Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 49 Bilag 2
Offentligt
2717873_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 49
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 31. maj 2023
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om adskillelse af asylpar i asylsystemet, når
mindst den ene ægtefælle er under 18 år
[af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF
og NB) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved
2. (sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
(NB) vil ved 2. (sidste) behandling af
beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til beslutnings-
forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener
ikke, at barnebrude hører hjemme i Danmark, fordi det på
ingen måde stemmer overens med danske værdier.
Udlændingestyrelsen opererer i dag ud fra, at gifte eller
samlevende par, der kommer til Danmark, og hvor den ene
part er under 18 år og den anden er over 18 år, som udgangs-
punkt adskilles og indkvarteres separat. På den måde får
pigerne et pusterum, hvilket vi mener er vigtigt og rigtigt.
Vi bakker derfor grundlæggende op om intentionen i for-
slaget. Der er dog en udfordring forbundet med fremgangs-
måden i forslaget, da man ikke pr. automatik kan fastslå,
at adskillelse af alle par, hvor den ene part er under 18 og
den anden over 18 år, giver mening i praksis. Det gælder
eksempelvis, hvis den ene part er 17 år, mens den anden
er 18 år, og der er tale om et frivilligt samliv. Det kan
f.eks. være et kristent par. DD mener altså, at der kan sættes
spørgsmålstegn ved, om en automatisk adskillelse af parrene
vil være hensigtsmæssig i de sager, hvor der helt åbenlyst
ikke er tale om barnebrude, f.eks. hvis en 17-årig og en
18-årig først møder hinanden på asylcenteret og vælger at
indgå i et forhold sammen. Det gælder eksempelvis, hvis en
17-årig pige og en 18-årig dreng fra Ukraine flygter sammen
fra Putins krig. I det tilfælde mener vi ikke, at de skal skilles
ad, da det er et samliv, de selv har valgt. Men hvis en pige
på 15 år og en 50-årig mand kommer fra Syrien, skal de
skilles ad, da der dér ikke kan være tvivl om, at pigen er
blevet tvunget ind i ægteskabet.
Derfor er det vigtigt, at man foretager en individuel vur-
dering af sagen, før der træffes en endelig beslutning om
adskillelse. Det bakker Danmarksdemokraterne op om, og
det er den praksis, der blev indført af tidligere udlændinge-
og integrationsminister, Inger Støjberg. På den baggrund
kan DD ikke støtte forslaget, som vil adskille par uden en
individuel vurdering, selv om vi støtter forslagets intention
om at sætte ind over for barnebrude, der ikke hører hjemme
i Danmark.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2023 og
var til 1. behandling den 11. maj 2023. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin-
ge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
AX028966
B 49 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Betænkning afgivet d. 31/5-2023
2717873_0002.png
2
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Birgitte Vind (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Erling Bonnesen (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia Kjærsgaard (DF)
nfmd.
Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Christian Friis Bach (RV) Nanna Høyrup (ALT)
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
3
1
1
1
1
1