Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 14
Offentligt
2680822_0001.png
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 14 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2301006
Dok. nr.: 2562165
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 2
til B 14 (Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære
tandbehandling) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere præsentationen fra Dunja Fogelberg Hansens foretræde
31/1-23, jf. B 14 - bilag 1?
Svar:
Det er grundlæggende en meget sympatisk tanke at fjerne brugerbetalingen på tand-
pleje. Hvis alle borgere skal kunne gå til tandlæge uden at betale et vederlag, vil der
imidlertid skulle findes et betydeligt milliardbeløb årligt til finansiering. Der er ikke
anvist finansiering i forslaget, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte forsla-
get. For uddybning af spørgsmålet om udgifter ved at indføre vederlagsfri tandpleje
for alle borgere henvises til min besvarelse af SUU B 14 spm. 1.
I besvarelsen af SUU alm. del spm. 1424 (2020-21) oplyser Sundhedsstyrelsen, at det
ikke er muligt at redegøre for det samlede omfang af sygdomme, der er relateret til
mangel på regelmæssig tandpleje. I besvarelsen af SUU alm. del spm. 1423 (2020-21)
fremgår det, at uden at kende omfanget af sygdomme er det ikke muligt at beregne
omkostningerne af sygdomme, der er relateret til mangel på regelmæssig tandpleje.
Der findes i sundhedsloven forskellige særordninger, herunder social-, omsorgs- og
specialtandplejen, som er målrettet borgere med udsat tandsundhed, og hvor be-
handlingen er enten vederlagsfri eller med et loft over egenbetalingen. Regionsrådet
yder endvidere et særligt tilskud til tandpleje til visse patientgrupper, herunder til
kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregion eller på
grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Derudover er der en række tilskudsordninger på Beskæftigelsesministeriets område,
der kan hjælpe økonomisk vanskeligt stillede borgere til at få dækket egenbetaling til
tandbehandling. Det gælder bl.a. for vanskeligt stillede folkepensionister, som kan få
hjælp efter reglerne om helbredstillæg, og det gælder for borgere, som modtager-
hjælp i kontanthjælpssystemet, der har ret til at få dækket en stor del af deres udgif-
ter til tandbehandling.
./.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde