ningsloven og ejendomsværdiskatte-

loven.

Hertil anfører FSR, at den med lov-

forslaget foreslåede forenklede op-

krævningsmetode af grundskyld via

A- og B-skatterater er nyttig. FSR

Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-

gen i efteråret 2023 vil udsende in-

formation om konsekvenserne af op-

krævningen af grundskyld i forskuds-

og årsopgørelsen.

Side 216 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opfordrer dog til, at Skatteministeriet

kommuniker tydeligt om særlige op-

mærksomhedspunkter i overgangs-

perioden.

Afskaffelse af grundskatteloftet samt skat-

testopværdier i 2024

FSR bemærker, at ejendomsværdi-

skattestoppet og grundskatteloftet i

lovforslaget ikke vil blive videreført.

FSR finder det betænkeligt at skatte-

rabatten og indefrysningsordningen

skal erstatte ejendomsværdiskatte-

stoppet og grundskatteloftet for pri-

vate boligejere. Mens ejendomsvær-

diskattestoppet og grundskatteloftet

har været gældende for alle private

boligejere, kommer skatterabatten

kun til at være gældende for private

boligejere, der senest har overtaget

en ejendom 31. december 2023.

FSR bemærker, at dette medfører en

ulighed på boligmarkedet, hvor ejere

af identiske boliger kan komme til at

betale vidt forskellige ejendomsskat-

ter, afhængig af, om boligen er over-

taget før eller efter 1. januar 2024.

FSR anfører videre, at med denne af-

skaffelse af ejendomsværdiskatte-

stoppet og grundskatteloftet, bliver

det nu endnu sværere for især første-

gangskøbere at komme ind på bolig-

markedet, da deres udgifter til ejen-

domsskatter vil være højere end for

personer, som har overtaget deres

ejendom inden 31. december 2023.

FSR tilføjer hertil, at de højere udgif-

ter til ejendomsskatter vil således

kræve et højere rådighedsbeløb og

påvirke et eventuelt lånebeløb.

Med hovedlovforslaget foreslås det

bl.a. at implementere boligskattefor-

liget. Det følger af boligskatteforli-

get, at ejendomsværdiskattestoppet

og grundskatteloftet for grundskyld

ikke skal videreføres. Det følger lige-

ledes af boligskatteforliget, at der

skal indføres en permanent skattera-

bat i ejendomsværdiskat og grund-

skyld, der sikrer, at ingen boligejere,

der har købt deres bolig inden 2024,

skal betale højere samlede ejendoms-

skatter i 2024, end hvis der var ejen-

domsværdiskattestop og grundskat-

teloft til og med 2024.

Derudover følger det af boligskatte-

forliget, at der skal indføres en per-

manent indefrysningsordning for

ejendomsværdiskat og grundskyld

for både nuværende og kommende

boligejere. Hvis en ejerbolig erhver-

ves i 2024 eller efterfølgende år, vil

boligejeren således kunne låne til

fremtidige stigninger i ejendomsvær-

diskat og grundskyld, og på den

måde sikres der også tryghed om bo-

ligskatten for boligejere, der erhver-

ver en ejerbolig i 2024 eller senere.

Derudover nedsættes satserne for

ejendomsværdiskat og grundskyld i

overensstemmelse med boligskatte-

forliget væsentligt med hovedlov-

forslaget.

Side 217 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Desuden finder FSR det betænkeligt,

at indefrysningsordningen anvendes

som en måde at imødekomme af-

skaffelsen af ejendomsværdiskatte-

stoppet og grundskatteloftet, da in-

defrysningsordningen er et rentebæ-

rende lån, som skal betales tilbage

ved salg af den pågældende private

bolig, mens ejendomsværdisattestop-

pet og grundskatteloftet medførte re-

elt lavere faktisk betalte ejendoms-

skatter.

FSR mener, at der dermed er langt

større fordele ved ejendomsværdi-

skatteloftet og grundskatteloftet, end

der er ved indefrysningsordningen.

Det er FSR’s

opfattelse, at den per-

manente indefrysningsordning ikke

kan betragtes som en kompensation

for afskaffelse af skatteloftsværdi-

erne.

FSR anmoder Skatteministeriet om

at oplyse, om fysiske personer, der

først overtager deres ejerbolig 1. ja-

nuar 2024 eller senere, i stedet for at

blive omfattet af skatterabatordnin-

gen bliver omfattet af stigningsbe-

grænsningsordningen.

Det følger af boligskatteforliget, at

den moderniserede stigningsbe-

grænsningsordning for stigninger i

grundskyld skal gælde for de ejere af

ejendomme, der ikke er omfattet

skatterabatordning for ejerboliger,

dvs. alle andre end fysiske personer,

der ejer ejerboliger.

Efter hovedlovforslaget vil fysiske

personer, der overtager en ejerbolig

1. januar 2024 eller senere, således

ikke blive omfattet af stigningsbe-

grænsningsordningen.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren ovenfor om tryghed om

Side 218 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boligskatten for de boligejere, der er-

hverver en ejerbolig i 2024 eller se-

nere.

Ændring af sats og progressionsgrænse for

ejendomsværdiskat

FSR bemærker, at det i hovedlov-

forslaget foreslås, at der indføres en

ny progressionsgrænse, som bliver

indeksreguleret hvert andet år.

FSR forstår, at der vil blive tale om

en landsdækkende indeksering, som

beregnes ud fra et gennemsnit over

alle landets ejendomsværdier i de re-

levante år. FSR vurderer, at det kan

skabe en ulighed, da der er stor for-

skel på, hvor meget ejendomsvær-

dien vil stige fra kommune til kom-

mune.

FSR foreslår derfor, at indekseringen

af progressionsgrænsen gennemføres

på kommunebasis, som også er til-

fældet ved udarbejdelse af indeks fra

Danmarks Statistik til brug for in-

deksering af vurderingerne pr. 1. ja-

nuar 2024 og 2025.

Da ejendomsværdiskatten er en

statslig skat, er det naturligt, at pro-

gressionsgrænsen også vil være ens

for hele landet. På samme måde er fx

også topskattegrænsen ens i hele lan-

det, selv om der kan være lokale eller

regionale forskelle i indkomstni-

veauet. Den landsdækkende indekse-

ring er derfor opretholdt.

FSR anmoder venligst Skatteministe-

riet om at oplyse, hvorvidt det er

korrekt forstået, at ejendomsværdis-

kattepromillerne ikke kan ændre sig.

Ejendomsværdiskattesatserne ændres

ikke løbende, som det fx er tilfældet

med progressionsgrænsen for ejen-

domsværdiskatten.

FSR beder Skatteministeriet redegøre

for, om grundbeløbet for progressi-

onsgrænsen vil blive fastsat på bag-

grund af de foreløbige vurderinger

pr. 1 januar 2022 indekseret frem til

2024, og om dette grundbeløb efter-

følgende vil blive reguleret, når de

Progressionsgrænsen er fastsat ud fra

det foreløbige vurderingsgrundlag,

der er tilgængeligt pr. ultimo marts

2023. Progressionsgrænsen forventes

ikke at blive reguleret efter udsendel-

sen af de endelige 2022 og 2023-vur-

deringer, da der umiddelbart ikke

Side 219 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nye vurderinger pr. 1. januar 2022 er

udsendt.

forventes store afvigelser mellem det

foreløbige beskatningsgrundlag og

det endelige beskatningsgrundlag.

Desuden finder FSR det betænkeligt,

at ejerboligværdiindekset til brug for

ansættelsen af progressionsgrænsen

ikke kan påklages i lyset af, at grund-

beløbet i 2024 forventeligt vil blive

fastsat på baggrund af de foreløbige

vurderinger, hvorfor dette ikke kan

anses for at være et objektivt faktum.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne i hovedlovforslaget, vil bereg-

ning af ejerboligværdiindekset ikke

kunne påklages, fordi det forhold,

om prisniveauet er steget eller faldet,

vil blive anset som et objektivt fak-

tum, som vil blive lagt til grund for

beregningen af progressionsgrænsen.

Det fremgår ligeledes af hovedlov-

forslaget, at ejerboligværdiindekset

vil blive beregnet første gang i ind-

komståret 2026 pba. udviklingen i

ejendomsværdien fra 2022-2024. Der

vil således ikke være en beregning af

ejerboligværdiindekset at påklage for

2024. Det bemærkes, at boligejerne

som udgangspunkt vil have modta-

get deres endelige vurderinger, når

den første beregning af ejerboligvær-

diindekset foretages i 2026.

Loft over grundskyldspromillerne fra 2024-

2028

Det er FSR’s

opfattelse, at der fra

2029 og frem ikke er nogen beskyt-

telse for ejendomsejere ud over et

absolut loft på grundskylden på 30

promille, som ligger langt over de

nugældende fastsatte promiller i peri-

oden 2024-2028. FSR beder Skatte-

ministeriet om at redegøre nærmere

for bevæggrundene for, at grund-

skyldspromillen er låst frem til 2028

og ikke længere frem.

Det forhold, at loftet for grund-

skyldspromillerne efter hovedlov-

forslaget alene er låst frem til og med

2028, skal ses i lyset af, at det frem-

går af kompensationsaftalen, at de

kommunale grundskyldspromiller

ikke kan sættes op i perioden 2021-

2028.

Side 220 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Desuden beder FSR Skatteministe-

riet om at redegøre for loftet på

grundskyldspromillerne, som er fast-

sat til 30, da denne promille er meget

høj i forhold til de fastsatte promiller

i lovforslagets bilag 1, hvilket bety-

der, at begrænsningen på 30 promille

reelt ikke har nogen betydning i

mange år frem. Herunder beder FSR

Skatteministeriet uddybe, hvorvidt

loftet over promillerne kan ændre sig

som følge af udviklingen i vurderin-

gerne.

Det bemærkes, at det øvre loft for

grundskyldspromillen i hovedlov-

forslagets er fastsat i overensstem-

melse med boligskatteforliget, hvor

det fremgår, at det øvre loft for

grundskyldspromillen skal nedsættes

fra de 34 promille til 30 promille.

Det øvre loft vil som udgangspunkt

ligge fast. Det bemærkes videre, at

det i overensstemmelse med bolig-

skatteforliget foreslås, at det nedre

loft for grundskyldspromillen, som

efter gældende regler i lov om kom-

munal ejendomsskat udgør 16 pro-

mille, ophæves. Kommunerne vil fra

og med 2029 således kunne sætte

promillen for grundskylden væsent-

ligt lavere, end det er tilfældet efter

gældende ret.

FSR bemærker, at grundskyldspro-

millerne i lovforslagets bilag 1 har

ændret sig siden typevurderingerne,

som ligger på Skatteministeriets

hjemmeside. FSR beder venligst

Skatteministeriet redegøre for, hvil-

ken baggrund promillerne i bilag 1 er

opgjort ud fra. FSR anfører, at så-

fremt promillerne er beregnet på

baggrund af de ca. 150.000 nye vur-

deringer der allerede er sendt ud, be-

mærker FSR, at det er en meget lille

andel af de samlede ca. 1,7 mio. vur-

deringer, som ifølge Skatteministeriet

skal udsendes, hvorfor promillerne

ikke nødvendigvis er fastsat korrekt.

FSR beder Skatteministeriet redegøre

for udviklingen i de forventede frem-

tidige grundskyldspromiller, herun-

der den løbende regulering af de for-

ventede grundskyldspromiller som er

Grundskyldspromiller er beregnet

som det forventede provenu i 2024

med gældende regler divideret med

det forventede endelige vurderings-

grundlag i 2024. Beregningen er der-

for foretaget på baggrund af de sene-

ste tilgængelige modelvurderinger for

2020-2023 samt de tilgængelige sags-

behandlede 2020-vurderinger. Såle-

des indgår alle relevante grundskylds-

pligtige ejendomme (dvs. ca. 2 mio.

ejendomme) i kalibreringen af pro-

millerne.

Grundskyldspromillerne er blevet

opdateret løbende i takt med at ny-

ere og bedre modelvurderinger fore-

ligger. Der blev bl.a. foretaget en

større opdatering af grundskyldspro-

millerne mellem de offentliggjorte

beregninger i forbindelse med kom-

pensationsaftalen i 2020, hvor den

Side 221 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foretaget siden december 2020. FSR

bemærker, at de forventede grund-

skyldspromiller i 2024 er løbende

blevet reguleret af flere omgange,

blandt andet i offentliggjorte faktaark

samt ved udstedelsen af typeeksem-

pler for beskatningen af ejerboliger,

ejerlejligheder og sommerhuse.

FSR påpeger, at såfremt ændringen

af grundskyldspromillerne er begrun-

det i den løbende udsendelse af de

ca. 150.000 ejendomsvurderinger,

bemærker FSR, at promillerne er æn-

dret ud fra et beskedent datagrundlag

i lyset af hyppigheden.

gennemsnitlige grundskyldspromille

på landsplan forventedes at blive ca.

13 promille og grundskyldspromil-

lerne i typeeksemplerne fra juni

2022, hvor grundskyldspromille på

landsplan forventes at blive ca. 8 pct.

Dette skyldes indarbejdelsen af de

første foreløbige erhvervsvurderin-

ger i beregningerne og opdaterede

modelvurderinger i øvrigt, mens tid-

ligere skøn fra 2020 bl.a. blev baseret

på fremskrivningerne af historiske

vurderinger.

Fritagelse for stigning i grundskyld

FSR beder Skatteministeriet oplyse, i

hvor høj grad § 8 A i lov om kom-

munal ejendomsskat

–

som viderefø-

res i hovedlovforslagets § 8

–

anven-

des af kommunerne, og hvorvidt

dette stemmer overens med Skatte-

ministeriets forventninger til anven-

delsen.

Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-

gen ikke har data for omfanget af an-

vendelsen af fritagelsen i § 8 A i lov

om kommunal ejendomsskat.

FSR anmoder Skatteministeriet om

at afklare beskatningstidspunktet i

det tilfælde, hvor der er en nettilslut-

ningsaftale, men den først har virk-

ning ude i fremtiden om fx ti år. FSR

spørger, om det vil være tilfælde ved

beskatning fra dag et eller først efter

de tre år, fordi anlægget reelt ikke

kan tilsluttes i den indledende tre års

periode.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil fritagelsen for ejendomme,

der giver mulighed for en planlagt

anvendelse til opførelse af vind-

mølle- eller solcelleanlæg, bortfalde 3

år efter det tidspunkt, hvor grund-

værdien er ændret, men dog senest

ved indgåelse af aftale om nettilslut-

ning. I tilfælde, hvor der er meddelt

fritagelse, men der er indgået en net-

tilslutningsaftale med fremtidig virk-

ning, vil fritagelsen bortfalde ved

indgåelsen af aftale om nettilslutning.

Det vil således være tidspunktet for

Side 222 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgåelse af aftale om nettilslutning,

der vil være afgørende.

Der henvises i øvrigt til kommenta-

ren til Accura om bortfald af frita-

gelse for grundskyld for vindmølle-

eller solcelleanlæg.

Skatterabat i tilfælde af brand mv.

FSR skal anmode Skatteministeriet

om at bekræfte, at også ejere af ek-

sempelvis fast ejendom, der er blevet

ubeboelig som følge af brand, evt. er

helt nedbrændt, også kan opnå skat-

terabat, eksempelvis hvis boligen er

nedbrændt i 2022, men genopføres i

2024/25. FSR opfordrer Skattemini-

steriet til at tage højde for sådanne

særlige (og tragiske) udefrakom-

mende omstændigheder, så disse

ejere opnår rabat i ejendomsværdi-

skat.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil en ejendomsejer, hvis ejen-

dom brænder ned i løbet af fx 2023,

og som først genopføres efter den 1.

januar 2024, ikke være omfattet af

skatterabat for så vidt angår ejen-

domsværdiskat. Det skyldes

–

som

det ligeledes fremgår af hovedlov-

forslaget

–

at nybyggeri skal være

færdigmeldt senest den 1. januar

2024 for at være omfattet af skattera-

bat i ejendomsværdiskat.

Opgørelse af skatterabat på forskudsopgø-

relsen for 2024 og 2025

FSR finder det problematisk, at man

ikke kan indføre den samlede skatte-

rabat samtidigt med overgangen til

nye beskatningssystem i 2024, i situa-

tioner hvor der er tale om et hen-

holdsvis negativt og positivt forskels-

beløb, fordi det følger af hovedlov-

forslaget at årsopgørelsen for ind-

komstårene 2024 og 2025 vil skulle

efterreguleres, fordi der omlægges til

nyt boligbeskatningssystem på fore-

løbige ejendomsvurderinger.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening om

opgørelse af skatterabat på forskuds-

opgørelsen for 2024 og 2025.

Side 223 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Behov for afklaring i forhold til forholds-

mæssig nedsættelse

FSR beder Skatteministeriet forklare,

hvordan den forholdsmæssige reduk-

tion af skatterabatten i hovedlov-

forslagets § 41 foretages og hvordan

”ejerandelen” defineres i bestemmel-

sen.

FSR tænker særligt på den situation,

hvor en ejerbolig med et stort grund-

areal udstykker og sælger en del af

ejendommens grundareal, hvorpå

ejerboligen ikke er beliggende. FSR

spørger, om dette vil medføre en re-

duktion i den samlede skatterabat, el-

ler kun for den forholdsmæssige an-

del af skatterabatten, der vedrører

grundskylden.

Det bemærkes, at der ved ”ejerande-

len” skal forstås den procentvise an-

del af ejendommen, som den fysiske

person ejer. Hvis fx en ejer sælger 50

pct. af sin ejerandel af sit sommer-

hus, der har skatterabat, reduceres

ejerens skatterabat med 50 pct.

Det bemærkes, at hovedlovforslagets

§ 41, stk. 1 og 2, og lovbemærknin-

gerne er tilpasset, så dette fremgår

klart.

FSR bemærker videre, at der ved

overdragelsen af en andel af en ejen-

dom til en juridisk person, alene vil

ske en reduktion af den samlede

skatterabat i grundskyld. FSR påpe-

ger, at det fremgår af bemærkninger,

at udformningen af bestemmelsen er

begrundet i systemhensyn, hvilket

FSR finder problematisk, fordi det

ikke bør diktere udformningen af

lovgivning.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri om valg af imple-

menteringsløsninger.

Den permanente indefrysningsordning

FSR bemærker, at den midlertidige

indefrysningsordning var en rentefri

ordning for grundejer. Hertil anfører

FSR, at Skatteministeriet foreslår en

ny permanent indefrysningsordning,

der i stedet er et forrentet lån.

Med hovedlovforslaget foreslås der

regler for fastsættelse af den perma-

nente indefrysningsordning i over-

ensstemmelse med de intentioner,

der er indskrevet i boligskatteforliget.

Det bemærkes, at det følger af bo-

ligskatteforliget, at den midlertidige

Side 224 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henstiller til, at lånevilkårene fra

den midlertidige indefrysningsord-

ning videreføres til den permanente

indefrysningsordning, således at lånet

bliver rentefrit.

rentefrie indefrysningsordning vil

overgå til en permanent indefrys-

ningsordning, hvor der tilskrives ren-

ter.

Hertil bemærkes, at som det fremgår

af lovbemærkninger til den foreslå-

ede permanente indefrysningsord-

ning, så vil kreditrenten skulle dække

løbende udgifter forbundet med ud-

lån, herunder de administrative om-

kostninger forbundet med låneadmi-

nistrationen, den løbende inflation,

der devaluerer udlånet, og tab for-

bundet med udlån, der ikke vil kunne

opkræves eller inddrives.

Det bemærkes, at indefrysningsord-

ningen introduceres som en af flere

ordninger, der tilsammen skal skabe

tryghed om boligskatterne.

FSR bemærker i forlængelse heraf, at

indefrysningsordningen

–

der fore-

slås indført som en erstatning for

ejendomsværdiskattestoppet og

grundskatteloftet

–

er en dårlig sub-

stitut, som ikke skaber tryghed for

boligejerne ved overgangen til det

nye boligbeskatningssystem, som det

ellers forudsættes i boligskatteforli-

get.

Formålet med det nye ejendomsvur-

deringssystem er at give mere retvi-

sende, ensartede og gennemsigtige

vurderinger, som er baseret på bedre

data. Alle ejendomme modtager en

ny vurdering, som vil udgøre et nyt

beskatningsgrundlag for ejendom-

men i stedet den historiske vurde-

ring. Den forskel på ejendomme

med et historisk vurderingsgrundlag

og ejendomme uden, som FSR peger

på, vil ikke være til stede.

Der henvises i øvrigt til svaret oven-

for om afskaffelse af grundskattelof-

tet samt skattestopværdier i 2024.

FSR påpeger en potentiel ulighed,

der kan komme til at opstå på bolig-

markedet. FSR oplyser, at der kan

Den permanente indefrysningsord-

ning vil blive beregnet endeligt på

forskudsopgørelsen for hvert

Side 225 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være stor forskel på de faktiske be-

talte ejendomsskatter for en ejendom

med et historisk vurderingsgrundlag

og en ejendom uden. FSR anfører, at

dette er uagtet om ejendommen geo-

grafisk ligger side om side, og i plan-

mæssig henseende er identiske.

FSR beder derfor Skatteministeriet

om at afklare sammenspillet mellem

indefrysningsordningen og forelø-

bige beskatningsgrundlag. FSR anfø-

rer hertil, at en stor del af boligejerne

kommer fortsat til at se ind i tidsho-

risont med foreløbige beskatnings-

grundlag.

indkomstår, som ordningen er til-

valgt for.

Indefrysningen for ejendomsværdi-

skat udgøres af forskellen mellem

den ejendomsværdiskat, der beregnes

på forskudsopgørelsen for indkomst-

året, og den aktuelle beregning af

ejendomsværdiskatten for 2024.

Tilsvarende for grundskylden, hvor

sammenligningsåret dog er 2017.

For indkomståret 2024 vil indefrys-

ningsbeløbet for ejendomsværdiskat

være 0 kr.

For indkomståret 2024 vil indefrys-

ningsordningsbeløbet for grundskyld

blive beregnet som den grundskyld,

der er beregnet på forskudsopgørel-

sen for 2024 ved indkomstårets af-

slutning, fratrukket grundskylden for

2017.

Fordi den endelige 2022-vurdering

ikke ventes at foreligge ved afslutnin-

gen af indkomståret 2024, vil inde-

frysningsordningen vedr. grundskyld

for 2024 blive baseres på den forelø-

bige 2022-vurdering.

Fordi indefrysningsbeløbet er ende-

ligt, når forskudsopgørelsen lukker,

vil beløbet ikke blive genberegnet,

når den endelige 2022-vurdering fo-

religger, og ejendomsskatterne for

2024 genberegnes.

Hvis genberegningen giver anledning

til en højere skat, vil beløbet skulle

opkræves som restskatter.

Side 226 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes dog, at de foreløbige

vurderinger under ét kun ventes at

afvige fra de endelige vurderinger i

begrænset omfang. I tillæg hertil sik-

rer skatterabatten, at der er en

grænse for, hvor store restskatter,

der kan indtræde.

FSR bemærker, at størrelsen på inde-

frysningsordningen som udgangs-

punkt beregnes på baggrund af for-

skellen mellem den betalte ejen-

domsværdiskat i 2024 og ejendoms-

værdiskatten for det indeværende år,

og for grundskylden forskellen mel-

lem den betalte grundskyld i 2017 og

grundskylden for det indeværende år.

FSR påpeger, at det ikke er usand-

synligt, at en lang række ejerboliger

vil blive beskattet på et foreløbigt

grundlag i 2024. FSR beder derfor

Skatteministeriet om at afklare, hvor-

vidt det først vil være muligt som

grundejer at tilmelde sig indefrys-

ningsordningen, når de faktisk be-

talte ejendomsskatter er efterregule-

ret og er ajour med de udsendte vur-

deringer.

Samtlige boligejere forventes at ville

blive beskattet på grundlag af forelø-

bige 2022-vurderinger i indkomståret

2024, som er det første indkomstår,

hvor staten skal yde indefrysningslån

til stigninger i grundskylden.

Det vil betyde, at de boligejere, der

har tilmeldt sig den permanente in-

defrysningsordning, vil blive ydet lån

efter ordningen på grundlag af en fo-

reløbige vurdering. Boligejerne vil

derfor ikke blive afskåret fra at op-

tage indefrysningslån. Der henvises

til kommentaren ovenfor om sam-

spillet mellem den permanente inde-

frysningsordning og foreløbige be-

skatningsgrundlag.

FSR anmoder Skatteministiet om at

oplyse, om grundejere, der overtager

deres ejerbolig fra 1. januar 2024 og

frem vil være omfattet af den perma-

nente indefrysningsordning, og i gi-

vet fald, hvordan indefrysningsord-

ningen i sådanne situationer skal be-

regnes.

Boligejere, der bliver omfattet af den

permanente indefrysningsordning

første gang i 2024, vil blive tildelt et

såkaldt sammenligningsår for hen-

holdsvis ejendomsværdiskat og

grundskyld, som for begge fastsættes

til 2024. Det betyder, at den opgjorte

ejendomsværdiskat og grundskyld

for indkomståret 2024 vil skulle fra-

trækkes den opgjorte ejendomsvær-

diskat og grundskyld for hvert efter-

følgende indkomstår.

Side 227 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Et eventuelt positivt forskelsbeløb

for henholdsvis ejendomsværdiskat

og grundskyld vil være det beløb, bo-

ligejeren kan indefryse

Disse boligejere vil derfor først

kunne indefryse fra og med ind-

komståret 2025, hvorfor det første

potentielle lån, de vil kunne optage i

den permanente indefrysningsord-

ning, stiftes den 1. januar 2026.

Dette skyldes, at en eventuel stigning

i henholdsvis ejendomsværdiskat og

grundskyld for indkomståret 2025 vil

skulle anses for en form for hensat

skat på forskudsopgørelsen indtil

stiftelsen.

Stigningsbegrænsningsordning

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at stigningsbegrænsningsord-

ningen først reelt indtræder i skatte-

året 2025.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil stigningsbegrænsningsordnin-

gen i overensstemmelse med boligs-

katteforliget indebære, at for kalen-

deråret 2024 vil grundskyld udgøre

det laveste beløb af enten grundskyld

opgjort efter hovedlovforslagets ka-

pitel 1-5 for kalenderåret eller grund-

skyld opgjort efter lov om kommu-

nal ejendomsskat. For kalenderåret

2024 vil grundskylden således ikke

kunne overstige den grundskyld, der

skulle være betalt efter reglerne i lov

om kommunal ejendomsskat.

Stigningsbegrænsningsordning inde-

bærer videre, at for kalenderåret

2025 og efterfølgende kalenderår ud-

gør grundskyld årligt det laveste be-

løb af enten grundskyld opgjort efter

hovedlovforslagets kapitel 1-5 for

kalenderåret eller grundskyld for det

nærmest forudgående år med tillæg

Side 228 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af højst 4,75 pct. af den fuldt indfa-

sede grundskyld.

Stigningsbegrænsningsordningen

gælder således fra og med kalender-

året 2024, men stigningsprocenten

på de 4,75 pct. af den fuldt indfasede

grundskyld vil først finde anvendelse

fra og med kalenderåret 2025.

FSR anerkender, at der med stig-

ningsbegrænsningsordningen vil

blive lavet en form for loft over stig-

ningerne i grundskylden, men meto-

den giver anledning til spørgsmål, da

det ikke synes at være beskrevet,

hvorvidt metoden påvirkes af æn-

dringer på ejendommen.

FSR anmoder Skatteministeriet om

at redegøre for, hvorvidt følgende

beskrevne ændringer vil blive hånd-

teret i den moderniserede stignings-

begrænsning, eller om ændringerne

vil medføre, at ejendommen overgår

til fra i år 1 at blive beskattet af den

aktuelle grundværdi fratrukket 20

pct., og først herefter igen vil være

en del af stigningsbegrænsningen, da

ændringen således vil være imple-

menteret i beskatningen.

FSR spørger i den forbindelse, hvilke

konsekvenser det vil medføre, hvis

der ligeledes sker ændringer i ejen-

dommens planforhold eller anven-

delsesmuligheder, hvilket påvirker

værdien i enten op- eller nedadgå-

ende retning. FSR spørger videre,

om ejendommen fortsat kun vil blive

beskattet af grundskylden for året før

tillagt 4,75 pct. af grundskylden op-

gjort på baggrund af den aktuelle

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om stigningsbe-

grænsningsordningen i tilfælde af ny-

opståede ejendomme, i tilfælde af

omkategoriserede ejendomme, i til-

fælde af ejere af ejendomme, der

overgår fra skatterabatordningen til

stigningsbegrænsningsordningen og

endelig i tilfælde, hvor ejendommen

bliver omvurderet, fx som følge af

ændrede planforhold.

Side 229 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værdi, eller om den alternativt vil

overgå til i år et kun at blive beskat-

tet af aktuel grundværdi fratrukket

20 pct.

Ligeledes anmoder FSR Skattemini-

steriet redegøre for, hvordan nyop-

ståede ejendomme vil blive beskattet

efter foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning og spørger, om ejen-

dommen vil få tildelt en forholds-

mæssig andel af grundskylden fra

året før, fra den ejendom som den

var en del af tidligere, eller om den

vil overgå til at blive beskattet af den

aktuelle grundværdi fratrukket 20

pct.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

FSR fremhæver vigtigheden af, at

der også indføres en stigningsbe-

grænsning for dækningsafgift efter

samme principper, som det påtænkes

at indføre stigningsbegrænsning for

grundskyld.

FSR anerkender, at en stigningsbe-

grænsningsregel for dækningsafgift

fremgår ikke fremgår af forlig om

tryghed om boligbeskatningen fra

2017 eller af kompensationsaftalen

fra 2020 og glimrer således også i sit

fravær i udkast til lovforslag om ved-

tagelse af en ny ejendomsskattelov.

FSR mener, at manglende tryghed

om dækningsafgiften skaber en unø-

dig, og ikke-kvantificerbar, uvished

blandt ejere og lejere af erhvervs-

ejendomme.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift.

Dækningsafgiftspligtens anvendelsesområde

for erhvervsejendomme

Side 230 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR vurderer, at der bør gennemfø-

res en revision af dækningsafgifts-

pligtens anvendelsesområde, som er

fastsat i hovedlovforslagets § 12.

FSR anfører, at bestemmelsen er en

videreførelse af den oprindelige for-

mulering fra indførelsen af dæk-

ningsafgiften i 1966, og at bestem-

melsen i dag giver anledning til utal-

lige sager om fortolkning af dæk-

ningsafgiftspligtens anvendelsesråde.

FSR gør opmærksom på anvendel-

sen af ejendommen som et fitness-

center, som et oplagt eksempel på

nyeste domstolspraksis.

FSR vurderer derfor, at indførelsen

af en ny ejendomsskattelov er en

kærkommen lejlighed til også at revi-

dere ordlyden af bestemmelsen, såle-

des at den bringes ind i nutiden med

klar definering og afgrænsning af

dækningsafgiftspligtens anvendelses-

område. FSR anbefaler derfor, at der

indsættes en positiv afgrænsning af

de dækningsafgiftspligtige anvendel-

ser direkte i lovteksten.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om dækningsafgifts-

pligtens anvendelsesområde for er-

hvervsejendomme.

Loft over dækningsafgiftspromiller fra

2024 til og med 2028

FSR er af den opfattelse, at promil-

len for dækningsafgift fra og med

2029 alene er underlagt et loft på 10

promille, hvorfor der ikke er en be-

skyttelse af erhvervsejendomme.

FSR spørger, om Skatteministeriet

har overvejet, om der i stedet kunne

udarbejdes en indfasning, at promil-

len maksimalt må stige x antal pro-

cent årligt, og dermed beskytte er-

hvervsejendommene mod en

Det er korrekt forstået, at dæknings-

afgiftspromillen for erhvervsejen-

domme højst kan udgøre 10 promille

fra 2029.

Det følger af boligskatteforliget, at

forligspartierne inden udfasning af

de kommunale erhvervsdækningsaf-

giftslofter vil drøfte den videre fast-

sættelse af dækningsafgiften for er-

hvervsejendomme.

Side 231 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

potentiel stigning i dækningsafgifts-

promillen fra fx 0,8 til 10 promille,

som kunne være tilfældet i Egedal

Kommune.

Foreløbig opkrævning af dækningsafgift

FSR påpeger, at ejere af dækningsaf-

giftspligtige ejendomme selv kan

vælge, om den skal opkræves på bag-

grund af en foreløbig vurdering pr. 1.

januar 2023 eller om der skal opkræ-

ves samme beløb, som der opkræves

for 2023.

FSR finder det beklageligt og uhen-

sigtsmæssigt, at der stadig ikke fore-

ligger en mere klar linje for, hvad

ejere af erhvervsejendomme kan

blive pålagt endeligt af dækningsaf-

gift førend forventeligt 2027, når

man forventer at kunne beskatte i

henhold til vurderingen året før.

FSR spørger, om Skatteministeriet

vil oplyse, hvorvidt den foreløbige

vurdering pr. 1. januar 2023 vil blive

sendt ud således at ejerne er i besid-

delse af denne, når de skal vælges,

hvorvidt dækningsafgiften i 2024

skal fastsættes efter den foreløbige

vurdering eller på baggrund af dæk-

ningsafgiften i 2023.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om dækningsafgiften og det fo-

reløbige beskatningsgrundlag.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om, at omlægningen til det nye ejen-

domsskattesystem sker på foreløbige

2022- og 2023-vurderinger, som for

langt de fleste ejendomme forventes

at lægge tæt på de endelige 2022- og

2023-vurderinger, da de foreløbige

vurderinger bygger på de samme sta-

tistiske modeller som de endelige

vurderinger.

FSR er blevet bekendt med, at der

for ejendomme, som året før ikke

var dækningsafgiftspligtige, er pro-

blemer med at håndtere opgørelsen

af dækningsafgiften baseret på den

midlertidige ordning, da det system-

mæssigt ikke kan håndteres, at ejen-

dommen forrige år betalte 0 kr. i

dækningsafgift, hvorefter en

Det bemærkes, at det fremgår af ho-

vedlovforslaget § 78, at frem til ud-

sendelsen af den første almindelige

vurdering eller omvurdering kan den

foreløbigt beregnede dækningsafgift

ved ejendomsejers henvendelse til

Skatteforvaltningen ændres, så den

udgør det samme beløb, som er op-

krævet i dækningsafgift for

Side 232 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

maksimal stigning på 30 pct. af 0 kr.

vil udgøre 0 kr. FSR mener, at dette

medfører, at ejendommen ikke vil

blive opkrævet dækningsafgift,

selvom den er dækningsafgiftspligtig.

FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,

at der udstedes disse “fejlagtige”

skattebilletter, hvor dækningsafgifts-

pligtige ejendomme, ikke opkræves

dækningsafgift, da de ikke må stige

mere end 30 % i forhold til forrige

år, som var 0 kr. FSR mener, at det

betyder, at erhvervsejerne ikke kan

disponere og budgettere korrekt for

deres udgifter, da der foreligger væ-

sentlige uklarheder om udgifterne til

dækningsafgift.

FSR henstiller til, at denne problem-

stilling undersøges nærmere med

henblik på en løsning heraf.

kalenderåret 2023. Det fremgår vi-

dere, at dette dog ikke er tilfældet for

ejendomme, der bliver dækningsaf-

giftspligtige pr. 1. januar 2024 eller

senere.

Det bemærkes videre, at det er hen-

sigten med bestemmelsen, at der for

ejendomme, der ikke er opkrævet

dækningsafgift for kalenderåret 2023,

ikke vil kunne vælges at få opkrævet

dækningsafgift som for kalenderåret

2023.

Derfor er hovedlovforslagets § 78 til-

passet, således at det fremgår direkte

af ordlyden, at der for ejendomme,

som ikke er opkrævet dækningsafgift

for kalenderåret 2023, ikke vil kunne

vælges at få opkrævet den samme

dækningsafgift som for kalenderåret

2023.

Mulighed for midlertidig fritagelse af dæk-

ningsafgift

Det er FSR’s opfattelse, at omlæg-

ningen af beskatningsgrundlaget fra

forskelsværdien til grundværdien har

medført en uhensigtsmæssig retsstil-

ling i relation til dækningsafgiftsplig-

tige ejendomme der bliver omfattet

af nyt og værdiforøgende plangrund-

lag.

FSR oplyser, at dette eksempelvis

særligt gør sig gældende for gamle er-

hvervsejendomme, der ved nyt plan-

grundlag udlægges til kontor i etage-

bebyggelse. FSR mener, at der var en

bedre og mere naturlig sammen-

hæng, da forskelsværdien udgjorde

beskatningsgrundlaget. FSR påpeger,

at her ville den givne ejendom først

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om, at kommunalbestyrelsens

fritagelse for stigninger i grundskyld

som følge af ændret plangrundlag er

udvidet til også at omfatte stigninger

i dækningsafgift.

Side 233 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opleve en stigning i forbindelse med

færdigmelding af byggeriet, der ville

medføre en stigning i ejendomsvær-

dien.

FSR opfordrer derfor Skatteministe-

riet om at overveje at indsætte en ny

bestemmelse, der giver de respektive

kommuner, hvor dækningsafgiften

stadig opkræves, mulighed for at til-

dele grundejer en midlertidig frita-

gelse for stigning i dækningsafgift,

som følge at ikrafttrædelsen af nyt og

værdiforøgende plangrundlag.

Bemærkninger til følgelovforslag

FSR kan i sin helhed bakke op om

Skatteministeriets grundlæggende

ønske om at skabe bedre tidsmæssig

sammenhæng mellem vurderingster-

minen og udsendelsen af ejendoms-

vurderingerne ved at forenkle 2024-

vurderingen for ejerboliger og 2025-

vurderingen for såkaldt »andre ejen-

domme«, jf. følgelovforslagets § 3,

nr. 24 og 25.

FSR henviser til, at det fremgår af

følgelovforslaget, at de nye erhvervs-

vurderinger pr. 1. marts 2021 tidligst

forventes færdigudsendt i løbet af

2025, og at beskatningsgrundlaget

først kommer i takt med udsendel-

sen af de respektive vurderinger fra

skatteåret 2027. På trods af den ob-

jektiverede tilgang til vurderingen pr.

1. januar 2024 for ejerboliger og vur-

deringen pr. 1. januar 2025 for er-

hvervsejendomme, vil den faktiske

betaling af grundskyld og dæknings-

afgift i perioden 2022 til 2025 først

endeligt fastlægges med udsendelsen

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om, at det anerkendes

at være uhensigtsmæssigt, at der i en

overgangsperiode ikke vil være en

nærmere tidsmæssig sammenhæng

mellem skattebetalingen og det ende-

lige beskatningsgrundlag, men at for-

målet med følgelovforslaget er at

skabe den størst mulige tryghed om

ejendomsskatterne for borgere og

virksomheder i de kommende år, så

der tidligere opnås en normalsitua-

tion, hvor ejendomsvurderingerne

kan udsendes, inden de skal bruges

som beskatningsgrundlag.

Side 234 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af vurderingen pr. 1. marts 2021 i

2025. FSR bemærker herudover, at

det med følgelovforslaget foreslås, at

der for vurderingerne pr. 1. januar

2023 for ejendomme vurderet i ulige

år skal fastsættes en foreløbig vurde-

ring, som skal danne grundlag for

beskatningen i 2024 og 2025. Henset

til tidsplanen for udsendelsen af vur-

deringen pr. 1. marts 2021 vil flere

grundejere modtage deres foreløbige

vurdering for 2022 inden deres før-

ste vurdering efter ejendomsvurde-

ringsloven for vurderingsterminen 1.

marts 2021. FSR bemærker videre, at

retstilstanden for ejere af erhvervs-

ejendomme og beskatningen af er-

hvervsejendomme i overgangsperio-

den altså fortsat synes at være meget

usikker og med en uhensigtsmæssig

sammenhæng mellem udsendelse af

endelige vurdering og foreløbige vur-

deringer.

FSR bemærker, at de gældende kom-

munespecifikke andele i henhold til

ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf.

ejendomsvurderingslovens bilag 1, er

udarbejdet på baggrund af historisk

offentliggjorte forventede grund-

skyldspromiller i 2024. FSR beder i

den forbindelse Skatteministeriet om

at afklare, hvorvidt de kommunespe-

cifikke andele forventes at blive

ajourført, så de stemmer overens

med de seneste opdaterede og of-

fentliggjorte promiller af Skattemini-

steriet i bilaget til hovedlovforslaget.

Der henvises til kommentaren til Ac-

cura om kommunespecifikke andele.

Herudover spørger FSR til, om det

fortsat er Skatteministeriets forvent-

ning, at de forventede fremtidige

FSR’s opfattelse kan bekræftes. Sat-

ser for grundskylden, der foreslås

med hovedlovforslaget, vil således

Side 235 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskyldspromiller træder i kraft

ved skatteåret 2024. FSR beder i den

forbindelse Skatteministeriet om at

præcisere, hvorvidt de nye grund-

skyldspromiller kun vil være gæl-

dende for grundskyld opgjort på

baggrund af nye ejendomsvurderin-

ger eller vil de også omfatte de fore-

løbige vurderinger.

gælde fra og med kalenderåret 2024,

som både vil gælde for de foreløbige

og endelige vurderinger.

Ændring i kildeskatteloven som følge af

statens overtagelse af opkrævning af kom-

munale ejendomsskatter

FSR kan i sin helhed bakke op om,

at administrationen og opkrævningen

af grundskyld og dækningsafgift

samles ved staten, og at eventuelle

uenigheder omkring grundskyld og

dækningsafgift underlægges den

samme klageadgang som ejendoms-

værdiskat.

FSR bemærker, at det med lovforsla-

gene foreslås, at boligejere vil blive

opkrævet grundskyld via personskat-

tesystemerne i form af forskuds- og

årsopgørelsen og således ikke læn-

gere i form af en ejendomsskattebil-

let. Dette skaber ifølge FSR nogle

udfordringer i forhold til blandt an-

det periodisering af grundskylden i

forbindelse med ejerskifte og for-

rentning af en eventuel restskat, så-

fremt grundskylden på borgerens

forskudsopgørelse viser sig at være

for lav. FSR bemærker, at efter de

nuværende regler løses denne perio-

diseringskonflikt mellem borgerne i

form af en refusionsopgørelse, der

udarbejdes i forbindelse med, at

ejendommen handles. Ved at flytte

denne periodisering over til staten,

vil der kunne skabes en tidsperiode

Side 236 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på over et år, hvor borgerne ikke har

afklaring på fordelingen af grund-

skylden. Handles en ejendom eksem-

pelvis i januar 2024, vil afregningen

først blive endelig i forbindelse med

udsendelsen af årsopgørelsen i marts

2025. Opstår der en restskat på

grund af den ændrede grundskyld i

2024, vil borgeren ligeledes skulle

betale rentetillæg for denne restskat,

hvilket ikke er tilfældet efter de nu-

værende regler, idet betaling af refu-

sionsopgørelsen som regel depone-

res hos en advokat som en del af

overdragelsessummen. Hertil skal

der ifølge FSR lægges, at grundlaget

for grundskylden i 2024, jf. følgelov-

forslaget, er foreløbigt og først vil

foreligge, når den almindelige 2022-

/2023-vurdering kommer.

FSR foreslår derfor, at restskatter

som følge af grundskyld og dæk-

ningsafgift gøres rentefrie. Det bør

ikke ligge borgerne til last, at der

som følge af udskydelsen af ejen-

domsvurderingerne er behov for at

indføre foreløbige ejendomsvurde-

ringer, der kan medføre efterregule-

ringer af grundskyld og dækningsaf-

gift.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening,

hvoraf det fremgår, at en rentefrita-

gelse for restskatter på årsopgørelsen

vil indebære, at der vil skulle ske en

rentefritagelse for samtlige restskat-

ter på samtlige årsopgørelsen i de år,

hvor der vil opstå efterreguleringer

af boligejernes ejendomsskatter

FSR beder herudover Skatteministe-

riet om at redegøre for, hvordan op-

lysningerne fra ejendomsskattebillet-

ten rent praktisk bliver overført til

forskuds- og årsopgørelsen. Ejen-

domsskattebilletten, som den er i

dens nuværende form, giver en væ-

sentlig indsigt for borgeren eller virk-

somheden i, hvordan grundskylden

og dækningsafgiften er udregnet, og

Ejendomsejerne vil blive præsenteret

for ejendomsvurderingen, størrelsen

på ejendomsskatterne, oplysninger

om indefrysning mv. i Skatteforvalt-

ningens selvbetjeningsløsninger for

henholdsvis ejerboliger og øvrige

ejendomme.

Side 237 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvilket beskatningsgrundlag der lig-

ger til grund. Det er FSR’s forhåb-

ning, at disse oplysninger fortsat vil

være tilgængelige for borgerne og

virksomhederne, når staten overtager

opkrævningen, og at oplysningerne,

grundlag mv. vil fremgå tydeligt af

Skattestyrelsens systemer.

FSR bemærker endelig, at der oprin-

deligt var en væsentlig forskydning

fra det tidspunkt, hvor selve ejen-

domsvurderingen var foretaget, og til

det tidspunkt, hvor borgerne og virk-

somhederne blev opkrævet ejen-

domsværdiskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift. I visse tilfælde skete op-

krævningen først, når fristen for at

klage over ejendomsvurderingen var

overskredet, hvorved borgerne og

virksomhederne først blev opmærk-

somme på ejendomsvurderingen ef-

ter fristen for at klage. Denne tids-

mæssige forskydning har man for-

søgt at rette op på ved at ændre vur-

deringsterminen for ejendomsvurde-

ringen og den nye ejendomsvurde-

ringslov. FSR bemærker, at med det

nuværende følgelovforslag vil der

igen kunne opstå en væsentlig for-

skydning fra selve ejendomsvurde-

ringen og til den endelige opkræv-

ning på årsopgørelsen. Der består så-

ledes ifølge FSR en reel risiko for, at

mange borgere og virksomheder igen

først vil blive opmærksomme på

ejendomsvurderingen, efter fristen

for at klage er overskredet. FSR

spørger til, om Skatteministeriet er

opmærksomt på denne udfordring.

Skatteforvaltningen gennemfører

som led i vurderingsprocessen en di-

alog med boligejerne. Boligejerne gø-

res i forbindelse hermed opmærk-

som på ejendomsvurderingen samt

mulighederne for at klage herover.

Side 238 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Specifikke bemærkninger til ejendomsvur-

deringsloven

FSR bemærker, at det anføres i føl-

gelovforslaget, at der med baggrund i

at skabe en bedre tidsmæssig sam-

menhæng mellem vurderingstermin

og udsendelsen af ejendomsvurde-

ringerne foreslås en forenkling af

2024-vurderingerne for ejerboliger

og 2025-vurderingerne for andre

ejendomme. Denne forenkling vil

bestå i en indeksering af de forrige

vurderinger, dvs. 2022-/2023-vurde-

ringerne, og de indekserede vurde-

ringer vil ikke kunne påklages. FSR

foreslår, at Skatteministeriet

genovervejer, om der ved følgelov-

forslaget skal indføres lovbestemte

stigninger i ejendomsvurderingerne,

der umiddelbart strider imod den så-

kaldte vurderingsnorm, hvor der ved

vurderingen af en ejendom ansættes

den forventelige kontantværdi i fri

handel. FSR beder i den forbindelse

Skatteministeriet om at redegøre for,

hvorfor der foreslås indført lovbe-

stemte stigninger, og om Skattemini-

steriet påtænker fremadrettet helt at

fravige vurderingsnormen ved ejen-

domsvurderinger.

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil de ejendomsprisindeks, der vil

blive indekseret på baggrund af, af-

spejle prisudviklingen fra den 1. ja-

nuar 2022 til den 1. januar 2024 hen-

holdsvis fra den 1. januar 2023 til

den 1. januar 2025. Anvendelsen af

disse indeks indebærer derfor, at

2024-vurderingen henholdsvis 2025-

vurderingen i videst muligt omfang

svarer til den vurdering, der ville

være fremkommet, hvis vurderingen

var gennemført efter sædvanlig me-

tode. Således ventes indekseringsme-

toden at resultere i, at ejendommene

på kommuneniveau får samme gen-

nemsnitlige ejendomsværdi, som

hvis vurderingen havde været gen-

nemført i 2024-prisniveau henholds-

vis 2025-prisniveau. Dermed vil in-

dekseringsmetoden også medføre, at

de samlede ejendomsskatter ikke vil

blive påvirket.

For så vidt angår spørgsmålet om,

hvorvidt det påtænkes fremadrettet

helt at fravige vurderingsnormen ved

ejendomsvurderinger, bemærkes det,

at den nævnte indeksering alene vil

gælde 2024- og 2025-vurderinger.

Vurderinger pr. 1. januar 2026 og

frem vil således blive foretaget efter

sædvanlig metode, ligesom ejen-

domsvurderingerne fra og med 2026

også forventes at blive udsendt, in-

den de skal bruges som beskatnings-

grundlag.

FSR bemærker, at ifølge følgelov-

forslaget vil den indekserede 2024-

Der henvises til kommentarerne til

EjendomDanmark, for så vidt angår

Side 239 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

/2025-vurdering ikke bero på nye

oplysninger, idet vurderingen vil

bygge på oplysningerne, som ejen-

domsejeren er bekendt med ved

2022-/2023-vurderingen, og hvor

ejeren i forbindelse med disse vurde-

ringer er partshørt gennem deklarati-

onsproceduren, og at det derfor fo-

reslås med følgelovforslaget, at der

ikke indføres partshøring i forbin-

delse med udsendelsen af de indek-

serede vurderinger, ligesom der ikke

vil være klageadgang. FSR foreslår af

retssikkerhedsmæssige grunde, at der

indføres partshøring og klageadgang,

samt at ejeren får mulighed for at på-

klage den anvendte indeksering. At

ejeren vil have haft mulighed for at

påklage 2022-/2023-vurderingen, der

danner grundlag for indekseringen,

kan efter FSR’s opfattelse

ikke anses

som en gyldig begrundelse for helt at

afskære ejeren for at påklage 2024-

/2025-vurderingen. Er ejendommen

eksempelvis solgt efter fristen for at

påklage 2022-/2023-vurderingen, vil

den nye ejer ifølge følgelovforslaget

således hverken have mulighed for at

klage over 2024-/2025-vurderingen

eller den 2022-/2023-vurdering, som

den indekserede vurdering er bereg-

net ud fra. FSR finder det således be-

tænkeligt, at der indføres lovbe-

stemte stigninger af ejendomsvurde-

ringerne uden nogen mulighed for

påklage. FSR bemærker, at de even-

tuelle stigninger, som følgelovforsla-

get vil medføre i ejendomsværdiskat

og grundskyld på grund af de indek-

serede vurderinger, ikke vil blive om-

fattet af skatterabatten, hvilket er

modstridende med de politiske in-

tentioner, der ligger til grund for

partshøring, og Finans Danmark, for

så vidt angår klageadgang.

Det bemærkes i den forbindelse, at

nye ejere heller ikke normalt får ny

klageadgang mv. i forhold til den

gældende ejendomsvurdering, når

der købes en ejendom, og at følge-

lovforslaget ikke vil ændre herpå.

Der vil være klageadgang i forbin-

delse med udsendelsen af de nye vur-

deringer, når disse udsendes.

I forhold til det anførte om stignin-

ger i ejendomsskatter som følge af

indekseringen henvises der til kom-

mentaren ovenfor om, at indekse-

ringsmetoden vil medføre, at 2024-

/2025-vurderingerne i videst muligt

omfang vil svare til den vurdering,

der ville være fremkommet, hvis vur-

deringen var gennemført efter sæd-

vanlig metode, og at indekseringsme-

toden således ventes at resultere i, at

ejendommene får samme gennem-

snitlige ejendomsværdi, som hvis

vurderingen havde været gennemført

i 2024-prisniveau henholdsvis 2025-

prisniveau. Eventuelle stigninger i

ejendomsskatter som følge heraf vil

ikke være omfattet af skatterabatord-

ningen, men dette ses ikke at være i

strid med de politiske intentioner

bag boligskatteforliget og kompensa-

tionsaftalen, da skatterabatordningen

alene har til formål at beskytte bolig-

ejere imod en højere samlet ejen-

domsskat i 2024 ved overgangen til

det nye boligskattesystem, end de el-

lers ville have gjort

–

og ikke imod

stigninger i efterfølgende år.

For så vidt angår det anførte om en

købs-/salgssituation, henvises der til

Side 240 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boligskatteforliget og kompensati-

onsaftalen.

kommentaren nedenfor om, at følge-

lovforslaget er tilrettet, så den ordi-

nære genoptagelsesfrist for 2022-/-

2023-vurderinger forlænges med 2 år

i forhold til det normale.

Vurderingen til brug for ansættelsen af

skatterabatten i 2024

FSR ønsker det

–

henset til at grund-

ejer forventeligt modtager en skatte-

rabat i 2024

–

præciseret, hvorledes

skatterabatten vil blive udregnet for

ejendomme, der endnu ikke har

modtaget en vurdering pr. 1. januar

2023 grundet forsinkelserne for ud-

sendelse af ejendomsvurderingerne.

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil skatterabatten

–

ligesom ejen-

domsskatterne for 2024

–

i første

omgang skulle beregnes på baggrund

af de foreslåede foreløbige vurderin-

ger, og når den endelige vurdering

foreligger, vil der blive foretaget en

efterregulering heraf.

Vurderingen af ejerboliger i 2024

FSR henviser til, at det i forslaget til

ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf.

følgelovforslagets § 3, nr. 24, anfø-

res, at ansættelsen af vurderingen pr.

1. januar 2024 foretages ved at vide-

reføre enten den almindelige vurde-

ring pr. 1. januar 2022, omvurderin-

gen pr. 1. januar 2023 eller vurdering

som følge af genoptagelse, revision

eller anden ændring. Det er FSRs op-

fattelse, at det betyder, at der ikke vil

blive foretaget nogen selvstændig

vurdering af ejerboligerne pr. 1. ja-

nuar 2024, medmindre betingelserne

for omvurdering i henhold til ejen-

domsvurderingslovens § 6 er opfyldt.

Dette medfører, at ejerboliger, som

ikke undergår ændringer, der kan ud-

løse omvurdering i perioden 2. ja-

nuar 2022 til 1. januar 2026, ikke vil

modtage nogen selvstændig alminde-

lig vurdering. FSR beder Skattemini-

steriet om at bekræfte, at det er kor-

rekt, at vurderingen pr. 1. januar

Der henvises til kommentarerne til

de samme bemærkninger i FSR’s hø-

ringssvar af 7. oktober 2022.

Side 241 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2024 er en videreført vurdering og

ikke kan anses for at være en selv-

stændig vurdering, herunder at ejer-

boliger først vil modtage den næste

almindelige vurdering pr. 1. januar

2026, medmindre der foretages æn-

dringer på ejendommen, som udlø-

ser en omvurdering i henhold til

ejendomsvurderingslovens § 6.

FSR henviser til, at det anføres i be-

mærkningerne til forslaget til ejen-

domsvurderingslovens § 88 a, at der

ikke vil ske en udvidelse af den ordi-

nære genoptagelsesfrist, selv om vur-

deringen pr. 1. januar 2022 også er

grundlaget for vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2024. Det betyder, at den ordi-

nære genoptagelsesfrist udløber 1.

maj 2026, også for vurderingen pr. 1.

januar 2024, og ikke 1. maj 2028. Det

er efter FSR’s opfattelse problema-

tisk for boligejere, som køber en

ejendom i 2026 eller 2027. Deres be-

skatningsgrundlag vil være opgjort

på baggrund af vurderingen pr. 1. ja-

nuar 2024, og som følge af indekse-

ringen og den manglende overens-

stemmelse med genoptagelsesfristen

vil det medføre, at de enten har me-

get kort tid til at indlevere en genop-

tagelsesanmodning eller ikke får mu-

ligheden herfor. FSR bemærker, at

der i vurderingen pr. 1. januar 2022,

som videreindekseres, kan være fejl,

som den tidligere ejer ikke har korri-

geret, hvorfor den nuværende ejer vil

have en klar interesse heri. FSR hen-

stiller således til, at reglerne om gen-

optagelsesfristen fastholdes for vur-

deringen pr. 1. januar 2024 og der-

med først udløber 1. maj 2028.

Følgelovforslaget er tilrettet, så den

ordinære genoptagelsesfrist forlæn-

ges med 2 år i forhold til det nor-

male. Det vil betyde, at den ordinære

genoptagelsesfrist for 2022-vurderin-

ger, der vil danne grundlag for de

forenklede 2024-vurderinger i med-

før af forslaget til ejendomsvurde-

ringslovens § 87 b, vil være den 1.

maj 2028 (i stedet for den 1. maj

2026), mens den ordinære genopta-

gelsesfrist for 2023-vurderinger, der

vil danne grundlag for de forenklede

2025-vurderinger i medfør af forsla-

get til ejendomsvurderingslovens §

88 a, vil være den 1. maj 2029 (i ste-

det for den 1. maj 2027).

Det bemærkes herudover, at eventu-

elle fejl i en vurdering, der opdages

efter udløbet af fristen for ordinær

genoptagelse, under visse betingelser

vil kunne rettes i medfør af reglerne

om ekstraordinær genoptagelse eller

revision.

Side 242 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henviser til, at det fremgår af

hovedlovforslaget, at man ved over-

gangen til det nye ejendomsbeskat-

ningssystem vil afskaffe ejendoms-

værdiskattestoppet samt grundskatte-

loftet. I bemærkninger til forslaget til

ejendomsvurderingslovens § 87 b,

stk. 3, fremgår det, at hvis betingel-

serne for omvurdering pr. 1. januar

2024 eller 2025 er opfyldt, skal der

udarbejdes en omvurdering. For om-

vurderingen skal der ligeledes laves

en tilbageregning og regulering af

vurderingen i henhold til ejendoms-

vurderingslovens §§ 38 og 40. FSR

undrer sig over, at der fortsat skal

udarbejdes en tilbageregning af ejen-

domsværdien til 2001- og 2002-pris-

niveau, jf. ejendomsvurderingslovens

§ 38, og en regulering af grundvær-

dien Med kommunespecifik andel, jf.

ejendomsvurderingslovens § 40, når

der fra skatteåret 2024 ikke længere

foretages beskatning på baggrund af

loftsværdier. FSR bemærker, at vur-

deringen pr. 1. januar 2024 vil have

betydning for skatteåret 2025 og

2026, hvor ejendomsværdiskatte-

stoppet og grundskatteloftet er af-

skaffet. I forlængelse heraf beder

FSR Skatteministeriet om at rede-

gøre for, hvilken skattemæssig betyd-

ning ansættelse af værdier efter ejen-

domsvurderingslovens §§ 38 og 40

forventes at have ved vurderingen

pr. 1. januar 2024, samt hvorvidt der

fremadrettet skal udarbejdes værdier

efter ejendomsvurderingslovens §§

38 og 40, når disse ikke vil have en

skattemæssig betydning.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at der vil

være behov for, at de nævnte tilbage-

regningsregler i ejendomsvurderings-

lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-

dende ved vurderingsterminen pr. 1.

januar 2024, hvorimod reglerne ikke

vil skulle anvendes fra og med vur-

deringstermin pr. 1. januar 2025,

hvilket er præciseret i følgelovforsla-

get.

For så vidt angår kommunespeci-

fikke andele henvises der i øvrigt til

kommentaren til Accura.

Side 243 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det af ejendoms-

vurderingslovens § 87 b, stk. 6, frem-

går, at et afslag på vurdering efter

stk. 3, pr. 1. januar 2024 kan påkla-

ges. FSR beder i den forbindelse

Skatteministeriet om at præcisere,

hvorvidt det er grundejeren, der skal

anmode om at modtage omvurde-

ring pr. 1. januar 2024, og hvordan

Skatteministeriet i så fald vil sikre

korrekt klagevejledning, herunder

om anmodning om omvurdering

skal fremsættes ved deklarationspro-

ceduren, og hvilke klagegebyrer der

gælder, eller hvorvidt grundejer bli-

ver orienteret om, at der ikke foreta-

ges en omvurdering af ejendommen

pr. 1. januar 2024. Dette problem

kommer ifølge FSR særligt til udtryk

ved vurderingen af ejendomme med

tinglyste servitutter som nævnt i

ejendomsvurderingslovens § 17, stk.

3, 3. pkt., hvor tinglyste servitutter

alene indgår i vurderingen, såfremt

grundejer selv påpeger dette.

Der henvises til kommentaren til

FSR’s høringssvar af 7. oktober

2022.

Vurderingen af øvrige ejendomme i 2025

FSR bemærker, at for vurderingen af

øvrige ejendomme pr. 1. januar 2025,

fremgår det ligeledes af bemærknin-

gerne til følgelovforslagets § 3, nr.

25, at hvis betingelserne for omvur-

dering pr. 1. januar 2024 eller 2025

er opfyldt, skal der udarbejdes en

omvurdering. For omvurderingen

skal der ligeledes laves en tilbagereg-

ning og regulering af vurderingen i

henhold til ejendomsvurderingslo-

vens §§ 38 og 40. FSR beder

–

som

anført ovenover for vurderingen af

ejerboliger pr. 1. januar 2024

–

Skat-

teministeriet om at redegøre

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at der vil

være behov for, at de nævnte tilbage-

regningsregler i ejendomsvurderings-

lovens §§ 38 og 40 fortsat er gæl-

dende ved vurderingsterminen pr. 1.

januar 2024, hvorimod reglerne ikke

vil skulle anvendes fra og med vur-

deringstermin pr. 1. januar 2025,

hvilket er præciseret i følgelovforsla-

get.

Side 244 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nærmere for den fremadrettede an-

vendelse af og betydning værdierne i

ejendomsvurderingslovens §§ 38 og

40 tillægges, når den nye ejendoms-

skattelov afskaffer anvendelsen af

loftsværdierne, herunder om der

fremadrettet fortsat skal fastsættes

værdier efter ejendomsvurderingslo-

vens §§ 38 og 40, hvis betingelserne

herfor er opfyldt.

Ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar

2024 og 2025 ved indeksering tillagt 0,8

pct.

FSR beder Skatteministeriet om at

redegøre nærmere for bevæggrun-

dene for indsættelsen af den yderli-

gere fremskrivning på 0,8 pct. af

grundværdien pr. 1. januar 2024 og

2025. FSR henviser til, at det fremgår

af forslaget til ejendomsvurderingslo-

vens §§ 87 b, stk. 5, og 88 a, stk. 5, at

der ved ansættelsen af grundværdien

pr. 1. januar 2024 og 2025 skal fore-

tages en indeksering af vurderingen

pr. 1. januar 2022 og 2023 efter in-

deks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8

pct. FSR henviser til, at det fremgår

af bemærkningerne, at det vurderes,

at grundpriserne på sigt stiger med

ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-

domspriserne, herunder skønnes det,

at for både perioden 2022-2024 og

2023-2025 stiger grundpriserne 0,4

pct. pr. år mere end ejendomspri-

serne, sammenlagt 0,8 pct. Der er i

bemærkningerne ikke henvist yderli-

gere til, hvilke data og statistikker,

som ligger til grund for denne anta-

gelse af Skatteministeriet. Ligeledes

er der i bemærkningerne ikke taget

stilling til, hvorvidt dette forventes at

kunne blive korrigeret efterfølgende,

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Side 245 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

såfremt udviklingen af ejendomspri-

serne ændrer sig, særligt henset til

nuværende inflation og forudsigelser

omkring et fald i ejendomspriserne. I

forlængelse heraf beder FSR Skatte-

ministeriet om at redegøre for kon-

klusionen vedrørende grundprisernes

stigning, herunder hvad der menes

med, at grundpriserne »på langt sigt«

forventes at vokse med 0,4 pct. mere

årligt end ejendomspriserne, jf. be-

mærkningerne på side 80.

Prisindeks fra Danmarks Statistik

FSR bemærker, at det på nuværende

tidspunkt alene er prisindekset for

boligejendomme med en eller to bo-

ligenheder, der er blevet offentlig-

gjort. FSR ønsker det oplyst, hvornår

Skatteministeriet forventer at offent-

liggøre prisindeks til brug for tilbage-

og fremskrivning af beskatnings-

grundlag for øvrige ejendomme.

Der henvises til kommentaren oven-

for om, at tidspunktet for offentlig-

gørelse af prisindeks ikke kan oplyses

på nuværende tidspunkt, men at alle

prisindeks vil blive offentliggjort, in-

den vurderingerne for øvrige ejen-

domme udsendes.

FSR henviser til, at det af følgelov-

forslaget fremgår, at prisindekset kan

anvendes til indeksering af tidligere

vurderinger uden betænkninger, idet

der er foretaget deklaration inden

udsendelse af vurderingerne, der

danner grundlag for indekseringen,

og idet indekseringerne baseres på

udvikling i markedsprisen, og at

Skatteministeriet som følge heraf

ikke finder det betænkeligt, at der

ikke er klageadgang over de indekse-

rede ejendomsvurderinger. FSR fin-

der det betænkeligt, at der ikke er

klageadgang, idet disse indekseringer

på nuværende tidspunkt finder an-

vendelse ved tilbageindeksering af

ejendomsværdi til 2001- og 2002

Der henvises til kommentaren til Fi-

nans Danmark. Som det bl.a. frem-

går heraf, vil den foreslåede afskæ-

ring af klageadgang i forhold til in-

dekseringen svare til, hvad der også

gælder for tilbageregninger og frem-

skrivninger efter ejendomsvurde-

ringslovens regler, og hvis der mod

forventning skulle være fejl i indek-

seringen, fx ved at et indeks er brugt

forkert, vil Skatteforvaltningen

kunne behandle sagen efter de al-

mindelige regler om genoptagelse,

revision og berigtigelse af fejl.

Side 246 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

niveau. FSR bemærker, at en indek-

sering af de aktuelle værdier for såvel

grundskyld som ejendomsværdiskat

ikke tager højde for de værdipåvir-

kende faktorer, der har indflydelse på

grundlaget for ejendomsvurderin-

gerne, i det omfang at disse ikke

medfører omvurdering, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 6. FSR foreslår,

at der indarbejdes en klageadgang.

Foreløbige vurderinger

Som tidligere nævnt finder FSR det

betænkeligt at indføre foreløbige

ejendomsvurderinger, når baggrun-

den for følgelovforslaget er at sikre

borgernes tryghed om boligbeskat-

ning og tryghed til de offentlige ejen-

domsvurderinger.

FSR appellerer til, at borgerne og

virksomhederne oplyses behørigt i

forbindelse med udsendelsen af de

foreløbige vurderinger, idet de nuvæ-

rende foreløbige vurderinger, der ud-

gør midlertidige beskatningsgrundlag

for 2023, af Vurderingsstyrelsen op-

lyses som maskinelle og uden Vurde-

ringsstyrelsens indsigt i, hvilke vær-

dier og beregninger der ligger til

grund for den foreløbige vurdering.

At borgerne og virksomhederne op-

lyses behørigt, vil efter FSR’s opfat-

telse betyde, at der indføres partshø-

ring, og at de oplysninger, der vil

ligge til grund for den foreløbige vur-

dering, oplyses inden udsendelsen af

den foreløbige vurdering.

Der henvises til kommentaren til DE

om, at ejendomsskatterne, der bereg-

nes på baggrund af de foreløbige

vurderinger, vil blive efterreguleret,

når den endelige vurdering forelig-

ger, og at skatterabatordningen i den

mellemliggende periode vil beskytte

boligejerne imod stigninger i ejen-

domsskatter som følge af en for høj

foreløbig vurdering. Tilsvarende vil

andre ejendomsejere i den mellemlig-

gende periode være beskyttet af den

moderniserede stigningsbegræns-

ningsordning. Herudover vil der

være en række muligheder for at få

justeret den foreløbige vurdering i

tilfælde, hvor en for høj eller lav fo-

reløbig vurdering alligevel vil kunne

have økonomisk betydning for bolig-

ejeren, ligesom Skatteforvaltningen

vil have mulighed for at rette eventu-

elle fejl i den foreløbige vurdering ef-

ter skatteforvaltningslovens regler

om revision.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget

om, at der ikke skal være partshøring

(og klageadgang) ved de foreløbige

vurderinger, er nødvendigt for at

undgå en uforholdsmæssig stor sags-

behandlingsopgave for

Side 247 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforvaltningen og Skatteanke-

forvaltningen, så ressourcerne i ste-

det vil kunne bruges på at sikre, at

den resterende del af de almindelige

2020-vurderinger samt 2021-, 2022-

og 2023-vurderingerne

–

der alle vil

blive udsendt med almindelig parts-

høring og klageadgang

–

udsendes

efter de udmeldte tidsplaner.

Herudover bemærkes det, at det vur-

deres mere hensigtsmæssigt at an-

vende foreløbige 2022-/2023-vurde-

ringer, der kan udgøre et midlertidigt

beskatningsgrundlag, end fx at vide-

reføre de gamle og lave 2011-vurde-

ringer som midlertidigt beskatnings-

grundlag fra og med 2024. Således vil

anvendelsen af gamle, lave vurderin-

ger som beskatningsgrundlag med

nye, lave skattesatser medføre, at der

opkræves for lidt i foreløbige ejen-

domsskatter, indtil de nye, endelige

vurderinger udsendes. I forlængelse

heraf ville boligejerne skulle opkræ-

ves betydelige beløb i restskatter, når

de endelige vurderinger udsendes.

På baggrund fastholdes forslaget om,

at der ikke skal være partshøring ved

de foreløbige vurderinger.

Derudover bør der i den foreløbige

vurdering informeres om, at efterre-

guleringer, der medfører restskatter,

forrentes, såfremt Skatteministeriet

ikke vælger at fritage disse for renter

og tillæg.

De foreløbige vurderinger forventes

under ét kun at afvige fra de endelige

vurderinger i et begrænset omfang. I

tillæg hertil sikrer skatterabatten, at

der er en grænse for, hvor store rest-

skatter, der kan blive tale om for den

enkelte boligejer. Disse forhold be-

grænser restskatterentebelastningen

for boligejerne.

Side 248 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skattestyrelsen er opmærksom på be-

hovet for at kommunikere til bolig-

ejerne om, at efterreguleringer, der

medfører restskatter, vil medføre

restskatterenter. Forholdet vil indgå i

Skatteforvaltningens generelle kom-

munikationsindsats om de nye bolig-

skatteregler, herunder de foreløbige

vurderinger.

FSR henviser til, at det fremgår af

følgelovforslaget, at de foreløbige

vurderinger ikke vil indeholde skatte-

stops- eller skatteloftsværdier, men at

det i stedet vil være de eksisterende

ejendomsværdier og grundskatteloft-

sværdier, der videreføres. FSR beder

Skatteministeriet om at redegøre for,

hvorledes foreløbige vurderinger af

nyopståede ejendommen behandles,

idet disse ikke vil have tidligere skat-

testops- eller skatteloftsværdier. Så

vidt FSR kan forstå, vil ejere af ny-

opståede ejendomme således ikke få

ansat værdier i den foreløbige vurde-

ring, der kan danne baggrund for ra-

batordningen. FSR beder Skattemini-

steriet om at bekræfte, at dette er

korrekt forstået.

Som det fremgår af følgelovforslaget,

vil boligejere, der pr. 1. januar 2023,

pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar

2025 ejer en ejerbolig, der er nyop-

stået eller af andre grunde skal om-

vurderes, frit kunne fastsætte det

midlertidige grundlag for ejendoms-

værdiskat og grundskyld for 2024

–

og dermed frit kunne bestemme,

hvor meget der skal betales i forelø-

bige ejendomsskatter, indtil de nye

2022- og 2024-vurderinger forelig-

ger. Der vil derfor ikke være behov

for at fastsætte et foreløbigt skattera-

batgrundlag.

Konkret i forhold til VE-anlæg be-

mærker FSR, at der med L 107 A

2020/21 §§ 34 og 34 d blev indarbej-

det en skematisk beskatningsmodel

for VE-anlæg ud fra et ønske om at

opnå en mere teknologineutral ejen-

domsbeskatning og dermed at øge

tilskyndelsen til at vælge de mest om-

kostningseffektive grønne energikil-

der. Modellen beskatter VE-anlæg ud

fra produktionskapacitet og tager fx

højde for, at der er forholdsvis få

Vindmølleparceller, der udstykkes i

løbet af 2022, vil få en foreløbig vur-

dering pr. 1. januar 2023, men vil

ikke få fastsat et foreløbigt grund-

skatteloft. Den foreløbige 2023-vur-

dering vil udgøre beskatningsgrund-

laget i 2024. Det bemærkes, at det

foreløbige grundskatteloft, der kunne

have været beregnet på baggrund af

den foreløbige 2023-vurdering, ville

blive fastsat til omtrent netop den

værdi, som giver en skatterabat

Side 249 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundsalg

–

og dermed begrænset

markedsdata for arealer udlagt til

vindmøller og solcelleanlæg. FSR be-

mærker, at det fra starten har været

formålet, at grunde under vindmøller

og solcelleanlæg skal vurderes ud fra

den samme tilgang og få ens grund-

værdier, hvis anlæggenes årlige pro-

duktionskapacitet er ens. FSR henvi-

ser til, at grundværdien for vindmøl-

ler og solcelleanlæg er ansat til 180

kr. pr. MWh i standardiseret årlig

produktionskapacitet, og at prisen

indeksreguleres. Anlæggets produkti-

onskapacitet omregnes til en standar-

diseret årlig produktionskapacitet ud

fra markedsstandarden for, hvor

mange MWh (megawatt-timer) et

solcelleanlæg eller vindmølleanlæg

med samme produktionskapacitet

kan producere i et standardår med

typiske sol- og vindforhold. FSR be-

mærker, at der sammenfattende for

VE-anlæg er tale om skematisk vur-

dering efter gældende regler, og FSR

vurderer derfor, at der ikke er behov

for at udsende foreløbige vurderin-

ger med henblik på at kunne beregne

ejendomsskatter på et midlertidigt

grundlag i indkomstårene 2024 og

2025 for denne type ejendom.

under den moderniserede stignings-

begrænsningsordning på 0 kr. Fravæ-

ret af en skattestopsværdi for den

omtalte vindmølleparcel ventes der-

med ikke at belaste ejerens likviditet i

betydeligt omfang. Vindmølleparcel-

ler, der udstykkes i løbet af 2023, vil

først være grundskyldpligtige i 2025

og vil dermed ikke være berettigede

til en skatterabat i 2024.

Foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2022

for ejerboliger (lige år)

FSR henviser til, at det af bemærk-

ningerne til følgelovforslagets § 3, nr.

27, fremgår, at den foreløbige vurde-

ring pr. 1. januar 2022 alene vil

danne beskatningsgrundlag for skat-

teåret 2024, da den skattemæssige

virkning af vurderingen pr. 1. januar

2020 er forlænget til skatteåret 2023.

Side 250 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR beder Skatteministeriet om at

oplyse, hvorvidt nogle boligejere vil

modtage deres foreløbige vurdering

pr. 1. januar 2022 før deres første

vurdering efter ejendomsvurderings-

loven pr. 1. januar 2020. FSR henvi-

ser til, at det af den oplyste tidsplan

for udsendelsen af vurderingerne føl-

ger, at nogle af vurderingerne først

forventes at være udsendt i løbet af

2024, hvilket betyder, at disse bolig-

ejere vil modtage deres foreløbige

vurdering pr. 1. januar 2022 inden

vurderingen pr. 1. januar 2020.

Det kan bekræftes, at der vil være en

del af boligejerne, som vil modtage

deres foreløbige 2022-vurdering, før

de modtager deres endelige 2020-

vurdering.

FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,

at boligejerne vil modtage deres ejen-

domsvurderinger i en bagvendt ræk-

kefølge, og af den årsag kende deres

beskatningsgrundlag for 2024 førend

de har modtaget en endelig opgø-

relse over beskatningen af deres

ejendom i perioden 2021-2023.

Det anerkendes, at udsendelse af

vurderinger i en omvendt rækkefølge

er mindre hensigtsmæssig. Imple-

menteringen af et nyt komplekst it-

system har imidlertid betydet, at ud-

sendelsesperioden for de nye ejen-

domsvurderinger er blevet forlænget.

Implementeringen af boligskattefor-

liget fra 2024 fastholdes imidlertid,

så de nye lavere satser for ejendoms-

værdiskat og grundskyld samt skatte-

rabatten kommer boligejerne til gode

fra og med 2024 som forudsat i bo-

ligskatteforliget og kompensationsaf-

talen. De nye ejendomsskatter vil i

2024 indebære en skattelettelse på

samlet ca. 10 mia. kr. (i umiddelbar

virkning).

FSR bemærker, at det dernæst frem-

går af følgelovforslagets § 3, nr. 27,

at det er muligt for grundejer at æn-

dre den foreløbige vurdering, hvis

ejeren er ved at sælge ejendommen

og der er forskel mellem den forelø-

bige vurdering og den af mægleren

Grundejer gives med forslaget ad-

gang til at justere ejendomsværdien i

den foreløbige vurdering, da det er

ejendomsværdien, der har til formål

at afspejle den forventede kontant-

værdi i fri handel. Skatteforvaltnin-

gen vil på baggrund af nedsættelsen

Side 251 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastsatte købesum. Grundejer vil her-

efter kunne ændre ejendomsværdien

til den fastsatte købesum, hvorefter

Skatteforvaltningen vil korrigere

grundværdien herefter. Henset til at

grundværdien udgør en væsentlig del

af beskatningen, finder FSR det

uhensigtsmæssigt, at grundejer ikke

har nogen indflydelse på ansættelsen

af grundværdien men alene ejen-

domsværdien. Ansættelsen af grund-

værdien er endnu ikke offentlig

kendt, og der kan være tale om en si-

tuation, hvor grundejer endnu ikke

har modtaget sin vurdering pr. 1. ja-

nuar 2020 og dermed ikke er be-

kendt med vurderingsmetoderne for

grundværdien. FSR henstiller derfor

til, at grundejer også gives mulighed

for at komme med input og data til

ansættelsen af grundværdien.

af ejendomsværdien skønsmæssigt

foretage en nedsættelse af den an-

satte grundværdi i den foreløbige

vurdering.

Den metode, som Skatteforvaltnin-

gen anvender til ansættelsen af den

foreløbige grundværdi, vil omtrent

svare til den metode, som normalt

anvendes til fastsættelse af grundvær-

dier. Således indebærer normal vur-

deringspraksis en tæt sammenhæng

mellem ejendomsværdien og grund-

værdien. Det vil sige, at grundejere

med forslaget indirekte får indfly-

delse på fastsættelsen af den forelø-

bige grundværdi. Dermed sikres det i

videst muligt omfang, at hvis den ju-

sterede, foreløbige ejendomsværdi

afspejler ejendomsværdien i den en-

delige 2022-vurdering, vil den juste-

rede, foreløbige grundværdi tilsva-

rende afspejle grundværdien i den

endelige 2022-vurdering.

Med denne metode sikres det, at kø-

ber og sælger i videst muligt omfang

opnår et retvisende billede af den

fremtidige beskatning, hvilket netop

er formålet med, at den foreløbige

vurdering vil kunne blive justeret i

salgssituationer.

Foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023

for erhvervsejendomme (ulige år)

FSR henviser til, at det af bemærk-

ningerne til følgelovforslagets § 3, nr.

27, ligeledes fremgår, at der for ejen-

domme vurderet i ulige år vil blive

udarbejdet en foreløbig vurdering pr.

1. januar 2023, og at denne vurdering

Side 252 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil danne foreløbigt grundlag for be-

skatningen i 2024 og 2025.

FSR beder Skatteministeriet om at

oplyse, hvorvidt nogle ejendomsejere

vil modtage deres vurdering pr. 1. ja-

nuar 2023 før deres første vurdering

efter ejendomsvurderingsloven pr. 1.

marts 2021. FSR henviser til, at det

af den oplyste tidsplan for udsendel-

sen af vurderingerne følger, at vurde-

ringerne pr. 1. marts 2021 først for-

ventes at være udsendt i 2025, hvil-

ket betyder, at ejerne vil modtage de-

res foreløbige vurdering pr. 1. januar

2023 inden vurderingen pr. 1. marts

2021.

Ejere af erhvervsejendomme og øv-

rige ejendomme vil få adgang til de-

res foreløbige 2023-vurdering, før de

modtager deres endelige 2021-vurde-

ring. De foreløbige 2023-vurdeirnger

vil være tilgængelige på skattekon-

toen i sidste halvdel af 2023, så ejen-

domsejerne kan gøre sig bekendt

med beskatningsgrundlaget før skat-

teomlægningen den 1. januar 2024.

De endelige 2021-vurderinger for-

ventes udsendt i 2025.

FSR finder det ikke hensigtsmæssigt,

at ejerne vil modtage deres ejen-

domsvurderinger i en bagvendt ræk-

kefølge, og af den årsag kende deres

beskatningsgrundlag for 2024 førend

de har modtaget en endelig opgø-

relse over beskatningen af deres

ejendom i perioden 2022-2023.

Der henvises til kommentaren til

FSR ovenfor om rækkefølgen i ud-

sendelsen af vurderingerne.

FSR henviser herudover til, at det af

følgelovforslagets § 3, nr. 27, frem-

går, at det er muligt for grundejer at

ændre den foreløbige vurdering, hvis

ejeren er ved at sælge ejendommen,

og der er forskel mellem den forelø-

bige ejendomsværdi og den af mæg-

leren fastsatte købesum. FSR finder

ikke dette foreneligt med vurderinger

af erhvervsejendomme, da disse ikke

længere vil få fastsat en ejendoms-

værdi. Det vil for grundejer derfor

ikke være muligt at sammenligne

med den foreløbige værdi, da denne

Den foreslåede bestemmelse, der

henvises til, retter sig mod ejerboli-

ger, hvilket er tydeliggjort i følgelov-

forslaget. Med forslaget lægges der

således op til, at ejeren gives mulig-

hed for at justere ejendomsværdien i

den foreløbige vurdering. Der fast-

sættes dog alene ejendomsværdier

for ejendomme, hvor ejeren kan om-

fattes af ejendomsværdiskat. Det føl-

ger således heraf, at denne mulighed

for at justere den foreløbige vurde-

ring ikke vil omfatte ejendomme,

hvor der ikke foretages en ansættelse

Side 253 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene vedrører grundværdien, og på

den baggrund vil grundejer ikke

kunne få ændret den foreløbige vur-

dering, selvom denne kan være i

åbenbar modstrid med mæglerens

ansatte købesum. Dette kan fx være

tilfældet, hvor købesummen for ejen-

dommen inklusive bygninger er i ni-

veau eller alene en smule højere end

den foreløbige grundværdi. Henset

til, at bygningerne må have en værdi,

mener FSR, at dette må være en indi-

kation på, at grundværdien er fastsat

for højt. Da grundværdien både ud-

gør beskatningsgrundlaget for grund-

skyld og dækningsafgift, har den en

væsentlig betydning og også en væ-

sentlig betydning for ejendommens

købesum og værdi i markedet, da

den påvirker ejendommens afkast.

Som følge heraf henstiller FSR til, at

det er muligt for grundejer at ændre

vurderingen generelt med henvisning

til en købesum udarbejdet af en

mægler eller et tinglyst skøde fra en

almindelig fri handel.

af ejendomsværdien, hvilket i store

træk vil sige erhvervsejendomme.

Overdragelse af fast ejendom til nærtstående

FSR beder Skatteministeriet om at

forholde sig til, hvordan værdiansæt-

telsen ved overdragelse af fast ejen-

dom mellem nærtstående ansættes

–

både når ejendommen har fået en ny

vurdering efter ejendomsvurderings-

loven pr. 1. januar 2020 og efterføl-

gende, samt når boligejer endnu ikke

har modtaget en ejendomsvurdering

pr. 1. januar 2020 eller efterfølgende.

FSR henviser i den forbindelse til, at

det fremgår af cirkulære nr. 9792 af

27. september 2021, at myndighe-

derne skal acceptere en

I tilfælde, hvor ejeren har modtaget

en vurdering pr. 1. januar 2020, vil

denne vurdering kunne lægges til

grund ved overdragelser efter værdi-

ansættelsescirkuleret, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder.

Når den almindelige 2022-vurdering

foreligger, vil denne afløse 2020--

vurderingen. Ejeren kan således an-

vende den seneste vurdering efter

ejendomsvurderingsloven. Når eje-

ren modtager 2024-vurderingen, der

vil være en indeksering af 2022-vur-

deringen, vil denne kunne anvendes i

Side 254 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

værdiansættelse af fast ejendom ved

overdragelse til nærtstående, hvis

den ligger inden for et spænd på +/-

20 pct. af den seneste ejendomsvur-

dering efter ejendomsvurderingslo-

ven, medmindre der foreligger sær-

lige omstændigheder. Idet vurderin-

gen pr. 1. januar 2024 i forbindelse

med ejerboliger bliver en indeksering

af vurderingen i 2022 (såfremt der

ikke er sket en omvurdering i den

mellemliggende periode), vil det være

uklart, hvilken værdi der kan over-

drages til i årene 2023, 2024 og 2025,

da indekseringen formentlig ikke vil

være på plads ved overdragelsen.

FSR beder derfor Skatteministeriet

om at redegøre for, hvilke ejendoms-

værdier nærtstående skal anvende i

årene 2023, 2024 og 2025, såfremt de

ønsker at anvende +/- 20 pct.-reglen

i ovenstående cirkulære ved overdra-

gelse af fast ejendomme.

FSR bemærker, at det fremgår af føl-

gelovforslaget, at de foreløbige vur-

deringer pr. 1. januar 2022 og pr. 1.

januar 2023 ikke kan anvendes til an-

sættelsen af værdien i henhold til

værdiansættelsescirkulæret. FSR be-

der derfor Skatteministeriet om at re-

degøre nærmere for en fremgangs-

måde for overdragelser af ejen-

domme mellem nærtstående indtil

der foreligger endelige vurderinger,

som udsendes i nær tilknytning til

vurderingstidspunktet, dvs. forvente-

ligt i 2026 og 2027.

forhold til værdiansættelsescirkulæ-

ret.

Indtil ejeren modtager vurderingen

pr. 1. januar 2020, vil den seneste

vurdering efter den tidligere gæl-

dende lov om vurdering af landets

faste ejendomme kunne anvendes i

forhold til værdiansættelsescirkuleret.

Når denne vurdering anvendes, kan

ejendommen overdrages til +/- 15

pct. af ejendomsvurderingen, med-

mindre der foreligger særlige om-

stændigheder.

Det i følgelovforslaget anførte er ud-

tryk for, at den foreløbige vurdering

ift. værdiansættelsescirkulæret ikke

træder i stedet for den seneste egent-

lige vurdering, men at der forholdes

som angivet ovenfor. For erhvervs-

ejendomme, hvor vurderingen pr. 1.

januar 2023 alene afspejler grund-

værdien og ikke ejendomsværdien,

vil der i forbindelse med generati-

onsskifte kunne anmodes om en sær-

skilt ejendomsværdi efter ejendoms-

vurderingslovens § 11, der blev ind-

ført i forbindelse med den nye ejen-

domsvurderingslov i 2017.

Specifikke bemærkninger til skatteforvalt-

ningsloven

FSR anser det overordnet for posi-

tivt, at Landsskatteretten tilføres

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om, at den

Side 255 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

yderligere kapacitet i form af en ud-

videlse med 4 ordinære medlemmer.

FSR fremhæver, at borgere og virk-

somheder af retssikkerhedsmæssige

årsager igen bør få mulighed for at

vælge, om deres klager over den hi-

storiske vurdering, omvurdering, or-

dinær vurdering, foreløbig vurdering

eller indekserede vurdering skal be-

handles i regi af et vurderingsanke-

nævn eller i Landsskatteretten.

målrettede udvidelse af Landsskatte-

retten vurderes at være en vigtig for-

udsætning for at mindske risikoen

for en øget sagsbehandlingstid de

kommende år, og at Skatteankesty-

relsen generelt vil opnormere antallet

af sagsbehandlere i den kommende

periode.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslå-

ede foreløbige vurderinger og indek-

serede vurderinger ikke vil kunne på-

klages.

FSR bemærker, at det i øjeblikket

opleves, at de fleste klager over ejen-

domsvurderinger og historiske vur-

deringer visiteres til vurderingsanke-

nævnene, og at det således er et fåtal

af sager om ejendomsvurderinger,

der anses for principielle og visiteres

til Landsskatteretten. Når sagerne

herefter behandles af vurderingsan-

kenævnet, så sker dette som ud-

gangspunkt uden mulighed for frem-

møde og uden et nævnsmøde. Reg-

lerne tilsiger, at klager har adgang til

mundtlig drøftelse, såfremt der an-

modes herom og at vurderingsanke-

nævnsformanden undtagelsesvis kan

undlade at imødekomme en anmod-

ning fra borgeren om nævnsmøde.

Det er dog ikke denne administra-

tion af reglerne der opleves fra vur-

deringsankenævnene. Det skal der-

udover tilføjes, at der i vurderingssa-

ger nu heller ikke længere udsendes

sagsfremstilling. FSR beder Skatte-

ministeriet om at oplyse, hvor stor

en del af ejendomsvurderingssager,

der visiteres til Landsskatteretten

henholdsvis vurderingsankenævnene.

FSR beder herudover

FSR’s bemærkninger om den over-

ordnede klagestruktur for ejendoms-

vurderinger falder ligger uden for

rammerne af hoved- og følgelov-

forslaget. Der er således ingen af reg-

lerne om henvisning af sager eller

fremmøde for vurderingsankenævn,

jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 a og

6 b, og 38, stk. 4 og 6, der berøres af

lovforslagene.

Side 256 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet om at oplyse, hvor

stor en del af sagerne ved vurde-

ringsankenævnene der afgøres ved et

nævnsmøde, og hvor stor en del der

afgøres ved skriftlig votering. Det er

FSR’s bekymring, at langt de fleste

sager afgøres ved vurderingsanke-

nævnene uden nævnsmøde og uden

en sagsfremstilling.

FSR henviser til, at de

–

som de tidli-

gere også har fremhævet i forbin-

delse med implementering af »rets-

sikkerhedspakke IV«

–

anbefaler, at

»fritvalgsordningen« genindføres. En

sådan genindførsel bør have virkning

både for klager over historiske vur-

deringer, omvurderinger, ordinære

vurderinger samt genoptagelsessager.

Borgere og virksomheder bør af rets-

sikkerhedsmæssige årsager igen få

mulighed for selv at vælge, om deres

sag skal behandles i regi af et vurde-

ringsankenævn eller Landsskatteret-

ten. Vedrørende genindførsel af »frit-

valgsordningen« henviser FSR til de-

res høringssvar til lov om ændring af

skatteforvaltningsloven (Aftale om

en ny ankenævnsstruktur og en hur-

tigere vej gennem klagesystemet

–

Retssikkerhedspakke IV), jf. L 212,

1. samling 2018-19.

FSR’s forslag om genindførelse af en

fritvalgsordning ligger uden for ram-

merne af hoved- og følgelovforsla-

get.

Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at

omfatte ansættelse og opkrævning af grund-

skyld og dækningsafgift

Som tidligere beskrevet støtter FSR i

sin helhed op om, at sager om

grundskyld og dækningsafgift har

samme klageadgang som ejendoms-

værdiskat.

Side 257 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR mener dog, at det i lovforsla-

gene er lidt uklart, hvilke konsekven-

ser der vil være ved at lade sager om

grundskyld og dækningsafgift blive

omfattet af genoptagelsesreglerne i

skatteforvaltningsloven. Efter de nu-

værende regler ændrer kommunerne

ansættelsen af grundskyld og dæk-

ningsafgift i form af en ny ejendoms-

skattebillet, når vurderingen af en

ejendom ændres. Denne ændring

sker helt automatisk, idet kommu-

nerne visiteres om den ændrede ejen-

domsvurdering.

FSR beder derfor Skatteministeriet

om at redegøre for, hvorvidt borgere

og virksomheder nu selv skal reagere

på en ændret ejendomsvurdering og

selv skal bede om genoptagelse. Det

vil efter FSR’s opfattelse forværre

retssikkerheden, hvis der i første om-

gang skal føres en klage-/genopta-

gelsessag over en ejendomsvurde-

ring, og såfremt vurderingen og be-

skatningsgrundlaget heri ændres, at

der herefter vil skulle føres en ny sag

om genoptagelse, der vedrører selve

ansættelsen og opkrævningen. FSR

foreslår, at der indføres et specifikt

regelsæt, således at der altid vil kunne

ske genoptagelse af ansættelsen og

opkrævningen af ejendomsværdiskat,

grundskyld og dækningsafgift, når

ejendomsvurderingen, der ligger til

grund for opkrævningen, ændres i

borgerens eller virksomhedens favør.

Denne genoptagelse skal ikke kræve,

at borgeren eller virksomheden skal

løfte bevisbyrden for andet end at

ejendomsvurderingen er blevet æn-

dret.

Der foreslås med nærværende lov-

forslag ikke ændret på, at en ændret

ejendomsvurdering automatisk vil

medføre, at der sker genoptagelse og

ændring af beskatningen i form af

ejendomsværdiskat, grundskyld og

dækningsafgift efter reglerne i skatte-

forvaltningslovens §§ 26 og 27. Det

gælder også i forhold til ekstraordi-

nær ansættelse som konsekvens af en

ændring i det offentligretlige grund-

lag for beskatningen, jf. skattefor-

valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Dette er i overensstemmelse med

nugældende praksis for ejendoms-

værdiskat.

Side 258 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henviser til, at der efter de nu-

værende regler skal rettes henven-

delse til den pågældende kommune,

såfremt en ejendom ændrer anven-

delse og overgår til et ikkedæknings-

afgiftspligtigt formål. Efter den nu-

værende lov om kommunal ejen-

domsskat § 23 a, stk. 4, sidste pkt.,

sker denne fritagelse ved udgangen

af det kvartal, hvori ændringen sker.

FSR bemærker, at en sådan bestem-

melse umiddelbart ikke foreslås ind-

ført med hovedlovforslaget.

FSR beder Skatteministeriet om at

redegøre for, hvilken myndighed der

skal rettes henvendelse til, hvis en

ejendom ændrer anvendelse. FSR

spørger til, om dette fortsat vil skulle

ske til pågældende kommune, eller

om det i fremtiden vil være Skatte-

forvaltningen. FSR beder herudover

Skatteministeriet om at redegøre for,

hvorvidt det er bevidst, at borgere og

virksomheder ikke længere vil kunne

fritages for dækningsafgift i løbet af

skatteåret.

Nærværende lovforslag vil ikke æn-

dre på, at det er kommunalbestyrel-

sen, der træffer afgørelser om en

ejendoms anvendelse. Med nærvæ-

rende lovforslag vil kommunen her-

efter skulle orientere Skatteforvalt-

ningen om denne afgørelse med hen-

blik på ændring, fritagelse eller pålig-

ning af dækningsafgift.

Betydningen af en ændring i en ejen-

doms anvendelse vil med lovforsla-

gene fremover skulle følge vurde-

ringsterminen efter ejendomsvurde-

ringsloven og få virkning fra og med

det kommende skatteår, idet de nu-

værende regler om kvartalsvis ind-

/udtræden i dækningsafgiften ikke

foreslås videreført i sin nuværende

form.

Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang

til at revidere 2020-/2021-vurderinger mv.

FSR beder Skatteministeriet om at

redegøre for begrundelsen for det

fortsatte behov for ejendomsvurde-

ringslovens § 89, stk. 7, 5. pkt. FSR

Det fortsatte behov for ejendoms-

vurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.,

hviler på de samme betragtninger,

som gjorde sig gældende ved

Side 259 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærker hertil, at bestemmelsen

bl.a. blev vedtaget, så væsentlige fejl i

forbindelse med deklarationsproces-

sen, fx på grund af anvendelse af

uvirksomme links i en e-boksmedde-

lelse, kunne ændres, og vurderings-

processen startes forfra. FSR aner-

kender, at der er behov for en be-

stemmelse, der tager højde for situa-

tioner såsom uvirksomme links eller

lignende eller andre fejl i forbindelse

med deklarationsprocessen, men

denne adgang til at revidere 2020-

/2021-vurderingerne skal borgeren

også have mulighed for at påberåbe.

Det skal således efter FSR’s opfat-

telse ikke alene være Skatteforvalt-

ningen, der har denne kompetence.

indsættelsen af bestemmelsen ved

lov nr. 1597 af 28. december 2022.

Med følgelovforslaget foreslås det

således alene at ophæve solnedgangs-

klausulen, hvorefter bestemmelsen

automatisk ophæves den 1. juli 2023,

og som alene blev indsat for at sikre

en ordinær folketingsbehandling af

bestemmelsen.

Det bemærkes herudover, at der med

forslaget ikke er lagt op til i øvrigt at

ændre reglerne for revision i skatte-

forvaltningslovens § 33 a. Revisions-

adgangen efter § 89, stk. 7, 5. pkt., er

en undtagelse til, hvad der i øvrigt

gælder efter skatteforvaltningslovens

§ 33 a, hvorefter revision alene kan

ske på Skatteforvaltningens initiativ.

Forslaget er således ikke til hinder

for, at ejendomsejer retter henven-

delse til Skatteforvaltningen om fejl,

som ligger inden for anvendelsesom-

rådet for ejendomsvurderingslovens

§ 87, stk. 7, 5. pkt.

Foreløbige vurderinger som midlertidigt be-

skatningsgrundlag i 2024 og 2025 (genop-

tagelse og revision)

FSR bemærker, at følgelovforslagets

udlægning af gældende ret for gen-

optagelse og revision efter skattefor-

valtningslovens § 33 har undladt at

nævne, at betingelsen for en ændring

på mere end 20 pct. i forbindelse

med en genoptagelse ikke gælder ved

berigtigelse af åbenbart urigtige op-

lysninger. Dette fremgår af lovforar-

bejderne til skatteforvaltningslovens

§ 33, stk. 1, sidste pkt.

FSR henviser i den forbindelse til, at

vurderingsstyrelsen for nyligt har

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af en ejendomsvurde-

ring ligger uden for rammerne af

nærværende lovforslag. Der foreslås

således ikke med nærværende lov-

forslag at ændre på reglerne herom.

Det af FSR nævnte om fortolknin-

gen af skatteforvaltningslovens § 33,

stk. 1, ligger derfor uden for ram-

merne af nærværende lovforslag.

Side 260 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sendt et styresignal i høring, der ef-

terfølgende er tilbagetrukket, som

netop vedrører fortolkningen af skat-

teforvaltningslovens § 33, stk. 1, sid-

ste pkt. FSR udtrykker bekymring

for den fortolkning, som Vurde-

ringsstyrelsen anlægger i styresigna-

let. FSR beder Skatteministeriet om

at redegøre for, hvorvidt Vurderings-

styrelsens fortolkning af skattefor-

valtningslovens § 33, stk. 1, sidste

pkt., er i overensstemmelse med

Skatteministeriets hensigt med be-

stemmelsen. FSR henviser i den for-

bindelse til spørgsmål og svar til lov-

forslag nr. L 88 af 17. november

2021, hvor Skatteministeren udtalte

følgende:

»Den foreslåede skønsmargin på

plus/minus 20 pct. gælder

–

som

hidtil

–

ikke ved berigtigelse af åben-

bart urigtige oplysninger i fx BBR.

Det fremgår også af lovforslagets be-

mærkninger. En vurdering vil derfor

kunne rettes, hvis den indeholder

åbenbart urigtige oplysninger.«

Det er FSR’s

opfattelse, at der kan

være tilfælde, hvor ejendomsvurde-

ringen skal kunne genoptages,

selvom resultatet ikke medfører en

ændring på 20 pct., og at skønsmar-

genen ikke gælder i sager om berigti-

gelse af urigtige oplysninger.

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen anfører, at med im-

plementering af det fællesoffentlige

grunddataprogram i 2019 blev det

for fast ejendom præciseret, at regi-

strering af de tre basale ejendomsty-

per samlet fast ejendom, ejerlejlighed

Side 261 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og bygning på fremmed grund sker i

it-systemet Matriklen.

Hertil påpeger Geodatastyrelsen, at i

forlængelse af matriklens registrering

af de fysiske ejendomsobjekter kan

der dannes køberkonstruktioner som

ideelle anparter, timeshares mv.,

hvor involverede købere kan vælge

at sikre deres fordelinger og rettighe-

der via tinglysning, hvis de ønsker

det. Geodatastyrelsen påpeger imid-

lertid, at samlet fast ejendom, ejerlej-

lighed og bygning på fremmed

grund, der er de basale ejendomsob-

jekter som efter Geodatastyrelsen

opfattelse også er de tre ejendomsty-

per, der bør være det basale og pri-

mære ejendomsdataudgangspunkt

for en ejendomsvurdering og en

ejendomsbeskatning.

Geodatastyrelsen bemærker, at med

lovforslaget vil grundskyld og dæk-

ningsafgift fremover på samme vis

som ejendomsværdiskat blive opkræ-

vet af told- og skatteforvaltningen.

Geodatastyrelsen bemærker, at der

med en samlet opkrævning af én for-

valtning i stedet for som hidtil hos

både stat og kommuner, er Geodata-

styrelsens håb, at der fremover op-

står, er bedre mulighed for at skabe

sammenhæng mellem vurderings-

myndighed, skatteopkrævningsmyn-

dighed og ejendomsregistrerings-

myndighed i forhold til begreber,

data og systemer.

Geodatastyrelsen bemærker, at det

med implementering af det fællesof-

fentlige grunddataprogram i 2019

blev det for fast ejendom endvidere

Det er korrekt, at Skatteforvaltnin-

gens ældre it-systemer historisk er

baseret på data, der stammer fra æl-

dre kommunale systemer, herunder

Side 262 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

præciseret, at registrering af oplys-

ninger om ejere, ejerskaber, ejerskif-

ter og administratorer sker i det au-

toritative register Ejerfortegnelsen.

Geodatastyrelsen bemærker, at det er

oplysninger, som i mange år

–

tilsva-

rende matriklens ejendomstyper

–

har været indeholdt i det fælleskom-

munale ejendomsstamregister

(”ESR”) og som i en parallelperiode

stadig har været tilgængeligt i ESR,

efter Geodatastyrelsen bemærker, at

Ejerfortegnelsen gik i drift som det

autoritative register i 2019. Geodata-

styrelsen har et overordnet kendskab

til, at der i et vist omfang har været

en data- og systemmæssig sammen-

hæng mellem ESR og VUR med

ejendoms- og grundvurderinger samt

mellem ESR og Statens Salgs- og

Vurderingsregister (”SVUR”).

Geodatastyrelsen anfører, at der med

overførelse af opkrævning af grund-

skyld og dækningsafgift til told- og

skatteforvaltningen udfases det hi-

storisk betingede behov for at have

ESR. Det er derfor Geodatastyrel-

sens anbefaling, at told- og skattefor-

valtningens anvendelse af de oven-

nævnte ejeroplysninger fremadrettet

baseres på Ejerfortegnelsens data.

det fælleskommunale ejendomsstam-

met (”VUR”), der i de seneste år er

blevet opdateret via tilbagekonverte-

ring fra grunddataregistrene. Det er

også korrekt, at overførslen af op-

krævning og grundskyld til Skattefor-

valtningen vil udfase det historisk

betingede behov for ESR.

Det har med gennemførslen af

grunddataprogrammet været Skatte-

forvaltningens fokus, at der findes

grunddata med bedst mulig udbre-

delse og højest mulig kvalitet, som

kan danne baggrund for Skattefor-

valtningens daglige forvaltning. Der-

for har Skatteforvaltningen taget hul

på en omlægning til anvendelse af

grunddata i forvaltningens systemer,

herunder data fra Ejerfortegnelsen.

Skatteforvaltningen er således enig i

Geodatastyrelsens anbefaling.

Skatteforvaltningen har en stor por-

tefølje af legacysystemer. Modernise-

ringen af systemerne til bl.a. ejen-

domsvurdering og -beskatning er i

gang, mens andre dele af legacysy-

stemporteføljen, afventer færdiggø-

relsen af disse. Skatteforvaltningen

ser derfor ind i en periode, hvor nye

moderniserede systemer skal fungere

sammen med de legacysystemer, der

endnu ikke er moderniseret. Dette

forhold gør, at Skatteforvaltningen i

en periode, indtil alle legacysyste-

merne er moderniseret, vil anvende

tilbagekonverterede grunddata, sam-

tidig med direkte anvendelse af

grunddata.

Side 263 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Geodatastyrelsen bemærker, at de to

lovforslag er anvendt begreber som

”prisindeks”, ”prisniveauer” og

”handelsværdi” flere steder.

Geoda-

tastyrelsen påpeger, at i arbejdet med

disse begreber forestiller styrelsen

sig, at det også er vigtigt med trovær-

dige data i høj kvalitet. Geodatasty-

relsen bemærker, at Ejerfortegnelsen

indeholder handelsoplysninger og

det er efter Geodatastyrelsens opfat-

telse disse oplysninger, der generelt

set men også efter intentionerne i det

fællesoffentlige grunddataprogram

bør være datagrundlag for told- og

skatteforvaltnings anvendelse og ar-

bejde med prisindeks, prisniveauer

og handelsværdi for fast ejendom.

Der er enighed om vigtigheden af

troværdige data i høj kvalitet. Skatte-

forvaltningen er i gang med omlæg-

ning til grunddata og vil i den forbin-

delse gerne fortsætte dialogen med

Geodatastyrelsen også om forvalt-

ningens muligheder for at anvende

handelsoplysninger fra Ejerfortegnel-

sen.

Geodatastyrelsen bemærker, at be-

grebet ”fast ejendom” bør formule-

res som en opregning i listeform i

lovforslaget. Ellers er det Geodata-

styrelsens opfattelse, at det vil være

vanskeligt at lave en klar sondring

mellem de tre typer af faste ejen-

domme i it-systemet Matriklen.

Definitionen af ”fast ejendom” i lov-

bemærkningerne er en gengivelse af

definitionen af ”fast ejendom” i ejen-

domsvurderingsloven, således at der

skabes overensstemmelse mellem de

to love. Den nuværende definition

fastholdes derfor.

Det er Geodatastyrelsens læsning af

lovforslaget, at der stadig er en del

reguleringer, der vil medføre, at vur-

derings- og beskatningsobjekter er

udvidede eller reducerede udgaver af

matriklens ejendomsbegreber.

Geodatastyrelsen påpeger, at det i

det tidligere ejendomsvurderingssy-

stemer og i deres forvaltning og ad-

ministration har der været flere af

matriklens ejendomme, der har været

vurderet sammen. Geodatastyrelsen

Det bemærkes, at Skatteforvaltnin-

gen i fremtiden gerne vil kigge på

oprydning i data i samarbejde med

Geodatastyrelsen.

Side 264 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærker hertil, at der aktuelt er

omkring 63.000 samvurderede ejen-

domme, der består af to eller flere

ejendomme i matriklen, hvor der er

samme ejer. Geodatastyrelsen anfø-

rer, at nogle samvurderinger kan

skyldes, at der historisk set har været

forskelle i, hvordan samlet fast ejen-

dom er blevet registreret i matriklen.

Geodatastyrelsen påpeger videre, at

for så vidt angår de samvurderede

ejendomme vil Geodatastyrelsen

gerne sammen med told- og skatte-

forvaltningen arbejde på at eliminere,

såfremt der skulle opstå tid og res-

sourcer hertil på et tidspunkt.

Geodatastyrelsen spørger hvad

”Ejendomme,

som i matriklen er

samnoteret med en vindmølleparcel

[…].”

betyder. Geodatastyrelsen be-

mærker, at Matriklen ikke har sam-

noterede ejendomme, men en samlet

fast ejendom kan bestå af flere matri-

kelnumre, der ifølge notering i ma-

triklen skal holdes forenet. Matriklen

indeholder ikke notering om, at der

er opstillet vindmøller på en samlet

fast ejendom eller på et matrikel-

nummer.

Der henvises til ejendomme, som in-

deholder et areal, hvor der kan op-

stilles vindmøller, og et andet areal,

der kan anvendes til øvrige formål.

Muligheden for at anvende et givet

areal til vindmøller er reguleret i

planreglerne og registreret i Planinfo.

Geodatastyrelsen anfører, at følger af

hovedlovforslagets, at ”kommunal-

bestyrelsen skal fritage følgende ejen-

domme for grundskyld: Bebyggede

grunde, gårdspladser og haver til for-

samlingshuse, aktivitetshuse, beboer-

huse og lignende, der ikke drives er-

hvervsmæssigt”.

Geodatastyrelsen

påpeger, at en sammenhængende

have, der hører til et forsamlingshus

Det bemærkes, at den pågældende

bestemmelse er en videreførelse af

gældende ret, hvorfor der ikke med

lovforslaget lægges op til at ændre

den pågældende bestemmelse.

Side 265 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mv., er omfattet selv om en del af

haven i matrikulær henseende udgør

en eller flere selvstændige faste ejen-

domme. Geodatastyrelsen påpeger,

at det bliver vanskeligt at identificere,

registrere og vedligeholde disse op-

lysninger.

Geodatastyrelsen anfører til bemærk-

ningerne til hovedlovforslagets, at ”I

begge ovenstående eksempler forud-

sættes det, at BFE-nummeret forbli-

ver det samme […] Tildeles der i for-

bindelse med matrikulære eller lig-

nende ændringer til fast ejendom et

nyt BFE-nummer (Bestemt Fast

Ejendom), vil ejeren blive tildelt et

nyt sammenligningsår, fordi ejen-

dommen vil blive anset som en ny

fast ejendom”.

Geodatastyrelsen påpeger at hoved-

reglen i matriklen er, at en samlet

fast ejendom, der afgiver areal til en

ny ejendom, beholder sit BFE-num-

mer. Geodatastyrelsen påpeger, at

den nye ejendom får tildelt et nyt

BFE-nummer.

Geodatastyrelsen anfører derfor, at

der ikke er matrikulære ændringer af

en ejendom, hvor der opstår en eller

flere nye ejendomme, som er udskilt

af en eksisterende ejendom, hvor det

eksisterende BFE-nummer forsvin-

der. Geodatastyrelsen oplyser videre,

at ved sammenlægning af to eller

flere ejendomme kan et eller flere ek-

sisterende BFE-numre bliver uaktu-

elle og historiske.

Lovbemærkningerne i hovedlov-

forslaget er tilpasseret i overensstem-

melse med høringssvaret.

Side 266 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Geodatastyrelsen anerkender, at der

vurderingsmæssigt kan være et be-

hov for at fritage den del af en ejen-

dom, der er ramt af kystnedbrydning,

for grundskyld. Geodatastyrelsen an-

fører, at ejendomsberigtigelse ved

fraskylning er en meget velafprøvet

disciplin, der kan sikre, at de faktiske

forhold for en kystejendom kan regi-

streres og indhentes fra matriklen.

Geodatastyrelsen vil finde det stærk

uheldigt, hvis der alene for vurde-

rings- og beskatningsformål etableres

et parallelt register med andre ejen-

domsstørrelser end det autoritative

mener, at det kan medføre dobbelt-

arbejde om de samme oplysninger og

skabe tvivl om, hvad der er gældende

for en ejendom. Geodatastyrelsen

bemærker endvidere, at det vil være

uholdbart for mange hundrede af

private og offentlige organisationer,

der anvender matriklen som grund-

dataregister for ejendomsoplysnin-

ger.

Der kvitteres indledningsvist for for-

slaget og der ses frem til en videre

dialog med Geodatastyrelsen om,

hvordan registreringspraksis og ad-

ministration fremadrettes vil kunne

forbedres.

Det bemærkes hertil, at der aktuelt

lægges op til at videreføre gældende

ret, således at det fremadrettet vil

henhøre under den enkelte kom-

mune at afgøre, hvorvidt der er tale

om en ejendom ramt af kystnedbryd-

ning i et sådant omfang, at ejendom-

men bør fritages for grundskyld.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

Bemærkninger til hovedlovforslag

Satser for grundskyld

KL bemærker, at der lægges op til, at

kommunalbestyrelsen ifm. den årlige

budgetvedtagelse dels skal fastsætte

en promille for grundskyld for øvrige

ejendomme, dels skal fastsætte en

promille for produktionsjord inden

for nogle nærmere angivne grænser.

KL bemærker, at denne afkobling er

en ændring i forhold til gældende

lovgivning, hvor fastsættelsen af pro-

mille for øvrige ejendomme samtidig

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 28 vil kommunalbestyrelsen

skulle fastsætte satsen for grundskyld

i forbindelse med den endelige ved-

tagelse af kommunens årsbudget for

det kommende regnskabsår. Dette

gælder både for så vidt angår satsen

for grundskyld for produktionsjord

og satsen for grundskyld af alle andre

ejendomme. Der foreslås således

ikke at ændret på dette med hoved-

lovforslaget.

Side 267 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastsætter promillen for produktions-

jord efter en funktion.

KL påpeger, at det ikke fremgår

umiddelbart af lovbestemmelsen el-

ler af bemærkninger til lovforslaget,

hvorvidt der ligeledes gælder et loft

for fastsættelsen af promille for pro-

duktionsjord i 2024-2028 inden for

spændet mellem 1,2 og 7,2 promille.

KL anmoder Skatteministeriet om at

tydeliggøre, hvorvidt det er tilfældet.

Det bemærkes, at det følger af kom-

pensationsaftalen, at grundskyldspro-

millerne ikke kan sættes op i perio-

den 2021-2028.

Hovedlovforslagets § 28 er derfor til-

passet, så det eksplicit fremgår, at

loftet for grundskyldspromillerne til-

lige gælder grundskyld af produkti-

onsjord, hvorefter kommunalbesty-

relsen for kalenderårene 2024-2028

således ikke vil kunne fastsætte sat-

sen for grundskyld af produktions-

jord højere end satsen for 2023.

Satser for dækningsafgift af offentlige ejen-

domme og erhvervsejendomme

KL bemærker, at der i udkastet ude-

står skøn for kommunefordelte pro-

miller for så vidt angår dækningsaf-

gift for offentlige ejendomme i ho-

vedlovforslagets bilag 2. KL afventer

en afklaring af model for opkrævning

af offentlig dækningsafgift fra 2024.

KL bemærker, at et antal kommuner

for 2022 har fået fastsat en forhøjet

promillesats for dækningsafgift for

erhvervsejendomme ved lov, som i

2023-2028 udgør et loft. KL påpe-

ger, at fastsættelsen af promillen blev

foretaget ved lov på kommuneniveau

med udgangspunkt ens principper

angivet i boligskatteforliget. KL be-

mærker hertil, at for et antal kommu-

ner medførte det, at promillen blev

forhøjet til over 10 promille i 2022.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at hovedlov-

forslaget er tilpasset, så der for hvert

af kalenderårene 2024-2028 vil

kunne opkræves dækningsafgift af

offentlige ejendomme med et beløb

svarende til det, der blevet opkrævet

for skatteåret 2023, og at bilag 2 som

følge heraf er udgået af hovedlov-

forslaget.

Side 268 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ifølge KL vil et antal kommuner

skulle sænke deres skattesats fra 2029

for at overholde bestemmelsen. KL

mener, at de afledte tab for disse

kommuner medfører fordelingsmæs-

sige konsekvenser mellem kommu-

ner. KL er af den holdning, at så-

fremt de berørte kommuner ønsker

at blive stillet uændret økonomisk,

kan det bl.a. medføre et pres for at

forhøje satsen for øvrige skattekilder

fra 2029, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om, at der ikke er

aftalt en neutraliseringsordning for

kommunerne, hvorfor kommunerne

i udgangspunktet ikke vil blive kom-

penseret.

Statens overtagelse af opkrævning af grund-

skyld og dækningsafgift

KL bemærker for en god ordens

skyld, at en eventuel kommunal sæn-

kelse af grundskylden i fx 2024 inden

for lovens rammer vil muliggøre en

senere forhøjelse af promillen i fx

2028. KL bemærker derfor, at der i

den angivne periode vil kunne opstå

en restskat.

Det er inden for hovedlovforslagets

rammer muligt at sænke grund-

skyldspromillen til under det kom-

munale loft for senere at hæve den

igen op til loftet.

En eventuel forhøjelse af grund-

skyldspromiller skal i sammenhæng

med eventuelle økonomiske indivi-

duelle og kollektive sanktioner for

kommunerne, jf. lov om nedsættelse

af statstilskuddet til kommuner ved

forhøjelser af den kommunale skat-

teudskrivning.

Lovbemærkningerne er præciseret i

overensstemmelse hermed.

Statens overtagelse af lån

KL bemærker, at vurderingsmyndig-

hederne pt. forventer, at ca. 0,9 mio.

vurderinger med virkning for skatte-

årene 2021-2023 udsendes efter 1. ja-

nuar 2024. KL anfører, at den igang-

værende dialog om afklaring af en

række vilkår, opgaver mv. forbundet

Det bemærkes, at de ydede kommu-

nale lån vedr. grundskyld mv. for

skatteårene 2021-2023 skal efterregu-

leres, når de resterende 2020- og

2021-ejendomsvurderinger med virk-

ning for skatteårene 2021-2023 er

udsendt. Skatteministeriet og KL er i

Side 269 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med efterregulering af opkrævet

grundskyld for 2021-2023, vil bl.a.

have en afledt effekt for ydede lån

for disse år.

dialog om problemstillingerne vedr.

statens overtagelse af de kommunale

lån.

KL bemærker overordnet, at de æn-

drede vilkår for lån af grundskyld

mv., medfører et betydeligt behov

for kommunikation til boligejere,

kommuner, rådgivere mv.

Det anerkendes, at der er behov for

en grundig og omfattende kommuni-

kationsindsats om både de eksiste-

rende og nye låneordningerne. Skat-

teforvaltningen har igangsat arbejdet

hermed, som KL vil blive inddraget

KL bemærker, at den angivne over-

tagelsesdato den 1. januar 2024 ud-

fordres af, at de endelige kommunale

lån for hhv. midlertidige indefrys-

ningslån og lån til pensionister mv.

for 2021-2023 først endeligt vil

kunne opgøres efter udsendelse af

vurderinger med virkning for de på-

gældende år. KL skønner, at den ak-

tuelle tidsplan for udsendelse af vur-

deringer medfører, at den endelige

overtagelse af lån til og med 2023

formentlig først endeligt kan foreta-

ges tidligst i 2026.

KL bemærker, at tidsplanen er føl-

som i forhold til eventuelle ændrin-

ger i udsendelse af vurderinger. Her-

udover bemærker KL, at der vil være

behov for en afklaring og koordine-

ring af rammer for eventuel kommu-

nal sikkerhedsstillelse forbundet med

efterreguleringer umiddelbart forud

for statens overtagelse af lånene.

KL bemærker, at ovenstående med-

fører en vis uklarhed om, hvornår

staten forventes at overtage kommu-

nernes lån til boligejerne og dermed

Det kan bekræftes, at de eksisterende

kommunale lån vedr. grundskyld er

ydet på et foreløbigt grundlag for pe-

rioden 2021-2023, hvorfor de skal

efterreguleres i takt med, at de nye

2020-vurderinger udsendes. Skatte-

forvaltningen har ikke funktionalitet

til at efterregulere de eksisterende

kommunale lån for 2021-2023. Skat-

teforvaltningen kan dermed først

overtage de eksisterende kommunale

lån, når de er færdigregulerede og

dermed endelige. Skatteministeriet

og KL har en igangværende dialog

om betingelserne for statens overta-

gelse af de kommunale lån, herunder

sikkerhedsstillelse og tidshorisont.

Side 270 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en usikkerhed i forhold til kommu-

nernes økonomiske styring og bud-

gettering. KL opfordrer på den bag-

grund til, at skattemyndighederne så

snart, det er muligt, orienterer kom-

munerne om nærmere indhold og

proces.

Kommunale opgaver forbundet med over-

dragelse af lån

KL bemærker, at ovenstående udgør

en ny opgave for kommunerne. Det

anbefales, at opgaven så vidt muligt

søges løst systemmæssigt samt at

rammer for den manuelle sagsbe-

handling udmeldes til kommunerne.

KL anfører, at det særligt skal ses i

sammenhæng med, at ydede lån til

pensionister til og med 2023 kan på-

virkes af endnu ikke udsendte vurde-

ringer med virkning for 2021-2023.

KL bemærker videre, at der udestår

nærmere afklaringer, herunder bl.a.

rammer i forhold til sikkerhedsstil-

lelse for de nye lån.

Det bemærkes, at administration af

lån til grundskyld samt efterregule-

ring af lån er opgaver, der løses i

kommunerne i dag. Skatteministeriet

er i dialog med KL om, hvordan

denne opgave varetages efter 1. ja-

nuar 2024, hvor ejendomsskatteom-

lægningen finder sted.

Skatteministeriet er i dialog med KL

om alle forhold vedr. overtagelse af

de kommunale lån.

Bemærkninger til følgelovforslag

Afklaring af beløb som overføres fra staten

til kommunerne

KL henviser til, at der af udkastet

fremgår en definition af, hvilke beløb

der skal overføres fra staten til kom-

munerne for henholdsvis grundskyld

og dækningsafgift. Det fremgår ne-

denfor, at indkomstårets beløb op-

gøres uden nedsættelse for beløb,

som staten har ydet som rabat ved-

rørende ejerboliger ejet af fysiske

personer. Der fremgår imidlertid

ikke en nærmere henvisning til de

konkrete rabatter i § 15, stk. 2, i lov

Følgelovforslaget er justeret, så de

nævnte henvisninger indsættes.

Side 271 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om kommunal indkomstskat. Herud-

over er der ikke angivet håndtering

af eventuelle rabatter ydet vedrø-

rende grundskyld af fast ejendom an-

givet i § 15 stk. 3.

KL bemærker, at der med fordel kan

indarbejdes en henvisning til de kon-

krete lovbestemmelser for de rele-

vante rabatter. Behovet skal bl.a. ses

i sammenhæng med, at der i de al-

mindelige bemærkninger i afsnit

3.1.2 (side 41-45) ikke er beskrevet,

hvilke rabatter der henvises til. Be-

grebet »rabat« anvendes i en længere

række sammenhænge i henholdsvis

hoved- og følgelovforslag. Såfremt

der henvises til henholdsvis den fo-

reslåede rabatordning samt stignings-

begrænsningsordning, bør der henvi-

ses til disse bestemmelser i henholds-

vis stk. 2 og 3 samt i lovbemærknin-

gerne.

Afklaring af tidspunkt for afregning af

ejendomsskat til kommunerne

KL henviser til, at det fremgår af føl-

gelovforslagets side 42-43, at det er

under afklaring, om afregningen til

kommunerne af grundskyld og dæk-

ningsafgift vil skulle ske via de tolv-

tedelsrater, der efter gældende ret an-

vendes ved afregningen til kommu-

nerne af kommunal indkomstskat og

kirkeskat, eller om det vil skulle ske

halvårligt, hvilket er årsagen til, at

dette er anført med forbehold i hø-

ringsversionen af følgelovforslaget.

KL bemærker, at der gennem det se-

neste år, har været en dialog mellem

KL og Skatteministeriet om dette

punkt. Langt de fleste kommuner

Der er stor variation mellem kom-

munernes frister for betaling af ejen-

domsskatter. Nogle kommuner op-

kræver ejendomsskatterne primo ja-

nuar og primo juli, mens andre kom-

muner har senere betalingsfrister.

Enkelte kommuner opkræver ejen-

domsskatter fire gange årligt.

Det er på den baggrund ikke muligt

med en afregningsmodel, der stiller

alle kommuner uændret, hvis det

samtidigt er et krav, at afregning skal

ske samtidigt for alle kommuner.

Den foreslåede afregningsmodel skal

ses i lyset heraf.

Side 272 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opkræver i dag ejendomsskat med 50

pct. i januar og juli. KL er opmærk-

som på, at udkastet til følgelovforsla-

get medfører en udskudt betaling af

grundskyld fra boligejere til staten, i

forbindelse med at betalingen over-

går til månedlig opkrævning via for-

skudsregistrering mv. En udskudt af-

regning mellem staten og kommu-

nerne vil imidlertid påvirke kommu-

nernes likviditet i betydeligt omfang.

En ændret betaling fra januar/juli til

fx månedlig afregning medfører et

permanent fald i kommunernes likvi-

ditet på op til 7 mia. kr.

KL bemærker, at såfremt der ønskes

at udskyde betaling af grundskyld for

boligejere, bør det ikke påvirke kom-

munernes likviditet. Det er afgø-

rende for KL, at tidspunktet for den

foreløbige afregning til kommunerne

fastsættes, så kommunernes likviditet

stilles uændret i forhold til den gæl-

dende opkrævning af ejendomsskat.

Der ses på den baggrund frem til af-

klaring om den fastsatte model.

Den foreslåede afregningsmodel vil

medføre, at den likviditetsforbedring,

der er for borgerne som følge af den

udskudte betaling af grundskyld, de-

les af staten og kommunerne, således

at staten bærer den største del.

For så vidt angår det anførte om, at

en ændret betaling fra januar/juli til

fx månedlig afregning vil medføre et

permanent fald i kommunernes likvi-

ditet på op til 7 mia. kr., bemærkes,

at den foreslåede afregningsmodel

skønnes at medføre en reduktion af

kommunernes likviditet på ca. 0,3

mia. kr.

Tydeliggøre, hvilke kommuner som er om-

fattet af efterreguleringsordning

KL henviser til, at det af følgelov-

forslagets side 45 fremgår, at med

forslaget vil § 16, stk. 1, i lov om

kommunal indkomstskat blive udvi-

det således, at der for kommuner,

der har valgt at budgettere med deres

eget skøn over udskrivningsgrundla-

get, vil skulle foretages en opgørelse

af de kommunale indkomstskatter,

grundskylden, dækningsafgiften og

kirkeskatten pr. 1. maj i året 2 år ef-

ter kalenderåret. Opgørelsen vil såle-

des tillige skulle omfatte

Side 273 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskylden og dækningsafgiften og

vil indebære, at den endelige opgø-

relse vedrørende grundskyld og dæk-

ningsafgift ligeledes vil skulle ske pr.

1. maj 2 år efter kalenderåret.

KL bemærker, at det foreslåede vil

skulle gælde for al grundskyld og vil

dermed skulle gælde for såvel grund-

skyld af ejerboliger ejet af fysiske

personer som grundskyld af andre

ejendomme. Grundlaget for opkræv-

ning af både grundskylden af ejerbo-

liger og grundskylden af andre ejen-

domme og dækningsafgiften vil

skulle være kommunernes budgette-

rede indtægter i årsbudgettet fra

grundskylden og dækningsafgiften.

KL bemærker, at den endelige opgø-

relse vedrørende grundskyld og dæk-

ningsafgift for de selvbudgetterende

kommuner efter forslaget vil skulle

foretages på samme tidspunkt, som

efter gældende regler er tilfældet for

den endelige opgørelse af de kom-

munale indkomstskatter og kirkeskat.

Opgørelsen og afregningen af efter-

reguleringsbeløb for grundskyld og

dækningsafgift vil efter forslaget for

de selvbudgetterende kommuner

skulle ske på samme måde, som det

efter gældende regler er tilfældet for

den endelige opgørelse af de kom-

munale indkomstskatter og kirkeskat.

KL bemærker, at det af ovenstående

kan forstås sådan, at reglen vedrø-

rende efterregulering af foreløbigt af-

regnede beløb vedrørende grund-

skyld og dækningsafgift alene omfat-

ter kommuner, som har valgt at selv-

budgettere i et givent budgetår, jf. §

Det kan bekræftes, at bestemmel-

serne om foreløbige og endelige af-

regninger af provenu fra grundskyld

og dækningsafgift vil omfatte alle

kommuner

–

dvs. ikke kun kommu-

ner, der er selvbudgetterende med

Side 274 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

7 stk. 1 og 2 i lov om kommunal ind-

komstskat. Her fremgår det, at det

alene er kommuner som har valgt at

selvbudgettere i et givent budgetår,

som reguleres efter (bl.a.) § 16 stk. 1.

Det forudsættes umiddelbart, at be-

stemmelsen om foreløbige/endelige

afregninger af provenu for grund-

skyld og dækningsafgift omfatter alle

kommuner, uanset om kommunen i

et givent år har budgetteret med de-

res eget skøn (selvbudgetteret) eller

med et statsgaranteret udskrivnings-

grundlag. Såfremt det er korrekt, kan

der ifølge KL være behov for at ju-

stere udkastet til dels lovbestemmel-

sen samt de almindelige bemærknin-

ger mv. for at tydeliggøre, at efterre-

guleringen omfatter alle kommuner.

hensyn til de kommunale indkomst-

skatter.

Med henblik på at undgå fortolk-

ningstvivl om, hvorvidt bestemmel-

serne alene vil gælde for de selvbud-

getterende kommuner, er følgelov-

forslaget justeret, så det fremgår,

hvilke bestemmelser der gælder for

selvbudgetterende kommuner, og

hvilke der gælder for øvrige kommu-

ner.

Efterregulering af grundskyld og dæknings-

afgift

KL henviser til, at det af følgelov-

forslagets side 45 fremgår, at:

»Efterreguleringsbeløbet for den

kommunale indkomstskat, grund-

skylden, dækningsafgiften og kirke-

skatten opgøres som det beløb, der

opgøres ved den endelige beregning

heraf for et kalenderår, herunder be-

løb, der som følge af ændringer af

skatteansættelser og ændringer i

grundlaget for grundskyld og dæk-

ningsafgift er ført i tilgang eller til af-

gang, fratrukket summen af de be-

løb, der efter § 15 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalen-

derår.«

KL bemærker, at sikkerhed for kom-

munernes indtægter vægtes højt. Det

foreslås på den baggrund, at det

Side 275 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tydeliggøres i de almindelige be-

mærkninger, at efterreguleringen op-

gøres pba. den beregnede grundskyld

og dækningsafgift uanset om ejeren

af ejendommen har indbetalt de skyl-

dige beløb. Behovet skal ses i sam-

menhæng med, at der i bemærknin-

gerne til (den foreløbige) udbetaling

af de budgetterede indtægter for

grundskyld og dækningsafgift frem-

går, at:

»Skatteforvaltningen vil skulle fore-

tage udbetaling af budgetterede be-

løb, uanset om ejeren af ejendom-

men har indbetalt de skyldige beløb

til Skatteforvaltningen. Det er såle-

des med forslaget staten, der vil

skulle bære risikoen for betalingen af

grundskyld og dækningsafgift.«

KL bemærker, at en tilsvarende for-

mulering imidlertid ikke fremgår i

beskrivelsen af den opgjorte efterre-

gulering på side 45, hvilket kan med-

føre en uklarhed om det samme hen-

syn er til stede i forbindelse med op-

gørelsen af efterreguleringsbeløb.

KL bemærker, at den angivne risiko

for kommunerne i mindre omfang

optræder i forbindelse med den fore-

løbige budgetterede acontoafregning

i budgetåret, men primært i forbin-

delse med den endelige efterregule-

ring af »slutgrundskyld« og »slutdæk-

ningsafgift«.

KL foreslår på den baggrund, at der i

bemærkningerne til følgelovforslaget

tilføjes følgende formulering på side

45:

Når Skatteforvaltningen

–

uanset om

ejeren af ejendommen har indbetalt

de skyldige beløb

–

udbetaler de

budgetterede beløb til den enkelte

kommune, skyldes det netop, at der

Side 276 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

»Skatteforvaltningen vil skulle op-

gøre beregnede beløb til efterregule-

ring, uanset om ejeren af ejendom-

men har indbetalt de skyldige beløb

til Skatteforvaltningen. Det er såle-

des med forslaget staten, der vil

skulle bære risikoen for betalingen af

grundskyld og dækningsafgift.«

KL bemærker, at der, for så vidt an-

går opgørelse af efterreguleringsbe-

løb af kommunal indkomstskat og

kirkeskat, tages hensyn til eventuelle

lovændringer, som vedtages efter op-

gørelsen af det statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag for budgetåret.

Det sker konkret ved, at der i forbin-

delse med eventuelle ændringer i

skattelovgivningen mv., som påvir-

ker den kommunale indkomstskat el-

ler kirkeskat, i de enkelte lovforslag

indgår en bestemmelse om, at der i

forbindelse med opgørelse af »slut-

skatten« korrigeres for virkningen af

de enkelte lovforslag på enkeltkom-

muneniveau.

KL mener, at det umiddelbart ikke er

tydeligt, hvorvidt der med udkastet

lægges op til en tilsvarende ordning,

for så vidt angår grundskyld og dæk-

ningsafgift fra 2024. Med en efterre-

guleringsordning vil det være et op-

mærksomhedspunkt, hvorvidt even-

tuelle senere lovændringer vedtaget

efter kommunernes budgetlægning

med påvirkning af henholdsvis

grundskyld og dækningsafgift i et gi-

vent budgetår håndteres via særskilte

afregninger til/fra den enkelte kom-

mune (som det bl.a. var tilfældet i

forbindelse med fastfrysning af

grundskyld i 2016 og 2017) eller via

en korrektion af den enkelte

er tale om budgetterede tal. Disse

budgetter fastlægges forud for kalen-

deråret og ændres ikke i løbet af

dette, og derfor er budgetterne uaf-

hængige af de faktiske indbetalinger.

For så vidt angår grundskylden for

fysiske personer, vil opgørelsen af ef-

terreguleringen af grundskylden ske

parallelt med opgørelsen af de kom-

munale indkomstskatter, der baseres

på slutsystemet/årsopgørelsen. Det

indebærer som udgangspunkt, at det

er staten, der bærer risikoen for

manglende betalinger.

For så vidt angår grundskyld for øv-

rige ejendomme og dækningsafgift,

gælder det tilsvarende, at det er »slut-

grundskyld« og »slutdækningsafgift«,

der indgår i opgørelsen for et kalen-

derår. Det indebærer ligeledes som

udgangspunkt, at det er staten, der

bærer risikoen for manglende beta-

linger.

KL’s forslag til tilføjelse til bemærk-

ningerne kan ikke imødekommes.

Efterreguleringerne af de afregnede

skatter til kommunerne baserer sig

på de i lovforslaget nævnte opgørel-

sesmetoder, der fører til, at det som

udgangspunkt er staten der bærer ri-

sikoen for manglende betalinger. Der

er dermed ikke tale om, at princippet

afgør opgørelsesmetoderne.

Det bemærkes i øvrigt, at det efter

gældende regler er den enkelte kom-

mune, der bærer risikoen for, om

den enkelte ejer ikke betaler det skyl-

dige beløb.

Side 277 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommunes efterreguleringsbeløb af-

regnet tre år efter budgetåret (som

det kendes fra indkomstskat). Afkla-

ringen vil være nyttig i forhold til

den fremadrettede administration og

kvalitetssikring af efterreguleringer.

Med nærværende lovforslag foreslås

der indført en proces med budget-

skøn, løbende udbetaling af de bud-

getterede beløb, endelig opgørelse og

efterregulering. Det vil i den forbin-

delse være nærliggende, i det omfang

der som følge af lovændringer, som

vedtages efter kommunernes budget-

ter fastlægges, og som påvirker kom-

munernes provenu fra grundskyld og

dækningsafgift, sker en korrektion

herfor i forbindelse med efterregule-

ringen. Dermed vil der være en pa-

rallel til efterreguleringen af de kom-

munale indkomstskatter for de selv-

budgetterende kommuner.

Det vil dog

–

i lighed med ændringer

i de kommunale indkomstskatter

–

være en forudsætning for at skulle

beregne en korrektion som følge af

en lovændring, at der i det pågæl-

dende lovforslag indgår en bestem-

melse herom.

De særskilte afregninger for de en-

kelte kommuner, der skete i 2016 og

2017, og som KL henviser til, skal

ses i lyset af, at der ikke på davæ-

rende tidspunkt var en fastlagt pro-

ces for efterregulering mv.

Behov for grundlag for kommunal budgette-

ring og budgetopfølgning

KL bemærker, at kommunerne i

2023 har budgetteret med indtægter

fra grundskyld og dækningsafgift på

godt 34 mia. kr. Beskatningsgrundla-

get for grundskyld indgår herudover

i opgørelsen af den mellemkommu-

nale udligning og i opgørelsen af den

politisk aftalte neutraliseringsord-

ning. Herudover indgår skøn for de

Skatteministeriet er opmærksomt på

kommunernes behov for oplysninger

om og skøn for indtægterne fra

grundskyld og dækningsafgift, der

kan indgå i de kommunale budget-

procedurer.

Skatteministeriet arbejder sammen

med Indenrigs- og

Side 278 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samlede provenuer i opgørelsen af

det kommunale bloktilskud. Samlet

set udgør disse indtægtstyper en be-

tydelig andel af kommunernes sam-

lede finansieringsgrundlag i budget-

året og i de tre overslagsår, som

kommunerne skal budgettere for, jf.

kommunestyrelsesloven. Kommu-

nerne er herudover forpligtet til at

foretage løbende budgetopfølgning

og vil i forbindelse med ændrede for-

udsætninger om nødvendigt skulle

foretage kompenserende handlinger.

Det medfører samlet set et behov for

en høj grad af gennemsigtighed i for-

hold til både budgetforudsætninger

og -opfølgning for de nævnte ind-

tægter mv. Det foretages i dag i vid

udstrækning med udgangspunkt i de

kommunale it-systemer til beregning

og opkrævning af ejendomsskat.

Den foreslåede overgang fra kom-

munal til statslig beregning og op-

krævning af grundskyld og dæknings-

afgift fra 2024 medfører

–

sammen

med ændrede skatteregler samt ud-

vikling af nye vurderingssystem

–

kommunerne ikke længere ved egen

drift vil være i stand til at udarbejde

et fyldestgørende budgetgrundlag el-

ler foretage den nødvendige løbende

budgetopfølgning, herunder skønne

for efterreguleringsbeløb. Herudover

medfører den foreslåede afskaffelse

af den hidtidige stigningsbegræns-

ning for beregning af grundskyld, at

de samlede indtægter for den enkelte

kommune vil kunne variere betyde-

ligt mere end efter gældende lov.

Som følge af den foreslåede overta-

gelse af opgaver mv. vil det være et

behov for, at staten sikrer de

Sundhedsministeriet og i fortsat dia-

log med KL med henblik på en løs-

ning, der opfylder disse behov.

Side 279 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nødvendige oplysninger. KL har lø-

bende drøftet disse behov med Skat-

teministeriet og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

KL bemærker, at ovenstående samlet

set medfører et behov for, at staten

afsætter tilstrækkelige ressourcer til

at sikre, at den enkelte kommune har

adgang til rettidige og fyldestgørende

data og skøn for at kunne foretage

den nødvendige budgettering og lø-

bende økonomistyring.

Staten overtager inddrivelsen af ejendoms-

skat fra skatteåret 2024

KL bemærker, at der med følgelov-

forslaget lægges op til, at kommu-

nerne skal afslutte inddrivelsen af

ejendomsskat og ejendomsbidrag for

skatteårene indtil 2023

–

også i de til-

fælde, hvor betaling først skal ske i

2024 eller senere. Det vil ifølge KL

betyde, at kommunerne også skal stå

for inddrivelse af efterreguleringerne

for skatteårene 2021-23 i perioden

fra 2024 til ca. 2026.

KL bemærker, at det medfører be-

hov for at opretholde et beredskab

til at kunne inddrive efterreguleringer

for skatteårene 2021-23. KL foreslår

derfor en snarlig udmelding, så kom-

munerne kan forsøge at fastholde de

nuværende pantefogeder.

Skatteministeriet og KL er i dialog

om alle problemstillinger vedrørende

statens overtagelse af inddrivelsen af

kommunale ejendomsskatter.

Ejendomsbidrag videreføres i gebyrloven og

hæfter på ejendommen

KL henviser til, at det af følgelov-

forslagets side 253 fremgår, at det fo-

reslås, at der med gebyrlovens § 4,

stk. 2, indsættes en bestemmelse, der

Side 280 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmer, at som ejendomsbidrag

anses følgende krav:

1) Gebyr for lovpligtigt skorstensfe-

jerarbejde og for brandpræventivt til-

syn.

2) Gebyr vedrørende affaldsordnin-

ger mv. (renovation) og vedrørende

forebyggelse og bekæmpelse af jord-

forurening (husholdninger).

3) Gebyr til dækning af omkostnin-

gerne ved den kommunale rottebe-

kæmpelse.

4) Bidrag til regulering og vedligehol-

delse af offentlige vandløb og bidrag

til offentlige pumpelag og landvin-

dingslag.

5) Bidrag vedrørende digelag, kyst-

sikringslag og kystbeskyttelseslag.

6) Vejbidrag efter lov om offentlige

veje mv. og gebyrer efter lov om pri-

vate fællesveje for kommunens op-

gave vedrørende vedligeholdelse af

private fællesarealer, vejbelysning,

snerydning og saltning.

KL bemærker, at oplistningen i

ovennævnte nr. 1-6 omfatter de ejen-

domsrelaterede krav, der allerede i

dag opkræves over ejendomsskatte-

billetten sammen med de kommu-

nale ejendomsskatter, jf. ovenfor om

den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 1, 1. pkt.

KL henviser herudover til, at det af

følgelovforslagets side 254 fremgår,

at det foreslås, at der i gebyrlovens §

4, stk. 3, indsættes en ny bestem-

melse, der fastsætter, at sker betaling

af ejendomsbidrag ikke senest på den

af kommunalbestyrelsen fastsatte

sidste rettidige betalingsdag, vil kom-

munalbestyrelsen være berettiget til

Side 281 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at fordre beløbet forrentet fra for-

faldsdagen med en rente i henhold til

opkrævningslovens § 7, stk. 2, med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver

påbegyndt måned, indtil betaling

sker.

KL betragter det som et godt forslag,

at regler for opkrævning af kommu-

nernes ejendomsbidrag videreføres i

gebyrloven samtidig med mulighe-

derne for at videreføre opkrævning i

form af en ejendomsbidragsbillet, så

boligejerne fortsat får én regning fra

kommunen vedrørende deres bolig.

KL anbefaler samtidigt, at der sker

en videreførelse af hæftelsesformen,

så det fortsat er ejendommen

–

dermed den til enhver tid tinglyste

ejer

–

der er ansvarlig for betaling af

ejendomsbidrag, der nyder fortrins-

ret i ejendommen. KL foreslår, at det

skrives ind som en del af bestemmel-

serne i gebyrloven. KL bemærker i

den forbindelse, at det i dag er et

lovkrav for fx dagrenovation, at reg-

ningen skal sendes til den der har

tinglyste adkomst til ejendommen

(affaldsaktørbekendtgørelse nr.

1536/2022 § 15, stk. 3, og miljøbe-

skyttelsesloven § 48, stk. 6), og at

ejendommen således er omdrejnings-

punktet. KL bemærker hertil, at en

videreførelse af ejendommen som

hæfter samtidigt vil begrænse data-

strømme mellem kommunernes de-

bitorsystemer og PSRM i forbindelse

med ejerskifter, hvor regninger, der

ikke er betalt rettidigt, undgår at

skulle ejerskiftes.

Som det fremgår af lovforslagene,

opkræves de kommunale ejendoms-

bidrag i dag som udgangspunkt sam-

men med ejendomsskatterne på ejen-

domsskattebilletten, og det følger af

de forskellige ressortministeriers lov-

givning, at hæftelsen følger hæftelsen

for ejendomsskatterne. Det bemær-

kes hertil, at det følger af boligskatte-

forliget, at ejendomsskatterne

(grundskyld og dækningsafgift) vil

skulle opkræves af staten fra og med

2024, hvorfor opkrævningen af ejen-

domsskatter og ejendomsbidrag vil

skulle adskilles. Det foreslås derfor i

følgelovforslaget, at der for de for-

skellige ejendomsbidrag indsættes

selvstændige hæftelsesbestemmelser,

som sikrer, at den foreslåede ændring

af hæftelsen for ejendomsskatterne i

hovedlovforslaget ikke også vil æn-

dre den kommunale praksis for hæf-

telsen. Hæftelsen for ejendomsbidrag

vil derfor fremover følge af § 2 i for-

ordning nr. 18026 af 8. juli 1840

(amtstueforordningen). Fortolknin-

gen af reglerne om pante- og for-

trinsret for ejendomsbidrag vil der-

med henhøre under de respektive

ressortministeriers fortolkning og

falder dermed uden for rammerne af

nærværende lovforslag.

Side 282 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Inddrivelse af ejendomsbidrag overgår senere

end 1. januar 2024

KL henviser til, at det af følgelov-

forslaget, side 55, fremgår vedrø-

rende følgelovforslagets § 27, at den

foreslåede bestemmelse om hjemta-

gelse af inddrivelsen af ejendomsbi-

drag ikke vil skulle træde i kraft den

1. januar 2024, men at ikrafttrædel-

sestidspunktet i stedet vil skulle fast-

sættes af skatteministeren på et se-

nere tidspunkt. Formålet hermed er

bl.a. at nedbringe antallet af opgaver,

som skal løses på meget kort tid i

forbindelse med implementeringen

af det nye ejendomsskattesystem.

KL bemærker, at det herudover fore-

slås, at hjemtagelsen af inddrivelsen

af ejendomsbidrag kun vil skulle

gælde for ejendomsbidrag, der op-

kræves fra og med ikrafttrædelsen af

den foreslåede bestemmelse.

KL bemærker videre, at følgelov-

forslaget lægger op til, at Gældssty-

relsen overtager inddrivelsen af ejen-

domsbidragene, når skatteministeren

vurderer, at Skatteforvaltningen er

klar til det. Det tidspunkt kan blive

senere end 1. januar 2024, hvor den

øvrige lovgivning træder i kraft. En

udsættelse vil ifølge KL samtidigt be-

tyde, at kommunerne skal forestå

inddrivelsen af ejendomsbidragene i

2024 og på ubestemt tid.

For at KL kan bakke op om den del

af følgelovforslaget, foreslås det ind-

arbejdet i følgelovforslaget, at kom-

munerne kan oversende ikke betalte

ejendomsbidrag pålignet fra 2024 til

Lovforslaget er justeret, så statens

hjemtagelse af inddrivelsen af ejen-

domsbidrag, når denne del af følge-

lovforslaget træder i kraft, vil om-

fatte alle ejendomsbidrag, der

Side 283 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Al-

ternativet vil være, at kommunerne

alene kan få pengene hjem ved at be-

gære boligejers ejendom solgt på

tvangsauktion. Henset til ejendoms-

bidragenes størrelse, vil det kunne

stride imod det forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip.

vedrører 2024 og frem. Det betyder,

at hvis fx denne del af følgelovforsla-

get træder i kraft den 1. juli 2024, vil

også ejendomsbidrag, der vedrører

perioden fra og med den 1. januar

2024 til og med den 30. juni 2024,

skulle inddrives af restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

Videreførelse af særregler om eftergivelse

KL henviser til, at der med følgelov-

forslagets § 9, nr. 4, foreslås ændrin-

ger i § 1 a i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. KL forventer,

at de nugældende regler i særlovene

for kommunernes ejendomsbidrag

videreføres. I dag er det fx ikke mu-

ligt at eftergive/afskrive ejendoms-

skat, rottebekæmpelsesgebyrer og

udgifter til kystbeskyttelse. Der er

tale om kommunale opgaver, som fi-

nansieres krone for krone af ejen-

domsbidragene. KL foreslår derfor,

at der indføres en generel bestem-

melse om, at det ikke skal være mu-

ligt at eftergive eller afskrive kom-

munale ejendomsbidrag alene fordi,

der kan være tale om småbeløb, som

det er foreslået i det seneste Gælds-

udspil

–

L16

–

FT 2022-23.

For så vidt angår det anførte om mu-

ligheden for at eftergive ejendomsbi-

drag, bemærkes det, at fortrinsberet-

tigede kommunale fordringer, herun-

der ejendomsbidrag, normalt ikke vil

kunne eftergives af Gældsstyrelsen,

da der ikke kan eftergives gæld, i det

omfang pantet strækker til, jf. prin-

cippet i konkurslovens § 199, stk. 4.

Da pantesikrede fordringer ikke kan

eftergives, i det omfang pantet stræk-

ker til, vil eftergivelse alene kunne

komme på tale i de i praksis for-

mentlig få tilfælde, hvor fortrinsret-

ten måtte være ophørt.

For så vidt angår det anførte om mu-

ligheden for at afskrive ejendomsbi-

drag, antages det, at der tænkes på

den nu vedtagne regel i § 16, stk. 2, i

lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, der udmønter en del af »Af-

tale om nedbringelse af danskernes

gæld til det offentlige«, der den 20.

juni 2022 blev indgået mellem den

daværende regering (Socialdemokra-

tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance, Alterna-

tivet og Kristendemokraterne. Reg-

len indeholder en bagatelgrænse for

inddrivelse af gæld til det offentlige

med henblik på at reducere antallet

Side 284 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af småskyldnere, så myndighederne

bruger deres ressourcer effektivt.

Hovedparten af gælden hos de

mange skyldnere med lav gæld stam-

mer ifølge Gældsstyrelsens opgørel-

ser fra renter og gebyrer, der fx op-

står, når en skyldner blot er et par

dage for sen med at betale efter en

rykker. Det bemærkes, at reglen

alene giver mulighed for afskrivning

for skyldnere med en samlet gæld i et

inddrivelsessystem på under 200 kr.,

og at det således ikke vil være muligt

at afskrive enkeltstående krav på be-

løb under 200 kr., hvis skyldneren

har øvrig gæld, der bringer skyldne-

rens samlede gæld op på mindst 200

kr. Det bemærkes videre, at mulighe-

den for afskrivning af mindre gælds-

poster ikke kan ske for inddrivelses-

parate fordringer, der er omfattet af

en inddrivelsesindsats eller har været

under inddrivelse i under 1 år. Med

inddrivelsesparat forstås, at en for-

dring ikke er ramt af eller mistænkt

for at være ramt af datafejl, og at der

ikke er tvivl om fordringens rets-

kraft.

Dækningsrækkefølgen under inddrivelse

bør justeres

KL bemærker, at ejendomsbidrag i

dag opkræves og inddrives meget ef-

fektivt af kommunerne sammen med

ejendomsskatterne, og at den effek-

tive betalingsform understøttes af, at

ejendomsskatterne har en størrelse,

hvor varsel om tvangsauktion er et

effektivt værktøj at anvende

–

dermed bliver ejendomsbidragene

også automatisk betalt. Når ejen-

domsskatten fremover skal betales

over indkomstskatten, forsvinder

Side 285 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denne mulighed. Og det kan være

tvivlsomt, om alle ejendomsbidrag

fremover kan inddrives med varsel

om tvangsauktion.

KL ser en risiko for, at ejendomsbi-

drag under inddrivelse vil have en

længere tilbagebetalingsperiode sam-

menlignet med i dag, fordi ejen-

domsbidragene er i konkurrence

med stort set alle øvrige offentlige

restancer sådan som den lovbe-

stemte dækningsrækkefølge er udfor-

met i dag. Da der er tale om lovbe-

stemte kommunale opgaver, vil det

kunne føre til et ekstra (unødvendigt)

træk på kommunernes kassebehold-

ning indtil ejendomsbidragene er

inddrevet.

KL foreslår derfor, at ejendomsbi-

dragene prioriteres særskilt i den lov-

bestemte dækningsrækkefølge efter §

4 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, så de dækkes umiddelbart

efter tvangsbøder og underholdsbi-

drag.

Som det fremgår af forarbejderne til

§ 4 i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, er grunden til, at bø-

der gives fortrinsstilling for andre

krav, for det første, at bøder

–

på

grund af muligheden for forvandling

af bødekravet til fængselsstraf

–

må

anses for særlig byrdefuld gæld for

skyldner, og for det andet de særlige

forældelsesregler, der gælder for bø-

dekrav. Som det herudover fremgår,

er begrundelsen for fortrinsstillingen

for underholdsbidrag, at der er tale

om, at restanceinddrivelsesmyndig-

heden inddriver privatretlige krav

hos bidragspligtige på vegne af den

bidragsberettigede.

Det er vurderingen, at det forhold, at

ejendomsbidrag vil have en længere

tilbagebetalingsperiode sammenlig-

net med i dag, ikke kan begrunde en

særlig prioritering i

Side 286 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsrækkefølgen i forhold til

andre fordringer, der er under ind-

drivelse. Herudover bemærkes, at

ejendomsbidragene er særlig sikret

ved at have pante- og fortrinsret i

ejendommen.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

Høringssvar af 7. okto-

ber 2022

Forenkling af ejendomsvurderingerne for

vurderingsårene 2024 og 2025

L&F henviser til, at der med forsla-

gene til ejendomsvurderingslovens §

87 b, stk. 5, og § 88 a, stk. 5, opere-

res med et tillæg på 0,8 pct. I følge-

lovforslaget specielle bemærkninger

begrundes tillægget på 0,8 pct. med,

at grundpriser og ejendomspriser

ikke følger samme procentvise pris-

udvikling. På lang sigt skønnes

grundpriserne således at vokse med

ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-

domspriserne. Da indekseringen skal

afspejle udviklingen i to år fra 2022-

2023, foreslås en tillægsprocent på

0,8 pct. for grundværdier.

L&F beder Skatteministeriet om en

nærmere begrundelse for skønnet på

0,4 pct. pr. år, da der i følgelovforsla-

get ikke er angivet, hvilken statistik

der ligger til grund for skønnet på

0,4 pct. På langt sigt skønnes grund-

priserne således at vokse med ca. 0,4

pct. mere pr. år end ejendomspri-

serne. L&F beder ligeledes Skattemi-

nisteriet oplyse, hvorvidt de mener,

at skønnet på 0,4 pct. er retvisende

givet den nuværende situation på bo-

ligmarkedet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

L&F kan overordnet bakke op om

formålet med lovforslagene om at

Side 287 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Høringssvar af 24. fe-

bruar 2023

skabe størst mulig tryghed om ejen-

domsskatterne.

L&F mener dog desværre, at der

fortsat er betydelig usikkerhed ved-

rørende visse aspekter i lovforsla-

gene, som bliver gennemgået neden-

for.

Andelsselskabers manglede periodiske vur-

dering

L&F bemærker, at andelsselskaber

beskattes ud fra deres formue, hvori

ejendomsværdien har stor betydning,

og at en periodisk ejendomsvurde-

ring derfor anvendes til at beregne

formuen og dermed den årlige skat.

L&F påpeger i den forbindelse, at

det i fremtiden vil være vanskeligt

for et andelsselskab at foretage en

reel formueopgørelse, ligesom det vil

medføre administrative byrder. L&F

mener, at Skatteministeriet skal tilgo-

dese ovenstående problemstilling og

tilrette lovgivningen, så andelsselska-

ber fremadrettet vil få foretaget en

samlet løbende ejendomsvurdering

hvert andet år.

L&F’s bemærkning om andelsselska-

bers manglede periodiske vurdering

falder uden for rammerne af nærvæ-

rende lovforslag.

Det bemærkes dog, at formålet med

den offentlige ejendomsvurdering er

at sikre et grundlag for ejendomsbe-

skatning. Med ejendomsvurderings-

loven gik man således bort fra at vur-

dere ejendomme, hvor vurderingen

ikke har ejendomsskattemæssig be-

tydning (fx er man ophørt med at

ansætte ejendomsværdier for ejen-

domstyper, som ikke er omfattet af

ejendomsværdiskat). Ejendomme

ejet af andelsselskaber (fx mejerier

eller slagterier) er normalt erhvervs-

ejendomme. Da der typisk ikke er en

boligdel knyttet til disse ejendomme,

vil der ikke blive fastsat en ejen-

domsværdi, men udelukkende en

grundværdi. En ejendomsværdi har

for disse ejendomme ikke en skatte-

mæssig betydning i forhold til ejen-

domsbeskatning, da der kun skal be-

tales grundskyld og eventuel dæk-

ningsafgift, som begge beregnes ud

fra grundværdien. Det bemærkes, at

andelsselskaber eventuelt i lighed

med andelsboligforeninger kan an-

vende valuarvurderinger for at få en

Side 288 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktuel værdiansættelse af ejendomme

ejet af andelsselskabet.

Forsigtighedsprincippet

L&F påpeger, at forsigtighedsprin-

cippet medfører, at vurderingen af

en ejendom kun kan påklages eller

omvurderes, såfremt ændringen vil

medføre en ændring af ejendoms-

værdien på mere end 20 pct. Derfor

er L&F ikke enige i det angivne i ho-

vedlovforslaget om, at forsigtigheds-

princippet medfører, at usikkerheden

i ejendomsvurderingssystemet altid

kommer ejeren af den faste ejendom

til gode.

Det er således L&F’s

opfattelse, at

hovedlovforslaget forringer borger-

nes retssikkerhed, og at det bør være

staten og ikke borgeren, der bærer

ansvaret og dermed risikoen for, at

ejendomsvurderingerne er korrekte.

L&F er derfor også af den opfattelse,

at det bør være muligt for den en-

kelte ejer at kunne få genoptaget eller

påklage sin vurdering, selv om fejlen

ligger inden for 20 pct. grænsen.

L&F foreslår, at der indarbejdes en

beløbsmæssig bagatelgrænse som al-

ternativ til 20 pct. grænsen, da en så-

dan beløbsgrænse vil være retssikker-

hedsmæssig forsvarlig og bør i øvrigt

både gælde ved ordinær genopta-

gelse, ekstraordinær genoptagelse og

klage.

Reglerne om forsigtighedsprincippet

og den fastsatte skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i forbindelse med

genoptagelse af og klage over en

ejendomsvurdering ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Der foreslås således ikke med nær-

værende lovforslag at ændre på reg-

lerne herom.

Grundværdien af andre boliger end den pri-

mære bolig

Side 289 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F henviser til, at i det nye forslag

til en vurderingsmodel for land-

brugsejendomme vil grundværdien

for de boliger, som ikke er den pri-

mære bolig på ejendommen, skulle

ansættes med en grundstørrelse på

1.000 m2, jf. forslaget til ejendoms-

vurderingslovens § 89 c, stk. 6, nr. 5,

og en grundværdi, som ansættes til

den forventelige kontantværdi i fri

handel, jf. bemærkningerne til § 17 i

hovedlovforslaget på side 295.

L&F bemærker, at på flere land- og

skovbrugsejendomme vil der være

tilknyttede boliger, som er belig-

gende i direkte tilknytning til en

driftsbygning, et gård- eller driftsan-

læg (dvs. boliger, som ejeren ingen

mulighed har for at afhænde selv-

stændigt). Det er ligeledes ofte boli-

ger, som er belastede af støj, lugt og

andre gener, som er forbundet med

at bo i nærheden af en landbrugsbe-

drift.

L&F finder det derfor også oplagt, at

der skal kunne skelnes mellem boli-

ger beliggende i nær tilknytning til

selve driftsbygninger, gård- eller

driftsanlæg, og de boliger, som ligger

fjernt derfra, fx i udkanten af en

mark eller i skovkanten.

L&F foreslår, at disse boliger, som er

i nær tilknytning til driftsbygninger,

gård- eller driftsanlæg, skal vurderes

og beskattes efter de normer, der

gælder for grundværdiansættelsen af

stuehuset. Det vil sige, at boliger i

nær tilknytning til driftsbygninger,

gård- eller driftsanlæg også skal an-

sættes til samme beløb pr. arealenhed

som den gennemsnitlige værdi pr.

Det af L&F nævnte forslag om

grundværdien af andre boliger end

den primære bolig ligger uden for

rammerne af nærværende lovforslag.

Det bemærkes dog, at boliger, der er

beliggende på landbrugsejendomme,

og som ikke er stuehuse eller pro-

duktionsjord, værdiansættes efter

samme principper som øvrige ejer-

boliger, dvs. efter en handelspris-

norm. I det omfang en specifik ejen-

dom er belastet af støj, lugt mv. i et

omfang, der er værdipåvirkende, skal

vurderingen tage højde herfor. Det

hensyn, som L&F ønsker tilgodeset,

er således allerede opfyldt med de

gældende regler.

Side 290 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hektar for det jordstykke, som

grundarealet tilhører.

Indefrysningsordning

L&F bemærker, at det følger af ho-

vedlovforslagets § 58, at lån optaget

efter indefrysningsordningen skal

forrentes med en årlig rente. Da de

stigende ejendomsskatter kommer til

at have en stor betydning for ejernes

og dennes families økonomi, ser

L&F derfor gerne, at disse ejere til-

godeses.

Derfor finder L&F dels, at lån, der

optages efter indefrysningsordnin-

gen, skal være rentefri indtil forfald

og dels, at ejendomsejere informeres

tydeligt om denne ordning, og de

konsekvenser ordningen medfører.

Der henvises til kommentaren til

FSR om den permanente indefrys-

ningsordning.

Indeksering

L&F henviser til, at det med følge-

lovforslagets § 3, nr. 24 og 25, fore-

slås, at grundværdierne fremskrives

med det lokale prisindeks for ejen-

domsprisudviklingen tillagt 0,8 pct.

Tillægget på 0,8 pct. begrundes med,

at grundpriser og ejendomspriser

ikke følger samme procentvise pris-

udvikling. På langt sigt skønnes

grundpriserne således at vokse med

ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejen-

domspriserne. Da indekseringen skal

afspejle udviklingen i to år fra 1. ja-

nuar 2022 til 1. januar 2024, foreslås

en tillægsprocent på 0,8 pct. L&F

ønsker en nærmere begrundelse for

skønnet på 0,4 pct. pr. år, da det i

lovforslagene ikke er angivet, hvilken

statistik der ligger til grund for skøn-

net på 0,4 pct. L&F beder ligeledes

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om grundlaget for

indekseringen af grundværdierne.

Side 291 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet om at oplyse, hvor-

vidt de mener skønnet på 0,4 pct. er

retvisende givet den nuværende situ-

ation på boligmarkedet.

Overgang fra landbrug til ejerbolig i forhold

til skatterabat og stigningsbegrænsningsord-

ningen

L&F er af den opfattelse, at reglerne

om skatterabat skal forstås således, at

den samlede skatterabat bevares helt

eller delvist til ejerskifte.

L&F bemærker, at såfremt ejeren af

en omkategoriseret landbrugsejen-

dom vælger at benytte

overgangsordningen, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 83, stk. 2, vil

ejendommen dermed fortsat være

vurderet som en landbrugsejendom

og ikke som en ejerbolig.

L&F finder, at ejendomsværdiskatten

og grundskylden, der beregnes for

stuehuset, vil være omfattet af reg-

lerne om skatterabatten, imens det

resterende areal vil være omfattet af

stigningsbegrænsningsordningen for

grundskyld.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at rabatordningen ikke ophø-

rer i de situationer, hvor en ejendom

ryger ud af overgangsordningen på

grund af ændringer foretaget på ejen-

dommen og derfor omkategoriseres

fra landbrug til ejerbolig, altså at ra-

batordningen

udelukkende ophører det tidspunkt

ejendommen sælges.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

get, vil produktionsjord være omfat-

tet af den foreslåede stigningsbe-

grænsningsordning for stigninger i

grundskyld. Som det ligeledes frem-

går af hovedlovforslaget, vil boliger

tilhørende landbrugsejendomme og

skovejendomme, hvor der efter ejen-

domsvurderingsloven ansættes en

særskilt ejendomsværdi og en sær-

skilt grundværdi, jf. hovedlovforsla-

gets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, være om-

fattet af den foreslåede skatterabat-

ordning for ejendomsværdikat og

grundskyld.

Som det ydermere fremgår af hoved-

lovforslaget, vil skatterabatten bort-

falde i forskellige situationer. For-

uden ejerskifte bortfalder skattera-

batten i tilfælde, hvor en ejendom

ændrer anvendelse, hvorefter den i

sin helhed ikke længere er en ejen-

dom nævnt i hovedlovforslagets § 3

for så vidt angår skatterabat i ejen-

domsværdiskat og hovedlovforsla-

gets § 3, stk. 1, nr. 1-4, for så vidt an-

går skatterabat i grundskyld.

I tilfælde, hvor en ejendom bliver

omkategoriseret fra landbrug til ejer-

bolig, vil skatterabatten ikke bort-

falde for ejerboligen tilhørende land-

brugsejendomme eller skovejen-

domme, hvis ejendommen fortsat er

Side 292 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ejendom nævnt i hovedlovforsla-

gets § 3 for så vidt angår skatterabat i

ejendomsværdiskat og hovedlov-

forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, for så

vidt angår skatterabat i grundskyld.

Hvis det derimod ikke er tilfældet, vil

skatterabatten bortfalde.

L&F beder yderligere Skatteministe-

riet at redegøre for, hvilke konse-

kvenser et ophør af

overgangsordningen, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 83, stk. 2, vil

medføre i forhold til det areal fra

ejendommen, der tidligere var om-

fattet af stigningsbegrænsningsord-

ningen, da det ikke ses beskrevet i

lovmærkningerne om stigningsbe-

grænsningsordningen.

I tilfælde, hvor en ejendom bliver

omkategoriseret fra landbrug til ejer-

bolig, vil ejeren ikke længere være

omfattet af stigningsbegrænsnings-

ordningen, såfremt der efter omkate-

goriseringen er tale om en ejerbolig

nævnt i hovedlovforslagets § 3, stk.

1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske

personer.

Foreløbig vurdering udgør ikke en særlig

omstændighed

L&F henviser til, at det fremgår af

bemærkningerne til følgelovforslaget,

side 167, at de foreløbige vurderinger

ikke vil skulle finde anvendelse ved

overdragelser omfattet af værdian-

sættelsescirkulæret af 17. november

1982. L&F ønsker det bekræftet, at

de foreløbige vurderinger dermed

ikke kan anses som en særlig om-

stændighed i forbindelse med en

overdragelse til den seneste offent-

lige vurdering.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om, at foreløbige

vurderinger i relation til værdiansæt-

telsescirkulæret ikke vil udgøre en

særlig omstændighed, der medfører,

at værdiansættelsen i den seneste of-

fentlige vurdering ikke vil kunne læg-

ges til grund ved beregningen af bo-

eller gaveafgift.

Udvidelse af antallet af dommere i Lands-

skatteretten

L&F henviser til, at det med følge-

lovforslaget foreslås det at udvide

antallet af dommere i Landsskatteret-

ten med 4 fra 30 til 34. Formålet

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om, at den målret-

tede udvidelse af Landsskatteretten

vurderes at være en vigtig

Side 293 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med udvidelsen er blandt andet at

øge Landsskatterettens kapacitet.

L&F hilser den foreslåede udvidelse

velkommen, da sagsbehandlingstiden

i Landsskatteretten er meget lang.

Det tager på nuværende tidspunkt

flere år at få behandlet en sag i

Landsskatteretten. Efter vores opfat-

telse er det dog tvivlsomt, om æn-

dringen medfører et væsentligt fald i

sagsbehandlingstiden i Landsskatte-

retten. Forøgelsen af antallet af med-

lemmer bør derfor følges op med en

forøgelse af antallet af sagsbehand-

lere i Skatteankestyrelsen.

forudsætning for at mindske risikoen

for en øget sagsbehandlingstid de

kommende år, og at Skatteankesty-

relsen generelt vil opnormere antallet

af sagsbehandlere i den kommende

periode.

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen bemærker, at æn-

dringerne af ejendomsskattesyste-

met, så vidt som disse fremgår af

lovforslaget, ikke giver anledning til

ændringer i landbrugsloven, hvor

henvisningen til ejendomsværdi og

grundværdi i lovens § 4, stk. 2, alene

relaterer sig til selve samnoteringen

af forskellige matrikelnumre, der til-

sammen udgør en landbrugsejen-

dom, og ikke til vurderingen eller be-

skatningen som sådan.

Landsskatteretten

Udvidelse af antallet af dommere i Lands-

skatteretten

Landsskatteretten er positiv over for

forslaget, idet de foreslåede ændrin-

ger er med til at sikre, at Landsskat-

teretten også vil have den nødvendig

kapacitet og rette sammensætning.

Det er en vigtig forudsætning for at

mindske risikoen for øget sagsbe-

handlingstid i de kommende år. Ret-

ten kan bekræfte, at det særligt er ka-

paciteten i de juridiske voterings-

grupper, der er relevant at øge.

Side 294 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsskatteretten er derfor også enig

i, at det er hensigtsmæssigt med en

løsning målrettet netop dette.

Lejernes Landsorganisa-

tion

Grundlæggende om lejernes betaling af

grundskyld

Lejernes Landsorganisation finder

det ikke rimeligt, at lejerne betaler

grundskyld. Lejernes Landsorganisa-

tion anfører, at urimeligheden består

af 1. at lejerne ikke har nogen indfly-

delse på grundens anvendelse, og 2.

at lejerne ikke opnår den værdistig-

ning som reelt beskattes.

Lejernes Landsorganisation anfører

for så vidt angår den manglende ind-

flydelse, at grundskylden er en skat

på værdien af grunden uden bygnin-

ger. Lejernes Landsorganisation op-

lyser, at lejerne ikke kan bestemme,

at der fx sal tilbygges en etage på en

ejendom, eller opføres endnu en

ejendom på de til ejendommen hø-

rende grønne arealer (fortætning).

Lejernes Landsorganisation anfører,

at disse beslutninger suverænt er ud-

lejers. Lejernes Landsorganisation

oplyser, at det alligevel er muligt for

udlejer at få lejerne til at betale hele

grundskylden.

Lejernes Landsorganisation anerken-

der, at hjemlen til at overvælte

grundskyld til lejernes findes i leje-

lovgivningen. Lejernes Landsorgani-

sation foreslår dog, at denne hjem-

mel i lejelovgivningen bør ophøre

for så vidt angår grundskyld, således

at udlejer selv må afholde skatteud-

gifterne til sin investering, fordi

Hoved- og følgelovforslaget har til

hensigt at sammenskrive ejendoms-

værdiskatteloven, lov om kommu-

nale ejendomsskat og dele af grund-

skyldslåneloven i en samlet ejen-

domsskattelov, samt at implementere

de i boligskatteforliget fastsatte nye

ordninger om en skatterabat, en mo-

derniseret stigningsbegrænsningsord-

ning og en permanent indefrysnings-

ordning.

Den indbyrdes retsstilling mellem le-

jere og udlejer falder derfor udenfor

rammerne af både lovforslagene og

boligskatteforliget.

Hertil bemærkes det, at lejeloven hø-

rer under Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriets ressort.

Side 295 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udlejer alene får gevinsterne i form

af jordrenter mv.

Stigningsbegrænsningsordningen for udlejede

ejendomme

Lejernes Landsorganisation bemær-

ker, at både private og almene lejere

er dækket af den såkaldte stignings-

begrænsningsregel.

Lejernes Landsorganisation bemær-

ker, at fordi en udlejer kan omvælte

grundskylden til lejerne, bør der ind-

skrives særlige beskyttelsesregler i

lovgivningen.

Lejernes Landsorganisation foreslår

derfor, at lejerne i dag skal tildeles

partstats i skattesager vedrørende

ejendomsskatter ud fra en betragt-

ning om, at lejerne påvirkes direkte

af fx fejl i skatteansættelsen, uden at

lejerne har mulighed for at påtale

dette. Denne ret er alene udlejers.

Der henvises til svaret ovenfor om

rammerne for lovforslagene.

Styrk lejernes retsstilling ved myndighedsfejl

Lejernes Landsorganisation finder, at

lejer bør gives mulighed for at rea-

gere, hvis myndighederne fejlagtigt

undlader at anvende stigningsbe-

grænsningsreglen for den ejendom,

man bor i, uanset type. Lejernes

Landsorganisation mener derfor, at

det ikke er rimeligt, hvis nogle af

disse forhold kommer lejerne til

skade. Lejernes Landsorganisation

anfører, at i de større byer kan mang-

lende stigningsbegrænsning få alvor-

lig betydning for lejernes privatøko-

nomi i form af store huslejestignin-

ger.

Der henvises til svaret ovenfor om

rammerne for lovforslagene.

Side 296 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lejernes Landsorganisation foreslår,

at det indføres i lejelovgivningen, at

Lejelovens § 46 (tidl. § 50) ikke fin-

der anvendelse på stigninger i grund-

skyld som følge af utilstrækkelig stig-

ningsbegrænsning, i de tilfælde hvor

stigningsbegrænsningen ellers havde

være berettiget. Lejernes Landsorga-

nisation anfører, at formuleringen er

tiltænkt at være virksom uanset om

det er myndigheder som ved en fejl

undlader en ellers berettiget stig-

ningsbegrænsning, eller en udlejer

som undlader at gøre indsigelse her-

over.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen hæfter sig særligt

ved, at en række opgaver vedrørende

grundskyld og dækningsafgift over-

går til Skatteforvaltningen, og at de i

den forbindelse vil blive omfattet af

skatteforvaltningslovens almindelige

processuelle regler, herunder reg-

lerne om klage. Skatteankestyrelsen

forstår det sådan, at afgørelser ved-

rørende grundskyld og dækningsaf-

gift, som er truffet af Skatteforvalt-

ningen som første instans, herefter

vil kunne påklages til klagemyndighe-

derne på Skatteministeriets område.

Det er efter Skatteankestyrelsens op-

fattelse positivt og hensigtsmæssigt,

at der med den foreslåede model sik-

res en administrativ klageadgang for

afgørelser vedrørende grundskyld og

dækningsafgift. Det er yderligere ef-

ter Skatteankestyrelsens opfattelse

positivt og hensigtsmæssigt, at der

med den foreslåede model sikres en

veldefineret og ensartet klageproces

for alle skatterne på ejendomsområ-

det (ejendomsskat, grundskyld og

Side 297 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift), og at denne klage-

proces følger den allerede kendte og

eksisterende model.

Skatteankestyrelsen bemærker i for-

længelse heraf, at der på baggrund af

følgelovforslaget må forventes et

ikke ubetydeligt antal klagesager in-

den for områder, som klagemyndig-

hederne ikke beskæftiger sig med i

dag, i form af bl.a. klager over Skat-

teforvaltningens ansættelser af

grundskyld og dækningsafgift.

Skatteankestyrelsen henviser til, at

det med forslag til lov om ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat, ejendomsvurderings-

loven og forskellige andre love fore-

slås, at der bl.a. i skatteforvaltnings-

lovens § 5, stk. 1, nr. 5, efter »ejen-

domsværdiskat«, indsættes »grund-

skyld eller dækningsafgift«. Som

følge af ændringen vil skatteanke-

nævnene fremover skulle afgøre kla-

ger over Skatteforvaltningens afgø-

relser vedrørende fysiske personer

og dødsboer om ansættelse af ejen-

domsværdiskat, grundskyld eller

dækningsafgift. Tilsvarende forstår

Skatteankestyrelsen det sådan, at det

vil være Landsskatteretten, der vil

skulle afgøre klager over Skattefor-

valtningens afgørelser vedrørende

selskaber, fonde mv. om ansættelse

af ejendomsværdiskat, grundskyld el-

ler dækningsafgift.

Videre bemærker Skatteankestyrel-

sen, at det muligvis kunne være hen-

sigtsmæssigt med en nærmere beskri-

velse og afklaring af ansættelsesbe-

grebets relation til

Lovbemærkningerne til hovedlov-

forslaget vil blive tilpasset, så det

fremgår, at afgørelsen vedrørende

lån ikke er en del af ansættelsesbe-

grebet.

Side 298 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforvaltningens eventuelle afgø-

relser vedrørende de forskellige typer

af lån, der også er en del af hoved-

lovforslaget.

Endelig bemærker Skatteankestyrel-

sen, at det er positivt med den fore-

slåede målrettede udvidelse af Lands-

skatteretten med yderligere retsmed-

lemmer med dommerbaggrund for

at imødegå risikoen for stigende

sagsbehandlingstid på sigt.

Social- og Boligstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen har tilken-

degivet ikke at have bemærkninger.

Vurderingsankenævns-

foreningen

Vurderingsankenævnsforeningen

henviser til, at det af det fremsendte

materiale fremgår, at der lægges op

til at operere med foreløbige ejen-

domsvurderinger for vurderings-

årene 2024 og 2025, således at de fo-

reløbige vurderinger for de nævnte år

danner grundlag for beregning af

ejendomsværdiskat, grundskyld og

eventuel dækningsafgift. Af den fore-

slåede § 89 d i ejendomsvurderings-

loven fremgår, at de foreløbige vur-

deringer foretages uden partshøring,

og ikke kan påklages til anden admi-

nistrativ myndighed. Selv om der se-

nere vil blive korrigeret for differen-

cer i de beregnede skatter, kan den

manglende klageadgang have betyde-

lige økonomiske og likviditetsmæs-

sige uheldige konsekvenser for de

berørte ejendomsejere. Vurderings-

ankenævnsforeningen er derfor be-

tænkelig ved, at der indføres regler,

der begrænser ejendomsejernes mu-

ligheder for at klage over fejlagtige

Der henvises til kommentaren til

FSR om, hvorfor der ikke vil blive

foretaget partshøring ved de forelø-

bige vurderinger. På baggrund af det

heri anførte er det ligeledes vurderin-

gen, at det ikke er betænkeligt at fast-

holde forslaget om, at der ikke skal

være klageadgang for de foreløbige

vurderinger.

Side 299 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderinger, og anbefaler,

at der indføres klageadgang for de

foreløbige ejendomsvurderinger.

Ældre Sagen

Ældre Sagen bemærker, at en stor del

af reglerne i den omfattende lov-

pakke svarer til den lovgivning, der

er fremsat siden 2017, og Ældre sa-

gens bemærkninger hertil er i høj

grad de samme som i tidligere hø-

ringssvar.

Ældre Sagen har hertil en række for-

slag til, hvordan pensionistlåneord-

ningen kan forbedres, så pensioni-

sterne får bedre økonomisk mulig-

hed for at forblive i deres bolig.

Generelle bemærkninger

Ældre Sagen påpeger, at det er et

grundvilkår i det nye ejendomsvur-

deringssystem, som et bredt flertal i

Folketinget står bag, at borgerne skal

leve med en meget betydelig usikker-

hed i fastsættelsen af ejendomsvær-

dien og dermed i ejendomsskatterne,

fordi der sigtes efter at fastsætte den

”korrekt” værdi med en usikkerhed

på +/- 20 pct.

Hertil anfører Ældres Sagen, at det

såkaldte forsigtighedsprincip betyder,

at beskatningsgrundlaget sættes til 80

pct. af ejendomsværdien.

Ældre Sagen påpeger, at det samlet

vil betyde, at det accepteres, at en

skatteyder i en 20 pct. for højt vur-

dere bolig kan komme til at betale 50

pct. mere i ejendomsskat, end en

skatteyder i en 20 pct. for lavt vurde-

ret bolig. Hertil bemærker Ældre

Side 300 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sagen, at forsigtighedsprincippet

ikke har betydning for den samlede

beskatning, fordi skattesatserne skal

fastsættes, så provenuet bliver det

samme som med de hidtidige regler.

Ældre Sagen bemærker, at vurderin-

gerne er forsinkede i forhold til den

oprindelige tidsplan, så der endnu

ikke er nogen skatteydere, der har

fået deres 2022-vurdering, der dan-

ner grundlag for beskatningen af

ejerboliger i 2024. Ældre Sagen be-

mærker derfor, at beskatningen vil

derfor ske på grundlag af foreløbige

vurderinger

–

der i øvrigt ikke kan

klages over

–

hvilket vil få betydning

for den skatterabat, som nogle ejere

vil være berettiget til, og som med

stor sandsynlighed vil føre til efterre-

gulering for mange skatteydere, når

den endelige 2022-vurdering forelig-

ger i løbet af 2025.

Ældre Sagen frygter, at de nye vurde-

ringer, der er baseret på statistiske

modeller og oplysninger i registre,

der har vist sig fejlbehæftede, sam-

men med det meget vide interval for

en ”rigtig vurdering” og de begræn-

sede klagemuligheder vil svække tilli-

den til retfærdigheden i skattesyste-

met. Hertil bemærker Ældre Sagen,

at endnu en udskydelse af den nye

ejendomsbeskatning ville på den an-

den side også føre til stor usikkerhed.

Det bemærkes, at der ikke er sket

nogen forsinkelser i forhold til de

overordnede tidsplaner, der blev lagt

frem i sommeren 2021.

Det bemærkes yderligere, at der skal

ske efterregulering af alle skatter, der

opkræves på et foreløbigt grundlag.

Der vil derfor også ske efterregule-

ring af de foreløbige 2022- og 2023-

vurderinger, så det sikres, at alle

ejendomsejere betaler den korrekte

skat. Ved brug af de foreløbige 2022-

og 2023-vurderinger vil skatterabat-

ten også i første omgang blive givet

på et foreløbigt grundlag, for at sikre,

at ingen ejendomsejere som ud-

gangspunkt skal betale mere i ejen-

domsskatter ved overgangen til det

nye ejendomsbeskatningssystem.

Skatterabatten efterreguleres dermed

også, så den bliver korrekt ud fra de

nye vurderinger, når disse er ud-

sendt.

Formålet med det nye ejendomsvur-

deringssystem er at give mere retvi-

sende, ensartede og gennemsigtige

vurderinger, som er baseret på bedre

data. For at sikre ensartetheden af

vurderingerne, er der udviklet

geodata og plandata af høj kvalitet,

der benyttes oplysninger om tinglyste

handler, samt en lang række andre

data. En af de datakilder, der benyt-

tes, er BBR. Boligejerne har mulig-

hed for at kontrollere, rette og gøre

Side 301 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indsigelse overfor de benyttede data i

forbindelse med deklaration i vurde-

ringsprocessen. Efter forsigtigheds-

princippet trækkes desuden 20 pct.

fra i en vurdering. Endvidere er der

klagemulighed, hvis man alligevel er

uenig i en vurdering.

Ældre Sagen påpeger i den forbin-

delse, at det er vigtigt, at eventuelle

efteropkrævninger af ejendomsvær-

diskat og grundskyld, blandet som

følge af en efterregulering af skatte-

rabatten, kan indefryses.

Boligejere, der har fået en ukorrekt

skatterabat som følge af en forelø-

bige vurdering, som efterfølgende til-

bagerulles ved udsendelsen af den

endelige ejendomsvurdering, vil ikke

kunne indefryse efteropkrævningen,

hvilket skyldes systemmæssige be-

grænsninger. Det er dog forventnin-

gen at de foreløbige ejendomsvurde-

ringer ikke vil afvige væsentligt fra de

endelige.

Ældre Sagen påpeger, at muligheden

for at ændre den foreløbige vurde-

ring, hvis salgspris ligger langt fra

den foreløbige vurdering, dvs. afvi-

ger med mere end 20 pct., betyder at

køberen ikke skal betale skat af en

for høj foreløbige vurdering, før at

køberen har mulighed for at klage

over den endelige vurdering. Efter

Ældre Sagens opfattelse, bør der på

lidt længere sigt arbejdes hen imod

regler, der gør det lettere at klage

over vurderingerne.

Det forventes, at det fra og med

2026-vurderingen for ejerboliger vil

være normaliserede tilstande, hvor-

ved klageadgangen også vil blive nor-

maliseret i den forstand, at boligejere

vil kunne klage over deres ejendoms-

vurderinger.

Ros af den foreslåede pensionistlåneordning

Ældre Sagen bemærker, at der er en

række forbedringer af pensionistlåne-

ordningen.

Ældre Sagen mener, at det er posi-

tivt, at der foreslås en lavere

Side 302 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forrentning på grund af en ny model

for tilskrivning af renter, at der fore-

slås mere fleksible regler for omlæg-

ning af fx realkreditlån, at der fore-

slås regler for hel eller delvis indfri-

else af lån, at der indføres en mulig-

hed for til- og fravalg af lån, at der

foreslås mere præcisere regler for

rykningspåtegnelse på pantebreve og

at problemet med ægtefæller, der

ikke kan indefryse grundskyld, hvis

den anden ægtefælle flytter på pleje-

hjem, synes løst.

Hertil uddyber Ældre Sagen, at Æl-

dre Sagen er særligt tilfredse med, at

det er muligt at indfri lån delvist, og

at hovedstolen dækkes først ved del-

vis indfrielse, således at låntager spa-

rer renter. Ældre Sagen er ligeledes

tilfreds med, at lån kan fravælges

indtil de er stiftet, dvs. indtil den 1.

januar i året efter det indkomstår, lå-

net vedrører.

Kritik af den foreslåede pensionistlåneord-

ning

Ældre Sagen finder det ikke rimeligt,

at der jf. bemærkningerne til hoved-

lovforslagets § 54, stk. 2, indføres en

ny opgørelse af friværdi, hvor der

alene tages udgangspunkt i den ting-

lyste hovedstol for foranstående lån.

Ældre Sagen anfører, at der ifølge

bemærkningerne tidligere har kunne

få sin aktuelle friværdi opgjort, ved at

dokumentere den faktiske restgæld.

Ældre Sagen påpeger, at forringelsen

i lovbemærkningerne alene er be-

grundet med, at det nye it-system

ikke kan administrere den hidtidige

Som det følger af bemærkningerne til

hovedlovforslaget, så er det

–

som

anført

–

manglende it-understøttelse,

som lægger til grund for, at det fra

og med 2024 ikke længere vil være

muligt for pensionister at dokumen-

tere deres faktiske restgæld. Fx i de

tilfælde, hvor pensionisten har ting-

lyst et ejerpantebrev på ejendom-

men, men ikke har fuldt ud har un-

derpantsat ejerpantebrevets ramme.

Dette skyldes, at pensionistlåneord-

ningen i grove træk overgår fra en

manuel kommunal administration til

en statslig it-understøttet

Side 303 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulighed for at dokumentere den

aktuelle friværdi.

Ældre Sagen mener, at det ikke er en

rimelig grund, fordi det bør være

muligt at administrerer en sådan ord-

ning i det nye it-system. Ældre Sagen

går ud fra, at der under alle omstæn-

digheder skal være mulighed for ma-

nuel sagsbehandling, når det statslige

skadesløsbrev skal rykke for lån, der

forbedrer ejendommens værdi.

administration, som ikke vil kunne

håndtere en videreførelse af reglen

om dokumentation af faktisk rest-

gæld.

Ændringsforslag til forbedringer af den fore-

slåede pensionistlåneordning

Ældre Sagen påpeger, at for den per-

manente indefrysningsordning, så

fastholdes de hidtidige regler om, at

der ikke skal stilles tinglyst pant som

sikkerhed for lånet. Ældre Sagen be-

mærker, at der dermed frit kan ting-

lyses anden gæld på ejendommen,

uden at lån ydet efter den perma-

nente indefrysningsordning stiller sig

vejen for en højere belåning.

Hertil bemærker Ældre Sagen, at i

pensionistlåneordningen vil der fort-

sat skulle stilles sikkerhed i form af

pant i ejendommen, som har opryk-

kende prioritet og skal være inden

for ejendomsværdien, samt at lånets

hovedstol skal ligge inden for 95 pct.

af pantebrevet. Ældre Sagen anfører

videre, at det vil betyde, at lån efter

pensionistlåneordningen kan

”spærre” for optagelsen af andre

nedsparingslån, fx realkreditlån.

Det følger af boligskatteforliget, at

pensionistlåneordningen, herunder

modellen for sikkerhedsstillelse, vil

skulle videreføres i statslig regi, hvil-

ket der ikke ændres på i hovedlov-

forslaget.

Side 304 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen foreslår, at pensionistlå-

neordningen udvides til også at om-

fatte ejendomsværdiskat, således at

ordningen ligestilles med den perma-

nente indefrysningsordning, som

både omfatter stigninger i ejendoms-

værdiskat og grundskyld.

Der henvises til kommentaren oven-

for om en videreførelse af pensio-

nistlåneordningen.

Ældre Sagen bemærker, at der lem-

pes på kravet om, at kommunen kan

afvise at rykke for lån, der ikke har

samme afdragsprofil som tidligere

lån.

Efter Ældre Sagens opfattelse, vil det

betyde, at en pensionist kan optage

lån med en ny afdragsfri periode, når

den hidtidige afdragsfri periode udlø-

ber, hvilket er en ændring af gæl-

dende ret, hvor den afdragsfrie peri-

ode ikke kunne forlænges.

Ældre Sagen påpeger, at kontantpro-

venuet af det nye lån dog ikke vil

kunne overstige indfrielsesbeløbet og

omkostningerne i forbindelse med

indfrielse af det gamle lån.

Efter Ældre Sagens opfattelse vil

man yderligere kunne forbedre æl-

dres muligheder for at forblive i de-

res bolig, hvis Skatteforvaltningens

pantebreve automatisk rykkede for

andre lån på optil 60 pct. af ejen-

domsværdien, hvilket fortsat vil ud-

gøre en bedre sikkerhed end den lov-

bestemte panteret for den perma-

nente indefrysningsordning.

Ældre Sagens forslag vil indebære, at

statens sikkerhed for at udstede pen-

sionistlån reduceres. Endvidere vil

forslaget indebære forøgede admini-

strative omkostninger til løbende

manuelt at udarbejde rykningspåteg-

nelser til statens skadesløsbreve, uan-

set om pensionisten har brug for den

frigjorte friværdi til anden gældsopta-

gelse.

I øvrigt henvises der til kommenta-

ren ovenfor om videreførelse af pen-

sionistlåneordningen.

Forslaget vurderes derfor ikke at

kunne efterkommes.

Som Ældre Sagen forstår den fore-

slåede ordning for rentetilskrivning,

Det anerkendes, at det burde have

fremgået af lovteksten, at der ikke

Side 305 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil der fremover blive tilskrevet ren-

ter til de lån, der ydes, men der be-

regnes ikke renters rente.

Efter Ældre Sagens opfattelse, bør

det fremgå direkte af loven, at der

ikke beregnes renters rente.

beregnes renters rente. Hovedlov-

forslagets § 58, stk. 1, er derfor ble-

vet tilføjet et 2. pkt., hvor af det

fremgår, at der ikke vil blive beregnet

renters rente.

Ældre Sagen påpeger, at reglerne for

den permanente indefrysningsord-

ning er betydeligt mere detaljeret be-

skrevet end reglerne for pensionistlå-

neordningen, hvorfor det hertil bør

præciseres, at der gælder samme reg-

ler for de to lånetyper for så vidt an-

går forrentning.

Det bemærkes, at det fremgår af ho-

vedlovforslagets § 58 om forrentning

af lån, at lån ydet efter hovedlov-

forslagets § 50 (pensionistlåneord-

ningen) forrentes efter den foreslå-

ede bestemmelse.

Forskellen i detaljegraden for så vidt

angår beskrivelsen af de to ordninger

vil primært skulle ses i lyset af, at den

permanente indefrysningsordning er

mere kompleks end pensionistlåne-

ordningen.

Det skyldes, at den permanente inde-

frysningsordning omhandler to for-

skellige skatter (ejendomsværdiskat

og grundskyld). Pensionistlåneord-

ningen indeholder kun grundskyld.

Hertil er pensionistlåneordningen

alene en form for residual låneord-

ning for pensionisterne, fordi der

ydes lån til den samlede opkrævede

grundskyld for året, dvs. efter skatte-

rabat, lån efter den permanente inde-

frysningsordning og diverse nedslag

er fratrukket.

Der er derfor ikke samme behov for

detaljeret at beskrive opgørelsen af

lånet i flere separate bestemmelser,

som tilfældet er for den permanente

indefrysningsordning.

Side 306 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen påpeger, at det yderli-

gere præciseres, at reglerne for rente-

tilskrivning også fremadrettet gælder

for de lån, som staten vil skulle over-

tage fra kommunerne.

Som det fremgår af hovedlovforsla-

gets § 64, stk. 3, der omhandler vil-

kårsændringen for kommunale lån,

der overtages af staten, vil de kom-

munale lån blive omfattet af hoved-

lovforslagets § 58 om forrentning.

Ældre Sagen er i tvivl om renten i ta-

bel 17 er opgjort korrekt. Efter ek-

semplet ser det ud til, at der tilskrives

renter af det akkumulerede lån til

ejendomsskat ultimo året, inklusive

det lån, der optaget i løbet af året i

den permanente indefrysningsord-

ning. Ældre Sagen bemærker dog, at

lånet først stiftes den 1. januar i året

efter, hvorfor Ældre Sagen ikke for-

står, at tilskrives renter i løbet af året.

Hertil bemærker Ældre Sagen, at der

i bemærkninger bør indsættes et ek-

sempel på rentetilskrivningen og

gældsudviklingen over en årrække.

Det anerkendes, at opsætningen af

hovedlovforslagets tabel 17 med-

førte, at den kunne give anledning til

fortolkningstvivl. Hovedlovforsla-

gets tabel 17 er derfor tilrettet, så

den viser udviklingen af hovedstolen

og rentesaldoen i perioden 2024-

2026.

Pensionistnedslag og skatterabat

Ældre Sagen er i tvivl om, hvilken

betydning det vil have for opgørel-

sen af rabatbeløbet, hvis ejerne er

over folkepensionsalderen. Efter Æl-

dre Sagens opfattelse vil det ikke

have betydning for størrelsen af ra-

batten i eksemplet i tabel 10, at der

ydes et nedslag i ejendomsværdiskat-

ten på 6.000 kr. efter den foreslåede

§ 25, og nedslaget efter ejendoms-

værdiskatteloven også ville være

6.000 kr. Ældre Sagen anfører hertil,

at nedslaget dermed heller ikke vil

have betydning for den samlede ra-

bat i ejendomsskatten.

Skatterabatten udregnes som forskel-

len mellem skattebetalingen med

gamle og nye regler uden inklusion

af pensionistnedslaget, da dette ikke

kan systemunderstøttes.

Med lovforslaget vil pensionistned-

slaget altid være større eller have

samme værdi som med gældende

regler. Således vil pensionister (pr.

31. december 2024) altid være stillet

mindst lige så godt som med gæl-

dende regler eller bedre i 2024.

Der vil derfor ikke være et tilfælde,

hvor pensionistnedslaget med de nye

Side 307 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen bemærker videre, at det

heller ikke vil have betydning for den

samlede rabat, hvis nedslaget er ned-

sat på grund af ejernes indkomst,

fordi nedsættelsen af nedslaget er

den samme efter lov om ejendoms-

værdiskat og den foreslåede § 26.

Derimod anfører Ældre Sagen, at

skatterabatten vil blive mindre, hvis

nedslaget efter hovedlovforslagets §

25 er højere end nedslaget efter ejen-

domsværdiskatteloven.

Ældre Sagen anmoder Skatteministe-

riet om at bekræfte denne antagelse,

samt om det er muligt at lave et ek-

sempel, der viser betydningen af, at

nedslaget efter hovedlovforslagets §

25 er højere end nedslaget efter ejen-

domsværdiskatteloven, når ejen-

domsværdien er lav (under ca. 1.6

mio. kr.).

regler er lavere end med gældende

regler, og pensionisterne således ville

mangle en kompensation i skattera-

batten, som ikke tager hensyn til

pensionistnedslaget. En eventuel re-

duktion på baggrund af ejernes ind-

komst vil være ens med gældende og

nye regler, hvorfor det ikke vil på-

virke resultatet.

Det bemærkes, at der i lovbemærk-

ningerne er tilføjet et beregningstek-

nisk eksempel med en ejendoms-

værdi under 1,6 mio. kr.

Ældre Sagen spørger, om skattera-

batten permanent vil være højere,

hvis en ejer af en bolig, hvor nedsla-

get til pensionister efter gældende

regler i ejendomsværdiskatteloven er

mindre end 6.000 kr. pga. boligens

værdi, først når folkepensionistalde-

ren i 2025 i stedet for i 2024 (hvis

der er beregnet en skatterabat).

Henset til, at skatterabatten udregnes

uden hensyntagen til pensionistned-

slaget, vil det således ikke have be-

tydning for skatterabatten, men det

vil betyde, at boligejerens ejendoms-

værdiskat reduceres med 6.000 kr.

fra 2024 til 2025, såfremt ejendoms-

vurdering ikke ændrer sig mellem

2022- og 2024-vurderingen.

Spørgsmål vedrørende den senest ansatte

ejendomsværdi

Ældre Sagen påpeger, at betingelsen

for lån efter pensionistlåneordningen

er, at lånet med tilskrevne renter lig-

ger inden for 95 pct. af værdien af et

skadesløsbrev, der har sikkerhed in-

denfor friværdien af den senest of-

fentligt ansatte ejendomsværdi.

Opgørelsen af friværdi vil tage ud-

gangspunkt i den ansatte ejendoms-

værdi i den på stiftelsestidspunktet

senest offentliggjorte ejendomsvur-

dering.

Side 308 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen går ud fra, at den fore-

løbige ejendomsvurdering, der dan-

ner grundlag for beskatningen i

2024, er den seneste ansatte ejen-

domsværdi

–

kan dette bekræftes.

Ældre Sagen spørger hertil om hvor-

vidt der er tale om den senest ansatte

værdi ved begyndelsen af det ind-

komstår, for hvilket grundskylden in-

defryses, eller om det er ejendoms-

værdien pr. 1. januar i året efter, hvor

lånet stiftes.

Det vil også kunne være den senest

ansatte foreløbige ejendomsvurde-

ring i de tilfælde, hvor der den senest

ansatte endelige ejendomsvurdering

ikke er offentliggjort endnu.

Det vil betyde, at for pensionistlån

for indkomståret 2024 vil det være

den foreløbige 2022-vurdering, som

vil blive lagt til grund ved opgørelsen

af friværdi på stiftelsestidspunktet

den 1. januar 2025.

Den kommunale pensionistlåneordningen

efter 2024

Det undrer Ældre Sagen, at der skal

findes både en statslig og en kom-

munal låneordning. Efter Ældre Sa-

gens opfattelse ville det være enklere,

hvis de kommunale lån løbende blev

overdraget til staten.

Det følger af boligskatteforliget, at

det alene er den kommunale pensio-

nistlåneordningen for så vidt angår

grundskyld, der fra og med 2024 vil

skulle administreres af staten.

Følgelovforslagets §§ 37 og 39

–

Ændring

af henvisning

Ældre Sagen bemærker, at ifølge for-

slaget ændres henvisningen til »Lov

om lån til betaling af grundskyld« til

lovens nye navn »lov om lån til beta-

ling af kommunale ejendomsbidrag«,

men da det kapitel i den tidligere lov

om lån til betaling af grundskyld, der

henvises til i de to love, er ophævet,

bør henvisningen helt udgå.

Henvisningerne til kapitlerne grund-

skyldslåneloven i hovedlovforslagets

kapitel 9 er tilrettet, således at der

fremgår, at der er tale om ”det tidli-

gere gældende kapitel” i grundskylds-

låneloven.

Følgelovforslagets § 38

–

Ændring af hen-

visning

Ældre Sagen bemærker, at ifølge for-

slaget ændres henvisningen til »Lov

om lån til betaling af grundskyld« til

Den foreslåede ændring vil skulle fo-

retages i lov om individuel bolig-

støtte, som ikke henlægger under

Side 309 af 310

L 113 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovens nye navn »lov om lån til beta-

ling af kommunale ejendomsbidrag«,

men de lån, der ikke kan optages

samtidig med lån efter boligstøttelo-

ven, ydes fremover efter ejendoms-

skatteloven, hvorfor der bør henvi-

ses til denne lov.

Skatteministeriets ressort. Det be-

mærkes hertil, at det endnu ikke er

endeligt afklaret, hvordan forholdet

mellem lov om individuel bolig-

støtte, ejendomsskatteloven og den

kommende lov om lån til betaling af

kommunale ejendomsbidrag skal

være fra og med 2024.

Side 310 af 310