Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 39
Offentligt
2715050_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W www.sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 26-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: BAAG
Sagsnr.: 2023-826
Dok. nr.: 600920
Folketingets Indenrigsudvalg har den 22. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til
B 39 (Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav for opstilling til henholds-
vis Folketinget og Europa-Parlamentet) til indenrigs- og sundhedsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse den effektive spærregrænse ved de to seneste valg til Europa-
Parlamentet?”
Svar:
Der sondres normalt mellem formelle og naturlige spærregrænser, hvor de første er
defineret i valglovgivningen, mens de andre følger naturligt af de anvendte valg- og
mandatfordelingssystemer. Som bekendt gælder der ingen formelle spærregrænser
ved Europa-Parlamentsvalg. Jeg forstår det stillede spørgsmål sådan, at det sigter til
den naturlige spærregrænse.
Det er herefter nødvendigt at sondre mellem to naturlige spærregrænser.
Den ene naturlige spærregrænse, som også er den strengeste, definerer den andel af
stemmerne, som et valgforbund eller et parti skal overgå for at være sikker på at få
mindst ét mandat. Normalt udtrykkes spærregrænser ikke som et bestemt antal
stemmer, men som en procentdel af de afgivne gyldige stemmer (hvis antal naturlig-
vis først kendes, når stemmerne er talt op). Hvis antallet af mandater betegnes m, be-
regnes denne spærregrænse som 1/(m + 1).
Den anden og lavere naturlige spærregrænse definerer den absolutte undergrænse
for, hvornår et parti eller et valgforbund eventuelt kan få et mandat. Om det er mu-
ligt, afhænger især af antallet af partier og deres respektive andele af stemmerne.
Hvis antallet af mandater betegnes m, og antallet af partier eller valgforbund beteg-
nes n, beregnes denne spærregrænse som 1/(m + n
1).
Mellem de to spærregrænser er der altså et interval, hvor partier eller valgforbund
eventuelt vil kunne opnå et mandat. Intervallet bliver mindre, jo færre mandater der
skal fordeles.
Ved Europa-Parlamentsvalg kan partier indgå valgforbund, hvilket betyder, at der er
to runder af fordeling af mandater. Mandaterne fordeles i begge runder ved brug af
den d’Hondtske fordelingsmetode.
Først fordeles mandaterne mellem valgforbundene og evt. partier, der ikke indgår i
valgforbund. Herefter fordeles eventuelle opnåede mandater inden for valgforbun-
dene.
B 39 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den effektive spærregrænse ved de to seneste valg til Europa-Parlamentet
2715050_0002.png
Mandatfordelingsreglerne i Danmark for valg til Europa-Parlamentet er de samme
som ved kommunal- og regionalvalg. For nærmere om metoden for mandatfordeling
kan jeg derfor henvise til Christine Boeskov, Nicoline Nyholm Miller og Jørgen Elklit,
Lov om kommunale og regionale valg med kommentarer, 2021, s. 527-532.
I de følgende tabeller er beregningerne for de to naturlige spærregrænser ved Eu-
ropa-Parlamentsvalget i 2014 henholdsvis 2019 illustreret.
Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019
Spærregrænser ved første runde
for valgforbund og partier uden for valgfor-
bund
I procent, afrundet
Gyldige stemmer i alt
2.758.855
Spærregrænse 1 udregnes 1/(14+1),
183.924
6,67 pct.
dvs. 1/15
Spærregrænse 2 udregnes 1/(14+5-
1), dvs. 1/18
153.270
5,56 pct.
Spærregrænser ved anden runde
for partier i valgforbund
I procent, afrundet
Valgforbund AF
Gyldige stemmer
Mandater
Spærregrænse 1 udregnes 1/(5+1),
dvs. 1/6
Spærregrænse 2 udregnes 1/(5+2-1),
dvs. 1/6
Valgforbund BÅ
Gyldige stemmer
Mandater
Spærregrænse 1 udregnes 1/(2+1),
dvs. 1/3
Spærregrænse 2 udregnes 1/(2+2-1),
dvs. 1/3
Valgforbund CIV
Gyldige stemmer
Mandater
Spærregrænse 1 udregnes 1/(5+1),
dvs. 1/6
Spærregrænse 2 udregnes 1/(5+3-1),
dvs. 1/7
957.540
5
159.590
159.590
16,67 pct.
16,67 pct.
370.893
2
123.631
123.631
33,33 pct.
33,33 pct.
879.440
5
146.574
125.635
16,67 pct.
14,29 pct.
Side 2
B 39 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den effektive spærregrænse ved de to seneste valg til Europa-Parlamentet
2715050_0003.png
Valgforbund NØ
Gyldige stemmer
Mandater
Spærregrænse udregnes 1/(1+1),
dvs. 1/2
Spærregrænse udregnes 1/(1+2-1),
dvs. 1/2
254.004
1
127.002
127.002
50 pct.
50 pct.
Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014
Spærregrænser ved første runde
for valgforbund og partier uden for valgfor-
bund
I procent, afrundet
Gyldige stemmer i alt
2.276.694
Spærregrænse 1 udregnes 1/(13+1),
162.621
7,14 pct.
dvs. 1/14
Spærregrænse 2 udregnes 1/(13+5-
133.923
5,88 pct.
1), dvs. 1/17
Spærregrænser ved anden runde
for partier i valgforbund
I procent, afrundet
Valgforbund ABF
Gyldige stemmer
833.499
Mandater
5
Spærregrænse 1 udregnes 1/(5+1),
138.917
16,67 pct.
dvs. 1/6
Spærregrænse 2 udregnes 1/(5+3-1), 119.071
14,29 pct.
dvs. 1/7
Valgforbund CV
Gyldige stemmer
Mandater
Spærregrænse 1 udregnes 1/(3+1),
dvs. 1/4
Spærregrænse 2 udregnes 1/(3+2-1),
dvs. 1/4
588.102
3
147.026
147.026
25 pct.
25 pct.
Det bemærkes i tilknytning til tabellerne, at det alene er spærregrænsen ved første
runde for valgforbund og partier uden for valgforbund, der er relevant for partier,
som ikke er i valgforbund.
De to fordelingsrunder og de to forskellige spærregrænser skal ses i sammenhæng og
kan ikke benyttes uafhængigt af hinanden.
Til eksempel kan nævnes, at Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten blev valgt
ind i Europa-Parlamentet ved valget den 26. maj 2019, selvom begge partier havde
fået mindre end 183.924 stemmer, som ellers er den øvre naturlige spærregrænse
ved den første runde. Det skyldes alene det forhold, at partierne var i valgforbund
Side 3
B 39 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om den effektive spærregrænse ved de to seneste valg til Europa-Parlamentet
med andre partier. Hertil kom, at Enhedslisten også havde færre stemmer end første
fordelingsrundes nedre spærregrænse, hvilket kun understreger, at de to fordelinger
er dele af et samlet fordelingssystem.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 4