Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 39
Offentligt
2715067_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 26-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: BAAG
Sagsnr.: 2023-826
Dok. nr.: 600920
Folketingets Indenrigsudvalg har den 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til
B 39 (Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav for opstilling til henholds-
vis Folketinget og Europa-Parlamentet) til indenrigs- og sundhedsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
ministeren redegøre for sandsynligheden for, at Danmark får 15 pladser ved det
kommende valg til Europa-Parlamentet samt vurdere den effektive spærregrænse,
hvis Danmark får 15 pladser?”
Svar:
Jeg kan generelt oplyse, at fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet behandles ef-
ter en særlig proces, jf. TEU art. 14, stk. 2. Det er Europa-Parlamentet, der har initia-
tivretten, og forslagets vedtagelse kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd.
På nuværende tidspunkt har Europa-Parlamentet ikke fremsat et forslag om fordelin-
gen af pladser. Det er således fortsat uafklaret, hvordan fordelingen af pladser vil
blive ved valget i 2024.
Europa-Parlamentets institutionelle udvalg forhandler aktuelt om et udkast, hvori der
lægges op til at tilføre 11 ekstra sæder fordelt på 9 medlemsstater med henblik på at
afspejle seneste befolkningsudvikling i landene. Her indgår et ekstra sæde til Dan-
mark. Det sker med udgangspunkt i princippet om, at Unionens borgere repræsente-
res degressivt proportionalt. Det er dog usikkert, hvornår forslaget bliver vedtaget,
ligesom det heller ikke kan siges med sikkerhed, at forslaget i sidste ende vil inkludere
et ekstra sæde til Danmark.
Som nævnt i min besvarelse af INU B 39
spm. 6 gælder der ingen formelle spærre-
grænser ved Europa-Parlamentsvalg, og jeg forstår på samme måde det her omhand-
lede spørgsmål sådan, at det sigter til den naturlige spærregrænse.
Det er nødvendigt at sondre mellem to naturlige spærregrænser. De to spærregræn-
ser skal ses i sammenhæng og kan ikke benyttes uafhængigt af hinanden.
Den ene naturlige spærregrænse definerer den andel af stemmerne, som et valgfor-
bund eller et parti skal overgå for at være sikker på at få mindst ét mandat. Normalt
udtrykkes spærregrænser dog ikke som et bestemt antal stemmer, men som en pro-
centdel af de afgivne gyldige stemmer (hvis antal naturligvis først kendes, når stem-
merne er talt op). Hvis antallet af mandater betegnes m, beregnes denne spærre-
grænse som 1/(m + 1).
B 39 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om sandsynligheden for, at Danmark får 15 pladser ved det kommende europaparlamentsvalg, og om den effektive spærregrænse, hvis det sker
Da beregningen af denne spærregrænse tager udgangspunkt i det antal mandater,
der skal fordeles mellem partierne i alt, er det muligt forud for det kommende Eu-
ropa-Parlamentsvalg at foretage en teoretisk beregning af denne spærregrænse.
Såfremt Danmark tildeles 15 pladser i Europa-Parlamentet, vil spærregrænsen skulle
beregnes som 1/(15+1), dvs. 1/16. Det svarer til, at et valgforbund eller et parti, som
ikke indgår i et valgforbund, og som opnår 6,25 pct. af de gyldige stemmer i alt ved et
Europa-Parlamentsvalg, er sikker på at få mindst ét mandat.
Den anden naturlige spærregrænse definerer den absolutte undergrænse for, hvor-
når et parti eller et valgforbund eventuelt kan få et mandat. Om det er muligt, afhæn-
ger af antallet af partier, valgforbund og deres respektive andele af stemmerne. Hvis
antallet af mandater betegnes m, og antallet af partier eller valgforbund betegnes n,
beregnes denne spærregrænse som 1/(m + n
1).
Da beregningen af den anden naturlige spærregrænse beror på kendskab til antallet
af opstillede partier, valgforbund og stemmefordelingen ved valget, er det ikke muligt
forud for det kommende Europa-Parlamentsvalg at beregne denne spærregrænse.
./.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af INU B 39
spm. 6, som vedlægges.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2