Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 39
Offentligt
2715072_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 26-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: BAAG
Sagsnr.: 2023-826
Dok. nr.: 600920
Folketingets Indenrigsudvalg har den 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til
B 39 (Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav for opstilling til henholds-
vis Folketinget og Europa-Parlamentet) til indenrigs- og sundhedsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren begrunde, hvorfor kravet for antallet af vælgererklæringer til Europa-
Parlamentsvalg baserer sig på seneste valgdeltagelse ved et helt andet valg, nemlig
valgdeltagelsen ved folketingsvalg?”
Svar:
Kravet om indsamling af et antal vælgererklæringer svarende til 2 procent af de gyl-
dige stemmer ved det seneste folketingsvalg blev ved lov nr. 609 af 14. december
1977 om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet fastsat, så det svarer
til spærregrænsen til folketingsvalg.
Følgende fremgår af bemærkningerne til denne lovs § 7, jf. Folketingstidende 1977-
78, tillæg A, spalte 373-374:
”Det foreslås, at enkeltpersoner, som i praksis alligevel ikke vil kunne opnå valg, ikke
får adgang til at stille sig som kandidater. Derimod skal afstemningen ske på grundlag
af kandidatlister, indleveret af de politiske partier.
Berettigede til at indlevere kandidatlister er for det første partier, der er repræsente-
ret i folketinget (stk. 2).
Efter folketingsvalglovens § 23 kan et parti, der ikke er repræsenteret i folketinget an-
melde sin deltagelse i et folketingsvalg, såfremt det anmeldes af et antal vælgere, der
svarer til 1/175 af de gyldigt afgivne stemmer ved seneste folketingsvalg.
Det er på tilsvarende vis anset for ønskeligt, at også partidannelser, som ikke er re-
præsenteret i folketinget, men som har en vis betragtelig folkelig støtte bag sig, skal
have mulighed for at blive repræsenteret i Europa Parlamentet. Derfor foreslås
der i stk. 3-5 regler herom. Anmeldelsen skal i lighed med den ordning, der gælder for
anmeldelse af partier til deltagelse i folketingsvalg, være bilagt et antal vælgerunder-
skrifter, afgivet på en særlig af indenrigsministeren foreskrevet formular.
En direkte anvendelse af princippet i folketingsvalgloven ville indebære, at anmeldel-
seskravet fastsættes til 1/15 af de gyldigt afgivne stemmer, hvilket ville svare til ca.
200.000 underskrifter med tallene fra folketingsvalget den 15. februar 1977 som
grundlag. Regeringen finder et sådant krav overdrevent. Det er derfor foreslået at
modificere kravet.
B 39 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorfor kravet til antallet af vælgererklæringer til europaparlamentsvalg baseres på seneste valgdeltagelse ved folketingsvalg
På grund af det betragtelige antal stemmer, der kræves for at få valgt en repræsen-
tant, er det dog fundet rimeligt, at antallet af underskrifter fastsættes til 2 pct. af
samtlige ved det sidste afholdte folketingsvalg afgivne gyldige stemmer (ved valget
den 15. februar 1977 udgjorde dette tal 62.126).
De foreslåede anmeldelsesbestemmelser tilgodeser efter regeringens opfattelse hen-
synet til den nære forbindelse mellem folketinget og de valgte europaparlamentari-
kere.
[…]”
Jeg mener, at kravet om indsamling af et antal vælgererklæringer til Europa-Parla-
mentsvalg svarende til 2 pct. af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg er
passende, og jeg ser derfor ikke noget behov for at ændre reglerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2