Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 8
Offentligt
2690111_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. april 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.:
2763139
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-
tegrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om et forbud imod det islamiske hovedtørklæde for offentligt ansatte vil være inden for rammerne af grundloven og EMRK
Spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
imod det islamiske tørklæde konkret strider imod EMRK?”
Svar:
1.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfri-
hed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til offentligt eller privat at udøve sin
religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse
skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Retten til at bære religiøst be-
grundet beklædning og symboler er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion
kun kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikker-
hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 9, stk. 2, afhænger således af, om der ligger
anerkendelsesværdige hensyn til grund for begrænsningen, og om begræns-
ningen er egnet og proportional i forhold til det forfulgte formål.
2.
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-
rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Det
indebærer, at når det er konstateret, at der foreligger en forskelsbehandling
i relation til en rettighed eller en frihed, som er omfattet af konventionen,
skal det overvejes, om der er tale om forskelsbehandling mellem sammen-
lignelige situationer. En sådan forskelsbehandling skal kunne begrundes
sagligt og være proportional.
Side 2/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om et forbud imod det islamiske hovedtørklæde for offentligt ansatte vil være inden for rammerne af grundloven og EMRK
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-
melsen alene finder anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige
bestemmelser. Som anført ovenfor under pkt. 1 er retten til at bære religiøst
begrundet beklædning og symboler omfattet af EMRK artikel 9, og EMRK
artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 finde anvendelse på for-
skelsbehandling i relation til denne ret.
3.
Et forbud, der alene gælder muslimsk tørklæde, vil som udgangspunkt
kun ramme personer med en bestemt trosretning. Justitsministeriet vurderer
på den baggrund, at forbuddet vil være udtryk for forskelsbehandling på
grund af religion omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9.
Et sådant forbud vil navnlig skulle begrundes i hensynet til det enkelte barns
frihedsrettigheder og styrkelse af integration. Hensynet til at undgå, at det
enkelte barn udsættes for socialt eller religiøst pres og hensynet til styrkelse
af integrationen vurderes at være saglige hensyn. En ordning, der går ud på
at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen, lægger imidlertid kun op
til at forbyde ét konkret religiøst symbol og altså ikke alle religiøse symbo-
ler, der bæres synligt.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at et sådant forbud ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. artikel 9.
Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af
EMRK vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod
alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger i grundskolen.
4.
Justitsministeriet kan i øvrigt for så vidt angår Danmarks forpligtelser i
forhold til EU-retten, herunder Rådets direktiv 2000/78 af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af 29. oktober 2021 af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af spørgsmål nr. 670
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Justits-
ministeriets besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 3/4
 B 8 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om et forbud imod det islamiske hovedtørklæde for offentligt ansatte vil være inden for rammerne af grundloven og EMRK
Som det fremgår af ovennævnte besvarelser vil en arbejdsgiver, herunder en
offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne håndhæve en politik
på arbejdspladsen, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neu-
trale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan
politik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske,
ideologiske eller religiøse overbevisninger.
Side 4/4