København, den 2. marts 2023
Amnesty Internationals anbefaling om at kriminalisere krigsforbrydelser, tortur og
forbrydelser mod menneskeheden i dansk ret.
Baggrund for vores anbefaling:
Ruslands ulovlige invasion af Ukraine og de omfattende og systematiske krigsforbrydelser
mod civile har sat fornyet fokus på kampen imod straffrihed for krigens forbrydere.
Internationalt støtter Danmark denne kamp, hvilket Amnesty bakker op omkring. Men
dansk lovgivning er utilstrækkelig i forhold til efterforskning af en række internationale
forbrydelser
–
og Danmark kan ikke retsforfølge gerningsmænd for de krigsforbrydelser, de
har begået, hvis de kommer her til landet. Det vil vi hermed belyse.
Danmarks internationale forpligtelser:
Danmark har tilsluttet sig princippet om universel jurisdiktion og ratificerede i 2002 den
Internationale Straffedomstol (ICC) og Rom-statutten. Ifølge princippet om universel juris-
diktion, har stater både ret og pligt til at retsforfølge internationale forbrydelser. Regerings-
ledere, højtstående generaler og myndighedspersoner bag alvorlige former for internatio-
nale forbrydelser kan retsforfølges ved ICC eller ved særlige internationale krigsforbryder-
tribunaler. De fleste gerningsmænd, der står bag krigsforbrydelser,
det vil sige ’almindelige’
soldater, skal retsforfølges i den stat, hvor forbrydelsen er begået
–
eller hvor gerningsman-
den efterfølgende rejser til og opholder sig- eksempelvis Danmark.
Danmark har ved flere lejligheder udtalt, at vores land lever op til sine internationale for-
pligtelser. I Amnesty mener vi, at dette ikke er tilfældet. For modsat stort set
alle andre EU-
lande så kriminaliserer Danmark ikke i sin egen lovgivning en række internationale forbry-
delser såsom tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det betyder,
at eksempelvis russiske soldater, der står bag alvorlige krigsforbrydelser i Ukraine godt kan
blive retsforfulgt ved de danske domstole
–
men de kan kun blive retsforfulgt og straffet for
’hverdagskriminalitet’ såsom
vold, drab, voldtægt eller frihedsberøvelse. I dansk lovgivning
mangler vi de rette definitioner, og vi har ikke de rette juridiske strafbestemmelser, der
præcist peger på de faktiske forbrydelser, der er blevet begået, såsom tortur, krigsforbry-
delser eller forbrydelser mod menneskeheden. Derfor skal Danmarks lovgivning ændres.
Hvad betyder det for gerningsmanden og ofret at der straffes for krigsforbrydelser?
I en række krigssituationer og væbnede konflikter ser vi, at krigens parter systematisk un-
dertrykker, dræber eller fordriver civile. Et meget klart og aktuelt eksempel på forbrydel-
serne mod civile ser vi i Ruslands talrige forbrydelser mod Ukraines befolkning, som vi i
Amnesty International har afdækket siden den ulovlige invasions begyndelse.
Når disse forbrydelser skal retsforfølges, er det afgørende, at gerningsindholdet fortolkes i
den rette kontekst, dvs. i en krigssituation
–
hvor forbrydelsen ikke skal betragtes som en
enkeltstående handling begået af den individuelle soldat, men som en del af et system og
et mønster af forbrydelser. Hvis en lovgivning, som den nuværende danske, ikke indfanger
dette forhold, nedvurderer det efter Amnestys opfattelse både gerningsmandens og det
bagvedliggende regimes ansvar.
1