Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18
Offentligt
2718331_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på B 18 – spørgsmål 1
I brev af 12. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
B 18 – spørgsmål 1:
Ministeren oplyste ved 1. behandlingen, at det er vurderingen, at en ved-
tagelse af beslutningsforslaget ikke vil fjerne sikkerhedsrisikoen ved at
undervise i Muhammedkrisen for den enkelte lærer. Vil ministeren i den
forbindelse oversende den vurdering, der henvises til og samtidig rede-
gøre for, hvorfor samtlige partier i Folketinget ikke er blevet gjort be-
kendt med denne? Der henvises desuden til artiklen ”Venstre afviser sit
eget forslag om undervisning i Muhammed-krisen” bragt på Jyllands-Po-
sten.dk den 10. maj 2023, hvor Venstres undervisningsordfører udtaler,
at den ”klare sikkerhedsmæssige vurdering er, at beslutningsforslaget ikke
vil fjerne risikoen for den enkelte lærer.”
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for besvarelsen indhen-
tet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Den nuværende regering er – ligesom tidligere regeringer –
bl.a. ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningspro-
ces som udgangspunkt meget tilbageholdende med at rede-
gøre for eller offentliggøre oplysninger om den rådgivning,
regeringen modtager til brug for sine overvejelser.
Regeringen videregiver i udgangspunktet ikke den rådgiv-
ning, som regeringen måtte modtage i forbindelse med in-
terne overvejelser, herunder fra eksempelvis Politiets Efter-
retningstjeneste (PET), og særligt ikke, hvis ikke det er sik-
kerhedsmæssigt forsvarligt. PET har imidlertid over for
Justitsministeriet oplyst, at der i det konkrete tilfælde ikke er
væsentlige hensyn, der taler imod, at PET’s vurdering deles
med Folketinget.
31. maj 2023
Sagsnr.: 23/09849
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om der specifikt er spurgt ind til beslutningsforslaget i forbindelse med de pågældende sikkerhedsvurderinger
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra PET, som har oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan oplyse, at
PET i forbindelse med regeringens behandling af be-
slutningsforslag B 18 om undervisning i Muham-
medkrisen over for regeringen har givet udtryk for føl-
gende vurdering vedrørende undervisning i Muham-
medkrisen med og uden visning af tegningerne:
PET vurderer, at undervisning i Muhammedkrisen kan
medføre negative reaktioner, herunder fra aktører i ud-
landet, som kan have sikkerhedsmæssige konsekven-
ser, uanset om undervisningen er obligatorisk.
Hændelser i bl.a. Sverige og Danmark i vinteren og
foråret 2023 understreger, at sager om opfattede kræn-
kelser af islam kan medføre betydelig usikkerhed i
trusselsbilledet, hvor potentielle trusler kan manife-
stere sig med kort varsel.
PET vurderer endvidere, at undervisning med visning
af tegninger vil medføre større sikkerhedsmæssige ri-
sici end undervisning uden visning af tegninger, jf. ne-
denfor.
PET vurderer endvidere, at det kan få betydelige sik-
kerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og danske
interesser i udlandet, herunder for danske ambassader
i udlandet, samt for den enkelte underviser, hvis der
indgår visning af konkrete tegninger i undervisningen,
uanset om visning af tegninger er obligatorisk eller ej.
De betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser gælder
også ved obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen
med visning af tegninger, og hvis undervisningen tager
udgangspunkt i statsligt udarbejdet undervisningsmate-
riale, hvor der indgår tegninger. Dog vil de sikkerheds-
mæssige konsekvenser afhænge af den konkrete ek-
sponering og reaktionen på undervisningen i Muham-
medkrisen og den eventuelle visning af tegninger. Det
skal ses i lyset af, at Danmark siden ”Tegningesagen”
har haft ry for at krænke islam, og at terrortruslen mod
Danmark er alvorlig.
PET kan ikke vurdere den selvstændige sikkerheds-
mæssige betydning af, at det måtte blive obligatorisk at
2
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om der specifikt er spurgt ind til beslutningsforslaget i forbindelse med de pågældende sikkerhedsvurderinger
undervise i Muhammedkrisen (uden visning af tegnin-
ger) i forhold til i dag, hvor lærerne kan – men ikke
skal – undervise i Muhammedkrisen. I det omfang ob-
ligatorisk undervisning fører til, at flere lærere vælger
at vise tegningerne i undervisningen, kan det imidlertid
have sikkerhedsmæssige konsekvenser, jf. ovenfor.
Det er heller ikke muligt for PET at vurdere, hvilken
sikkerhedsmæssig betydning statsligt undervisningsma-
teriale i sig selv har, herunder om det har sikkerheds-
mæssig betydning, om materialet er udarbejdet af sta-
ten, eller om det består af links på en statslig hjemme-
side. Dette hænger sammen med, at omfanget af nega-
tive reaktioner på opfattede krænkelsessager varierer
betydeligt fra sag til sag. Nogle sager opnår aldrig op-
mærksomhed, mens andre opnår en markant negativ
opmærksomhed. Det er ikke muligt at identificere de
markører, der er udslagsgivende for, hvorvidt en sag
opnår markant negativ opmærksomhed. På det forelig-
gende grundlag kan PET derfor ikke vurdere, i hvilket
omfang obligatorisk undervisning vil kunne have sik-
kerhedsmæssig betydning sammenlignet med ikke-ob-
ligatorisk undervisning.
På samme vis kan PET heller ikke vurdere, i hvilket omfang
statsligt udarbejdet materiale (der ikke indeholder tegnin-
gerne) vil kunne have sikkerhedsmæssig betydning sammen-
lignet med ikke-statsligt udarbejdet materiale (der ikke inde-
holder tegningerne). Det bemærkes dog som nævnt, at hæn-
delser i bl.a. Sverige og Danmark i vinteren og foråret 2023
understreger, at sager om opfattede krænkelser af islam kan
medføre betydelig usikkerhed i trusselsbilledet, hvor potenti-
elle trusler kan manifestere sig med kort varsel.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
3