Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 18
Offentligt
2718301_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på B 18 – spørgsmål 11
I brev af 15. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Mette Thiesen (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
31. maj 2023
Sagsnr.: 23/09849
B 18 – spørgsmål 11:
Vil ministeren uddybe, hvorvidt og i hvilket omfang truslen om vold mod lærere,
undervisere og andet personale, i det tilfælde der begyndes undervisning i Muham-
medkrisen og Muhammedtegningerne, vurderes som aftagende over tid fra indfø-
relsen, og om det dermed ikke blot er et spørgsmål om at få undervisningen ind-
ført hurtigst muligt?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har til brug for besvarelsen indhen-
tet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Der henvises til Politiets Efterretningstjenestes (PET)
"Vurdering af terrortruslen mod Danmark" fra marts 2023,
hvor betydningen af opfattede krænkelser af islam for terror-
truslen fremgår af punkt 1.3. Af vurderingen fremgår bl.a., at
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at betydningen for
terrortruslen i høj grad afhænger af den eksponering, de kon-
krete krænkelsessager opnår i både nationale og internatio-
nale redaktionelle medier, på sociale medier og i militant isla-
mistisk propaganda. Nogle sager får aldrig opmærksomhed i
de militant islamistiske miljøer i Danmark og i udlandet,
mens andre sager opnår en betydelig negativ opmærksom-
hed, herunder med planlægning og gennemførelse af militant
islamistiske terrorangreb rettet mod mål i Vesten. Det så
man senest i forbindelse med flere koranafbrændinger i bl.a.
Sverige og Danmark i begyndelsen af 2023, som medførte
betydelig negativ opmærksomhed fra blandt andre militante
islamister, herunder i form af målrettet propagandafokus og
et større antal trusler. CTA vurderer, at eventuelle reaktioner
relateret til sager om opfattede krænkelser af islam også vil
kunne finde sted med betydelig forsinkelse.”
B 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvorvidt og i hvilket omfang truslen om vold mod lærere, undervisere og andet personale, hvis der påbegyndes undervisning i Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne, vurderes som aftagende over tid fra indførelsen
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2