Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
B 120
Offentligt
2729032_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1796
Doknr.
22764
Dato
26-06-2023
Svar på spørgsmål fra Mona Juul (KF) stillet den 26. maj 2023.
Spørgsmål nr. 7:
”Kan ministeren bekræfte, at der ikke er noget i borgerforslaget, der binder regeringen til at
tage konkrete initiativer, men at der er mulighed for at tilpasse handlinger og tidspunkt for
handling til det, som regeringen mener er muligt enten fra dansk side eller som europæisk
lovgivning?”
Svar:
Når regeringen ikke ønsker at stemme for B 120, så er det fordi, regeringen ikke ønsker at
stemme for et forslag, hvoraf store dele af forslaget ikke vil have den ønskede effekt, hvis det
indføres i dansk lovgivning, som beslutningsforslaget foreslår. Derudover er der begrænset
manøvrerum for, at vi i Danmark kan fastsætte andre krav end de krav, der fremgår af kom-
mende EU-regulering.
Regeringen deler grundlæggende de bekymringer, der ligger til grund for borgerforslaget. I
udgangspunktet er det sådan med digitale tjenester og internetsider, at virksomheder alene
skal leve op til EU-regulering, og reglerne i det EU-land, som det er etableret i. Derfor arbejder
regeringen også benhårdt på at gøre vores indflydelse gældende i EU. Regeringen arbejder for
stærke fælleseuropæiske regler og en effektiv håndhævelse på tværs af EU. Men hvis vi kan
skabe en effekt med national lovgivning, så vil vi også gøre det. Derfor vil regeringen frem-
sætte et lovforslag vedr. aldersverifikation. Regeringen vil ligeledes ændre databeskyttelseslo-
ven for at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse
med informationssamfundstjenester.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre