Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
B 40 Bilag 1
Offentligt
2687671_0001.png
Supplerende bemærkninger til beslutningsforslag B 40. For-
slag til folketingsbeslutning om at pensionen skal stige, når
lønningerne stiger (borgerforslag).
Eksisterende regelsæt.
Pensionerne fastsættes for kalenderåret (det kommende finansår) efter lov
om social pension §49 stk. 1-6, §49 a, b og c. Dertil kommer en række sær-
skilte henvisninger til lovbestemmelser om førtidspension, seniorpension,
tidlig pension m.m.
Pensionerne reguleres via satser og regulering af en række fradragsbeløb i
den indtægtsregulering, som indgår ved beregningen af den enkeltes pen-
sion. Det udmøntes ved en opgørelse til den enkelte pensionist, som typisk
finder sted omkring d. 1. december i året forud for kalenderåret.
Reguleringen foretages med henvisning til lov om en satsreguleringsprocent
udgør 2,0 (i en række satser og fradragsbeløb dog 1,7 pct) tillagt tilpasnings-
procenten. Tilpasningsprocenten beregnes ved at sammenveje udviklingen i
bruttoårslønningerne for arbejdere og funktionærer i lønåret 2 år før det på-
gældende kalenderår.
For kalenderåret 2023 er tilpasningsprocenten 1,0 for en række satser, hvor-
ved reguleringen i alt bliver på 3,0. Dog reguleres satserne for bl.a. førtids-
pension, seniorpension og tidlig pension og fradragsbeløb knyttet hertil med
2,7 pct.
For kalenderåret 2023 mindre reguleres grundbeløb samt satser for førtids-
pension, seniorpension og Tidlig Pension og hertil knyttede fradragsbeløb
med 0,75 pct som følge af skatteaftale fra 2012. Mindre reguleringen har fun-
det sted løbende over årene 2016 til og med 2023. Reguleringen er derved
samlet nedsat med 5,5 pct.
Det bemærkes, at mindre reguleringen af grundbeløbet bliver kompenseret
med et særligt tillæg, hvorved pensionister, der modtager både grundbeløb
og pensionstillæg, får reguleret den samlede pension med 3,0 for kalender-
året 2023. Mindre reguleringen ophører med udgangen af 2023.
1
B 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 10/4-23 fra Faglige Seniorer
2687671_0002.png
Baggrund
I perioden før 1991 blev reguleringen af pensioner mv. besluttet særskilt år
for år.
Fra 1992 blev reguleringen fastsat ved lov om en satsreguleringsprocent med
satsreguleringsprocent, som svarede til udviklingen i lønningerne 2 år forud
for kalenderåret. Der sker ved, at finansministeren i august måned forud for
det efterfølgende finansår ved bekendtgørelse om satsreguleringsprocent og
tilpasningsprocent. Finansministeren beslutter grundlaget for beregning af
en tilpasningsprocent.
Med virkning fra 2003 blev det besluttet, at reguleringen skulle ske ved en
satstilpasningsprocent, der er 0p til 0,3 procent lavere. Beløbet blev overført
til den såkaldte satspulje, som skulle bruges på de socialt udsatte.
I 2018 blev det med virkning fra 2020 besluttet, at pensionerne for så vidt
angår grundbeløb, pensionstillæg og ydelser som følge af den personlige til-
lægsprocent ikke længere skule mindre reguleres med de op til 0,3 pct. In-
tentionen var, at pensionerne skulle følges med lønudviklingen, dog med 2
års tilbagevirkende kraft. Dvs. at pensionerne for 2023 reguleres med udvik-
lingen i lønningerne for 2021.
Overvejelser og argumenter for ændring af reguleringssyste-
met for pensioner.
Med udgangspunkt i beslutningen fra 2018, hvor det blev besluttet, at de
grundlæggende pensionssatser: grundbeløb og pensionstillæg ikke længere
skulle mindre reguleres efter den særskilte satstilpasningsprocent og i stedet
reguleres med 2,0 plus den fulde tilpasningsprocent,
så har et bredt flertal i
folketinget principielt besluttet, at pensionerne skulle reguleres efter den
stedfundne lønudvikling 2 år før det kalenderår,
hvor pensionssatser og fra-
dragsbeløb skal fastlægges. Der er dog fortsat en række satser og fradragsbe-
løb som reguleres efter satstilpasningsprocenten, altså mindreregulering på
op til 0,3 pct.
I perioder, hvor løndannelsen udvikler sig rimeligt stabilt på 2-3 pct, så ud-
gør forsinkelsen på 2 år ikke noget stort problem. Helt anderledes er
2
B 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 10/4-23 fra Faglige Seniorer
2687671_0003.png
situationen i perioder med stigende lønninger bl.a. som følge af stigende pri-
ser. For 2023 vil pensionerne blive reguleret med 3,0, mens lønningerne for-
ventes at stige med 4,6 procent efter økonomiministeriets seneste vurdering.
De økonomiske vismænd og Nationalbanken skønner lønudviklingen på 5,2
pct. Derved vil pensionerne stige med op til 2,2 pct mindre end lønningerne.
Det mærkes især tydeligt i en periode med høje prisstigninger. I 2022 for-
ventes samlet en nedgang i købekraften for pensionister på 5,7 pct. Og tilsva-
rende så forringes købekraften med yderligere 2 – 3 pct i 2023.
For pensionister, der får ældrecheck, er der delvis sket en kompensation gen-
nem 2 gange skattefrit beløb på 5.000 kr. Men de øvrige pensionister sakker
bagud i forhold til lønudviklingen. Det gælder for alle pensioner og fradrags-
beløb.
Reguleringen bygger på et kaotisk system af aftaler og regler
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af det gældende regelsæt, så er
reguleringen af de enkelte pensionssatser og fradragsbeløb uhyre komplice-
ret. Det skyldes, at reguleringen er baseret på et kaotisk system af bestem-
melser i forskellige lovgivninger, som er blevet mere og mere uforklarlige
over tid.
1. Grundbeløbet reguleres ifølge lov om socialpension med 2,0 plus tilpas-
ningsprocenten og derefter reduceres med 0,75 pct. som følge af en skat-
teaftale fra 2012. Det resulterer i en årsregulering i 2023 for
grundbeløbet på 2,25 pct.
2. Pensionstillægget reguleres med 2,0 jf. lov om sociale pensioner plus til-
pasningsprocenten på 1,0, samt et kompensationsbeløb for dem med fuld
folkepension, hvilket resulterer i en samlet regulering på 3,65 pct. for
pensionstillægget.
3. Samlet set bliver reguleringen af grundbeløbet og pensionstillægget 3,0
pct.
4. Fradragsbeløbene for den opgjorte indtægt reguleres også med 2,0 tillagt
tilpasningsprocenten på 1,0.
5. Dog udfases en midlertidig forhøjelse af fradragsbeløbene fra 2020 frem
mod 2030, hvilket betyder, at en stor del af pensionisterne vil opleve en
mindre regulering frem mod 2033, hvis de har pensionsindtægter og an-
dre indkomster.
3
B 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 10/4-23 fra Faglige Seniorer
2687671_0004.png
6. Nogle ydelser følger satsreguleringsprocenten på 2,0, mens andre, såsom
førtidspension, seniorpension og tidlig pension, kun reguleres med 1,7
pct.
Derfor er der grund til at få luget ud i bestemmelserne og bane vejen til et nyt
system, hvor den årlige regulering følger den aktuelle udvikling i lønningerne
og hvor den enkelte kan overskue og forstå reguleringen.
Folkepension og ATP har stor betydning for de fleste
Folkepensionen betyder ganske meget. ATP har for i marts 2023 gennemgået
folkepensionens betydning. Den viser, at folkepensionen og ATP udgør 75
pct af pensionisternes indkomst i dag. Og det vil være den dominerende ind-
komstkilde frem mod 2050.
De øvrige indkomster kommer fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle
pensioner. Det skærper kravene til, at såvel de enkelte pensionselementer og
reguleringen af disse er overskuelig for både nutidens og fremtidens pensio-
nister.
Derfor bør de offentlige pensioner skilles ud fra lov om en satsregulerings-
procent. Da folketinget med virkning fra 2020 trak pensionerne ud af sats-
puljeregimet og lod tilpasningsprocenten sikre, at pensionerne følger
lønudviklingen i lønåret 2 år før det kommende finansår, så er der ikke læn-
gere brug for denne reference til lov om en satsreguleringsprocent.
Udbetaling af sociale pensioner spiller en stor rolle samfundsøkonomisk. De
grundlæggende pensioner og supplerende tillæg udgør ifølge finanslovsfor-
slaget for 2023,
marts 2023
omkring 160 mia. kr. årligt. Pensionssystemet
har en afgørende rolle i vores samlede pensionssystem og har til formål at
sikre en grundlæggende tryghed for levevilkårene for pensionister.
Hvis et samfund beslutter, at pensioner og løn skal følges ad, så er det også
styringsmæssigt vigtigt, at der er samtidighed i den regulering, der finder
sted i pensionen. Når behovet stiger, så stiger udgiften til pension også. Sam-
fundet har reelt udskudt et tilgodehavende til pensionisterne. Tilsvarende så
bruttofiserede Danmark pensionerne for at sikre, at indkomsterne kunne
vurderes i forhold til hinanden.
4
B 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Henvendelse af 10/4-23 fra Faglige Seniorer
2687671_0005.png
Forslag til et nyt reguleringssystem.
Som det fremgår af borgerforslaget, der ligger til grund for forslag til folke-
tingsbeslutning, så skal den fremtidige regulering fra 1. januar 2024 ske på
baggrund af aktuelle forventninger til lønudviklingen i finansåret 2024. Der
sker derved en ajourføring af udviklingen til det år, hvor pensionerne skal
udbetales.
Selve reguleringen sker ikke via en faktisk stedfunden lønudvikling men ved
en prognose for lønudviklingen i det pågældende finansår. Det foretages rent
administrativ ved, at et løn- og pensionsnævn giver en indstilling via en
prognose for lønudviklingen på baggrund af retningslinjer.
Det er ikke noget nyt. I dag vurderes den kommende lønudvikling også af
både økonomiministeriet, De økonomiske vismænd og Nationalbanken. Ind-
stillingen om det kommende års lønudvikling og dermed regulering af pensi-
onerne, sker hvert år inden forelæggelsen af forslag til finanslov. Der er også
andre bevillinger på finansloven, der afhænger af forventninger til lønudvik-
ling
Da der er tale om en prognose, så vil den i nogle tilfælde afvige fra den fakti-
ske lønudvikling. Der kan så ske en efterfølgende regulering opad eller
nedad, når der foreligger data herom.
Det vil efter forslagsstillernes opfattelse konkret indebære, at kurverne for
udvikling af lønninger og pensioner kommer tættere på hinanden.
10. april 2023
5